Billund Lufthavn A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billund Lufthavn A/S"

Transkript

1 C Billund Lufthavn A/S MILJØRAPPORT 2011 Billund September 2012

2 Indledning Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed. Det kræver for det første, at vi efterlever myndigheders krav og vilkår. Vilkårene er et resultat af miljøreguleringen af lufthavnen og har til formål at sikre, at lufthavnen kan drives på lokaliteten uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. For det andet kræver det, at lufthavnen går et skridt videre og til stadighed forsøger at opnå forbedringer på miljøområdet. Lufthavnen arbejder derfor for en stadig mere miljøvenlig og ansvarlig udvikling. Formålet med denne rapport er at gøre status. Går det den rigtige vej? Desuden er rapporten tænkt som en information til interessenter, internt såvel som eksternt. Rapporten, der omfatter data for perioden , redegør for: Lufthavnens miljøpolitik Trafikken til/fra lufthavnen Aktiviteter på miljøområdet Status på Mål og Handlingsplan Udvalgte miljødata og nøgletal Endelig nævnes kort aktiviteter og fokusområder på miljøområdet efter Store udsving i forbruget af brændstof Det rykker i brændstofforbruget og tegnepungen, når Kong Frost bider sig fast. Vintrene 2009/10 og 2010/11 var kolde. I perioder var der travlt med at holde lufthavnen fri for sne og is, så trafikken kunne afvikles sikkert og med så få forsinkelser som muligt. Det merarbejde, vinteren medførte, afspejles tydeligt i brændstofforbruget. Forbruget af brændstof til materiel og køretøjer (excl. shuttlebus) i I 2011 lå brændstofforbruget til materiel og køretøjer på samme niveau som i 2008 og 2009, trafikken taget i betragtning. Brændstofforbruget til GPUerne er de senere par år steget. Det hænger sammen med, at andelen af fly, der ikke parkerer ved bro, er steget. I 2011 blev den første eldrevne GPU med kabeloprul taget i brug, hvilket øger mulighederne for at anvende el- (solid state) frem for dieseldrevne (mobile) GPU er. Yderligere to solid state GPU er med kabeloprul er på vej. 2

3 Miljøpolitik Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed og stræber efter at være blandt de førende lufthavne, når det gælder miljømæssige løsninger. Lufthavnens miljøpolitik har følgende ordlyd: Vi vil - sammen med myndighederne - forudse forandringer og være parate til at tackle nye miljømæssige udfordringer Vi vil - sammen med flyselskaber og øvrige aktører i lufthavnen - skabe løbende forbedringer Vi vil aktivt arbejde for indførelse af ny teknologi og viden, således at påvirkninger af natur og omgivelser nedbringes/minimeres Vi vil åbent - både internt og eksternt - orientere om udviklingen i Billund Lufthavns påvirkning af miljøet Vi vil gennem oplysning og træning øge medarbejdernes miljøbevidsthed, således at miljømæssige hensyn vægtes højt i det daglige arbejde, både når det gælder indkøb, vand- og energiforbrug samt emissioner af støj, røg, partikler og lugt Plantning af energipil I april 2011 blev et areal på ca. 12 hektar tilplantet med energipil. Pilen plantedes med det formål at levere flis til varmeproduktion. På den måde kan vi være med til at sikre en mere bæredygtig varmeproduktion. Det er i øvrigt ikke den eneste gevinst, der er ved at plante pil. Det viser sig, at energipilen tiltrækker en type vildt, som harmonerer ganske godt med det at drive lufthavn. Større fugle (som udgør en risiko for kollision med fly) er ikke begejstrede for pilen, mens vildt generelt trives i den. Trafikudviklingen i Billund Lufthavn I 2011 satte lufthavnen ny passagerrekord. 2,7 millioner valgte at flyve til/fra lufthavnen, hvilket er en stigning på 5 % i forhold til året før. Antallet af operationer satte ikke ny rekord, da der er en tendens i retning af stadig større fly. Summen af starter og landinger steg dog med 1 % fra 2010 til Fragten havde endnu et godt år med aktiviteter på linje med året før. 3

4 Aktiviteter på miljøområdet i 2011 I april 2011 fik lufthavnen ny miljøgodkendelse, idet den gældende godkendelse fra 1999 var blevet revurderet og planlagte udvidelser godkendt (excl. støjdelen, som blev revurderet i 2007). I forlængelse heraf har lufthavnen arbejdet med at implementere nye vilkår. Som et led i lufthavnens medlemskab af Miljønetværk Syd laves mål og handlingsplan for miljøarbejdet for en 3-årig periode. Status ultimo 2011 fremgår af efterfølgende skema. Mål nr. Indsatsområde Mål Handling Status 1 Miljøgodkendelse Overholdelse af vilkår 2 Affald Mindske mængden af affald, der går til destruktion 3 Miljøuheld Minimere risiko for uheld 4 Beredskabsplan Sikre et beredskab, der kan begrænse utilsigtede hændelsers virkning Implementering af nye, reviderede vilkår. Analyse af affaldsflow samt optimering af affaldshåndteringen i terminalen. Sikre viden og erfaringsudveksling på området. Gennemgang af uheld (hvor, hvornår og hvorfor). Risikovurdering af miljøuheld på platformen. Vurdering af, om planen bør medtage andre emner. Godkendelse meddelt april Nye vilkår er ved at blive implementeret. Gennemført i Deltager bl.a. i Miljønetværk Syds erfagruppe for affald Ikke påbegyndt i 2011 (planlagt til 2012). Ikke påbegyndt i 2011 (planlagt til 2012). 5 Energi Reducere forbruget af energi ved anvendelse af Ground Power Units 6 Brændstof Reducere heateres energiforbrug 7 Energi Bidrage til produktionen af biobrændsel 8 Spildevand Begrænse transport i forbindelse med bortskaffelse af opsamlet de-icervæske 9 Vand til fly Sikre levering af vand til fly af en kvalitet, der lever op til IATAs anbefalinger Beredskabsplan opdateres. Fortsat fokus på at anvende el frem for dieseldrevne GPU, når det er muligt. Udvikle og anvende eldrevet GPU med kabeloprul. Udskiftning af dieseldrevne heatere til løsning med heating og cooling af fly med grundvand som medie. Pilotprojekt indgår i EUprojektet GSA. Dyrke energipil med afsætning til varmeværk. Undersøge mulighederne for at anvende energipil som rensefilter for opsamlet de-icervæske. Udskiftning af vandvogne. Gennemgang af arbejdsprocesser og indarbejdelse af rutiner for drift af ny vandvogn. Følges. Materielafdelingen har arbejdet med opgaven i Første model sat i drift primo Projekt startet op i 2. halvår Der er lavet beregninger af forventet energibesparelse. 12 hektar tilplantet med energipil i april Skitseprojekt for anvendelse af pil som rensefilter udført på konsulentbasis i Denne løsning er dog sat på stand by. Der arbejdes i stedet på anden løsning. Ny vandvogn fremstillet i Rutiner for drift lavet (klortilsætning + desinfektion af vogn). 4

5 Mål nr. Indsatsområde Mål Handling Status 10 Indkøb Sikre miljøhensyn ved indkøb 11 Miljøhensyn generelt Forankring af miljøarbejdet Udformning og implementering af grøn indkøbspolitik i samarbejde med relevante afdelinger. Øget opmærksomhed og bevidsthed omkring miljøforhold. Handling involverer ledelsen. Der er lavet en handlingsplan for bæredygtige indkøb for udvalgte produktgrupper. Emnet har været drøftet i ledergruppen (2010). Billund Lufthavns mål og handlingsplan på miljøområdet Status ved udgangen af 2011 er angivet. Der er endvidere sket følgende i 2011: Der er søgt om ny spildevandstilladelse. Del af gammel terminal er blevet nedrevet. Der er søgt og meddelt tillæg til godkendelse og VVM-screening for opførelse af ny hangar samt GAterminal i syd. Hydrantanlæg i syd er nedlagt. Der er gennemført skybrudssikring af bane og vitale anlæg på lufthavnen. Gennemgang af lufthavnens naturbeskyttede områder samt andre områder af naturmæssig værdi med henblik på at få lavet en samlet naturplejeplan for lufthavnen (samarbejde med kommunen). Der er kørt forsøg med at anvende sand som glatførebekæmpelse i stedet for, eller som et supplement til, kemisk glatførebekæmpelse. Deltagelse i et EU-projekt under The North Sea Region Programme Projektet forløber over tre år, er møntet på små og mellemstore lufthavne, og har til formål at udvikle strategier og løsninger til en mere øko-effektiv, bæredygtig og grøn regional luftfart. Der er i 2011 bl.a. set på emnerne flystøj og offentlig transport til/fra lufthavne. 5

