Spørgsmål og svar fra 3. borgermøde vedr. Isuaprojektet
|
|
- Jonas Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spørgsmål og svar fra 3. borgermøde vedr. Isuaprojektet GRUPPE I ved Jørgen-Ole Nybo Nielsen 1 Vil ballastvand blive testet inden det tillades at det bliver udledt eller "stoler" man på skibenes overholdelse af standardregler således at katastrofen behandles fremfor forebygges. Hvem Kommentar Den internationale ballast vand konvention (BWM) rummer bl.a. 15 detaljerede vejledninger og procedurer for typegodkendelse og certificering af behandlingssystemer for ballastvand, procedurer for udskiftning af ballastvand uden for 200 sømilegrænsen, mm. 2 Har Grønland ratificeret Ballast-vand konventionen? Hvis nej, agter man så at gøre det? 3 Det blev sagt, at det er politiets, kommunens og selvstyrets ansvar ved uheld, udslip el. katastrofer. Én ting er, at virksomheden skal udarbejde sikkerheds- og beredskabsplaner. Men har Grønland udstyr, mandskab og teknisk kapacitet til at håndtere et mindre, eller større uheld, udslip eller og frem for alt katastrofe? I konventionen er der et velovervejet regelgrundlag der skal sikre at intentionen i ballastvand aftalen opfyldes. Det må forventes at rederier overholder regelgrundlaget og de vil blive overvåget af myndigheder. Nej, ballastkonventionen er endnu ikke ratificeret. Grønlands Selvstyre kan og vil alligevel stille krav om at konventionen skal gælde i forbindelse med sejlads til og fra minen. Et tilsvarende spørgsmål blev rejst på det første høringsmøde og besvarelsen var her: Det nuværende beredskab til bekæmpelse af en eventuel olieforurening i marine områder er beskrevet i en beredskabsplan udarbejdet af Grønlandskommandoen. I åbne farvande er ansvaret Grønlandskommandoen og i det indre kystnære farvande er ansvaret Grønlands Selvstyre og de individuelle kommuner. Ansvaret for bekæmpelse af et spild forårsaget af en privat virksomhed under råstofloven ligger hos ejeren. Ejeren skal udarbejde en beredeskabsplan som skal godkendes af Råstofdirektoratet. Det nuværende beredskab vil næppe være tilstrækkeligt til bekæmpelse af større spild fra aktiviteterne i Isua projektet. Der vil derfor blive udarbejdet en særlig beredskabsplan og specificeret 1
2 udstyr til at bekæmpe et eventuelt spild som følge af aktiviteterne i Isua projektet. Dette er beskrevet i VVM rapportens Annex 6. Det kan ligeledes nævnes, at der er udarbejdet en vurdering af sejladssikkerhed og procedure for at undgå maritime uheld. Vurderingen er behandlet i en særskilt rapport som er tilgængelig på høringsportalen ( Undersøgelse af sejladssikkerhed efter krav fra Søfartsstyrelsen ). Dette vil være grundlaget for videre forhandlinger om hvordan maritime forhold ved besejling tilrettelægges bedst mulig. 4 Hvordan/hvorfor vil man tillade at udlede vand i toxiske koncentrationer i det marine miljø? Det nyligt oprettede selvstyreejede selskab Greenland Oil Spill Response (GOSR) A/S er i besiddelse af en større mængde oliespildsberedskabsudstyr. Det er muligt for private selskaber at indgå aftale med GOSR om brug af udstyret, dette var bl.a. tilfældet da fartøjet Vega Sagittarius stødte på grund ud for Grønland og en større mængde flydespærrer blev rekvireret af selskabet igennem GOSR til at stå standby i forbindelse med bjærgningen af fartøjet. Der vil fra myndighedernes side blive stillet krav om indgåelse af aftale med et beredsskabsfirma. Desuden er der i henhold til råstofloven nedsat en beredskabskomite med deltagelse fra bl.a. Grønlands Kommando, politiet, rigsombudsmanden, sundhedsvæsenet, råstofdirektoratet, DCE m.fl. Bredskabskomiteens opgave er bl.a. at overvåge at spild fra et råstofselskab bliver bekæmpet i henhold til beredskabsplanen, og i givet fald at gribe ind, såfremt dette ikke sker. DCE har på vegne af Naalakkersuisut fastlagt et sæt kriterier kaldet Greenland Water Quality Guidelines (GWQG) der angiver de maksimale vejledende koncentrationer i det omgivende vand. Der er særskilte værdier for ferskvand (vandløb og søer) og saltvand (fx fjorde). Koncentrationer i det omgivende vand kaldes også for recipientkvalitetskrav (på engelsk ambient water quality criteria). 2
3 Koncentrationerne er fastlagt ud fra internationale øko-toxikologiske vurderinger. Herudfra fastlægges udlederkrav, idet der indregnes en fortyndingsfaktor i nærområdet for at opnå de fastlagte recipientkvalitetskrav. Dette er normal international praksis i forvaltning af vandkvalitet. Nogle områder har af naturlige årsager et højere niveau end de maksimalt vejledende koncentrationer. Af de stoffer som udledes til det marine miljø, og hvor der er fastlagt vejledende værdier for i GWQG, er det kun kobber og jern som kan findes i koncentrationer der ikke allerede er under det vejledende niveau for omgivende vand. Den fortynding der skal til for at disse to stoffer kommer under det vejledende niveau er lille, og kan opnås i umiddelbar nærhed af udledningsstedet. Der kan ligeledes være rester af kemikalier i det vand der udledes. Der er specielt tre stoffer som anvendes i forarbejdningen der er blevet undersøgt (Xanthate, Flotigam og Magnafloc). Når disse stoffer anvendes i produktionen kan en fortynding ligeledes være nødvendig for at komme under et akut toksisk niveau. Grundet lokale forhold og daglige tidevand, vil denne opblanding være opnået i den lille vig der hedder Taserâssuk og som ligger afgrænset af det fremtidige kajanlæg. Alle recipientkvalitetskrav kan forventes overholdt uden for havneområdet og dermed i Qugssuk Fjorden. / DCE Alle kemikalier og produkter, som indgår i processer og procesvand, vil skulle godkendes af Naalakkersuisut før de tages i anvendelse. For godkendte kemikalier vil der blive fastsat grænseværdier for indhold i vand som udledes til vandmiljøet. Grænseværdier vil blive fastsat efter EU standarder, med behørig hensyntagen til det lokale miljø. De fastsatte grænseværdier vil sikre, at der ikke vil være toksiske effekter i vandmiljøet udenfor en fortyndingszone på 100 m. Kemikalier, som kan ophobes i miljø og organismer, vil ikke blive tilladt. Tilsvarende vil det være et krav at vandkvalitets-kriterierne 3
4 5 I forhold til placering af infrastruktur kan det undre at man vælger at anlægge infrastrukturen i den frodige Narsarsuaq dal, der er et meget vigtigt område for rensdyr. Naturinstituttet har registreret en meget stor forekomst af rensdyr i dalen i marts 2011, hvilket er meget problematisk i forhold til den planlagte vej. bliver overholdt for metaller udenfor fortyndingszonen. Kontrol med at grænseværdier i spildevand overholdes vil løbende blive overvåget ved selskabets egenkontrol samt ved myndighedernes miljøtilsyn og miljøovervågning. Miljøovervågning vil bl.a. omfatte koncentrationer af metaller og kemikalier i vand, tangplanter, fisk, muslinger og havbunden. Desuden vil miljøovervågningen omfatte måling af eventuelle toksiske effekter i f.eks. tang, muslinger, fisk og krebsdyr i nærområdet og i et baggrundsområde. Mange alternativer til placeringen af havnen er blevet undersøgt, men bl.a. på grund af is forholdene i fjorden, er Taserâssuk det bedste sted. Denne placering nødvendiggør at vejen og rørledningen mellem havnen og selve minen løber op gennem en del af Narsarsuaq dalen. Vejen og rørledningen bliver anlagt ved siden af hinanden i kanten af dalen. I forhold til rensdyr udgør vej-rørledningen primært to potentielle problemer: kørslen på vejen kan skræmme dyrene væk og den ca. 70 cm høje rørledning kan udgøre en barriere for dyrene. Erfaringer fra især Nordamerika viser, at rensdyr skræmmes af trafik, når en ny vej anlægges. Det betyder, at dyrene forekommer i lavere antal end ellers ud i en afstand af 2-5 km på begge sider af vejen. Man har i Nordamerika set, at rensdyrene som regel vænner sig til trafikken efter nogle år og derefter ikke er bange for køretøjer. For at minimere forstyrrelsen fra trafikken samles lastbilerne, der kører mellem havnen og minen, i konvojer, så perioderne hvor der ingen trafik er, bliver længere. Der indføres desuden hastighedsbegrænsninger, så trafikforstyrrelsen bliver mindre og risikoen for påkørsler minimeres. For at sikre, at rørledningen ikke udgør en barriere for rensdyrene, 4
