Status for kommunalreformens gennemførelse 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status for kommunalreformens gennemførelse 2009"

Transkript

1 Status for kommunalreformens gennemførelse

2 Status for kommunalreformens gennemførelse 2009 Udgivet af: KL, Danske Regioner og Indenrigs- og Socialministeriet Udgivet april 2009 Oplag: Tryk: Litotryk ISBN-nr: (trykt version) ISBN-nr: (elektronisk version) Publikationen kan bestilles hos: Indenrigs- og Socialministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K E-post: Publikationen kan hentes på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside: 2

3 Indhold Forord Kapitel 1 Efter den nye struktur Kapitel 2 Kommuner og regioners faglige og økonomiske bæredygtighed Kapitel 3 Nye samarbejdsrelationer mellem kommuner og regioner Kapitel 4 Sektorvis status Bilag 1 Opgavefordeling Bilag 2 Det nye danmarkskort Bilag 3 Forskning og større undersøgelser

4 Forord Den 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft. Forud var gået et stort arbejde i kommunerne, de tidligere amter og staten med henblik på at sikre en sikker og vellykket overgang til den nye struktur. Det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium og KL udgav i december 2006 publikationen Kommunalreformens gennemførelse en status, hvor blandt andet forberedelserne op til reformens ikrafttræden blev beskrevet. Med nærværende publikation bliver der nu tegnet et statusbillede her godt og vel to år efter reformens ikrafttræden. Kommunalreformen 2007 var også set i et internationalt lys en meget stor og omfattende reform. Der blev etableret et nyt kommunalt og regionalt danmarkskort, gennemført en ny arbejdsdeling mellem de offentlige myndigheder og gennemført en finansierings- og udligningsreform. Forberedelserne op til den 1. januar 2007 er blevet betegnet som danmarkshistoriens største flytning. Så selvom det er sagt før, er der al mulig grund til at gentage, at tusindvis af medarbejdere i hele den offentlige sektor fortjener meget stor anerkendelse for at sikre en smidig og vellykket overgang til den nye struktur. Den foreliggende statusrapport bekræfter det overordnede billede af en vellykket overgang til den nye struktur. Samtidig viser den også, at der på en række enkeltområder har været og fortsat er nogle udfordringer, som i varierende udstrækning har afsæt i reformen. Udfordringerne har givet anledning til en række initiativer, som er beskrevet. Fremadrettet viser rapporten, at der med afsæt i de nye rammer, som kommunalreformen skabte, fortsat er store uudnyttede potentialer for at udvikle kvaliteten i den offentlige service og øge effektiviteten. En ny undersøgelse gennemført blandt borgmestre, regionsrådsformænd og de øverste kommunal- og regionsdirektører viser bred enighed herom. 4

5 Afslutningsvis er der således også al mulig grund til at understrege, at det på sin vis er forholdsvis tidligt at forsøge at gøre status over kommunalreformen. Historien er på ingen måde slut. Og udviklingen følges fortsat. Rapporten rummer i den forbindelse en oversigt over en række igangværende undersøgelser, evalueringer mv., som i de kommende år vil bidrage med yderligere viden om forskellige dele af kommunalreformen og den efterfølgende udvikling. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem KL, Danske Regioner og en lang række ministerier. April

6 Kapitel 1 Efter den nye struktur Den 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft. Målet med reformen var at skabe et nyt Danmark, hvor en stærk og fremtidssikret offentlig sektor løser opgaverne med høj kvalitet og så tæt på borgerne som muligt. I dette kapitel opridses reformens elementer, de politiske mål og overgangen til den nye struktur. Endelig beskrives en række initiativer, som på forskellig vis følger op på reformen. Kommunalreformen kort Kommunalreformen 2007 består overordnet af tre hovedelementer: En opgavereform En inddelingsreform En finansieringsreform Opgavereformen indebar, at ansvaret for en lang række opgaver blev flyttet rundt mellem staten, kommunerne og de nye regioner. Den nye arbejdsdeling tegner en ny offentlig sektor, hvor staten fastlægger de overordnede rammer, kommunerne varetager de fleste af de borgerrettede opgaver, og regionerne har hovedansvaret for sundhedsvæsenet samt enkelte yderligere opgaver. Se bilag 1. Inddelingsreformen betød, at Danmark gik fra 271 til i alt 98 kommuner. Heraf er 65 kommuner dannet gennem sammenlægning af to eller flere kommuner, mens 33 kommuner består uændrede. Samtidig blev amtskommunerne nedlagt og fem helt nye regioner blev oprettet. Se bilag 2. Finansieringsreformen omfattede en række omlægninger i finansieringen af kommunerne og konsekvensændringer på skattesiden som følge af amternes nedlæggelse. Det generelle udligningsniveau blev øget fra 45 til 58 pct. De amtslige skatter blev omlagt til dels et statsligt sundhedsbidrag på 8 pct. i indkomstbeskatningen, dels en gennemsnitlig forhøjelse af kommuneskatterne i 2007 på 3,93 pct. De politiske aftaler om kommunalreformen Den samlede kommunalreform er fastlagt i fire politiske aftaler og udmøntet i en omfattende lovgivning. 6

7 Den 24. juni 2004 blev den grundlæggende beslutning om at gennemføre en kommunalreform truffet med indgåelsen af Aftalen om en strukturreform mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Den 24. september 2004 blev den overordnede aftale mellem de samme partier - suppleret af Udmøntningsplanen, som bl.a. indeholdt et nyt regionskort, hvoraf afgrænsningen af regionerne fremgik og en oversigt over placeringen af lokale statslige arbejdspladser i forbindelse med reformen. Den 3. marts 2005 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre Inddelingsaftalen om inddelingen af kommunerne. Det nye kommunale danmarkskort blev i vid udstrækning lagt fast i overensstemmelse med de forslag, som kommunerne forinden havde udarbejdet. Den 27. februar 2006 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i februar 2006 Aftalen om en kommunal finansieringsreform. Samtlige aftaler er tidligere publiceret i en publikation fra det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium. Publikationen kan findes på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside: De overordnede politiske mål Aftalen om strukturreformen indeholder bl.a. følgende overordnede mål: Målet med reformen er at fastholde og videreudvikle en demokratisk styret offentlig sektor, hvor der er etableret et solidt fundament for en fortsat udvikling af det danske velfærdssamfund. Vi har i Danmark en lang tradition for at tage os af de mest sårbare i vores samfund og investere i mennesker og fremtiden. Det skal den offentlige sektor have endnu bedre muligheder for at gøre fremover. Vi skal derfor fremtidssikre den decentrale offentlige sektor, som er et særkende for Danmark, ved at skabe bæredygtige enheder med et klart ansvar for at levere velfærdsydelser af høj kvalitet til danskerne. Umiddelbart før reformens ikrafttræden formulerede den daværende indenrigs- og sundhedsminister det grundlæggende mål bag reformen således i en redegørelse til Folketinget: 7

8 Grundlæggende ønsker regeringen med reformen at konsolidere og styrke den decentrale danske model. Sammenhængende med de centrale og helt overordnede mål bag kommunalreformen skal yderligere et par de underliggende tværgående mål fremhæves. Ved den nærmere udformning af reformen var et af de centrale tværgående mål at skabe kommuner og regioner med en større faglig og økonomisk bæredygtighed. En af konklusionerne i den forudgående betænkning fra Strukturkommissionen var netop, at en stor del af forvaltningsenhederne var uhensigtsmæssigt små i forhold til den opgaveløsning, som lovgivningen kræver. Med henblik på at sikre mere bæredygtige kommuner blev det i Strukturaftalen tilkendegivet, at kommuner med minimum indbyggere ville være et godt sigtepunkt for dannelsen af nye kommuner. Ikke mindst set i sammenhæng med, at reformen også indebar overførelse af yderligere ansvar/opgaver til kommunerne. Resultatet blev, at det gennemsnitlige indbyggertal i de danske kommuner i dag er ca indbyggere. Tilsvarende var det ved dannelsen af de nye regioner afgørende, at der blev skabt nye større enheder, som ville udgøre et bedre fagligt og økonomisk grundlag for at løfte sygehusopgaven, så patienterne kan tilbydes forebyggelse, undersøgelse, behandling og pleje på et højt fagligt niveau. Befolkningsmæssigt spænder de nye regioner mellem godt og vel en halv til godt og vel halvanden million indbyggere. I Strukturaftalen er styrkelsen af den faglige og økonomiske bæredygtighed samtidig sat ind i et demokratiperspektiv: Med flere opgaver placeret lokalt skal demokratiet styrkes, idet flere politiske beslutninger træffes lokalt. På kommuneområdet var det yderligere et vigtigt tværgående mål bag den nye opgavefordeling at gøre kommunerne til borgernes og virksomhedernes hovedindgang til den offentlige sektor. Målsætningen er afspejlet i samlingen af en stor del af de borgerrettede opgaver i kommunerne og den større adgang til at kommunale servicecentre kan betjene borgere på vegne af andre myndigheder. Endelig skal det fremhæves, at der bag den samlede nye opgavefordeling lå et mål om at tilstræbe en mere enkel og klar opgave- og ansvarsfordeling mellem myndighederne. Strukturkommissionen havde således peget på, at ansvaret for visse opgaver var delt mellem forskellige forvaltningsled og i nogle tilfælde var der tale om parallelle funktio- 8

9 ner fordelt på flere forvaltningsled. Det var således et tværgående mål at tilstræbe en større samling af ansvaret for afgrænsede opgaver hos én myndighed. Herudover lå der også en række mere sektorrettede mål bag udformningen af kommunalreformen på de enkelte sektorområder. Det kan der læses mere om i kapitel 4. Danmarkshistoriens største flytning Der blev budt på mange og ofte komplicerede opgaver i forbindelse med afviklingen af amterne, sammenlægningen af kommuner og etableringen af regionerne. Mange offentlige ansatte skulle flytte eller have nye opgaver. Samtidig skulle der ske en konvertering af it-systemer, og en lang række sager skulle flyttes. Der var med andre ord tale om en meget stor flytning med alt, hvad det indebar af flyttekasser, nye omgivelser og for nogle medarbejdere også nye sagsområder. Forberedelserne til den nye struktur fandt sted sideløbende med den almindelige opgavevaretagelse. Målet var, at omorganiseringen skulle ske effektivt, hurtigt og således, at borgere og virksomheder i mindst muligt omfang oplevede svigt eller forsinkelser i den offentlige sektor. Samlet set kan det konstateres, at overgangen forløb smidigt og tilfredsstillende. Overgangen til den nye struktur Som følge af overgangen til den nye struktur skulle der vælges nye kommunalbestyrelser og regionsråd. Desuden skulle der ske en overførsel af medarbejdere, aktiver og passiver som følge af den nye geografiske inddeling og den ændrede opgavefordeling. De nye kommunalbestyrelser og regionsråd Det første valg til de nye kommunalbestyrelser og regionsråd blev afholdt i Som følge af kommunesammenlægningerne og dannelsen af de fem nye regioner skete der en række ændringer i de demokratisk valgte organer i kommuner og regioner. Med færre kommuner blev der færre kommunalbestyrelser, men samtidig fik de sammenlagte kommuner større kommunalbestyrelser end de gamle kommuner havde. I alt blev antallet af kommunalpolitikere reduceret fra 4597 til I forhold til det samlede antal amtsrådsmedlemmer blev antallet af medlemmer af regionsrådene reduceret fra 357 til 205. De politikere, der blev valgt i 2005, var i høj grad allerede erfarne kommunalpolitikere. 1 69,7 pct. af de valgte politikere sad allerede i en kommunalbestyrelse. Således er syv ud af ti altså genvalgte, og tre er nye. Det er en stigning i forhold til kommunalvalget i 2001, hvor 60,7 pct. af de valgte havde erfaring som siddende politikere. I forhold til kønsfordeling er der sket en marginal forandring. Ved kommunalvalget i 1 Tallene i afsnittet er fra Ulrik Kjær (2007): Kommunalpolitikere, i: Roger Buch og Jørgen Elklit (red.): Nye kommunalvalg? Kontinuitet og forandring ved valget i 2005, Syddansk Universitetsforlag. 9

10 2001 var andelen af kvinder blandt de valgte politikere 27,0 pct. Ved 2005-valget udgjorde kvinderne 27,3 pct. Godt en fjerdedel af pladserne i kommunalbestyrelsen er således besat af kvinder. Der kan herunder konstateres en forskel på sammenlagte kommuner, hvor kvindeandelen er 24,9 pct., og ikke-sammenlagte kommuner, hvor kvindeandelen er 34,2 pct. I den offentlige debat op til valget var der i sammenlægningskommunerne meget fokus på, hvilke af de gamle kommuner kandidaterne kom fra. I 53 pct. af sammenlægningskommunerne kom flertallet af vælgerne fra den største kommune. I de øvrige 47 pct. af kommunerne kom flertallet fra de mindre kommuner. Nogle frygtede, at politikere fra de største af kommunerne ville sætte sig på en uforholdsmæssig stor andel af pladserne i kommunalbestyrelserne i de nye sammenlagte kommuner. Resultatet af valget var imidlertid, at der blev valgt færre politikere fra de største kommuner, end disses vælgermæssige størrelse umiddelbart kunne berettige til. Politikere fra de mindre kommuner blev således overrepræsenteret i 79 pct. af kommunerne, hvorimod de største kommuner kun blev overrepræsenteret i 21 pct. af kommunerne. Overførsel af medarbejdere samt aktiver og passiver Status på overførsel af medarbejdere Kommunalreformen medførte, at en lang række medarbejdere i den offentlige sektor fik ny arbejdsgiver. I alt drejede det sig om ca medarbejdere, heraf skønnes det, at ca fysisk flyttede arbejdsplads. Medarbejderne i de tidligere amter fik nye arbejdsgivere i henholdsvis regioner, kommuner og staten. Hovedparten af medarbejderne i amterne flyttede arbejdsplads til regionerne, og man søgte så vidt muligt at flytte medarbejderne med opgaverne. Det resulterede i, at hovedparten af de tidligere amtslige ansatte fik imødekommet deres ønske om fremtidig arbejdsplads. I alt blev der overført årsværk fra de tidligere amter. I kommunerne skiftede ca beskæftigede arbejdsgiver, heraf hovedparten som følge af at deres kommune blev lagt sammen med en eller flere kommuner. På skatteområdet flyttede medarbejdere allerede pr. 1. november 2005 fra kommunerne til staten. På beskæftigelsesområdet flyttede ca. 250 medarbejdere fra staten til kommunerne. I forbindelse med at kommunerne 1. august 2009 også overtager indsatsen over for forsikrede ledige, vil der blive overført et yderligere antal medarbejdere, men det præcise antal er endnu ikke afklaret. Derudover er der et stort antal medarbejdere, som uanset de ikke har fået ny arbejdsgiver, er blevet berørt af opgaveflytningerne. Eksempelvis skulle en række medarbejdere 10

11 i staten fysisk flytte og fik eventuelt også nye arbejdsopgaver. Det drejer sig bl.a. om medarbejdere ansat i statsamterne/statsforvaltningerne og SKAT. Det endelige resultat af delingen af amterne m.fl. Kommunalreformen indebar nedlæggelse af de hidtidige amter. I forbindelse hermed skulle amternes aktiver og passiver mv. fordeles mellem de overtagende myndigheder. I 2006 blev der indgået delingsaftaler med udgangspunkt i regnskabstallene for Amternes nettoformue bestod af en række aktiver (f.eks. materielle anlægsaktiver som grunde, bygninger, maskiner, transportmidler og inventar) samt passiver (f.eks. forpligtelser i forhold til tjenestemandspensioner og gæld). Nettoformuen skulle fordeles, således at staten overtager 11 pct., regionerne 74 pct. og kommunerne 15 pct. 2 For så vidt angår delingen af H:S, HUR samt de amtslige opgaver, der hidtil havde været varetaget af København, Frederiksberg og Bornholms kommuner, blev der fastsat særlige fordelingsnøgler. I efteråret 2007 blev nettoformuen til fordeling mellem stat, regioner, kommuner og trafikselskaber opgjort endeligt på baggrund af regnskaberne for 2006 i den såkaldte efterreguleringsproces. Nettoformuen blev på den baggrund opgjort til ca. 25,7 mia. kr., jf. Tabel 1. Ud fra den fastsatte fordelingsnøgle skal kommunerne overtage 15 pct. af nettoformuen fra amterne m.fl. svarende til en samlet nettoformueandel på ca. 3,9 mia. kr. Regionerne skal overtage 74 pct. svarende til en nettoformueandel på ca.19,6 mia. kr. Endelig skal staten overtage 11 pct. svarende til en samlet nettoformueandel på ca. 2,3 mia. kr. Tabel 1: Amterne, H:S og HUR s nettoformue (mio.kr.) til fordeling mellem stat, regioner, kommuner og trafikselskaber Overtagende myndighed Nettoformue til fordeling (mia.kr.) Staten 2,3 Regioner 19,6 Kommuner 3,9 Trafikselskaber -0,1 Total 25,7 Kilde: Finansministeriet 2 Jf. bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. 11

12 I overensstemmelse med delingsaftalerne har staten overtaget værdier fra amterne, der overstiger den andel af nettoformuen, som staten har krav på (11 pct.). Det hænger blandt andet sammen med, at staten har modtaget en stor mængde fast ejendom som følge af, at gymnasier mv. overgår til staten. Staten har således samlet overtaget aktiver for en værdi af 10,0 mia. kr. og passiver (inkl. tjenestemandsforpligtelser) til 2,4 mia. kr. Den faktiske nettoformueandel er således 7,6 mia. kr. Staten har derfor erlagt en kompensation på i alt ca. 5,3 mia. kr. til de øvrige myndigheder, som det fremgår af Tabel 2. Tabel 2: Fordeling af kompensationen mellem myndigheder, netto Nettomodtagere af kompensation Nettobetaler af kompensation Myndighed Mia.kr. Regioner 4,3 Kommuner 0,9 Trafikselskaber 0,1 Staten -5,3 Anm. og kilde: D.o. Opfølgning på kommunalreformen Opfølgning på opgavereformen På beskæftigelsesområdet er det aftalt at etablere et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem med en stærk statslig styring, som træder i kraft d. 1. august Aftalen betyder, at kommunerne fremover har ansvar for både forsikrede og ikke-forsikrede ledige. På en række enkeltområder har der været og er fortsat nogle udfordringer, som i varierende udstrækning har afsæt i reformen. Udfordringerne har givet anledning til en række initiativer, som er beskrevet i kapitel 4. Opfølgning på inddelingsreformen Der er ikke foretaget senere ændringer i forhold til inddelingsreformen. Opfølgning på finansieringsreformen Det var et led i finansieringsreformen, at partierne bag reformen på nogle områder ville vurdere behovet for eventuelle ændringer i folketingsåret Dette gælder bl.a. de socioøkonomiske kriterier, hvor Indenrigs- og Socialministeriets Finansieringsudvalg har gennemført en analyse af de socioøkonomiske udgiftsbehov vedrørende det specialiserede sociale område. Der blev i aftalen forudsat, at der skulle ses på kriterier og vægte i 12

13 opgørelsen af socioøkonomiske udgiftsbehov, inden refusionsordningen på det specialiserede sociale område er fuldt indfaset i Finansieringsudvalget har endvidere vurderet forskellige andre elementer og virkninger i det nye tilskuds- og udligningssystem. Regeringen har d. 31. marts 2009 baseret på arbejdet i Indenrigs- og Socialministeriets Finansieringsudvalg fremsat et lovforslag om justering af udligningssystemet. Lovforslaget indeholder følgende elementer: En tilpasning af de socioøkonomiske kriterier, der sigter mod at afspejle kommunernes udgiftspres på det specialiserede sociale område. En korrektion i afgrænsningen af kommuner med højt strukturelt underskud. En tilpasning af bidrag til puljen til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder. Der igangsættes desuden under Finansieringsudvalget et nyt arbejde om opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov i udligningssammenhæng med henblik på en vurdering af yderligere muligheder for forbedring af systemet. Kvalitetsreformen Med kommunalreformen er der skabt nye og fremtidssikre rammer for kommuner og regioner. De nye rammer giver i sig selv langt bedre mulighed for at yde en sammenhængende service af høj kvalitet. Men der er behov for at sikre, at den offentlige service fortsat er af bedste kvalitet og tilpasset de behov og ønsker, som borgere har i et moderne velfærdssamfund. Samtidig står den offentlige sektor over for en udfordring med at rekruttere personale til den borgernære service og omsorg. I lyset heraf har regeringen taget initiativ til en kvalitetsreform. Ifølge økonomiaftalen for 2009 er regeringen og KL enige om at gennemføre en række initiativer, der skal understøtte kommunernes kvalitetsudvikling på de borgernære serviceområder og bidrage til en mere sammenhængende offentlig service. På sundhedsområdet er der besluttet en række markante initiativer, der skal gennemføres i samarbejde mellem regioner, kommuner og staten i de kommende år. Initiativerne skal understøtte en bedre sammenhæng i den kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, der er igangsat. Indsatsen skal implementeres og konsolideres i de kommende år. Parallelt med regeringens kvalitetsreform har kommunerne sammen igangsat Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt, der skal understøtte de kommende års arbejde med kvalitet i den kommunale service. Det kommunale demokrati Kommunalreformen har givet anledning til, at det lokale demokrati i kommunerne på forskellig vis bliver set efter i sømmene. Der er igangsat en række initiativer i både kom- 13

14 munal og statslig regi, som skal sikre, at det lokale demokrati bliver styrket i tråd med målsætningen i strukturaftalen. Det stærke kommunale demokrati er et særkende for Danmark. Danmark er blandt de lande i Europa, som har decentraliseret flest opgaver fra staten til kommunerne. Langt de fleste velfærdsopgaver løses på det forvaltningsniveau, der er tættest på borgerne, nemlig i kommunerne. Ifølge strukturaftalen skaber kommunalreformen grundlag for en styrkelse af det lokale demokrati. Aftalen har to afsæt: For det første at de større og mere bæredygtige kommuner giver mulighed for, at centrale styringsinitiativer kan hvile på fastsættelse af mål, rammer og resultatkrav frem for en detaljeret styring af kommunerne. For det andet at strukturreformen kan danne afsæt for en styrkelse af det lokale demokrati gennem en øget borgerdeltagelse. 10 principper for decentral styring Med 10 principper for decentral styring aftalte regeringen og KL i 2007 rammerne for en klarere samarbejdsmodel mellem stat og kommuner, der bygger på mål- og rammestyring. Principperne fastslår, at Folketinget har ansvaret for at fastsætte de overordnede mål og rammer. Kommunalbestyrelserne har ansvaret for at sætte mål og rammer for kommunernes konkrete opgavevaretagelse og definere institutionernes ledelsesrum. Principperne skal sikre gennemsigtighed, så det fremstår tydeligt for borgerne, hvor ansvaret for serviceniveau og prioriteringer er placeret. Mange kommunalbestyrelser arbejder i regi af Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt med at formulere styringsmodeller, som skal klargøre arbejdsdelingen mellem kommunalbestyrelsen, forvaltningen og de decentrale institutioner. Nærdemokrati Det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium nedsatte i starten af 2005 Tænketanken om Nærdemokrati med deltagelse af en række organisationer og KL. Tænketanken afgav i august 2005 en redegørelse om nærdemokrati til den daværende indenrigsog sundhedsminister, med sine overvejelser og anbefalinger på området. I oktober 2005 afgav regeringen en redegørelse om nærdemokrati til Folketinget. I redegørelsen beskrev regeringen sine principper og initiativer på området, og den forholdt sig til de fremtidige rammer for nærdemokratiet og anbefalingerne fra Tænketanken om Nærdemokrati. 14

15 I 2008 iværksatte regeringen arbejdet med at samle op på de første erfaringer, som de nye kommuner har gjort sig på området. Som resultat af denne opfølgning har regeringen og KL i samarbejde udgivet en publikation med 10 gode eksempler på nærdemokrati i kommunerne. Eksemplerne giver et billede af de mange tiltag, som er iværksat i kommunerne efter reformen. De spænder over mere overordnede tiltag i form af frivillighedspolitiker for samarbejdet med sociale foreninger, strategier for borgerinddragelse og lokaldemokrati, udvikling af borgerinddragelse gennem borgermøder og anvendelsen af lokalråd, til de mere konkrete eksempler som uddannelse af udviklingsagenter, elektroniske borgerpaneler og tvtransmittering af byrådsmøder på nettet, formulering af kodeks for borgerne i kommunen samt udarbejdelse og brug af en håndbog for borgerinddragelse. De valgte eksempler dækker langt fra alle de tiltag, der findes i kommunerne, men de viser en alsidighed og et engagement i arbejdet med nærdemokratiet. De bekræfter samtidig, at nærdemokratiet står højt på dagsordenen i mange kommuner, og at kommunerne har taget udfordringen op og arbejder målrettet med at få nærdemokratiet til at udvikle sig. Indenrigs- og Socialministeriet har endvidere udarbejdet en statusrapport, som bygger på kommunernes besvarelse af et spørgeskema udsendt til samtlige 98 kommuner med spørgsmål om bl.a. brugerbestyrelser, høringsprocesser, demokratistrategier og kommunikationen med borgerne. Det overordnede billede, som statusrapporten giver, er, at alle kommuner arbejder engageret med spørgsmålet om nærdemokrati. Samtidig viser statusrapporten ikke overraskende, at der i kommunerne er forskel på, hvordan man har valgt at tilrettelægge arbejdet med nærdemokrati. Visse metoder anvendes af stort set alle kommuner, mens andre metoder ikke har vundet samme brede indpas. Rapporten viser, at kommunerne arbejder med mange forskellige tiltag på området, og at en del kommuner har taget forslagene og ideerne fra regeringen og Tænketanken til sig og udmøntet dem i forskellige metoder tilpasset netop deres kommune. Kommunalbestyrelsesarbejdet KL s bestyrelse har i 2008 igangsat Kommunernes Demokratiprogram. Programmet understøtter de debatter kommunalbestyrelserne har om kommunalreformens betydning for det kommunalpolitiske arbejde. 15

16 I september 2008 udsendte KL et oplæg om Udfordringer i kommunalbestyrelsernes arbejde, til samtlige medlemmer af kommunalbestyrelserne. Oplægget bygger på interviews med borgmestre, kommunalpolitikere og topembedsmænd i kommunerne. Interviewene viser, at der er fællestræk i de udfordringer, som kommunalbestyrelserne står overfor i deres daglige arbejde. Men der er også betydelige forskelle i udfordringer og løsninger. Forskelle som hænger sammen med variationer i størrelse, geografisk struktur, befolkning, kultur og politiske traditioner. Der findes derfor ingen universalløsninger. Hver enkel kommunalbestyrelse må tegne sit portræt af udfordringerne og finde de løsninger, der passer bedst til de lokale behov, traditioner og muligheder. Demokratiprogrammet løber i første omgang til sommeren I første halvår 2009 følger KL op med en række inspirationskataloger med eksempler fra kommunerne, som kan inspirere debatten i kommunalbestyrelserne. Kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår Kommunalreformen har medført store og grundlæggende strukturelle ændringer for kommunalpolitikernes rolle og vilkår. I forbindelse med økonomiaftalen for 2009 aftalte regeringen og KL at få dette område nærmere belyst. Der blev derfor i efteråret 2008 nedsat en arbejdsgruppe om kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Indenrigs- og Socialministeriet, KL, Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Arbejdsgruppen skal bl.a. behandle temaer om kommunalbestyrelsernes repræsentativitet (køn, alder, erhverv), arbejdsvilkår og eventuelle behov for at udvide viften af muligheder, der ligger i den kommunale styrelseslovs regler om de kommunale styreformer. I forbindelse hermed behandles de særlige forhold, der gælder for de største kommuner. Arbejdsgruppen skal desuden behandle initiativer vedrørende kommunalbestyrelsernes vidensopbygning. Arbejdsgruppens forskellige oplæg drøftes mellem regeringen og KL og skal være endeligt afsluttet den 1. maj

17 Kapitel 2 Kommuner og regioners faglige og økonomiske bæredygtighed Et af de centrale tværgående mål med kommunalreformen var at skabe kommuner og regioner med en større faglig og økonomisk bæredygtighed. Med udgangspunkt i en ny spørgeskemaundersøgelse gøres der i dette kapitel en foreløbig status over udviklingen i faglig bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed, herunder status på og forventninger til effektivisering af administration og service. Endvidere giver kommunerne en vurdering af, på hvilke sektorområder kommunalreformen har fået størst betydning for borgerne. I februar 2009 altså godt to år efter kommunalreformens ikrafttræden har Indenrigsog Socialministeriet, KL og Danske Regioner gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne og regionerne. Alt i alt har 84 af 98 kommuner og 4 af 5 regioner deltaget i undersøgelsen. 1 Undersøgelsens svarprocent bliver herved 86 pct. for kommunerne og 80 pct. for regionerne. I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt til udviklingen i bæredygtighed i den konkrete opgavevaretagelse. Det er således ikke hensigten at foretage sammenligninger mellem amterne og regionerne, som er forskellige i størrelse, styring og opgaveportefølje. Faglig bæredygtighed En hovedhjørnesten i kommunalreformen var, at den faglige bæredygtighed skulle øges. Her to år efter reformen svarer 82 pct. af kommunerne og regionerne, at kommunalreformen i en eller anden grad har bidraget til at øge den faglige bæredygtighed i opgaveløsningen jf. Figur 1. 1 Der er blevet gennemført telefoninterviews med 137 borgmestre, kommunaldirektører, regionsformænd og regionsdirektører ud af 206 mulige svarpersoner, hvilket svarer til en svarprocent på 66,5 pct. Dog har ikke alle svarpersoner besvaret samtlige spørgsmål. I nogle kommuner har to personer besvaret spørgeskemaet, og i nogle kommuner er der én besvarelse. En række statistiske test viser, at forskellen i antallet af svarpersoner pr. kommune ikke påvirker undersøgelsens resultater. Ligeledes er det undersøgt, at borgmestre og kommunaldirektører ikke systematisk svarer forskelligt med heraf følgende påvirkning af undersøgelsens resultater. I afrapporteringen af undersøgelsen er kommuner med to besvarelser derfor behandlet sådan, at hver besvarelse vægter med ½. Med henblik på at sikre anonymiteten rapporteres regionernes data ikke særskilt. Den hyppigst brugte svarskala i undersøgelsen består af svarkategorierne slet ikke, i nogen grad, situationen er uændret, i høj grad og i meget høj grad. I afrapporteringen er svarene situationen er uændret og slet ikke slået sammen. 17

18 Figur 1. Har kommunalreformen bidraget til at øge den faglige bæredygtighed i kommunen/regionens opgaveløsning? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad Situationen er uændret N=88 kommuner/regioner Ses der alene på kommunerne kan det konstateres, at henholdsvis sammenlagte og fortsættende kommuner svarer signifikant forskelligt fra hinanden. Stort set alle de sammenlagte kommuner (98 pct.) finder, at kommunalreformen i en eller anden grad har været med til at øge den faglige bæredygtighed. 76 pct. finder, at dette i høj eller i meget høj grad har været tilfældet. I de fortsættende kommuner finder kun 50 pct., at den faglige bæredygtighed i en eller anden grad er øget. De kommuner, som svarede bekræftende på, at den faglige bæredygtighed er øget som følge af kommunalreformen, blev endvidere bedt om at angive på hvilke tre sektorområder den faglige bæredygtighed er øget mest. Tabel 3 viser, at 41 pct. nævner natur, miljø og planlægningsområdet som de områder, hvor den faglige bæredygtighed er øget mest, efterfulgt af sundhedsområdet (22 pct.) og det sociale område (18 pct.). Tabel 3. Hvis den faglige bæredygtighed i en eller anden grad er øget. Nævn de tre sektorområder, hvor den faglige bæredygtighed er øget mest: Sektorområde Natur, miljø og planlægning Sundhedsområdet Det sociale område Skoleområdet Beskæftigelsesområdet Erhvervsservice 1. prioritet 41 pct. 22 pct. 18 pct. 7 pct. 6 pct. 4 pct. 18

