Modul 8. - patienter/borgere med psykisk sygdom og udsatte grupper. UCL Campus Vejle Sygeplejerskeuddannelsen 30. januar 2015

Transkript

1 2015 Modul 8 - patienter/borgere med psykisk sygdom og udsatte grupper UCL Campus Vejle Sygeplejerskeuddannelsen 30. januar 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte for modulet Modulets tema Centrale fagområder Studieaktiviteter... 5 Deltagelse på 75 % af de 240 timer kan godkendes og berettige den studerende til afvikling af den interne kliniske prøve Mål for den kliniske undervisning Modulets indhold Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter Den kliniske vejleders rolle De studerendes rolle Pensum Fastlagte og planlagte studieaktiviteter på modul Fastlagt studieaktivitet en kommunikationsopgave Planlagt studieaktivitet nr. 1: Praksisbeskrivelser Planlagt studieaktivitet nr. 2: Øvelse i klinisk beslutningstagen Evaluering Intern klinisk prøve på modul Formål Mål Rammer Prøveforløbet Den praktiske gennemførelse af prøveforløbet Bedømmelsesgrundlaget Pensum Fælles bestemmelser for afvikling af prøver Teoretisk psykiatrisk sygepleje Målet med den teoretiske undervisning i psykiatrisk sygepleje Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter Underviserens rolle

3 12.4 De studerendes rolle i psykiatrisk sygepleje Pensum i psykiatrisk sygepleje Sygdomslære i psykiatri/psykopatologi Målet med undervisningen i psykiatri/psykopatologi er, at den studerende Underviserens rolle i psykiatri/psykopatologi De studerendes rolle i psykiatri/psykopatologi Pensum psykopatologi Farmakologi Målet med undervisningen i farmakologi er, at den studerende opnår: Underviserens rolle i farmakologi De studerendes rolle i farmakologi Pensum i farmakologi

4 1. Læringsudbytte for modulet At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. At reflektere over etiske og juridiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med psykiske problemer og sygdomme. At redegøre for karakteristika vedrørende udvalgte psykologiske krisetilstande og psykiske Sygdomme. At observere og identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på psykiske problemer, sygdom og lidelse. At tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje til patienter/borgere under hensyntagen til udvalgte psykologiske og eksistentielle aspekter som identitetsopfattelse, krise og angst og psykisk sygdom med respekt for den enkeltes integritet. At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere. At identificere dilemmaer og handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer. At etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer, dialog og samspil med patienter, pårørende, andre i det sociale netværk og samarbejdsparter. At anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for patienter, pårørende og andre. 2. Modulets tema Modulet retter sig mod individuelle patientforløb og sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. Modulet retter sig mod patienter/borgere med psykisk sygdom og udsatte grupper. Modulet kan tilrettelægges i kommunalt- og regionalt regi 1 og i sekundær sundhedstjeneste 2 i forhold til børn, unge, voksne og ældre. Ud fra erhvervet viden, færdigheder og kompetencer fra det teoretiske modul 7, får de studerende mulighed for at øve sig- og skabe sig erfaringer i psykiatrisk sygepleje, i samarbejdet med borger/ patient, pårørende, andre i det sociale netværk og tværfaglige- og tværsektorielle samarbejdsparter. Der inddrages velfærdsteknologi, hvor det er muligt. 1 Socialpsykiatriske centre og støtte team 2 Lokal psykiatri og hospitalspsykiatri 4

5 2.1 Centrale fagområder Fag/ECTS Sygeplejefaget Farmakologi Sygdomslære Pædagogik Psykologi Kommunikation Teoretiske Kliniske Studieaktiviteter Modul 8 4:1% 1: Initieret af underviser med deltagelse af både underviser og studerende: Forventningssamtale, introduktion, vejledning, feedback, øve kliniske færdigheder, kompetencer og beslutningstagen, refleksion, undervisning, evalueringer, intern prøve. 3:28% 1:17% 2:56% 2: Initieret af underviser med deltagelse af studerende: Studiedage, følge patientforløb, øve kliniske færdigheder, kompetencer og beslutningstagen, litteraturstudier, forberede og bearbejde studieaktiviteter, klinisk undervisning og prøve. 3: Initieret af de studerende med deltagelse af studerende:forberedelse til og efterbearbejdning vejledning og prøver, dagbog, portfolio, studieaktiviteter, opsøge viden og forholde sig til nye tiltag i sundhedsvæsenet. 4: Initieret af de studerende med deltagelse af både underviser og studerende: Vejledning, debatarrangementer, øve kliniske færdigheder, kompetencer og beslutningstagen, refleksioner over kliniske oplevelser, justering af klinisk uddannelsesforløb. Det kliniske undervisningsforløb har en varighed af 10 uger. De 10 uger kan strække sig over længere tid grundet helligdage og landsdækkende fælles modulstart. Det kliniske undervisningsforløb svarer til en forventet deltagelsespligt på 240 timer. 5