5 6 Rensdyrene vil blive påvirket lokalt, men dyrene migrerer over store afstande - på tværs af projektets infrastruktur. Det lader ikke til at Orbicon tager barriereeffekten af infrastrukturen seriøst. Endvidere planlægges landingsbane midt i kælvningsområdet for rensdyr, mens Orbicon hævder der ikke er kælvning i området. og ikke mindst deres kalve, bygges 45 grusramper henover rørene mellem havnen og minen. Ramperne anlægges på steder, hvor dyrene traditionelt vandrer. Ramperne bygges efter en model, der er anvendt med succes i Alaska og Canada. Anlæg og bygninger ved havnen og omkring minen på kanten af indlandsisen vil pga. deres relativt begrænsede udstrækning, kun have begrænset betydning for rensdyrenes muligheder for at vandre frit omkring. Den 105 km lange vej-rørledningskorridor fra minen ved indlandsisen til havnen ved fjorden, udgør derimod potentiel en barriere, som kan forhindre rensdyrene i at vandre frit med mindre der etableres passagemuligheder som beskrevet ovenfor. Erfaringer fra Nordamerika viser, at en grusvej i sig selv ikke udgør en barriere for rensdyr (men trafik på den kan forstyrre dyrene se spørgsmål/svar nr. 5). En rørledning kan derimod udgøre et problem. Erfaringer fra andre lande viser, at rensdyr undgår at springe over selv ret små rør (rørledningen ved Isua bliver ca. 0,7 m høj). For at sikre, at rensdyrene ved Isua kan vandre frit, anlægges derfor 45 grusramper hen over rørene. Ramperne, der er c. 25 meter lange, vil primært blive anlagt på steder, som rensdyrene i forvejen vides at benytte på deres vandringer. Disse steder er identificeret i samarbejde med Grønlands Naturinstitut. Medarbejdere ved Grønlands Naturinstitut og Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser) har i en lang årrække arbejdet på at kortlægge rensdyrenes kælvningsområder i Grønland. Det gælder også bestanden ved Isua. For denne bestand har man fundet, at rensdyrene kælver over meget store områder, og at hovedparten af simlerne kælver på fjeldskråninger. Tilsyneladende varierer det fra år til år hvilke områder simlerne især foretrækker at kælve i. Der er dog identificeret et område nær Isua, hvor særligt mange kælvende simler samles hvert år. Dette kælvningsområde ligger uden for det område der påvirkes af mineprojektet. 5
6 7 Vandkraftværker kan realiseres hvis projektets drift starter i Hvem bestemmer den præmis at opstarten er i 2015 og ikke 2019? Etableringsfasen ville også give gode arbejdspladser i Grønland i 7 år. 8 Det konstateres at løsningen med vandkraftværker ikke er økonomisk attraktiv - økonomisk attraktiv for hvem? Samfundet ville få en stor gevinst ved at overtage værkerne efter jernet er væk, dermed vil der være potentiale for ny industri. 9 Hvorfor tilpasser man ikke projektet efter vandkraftpotentialet frem for at konstatere at potentialet kun dækker 80 % af behovet? Hvis produktionen blev 12 mio. ton/året ville vandkraftpotentialet være tilstrækkeligt. Skråningerne omkring Kugssua dalen, hvor en lufthavn muligvis vil blive anlagt på et senere tidspunkt, er et af de områder, hvor mange rensdyr kælver. Anlægges lufthavnen må det derfor forvente, at de simler der kælver på de nærmeste skråninger forstyrres. Det rigtige tidspunkt at åbne stor jernmine afhænger af mange forhold som verdensøkonomien, mulighederne for at finde investorer, efterspørgslen af jernkoncentrat og andre markedsforhold. Efter omhyggeligt at have designet mineprojektet, foretaget en grundig analyse af de økonomiske forhold, undersøgt mulighederne for at afsætte jernmalmen og verdens stålbehov og sammenholdt dette med London Minings forretningsmål, er det besluttet, at projektet skal starte så hurtigt som muligt. Naalakkersuisut kan ikke stille krav overfor en ansøger om at der skal etableres et vandkraftværk ud fra den forventning, at der efter nedlukning af minen potentielt kan etableres anden energiintensiv industri. London Mining har ikke rettighederne til at udnytte vandkraftpotentialet indenfor projektområdet. Desuden vil et vandkraftanlæg forsinke ISUA projektet og forhindre, at det bliver økonomisk rentabelt. Hvad angår de økonomiske forhold, vil bygningen af et vandkraftværk betyde, at afkastet bliver mindre og projektet dermed bliver mindre interessant for investorer, hvilket igen betyder, at projektet ikke kan gennemføres. Især i afsides egne med barsk klima som Grønland, skal et jernmineprojekt have en vis stor produktion af jernkoncentrat for at være økonomisk levedygtigt. London Mining har analyseret flere produktions senarier bl.a. en årlig produktion på 5 og 10 millioner tons koncentrat om året. Men for at projektets økonomi skal kunne tiltrække interesserede investorer, skal produktionen op på 15 millioner tons pr. år. London Mining har gentagne gange givet udtryk for, at man er villig 6
7 Spørgsmål GRUPPE II ved Lars Mathæussen 10 Olieudslip og oprydning. Transport med skibe, fly, biler vil medfører store mængder af forbrug af brændstof. Flere skibe vil besejle Nuuk fjord som betyder at der skal være et stærkt beredskab for at minimere evt. forurening ved udslip. Vi kræver at dette gøres ordentligt ved at følge de strengeste regler. 11 Der vil blive skabt store mængder affald som følge af opbygning af et stort arbejdersamfund. Der må stilles store krav til at affaldet behandles på den bedst forsvarlige måde som muligt. I området lever jo vores fangstdyr/fødekilde. til at købe strøm fra vandkraftværker der drives at en tredje part. Derved vil man kunne stoppe eller reducere anvendelsen af dieseldrevne generatorer. Der henvises til svaret på spørgsmål 3. Alt affald fra projektet vil blive samlet og behandlet. Alt sanitært spildevand vil blive renset i biologisk renseanlæg. Der opføres et affaldsforbrændingsanlæg ved havnen der kan behandle alt almindeligt affald fra projektet herunder boligområdet ved minen og ved havnen og som har en kapacitet til at håndtere affald fra op mod personer. Miljøfarligt affald behandles efter regelgrundlaget i Sermersooq kommune og samles og vil med regelmæssige mellemrum blive transporteret til Nuuk og videre til Danmark til håndtering og bortskaffelse efter danske og EU s regler. 12 Ballastvandet vil blive ledt ud af skibene 200 sømil udfor vores kyst, og fyldes igen op af nyt vand fra vores område inden de sejler ind til En del materiale vil være egnet til genanvendelse fx dæk og udtjent produktionsudstyr. Alt genanvendeligt materiale vil blive samlet og med regelmæssige mellemrum blive udskibet og transporteret til specialfirmaer med henblik på genbrug. Affaldshåndtering er nærmere uddybet i VVM redegørelsen afsnit og Dette spørgsmål/synspunkt er også rejst i spørgsmål 1 og der henvises til svaret hertil. 7
8 kysten. Selvom dette kan være vanskeligt, så skal der stilles krav og være enige. 13 Området vil ikke længere være vores fangst område. Thule og Upernavik har få mennesker, Nuuk har indbyggere og har allerflest fiskere og fangere. Om dette vil vi rette en særlig skriftlig henvendelse 14 Vi kræver også at skibenes affald bliver ført tilsyn med. 15 Med indbyggere slår vi rekorden med at udlede CO2 på verdensplan. Vi har intet til at opsamle CO2. Vi kræver at der etableres vandkraft i forbindelse med projektet. Skrivelsen fra NAPP betragtes som et høringssvar. Det er lagt på høringsportalen. Kommentarerne til de modtagene høringssvar vil løbende blive lagt på høringsportalen. Det er i henhold til internationale aftaler som også er gældende i Grønlandske farvande (MARPOL konventionen) ikke lovligt at udtømme affald fra skibe. Konventionen er bl.a. udmøntet i den danske bekendtgørelse BEK 263 fra 2008, som også er gældende i Grønland ( Bekendtgørelse om udtømning af affald fra skibe og platforme ). Den nuværende CO2-udledning fra Grønland, anslås til omkring 0,63 millioner tons om året (gennemsnit af ). Isua-projektet vil tilføre yderligere 0,56 millioner tons om året i driftsfasen ved brug af fossilt brændstof (diesel) dvs. i alt omkring 1,2 millioner tons om året idet de nuværende emissionstal fra Grønland er anvendt som basis. Disse tal kan sammenlignes med den årlige CO2-udledning fra Danmark på cirka 50 millioner tons om året, og med den globale CO2- udledning på omkring millioner tons om året (2010-tal). Den estimerede emission fra Grønland inklusiv Isua-projektet - er således 0,0038 % af den globale udledning. Grønland er blandt de mindst CO2-udledende lande i verden. Grønland er rangeret no. 183 ud af 217 lande (i 2010) og vil blive rangeret omkring nr. 172, hvis Isua projektet gennemføres med anvendelse af diesel. Årsag og virkning af drivhusgasser er godt dokumenteret i IPCCrapporterne (Mellemstatslige Panel om Klimaændringer), herunder 8
9 hvordan CO2 bindes og omsættes på global plan ( CO2- sink ). 16 De kemikalier der skal benyttet kender vi grønlændere ikke meget til. Vi håber/ønsker at blive ordentligt oplyst angående disse. Ved Maarmorilik er det stadig forbudt at fiske og jage p.g.a. forurening. 17 Vi som fiskere og fangere vil miste vort jagt- og fiskeriområde. Vi fremsender et underskrevet notat til Naalakkersuisut og til London Mining. Spørgsmål GRUPPE III 18 Som oprindeligt folk har vi nogle rettigheder, ved ekstraktiv industri - ved forudgående information og samtykke. Spørgsmålet om hvorvidt der skal stilles et vilkår om vandkraft i forbindelse med projektets gennemførelse er et forvaltningsmæssigt - politisk spørgsmål og ligger udenfor VVM redegørelsens rammer. Maarmorilik var en bly og zinkmine. Der er stor forskel på bly- og zinkminer og jernminer, hvad angår deres forbrug af kemikalier i oparbejdningen til et malmkoncentrat. Endvidere er det mange år siden at minen var i drift og der er kommet meget større fokus på at sådanne aktiviteter skal foregå miljømæssigt forsvarligt. Myndigheders krav til håndtering af kemikalier og udledninger af disse er skærpet siden Maarmorilik var i drift. I forbindelse med London Minings jernmine projekt vil udledninger til det omgivende miljø løbende blive overvåget af DCE. Se kommentarer til spørgsmål 13. Det er rigtigt at der vedrørende oprindelige folk er nogle hovedprincipper som bør anvendes når nationalstater ønsker at give tilladelser til f.eks. mine- eller store anlægsprojekter som dæmningsbyggeri i forbindelse med at udnytte vandkraft. Det kaldes FPIC (Free, Prior and Informed Consent / Fri, tidlig og informeret samtykke) I FN s Deklaration for Oprindelige Folks Rettigheder omtales disse forhold vedr. udvikling i oprindelige folks områder. I artikel 32 står der: 1. Oprindelige folk har ret til at fastlægge og udvikle prioriteter og strategier for udvikling og anvendelse af deres landområder eller territorier og andre ressourcer. 2. Staterne skal konsultere og i god tro samarbejde med de berørte oprindelige folk via deres egne repræsentative institutioner for at 9
10 19 Ønsker korrekt ordbrug eksempelvis bruges ordet depot, fremfor at bruge ordet affaldsdepot. Hvordan ser vejen ud mod beslutningen? Hvor langt er vi henne med beslutningen? Ønsker en klar beskrivelse på beslutningsprocessen indhente deres frie og informerede samtykke forud for godkendelse af ethvert projekt, der berører deres landområder eller territorier og andre ressourcer, især i forbindelse med udvikling, anvendelse eller udvinding af mineraler, vand eller andre ressourcer. 3. Staterne skal etablere effektive mekanismer til retfærdig og rimelig afhjælpning for sådanne evt. aktiviteter, og der skal træffes relevante foranstaltninger for at afbøde I deklarationen skelnes der mellem staten og oprindelige folk. Det at vi grønlændere nu har fået selvstyre med ret til at bestemme over vores lands ressourcer, anser vi som en implementering af deklarationen indenfor rigsfællesskabet. Vi har et demokrati med frie valg og en repræsentativt valgt regering. Vi er ét folk - kalaallit vi er ikke forskellige stammer eller forskellige inuit folk. Vi har en international anerkendt styreform med en demokratisk folkevalgt regering Inatsisartut og Naalakkersuisut som varetager det grønlandske folks interesser. De principper som præsenteres i FPIC er allerede fastsat i den grønlandske lovgivning herunder råstofloven. For at sikre en ens referenceramme, er det en nødvendighed at der er et ensartet klart og korrekt ordbrug. I forhold til depot og affaldsdepot bør det derfor præciseres, såfremt der menes det ene eller det andet i en konkret situation. Dette gælder både i de berørte rapporter, men også ved mundtlige præsentationer. Omkring beslutningsprocessen fremadrettet, er dette bl.a. beskrevet i den præsentation som Råstofdirektoratet holdt på borgermøde nr. 4. Præsentationen er lagt ud på og processen kan beskrives på følgende måde. Når høringsperioden slutter den 19. oktober, vil alle indkomne høringssvar blive fremsendt til London Mining til besvarelse. Selskabet skal adressere alle spørgsmål og svare konstruktivt på disse. Hvis spørgsmål og bekymringer fra borgere og øvrige interessenter ikke medtages i det videre forløb, 10
11 20 Om ordbrug: Burde kalde det for planlægning og ikke undersøgelser. 21 Sidste gang blev der spurgt til om vi kan sige NEJ? Det er endnu ikke besvaret. 22 Der står at påvirkningen er meget lav - det er betænkeligt når man taler om en produktion på 15 mio. ton jernmalm om året. skal dette begrundes ud fra saglige kriterier. Når alle relevante spørgsmål og kommentarer er bearbejdet og indarbejdet i miljørapporten (VVM) og i den socioøkonomiske rapport (VSB), fremsendes disse sammen med andet relevant materiale til Naalakkersuisut. Det er herefter op til Naalakkersuisut, om projektet skal godkendes ud fra det foreliggende materiale. Sideløbende hermed starter der treparts-forhandlinger mellem selskabet, kommunen (Kommuneqarfik Sermersooq) og selvstyret omkring samfundsrelaterede forhold. Forhandlingerne skal munde ud i en aftale, som bl.a. berører krav om inddragelse af grønlandske virksomheder og arbejdskraft i projektet, samt forhold omkring praktikpladser/lærepladser, uddannelsesforhold og sikring af grønlandske værdier m.v. Såfremt alt bliver godkendt og underskrevet, kan selskabet først herefter starten den egentlige konstruktionsfase. I forbindelse med VVM redegørelsen er der udført talrige biologiske og hydrologiske feltundersøgelser i området (basisundersøgelser), geokemiske undersøgelser, arkæologiske undersøgelser, etc. Alle undersøgelser er anvendt til at foretage en vurdering af miljøeffekter. Se også svaret til spørgsmål 39. Det er Naalakkersuisut der beslutter hvorvidt projektet skal godkendes eller ej. Efter høringsfasen er afsluttet, skal London Mining udarbejde endelige VVM- og VSB-redegørelser. Hvis Naalakkersuisut finder at projektet ikke er samfundsmæssigt eller miljømæssigt bæredygtigt, kan de sige nej. En konsekvent terminologi i vurdering af konsekvenserne er vigtigt i enhver VVM. I den aktuelle VVM kan definitionen af de anvendte begreber ses i VVM-redegørelses afsnit 3.5 Metode for Vurdering af Virkninger. Konsekvenserne er blevet kategoriseret i bl.a. 11
12 23 Der er ikke foretaget undersøgelser om kulturarv. Vi mangler den. 24 Håndtering af miljøfarligt affald. Vi har en miljølov i Grønland, men den gælder ikke for råstofindustrien. Rumlig skala (projektområdet, lokal, regional udstrækning) Varighed (kort, mellemlang, lang sigt, permanent) Sandsynlighed (usandsynligt, mulig, sandsynlig, definitiv) Betydning (meget lav, lav, middel, høj) Betydningen af begrebet meget lav er defineret således: i) meget lille forøgelse af forureninger i lokale omgivelser i luft / jord / ferskvand / marine miljøer (når der er tale om emissioner); eller ii) tilbagegang / forskydning af få dyre-og plantearter eller tab af levesteder i selve projektområdet (når der er tale om forstyrrelser). Betydningen af begrebet høj defineres således: i) signifikant forøgelse af forurenende stoffer i den lokale og regionale luft / jord / ferskvand / marine miljøer, eller ii) tilbagegang / forskydning af VECs (Værdsatte Økosystem Komponenter) såsom centrale dyr og / eller plantearter eller tab af levesteder på regionalt plan. Ind imellem meget lav og høj er der kategorier af lav og middel blevet defineret (se VVM-redegørelsen afsnit 3.5 for yderligere detaljer). Der har fundet en række undersøgelser sted af kulturarv af Grønlands National Museum i 2008, 2009 og Det har været arkæologiske undersøgelser foretaget i de områder hvor London Minings Isua projekt vil have aktiviteter. Disse rapporter er tilgængelige på Grønlands National Museum Det er rigtigt at miljøloven ikke gælder for råstofindustrien. Men det er ikke ensbetydende med at der ikke bliver sat miljøkrav til råstofindustriens selskaber. Råstofloven har meget omfattende miljøbestemmelser, og der kan i henhold til denne stilles strengere krav til råstofindustrien end der ellers gælder i Grønland. Det er i selve selvstyreloven sikret at grønlandske myndigheder skal have adgang til dansk miljørådgivning på råstofområdet. DCE (Nationalt Center For Energi og Miljø) er en dansk 12
13 25 Vi mangler nogle modparter mod præsentationerne - ekspertopponenter. Vi savner eksperter som kan være modparter. 26 Arbejdere udefra vil betale skat, og vil have samme rettigheder, f.eks. i forhold til sundhedsvæsnet og socialvæsnet. 27 Vi savner tal på CO2 udslip, også for forsyningsskibene, ikke kun transport af malm. sektorforskningsinstitution. DCE er tilknyttet Århus Universitet. DCE yder forskningsbaseret rådgivning og overvågning af miljø og natur for grønlandske, danske og internationale myndigheder. I forbindelse med råstofprojekter i Grønland er der indgået en aftale med DCE om de skal yde rådgivning i forbindelse med råstofprojekters ansøgninger og drift. Rådgivning indenfor miljøspørgsmål kan spænde meget vidt og der er ikke den nødvendige ekspertise til rådighed i Grønland. Grønlands Naturinstitut bidrager også med rådgivning indenfor de områder hvor de har ekspertise. På miljøområdet findes der allerede eksperter som skal forholde sig til det fremlagte materiale, nemlig DCE og Grønlands Naturinstitut. Deres vurdering af de miljømæssige effekter og rådgivning til Grønlands Selvstyre skal ske på et videnskabeligt og forskningsbaseret grundlag. DCE er samtidig uafhængig i forhold til Grønlands Selvstyre, da det er en del af Selvstyreaftalen at DCE skal benyttes til miljømæssig rådgivning af Grønlands Selvstyre i relation til råstofområdet. Spørgeren nævner at der mangler eksperter der er modparter. Der er fra myndigheders side et ønske om, at saglige indlæg fra ekspertopponenter vedr. forhold i VVM redegørelsen bliver sendt som høringssvar. Generelt vil udenlandske medarbejdere blive omfattet af de gældende regler i indkomstskatteloven vedrørende bruttoskat, d.v.s. de skal betale 35 % i skat af indkomsten, uden fradragsmuligheder. Tilkaldt arbejdskraft vil ikke have adgang til sundhedsydelser, sociale ydelser eller andre offentlige ydelser. Det er samme regler som f.eks. den udenlandske arbejdskraft der var beskæftiget i forbindelse med Cairn s efterforskningsboringer i 2010 og 2011, samt råstofaktiviteter generelt. Det bidrag af CO2 som skyldes skibstransport i Godthåbsfjorden fra fjordens munding til projektets havn i Qugssuk er beregnet i VVMredegørelsen og udgør omkring 2 % af de samlede CO2 udledninger 13
14 fra projektet. For detaljer yderligere oplysninger henvises til afsnit i VVM rapporten. 28 Positiv overfor aluminiumsprojektet og Isua projektet. Da der er mulighed for at udnytte vandkraft. 29 Vi vil modtage kommentarer fra London Mining vedr. høringssvarerne på høringsportalen, men alle linkene er døde. 30 Den VVM adresserer ikke ret mange af de spørgsmål der er blevet afgivet i høringssvarerne - energispørgsmål. De fleste oplysninger er helt uforståelige, og høringssvarerne indeholder nogle underpunkter, som vi stadig savner svar på 31 Vedr. vandkraft kapaciteten i.flg. 06G vandkraftpotentiale, der er det på 154 megawatt - vurderes nu til at være på megawatt - er her sat til 120 megawatt, hvilket er betydelig lavere. 32 Bilag 9 (anneks 9), der sammenligner man forskellige muligheder. Der er et resume over kapacitet og omkostninger. Der regner man i omkostninger v. diesel med 221 mio. dollars. Hvis man derimod laver en kombination med vandkraft på 120 megawatt sammen med diesel vil det koste 670 mio. dollars. 450 mio. dollars er meget dyrere men besparelser i driftsomkostningerne, så er det stadig diesel: 300 mio. om året og vandkraft: 43 mio. dollars om året. Dermed er de årlige driftsomkostninger 250 mio. dollars lavere, hvilket betyder at vandkraftværkerne er tilbagebetalt på bare 2 år. 33 I følge beregningerne, forrenter og afbetaler man vandkraftværket på kun 15 år, selvom Det er korrekt at der har været driftsproblemer i forhold til høringsportalen på Disk-pladsen på Nanoq er nu blevet udvidet, hvorfor problemet skulle være løst. Både det ingeniørmæssige design af ISUA projektet og udarbejdelsen af VVM og SIA rapporterne har fulgt de anvisninger og krav som er blevet stillet af de lokale myndigheder. De følger desuden også den højeste internationale standart. De ingeniørmæssige beregninger i forbindelse med et vandkraftværk kan foretages ud fra forskellige forudsætninger. London Mining kender ikke forudsætninger for det nævnte studie. Det canadiske ingeniørfirma SNC Lavalin, som har foretaget en foreløbig analyse for London Mining, nåede frem til en strømproduktion på 120 MW, som angivet i projekt dokumenterne. London Mining har ikke retten til at udnytte vandpotentialet i projektområdet. Den finansielle analyse i forbindelse med ISUA projektet har desuden vist, at økonomien er meget følsom over for størrelsen af den samlede investering. En grundig økonomisk analyse skal tage hensyn til alle forhold, både investeringens størrelse, driftsudgifterne, produktionsmængden, prisudviklingen af jernkoncentratet, finansierings vilkårene, fragtudgifterne osv. En simpel udregning giver ikke et dækkende billede at projektets økonomi. Med udgangspunkt i en økonomisk model udviklet af SNC Lavalin viser beregninger, at det større behov for investering, sammenholdt med den forsinkelse i produktionen der vil opstå, gør at projektet ikke vil hænge sammen økonomisk. Det betyder at projektet ikke kan gennemføres. Det ressource potentiale (mængden og lødigheden af malmen) som indgår i et lønsomhedsstudie (Bankable Feasibility Study) i 14
15 vandkraftværker normalt forrentes og afregnes over en længere årrække. London Mining har flere gange sagt at der er mulighed for udvinding i op til 30 år. Der vil være mulighed for at koble vandkraftværket sammen med Alcoa projektet. 34 Vi håber at London Mining og Alcoa selv kan finde ud af at samarbejde, eller at man fra politisk side stiller krav om at disse to samarbejder i forbindelse med deres aktiviteter. forbindelse med et mineprojekt udregnes på en helt bestemt måde. Den australske komite Australasian Joint Ore Reserves Committee (JORC) har udviklet The Code for Reporting of Mineral Resources and Ore Reserves (JORC Coden ) som er en helt bestemt måde at udregne ressourcens størrelse på. Denne metode anvendes i dag i forbindelse med mineprojekter i hele verden. I henhold til JORC kan mængden og lødigheden af malmen i et område opgøres på tre måder: antydet, indikeret og målt. I forbindelse med et lønsomhedsstudie må kun malm ressourcer som er betegnet indikeret og målt indgå. For ISUA projektets vedkommende svarer den nuværende indikerede ressource til 10 års produktion. Men ved at foretage flere boringer i området forventes det, at tilstrækkelig meget antydet malm ressource kan opgraderes til indikeret til at minen kan være i drift i 15 år. Selv om det er vurderet, at Isua området rummer en meget stor jern ressource, er hovedparten klassificeret som antydet og kan derfor ikke medregnes i de økonomiske beregninger. Med hensyn til forslaget om at kombinerer Alcoa med ISUA, kan man ikke svare på om det er muligt. Det skyldes, at de to projekter har hver sit formål, tidsplan osv. og begge projekter desuden har behov for store mængder energi. London Mining er åben over for at købe strøm når vandkraft er tilgængelig. Det fremgår af VVM vejledningen, at selskabet i forbindelse med fremsendelse af ansøgning om udnyttelse, skal belyse hvilke mulige energikilder (herunder bl.a. vandkraft) der kan anvendes i projektet. Selskabet har derfor en pligt til at undersøge mulige forsyningsmuligheder, og hvorvidt disse er til rådighed. Hvis London Mining og Alcoa skal samarbejde om anvendelse af vandkraft, skal dette selvfølgelig ske med respekt for de rettigheder som de respektive selskaber har i forhold til den lovgivning de reguleres under. Naalakkersuisut har opfordret til samarbejde i forbindelse med klarlægning af og koordinering af aktiviteterne i området, og vil i forbindelse med behandling af udnyttelsesansøgningen se på hvordan dette er blevet belyst og undersøgt af selskabet. Hvorvidt 15
16 35 Kompleksiteten er stor og tiden vi har til at diskutere er for kort, og vi mangler uafhængige eksperter til at bidrage med de kritiske spørgsmål. 36 Sammenblandingen af de miljømæssige og økonomiske overvejelser viser, at det er nødvendigt at gennemgå tingene godt og grundigt. 37 Anvendelse af vandenergien vil minimere co2 udslippet og olietransporten. 38 Støjniveauet i forhold til hvalerne i området. Vi har svært ved at forestille os at den mængde skibe der skal besejle fjorden kun vil påvirke der skal stilles skærpede krav i forhold til vandkraft og lignende aktiviteter, vil bero på en saglig vurdering af det fremsendte ansøgningsmateriale. Det skal videre bemærkes, at de to projekter er på forskellige stadier i processen, og det vil være uhensigtsmæssigt at kræve, at projekterne kun kører videre såfremt, de fælles anvender vandkraft. Der er tale om to forskellige aktører og projekter med to forskellige formål. Hvis der bliver stillet krav om samarbejde på energiområdet, risikerer man, at projekternes fremdrift går i stå, da de vil komme til at skulle afvente hinanden og være afhængige af hinanden. Uanset om et samarbejde kan virke hensigtsmæssigt, findes det ikke muligt på nuværende tidspunkt at stille et ubetinget krav herom. Kompleksiteten i et projekt som Isua er stor. Der har været lang tid til at diskutere og indhente information vedrørende projektet og dets mange aspekter. Der har været offentlige møder og omtale regelmæssigt i medierne gennem det sidste års tid. Og før den tid har der også været oplysninger at indhente, om end de ikke har været så detaljerede som nu. London Mining har indtil denne sommer været i gang med detaljerede undersøgelser og planlægning. Kommentarer fra uafhængige eksperter er selvfølgelig ønskelig for alle. For selskabet for myndighederne og for borgerne. Men borgernes kritiske spørgsmål og bekymringer rejst ved møder er også med til at få belyst aspekter ved projekter og er derfor meget vigtige. Vi har været glade for de mange gode spørgsmål. Et så stort projekt kræver selvfølgelig at tingene skal gennemgås meget grundigt og det gælder både hvad angår de miljømæssige konsekvenser men også de økonomiske. London Mining betragter dette som en faktuel kommentar Antallet af skibe, der anløber Isua-projektet er estimeret til ca. 10 om måneden. Til sammenligning var anløb af fragt- og krydstogtsskibe til Nuuk ca. 70 om måneden i sommerhalvåret En del af områdets 16
17 støjniveauet marginalt. pukkelhvaler findes netop i fjordens munding tæt ved Nuuk. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem størrelse af skibe og undervandsstøj, idet mange forhold har indvirkning på lydbilledet under vand herunder skibenes fart. Mellem Nuuk og Qugssuk er undervandsstøj og forstyrrelser i dag domineret af mange små både, der sejler med høj hastighed. Da de skibe, der anløber havnen i Qugssuk vil sejle med lav hastighed anses risiko for påvirkninger af hvaler i form af høreskader, maskering og adfærdsmæssige forstyrrelser samt direkte kollisioner at være lav. Spørgsmål Fra salen 39 I forhold til undersøgelserne. Jeg har endnu ikke set tal som vedrører naturen. Som almindelig tilhører lyder det som om der intet liv er i naturen. Hvor mange fangere og familier vil blive berørt vi vil miste vores levebrød. Er vi allerede købte? Det er utroligt med den fordrejning af sandheden. Vi har ikke set tal på muslinger, rensdyr, helleflyndere, ørreder og andre dyr. Det er blevet fremlagt som et gråbjerg, uden et eneste levende bakterie - de er blevet betalt for at skrive at det er et gråbjerg. Eftersom lydudbredelse i fjorde er kompleks vil der blive foretaget overvågning af det akustiske miljø i fjorden for at følge udviklingen langs sejlruten i fjorden og for at opstille et undervands støjbudget for fjorden. Se nærmere i VVM redegørelsens afsnit Detaljerede biologiske undersøgelser og registreringer er blevet gennemført i for at dokumentere den nuværende status af planter og dyr (udgangssituationen). Undersøgelserne fulgte en plan udviklet i samarbejde med Råstofdirektoratet og uafhængige forskere ved Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Grønlands Naturinstitut (GN). Data findes i de såkaldte basisundersøgelser (Baseline -undersøgelser). En oversigt over udarbejdede rapporter kan ses i VVM rapportens afsnit 3.4. Undersøgelserne omfatter udbredelse og status af planter, ferskvandsfisk, fugle og pattedyr. Den omfattede også prøveudtagning af vand, sediment, laver, muslinger, tang og fisk til at bestemme niveauet af tungmetaller i disse organismer før enhver mineaktivitet finder sted. Herudover er der anvendt data om fx rensdyr, herunder bestandsopgørelser, som er udarbejdet af Grønlands Naturinstitut. 17
18 40 Når man igennem regeringsarbejder har sat sig mål som ikke er at ændre så må den berørte have ret til at kræve, og ikke bare flytte dem. Jeg får fjernet mine rettigheder (som fanger/fisker) og I som er erhvervsansatte vil få, værsgo. 41 Om efteråret spiser vi mange lomvier. Fra oktober 15. kan vi ikke længere benytte vores jagtområder. Her vil familier ikke længere kunne brødføde sig selv (peger på kortet over Nuuk området), men andre vil begynde at brødføde sig. 42 Jeg har levet af det område i 24 år, min ældste er 24 år, han har fra barnsben levet af de dyr der er at fange i det område, hans efterkommere vil ikke have samme mulighed. 43 Minen vil blive redning for Grønlands økonomi jeg er blevet ofret, sammen med de andre. En anden form for økonomisk indtægt vi ske og de næste 100 år vil vi ikke kunne brødføde os fra området, ikke det mindste. Synspunkt er noteret. Lomvierne vil stadig være at finde i fjorden. Om de vil tilpasse sig ved at flytte til nye steder vides endnu ikke. I anlægsperioden vil der være megen støj og megen aktivitet i Isua projektets områder. Der vil blive opsat regler for hvorledes almindelige borgere/fangere kan bevæge sig i området. Man ønsker ikke at der sker ulykker. Men den megen aktivitet, specielt de første år, vil også få dyrene til at trække væk fra aktivitetsområdet til andre områder. Der er dog intet til hinder for at fangerne og fritidsjægere kan følge efter dyrene. Mulighederne for lokales fangst og fiskeri i området vil blive berørt. Især i anlægsperioden vil områderne der ligger i nærheden af anlægsaktiviteterne blive berørt. Efter minens eventuelle anlæggelse vil selve mineområdet - med tilhørende infrastruktur - selvfølgelig ikke kunne være områder hvor kan der kan ske fangst. Men der vil stadig være gode muligheder for fangst og fiskeri i fjorden og områderne uden for minen. Hvor lang afstand dyrene vil holde til f.eks. vejen vides ikke med sikkerhed. Det skal gøres klart, at der selvfølgelig vil ske en overvågning af hvorledes fangst dyr reagerer på minens aktiviteter og at der vil blive sat krav til London Mining om at brydning af malm og oparbejdningen til jernkoncentrat skal ske på en for miljøet forsvarlig måde. Grønland er et land med mange udfordringer og en stor del af befolkningen er rigtig nok nært knyttet til landet. Landets levende ressourcer udnyttes kommercielt, men de spiller også en stor rolle for mange familiers økonomi og for den grønlandske identitet, traditioner og værdier. Grønland behøver økonomisk vækst og arbejdspladser som udviklingen af råstofsektoren vil være med til at sikre. Det er rigtigt at det må forventes at en mine som Isua jernmine 18
19 44 På trods af at naturen er bevaringsværdig til fordel for økonomisk vækst må vi give op fordi Grønland sulter. 45 Beder London Mining og Naalakkersuisut om at der ikke forurenes med den mindste dråbe for naturens skyld. 46 Jeg vil gerne sige her til aften, at denne informationsmøde (ved ikke om det kan kaldes høringsmøde), spørge igen, selvom det er blevet spurgt: Kan vi sige Nej? 47 Her til aften forstår vi at vi står hvor vores frænder fra Canada og Alaska allerede har gennemgået og erfaret. Jeg husker da ICC startede. Jeg fik min identitet som barn gennem det som jeg bl.a. hørte i radioen. Dengang gik vore frænder igennem det som vi i dag gennemgår. Derfor vil jeg gerne spørge om jeg kan sige nej og om vi er købt? vil påvirke naturen men ikke i en grad så fangst og fiskeri ikke længere kan finde sted. Rensdyrene vil ikke forsvinde men vil over tid tilpasse sig nye forhold. Myndighederne vil løbende overvåge hvorledes minen og dens aktiviteter påvirker miljøet og herunder f.eks. renerne og havpattedyr. Grønlands natur er righoldig på dyr og planter og vi skal sikre at udnyttelse sker på forsvarlig vis. Vi skal huske, at vi også selv er blevet meget mere mobile når vi tager på fangst i hurtigt sejlende motorbåde og bruger snescootere om vinteren. Dyrene tilpasser sig ofte hvis vi giver dem mulighed for det. Selvom lufthavnen i Kangerlussuaq i dag er en travl lufthavn så har f.eks. rensdyr og moskusokser tilpasset sig så det også er muligt for turister at opleve dem ikke langt fra lufthavnen. Der vil blive lagt vægt på at London Mining skal anvende bedste internationale praksis i driften af minen, hvilket også gælder for hvorledes indvirkninger på miljøet skal håndteres. Selskabet skal overvåge udledninger i vand og luft af forurenende stoffer. Der vil også fra myndigheders side, herunder DCE, blive foretaget prøver og overvågning af mulige forureningskilder fra projektet. Se besvarelsen af spørgsmål 21. Nunavut er resultatet af mange års stridigheder vedrørende ejendomsretten til jorden mellem inuit og den føderale regering i Ottawa. I Nunavut skelnes mellem crown lands, d.v.s. land underlagt den føderale canadiske regering og det land Inuit har rettigheder i, og som udgør 18 % af Nunavut. Imidlertid er det kun ca. 2 % af landet hvor Inuit har ret til at bestemme over råstofferne. Det grønlandske folk har i kraft af selvstyreloven overtaget det fulde ansvar for råstofområdet. Grønland overtog således pr. 1. januar 2010 den fulde ansvar for 19
20 48 Vore frænder er blevet beordret ovenfra, vi vil udnytte jeres land for at skabe økonomisk vækst hvor er deres rettigheder? Hvor er mine rettigheder? 49 Kurt Seblon: Ligger forekomsterne under indlandsisen? Der var en gul streg henover indlandsisen. Hvor meget is drejer det sig om? Hvor meget af det smelter og rinder ud i fjorden? 50 Der er fra starten af blevet spurgt og endnu ikke svaret. Der er til aften kommet mange meninger vi forstår at det er en planlægning. Hvor er vores forvaltningen af råstofområdet. Det er derfor Inatsisartut der vedtager de lovgivningsmæssige rammer for forvaltningen af råstofområdet, og Naalakkersuisut der i henhold til disse rammer godkender eller afviser de enkelte ansøgninger. Hvis Naalakkersuisut finder at projektet ikke er samfundsmæssigt eller miljømæssigt bæredygtigt kan de sige nej. Grønland har et repræsentativt demokrati, hvor Inatsisartut og Naalakkersuisut forvalter råstofområdet på basis af det folkelige mandat. Se besvarelsen af forrige spørgsmål. Isua jernforekomsten er delvis dækket af indlandsisen. Ved udviklingen af den åben mine, skal isen graves væk. Det anslås, at omkring 282 millioner m 3 is skal udgraves inden for en 15 års periode. Den udgravede is vil blive lagt på indlandsisen nordvest og syd for den åbne hul indenfor en afstand af et par km fra kanten af minen. Isen afgraves med gravemaskiner og transporteres på store lastbiler frem til is depoterne. Den fjernede og deponerede is vil opføre sig på samme måde som 'original' is før udgravning. Den årlige is afsmeltning vil være i samme størrelsesorden som i uforstyrret situation og den udgravede is vil ikke ændre den nuværende afstrømning nævneværdigt igennem de eksisterende gletsjere, søer og længere nedstrøms gennem floderne. Flere detaljer kan ses i VVM (fx afsnit 4.2 og afsnit ). Befolkningen i Grønland har på demokratisk vis valgt medlemmerne af Inatsisartut som igen har udpeget en regering Naalakkersuisut. Inatsisartut har ifølge Selvstyreloven den lovgivende magt mens 20
21 rettigheder? Det må som det mindste blive lagt ud til en folkeafstemning. 51 Vi er alle inuit, mennesker. Hvis vi bliver ved med at producere CO2 i det omfang vi gør i dag vil vi ryge over tærsklen mennesket er i gang med at ødelægge miljøet. Dette er fuldkomment uacceptabelt i et arktisk område, hvor der ikke er træer til at filtrere CO2. Det vil blive i miljøet, havet vil blive mere surt, og hvis det går i luften bliver det til drivhusgas. Jeg foreslår at projektet ser på vandkraft som primær energikilde. : Grønlands Selvstyre : London Mining Naalakkersuisut har den udøvende hvilket vil sige at Naalakkersuisut kan tage beslutninger i sager som der er lovgivet for. Forhold som et råstofprojekt eller bygning af et vandkraftværk vil ikke blive lagt ud til folkeafstemning. Se kommentarer til spørgsmål Martin Ben Shalmi: Jeg er hverken ekspert eller uafhængig. Jeg håber rigtig meget at jeg, mit selskab og mine børn, at jeg får glæde af det her meget velarbejdede projekt. Jeg har kritiseret BMP rigtig, rigtig meget. Jeg har ikke noget at udsætte på det her projekt. Hvis man kigger på de projekter som tidligere er blevet godkendt, og sammenligner det med det her projekt, der ser vi et nyt BMP, en ny Naalakkersuisoq, som virkelig stiller krav til den her proces. Har vi råd til at sige nej, ja naturligvis har vi råd til at sige nej. Jeg håber dog at vi siger ja, det er et meget veldokumenteret og velarbejdet projekt. Vi vil gerne have at vores børn får en fremtid som ikke er et reservat. 21
Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - tredje møde af 4 høringsmøder - om de miljømæssige aspekter
Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - tredje møde af 4 høringsmøder - om de miljømæssige aspekter Universitetet, Nuuk, d. 24. september 2012, kl. 19:00 22:00.
Læs mereVVM af IsuaIronOre Project
VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?
Læs mereBorgermøde om jern-projektet ved Isukasia
Mandag den 27. august 2012 Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia Myndigheds- og godkendelsesprocessen Ole Fjordgaard Kjær, Råstofdirektoratet Overblik Myndigheds- og godkendelsesprocessen Vurdering
Læs mereDCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet
Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:
Læs mereHøring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder
Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:
Læs mereElias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?
Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,
Læs mereDecember Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:
Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez
Læs mereBorgermøde i Sisimiut
Spørgsmål og svar fra borgermøder i Nuuk, Kangerlussuaq, Sisimiut og Ilulissat vedr. Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zinkog blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Borgermøde i
Læs mereLeverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning
Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt
Læs mereRÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND
RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal
Læs mereHøringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet
WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,
Læs mereRåstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet
Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning
Læs mereNotat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger
Læs mereBorgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT
PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG
Læs mereMiljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde
Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme
Læs mereBorgermøde i Sarfannguit
Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes
Læs mereRåstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele af høringssvar fra Qaasuitsup kommune
Høringsproces vedrørende VVM for ansøgning fra Capricorn Greenland Exploration 1 om 3D seismik indsamling i 2011, Tilladelse 2011/13, Pitu, Baffin Bugt Råstofdirektoratets bemærkninger til udvalgte dele
Læs mereMøde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende
Læs mereCitronbasens metalprojekt
BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan
Læs mere11. august 2016 EM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
11. august 2016 EM 2016/23 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af det forslag til Inatsisartutbeslutning, der blev 1. behandlet af Inatsisartut
Læs mereSendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining. Til Råstofdirektoratet
Sendt: 24. oktober 2012 15:02 Til: Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: Høringssvar vedr. London Mining Til Råstofdirektoratet Venligst bekræft modtagelse af vedhæftede. Med venlig
Læs mereBedre borgerinddragelse
Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut
Læs mereUddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:
Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om
Læs mereKONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND
KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold
Læs mereGreenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord
Greenpeace høringssvar til Ironbarks ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord December 2015 Skrevet af: Jon Burgwald Email: jon.burgwald@greenpeace.org Telefon: +45 40 81 88
Læs mereNordea pension Danmark, Ejendomsselskab Hollandsvej, 2800 Kgs. Lyngby Tlf: Mail:
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst: Screeningen er udført med henblik på at fastlægge, om projektet udløser VVM-pligt
Læs mereBilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn
Bilag 1 VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn Billund Lufthavn har ved brev af 13. september 2012 ansøgt om ændring af gældende vilkår for tankning af fly,
Læs mereVedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016
WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk NOTAT Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10.
Læs mereThe municipality with the best experienced companies
The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor
Læs mereI medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke
Læs mereBedre borgerinddragelse
Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut
Læs mereEr anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr. BEK nr 1510 X Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Jævnfør notat af 3. maj 2011 (Orbicon): Anmeldelse af etablering af nyt renseanlæg
Læs mereKriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10.
Dok. nr. 340-2018-37281 Bilag B - Skema til brug for VVM-screening Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. maj
Læs mereKriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10.
Dok. nr. 340-2018-18828 Bilag 2 - Skema til brug for VVM-screening Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. maj
Læs mere23.august 2018 EM 2018/213. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
23.august 2018 EM 2018/213 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Som konsekvens af vedtagelsen af Inatsisartutlov om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi
Læs mereJanuar Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:
Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez
Læs mereAnsøgningsskema. Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre. Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson
Bilag 1 Ansøgningsskema Nedenstående skema angiver de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, jf. lovens 21. Bygherren
Læs mereBeskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer
#BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om
Læs mereScopingsnotat. Hjørring Kommune
Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der
Læs mereSammenfatning. Strategisk miljøvurdering
Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende
Læs mereVVM-anmeldeskema. Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Tlf:
Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro raadhus@jammerbugt.dk Tlf: 7257 7777 VVM-anmeldeskema Bygherren skal, før etablering, udvidelse eller ændring af anlæg på bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen*, udfylde
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet. Formål og anvendelsesområde.
Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. 2011 om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet 1. 2. Stk.3. 3. Stk. 2 Stk. 3 Stk. 4 4. 5. Formål og anvendelsesområde Generelt Kommentar [NN1]: Bekendtgørelsen
Læs mereBilag 5 Basisoplysninger
Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og email på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og email på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet
Læs mereTil brug for ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer
BEK nr. 1832 af 16/12/2015 VVM-anmeldeskema Til brug for ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer Indsendes til Bornholms Regionskommune på e-mail til: tm@brk.dk Basisoplysninger
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter
Læs mereVelkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark
Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Jeanette Hallundbæk, Hallundbæk Consult ApS Iben Nielsen, Projektleder, Sønderborg Forsyning Peter Rathje, Direktør, ProjectZero Anne Eiby, Projektchef,
Læs mereBasisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre
Ansøgningsskema til screeningsafgørelse vedr. miljøvurderinger af projekter (VVM; vurderinger af virkninger på miljøet). iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.: 447 af 10. maj 2017) Fra bilag 1 i Bek. om samordning
Læs mereSelvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 27. marts 2013 om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet og betaling for miljøtilsyn
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 27. marts 2013 om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet og betaling for miljøtilsyn I medfør af 10, stk. 1, nr. 8, 10, stk. 1, nr. 20, 42, 48, 66, stk. 3 og
Læs mere9. december 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
9. december 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Der har i forbindelse med flere råstofprojekter været betydelig debat omkring borgerinddragelse og hvad
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereOPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk
OPFORDRING TIL TILBUD PÅ VVM-redegørelse For Udvidelse af Qorlortorsuaq Vandkraftværk april 2015 Nuuk, 30. april 2015 1. Generelt Nukissiorfiit opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på følgende anskaffelse;
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt)
Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Guldborgsund Kommune, Natur og Miljø VVM screening er foretaget på baggrund af kriterierne i bilag 3 i Bekendtgørelse om vurdering
Læs mereI medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende
Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond Siumut Besvarelse af 36 spørgsmål 2010-161 fra Aleqa Hammond I medfør af Inatsisartuts forretningsordens
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. Kapitel 1 Definitioner
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. I medfør af 7, 16, stk. 2 og stk. 3 og kapitel 5, 46 og 47 i landstingsforordning nr.
Læs mereANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5
Tønder Kommune Teknik og Miljø Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 E-mail: teknisk@toender.dk ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes
Læs mereBilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Region Midtjylland Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Råstofindvinding i udlagt råstofområde, Sælvig. Udvidelse
Læs mere28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,
Læs mereNytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq
Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret
Læs mereDen Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")
DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske
Læs mereBekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)
BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033
Læs mereRegulering af Nebel Bæk. Silkeborg Forsyning A/S, Tietgensvej 3, 8600 Silkeborg. Malene Caroli Juul,
Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Regulering af Nebel Bæk Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Silkeborg Forsyning
Læs mereBasisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre
Bekendtgørelse om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
Læs mereNOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig
NOTAT Naturstyrelsen Vestsjælland J.nr. NST-422-00988 Ref. niple Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig
Læs mereBilag B - Skema til brug for VVM-screening
Bilag B - Skema til brug for VVM-screening Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. maj 2017) VVM Myndighed Sorø
Læs mereVattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:
Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.
Læs mereTillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024
Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende
Læs mereForsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket
Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05
RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/04 om Helsinki-konventionens bestemmelser
Læs mereVedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat
WWF Verdensnaturfonden Tlf. 35363635 Svanevej 12 2400 København NV wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 11. september 2013 Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat
Læs mereThem Genbrugsplads søger om tilladelse til at modtage forurenet keramik og porcelæn samt fjernelse af maks. grænse for hvor
VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning
Læs mereBasisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre
Ansøgningsskema til screeningsafgørelse vedr. miljøvurderinger af projekter (VVM; vurderinger af virkninger på miljøet). iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.: 447 af 10. maj 2017) Fra bilag 1 i Bek. om samordning
Læs mere4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende
4. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges i samarbejde med staten at undersøge mulighederne
Læs mereHeidi Laursen, Klintrupvej 2, 8641 Sorring. Heidi Laursen, Klintrupvej 2, 8641 Sorring
Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 (Bilag 5 fra VVM-bekendtgørelsen) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Formålet med rørlægningen er at skabe en bedre sammenhæng mellem
Læs mere30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger
30. april 2012 FM 2012/43 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har til hensigt at sikre en strukturtilpasning for den del af den kystnære flådekomponent, som udøver
Læs mereHøringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn
Frederikshavn Kommunalbestyrelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 DK- 9900 Frederikshavn Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Kære Byråd i Frederikshavn
Læs mere29. januar 2015 FM 2015/108. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
29. januar 2015 FM 2015/108 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)
Læs mereVVM-Myndighed. Halsnæs Kommune. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse
VVM-Myndighed Halsnæs Kommune Basisoplysninger Projektbeskrivelse Virksomheden bliver drevet af A. Henriksens Shipping A/S. Virksomheden ligger på en grund lejet af Hundested Havn I/S. Virksomheden ønsker
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets
Læs mereBasisoplysninger. Forholdet til VVM-reglerne Ja Nej
Ansøgningsskema til screeningsafgørelse vedr. projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 (jf. LBK nr. 1225 af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter
Læs mereHolbæk Kommune. Grundejerforeningen To-Bjerg, To-Bjerg 193. Henrik Sørensen, To-Bjerg 53, 4300 Holbæk Kommune. Holbæk Kommune, To-Bjerg
VVM Screeningsskema Lovhenvisninger /6/ VVM bekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 764 af 23. juli 2014, med senere ændringer, om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i
Læs mereBilag 5 Basisoplysninger Tekst
Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle Navn, adresse, telefonnr. og e-mail
Læs mereAnmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1. Basisoplysninger. (Bilag 5 fra VVM-bekendtgørelsen)
Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 (Bilag 5 fra VVM-bekendtgørelsen) Basisoplysninger Tekst Ansøgning om regulering af drænledning fra bassin A27610B til Frisholm Bæk, Frisholm. Projektbeskrivelse
Læs mereBorgermøde i Nuuk. 23. november 2015 Ca. 30 mødte op. Spørgsmål fra salen
Spørgsmål og svar fra borgermøder i Nuuk, Kangerlussuaq, Sisimiut og Ilulissat vedr. Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zinkog blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Borgermøde i
Læs mereHøringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq
Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Naalakkersuisuts målsætninger Hvorfor Råstofprojekter? Velfærd: For at sikre flere penge til vores sygehuse, alderdomshjem, daginstitutioner,
Læs mereBilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Region Midtjylland Tekst Råstofindvinding i udlagt graveområde,
Læs mereBilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Solcelleanlæg Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr.
Læs mereOplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder Basisoplysninger Tekst Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail
Læs mereHvidbog Høringssvar fra Hørings Portal. for London Minings ISUA projekt
Hvidbog Høringssvar fra Hørings Portal for London Minings ISUA projekt Udarbejdet af London Mining Version 13 marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Hans Jørgen Løvstrøm... 4 2. Tom Pele Olsen... 6 3. NAPP
Læs mereOplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)
Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet
Læs mereJyllinge Nordhavn Att.: Anders Lind Nordmarksvej Jyllinge. Kystdirektoratet J.nr. 13/ Ref. Line Henriette Broen
Jyllinge Nordhavn Att.: Anders Lind Nordmarksvej 49 4040 Jyllinge Kystdirektoratet J.nr. 13/00497-22 Ref. Line Henriette Broen 26-02-2014 Tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Jyllinge
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen
Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 936 af 24. september 2009 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering
Læs mereNovember 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk
Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser
Læs mereANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 2013) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5
ANMELDELSESSKEMA Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.:1654 af 27. december 213) VVM-bekendtgørelsens Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fortsættelse og en
Læs mereBasisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre. Tekst
Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet
Læs meremiljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre
Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige
Læs mereEM2008/76: Svar på ordførerindlæg
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her
Læs mereBorgermøde i Kangerlussuaq
Spørgsmål og svar fra borgermøder i Nuuk, Kangerlussuaq, Sisimiut og Ilulissat vedr. Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zinkog blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Borgermøde i
Læs mereBilag B - VVM-screening Ny boring til Døjringe Vandværk
Bilag B - VVM-screening Ny boring til Døjringe Vandværk Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 448 af 10. maj 2017) VVM Myndighed
Læs mereFjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle. Screenings afsluttet: 9. februar 2015
VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning
Læs mereSkuldelev Energiselskab a.m.b.a. Egevej 27, Skuldelev 4050 Skibby Tlf (mobil )
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opsætning af solfangeranlæg i tilknytning til Skuldelev Kraftvarmeværk Navn og
Læs mere