19 Kultur Børnepasning Forsyning og veje Ældrepleje 2 pct. 1 pct. 1 pct. 0 pct. 100 pct.* N=106 borgmestre/kommunaldirektører *Summerer ikke til 100 pga. afrundinger Rekruttering En øget faglig bæredygtighed handler også om, hvorvidt mulighederne for rekruttering er blevet styrket. Undersøgelsen viser her, at lige godt halvdelen af kommunerne og regionerne (46 pct.) mener, at kommunalreformen i en eller anden grad har været med til at forbedre mulighederne for at tiltrække kvalificeret personale, jf. Figur 2. Omvendt finder 54 pct., at situationen er uændret, og at der således ikke har været nogen rekrutteringsmæssige effekter af kommunalreformen. Figur 2. Har kommunalreformen været med til at forbedre mulighederne for at tiltrække kvalificeret personale? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad Situationen er uændret N=87 kommuner/regioner Også her er der signifikant forskel på de fortsættende og de sammenlagte kommuners svar. 58 pct. af de sammenlagte kommuner rapporterer, at de i en eller anden grad har oplevet en forbedring i mulighederne for at rekruttere kvalificeret personale, mens dette kun gælder for 28 pct. af de fortsættende kommuner. Blandt de kommuner, som har oplevet en forbedring i mulighederne for at tiltrække kvalificeret personale, er der spurgt ind til, hvorvidt dette er gældende for tre overordnede personalekategorier, jf. Tabel 4. 19

20 Tabel 4. Hvis mulighederne for at tiltrække kvalificeret personale i en eller anden grad er øget, gælder det så nogle af følgende tre områder: Ja Nej Ved ikke Ledere Fagligt personale Administrativt personale N=66 borgmestre/kommunaldirektører Svarene viser, at forbedringen i mulighederne for at tiltrække kvalificeret personale gælder for alle tre personalekategorier: ledere, fagligt personale og administrativt personale dog med en lidt svagere tendens i forhold til rekruttering af administrativt personale. Økonomisk bæredygtighed Udover en forøgelse af den faglige bæredygtighed var det et centralt tværgående mål med kommunalreformen, at den økonomiske bæredygtighed skulle øges. Kommunesammenlægningerne, oprettelsen af 5 nye regioner som afløsning for 14 amter samt den ændrede opgavefordeling har medført en forventning om, at der vil kunne ske effektiviseringer i både administration og service. Disse spørgsmål er også søgt belyst i spørgeskemaundersøgelsen. Den kommunale og regionale administration Strukturkommissionens betænkning udpegede det administrative område som det område, hvor der mest entydigt kunne identificeres et effektiviseringspotentiale i forbindelse med reformen. Både som følge af sammenlægningerne, men også som følge af den ændrede opgavefordeling. En tidlig undersøgelse foretaget af Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) i 2007 viste, at både fortsættende og sammenlagte kommuner havde forventninger om at indhøste effektiviseringsgevinster på administrationsområdet for op imod 900 mio. kr. i 2007 stigende til knap 1,6 mia. kr. i Undersøgelsen viste ligeledes, at de sammenlagte kommuner havde de største forventninger til mulighederne for at indhøste effektiviseringsgevinster. De sammenlagte kommuner tegnede sig ifølge undersøgelsens beregninger for ca. 1,3 mia. kr. af de forventede effektiviseringsgevinster i Blandt områderne, hvor kommunerne forventede at indhøste effektiviseringsgevinster, nævnes bl.a. politikervederlag og sekretariatsbetjening, vareindkøbskontrakter, fælles telefoni, reduktion i antallet af administrative ledere, digitaliseringstiltag og optimering af arbejdsgange. 2 KREVI (2007): Forventede effektiviseringsgevinster på administrationsområdet. 20

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Januar 2011 1 De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen.

Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen. Udkast til 5. juli 2005 J.nr. 05-870-7 Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen. I medfør af 7, stk. 3 6 i lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Publikationen kan hentes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk

Publikationen kan hentes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Publikationen kan bestilles hos: Schultz Boghandel E-mail: schultz@schultz.dk Tlf.nr.: 43 22 72 88 / 43 22 73 06 Publikation Omslag: Manipulation.as Foto:

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Prioritering af sundhedsvæsen og forebyggelse

Prioritering af sundhedsvæsen og forebyggelse Emne: Statens økonomi Område: Stat Udgivet: 21-11-2011 Redigeret: 01-12-2011 Social dumping og arbejdsklausuler ved udbud Aftaleparterne er enige om at fremme brugen af arbejdsklausuler og sociale klausuler

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Opfølgning på forhandlingsresultat fra juli 2015

Opfølgning på forhandlingsresultat fra juli 2015 Regeringen KL Opfølgning på forhandlingsresultat fra juli 2015 Nyt kapitel 25.09.2015 1. Indledning Kommunerne har de senere år bidraget positivt til genopretningen af dansk økonomi. Samtidig har kommunerne

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet ambition... 4 Temaer... 4 1. Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse... 4 2. Det gode ældre liv for borgere med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere