Indholdsfortegnelse Side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Side"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Krisestyringsorganiseringen Indledning Opgaver Organisering og ledelse af regionens sundhedsberedskab Aktivering af regionens sundhedsberedskab Informationshåndtering Koordination og samarbejde Krisekommunikation 9 2. Indsatsplaner, instrukser og actioncard Præhospital plan og sygehusberedskabsplaner CBRNE beredskab (herunder smitsomme sygdomme) Kriseterapeutisk beredskab Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, 19 utensilier, forbindsstoffer mv.) 2.5 Primære sundhedstjeneste og praksissektoren Appendiks Uddannelse Øvelse Evaluering Risiko og sårbarhedsanalyse, herunder 24 konsekvensanalyse 3.5 Ansvarsoversigt 27 Bilag 1. Præhospital indsatsplan 28 2

3 1. Krisestyringsorganisation 1.0 Indledning Denne beredskabsplan er en kombineret beredskabsplan, sundhedsberedskabsplan og præhospital plan for Region Syddanmark. Sundhedsberedskabet er en del af den civile sektors beredskab og det samlede nationale beredskab. Sundhedsberedskabsplanlægningen er en del af den samlede sundhedsplanlægning. Region Syddanmarks Sundhedsberedskabsplan er derfor en del af den samlede Sundhedsplan. Planlægningen bygger på nationale sikkerheds og beredskabsmæssige trusselsvurderinger samt lokale risiko og sårbarhedsvurderinger. Den tager udgangspunkt i det daglige beredskab, og sikrer en fleksibel tilpasning til større hændelser og ulykker, herunder krig og terror. Ved større hændelser, der kan involvere en eller flere politikredse, eller hele landet, kan der i politikredsen nedsættes en lokal beredskabsstab, hvor sundhedsvæsenet/regionen er repræsenteret. På nationalt niveau nedsættes den Nationale Operative Stab (NOST), hvor Sundhedsstyrelsen er repræsenteret. Formålet med planen er, at regionen skal kunne håndtere ekstraordinære hændelser, med mange syge og tilskadekomne eller potentielt syge og tilskadekomne, samt at regionen i videst mulig omfang skal kunne opretholde normale funktioner under forskellige former for forsyningssvigt. Sundhedsberedskabet omfatter sygehusberedskabet, herunder det præhospitale beredskab, lægemiddelberedskabet, samt beredskabet i primærsektoren. Desuden omfatter planen håndtering af CBRNE hændelser samt kriseterapeutisk beredskab. Beredskabsplanen gælder overordnet for Region Syddanmark. For de dele af regionen, hvor lokal beredskabsplanlægning er relevant: sygehusenhederne, AMK vagtcentralen mv. udarbejdes der delplaner. Beredskabsplanen er udarbejdet ud fra de almindelige beredskabsprincipper om Sektoransvar, der indebærer, at den myndighed, der i det daglige har ansvaret for området, også i den ekstraordinære situation har ansvaret, samt Lighedsprincippet, der indebærer, at myndigheden anvender samme organisation i en ekstraordinær situation som til daglig, og endelig Nærhedsprincippet, der indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt Beredskabsplanen beskriver ledelse, aktivering, informationshåndtering, koordination og samarbejde, krisekommunikation, uddannelse og øvelser, samt evalueringsprincipper. 3

4 Beredskabsplanen revideres efter behov, dog mindst en gang i hver valgperiode. 1.1 Opgaver Ud fra en risiko og sårbarhedsanalyse er der en række scenarier som skal kunne håndteres. Dette er bl.a. håndtering af et større antal tilskadekomne på et skadested, modtagelse af et større antal patienter som følge af større hændelser, håndtering af hændelser, der medfører strømafbrydelse, afbrydelse af forsyninger af medicinske gasser, lægemidler, utensilier mv., evakuering af institutioner/sygehuse som følge af brand, oversvømmelse (skybrud), terrortrussel mv Konventionelle hændelser Konventionelle hændelser omfatter hændelser, der medfører fysisk tilskadekomst (traumer) af en eller mange personer (tog fly bil og andre trafikulykker, samt sammenstyrtninger mv.). Sundhedsvæsenet skal kunne håndtere sådanne hændelser, både præhospitalt og på sygehusene. Patienterne skal allerede på skadestedet vurderes, behandles og visiteres, således at de patienter med størst behov for behandling prioriteres først, og sendes til de relevante sygehuse, og der skal desuden ske en fordeling af patienter, således at de enkelte sygehuse belastes mindst muligt CBRNE hændelser CBRNE beredskabet er den del af sundhedsberedskabet, der skal begrænse og afhjælpe hændelser med kemikalier, biologiske agentia, radiologisk eller nukleart materiale. Der skal være planlagt for præhospital håndtering, rensning, adgangsveje til sygehuset, modtagelse på sygehuset og beskyttelsesudstyr. Der kan både være tale om situationer, hvor der er et konkret skadested eller ved terror et gerningssted, og situationer, hvor der ikke er et skadested/gerningssted. Situationer, hvor personer klart udviser symptomer på sygdom, håndteres primært af sundhedsvæsenet. Situationer, hvor en række personer på et skadested er mistænkt for at være smittede eller eksponerede, men hvor de endnu ikke er blevet syge, håndteres primært af embedslæge og politi. I modsætning til konventionelle hændelser kan det ofte være en fordel at holde disse forurenede, smittede eller mistænkt smittede samlet på et eller få steder C beredskab: Står for kemisk beredskab vedrørende toksiske industrikemikalier, kemiske kampstoffer, og andre (faste, flydende og luftformige) kemiske stoffer, som i den konkrete situation, er til umiddelbar fare for omgivelserne. Eksplosive stoffer og brandstiftende kemikalier hører også (i Danmark) under kemisk beredskab. 4

5 B beredskab: Står for biologisk beredskab og vedrører smitsomme og andre overførbare sygdomme, samt biologiske kampstoffer og våbengjort biologisk materiale f.eks. bakterier, virus og toksiner. R beredskab: Står for radiologisk beredskab og vedrører ikke nukleare radioaktive kilder, tilvirket til industri, forskningsmæssig, medicinsk eller lignende anvendelse. Håndtering af de radiologiske aspekter af såkaldte dirty bombs, dvs. bomber som indeholder både eksplosive stoffer og radioaktivt materiale, indgår også i det radiologiske beredskab. N beredskab: Står for nukleart beredskab og vedrører nukleare anlæg f.eks. atomkraftværker, forsøgsreaktorer, nukleart drevne skibe og satellitter samt anvendelse af nukleare våben i fredstid. E beredskab: E står for Eksplosive. Ofte vil disse hændelser være lig med en konventionel hændelse, men der kan også være tale om en kombination med noget kemisk, biologisk eller radioaktivt Andre hændelser Hændelser der medfører strømafbrydelse, herunder IT nedbrud, afbrydelse af varme, ventilation og vand, samt forsyninger af medicinske gasser, lægemidler, utensilier mv. Hændelser som kan føre til evakuering af dele af eller hele institutioner/sygehuse, som følge af brand, oversvømmelse(skybrud), terrortrussel mv. 1.2 Organisering og ledelse Regionens krisestyringsstab har det overordnede ansvar i forbindelse med en større hændelse. I dagligdagen er dette ansvar uddelegeret til AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter), som er beliggende sammen med vagtcentralen for præhospital indsats i regionens AMK Vagtcentral på Odense Universitetshospitals matrikel. AMK har den operative ledelse af sundhedsberedskabet. Ved meget store, komplekse og længerevarende hændelser, som fx en alvorlig pandemi, vil direktionen/krisestyringsstaben i Region Syddanmark, eller en af direktionen udpeget leder/styregruppe, lede og koordinere regionens indsats. Direktionen kan i en ekstraordinær situation indkaldes jf. actioncard på AMKvagtcentralen og råds og direktionssekretariatet. Ved større hændelser er det AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter), der koordinerer den samlede indsats i regionen, herunder koordinationen med 5

6 praksissektoren og kommunerne. AMK er døgnbemandet med AMK operatør, som er til stede og en læge der er på tilkald. AMK er elektronisk forbundet med sygehuse: OUH, Svendborg, Vejle, Kolding, Åbenrå og Esbjerg. AMK kan alarmere de sygehuse, der er nødvendige, for at kunne håndtere en større hændelse. AMK rekvirerer kriseterapeutisk assistance, udrykningshold m.m. og koordinerer indsatsen med politi, embedslæge og andre samarbejdspartnere. AMK har oversigt over hvilke ressourcer, der findes på sygehusene (afdelinger, respiratorer, rensefaciliteter m.m.) og tager om nødvendigt også kontakt til andre regioner. AMK kommunikerer med Indsatsleder Sundhed (ISL SUND) også kaldet KOOL (Koordinerende Læge) på skadestedet, via SINE. Ved mistanke om biologiske hændelser, tilknyttes en infektionsmediciner/mikrobiolog til AMK. På hver sygehusenhed nedsættes en beredskabskomite, der er ledelsesmæssigt forankret i sygehusledelsen. Beredskabskomiteen har ansvar for udarbejdelse af Sygehusenhedens beredskabsplan. Ved en aktuel og konkret hændelse organiserer sygehuset sig med en beredskabsstab, som har ansvar for håndtering af den ekstraordinære situation på sygehuset. Afhængig af hændelsen vil det operative ansvar være uddelegeret til en beredskabsleder (en læge) eller en vagthavende fra teknisk afdeling. Disse refererer til beredskabsstaben, som igen refererer til sygehusledelsen. 1.3 Aktivering og drift af regionens sundhedsberedskab AMK Vagtcentralen får melding fra politiets central om hændelser med relevans for sundhedsvæsenet, hvad enten det drejer sig om akut sygdom eller tilskadekomst af en enkelt borger, eller om det drejer sig om en hændelse med mange syge eller tilskadekomne. Meldingen fra går oftest til den sundhedsfaglige visitator, som vurderer, om AMK skal iværksættes. Ved melding om 5 eller flere tilskadekomne iværksættes AMK. AMK kan desuden iværksættes af en ambulancelæge eller ambulanceleder, hvis det skønnes nødvendigt, f.eks. hvis patienterne skal fordeles på 2 eller flere sygehuse. AMK aktiveres ligeledes, hvis der er behov for at koordinere sundhedsberedskabet i Region Syddanmark med andre regioner eller nationalt. AMK er Sundhedsstyrelsens indgang til det regionale sundhedsberedskab, som kan aktiveres på baggrund af en melding fra Sundhedsstyrelsen. AMK kan desuden aktiveres på foranledning af et sygehus, hvis man lokalt skønner et behov for at blive aflastet, fx ved ophobning af patienter uden at AMK har været involveret, eller ved evakuering af et sygehus i forbindelse med brand 6

7 og andet, eller ved større tekniske nedbrud der gør at der ikke kan modtages det sædvanlige antal patienter. I disse tilfælde skal sygehusene kontakte AMK. Ved mistanke om en CBRNE hændelse kan AMK aktiveres på baggrund af en meddelelse fra embedslæge/sundhedsstyrelse, politiet eller redningsberedskabet. AMK kan, på anmodning fra ISL SUND, politiet, en psykiatrisk afdeling, en kommune eller andre, aktivere kriseterapeutiske beredskab AMK skal sætte de præhospitale enheder og alle sygehusene i regionen i stand til at virke som én samlet enhed til håndtering, akut behandling og modtagelse af tilskadekomne og psykisk påvirkede fra større hændelser. Kommunerne aktiveres via kommunens døgndækkende telefonnummer Praksissektoren aktiveres i dagtiden ved at kontakte praksisafdelingen i Regionshuset. I vagttiden kontaktes vagtlægeordningen 1.4 Informationshåndtering AMK samler informationer og skaber sig det samlede overblik, ud fra informationer fra, ISL SUND, sygehuse, embedslæge/sundhedsstyrelse, KSN mv. Alle informationer logges i AMK. AMK refererer til Direktionen (Krisestaben) i Region Syddanmark og AMK informerer i nødvendigt omfang direktionen. Sygehusenes beredskabsstabe samler og koordinerer informationerne internt i sygehuset. Ekstern kommunikation skal koordineres med regionens beredskabsstab (AMK). 1.5 Koordinering og samarbejde AMK koordinerer regionens beredskab. AMK fordeler patienter fra indsatsområde til regionens sygehuse og har aftale med de øvrige regioner om at fordele patienter uden for regionen. Regionen har aftaler med politiet om at Fyns politi som repræsentant for de 3 politikredse i Region Syddanmark, sender 1 2 medarbejdere ind til AMK, når denne er aktiveret, med henblik på at få patienter fra et katastrofeområde registreret. Der er ligeledes aftaler med politiet i forbindelse med oprettelse af karantænecentrene ved Fighter Wing Skrydstrup, Rye Kaserne, og Oksbøllejren. Der er aftale om, at politikredsene i forbindelse med større arrangementer medvirker til, at regionen får tilsendt risikovurdering og beredskabsplan fra arrangørerne. 7

8 Der er aftale med JRCC om procedure vedrørende alarmering og kommunikation med forsvarets redningshelikoptere. Regionen har aftaler med de 22 kommuner. Alle kommuner har et døgndækkende telefonnummer, som kan anvendes til at aktivere kommunernes sundhedsberedskab. Der foreligger aftale med kommunerne om, at de har forberedt en eller flere lokaliteter, der kan anvendes som psykosocialt støttecenter. Det er regionens ansvar at der etableres kriseterapeutisk assistance i forbindelse med større hændelser. Kommunerne kan dog etablere kriseterapeutisk assistance ved mindre hændelser i egne institutioner, hvis ansatte/beboere/elever måtte have behov. Hvis kommunen ikke selv har ressourcer kan regionen, via AMK, kontaktes med henblik på assistance, og vil i denne situation være den koordinerende. Der er ligeledes aftale om, at kommunerne kan modtage ekstraordinært udskrevne patienter. Det er kommunens ansvar at rekvirere de nødvendige værnemidler i forbindelse med CBRNE hændelser, men ved akut mangel kan kommunen henvende sig til AMK. Der foreligger aftale om at de praktiserende læger foretager massevaccination. Det aftales mellem regionen og kommunerne, i tilfælde af en større hændelse, at tildele AMK en kommunikations og koordinationsfunktion i forhold til hele sundhedssektoren, således at den primære sundhedstjeneste ubesværet kan aktiveres. Præhospital indsats er en regional opgave forankret i sundhedsstaben Øer Ikke landfaste øer udgør en speciel præhospital og beredskabsmæssig problemstilling, hvor indsatspersonale må overføres med båd/helikopter. Specielle forhold omkring indsats på øer uden broforbindelse er beskrevet i disponeringsmanualen i AMK Vagtcentralen (førstehjælpsgrupper, helikopterlandingspladser, færgeforbindelser mv.) Regionen tilbyder mindre øer uden broforbindelse at finansiere frivillige førstehjælperordninger. Der er lavet en beredskabsplan for Ærø om præhospital indsats/sygehusindsats ved større hændelser. Centralt for indsatsen i en beredskabssituation på Ærø er, at det vagthavende personale på Ærø Sygehus er i dialog med AMK om behovet for at tilføre resurser til Ærø i en beredskabssituation. Der er lavet en indsatsplan for, hvad der skal foretages, hvis Langeland transportmæssigt bliver afskåret for omverdenen f. eks. i en orkansituation. 8

9 1.6 Krisekommunikation AMK kontakter den centrale kommunikationsafdeling i regionen, og informationen koordineres med politiet. AMK/Region koordinerer ekstern kommunikation med sygehusene og med relevante kommuner. Ved større hændelser orienterer AMK vagtcentralen om hændelsens forløb til: Regionsrådsformanden, regionsrådsnæstformanden, regionsdirektøren, direktørerne på sundheds og psykiatriområdet, somatik og psykiatrisygehusledelserne, præhospital leder samt de somatiske og psykiatriske sygehuse, som AMK har direkte kontakt med samt kommunikationsafdelingen. 2. Indsatsplaner, instrukser og actioncards 2.1. Præhospital plan og sygehusberedskabsplaner Den præhospitale indsats er indsatsen uden for sygehuset over for akut syge, tilskadekomne og fødende. Indsatsen har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Den præhospitale indsats omfatter alle de aktiviteter, der i den præhospitale fase iværksættes ved akut sygdom eller ulykkestilfælde. Det være sig alarmering, førstehjælp, behandling på skadestedet, transport til behandlingssted, behandling/overvågning under transporten samt overlevering til sygehuset. Sundhedsberedskabet er sundhedsvæsnets evne til at udvide og omstille sin behandlings og plejekapacitet ud over det daglige beredskab. Det præhospitale ved større hændelser baserer sig på det daglige beredskab. Både den daglige præhospitale indsats og indsatsen ved større sundhedsberedskabshændelser koordineres af AMK vagtcentralen. Det daglige præhospitale beredskab pr. 1. juni 2011 består af: 59 ambulanceberedskaber bemandet med ambulancebehandler og ambulanceassistent 7 døgnbemandede akutbiler bemandet med paramediciner (Fåborg, Rudkøbing, Grindsted, Rødding, Skærbæk, Haderslev og Sønderborg) 5 døgnbemandede akutlægebiler (Odense, Svendborg, Kolding, Esbjerg og Åbenrå), en deldøgnsakutlægebil i Sønderborg, der om natten er akutbil med paramediciner 3 udrykningslæger i trekantområdet (anæstesilæge og praktiserende læger) 9

10 Der ud over er der aftaler med lægehelikopteren og lægebilen i Nibøl, og med ambulancetjenesten og lægetjenesten i Flensborg. I konkrete situationer kontaktes SOK/JRCC med henblik på assistance fra redningshelikopterne. Der er aftale om at akutlægehelikopteren i Karup kan indsættes til præhospital indsats i den vestlige del af Varde Kommune og om at akutlægehelikopteren i Ringsted kan indsættes i Det Sydfynske Øhav. En udvidet nødbehandlerbil i Nordborg, 11 frivillige førstehjælpsordninger og udkald af 3 nødbehandlerordninger fra AMK vagtcentralen Der kan sendes udrykningshold fra: Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus, Kolding Sygehus, Aabenraa Sygehus og Esbjerg Sygehus. Materiel/udstyr Kommunikation foregår som hovedregel via SINE terminaler. Mobiltelefoner bruges som backup system. Ambulancer, akut og lægebiler medbringer personlige værnemidler. Der kan fra Sygehusenhedernes depoter i løbet af kort tid udleveres værnemidler til brug ved større CBRNE hændelser mv. Procedure for daglig præhospital indsats Borgeren/patienten der ringer kommer, via en af politiets 2 alarmcentraler til at tale med en sundhedsfaglig visitator i regionens AMK Vagtcentral. Herfra gives råd og vejledning i henhold til Dansk Indeks for Akuthjælp, og via de tekniske disponenter sendes eventuelt ambulance, akutbil/akutlægebil i henhold til disponeringsmanualen Ud fra Visitationsvejledningen transporteres patienten til nærmeste relevante sygehus. Procedure ved større og ekstraordinære sundhedsberedskabshændelser Hvis den sundhedsfaglige visitator beslutter at iværksætte AMK kontaktes AMKoperatøren, som herefter opretter ulykken i det elektroniske system og tilkalder vagthavende AMK læge. AMK lægen vil være på plads så hurtigt det kan lade sig gøre efter tilkald. På grundlag af information om antallet af tilskadekomne, skadernes art og omfang træffer AMK beslutning om, hvilke sygehuse der skal aktiveres både i egen region og i nabo regionerne med henblik på at modtage patienter fra ulykken. Det forudsættes på AMK, at sygehusene umiddelbart kan modtage det antal svært, moderat og lettere kvæstede, der er angivet som standardkapacitet. 10

11 AMK operatøren vil, efter aftale med AMK lægen, via alarmnettet til de 6 sygehuse, (OUH, Svendborg, Vejle, Kolding, Esbjerg og Åbenrå) alarmere det nødvendige antal sygehuse. Hvis der skal inddrages sygehuse, som ikke er på alarmnettet, kan disse kontaktes per telefon, men kun efter aftale med beredskabsledelsen på henholdsvis OUH, Svendborg, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus eller Sygehus Sønderjylland. Disse sygehuse er Nyborg, Middelfart, Fredericia, Grindsted, Tønder, Sønderborg, Haderslev. Ærøskøbing og Give kontaktes direkte af AMK. Andre regioners AMK er og sygehuse kontaktes via telefon af AMK AMK kontakter herefter vagthavende/ksn i den politikreds, hvor hændelsen finder sted, for at få yderligere oplysninger om ulykken. Ved en større hændelse kontaktes Fyns politi, som sender en medarbejder til AMK, med henblik på registrering af de patienter, som fordeles på regionens sygehuse. AMK skal kontaktes af Indsatsleder Sundhed (ISL SUND), så snart denne når frem til skadestedet. AMK og ISL SUND er herefter i løbende kontakt. Indtil ISL SUND er fremme, er det ambulancelederen, der etablerer kontakt til AMK. Hvis der er behov for yderligere ressourcer i indsatsområdet, i form af udrykningshold eller akutlæger, er det AMK s opgave at fremskaffe disse. AMK aftaler afhentning af udrykningshold fra et sygehus med vagtcentralen. Ved AMK findes en ressourcedatabase, inklusive telefonnumre, over alle de instanser, som AMK skal kunne aktivere, samt over samarbejdspartnere (politikredse, embedslæge/sundhedsstyrelse, beredskabscentre, kommuner m.v.), som AMK skal kunne kommunikere direkte med. Mange af de aktuelle telefonnumre er hemmelige eller udeladte numre. Databasen/telefonlisten er derfor heller ikke offentligt tilgængelig, men klassificeret Til tjenestebrug. AMK Vagtcentralen afsender det antal bårepladser, og akutbiler der efter den første melding skønnes at være behov for. Antallet justeres efterfølgende efter aftale med ambulanceleder og ISL SUND. AMKs opgaver er nærmere beskrevet i AMKs indsatsplan. Den akutlæge der først ankommer til skadestedet påtager sig rollen som ISL SUND, indtil der eventuelt ankommer en uddannet ISL SUND. ISL SUND indgår i den samlede indsatsledelse i KST (Kommandostadet) hvor samarbejdet med INDSATSLEDER POLITI og INDSATSLEDER REDNINGSBEREDSKAB foregår i henhold til REFIL (Retningslinjer for Indsatsledelse). ISL SUND er AMKs øjne og ører på skadestedet og kommunikerer via SINE til AMK og til de øvrige 2 indsatsledere. Opgaven med, i samarbejde med AMK, at fordele patienter til sygehusene, kan uddelegeres til en anden læge på skadestedet, som er leder af behandlingspladsen. Præhospital indsatsplan kan ses i bilag 1. 11

12 2.1.2 Sygehus beredskabsplan Sygehusets beredskabsplan er en delplan af regionens plan. Opbygningen af planen svarer til opbygningen af regionens plan og har følgende indhold. 1 Krisestyringsorganiseringen 1.0 Indledning 1.1 Overordnet opgave 1.2 Organisering og ledelse af sygehusets beredskab 1.3 Aktivering af sygehusets beredskab 1.4 Informationshåndtering 1.5 Koordination og samarbejde 1.6 Krisekommunikation 2 Indsatsplaner, instrukser og actioncard 2.1 Ekstern Beredskabsplan 2.2 CBRNE beredskab (herunder smitsomme sygdomme) 2.3 Kriseterapeutisk beredskab 2.4 Lægemiddel og antidotberedskab (herunder medicinsk udstyr, blodforsyning, utensilier, forbindsstoffer mv.) 2.5 Intern Beredskabsplan 3 Appendiks 3.1 Uddannelsesaktiviteter 3.2 Øvelsesaktiviteter 3.3 Evalueringskoncept 3.4 Risiko og sårbarhedsvurdering Ved større hændelser aktiveres sygehusene af AMK. Beredskabsstaben (beredskabslederen eller teknisk vagthavende) på sygehuset (sygehusenheden) tager stilling til om sygehusets beredskabsplan skal aktiveres. De overordnede opgaver i forbindelse med sygehusberedskabet omfatter: Prioritering og behandling af syge og tilskadekomne som følge af større hændelser Vurdering af behovet for sygehusydelser, herunder ydelser til allerede indlagte patienter, med overvejelser om ekstraordinære udskrivelser Tekniske, bygningsmæssige og administrative opgaver i forbindelse hermed Sikring af forsyningssikkerhed i forbindelse med hensyn til el, vand, varme mv. Det enkeltes sygehus beredskabsplanlægning skal således sikre, at der hurtigst muligt kan tilvejebringes tilstrækkelige ressourcer, både materielt og personelt, samt at der hurtigt etableres nødvendig beslutningskompetence. Der skal foreligge en beredskabsplan for alle sygehusmatrikler. Planerne skal dels beskrive hvordan sygehuset håndterer en situation med mange tilskadekomne, men også hvorledes sygehuset håndterer svigt af el forsyningen, IT nedbrud, mangel på vand, varme og medicinske gasser mv. Planen i forbindelse med IT nedbrud skal koordineres med regionens IT stab. 12

13 Beredskabsplanen skal udarbejdes ud fra de anbefalinger, der er angivet i Sundhedsstyrelsens Vejledning vedrørende Sundhedsberedskab og ud fra de kvalitetsindikatorer, der er anført i IKAS. Selve indsatsplanen kan med fordel deles i en ekstern og en intern plan, hvor den eksterne beskriver hvordan man håndterer modtagelse af mange patienter, og den interne beskriver hvordan man håndterer, svigt af el forsyningen, vand, varme og IT nedbrud, samt forholdsregler ved brand, evakuering og bombetrusler. Der skal foreligge en plan for det somatiske såvel som for det psykiatriske område. Det er de fire somatiske sygehusledelsers ansvar, at der foreligger en plan for sygehusene, og det er den psykiatriske ledelses ansvar, at der foreligger en plan for de 5 steder, der har akut psykiatrisk modtagelse. Planerne for det somatiske og det psykiatriske beredskab skal samordnes. Der skal også udarbejdes planer for sygehuse uden akutfunktion. De senge og de operationsfaciliteter der er på stedet, vil kunne anvendes i særlige situationer (f.eks. ved meget store hændelser). Iværksættelsen af beredskabet bør typisk være niveau eller modulopdelt på en måde, der relaterer sig til sygehusets kapacitet og kompetencer. Planen kan eventuelt indeholde en initial automatikfase samt en efterfølgende styret fase. Sygehusets beredskabsplan vil typisk være grundlaget for separate afdelingsplaner. På de enkelte afdelinger kan der være udarbejdet action cards/funktionskort for alle eller visse nøglepersoner/funktioner. Sygehusene kan inden for de ovenfor nævnte rammer selv træffe afgørelse om den konkrete organisering af beredskabet CBRNE beredskab Når AMK Vagtcentralen er alarmeret, iværksættes det præhospitale beredskab og regionens sygehusberedskab. Akutlægen på nærmeste akutlægebil, fungerer som ISL SUND, og vurderer sammen med den øvrige indsatsledelse situationen i indsatsområdet, herunder om der er forureningsfare med C, B eller RN, fastsættelse af fareområde, og stillingtagen til om der skal varsles og udsendes beredskabsmeddelelse. ISL SUND melder tilbage til AMK. AMK tager kontakt til embedslægen og eventuelt til diverse ekspertberedskaber. AMK koordinerer dette med Vagthavende hos politiet/ksn. Sygehusene informeres om at der kan komme selvhenvendere, således at de har mulighed for at forberede rensefaciliteter. Ved mistanke om biologiske hændelser tilkaldes en infektionsmediciner fra OUH til AMK. 13

14 Kemisk beredskab Både forgiftede patienter og personer, som er eksponerede (forurenede) skal kunne modtages på akutsygehusene. Håndteringen af forgiftningspatienter og kemikalieforurenede personer omfatter rensning, visitation, symptomatisk behandling, behandling med specifikt antidot (modgift). Dette beredskab er nødvendigt, f.eks. ved fremmøde på sygehuset af såkaldte selvhenvendere, der ikke er blevet renset på skadestedet. Rensning af forurenede personer inden ankomst til et akutsygehus er et anliggende for redningsberedskabet, enten det lokale kommunale redningsberedskab eller de statslige beredskabscentre. Det er nødvendigt med renseprocedurer på skadestedet, da ambulancekapaciteten ellers bliver forurenet, og håndteringen af tilskadekomne bliver voldsomt besværliggjort. Patienter udsat for kemiske stoffer skal kunne modtages på akutsygehusene. Patienter der henvender sig på skadeklinikkerne skal viderehenvises til nærmeste akutsygehus Personer der henvender sig eller indbringes på sygehus kan rubriceres i en af fire nedennævnte kategorier: Kategori 0: Personer der er renset på skadestedet Kategori 1: Forurenede patienter der ankommer i ambulance Kategori 2: Forurenede selvhenvendere Kategori 4: Mange forurenede personer samtidig Vedrørende mere detaljeret vejledning vedrørende håndtering af C hændelser henvises til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab Bilag 7 Sundhedsstyrelsen. Biologisk beredskab Det biologiske beredskab iværksættes, når der forekommer større eller usædvanlige udbrud af smitsomme sygdomme, hændelser med udsættelse af mennesker for biologiske agentia, der kan ramme de primært udsatte, men ikke smitter videre, og udbrud hvor årsagen ikke umiddelbart er kendt. Det regionale sundhedsberedskab vil i beredskabssituationer ved behov, og via AMK modtage konkret vejledning fra embedslægen/sundhedsstyrelsen. Desuden er der mulighed for at trække på rådgivning fra Statens Serum Institut. I Region Syddanmark visiteres disse patienter efter rådgivning fra infektionsmedicinsk afdeling OUH til OUH, Kolding, Vejle, Åbenrå og Esbjerg sygehuse. På disse sygehuse skal der være planlagt for en forøgelse af den samlede medicinske kapacitet, f.eks. ved udpegning af egnede afdelinger, afsnit, eller inddragelse af andre bygninger. Dette skal ses i sammenhæng med sygehusenes planlægning af den medicinske kapacitet på hospitalerne. Der skal kunne ske tilpasning af kapaciteten set i forhold til hændelsens art. Der skal udarbejdes en vejledning vedrørende hvilke hændelser, der fordrer hvilke krav til 14

15 isolationsfaciliteterne, og dermed en graduering af de samlede isolationsfaciliteter. Patienter udsat for pulver som er mistænkt for at indeholde biologiske agentia skal kunne modtages på akutsygehusene OUH, Svendborg, Kolding, Esbjerg og Åbenrå med henblik på eventuel rensning. Patienter der henvender sig på skadeklinikkerne skal viderehenvises til nærmeste akutsygehus. Isolationskapacitet Regionen har planlagt for forøgelse af isolationskapacitet svarende til 15 senge. Karantænefaciliteter Hvis der er risiko for, at personer udsat for smitte bliver syge evt. efter nogle dage og måske smittefarlige, skal de udsatte holdes samlet og i karantæne. Beslutning om karantæne træffes af den regionale epidemikommission. Jf. pandemiplanen skal der som udgangspunkt søges karantænesætning i eget hjem. I andre tilfælde kan der etableres et karantænecenter på Fighter Wing Skrydstrup, Ryes Kaserne i Fredericia eller i Oksbøllejren. Jf. Vejledningen fra Sundhedsstyrelsen kan der som en rettesnor være behov for at skulle internere personer i 17 dage på landsplan. Det vil ca. svare til godt personer i Region Syddanmark. Det er regionen, der forestår planlægning af indretning, drift, administration og bemanding af karantænecentre. Der udpeges en faglig leder samt en driftsansvarlig leder. Observation, behandling og pleje er regionens opgave. Dertil kommer forsyning, transport, m.v. Vejledning til indretning m.m. er detaljeret beskrevet i Koppeplanen. I Region Syddanmark er der truffet aftale om, at Fighter Wing Skrydstrup, Ryes Kaserne i Fredericia samt Oksbøllejren, kan anvendes som karantænecentre. Det vil primært være personale fra henholdsvis Sygehus Sønderjylland, Sygehus Lillebælt og Sydvestjysk Sygehus og, der bemander disse lokaliteter. Fighter Wing Skrydstrup skal kunne bemandes inden for 4 timer, Ryes Kaserne inden for 24 timer og Oksbøllejren inden for 1 uge. Personalet skal som led i sygehusenes almindelige beredskabsplanlægning være orienteret om, at de vil kunne pålægges at gøre tjeneste i et karantænecenter, og at det sker som led i deres almindelige ansættelsesforhold. Der vil være udarbejdet vejledninger til personalet vedrørende opgaven. Aktivering sker via AMK, i henhold til den procedure, der er beskrevet i særskilte planer for de forskellige lokaliteter. Værnemidler Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og OUH skal altid have 50 stk. pakninger, hver indeholdende FFP3 maske, kittel og handsker liggende klar i kasse til straksafhentning i en beredskabssituation. 15

16 Odense Universitetshospital skal kunne udlevere kasser med tilsvarende indhold efter følgende plan Pakke med 50 stk. efter 3 timer Pakke med 100 stk. efter 6 timer Pakke med 100 stk. efter 12 timer Disse pakker skal kunne udleveres straks i forbindelse med en CBRNEhændelse, oprettelse af et karantænecenter eller til en kommune, på anmodning fra AMK. Vedrørende detaljer om værnemidler henvises til Bilag til Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab Sundhedsstyrelsen. Massevaccination Beslutning om at vaccinere hele eller dele af befolkningen træffes af Sundhedsog Forebyggelsesministeren. Statens Seruminstitut er ansvarlig for fremskaffelse af vaccine. I en egentlig beredskabssituation vil forebyggende retningslinjer blive udmeldt af Sundhedsstyrelsen/embedslægeinstitutionen til sundhedsvæsenet. Regionen har aftalt med de praktiserende læger i Region Syddanmark aftalt, at det er de praktiserende læger, der i egne lokaliteter står for denne vaccination. Beredskabsstyrelsen kan inddrages, hvis der er behov for løsning af transport og logistik opgaver Det Internationale Sundhedsregulativ Det internationale Sundhedsregulativ er en vejledning om håndtering af hændelser med personer med alvorlig smitsom sygdom eller mistanke herom, eller anden lidelse/tilstand som kan udgøre en folkesundhedsmæssig trussel, som ankommer til Danmark. AMK vagtcentralen modtager og vurderer sundhedsfaglige opkald, visiterer og disponerer den relevante hjælp, herunder udsendelse af ambulancer, akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikopter og ISL SUND. Infektionsmedicinsk afdeling har ansvar for at kunne modtage, behandle og pleje patienter med smitsomme sygdomme. Endvidere har den vagthavende infektionsmediciner en rådgivende funktion i forhold til AMK, akutlæge/isl SUND og embedslægen, og kan ved behov udsendes til lufthavn/havn. AMK kan overfor akutlæge/isl SUND og embedslæge anvise, hvor en infektionsmediciner kan kontaktes. Akutlæge/ISL SUND og infektionsmediciner har ansvaret for håndtering af de(n) syge, og holder løbende kontakt med AMK. Embedslægen har i samarbejde med politiet og lufthavnen/havnen ansvaret for håndtering af øvrige passagerer (herunder kontakter til de syge) og besætningen. 16

17 Radiologisk og nukleart beredskab Skader ved radiologiske og nukleare hændelser kan resultere i sygdomme og øget risiko for sygdom, forårsaget af den ioniserende stråling. Der skal sondres mellem eksternt bestrålede personer og radioaktivt forurenede, da dette har stor betydning for det personale, der skal i kontakt med den tilskadekomne. Dette medfører forskellige situationer (jf. situationsbeskrivelser nedenfor), hvilket medfører forskellige forholdsregler i den givne situation: Ekstern bestråling: Situationsbeskrivelse: Den tilskadekomne har været udsat for ioniserende stråling fra en intakt radioaktiv kilde uden for kroppen. Den tilskadekomne er ikke radioaktiv. Forholdsregler: der er ingen risiko for personalet personalet skal ikke beskyttes der skal ikke måles for radioaktivitet Radioaktiv forurening (kontaminering): Situationsbeskrivelse: Den tilskadekomne har været i kontakt med radioaktive stoffer i luftform, opløsning, støv eller lignende. Der kan være radioaktivitet på tøj, i hår, på hud og optaget gennem mund, næse og sår. Radioaktiviteten kan spredes. Personalet kan blive bestrålet. Forholdsregler: personalet skal beskyttes der skal måles for radioaktivitet tøj m.m. skal opsamles/isoleres der skal evt. tages prøver Behandlingen af stråleskadede er altid rettet mod symptomerne. Kun i tilfælde hvor person(er) har været udsat for en stråledosis, der er så høj, at der er risiko for deterministiske skader (stråledosis har med sikkerhed skadet væv akut forløb), er der behov for særlige beredskabsforanstaltninger. De øvrige skader er alle ikke akutte, og varetages på almindeligvis af sygehuset. Modtagelses og renseprocedurer er svarende til allerede planlagte og anvendte procedurer på akutsygehusene. Det er dog vigtigt, at rensningen af en radioaktivt forurenet person kontrolleres. OUH, der skal kunne modtage radioaktivt forurenede patienter, skal råde over en overflademonitor med alfa og betaprobe, samt en dosishastighedsmåler. De øvrige akutsygehuse skal råde over samme udstyr, som ved modtagelse af kemisk forurenede personer. Der bør dog være indgået lokale aftaler mellem sygehus og det stedlige kommunale redningsberedskab med henblik på rensning af forurenede personer, der af den ene eller anden årsag når sygehuset uden at være renset på skadestedet. 17

18 Patienter der henvender sig på skadeklinikkerne skal viderehenvises til nærmeste akutsygehus. Terror som årsag til katastrofehændelse Som udgangspunkt og hovedregel skal tilskadekomne fra terrorangreb behandles som tilsvarende patienter fra andre katastrofesituationer. Med andre ord så er skadens konsekvens som udgangspunkt vigtigere for sundhedsberedskabet, end hændelsens årsag. Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen har i 2002 udsendt Vejledning for indsats ved terrorangreb med biologiske (B) eller kemiske (K) stoffer Kriseterapeutisk beredskab Inden for rammerne af sundhedsvæsenets almindelige beredskab tilbydes på døgnbasis akut krisepsykiatrisk hjælp i forbindelse med større hændelser. Den kriseterapeutiske indsats har primært til formål at forebygge, at en normal reaktion udvikler sig til en sygelig tilstand. Den akutte indsats etableres med base i et af regionens akut psykiatriske afdelinger, og indsatsen kan foregå på et eller flere af afdelingerne eller i tilknytning til skadestedet, hvor der eventuelt kan etableres midlertidige støttecentre. Regionen kan, ved en større hændelse stille med kriseteams fra de psykiatriske akutmodtagelser. Det kriseterapeutiske beredskab etableres via AMK, som alarmerer den relevante psykiatriske afdeling (Odense, Svendborg, Kolding, Esbjerg eller Augustenborg). Den psykiatriske afdeling alarmerer det gejstlige beredskab. Ved større hændelser, hvor der etableres støttecentre uden for de psykiatriske afdelinger, kontaktes det kommunale beredskab af AMK (på det aftalte kommunale døgnnummer), med henblik på samarbejde med regionens kriseterapeutiske omkring den konkrete hændelse. AMK koordinerer dette. Regionen har truffet aftale med politiet og forsvaret om, at Varde kaserne, Ryes kaserne i Fredericia, samt Fighter Wing Skrydstrup, kan anvendes som lokaliteter for et psykosocialt støttecenter. Der ud over er der truffet aftale med kommunerne om at de forhåndsudpeger en eller flere lokaliteter, med henblik på anvendelse som psykosocialt støttecenter. Ved større længerevarende sundhedsberedskabshændelser, der kræver en meget stor og resursekrævende længerevarende kriseterapeutisk indsats etableres der en central krisestyringsstab på psykiatriområdet. Det vurderes at der kun få gange indenfor 100 år vil være behov for at etablere en central krisestyringsstab på psykiatriområdet, men der vil til gengæld være tale om hændelser af stor samfundsmæssig betydning. Ved mindre hændelser, hvor AMK ikke er aktiveret, fungerer regionens døgnåbne akutte psykiatriske skadestue/modtageafdeling som det sted, hvor et 18

19 mindre antal patienter/personer med behov for kriseterapeutisk assistance kan henvises til. Det kriseterapeutiske beredskab er decentralt baseret men centralt koordineret af AMK, og kan fleksibelt indsættes i hele regionen. Den vagthavende læge i AMK (AMK lægen) alarmerer og kommunikerer direkte med de(n) lokale kriseterapeutiske beredskabsleder(e) ved de(n) psykiatrisk afdeling(er), som er eller bliver involveret i hændelsen. AMK og den lokale kriseterapeutiske beredskabsleder aftaler, hvilke foranstaltninger der evt. sættes i værk. AMK koordinerer det kriseterapeutiske beredskab og er ansvarlig for at der sættes en indsats i gang, der svarer til den anmeldte ulykke/ hændelse at indsatsen gennemføres på en organiseret og styret måde, samt at sikre beredskabets koordinering med andre instanser og organisationer, der har tilsvarende opgaver, herunder kommunernes beredskab, Det Landsdækkende Kriseterapeutiske Beredskab på Rigshospitalet, SAS s, DSB s og Falcks psykologtjenester mv. at det afsluttes i god ro og orden Ordningens basis er de akut psykiatriske afdelinger i Odense, Svendborg, Kolding, Esbjerg og Augustenborg. Dér ledes igangsætning, gennemførelse og afslutning af al beredskabsmæssig indsats af den i charge ældste vagthavende læge (bagvagten). Den pågældende læge er lokal kriseterapeutisk beredskabsleder, indtil en overlæge med større beredskabsmæssig erfaring evt. er kommet til stede og har overtaget ledelsen. Det gejstlige beredskab aktiveres af den lokale kriseterapeutiske beredskabsleder. Der er udarbejdet en intern beredskabsplan for psykiatrien i Region Syddanmark, som beskriver forholdsregler i forbindelse med brand, terrortrusler, naturkatastrofer og eventuel evakuering Lægemiddelberedskab (herunder medicinsk udstyr, utensilier, forbindsstoffer mv.) Ved lægemiddelberedskabet forstås et beredskab af lægemidler og medicinsk udstyr til humant brug, som kan imødekomme ændrede krav til forbrug, samt distribution både i dagligdagen og ved ekstraordinære hændelser. Det almindelige daglige lægemiddelberedskab skal således kunne øge eller omstille sin kapacitet, såvel kvalitativt som kvantitativt i forbindelse med større hændelser eller skader inklusive CBRNE hændelser. Lægemiddelloven danner grundlag for bekendtgørelse om spredning af lægemiddellagre i forsyningsmæssige nødsituationer, samt under krise og krig. 19

20 Bekendtgørelsen giver lægemiddelstyrelsen mulighed for omfordeling af lægemiddellagrene for at sikre forsyningerne i hele landet. Blod og blodprodukter er lægemidler og dermed omfattet af lægemiddelloven. Regionen har oprettet et lægemiddelberedskabsudvalg til at foretage lægemiddelberedskabsplanlægning. Det forudsættes, at der generelt i Danmark er medicin nok til at kunne håndtere en sundhedsberedskabssituation. Myndighedsopgaver i forbindelse med lægemiddelberedskabet varetages af Lægemiddelstyrelsen. Planlægningsforpligtigelsen vedrørende lægemiddelberedskabet ligger hovedsageligt hos regionerne, men i et mindre omfang også hos kommunerne. Det er regionens ansvar: at planlægge et lægemiddelberedskab der dækker sygehusberedskabets behov at planlægge et lægemiddelberedskab over for konventionelle hændelser at planlægge et lægemiddelberedskab over for kemiske hændelser at planlægge et lægemiddelberedskab over for biologiske hændelser at planlægge et lægemiddelberedskab over for radionukleare hændelser at sikre at det medicinske udstyr, der kræves for at kunne indgive lægemidler, er til stede i tilstrækkelig mængde at identificere lægemidler og medicinsk udstyr, der i en krisesituation ikke kan undværes at planlægge et antidotberedskab Danske Regioner har udgivet en rapport vedrørende samordning af regionernes lægemiddelberedskab. Rapporten indeholder et katalog over beredskabslægemidler, samt forslag til hvad sygehusene/afdelingerne bør ligge inde med. I Region Syddanmark er det besluttet at hver sygehusenhed skal ligge inde med hvad der svarer til 7 dages normalforbrug af de i listen anførte lægemidler. Hvis der opstår en situation med udsigt til mangel på medicin eller medicinsk udstyr i regionen eller kommunerne på grund af en større hændelse, vil regionen søge at afhjælpe situationen eventuelt ved henvendelse til Lægemiddelstyrelsen. Patienter vil ved ekstraordinær udskrivelse fra sygehusene få medicin med til 48 timer, hvis der er behov for dette. Antidoter ved større hændelser/terror Antidotberedskabet overfor masseforgiftninger er baseret på de 2 speciallagre i henholdsvis Århus og København. Derfra kan midlerne i givet fald rekvireres. Flere af de lagerholdte antidoter kan bruges i tilfælde af udslip af giftige stoffer i industrielle virksomheder, der kan ramme en større gruppe af mennesker. 20

21 Antidoter til individuel behandling Der er udarbejdet en landsdækkende anbefaling for, hvilke antidoter et sygehus med en given størrelse skal have på lager. På regionens akutsygehuse skal der ligge et basislager med de antidoter der er anbefalet i vejledningen (Antidotberedskab i Danmark udgave). På OUH skal der desuden være et suppleringslager med det indhold, som er angivet i vejledningen. Der findes et speciallager i henholdsvis København og Århus Blodberedskab Under udarbejdelse. Utensilier Under udarbejdelse Primære sundhedstjeneste og praksissektoren Beredskabet i den primære sundhedstjeneste er beredskabet i den del af sundhedsvæsenet, der ligger uden for sygehusene. Den primære sundhedssektor skal, under større ulykker, katastrofer samt under krigsforhold sikre en videreførelse af de daglige opgaver, tilpasset de ændrede krav samt yderligere varetagelse af forebyggelses, behandlings og omsorgsopgaver. De overordnede opgaver omfatter: modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge og smittede i eget hjem behandling af lettere tilskadekomne som aflastning af sygehusene varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme plejeopgaver i relation til særlige situationer som fx ekstremt vejrlig, drikkevandsforurening mv. tilvejebringelse af ekstra hjælpemidler og andet relevant medicinsk udstyr bistå regionen med massevaccination ydelse af anden omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede, herunder evt. krisehjælp Opgaverne afhænger i øvrigt af hændelsens omfang og de problemer, der følger i kølvandet på hændelsen. Sundhedsloven og overenskomsterne på praksisområdet indeholder ikke bestemmelser om inddragelse af praksissektoren i akutte beredskabssituationer eller i planlægningen af sundhedsvæsenets indsats i beredskabssituationer. Det er alene beredskabslovens 57, som giver den formelle hjemmel til inddragelse af praksissektoren i beredskabssituationer ( Offentligt ansatte og ansatte i 21

22 offentlige og private virksomheder og institutioner skal udføre de opgaver inden for redningsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem ). Region Syddanmark har aftalt med praksissektoren, at planerne skal samordnes. Der foreligger aftaler om, hvorledes de praktiserende læger alarmeres i dagtid og i vagttid. Det er regionen, der i en beredskabssituation har den koordinerende rolle og som skal fastlægge den samlede organisation og koordinering af indsatsen inden for den primære sundhedstjeneste Procedure ved ekstraordinær udskrivelse Hvis AMK skønner at der kan blive behov for ekstraordinær udskrivelse af patienter, kontakter AMK kommunerne og varsler disse. Derefter foregår udskrivelsen, ligesom i dagligdagen, ved at de enkelte afdelinger tager kontakt til den pågældende kommune, hvorfra patienten kommer med henblik på konkret aftale. Der medgives medicin og hjælpemidler i fornødent omfang, dvs. indtil patienten selv eller med kommunens og den praktiserende læges hjælp har etableret den nødvendige assistance(normalt svarende til 48 timer). Regionen betaler hjemtransporten ved ekstraordinær udskrivning, efter de sædvanlige regler. 3. Appendiks Forebyggelse Under udarbejdelse: Regionen, sikring af AMK, sygehuse, sikring mod strømsvigt og oversvømmelse, lægemiddeldepot, medicinske gasser mv Uddannelse Kursus i præhospitalt beredskab) Målgruppe: Læger og sygeplejersker, der kan blive udsendt som udrykningshold. Hyppighed: Der afholdes 2 ens kurser årligt i regionen, i Kolding og Odense. Kursus i medicinsk koordination, kommunikation og ledelse Målgruppe: Personale, der skal arbejde som skadestedskoordinerende læge, beredskabslæge, AMK læge og AMK operatør. Hyppighed: Der afholdes 1 2 kurser årligt i Tinglev. CBRNE kurser Målgruppe: Personale, som skal indgå i den direkte kontakt med kontaminerede patienter. Hyppighed: Der afholdes decentrale kurser på akutsygehusene i regionen efter behov og efter samme kursusprogram og skabelon. 22

23 Kriseterapeutisk beredskabskursus Målgruppe: Personale, som skal indgå i psykiatrisk udrykningshold ved storulykker, inkl. gejstligt beredskab. Hyppighed: Der afholdes decentrale kurser på de psykiatriske afdelinger, afhængig af behov. Uddannelse af ledende medarbejdere på karantænecentre Målgruppe: Personale der deltager i håndtering af patienter der skal isoleres. Hyppighed: Jfr. ovenstående er der ingen regelmæssige kurser. Der er planer om en dagøvelse hvert 4. år for indsatslederne fra politi, service og sundhed ved hver kaserne. Nødbehandleruddannelse Målgruppe: Personale hos de kommunale beredskaber, som kaldes ud til frigørelsesopgaver. Hyppighed: Der afholdes uddannelse 3 steder i regionen efter samme skabelon, hvor regionen stiller med lærerkræfter og censor. Uddannelse af lægebilslæger Målgruppe: Læger, som bemander regionens lægebiler. Hyppighed: Der foregår ekstern uddannelse, idet der er opstillet et antal kurser, som lægerne forventes at gennemføre Øvelser Øvelser er et centralt led i bestræbelserne på at holde sundhedspersonalet beredskabsfærdigheder ved lige, hvorfor sygehusene er forpligtet til at indgå i øvelsesaktiviteter i regionen for at kunne agere i en beredskabssituation. I Region Syddanmark er planlægningen af kurser og øvelser lagt i et Beredskabsuddannelses og øvelsesudvalg. Medlemmer af øvelsesudvalget indgår i politikredsenes koordinations og planlægningsudvalg, hvor der sker planlægning af større øvelser i regionen. I kontaktgruppen vedrørende Storebæltsberedskabet planlægges hvert år en øvelse Evaluering Regionen evaluerer større hændelser og øvelser i henhold til DDKM 3.4. Risiko og sårbarhedsanalyse, herunder konsekvensanalyse Risiko og sårbarhedsanalysen i dette afsnit er lavet for Region Syddanmark som helhed. Sygehusenhederne må selv vurdere, om det er relevant at lave en selvstændig risiko og sårbarhedsvurdering for sygehusenheden. Alle 23

24 sygehusenheder skal lave konsekvensanalyse af de vigtigste risici og sårbarheder. Risikoanalysen fokuserer på risikoen for indtrædelse af hændelser og på konsekvenser. Målet er at forebygge. Det er karakteristisk for risikoanalyser, at de fokuserer på det omgivende samfund. Sårbarhedsanalysen afdækker bl.a. berørte funktioner (når hændelse er sket), og hvilke afhængigheder, der kan konstateres. Målet er i sidste ende at kunne opretholde eller genoprette den daglige drift samt styrke systemets robusthed. Det er karakteristisk for sårbarhedsanalyser, at de fokuserer på egen organisations potentielle eller åbenbart sårbare funktioner. Region Syddanmark har i januar 2011 lavet en risiko og sårbarhedsanalyse ud fra den nationale trusselsvurdering og en regional risiko og sårbarhedsvurdering med Beredskabsstyrelsen i Sydjylland som konsulent på opgaven. Risiko og sårbarhedsanalysen mundede ud i 5 hovedsårbarhedsområder og 13 hovedrisikoområder. Analysen er lavet overordnet for det regionale sundhedsvæsen: sygehuse, vagtlægeordning, praktiserende læger mv. Region Syddanmark foretager løbende en sundhedsberedskabsplanlægning, så hovedrisiciene for det regionale sundhedsvæsen kan håndteres hensigtsmæssigt. Sundhedsberedskabet skal opbygges med en beredthed og planlægning, der svarer til sandsynligheden og alvorligheden af de risici regionen står overfor Hovedrisici for Region Syddanmark Hovedrisikoområderne, hvor sundhedsberedskabet skal træde i funktion: Større afgrænset ulykke Større udbredt ulykke Større CBRNE hændelse Pandemi Behov for kriseterapeutisk beredskab Hovedrisici det regionale sundhedsberedskab skal kunne håndtere: Større afgrænset ulykke f. eks. trafikulykke, ulykke på virksomhed, ulykke hvor mange mennesker er samlet mv., hvor et større antal mennesker kommer til skade (over 10), og hvor der er behov for en præhospital indsatsledelse med fordeling af tilskadekomne til forskellige akutmodtagelser Vurderes at ville ske årligt/næsten årligt og have moderat betydning samfundsmæssigt 24

Beredskabsplanlægning i Region Syddanmark, herunder indsats på mindre øer

Beredskabsplanlægning i Region Syddanmark, herunder indsats på mindre øer Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 12/442 Dato: 28. marts 2012 Udarbejdet af: Martin Grum Nymann E mail: Martin.Grum Nymann@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631364 Notat

Læs mere

Indholdsfortegnelse Side

Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse Side 1. Krisestyringsorganiseringen 3 1.0 Indledning 3 1.1 Opgaver 4 1.2 Organisering og ledelse af regionens sundhedsberedskab 5 1.3 Aktivering af regionens sundhedsberedskab 6 1.4

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland v/chefkonsulent Frede Dueholm Nørgaard 16.04.2015 www.regionmidtjylland.dk Lov- og plangrundlaget Ansvaret for sundhedsberedskabet ligger

Læs mere

Beredskabsplan for Region Syddanmark Sundhedsberedskabsplan og præhospital plan høringsudgave

Beredskabsplan for Region Syddanmark Sundhedsberedskabsplan og præhospital plan høringsudgave 1 Beredskabsplan for Region Syddanmark Sundhedsberedskabsplan og præhospital plan høringsudgave 1 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Krisestyringsorganiseringen 3 1.0 Indledning 4 1.1 Opgaver 4 1.2 Organisering

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Styrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne

Styrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne Styrket samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne Møde i Klyngestyregruppen i Vestklyngen 22. januar 2018 Elin Høymark, Oversygeplejerske AMK-vagtcentralen www.regionmidtjylland.dk Præhospitalet et

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

Indholdsfortegnelse Side

Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Krisestyringsorganiseringen 3 1.1 Opgaver 4 1.2 Organisering og ledelse af regionens sundhedsberedskab 6 1.3 Aktivering og drift af regionens sundhedsberedskab 7 1.4 Informationshåndtering

Læs mere

koordinering af sundhedsberedskabet

koordinering af sundhedsberedskabet Dagsordenens punkt 1: Ramme- og hensigtserklæring vedr. sundhedsberedskabet koordinering af sundhedsberedskabet Ved Sundheds- og omsorgschef Lis Kaastrup, Viborg Kommune Og Konsulent Frede Dueholm Nørgaard,

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Ramme- og hensigtserklæring:

Ramme- og hensigtserklæring: Notat Ramme- og hensigtserklæring for samarbejdet om sundhedsberedskabet mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen og Praktiserende lægers organisation i regionen Ramme- og hensigtserklæring: Der

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Frederiksberg Kommune Att.: Susanne Mikkelsen Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Med mail af 27. juni 2013 har Frederiksberg Kommune fremsendt

Læs mere

Sundheds- beredskabsplan. - for Region Nordjylland

Sundheds- beredskabsplan. - for Region Nordjylland Sundheds- beredskabsplan - for Region Nordjylland Vedtaget af Regionsrådet d. 12. november 2013 Præhospitalt Beredskab Præhospital- og Beredskabsenheden Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Tlf. 99324445 November

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2014 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Side 2 Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER December 2015 Indhold SIDE 1. FORORD 3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen 3 1.2 Beredskabspligt 3 1.3 Beredskabsplanens overordnede

Læs mere

Sundhedsberedskabs planen

Sundhedsberedskabs planen Sundhedsberedskabs planen Historik Godkendt af Byrådet 8/1 2013 Skal revideres og godkendes i indeværende byrådsperiode Revisionen har afventet Ny overordnet kommunal beredskabsplan Udmelding af tidsplan

Læs mere

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN December 2015 Indhold SIDE DEL 1: KRISESTYRINGSORGANISATIONEN 6 1.1 Indledning 7 1.1.1 Formål 7 1.1.2 Planens præmisser 8 1.1.3 Gyldighedsområde 8 1.1.4 Ajourføring

Læs mere

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganisationen... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Overordnede opgaver... 5 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet i Region Syddanmark 2016 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Sundheds- beredskabsplan

Sundheds- beredskabsplan Sundheds- beredskabsplan - for Region Nordjylland August 2013, Høringsversion Præhospitalt Beredskab Præhospital- og Beredskabsenheden Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Tlf. 99324445 Høringsversion, august

Læs mere

Oversigt over høringsbemærkninger til Region Syddanmarks forslag til sundhedsberedskabsplan

Oversigt over høringsbemærkninger til Region Syddanmarks forslag til sundhedsberedskabsplan Oversigt over høringsbemærkninger til Region Syddanmarks forslag til sundhedsberedskabsplan Høringsparter Høringssvar Handling Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Region Syddanmark

Læs mere

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 16. december 2009 1 INDLEDNING Den primære sundhedstjeneste er forankret i både regionalt og kommunalt regi. Sundhedsberedskabet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitale plan

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitale plan Til Regionssekretariatet Att: Lone Kibsgaard Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospitale plan 27. juli 2018 Med mail af 17. maj 2017 har Region Midtjylland

Læs mere

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan

Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Holbæk Kommunes sundhedsberedskabsplan Del 1 Organisering af krisestyringen... 3 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 4 Ajourføring og afprøvning... 4 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelses- og øvelsesudvalget 2016 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Side 3 Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017

Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan 2013-2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 3 Ajourføring og afprøvning... 3 Opbygning... 4 Præmisser...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Att.: Udviklingskonsulent Mads Filtenborg Christensen Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Skanderborg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. november 2017 Med

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune

Sundhedsberedskabsplan Faaborg-Midtfyn Kommune 1. Forord:...2 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...2 2.1. Det kommunale ansvar:...3 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...4 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION

PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION BILAG 1 PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION December 2015 Indhold SIDE 1. FORMÅL MED PLANEN 6 1.1 Sundhedsberedskab 6 1.1.1 Aktivering af sundhedsberedskabet 7 1.2 Akut Medicinsk Koordination 7 1.2.1

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan Gladsaxe Kommune Kvalitetskonsulent Anette Westphal Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar vedr. Gladsaxe kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 28. juni 2017 har Gladsaxe Kommune fremsendt kommunens

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2018 Maj 2018 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Beredskabssamarbejde 0.4 Regionskommunens daglige

Læs mere

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN REGION SJÆLLANDS SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Høringsversion Juli 2015 Indhold DEL 1: Krisestyringsorganisationen... 5 1.1 Indledning... 6 1.1.1 Formål... 6 1.1.2 Planens præmisser... 7 1.1.3 Gyldighedsområde...

Læs mere

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på

Læs mere

Bilag om Kriseterapeutisk beredskab i sundhedsberedskabsplan

Bilag om Kriseterapeutisk beredskab i sundhedsberedskabsplan Bilag om Kriseterapeutisk beredskab i sundhedsberedskabsplan Proces med udarbejdelse af sundhedsberedskabsplan, herunder kriseterapeutisk beredskab I bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan 1 - Høringssvar fra Sundhedsstyrelsen Hører til journalnummer: 29.30.10-P15-1-15 Herning Kommune Att: Mie Kaastrup Toft Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan.

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan. Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan. Med mail af 28. juni 2017 har Høje Taastrup Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med

Læs mere

Beredskabsplan for OUH, Sygehusenheden Ærø

Beredskabsplan for OUH, Sygehusenheden Ærø Beredskabsplan for OUH, Sygehusenheden Ærø Version 2 1 OUH, Sygehusenheden Ærø Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Vigtige begreber i beredskabsplanen... 5 3. Organisation... 5 4. Planens opbygning...

Læs mere

Indsatsplan for udbrud af særlig farlige sygdomme og større ulykker (herunder epidemier, pandemier og CBRNE hændelser)

Indsatsplan for udbrud af særlig farlige sygdomme og større ulykker (herunder epidemier, pandemier og CBRNE hændelser) maj 2018 Indsatsplan for udbrud af særlig farlige sygdomme og større ulykker. Herunder epidemier, pandemier og hændelser med kemiske, biologiske eller radioaktive stoffer, nukleart materiale og, eksplosive

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Dato 24. maj 2006 Til Sundhedsforvaltning Københavns Kommune Sjællandsgade 40 22 København N Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Sundhedsfaglig Afdeling 3348 3814 3348 3829 fkl@hsd.hosp.dk Høringssvar

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan.

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Region Nordjylland Præhospital og beredskabsenheden Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø E-mail: sundhedsberedskabsplan@rn.dk s rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Med brev af

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til høringsversionen af Plan for sundhedsberedskabet i Region Midtjylland og Præhospitalets Beredskabsplan

Sundhedsstyrelsens rådgivning til høringsversionen af Plan for sundhedsberedskabet i Region Midtjylland og Præhospitalets Beredskabsplan Til Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Att.: Frede Dueholm Nørgaard Sundhedsstyrelsens rådgivning til høringsversionen af Plan for sundhedsberedskabet i Region Midtjylland og Præhospitalets Beredskabsplan

Læs mere

BILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

BILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT BILAG 6 December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lægemidler 3 1.2 Øget produktion af lægemidler 3 1.3 Medicinsk udstyr 3 1.4 Antidoter 4 1.5 Utensilier

Læs mere

maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan

maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan maj 2018 Delplan for Center for Social og Sundhed under samlet beredskabsplan Indholdsfortegnelse 1. Kort beskrivelse af centret opgaver og målgrupper 2. Beskrivelse af centrets kritiske funktioner 3.

Læs mere

BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER

BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Forord...3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen...3 1.2 Beredskabspligt...3 1.3 Beredskabsplanens

Læs mere

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Til Ishøj Kommune Att: Heidi Jensen Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 27. august 2013, har Ishøj Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til

Læs mere

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Til: Regionsrådet Dato: 3. marts 2011 Brevid: 1239846 Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Den store ulykke på Præstø Fjord og den tilhørende store

Læs mere

Basisinformation om præhospitalet

Basisinformation om præhospitalet Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/5510 Dato: 24. januar 2018 Udarbejdet af: Rasmus Nymand Nielsen E-mail: rnn@rsyd.dk Telefon: 29655027 Notat Basisinformation om præhospitalet

Læs mere

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland Plan for Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab i Region Midtjylland December 2013 Region Midtjylland Sundhed 1. Indledning... 5 1.1 Planens opbygning...5 1.2 Lov- og plangrundlaget...6 1.3

Læs mere

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger Lokal beredskabsplan for Generelle oplysninger Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING 3 2. FLOWCHART VED KIRURGISK (+E) OG CBRN- BEREDSKAB 5 9. OVERORDNEDE ANSVARSOMRÅDER 7 10. GENERELLE OPLYSNINGER 9 11.

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT Høringsversion Juli 2015 Indhold...1 1. Opgaver...3 1.1 Lægemidler...3 1.2 Øget produktion af lægemidler...3 1.3 Medicinsk udstyr...3 1.4 Antidoter...4

Læs mere

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle..

Samfundets beredskab. - Og virksomhedernes egen rolle.. Samfundets beredskab - Og virksomhedernes egen rolle.. Dagsorden Samfundets beredskab principper og opbygning Redningsberedskabet Sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab Poli@et Beredskabsreformen,

Læs mere

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 NOTAT Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 Baggrund og lovgrundlag KOOL funktionen er beskrevet i henholdsvis Beredskabsloven og Sundhedsloven/Den

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens sundhedsberedskabs- og præhospitale plan

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens sundhedsberedskabs- og præhospitale plan Til Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Att.: Stine Bisgaard Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens sundhedsberedskabs- og præhospitale plan 17. juli 2017 Med mail af 17. maj 2017

Læs mere

Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II

Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Acadre: Sagsnr. 17/7895 Godkendt i Billund Byråd d. 19.12.2017 0 1 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Definition... 3 1.3 Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet

Læs mere

Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan

Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan Sundhedsberedskabsplan, 2013 Region Hovedstaden Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan Region Hovedstaden Sundhedsberedskabsplan, 2013 Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 4 Indledning...4

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab

SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB. Beredskab. Værd at vide om beredskab SOLRØD KOMMUNE BEREDSKAB Beredskab Værd at vide om beredskab Indledning Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker, katastrofer og andre ekstraordinære

Læs mere

Præhospitalt indsats i Region Syddanmark

Præhospitalt indsats i Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 10/161 Dato: 22. august 2012 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631431 Notat Præhospitalt

Læs mere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere Et nyt korps af 112-førstehjælpere I Region Midtjylland skal der etableres et korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp,

Læs mere

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

Karantæneplan for Region Nordjylland

Karantæneplan for Region Nordjylland Karantæneplan for Region Nordjylland udgivet af Den Præhospitale Virksomhed 1 Karantæneplan for Region Nordjylland Udgivet af Præhospitalt Beredskab Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Region Nordjylland Niels

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Nr. Afsender Høringssvarenes indhold Forvaltningens bemærkninger/ændringsforslag

Sundhedsberedskabsplan Nr. Afsender Høringssvarenes indhold Forvaltningens bemærkninger/ændringsforslag 1. Sundhedsstyrelsen Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på at indhente rådgivning

Læs mere

Planlægning og implementering af sundhedsberedskab. Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft

Planlægning og implementering af sundhedsberedskab. Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft Planlægning og implementering af sundhedsberedskab Områdeleder Gitte Nørgaard og udviklingskonsulent Mie Toft Torvehallerne i Vejle 21. september 2011 Beredskabsplan og sundhedsberedskab Omfattende krise

Læs mere

Sundheds- beredskabsplan. - for Region Nordjylland

Sundheds- beredskabsplan. - for Region Nordjylland Sundheds- beredskabsplan - for Region Nordjylland Den Præhospitale Virksomhed Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Tlf. 97 66 21 00 November 2016 Indhold 1 Krisestyringsorganiseringen... 4 1.1 Indledning... 4

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

BILAG 9 MASSEVACCINATION

BILAG 9 MASSEVACCINATION BILAG 9 December 2015 Beslutning om at vaccinere hele befolkningen eller større grupper heraf udmeldes af Sundhedsstyrelsen sammen med den overordnede handleplan. Sundhedsstyrelsen er endvidere ansvarlig

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 16.10.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Fraværende: Afbud: Michael Gammelgaard Indholdsfortegnelse: 82. Sundhedsberedskabsplan... 3 83.

Læs mere

BILAG 10 ORDFORKLARINGER

BILAG 10 ORDFORKLARINGER BILAG 10 December 2015 1-1-2 akuthjælpere: Frivillige fra et lokalområde, udpeget af regionen. 1-1- 2 akuthjælpere tilkaldes ved behov som supplerende præhospital ressource. For at indgå i ordningen skal

Læs mere

Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden. Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet

Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden. Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Proces for udvikling af ensartede beredskabsplaner i Region Hovedstaden Nanna Grave Poulsen, konsulent, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Nanna Grave Poulsen

Læs mere

Den modtagne rådgivning bærer præg af, at der er genbrugt rådgivning til andre kommuner, og at man har glemt at slette irrelevante dele.

Den modtagne rådgivning bærer præg af, at der er genbrugt rådgivning til andre kommuner, og at man har glemt at slette irrelevante dele. GLADSAXE KOMMUNE Bilag 2: Kommentarer til Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Gladsaxe Kommunes sundhedsberedskabsplan NOTAT Dato: 23. juli 2013 Af: Ole Nedahl og Herle Klifoth Kommentarerne til Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Region Sjælland, Att. Kvalitetsdirektør Peder Ring s rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Region Sjælland har den 28. september fremsendt

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

Vand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis

Vand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis Vand i Byer - stormøde Beredskabsplanlægning i praksis Beredskabsplanlægning som grundlag for effektiv indsats ved oversvømmelser Helhedsorienteret beredskabsplanlægning som grundlag for indsatsen dvs.

Læs mere

KLU 11. juni Sundhedsberedskabsplan for Tel.:

KLU 11. juni Sundhedsberedskabsplan for Tel.: 1 KLU 11. juni 2019 Sundhedsberedskabsplan for 2019-2023 Side 1 2 Sundhedsberedskabsplanen skal ifølge Sundhedsloven (LBK nr. 913 af 13/07/2010) 210, stk. 1, planlægge og gennemføre foranstaltninger, der

Læs mere

Beredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...

Beredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL... BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

BILAG 1 [X] KOMMUNES OG [X] POLITIS (SKABELON) EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. for. [Firmanavn Adresse Postnummer og by]

BILAG 1 [X] KOMMUNES OG [X] POLITIS (SKABELON) EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. for. [Firmanavn Adresse Postnummer og by] BILAG 1 (SKABELON) [X] KOMMUNES OG [X] POLITIS EKSTERNE BEREDSKABSPLAN for [Firmanavn Adresse Postnummer og by] Revideret [dd.mm.åååå] Planansvarlig:[.] Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden og processer...

Læs mere

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB

VEJLEDNING OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB VEJLEDNING OM PLANLÆGNING AF SUNDHEDSBEREDSKAB 2011 Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab Sundhedsstyrelsen, 2011 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord:

Læs mere

Ledelse Den operative sundhedsstab (OSS) for Ældre- Handicapforvaltningen har ansvaret for at bedømme situationen og iværksætte relevante tiltag.

Ledelse Den operative sundhedsstab (OSS) for Ældre- Handicapforvaltningen har ansvaret for at bedømme situationen og iværksætte relevante tiltag. Smitsomme sygdomme Opgave Sundhedspersonalet i Aalborg Kommune skal kunne aflaste og støtte regionens sygehuse i situationer med et større udbrud af smitsom sygdom. Der kan være tale om alvorlig farlig

Læs mere

Høringsudkast Til. Plan for. Sundhedsberedskabet. i Region Midtjylland

Høringsudkast Til. Plan for. Sundhedsberedskabet. i Region Midtjylland Høringsudkast Til Plan for Sundhedsberedskabet i Region Midtjylland 2017 Indledning...4 1. Krisestyringsorganisationen...8 1.1 Krisestyring og organisering...8 1.2 Aktivering af Beredskabs-AMK og sundhedsberedskabet...9

Læs mere

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan

Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan Kvik guide til Høje-Taastrup Kommunes beredskabsplan http://beredskab.htk.dk November 2010 1 Beredskab Alle myndigheder skal kunne opretholde og videreføre deres daglige funktioner i tilfælde af ulykker,

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Beredskabsplan for Holstebro Kommune

Beredskabsplan for Holstebro Kommune Beredskabsplan for Holstebro Kommune Ajourført september 2017 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 1.1 Formål...2 1.2 Sammenhæng mellem niveau I, II og III-beredskabsplaner...2 1.3 Opbygning...2 1.4 Afprøvning

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune 1. Forord:...3 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...3 2.1. Det kommunale ansvar:...4 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...5 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland Plan for Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab i Region Midtjylland September 2013 Region Midtjylland Sundhed 1. Indledning...5 1.1 Planens opbygning...5 1.2 Lov- og plangrundlaget...6 1.3

Læs mere

Kolding Kommune / Trekantområdets Brandvæsen SYDØSTJYLLANDS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

Kolding Kommune / Trekantområdets Brandvæsen SYDØSTJYLLANDS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN Kolding Kommune / Trekantområdets Brandvæsen og SYDØSTJYLLANDS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 20. marts 2018 Side 2 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning 1. Gældende lovgivning 2. Terminologi 1. Gældende lovgivning Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Læs mere

Odense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune

Odense Kommune. Beredskabsplan. Odense Kommune Odense Kommune Beredskabsplan Odense Kommune 11-10-2012 Odense Kommune Internbrug Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Information om beredskabsplanen... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Beredskabsplanens

Læs mere

MIDT-SYDSJÆLLAND BRAND & REDNING SYDSJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTERS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

MIDT-SYDSJÆLLAND BRAND & REDNING SYDSJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTERS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN MIDT-SYDSJÆLLAND BRAND & REDNING SYDSJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTERS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S Høsten Telgværksvej 47 4690 Haslev Faxe Kommune Revideret 20-12-2017 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Præhospital indsatsplan for Region Syddanmark - høringsudgave

Præhospital indsatsplan for Region Syddanmark - høringsudgave Præhospital indsatsplan for Region Syddanmark - høringsudgave Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 2 1.1. Opgave 2 1.2. Ledelse 2 1.3. Organisering 3 1.4. Bemanding og udstyr 3 1.5. Procedure 4 1.5.1. Indsatsledelse

Læs mere

3. Anmeldelse om større uheld og koordinering af ressourcer. 6. Ansvarsfordeling ved iværksættelse af ekstern beredskabsplan.

3. Anmeldelse om større uheld og koordinering af ressourcer. 6. Ansvarsfordeling ved iværksættelse af ekstern beredskabsplan. MIDT-SYDSJÆLLAND BRAND & REDNING SYDSJÆLLAND OG LOLLAND-FALSTERS POLITI EKSTERNE BEREDSKABSPLAN Yara Vordingborg Terminalen Brovej 16 4760 Vordingborg Vordingborg Kommune Revideret 20-12-2017 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune

Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune Sundhedsberedskabsplan for Svendborg Kommune Godkendt af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den xx. marts 2013 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Overordnede opgaver for sundhedsberedskabet...5 3.0 Organisering

Læs mere

EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

EKSTERNE BEREDSKABSPLAN YARA Danmark A/S Beredskab & Sikkerhed og Østjyllands Politis EKSTERNE BEREDSKABSPLAN for YARA Gødning A/S Tronholmen 59 8960 Randers SØ Revideret: 07022018 Planansvarlig: OPC PLAN Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Formål og arbejdsdeling vedr. modtagelse,

1. Formål og arbejdsdeling vedr. modtagelse, Indsatsplan vedr. modtagelse, indkvartering og forplejning under delplan for Center for Ejendomme maj 2018 1. Formål og arbejdsdeling vedr. modtagelse, indkvartering og forplejning I forbindelse med større

Læs mere

Indholdsfortegnelse Side

Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse Side 1.0 Indledning...3 2.0 Beskrivelse af regionen...5 3.0 Den præhospitale indsats...5 3.1 Første led i den præhospitale kæde ulykken/den akutte sygdom opstår...6 3.2 Andet led i

Læs mere