6 Deltagelse på 75 % af de 240 timer kan godkendes og berettige den studerende til afvikling af den interne kliniske prøve. 3. Mål for den kliniske undervisning Mål i forhold til den viden, færdigheder og kompetencer som den studerende skal nå Viden: At den studerende kan redegøre for, hvilken form for viden (praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden) sygeplejen til borgeren/ patienten baserer sig på. At den studerende har kendskab til aktuel lovgivning i forhold til udøvelsen af sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter på det pågældende kliniske undervisningssted. At den studerende kan redegøre for: procedurer og kontrolforanstaltninger ved ophældning af medicin. indikation for- samt virkning og bivirkninger af konkret medicin til en konkret borger/ patient. At den studerende har viden om forskellige sygeplejehandlinger og kan begrunde disse At den studerende har viden om og værdsætter betydning af patientperspektivet i forhold til planlægning af sygeplejen. At den studerende kan redegøre for sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende sygeplejevirksomhed med fokus på relationelle, kommunikative og vejledende aspekter. At den studerende kan redegøre for karakteristika ved krisetilstande og psykiske sygdomme hos den enkelte borger/ patient. At den studerende har kendskab til de velfærdsteknologiske redskaber, som anvendes på det kliniske undervisningssted. Færdigheder: At øve og afprøve samt opnå erfaring med psykiatrisk sygepleje til konkrete borgere/ patienter. At den studerende aktivt indgår i det kliniske undervisningssteds aktiviteter mhp. at øge bevidstheden om egen kernefaglighed og udviklingen af sygeplejefaglig identitet Opøver erfaring med at planlægge sygepleje med inddragelse af borgeren/ patienten samt dennes netværk om sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter At anvende / redegøre for metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte borgere / patienter anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for patienter pårørende At øve og opnå erfaring med tværfagligt samarbejde At øve og opnå erfaring med identificering af etiske dilemmaer i planlægning af sygeplejen til konkrete borgere/ patienter Kompetencer: At den studerende udøver omsorgsfuld kundskabsbaseret sygepleje i samarbejde med relevante tværprofessionelle samarbejdspartnere til borger/ patient og dennes pårørende, ved anvendelse af klinisk beslutningstagen At den studerende anvender sygeplejeprocessen som metode til klinisk beslutningstagen med henblik på at udføre og evaluere sygeplejen med inddragelse af patienter/borgere og monofaglige samarbejdspartnere 6

7 At den studerende deltager i medicin administration forudsat, at det er en sygeplejefunktion på det kliniske undervisningssted At den studerende sammen med den kliniske underviser redegør, begrunder og tager ansvar for den sygeplejefaglige beslutningstagen i forhold til en konkret borger/ patient i tværprofessionelle sammenhænge mhp. at sikre en omsorgsfuld kundskabsbaseret sygepleje At identificere etiske dilemmaer og aktivt anvender denne i sin kliniske beslutningstagen til at handle fagligt professionelt i forhold til den konkrete borger/patient under hensyntagen til aktuel lovgivning og sygepleje etiske retningslinjer At den studerende identificerer etiske dilemmaer og handler forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer. 4. Modulets indhold Den studerende modtager et velkomstmail på deres uclmail fra det kliniske undervisningssted ca. 4 uger før modulstart. Det forventes, at den studerende orienterer sig om det kliniske undervisningssted ud fra det tilsendte materiale eller via Fronter, hvor dette er muligt. Den kliniske undervisning tilrettelægges i tre perioder; introduktions-, trænings- og selvstændighedsperiode Introduktion uge 1-2: Ved periodens begyndelse introduceres den studerende om følgende: Undervisningsstedets organisering og værdier. Tværfagligt samarbejde. Personalesikkerhed og uniformsetikette. Dokumentationsredskab. Den privat personlige og den professionelle relation. Læringsmuligheder på det kliniske undervisningssted herunder gennemgang af mål for den kliniske undervisning på modul 8. Studieaktiviteter og den individuelle studieplan. Som afslutning på introduktionsperioden afvikles forventningssamtale (bilag ) samt den individuelle studieplan påbegyndes her (bilag 1.4 og 1.5). Klinisk studiemappe Træningsperioden incl. midtvejsevaluering uge 3-7 ca.: I denne periode færdiggøres den individuelle studieplan. Se afsnit 6 og 7 i denne modulbeskrivelse. Den studerende arbejder med planlagt studieaktivitet nr.1, og det anbefales, at også den fastlagte studieaktivitet afvikles i denne periode. Se nærmere beskrivelse i denne modulbeskrivelse. Den studerende øver sig under vejledning i at udføre psykiatrisk sygepleje. Indholdet i undervisningen og vejledningen afhænger af de teoretiske tilgange, der anvendes i udøvelsen af den psykiatriske sygepleje på det kliniske undervisningssted. Perioden afsluttes med en midtvejsevaluering (Klinisk studiemappe bilag ). Den individuelle studieplan skal inddrages i den studerendes forløb i forhold til læringsmålene. Selvstændighedsperioden incl. intern klinisk prøve og slutevaluering ca. uge 8-10: Perioden har fokus på at opnå læringsudbyttet og målene for det kliniske undervisningsforløb. 7

