Status på den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Den digitale vej til fremtidens velfærd. Digitaliseringsstyrelsen

Transkript

1 Status på den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Den digitale vej til fremtidens velfærd Digitaliseringsstyrelsen Marts 2015

2 Side 2 af 25 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode... 3 Status på strategiske pejlemærker... 4 Spor 1 - Slut med papirblanketter og brevpost Fokusområde 1 - Effektiv digital kommunikation med borgere Fokusområde 2 - Lettere vej til vækst for virksomhederne... 7 Spor 2 Ny digital velfærd Fokusområde 3 - Folkeskolen skal udfordre den digitale generation Fokusområde 4 - Effektivt digitalt samarbejde med patienterne Fokusområde 5 - Fart på brugen af teknologi i den sociale indsats Fokusområde 6 - En digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats Fokusområde 7 - Digitale universiteter Fokusområde 8 - Effektiv miljøforvaltning på et fælles grundlag Spor 3 Tættere offentligt digitalt samarbejde Fokusområde 9 - Robust digital infrastruktur Fokusområde 10 - Fælles datagrundlag for alle myndigheder Fokusområde 11 - Digitaliseringsklar lovgivning Fokusområde 12 - Fremdrift og fællesoffentlig styring... 24

3 Side 3 af 25 Baggrund og metode Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har sat en række mål for digitalisering af den offentlige sektor. Hovedparten af målsætningerne er realiseret og enkelte mangler endnu at nå helt i mål, inden strategiperioden udløber ved udgangen af Som led i forberedelsen af en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi , er der behov for at tegne et billede af den aktuelle status på realiseringen af digitaliseringsstrategien her cirka et år før strategiperioden udløber. Indeværende rapport er udarbejdet af Digitaliseringsstyrelsen. Rapporten baserer sig på statusrapporter, opgørelser fra det fællesoffentlige score card, Digitaliseringsstyrelsens egne opgørelser og interviews med relevante myndigheder. Derudover har de relevante myndigheder bidraget med input til at kvalificere rapportens indhold.

4 Side 4 af 25 Status på strategiske pejlemærker Formålet med denne rapport er at give et øjebliksbillede af fremdriften i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien består af tolv fokusområder fordelt på tre hovedspor: 1) Slut med papirblanketter og brevpost Fokusområde 1: Effektiv digital kommunikation med borgerne Fokusområde 2: Lettere vej til vækst for virksomhederne 2) Ny digital velfærd Fokusområde 3: Folkeskolen skal udfordre den digitale generation Fokusområde 4: Effektivt digitalt samarbejde med patienterne Fokusområde 5: Fart på brugen af teknologi i den digitale indsats Fokusområde 6: En digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats Fokusområde 7: Digitale universiteter Fokusområde 8: Effektiv miljøforvaltning på et fælles grundlag 3) Tættere offentligt digitalt samarbejde Fokusområde 9: Robust digital infrastruktur Fokusområde 10: Fælles grunddata for alle myndigheder Fokusområde 11: Digitaliseringsklar lovgivning Fokusområde 12: Fremdrift og fællesoffentlig styring Den aktuelle status vurderes i forhold til digitaliseringsstrategiens strategiske pejlemærker. Hvert fokusområde har tre strategiske pejlemærker, der udgør en strategisk rammesætning for området. De strategiske pejlemærker er fremtidsbilleder og overordnede visioner for fokusområderne, og rækker på den baggrund også i nogen udstrækning videre end de enkelte initiativer i digitaliseringsstrategien. Vurderingen af fremdriften på områderne retter særligt fokus mod de aftalte initiativer i digitaliseringsstrategien, men perspektiverer til enkelte udvalgte initiativer fra særligt Strategi for digital velfærd De inddragede initiativer ligger i direkte forlængelse af digitaliseringsstrategiens initiativer. Rapporten udgør således ikke en samlet vurdering af de enkelte områders generelle digitale modenhed. I det følgende præsenteres i kort form den aktuelle status på de strategiske pejlemærker inden for hvert af de tolv fokusområder, hvor der fortsat er lidt under et år tilbage af strategiperioden.

5 Side 5 af 25 Spor 1 - Slut med papirblanketter og brevpost 1.1 Fokusområde 1 - Effektiv digital kommunikation med borgere Pejlemærke 1 Gennem strategiperioden er der foreløbigt indført obligatorisk digital selvbetjening på 66 områder og Digital Post for borgere. Hermed er der taget væsentlige skridt i retning af en mere moderne, effektiv og digital interaktion mellem det offentlige og borgerne. Alle borgere bruger nettet til ansøgninger og anmeldelser til det offentlige. Papirblanketter og formularer er udfaset. Udrulningen af obligatorisk digital selvbetjening følger den såkaldte bølgeplan, der gennem fire bølger sikrer en trinvis overgang til obligatorisk digital selvbetjening. Folketinget har foreløbigt vedtaget tre samlelove med områder, hvor borgere og virksomheder fremover skal ansøge, indberette mv. digitalt. Den fjerde og sidste samlelov forventes vedtaget af Folketinget i første halvdel af 2015, således at i alt 89 områder forventes at overgå til obligatorisk digital selvbetjening inden udgangen af 2015, heraf er 32 områder kommunale og 57 områder statslige. Den foreløbige status på de to første bølger viser, at digitaliseringsstrategiens overordnede målsætning om, at 80 pct. af al kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015, er godt på vej til at blive realiseret. Allerede i 2014 havde 19 ud af 35 områder i bølge 1 og 2 opnået en digitaliseringsgrad på 80 pct. eller derover. Yderligere 6 områder var på samme tidspunkt i nærheden af at realisere målsætningen med en digitaliseringsgrad på mellem 65 og 80 pct. Det vurderes, at der siden 2014 er sket en yderligere stigning i anvendelsen af de digitale kanaler, og at udviklingen vil fortsætte frem mod udgangen af Det støttes blandt andet af, at der allerede på fire af Udbetaling Danmarks områder i bølge 3 er opnået digitaliseringsgrader på mellem 77 og 98 pct. efter blot 4 måneder med obligatorisk digital selvbetjening. Fx har ansøgning om folkepension en digitaliseringsgrad på 92 pct. og ansøgning om børnetilskud til enlige en digitaliseringsgrad på 95 pct. Det vurderes dog samtidig, at der fortsat er betydelig variation på tværs af især de kommunale områder. Således viser opgørelser af enkelte områder, at der på landsplan ved fx ansøgning om sundhedskort er en digitaliseringsgrad på ca. 52 pct., mens den mest digitale kommune har opnået en digitaliseringsgrad på 90 pct. Endelig har enkelte områder vist sig vanskeligere at digitalisere i det forventede omfang, blandt andet fordi den digitale del af sagsgangen suppleres af et personligt fremmøde, fx ved ansøgning om udstedelse af kørekort og pas.

6 Side 6 af 25 Pejlemærke 2 Overgangen til Digital Post for borgere blev gennemført den 1. november Pr. 1. februar 2015 er kun 8 pct. af befolkningen permanet fritaget fra ordningen og 3 pct. midlertidigt fritaget. Status er således, at 89 pct. af borgerne er tilmeldt Digital Post, hvilket overgår den oprindelige målsætning på 80 pct. 24 pct. af borgerne blev automatisk tilmeldt Digital Post pr. 1. november, heraf har kun en fjerdedel ikke tidligere haft kontakt med e-boks. Over 90 pct. af de tilmeldte borgere været logget ind på deres digitale postkasse siden marts Der kommer ikke flere kuverter fra det offentlige. Alle borgere har en digital postkasse, hvori de modtager deres breve fra det offentlige. Store dele af de offentlige breve forventes omlagt til digital forsendelse i Det kræver imidlertid en betydelig indsats fremadrettet fra de enkelte myndigheder for, at borgerne fremover modtager al relevant post digitalt. Indtil omlægningen har fundet sted kan borgerne muligvis opleve, at kommunikationen med nogle offentlige myndigheder ikke indfrier deres forventninger. Der er i 2014 gennemført en analyse af mulighederne for at stille tilsvarende krav om Digital Post til borgere (og virksomheder) i udlandet. Analysen viser, at der er generelle udfordringer for udstedelse af NemID til denne målgruppe, herunder på grund af krav om dansk cpr- og cvr-nummer, samt fysisk fremmøde for at sikre identifikation. Der pågår på nuværende tidspunkt et videre analysearbejde af mulighederne for at afhjælpe udfordringerne. Pejlemærke 3 For at understøtte overgangen til obligatorisk digital kommunikation er der igangsat en række initiativer for at støtte og hjælpe borgerne i anvendelsen af offentlige digitale løsninger. Kommunerne har indført mulighed for at få hjælp til digital selvbetjening hos det lokale borgerservicecenter og på bibliotekerne, og der er gennemført landsdækkende kommunikationskampagner i forbindelse med ikrafttrædelsen af de enkelte bølger af digital selvbetjening og overgangen til Digital Post. Borgere, der har svært ved at komme i gang med at bruge de offentlige digitale løsninger, får den nødvendige hjælp og støtte. En effektiv og enkel selvbetjeningsløsning af høj kvalitet er et vigtigt redskab til at imødegå de borgere, der har vanskeligt ved at benytte de digitale løsninger. For at sikre

