Forskning og undersøgelser om børn og unge med særlige behov

Transkript

1 Forskning og undersøgelser om børn og unge med særlige behov 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Introduktion til forskningsoversigtens kapitler og rapporter 5 Kapitel 1. Årgangsundersøgelser 10 Børneforløbsundersøgelsen. SFI ( ) 10 Små børn anbragt uden for hjemmet. 1. dataindsamling. SFI (2004) 12 Forfatter: SFI, Tine Egelund, Anne-Dorthe Hestbæk og Dines Andersen 12 Det 3 årige barn trivsel og opvækst i familien. 2. Dataindsamling. SFI (2002) 15 Velfærd, sundhed og trivsel. 3. Dataindsamling. SFI (2004) 17 Opvækst med særlig risiko. Indkredsning af børn med behov for en tidlig forebyggende indsats. 3. dataindsamling. SFI (2006) årige børns hverdagsliv og trivsel. 4. Dataindsamling. SFI (2008) 23 Anbragte børns udvikling og vilkår. 4. Dataindsamling. SFI (2008) 25 Kapitel 2. Anbringelser 30 Anbragte børn og unge en forskningsoversigt. SFI (2009) 30 Institutionsanbringelse af unge i norden. SFI (2009) 32 Anbragte børns sundhed og skolegang. Udviklingen efter anbringelsesreformen. SFI (2008) 35 Sammenbrud i teenageanbringelser. SFI (2007) 40 Kapitel 3. Familiepleje og slægtsanbringelser 43 Slægtsanbragte børn trives bedre. SFI Campbell (2009) 43 Børn og Unge anbragt i slægten, en sammenligning af slægtsanbringelser og anbringelser i traditionel familiepleje. SFI (2009) 44 Kurser i kognitiv adfærdsterapi for plejeforældre. Nordisk Campbell center (2007) 46 Kapitel 4. Efterværn 48 Efterværn for anbragte unge træning i voksenliv. SFI Campbell (2006) 48 Kapitel 5. Familiebevarende programmer 50 Intensive familiebevarende programmer: Virker de? SFI Campbell. SFI Campbell (1995) 50 Kapitel 6. Behandlingsprogrammer 52 2

3 Forebyggende behandlingsprogrammer for unge - et alternativ til anbringelser uden for hjemmet? (til større børn/unge). SFI (2004) 52 Multisystemic Therapy MST 54 Multidimensional Treatment Foster Care MTFC 56 Functional Family Therapy FFT 57 The Incredible Years: Parent, Child and Teacher Training Series (IYS) 59 Kapitel 7. Kriminelle unge 60 Behandling reducerer unges tilbagefald til kriminalitet. Nordisk Campbell center (2007) 60 Boot Camps begrænser ikke kriminalitet (fra Effects of Correctional Boot Camps on Offending). SFI Campbell (2005) 62 Længerevarende behandlingsforløb for unge kriminelle i sikrede institutioner. SFI (2001) 64 Forsøgserfaringer fra en hurtig forebyggende indsats af unge kriminelle under 15 år. SFI (1997) 66 Kapitel 8. Undersøgelse af den kommunale indsats 68 Kortlægning af kommunernes foranstaltninger til udsatte unge (Udviklingen efter anbringelsesreformen). SFI (2009) 68 3

4 Indledning Mange kommunalpolitikere, ledere og medarbejdere på området for børn og unge med særlige behov efterspørger et overblik over relevant forskning på området. Som et forsøg på at imødekomme noget af denne efterspørgsel har KL i forbindelse med Samarbejdsprojekt om børn og unge med særlige behov (projekt mellem KL og 20 kommuner ) udarbejdet denne forskningsoversigt. Formålet med oversigten er således at samle og skabe et overblik over relevante forskningsresultater til brug for både politikere, ledere og medarbejdere på området. Oversigten er ikke udtømmende i forhold til aktuel og relevant forskning på området. Men den giver et overblik og indblik i en stor del af den relevante forskning på området - forskning der ofte refereres til i debatten og som blandt andet indgår som baggrund for Barnets Reform. Som afgrænsning er der især søgt på forskning fra SFI samt SFI Campbell - og der er især søgt på målgrupper og indsatser, der primært hører hjemme under servicelovens bestemmelser. Der fremgår således ikke undersøgelser, der beskæftiger sig med snitflader til almenområdet, inklusion, børns fællesskaber, tidlig opsporing mv. I oversigten indgår blandt andet SFI s omfattende Børneforløbsundersøgelse, som belyser årgang 1995 s opvækstvilkår, blandt andet familie- og sociale forhold samt familiernes økonomiske ressourcer. Der er undersøgelser om børn og unges anbringelser, herunder komparative undersøgelser med andre nordiske lande. Undersøgelser af familiebevarende programmer samt behandlingsprogrammer til børn og deres familier. Og endelig er der er forskning om forebyggende indsatser og behandlingsforløb for kriminelle unge. På de første fem sider i oversigten findes en kort introduktion til indholdet i forskningsoversigten - en udvidet disposition. Herefter følger en mere uddybende beskrivelse af de forskellige forskningsrapporter og resultater. Vi håber, at denne oversigt kan blive et brugbart opslagsværk i kommunerne - og at den kan bidrage med konkret viden og inspiration i arbejdet med børn og unge med særlige behov. 4

5 Introduktion til forskningsoversigtens kapitler Kapitel 1. Årgangsundersøgelser Børneforløbsundersøgelsen. SFI ( ) Forfatter: SFI, Mogens Nygaard Christoffersen, Else Christensen, Tine Egelund, Anne-Dorthe Hestebæk mfl. I 1996 påbegyndte Socialforskningsinstituttet en undersøgelse, der løbende skal belyse børns opvækstvilkår. Undersøgelsen er tilrettelagt som en forløbsundersøgelse, hvor godt børn født i 1995 følges. Børnene er udvalgt fra hele landet og fra alle sociale lag og med både dansk og anden etnisk baggrund end dansk. Følgende rapporter findes i oversigten: 1. dataindsamling. SFI Små børn anbragt uden for hjemmet 2. dataindsamling. SFI Det 3 årige barn trivsel og opvækst i familien 3. dataindsamling. SFI Velfærd, sundhed og trivsel 3. dataindsamling. SFI Opvækst med særlig risiko. Indkredsning af børn med behov for en tidlig forebyggende indsats 4. dataindsamling. SFI årige børns hverdagsliv og trivsel 4. dataindsamling. SFI Anbragte børns udvikling og vilkår Kapitel 2. Anbringelser Anbragte børn og unge en forskningsoversigt. SFI (2009) Forfatter: Tine Egelund, Pernille Skovbo Christensen, Turf B. Jakobsen, Tina Gudrun Jensen og Rikke Fuglsang Olsen, SFI Rapporten giver et overblik over dansk, nordisk og britisk forskning fra årene om børn og unges anbringelser uden for hjemmet. Forskningsoversigten gennemgår forskning inden for de væsentligste temaer vedrørende anbringelse af børn og unge uden for deres eget hjem. Det vil fx sige anbragte børns sociale baggrund, effekter af anbringelser, anbragte børns helbred og skolegang samt udslusning af unge anbragte. Rapporten har bl.a. dannet grundlag for Barnets Reform. 5

6 Institutionsanbringelse af unge i norden. SFI (2009) Forfatter: SFI, Tea T. Bengtsson, Turf B. Jakobsen Rapporten undersøger hvordan institutionsanbringelse af socialt udsatte unge indgår som en del af det samlede anbringelseslandskab i 6 nordiske lande: Danmark, Grønland, Finland, Island, Norge og Sverige. På et deskriptivt sammenligningsgrundlag undersøges og skabes et overblik over hvilke forskelle og ligheder, der kan udpeges mellem landenes syn på og brug af institutionsanbringelser. Anbragte børns sundhed og skolegang. Udviklingen efter anbringelsesreformen. SFI (2008) Forfatter: SFI, Mai Heide Ottosen & Pernille Skovbo Christensen I kølvandet på anbringelsesformen, der trådte i kraft i 2006, belyser denne rapport anbragte børns skole- og helbredsforhold. To områder, som anbringelsesreformen prioriterede, at der skulle sættes mere fokus på. I denne rapport sammenlignes anbragte børn med jævnaldrende ikke-anbragte børn på skole- og helbredsområdet og belyser, om skolegang og sundhed er integreret i socialforvaltningens tænkning om beskyttelses- og risikofaktorer i børns liv. Sammenbrud i teenageanbringelser. SFI (2007) Forfatter: SFI, Kathrine Vitus og Tine Egelund Denne rapport præsenterer de første resultater fra en forløbsundersøgelse af sammenbrud i teenangeanbringelser. Dens sigte er at kortlægge de unges anbringelseskarrierer, herunder først og fremmest sammenbrud i anbringelserne og at analysere hvilke faktorer der henholdsvis fremmer og hæmmer sammenbrud af anbringelserne. Kapitel 3. Familiepleje og slægtsanbringelser Slægtsanbragte børn trives bedre. SFI Campbell (2009) Forfatter: Nana Angell Hald, SFI Campbell Denne forskningsoversigt sætter fokus på, hvilken effekt slægtsanbringelser har på børns trivsel i forhold til traditionelle anbringelser hos plejefamilier. Forskerne bag oversigten har målt effekten af slægtsanbringelse på bl.a. barnets adfærdsmæssige udvikling, stabilitet i anbringelsen og barnets opnåede uddannelsesniveau. Børn og Unge anbragt i slægten, en sammenligning af slægtsanbringelser og anbringelser i traditionel familiepleje. SFI (2009) 6

7 Forfatter: Forsker Lajla Knudsen, SFI Undersøgelsen omhandler både børnenes/de unges situation samt sammenligner hhv. slægtsplejefamilier og plejefamilier. Det konkluderes bl.a. at børn, der er anbragt hos slægtninge, generelt trives bedre end børn, der bor hos traditionelle plejefamilier. Kurser i kognitiv adfærdsterapi for plejeforældre. Nordisk Campbell center (2007) Forfatter: Nordisk Campbell Center mfl. Denne forskningsoversigt kortlægger, på baggrund af den bedste eksisterende forskning på området, virkningen af kurser, hvor man underviser plejeforældre i at anvende kognitive adfærdsterapeutiske metoder over for deres plejebørns problemadfærd. Kapitel 4. Efterværn Efterværn for anbragte unge træning i voksenliv. SFI Campbell (2006) Forfatter: SFI Campbell Denne rapport ser på efterværn, hvor de unge tilbydes organiserede forløb på vej ud af anbringelsessystemet. Rapporten bygger på amerikanske og britiske effektstudier. Kapitel 5. Familiebevarende programmer Intensive familiebevarende programmer: Virker de? SFI Campbell (1995) Forfatter: SFI Campbell Rapporten evaluerer familiebevarende programmer fra perioden De undersøgte familiebevarende programmer har alle til hensigt at forebygge, at udsatte børn bliver anbragt uden for hjemmet. Rapporten evaluerer de undersøgte programmer. 7

8 Kapitel 6. Behandlingsprogrammer Forebyggende behandlingsprogrammer for unge - et alternativ til anbringelser uden for hjemmet? SFI (2004) Forfatter: SFI, Sanne Nissen Møller og Tine Egelund I denne rapport evaluerer SFI behandlingsprogrammer, der primært er rettet mod større børn/unge med forskelligartede problemer. Herunder blandt andet adfærds-problemer, antisocial udvikling, psykiske problemer af mere indadvendt karakter, problemer i forhold til skole/uddannelse/arbejde, misbrugsproblemer mv. Følgende programmer evalueres i rapporten: Multisystemic Therapy MST Multidimensional Treatment Foster Care MTFC Functional Family Therapy FFT The Incredible Years: Parent, Child and Teacher Training Series (IYS) Kapitel 7. Kriminelle unge Længerevarende behandlingsforløb for unge kriminelle i sikrede institutioner. SFI (2001) Forfatter: SFI. Forfatter Jens Bonke og Lene Kofoed. I slutningen af 1990 erne blev der åbnet for, at landets sikrede institutioner kunne anvendes til længerevarende behandlingsforløb for unge kriminelle eller kriminalitetstruede. Ordningen har kun været benyttet i ringe grad og har været praktiseret meget forskelligt i de involverede institutioner. Denne rapport evaluerer ordningen. Behandling reducerer unges tilbagefald til kriminalitet. Nordisk Campbell center (2007) Forfatter: Nordisk Campbell Center Omkring 5 % af alle unge udviser tidligt et vedholdende og ekstremt antisocialt mønster. Denne gruppe menes at stå for omkring % af al den kriminalitet, der udføres af unge. Nogle af disse antisociale unge behandles gennem en indsats i familien, men en stor del bliver i løbet af deres opvækst placeret på 8

9 en døgninstitution. Behandlingen i forskningsoversigten bestod af forskellige former for kognitiv adfærdsterapi og inkluderede såvel omfattende programmer som mindre intensive programmer. Boot Camps begrænser ikke kriminalitet (fra Effects of Correctional Boot Camps on Offending). SFI Campbell (2005) Forfatter: SFI Campbell, David B. Wilson, Doris L. MacKenzie, Fawn Ngo Mitchell Formålet med denne oversigt er på baggrund af en omfattende litteratursøgning at undersøge effekten af boot camps og boot camp-lignende programmer på tilbagefald til kriminalitet, baseret på en tværgående analyse af de bedste effektstudier. Forskningsoversigtens analyser er baseret på 43 effektstudier, der involverer i alt knap unge og voksne, fordelt på boot camps eller boot camplignende programmer. De 40 af studier er fra USA, et fra Canada og to fra Storbritannien. Forsøgserfaringer fra en hurtig forebyggende indsats af unge kriminelle under 15 år. SFI (1997) Forfatter: SFI. Forfatter Kirsten Just Jeppesen. Børn under 15 år kan ikke straffes, hvis de gribes i en kriminel handling som fx butikstyveri eller hærværk. Men en samtale mellem socialforvaltning og det pågrebne barn og forældrene kan medvirke til, at barnet ikke foretager nye kriminelle handlinger, især hvis samtalen finder sted få dage efter at den kriminelle handling blev begået. Forsøgene blev foretaget i 5 kommuner over 2 år. Kapitel 8. Undersøgelse af den kommunale indsats Kortlægning af kommunernes foranstaltninger til udsatte unge (Udviklingen efter anbringelsesreformen). SFI 2009 Forfatter: SFI, Tea Torbenfeldt Bengtsson, Lajla Knudsen & Vibeke Lehmann Nielsen Denne undersøgelse er en af tre delundersøgelser under SFI s samlede evaluering af tankerne bag og udviklingen efter anbringelsesreformen, som trådte i kraft januar Rapporten er første afrapportering fra delundersøgelsen vedrørende den forebyggende indsats over for unge (14-16-årige) og har primært til formål at kortlægge kommunernes forebyggende indsats via Servicelovens 52. 9

10 Kapitel 1. Årgangsundersøgelser Forfatter: SFI, Mogens Nygaard Christoffersen, Else Christensen I 1996 påbegyndte Socialforskningsinstituttet en undersøgelse, der løbende skal belyse børns opvækstvilkår. Undersøgelsen er tilrettelagt som en forløbsundersøgelse, hvor godt børn født i 1995 følges. Børnene er udvalgt fra hele landet og fra alle sociale lag og med både dansk og anden etnisk baggrund end dansk. Første dataindsamling I den første dataindsamling, som fandt sted i 1996 da barnet var ½ år gammelt, var der især fokus på fødslen og den første tid efter fødslen. Der blev spurgt om amning, om gråd, om kolik og om barnets udvikling. Dernæst blev der spurgt til sundhed/sygdom og til barnets temperament og humør. Der var desuden spørgsmål om barnets pasning, og om forældrenes sundhed, uddannelse, erhvervsuddannelse, arbejde og økonomi. Det gav en beskrivelse af det spæde barn og af de rammer, som forældrene kunne give barnet under opvæksten. (udgivelser: små børn anbragt uden for hjemmet, små børn i familier med sociale belastninger, tosprogede småbørn i Danmark, etniske minoritetsbørn i Danmark - det 1. Leveår, spædbarnsfamilier) Anden dataindsamling Fandt sted i 1999, da barnet var ca. 3½ år gammelt, og fokuserede især på barnets udvikling, sociale relationer og pasning. Der blev spurgt til barnets udvikling og temperament og til, hvordan barnet klarede sig sammen med andre børn. Et andet stort emne var, hvordan barnet var blevet passet fra barselsorlovens ophør og frem til interviewtidspunktet. Endelig var der på ny spørgsmål om forældrenes sociale situation. Som noget nyt var der også nogle spørgsmål til de forældre, der var blevet skilt/var flyttet fra hinanden siden sidste interview. (udgivelser: det 3 årige barn trivsel og opvækst i familien). Tredje dataindsamling Det tredje interview fandt sted i 2003, da barnet var 7½ år gamle. Her blev der fokuseret på det nye i barnets liv: skolegangen. Her blev igen spurgt til barnets udvikling, sundhed og sociale relationer samt som noget helt nyt til starten af skolegangen. (udgivelser: anbragte børns sundhed og skolegang, opvækst med særlig risiko, børn med anden etnisk baggrund, 7 åriges børneliv, samvær og børns trivsel, 10

11 Fjerde dataindsamling Ved fjerde interviewrunde, som fandt sted i 2008, er barnet 11 år, og i undersøgelsen deltager børnene for første gang aktivt. (udgivelser: 11 åriges hverdagsliv og trivsel, anbragte børns undervisning, anbragte børns sundhed og skolegang). 11

12 Små børn anbragt uden for hjemmet. 1. dataindsamling. SFI (2004) Forfatter: SFI, Tine Egelund, Anne-Dorthe Hestbæk og Dines Andersen Forskningsområde Den første rapportering fra Forløbsundersøgelsen af anbragte børn omhandler en ekstraordinært socialt udsat del af den danske børnebefolkning. Det er børn, der aktuelt er eller har været anbragt uden for hjemmet. Rapporten bygger på interview med de anbragte børns forældre (primært mødre) og på spørgeskemaer til socialforvaltninger og barnets anbringelsessted. De anbragte børn bliver i rapporten sammenlignet med et repræsentativt udvalg af alle danske børn født i 1995 og med en sammenligningsgruppe, der består af socialt dårligt stillede børn fra samme årgang, som ikke er eller har været anbragt. Resultater De anbragte børns forældre Forældrene er dårligt stillet, hvad angår skole- og erhvervsuddannelse. Halvdelen af forældrene har ikke skoleuddannelse ud over 9. klasse, under en tredjedel af de anbragte børns forældre har en erhvervsuddannelse, godt en fjerdedel er udstødt af arbejdsmarkedet som førtidspensionister eller som arbejdsløse igennem de seneste tre år. Og de har lave indkomster. 40 pct. af de anbragte børn har mindst én forælder, der har været anbragt som barn. Forældrene er karakteriseret af helbredsmæssige problemer. 44 pct. af forældrene har en langvarig sygdom eller et handicap, hyppigst forekommende er psykiatriske lidelser. Over en fjerdedel finder, at deres sygdom/handicap altid eller ofte påvirker dagligdagen med barnet (når barnet er hjemme). Anbragte børns forældre har yderligere en overhyppighed af misbrugsproblemer. 44 pct. har eller har haft et stort forbrug af alkohol, hash, narkotika eller angstdæmpende/beroligende medicin. En tredjedel af disse forældre mener, at det store forbrug altid eller ofte har påvirket deres hverdag med barnet, hvilket modsvarer 15 pct. af samtlige børn i undersøgelsen. Anbragte børns forældre har markant oftere end andre forældre levet et liv præget af vold og kriminalitet. Endelig adskiller forældrenes netværk sig fra andre familiers. Anbragte børns forældre kan markant sjældnere end andre forældre regne med at få hjælp fra bedsteforældregenerationen. De kan dog hyppigere end andre forældre få støtte fra deres søskende og venner/kolleger. 12

13 Børnenes situation De anbragte børn har en markant oversygelighed i forhold til deres jævnaldrende. Oversygeligheden er specielt markant, når det drejer sig om psykisk udviklingshæmning, hyperaktivitet (DAMP/ADHD) og børnepsykiatriske lidelser. De anbragte børn har markant hyppigere end deres jævnaldrende symptomer på psykiske og sociale problemer: adfærdsvanskeligheder, emotionelle problemer, hyperaktivitet og kammeratskabsproblemer. Anbragte børn har en markant sværere skolestart end andre børn. De starter skolegangen senere end normalt, klarer sig dårligere i de små klasser, har flere indlæringsmæssige og sociale problemer allerede i begyndelsen af skoleforløbet og skilles hyppigere ud til specialundervisning. Anbragte børn dyrker markant sjældnere end andre jævnaldrende børn fritidsinteresser. Specielt gælder det børn, som har været anbragt, men nu er hjemgivet. Der er en mindre gruppe af børn, der er netværksfattige. De føler sig efter forældrenes opfattelse ikke knyttet til andre børn eller voksne. Sagsbehandlingen Der er fra kommunens side ofte, men langtfra altid, foretaget en undersøgelse af forældres og børns forhold og af omverdensfaktorer af betydning for familiens situation. I en tredjedel af sagerne er der ikke foretaget en undersøgelse efter 38 og 39, i halvdelen foreligger der en undersøgelse, før barnet anbringes, mens der i 14 pct. gennemføres en undersøgelse efter anbringelsen. I 9 ud af 10 sager foreligger der en handleplan. I godt halvdelen af sagerne er planerne udarbejdet før barnets anbringelse, mens godt en tredjedel af sagerne har handleplaner, der er udarbejdet efter anbringelsen. De foreliggende handleplaner kommunikeres ikke i tilstrækkeligt omfang til anbringelsesstederne. En tredjedel af anbringelsesstederne har således efter eget udsagn ikke modtaget nogen handleplan. Lidt mere end en fjerdedel af forældrene har ifølge sagsbehandlernes oplysninger ikke været inddraget i handleplanen. Der er talt med børnene i under halvdelen af sagerne om emner, der ellers må vurderes som væsentlige for dem ved anbringelse uden for hjemmet (hvorfor de skal anbringes, hvor længe anbringelsen skal vare m.v.). Over halvdelen af forældrene er utilfredse eller meget utilfredse med den hjælp, de har fået. Den hyppigst forekommende indvending mod indsatsens kvalitet vedrører sagsbehandlerens måde at arbejde på og ikke manglende foranstaltninger, der dog også nævnes af mange forældre. 13

14 Der er i forvaltningerne en tidlig opmærksomhed på børnene. Over halvdelen af børnesagerne er startet under morens graviditet, eller inden barnet fyldte 1 år. Børnene bliver også anbragt tidligt. En fjerdedel blev anbragt, da de var 0-1 år gamle. Godt en femtedel blev anbragt som 2-3-årige. I langt de fleste familier er der i øvrigt ydet andre foranstaltninger forud for anbringelsen. Det kan ud fra undersøgelsen konstateres, at der foretages tidlige indgreb over for denne børnegruppe. Mange af disse anbragte børn på 7-8 år har søskende, der også er anbragt uden for hjemmet. De fleste af børnene har en stabil anbringelse. Godt syv ud af ti børn har kun været anbragt en gang. Knap tre ud af ti børn har været anbragt flere gange med mellemliggende hjemgivelse(r). Cirka hvert tiende barn kan karakteriseres som svingdørsbarn, idet der har været truffet tre eller flere anbringelsesbeslutninger. Knap to tredjedele af anbringelsesstederne finder samarbejdet med forvaltningen godt, og cirka to tredjedele af forældrene finder samarbejdet med anbringelsesstedet godt. Halvdelen af anbringelsesstederne vurderer samarbejdet med forældrene som godt. Rapportens forslag til indsatsområder Undersøgelsen påviser at forældre (mødre) til små anbragte børn som gruppe betragtet er ekstremt psykosocialt belastet. Det afslører et behov for udvikling af programmer og metoder, der kan forbedre situationen for unge mødre i højrisikogruppen. Der er behov for en bredspektret, intensiv og langvarig støtte, hvis mødrene skal overkomme de komplicerede problemer og magte at tage vare på børnenes opvækst på et acceptabelt niveau. Børnenes helbredsmæssige, psykiske, sociale og skolemæssige problemer kræver særskilte indsatser. Det er børn med så ekstraordinære behov, at indsatser i både barnets eget hjem og på anbringelsesstedet skal være tilsvarende ekstraordinære, hvis børnene skal kompenseres for deres udviklingsbarriere. Placering i andre omgivelser end det hjemmemiljø, der anses for skadeligt for dem, vil for mange af børnene sandsynligvis ikke i sig selv være nok til at forbedre deres udviklingschancer. 14

15 Det 3 årige barn trivsel og opvækst i familien. 2. Dataindsamling. SFI (2002) Forfatter: SFI, Else Christensen Den anden rapportering fra Forløbsundersøgelsen omhandler de treåriges liv. Informationerne om de 3-årige og deres familier stammer fra et interview med børnenes mødre (og nogle få fædre) i 1999, hvor børnene var ca år gamle børns forældre deltog det svarer til 88% af de familier, der oprindelig var valgt ud fra hele landet og fra alle sociale lag. De fleste vokser op i trygge rammer De fleste 3-årige trives og har det godt. De vokser op i stabile og trygge rammer med materiel velfærd i en familie, hvor mor og far har fysisk og psykisk overskud. Hovedparten af mødrene synes, at børnene er nemme at opdrage, de falder godt til i børnehaven eller dagplejen og har let ved at finde legekammerater blandt andre børn. Børnene trives altså både i og uden for familien. 50% af børnene har ikke problemer 30-40% har enkelte problemer, men mor og far har så mange ressourcer, at de løser problemerne 10-20% har flere eller mange problemer. Problemer derhjemme og problemer i forhold til andre børn følges ofte ad. 8% af pigerne og 11% af drengene bliver tit slået eller drillet af andre børn. Når der er problemer i familien Men en lille gruppe børn har det svært som regel samtidigt med at mor eller far har det svært. Børnene bliver tit drillet af andre børn, og forældrene synes måske, de er vanskelige. Der er en tendens til, at problemerne hober sig op i de samme familier. Det kan være problemer med arbejdsløshed og dårlig økonomi, eller det kan være, at mor eller far i en periode har psykiske problemer eller en fysisk sygdom, der tærer på kræfterne og overskuddet. Forældrenes problemer og deres forhold til hinanden har betydning for, hvordan de opfatter barnet, og for, hvordan barnet trives. Og for børnene ser det ud til, at problemer derhjemme og problemer i forhold til andre børn følges ad. I de tilfælde hvor forældrene ikke kan løse problemerne er det først og fremmest sundhedsplejersken og socialforvaltningen der hjælper i de tilfælde. Nogle familier får et udvidet tilbud om besøg af sundhedsplejersken, mens børnene er små. Som regel, fordi der er problemer med barnets trivsel eller sundhed, men der kan også være sociale problemer oveni. Det kan være, at mor eller far er arbejdsløs, eller at familiens økonomi er dårlig. En lille gruppe familier får hjælp fra socialforvaltningen. Fordi barnet har et handicap, på grund af økonomiske problemer, fordi barnet skal have friplads i 15

16 daginstitution, eller fordi der er brug for en særlig foranstaltning, fx en hjemmehosser, psykolog, aflastning eller måske anbringelse uden for hjemmet. De familier, der har kontakt med socialforvaltningen, er hovedsagelig familier med flere forskellige problemer. Altså familier, hvor de voksne har det svært. Og når mor og far har det svært, har børnene det også tit svært. De bliver ofte drillet af andre børn og har måske ikke venner blandt jævnaldrende. Derfor er det vigtigt, at ikke kun de voksne får hjælp, når der er problemer i familien. 53% af børnene har både en mor og far med godt helbred 35% har enten en mor eller far med godt helbred 16% vokser op i en familie med voksne uden gode helbredsmæssige ressourcer. Mindst en fjerdedel af mødrene og knap en femtedel af fædrene har i kortere eller længere perioder inden for de sidste 3 år haft følelsen af ikke at kunne klare dagligdagen eller haft problemer med angst eller depression. 2% af familierne har i hele barnets levetid modtaget en særlig ydelse eller indsats fra det offentlige for at sikre barnets trivsel, sundhed eller udvikling 15% har haft ekstra mange besøg af sundhedsplejersken 8% har haft kontakt til socialforvaltningen i forbindelse med problemer knyttet til barnet 20 børn af de godt børn i undersøgelsen har været anbragt uden for hjemmet 16

17 Velfærd, sundhed og trivsel. 3. Dataindsamling. SFI (2004) Forfatter: SFI, Else Christensen Forskningsområde Opdelingen i henholdsvis ressourcestærke, delvist ressourcesvage og ressourcesvage familier foretages på basis af en række indsamlede informationer vedrørende: familiernes socioøkonomiske rammer, forældrenes psykiske helbred, familiemønstre (samlevende eller skilte/enlige forældre), familiens sociale netværk og harmonien i familien i form af, hvor almindeligt det er, at forældrene skændes. Med udgangspunkt i disse undersøgte områder inddeles familierne i tre grupper: 80 pct. af familierne betegnes som ressourcestærke, idet de højst har problemer på et af de undersøgte områder, 13 pct. af familierne betegnes som delvist ressourcesvage, idet de i undersøgelsen har to af de nævnte problemer, 7 pct. af familierne betegnes som ressourcesvage, idet de i undersøgelsen har flere end to af de nævnte problemer. De ressourcesvage familier For en mindre gruppe familier i børneforløbsundersøgelsen er økonomien ikke god, og der er heller ikke altid en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Cirka halvdelen af familierne i denne gruppe forsørges af en enlig mor. 80 pct. af børnene har levet sammen med begge deres biologiske forældre hele tiden siden fødslen, 1 pct. har boet alene med deres mor, 11 pct. har oplevet én skilsmisse, og 8 pct. har levet i to eller flere familier og således på dette område haft en turbulent barndom. Familiernes sociale netværk er præget af, at det oftest er mors og fars forældre (altså bedsteforældrene), der yder praktisk hjælp og støtte.cirka en femtedel af familierne har dog ikke nogen personer, de kan hente hjælp hos, hvis der opstår akutte praktiske problemer. Næsten en fjerdedel af mødrene fortæller, at de, på et eller andet tidspunkt siden undersøgelsen startede, har haft en depression. I alt 16 pct. af mødrene har ved to af interviewene fortalt, at de følte sig deprimerede, og 7 pct. har hver gang fortalt, at de var deprimerede. Enlige mødre er i højere grad deprimerede, end samlevende mødre er. I alt 39 pct. af de ressourcesvage familier har i 2003 haft kontakt med socialforvaltningen på grund af et problem knyttet til barnet, mens der kun er 11 pct. af de ressourcestærke familier, der har haft kontakt. 17

18 De delvist ressourcestærke familier placerer sig midt imellem, idet der her er 20 pct. af familierne, der har haft kontakt. Resultater Tendensen er, at problemerne findes hos de samme børn og i de samme familier. Børn fra ressourcesvage familier har markant flere problemer end andre børn på alle de undersøgte områder. Børn fra delvist ressourcesvage familier har ligeledes markant flere problemer end andre børn på næsten alle områder, selvom de har lidt færre problemer end børn fra ressourcesvage familier. Der er jo ikke noget nyt i, at det er børn fra familier med mange problemer, der har det svært. Det interessante er, at undersøgelsen viser, at man meget tidligt kan få øje på, hvilke børn, der ser ud til at klare sig dårligt, med risiko for at få et lige så belastet liv, som deres forældre, konstaterer programleder Else Christensen. 50% af børnene har ikke problemer 30-40% har enkelte problemer, men mor og far har så mange ressourcer, at de løser problemerne 10-20% har flere eller mange problemer Netop fordi, det er en forholdsvis lille gruppe børn, der har det dårligt det drejer sig om 5-10 % - og fordi det er muligt at indkredse, hvilke børn det drejer sig om, må det være muligt at sætte ind og kompensere for, at de ikke kan trække på deres forældre for at få løst problemerne siger Else Christensen. Vil man mindske den sociale arv, er det de mindre børn, der skal fokuseres på. Problemer derhjemme og problemer i forhold til andre børn følges ofte ad. 8% af pigerne og 11% af drengene bliver tit slået eller drillet af andre børn. 53% af børnene har både en mor og far med godt helbred 35% har enten en mor eller far med godt helbred 16% vokser op i en familie med voksne uden gode helbredsmæssige ressourcer. Mindst en fjerdedel af mødrene og knap en femtedel af fædrene har i kortere eller længere perioder inden for de sidste 3 år haft følelsen af ikke at kunne klare dagligdagen eller haft problemer med angst eller depression. 2% af familierne har i hele barnets levetid modtaget en særlig ydelse eller indsats fra det offentlige for at sikre barnets trivsel, sundhed eller udvikling 15% har haft ekstra mange besøg af sundhedsplejersken 18

19 8% har haft kontakt til socialforvaltningen i forbindelse med problemer knyttet til barnet 20 børn af de godt børn i undersøgelsen har været anbragt uden for hjemmet. Der har hidtil været mest fokus på at løse de voksnes problemer. Der har været en opfattelse af at løste man forældrenes problemer, ville det også smitte af på børnene. Men det kan børnene ikke vente på. Tager det fx fem år at få forældrene på ret køl, så er der gået rigtig meget af børnenes liv. Samtidig har børnene selv problemer, som de har brug for hjælp til her og nu, fastslår Else Christensen. 19

20 Opvækst med særlig risiko. Indkredsning af børn med behov for en tidlig forebyggende indsats. 3. dataindsamling. SFI (2006) Forfatter: SFI, Else Christensen. Forskningsområde Målet for rapporten er at indkredse de syvårige børn, der har vanskeligheder, samt at pege på, hvordan man kan få øje på dem. Det vil give mulighed for at gå ind og hjælpe disse børn med en tidlig indsats. Udgangspunktet er børneforløbsundersøgelsens datamateriale om såvel danske børn som børn med anden etnisk baggrund end dansk. Resultater Undersøgelsen viser, at 9 pct. af de danske børn og 14 pct. af børn med anden etnisk baggrund end dansk har problemer. De scorer uden for normalområdet på spørgsmål, der måler barnets styrker og vanskeligheder, samtidig med at deres forældre karakteriseres som helt eller delvist ressourcesvage. Disse børn har brug for en særlig forebyggende indsats. Hvilke tegn og problemer? For at tydeliggøre, hvilke børn det handler om, og for at gøre det mere klart, hvor man i særlig grad kan vælge at sætte ind, er der peget på fire grupper af problemer, som i særlig grad omhandler børnene med mange vanskeligheder. Det er: Børn, der har konflikter med jævnaldrende Børn i familier med samlivsbrud, hvor moderen er blevet mishandlet(kun data om danske børn) Børn i familier, hvor moderen oplyser, at hun føler sig depressiv Børn, der har en dårlig beherskelse af dansk, herunder børn, der ikke er glade for at gå i skole. I hvert af de fire tilfælde er størstedelen af de børn, der karakteriseres af de nævnte forhold, børn med mange vanskeligheder. Der er en massiv overvægt af ressourcesvage forældre, ligesom der er tale om børn, der har et eller flere af de beskrevne problemer. Der er desuden flere drenge end piger med problemer. 58 pct. af børnene med mange vanskeligheder er drenge. Flere af de udsatte børn end andre børn dyrker ikke nogen fritidsinteresser, men bruger virkelig meget tid foran fjernsynet. Børn med vanskeligheder foretager sig færre ting sammen med deres forældre de tager fx ikke så ofte på ture sammen som andre, og forældrene læser ikke så ofte højt for deres børn. 20

21 Børn med konflikter Bliver markant oftere end andre børn drillet/chikaneret og slået af de jævnaldrende, samtidig med at de relativt oftere græder over det. De etniske danske børn med konflikter karakteriseres ved, at de har mindre social aktivitet med deres moder, end hvad der gælder for flertallet. Dette gælder ikke specifikt for børn med anden etnisk baggrund end dansk. Både for danske børn og for børn med anden etnisk baggrund end dansk, der har konflikter med jævnaldrende, gælder det, at mødrene markant oftere end andre mødre oplever børnene som svære at opdrage. Indsats Her kan der være en god indgang til kontakt med familien, fordi de fleste familier formentlig gerne vil have hjælp. Børn i brudte familier Børn i brudte familier, hvor moderen er blevet mishandlet, er nogle af de børn, der isoleret set har det sværest. Børnene har massive problemer på alle de undersøgte områder, ligesom familierne i vid udstrækning karakteriseres som ressourcesvage. Der er tale om en lille gruppe (den mindste af de fire undersøgte), men det er dog alligevel knap 4 pct. af populationen. Nogle af disse familier vil formentlig have (haft) kontakt med et kvindekrisecenter, men der er nok flere, der har (haft) kontakt med socialforvaltningen. Undersøgelsen viser, at disse familier markant oftere end andre har kontakt med socialforvaltningen på grund af problemer relateret til børnene. Det betyder, at der i forvejen vil være kontakt til en del af disse familier. Indsats Retningslinjerne for en tidlig indsats kan derfor være, at man i højere grad er opmærksom på, hvordan børnene trives, samt at der tilrettelægges en særlig støttende indsats for børnene, så de kan blive bedre til at tackle deres problemer og få nogle mere positive oplevelser. Børn fra familier med samlivsbrud, hvor moderen har været udsat for mishandling, har brug for særlig støtte til at sørge for, at deres dagligdag fungerer. Gruppesamtaler med jævnaldrende børn i samme situation vil kunne være en mulighed (Gennemføres på nogle af krisecentrene og som et ambulant tilbud hos Mødrehjælpen). Forsømte børn af depressive mødre For børn, hvor moderen karakteriserer sig selv som depressiv, er der for etniske danske børn mindre social kontakt mellem børn og mødre mens der ikke er specifikke forhold for børn med anden etnisk baggrund, hvis mødre oplyser, at de er deprimerede. 21

22 For både etnisk danske børn og børn med anden etnisk baggrund end dansk gælder det, at deres mødre ikke beskriver dem som vanskelige at opdrage. Det betyder, at vi her i højere grad får et billede af børn, der er forsømte, frem for et billede af børn, der har konflikter. I praksis kan det betyde, at disse familier måske ikke vil være glad for hjælp til opdragelse af barnet, på samme måde som familierne til børn med konflikter. Dette fordi at opdragelsen ikke er problematisk på den måde, at den er svær for moderen. Disse børn er formentlig ikke i samme grad vanskelige; de er forsømte. Indsats En indsats her kunne således dels være at søge at afhjælpe moderens depressive tilstand, så hun bedre kan tackle sin moderrolle, dels at give børnene nogle selvstændige oplevelser, så de kan få nogle mere aktive udfordringer, end hvad der til dagligt kan gælde i samlivet med en moder, der føler sig deprimeret. Dårlig beherskelse af dansk Børn med anden etnisk baggrund end dansk, der har en dårlig beherskelse af dansk, er en oplagt gruppe, der har brug for en særlig indsats. Når børnene ved skolegangens start har problemer med det sprog, der undervises på, må der komme indlæringsmæssige vanskeligheder. Størstedelen af børnene har forældre uden mange ressourcer, og det vil således være nødvendigt med en indsats uden for familien, hvis problemerne skal afhjælpes. Det anbefales, at der bliver iværksat danskundervisning, hvor børnene kan lære at blive bedre til at bruge det danske sprog. Indsats Et tidligt tilbud kunne bestå i at give børnene aktiv støtte og lære dem at tackle den udfordring, det er at gå i skole, herunder at lære forældrene at støtte børnene. Der kan være tale om helt konkret hjælp til lektier, men man kan også forestille sig, at en form for tutorordning ville kunne være en god ide. Endelig kunne det være relevant at yde hjælp til børnenes opdragelse, da markant mange forældre oplyser, at de oplever, at børnene er svære at opdrage. Børn med konflikter med jævnaldrende (både danske børn og børn med anden etnisk baggrund) og børn, der ikke er glade for at gå i skole, er børn, der ud over at have en række vanskeligheder og særlige livsforhold opleves som vanskelige at opdrage. Det vil derfor være væsentligt at tage udgangspunkt i dette, hvis der skal ydes en relevant hjælp. 22

23 11-årige børns hverdagsliv og trivsel. 4. Dataindsamling. SFI (2008) Forfatter: SFI, Anne-Dorthe Hestbæk, Cathrine Mattsson og Angelo Rosenstjerne Andersen. Forskningsområde Denne rapport er første afrapportering af fjerde dataindsamlingsrunde i SFI s Børneforløbsundersøgelse. Hvor det i de forrige interviewrunder udelukkende var børnenes forældre, der blev interviewet, har man som noget nyt for første gang interviewet børnene selv. Dette giver endnu bedre muligheder for at tage temperaturen på 11-årige danske børns hverdag og trivsel. I rapporten analyseres børnenes liv på en række centrale arenaer som familie, skole, venner, fritidsaktiviteter og sundhed. Gennemgående har langt de fleste 11-årige børn det godt på de nævnte områder. Som et mål for børnenes generelle trivsel svarer 95 pct., at de er meget glade for deres liv, eller at deres liv er godt nok. Tilsvarende har 98 pct. af alle børn mindst én god ven, ligesom 95 pct. synes om at gå i skole. Resultater Rapportens analyser peger på, at der er en række forhold, som henholdsvis fremmer eller hæmmer god trivsel hos det 11-årige barn. Fremmer: Der er relativt mange ressourcer i barnets hjem, at barnet har mindst én god ven, at det oplever at have selvbestemmelse i forhold til en række emner i dets hverdag, samt at det går til fritidsaktiviteter hver uge. Hæmmer: Få ressourcer i barnets hjem, hvis det har en negativ kropsopfattelse, hvis det bliver mobbet, eller selv mobber andre. Hvis barnet føler, at forældrene ikke er nok hjemme, eller hvis det tidligt har debuteret med alkohol. Piger og drenge har forskellige problemer og pligter Der er signifikant flere drenge med vanskeligheder, problemer eller handicap, ligesom der er flere drenge end piger, som mødrene oplever, det er svært at opdrage. Derimod er der flere piger end drenge, der ofte har hoved- eller mavepine, og som regelmæssigt tager piller for det. Desuden har flere piger end drenge taget ting, som ikke var deres egne. Også når det kommer til børnenes position i familien er der forskelle på drenge og piger. Pigerne opdrages tilsyneladende med mere dialog og medbestemmelse, mens drenge oftere opdrages med konsekvens, i form af at de nægtes adgang til ting, hvis de ikke opfører sig, som forældrene ønsker det. Også når det kommer til pligter i hjemmet, ses store forskelle. Piger udfører i højere grad end drenge alle former for huslige pligter. 23

24 Familiebaggrunde er afgørende for barnets trivsel Rapporten viser, at ressourcer i barnets hjem det være sig økonomiske, kulturelle eller sociale spiller en fundamental rolle for, hvordan børn klarer sig. Trivselsproblemer øger sandsynligheden for risikoadfærd I rapporten er gennemført en særskilt analyse af børn med risikoadfærd. Med risikoadfærd menes handlinger, som ikke er socialt acceptable, og som øger sandsynligheden for, at barnet på kortere eller længere sigt udvikler problemer af forskellig art og tyngde. Analysen af de 11-åriges risikoadfærd viser, at børn, der ikke trives fysisk eller psykisk, som har problemer i skolen, eller som har ringe relationer til såvel jævnaldrende som forældre, har signifikant højere sandsynlighed for risikoadfærd sammenlignet med børn uden de nævnte belastninger. Derfor er der god grund til at tage børns trivselsproblemer alvorligt, ligesom det er vigtigt såvel at spotte dem som at forsøge at udbedre dem hurtigst muligt. 24

25 Anbragte børns udvikling og vilkår. 4. Dataindsamling. SFI (2008) Forfatter: SFI, Tine Egelund, Dines Andersen, Anne-Dorthe Hestbæk, Mette Lausten, Lajla Knudsen, Rikke Fuglsang & Fredrik Gerstoft Forskningsområde Rapportering fra SFI s Forløbsundersøgelse af anbragte danske børn født i 1995 der er eller tidligere har været anbragt uden for hjemmet. I denne rapportering er barnet 11 år. I denne dataindsamling er der foretaget standardiserede interview med barnet selv og sendt spørgeskemaer til barnets anbringelsessted og til socialforvaltningerne. Herudover er der anvendt registerdata fra Danmarks Statistik vedrørende de anbragte børn og deres familier. De anbragte børn bliver i rapporten sammenlignet med alle danske børn født i 1995 og med en sammenligningsgruppe af socialt dårligt stillede børn fra samme årgang, som ikke er eller har været anbragt, men som derimod på et eller andet tidspunkt har modtaget en forebyggende foranstaltning. Resultater De anbragte børns forældre Dårligt stillet: Forældre til anbragte børn i denne aldersgruppe er generelt væsentligt dårligere stillet end forældre til jævnaldrende børn i befolkningen som helhed og forældre til sammenligningsgruppen af socialt dårligt stillede børn. Civilstatus: Knap en sjettedel (15 %) er gift eller samlevende. Mere end halvdelen af mødrene til anbragte børn er enlige (56 %). Alder: Hvert tiende anbragte barn er født af en teenagemor. Lidt over hvert tiende anbragte barn er i en situation, hvor enten en eller begge forældre er døde. Uddannelse: Forældrene er dårligere stillet end andre forældre, hvad angår skole- og erhvervsuddannelser. 10 % af de anbragte børns mødre og 14 % af fædrene har en uddannelse under folkeskolens afgangsprøve, mens 59 % af mødrene og 31 % af fædrene ikke har nogen uddannelse udover folkeskolens afgangsprøve. Kun 17 % af de anbragte børns mødre og 22 % af fædrene, har en eller anden form for erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Forældrene har endvidere lave indkomster. Hvert syvende barn oplever et hjem med stærk materiel knaphed. 25

26 Selv anbragt som barn: Næsten halvdelen af de anbragte børn har mindst én forælder, der selv har været anbragt uden for hjemmet som barn eller ung. Misbrug: Anbragte børns forældre har yderligere en markant overhyppighed af misbrugsproblemer. For knap halvdelen af de anbragte børn er en af de væsentlige anbringelsesgrunde, at forældrene har et misbrug. 13 % af de anbragte børns mødre og 10 % af deres fædre er registreret i misbrugsregistret. Dvs. at forældrene er kendte i behandlingssystemet. Kriminalitet: Forældrene har også markant oftere end andre forældre levet et liv præget af kriminalitet. Næsten hvert tiende anbragte barn har en mor, der på et eller andet tidspunkt har siddet i fængsel, og hvert tredje har en far, der har det. Helbred: Forældre til anbragte børn er desuden karakteriseret ved helbredsmæssige problemer. Både mødre og fædre til anbragte børn har omtrent dobbelt så mange diagnoser på somatiske sygdomme som mødre og fædre til børn i befolkningen som helhed. Hvad angår psykiatriske diagnoser har navnlig mødre til anbragte børn en høj oversygelighed. 45 % af de anbragte børns mødre har en psykiatrisk diagnose, mens det gælder for 28 % af fædrene. 15 % af de anbragte børn har forældre, der begge har en psykiatrisk diagnose. Dominerende årsager til anbringelse: 43 % af børnene er anbragt som følge af forsømmelse/ vanrøgt 41 % som følge af forældrenes misbrug af alkohol og/eller stoffer 37 % som følge af barnets adfærdsproblemer 30 % som følge af forældrenes psykiske problemer/sindslidelse 29 % som følge af barnets skoleproblemer Det er stort set de samme anbringelsesgrunde, der dominerer ved både første og anden dataindsamling. Der er dog væsentligt flere 11-årige børn, der er anbragt som følge af adfærdsproblemer, psykiske problemer, skoleproblemer og seksuelle overgreb end blandt de 7-årige børn. Til gengæld er der markant færre, der er anbragt som følge af forældres psykiske problemer eller forældres psykiske udviklingshæmning. Om de anbragte børn Psykiske og sociale problemer: Har markant hyppigere symptomer på psykiske og sociale problemer: adfærdsvanskeligheder, emotionelle problemer, hyperaktivitet, kammeratskabsproblemer samt problemer med prosocial adfærd. 26

27 Oversygelighed: Anbragte børn har i højere grad end deres jævnaldrende ikke-anbragte langvarige sygdomme. 88 % af de anbragte børn giver udtryk for at være meget glade for deres liv eller at have det godt end blandt de jævnaldrende (95 %). Skolesituation: Har en vanskeligere skolesituation end deres jævnaldrende. Knap halvdelen (46 %) af de anbragte børn, modtager almindelig undervisning, halvt så mange (22 %) får i større eller mindre udstrækning specialundervisning, en ottendedel (13 %), går på en specialskole, og lige så mange undervises på en intern skole på et anbringelsessted. Mere end hvert tredje barn bliver klassificeret til et indlæringsniveau under 4. klasse, altså markant lavere end det, man forventer af børn i denne alder. Fritidsaktiviteter: Har væsentligt færre fritidsaktiviteter end andre børn. Dobbelt så mange af de anbragte (29 %) som af de jævnaldrende i befolkningen som helhed (14 %) går ikke til nogen fritidsaktiviteter. Omfanget af fritidsaktiviteter beror bl.a. på, hvilket omsorgsmiljø barnet bor i. Andelen af børn uden ugentlige skemalagte fritidsinteresser er mærkbart større blandt hjemgivne børn og børn anbragt på institution eller opholdssted (henholdsvis 46 % og 43 %) end blandt børn i familiepleje (26 %). Netværk: En væsentlig andel oplever et betydeligt tab af slægt og netværk, idet de enten ikke har kontakt med forældre, søskende, bedsteforældre, fætre/kusiner samt tanter/onkler. 28 % af de anbragte børn får ikke besøg af deres fædre, hvilket i forhold til mødrene gælder for 10 %. Af de børn, der ikke er anbragt samme sted som deres søskende, er der relativt få (3 %), der ser deres søskende oftere end et par gange om måneden. 6 % af de anbragte børn ser slet ikke deres bedsteforældre, men der er en tendens til, at børnene fortrinsvis har kontakt til bedsteforældrene på morens side (navnlig mormoren). Hyppigheden af anbragte børns besøg af kammerater og venner afhænger af børnenes omsorgsmiljø. Anbragte børn i plejefamilier får oftere besøg af kammerater end børn anbragt på andre anbringelsessteder. Mobning: Op mod hvert sjette barn, som er anbragt på en institution, et socialpædagogisk opholdssted eller er hjemgivet, er blevet mobbet mange gange inden for det sidste halve år. Dette er væsentligt oftere end børn i plejefamilier og de jævnaldrende børn i befolkningen som helhed oplever. For de fleste af de børn, der mobbes, foregår det i skolen. Stabilitet i anbringelse: Overordnet set har de 11-årige anbragte børn oplevet en relativt høj grad af stabilitet i deres anbringelser. Det viser sig ved, at 88 % af børnene højst har oplevet at være anbragt to steder. Dvs. at der er en andel på 12 %, hvor graden af ustabilitet (målt ved tre eller flere anbringelsessteder) er høj. Ikke mindst gælder det børn, der er anbragt i førskolealderen og har haft et længere forløb, hvor skift har kunnet finde sted. 27

28 Anbringelsesstederne Familiepleje er i alle aldre (0-11 år) den mest anvendte anbringelsesform. Den kønsmæssige fordeling i familiepleje er ligelig, mens drenge dominerer på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. 14 % af de 11-årige anbragte børn er i slægts- eller netværkspleje. Børn, der er anbragt som følge af egne problemer, er i væsentligt højere grad anbragt på døgninstitution eller på et socialpædagogisk opholdssted end i familiepleje eller slægts- og netværkspleje. Børn, der er anbragt som følge af overgreb, er derimod i væsentligt mindre grad anbragt i slægts- og netværkspleje end i almindelig familiepleje, på døgninstitution eller på et socialpædagogisk opholdssted. Det ser ud, som om det styrende princip i anbringelserne er børnenes egne skader frem for forældrenes vilkår, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at børn hjemgives til relativt risikable hjemmemiljøer, hvis de selv i mindre grad har psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Dette princip ser kun ud til at vige for anbringelser af børn, der typisk er små ved første anbringelse og har ekstremt belastede forældre, der på alle variable er de dårligst stillede af samtlige børnegruppers forældre. Statistisk er det de mest belastede børn, der bliver anbragt uden for hjemmet. Det betyder, at anbringelserne i et statistisk lys ser velbegrundede ud. Det er dog meget forskellige grupper af børn, der anbringes uden for hjemmet, hvilket der også skelnes imellem i valget af anbringelsessted. Socialpolitiske perspektiver Forældre til anbragte børn er op imod så mange odds på flere områder samtidigt, at der skal en ganske kompleks, intensiv, tværfaglig og koordineret social indsats til, hvis der skal ske forandringer i deres liv. Der er behov for socialt arbejde, som rykker anbragte børns forældre/mødre fra gruppen af dem, hvis børn anbringes, til gruppen af dem, der kan udøve heltidsforældreskab på et tilfredsstillende niveau. Forandringen af forældrenes situation synes imidlertid at være yderst vanskelig at opnå, idet forældrenes situation fra 2003 til 2007 stort set er uforandret. En anden socialpolitisk udfordring er, at de 11-årige anbragte børn i lighed med de 7-årige har betydelige helbredsmæssige, psykiske, sociale og skolemæssige problemer. Disse problemer kræver ekstraordinære indsatser i barnets eget hjem, på anbringelsesstedet og i skolen, hvis børnene skal kompenseres og udvikle sig positivt i forhold til deres nuværende situation. Anbringelse uden for hjemmet, og dermed placering i andre omgivelser end det hjemmemiljø, der 28