6 Miljødata og nøgletal Den følgende tabel viser udvalgte miljødata samt nøgletal for perioden De udvalgte data udgør lufthavnens væsentligste resursetræk (energi og vand) samt miljøbelastning (affald, støj og luftemission). Desuden fremgår forbruget af midler til afisning af bane og fly, hvor et omfattende kontrolprogram skal sikre, at håndteringen af midlerne sker under hensyntagen til overflade- og grundvand. Overordnet set er aktivitetsniveauet i lufthavnen steget fra 2010 til 2011, uden at forbruget af resurser er steget tilsvarende. Nedgang i energiforbruget skyldes altovervejende forskelle i behov for vinterbekæmpelse de to år imellem og at en del af den gamle terminal blev revet ned i Parameter Enhed Ændring 2010 til 2011 Trafik Passagerer 1000 stk % Starter og landinger % Luftfragt 1000 tons % Energi Brændstof (diesel og benzin) liter % El mwh % Varme * 1 ) mwh % Energiforbrug i alt * 2 ) GJ % Energiforbrug pr. operation MJ % Energiforbrug pr. passager MJ % Luft CO2-udledning * 3 ) tons * 5 ) Vand m % Vandforbrug pr. passager liter 10,6 10,8 9,2 9,2 10,7 9,4-12 % Affald Affaldsmængde produceret tons * 6 ) -5 % Andel til genbrug % Affaldsmængde bortskaffet pr. passager kilo 0,30 0,28 0,26 0,27 0,30 0,27-10 % Støj TDENL-Billund db 131,3 132,1 131,5 130,6 131,5 131,4 TDENL-Total db 136,5 136,2 135,1 134,4 135,3 135,0 Kontrolværdi, TDENL-Billund (max. tilladte) db 139,4 135,7 135,7 135,7 135,7 135,7 Kontrolværdi, TDENL-Total (max. tilladte) db 144,1 138,9 138,9 138,9 138,9 138,9 6

7 Afisningsmidler/glatførebekæmpelse * 4 ) 2005/ / / / / / 11 Afisning af bane, rulleveje, apron m.v. (solid) tons Afisning af bane, rulleveje, apron m.v. (liquid) 1000 l Flyafisning (anti-icing) 1000 l Flyafisning (de-icing) 1000 l * 1 ) Energi til varmeproduktion (fjernvarme, naturgas, olie) * 2 ) Brændstof, el og energi til varme omregnet til samme energienhed * 3 ) Som følge af lufthavnens energiforbrug * 4 ) Til afisning af bane m.v. anvendes formiatholdige produkter. Til afisning af fly anvendes glycol. * 5 ) Emissionsfaktorer til beregningen ikke tilgængelige i marts * 6 ) Excl. nedrivning af gammel terminal i 2011 Oversigt over trafikken i lufthavnen samt udvalgte miljødata og nøgletal for perioden Brændstofforbruget var ekstremt højt i 2011, hvilket hænger sammen med, at vintrene 2009/10 og 2010/11 var hårde og derfor krævede, at der blev brugt resurser på snerydning og glatførebekæmpelse. For 2011 som helhed var forbruget igen normaliseret. Lufthavnens strømforbrug i 2011 lå en anelse under forbruget året før. Lufthavnens grundforbrug af el udgør en relativ stor andel af det samlede forbrug (2/3), og forbruget er derfor ret upåvirket af trafikintensiteten. Generelt er forbruget uændret i nord, mens det i syd er faldet fra 2010 til Langt hovedparten af strømforbruget finder sted i nord. Banelyset udgør cirka 4 % af det samlede forbrug. Strømforbruget i kwh i 2010 og 2011 fordelt på områder (incl. lejere). Forbruget af varme (fjernvarme, naturgas, olie) er faldet de senere år. Senest har nedrivningen af del af den gamle terminal været årsag til, at denne tendens fortsætter. Det er interessant at se på lufthavnens samlede energiforbrug (omregnet til megajoule), idet der arbejdes på at omlægge til mere energieffektive processer. Siden 2003 er det samlede energiforbrug faldet med 1/3. 7

8 Udledningen af kuldioxid til luften (som et resultat af lufthavnens forbrug af energi) er beregnet. Lufthavnens CO 2 -bidrag i ligger markant under de foregående år, hvilket primært skyldes ibrugtagning af fliskedel på det lokale fjernvarmeværk. CO 2 -bidraget fra fjernvarmeproduktionen er omtrent halveret efter, at værket er begyndt at fyre med flis. Vandforbruget var uforklarligt stort i I 2011 faldt forbruget til et mere normalt niveau. Der håndteres store mængder affald på lufthavnen, primært fra lufthavnens egne aktiviteter, men også fra eksterne virksomheder hjemmehørende på lufthavnen. Den mængde affald, der bortskaffes årligt, varierer meget, hvilket har forskellige forklaringer. I 2010 og 2011 blev der indsamlet markant mere affald end i de foregående år. Medvirkende forklaringer er en gennemgribende oprydning i og begyndende nedrivning af den gamle terminal i syd, mere affaldshåndtering for eksterne virksomheder samt flere passagerer. Støjbelastningen fra landende og lettende fly har generelt været for nedadgående, da flyene bliver stadig mere støjsvage. I 2010 og 2011 har trafikken imidlertid været spredt mere over døgnet end de foregående år, og da fly, der opererer i aften- og især i nattetimerne vægter mere i støjregnskabet, slår dette igennem ved den beregnede støjbelastning. Derfor ligger støjbelastningen i 2010 og 2011 på et højere niveau end 2008, trods færre operationer. Støjbelastningen har i alle årene ligget under det af myndigheden fastsatte maksimalt tilladte niveau. Bedre glatførebekæmpelse med færre resurser? Mulighederne for at optimere glatførebekæmpelsen ved at sikre høj friktion på bane, rulleveje m.v. med et minimum af maskinelt arbejde og forbrug af tømidler vurderes løbende. Der har i 2011 bl.a. været arbejdet med følgende: Anvendelse af sand (i stedet for tømidler) på dele af apron samt interne kørselsveje. Muligheden for at lave snevolde langs banen som hindring mod snefygning på tværs af banen (nedsætter behovet for snerydning). Vurdering af resurser og afledte effekter ved de forskellige tiltag (eksempelvis, hvornår er det optimalt at feje baner frem for at bruge tømidler?). Undersøgelse af teknologi til spredning af tømidler (bedre teknologi til optimering af glatførebekæmpelse). 8

9 Kommende opgaver og fokusområder Der ligger en række konkrete opgaver på miljøområdet (jf. handlingsplanen), herunder: Revurdering af lufthavnens miljøgodkendelse samt implementering af nye vilkår (bl.a. skal nyt overvågningsprogram for overflade- og grundvand sættes i drift samt program til opgørelse af luftemissioner fra flytrafikken implementeres) Flyventilation (heating/cooling af fly) Målinger af støj fra flytrafikken Affald (optimering af affaldshåndteringen i terminalen samt bortskaffelse) Miljøuheld og beredskabsplan (plan opdateres) Anvendelse af GPU (el frem for diesel) Udarbejdelse af samlet naturplejeplan for lufthavnen. Hensynet til flyvesikkerhed (birdstrikes) indarbejdes. Udbygning af grundvandskøleanlæg til også at omfatte opvarmning (forundersøgelse af muligheder) Opfølgning på handlingsplan for bæredygtige indkøb (udvalgte produktgrupper) Forankring af miljøarbejdet Der er desuden en del projekter (igangværende og kommende), som i et eller andet omfang vil involvere miljøafdelingen: Nye byggeprojekter Ombygning af terminalen i nord Nedbrydning af gamle terminal I 2011 blev dele af den gamle terminal i syd nedrevet med det formål at gøre plads til ny hangar samt havnekontor. Hele tons affald blev det til. Heraf kunne 94 % genanvendes, 5 % gik til forbrænding, mens knap 1 % måtte deponeres på kontrolleret losseplads. 5% 1% Genanvendelse Forbrænding Kontrolleret losseplads 94% tons affald blev bortskaffet i forbindelse med nedbrydning af del af den gamle terminal. En del af bygningen (1500 tons beton) er blevet knust og indlejret i interne veje i forbindelse med udvidelse af parkeringsområdet. 9