7 Side 7 af 25 selvbetjeningsløsninger af høj kvalitet skal alle obligatoriske digitale løsninger klarmeldes af de ansvarlige myndigheder hos Digitaliseringsstyrelsen i henhold til fællesoffentlige krav om blandt andet brugervenlighed og tilgængelighed. Efterfølgende screeninger af løsningernes efterlevelse har dog vist, at hovedparten af de testede løsninger ikke levede op til samtlige krav. Der udestår således en væsentlig indsats i myndighederne for at sikre løsninger, der er af en sådan kvalitet, at borgerne ubesværet kan benytte dem, og behovet for støtte dermed kan tænkes at falde. KL vurderer dog, at overgangen til digital selvbetjening har skabt en bevægelse og et fokus i kommunerne på øget brugervenlighed, ligesom det har skærpet kommunernes fokus på dette i indkøbet af nye løsninger. 1.2 Fokusområde 2 - Lettere vej til vækst for virksomhederne Pejlemærke 1 Virk skal lette de administrative byrder for de danske virksomheder og derved frigive ressourcer til forretningsudvikling og vækst. Virk indgår således, som et centralt udviklingspunkt i strategien. I 2013 fik virksomhederne deres egen side på Virk, MitVirk, og der er hermed etableret en struktur for at samle myndighedernes personaliserede indhold. Mit- Virk er løbende videreudviklet med nye services, der er tilpasset den enkelte virksomheds behov. Der er stadig udeståender i forhold til myndighedernes anvendelse af services på MitVirk, såsom muligheden for at vise virksomhederne deres indberetningsfrister. Virksomheder har deres egen side på Virk.dk og indberetter i videst muligt omfang kun én gang den samme oplysning til det offentlige. Det frigør tid til forretningen og understøtter deres muligheder for vækst. Målsætningen om kun én indberetning af samme oplysning for virksomhederne, er kun delvist gennemført omend, der i stigende grad sker automatisk udfyldning af relevant data i forbindelse med indberetninger, når virksomhederne logger ind på MitVirk. 98 pct. af alle virksomheder har kendskab til Virk, hvorfor den del af den kommunikative struktur vurderes at være etableret.

8 Side 8 af 25 Pejlemærke 2 Virk udstiller indberetnings- og selvbetjeningsløsninger fra 38 statslige myndigheder, 93 kommuner og enkelte andre offentlige institutioner. Effektmålinger foretaget af Erhvervsstyrelsen viser, at besparelserne for virksomhederne i perioden fra svarer til ca. 1,5 mia. kr. I 2013 var 65 pct. af de statslige indberetninger på virksomhedsområdet obligatorisk digitale (7,3 mio. transaktioner af totalt 11,3 mio.). Erhvervsstyrelsen forventer, at 71 pct. af de samlede indberetninger er obligatorisk digitale ved udgangen af De mest centrale virksomhedsløsninger, dvs. indberetning af moms, sygedagpenge- og barseldagpenge-refusion samt e-faktura til det offentlige, er blevet 100 pct. digitale. Målsætningen om 100 pct. digitale indberetninger forventes således ikke at kunne nås inden for strategiperioden. Det skyldes blandt andet, at der fortsat ikke er tilvejebragt den fornødne lovgivning om obligatorisk digital selvbetjening på alle relevante virksomhedsrettede områder. Pejlemærke 3 Pr. 1. november 2013 blev det obligatorisk for virksomhederne at tilgå den digitale postkasse. Ca. en halv million virksomheder har ved udgangen af 2014 tilgået deres digitale postkasse, og har derfor mulighed for at modtage Digital Post fra det offentlige. Antallet svarer til alle aktive virksomheder og foreninger, og målet er således opfyldt. Under 200 virksomheder er blevet fritaget for Digital Post, herunder De offentlige myndigheder automatiserer og digitaliserer arbejdsgange for at gøre det lettere at drive virksomhed og spare ressourcer i det offentlige. Virksomheder har en digital postkasse, hvor de modtager alle deres breve fra det offentlige. nogle på grund af manglende bredbånd. Overgangen til Digital Post har i praksis genereret et væsentligt behov for support på grund af udfordringer med NemID medarbejdersignatur. Som på borgerområdet er kravene til virksomhederne, om at tilgå Digital Post, gået forud for krav til myndighederne om omlægning til digital post. Store dele af de offentlige breve forventes omlagt til digital forsendelse i 2015, og kræver dermed en betydelig myndighedsindsats for, at virksomheder fremover modtager alle deres breve digitalt.

9 Side 9 af 25 Spor 2 Ny digital velfærd Vurderingen af fremdriften på velfærdsområderne tager udgangspunkt i initiativerne i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , men perspektiverer til enkelte, udvalgte initiativer fra særligt Strategi for digital velfærd De nævnte initiativer ligger i direkte forlængelse af digitaliseringsstrategiens initiativer. 1.3 Fokusområde 3 - Folkeskolen skal udfordre den digitale generation Pejlemærke 1 Underviseren skal opleve en nem og overskuelig adgang til de digitale læremidler, der kan anvendes i undervisningen. Regeringen har afsat 500 mio. kr. i perioden 2012 til 2017 til øget anvendelse af it i folkeskolen, herunder midler til medfinansiering af kommunernes indkøb af digitale læremidler. Det er vurderingen, at folkeskolen i strategiperioden er blevet styrket med flere digitale læremidler, og at den statslige støtte til indkøb, og den tilsvarende kommunale investering på området, har bidraget til en væsentlig og markant udvikling af markedet for digitale læremidler. Der er et veludviklet marked for digitale læremidler. Effektive distributionskanaler giver skoler, lærere og elever let og overskuelig adgang til digitale læremidler og læringsmål. Der er med de afsatte midler til øget anvendelse af it i folkeskolen blandt andet prioriteret midler til en udviklingspulje, som støtter udviklingen af nye innovative læremidler. De investeringer, der i perioden er foretaget i dels digitale læremidler, men også i computere og teknisk infrastruktur, betyder, at de strategiske mål for perioden er tæt på at være realiseret. Det fællesoffentlige brugerportalinitiativ i Strategi for digital velfærd forventes desuden at bidrage til udviklingen af markedet for digitale læremidler. Alle kommuner skal ved starten af skoleåret 2016/2017 have påbegyndt en udbredelse af løsningerne og sikret udbredelse til alle skoler ved udgangen af Herudover forudsættes brugerportalinitiativet at understøtte anvendelsen af digitale læremidler i undervisningen samt kommunikationen mellem lærere, elever og forældre.

10 Side 10 af 25 Pejlemærke 2 En fællesoffentlig effektmåling fra første halvdel af 2014 viser, at digitale læremidler anvendes i ca. 40 pct. af alle undervisningsforløb, og at digitale læremidler kan bidrage til undervisningsdifferentiering og til at øge elevernes motivation. Effektmålingen viser også, at lærerne samtidig oplever tidsmæssige effekter ved anvendelsen af digitale læremidler. Digitale læremidler indgår som en naturlig del af undervisningen. Den markante udvikling af markedet for digitale læremidler i strategiperioden har bidraget til, at de digitale læremidler kan indgå som en naturlig del af undervisningen. Brugen af digitale læremidler i undervisningen styrkes fortsat ved blandt andet at kvalificere den igangværende forskning for anvendelse af it-baserede læringsformer, samt ved at understøtte kompetenceudvikling og videndeling gennem lærernetværk for it i folkeskolens fag. Der er fortsat brug for en væsentlig indsats for at fastholde fokus på, at digitale læremidler i endnu højere grad bliver en integreret del af undervisningen. Pejlemærke 3 KL konkluderer på baggrund af en tværkommunal undersøgelse fra 2014, at stort set alle folkeskoler har trådløst netværk. Der ligger dog en udfordring i at sikre, at skolernes trådløse internet også fremadrettet har tilstrækkelig kapacitet til at understøtte den stigende anvendelse af it i undervisningen. Derudover konkluderer KL i samme undersøgelse, at alle elever har mulighed for at bruge computer i undervisningen enten deres egen medbragte computer eller en computer stillet til rådighed af skolen. Der er trådløst netværk på hele skolen, og eleverne kan bruge deres egen computer. De få, der ikke har en computer, låner på skolen.

11 Side 11 af Fokusområde 4 - Effektivt digitalt samarbejde med patienterne Pejlemærke 1 Det vurderes, at regionerne har fokus på at konsolidere og forbedre it-understøttelsen af arbejdsgangene på sygehusene. Konsolideringen mod ét sundhedsfagligt system pr. region er i overvejende grad realiseret, men en region mangler fortsat at samle de digitale arbejdspladser. Dette forventes at ske i andet halvår af Et større fokus på it-understøttelsen af sygehusenes arbejdsgange har blandt andet medført, at alle akutmodtagelser har implementeret elektronisk klinisk logistik til koordination og overblik over behandlingen af patienten i akutmodtagelserne. Endvidere har regionerne i samarbejde med den amerikanske nonprofit organisation HIMSS foretaget en undersøgelse af sygehusenes sundheds-it, hvor Danmark placeres på en førsteplads i Europa. De digitale arbejdspladser er ikke fuldt ud taget i anvendelse, hvilket betyder, at gevinsterne ved smidige og effektive arbejdsgange endnu ikke er opnået til fulde. Det kræver prioritering af implementering (fx uddannelse og omlægning af arbejdsgange) før større effektiviseringsgevinster og kvalitetsforbedringer kan opnås til fulde. Struktur og systemer vurderes dog overvejende at være tilvejebragt, men ibrugtagningen kan fortsat forbedres, hvilket vil muliggøre hjemtagelse af det fulde potentiale ved effektive og sikre arbejdsgange på sygehusene. Pejlemærke 2 It gør de interne arbejdsgange på sygehusene mere smidige og effektive. Det giver læger og sygeplejersker mere tid hos patienterne. For at give patienten den bedste behandling er et digitalt overblik over alle relevante sundhedsoplysninger på tværs af sundhedssystemet centralt. Med- Coms standarder skal understøtte effektiv drift og kommunikation og udrulles ved trinvis udbygning af den nationale sundheds-it-infrastruktur på tværs af regioner, kommuner og praktiserende læger. Den tekniske del af projektet er næsten tilvejebragt i alle regioner, hvorimod der fortsat er en betydelig indsats i forhold til den organisatoriske implementering og efterfølgende anvendelse. På tværs af sundhedsvæsenet deles oplysninger om patienten effektivt og sikkert mellem relevante behandlere og med patienten. Det giver et bedre grundlag at træffe beslutninger på og højere kvalitet.

12 Side 12 af 25 Ligeledes er øget datadeling realiseret gennem etableringen af Sundhedsjournalen, som fortsat er under udvikling. Den nye version af journalen muliggør, at borgere og sundhedsprofessionelle kan se journalnotater, medicinoplysninger og laboratoriesvar på tværs af sygehuse og sektorer. Aktuelt forberedes videreudviklingen af en ny og forbedret version af Sundhedsjournalen. Den nye version af journalen forventes klar ultimo Endelig er Det Fælles Medicinkort (FMK), som skal bidrage til at forhindre fejlmedicinering, under implementering hos praktiserende læger, hospitaler og en række kommuner. Implementeringen af FMK er forsinket i forhold til den oprindelige målsætning i strategien. Det er nu målsætningen, at FMK er fuldt implementeret i den kommunale hjemmepleje medio Således deles oplysninger om patienten på flere områder. Dog udestår billeddiagnostik fortsat, hvilket forventes at ville give et væsentligt løft. Pejlemærke 3 Fjernbehandling af kronikere, og de efterfølgende planer i Strategi for digital velfærd om blandt andet telemedicin, etablerer strategiske skridt, der er centrale for den større satsning på området, som fortsat er under udvikling. Der er igangsat to projekter af telemedicinsk hjemmemonitorering i stor skala, henholdsvis Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH) og TeleCare Nord. Hvis storskalaprojekterne med fjernbehandling af kronikere giver positive resultater kan de danne grundlag for både en mere effektiv opgavevaretagelse samt service- og kvalitetsgevinster. Telemedicin er ikke fjern fremtid men nutid. Gode og effektive telemedicinske løsninger udbredes i hele landet. Det gavner patienterne, der kan bliver hjemme i trygge rammer, og reducerer væksten i sundhedsudgifterne. Overalt i landet er der allerede i dag udbredt større og mindre telemedicinske løsninger, men ingen steder er de gået i drift og indgår, som en naturlig del af behandlingen. Myndighederne har således taget nødvendige skridt i arbejdet med udbredelsen af fjernbehandling, men kræver fremadrettet en væsentlig fællesoffentlig indsats for at sikre implementering og ibrugtagning.

13 Side 13 af Fokusområde 5 - Fart på brugen af teknologi i den sociale indsats Pejlemærke 1 Brugen af digitale teknologier kan understøtte selvhjulpne borgere samt god pleje og omsorg til fremtidens stigende ældre befolkning. Med etableringen af Center for Velfærdsteknologi i KL er de centrale strukturer for udbredelse af velfærdsteknologi etableret. Foruden at understøtte videndeling og erfaringsudveksling mellem kommuner og andre aktører om velfærdsteknologi, så understøtter centeret på nuværende tidspunkt udbredelsen af fire velfærdsteknologier, herunder hjælp til løft, spiserobotter i botilbud, vasketørretoiletter og bedre brug af hjælpemidler. Udbredelsesinitiativerne har foreløbigt bidraget til at frigøre tid i kommunerne til pleje og omsorg. Der er hermed skabt grundlag for, at teknologierne fremadrettet kan blive en integreret del af borgerens hverdag. Arbejdet med udbredelse af velfærdsteknologi er videreført i Strategi for digital velfærd, og der gennemføres en statusmåling på udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne i 1. kvartal af henholdsvis 2015 og Pejlemærke 2 KL vurderer, at sagsbehandlingen på socialområdet i vid udstrækning er blevet understøttet af mere effektive it-redskaber gennem strategiperioden. Itredskaberne sikrer større systematik i sagsbehandlingen, overblik over underretninger og letter samarbejdet mellem kommunerne om børn, unge og voksne, når de flytter til en ny kommune. Velfærdsteknologi anvendes, hvor det bidrager til at skaffe ledige hænder og bedre pleje og omsorg. Effektive it-redskaber kvalificerer og effektiviserer sagsbehandlingen på det sociale område. Der er særlig fokus på, at redskaberne gør en forskel i sagsbehandlerens hverdag. På børne- og ungeområdet har hovedparten af alle kommuner anskaffet, implementeret og ibrugtaget itsystemet DUBU eller et tilsvarende it-system. På voksenområdet er der, som led i udbredelsen af Voksenudredningsmetoden, sat fokus på anskaffelse og implementering af nye systemløsninger i kommunerne. Størstedelen af kommunerne har købt eller planlægger at købe DHUV til at understøtte voksenområdet. KL undersøger i første kvartal af 2015 kommunernes valg af it-understøttelse på socialområdet. Der udestår fortsat et arbejde med at forbedre og udvikle systemerne og sikre, at både faglige og økonomiske gevinster realiseres.

14 Side 14 af 25 Pejlemærke 3 Med Strategi for digital velfærd er der desuden gennemført en analyse af, hvordan der kan oparbejdes en mere systematisk viden om indsatser, effekter og ressourcer. Analysen peger på, at der bør etableres en datavarehusløsning på socialområdet, som samler denne viden. Strukturen for videndeling på socialområdet vurderes i nogen udstrækning at være etableret, blandt andet på baggrund af de mere effektive it-redskaber i sagsbehandlingen, men der udestår fortsat en afklaring af, om der skal etableres en datavarehusløsning. En øget grad af digitalisering på socialområdet medvirker til at skabe bedre viden om, hvilke tiltag der virker og viden om, hvordan ressourcerne anvendes bedst muligt. 1.6 Fokusområde 6 - En digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats Pejlemærke 1 Der er store potentialer knyttet til integrationen af it i beskæftigelsesindsatsen. Virksomheder og borgere kan blandt andet opleve en overskuelig og indsigtsgivende behandling, samtidig med at der frigives ressourcer til jobindsatsen. Borgerne og virksomhederne oplever, at deres digitale kommunikation med jobcentret er let og overskuelig. Den statslige it-understøttelse af Arbejdsmarkedsportalen er i strategiperioden blevet udfaset, og i stedet er selvbetjeningsmulighederne for borgerne på Jobnet blevet udbygget. Eksempelvis er funktionaliteten ved Min Side udvidet til at omfatte indberetning af ferie. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at tiltagene har medført bedre it-understøttelse i jobcentrene, skabt enklere it-understøttelse af sagsbehandlingen og en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Samtidig bidrager data- og snitfladekonsolideringen til at skabe grundlag for en yderligere digitalisering af området. Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund at have indfriet målet, og etableret en platform til videre udvidelse.

15 Side 15 af 25 Pejlemærke 2 Digitalisering understøtter automatiseret sagsbehandling, der skal bidrage til, at den opleves som enkel og hurtig for borgerne. I strategiperioden er ansvaret for udbetalingen af seks ydelsesområder overflyttet til Udbetaling Danmark, og yderligere fem områder overflyttes i maj Borgerne ansøger om alle ydelserne digitalt via borger.dk. Selvbetjeningsløsningerne genbruger i videst muligt omfang data fra offentlige registre, fx CPR, eindkomst og BBR, så borgerne undgår at indtaste oplysninger, det offentlige allerede har. Samtidig er der også på en række kommunale områder foretaget tilsvarende forenklinger af ydelsesudbetalingen. Lovgivningen er ligeledes ændret, eller i færd med at blive det, på en række ydelsesområder, fx boligstøtte, pension og sygedagpenge, så muligheden for øget automatisering og datagenbrug udnyttes. Endelig konkurrenceudsættes og investeres der i disse år i nye sagssystemer på ydelsesområder i både Udbetaling Danmark og kommunerne. Pejlemærke 3 For at forebygge fejludbetalinger og socialt snyd har Udbetaling Danmark og kommunerne optimeret opsætningen og behandlingen af automatisk genererede digitale underretninger, så der kun genereres underretninger, der har betydning for borgernes berettigelse til en social ydelse. Ved fortsat at samle og automatisere sagsbehandlingen sker der en forenkling af udbetalingen af forsørgelsesydelser. Der er velfungerende digitale løsninger, der gør, at borgerne kan betjene sig selv på nettet, når de skal have folkepension, boligstøtte, barselsdagpenge mv. Smarte it-løsninger og enklere regler sikrer, at der er mindre socialt snyd og færre fejl i udbetalinger af offentlige ydelser. Øget brug af indkomstdata i både selvbetjeningsløsninger og i sagsbehandlingen understøtter også, at sociale ydelser udbetales på et korrekt grundlag. For at styrke kontrollen yderligere er det aftalt at etablere en fælles dataenhed i Udbetaling Danmark. Herved samles den organisatoriske og tekniske kapacitet til registersamkøring, og flere myndigheder forventes fra maj 2015 at få et mere effektivt redskab til at målrette deres indsats mod de sager, hvor risikoen for snyd og fejludbetalinger er størst. Derudover anvendes systemet VAS i behandlingen af sager om sygedagpenge til kontrol af atypisk sygefravær. VAS videreudvikles i 2015 med henblik på bedre at kunne understøtte hurtigere sagsbehandling på de områder, som systemet ikke automatisk genererer digitale underretninger på.

16 Side 16 af Fokusområde 7 - Digitale universiteter Pejlemærke 1 De studerende er en målgruppe, der er vant til at bruge digitale hjælpemidler i hverdagen, og det er derfor naturligt at udnytte den parathed til digital kommunikation. Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at universiteterne har integreret digitale løsninger i administration og undervisning for at imødegå de krav og forventninger, der følger af effektivisering og tilpasning til en digital tidsalder. Derudover vurderer De studerende møder universiteter, der er trådt fuldt ud ind i den digitale tidsalder. Uddannelses- og Forskningsministeriet, at mere end 75 pct. af universiteternes skriftlige kommunikation med de studerende foregår digitalt. Fremadrettet vil der være fokus på den videre udbredelse af digitale løsninger, særligt i relation til udviklingen på professionshøjskoler og erhvervsakademier, samt videre udbredelse af digitale undervisningsformer. Pejlemærke 2 Siden 2013 er 100 pct. af alle ansøgninger om optagelse til videregående uddannelser indsendt digitalt via optagelse.dk. Målsætningen om digital ansøgning om optagelse på de videregående uddannelser er således indfriet. Der er et arbejde i gang på alle universiteterne med at udbrede digitale eksaminer, men seneste opgørelse peger på, at kun et enkelt universitet er sikkert på at nå målsætningen om, at alle stedprøver, opgaver og Universiteterne kommunikerer digitalt, når de studerende søger optag, i den løbende dialog, og de studerende kan aflevere deres opgaver mv. digitalt. afhandlinger så vidt muligt skal afleveres digitalt inden udgangen af Der er fortsat udfordringer med digitalisering af visse særlige eksaminer. Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer dog, at universiteterne igennem strategiperioden har øget omfanget af digitale skriftlige eksaminer, og igangsat initiativer, der fremadrettet vil bidrage til yderligere digitalisering af eksaminer.

17 Side 17 af 25 Pejlemærke 3 Universiteterne har anlagt en strategi for anvendelse af fællesoffentlige it-løsninger, hvor det dækker konkrete behov, og hvor der ikke vurderes at være mere hensigtsmæssige egenudviklede løsninger. Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at der er en erkendelse af, at samarbejde og videndeling er et vigtigt redskab til at forbedre og strømline administrationen i og på tværs af universiteterne. Universiteterne samarbejder om at anvende it til at blive mere effektive, og de anvender de fællesoffentlige itløsninger, hvor det giver mening. Universiteterne er tæt at have realiseret målsætningen, idet der er skabt en struktur for fællesoffentlige it-løsninger, og der arbejdes konkret på tværs med enkelte løsningsmodeller. 1.8 Fokusområde 8 - Effektiv miljøforvaltning på et fælles grundlag Pejlemærke 1 Digitalisering af miljøforvaltningsområdet skal muliggøre bedre og mere effektiv deling af miljødata til fordel for de lokale miljøer, borgere og virksomheder. Forundersøgelser i strategiperioden har skabt basis for Projekt Digital Erhverv, der skal sikre lettere virksomhedskommunikation gennem mere sammenhængende, standardiseret og effektiv miljøadministration på tværs af myndigheder. Projektet forventes at resultere i et kvalitetsløft og lettelse af de administrative Miljødata indhentes kun én gang, de vedligeholdes, hvor det kan gøres mest effektivt, og de anvendes bredt på tværs af den offentlige sektor. byrder for virksomhederne. Projektet har fokus på ansøgninger om miljøgodkendelser, og implementeringen af det blev igangsat i efteråret 2014 og forventes afsluttet i Ligeledes er der i 2013 etableret et pilotprojekt med henblik på at afdække mulighederne for etablering af et landsdækkende digitalt planregister over samtlige lokalplaner, der er vedtaget efter planloven. Derved er der skabt basis for, at der kan etableres en landsdækkende løsning med fuldt digitale lokalplaner.

18 Side 18 af 25 Pejlemærke 2 Tilgængelige miljødata af høj kvalitet udgør et vigtigt grundlag, når der fx skal træffes beslutninger om køb og salg af ejendomme og boliger. Danmarks Miljøportal, der skal understøtte miljømyndighederne gennem et ensartet og ajourført datagrundlag på miljøområdet, rummer offentlige miljødata og services, blandt andet Danmarks Arealinformation (DAI). DAI er i strategiperioden blevet udviklet og implementeret i en ny udgave. Efterfølgende er flere miljødata blevet gjort offentligt tilgængelige, blandt andet er syv nye datasæt med i alt 13 temaer lagt på DAI. Tiltagene skaber et bedre informationsgrundlag for brugerne, men der udestår fortsat en stor indsats for at sikre, at miljødata bliver offentligt tilgængelige, hvor dette er hensigtsmæssigt. Pejlemærke 3 Det er let for borgere og virksomheder at få adgang til sammenhængende miljødata. Miljøportalen bliver på nuværende tidspunkt kravspecificeret med henblik på et udbud vedrørende overfladevand. Kravspecifikation udarbejdes i 2015, hvorved basis for arbejdet med målsætningen med bedre kvalitet og kvalitetsmærkning er lagt og initieret. Virksomheder og borgere tilbydes gode digitale selvbetjeningsløsninger, der sikrer en effektiv kommunikation og giver overblik over fx planområdet.

19 Side 19 af 25 Spor 3 Tættere offentligt digitalt samarbejde 1.9 Fokusområde 9 - Robust digital infrastruktur Pejlemærke 1 Myndigheder på tværs af stat, kommuner og regioner benytter den fælles it-infrastruktur, herunder fx NemID, Digital Post og borger.dk. Den årlige brugerundersøgelse af NemID viser, at tilfredsheden med løsningen blandt borgerne fortsat ligger højt på 88 pct. 4,35 mio. borgere har NemID med offentlig digital signatur, og NemID har samlet set været anvendt mere end 2 mia. gange. På virksomhedsområdet viser en analyse af NemID medarbejdersignatur, at løsningen kan forenkles og forbedres, sådan at det bliver nemmere og hurtigere for virksomhederne at kommunikere digitalt med det Ingen spild på dobbeltudvikling. Alle offentlige myndigheder benytter den fælles it-infrastruktur, fx NemID, Digital Post og borger.dk. Den offentlige sektor fremstår enkel og sammenhængende for borgere og virksomheder. offentlige. Dette afspejles i virksomhedernes tilfredshed med NemID medarbejdersignatur, hvor tilfredsheden er markant lavere end på borgerområdet. Derudover er hovedparten af alle borgerrettede obligatoriske, digitale selvbetjeningsløsninger integreret til borger.dk, ligesom hovedparten af alle virksomhedsrettede løsninger findes på Virk. Herved fremstår den offentlige sektor mere sammenhængende. Den digitale fuldmagt er fortsat under udvikling og understøtter, at borgere, der ønsker at få hjælp af fx familiemedlemmer til at klare sine mellemværender med det offentlige digitalt, kan få mulighed for dette. Det er endnu kun muligt at anvende den digitale fuldmagt på udvalgte digitale selvbetjeningsløsninger. Arkitekturguiden danner overblik over den offentlige it-arkitektur, og indeholder både konkrete fællesoffentlige infrastrukturløsninger og mere overordnede principper, referencearkitektur, standarder, metoder, regler, retningslinjer og udviklingsvejledninger samt tjeklister til brug for planlægning og review af projekter og løsninger. Derudover er der etableret et fælles sprog omkring det offentliges opgaver (FORM) og underliggende teknologi (STORM), som understøtter sammenhængende løsninger, hvor data og komponenter kan genbruges.

20 Side 20 af 25 Pejlemærke 2 Digitaliseringsstyrelsen videreudvikler NemID og Digital Post, ligesom der i henholdsvis Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen finder en løbende optimering af borger.dk og Virk sted. Krav og behov til de næste generationer af NemID og Digital Post er ved at blive analyseret med henblik på klargøring til de kommende udbud, blandt andet ved at afdække behov og ønsker fra de mange brugergrupper og interessenter. Udviklingstiltag i de nuværende løsninger bliver løbende gennemført for at sikre kvalitet og udvidelse af løsningerne. Således er der fx i strategiperioden udviklet og implementeret mobile løsninger til både NemID og Digital Post, ligesom Digital Post-løsningen kommer i ny version allerede i starten af De mobile løsninger til NemID angår borgere og de relativt få virksomheder, der bruger nøglekort. Regeringen lancerede i december 2014 den statslige Strategi for cyber- og informationssikkerhed. Et af de centrale initiativer i strategien er udbredelsen af ISOstandarderne til alle statslige institutioner, som skal understøtte sikker informationssikkerhedsstyring og -politik samt it-risikostyring og -vurdering. Således er der i staten ved at blive etableret en sikker it-infrastruktur i overensstemmelse med pejlemærket, men der udestår fortsat, at denne udbredes, herunder også til kommuner og regioner. Pejlemærke 3 NemID-løsningen kan i dag anvendes til log-in i netbankerne, på offentlige tjenester samt på ca. 150 private tjenester. Borgere og virksomheder har desuden fået en digital postkasse til at modtage post fra det offentlige digitalt, men som også i vid udstrækning anvendes af den private sektor, fx bankerne. Samtænkning af udviklingen af den fællesoffentlige itinfrastruktur med den private sektor har fundet sted Den fællesoffentlige itinfrastruktur udvikles fortsat og konsolideres løbende, så it-infrastrukturen er stabil, sikker og tidssvarende. Hvor det er muligt, samtænkes udviklingen af den fællesoffentlige it-infrastruktur med den private sektor. på udvalgte områder, herunder også i forhold til grunddataprogrammet, hvor private aktører får fri adgang til grunddata. Derved er vigtige skridt taget i udviklingen af en sammenhængende fælles it-infrastruktur.