8 I denne periode afslutter den studerende de professionelle relationer til borgere/patienter og pårørende. Perioden skal forberede den studerende til intern klinisk prøve, der afvikles sidst i perioden. Som forberedelse afvikles planlagt studieaktivitet 2. Se nærmere beskrivelse i denne modulbeskrivelse. Der afvikles slutevaluering se afsnit 10 i denne modulbeskrivelse. 5. Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter Det kliniske undervisningsforløb planlægges af, og følges af en klinisk vejleder, som er sygeplejerske. Denne kan delegere dele af vejlederopgaven til andre sundhedsprofessionelle, såfremt det er meningsgivende og har læringsværdi for den studerende. Dog har den kliniske vejleder det overordnede ansvar for opfølgning, evaluering og bedømmelse af den studerende. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at den studerende får mulighed for at anvende viden og færdigheder erhvervet gennem den teoretiske undervisning på modul 7. I forhold til anvendte læringsaktiviteter henvises til Studieaktivitetsmodellen se afsnit 2.2. i denne modulbeskrivelse. Som det fremgår af modellen lægges der først og fremmest vægt på kategori 2: Den studerendes selvstændige træning og varetagelse af sygeplejerskens opgaver f.eks. via bed side undervisning. I forhold til kategori 1, samarbejdes f.eks. omkring tilrettelæggelse af studieaktiviteter og refleksion og løbende opfølgning på den individuelle studieplan. Ud fra kategori 3 forbereder og fordyber den studerende sig svarende til 10 timer ugentlig ud over den fremmødte mødeprofil på 30 timer ugentlig i praksis. Kun en lille del af forløbet forventes at være initieret af den studerende med deltages af både klinisk vejleder og den studerende, kategori 4. Refleksion vægtes som gennemgående læringsaktivitet, hvor den studerende reflekterer, sammen med kliniske vejleder/ tværfagligt personale/ uddannelseskoordinator/ medstuderende, enten mundtligt og/ eller skriftligt via fronter, hvor dette er muligt. Materialer, der anvendes på det kliniske undervisningssted f.eks. infonet, inddrages som læringsredskab i den kliniske undervisning. Den studerende fordyber sig og øver sig i relationsdannelse til den enkelte borger/patient ud fra sygeplejemetoder, der anvendes på det enkelte undervisningssted. Den studerende indgår i autentiske sygeplejesituationer og i forløb med borgere/patienter i samspil med den kliniske vejleder og øvrige sundhedsprofessionelle og samarbejdspartnere. I introduktionsperioden anvendes observerende klinisk undervisning, hvor den studerende følger den kliniske underviser/personalet i praksis. I træningsperioden øver den studerende sig i at tage del i sygeplejen stigende mod øget selvstændighed i selvstændighedsperioden. Niveauet af selvstændighed, der vil kunne forventes, vil afhænge af det sygeplejefaglige funktions- område på det kliniske undervisningssted. Den studerende forventes at udøve, begrunde samt redegøre for, om den planlagte og konkrete sygepleje baseres på praksis-, udviklings- og/ eller forskningsbaseret viden. 8

9 6. Den kliniske vejleders rolle Den kliniske vejleder/uddannelseskoordinator har ansvar for at den studerende har adgang til relevant viden om det kliniske undervisningssted og evt. program for undervisningen, ca. en måned før opstart af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder har ansvar for modulets kliniske tilrettelæggelse, herunder indhold og læringsaktiviteter, som den studerende har ansvar for aktivt at inddrage og anvende med henblik på, at nå målene for den kliniske undervisning. I samarbejde med den studerende, udvælger den kliniske underviser den eller de borgere/patienter som den studerende skal følge under modulet. Den kliniske vejleder har ansvaret for at planlægge vejlednings- og refleksionstimer. Den kliniske vejleder har ansvar for at, at den individuelle studieplan udarbejdes med afsæt i den studerendes læringsforudsætninger og sende den elektronisk til UCL senest i 4. uge (se Klinisk studiemappe bilag 1.4. og 1.5 på). Den kliniske vejleder har ansvar for at sikre rammer, så den studerende gives mulighed for at reflektere over- og evaluere egen aktive deltagelse, i de forskellige læringsmuligheder som det kliniske undervisningssted stiller til rådighed, i forhold til at nå målene for den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder har ansvar for at give en fremadrettet faglig og personlig evaluering i forhold til den studerendes progression i forhold til målene for viden, færdigheder og kompetencer. Den kliniske vejleder planlægger og dokumenterer at den studerende har gennemført den fastlagte- og de to planlagte studieaktiviteter. Den kliniske vejleder har ansvar for at introducere den studerende til den interne kliniske prøve og sikre, at den studerende er orienteret om rammer og bedømmelsesgrundlag for prøven. Den kliniske vejleder/uddannelseskoordinator sørger for, at dokumentationsblad efter intern prøve sendes til studiesekretariatet. Den kliniske vejleder har ansvar for, at der indhentes mundtligt samtykke fra borger/ patienter til at medvirke ved intern klinisk prøve og at dokumentationsbladet efterfølgende sendes til studiesekretariatet. 9

10 7. De studerendes rolle Den studerende har ansvar for at deltage i den vejledning og undervisning, som det kliniske undervisningssted tilbyder, samt selv opsøge læring i samarbejdet med borger/ patient. Den studerende har ansvar for at planlægge sin kliniske uddannelse så deltagelsespligten på det kliniske undervisningssted svarer til 240 timers aktiv deltagelse (30 timer pr uge). Den studerende kan med fordel tilrettelægge sin tilstedeværelse i klinikken så den følger den kliniske vejleders arbejdsplan. Den studerende forventes at kunne redegøre for modulbeskrivelsen ved starten af den kliniske undervisningsperiode, herunder i samarbejde med den kliniske underviser, aktivt anvende sin viden om modulbeskrivelsen i udarbejdelsen af den individuelle studieplan. Den studerende anvender kat. 3 studieaktivitet mest hensigtsmæssigt læringsmæssigt. Den studerende inddrager aktivt det lærte i sin faglige refleksion (kat. 4 studieaktivitet) med den kliniske underviser. Den studerende anvender Fronter, hvis Fronter er tilgængelig på det kliniske undervisningssted. Den studerende forholder sig reflekterende og forventes, at anvende de anvisninger og redskaber, som formidles under vejledningen på det kliniske undervisningssted. Den studerende forholder sig reflekterende i relation til faget og egen læring, og indgår aktivt i samarbejde med den kliniske vejleder og det øvrige personale på det kliniske uddannelsessted, med henblik på at tilegne sig nødvendige færdigheder, rettet mod en optimal psykiatrisk sygepleje. Den studerende indgår aktivt i samarbejde med den kliniske vejleder og det øvrige personale på det kliniske uddannelsessted med henblik på at tilegne sig nødvendige færdigheder rettet mod en optimal psykiatrisk sygepleje. Den studerende opfordres til at informere den kliniske vejleder, om der er forudsætninger, som kan have betydning for at nå målene for det kliniske uddannelsesforløb. Den studerende anvender pensum for modulet samt relevant litteratur, som er anvist, både fra skolen og det kliniske undervisningssted samt selvvalgt. Den studerende anvender den velfærdsteknologi, som det kliniske undervisningssted har og som kan være med til at effektivisere eller fremme sygepleje til gavn for den enkelte borger/patient. 8. Pensum Pensum klinisk del af modul 8 9. Fastlagte og planlagte studieaktiviteter på modul 8 I løbet af det kliniske undervisningsforløb skal den studerende afvikle følgende studieaktiviteter: Fastlagt studieaktivitet: Kommunikationsopgave Planlagt studieaktivitet nr. 1: Udarbejdelse af Praksisbeskrivelser Planlagt studieaktivitet nr. 2: Øvelse i klinisk beslutningstagen 9.1 Fastlagt studieaktivitet en kommunikationsopgave Ifølge bekendtgørelse for sygeplejerskeuddannelsen 2008 fremgår det, at et kriterie for deltagelse i intern 10

11 prøve modul 8 er, at den studerende har deltaget i en fastlagt studieaktivitet rettet mod en kommunikativ aktivitet. Formålet med den fastlagte studieaktivitet er: At den studerende kan redegøre for en oplevet situation, hvor kommunikation anvendes som redskab i forhold til at skabe en relation med borgeren/patienten/pårørende. At den studerende kan inddrage viden om kommunikations- og relationsteori i forhold til en oplevet situation i praksis. Den studerende redegør for en oplevet situation, hvor den studerende har deltaget aktivt i eller har observeret en samtale: 1. Beskriv kommunikationen verbalt/nonverbalt: Hvad blev sagt? Hvad observerede du? Hvad kendetegner en god/dårlig kommunikation? Hvilken former for gensvarsmodeller blev fx anvendt? Hvad er formålet med samtalen? 2. Beskriv relationen i den oplevede situation: Hvad kendetegner en god relation? Hvilken viden kan du drage ind vedr. det relationelle? Hvilke værdier er i spil i relationen? Rammer for opgaven: Den studerende forbereder sig skriftligt og fremlægger opgaven mundtligt for den kliniske vejleder (og evt. medstuderende). Den kliniske vejleder (og evt. medstuderende) stiller uddybende og reflekterende spørgsmål og giver tilbagemelding på den gennemførte fastlagte studieaktivitet. 11

12 9.2 Planlagt studieaktivitet nr. 1: Praksisbeskrivelser Jævnfør bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen 2008, kapitel 3, 9, omhandlende klinisk undervisning, skal erfaringerne fra det kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning. Formålet med den planlagte studieaktivitet er: At den studerende formår at koble viden og erfaringer fra henholdsvis den kliniske undervisning og den teoretiske undervisning. Den studerende udarbejder en praksisbeskrivelse inden teoriuge 1 og teoriuge 2. Vedr. praksisbeskrivelse se Klinisk studiemappe. Praksisbeskrivelsen omhandler en oplevet situation, der har optaget den studerende, og som den studerende enten aktivt selv har været en del af eller som den studerende har observeret. 1. Den studerende redegør for, hvilke sygeplejefaglige problemstillinger, som den studerende ser i situationen, og hvad den studerende er nysgerrig på. 2. Den studerende redegør for medicinsk behandling til borgeren/patienten: Hvilken type medicin er der tale om? Hvad vil den studerende være opmærksom på i forhold til den medicinske behandling? Hvad skal borgeren/patienten informeres og vejledes om? Den studerende redegør for virkning og bivirkninger til den medicinske behandling. 3. Opfølgning på praksisbeskrivelse: Efter teoriuge 1 og teoriuge 2 reflekterer den studerende og den kliniske vejleder sammen over praksisbeskrivelsen. Den kliniske vejleder stiller reflekterende spørgsmål til praksisbeskrivelsen og giver den studerende en tilbagemeldingen på beskrivelsen. Fokus er: Hvordan kan den studerende bringe den lærte viden fra teoriugen ind i forhold til den oplevede praksisbeskrivelse? Rammer for opgaven: Den studerende udarbejder praksisbeskrivelsen skriftligt, der afleveres til den kliniske vejleder eller via Fronter, hvor dette er muligt, inden teoriuge 1 og igen inden teoriuge 2. Tilbagemeldingen og den fælles refleksion kan ske mundtligt eller via Fronter Planlagt studieaktivitet nr. 2: Øvelse i klinisk beslutningstagen Det forventes at den studerende på Modul 8 kan redegøre for samt anvende alle sygeplejeprocessens elementer, dels med henblik på øvelse i klinisk beslutningstagen og dels med henblik på at planlægge, udføre og evaluere sygeplejeinterventioner i relation til borger/ patienter. Fokus er på risiko og ressourcediagnose. Formålet er med øvelsen i klinisk beslutningstagen er: At den sygeplejestuderende øver sig i at træffe kliniske beslutninger og argumentere skriftligt på baggrund 12

13 af et teoretisk fundament fra sygeplejefaget og relevante støttefag samt anvender fagenes terminologi i forhold til planlægning og gennemførelse af klinisk sygepleje. Den studerende udarbejder en skriftlig øvelse i klinisk beslutningstagen (Se vejledning Øvelse i klinisk beslutningstagen) med udgangspunkt i et borger/patientforløb, som den studerende er tilknyttet. Rammer for opgaven: Den studerende aftaler sammen med den kliniske vejleder, hvilken borger/patient, der skal danne grundlag for den studerendes øvelse. Øvelsen kan med fordel afvikles sidst i den studerendes forløb, som en forberedelse til intern prøve. Den studerende fremlægger øvelsen for den kliniske vejleder og evt. medstuderende/personale, der danner grundlag for efterfølgende fælles refleksion. Den studerende modtager en mundtlig tilbagemelding på øvelsen. 10. Evaluering Den studerende foretager en elektronisk evaluering af det kliniske undervisningsforløb (se Klinisk studiemappe bilag 4.2). Evalueringen drøftes med den kliniske vejleder og/ eller den praktik- og uddannelsesansvarlige i forbindelse med slutevalueringen. Med afsæt i målene for modulet drøfter den kliniske vejleder og den studerende, i hvilken grad den studerende har opnået mål og læringsudbyttet for modulet. Slutevalueringen skal have et fremadrettet sigte i forhold til den studerendes læring. Den studerende er selv ansvarlig for at tage noter under samtalen og kan anvende et skema dertil (se Klinisk studiemappe bilag 4.1.). 11. Intern klinisk prøve på modul 8 Den interne kliniske prøve i sygepleje til psykisk syge patienter/ borgere og udsatte grupper, har fokus på grundlæggende psykiatrisk sygeplejepraksis og omfatter relationelle, kommunikative og vejledende sygeplejeopgaver til patienter med psykiske lidelser. Prøven er en individuel praktisk og mundtlig prøve Formål Den interne kliniske prøve er en praktisk gennemførelse af en mundlig redegørelse for sygeplejen til 1-2 patienter med psykisk sygdom. Den praktiske del af prøven skal vise, at den studerende behersker at udføre sygepleje, herunder kan kommunikere, vejlede, koordinere samt skabe et relationelt forhold til patienter med psykiatriske lidelser. Den teoretiske del af prøven skal vise, at den studerende kan reflektere teoretisk over udvalgte dele af plejeforløbet og kan anvende relevante skriftlige redskaber i dokumentation af plejen. 13