10 Der er penge i skidtet Det kan betale sig at sortere affald rigtigt. Og at gøre det rigtigt første gang, dvs. sortere ved kilden. En del genanvendeligt affald er en indtægt, mens andet stadig er en udgift. Bortskaffelse af genanvendeligt affald Figuren viser de enkelte affaldsfraktioners andel både mht. mængde og økonomi (indtægt eller udgift). F.eks. udgjorde papir den største fraktion mængdemæssigt, mens vi fik den største indtægt for salg af jern, og afhændelse af madaffald medførte den største udgift. Dyrest er det at afhænde affald til deponi eller til specialbehandling (farligt affald). Selv om de to fraktioner kun udgjorde 1 % af den samlede affaldsmængde i 2011, lå udgiften på hele 13 % af de samlede udgifter til affaldshåndtering. 10

11 Miljøhensyn i rengøringen er meget mere end miljømærkede produkter I lufthavnens rengøringsafdeling har der gennem flere år været arbejdet med at indarbejde miljøhensyn i dagligdagen. På mange områder matcher afdelingen de kriterier, der gælder for at opnå en miljøcertificering på området, den såkaldte Svanemærkning af rengøringstjenester. Der sker altid en grundig vurdering, evt. test, før indkøb af nye produkter i rengøringsafdelingen. Ved vurdering af nye produkter vurderes både mængde og miljøbelastning i forhold til anvendelsen af produktet. Der fokuseres også på sikring af korrekt doseringsmængde. Det tilstræbes, at så mange produkter som muligt kan leve op til kravene i Svanemærkning af rengøringstjenester. Andelen af svanemærkede produkter vil udgøre ca. 60 % i Det samlede forbrug af kemikalier til rengøring og tøjvask har de sidste to år ligget væsentlig under forbruget i 2009 (reduceret med ca. 25 %). Specielt har ændringen i brugen af wc-rens været årsag til faldet. I starten af 2010 ændredes anvendelsen, i samarbejde med vores leverandør, fra daglig til ugentlig anvendelse. En ændring, som har gavnet både miljøet (spildevandsbelastningen) og økonomien (40 % besparelse). Fordeling af forbruget af kemikalier til rengøring af bygninger og fly samt tøjvask i (i liter). Et andet forhold, som viser vigtigheden af at holde øje med forbruget, er forbruget af håndsæbe et godt eksempel på. Forbruget heraf fordobledes omtrent fra 2009 til Producenten valgte i foråret 2010 at udskifte refill en til anden type (den nye type var lavet således, at den pumpede mere pr. tryk og der forekom stort spild, idet refillen ikke kunne tømmes helt inden udskiftning). Medio 2011 valgte vi derfor at udskifte sæbedispenseren (refill en) og gik samtidig over til en skumsæbe. Referencer: Miljønetværk Syd - EcoMotion - Green Sustainable Airports

Billund Lufthavn A/S

Billund Lufthavn A/S C Billund Lufthavn A/S MILJØRAPPORT 21 Billund September 211 Indledning Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed. Det kræver, at vi opfylder de krav og vilkår, som myndighederne

Læs mere

Billund Lufthavn A/S

Billund Lufthavn A/S C Billund Lufthavn A/S MILJØREDEGØRELSE 28-29 Resumé Billund September 21 Ledelsens beretning Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed. Det fordrer, at vi ikke alene opfylder

Læs mere

Billund Lufthavn A/S

Billund Lufthavn A/S C Billund Lufthavn A/S MILJØRAPPORT 28 Billund September 29 Indledning Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed. Det fordrer, at vi ikke alene opfylder de krav og vilkår, som

Læs mere

Billund Lufthavn A/S. Miljøredegørelse for Resume

Billund Lufthavn A/S. Miljøredegørelse for Resume Billund Lufthavn A/S Miljøredegørelse for 26 Resume Billund Lufthavn har som virksomhedsmedlem i Mijønetværk Ribe Amt afleveret miljøredegørelse for 4. gang. Miljøarbejdet har passeret etableringsfasen

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Billund Lufthavn A/S Miljøredegørelse 2013-2014

Billund Lufthavn A/S Miljøredegørelse 2013-2014 1 Billund Lufthavn A/S Miljøredegørelse 2013-2014 Udarbejdet af Susanne Røndbjerg Godkendt af Anders Nielsen April 2015 Revision 1 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 2 Stamoplysninger... 6 3 Ledelsens

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Supplement 2015 CSR. redegørelse

Supplement 2015 CSR. redegørelse CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2014-31. maj 2015 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2012 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2012 oplevet et mindre fald i mængder og besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2011 Indledning Allerød Genbrugsplads har fra 2010 til 2011, igen oplevet en stigning i affaldsmængder og besøg, efter et fald i perioden 2009-2010. Kommentarer og

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Billund Lufthavn A/S MILJØREDEGØRELSE Resume

Billund Lufthavn A/S MILJØREDEGØRELSE Resume Billund Lufthavn A/S MILJØREDEGØRELSE 2006-2007 Resume Billund August 2008 1 Ledelsens beretning Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed. Det fordrer, at vi ikke alene opfylder

Læs mere

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Supplement CSR. redegørelse

Supplement CSR. redegørelse Supplement 2015-16 CSR redegørelse Supplement 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger.

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger CO2 opgørelse 2010 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er en revideret udgave af den allerede fremsendte CO2 opgørelse for 2010. Det skyldes at Frederikssund Kommune ikke har

Læs mere

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Forsvarsministeriets miljø- og energipolitik

Forsvarsministeriets miljø- og energipolitik Forsvarsministeriets miljø- og energipolitik Januar 2018 1/6 1. Formål Forsvarsministeriets miljø- og energipolitik opstiller de overordnede mål og rammer for koncernens indsats på klima-, energi-, miljø-

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Billund Lufthavn A/S. Miljøredegørelse 2008-2009

Billund Lufthavn A/S. Miljøredegørelse 2008-2009 Billund Lufthavn A/S Miljøredegørelse 2008-2009 Billund September 2010 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Basisoplysninger... 3 Ledelsens beretning... 5 Billund Lufthavns anlæg og aktiviteter... 5 Miljøstyring

Læs mere

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt. Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget

Læs mere

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Billund Lufthavn A/S

Billund Lufthavn A/S C Billund Lufthavn A/S MILJØRAPPORT 212 Billund August 213 Indledning Billund Lufthavn ønsker at arbejde proaktivt med miljøforhold. Det kræver for det første, at vi efterlever myndigheders krav og vilkår.

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) ISO-rapport 215/16 Kopi af certifikat (ISO 141:24) Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse

Læs mere

Notat. De væsentligste tal og konklusioner fra Grønt Regnskab Modtager(e): MBU

Notat. De væsentligste tal og konklusioner fra Grønt Regnskab Modtager(e): MBU Notat Modtager(e): MBU De væsentligste tal og konklusioner fra Grønt Regnskab 2018 Dato: 28. marts 2019 Sags nr.: 09.00.00-K07-1-19 Sagsbehandler: MZW Herunder udfoldes de væsentligste tal og konklusioner

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017 Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune, 2018 Indhold KLIMAREGNSKAB... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Elforbrug Data... 3 Behandling... 5 Beregninger...

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Årlig Statusrapport 2012

Årlig Statusrapport 2012 Årlig Statusrapport 2012 Vattenfall Vindkraft A/S 09 september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for Vattenfall...1 4. Forbrug...3

Læs mere

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008 Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger CO2 opgørelse 2009 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse er udgangspunktet for de besparelser kommunen har forpligtet sig til da den blev klimakommunen. Opgørelsen er efter aftale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det

Læs mere

Grønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 217 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Grønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed

Grønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed Grønt Regnskab, 2016 CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed Juni, 2017 Indledning Herning Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om reduktion af CO 2 i kommunen som

Læs mere

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2) Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016 CO2 2015 (inkl. opdateret 2014) og Klimatiltag 2016 Gribskov Kommune 1 CO2 2015 og Klimatiltag 2016 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2015...3 2.1 Afgrænsning...3 2.2 Ændring

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2011. 1 Indhold Forside... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling... 4 Beregninger... 5 Resultater...

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2008 Indledning Den 1. juli 2008 overtog Nordforbrænding formelt driftsansvaret for Rudersdal Kommunes Genbrugsplads Blokken,

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2012 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2012. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Miljøberetning 2012 Indledning Besøgstal og mængder er for Bakkegårdsvej og Højvangens vedkommende faldet en smule i 2012, efter en mindre

Læs mere

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere