Statistiske informationer

Transkript

1 Statistiske informationer maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune januar 2005 pendlede personer til Århus Kommune, mens pendlede ud af kommunen. Der var således en nettoindpendling på personer til kommunen. Der var århusianere i beskæftigelse, hvorimod antallet af arbejdspladser i Århus Kommune var Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune var dermed 14,0 % større end antallet af århusianere i beskæftigelse. Nettoindpendlingen er pr. 1. jan faldet med 948 personer i forhold til 2004, men steget med personer i forhold til niveauet i Set i forhold til antallet af arbejdspladser i kommunen har andelen af nettoindpendlere været tæt ved konstant i perioden Der kommer flest indpendlere fra Skanderborg, Hinnerup, Odder og Randers, og flest udpendlere arbejder i Randers, Skanderborg, Silkeborg, Horsens, Odder og København. Næsten hver tredje, der pendler ind til Århus Kommune, er beskæftiget inden for offentlige og personlige tjenesteydelser, og godt hver tredje, der pendler ud af Århus, er beskæftiget inden for offentlige og personlige tjenesteydelser. Figur 1. Indpendling, udpendling og nettoindpendling, Århus Kommune Indpendling Udpendling Nettoindpendling Kilde: Tabel 2. Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Budgetkontoret

2 Tabel 1. Beskæftigede personer med bopæl i kommunen (=natbefolkning), indpendlere, udpendlere samt beskæftigede personer med arbejdssted i kommunen (=dagbefolkning) fordelt efter branche, Århus Kommune 1. januar Landbrug, Indu- Energi- Bygge- Handel, Transport, Finansie- Offentlige Beskæffiskeri stri og og hotel og post og ringsvirks. og pers. tigede og vand- anlægs- restau- tele- og tjenesteyd. i alt råstof- forsyning virksomhed rations- kommu- forretnings- og udvinding virks. nikation service uoplyst erhv. Natbefolkning Mænd Kvinder Indpendlere Mænd Kvinder Udpendlere Mænd Kvinder Dagbefolkning Mænd Kvinder Tabel 2. Pendlingen til/fra nabokommunerne mv., Århus Kommune Indpendling: Galten Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Odder Rosenholm Skanderborg Nabokommuner i alt Andre kommuner i alt I alt, indpendling Udpendling: Galten Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Odder Rosenholm Skanderborg Nabokommuner i alt Andre kommuner i alt I alt, udpendling Nettoindpendling Antal arbejdspladser (dagbefolkningen) Nettoindpendlingen i pct. pct. af dagbefolkn ) Heraf fra Randers, fra Silkeborg, fra Horsens, fra Ry, fra Ebeltoft og fra Rønde. 2) Heraf til Randers, til Silkeborg, til Horsens og 959 til København. 2

3 Tabel 3. Indpendlere til arbejdssted i Århus Kommune fordelt efter bopælsområde og køn, Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Indpendling: Århus Amt: Ebeltoft Galten Gjern Grenaa Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Langå Mariager Midtdjurs Nørhald Nørre Djurs Odder Purhus Randers Rosenholm Rougsø Ry Rønde Samsø Silkeborg Skanderborg Sønderhald Them Århus Amt i alt Øvrige land: København og Frederiksbjerg Kom Øvrige Sjælland, Storstrøms Amt og Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Total

4 Tabel 4. Udpendlere fra Århus Kommune til arbejdssted uden for Århus fordelt efter arbejdsstedskommune og køn, Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Udpendling: Århus Amt: Ebeltoft Galten Gjern Grenaa Hadsten Hammel Hinnerup Hørning Langå Mariager Midtdjurs Nørhald Nørre Djurs Odder Purhus Randers Rosenholm Rougsø Ry Rønde Samsø Silkeborg Skanderborg Sønderhald Them Århus Amt i alt Øvrige land: København og Frederiksbjerg Kom Øvrige Sjælland, Storstrøms Amt og Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Total

5 Tabel 5. Pendlingen til/fra Århus Kommune , fordelt efter branche. Indpendling: Udvikling i % Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,6 Industri ,8 Energi- og vandforsyning ,6 Bygge- og anlægsvirksomhed ,8 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed ,9 Transport, post og telekommunikation ,7 Finansieringsvirks. og forretningsservice ,1 Offentlige og personlige tjenesteydelser samt uoplyst erhverv ,7 I alt samtlige brancher ,7 Udpendling: Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,3 Industri ,4 Energi- og vandforsyning ,8 Bygge- og anlægsvirksomhed ,0 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed ,6 Transport, post og telekommunikation ,3 Finansieringsvirks. og forretningsservice ,3 Offentlige og personlige tjenesteydelser samt uoplyst erhverv ,0 I alt samtlige brancher ,6 Tabel 6. Nettoindpendling til Århus Kommune , fordelt efter arbejdsstilling, alder og køn. Selvstændige og medhj. Ægtefæller Topledere Højniveau Mellemniveau Grundniveau Øvrige u.n.a. I alt Køn Mænd Kvinder Alder Under 20 år år år år år år år og derover Nettoindpendling i alt, 1. januar januar januar januar januar januar januar januar januar Anm.: Danmarks Statistik har fra 1997 ændret opdeling af arbejdsstilling, hvilket betyder at sammenligning over tid ikke kan foretages. 5

6 Figur 2. Nettoindpendling, Århus Kommune Kilde: Tabel 2. Tabel 7. Pendlere fordelt efter bruttoindkomst 2004 samt arbejdsstilling og køn, Århus Kommune 1. januar Bruttoindkomst 2004 i kr. Under I alt el. mere Indpendlere: Antal pendlere: Selvstændige og medhj. ægtefæller Topledere Lønmodt, højniveau Lønmodt, mellemniveau Lønmodt, grundniveau Andre lønmodtagere Lønmodtagere u.n.a Mænd Kvinder I alt Relativ fordeling: Mænd 1,3 1,8 2,8 3,6 8,5 82,1 100,0 Kvinder 2,1 3,1 5,7 11,7 24,7 52,7 100,0 I alt 1,6 2,3 4,0 6,9 15,2 69,9 100,0 Udpendlere: Antal pendlere: Selvstændige og medhj. ægtefæller Topledere , højniveau , mellemniveau , grundniveau Andre lønmodtagere Lønmodtagere u.n.a Mænd Kvinder I alt Relativ fordeling: Mænd 2,4 7,0 9,5 7,6 10,1 63,3 100,0 Kvinder 3,4 12,5 13,7 10,9 14,5 45,0 100,0 I alt 2,8 9,2 11,1 8,9 11,8 56,2 100,0 Nettoindpendlingen

7 Kilde/opgørelsesmetode Dataene stammer fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik i Statistikbanken. I denne statistik er hele befolkningen fordelt efter den væsentligste tilknytning til arbejdsmarkedet den sidste uge i november året før tællingsåret, enten som beskæftiget, arbejdsløs eller udenfor arbejdsstyrken. Definitioner Tilsammen udgør de beskæftigede og de arbejdsløse den erhvervsaktive befolkning eller arbejdsstyrken. Som værende udenfor arbejdsstyrken regnes efterlønsmodtagere, uddannelsessøgende og andre med en ringe eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigede er alle selvstændige, medhjælpende ægtefæller og lønmodtagere, der ikke er registreret som enten arbejdsløse eller efterlønsmodtagere i den sidste uge af november. Grundlæggende er alle placeret som beskæftigede, hvis de ikke var fuldt ledige i den sidste uge af november eller modtog efterløn ultimo året. Som arbejdsløse regnes altså i denne statistik kun de, der var fuldt ud ledige i referenceperioden, den sidste uge af november. Lønmodtagere omfatter som hovedregel personer, der har været beskæftigede som lønmodtagere i den sidste uge af november. Det er dog en betingelse, at personen på årsbasis har haft mindst 80 timers beskæftigelse med garantitimeløn. Selvstændige afgrænses ud fra oplysninger om virksomheders ejer- og momsafregningsforhold. Branche og arbejdsstilling. Brancheoplysningen afgøres for såvel privat som offentligt ansatte ud fra oplysninger om arbejdsgiveren. Stillingsbetegnelsen afgøres for privatansatte lønmodtagere hovedsageligt ud fra stillingsbetegnelsen på selvangivelsen. For offentligt ansatte er stillingsgrupperingen primært baseret på stillingsoplysninger i det offentlige lønanvisningssystem. Arbejdssted. Alle beskæftigede er fordelt efter såvel bopæl som arbejdssted. I opgørelserne i denne artikel benyttes udelukkende de beskæftigedes fordeling på arbejdssteder, hvilket er lig antallet af arbejdspladser i det enkelte område, f.eks. Århus Kommune. Arbejdsstedsoplysningen er altid adressen på et permanent arbejdssted. Midlertidige arbejdssteder, som f.eks. byggepladser, er således ikke registreret som arbejdssteder. Personer med beskæftigelse på sådanne ikke-permanente arbejdssteder, hvilket gælder for store grupper inden for bygge- og anlægssektoren, er henført til arbejdsgiverens hovedadresse eller et andet fast arbejdssted oplyst af arbejdsgiveren. Tilsvarende er personer, der har skiftende arbejdssteder gennem dagen eller ugen, f.eks. repræsentanter, hjemmehjælpere eller personalegrupper inden for trafik- og kommunikationssektoren, henført til arbejdsgiverens hovedadresse eller et andet af dennes faste arbejdssteder. Se endvidere definitionsændringer fra 2003 i informationen vedr. arbejdsstrukturen. Henvendelse Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Kirsten Svenstrup, tlf En tilsvarende information for 2004 er offentliggjort i indeværende serie maj