14 Sygeplejen retter sig mod problemidentificerende, problematiske og akutte sygeplejesituationer, hvor de studerende skal vise, at de kan reflektere over samt identificere, tolke og tyde situationen og patientens behov samt kan udføre sygepleje i en her og nu situation Mål Målene er, at den studerende med baggrund i praksis-udviklings og forskningsbaseret viden om psykiatrisk sygepleje: selvstændigt udfører den planlagte sygepleje til den /de udvalgte patienter, så patienternes behov er imødekommet planlægger og gennemfører et vejlednings- og/eller et kommunikationsforløb i samarbejde med en patient med psykisk sygdom selvstændigt anvender procedurer og redskaber til medicingivning til den/de udvalgte patienter. dokumenterer og begrunder udvalgte dele af sygeplejeinterventionerne og det udførte vejledningseller kommunikationsforløb og inddrager refleksioner over de relationelle og kommunikative eller vejledende forhold fra den kliniske praksis identificerer dilemmaer og handler forsvarligt ud fra sygeplejefaglig viden, samt etiske og juridiske retningslinjer Rammer Det er en forudsætning for at afvikle prøven, at deltagelsespligten er godkendt og den fastlagte studieaktivitet samt de to planlagte studieaktiviteter er gennemført. Den interne kliniske prøve afvikles på det kliniske undervisningssted og det tilstræbes, at prøven gennemføres inden for de sidste to uger af det kliniske undervisningsforløb. Den praktiske prøve og den mundtlige eksamination kan afvikles på hver sin dag. Den kliniske vejleder skal informere og indhente mundtligt samtykke fra patienten/borgeren, der mundtligt skal informeres om sin deltagelse i et klinisk prøveforløb. Anonymitet og fortrolighed skal overholdes. Vejlederen tilbyder den studerende 3 vejledningslektioner i prøveforløbet, heraf anvendes 1 lektion til at udvælge 1-2 patienter/ borgere og planlægge prøveforløbet i samarbejde mellem patienten, den studerende og vejlederen. Det er den kliniske vejleder der i samarbejde med den studerende afgør, om der skal medvirke en eller to patienter, for at den studerende kan belyse målene i prøven. Vejleder og studerende drøfter, hvilke situationer hos patienten/patienterne, der kan vælges til at belyse det relationelle forhold, vejledning og kommunikationsforløb samt medicinadministration på prøvedagen. Hele prøveforløbet varer 2 timer og 45 minutter og fordeles med 2 timer til den praktiske del og 45 minutter til den mundtlige del, heri er indeholdt 15 min. til votering og tilbagemelding til den studerende. Eksaminator og bedømmer er den kliniske vejleder, der har deltaget under hele forløbet. Studiekontoret på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle meddeler uddannelseskoordinator, hvilken teoretisk underviser, der deltager i den mundtlige del af prøven og i bedømmelsen af hele prøveforløbet. Den kliniske vejleder har ansvar for både planlægning af prøvedato ud fra de datoer som studiekontoret på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har meddelt og for afvikling af prøven. Der skal reserveres lokale i afdelingen til prøven. Prøvedagen skal meddeles den studerende senest 4 uger før gennemførelse af prøven. 14

15 11.4 Prøveforløbet Den praktiske del af prøven består af selvstændig udførelse af grundlæggende psykiatrisk sygeplejepraksis til 1-2 patienter/borgere med psykisk lidelse. I den praktiske sygepleje skal indgå vejledning og kommunikationsforløb med en patient med psykiatrisk lidelse. Desuden skal sygeplejeopgaverne omfatte administration af medicin til patient/patienterne. Den mundtlige del af prøven udgøres af den studerendes refleksioner og teoretiske redegørelser for udvalgte områder i plejen. Heri skal indgå redegørelser for medicinadministration for én af patienterne samt refleksioner over det relationelle forhold mellem patient og sygeplejerske samt vejledning og kommunikationsforløb med patienten Den praktiske gennemførelse af prøveforløbet Den Studerende tildeles 1-2 patienter ud fra den gruppe af patienter, som den studerende har deltaget aktivt i plejen af. Det tilstræbes, at den studerende har kendskab til patienten gennem nogle dage inden prøvedagen og kan centrere sig om at træne selvstændighed i udførelsen af sygeplejen til patienten/ patienterne. På prøvedagen fremlægger den studerende planen for det praktiske arbejde for sin vejleder og udfører sygeplejen til den/de udvalgte patienter (2 timer). Den studerende kan vælge at inddrage en hjælper i plejeforløbet, og skal begrunde valget. Den mundtlige eksamination varer 30 minutter: Den studerende kan medbringe egne notater til den mundtlige eksamination, men skal ikke udlevere skriftligt materiale til vejlederen og underviseren. Den studerende indleder med at kommentere og begrunde den udførte sygepleje. - Den kliniske vejleder skal give den studerende anledning til at reflektere over samt begrunde den udførte pleje ved at indgå med spørgsmål til det praktiske forløb. Den studerende skal selvstændigt inddrage refleksioner og begrundelser over det relationelle forhold, de juridiske og etiske forhold samt vejlednings- og eller kommunikationsforløbet med den/de udvalgte patienter. Den studerende afslutter prøveforløbet med en kort evaluering af den udførte sygepleje til den/de udvalgte patienter. Til votering (som den studerende ikke må overvære) samt tilbagemelding til den studerende på prøven med en kort begrundelse, er der afsat samlet 15 min Bedømmelsesgrundlaget Eksaminatorer og bedømmer er den kliniske vejleder. Underviseren fra Sygeplejerskeuddannelsen indgår som bedømmer og evt. som bedømmer i den mundtlige eksamination. 15

16 Den interne kliniske prøve bedømmes som en samlet præstation af den praktiske og den teoretiske del ud fra formål og mål med intern klinisk prøve på modul 8. Der må ikke udtales bedømmelse af dele af prøveforløbet, før hele forløbet er gennemført. Ved bedømmelsen anvendes BEK om Karakterskala og anden bedømmelse, og prøven bedømmes ud fra betegnelsen Bestået/ Ikke bestået BEK nr. 262 af 20/ Prøven er bestået, når den studerende som minimum viser en tilstrækkelig præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de udvalgte mål. Den tilstrækkelige præstation er kendetegnet ved at være noget usammenhængende og uklar samt præget af flere væsentlige mangler BEK nr. 262 af 20/ Det kliniske undervisningsforløb er godkendt, når den studerende har bestået prøven og gennemført den fastlagte og de to planlagte studieaktiviteter. Godkendelse af deltagelsespligten og gennemførelse af studieaktiviteterne er forudsætninger for, at den studerende kan gennemføre den interne prøve. Dokumentation for disse aktiviteter sker på Dokumentationsblad for interne kliniske prøver, Deltagelsespligt og Fastlagte studieaktiviteter i Klinisk undervisning Uddannelsen Underviseren fra Sygeplejerskeuddannelsen bringer dette dokumentationsark retur til Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, såfremt eksamen afvikles i den sidste uddannelsesuge. Afvikles eksamen før sidste uge, fremsender den kliniske vejleder dokumentationsarket til studiesekretariatet gerne via mail straks efter uddannelsesforløbet er afsluttet. Deltagelsespligten er opfyldt, når de studerende har været til stede 30 timer pr. uge i gennemsnit. En tilstedeværelsespligt på 75 % af et klinisk undervisningsforløbs samlede timetal kan dog godkendes, og berettiger en studerende til at gå til intern klinisk prøve. Deltagelsespligten og gennemførelse af den fastlagte studieaktivitet skal dokumenteres og attesteres af vejlederen Pensum Pensum til eksaminationen udgøres af pensum for det kliniske uddannelsesforløb på modul 8 og pensum fra modul Fælles bestemmelser for afvikling af prøver Se i øvrigt: Generelle informationer om afvikling af prøver. 16

17 12. Teoretisk psykiatrisk sygepleje 1 ECTS 12.1 Målet med den teoretiske undervisning i psykiatrisk sygepleje Viden Kan beskrive og forklare relationens, kommunikationens og vejledningens betydning for den psykiatriske sygeplejevirksomhed Kan redegøre for udvalgte interventionsmodeller i psykiatrisk sygepleje på baggrund af praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden om sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. Færdigheder Kan anvende sin viden som grundlag for udøvelse af den psykiatriske sygeplejevirksomhed. Kmetodiske færdigheder til at udføre psykiatrisk sygeplejevirksomhed. Kompetencer Kan identificere og reflektere over etiske og juridiske problemstillinger i relation til psykiatrisk sygeplejevirksomhed Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter Undervisningen tilrettelægges med en variation af studieaktiviteter, så der skabes nærhed mellem læringssituationen i den kliniske og den teoretiske undervisning. Undervisningen tilrettelægges ud fra teoretiske og erfaringsmæssige oplæg med inddragelse af de studerendes praksisoplevelser - kategori 1. Der vil desuden være tilrettelagt studiebesøg. I kategori 2 vil der være studieaktiviteter, som underviseren har defineret ofte i mindre grupper, og i kategori 4 vil egen forberedelse til undervisningen og til klinisk prøve finde sted. Teoriugerne afholdes på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, og deres placering oplyses af Studiekontoret samtidig med at det oplyses, hvilke studerende der kommer på det enkelte kliniske uddannelsessted. Teoriugerne indgår ikke i deltagelsespligten i det psykiatriske undervisningsforløb. Den nærmere beskrivelse af teoriugernes tilrettelæggelse og indhold fremgår af læseplanerne for de enkelte fag Underviserens rolle Studerende vil møde underviseren i forskellige roller. Som forelæser, som den der sætter dialoger og debatter i gang på holdet, og som den, der udfordrer og stiller uddybende spørgsmål til det, den studerende siger eller gør. Uanset hvilken rolle underviseren indtager, har hun ansvar for at tilrettelægge en undervisning, der giver den studerende mulighed for at lære De studerendes rolle i psykiatrisk sygepleje Som studerende har man ansvar for at møde forberedt til lektionerne, deltage i dialoger og debatter på holdet. Der forventes, at man som studerende forholder sig reflekterende til sin egen læring, og at man indgår i et forpligtende samarbejde med medstuderende og underviserne Pensum i psykiatrisk sygepleje 13. Sygdomslære i psykiatri/psykopatologi 1 ECTS 17

18 13.1 Målet med undervisningen i psykiatri/psykopatologi er, at den studerende Viden - Har viden om kundskabsgrundlaget for udvalgte psykiske sygdomme. - Har forståelse for symptomernes betydning for diagnosticering. - Har indblik i fagets arbejdsmetoder - Kan redegøre for karakteristika i forhold til udvalgte psykiske sygdomme - Har forståelse for psykopatologiens bidrag til at kunne observere psykopatologiske symptomer hos patienter/borgere med psykisk sygdom og eller udsatte grupper Færdigheder - Kan anvende sin viden om og forståelse for videngrundlaget for udvalgte psykiske sygdomme med henblik på at kunne vurdere, handle og dokumentere sin kliniske beslutningstagning. - Kan anvende sin viden om- og forståelse for psykopatologiens bidrag til at kunne observere psykopatologiske symptomer hos patienter/borgere med psykisk sygdom eller udsatte grupper for at kunne vurdere, handle og dokumentere sin kliniske beslutningstagning. Kompetencer - Kan medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer knyttet hertil Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter for psykiatri/psykopatologi Undervisningen tilrettelægges samordnet med sygeplejefaget og farmakologi i løbet af 2 teoriuger. I kategori 1 vil der være undervisning i klassen. I kategori 2 vil der være studieaktiviteter, som underviseren har defineret - ofte i mindre grupper. I kategori 3 ligger egen forberedelse til undervisningen Underviserens rolle i psykiatri/psykopatologi. Studerende vil møde underviseren i forskellige roller. Som forelæser, som den der sætter dialoger og debatter i gang på holdet, og som den, der udfordrer og stiller uddybende spørgsmål til det, den studerende siger eller gør. Uanset hvilken rolle underviseren indtager, har hun ansvar for at tilrettelægge en undervisning, der giver den studerende mulighed for at lære De studerendes rolle i psykiatri/psykopatologi Som studerende har man ansvar for at møde forberedt til lektionerne, samt deltage i dialoger og debatter på holdet. Det forventes, at man som studerende forholder sig reflekterende til sin egen læring, og at man indgår i et forpligtende samarbejde med medstuderende og underviserne Pensum psykopatologi 14. Farmakologi 1 ECTS 14.1 Målet med undervisningen i farmakologi er, at den studerende opnår: Viden - Kan redegøre for udvalgte farmakologiske behandlingsformer - Kan redegøre for viden om farmakokinetik og farmakodynamik og dele af den specielle farmakologi. - Kan redegøre for det juridiske ansvar og kompetence, der er forbundet med sygeplejerskens dispense- 18

19 ring og administration af medicin til patenter med psykiske lidelser Færdigheder - Kan anvende digitale medier med henblik på at indhente relevante informationer til planlægning af medicinadministration. - Kan anvende metoder, procedurer og redskaber til dispensering og administration af medicin i forhold til medicinering af mennesker med psykiske lidelser, herunder beherske medicinregning. - Kan anvende Kompetencer - Kan identificere egne læringsbehov i relation til farmakologi og medicinhåndtering, herunder medicinregning. - Med stigende selvstændighed kan varetage de opgaver der knytter sig til faget farmakologi og dispensering og administration af medicin til patienter med psykiske lidelser. - Kan tage ansvar for patientsikkerhed i varetagelsen af dispensering og administration af medicin Tilrettelæggelsesformer og tilknyttede læringsaktiviteter for farmakologi Undervisningen er tilrettelagt som dialogbaseret undervisning og vejledning i forhold til; dispensering og administration af medicin til mennesker med psykiske lidelser, sygeplejerskens juridiske ansvar og kompetence, psykofarmaka, laksantia og antidiabetika. Der veksles mellem faglige oplæg og vejledning i forhold til anvendelse af den systematiske arbejdsmetode og udarbejdelse af mindre opgaver (kategori 1). Den studerende skal forberede sig til undervisningen ved at læse pensum og indsamle data fra klinikken til brug i undervisningen. Udvalgte præparater i forhold til fordøjelsesorganer og stofskifte og hormoner vil være selvstudier og fremgå af læseplanen (kategori 3). Den studerende udfører studieaktiviteter de anser som relevante for modulets indhold og deres kliniske undervisning (kategori 4). Farmakologisk viden og færdigheder i faget indgår i ekstern teoretisk prøve på modul 10 og intern klinisk prøve på modul 11. Pensum i prøverne omfatter pensum fra modul 7, 8, 10 og 11. Der er deltagelsespligt i faget farmakologi. De studerende skal dokumentere deres fremmøde i hver lektion i minimum 75 % af undervisningslektionerne. Såfremt de studerende ikke kan dokumentere minimum 75 % fremmøde, skal de studerende udfærdige en afløsningsopgave, hvor der efterfølgende gives en obligatorisk tilbagemelding. Det er således at uddannelsen først kan afsluttes når der foreligger dokumentation for deltagelse i minimum 75 % af lektionerne eller udfærdiget en afløsningsopgave i faget farmakologi på modul Underviserens rolle i farmakologi Underviserne formidler viden om farmakologi, sætter dialog og refleksioner i gang på holdet, udfordrer og stiller uddybende spørgsmål i relation til faget på baggrund af pensum, forskningsresultater og de studerendes kliniske erfaringer De studerendes rolle i farmakologi Det forventes at den studerende møder forberedt til lektionerne og deltager i dialoger på holdet. Den studerende forventes at forholde sig reflekterende til egen læring, og indgå i et forpligtende samarbejde med andre studiekammerater og underviserne Pensum i farmakologi 19