Konvergensprogram. Danmark 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konvergensprogram. Danmark 2014"

Transkript

1 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014

2

3 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod Den økonomiske udvikling frem mod Mål og strategi frem mod Det samfundsøkonomiske forløb frem til Indledning Udsigter for dansk økonomi i 2014 og Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold Vækst og beskæftigelse frem mod Makroøkonomiske balancer Bilag 1. Nøgletal for dansk økonomi Offentlig saldo og gæld frem til Den offentlige saldo Strukturel saldo og finanspolitisk konsolidering De offentlige udgifter og indtægter Saldoen for de offentlige delsektorer Den offentlige gæld Bilag 1. Diskretionære engangsforhold i 2013 og Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram Følsomhedsanalyser Sammenligning med Konvergensprogram Langsigtet fremskrivning og holdbarhed Udviklingen efter Finanspolitisk holdbarhed Offentlige finanser og institutionelle rammer Institutionelle rammer Bedre udgiftsstyring Effektivisering og offentlig fornyelse Bilagstabeller... 63

4

5 Kapitel 1 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 Nyt kapitel Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter flere år med svag vækst. Bedringen skal blandt andet ses i lyset af vendingen i euroområdet, der aftager omkring en tredjedel af dansk eksport. Der er samtidig udsigt til, at den private sektors investeringer og forbrug vil vokse igen efter den langstrakte tilpasning oven på den globale finanskrise og de uholdbare boligprisstigninger frem til Mulighederne for fremgang understøttes af, at der i de seneste år er gennemført en række reformer, som fremadrettet vil bidrage til øget arbejdsstyrke og produktivitet, herunder skattereformen fra 2012 og initiativerne i Vækstplan DK. Også aftalerne om reformer af førtidspension, fleksjob, SU og kontanthjælp skal bidrage til vækst ved at øge arbejdsmarkedstilknytningen og den strukturelle beskæftigelse. Reformprogrammet lægger tillige op til en fortsat modernisering af den offentlige sektor. De gennemførte reformer bidrager samlet set til, at finanspolitikken er holdbar. Finanspolitikken tilrettelægges efter, at de offentlige finanser holdes inden for de grænser, der følger af budgetloven og EU-bestemmelser, og at der i 2020 er strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter. I overensstemmelse med EU-henstillingen er det faktiske offentlige underskud bragt under 3 pct. af BNP i 2013, og de offentlige finanser er strukturelt blevet forbedret med 1½ pct. af BNP i perioden Med den forudsatte finanspolitik flugter udviklingen i den strukturelle saldo med Danmarks mellemfristede mål (MTO) for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP. 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020 Væksten er på vej tilbage i dansk økonomi. Der er flere tegn på en bedring i konjunktursituationen. I løbet af 2013 indtraf et stemningsskifte blandt både forbrugere og virksomheder, og beskæftigelsen og produktionen i store dele af dansk erhvervsliv steg gennem året. Den svage udvikling i BNP i de seneste år dækker over pæn fremgang i den beskæftigelsesintensive del af den private produktion. Ser man på udviklingen i den private sektor ekskl. råstofudvin- Danmarks Konvergensprogram 2014 April

6 Kapitel 1 Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 ding som trækkes ned af en fortsat udtømning af de tilgængelige ressourcer i Nordsøen har væksten været 1,3 pct. i 2013, hvilket er noget højere end de 0,4 pct. for hele økonomien, jf. figur 1.1. Det er også en væsentlig forklaring på fremgangen i den private beskæftigelse gennem Grundlaget for fremgang i de kommende år er generelt blevet styrket, og væksten i BNP skønnes at blive omkring 1½ pct. i år og knap 2 pct. næste år. Den mellemfristede fremskrivning frem til 2020 indebærer, at væksten kan stige til godt 2 pct. i gennemsnit om året i perioden Figur 1.1 BNP i Danmark Indeks (2009K2=100) Indeks (2009K2=100) Figur 1.2 Faktisk og strukturel saldo Pct. af BNP Pct. af BNP BNP Privat BVT ekskl. råstof Faktisk saldo Strukturel saldo Anm.: I figur 1.1 er der vist to kvartalers glidende gennemsnit. De vandrette stiplede linjer i figur 1.2 viser budgetlovens grænse på ½ pct. af BNP for det strukturelle underskud og Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for det faktiske underskud på 3 pct. af BNP. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Mulighederne for en periode med fornyet vækst understøttes af de seneste års reformer, herunder skattereformen fra 2012 og initiativerne i Vækstplan DK. Fælles for de mange initiativer er, at de sigter mod at skabe vækst og beskæftigelse, samtidig med at troværdigheden om den økonomiske politik fastholdes. Sunde offentlige finanser og tillid til den førte politik er afgørende for, at Danmark kan fastholde lave renter, som bidrager til at understøtte fremgangen i dansk økonomi. Den økonomiske politik planlægges inden for rammerne af budgetloven og overholder EU s fælles regler, herunder Stabilitets- og Vækstpagtens underskudsgrænse for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP, jf. figur 1.2. Forløbet frem til 2020 er baseret på, at den samlede genopretningsperiode fra den globale krise satte ind i efteråret 2008, til konjunkturerne igen er normale kan være ganske lang. Forløbet indebærer en gradvis genopretning af økonomien, således at outputgabet lukkes omkring 2019, jf. figur 1.3. Den lange periode med normalisering af konjunkturerne skal ses i sammenhæng med det dybe tilbageslag i produktion og beskæftigelse samt de store formuetab i husholdninger, virksomheder og den finansielle sektor i forbindelse med krisen. Erfarin- 4 Danmarks Konvergensprogram 2014 April 2014

7 Kapitel 1 Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 gen er, at genopretning efter tilbageslag, der har været forbundet med finansielle kriser, tager særlig lang tid. I forløbet frem mod 2020 er der forudsat en gennemsnitlig årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. i perioden , jf. figur 1.4. Den afdæmpede vækst skal ses i lyset af det aktuelt høje niveau for de offentlige forbrugsudgifter og bidrager til, at det faktiske underskud forbliver under 3 pct. af BNP i hele perioden, og at det strukturelle underskud ikke overstiger ½ pct. af BNP. I 2020 er der strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter. Figur 1.3 Outputgab Figur 1.4 Realvækst i offentligt forbrug Pct. 4 Pct. 4 Pct. 2,0 Pct. 2, ,5 1, ,0 1, ,5 0, , ,0 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1.2 Mål og strategi frem mod 2020 Den økonomiske politik er tilrettelagt med udgangspunkt i langsigtet finanspolitisk holdbarhed og med fokus på at forbedre rammevilkår for den private sektor, som understøtter øget produktivitet og privat beskæftigelse. Et helt overordnet mål for finanspolitikken er, at denne er forenelig med en langsigtet holdbar udvikling i de offentlige finanser, herunder en stabil udvikling i den offentlige gæld. De konkrete mål for finanspolitikken er fastlagt inden for rammerne af budgetloven og 2020-planen, jf. figur 1.5. Gennem en årrække har den vigtigste langsigtede udfordring for dansk økonomisk politik været at sikre, at de offentlige finanser var holdbare og klar til at håndtere den demografiske udvikling med stigende levetid og aftagende Nordsøproduktion. De skridt, der er taget for at håndtere virkningerne på de offentlige finanser af den stigende levetid primært med velfærdsreformen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011, der begge er vedtaget med brede flertal i Folketinget er sammen med de senere års efterlevelse af EU-henstillingen tilstrækkelige til, at finanspolitikken vurderes at være holdbar. Danmarks Konvergensprogram 2014 April

8 Kapitel 1 Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 Figur 1.5 Centrale finanspolitiske mål og instrumenter 1. Holdbare offentlige finanser operationaliseret ved mindst strukturel balance i Årlig strukturel saldo -½ pct. af BNP 3. Udgiftslofter som understøttes af sanktioner og overvågning af Det Økonomiske Råd Derudover er der i de senere år gennemført reformer af blandt andet skat, førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og SU, som styrker arbejdsudbuddet og øger vækstpotentialet. Bidraget til styrkelse af de offentlige finanser fra reformerne er i forbindelse med de konkrete aftaler prioriteret til blandt andet offentlige investeringer, uddannelse og lavere skat på arbejde og erhvervsliv, som øger beskæftigelsen. De gennemførte reformer bidrager samlet set til, at finanspolitikken i Danmark er holdbar. Reformerne bidrager samtidig til at øge den langsigtede beskæftigelse og vækst. Vækstpotentialet i Danmark er fortsat udfordret af en som udgangspunkt lav produktivitetsvækst. Siden 1995 er produktiviteten i Danmark vokset væsentligt mindre end historisk og langsommere end i mange sammenlignelige lande. Produktivitetsvæksten har især været lav i de hjemmemarkedsorienterede erhverv, der ikke er særlig udsatte for international konkurrence. Den lave produktivitetsvækst i de hjemmemarkedsorienterede erhverv medvirker til høje priser i Danmark, lavere realløn og lavere velstand, end vi ellers kunne have haft. Regeringens reformindsats retter sig mod at forbedre rammevilkårene for det private erhvervsliv og den private jobskabelse, herunder gennem et øget uddannelsesniveau. Reformindsatsen indeholder overordnet tre reformspor, jf. figur 1.6. Det er en central målsætning, at væksten frem mod 2020 via politiske initiativer skal forøges med i alt 40 mia. kr. svarende til 2 pct. af BNP. Vækstmålsætningen skal opfyldes gennem tiltag i de to første reformspor. I reformspor 1 gennemføres tiltag, som forbedrer erhvervslivets rammevilkår og derved styrker konkurrenceevnen og løfter produktiviteten. Sigtepunktet er at hæve produktiviteten gennem konkrete tiltag svarende til en samlet fremgang i den økonomiske vækst på 20 mia. kr. frem mod I reformspor 2 videreføres og udbygges initiativer til at øge uddannelsesniveauet, mens der samtidig skal gennemføres fortsatte reformer som øger den strukturelle beskæftigelse. Det er sigtepunktet, at reformspor 2 skal bidrage til den samlede fremgang i den økonomiske vækst med yderligere 20 mia. kr. frem mod Danmarks Konvergensprogram 2014 April 2014

9 Kapitel 1 Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 Figur 1.6 Den danske regerings tre reformspor Regeringen er med de allerede gennemførte reformer godt i gang med at indfri vækstmålsætningen og vil fortsætte med reformarbejdet i de kommende år. Blandt andet vil der som opfølgning på Produktivitetskommissionens arbejde blive udarbejdet regeringsudspil i foråret 2014, der skal fremme produktivitet og velstand. Der følges løbende op på de opnåede mål. I reformspor 1 er der med aftalerne om Vækstplan DK realiseret bidrag for ca. 6 mia. kr. ud af det samlede mål på 20 mia. kr. Dermed resterer et bidrag på 14 mia. kr. I reformspor 2 er der på nuværende tidspunkt gennemført reformer, der bidrager til BNP med i alt ca. 16½ mia. kr. Heri indgår reformerne af SU og kontanthjælp i forbindelse med Vækstplan DK samt reformerne af skat, førtidspension og fleksjobordningen fra For at nå ambitionen udestår dermed et yderligere bidrag til BNP på 3½ mia. kr. fra reformer, der øger beskæftigelsen yderligere med ca fuldtidspersoner frem mod Det bidrager til, at den samlede beskæftigelse kan stige med på omkring personer, herunder en stigning i den private beskæftigelse på ca fuldtidspersoner, frem mod Hertil kommer reformer, som øger uddannelsesniveauet og dermed har gunstige virkninger på velstanden på længere sigt. Endelig er der med reformspor 3 lagt op til fortsat holdbare offentlige finanser og en styrket moderniseringsdagsorden for den offentlige sektor, som skal frigøre 12 mia. kr. i den offentlige sektor til nye initiativer. Danmarks Konvergensprogram 2014 April

10 Kapitel 1 1

11 Kapitel 2 2. Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Nyt kapitel Dansk økonomi er i bedring efter flere år med svag vækst. En række centrale forudsætninger for fremgang er til stede, herunder at genopretningen i euroområdet synes godt på vej. I de kommende år ventes en normalisering af konjunkturerne. Væksten i BNP skønnes at blive omkring 1½ pct. i 2014 og knap 2 pct. i Den mellemfristede 2020-fremskrivning indebærer, at væksten kan stige til godt 2 pct. i gennemsnit om året i Samtidig skønnes beskæftigelsen med den vedtagne politik at kunne stige med omkring personer frem mod 2020, uden at dansk økonomi kommer ind i en uholdbar overophedning. 2.1 Indledning Det økonomiske forløb frem til og med 2015 tager udgangspunkt i prognosen i Økonomisk Redegørelse, december Tilkomne oplysninger siden december giver ikke anledning til en ændret vurdering af vækstudsigterne for 2014 og Vækstskøn er derfor fastholdt, men der er indarbejdet beregningstekniske justeringer af december-grundlaget afledt af nye nationalregnskabstal for På den baggrund er der også foretaget en beregningsteknisk opdatering af de offentlige finanser i 2014 og 2015 med afsæt i et nyt historisk udgangspunkt og virkningerne af Danmarks Statistiks budgetstatistik for Hertil kommer yderligere tekniske justeringer af skønnene for de offentlige finanser i både 2014 og For er der tale om et beregningsteknisk forløb, hvor der er forudsat en gradvis normalisering af konjunktursituationen frem mod Normaliseringen er stærkt knyttet til genopretningen af den internationale økonomi, særligt euroområdet, og understøttes af den forudsatte økonomiske politik inklusive virkningerne af aftalerne om Vækstplan DK og de ekstraordinært lave renter i udgangspunktet for fremskrivningen. 2.2 Udsigter for dansk økonomi i 2014 og 2015 Efter tre år med stilstand er der tegn på en bedring i dansk økonomi. Der er i løbet af 2013 sket et stemningsskifte blandt både forbrugere og virksomheder, og beskæftigelsen og produktionen i store dele af dansk erhvervsliv har været stigende gennem året, jf. figur 2.1. Danmarks Konvergensprogram 2014 April

12 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Grundlaget for fremgang er generelt blevet styrket, og BNP ventes at vokse med omkring 1½ pct. i 2014 og knap 2 pct. næste år. Bedringen i dansk økonomi skal både ses i lyset af vendingen i euroområdet, hvor tilliden er godt på vej tilbage, og den generelt bredere funderede genopretning af den samlede globale økonomi. Dansk økonomi er i høj grad påvirket af udviklingen i udlandet. Det gælder især euroområdet, som aftager omkring en tredjedel af dansk eksport. Eksporten vurderes igen at kunne blive en væsentlig drivkraft for væksten fra 2014, jf. figur 2.2. Afdæmpede lønstigninger i de seneste år understøtter de danske virksomheders konkurrenceevne, om end der fortsat er et efterslæb efter en lang årrække med højere lønstigninger i Danmark end i udlandet. Fremgangen i eksporten hjælpes også på vej af Vækstplan DK herunder fremrykningen af en række skatte- og afgiftslettelser i medfør af aftalen om finansloven for 2014 som styrker danske virksomheders konkurrencedygtighed. Virksomhedernes forventninger er stigende, og et stort opsparingsoverskud muliggør nye investeringer, i takt med at produktionskapaciteten bliver udnyttet. En bedring for virksomhederne ses også ved, at antallet af konkurser har været faldende siden starten af Figur 2.1 BNP i Danmark Figur 2.2 Vækstbidrag til dansk BNP Indeks (2009K2=100) Indeks (2009K2=100) Pct. Pct ,0 2, ,5 1, ,0 1, ,5 0, ,0 0, , ,5 BNP Privat BVT ekskl. råstof Indenlandsk efterspørgsel Eksport Anm.: I figur 2.1 er der vist to kvartalers glidende gennemsnit. I figur 2.2 er der korrigeret for importindholdet i henholdsvis eksporten og den indenlandske efterspørgsel. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det private forbrug har siden 2010 udviklet sig meget svagt. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med indkomstudviklingen, men også et vist behov for konsolidering efter boligprisboblen og usikkerhed om den økonomiske udvikling, som har fået husholdningerne til at holde igen med forbruget og dermed bidraget til en svag udvikling i den indenlandske efterspørgsel. Forbruget er siden 2007 blevet bedre afstemt med indkomsterne. Det giver mulighed for, at det private forbrug kan vokse i takt med indkomsterne i de kommende år. Potentialet for stigende forbrug vurderes at være til stede og kommer til udtryk i forbrugertilliden, der er steget til et forholdsvist højt niveau, jf. figur Danmarks Konvergensprogram 2014 April 2014

13 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Et vigtigt tegn på, at den langstrakte tilpasning ovenpå de uholdbare boligprisstigninger frem mod 2007 og deraf følgende muligheder for lånefinansieret forbrug er godt på vej, er, at boligmarkedet har vist tegn på fremgang det seneste år, om end der er store regionale forskelle. Bedringen på boligmarkedet kommer også til udtryk ved den faldende tendens i antallet af tvangsauktioner fra et i forvejen lavt niveau og markant lavere end under niveauet i begyndelsen af 1990 erne, hvor boligmarkedet også var påvirket af en langstrakt tilpasning efter overophedningen i midten af 1980 erne. Fremgangen kan også spores på arbejdsmarkedet, som har vist sig tilpasningsdygtigt. Ledigheden er ikke steget i nær samme grad som under tidligere kriser. Trods en række år med svag vækst har der fortsat været forholdsvis mange jobåbninger, hvilket også har været med til at holde langtidsledigheden nede. Den private beskæftigelse steg i løbet af Ved udgangen af 2013 var der således personer flere i privat beskæftigelse end ved udgangen af 2012, jf. figur 2.4. Stigningen skal ses i sammenhæng med fremgang i den beskæftigelsesintensive del af den private produktion, som voksede med 1,3 pct. i 2013 og dermed hurtigere end den samlede økonomi, som trækkes ned af en fortsat udtømning af de tilgængelige olie- og gasressourcer i Nordsøen. Figur 2.3 Forbrugertillid og udvikling i huspriser Figur 2.4 Privat beskæftigelse Nettotal 16 Pct. (k/k) personer personer Huspriser (h. akse) Forbrugertillidsindikatoren Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Beskæftigelsesfremgangen har bidraget til, at ledigheden er faldet til det laveste niveau i mere end fire år. Ledighedsudviklingen er dog også påvirket af reformerne af dagpenge og kontanthjælp. Ledigheden ventes at fortsætte med at falde. Ved udgangen af 2015 skønnes bruttoledigheden at udgøre personer. Det svarer omtrent til niveauet i Mulighederne for økonomisk fremgang understøttes af, at der i de seneste år er gennemført en række reformer, som fremadrettet vil bidrage til øget arbejdsstyrke og produktivitet, herunder skattereformen fra 2012 og initiativerne i Vækstplan DK, jf. afsnit 2.4. Den danske økonomi ventes fortsat at blive understøttet af meget lave renter i de kommende år. De lave renter afspejler i første omgang en lempelig pengepolitik i euroområdet, men er også betinget Danmarks Konvergensprogram 2014 April

14 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 af troværdighed om den økonomiske udvikling og de offentlige finanser i Danmark, som blandt andet kommer til udtryk ved AAA-ratingen. Grundlæggende er de offentlige finanser sunde, og finanspolitikken er tilrettelagt efter holdbarhed på langt sigt. Den faktiske offentlige saldo afhænger i høj grad af konjunkturudviklingen, men også engangsforhold kan have stor betydning. De offentlige finanser er både i 2013 og 2014 påvirket af et betydeligt midlertidigt provenu fra omlægningen af beskatningen af eksisterende kapitalpensioner. Vækstudsigterne er fortsat præget af en vis usikkerhed, om end risikobilledet er blevet mere balanceret. Risici knytter sig primært til udviklingen i euroområdet, hvor fremgangen stadig er skrøbelig. Opstår der eksempelvis tvivl på de finansielle markeder om den fortsatte fremdrift i gennemførelsen af reformer, der skal styrke balancen i de økonomiske strukturer og de offentlige finanser i de udsatte lande, kan det sætte den økonomiske udvikling tilbage. Der er også usikkerhed knyttet til fremgangen i den indenlandske efterspørgsel. Det drejer sig i særdeleshed om det private forbrug, som trods stigende optimisme fortsat udvikler sig afdæmpet. Der udarbejdes en ny prognose for dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse, maj Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold Forudsætningerne om udviklingen i den internationale økonomi og finansielle forhold ligger så vidt angår 2014 og 2015 forholdsvis tæt på EU-Kommissionens vinterprognose. I årene herefter og frem mod 2020 tager udlandsforudsætningerne udgangspunkt i OECD s mellemfristede fremskrivning fra Economic Outlook, No. 93, men tilpasset en lidt lavere vækst i svarende til forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, december Konjunkturnormaliseringen for de fleste lande ventes at være tilendebragt omkring Der er sket en klar bedring i den økonomiske situation i euroområdet. Ved udgangen af 2013 oplevede størstedelen af eurolandene igen vækst, og der ventes gradvist mere vækst i de kommende år. Samtidig ventes væksten i verdensøkonomien at tiltage. Dette dækker over et styrket opsving i USA, mens udsigterne i de nye vækstøkonomier er mere blandede. Forløbet indebærer, at den handelsvægtede BNP-vækst i udlandet stiger fra 1 pct. i 2013 til 2½ pct. i Afledt heraf ventes eksportmarkedsvæksten for danske industrivarer at stige fra 2½ pct. til knap 6 pct. Vækst i denne størrelsesorden er i overensstemmelse med, at verdenshandelen med industrivarer gennem adskillige årtier er vokset godt og vel dobbelt så hurtigt som landenes BNP afledt af stigende international arbejdsdeling. Markedsvæksten, som omfatter de store vækstøkonomier, vil dermed være betydelig større end den potentielle vækst i dansk økonomi. Tilsvarende forudsættes øget international arbejdsdeling at medføre en fortsat stigning i de danske importkvoter. Bedringen i den økonomiske situation kommer også til udtryk ved, at usikkerheden på de finansielle markeder generelt er aftaget. Fx er risikopræmien i de usikrede pengemarkedsren- 12 Danmarks Konvergensprogram 2014 April 2014

15 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 ter nu tæt på niveauet før finans- og gældskrisen. Bedringen skal ses på baggrund af den vedvarende indsats for at inddæmme krisen samt den ekstraordinært lempelige pengepolitik. I USA er aftrapning af de ekstraordinære pengepolitiske faciliteter påbegyndt. Fremadrettet ventes normaliseringen af pengepolitikken såvel i Europa som i USA at ske i takt med en styrkelse af opsvinget. Det er forudsat, at denne tilpasning ikke utilsigtet bremser vækstforløbet i den internationale økonomi. Danmark har i de seneste år haft en ekstraordinær rentefordel i kraft af at være en sikker havn. Denne fordel er begyndt at aftage, men rentefordelen er fortsat betydelig. Rentespændet til Tyskland ventes fortsat at være lille, mens den 10-årige danske statsrente forudsættes at stige til 4¾ pct. på sigt. Den vækstkorrigerede realrente udgør på langt sigt ca. 1¾ pct. Tabel 2.1 Forudsætninger om udlandsvækst Årlig stigning, pct. Real BNP, OECD-lande 1,0 0,8 2,0 2,4 2,6 2,4 Realt BNP, samhandelspartnere 1 1,0 1,0 2,2 2,6 2,9 2,6 Oliepris (Brent), USD pr. td., 2010-priser Dollarkurs, kr. pr. $ 5,8 5,6 5,5 5,5 5,5 5,5 Rente 10-årig dansk statsobligation, pct. p.a. 1,4 1,8 2,1 2,6 3,9 4,8 1) Dækker over OECD-lande samt vækstøkonomierne Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika, Tyrkiet, Indonesien og Mexico. Kilde: Danmarks Statistik, OECD, Økonomisk Redegørelse, december 2013, Finansredegørelse 2014 og egne beregninger. Danmarks Konvergensprogram 2014 April

16 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til Vækst og beskæftigelse frem mod 2020 Forløbet i perioden indebærer en gradvis genopretning af dansk økonomi, hvorved output- og beskæftigelsesgabet lukkes omkring 2019, jf. figur 2.5 og 2.6. I 2020 og fremefter er det forudsat, at væksten i BNP og beskæftigelse svarer til de strukturelle vækstrater. Forudsætningerne fremgår af boks 2.2. Figur 2.5 Faktisk og strukturelt BVT Figur 2.6 Faktisk og strukturel beskæftigelse Mia. kr Mia. kr personer personer BVT Strukturel BVT Beskæftigelse Strukturel beskæftigelse Anm.: Forskellen mellem faktisk BVT og det beregnede strukturelle BVT angiver det såkaldte outputgab. Den strukturelle beskæftigelse er et beregnet skøn for beskæftigelsesniveauet i en normal konjunktursituation. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 14 Danmarks Konvergensprogram 2014 April 2014

17 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 Boks 2.2 Forudsætninger i den mellemfristede fremskrivning frem mod 2020 Forudsætninger for den økonomiske politik: Den økonomiske politik følger forsigtighedsprincippet. Det betyder, at kun reformer og aftaler, der er fundet flertal for i Folketinget, er indarbejdet i fremskrivningen. Finansloven for 2014, Aftaler om Vækstplan DK, reformer af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp, sygedagpenge og SU samt skattereformen i 2012 er således indarbejdet i fremskrivningen. Regeringens uddannelsesmålsætninger forudsættes gradvist opfyldt frem mod 2020, jf. også Danmarks nationale reformprogram Finanspolitikken holder sig frem mod 2020 inden for rammerne af budgetloven og Stabilitets- og Vækstpagten, dvs. det faktiske underskud er mindre end grænsen på 3 pct. af BNP, og den strukturelle saldo skønnes ikke at overstige Danmarks mellemfristede mål for de offentlige finanser (MTO) på -½ pct. af BNP. Inden for rammerne af budgetloven og regeringens mål om strukturel balance på de offentlige finanser i 2020 samt finanspolitisk holdbarhed er der i det mellemfristede forløb plads til en gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. årligt i Udvalgte tekniske forudsætninger i fremskrivningen: Outputgabet og beskæftigelsesgabet lukkes gradvist frem mod Timeproduktivitetsvæksten i private byerhverv er 1¼ pct. årligt (strukturelt) og for hele økonomien også tæt på 1¼ pct. årligt i Den potentielle BVT-vækst frem mod 2020 er godt 1½ pct. pr. år, og inklusive normaliseringen af konjunkturerne er BNP-væksten i gennemsnit ca. 2 pct. årligt frem mod Stigende uddannelsesniveau inklusive indfrielse af uddannelsesmålsætningerne bidrager isoleret set til den strukturelle produktivitetsvækst, men primært i perioden efter Den strukturelle bruttoledighed anslås til ca. 3½ pct. af arbejdsstyrken frem mod I perioden ventes en gennemsnitlig vækst i BNP på godt 2 pct., jf. tabel 2.2. Væksten afspejler en gennemsnitlig vækst i produktionspotentialet (målt ved BVT) på knap 1¾ pct. i perioden. Det er en fremgang sammenlignet med udviklingen siden 2007, hvor produktionspotentialet i nærmest stod stille under indtryk af finanskrisen og efterfølgende har været holdt tilbage af lave investeringer. Fremgangen i produktionspotentialet afspejler en vækst i den strukturelle timeproduktivitet, der i lyset af den lave produktivitetsvækst i 90 erne og 00 erne er anslået til godt 1 pct. Herudover bidrager udviklingen i den strukturelle beskæftigelse med 0,5 pct. årligt, primært som følge af en stigning i den strukturelle arbejdsstyrke. Hertil kommer et konjunkturmæssigt vækstbidrag på 0,4 pct.-point om året, der afspejler lukningen af outputgabet frem mod Det er lagt til grund, at den nuværende genopretningsperiode efter tilbageslaget i den globale økonomi vil tage 9-10 år. Det skal ses i lyset af, at genopretning efter finansielle kriser erfaringsmæssigt kræver særligt lang tid. Den hidtidige tilpasning i økonomien minder på flere måder om udviklingen efter overophedningen af dansk økonomi i midten af 1980 erne. Efter en forudgående periode med stigende privatforbrug, kraftig stigning i kreditgivningen og et Danmarks Konvergensprogram 2014 April

18 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 boomende boligmarked fulgte et langvarigt tilbageslag frem til starten af 1990 erne, hvor blandt andet udviklingen i privatforbruget var afdæmpet. Styrken af genopretningen indtil nu har ligesom genopretningsforløbet i 1980 erne blandt andet været dæmpet af udviklingen i det private forbrug, som stort set har ligget fladt siden Der har været en konsolideringsproces i gang blandt husholdningerne med et mærkbart fald i forbrugskvoten, jf. figur 2.7. Samtidig har en svag real fremgang i indkomsterne og usikkerhed om de økonomiske udsigter som følge af gældskrisen i euroområdet i 2011 og 2012 været med til at lægge en dæmper på privatforbruget i Danmark. Tilpasningen siden 2008 betyder, at privatforbruget kan vokse i takt med stigende indkomster frem mod I fremskrivningen til 2020 er det således lagt til grund, at privatforbruget realt vokser med godt 2 pct. om året i omtrent svarende til fremgangen i den reale disponible indkomst. Indkomstfremgangen følger blandt andet af stigende beskæftigelse og stigende pensionsudbetalinger. Figur 2.7 Bruttogæld og forbrug i husholdningerne Figur 2.8 Bruttorenteudgifter i husholdningerne Pct. af disp. indkomst Pct. af disp. indkomst Pct. af disp. indkomst Pct Husholdningernes gæld Privat forbrug (h. akse) Bruttorenteudgifterne før skat Gns. rente (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik, Finansredegørelse 2014 og egne beregninger. Husholdningerne nedbringer bruttogældskvoten en smule frem mod 2020, hvor gældskvoten er godt 25 pct.-point lavere end toppunktet i 2009, jf. figur 2.7. Der ventes en normalisering af renterne fra det nuværende meget lave niveau, efterhånden som konjunkturerne genoprettes, hvilket kun delvist modgås af faldet i bruttogælden. Dermed stiger husholdningernes renteudgifter før skat i forløbet frem mod 2020 til samme niveau som i starten af 00 erne, jf. figur 2.8. Normaliseringen af husholdningernes forbrugsadfærd indebærer et væsentligt bidrag til genopretningen af konjunkturerne, jf. figur 2.9. Samtidig er der i takt med konjunkturnormaliseringen også et betydeligt potentiale for, at virksomhedernes investeringer kan bidrage til ny fremgang i efterspørgslen. Denne fremgang understøttes blandt andet af, at virksomhederne har styrket deres finansielle robusthed de senere år. Herudover bliver investeringsomfanget 16 Danmarks Konvergensprogram 2014 April 2014

19 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 understøttet af den økonomiske politik, herunder gennem en gradvis nedsættelse af selskabsskattesatsen. I forløbet frem til 2020 er det dermed lagt til grund, at virksomhederne øger deres investeringer fra 10½ pct. af BNP i 2013 til 14 pct. af BNP i 2020 svarende til det historiske gennemsnit. Det medvirker til at genoprette det samlede investeringsefterslæb (herunder også boliginvesteringer), som er skabt i kølvandet på krisen, jf. figur Samtidig ventes virksomhederne fortsat at have en positiv finansiel opsparing og yderligere nedbringe gæld eller opbygge finansielle aktiver frem mod Figur 2.9 Det private forbrug (andel af BNP) Figur 2.10 De faste bruttoinvesteringer (andel af BNP) Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. På baggrund af forudsætningerne om de internationale konjunkturer og udviklingen i de danske markedsandele mv. er der regnet med en vækst i den samlede eksport af varer og tjenester på gennemsnitligt 5¾ pct. pr. år i Den øgede vækst i efterspørgslen vurderes at føre til en lidt højere vækst i importen på knap 6½ pct. pr. år. Betalingsbalancen bliver dermed reduceret, men vil over hele perioden udvise solide overskud. Med den antagne konjunkturnormalisering og de reformer, der allerede er vedtaget, ventes beskæftigelsen samlet at stige svarende til godt personer fra 2013 til Mens den demografiske udvikling isoleret set trækker ned i arbejdsstyrken, vurderes allerede gennemførte reformer, herunder tilbagetrækningsreformen i 2011 samt reformerne af skat, førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og SU, at øge arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse, som samlet vurderes at vokse med ca personer. Herudover ventes konjunkturnormaliseringen at øge beskæftigelsen svarende til personer frem mod Beskæftigelsesudviklingen i fremskrivningen bygger på den teoretisk og empirisk velfunderede forudsætning, at reformer, som øger arbejdsudbuddet, vil føre til en tilsvarende stigning i beskæftigelsen. Beregninger viser, at tilpasningen af efterspørgslen til øget arbejdsudbud kan ske relativt hurtigt, dvs. i løbet af 4-5 år, jf. Finansredegørelse Forventningen om en konjunkturbetinget forøgelse af beskæftigelsen frem mod 2020 skal endvidere ses i lyset af, at der ikke er tegn på, at konjunkturtilbageslaget har sat sig varige spor på arbejdsmarkedet i form af stigende strukturel ledighed. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at Danmarks Konvergensprogram 2014 April

20 Kapitel 2 Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 det danske arbejdsmarked er kendetegnet af en fleksibel løndannelse, høj jobomsætning og et relativt velfungerende match mellem ledige stillinger og jobsøgende. I forbindelse med genopretningen til en normal konjunktursituation er det skønnet, at bruttoledigheden falder til omkring 3½ pct. af arbejdsstyrken. Tabel 2.2 Bidrag til vækst i produktionspotentialet og i faktisk BVT (realt) Gns vækst per år, pct Produktionspotentiale (BVT) 1,9 0,2 0,6 1,3 1,7 Heraf bidrag fra - Timeproduktivitet (strukturel) 1,5 0,4 0,5 0,8 1,2 - Strukturel ledighed 0,4 0,0 0,1 0,1 0,0 - Strukturel arbejdsstyrke 0,0 0,0 0,2 0,3 0,5 - Strukturel arbejdstid 0,0-0,2-0,2 0,1 0,0 Konjunktur 0,2-3,0 0,0 0,4 0,4 Faktisk BVT 2,1-2,8 0,6 1,7 2,1 - Nettoafgifter 0,1-0,5 0,0 0,0 0,1 Faktisk BNP 2,2-3,3 0,6 1,7 2,2 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 2.5 Makroøkonomiske balancer Den betydelige afdæmpning af den private indenlandske efterspørgsel har medvirket til at øge den private sektors finansielle opsparing markant i kølvandet på den økonomiske og finansielle krise, og niveauet ligger nu væsentligt over det historiske gennemsnit. I takt med blandt andet stigende investeringer og forbrug forudsættes fra 2015 og frem en gradvis normalisering af den private opsparing i pct. af BNP, så denne nærmer sig det historiske niveau, jf. tabel 2.3. Reduktionen af den private sektors opsparingsoverskud modsvares til dels af aftagende offentlige underskud frem mod balance i I hele perioden er det faktiske offentlige underskud mindre end grænsen på 3 pct. af BNP ifølge Stabilitets- og Vækstpagten. I takt med at den private sektors opsparingsoverskud reduceres, forudsættes overskuddet på betalingsbalancens løbende poster at falde frem mod Faldet afspejler primært, at overskuddet på vare- og tjenestebalancen reduceres fra 5¼ pct. af BNP i 2015 til 3½ pct. af BNP i Danmarks Konvergensprogram 2014 April 2014

Konvergensprogram. Danmark 2015

Konvergensprogram. Danmark 2015 Konvergensprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 6 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport Marts 213 Vækstplan DK teknisk baggrundsrapport Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Det samfundsøkonomiske forløb frem til 22... 3 1.1 Forløbet i hovedtræk... 3

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Indledning og hovedkonklusioner Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter en dyb lavkonjunktur. Genopretningen ventes at strække sig over nogle år

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Det nationale reformprogram Danmark 2014

Det nationale reformprogram Danmark 2014 Det nationale reformprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Den økonomiske ramme... 5 3. De landespecifikke anbefalinger... 11 3.1 Finanspolitisk konsolidering frem mod 2013 og styrket

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 14 www.oim.dk Økonomisk Redegørelse Maj 14 Økonomisk Redegørelse Maj 14 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014 9. juni 2013. Finanspolitikken i 2014 De Økonomiske Råd (DØR), Økonomi- og indenrigsministeriet (ØIM) samt Nationalbanken (NBK) har fremlagt nye konjunkturvurderinger i løbet af foråret. De peger alle

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov. 2012 (revideret 20. maj 2014)

Notat. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo. Opr. 22. nov. 2012 (revideret 20. maj 2014) Notat Opr.. nov. 1 (revideret. maj 1) Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo 1. Indledning Den strukturelle offentlige saldo har i løbet af de seneste 1-15 år indtaget en central rolle

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

danmarks konvergensprogram 2011

danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 Maj 2011 REGERINGEN Maj 2011 danmarks konvergensprogram 2011 REGERINGEN Maj 2011 Indhold 1. Udfordringer, strategi og målsætninger til

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2014

Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 Budgetoversigt 1 Maj 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning International og dansk afmatning Udsigterne for den danske økonomi er blevet kraftigt forværrede igennem det seneste halve år. Usikkerheden omkring udviklingen

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel

9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9. Langsigtede udfordringer og tilbagetrækning Nyt kapitel 9.1 Indledning Det danske velfærdssamfund er kendetegnet ved et højt omfang af skattefinansieret offentlig service og indkomstoverførsler, som

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse August 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Forringede vækstudsigter i euroområdet og Danmark Dansk og europæisk økonomi har stået stille de seneste fire år, jf. figur I.1.

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 1 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Økonomisk Redegørelse Maj 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:

Læs mere

Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Indhold 1. Ny vækst efter krisen... 5 1.1 Danmark i arbejde... 5 1.2 Danmark

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Budgetoversigt 3 December 2014

Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 11 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1 Økonomisk Redegørelse December 11 Økonomisk

Læs mere

Budgetoversigt 1 Maj 2015

Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 Budgetoversigt 1 Maj 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Konjunkturerne præget af stilstand

Læs mere

Det nationale reformprogram Danmark 2015

Det nationale reformprogram Danmark 2015 Det nationale reformprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Den økonomiske ramme... 5 3. De landespecifikke anbefalinger... 9 3.1 Finanspolitik og udgiftsstyring... 10 3.2 Øge inklusionen

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Perspektivering af offentlig styring

Perspektivering af offentlig styring Perspektivering af offentlig styring StyringsAgenda 18. september 2014 Peter Stensgaard Mørch Indholdet i perspektiveringen 1. De økonomiske og samfundsmæssige rammer 2. Implementering af reformer 3. Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere