Appendix A. 1) Nina Juul Pedersen: Vil du præsentere dig og hvad du arbejder med?

Transkript

1 Appendix A Transcript of interview with Dea Cordt, CEO in Cordt Consult, previous project leader in Østdansk Turisme and co-founder of Lolland-Falster Lovestrom. August 10 th 2015 (1:06 min. Skype video call) 1) Nina Juul Pedersen: Vil du præsentere dig og hvad du arbejder med? Dea Cordt: Jeg er jo i princippet selvstændig i et lille stykke tid endnu, jeg har arbejdet med fundraising i mit eget firma, og så har jeg i det sidste halvandet år arbejdet med turisme i Østdansk Turisme, og så har jeg arbejdet med landsdistrikt udvikling i mange forskellige sammenhæng, men blandt andet i QLF (Quality Lolland Falster) sammenhæng, hvor vi prøver at tiltrække og fastholde borgere på LF og det gør vi via nogle netværksmøder blandt andet og vi prøver også at lave noget presse nogle gode historier. Vi vil gerne fortælle de gode historier så folk kan relatere LF til noget andet end på Røven i Nakskov (tv-udsendelse om udkantsdanmark sommeren 2015). Og der har vi jo blandt andet lavet det som hedder Lolland Falster Lovestorm, det er også os som står bag den side. Og lige nu, skal jeg så om en uge til at arbejde i ministeriet, i erhvervs og vækst ministeriet med landdistriktsudvikling, altså LAG, i LAG sekretariatet i de lokale aktions grupper. 2) Vi har et fremtidsscenarie: i 2021 åbner den nye tunnel, hvad betyder det for LF? Jamen jeg håber at det betyder at i den mellemliggende periode er der sket en kæmpe udvikling, der har været rigtig mange medarbejdere som har arbejdet på og med tunnelen og de har så besluttet sig for at blive mange af dem, håber jeg, og derfor er der kommet flere indbyggere på LF håber vi. Ressource stærke familier der har børn osv. Men det betyder også, fordi der nu er kommet sådan en transport korridor hvor man kan komme meget hurtigere til Tyskland og omvendt, Europa, så er der også flere virksomheder som har besluttet at slå sig ned i området her, fordi det ligger tæt på. 3) Hvad tror du det kan betyde for turisme på LF? Jamen det kan jo betyde det at når man kommer over, nu er der jo færgen kan man sige, som man holder pause på, det er der jo så ikke når tunnelen er der, så man kan jo sige at så har man brug for en pause lige på det tidspunkt, og så er det at vi skal lave et eller andet, ja du var jo med nede på Business Lolland Falster ikke, hvor vi snakkede om den der store tankstation eller velkomstcenter, og det kunne jo være rigtig sjovt hvis der var det, så folk automatisk ville stoppe der, og så skulle 1

2 det være et sted hvor man kunne få af vide hvad der er i området. Men man kan sige at når tunnelen er der, så ligger det jo inden for en overskuelig rækkevidde fra Hamborg og Berlin og nogle af de større tyske byer, så jeg håber, at hvis man gør en ordentlig indsats i forhold til at tiltrække turisterne så man kan sagtens få fat i de rigtig mange turister som er over på den anden side, altså alle de tyskere der er på den tyske del Østersøkysten. Det er jo stort set det samme som vi kan tilbyde i Danmark, så man kan jo sagtens, forhåbentlig, tiltrække dem. Og så er der jo gratis strande, ja der er jo mange gode ting her. Ja altså naturen er en smule mere, den ligner jo Nordtyskland, men stadigvæk så tror jeg at der er mange tyskere som godt kunne se sig selv her. Der er der jo, de kommer jo, vi skal bare have flere af dem. 4) Hvad tror du at tunnelen kan have af indflydelse på opfattelsen af LF? Både lokalt; at nu sker der noget nyt, men også i hele Danmark, og måske også udlandet? Åh ja, det var det godt spørgsmål. Det ved jeg ikke. Altså man kan sige, hvis det nu havde været en bro så havde det jo været sådan et monument man skulle tage til for at se, og det bliver det jo så ikke desværre, så på den måde, jeg tror allerede at det har en betydning for LF lokalt, fordi der kommer alle de her investeringer, så folks opfattelse af nu sker der noget og der kommer til at ske noget og der er økonomi i området, det tror jeg allerede nu har en positiv indvirkning. Man kunne jo være bange for at resten af Danmark tænker så kan vi komme endnu hurtigere ned til Tyskland og så behøver vi ikke lige at holde i færgehavnen i Rødbyhavn, og det kan man jo så risikere. Men på den anden side så tror jeg også at der kommer, der er så meget fokus på at der er så store investeringer i området, så jeg tror at når man hører LF så tænker man ikke kun de der negative På Røven I Nakskov agtige ting, men der kommer også nogle andre ting med nu. Og så tænker man også tunnelen hvis man er erhvervsmand, så tænker man investeringer og muligheder og penge. Og med hensyn til turisterne, ja det ved jeg ikke. Man kan jo frygte at de tænker, uhh ha, der bliver bygget og stranden der skal vi ikke til for der er store maskiner, men på den anden side kunne man måske også forestille sig at der var nogle turister som gerne ville følge med i hvad der foregår, og så samtidig har man alle andre muligheder, så det er jo kun lige ved byggepladsen at der sker noget som kan genere turisterne, ikke. Og så kan det jo være en turist attraktion ligesom Storebælt og Øresundsbroen var. Jeg tænker at man kan lave rigtig meget erhvervsturisme ud af det hvis man vil det. 5) Hvordan tror du at tunnelen kan påvirke dit arbejde og din hverdag? 2

3 Nu skal jeg starte mit nye arbejde mandag, der bliver også noget international arbejde i det, men det bliver nok typisk Bruxelles, men jeg tror også vi kommer rundt til andre steder i Europa og ser hvad det er de gør, og så er det jo fint at der er en tunnel, men altså jeg tror ikke det kommer til at påvirke det helt store. 6) Hvad tror du, at der skal til for at LF får mest ud af det potentiale som tunnelen kan medføre? Jeg tænker på samarbejdet mellem det offentlige og private? Jamen jeg tror at man skal være meget opmærksom på at det ikke kun er i byggefasen at vi skal have en masse initiativer i gang, fordi man ser jo andre steder, f.eks. i Korsør at det var rigtig fint i byggefasen og så bagefter var det ligesom slut, så man skal ligesom tænke ud over byggefasen, man skal have noget på plads som kører på den anden side af 2021, altså man skal virkelig tænke langsigtet og det tror jeg kan være en udfordring fordi i så mange år det er blevet udskudt og udskudt og udskudt. Og der blev lavet en masse projekter og netværksmøder og en masse ting lige i starten. De satte en masse ting i gang, og nu skal vi lave netværk så virsomhederne kan gå sammen og lave større partnerskaber osv., så de kan få del i det er arbejde, men så blev det udskudt, og så blev det udskudt og så blev det udskudt, så jeg tror der har været meget ulven kommer agtige tilstande, så folk er gået ned i gear igen i forhold til at de var meget engageret til at starte med. Og så er der selvfølgelig nogle virksomheder som stadig arbejder hårdt på det. Ja, jeg tror at det vigtigste er at der er et eller andet i gang som forsætter efter at tunnelen åbner. Og det er vigtigt at kommunerne, og at alle arbejder sammen om det. For det nytter ikke noget at kommunerne eller virksomhederne vil løse det selv. 7) Hvad ser du som de største udfordringer i samarbejdet mellem de lokale turisme aktører og så kommunen? Jamen jeg tror at jeg ser store udfordringer i at kommunerne skal virkelig tage turismen alvorligt, det er så min personlige holdning. Kommunerne og turismen, i Guldborgsund der har man f.eks. stort set lukket alle turist kontorer i kommunen undtagen et i Nykøbing som Museum Lolland Falster egentlig står for og kører, og det synes jeg er et problem fordi man ved jo godt når man kommer rundt, at ja det kan godt være at der er alt muligt på nettet, men det er altid rart at snakke med en som lige kan sige, nåeee jeg kan se at du har en 11-årig dreng med, i skulle til at gøre sådan og sådan, altså den personlige kontakt synes jeg er ret vigtig. Men derimod Lolland kommune har jo deres turistkontor og turist chef, der er noget helt andet. Jeg ved ikke hvor mange penge de egentlig 3

4 får, men der er et officielt turist kontor og en officielt turist chef og sådan nogle ting og det har vi ikke i Guldborgsund kommune. Der er en frivillig turist forening og de gør et kæmpe stort arbejde men man kan jo ikke lægge det hele over på de frivillige og det er lidt det man har gjort i Guldborgsund Kommune. Så har man givet en lille sjat penge til at der er et eller andet kontor et eller andet sted der kan være åbent i nogle timer og så er det frivillige mennesker der sidder og varetager turist informationen, altså selve rådgivningen til turisterne. Og da det er et af de store erhverv her på LF så synes jeg at det er underligt at man ikke satser på det. - Hvad hedder den organisation, den frivillige der? Den hedder Nykøbing Falster turistforening. Og det er faktisk kun Nykøbing, men så er der også en info café i Stubbekøbing, der er noget i Sakskøbing også. Men det er små frivillige foreninger som så søger kommunen penge til kontorlokaler, husleje, varme og sådan nogle ting, og så er det åbne måske i sommermånederne. Og det er jo fint nok kan man sige, men hvis man vil satse på turismen, og det er jo et stort erhverv trods alt.. Landbrug og turisme det er trods alt stort. Man kunne sagtens udbygge det så man kom ud i skuldersæsonen ikke, altså der er jo masser. Ja det er så min personlige mening. Det er sikkert en masse økonomi og alt muligt andet. - Men det er dejligt at der er engageret lokal som gerne vil gøre noget for turismen. Ja, ja dem er der mange af. Og der sker jo en masse ting som også er promoveret af lokale og arrangeret af lokale. Og det er også fint og sådan skal det også være, det skal ikke være kommunerne som gør det hele kan man sige. 8) Kan du fortælle lidt om hvad du tror Lalandia og Knuthenborg som store spillere på LF og så mindre turisme aktører har at sige i hele det her store Femernbælt projekt? Og er der støtte at hente til projekter og initiativer, f.eks. fra Interreg? (23) I forhold til Lalandia og Knuthenborg er der lavet det der De Danske Syhavnskyster, og det er jo et turisme initiativ, men det er jo meget, som jeg lige ser det, drevet af de store spillere. Så det er drevet meget af Lalandia og Knuthenborg, Færgen er med i det også. Det er meget de store spillere men jeg tror også at det er åbent for de små, men jeg tror at det er de store spillere som er meget tone angivende der. Og så er det jo også lidt deres dagsorden der bliver sat, ikke. Jeg ser lidt cykel turisme som noget der har stort potentiale. Der er også en som arbejder på det, man han løber meget ind i mange forskellige problemer hele tiden. Ideen er super god ikke, men ja Jeg tror at det er 4

5 lidt svært at få alle til at arbejde sammen. Men det skal man selvfølgelig. Og jeg tror at det er rigtig vigtigt hvis de branchemæssigt går sammen, f.eks. Bed & Breakfast og laver nogle samarbejder og at man ser hinanden som kollegaer frem for konkurrenter. Selvom man måske er konkurrenter, så er vi alle sammen jo forskellige, vi vælger Bed & Breakfast fordi at det ser sådan og sådan ud eller et eller andet, altså vi er jo alle sammen forskellige. Så ved jeg også at Guldborgsund kommune har lavet nede på Marielyst noget der hedder Det gode værtsskab og det tror jeg også er rigtig vigtigt, for det tror jeg at vi ikke er specielt gode til i Danmark. Altså når man kommer til USA er det jo i den helt anden grøft. - Så det handler om at der skal skabes nogle netværk og noget samarbejde? Ja det synes jeg. - Og der er ligesom nogen som skal tage initiativ til det? Ja det har Østdansk Turisme jo gjort i mange af de projekter som de har haft i forhold til kompetenceudvikling af virksomheder. Det har jo været store EU projekter og dansk finansieret projekter hvor der også har været fokus på at hjælpe virksomhederne med vækst, så hvis der var nogle udviklingsmuligheder i virksomheden så blev virksomheden hjulpet videre med at lave hjemmesider og alle de der ting. Og hvordan kan man så samarbejde med andre så man kan lave nogle add-on s på sit eget projekt og sin egen virksomhed, til gavn for turisterne. Det har været rigtig godt. 9) Hvordan formidlede i jeres projekter ud til de erhvervsdrivende? Altså, vi havde nyhedsbrev der kom hver uge, og der var selvfølgelig rigtig mange af virksomhederne der abonnerede på de her nyhedsbreve og vi havde så en adresse database hvor vi sendte ting ud ikke, og fortalte om de muligheder der var og at man kan tilmelde sig. Og så var der screening af de virksomheder som var med, for det skulle også være nogen som gerne ville og kunne lave den udvikling vi efterspurgte. 10) Hvem finansierer Østdansk turisme? Det gjorde regionen (Region Sjælland) og kommunerne men meget af det var projektfinansieret i virkeligheden. Så når der var større projekter kunne man så ansætte en, to medarbejdere til de projekter. Så i forbindelse med den tidligere regerings nye turisme strategi som kom sidste år, så 5

6 trak regionen deres støtte til Østdansk turisme, så nu er de rent privat finansieret. Så der sker en masse ting lige nu. - Så du har arbejdet meget med projekter og projektperioder? Ja altså det projekt jeg var i på Østdansk Turisme var et Interreg projekt, der løb i den gamle periode, så det sluttede nu her ved udgangen af juni og det var samarbejde mellem primært Ostsee Holstein Turismus og Lübecker Bucht og Hoevagter Bucht og Femern på den tyske side og så var der flere forskellige samarbejdspartnere her fra den danske side også - Var det TIM? Ja det var TIM. 11) Kan du fortælle mig lidt mere om din erfaring med f.eks. når en projektperiode udløber? Bliver det kørt videre eller er det et overstået kapitel? Altså det samarbejde der opstod i TIM, det kom på baggrund af et andet projekt som OHT og Østdansk Turisme havde kørt før, så de personer som arbejdede sammen havde også arbejdet sammen før det, så det er meget person afhængigt. Så der er ligesom nogle nøglepersoner fra de der organisationer som samarbejder og så finder ud af, det var sku meget hyggeligt og meget godt og det kom der rigtig meget godt ud af til vores erhvervs eller turisme virksomheder. Nu kommer der en ny periode, skal vi ikke prøve at søge et nyt projekt, så de kunne fortsætte det samarbejde. Så på den måde er der ligesom en rød tråd af personer, altså det er virkelig person båret, det må man sige. Så de sætter sig ned og siger okay, hvad siger vores erhverv og hvad er det vi har brug for lige nu, kan vi samarbejde om det og så gør man det. Og så bliver de aktiviteter jo budt ud til erhvervet. Så der er mange som får glæde af at der er få personer som kender hinanden og sætter sig ned og egentlig laver et samarbejde. Og det er det samme nu, TIM er overstået men vi er jo allerede i gang med at lave et nyt projekt som er i Interreg, det er blevet ansøgt, så det er ved at blive behandlet nu. Men kredsen er jo blevet udvidet lidt her i Danmark fordi vi også har region Syddanmark med ellers er det stadig Region Sjælland og OC Holstein og hele den tyske Østersø kyst der. Så der kommer nye projekter. Man kan sige at de aktiviteter som har fundet sted er jo slut. Men f.eks. når vi laver studieture på den ene eller anden side så er der jo nogle af turisme aktørerne som møder hinanden. Jeg ved f.eks. at på sejler og havne området er det er samarbejdet som har kørt i rigtig mange år og havnene der de samarbejder, og det gør de så fordi de har mødt hinanden gennem de her EU 6

7 projekter, og så er det igen meget person båret. Og hvis der er en ildsjæl i den ene havn og den anden havn, jamen så finder de ud af jamen Gud, de kunne være sjovt at lave en kapsejlads mellem de to havne, og så på den måde udvikler det sig. Så ja, man kan sige at ja projekterne slutter men lagt hen af vejen bliver der skabt nogle kontakter hvor der bliver skabt en eller anden form for udvikling. Så jeg synes at det er godt med de projekter ellers ville man aldrig møde hinanden 12) Ved du hvor meget kommunerne tager initiativ til at inddrage de lokale erhvervsdrivende? Og kommunernes imødekommenhed over for ideer og forslag fra lokale? Ja det ved jeg sku rigtig hvad jeg skal svare til. Altså, der er jo nogle puljer man kan søge. Så sådan et projekt som det store velkomstcenter det tror jeg ikke er noget som kommunerne kan håndtere. De vil måske kunne hjælpe til med nogle byggetilladelser og sådan nogle ting. Men de opfordre jo gerne frivillige til at og virksomheder til at lave nogle initiativer som ikke er båret af kommunen og det er vel egentlig også den mest bæredygtige måde og lave et eller andet på som så kan blive ved med at være der. Men jo, jeg er sikker på de gerne vil så meget udvikling så muligt men de har jo også økonomiske udfordringer på andre områder som man også bliver nødt til at tage hånd om ( ). Så jeg tror de vil være rigtig glade hvis der vil være nogle private aktører som vil gøre en indsats - Ja det er også vigtigt at projekterne bliver lokalt forandret, så det ikke bare kommer oppe fra Ja. 13) Så vil jeg også gerne spørge ind til de erfaringer du gjorde dig på de to workshops vi var til på Business LF? Hvad kom der ud af workshoppen mødtes i efterfølgende og fik udviklet på ideen? Øh nej. Altså, jeg er ikke mødte med nogen i hvert fald. Det kan være at andre har mødtes som jeg ikke har haft kendskab til. Og hvis der kom en mail om at nu skal vi mødes og videreudvikle på det der, så tror jeg faktisk at jeg ville sige nej til det, fordi jeg har gang i så mange andre ting. Men det er jo typisk, der er garanteret mange af dem som har det, for jeg kunne se på de mennesker der var der, at det var jo tordenskjold soldater der var der, altså dem som har en interesse i at se hvad der foregår og prøver at udvikle noget. 7

8 14) Jeg tænker på levedygtigheden af sådanne nogle workshops, altså hvad sker der bagefter? Ja altså, det var fint nok at have de der workshops men jeg tænker at der skal være mere indhold eller form eller også skulle man inviterer til et møde mere på Business LF og invitere de grupper og personer som har været med og så sætter vi gang i et eller andet, ikke. Jeg kan faktisk ikke huske om jeg skrev mig på den mail liste, for jeg kan huske at jeg tænkte at det var meget tilfældigt hvilke mennesker det var som egentligt var dukket op til det der. 15) Hvad får du ud af at deltage på en workshop som denne? Jeg synes det er sjovt at komme ud og se hvad det er som der er gang i og rør sig og man kan bruge det til at lave netværks. Også i forhold til mit firma, men også af nysgerrighed. Men også i forhold til QLF hvis der sker et eller andet vi kan gøre noget ved. Det kunne jo være at man mødte en eller anden og man tænker, vi kan samarbejde, og den der ide var gode og så skabe kontakt på den måde. 16) Tror du at det har en form for tiltrækningskraft at der på invitationen til workshoppen stod at tre af LF s store spillere skulle sidde i panel? Øhm, nu kender jeg jo de fleste af dem så på den måde bliver jeg ikke sådan tiltrukket egentlig. Jeg tænkte at den som var mest interessant var Christoffer Knut for ham kender jeg ikke sådan specielt godt, og det kunne være meget sjovt at se, fordi nu er han jo blevet bestyrelsesformand på Business LF, hvad vil han så. Men jo det kunne da sagtens tiltrække. Jo det tror jeg egentlig godt det kunne. 17) Hvordan skaber man engagement til at man mødes efter sådan nogle workshops? Altså, jeg tror at hvis der kommer nogle gode ideer, og hvis folk synes at det er nogen de kan arbejde sammen med, så tror jeg at de kommer helt af sig selv egentlig ( ) Men hvis man ikke synes at det (forslaget om velkomstcenter) er det mest interessante eller den lavest hængende frugt, så tænder man måske ikke helt på det der. Men det er jo så også svært at tage alle 27 ideer og så prøve at gøre noget ved det. Altså ja, de er jo nok svært at lave de der ting. Man skal nok ramme nogle mennesker som er engageret i det og som gider gå videre med det. 18) Det sidste der er lidt om Lovestorm. Det jeg fornemmer at i gerne vil det er jo, at ja vi skal sørge for at folk får et godt indtryk af LF, vi skal ikke have alle de negative omtaler, 8

9 nu fortæller vi de positive historier. Hvordan kan man få skabt god omtale, og komme af med alt det negative? Ja altså jeg tror at det er svært at komme af med alt det negative, men det vi godt kunne tænke os med Lovestorm, det er at man ser to sider af sagen. Fordi vi ved alle sammen godt, det er ikke fordi vi siger at der ikke findes så nogen som Ib og dem fra På røven i Nakskov, men der findes også bare så mange andre gode ting, som bare aldrig bliver fortalt, fordi de er ikke interessante, kan man sige, for en journalist, åbenbart. Men det vi gerne vil er at prøve at se om journalisterne ikke kan finde ud af at der er to sider af det. Og noget af det som vi egentlig også arbejder med, er at vi skal have folk der bor her til også selv at se de her gode ting som man ikke, når man kommer et eller andet sted hen siger, jaee jeg kommer fra LF, du ved, og dukker nakken, og fortæller åhh der er også så forfærdeligt. For det kan jeg da selv, altså nu er jeg ikke herfra oprindeligt men jeg kunne da lynhurtigt, efter at jeg havde boet her et stykke tid, ind til KBH ind til mine venner, til nogle fester eller et eller andet, jamen nåh, bor du på Falster, man ved jo ikke lige hvad Falster er vel, altså, det er ligesom at være arbejdsløs, så vender folk sig om og siger nå og så vender de sig om og begynder at snakke med nogle andre og det bliver man faktisk træt af til sidst - Ja Og der er ligesom en slags indenrigspolitisk og en udenrigspolitisk dagsorden, i virkeligheden, vi skal ligesom have folk som bor på LF til at være rank i ryggen og være stolt af det, fordi der er rigtig mange gode ting og så skal vi selvfølgelig ikke se bort fra at der også er kontanthjælpsmodtagere og der er alle de andre ting, der er huse der forfalder og så noget, men det er jo nogle ting som er i resten af Danmark også og der er mange virksomheder og der er rigtig meget god turisme og rigtig mange gode ting på LF som vi skal fortælle til folk, fordi de ved ikke det er der. Og så tror jeg at den meget lange og hårde kamp er, og jeg tænker på turisme, at journalisterne, fordi de er jo, for det første tager de ikke ud af den by som de holder til i, fordi det er der ikke penge til. Helt konkret, så tror jeg ikke der er penge til at man kan tage ud og kigge i verden og derfor har man de der fordomme, at sådan er det der og sådan er det der, og på Lolland er der Ib og Company. Så på en eller anden måde skal man have dem ud, men jeg ved ikke hvordan i alverden man skal gøre det, og så fortælle de gode historier og blive ved med at fortælle de der gode historier, og fortælle at der rent faktisk er noget at komme efter. Så det er egentlig det, det positive fokus og de gode historier. De gode personlige historier, som vi gerne vil formidle. Det er et langt sejt træk tror jeg, men vi skal i hvert fald start med os selv, ikke. 9

10 - Jo Så når vi kommer ud så er vi gode ambassadører og prøver at tale de der ting ned ( ) - Ja jeg tror virkelig det handler om os selv ( ) det skal jo ikke være pinligt (at komme fra Lolland, red.), det er også mærkeligt at det er blevet sådan Ja og specielt når man ser på historien, fordi der er så mange herregårde og alt muligt, der var jo der udviklingen skete. Altså, ja. Det er virkelig, virkelig skægt, at det så er blevet sådan. Men jeg tror også at det handler meget om at de københavnske kommuner fandt ud af at de kunne eksportere alle deres dårligere kontanthjælpsmodtagere og alt muligt videre, og så den der historie med at værftet lukkede i 1700 et eller andet, den hører man jo stadig. Men der er altså sket noget her i Nakskov stadigvæk. Der er jo stor udvikling, og det har der hele tiden været, det glemmer man bare. Men jeg tror meget at det handler om de der journalister. Hele det der, hvad er det som skaber den gode historie. Der skal være noget negativt, ikke - Jo Hvorfor kan man ikke have et positivt fokus, hvem er det der siger folk ikke vil læse de gode historier, altså jeg forstår det ikke, jeg vil gerne læse de gode historier, der er ikke nogen der har spurgt mig - Nej det er da mere inspirerende at læse noget positivt ( ) men jeg tror du har ret i, jeg tror vi skal fortælle de der gode historier så at vi også selv bliver klare over, nåee ja, det firma har vi da også, ja du ved, det er også noget man ikke selv tænker over, vi bliver jo også bombarderet med det der negative, og så bliver, og så tænker man bare mere negativt og mere negativt. Så jeg tror det hele handler om, ja, at vi alle sammen bliver mere klar over at, ja, der er nogle gode ting her 10

11 Appendix B Transcript of interview with Annika Carstensen, researcher at Roskilde University. August 13 th 2015 at Danhostel Copenhagen Amager (37 min) 1) Nina Juul Pedersen: vil du præsentere dig selv, og hvad du laver og hvad du arbejder med? Annika Carstensen: jeg hedder Annika Carstensen og arbejder på Roskilde Universitet, i afdelingen RUC innovation som arbejder med samarbejde mellem virksomheder og forskere, primært i Region Sjælland fordi jeg er ansat i et projekt som er støttet af Region Sjælland (støj), mit område er så Femernbælt og hvad virksomheder kan få ud af de nye forretningsmuligheder som Femern forbindelsen giver og så via samarbejde med forskere fordi man tror på at forskerne kan komme med noget innovativt og noget ny viden til ja, de udfordringer virksomhederne sidder med og derved kan det udvikle virksomhederne. 2) Fremtidsscenarie: hvis vi siger at det bliver i 2021 at tunnelen åbner, hvad tror du så at det kan betyde for LF? Jeg tror på at hvis man arbejder på at gøre folk parate til at indgå i den nye virkelighed og måske også at udvikle nogle, ja måske inde for turisme, udvikle nogle strategier til at tiltrække folk til LF, at det så kan betyde at, altså det kan give mulighed for at tiltrække nogle nye turister. Men jeg kunne også se faren for, hvis man ikke gør nok nu, allerede nu, at LF bliver endnu mere en gennemfartsvej og måske et sted man pendler væk fra på en eller anden måde fordi man jo os har meget kortere til de store byer lige pludselig, øhm når først jernbanen også er etableret og når der kun er en time fra Nykøbing til København, kan det jo også betyde at der er endnu flere som pendler væk dagligt. Så ja, jeg tror det kan gå begge veje. Og jeg tror os lidt på at man skal bruge den tættere forbindelse til Tyskland som en form for udviklingsmulighed fordi at jeg tænker det er jo der at den nye styrke ligger, at man får en tunnel som knytter to dele tættere sammen som måske også på nogen måder ligner hinanden og som bliver en ny grænseregion. Så jeg tænker at man en eller anden måde også kunne prøve at brande sig på det og arbejde på at man ligger ret tæt på forskellige steder som LF. 3) Hvad tror du at det betyder for turismen? 11

12 Ja altså, jeg kan måske tilføje at i forhold til turismen så tror jeg også, men det har vi fx taget op til de der Femernbælt workshops, at man skal på en eller anden måde finde et unique selling point, som kan gøre at der er nogle turister der enten tager det som pause at blive deroppe, altså at blive et par dage mere, eller ja som også kan tiltrække folk længere steder væk fra, til at komme til LF. Jeg ved ikke helt hvad det kunne være, men det kunne jo være lokale fødevare fx, brande sig endnu mere på det, eller noget grøn turisme, bæredygtig turisme det kunne også være en mulighed. Ja det kunne også være fedt hvis man kunne få, ikke bare folk fra Tyskland op, men også folk fra altså Skagen, at de også kunne have lyst til at komme til Lolland. Ja præcis, og man kan sige at fx produkterne fra Knuthenlund mejeri de bliver jo allerede eksporteret til Japan og USA og så noget. Så hvis man havde flere af så nogen produkter hvor man måske kunne tiltrække nogle udenlandske turister til at kigge på det, netop ved at man kommer tættere på KBH via forbindelsen, at man hurtigere kan køre derhen, det er sådan nogle mere positive scenarier, ikke. 4) Tror du at tunnelen kan have indflydelse på opfattelsen af LF? Ja altså igen tænker jeg, der er en risiko for at man som, endnu mere opfatter det som et slags ingenmandsland hvor der ikke rigtig er nogen, så det rykker mere og mere i baggrunden, men omvendt kunne det selvfølgelig også være porten til Europa, ikke. Altså meget mere end det har været tidligere, fordi man netop hurtigt er i tyskland, på 12 min. Så det kunne også igen få en, ja hvis man også sammen tænker det med grænseregion der kommer til at være, kan det måske også få en positiv opfattelse. Men jeg ser nok også lidt en risiko for at LF træder endnu mere i baggrunden på hele danmarkskortet på en eller anden måde. - Så det er vigtigt at vi gør noget nu Ja 5) Så kunne vi snakke lidt om Femernbælt workshoppen nu. Jeg er interesseret i at høre mere om hvordan den er blevet til, hvem tog initiativet til det? Jamen det gjorde vi i RUC Innovation grundet vores Femernbælt fokus og jeg tog ud og snakkede med rigtig mange virksomheder, og især virksomhedsnetværk på LF og det var primært egentlig virksomhedsnetværk der havde dannet sig omkring Femernbælt forbindelsen, altså nogen som 12

13 bygger anlægsvirksomheder, men også service og turisme virksomheder og hoteller og så noget som gerne vil tilbyde en fællesløsning til hovedentreprenørerne på Femernbælt byggeriet og dem har jeg snakket med, og der var rigtig mange som sagde, vi tror egentlig godt at vi få nogle opgaver under byggeriet, eller under byggefasen, men hvad sker der så bagefter, hvordan kan vi sikre at der bliver noget varig vækst og beskæftigelse, netop det vi også taler om nu. Og så snakkede jeg med nogle forskere på RUC om det, og så var det så et forsøg på at tage det op, sammen med nogle virksomheder og nogle andre aktører og sådan drøfte nogle muligheder for at skabe nogle strategier for, og arbejde med nogle strategier for at udnytte Femernbælt forbindelsen også bagefter, og de muligheder det giver. - Ja skabe nogle langsigtede netværk? Ja. 6) Kan du fortælle lidt mere om hvad og hvem det var du mere præcis var ude og snakke med? Ja men egentlig snakkede jeg meget med dem om de udfordringer de stod med, og jeg var også meget åben overfor hvad de kunne komme med og mange havde også meget konkrete udfordringer i forhold til at gøre deres medarbejdere klar til at læse noget på engelsk og tale engelsk under byggeriet og så nogle ting, så det var nogen som vi som universitet ikke rigtig kunne bidrage så meget med. Så der hvor vi så mulighed for at bidrage med var netop det der spørgsmål med, hvordan kan vi sikre at der også kommer noget i fremtiden. Og det var der rigtig mange der havde en stor frygt for, at den kvalificeret arbejdskraft vil gå endnu mere, vil blive tiltrukket af de større byer i endnu højere grad og at det bare vil blive en gennemfartsvej på en eller anden måde. At man ligesom har en eller anden form for klunter i 10 år og så er der ingenting tilbage bagefter. - Og hvad var det for nogen netværk? Hvordan fandt du uf af hvem det var du skulle snakke med? Ja hvordan gjorde jeg det Jeg tror at jeg lavede rigtig meget research omkring Femernbælt og hvem der arbejdede med hvad og så jeg de der Femernbælt virksomhedsnetværk og fordi at jeg netop skulle få fat i virksomheder så tænkte jeg at det var et meget godt sted at starte. Altså egentlig var det sådan et større arbejde i at afdække rigtig meget, altså rigtig mange aktiviteter rettet mod virksomheder i hele, altså på den danske side af regionen. Og så tog jeg bare kontakt til koordinatorerne der. 13

14 7) Var der også nogle Interreg projekter du fik kendskab til? Jamen altså, RUC har selv været involveret i TIM projektet. Og så er der jo en masse andre Interreg projekter, også nu med Grøn Center omkring fødevare netværk og så nogle link. Og ja Kulturlink fx, hende har jeg haft kendskab til fra mit tidligere arbejde så jeg kendte godt til projektet og så nogle ting, og de har heller ikke haft så meget virksomhedskontakt at jeg synes at jeg sådan skulle gå så meget ind i det, men RUC har også haft projektet RegioSkills hvor man har efteruddannet, eller hvor man har arbejdet med hvordan elever kunne lave, eller hvordan man kunne lavet noget udveksling og nogle fælles danske/tyske workshops og igen kunne udvikle deres interkulturelle kompetencer og også deres praktiske kompetencer inden for deres fag og så noget, ikke. 8) Det fordi at jeg er meget interesseret i det med netværk og aktør netværk. Hvem tager initiativet til det, kommer det nede fra eller er det noget som kommer oppe fra? Altså, man kan sige, at når man spoler helt tilbage så har tanken egentlig været at man skulle have et Femernbælt netværk på RUC, men fordi der er så mange netværk, også dansk-tysk baseret, så har vi valgt at sige at det ikke rigtig giver mening at lave et nyt netværk også fordi der er så mange virksomheds netværk rundt omkring allerede, som gerne vil få anden i underleverancerne til Femernbælt forbindelsen, så der har vi valgt at vi hellere vil gå ud og snakke med de her virksomhedsnetværk og så tilbyde dem vores services og vi har også talt med dem om at komme ud til dem og holde nogle oplæg om nogle ting og så noget, ikke. 9) Hvad var din rolle til Femernbælt workshoppen? Jeg var med til at udvikle metoden sammen med en konsulent og så holdt jeg også noget indledning og så noget og Business LF stod for meget af det praktiske, altså deltagertilmelding osv. Men alt det praktiske med programmet stod jeg også for. Så min rolle er også meget at skabe kontakten mellem forsker og erhvervslivet og i det her tilfælde var det jo også andre organisationer og borgere og så noget, ikke ( ). Og jeg gjorde så det at jeg snakkede med forskellige aktører rundt omkring dernede, og jeg tog også en snak med Femernbælt Development og med nogle andre og hørte sådan om man har arbejdet med denne form for workshop tidligere, og det havde man så ikke og Business LF var så meget interesseret i det fordi det passede ind i deres strategi også at arbejde med det og gå ind i det samarbejde. Og vi stod så for indholdet men de stod meget af de praktiske rammer, også invitationerne til virksomheder og så nogle ting, ikke? 14

15 10) Ja altså man er jo medlem af Business LF, så det er blevet sendt ud til alle, ikke. Men hvis man bare er en almindelig borger, kunne man godt deltage? Ja alle fik egentlig lov til at deltage og det var også meget forskelligt deltagere der kom, og jeg tænker også nogen gange om det måske havde været bedre hvis det kun var målrettet en bestemt gruppe, for det blev også meget en broget skare af deltagere, men i princippet var det jo kun virksomheder, men så tror jeg også det det var i Lolland-Falsters Folketidende. 11) Hvad håbede i at få ud af workshoppen? Vi håbede egentlig tror jeg, oprindelig var ønskede lidt at virksomheder vil få, også mere enkeltvis, nogle strategier til hvordan de kunne udnytte Femernbælt forbindelsen, men det blev egentlig hurtigt tydeligt ved allerede første workshop at det kunne ikke rigtig lade sig gøre i det format. Så anden workshop var mere sådan tænkt til også at udvikle nogle ideer om hvordan man kunne samarbejde om at udnytte Femernbælt forbindelsen. Vi håbede også at man ville tænke ind i meget højere grad dansk/tyske relationer, og det gjorde man slet ikke, fordi det er som sagt der hvor jeg tænker at der er rigtig mange muligheder og det er der også mange andre der tænker, men altså at man kan udnytte de nye muligheder og at man kommer tættere på hinanden, men det var slet ikke tilfældet og vi håbede egentligt også lidt mere at folk vil tænke endnu mere længere frem efter Femernbælt forbindelsen. Men der er faktisk kommet to projekter ud af det, som godt nok ikke har været inden for turisme. Altså der har været det der turistfyrtårn, men det er havnet et eller andet sted hvor jeg ikke helt ved hvor. Men det er kommet et show case center om bæredygtigt byggeri, hvor der er skabt samarbejdet og man er mødtes igen, og hvor man nu er ved at finde ud af hvordan skal man organisere det. Og det andet er, og der er både virksomheder og virksomheder aktører, og især uddannelses institutioner med der. Og det andet er et interkulturelt læringspakke om arbejdssikkerhed, og det også igen møntet direkte på Femernbælt forbindelsen. Og man kan sige at det er rigtig spændende, men det er heller ikke dansk-tysk, det er meget dansk tænkt og det kunne i virkeligheden også finde sted alle mulige steder i Danmark, bort set fra at man tager meget udgangspunkt i at man udnytter de tomme bygninger til det som man har på LF. - Okay Man ja det er sådan to konkrete samarbejdsprojekter der er kommet ud af det, men man kan sige, ja jeg havde måske håbet endnu mere på at det ville have givet virksomhederne nogle strategier til, altså enkeltvis, men det kan godt være at sådan nogle koncepter ikke kan det på den måde. Men 15

16 altså, det var også nogle af de første ting vi lavede inden for det der Femernbælt regi på RUC innovation, så det måske også nogle ting man kan lære at udvikle, vi arbejder også meget med at udvikle koncepter til samarbejde. - Ja det virkede meget sådan, ja også fordi vi hele tiden blev delt op i grupper, at det var sådan, ja mere samarbejde end den enkelte. Ja.. Ja.. 12) Men det du siger med at der var ikke så mange der tænkte i dansk-tyske relationer, tror du at det er fordi det er svært at tænke ud over sin egen virksomhed og hvor man er? Jamen det tror jeg. Det er faktisk en ph.d studerende på RUC som har lavet rigtig meget om det han kalder back to back samarbejde, hvor man samarbejder men man kigger i hver sin retning hele tiden. Man er ikke gode nok til at kigge mod hinanden når man samarbejder. Og jeg tror måske også at en mangel var også at der ikke var nogle tyskere med. Fordi perspektivet havde måske automatiske kommet med hvis der havde været nogle tyskere med. Men i invitationen for både den første og den anden workshop var der jo lagt op til at tænke meget i de dansk-tyske muligheder. Og det var der ikke så meget af egentlig, man tænkte meget lokalt for Lolland, der var faktisk også en der sagde at man heller ikke tænkte nok i Danmark på en eller anden måde. Altså, man kun tænkte på sin lille ø. - Ja jeg kan godt forestille mig at det må være svært sådan at tænke større.. Ja også når folk ikke er vant til det. Jeg har arbejdet i den dansk-tyske grænseregion ved landegrænsen tidligere og der har jeg så specifik arbejdet med dansk-tysk samarbejde, og der har jeg jo været sammen med folk som kun tænker på det og er gode til at tænke på den måde, men der er jo også stadig en masse andre folk som slet ikke tænker i det, ikke. Men jeg tror også det er svært, altså man er bare stadig meget begrænset af de der national grænser på en eller anden måde. - Ja jeg tænker også på den der barriere med at der er vand imellem? Eller nu kommer der jo godt nok en tunnel, men Ja jeg tror også det stiller nogle andre udfordringer til måske netop de der Interreg projekter og nogle lokale initiativer til at klæde folk på til at tænke mere på tværs af grænsen fordi man netop har haft vandet i rigtig mange år. Fordi man kan sige ved den landfast grænse har der jo i virkeligheden 16

17 været interaktion hele tiden og stadig er det svært, ikke. Så man kunne godt forestille sig at det bliver endnu sværere der hvor der ikke har været særlig meget interaktion i mange år. 13) Så vil jeg gerne høre mere om, altså dine observationer, om dynamikken og samspillet på workshoppen og stemningen? Under workshoppen følte jeg at det var en god dynamik og en god stemning, og efter den første workshop blev folk også hængende i lang tid, og i anden workshop var der i hvert fald også meget arbejdsintensiv stemning selvom der ikke var så mange deltagere som før. Ja egentlig følte jeg at der var god dynamik og stemning omkring workshoppen, men så måske efterfølgende var det lidt svært for folk at se hvordan det skulle gå videre herfra og hvordan processen skulle være. Og hvad de så rent faktisk kunne få ud af at have været med. Jeg tror for nogen løb det lidt ud i sandet, det blev for ukonkret for deres egen virkelighed på en eller anden måde. - Ja i turisme gruppen var det jo en ide vi snakkede om, turistfyrtårnet, men man kunne se at alle havde ligesom deres egne ideer. Ja det er rigtig, når det er så mange forskellige aktører er det også svært at samle folk, og der skal meget mere til end bare en eller to workshops. Men ja lige præcis med turisme, den ved jeg ikke hvor er havnet 14) Ja og så havde i jo et panel med Christoffer Knut, Martin Skibsted og Stig Rømer, tror du at det var noget som tiltrak folk, når de så i invitationen at Christoffer Knut kom, tror du at det er noget som betyder noget? Nej altså, det var Business LF s ide at det ville hjælpe, men det tror jeg ikke at det gjorde. Altså jeg tror ikke at folk kom på grund af det. Altså, det var meget sjovt at de var med, og de gav deres tanker på det. Men i virkeligheden skulle man måske have brugt tiden på lidt andet, tænker jeg. Altså, måske noget fælles opsamling, altså det var rent faktisk tanken at det skulle tiltrække nogle folk, men det tror jeg ikke det gjorde. 15) Hvordan tror du at man kan skabe engagement til at fok bliver ved med at mødes? Altså nu har det været to workshops. Altså, jeg tror at der skal være en form for facilitator for at komme videre derfra. Men jeg tror også på en eller anden måde at man skal skabe et behov eller et eller anden, altså især når det handler om 17

18 virksomheder så skal det også være et eller andet hvor de kan se et økonomisk perspektiv i det på et tidspunkt, eller til uddannelses institutioner hvor de kan se noget uddannelses eller forsknings perspektiv i det. Så det skal være et eller andet form for behov som man kan skabe omkring det, så det skal være en eller anden presserende problemstilling tænker jeg. Og så skal der nok også på et tidspunkt være noget økonomisk back up tror jeg, så man kan komme videre derfra. Der er jo også nogle ting med at man enten skal skrive en fond ansøgning eller gå i noget konkret projektarbejde, der har man jo brug for nogle midler også, til det. 16) Jeg kunne godt tænke mig at vide lidt mere in de der Interreg projekter, altså de løber jo gerne nogle måneder eller år, men hvad er din erfaring med efterfølgende når de udløber? Altså, det er jo meget forskelligt ikke, fx ved den dansk-tyske landsgrænse havde med et Interreg projekt om så noget info center til arbejdstagere der pendler. Da det så ophørte fortsatte man med det og for kommunerne indbetaler man til det, og der er så nogle andre projekter som slet ikke kører videre. Så er der også nogle kulturprojekter som på en eller anden måde har kørt videre, som måske startede på et sted, men så hver gang skal du jo lave noget innovativt til et nyt projekt, men som så har en efterfølger bagefter i en eller anden forstand. Og så er der også de projekter der bare være et til tre til fire år som så bagefter bare forsvinder. Så det er meget forskelligt, og jeg tror godt at man kan forankre dem, og det kommer måske også an på hvor, igen om der er sådan et behov for det, altså om enten Interreg eller nogle af kommunerne ser et behov for at videreføre noget bagefter. 17) Jeg tænker på den Europæiske tankegang, altså et grænselæst Europa og samarbejde på tværs af grænser er den tankegang noget synes man kan mærke i projekterne? Altså politisk er det jo helt klart præget af den der tankegang at man skal gå sammen og der er jo også derfor man får de der midler, for at menneskerne og institutionerne lærer at arbejde sammen på en eller anden måde. Men altså virksomhederne, tænker jo ikke så meget i grænser, men mere i hvor er der lige et marked for mit nye produkt, men borgerne.. Altså, der er det jo i forhold til de der kultur projekter, at man kan få nogle, altså ofte kan jeg forestille mig at det er fordi man kan få nogle midler til nogle aktiviteter som man ellers ikke kan få lavet, og så finde man lige en tysk partner fx til det. Jeg tror at det er svært at forstå for dem, og som sagt de tænker også meget måske altså vi har faktisk lige i går, jeg har lige etableret et forsker netværk af forskere som arbejder med Femernbælt regionen, og der er vi i gang med at udvikle et projekt, hvor vi har talt om at en del af det projekt kunne også være at uddanne såkaldte regionauter, som kan forstå at begå sig 18

19 i de forskellige lande fordi det tit er sådan at man kun fokusere på sit lokale område og tænker ikke så meget længere end det. For det er meget naturligt, så man skal måske ligefrem uddanne folk i det, for at de kan tænke mere europæisk, eller i hvert fald dansk-tysk. 18) Hvad ser du af udfordringer i samarbejde mellem det private og offentligt? Det vi tit oplever er netop det med at, for at det er interessant for virksomhederne at gå med, og især SMV er, er det meget vigtigt at de igennem samarbejdet får dækket et eller andet økonomisk eller vækst behov som er sådan ret umiddelbart og udfordringen med de der mange Interreg projekter og også samarbejde med andre offentligt organisationer, det er jo tit at det tager lang tid før der kan ses et synligt resultat og der er der rigtig mange virksomheder som der ikke er gearet til at tænke så langsigtet eller arbejde så strategisk. Omvendt, er det jo godt, i hvert faldt i forhold til den der dagsorden man har med at man gerne vil inddrage private aktører meget meget mere i al mulige samarbejder så er det jo godt at de har de der økonomiske briller på, de der praktiske briller, fordi så bliver projekterne på en eller anden måde også virkeligheds eller realitets tjekket kan man sige. 19) Også, hvordan får man projekter forankret lokalt? Altså ideelt set skulle man jo så have nogle koordiantore eller så noget på lokal niveau, forestiller jeg mig lidt, som kan i gang sætte noget initiativer med at fx borgerne også bliver hørt og måske så de også kan være med i noget projekt udvikling. Så det er måske også noget med at få aktiviteterne ned i borgernær lag. Og det er jo en svær opgave, og det som gør det endnu sværere er jo også at når byggeriet først kommer, der er jo ingen der helt ved hvordan den der byggeplads kommer til at se ud, og der bliver utrolig meget aktivitet over en periode, og det kommer jo nærmest fra den ene dag til den anden og så skal det hele bare fungere. Det er jo også lidt spændende hvordan det kan lade sig gøre, eller om det kun kan lade sig gøre med arbejdskraft udefra. 19

20 Appendix C Transcript of interview with Henrik Madsen, Deputy Head of Development and Business in Lolland Municipality. August 14 th 2015 (52 min. phone call) 1) Nina Juul Pedersen: vil du præsentere dig selv og hvad du laver? Henrik Madsen: Ja, jeg hedder Henrik Madsen og jeg er nu sous chef i den afdeling som hedder udvikling og erhverv i Lolland Kommune. Jeg har arbejdet i afdelingen omkring 6 år, startede som kommunikations konsulent og har så gradvist arbejdet mere med udviklingsopgaver. Men kommunikation og interessevaretagelse i forhold til Femern projektet har været en del af mine arbejdsopgaver hele vejen igennem. 2) Vi har et fremtidsscenarie: hvis vi siger at tunnelen åbner i 2021, hvad tror du at det betyder for LF? Ja nu ser det jo ud til at den først åbner i Så vi har jo den tilgang til at der er to faser som er rigtig vigtige for Lolland kommune; den ene er mens vi bygger. Der er kommet en kolossal aktivitet på Lolland, der vil blive mange flere jobs og selvom de ikke alle sammen kan besættes, af dem som er ledige hos os, så vil det jo give en helt anden omsætning i lokal samfundet og nogle rigtig gode muligheder for at få nogen af dem ind på arbejdsmarkedet. Så der ser vi nogle rigtig gode muligheder mens vi bygger. Og det er nok stadig det vi er mest optaget af. Når tunnellen åbner så vil der ske noget, der vil forsvinde nogle arbejdspladser i første omgang, ja det må vi i hvert fald forvente, alt afhængig af hvad der sker med færgerne, Scandlines, de sejler jo nok videre men om det bliver på hel kraft eller halv kraft det er jo svært at sige. Men hvis det sker at Scandlines drosler ned så vil vi i hvert fald kunne se et fald på arbejdspladser. Men derudover sker der jo noget andet, Lolland vil blive anderledes prioriteret, rent tidsmæssigt vil distancen blive betydelig kortere. I forhold til Berlin og Hamborg og det øvrige tyskland bliver der betydelig kortere tid og det gør selvfølgelig at det bliver nemmere og hurtigere at komme til og fra Lolland og det ser vi da nogle muligheder i. Det kunne være at der var nogle virksomheder som var interesseret i at flytte herned hos os fordi de fik hurtigere adgang til det tyske lejde. Der kunne også være en hel del tyske turister som ville få det nemmere ved at tage et smut til Lolland. Der ligger nogle muligheder i den infrastruktur der kommer til at være. Det som er udfordringen er at, de undersøgelser som er lavet ind til videre, de peger på at der helt sikkert kommer flere gevinster til storbyerne, København og 20

21 Hamburg, og hvad der kommer til at ske i området ind imellem er svære at forudse. Der kommer til at se noget, men præcis hvad, er ret svært at forud se. Men vi prøver selvfølgelig at skabe rammerne for at kunne bygge videre på de succeser vi får mens der bliver bygget, vi satser på at befolkningen er bedre uddannet når vi er færdige med det her byggeri, og at det også kan bruges andre steder. Så håber vi også at nogle af de firmaer som er ved at slå sig ned nu fordi de skal være en del af det her projekt, at de kan se fordelene ved at blive på Lolland når projektet er færdigt. Men der er stadig rigtig meget usikkerhed forbundet med især hvad der sker når tunnelen er bygget færdig. - Men det som kunne være positivt er, at folk får øjnene op for LF? Ja det er selvfølgelig på markeds og planlægnings siden så vil der selvfølgelig være nogle fordele ikke mindst i forbindelse med byggeriet, der vil være en meget stor opmærksomhed på området, fordi når der bliver bygget noget stort så er der nogen som tager ud og filmer det og tager billeder af kraner og de store tunnel elementer. Det skaber nogle besøg og det skaber noget opmærksomhed helt af sig selv. Og det synes jeg faktisk vi kan mærke allerede nu, både i forbindelse med selve diskussionen om forbindelsen, det er selvfølgelig først og fremmest en politisk diskussion, men der er allerede noget opmærksomhed på Lolland kommune som er større end hvis vi bare var en tilfældig kommune som der gik en motorvej igennem. Så der er helt sikkert noget i forhold til branding. Og vi mærker det jo også i forhold til den store interesse der er omkring de arkæologiske undersøgelser. Det har selvfølgelig ikke noget at gøre med kommunen men det giver selvfølgelig noget omtale af området som vi ikke har fået ellers. 3) Hvad tror du at det betyder for turismen på LF nu når der kommer en tunnel? Der er jo flere scenarier. Det som der sker når der kommer sådan en forbindelse er jo at det bliver nemmere at komme fra den ene side til den anden side. Det bliver nemmere for tyskerne at komme op til os og det bliver også nemmere for de svenskere som i dag stopper i Lalandia og kører videre til tyskland. Så de skal under alle omstændigheder have nogle tilbud som er så attraktive at det får folk til at vælge det. Men det vi kan se nu er at der er vækst i kyst turismen i Danmark og der er også stor vækst i kyst turismen i Nordtyskland. Og det man kan sige er at de bliver nemmere at holde små ferier på Lolland og Falster end det var tidligere. Man vil kunne komme fra Hamborg til Lolland på to timer hvor det i dag tager tre og en halv time eller noget i den stil. To timer det er det man gider at tage af sted for, for en weekend. Så der vil vi have nogle konkurrence fordele. Men det 21

22 er jo noget som alle satser på, det er jo ikke sådan at bare fordi tunnelen kommer så har vi automatisk garanti for at der kommer vækst hos os. - Ja du mener at man skal gøre noget for det? Altså, satse på det? Nej det jeg mener er, at der er jo rigtig mange kommuner som har turisme som noget der skal bidrage til deres vækst og udvikling, og det der så generelt gælder for tunnelen og også i forhold til erhvervs områder, det er at vi kommer til at ligge bedre i forhold til det tyske marked. Men det gør Vordingborg jo også, og det gør Køge også, så hvis vi ikke, der tænker jeg ikke så meget på kommunen som på det lokale erhverv, eller i virkeligheden er det måske et samarbejde, hvis vi ikke kan skabe et produkt der er værd at efterspørge, så hjælper tunnelen jo ikke. Den vil jo kun gøre det nemmere at komme hertil men der skal jo stadig være noget som folk gider komme hertil for. 4) Så tror du at forbindelsen kan have en betydning for opfattelsen af Lolland? Altså, jeg tænker både lokalt, altså hvordan man selv tænker om LF og også nationalt om folk kommer til at ændre syn på LF pga. alt det som sker dernede nu? Det er et godt spørgsmål. Øhm, jeg tror alt andet end lige så vil det give os nogle positive billeder som der selvfølgelig tækker op i vores image. Men så længe at de sociale udfordringer er lige så store som de allerede har været igennem en årrække så vil vi stadigvæk komme ud i de samme historier, top fem over et eller andet som man ikke har lyst til at være i top 5 over. Så det vil betyde noget, men man skal være opmærksom på at (støj), altså jeg ser da anderledes på Amager efter at Øresundsbroen er blevet bygget, men om det fuldstændig har ændret mit syn på det, nej. Hvis vi så ser på selvforståelsen på LF så tror jeg faktisk at den kommer til at betyde rigtig meget mere. Fordi lige nu har man måske den opfattelse at man er det sidste stop før færgen, og der tror jeg måske at hvis vi kan bygge en tæt relation hen over grænsen, hvis vi kan skabe noget integration i arbejdsmarked og i daglig omgang hen over grænsen, så kan man måske blive porten til Tyskland eller til Europa eller en del af noget som ikke er sidste stop, så der tror jeg faktisk godt man kan tale om noget som kan ændre sig når den kommer. Men det forudsætter jo stadig at vi får bygget nogle relationer og noget at køre efter. 5) Hvordan omtaler medierne LF s fremtid? Der er stor forskel. I de lokale medier er der jo et meget nuanceret blik på hvad Lolland kan og ikke kan. Og så er det ikke så nuanceret i de nationale medier. Lokalt er der helt klart en forestilling og 22

23 forventning om at man kan skabe en udvikling i forbindelse med byggeriet, og jeg tror også der er en forventning om at man skal skabe noget udvikling når tunnellen er færdig. Men ligesom det er lidt mere uklart for os i det kommunale hvad der kommer til at ske når tunnellen er færdig så er det også mere uklart i mediebilledet. Hvis man kigger på de nationale medier så tror jeg at der er to billeder som gør sig gældende. Det ene er en opfattelse af at det alligevel bare bliver noget man kører igennem så der kommer ikke til at ske noget. Den anden er sådan en opfattelse af at nu får man den her forbindelse og så har man ikke rigtig krav på mere. Og det som også gør sig gældende i de nationale medier er også at man bygger ikke den her tunnel for Lollands skyld men for Danmarks skyld. Altså for os er det jo enormt afgørende at man får den tilkørsel ved Rødbyhavn men set fra nationale medier så er det jo lidt ligegyldigt. Så man kan sige at det er ligesom et andet perspektiv det er på forbindelsen i den nationale debat. 6) Kan du fortælle mig lidt mere om Lolland kommunes overvejelser og strategier i forhold til Femern? Jamen det er jo en løbende udvikling og jeg synes også at vi kan krydse nogle succeser af efterhånden. Det afgørende ind til videre er at vi synes at det har været meget vigtigt at have en tæt dialog med dem som skal bygge, altså Femern A/S, det er også meget vigtigt at have en tæt dialog med transport ministeriet og folketinget og det er vigtigt fordi det betyder ret meget for os hvordan projektet bliver lavet. Vi har presset på for at få rykket nogle af de indledende investeringer i gang, og sørget for at man ikke klumpede det hele sammen da anlægs processen gik i gang. Så er der i forhold til om der skulle være en ny togstation på Lolland, det var ikke en oprindelig del af projektet men det er det blevet, det tror jeg godt at jeg tør sige er fordi at vi hovedsageligt har presset på. Vi har virkelig presset på, fordi nu når man lukker den station der er ved Rødby færge så skal folk fra Lolland selvfølgelig have adgang til et bane net, og der kommer en ny station ved Holeby. Det som også er vigtigt i forhold til detaljerne i Femernbælt projektet er hvor skal afkørslen så fra motorvejen flyttes og hvordan får vi lige dirigeret trafikken til Rødbyhavn? Hvordan får vi arrangeret at vi får et kyst leje til at læge 500 meter længere ude end det gør nu? Hvordan kan vi skabe noget godt med det her forland der nu er under udvikling? Det er sådan at der bliver designet en lagune som bliver noget helt andet end det som der ellers var. Og det er selvfølgelig der hvor vi så løbende har i alle de kanaler vi har kunne komme i tanke om, prøvet at påvirke hvordan projektet bliver udformet, planlagt og sat i gang. Så det handler om at få det skubbet i den rigtige retning. Så handler det selvfølgelig også om at vi skal få gjort os selv klar. Vi vil jo gerne have at vores 23

24 virksomheder kan gå ind og være underleverandører. Vi vil gerne have at vores lokale arbejdsmarked har de kompetencer der skal til for at blive ansat på projektet. Og der er sat nogle forskellige projekter i gang, der har kørt noget på Femernbælt Development for at gøre virksomhederne klar og være gearet i forhold til det her, hvad vil det sige at leve op til de kvalitets standarter der er, altså at medarbejdere kan tale engelsk og bla. bla. bla. Og det har vi støttet op om og tilsvarende så kører vi lige nu nogle projekter for ledige som sigter på at de kan komme i beskæftigelse med Femern, det betyder rigtig meget for motivationen Så det er et forsøg på at gøre os klar til når det for alvor går løs. - Okay. Ja Vi prøver selvfølelig også at forberede os på hvad der sker der så når vi er færdige. Altså, vi har presset rigtig meget på at få afkørsel 48, den som ligger ved Maribo, opgraderet og få lavet den om for så er der mulighed for at få etableret nogle erhvervsmuligheder. Det blev desværre pillet af statens anlægs budget og det er vi faktisk rigtig kede af for det er noget i faktisk mener at der er noget potentiale i. Men altså tæt kontakt og prøve at blive klar på med os selv hvad det er vi gerne vil have og at det her bliver noget som omfatter hele Lolland og hele Lolland kommune, altså at det ikke bare er en byggefase der skal behandles, eller bare en erhvervssag der skal fremmes, det er heller ikke bare et projekt i arbejdsmarked for at få nogen i job det er faktisk det hele på en gang. - Så det handler om at få gjort regionen klar og om at det skal være et langtidsprojekt? Ja det er klart. Vi gør os jo ingen illusioner om at hvis vi ikke kan levere arbejdskraft til den tunnel så er der jo andre som kan og hvis ikke der er nogle Lollandske firmaer der kan så er der nogle andre der kan. Og vi vil jo gerne have så stor en bid af kagen som muligt. Og så forbereder vi os jo på, vi kan jo ikke bliver ved med at bygge tunnel, og så sejler cirkusset jo videre. Så når den åbner skal vi jo også kunne få noget ud af det. 7) Hvad skal der til for at LF får mest ud af det potentiale som tunnelen kan medføre? Ja det er jo meget det med at man er klar til at udnytte de muligheder der kommer. Det er jo det som betyder rigtig meget og så kræver det også at der er nogle som er klar til at gribe de muligheder der kommer, det er der hvor der ligesom er grænser for hvad kommunen kan og skal levere. Vi skal jo ikke bygge erhvervsvirksomhed, vi skal bygge en ramme for det. Det betyder helt sikkert noget at hvis vi er dygtige til det så er der helt sikkert flere der får lyst til at prøve kræfter med det. Men i 24

25 sidste ende er det jo også op til virksomhederne og de privates foretagsomhed og om de vil udnytte de muligheder der er. Vi gør hvad vi kan for at hjælpe til men det kræver selvfølgelig også noget held og at der er nogen som har lyst til at kaste sig ud i det her. 8) Kan du fortælle lidt om samarbejdet mellem offentlige og private aktører? Ja det er jo ikke kommunen som kan eller skal drive forretningen, men jeg tror i forhold til det her så har kommunens rolle nok været og prøve at, og det er selvfølgeligt også forskelligt om vi snakker i forhold til enkelt personer og arbejdsmarked så er der selvfølgelig noget rådgivning og noget uddannelse og noget hjælp til at se mulighederne og komme i gang. I forhold til det private så har det meget været at gøre virksomhederne klar til det her arbejde. Få dem til at se i retning af at vi skal arbejde sammen da vores virksomheder er for små til selv at få del i nogle af de opgaver, så det er noget af det som vi har prøvet at arbejde med. 9) Hvad ser du som de største udfordringer i samarbejdet med kommunen og så virksomhederne? I forhold til Femern projektet er det helt klart en udfordring at tidsplanen er uklar. Det er rigtig svært at blive ved med at både som kommune men også som virksomhed eller som jobsøgende at blive ved med at holde sig parat og klar til at nu går det løs. Fordi, ind til nu er det jo ikke gået løs. Og det er sådan med kompetencer at når man har opbygget dem så glemmer man dem hurtigt igen hvis man ikke kommer ud og bruger det. Det gør det faktisk ret svært at time at hvornår er det rigtige tidspunkt at lave kurser for ledige som gerne vil binde jern på projektet, og det er ikke så nemt at svare på når man ikke ved præcis hvilken dato det starter. Der er også en gang imellem nogle service virksomheder der ringer og spørger hvornår er det rigtige tidspunkt at åbne et pizzaria i Rødbyhavn. Og der ved vi jo nødvendigvis ikke mere end Femern gør og folketinget gør, der er ligesom nogle andre og større ting der skubber rundt på tidsplanen og det gør det selvfølgeligt svært at holde entusiasmen oppe for dem som ikke har de samme ressourcer til at vente på at nu er det nu. 10) Så tænkte jeg på samarbejdet mellem jer og Guldborgsund kommune? Altså i forhold til Femern er den vigtigste samarbejdsrelation det som hedder Business LF som står for erhvervskontakten i begge kommuner. Men vi har også samarbejdet omkring nogle høringssvar, hvor vi har koordineret nogle høringssvar på forskellige områder. Men det er også klart at der i forhold til Guldborgsund kommune er nogle forskelle; den skal bygges hos os og det betyder at vi 25

26 er i kontakt med Femern A/S på et helt andet niveau end Guldborgsund er og det betyder at den vil altid stå meget meget højt på vores dagsorden, hvor den bare står meget højt på Guldborgsund. Og det kan man godt mærke selvom det kun er en kommune væk. Og så er der selvfølgelig også det i det at Guldborgsund har nogle andre overvejelser i det. F.eks. i forhold til jernbane udbygningen, hvor det ikke er specielt kontroversielt på Lolland hvor der skal udvides med dobbelt jernbanespor, men det er mest ude på landet, men hvori mod i Guldborgsund der skal alt trafik jo gå igennem både Nykøbing og så de andre stationsbyer på Falster og det gør selvfølgelig at de har nogle andre perspektiver på det og nogle andre borger interesser. Men grundlæggende har vi jo et godt samarbejde med Guldborgsund. På den store linje er vi jo meget enige men hvis man zoomer lidt mere ind er det jo klart at vi stadig er to forskellige kommuner. 11) Så kunne jeg godt tænke mig at høre lidt mere om borgerinddragelse: altså har i en kommunikations strategi i forhold til borgerne? Hvordan oplyser i borgerne om Femernbælt projektet? Og hvordan skaber i interesse, inviterer i til informations møder eller workshops eller hvordan? Nej ikke specielt i forhold til Femernbælt projektet. Det er ikke fordi der ikke er en masse borgerinddragelse, for det er der, men der er Femern A/S der er vært for det. Fordi det område der er rekreations og det der bliver lovgivet for i forbindelse med anlægsloven der er det et eller andet sted ikke os der bestemmer ret meget, det er ligesom nogle andre myndigheder der har førertrøjen på derfor vil det typisk være dem som er vært for borgermødet. Vi er selvfølgelig altid med og er en del af det, men det er Femern A/S som har været ude og invitere. - Okay Vi har en rigtig god dækning af Femern i Folketidende, så hvis man vil vide noget om hvad der sker skal man først og fremmest læse Folketidende, det er den bedste kilde til hvad der rør sig, så på den måde fylder det jo rigtig meget, men vi behøver ikke en kommunikations strategi at for sikre at det kommer på dagsordenen, det er på dagsordenen. Så er der noget specifikt i forhold til turisme udvikling, der har vi besluttet at lave en potentialeplan for sydkysten. Der er rigtig mange ting som rent fysisk bliver lavet om omkring Rødbyhavn. Og det vi skal prøve at finde ud af i potentialeplanen er, hvad skal vi så gøre for at få mest muligt ud af de forandringer der kommer til at ske under alle omstændigheder. Hvor er det at vi kan gøre et eller andet som kommune for at få yderligere skub i en positiv udvikling. Og i den forbindelse starter vi med et borgermøde på onsdag 26

27 hvor alle i lokalområdet kan komme ind og være med og det gælder selvfølgelig også lokale virksomheder som er inviteret med. Vi har også inviteret lokale virksomheder ind i den bagvedliggende reference gruppe fordi det er dem som skal drive erhvervet, det er dem der har altså alle input er velkommen, men det er klart at det er dem som rent faktisk har en forretning der kan skabe udvikling og jobs, at dem vil vi gerne bruge lidt ekstra tid på og høre hvad de har at sige. Så vi har en relativ tæt dialog omkring det men vi har ikke nogen kommunikations strategi for området men det er noget som fylder så meget at der kan næsten ikke skrives en tale til borgmesteren uden at det på en eller anden måde bliver nævnt og derfor så udbreder vi jo vores ambitioner om at vi vil noget med det her projekt, at vi vil have noget ud af det og vores tro på at det kan vi også det er et vigtigt signal at få skrevet ud. - Så i kan invitere til møde via Folketidenden men hvordan inviterede i virksomheder til borgermødet på onsdag f.eks.? Det er forskelligt, det er noget som typisk planlægges fra gang til gang. Den her gang har vi sendt brev direkte til relevante virksomheder 12) Hvordan involverer man lokale erhvervsdrivende? Altså, hvad gør man for at skabe engagement? Ja altså mødet foregår jo lidt på distancen fordi det foregår igennem Business LF. Der har man lavet en kontrakt med dem, de skal gøre det og det og deriblandt skal de have forud spurgt mulighederne i Femernbælt projektet. Og så er det ligesom dem som har den direkte kontakt. Hvis det drejer sig om etablering af nye virksomheder så er der også altid direkte adgang til at tale med borgmesteren eller tale med kommunaldirektøren og sat en plan op for hvordan kommer vi videre med det her. Og så er der jo den løbende dialog som foregår over mange kanaler, politikere i området er jobcentrene ude i områderne som har kontakt til virksomhederne osv. osv. Vi har ikke decideret at vi holder virksomhedsmøder en gang om året for dem som har Femernbælt profil, det er mere med at de store aktører i området, dem har vi en løbende dialog med og hvis der så er noget konkret vi er interesseret i så hiver vi dem ind og snakker med dem. 13) Og hvad med Knuthenborg og Lalandia, hvor meget er i dialog med dem? Altså, vi har meget tæt dialog med Lalandia omkring det her projekt. Fx den her lagune strand der er planlagt udenfor Lalandia, den har vi selvfølgelig, hvor skal den ligge henne, hvad er kravene til 27

28 den, hvad skal den kunne for at der er nogen som kan få glæde af den. Og så ser man på hvem er den nærmeste erhvervs aktør, og det er så Lalandia og så spørger man så dem. Altså, hvad tænker i om det her, og det er ikke fordi de bestemmer hvad kommunen skal synes, men det er en vigtig aktør at høre hvad de mener og det indgår så selvfølgelig i vores dialog med Femern A/S ligesom alle andres input. Men det er klart at dem som har en meget stor virksomhed og som bliver påvirket, dem lytter vi meget til. Et andet område er i forhold til et camping areal og nogle camping hytter som skal bruges til indkvartering i forbindelse med projektet, det har vi også haft en dialog om og det giver utrolig god mening at det kan omdannes til en mere permanent campingplads når projektet er færdigt. Knuthenborg har vi selvfølgelig også en meget tæt dialog med men det er så mere omkring nogle andre ting kan man sige, for det er ikke helt så tæt på rent Femern-mæssigt selvom jeg kan forestille mig at det bliver meget mere attraktivt at tage i Knuthenborg når man nu kan køre over i stedet for at tage færgen. 14) Så vil jeg gerne høre lidt mere om jeres samarbejde med Tyskland? Ja der har vi forskellige samarbejdsrelationer, vi har en venskabsby på Femern som vi har forskellige ting sammen med, så har vi lavet nogle forskellige Interreg projekter, typisk omkring turisme, og vi er ved at arbejde på at styrke forbindelsen hen over bæltet, og så har vi gennem jobcentret, som selv har et samarbejde med, jeg tror det hedder IHK Lübeck, altså handelskammeret, omkring uddannelse af faglærte, og der har været nogle muligheder igennem en årrække hvor der har været stor mangel på praktikpladser i Danmark og man kunne blive udlært, eller få en praktikplads i Tyskland ( ) - Er det RegionSKills du snakker om? Kører det stadig egentlig? Ja det er det. Mm, ja den gamle projektperiode er ved at udløbe men mon ikke de prøver på at finde noget nyt som passer ind, i samme stil. Og det samme er jo også med KulturLink og nogle forskellige udvekslingsaftaler som kører og som vi prøver at understøtte når vi har mulighed for det ( ) - Så hvis vi siger at projektperioden for Kulturlink er ved at løbe ud, men man vil vel gerne køre det videre? Ja KulturLink er jo et regionalt projekt som vi så bare er en del af. Som der er en lang række kommuner og Region Sjælland er den del af og der er jo mange måder at være involveret i sådan 28

29 nogle projekter, man behøver ikke være partner på det, men grundlæggende så synes vi jo at det er rigtig fornuftigt at, når vi kan være med i noget så vil vi gerne det. Men vi synes jo også at vi skal finde nogle projekter som giver noget reelt, altså det skal ikke bare være for at møde hinanden og lære hinanden at kende, der skal altså også være noget rigtig indhold 15) Men til sidst, du kender vel også Lolland-Falster Lovestorm? Ja det gør jeg i hvert fald. De har rigtig fået sparket noget i gang. Men det som er LF Lovestorms store styrke, det er, ej jeg tror faktisk at der er to ting som de for alvor lykkedes med. Den ene ting var at de ramte noget, det ramte en sårede stolthed i området, og folk gad ikke blive hængt ud længere, og det gav dem en kolossal momentum lige på det tidspunkt til virkelig at komme ud over grænsen og få rigtig, rigtig meget omtale. Og så den anden ting som hjalp dem, det var at det lykkedes dem faktisk at finde noget, en original tilgang til det ( ) og jeg tror at det betød rigtig meget at det ikke bare blev endnu en gruppe som brokkede sig - det var rigtig godt tænkt. Og noget som var helt afgørende for at det virkede, det var at kommunen ikke var blandet ind i det. For det er jo så noget som ikke ville have været troværdigt, så ja det er fint og beundringsværdigt og det som jeg vil tro, er deres udfordring nu, der er hvordan kommer man videre fra det her? - Ja Der var en meget stor entusiasme i en periode og der er også nogen som holder ved stadigvæk, men jeg har lidt på fornemmelsen at det. På et tidspunkt er der også grænser for hvor langt, ideen om at fortælle noget positivt kan være ( ) det virker til at det er en giga succes og at det virkelig er med til, sådan permanent at, ændre opfattelsen af LF. Men jeg er nok alligevel ikke så forfærdelig optimistisk. Jeg synes jo at den medie omtale der var af det, den var på en eller anden måde stadigvæk sådan kompenserende og nedladen, ja jeg ved det ikke, men sådan en understregning af nu tager vi ud i den mærkelige provins og ser hvad laver derude. Men det kommer også an på en personlig præference hos folk når man læser, der er nogen som godt kan lide at læse om positive historier, men for andre bliver det kvalmende, og det som jo er det helt afgørende, det er, jeg tror det har betydet super meget for selvforståelsen for Lolland Falster, men jeg er mere i tvivl om hvor meget det har betydet for vores image udenfor. Altså, når man kigger i det lidt længere perspektiv, men ja hvordan det kommer til at virke på længere sigt det må vi jo se. - Ja 29

30 Jeg sidder og læser meget statistik fra Danmarks statistik, og det er rigtig tit at Lolland ligger i en af de top fem som man ikke har lyst til at ligge i, og det ryger altså hele tiden ud i medierne og i det lang løb ( ), men et betyder ikke at det ikke er vigtigt at det er der 30

31 Appendix D Transcript of interview with Maria Østergaard, City Planner at Guldborgsund Municipality. August 17 th 2015 (1:23 min. Skype video call) 1) Nina Juul Pedersen: vil du præsentere dig selv og fortælle hvad du arbejder med? Maria Østergaard: Jamen jeg hedder Maria og jeg sidder nede ved Guldborgsund kommune og arbejder som byplanlægger og jeg sidder blandt andet med en områdefornyelse i Stubbekøbing og et udviklingsprojekt kaldet dyrk din by her i Nykøbing. 2) Kan du fortælle mig lidt om hvordan du bruger borgerinddragelse i dit arbejde? Hvis vi tager områdefornyelsen så ligger den under ministeriet, det tidligere ministerium for by, bolig og landdistrikter, nu hedder det ministeriet for udlændinge, integration og bolig. Og de har jo nogle krav om blandt andet en masse borgerinddragelse, men det er jo også et ønske her politisk hos vores politikere at vi har meget borgerinddragelse. Så vi har allerede inden at vi overhovedet lavet en reservationsansøgning til ministeriet, så har vi snakket med borgere, der nedsatte vi en lille gruppe af de borgere der er meget engageret i byen, for at høre altså hvad er det de ser af problematikker, hvad er det de ser af gode ting i byen, fordi altså jeg sidder som medarbejder på rådhuset, jeg kender ikke byen, det gør de. Så på den måde, ved at inddrage borgerne meget meget tidligt så får du et rigtig godt grundlagt for dit projekt, både med dit fokus, men også i forhold til hvad de ser af muligheder i det, så du får også det her samarbejde med dem oppe og køre meget tidligt. - Mm Problematikken med det er, at når du starter så tidligt, så har du ikke noget håndgribeligt at komme med og så er der nogen som står af. Fordi, hvad er det vi skal, hvad er det jeg skal tage stilling til, hvad må jeg, hvad må jeg ikke. Og når du er tidligt inde i projektet, så må du det hele og så skal vi lige så stille snævre det ind og det kan være rigtig problematisk. Der er nogen, de står simpelthen af fordi de ikke kan overskue det. Men hvis vi først venter med at inddrage dem når vi har et færdigt projekt, så kan de ikke vælge ret meget, så er deres muligheder for at påvirke projektet meget meget små. Så det jeg oplever i den her proces er at du har en balancegang mellem og inddrage tidlig men også at få gjort konkret nok i forhold til borgerne, det er ikke sådan helt nemt ( ). I dyrk din by, 31

32 arbejder vi med mange små projekter, hvor vi inddrager borgerne på de konkrete projekter. Vi har den helt store forkromet vision omkring dyrk din by, men når vi skal have en borgerinddragelse bliver vi også nødt til at have noget som er overskueligt for borgerne, vi kan ikke sige at du skal forholde dig til et område der ligger jamen sågar 400 meter væk fra hvor de selv bor, hvis det ikke er et sted de selv kommer så gider de ikke engagere sig i det, så vil de hellere være på noget hvor de synes at det er interessant. Så jeg tror at det er meget vigtigt at man nedbryder sine projekter i mindre enheder som er mere overskuelige, for dem du har lyst til at inddrage for det skal være noget de brænder for. De skal inddrages der hvor de føler de får noget ud af det, både på det personlige plan men måske også på noget erhvervsmæssigt. 3) Jeg tænker på det du siger med at der både er et krav om inddragelse men også at det er et ønske fra jer, det må være fordi at i gerne vil have det så lokalt forankret så muligt? Ja, men der er ingen tvivl om at borgerinddragelse tager utrolig lang tid, men du får bare nogle meget bedre projekter ud af det, de er langt mere gennemtænkte og de er langt mere lokalt forankret. Hvis kommunerne bare sidder og kommer med nogle ideer de synes kunne være fede, men borgerne ikke er med på det, jamen står det og forfalder, det bliver ikke brugt, ideerne bagved det forsvinder. Når man laver fx byrum så vil vi jo gerne ha liv i byrummene, så hjælper det jo ikke at vi har lavet et byrum som vi synes er fedt og de synes bare at det er fuldstændig nedern. Og bare tænker, hvad skal jeg bruge det til? Så står det der og er tomt. Så ved at få den her borgerinddragelse så får vi både ejerforholdet, vi får at folk de brænder for tingene og gerne vil passe på det, og vi får liv i byrummene. Altså uden borgerinddragelse så tror jeg slet ikke du får lavet nogle byrum så gode som når du har det. 4) I forhold til det du sagde med at i finde frem til de mest engagerede borgere Ja det fordi vi skulle have en arbejdsgruppe vi kunne relatere os til, altså som vi kunne stille de spørgsmål til, altså vi har jo selvfølgelig nogle ideer om hvad der foregår ude i byerne, vi sidder jo ikke og er helt blanke, men så bliver vi nødt til at have nogen at stille spørgsmålene til og sige, jamen er det rigtig forstået? Og så kan de enten sige ja eller nej eller ahmen måske mere i den her retning, så man kan få tilrettet de der ting. Og der valgte vi simpelthen at forskellige foreninger og grupper som vi blev anbefalet. Senere hen er vi så gået ud i store borgermøder hvor vi har fortalt om projektet og hvor vi har nedsat arbejdsgrupper af folk som kunne være interesseret i at være med. Så der vare den ligesom kommet mere ud til folk. Vi kan dog stadig se at det er lidt de samme folk der 32

33 melder sig. Det er ildsjælene og det er tordenskjoldsoldater så at sige, altså vi har masser af folk der har masse af ønsker men som når det kommer til ligesom at skulle lægge arbejdet, så kan de altså ikke overskue det, og det er jo også fair nok ( ). Lige nu sidder jeg med nogle arbejdsgrupper der løber over de næste fire år og der har jeg også sagt til dem, når de ikke kan overskue det længere så skal de sige til, så finder vi en ny til at overtage deres plads, for 4 år, det er meget lang tid at sidde i en arbejdsgruppe og på et tidspunkt så brænder du jo også sammen og tænker ej nu skal jeg ikke bruge mere tid på det ( ). 5) Altså i inviterer så til nogle borgermøder, er det bare vi Folketidende eller sender i nogle nyhedsbreve ud eller hvordan kommer i ud med det? Det allerførste borgermøde der var vi rigtig meget omkring, for det var lige der hvor folk skal finde ud af nu sker der ligesom noget, så der var det både mund til mund, gennem arbejdsgruppen, det var plakater i den lokale netto, det var via Folketidende og så var det via hjemmesiden. Ja vi havde ingen Facebook på det tidspunkt. Så det handler om at komme så bredt ud som muligt ( ). Sidenhen fungerer det hovedsageligt via vores Facebook hjemmeside og så i Kommune Nyt. Men arbejder på nu her, i de nye arbejdsgrupper at vi får engageret nogle af de store foreninger og så bruge deres nyhedsbrev ( ). 6) Kan du fortælle lidt mere om hvordan i nedsætter de der arbejdsgrupper? Vi lagde ud med at skulle lave det der hedder en reservations ansøgning, det handler egentlig om at man reservere pengene hos ministeriet til en område fornyelse, men du har ikke fået godkendt område fornyelsen endnu ( ). Der havde vi en arbejdsgruppe af dem her vi kaldt ind, dem som man kender, de typiske foreninger. Så havde vi et borgermøde hvor vi fortalte hvad reservations ansøgningen havde givet af konklusioner og hvad det var vi arbejdede videre med og der havde vi fire forskellige grupper som vi nedsatte hvor man kunne skrive sig på en liste. Der var blandt andet havnen, identitet, anlægget og byrummene, så der var sådan fire grupper og så kunne man melde sig på hvis man ville være med og så holdt vi nogle møder med dem hvor vi lavede selve ansøgningen til områdefornyelsen. Der laver man det som hedder et program og det sendte vi så ind til ministeriet og når det var lavet så blev det ligesom meldt ud af nu var de grupper ligesom færdige, men vi ville nedsætte nogle projektgrupper ( ). - Mm 33

34 Så nu har vi så projektgrupper på de forskellige indsatsområder som vi har valgt at køre videre med ( ). Men de grupper her til sidst de er blevet meldt ud blandt andet på Facebook og på hjemmesiden at vi har søgt folk til, og det er selvfølgelig også meldt ud til de oprindelige arbejdsgrupper som sad og arbejdede med under program udarbejdelsen, så det er den vej de er kommet igennem ( ). Det er nogle grupper på 6-8 personer, de er meget små og de skal så være med til også at skære hele programmet, alle de her ideer der kom frem, for der kom virkelig mange, vi har en liste så lang jeg ved ikke hvad, de skal indsnævre dem og sige at det er de her ideer vi arbejder videre med og når de har de ideer og har en ide til hvad vi skal gøre med dem, så skal de igen melde ud til alle borgerne i hele Stubbekøbing og engagere dem hvor det ligesom giver mening. For vores arbejdsgrupper skal lægge et arbejde i det men det er ikke meningen at de skal være udførende. Det kan jo godt være at de siger jamen vi arbejder med, lad os bare sige en bådebro, det skal vi have lavet, men vi mangler nogen som kan hjælpe med at lave det f.eks. Men så er det jo der hvor man inddrager folk der interessere sig for vandet som måske er tømre, eller folk der alligevel er nede i området og så skal de ud og hente de folk sammen og samle dem til at lave den der bådebro. For vi bliver nødt til at det ikke kun er 6-8 personer der synes at det her er en god ide, det skulle jo gerne være en hel by som synes at det her er en god ide. - Ja.. Så vi får igen de her store borgermøder hvor vi også informere om hvad de her forskellige grupper arbejder med. Er du med? - Ja det lyder mega fedt at alle kan være med, at der ikke er begrænsninger bare fordi du ikke har en virksomhed f.eks. ( ) Men ja, så ligger alle vores projektgrupper også under en styregruppe der skal sidde og have det store forkromet overblik og sikre at alle de små indsatser de hænger sammen. Fordi man kan godt sidde og blive lidt forblindet når man sidder og arbejdet i sin egen lille projekt gruppe ( ). Så styregruppen skal også i sidste ende sikre at det går efter det vi gerne vil og det har visionen ( ). 7) Men det virker da som om at der er meget stort engagement fra borgerne? Det er der helt bestemt, de vil det gerne. Jeg tror også nogen har det lidt svært ved netop som jeg sagde, at det bliver for stort for dem, de ved ikke helt hvad det er de skal sige, hvad de skal mene og hvad de skal tro, men de skal nok komme med senere når de føler at nu kan de overskue det. Så der 34

35 er også nogen der sidder sådan lidt, ej det pas, jeg ved sku ikke helt hvad jeg skal stille op med det. Men dem der er med, de er altså også virkelig godt med, og de vil det, de vil det rigtig gerne. Og det er så fedt at mærke når man kommer ud, at folk de bare synes at, ej hvor er det bare dejligt at der er fokus på vores by, hvor er det rart der sker noget, man kunne også lave sådan og sådan, og vi kunne gøre det ene og det andet, og de vil det så gerne. Altså, hvis man virkelig kan mærke på folk noget som de brænder for, så er det deres nærområde. Og det er der at jeg tror at Femernbælt har det lidt sværere, for det er så stort, det er meget meget få mennesker der har det som nærområde. Hvis du skal ud og have fat i den enkelte borger, fordi det er jo et kæmpe projekt. Hvordan forholder man sig til en Storebæltsbro? - Ja.. Det er det sammen, ikke? Hvad skal man tænke og mene om det? Ja der kommer en meget meget stor vej med en tunnel, der kommer mange biler og de skal køre derude, men det er jo en motorvej: en motorvej kan man ikke gå på, en motorvej kan man ikke være på, en motorvej det er for biler. Hvorfor skal jeg som person forholde mig til det? Der tror jeg at de erhvervsdrivende har nemmere ved det fordi de ser potentielle kunder, ikke. Men så er spørgsmålet jo hvor meget man får grebet fat om det, fordi man kan sige at Femernbælt har jo det positive at det kan give mange kunder, men det har også det negative aspekt at det kan også bare betyde at folk kommer meget hurtigere over LF. Hvordan får vi dem til at stoppe? - Ja det kan jo gå to veje Det kan nemlig gå to veje, og tit ser man jo faktisk det det bare er at vejen går hurtigere forbi. Så der skal virkelig lægges et arbejde. Og jeg synes også at kommunerne har meget fokus på det, men altså jeg er ikke mere inde i det end det. - Men det er en rigtig god pointe du har det, at det er for stort og uhåndgribeligt for den enkelte borger. Ja. Du kunne måske nedbryde det i langt mindre dele, hvor det så bliver nært for nogen. Som hvordan kan vi lave en strand dernede hvor broen går i land, se det kan de forholde sig til, en strand, det er lækkert, det er et sted man kan ligge. Man skal have følelserne med, og det er godt nok svært når det handler om asfalt og biler og lastbiler. Så bliver det svært. 35

36 - Ja og se hvad kan man personligt få ud af det. Hvad vil det ændre i min hverdag, at der kommer den tunnel. Og jeg kan se i Stubbekøbing, hvis man tager den modsatte, jeg har meget borgerne med og de har masser af ideer, og de vil rigtig gerne have en ny restaurant og en ny café, hvordan får jeg erhvervsdrivende til at se at der er muligheder i det her? For jeg har det modsatte; jeg har borgerne med, men jeg mangler at de store erhvervsdrivende ser visionerne i det og siger, Stubbekøbing det er en by hvor der sker noget i, det er der vi gerne vil være. Så man har altid det spil der, hvem er det nemt at få fat i og hvem er det svært at få fat i? ( ). Vi har en masse områdefornyelse der er gang i, i Danmark, der er jo flere byer der har dem, og vi har lige mødtes her i sommer, og der er ingen der er i tvivl om at borgerinddragelse er det rigtige, det er vejen at gå. Men der er 350 meninger om hvordan man gør det og hvad er det der virker, og der er rigtig mange der også har prøvet den samme ting i to forskellige sager hvor det ikke har virket helt på samme måde. Og det afhænger meget af dit udgangspunkt, altså hvad er det for en by du er i, hvad er det for nogen mennesker du har og hvor meget liv er der i den, har du nogen foreninger, har du ingen? - Ja det er så individuelt fra by til by Ja det kan det godt være. Altså, man ville nok godt kunne finde nogle standarder hvor man kunne sige at det her ville typiske virke i sådan her en by, men der er bare ikke rigtig nogen der har fundet ud af præcis hvordan. Hvornår knækker kurven for et eller andet. Altså hvornår virker det her, og hvornår virker det ikke længere. Hvad skal der til? ( ) 8) Men det virker som om at man er begyndt at tænke mere på at inddrage borgerne? Jaeee altså, det har nu egentlig været der meget længe, men jeg tror at det bliver meget mere udpræget, og jeg tror også at der er flere og flere kommuner der tager det med tidligt i processen. Altså, jeg kan jo sige så meget at jeg har haft mine borgere med til også at vurdere økonomien, altså vi har jo en ramme tæt på 10 millioner, hvor mange penge skal der gå til de forskellige projekter, det er de faktisk med til at vurdere. Det er det her med borgerbudgettering det er jo også en ny ting som flere og flere kommuner bliver meget opmærksom på, så man får borgerne med til at bruge pengene, fordi det der jo tit går galt, så sidder politikerne og siger at det har vi ikke råd til og politikkerne gør det jo ikke af ond vilje, men de har bare meget mere indsigt i økonomien, så det jo klart nok at når de har været alle tingene igennem og set at jamen det her koster altså og det her koster , og vi har kun , jamen så kan vi jo ikke få begge ting vel. Så det er jo 36

37 også derfor at de tit må lade nogen ting sige, jamen det kan vi ikke gøre og så borgerne forstår det måske ikke så meget, men når de får lov at være med i den proces så har de jo også været med til at vælge fra. De ved jo godt hvorfor der ligger 1 million på det der projekt, det fordi de hellere ville have to på det andet. Så har vi en ramme der hedder en million ( ). - Men det nedbryder i hvert fald nogle barriere mellem borgere og politikere synes jeg. Det synes jeg bestemt at det gør. Det gør det. Og der er ikke andre at klandre for det end borgerne selv, og hvis det ikke bliver til noget. Vi har jo som kommune ikke ret mange penge, vi bliver nødt til også at få borgerne til at hjælpe os med nogle ting. Men når vi gerne vil have deres arbejdskraft er vi også nødt til at have deres velvilje til det her ( ). - Men det er fedt at borgerne får et ansvar, og de bliver taget seriøst, og der bliver lyttet til dem. Det gør de, ja. 9) Hvad sker der når projekterne ophører? ( ) Man kan sige at borgerinddragelse er lige så meget vores exit strategi. Vi har 5 år hvor vi laver en områdefornyelse. Hvis vi ikke har borgernes velvilje, og de gider tingene, og de ikke har fundet sammen i nye fællesskaber og arbejder sammen, så når vi er færdige om 5 år så stopper det. Det vi gerne skulle opnå igennem de 5 år er jo netop at folk kan se, jamen jeg har jo nogle gode samarbejder med dem der, jeg plejer at snakke godt sammen med dem der. Så vi får nedbrudt nogle af alle de her barriere om hvem man arbejder sammen med. Og der skal arbejdes lidt, det har de også selv sagt, de har indrømmet Stubbekøbing at de nok ikke er så gode til at snakke sammen og de ikke er så gode til at arbejde sammen og at der måske er nogle skeletter i skabet. Og der er det altså vigtigt at vi får ændret det og får sagt at ej nu tager vi os altså lige sammen og kommer videre. Der ligger nogen gange nogle historier og det kan vi jo ikke altid lige hamle op med. Det kender vi jo alle sammen ( ) 10) Jeg tænker dem som går igen og igen og på de store spillere, store foreninger, hvis de er med på et projekt om det så har en eller anden form for legitimitet, og at folk så tænker at det må være et godt projekt? 37

38 Det hjælper på områdefornyelsen når vi har andre foreninger inden over, for det betyder at vi igen får den her mund til mund, vi har nogle foreninger der taler godt om projektet, som kan informere lokale om projektet og som de kender og har tillid til. Det er svært når man kommer som udefra kommende, om det er fra kommunen eller vejdirektoratet ( ) så har folk det sådan lidt, hvad er det du vil, hvorfor er det at du kommer her. Der er det altså meget bedre at få folk indefra som snakker med hinanden. Det er nemmere at lytte på naboen end det er at lytte på kommunen f.eks. 11) Så områdefornyelse høre jo under ministeriet for udlændinge, integration og bolig, er der nogle krav oppe fra ministeriet som i skal opfylde? Ja vi har hele byfornyelses loven. Altså, der er jo mange ting i den, ja altså ud over at der selvfølgelig skal være borger involvering så er der også så noget som at vi skal følge programmerne, vi skal lave en reservations ansøgning, og det betyder jo også at vi nu har været i gang i 2 år og der er ikke sat en spade i jorden endnu. Og det frustrerer rigtig mange. De sidder bare og tænker, det hørte jeg sgu da om for to år siden. 12) Så man taber måske også nogle hen af vejen? Det tror jeg du gør. Når du inddrager tidligt, så taber du også nogen. Det kan du næsten ikke undgå 13) Hvis man som kommune gerne vil lave et nyt projekt, hvordan skaber man så engagement og hvordan involverer man lokale? Det er meget forskelligt. Der er jo stadig den gamle måde at køre det på hvor man også siger at det er borgerinddragelse. Det er at, du har en ide, du får nogle konsulenter til at udarbejde et projekt, og så godkender politikerne det og så indkalder du borgerne til et eller andet stormøde hvor man fremlægger ideen og så siger man lige i slutningen af mødet, hvad synes i? Og så er det det. Så det er også en mulighed og det er der også nogle ting der kører på, og der er også nogle ting hvor man kan sige at det er et prestigeprojekt, eller nogle steder hvor borgerne bare ikke kan være inde over ( ). Men du kan også opleve den der måde hvor, det er jo planlagt hvad der skal være, så hører du borgerne, og så siger de mm, mm, mm, og så går du videre. Det her sker meget ved lokalplaner faktisk. Lokalplaner de bliver i gang sat, vi laver en plan og så holder vi et borgermøde, og der er det altså små rettelser. Men det er altså ikke der du får lov til at beslutte skal vi overhovedet have en lokalplan, nej nej, den er jo udarbejdet. Så du ligger jo også en frygtelig masse krudt i, jo mere energi du ligger i inden det kommer ud til borgerne, der er min holdning, jo mindre har borgerne at 38

39 sige på den anden side. Det er jo penge, tid, energi du ligger over på den anden side, så går du ikke hen og skrotter det hele. Det gør du bare ikke. Og det er derfor vi har hele den der hurdle med at jeg inddrager tidligt, med de har ikke sådan noget at forholde sig til, men vi vil gerne have sådan en plan hvor de kan sige, ej det skal vi ikke, men får de sådan en plan så får de ikke lov at vælge at den ikke skal være der, fordi så er der allerede lagt for meget i det. ( ) inddrage tidligere med fare for at miste folks engagement og det tager lang tid, eller have et relativt færdigt projekt hvor det er småting du kan tilrette. 39

40 Appendix E Transcript of interview with Henriette Pedersen, Director of Tourism in Lolland Municipality. September 17 th 2015 (41 min. phone call) 1) Nina Juul Pedersen: vil du præsentere dig selv, og hvad du arbejder med? Henriette Pedersen: jeg er turistchef i Lolland kommen, og har den daglige ledelse af to turistbureauer. Det er så ledelse af personalet og det andet er at jeg øh, den anden funktion jeg har det er at jeg er sparringspartner for lokale aktører og jeg er ude og hjælpe folk med at få koordineret deres ting (støj) og hjælper folk med inspiration og hele tiden tænke nyt og anderledes og få styr på nogle forskellige ting - Og det er alt sammen turisme aktører du hjælper? Ja altså det er primært de helt små turisme aktører som jeg har med at gøre. Det er små sælgere og små enkeltmands virksomheder, som jeg kommer til på min vej rundt eller de kommer herind på turist bureauet for at søge noget sparring. Øhm, det kan være en der kommer og siger; ved du hvad, jeg kunne godt tænke mig at købe en Bed & Breakfast, hvad vil du anbefale mig at jeg gør, og så tager vi en snak om hvad der er af fordele og ulemper ved de forskellige steder der er, og hun får netværkskontakter og hun får af vide hvor hun kan få mere professionel vejledning som jo er hos Business LF. Så på den måde hjælper jeg en aktør eller en potentiel aktør videre, ikke. - Jo Det kan også være at det er nogen som kommer og siger, at de gerne vil lave et event og det skal være sådan og sådan, f.eks. med fødevare, og det er jo alle tiders, og så ved jeg måske at der også er nogle andre som arbejder med den her ide, og så kan i lige så godt arbejde sammen. - Det er da super for folk, at de kan komme ind og få sådan en vejledning Ja, og så er det jo ude på turistbureauerne at vi vejleder folk omkring hvad de kan lave når de er her og vi klæder dem jo så godt på, at de gerne skulle blive lidt længere eller komme igen eller fortælle om det til nogen de kender - Okay. Ja det er jo Business LF der står for alle turistbureauerne på Lolland? 40

41 Nej, det er det ikke. Business LF har ikke med turistbureauerne at gøre. Turistbureauerne i Lolland kommune, der er to, det er Maribo og Nakskov og de er drevet af det som hedder Lolland Turistråd. De andre turistbureauer rundt omkring er primært drevet af frivillige (støj). - Okay, så i Nakskov og Maribo er i sponsoreret af kommunen? Ja kommunen giver nogle penge til lønninger og så skal vi ud og finde resten af pengene selv. Vores opgave er så også at modtage turisterne når Business LF får lavet markedsføring og prøvet at få dem hevet hertil - Jeg har noget opklarende jeg gerne vil spørge dig om: jeg har været inde og kigge på VisitLolland-Falster og VisitDenmark, og det kunne jeg se under VisitLolland-Falster, der står at det er den officielle turisme side LF og at det er en del af Business LF. Så Business LF står for den officielle markedsføring af LF? Ja - Okay, fordi når jeg så går ind under kontakt så kommer alle turist informationerne op, fx den i Nakskov på Axeltorv osv. Ja, lige præcis. Det er fordi at Business LF de sørger for at informationen når ud til folk om at vi eksistere, og når folk så har fundet ud af at vi eksistere så skal vi sørger for at hjælpe dem videre 2) Ja okay. Vi starter lige fra en ende af. Jeg vil gerne starte med et fremtidsscenarie: så i 2024 der åbner Femernbælt forbindelsen, hvad tror du at det betyder for LF? Det kommer an på hvordan vi griber det an. Det kan jo betyde to ting. Det kan betyde at vi bare bliver det bump vi køre over når man skal igennem de store byer som er Hamburg, Berlin, København men det kan også betyde at det bliver her, faktisk, midt i det hele, at det bliver møde centeret for de tre store byer. Og at det bliver her at folk rent faktisk vælger at lægge måske nogle universiteter, eller nogle ferier hvor de skal mødes med nogle folk fra de forskellige byer. Man kunne også forestille sig at det blev nogle større events hvor man samler folk fra de byer der og vi på den måde også kan få øget turismen fordi tilgængeligheden fordi i dag, er færgen den store mentale barriere for at folk kommer herop og holder ferie, hvorimod hvis man bare skal køre ned igennem en tunnel for at komme herhen hen, så er den der Altså i Tyskland er man så utrolig vant 41

42 til at man skal betale så alle mulige steder for tunneller og så noget så øh, for dem vil det ikke være den store barriere at der så bare er en tunnel mere de skal betale for - Okay Jeg kan godt se for mig at der kommer en kæmpe udvikling i vores område her, også på turisme siden 3) Ja det må vi håbe Og hvordan tror du den nye forbindelse kan påvirke din hverdag og dit arbejde Ja, altså jeg tror det bliver nemmere, og der bliver nok nogle flere arbejdspladser og der kan komme nye muligheder, nye samarbejdsmuligheder på tværs af grænserne 4) Og hvordan ser du LF om, ja, lad os sige 10 år? Jeg ser at udsigterne siger at der er flere arbejdspladser end der er i dag. 5) Okay. Yes. Tror du at tunnelen har indflydelse på opfattelsen af LF? Altså både hvad man lokalt tænker om sin landsdel, men også nationalt, hvordan andre tænker om LF? Det har jeg egentlig ikke haft mulighed for at forholde mig til. Det må vi lade nogle professionelle udtale sig om 6) Okay, kan du sige noget om hvilket image Lolland har haft igennem tiderne? Jeg ved ikke om du er lokal, eller tilflytter? Altså, jeg har boet her hele mit liv. Det kommer jo an på hvem, altså Lolland har jo et image for dem som bor her og et andet image for Københavnere og et tredje image for tyskere, så hvem er det vi snakker om? - Ja det er alle, altså både... Ja hvordan.. Altså, jeg er også selv fra Lolland Altså hvordan man selv tænker om sin egen landsdel Så det er image blandt dem som bor her? - Ja det er både dem som bor her og dem som ikke bor her. 42

43 Ja altså, der er jo mange forskellige image og det ved du også hvis du selv er herfra. Altså hvis vi spørger de tyske turister som golder ferie her, så synes de jo at det er fantastisk, der er godt nok nogle lidt dyre leveomkostninger men så har de jo deres ting med hjemmefra. De elsker den natur der er og de oplevelser de kan få her. Danskerne tænker meget i Lalandia når vi snakker image. Og folk som bor her synes jo at det er en (støj) hemmelighed hvor dejligt her er, og så er der selvfølgelig nogle københavnere som taler det ned. Så det er Det er meget svært at gøre op med det. Hvem snakker vi om når vi snakker image, der er ikke rigtig noget generelt image. Det er jo det samme med Hovedstaden, snakker vi imaget blandt turister eller imaget blandt folk på landet eller imaget fra byerne selv, ikke? - Jo, det er meget sjovt, fordi f.eks. min morfar, han er fra Nordjylland men han tog til Lolland i sin tid for at arbejde, fordi at der er det bedste jord på Lolland. Ja det er også rigtig, det er jo Danmarks bedste landbrugsjord, og i Kina der siger man, eller Japan, der siger man jo at Lolland er den mest bæredygtige kommune i hele verden - Wow ( ) - Nu når du har boet hernede hele dit liv, kan du så mærke at der har været en forandring i image gennem tiderne? Ja, altså det jeg kan mærke er, at der er meget fokus lige i de her dage: det had som Nakskov har været lagt under (tv-udsendelsen På røven i Nakskov ), men jeg kan jo så også samtidig se, at der er jo ligeså mange som er over i den anden grøft hvor de fortæller om hvor fantastisk der er her - Ja og det var også super fedt med Lovestorm som fik nogle positive tanker ud Ja lige nøjagtig, at man får.. Ja det tror jeg da helt sikkert har ændret på nogens opfattelse af hvad der egentlig er hernede. Det har jo også gjort at der er nogen som har vi har jo haft turister i Nakskov som er kommet for at se om det virkelig er så slemt. De var meget begejstret og meget undrende, fordi de tænkte, hvor er alt det der slemme henne som vi så i fjernsynet? ( ) 7) Så vil jeg gerne spørge lidt ind til kommunen, og samspillet mellem jer og så kommunen. Altså nu vidste jeg jo så ikke at i var kommunalt støttet af dem. Men altså hvor meget dialog er i med kommunen, altså på hverdagsplan eller månedsplan? 43

44 Altså i forhold til selve turistbureauerne, så er det et par gange om året. Men vi har jo samarbejde på andre måder fordi kommunen jo har en (støj), en naturvejleder, de har nogen som udvikler noget lokalturisme og så noget så på den måde har vi jo masser af samarbejde. Men i forhold til turistbureauerne så har vi en rapport der bliver afleveret to gange om året 8) Kender du til kommunernes visioner og planer for LF s fremtid i forbindelse med at der kommer en ny forbindelse? Det er ikke noget jeg kan udtale mig om. Jeg må ikke udtale mig på deres vegne. - Nej men har du kendskab til det, jeg tænker på hvor meget involvere de jer i det? Øhm, det er faktisk først for nylig at vi er begyndt at blive involveret i noget af det som sker. - Og hvordan bliver i involveret? Inviterer de jer til nogen informationsmøder, eller? Ja det har været workshops. Jeg har blandt andet været med til en i går. - Okay, og hvem var inviteret der? Det kan jeg ikke udtale mig om. Man kan sige, jeg er jo gæsten og derfor vil jeg ikke udlevere hvad der sker på de møder - Var der eventuelt en jeg kunne spørge? Hvem stod for mødet? Det er en som hedder Birgitte Rønnow. Det er også hende som skal stå for at få lavet den turisme strategi for kommunen 9) Men det er da dejligt at de også begynder at tage jer med ind i planerne og invitere til nogle møder. Ja for søren da 10) Det er jo vigtigt når det er jer som skal implementere nogle af alle tankerne og ideerne Ja meget 11) Hvad med jeres samarbejde med andre aktører? Altså turist attraktioner? Vi har rigtig meget samarbejde med lokale aktører. 44

45 12) Har i et slags netværk? Eller nogle netværk som jeg måske ikke kender til? Jeg sidder med i mange forskellige netværk. Det gør jeg. Jeg sidder både med i turistforeningerne, der er to turistforeninger, og jeg sidder med i et lokalt netværk for nogen som bare lige selv har opfundet det. Ja så har vi, der er jo nogle netværk omkring Bed & Breakfast, der er museumssamrådet som er drevet af museerne, af de store museer, hvor alle de små er med inde over. Og så er der et kultur netværk, der er nogle forskellige netværk for kunstnere - Er der sådan nogen store spillere eller nogle ildsjæle eller personligheder som du kan se der går igen og igen i alle de her netværk? Hmm, altså en som er med alle steder tænker du? - Ja Mm, det er jo meget deres egne hver især. Så lige på stående fod kan jeg ikke se, det eneste er, isoleret i Nakskov by er der jo formanden for turistforeningen der som er engageret i en hel masse forskellige aktiviteter ( ) - Er der nogen som du synes at du altid møder på din vej? Ja der er mange forskellige som jeg møder tit, så det, men at sætte navn på dem lige nu, det synes jeg er svært. Men der er da nogle enkelte hvor man siger, nå, skal vi nu møders her igen ( ) - Men nu er du jo meget i kontakt med de små aktører Kan du fornemme på dem at, ind tænker de Femernbælt projektet, eller den nye forbindelse mellem Danmark og Tyskland, er det noget de tænker over i deres forretning? Altså, der er nogle som går lidt og venter i et vakuum og håber på at der snart sker noget dernede. Der er nogen som går med nogle gode ideer som de rigtig gerne vil have sat i gang dernede men der jo sådan meget møntet på at lave nogle ting i forhold til at der bor 3000 flere mennesker. Så der er ikke så mange af de små der tænker 10 år frem i tiden. Det de tænker frem er, hvornår går de i gang - Ja det er også svært at tænke i fremtiden, og alt kan jo ske, og det der med at den hele tiden bliver forsinket, tunnelen, så er det måske også svært at holde motivationen. 45

46 13) Og hvad med jer på turistbureauet, er det noget i tænker, nu skal vi også have skabt noget samarbejde med nogen nede i Tyskland Jamen det er vi i fuldt gang med. - Dejligt! Er det noget Interreg projekt eller? Ja, det tror jeg lidt det er. Altså ikke fra vores side af, men det er fra deres side at de har gang i noget. Så jeg holder møde med nogle af de folk dernede fra engang i mellem. Og jeg skal os, nu har de ansat en ny turist chef dernede som jeg skal have kontakt med ( ) Og det andet det går ud på at få lokalbefolkningen begge steder til at få noget samarbejde, noget samhørighedsfølelse - Hvad med inden at der blev lagt planer om at bygge tunnelen, havde i så noget samarbejde med Tyskland? Altså, der har altid været samarbejde med Tyskland. Nu har jeg jo kun været her i jobbet i to år, men i tidligere tider havde man jo venskabsbyer i Tyskland. Men det var med de gamle kommuner, med den nye storkommune der fravalgte man at have det. - Okay Men du kender ikke til nogle specifikke Interreg projekter der starter op eller som er i gang? Spørg på Business LF, det er dem som ved hvis der skal starte noget. 14) Okay. Men hvad tror du at det skal til for at Lolland får mest ud af det potentiale som tunnelen kan medføre? Hvad er de vigtige ting som skal tænkes på nu? Jamen det er jo at lytte mere efter hvad er fremtidens behov, hvad er det man mener øhh, hvordan vil vi kunne slå os konkurrencen, fordi det er ikke nok at vi selv synes at vores produkt er godt. Vores produkt skal også være et hvor turisterne siger, hvorfor skal vi tage til Lolland og Falster i stedet for at tage til et andet sted i verden. Så det er vigtigt at man er oppe på tæerne og følger med i hvad er det fremtidens turister gerne vil have og så er det derud fra at man udvikler sig. Så det er vigtig at man er på, at man ikke bare holder sig derhjemme i sin have. Det kan godt være at det fungere lige nu, men det er ikke sikkert at det fungere om 2 eller 5 år. 15) Men ellers, de store turisme aktører på LF, det er vel Lalandia og Knuthenborg? 46

47 Det er Lalandia og Knuthenborg som er de absolut de største og så kommer middelaldercenteret et godt stykke ned af, i forhold til besøgende. 16) Er det store spillere nogen som de mindre aktører lytter til og følger? ( ) Ja men man kan jo sige at, Lalandia og Knuthenborg gør jo det som de gør og har jo ikke et stort behov for at fortælle alle andre om hvad de skal gøre. Arbejdsgangen for omkring hvad man bør gøre det ligger jo nede fra turistbureauet af eller hos Business LF, hvor man får meldt ud for hvad er tidsfrist. Nede på turistbureauet har vi jo blandt andet et nyhedsbrev som vi sender ud og hvis vi ser noget der er relevant så sender vi det med ud, når vi sender ud en gang om ugen. Og Business LF er i gang med at udvikle et turismenetværk - Ja et som er mere specifik for turisme erhvervsdrivende, så det ikke bare er alle erhvervsdrivende der mødes i Business LF? Ja det bliver et netværk der Mikkel fortalte mig den anden dag at det var 700 aktører, eller turisme steder, turisme aktører, på en eller anden måde nogen som har med turisme at gøre på Lolland-Falster ( ) - Men du kender jo til mange netværks rundt omkring kan jeg jo høre Ja jeg kender til rigtig rigtig mange netværks og det benytter jeg mig jo af når jeg har et eller andet budskab som jeg skal have ud. Ja eller et eller andet hvor man siger at jeg har brug for noget hjælp eller noget samarbejde, så ved jeg altid hvem jeg skal henvende mig til. Det er faktisk noget af det aller aller vigtigste i en position som den jeg har, det er at have netværk. Og hvis man ikke plejer sine netværk, så kan man ligeså godt lade være med at have det job her. Så rigtig rigtig meget af det jeg har med at gøre, det sker via de netværk, hvor jeg får viden om hvad hvem gør og hvorfor, og kan smede folk sammen med deres ideer, og støtte dem og hjælpe dem og alt det der. En masse af det hjælp jeg laver her på øhh eller i Lolland kommune til vores lokale aktører, det ville jeg ikke kunne gøre hvis jeg droppede min netværkskontakt til de steder hvor man siger, så er det i dag vi netværket. For så er man fuldstændigt langt fra hvad der sker og hvad der rører sig. Det ved jeg i hvert fald når jeg er ude og netværke forskellige steder så går jeg jo også ud og åbner vandende, jeg går jo ikke bare ud og får en småkage, jeg går ud for at sikre mig at jeg kommer ud med nogle budskaber til nogle af de folk som er til stede, fordi, så de også kan forholde sig til det i deres fremtidige planlægning 47

48 - Ja sådan så du også bliver kontaktet igen? Ja det er ligesom at jeg bare hjælper folk ved, altså nogen gange, tit og ofte meget af det jeg gør er jo hjælp til selvhjælp. Det er jo at når jeg sætter mig ud så drikker jeg en kop kaffe med folk og så snakker vi om hvorfor de er gået i stå eller hvor mangler de noget inspiration eller mangler de nogle samarbejdspartnere eller et eller andet. Og hvad produkter synes de at der mangler på markedet eller hvad udfordringer møder de osv. Hvis man ikke ved hvad der rør sig så er det mange gange svært at styrke kvaliteten - Ja og nu når du har sådan et stor netværk, så kan du ligesom sende folk videre derfra Ja lige nøjagtigt. Jeg kan jo virkelig smede mennesker sammen med deres ideer og projekter og så noget og det gør jeg også. Det er et projekt som jeg er så glad for, det var med vores pilgrims hus, hvor vi står og.. De er faktisk løbet tør for penge og hvor jeg så lige sidder i møde med en som siger, nå men, hvad går du så og laver, og så siger jeg, ja jeg var da til møde i går omkring nogen som skal noget pilgrims hus og Neeeej, det synes han godt nok var spændende, og så siger jeg: ja nu må vi se hvor langt det når fordi (støj). Men hvis du kunne være interesseret at arbejde for dem så kan jeg tilbyde dig et job jeg kan bare ikke tilbyde dig nogen løn, hvad siger du til det? Ja det var han frisk på. Så inden vi fik set os om så fik han sikret at det i hvert fald var penge (støj) og en hel masse ting de kunne sætte igen og hvor han har skaffet midler til. - Det er jo fantastisk. Ja det er da fantastisk. Og han stiller jo selv sin løn i projekterne også. Han er sådan en som jeg en gang imellem tager under vingerne og siger, kan du ikke gøre det her for mig og sætte det her i gang og så undersøger han nogle ting. Og det er sådan noget, det går stille og roligt for sig og jeg skal ikke have æren for at de ting sker, det skal bare ske. Det er jo de mennesker som skal have æren ( ). 17) Ja jeg tænkte på om du ved noget om fundraising som du kunne dele med mig? Ja det kommer jo fuldstændig an på hvad du skal søge og alle dem som har funds stiller jo nogle modkrav og betingelser, så det der med at lave fundraising det er ikke bare venstrehåndsarbejde. Men det starter da i det små med at man går ned på (støj) og spørger om de kan undvære 500 kr. og så er man allerede i gang. Det er jo også de store Interreg projekter hvor man skal lave en hel 48

49 rapport omkring hvad du vil og meget meget detaljeret budgetter og du skal have del finansiering på plads og du skal kende en masse love og regler for overhovedet at kunne komme i gang - Ja så det er ikke lige alle som kan søge sådan en 18) Jeg vil gerne snakke lidt om den workshop vi har til hos Business LF tilbage i november med Femern. Hvad er grunden til at du deltager? Det er for at netværke og fordi jeg gerne vil vide hvad der foregår og også lade mig inspirere af folks ideer. Hvis jeg bliver inviteret til noget og jeg ser at det giver ikke noget mening for mig, så kommer jeg ikke. - Og fordi at du arbejder hos turistbureauet så får i jo en masse invitationer der igennem? Ja det gør vi. - Men du var jo til den første workshop, men du var ikke til nummer to? Det skal nok passe, det kan jeg ikke huske det er så lang tid siden - Jeg ville nemlig spørger dig om der var en grund til at du ikke kom? Jeg kan faktisk ikke huske det. Men jeg kan godt huske at jeg sådan havde en eller anden fornemmelse af at jeg følte at det havde været lidt tidsspilde. Der hvor jeg havde fået mest ud af det var at der var nogle mennesker som jeg kunne snakke med men derudover så følte jeg ikke at var blevet beriget af det ( ). Altså, det kan godt være svært at få folk til at deltage på workshops hernede, hvis de ikke selv føler at de har noget at skulle have sagt, altså hvis det bare er et eller andet for sjov, så er det svært at få dem med. Jeg har oplevet så mange gange, at der er blevet gjort tiltag og så sker der ikke mere. - Altså efter workshoppen, så sker der ikke mere? Ja de føler ikke rigtig at det har ændret på noget, altså de kan ikke se hvorfor var vi egentlig med der, så har man ikke lyst til at deltage en anden gang ( ) - Har du nogen ideer til hvordan man engagere folk og får dem til at føle sig involveret? 49

50 Man skal først og fremmest lave en forventningsafstemning, for hvis man ikke laver en forventningsafstemning, så mister man folk undervejs med mindre man er rigtig rigtig heldig. Så det er vigtig at man ligesom får lavet en forventningsstemning om hvad gir det her dig og så skal man sørge for at levere det man holder ved, fordi hvis man lægger op til noget og det så ikke er det man siger, så er der en brist i forventningsstemningen og så gider folk ikke at være med mere. Der er tit der at kæden ryger af har jeg lagt mærke til, fordi man fornemmer at folk sidder og brænder og vildt skuffet og føler ikke at de bliver hørt, og ja Så brænder de af. Og så bliver man irriteret, og så siger man det gør jeg aldrig igen ( ) 50

51 Appendix F Transcript of interview with Karsten Juhl, General Managaer at Lalandia Rødby. September 22 nd 2015 at Parken Stadium Copenhagen (39 min.) 1) Nina Juul Pedersen: vil du præsentere dig selv og hvad du arbejder med Karsten Juhl: jeg hedder Karsten og er den del af direktionen i Lalandia, med daglig ansvar for Rødby 2) Mm hm, så hvad betyder Femernbælt forbindelsen for LF i dag? Altså lige nu betyder den ikke så meget, udover at vi arbejder på at forberede os på at den kommer. Og er både under byggeriet og efter byggeriet. Og det hænger sammen med at i Lalandia der har vi set Femernbælt forbindelsen, byggeriet af Femernbælt forbindelsen, som vækst område for Lalandia i Rødby. Så vi er klar til at den starter. - Altså, du tænker på at der kommer nogen og bor i jeres feriehuse? Ja både det, og der er jo flere fraktiler i det kan man sige, uden at det skal lyde negativt. Men der er det at der jo kommer nogen og skal bygge tunnelen, og de skal jo bo et eller andet sted. Og der har vi forberedt på at de kan bo i nogle pavilloner som vi er ved at sætte op til lejligheder, for dem som er tunnel bryggere og det administrative personale dem sætter vi så ud i den eksisterende feriehus koloni vi har, hvor der er 750 huse. Og så kommer der garanteret også noget bygge turisme, altså nogle studerende og måske også nogle folkeskoler, måske Hr og Fru Jensen der skal ned og se det her byggeri. Og hvorfor skulle de måske ikke også lige køre forbi Lalandia. - Ja En endnu fraktil i det er, at man kan sige at de gæster vi har i forvejen dem kan vi nu tilbyde at komme over at se byggeriet af tunnelen, som er lidt unikt. Så det er en ekstra aktivitet vi kan tilbyde. Og for lige at binde det sammen, så er det omkring byggeturisme og vores egen turisme, så vil vi meget gerne være operatør på det velkomstcenter/udstillingscenter som Femern A/S skal have lavet. Og de skal have lavet noget, de har diskuteret frem og tilbage hvor meget det skulle være, hvor stort det skal være, men uanset hvad så kommer der noget, det har de bundet sig til ift 51

52 trafikministeriet. Og det vil vi gerne drive, for vi er jo lige i nærheden, og de har oven i købet sagt at de ved ikke så meget om at drive et center, så de vil gerne have andre til det 3) Så når forbindelsen åbner engang i 2024, hvad betyder det så for Lalandia? Jamen det kan jo betyde to ting, det kan betyde noget godt og det kan også betyde noget dårligt jo. Risikoen er jo at de danske gæster vi har i dag og de svenske gæster vi har i dag, de køre forbi og til Tyskland. Fordi, i Tyskland der findes en række badelande som er lidt billigere end os, fordi der er nogle andre momsregler. Muligheden er selvfølgelig så at vi har et marked der hedder Tyskland og måske særligt Østeuropa som åbner sig mere op for os, fordi færge forbindelsen i dag er så dyr for mange af de her tyskere og østeuropæere, så det kan være en binding for at de kommer til Lalandia. Og nu er det jo en tunnel, det ved vi jo når vi kigger på de andre forbindelser rundt om i Danmark og Sverige, så øger det mobiliteten. Så derfor ser vi muligheder, måske ser vi mere muligheden østover end vi ser den i Tyskland. Alle taler om Tyskland, Tyskland, Tyskland det gør vi ikke så meget. Men nu må vi jo se, det kan være at det ændre sig, der er jo en del år endnu. I dag har vi ikke så mange tyskere eller østeuropæere, fordi det er en hindring med Færgen. 4) Og hvad tror du sådan mere generelt hvis vi kigger på LF, hvad Femernbælt forbindelsen kommer til at betyde for turismen? Under byggeriet eller efter? - Begge dele Øhmm jeg ved ikke om den vil ændre så meget på turisme under byggeriet, altså der er jo de her bygge turister, som man ikke skal negligere, fordi der kan faktisk være rimelig mange af dem. Det vil selvfølgelig give et boost til egnen, kan man sige. Jeg tror mere at det er sådan rent beskæftigelsesmæssigt at og håndværksfagene og teknikfagene der kan få et løft. Turismedelen kan også, men det er nok ikke så meget. Men det kommer igen an på hvordan man definere turisme, fordi hvis man tænker på dem som arbejder på tunnelbyggeriet, uanset om de er administrativt personale eller tunnel bryggere, så skal de jo også lave et eller andet i fritiden. Og det er vel også en eller anden form for turisme. Og det vil helt klart give et løft til det - Ja 52

53 Og hvis man kigger historisk på det og kigger på Øresundsforbindelsen, da den blev bygget kom der et ret kraftig, eller en meget kraftig opblomstring af det man kalder oplevelsesøkonomi og turisme i Malmø. Og det var alt lige fra restauranter til basketball, til skak, til biografer, og fitness klubber. Og det skulle jo være mærkeligt at det mønster ikke gentager sig, bare på Lollandssiden hvor der kommer mellem 2 og 4 tusinde nye arbejdspladser, i en periode. Og der vi jo helt klart at vi har en stor fordel, fordi det med turisme og oplevelsesøkonomi det er jo det vi gør i forvejen, og hvis vi lige skulle lave en sløjfe på det som vi laver i dag (støj) voksenpublikum, altså det ligger jo nærmest til vores højreben, og vi ligger fysisk tæt på, det er jo kun 2-3 kilometer fra selve byggepladsen, så vi ser meget optimistisk på det. Men så kan det godt være at vores biograf skal til at vise italienske film, måske østeuropæiske, hvad ved jeg. - Der er måske også nogle muligheder med, i har jo også plads til konference, ikke. At man så mødes på Lolland, hvis det er Tyskland og DK som skal have en konference, et eller andet firma. 5) Planlægger i nye produkter eller samarbejdskonstellationer? Ja det gør vi jo, altså både bygge turisme produkter, vi har lavet nogle færdige pakker klar til turister som kommer og det kan både være fordi de bare skal ned og kigge på byggepladsen, og det kan også være at de skal ned og kigge på byggepladsen og så også besøge far eller mor som arbejder dernede, det har vi i støbeskeen. Ligesom netop at have pavillon løsninger, altså senge, overnatningsmuligheder og vi har også madpakker og det ene med og det hele ligger ligesom klar - Så det er noget med en pakke, altså indgang til Lalandia og indgang til informationscenteret? Ja det kan det godt være, men altså i første omgang tænker vi mest på overnatning og forplejning. Og tænker man på kombineret turisme så kan det sagtens være indgang til badeland og samtidig med at man kommer ned og ser udstillingscenteret samtidig med at man kommer ud i en båd så man sejler ude på Østersøen for at se byggeriet udefra. Det kunne sagtens tænkes Så jo flere pakker på det her flet jo bedre kan man siger. Eller jeg vil ikke sige pakker, det kan misforstås, fordi man bliver ikke låst i en pakke, det bliver nok mere at man har en afkrydsningsseddel og så kan man vælge, og danne sin egen pakke ud fra det - Okay, ja så der også er lidt frihed for gæsten 53

54 Ja, alt efter hvad familien består af og interesser 6) Hvad med dansk - tyske relationer? Samarbejde med nogle tyskere? En eller anden pakke, at først så er man Lalandia og så tager man ned og ser et eller andet i Tyskland? Ja det har vi ikke rigtig planer om. Sjovt nok, som der er i dag, så ligger der jo nok lidt en usynlig grænse i Femernbælt, hvor der ikke er den store samhandel. Og jeg ved ikke rigtig hvorfor, det er der mange som har kloget sig på, men den er der i hvert fald. Hele det her projekt kan jo være med til at øge samhandlen mellem Tyskland og DK, også Nordtyskland og Sydeuropa. Men indtil nu har der jo heller ikke været den helt store interesse for projektet fra tysk side, ud over dem der var kritiske, så nu må vi se - Det er måske vandet der gør at der er sådan en mental barriere, der bliver det helt sikkert nemmere når det bare er en tunnel man skal ned i, i 10 min. Ja den effekt har du jo også kunne se mellem Malmø og KBH - Ja, altså jeg er jo os selv flyttet der over. 7) Så vil jeg gerne spørge lidt ind til kommunen og til jeres samarbejde med kommunen? Men først om du egentlig kender til kommunen visioner og planer for LF og fremtiden ift Femernbælt forbindelsen? Jeg kender dem ikke ordret, men jeg kender den godt. Vi har et fint samarbejde med kommunen, nu har jeg jo en fortid i DSB og så i Rambøll og så noget, så jeg har jo haft kontakt til mange forskellige kommuner og jeg vil sige at Lolland kommune der er en af de mest konstruktive kommuner, som gerne vil beskæftigelsen, som gerne vil virksomheder. Det er jo ikke altid man får ret, og det skal vi jo heller ikke have. Men der er hurtig respons når man har spørgsmål eller ansøgninger. Og det er let at komme i kontakt med folk også, nogen gange bliver man jo stillet rundt i forskellige afdelinger, men hvis man endelig gør det her, så ved man helt klart hvem der er man skal have fat i, så man ikke bare hænger i en eller anden tråd i en telefon. Så jeg tror at et er indstillingen til det hele (der gør det nemmere) 8) Hvad gør kommunen for at inddrage jer som erhvervsdrivende, altså inviterer de til borgermøde eller hvordan er i involveret i deres visioner og planer? 54

55 Jamen lige så snart det har med turisme at gøre så har kommunen, så danner de, de har faktisk en rimelig åben politik om det synes jeg, når de danner workshops, strategiseminar, hvor vi også er inviteret. Altså så sent som i sidste uge har jeg siddet til et strategiseminar omkring hele den sydlige del af Lolland faktisk, fra Rødby og midt - øst på og så helt over til Nakskov, om hvordan man får tingene til at hænge bedre sammen, turismemæssigt. Så der har de meget åbne døre. - Så de er meget interesseret i jer, og få her med ind i planerne? Ja og den viden vi har, og de vi kan bidrage med til diskussionen 9) Og det er igen lidt det der med involvering, at i er jo en ad de store spillere på Lolland, men ift., involverer i nogen mindre aktører på en eller anden måde, eller hvordan er jeres samarbejde med andre aktører? Jamen det har jo ændret sig meget faktisk. Hvis vi lige laver et spring, nu siger du selv at vi er en af de større, og det er vi jo, hvis man tager DK s attraktionsliste så ligger Rødby som den største attraktion i hele landet, og Billund ligger som nr. 7 eller 8, og kigger vi på Region Sjælland så er vi den største attraktion hele Region Sjælland, så jo vi er jo de store spillere. Men for at vende tilbage til spørgsmålet, hvis vi går 5 år tilbage så havde vi en strategi der sagde jamen når vi havde brugt så meget energi og økonomi på at få vores gæster til Lalandia, så skulle de ikke opleve andet end Lalandia. Så det var lige før at vi gik rundt med en svensknøgle i baglommen og så skruede vi hjulene af gæsternes biler så de ikke stak af. Den strategi er fuldstændig ændret, også efter at jeg kom til her, det virker som om, inden for markedsføring der er noget som hedder mega trend, som ligesom er nogle holdninger, gæster eller befolkning der begynder at trække i en bestemt retning. - Mm Og der er en mega trend til at folk gerne vil noget mere, så i stedet for at de kun tager til Knuthenborg eller kun til Bonbon Land, så vil de gerne noget mere end det også. Måske samme dag, eller på samme tur og det gør at vi har ændret holdning, hvor vi har lukket op, så vi ikke begynder at pille hjulene af gæsternes biler, så vi indleder faktisk et ret stort samarbejde med alle andre. Særligt på Sydsjælland og LF, for ligesom at vores fællesgæster kan opleve noget mere. Grunden til at vi gør det er jo ikke alene for vores blå øjnes skyld, det er jo fordi at vi så også satser på at de gæster vi har, vil være en nat mere, fordi de skal jo også lige nå til middelaldercenteret. Og det har så gjort at vi har indledt et destinationssamarbejde der hedder De Danske Sydhavskyster, 55

56 hvor store og små går sammen om at fortælle gæsterne hvor meget der er at opleve på Sydsjælland og LF. Og det er samarbejde mellem Stevns, Faxe, Vordingborg, Næstved, Guldborgsund og Lolland kommune og de destinationer som er i de kommuner - Så det er et stort område Ja det er det, og det er samtidig en blanding af kommunerne og de private virksomheder som er med til at bestemme i fællesskab hvad vi gør. Hele konceptet i det går ud på at man gearer sine penge, det er ikke sådan at alle pengene ryger ned i en stor kasse og så bruger vi dem alle sammen fordi at vi er de største. Det er sådan at hvis vi nu siger, nu vil vi gerne lave en stor markedsføring i KBH, så rækker folk hånden op som gerne vil være med til det og så smider de midler i som de mener de kan bruge til det projekt. Hvis du f.eks. tager Tyskland, så blander vi os ikke så meget i markedsføring omkring Tyskland men til gengæld Scanlines og Novo Sol som er med i det her de vil meget gerne lave fælles markedsføring, og når det gælder Sverige fx, så er det Scanlines og os og måske Bonbon Land og Knuthenborg der går sammen om at markedsføre os deroppe og det er klar at når vi skal sprede vores budskab ud deroppe så står det meget stærkere når vi kan fortælle at der er mere at opleve i den her landsdel, og hele puljen vi smider ind bliver jo mere effektiv i og med at der er flere penge i den kan man sige. Og det virker. Det startede sidste år og nu er vi godt i gang og vi skal ud over stepperne - Jeg har faktisk et interview med Jan Harrit på fredag, så det bliver spændende 10) Men det er mest de store spillere som er med i De Danske Sydhavskyster? Ja det er det jo blevet lige nu kan man sige, for nu er vi i opstartsfasen, for der har vi så sagt at hvis du vil være medlem så skal du lægge en halv million og det er uanset om du er kommune eller privat, så kan man lægge lidt mindre men så må man gå sammen med andre og man kan også være netværksmedlem, det koster kr., og komme med på den måde. Og vi skal være sikker på at få nogen af græsrødderne med og få dem samlet op og få dem med ind i det her samarbejde, fordi det gælder virkelig om at fortælle om alle de ting man kan opleve på bl.a. LF. Men det er et af de vigtige skridt vi har nu, det er at få græsrødderne med ( ) Men nu skal vi bare sikre at vi også har ildsjælene med, også fordi ildsjælene kan gå ind og blive en større attraktion - Det giver vel også en vis legitimitet hvis Lalandia er med, så vil man også gerne 56

57 Ja.. Ja, det gør det jo. Men det kan også have den, der er jo to sider af samme sag, den ene side er jo at det giver noget troværdighed og noget status kan man sige hvor man siger nå de er med, så vil vi Men den anden sider er at man som lille kan være bange for at Lalandia som de store, bare ruller derud af. Men det er så en misforståelse, for det hele er jo lagt op til at man selv bestemmer hvor man vil være med, altså økonomisk. - Det du siger med at man kan være netværksmedlem, hvad betyder det mere præcist? Jamen det betyder at man betaler kr. og så er man med i et netværk hvor man mødes og aftaler hvad man gør og hvor kan man hjælpe hinanden. Og så kommer man også ind på vores hjemmeside, der er også en destinationshjemmeside, ja tanken er at man som gæst så kan man planlægge sin egen rute på et kort og så trykke de aktiviteter ud, og ildsjæle områderne, og så pludselig er hr. Hansen eller fru Hansen tur kommet frem på et kort. Det meste af det her foregår jo elektronisk fordi at vores erfaring er at det man kalder print det har ikke ret stor effekt mere og slet ikke brochure. for ganske få år siden der trykt vi over en halv million brochure, i dag der trykker vi næsten nul. Folk bliver mere og mere hjemmeside orienteret ( ) 11) Er der nogen udfordringer i samarbejdet med kommunen? Altså, det kommer jo an på hvordan man definerer udfordringer, hvis ikke man får sin vilje, så kan man kalde det udfordringer, ikke. Men det er jo hverken ret eller rimeligt at vi skal have vores vilje hver gang. Så nej, jeg synes det går fint - De er til at snakke med, og de lytter til jer.. Ja, ja ( ) 12) Er der nogle turisme netværk på Lolland hvor man mødes og snakker.. ( ) og der er jo Vestlolland turistforening og Nakskov forening som er sådan, jeg vil ikke sige gammeldags, men mere den, de har været der i mange år, og der sidder jo også mange af græsrødderne og det er jo dem vi skal have eksporteret over i De Danske Sydhavskyster så vi får dem med derover - Med græsrødder, du mener mindre aktører? Ja de helt små 57

58 13) Og så er der selvfølgelig Business LF Ja ja, og de har jo også en turisme del, som godt nok er droslet lidt ned på det sidste men dem er vi også tit i dialog med. Det er jo hver uge faktisk hvis ikke det er flere gange i ugen - Ved du hvad andre af turisme aktørerne på LF tænker om Femern og om fremtiden? Jamen jeg tror at der er flere der tænker nogenlunde lige som os, i hvert fald af de større, så er der selvfølgelig forskel på om man mest tænker på københavnere eller svenskere eller tyskere. Jeg ved at Knuthenborg tænker heller ikke så meget på tyskere, de tænker lidt på Sverige men mest på københavnere. Og Middelaldercenteret kan godt lide at tænke lidt på tyskland men også svenskere. Så det fleste tænker nogenlunde det sammen, men det svinger lidt hvilket marked ens gæster kommer fra. Og det er jo det som netop er det gode i De Danske Sydhavskyster, at man selv bestemmer hvor man vil ligge trykket og hvilket marked 14) Har Lalandia været med i nogle Interreg projekter Nej 15) Hvad tror du at der skal til for at Lolland får mest ud af det potentiale som forbindelsen kan medfører Ja skrækscenariet er jo lidt at man et scenarie ligesom der er i Korsør, som havde rigtig mange arbejdspladser på færgen inden Storebæltsbroen ( ) Så risikoen er jo at Lolland ikke får grebet chancen, men et faktum er jo at der kommer en ny infrastruktur og det ændre altså folks adfærd, det kan vi jo se alle andre steder. Der kommer en hovedfærdselsåre på tværs af Lolland og rammer Falster inden den går op til Sjælland. Og jeg tror ikke det giver så mange muligheder for Nakskov eller Nykøbing. Men Maribo. Men hvis vi kigger lidt historisk på det, hvis vi tager den Engelsk Kanal, og kører fra Britannien og så ind i Europa så skal du faktisk rimelig langt ind i landet før at du kan se at der er kommet vækst, du kører faktisk 120 km ud og kommer til noget der hedder Lille tror jeg det er. Der er vækst. Men derfra og så ind til tunnelen der sker ingenting. Og der kan godt være noget mentalt, det kan godt lyder lidt sjovt, men når du kommer ud af en tunnel sådan rent mentalt også. Og spørgsmålet er om Rødby på den måde ligger for tæt på tunnelen eller Maribo måske også gør, men der er alligevel de der km til Maribo ( ) så risikoen for Lolland kan være at det først bliver i Køge at der kommer rigtig vækst 58

59 - Ja så der er derfor der skal gøres noget nu? Ja og det gør vi også. LF er klar. Men det der jo også er show stopper er jo også at jo flere gange projektet bliver udskudt, jo flere gange får folk jo også dykket, og så er de ikke klar når det først virkelig går løs. Og det er jo det vi står over for nu, for alt tyder på vi får en udsættelse igen ( ) Nu talte jeg med en restauratør her den anden dag i Rødbyhavn, han har simpelthen været klar i 3 år. 16) Så kigger jeg også lidt på Lollands identitet ( ) hvordan ser du Lolland? Altså nu kommer jeg jo udefra fordi jeg bor i Køge. Men der er jo ingen tvivl om, hvis man kigger brandmæssigt på Lolland så har vi et dårligt brand. Altså 9 uf ad 10 tilfælde der bliver omtalt i pressen så er det med negativ omtale, så har vi rekord i arbejdsløshed, så har vi rekord i ribbers, så har vi rekord i ungdomsarbejdsløshed, den sidste positive ting jeg hørte var vidst for 3-4 uger siden hvor vi pludselig kom frem i pressen med noget positivt og det var at en undersøgelse viste at vi havde de bedste socialrådgivere. Det jo fint, men hvorfor har vi det kan man sige? Det er fordi vi har meget brug for dem. Så det er lidt ærgerligt, og det er faktisk rigtig ærgerligt fordi der er jo så mange andre gode ting på Lolland. Nu kan du se, Danmarks Radio lavede den her På røven i Nakskov, og det kom jo så heldigvis med det modtræk med Lovestorm bevægelsen som jo stadig ulmer og har det godt, og heldigvis for det. - Ja Det viser jo også at på det medie, især på Facebook hvor det foregik på, der kunne man jo se hvor meget godt der også er på Lolland og det er det som skal frem. Og det er også derfor at så noget som f.eks. De Danske Sydhavskyster er godt, fordi jo mere man som Københavner, svensker eller tysker kan se at der er. Men i de netværksmøder jeg har siddet i der er bred enighed om at jo, vi har et dårligt brand og vi snakker hele tiden om, lad os nu få de gode historier frem, fordi hvis vi hele tiden kommer med de gode historier også, det er det jo med til at ændre folks opførsel / mening. Og det er vigtigt. Vi kan faktisk også mærke det i Lalandia, der er forskel på i vores gæsters opfattelse af Lalandia Rødby og Lalandia Billund, fordi Rødby er sådan lidt, nåe ja det er jo på Lolland. Men Billund, det er oppe ved Legoland så der er også lidt forskel der. Og det er jo lidt ærgerligt at Lolland ligger lidt negativt i folks tanker - Ja for det er jo et rigtig dejligt sted 59

60 Ja det er det jo. Og der er rigtig mange steder også, rent naturmæssigt og oplevelsesmæssigt, de skal bare frem i lyset og de gode historier skal frem i lyset - Jeg synes i hver fald Lovestorm de har gjort så meget Ja det har de - Jeg er i hvert fald blevet meget gladere for min landsdel, og gud ja, der er jo virkelig dejligt. Det tror jeg man har manglet, for man jo hele tiden høre i medierne, Lolland, Lolland, Lolland Ja og problemet er jo også at man selv bliver påvirket af det i en eller anden grad ( ) ja de har gjort et kæmpe arbejde - Ja det er vel også noget af det bedste branding man kan få, når det kommer nede fra, fra borgerne. Ja præcis 17) Tror du at Femern forbindelsen kan ændre opfattelsen af Lolland Nej ikke forbindelsen, det tror jeg ikke, det er op til os som arbejder og bor her og få fortalt de gode historier 60

61 Appendix G Transcript of interview with Dirk Keil, PhD student at Roskilde University with focus on the Fehmarnbelt region. August 24 th 2015 (1:22 min. telephone call) 1) Nina Juul Pedersen: vil du først fortælle lidt om dig selv og hvad du arbejder med? Dirk Keil: Jo det kan jeg godt. Så jeg er, hvad er jeg faktisk, i den sammenhæng. Jeg arbejder med tysk-dansk relationer, så jeg har været med i forskellige Interreg projekter som medarbejder og i styregruppen og også som projektleder, så jeg har lidt erfaring fra den baggrund. På nuværende tidspunkt arbejder jeg hos Museum Lolland-Falster og jeg er ansvarlig for projektledelse i nogle dansk-tyske Interreg projekter og så har jeg parallelt til det tredje punkt (red. i min præsentation er der tre punkter som jeg arbejder ud fra) har jeg forsket indenfor det grænse regionale samarbejde og hvordan man kan få en stærk integration, tværs grænsen, mellem institutionerne, myndighederne, og sådan og hvordan kan man bygge en integreret region. Så det er baggrunden. 2) Okay. Vi kan lige starte med et fremtidsscenarie. Så lad os sige at det bliver i 2024 at tunnelen åbner, hvad betyder det for LF? Ja det betyder jo for det første at der er en masse byggearbejde i gang og det er selvfølgelig en chance for LF for at få arbejdspladser og vækst ( ). Efter at byggearbejdet er afsluttet er spørgsmålet der bliver tilbage, at det nok er en mulighed at dem som har med byggeprocessen at gøre fortsætter med et produkt eller nogle tilbud som bygger på deres erfaring inden for tunnelbyggeri. Det kan selvfølgelig også have nogen effekt at LF er strategisk bedre placeret fordi der er sådan en stabilt, ny, kraftig forbindelse, det er meget (støj).. Det jeg selvfølgelig har glemt at sige er at min baggrund er tysk/dansk. Så kan det jo godt være at LF er bedre placeret fordi man sidder jo midt på denne akse mellem København og Hamburg. - Ja Og så kan man jo håbe at der kommer nogle positive effekter ud af det hele. Risikoen er selvfølgelig, og det er alle jo bevidst om, at folk simpelthen ikke stopper på LF men bare køre direkte fra Hamburg til KBH fordi det er jo de her to store punkter på den nye trafik akse og så er de (utydeligt.. ) der er jo alle rammer for at det bliver det så derfor prøver man jo at finde løsninger 61

62 eller ideer eller koncepter der kan forhindre at det bare bliver en gennemkørsels region og arbejde for at det bliver en destination hvor der sker nogle ting og hvor folk også siger at vi skal ind til LF 3) Ja. Og hvad synes du er mest interessant ved den her cross-border region? Altså i forhold til turisme. Altså hvad er det for nogle muligheder og problematikker vi står over for? Mener du det mest interessant, er det vi har, eller potentialer og chancer eller er det i forhold til nogle udfordringer man kan analysere akademisk? - Mm, akademisk kunne være meget spændende at høre Okay. Så tager vi den del, hvad er spændende fra et forsker perspektiv om stor regionen. Der tror jeg nok at det spændende er at observere en region som har landligt præg af udkant. Og der er jo en region som kendetegnes ved at være imellem de to metropoler, Hamburg og KBH, og nu ligger vi midt i mellem og der er ikke så mange stor byer og der er heller ikke så meget industri, der er masser af landbrug, men landbrug bruger ikke så meget arbejdskraft og så knokler med nogle problemer, også fordi KBH og også for den skyld Hamburg, de suger jo faktisk arbejdskraft og funktionerne til sig også, så der er jo også en proces med afbefolkning, og alle folk flytter ind til de store byer og funktionerne bliver jo også meget centraliseret, alt skal være i KBH, og det udenfor er bare et område der bliver tømt ud for funktioner, infrastruktur og mennesker, sygehuse, politistationer og det er jo et problem. - Mm.. Men nu kommer der et nyt, kæmpestort infrastruktur projekt som er målrettet til at forbinde Europa, og Skandinavien med Centraleuropa og målrettet til at forbinde metropolerne København, Malmø og Hamburg. Og den trafik akse går nu igennem denne landlige region, udkantsregion som bærer præg af en masse udfordringer. Aksen er jo ikke bygget for at forbinde Femern med Lolland, det er jo bare et tilfælde at det bliver hernede på LF, så spørgsmålet er; er det til gavn for metropol regionerne eller er det også til gavn for regionen som ligger imellem? Og lykkedes det at der også kommer positive effekter, der er store forventninger, store håb om at det lykkedes men fra et forsker perspektiv er det jo spændende, at hvis det virkelig har denne positive effekt, eller hvilken effekt har det faktisk, eller er det kun hos metropolerne. Og hvordan det udvikler sig, er det en tendens der forsætter så alt kun foregår inde i metropolerne eller er det også vigtig at resten af landet også bliver 62

63 udviklet og får en chance? Og det er en spændende udfordring og det er også spændende fra et forsker perspektiv at kigge på det og hvordan det ser ud. - Ja også med nogle tendenser i samfundet. Jeg læste lige her den anden dag, at nu vil børnefamilier gerne flytte ud på landet f.eks. Jo, det er jo netop det, at nogle siger at de gerne vil bo på landet fordi der er mere luft, det er grønt og der er lidt mere plads og det er også billigere men hvad skal på landet, de får ikke nogle jobs der, du skal jo arbejde, du skal tjene penge og du vil jo også gerne have en befolkningsstruktur der ikke kun er gamle mennesker, der skal også være nogle unge. Og den unge kan ikke leve af pension for han har ingen pension, fordi han skal have job, hvordan får du job i dette område som ikke er KBH og ikke er Hamburg, hvordan får man jobs der? Hvordan får man en udvikling der og en god balance mellem land og metropol? 4) Så det gode med forbindelsen er at det nu bliver det lidt hurtigere at være pendler fra Lolland til KBH? Ja man kan sige at folk fra Lolland pendler direkte til KBH så går det lidt hurtigere end måske før, men det ved jeg faktisk ikke, fordi der er jo allerede en motorvejsforbindelse til KBH og det ændre sig jo ikke. Hvis jeg kører i bil fra Maribo til KBH, det vil jo være det sammen i Hvis jeg kører i tog, så kan jeg jo ikke kører fra Maribo til KBH med tog, fordi jeg skal jo først med tog fra Maribo til Nykøbing, og så stiger jeg på toget i Nykøbing, og holder det så der, det super hurtige tog i Nykøbing eller ej? Fordi meningen er jo at det skal være, altså EU er jo meget interesseret i jernbaneforbindelsen, så det er ikke, så motorvejssporet i tunnellen er bare en side effekt. EU er jo meget interesseret i den jernbaneforbindelse, og det skal være en højhastigheds net som strækker sig over hele Europa og så er det at stoppestedet er ligesom den først tog station er Stockholm, den næste station er Malmø, København og den næste tog station er måske Lübeck og den næste i Hamburg, og så suser toget igennem og så er det dejligt fra Stockholm til KBH på få timer, men der er, alt hvad ligger imellem det forsvinder jo fra landkortet (støj). - Mm, ja Og det var meget interessant at se og følge den proces, vi har jo f.eks. en togstation i Rødbyhavn, og så skal hele forbindelsen jo opgraderes, og der var en kæmpe diskussion, fordi pludselig sidste år, eller for to år siden, blev der diskuteret, er der penge til at have en togstation på Lolland. Så det 63

64 kunne godt have endt med at den der togstation bliver streget og så kan toget virkelig suse igennem. Og det siger jo også noget om prioriteringerne, det siger meget om den trafikakses filosofi hvor det drejer sig så meget om Lolland og Falster eller Femern. Det er det ikke. De får måske nogen effekter af det hele, men det drejer sig om metropolerne, det er jo helt klart. Og så er det vigtigt at sikre sig at der også kommer en profit for de landlige områder uden for den trafikforbindelse og det er jo en kamp tror jeg at - Så ja det er jo fordi at.. Og det lykkedes jo til sidst at, nu er der jo på vej en tog station som skal være ved Holeby på Lolland. Så igen, så lykkedes det, der kommer (støj), der var lidt diskussion (støj) 5) Ja hvad med, altså Holeby, er det ikke, det er da også et lidt sjovt sted, altså der er jo ikke så mange som bor lige der? Nej altså hvis man kigger på beboer tal, Rødbyhavn har jo heller ikke så mange beboere. Holeby ligger jo strategisk ret godt. Det ligger jo, Rødbyhavn ligger jo ret tæt på vandkanten og Holeby ligger lidt længere inde på Lolland (støj), og så kan det også godt udvikle sig, at Holeby bliver et meget spændende sted i fremtiden ( ) det kan være nogle forretninger, og folk vil bosætte sig der og det kan være at Holeby vokser sig større end nogen andre byer her. Men ja, der skal jo være nogle vækst motorer på Lolland som profiterer i den forbindelse, ja hvad skal det være, jeg aner det ikke, men der skal jo være nogen som ser arbejdspladser 6) Ja de snakker jo om den der afkørsel 48 hvor man kunne lave sådan et erhvervsområde Ja det er jo det at det er en motorvejsafkørsel der er en motorvejsafkørsel nu og det er der også bagefter ( ) og det projekt går jo ud fra at motorvejen bliver opgraderet og måske også med højhastighed fra 110 til 130, så kunne man jo også omdesigne denne motorvej så der er plads og der er nogle erhvervsarealer. Så der er jo nogen som ser en chance for at udvikle deres land til et industriområde og det kan godt være at man gør det men skaber det meget vækst? Der er jo mange motorvejsafkørsler i Danmark og Tyskland ( ). Men det kræver jo et kæmpe udviklingsarbejde for at der kommer noget industri som siger vi vil gerne have vores forretning her og afholde vores konference her. Men vi konkurrere jo også med andre konference centre og Femern er jo fyldt med store hoteller og muligheder for store konferencer, og det er jo billigere end Danmark, selvfølgelig. 64

65 - Mm Ja så jeg ved det ikke. Det er en mulighed at forsøge, men jeg tror ikke at det er nok at man har en motorvejsafkørsel for at skabe vækst for to kommuner som det jo drejer sig om på LF på den danske side. Der skal lidt mere til for at det bliver powerful nok for at skabe vækst - Ja Det er måske også bare en af flere projekter, afkørsel 48, stationen ved Holeby og det nye Kyst Kultur Center ved Nakskov, så måske er det det, at det hele er samlet af en chance, og den chance kommer kun fordi der er nye trafikale forbindelser som ikke var der før, så det kan være t det hænger sammen på den måde. Men det er jo stjernekiggeri, og det ved man ikke 7) Men hvis man siger et firma fra Sjælland, de skal holde en konference, så vælger der vel også kun Lolland hvis det er at de skal have noget med Tyskland at gøre? Ellers kunne man vel ligeså godt vælge et andet sted? Jae, det afhænger af hvor dine gæster skal der skal deltage i konferencen kommer fra og hvilken slags konference det er. Infrastrukturen inden for konferencer, hvis det skal være store konferencer, den er jo bedre i storbyer, det er jo klart, fordi de har store hoteller, store konference centre. Og så er der den mulighed at hvis folk efter konferencen gerne vil gøre noget, gå til tivoli eller et eller andet, så er det jo smart i en storby. Hvis jeg skulle holde en konference og deltagerne kommer fra Lübeck, Berlin, Hamburg, København og Malmø, eh jo, så kan man også godt vælge LF og sige hvorfor ikke, men der er jo meget konkurrence, så det bliver ikke nemt. F.eks. i Berlin der findes jo et kæmpe stort konference område som ligger tæt på motorvej, og der er også en kanal, og en banestation, og de har bygget en kæmpe stor, plads til senge. Og deres mål var netop at trække folk derhen, og det har været en lang proces. De tilbyder jo alt fra Elvis Prestly, til medicinal konferencer. Og jeg tror ikke at 5000 senge er muligt for LF, det er nok et nummer meget mindre, ja og det skal jo fungere økonomisk, og ja det er jo meget dejligt med 100 senge, men hvor meget vækst bringer det til regionen? Jeg siger bare at det er vigtigt at få et koncept for regionen, som går ud fra at der skabes arbejdspladser her på LF, og jeg tror at det er en chance som regionen har, og den der rigtig spændende og det er en vigtig chance og at vi gør det i fællesskab med tyskerne - Mm 65

66 Fordi hvis det ikke lykkedes at knytte det her grænseoverskridende sammen, så taber vi denne her chance, og der er jo stadig den situation at tyskerne kigger på deres side af bæltet og danskerne kigger på deres side af bæltet. Og jo vi er gode venner og vi er naboer og vi arbejder sammen, jo det gør vi men det er kun i forbindelse med tunnelen og i forbindelse med Interreg projekter hvor der bliver startet nogle programmer op, og der kommer flere aktiviteter på tværs af grænsen men der er en proces, før at det får nogle effekter. På nuværende tidspunkt tror jeg at de fleste tænker på deres egne problemer og de der problemer ligger i deres eget land og så snakker de også med deres egne mennesker i deres eget land. Så det er ikke i hjernerne og i hjertet at man er i en fællesregion og tænker i fællesregion og udvikler sig i en fælles region. Og det tror jeg vi er langt fra 8) Ja det er vel en lidt for stor mundfuld for en lille turisme virksomhed på LF at tænke på samarbejde med en tysk virksomhed? Jo sikkert. Du har jo dine egne problemer. Hvis jeg f.eks. har en B&B her på LF, så vil jeg gerne have at der kommer nogle gæster, så har jeg jo travlt med at markedsføre mig selv og holde kontakt med kunderne og sørge for at der er nyt sengetøj på sengene og at der er morgenmad på bordene og det hele skal også fungere og økonomiske skal det også køre rundt. Så der er jo ikke tid til at komme ind i de helt store strategiske tanker om hvordan min B&B kan samarbejde med en tysk B&B. Så der er det måske også forkert at kigge på de helt små B&B eller små turisme institutioner. Jeg tror det skal være mere et centralt myndighedsperspektiv som skal gå sammen og skabe rammerne sådan at de små aktører kan se fordelene ved at gå sammen med en tysk B&B så det er ikke muligt, tror jeg, at de har så meget overskud at de kan gøre det. Det er jo politikkerne og EU og Interreg, alle skal jo interkoordinerer, og lave nogle people to people projekter så mennesker mødes og finde ud af hvad skal man i fællesskab, men det man heller ikke bare for at hygge sig, det har man ikke tid til og hvis man bare gør det for hyggens skyld så kommer der heller ikke noget ud af det. - Mm Og der var jo der her projekter hvor busser kørte til Tyskland og så mødtes folk og det er interkulturelt, wow, jo det er det nok, men hvor jeg tænkte, at det er vigtigt at der er nogle bæredygtige effekter der kommer ud af de her projekter og samarbejder og der skal rammerne sættes. Og der tror jeg at det er vigtigt at kompetencer og ressourcer skal koordineres i fællesskab. - Mm 66

67 Og det kræver at man taler sammen og at man begynder at planlægge fremtiden sammen og ikke er hver for sig. Og det er jo ikke nogen overraskelse at den tyske godkendelses proces tager meget længere tid end danskerne kunne drømme om, men det synes jeg ikke er noget nyt fordi jeg har jo boet i Tyskland det meste af mit liv, så jeg ved jo godt at alting tager lang tid hvis de skal godkende hver motorvejskilometer. Og det tager lang tid fordi alle har ret til at sige jeg synes ikke det er godt nok og alle indsigelser skal jo behandles, og drøftes, og nogen klager også og det tager bare sin tid. Og det er jo ikke noget nyt det her, det har de vidst fra begyndelsen. Og uh hu, det havde vi ikke regnet med og det synes jeg er dårlig forberedelse hvis man ikke har regnet det. Fordi vi har jo ikke et enevældigt konge i Tyskland som bestemmer at, nu skal vi bare, fordi vi er så gode venner med danskerne, der skal bygges den her tunnel men det er det jo ikke, det er en godkendelses proces, og det er demokrati. Alle länderne har deres regler og love og de skal følges. Men det viser også bare at samarbejdet på tværs af grænsen nu også en gang er overraskende. Man lukker bare øjnene for problemerne og tænker ej det skal nok gå, men det er meget risikabelt hvis man planlægger sådan, for så kommer der mange problemer, og det er jo faktisk et område hvor de har snakket med i fællesskab, og alligevel er det jo danskerne som betaler næsten det hele, så det viser sig at denne fællestanke er ikke meget udbredt, og hvis vi kommer til regionstanken hvor der ikke er et fællesprojekt som knytter det hele sammen, (støj) men der er lang vej til at vi arbejder sammen i fællesskab - Ja Det gør vi i øjeblikket i et meget begrænset omfang, trods alle projekter som kører. 9) Så det er kommunerne som skal stille rammerne for et Dansk-tysk samarbejde? Ikke nødvendigvis kommunerne, men du har jo den hierarkiske struktur, nationen står øverst, og så har di regionerne, og så har man kommunerne. Og her er det jo allerede anderledes fra Tyskland ( ) Danmark er jo et meget centralistisk styret land, København er jo dem som bestemmer og så har vi jo kommunerne som ikke er kommuner i tysk forstand, det er jo en masse byer og områder som udgør en kommune, og hvis du kigger på den tyske side så har du nationen, det vil være Tyskland. Og så har vi Slesvig-Holstein som er en af de 16 delstater i Tyskland, og så har man jo allerede to man skal snakke med, og så har vi kreiser (svarer til amter i DK) og så har vi kommune som faktisk er byer. Så allerede her hvis vi kigger på myndighedsniveauet, og det geografiske, hvem er nu ansvarlige for hvilke dele? 67

68 ( ) og hvis man tænker på trafikken, så skulle man jo ikke kun tænke på Lolland, og regionstoget her, busserne og taxi, men man skulle tænke på en geografi der hedder LF-Femern og måske også Holstein med, og så sige at man skal planlægge en bus struktur der gælder hele området, hvis man vil have en etableret region og det gør man jo ikke. Jo det er vidst noget som hedder en Fehmarn ticket hvor Movia og Deutchebahn er gået sammen, og der findes nogle mini projekter og der er forskellige eksperimenter, men der finde ikke et ansats eller en fælles trafik der siger nu begynder vi LF-Femern at planlægge vores infrastruktur eller vores offentlige trafik i fællesskab. Og jeg ved heller ikke om det ville have nogen effekt, for hvem skulle bruge den her dejlige bus forbindelse fra til Maribo, fordi hvis der kun er to mennesker om året så kan det jo ikke betale sig for det skal også markedsføres og der skal være et fælles marked ( ) Det har også vist i et Interreg projekt at den største forhindring for samarbejde i people to people projekter er at det simpelthen er for dyrt at krydse grænsen. Og det ændrer sig ikke i fremtiden 10) Så ud fra det du siger, så der er EU der har alle de her visioner om at nu kommer der ern ny transportkorridor og det er også rigtig fedt, men det som lidt mangler, er lidt mere nede i det små, du nævnte fællesskab for LF og Femern, at det mangler der lidt fokus på? Ja det er to parallelle projekter som kører. Den ene projekt er at vi knytter Europa sammen med et meget meget stærkt trafik netværk med tog og med motorvej og det koster dyrt, og det er et meget stort projekt og det er godt på vej for jeg skal tror at de nok skal godkende om nogle måneder, og så kan byggeprocessen gå i gang og så har man til sidst en super trafik forbindelse så man kan komme hurtigt fra Stockholm til Amsterdam. Så det er det ene, hvordan knytter vi Europa sammen og så noget. Og hvis man kigger i det store perspektiv kan man også godt se at lokalt, der har vi et vækstcenter, Malmø-København i dag med Øresundsbroen, der sker meget og det vokser sammen og så hvis vi nu knytter KBH og Hamburg lidt tættere sammen så kan de profitere fra hinanden, og man kan også tænke Stockholm ind i det hele og Oslo, og så har du en stor europæisk vækstregion med metropoler. - Ja Den anden ting er, hvordan støtten den landlige region mellem København-Malmø og Hamburg? Og dette projekt bygger jo også på samme trafikakse, fordi at den her trafikforbindelse kommer så kommer der også vækst. Men det er en kernedel af det store projekt. Det store projekt er at knytte 68

69 Europa sammen. I de små projekter er det jo at skabe vækst mellem KBH og Malmø som er knyttet til trafik forbindelsen og der er min mavefornemmelse at bare at håbe at den trafikforbindelse vil automatisk skabe vækst, det er lidt for optimistisk, fordi der skabes noget vækst i byggefasen, men efter at byggefasen er forbi, er der netop risikoen for at folk bare kører igennem, fordi man kører jo på motorvej hele tiden eller sidder i tog hele tiden, hvorfor skulle jeg stoppe på LF eller Femern? Så der kræves mere for at udvikle denne landsdel, så hvad kan man gøre? Jeg ved det ikke. Men jeg tror at en vigtig del er at være bevidst om at det er ikke en tysk region og en dansk region, men en fælles region og at vi stiller en fællesregion mellem de her to store Metropoler. Hvis det skal være en fællesregion så kræver det at de mennesker inden for denne region forstår sig selv som en del af en fællesregion. Og den forståelse skal jo ske på forskellige niveauer. Det er jo stat og kommuner, det andet niveau er den almindelige borger og imellem har du alle institutionerne og erhverv. Og de skal jo alle sammen arbejde sammen ( ) - Mm Nå de snakker om deres problemer, chancer eller muligheder så snakker de om vækst på Lolland- Falster, de snakker ikke om vækst LF og Femern, og i Tyskland er det sammen. Faktisk er man meget ligeglad hvad der sker med de andre, hvis man bare selv har en fordel. Man vil jo gerne være med i samarbejde, og det er dejligt, men man kigger på sine egne problemer ( ) 11) Ja det er vel derfor at der er de der Interreg projekter? Ja Interreg prøver at skulle noget i gang (samarbejde, red.), og det lykkes til nu en grad, og det lykkes ikke til nu en grad, det er jo forskelligt, og nu er der jo et nyt drift program 5 (Interreg V), og i 5a er der jo en masse resultatkrav i, det er ikke nok at sige nu mødes vi og så lærer vi noget om vores fælles kultur og det er det, og tidligere vare det nok for et projekt. Men nu kigger man på om der er bæredygtigt osv. Så Interreg lærer også at der skal komme flere resultater ud, også efter at projektet er slut. For ellers er det bare en masse penge der bliver brug of effekterne er ikke så tydelige. 12) Ja også fordi når projektperioderne udløber, så stopper projektet jo Ja det jo klar at projektet stopper. Men hvis du har et projekt hvor flere skoler arbejder sammen, og nu skal vi lærer hinanden at kende og udveksle viden om hinanden og besøge hinanden,og så gør de det, og de får det finansieret det af Interreg, og så kører det 3 år og derefter er projektet forbi, 69

70 pengene er brugt og så bliver der sagt farvel, og i det samarbejde bliver der nok lidt kontakt mellem den ene og den anden, men det store samarbejde er forbi og det netværk krakelere jo ret hurtigt, hvis du ikke vedligeholder det så går det jo tabt. Og der er penge til nyt samarbejde men ingen har tænkt på hvordan skal vi gå videre derefter, og så var det en spændende, interessant periode på 3 år og der kommer jo også en effekt på den måde at vi har jo lært noget om hinanden og vi har måske spillet fodbold sammen og forstået at alle tyskerne er idioter men også at de er sjove og at de faktisk har humor. Og tyskerne forstår at alle danskerne er snobbish, og ja så kan man så arbejde på noget om sine klicheer man har om hinanden, men det er den effekt som er der, og så var det det, og så er spørgsmålet om det kan være lidt mere bæredygtigt? At der bliver noget med nogle samarbejdsprocesser og der er meget brug for at gøre en indsats 13) Ja fordi man kunne måske køre projektet videre, men det skal jo være en ny ansøgning og det skal vel også handle om noget nyt Ja er det noget som skal finansieres eller skal det stå på egne ben? Det kan man jo også diskutere, fordi hvis det er noget som kun fungerer med støtte penge så er det måske også et tydeligt tegn at det ikke er bæredygtigt nok? Men nogen ting skal jo støttes, de kan simpelthen ikke så på egne ben, men måske skal man tænke det ind, hvordan skal vi finansieres uden støtte? Eller med mindre støtte i fremtiden, eller måske kan det køre helt alene, måske kan det producerer penge. SÅ det er også muligt at målrette det lidt mere, målrette det mere hen til nogle bæredygtige effekter, bæredygtige økonomiske effekter i fremtiden tværs af grænsen 14) Ja og måske få dem lokalt forankret, så folk også selv har en interesse i at køre det videre? Ja en interesse og også en fordel ud af det, i sidste ende gør jeg det jo kun hvis jeg får noget ud af det, jeg går jo ikke i en biograf hvis der kommer en dårlig film, så har jeg ikke lyst ( ) men jeg skal jo have noget ud af det hele. Så hvis der ikke er noget i det som jeg kan brug, så gør jeg det jo ikke. Men nogen gang får jeg støtte penge, der er et projekt, og jeg gør det også gerne i fællesskab med danskerne eller tyskerne, men hvis pengene nu er væk, så hvad skal være der som er spændende nok for at jeg skal sige at jeg går alligevel ind i et samarbejdesproces ( ) - Okay, ja På LF er der en masse herregårde og nogen af dem kan man besøge og sover der, men det kan man ikke i tyskland, der findes ikke nogen Herregårde. Men det skal jo markedsføres, så tyskerne ved at 70

71 det findes ( ), dårlig oversættelse i brochurerne osv. ( ) Men det er jo en myndighedsopgave, kan man ikke have en fælles indsats for hvordan man markedsfører hinanden bedre på tysk og dansk, og det skal man gøre sammen altså det skal ikke være at dansk turisme gør det for Danmark og omvendt, og snakke om hvordan kan det gøres bedre i fremtiden. Og det kan den enkelte B&B jo ikke det skal jo være på et højre plan 15) Men det er jo virkelig en ændring i mentaliteten der skal til! Ja vi skal tænke mere i fællesskab, det virkelig fællesskab, ikke bare fordi vi skal koordinere vores aktioner, men fordi vi ER sammen og vi skal gøre tingene i fællesskab og der er masser af chancer i det hele og disse chancer skal vi først finde og hvis vi har fundet den chance så skal vi udvikle på den 16) Jamen det er sjovt fordi, jeg tror at du er nummer 7 som jeg interviewer, og der er slet ikke nogen som andre der siger noget, altså alt det du siger med dansk-tyske relationer, fællesskab og samarbejde, det er slet ikke noget som de tænker på. Så jeg tror virkelig at det er mentalt Det viser jo bare at, men er det ikke mærkeligt at vi snakker hele tiden om det største projekt og det ene og det andet, men vi snakker kun om DK, og ikke om Tyskland, er det ikke en fejl i det hele? Det er lige som hvis vi snakker om ægteskab, hvor man siger at vi vil være sammen i vores, men så efter at vi har sagt det så snakker jeg hele tiden kun om mig selv og hvordan jeg har tjent penge og jeg vil gerne have børn og jeg vil have osv. og min kone sidder på den anden side og snakker hun om hvad hun vil have. Og snakker ku om sit perspektiv, hvordan skal det ægteskab fungere? Det kan måske fungere som et ægteskab hvor man lever hver for sig, det eneste man har det er ægteskabskontrakten. Men det er ikke det man kalder samarbejde. Og det er der hvor jeg endnu en gang forundret over at man snakker netop om den der regionale integration, og hvis du oversætter det til ægteskabs forhold, så vil det være en mandelig/kvindelig integration af to mennesker, altså vi har en regional integration vi snakker om hele tiden og så snakker vi kun om (støj) bagefter, og det er mærkeligt. - Ja der er ligesom et stort hul der 71

72 Jeg vil ikke sige at de to ægteskabsparter overhovedet ikke snakker med hinanden, de snakker jo en gang imellem med hinanden og tager på nogle konferencer, og snakker om hvor dejligt et ægteskab det er, men så går man hjem igen og gør sit eget arbejde 17) Tror du at det er fordi man ikke har ressourcerne, til at tænke, man har for travlt med sit arbejde? Det er sikkert for små erhverv, der har du ikke så meget tid at tænke på andres problemer, men en anden er jo at den grænse overskridende siden den skal jo være en del af det man arbejder med, det skal ikke være noget ekstra som kommer til det skal være en normal bestanddel. Det er ligesom at jeg knokler ikke alene med min morgenmad, jeg sørger selvfølge også for at min datter får morgenmad, og at der er the fordi min kone drikker the og ikke kaffe, og det skal bare ind i hverdagstænkning nu skal jeg også købe the ikke kun kaffe for mig selv. Og vi skal ind til at det bliver en del af hverdagen og vores grænseskridende samarbejde er ikke en del af hverdagen. SÅ det er nogle ekstra ting vi nu gør, og der med taber vi jo chancen som netop er et ægteskab, fordi det bliver jo billigere hvis man bor sammen i et hus. Og den her chance, og de fordele, det skal man jo se og det skal man udbygge og det gør vi ikke rigtig nok nu. Vi er i gang med det men det er netop en rigtig lang proces 18) Ja vi har jo også den mentale barriere der, at vi har vand i mellem os? ( ) over i Sønderjylland har de jo lavet en fælles region hvor de har politi og myndigheder osv sammen, og de planlægger sammen. Grænsen er en del af hverdagen. Og man vil forsøge at gøre det med Femernbælt også at man har en fælles region, og man kan jo starte der hvor alle starter, i kultur området, en fælles dansk-tysk kultur region, hvor man planlægger ting sammen. Eller det kan også være en trafik region hvor vi planlægger trafikale forbindelser sammen i fællesskab. Og det er vigtigt, dette daglige samarbejde, og hvis man gør det, så kan man også opdage at der er nogle chancer og muligheder og det vil så nok udvikle sig til nogle økonomiske effekter/projekter i fremtiden tror jeg. Men jeg tror, hvis vi kun kigger på vores egne (støj), så er den chance tabt 19) Ja det er jo en af EU s tanker, med cross-border regions, at hvis der er to ydreområder der slår sig sammen, så skulle man kunne få noget ud af det Ja EU s tanke er jo cohesion ( ) det var jo stål og kul industri fællesskab, og det kan jo bruges som våben men hvis det administreres i fællesskab så kan en et enkelt land jo ikke bare skaffe sig en 72

73 masse våben og så undgår vi krig og det er jo et fredsprojekt. Det er jo kernen oprindeligt og så har det jo udviklet sig meget siden hen. Og tanken er jo stadig at vi skal have grænser som næsten forsvinder så at vi samarbejder og fællesskaber så man ikke udvikler fjendskaber. At der skal skabes vækst er et andet perspektiv. At i hele Europa skal der skabe vækst 20) Jeg kunne godt tænke mig at snakke lidt om LFs image, fordi jeg også kigger lidt på en identitets fortælling, jeg vil prøve at kigge på hvordan var LFs identitet for år siden og hvordan er den så i dag? Og så tænker jeg på om Femernbælt forbindelsen kunne have en positiv indvirkning på image? Hvor lang tid har du boet i DK? Siden Hvad tænker du om LF da du flyttede hertil? Eller tidligere, hvis du kendte til LF? Tidligere kendte jeg slet ikke til LF. Efter murens fald var min første udenlandsrejse til DK og jeg var forbavset over hvor smukt her var. Og jeg så Møn. Det var en stor attraktion. Og den lille havefrue, den var meget lille. Der var mange slotte og herregårde i DK, det var spændende. Men de var næsten ikke til at finde, der er jo ingen skilte i DK. Og turisme skiltningen, det finder man slet ikke. Og herregårdene, mange af dem var private, men kan det være rigtig, jeg så det jo i den dejlige folder. Og den slags turisme det går jo slet ikke. Så det var mit indtryk af DK i starten af 1990erne. Men min kone er fra Lolland, så det var første gang at jeg blev bevidst om at Lolland var der. Så i 2006 når jeg fortalte folk at vi var flyttet til Danmark så siger de ihhhhhh hvor dejligt! Hvorhen? Til Lolland. TIL LOLLAND? Åh nej, hvad er der galt med Lolland? Det er jo verdens ende? Hvorfor? Det ligger jo godt, mellem KBH og Hamburg? Ahhhh Lolland.. Så det var et dårligt image. Men ja, der sker ikke så meget på Lolland, men parallelt kan man sige at det er jo faktisk en smuk ø, lidt fald, og så er der kyst områder, dejlige Nakskov fjord. Hvorfor har det så dårlig rygte? Men dårlig rygte har det nok fordi der er ikke nogle job og arbejdspladser. Og der er mange i befolkningen som ikke er så veluddannet og som opfattes som tilbagestående og ikke så smarte ( ) og det er jo en selvforstærkende effekt, fordi hvis du først har et rygte, så kommer der endnu flere mennesker som ikke er så ressourcestærke. Sygehusene lukker, politistationen, posthuset osv., og så bliver det jo endnu mindre attraktivt at bo der Men jeg har på fornemmelsen nu med Femernbælt regionen og byggeprojektet at der bliver jo skabt opmærksomhed bare fordi navnet findes deri. Og en af de største infrastruktur projekter skal finde 73

74 sted netop der og derfor kommer det i medierne som positivt og de tyske medier skriver om Lolland, så det er jo godt. Så bliver man bekendt. Og de landlige kvaliteter man har, og smuk natur og bæredygtig fødevareproduktion, så det er nogle værdier til tiltrækker folk og taler til folk, men det trækker ikke en masse beboere til Lolland, som siger nu skal vi have et hus på Lolland, men det skaber en masse opmærksomhed. Og mit indtryk er at det sidste år at imaget for LF har forbedret sig, så at Lolland ikke kun er det sted hvor der sker ingenting, men at det er smukt og interessant, interessant fordi der sker noget og smukt fordi der er dejlig natur. Og det skyldes også en trods og en bevidsthed fra det Lollandske folk som har fået nok af at alle tænker dårlig om os, og nu gør vi bare vores ting, og vi gør en indsats, og du skal ikke tale dårligt om os, basta, færdig. Og det viser sig at være en god strategi, bare at tale højt og sige at ja selvfølgelig har vi en masse problemer, men det er problemer som også er i KBH, og alt skal centraliseres i KBH og det er ikke okay, og det er vi ikke tilfredse med og faktisk er vi en dejlig region. Og denne kamp er begyndt, og det er jo den der Lovestorm. Hvor det var jo bare en tv-udsendelse hvor en tredjeklasse dårlig tv kanal udsender noget dårlig reality show fordi det er det billigste at producere og så brugte de Nakskov som navn, og der var alle sure, fordi Nakskov blev ligesom et image for det værste og det var den sidste dråbe, hvor folk sagde, nu er det slut fordi det passer simpelthen ikke. Folk var virkelig sure over det. Og det har ligesom vækket en slags lokal stolthed at nu skal vi også komme frem og vise at der sker nogle dejlige ting her, og det har vist sig at det er vigtigt at man også træder frem og siger højt at der er masser af positive ting - Ja jeg tror lidt at man har haft brug for det, fordi man bliver jo hele tiden påvirket af medierne og at Lolland er bare det værste Ja det er også mærkeligt at alle medierne skriver det sammen, hvis en skriver noget så skriver alle de andre det samme. Der findes ikke man kritiske medier der stiller spørgsmålstegn og siger, passer det overhovedet? Hvorfor går de ikke i dybden og prøver at analysere hvorfor det er sådan? - Det sidste er, hvor deltog du i Business LF workshops? Det er for at se hvad der sker og for at netværke 74

75 Appendix H Transcript of interview with Andreas Milling, General Manager at Hotel Søpark. September 25 th 2015 (42 min. telephone call) 1) Nina Juul Pedersen: vil du præsentere dig selv og hvad du arbejder med? Andreas Milling: ja, jamen jeg hedder Andreas Milling og jeg er hotel chef på Hotel Søpark. Jeg kom ned på hotellet fra den 25/2 i Milling Hotels købte hotellet fra den tidligere ejer, og vi har brugt lidt tid på at få vores brand til at slå igennem hernede, både i forhold til hvordan hotellet bliver drevet og så hvordan folk ser hotellet udefra. Så vi har gjort mange overvejelser før vi valgte at investere. Det er jo det største hotel på LF så vi mener selv at det er den største aktør inden for den branche. Og Femernbælt er jo et meget, meget spændende projekt men det er over vores råderet hvad vi kan påvirke, vi kan kun håbe på at det kommer til at lykkedes så vi kan være en spiller som får gavn af det, så det er min indgangsvinkel og hvorfor jeg har sagt ja til at lave et interview sammen med dig 2) Hvad så i af fordele ved Lolland? Lolland har et rigtig godt hjemme marked og hen over sommerperioden der er procent af vores sommer gæster som er turister, de er danskere. Og det er to meget klare målgrupper, det er familien, børnefamilien der skal en tur i Knuthenborg eller Middelaldercenteret, ellers er det +55 årige der skal ned og have en forlænget weekend, eller et par dage i løbe af ugen hvor de skal ned og slappe af, gå en tur, nyde noget kultur, kunstmuseer er der mange af. Og vi har været overrasket over hvor mange som kommer herned for simpelthen bare at nyde naturen, og vi ligger jo helt fantastisk i forhold til den store Søndersø - Ja det er virkelig lækkert Ja og det er der rigtig mange livsnydere der kommer herned for at tage et par dage, det er ikke et sted hvor man er i flere uger, men hvis man er her en forlænget weekend så er det helt ideelt synes vi ( ) Og hvis vi kan få noget mere fokus på at få konferencer herned (i skulder sæsonen, red.) så er der rigtig stort potentiale for området 3) Så Lolland har et godt image i forhold til afslapning? 75

76 Ja det har det, det har et rigtig godt image i forhold til turisme og, men man skal ikke forvente for meget, det er ikke et sharaffel land, men de muligheder der er, det er stærk kvalitet ( ). Vi har Tripadvisor, og der får vi jo nogen gange nogle lidt sjove reviews, som jeg klør mig lidt i håret over, f.eks. vi får kun to stjerner i et specifikt review, fordi det simpelthen er for dårligt at alle butikkerne lukker kl. 17. og det er jo noget at vi som hotel er utrolig kede af, og der må vi håbe at lolikkerne på et tidspunkt får øjnene op for, prøv at hør her, vi skal altså til og leve af turisterne, vi skal have folk udefra ( ). Og noget af det som gør mig rigtig ked af det, det er i de travle tider som f.eks. når der er Maribo Jazz, der er vi fuldstændig booket på hotellet, og der lukker butikkerne simpelthen fordi folk selv vil være med til arrangementet - Nåeeee ja, selvfølgelig Der mangler Lolland lige at forstå at man skal leve af turister, og det er det som vi gerne vil fortælle kommunen at butikkerne og andre institutioner, altså Knuthenborg og så nogen har selvfølgelig forstået det, de ved godt hvad det her drejer sig om, men selve byerne, Nakskov og Maribo, de lukker simpelthen for tidligt i forhold til hvad folk de forventer ( ) og hotellet kan jo ikke bare fungere, vi skal jo også leve af at byen har et godt ry, så vi håber at handelsdansk foreningen får snakket om de her ting - Okay Men vi er glade for opbakningen vi får hernede, der er stor opbakning fra de lokale, de er nysgerrige og kommer og spørger til vores projekter og det er dejligt at se at de også er glade for at der sker noget i området 4) Så det er handelsdansk foreningen og kommunen som man skal snakke med i forhold til længere åbningstider? Ja kommunen har været rigtig gode til ( ) vi er ved at lave en stor ombygning hernede ved os, der har kommunen været rigtig gode til at komme ind og sige at vi bare skal bruge dem hvis vi har brug for ressourcer eller noget, så der hjælper de rigtig godt til, men måske skal man også til at kigge på resten af byen og ikke kun på nye projekter. - Ja det måske meget godt at i kommer udefra og kan se hvor problemerne ligger, eller hvad der mangler? 76

77 Ja altså det er jo ikke fordi vi vil komme og kritisere nogen, vi synes bare at der mangler en lille smule for at gøre det rigtig godt her 5) Men så Femernbælt forbindelsen, den var med i jeres overvejelser da i købte hotellet (støj) man kan jo ikke, vi driver jo virksomhed nu, man driver ikke virksomhed om to år eller om et år, hvis de begynder at gå rigtig i gang der, det er ikke der for vi har købt hotellet, vi har købt det for nu. Og så kan vi jo kun gå og drømme om hvis det bliver så godt og så stort som det man hører, det gir ekstra i hatten og så får vi bare et kanon område hernede hvor der virkelig kommer til at ske noget. Fordi allerede nu, giver færge forbindelsen, hotel branchen rigtig meget, der er rigtig mane svenskere og nordmænd som stopper ind i Maribo og holder en pause her inden at de køre videre, fordi de kan finde fordele ved at gøre det her og ikke i KBH eller Køge, fordi det måske er lidt mere idyllisk og afslappede og så til en fornuftig pris 6) Nu åbner tunnelen jo 2024, siger de, til den tid kunne i godt finde på at lave nogle nye produkter eller samarbejdskonstellationer, altså noget samarbejde med nogle tyske hoteller eller turist attraktioner? Ja det er helt klart noget af det som vi kigger på. Vi har rigtig meget glæde i at arbejde sammen med de turist attraktioner der er på LF, vi har forskellige familie pakker, så hvis man kunne få noget samarbejde med nogen af dem som ligger nede på den anden side af grænsen så ville det jo være helt perfekt, hvis folk ligesom har brug for den der danske tryghed men har lyst til at køre til Tyskland en gang imellem, jamen så ville vi være rigtig glade for at kunne gøre det. Det kan vi i hvert fald se meget potentiale i. Og det er jo bare endnu en fordel, ved at tunnellen kommer 7) I har jo stort fokus på konferencer? Ja, som jeg sagde før, så går turismen rigtig godt hernede. Og det prøver vi så at overføre til de erhvervet, at de kommer herned, et firma, og holder konference ( ) Og det er 4-stjernet konference faciliteter vi har, så derfor mener vi også at vi godt kan hamle op med konkurrencen ( ) vi prøver at have et rigtig godt samarbejde med de forskellige steder, hvor man siger, du får et møde ved os, og så sørger vi for at du får billetter og det hele, men du skal betale til den aktør, for at man ikke blander det hele alt for meget sammen. Men vi har rigtig gode samarbejder med de forskellige steder og vi har rigtig gode aftaler med de forskellige event bureauer og så noget som kan komme 77

78 ned og lave nogle events til virksomhederne, så alt det kan vi også tilbyde. Vi siger bare det lader vi dem om, for det er de eksperter i, og vi håndterer så jeres møde 8) Og hvordan har i fået stablet samarbejde på benene med alle aktørerne på LF? Jamen det er faktisk noget der har været i mange år, det er nogle aktører som ser fordelene i at arbejde sammen i stedet for at konkurrere mod hinanden. F.eks. Knuthenborg, Middelaldercenteret og Krokodille Zoo de har været villige til, i stedet for at kæmpe imod hinanden, og sige at i skal komme til os fordi vi har en speciel pris, så siger de, vi kan tilbyde billetter til alle tre steder, så folk kan nå alle tre ting når de er af sted, eller en af dem. De siger, vi er det bedste vi kan tilbyde, så hvorfor ikke selv vælge hvad for en af de tre ting man helst vil have, så man får en billet til alle tre steder hvis man køber en pakke nede hos os 9) Ja det er vel også en fordel at hjælpe hinanden og promovere hinanden, i stedet for at være fjender, havde jeg nær sagt Ja lige præcis, det er vi helt enige om (..) Og så må man håbe vi at Femernbælt forbindelsen kan bringe nogle tyske turister her, det er det som jeg synes kunne være spændende. I modsætning til de danske som skal derned, så synes jeg at det kunne være rigtig spændende at få nogle flere tyskere herop, om det så er Lalandia eller Knuthenborg eller hvad det nu er de har lyst til at se, så er det jo rigtig spændende at man ikke ligger længere væk end at man kan sælge den danske idyl. 10) Ja helt sikkert. Så andre turisme aktører på Lolland de var meget glade for at i har overtaget og at der nu sker noget med hotellet? Og de vil gerne arbejde sammen med jer kan jeg høre. Og de kendte jo hotellet i forvejen? Ja det gjorde de jo, så det er faktisk samarbejder vi har taget over og sagt dem vil vi gerne køre vider, så det vil vi gerne fortsætte med 11) Hvad med Business LF, er i også medlem der? Ja vi prøver at være aktive, så vidt som muligt. Vi har desværre måtte indse at vi måtte bruge lang tid på at vende kulturen på hotellet, så vi har brugt tiden på at se indad, det første stykke tid. Så nu skal der bruges tid på at se ud af. Og vi støtter også Team Sydhavsøerne, altså håndboldklubben ( ), og det er vigtigt for os at folk ikke bare føler at vi kommer og skal udfase Lolland-Falsters 78

79 værdier, vi vil faktisk gerne støtte lokal miljøet. Det går vi meget op i, både som kæde som helhed ( ), så bliver der fokuseret på at vi skal støtte lokal miljøet, på den måde vi nu kan 12) Og hvorfor lige håndbold? Det er noget som er blevet besluttet på bestyrelsesniveau ( ) og så er de rigtig gode til at være der for deres sponsere, tilbyde dem billetter og tilbyde dem arrangementer, så det går meget begge veje, synes vi. Og vi har også gjort meget for dem, vi har holdt deres officielle generalforsamling, så på den måde hjælper vi hinanden på mange punkter ( ) Så de havde en middag for alle deres store, vigtige sponsere 13) Ja det er super godt i arbejder sammen. Og så alle dem som kommer til jeres arrangement, så får de set jeres hotel, og så kan de fortælle det videre til deres familie og venner Ja lige præcis, der skal være noget for begge parter, det må man sige 14) Så i er også med på nogle arrangementer på Business LF? Ja vi prøver på det. Ja vi har faktisk holder her, og vi har også holdt et arrangement for det netværk der hedder Femern Suppliers, det er en netværksgruppe der bringer alle folk sammen som kan se en mulighed i Femern og se en mulighed i at de gerne vil være synlige i forhold til at Femern udbyder noget. Det er vi med i, fordi vi vil gerne være med til at kunne tilbyde, måske ikke håndværkerne et sted at bo, men når de får deres familie på besøg eller nogle af de arkæologer som skal herned og lave noget arbejde, det er så noget hvis vi siger, prøv at hør, kom og bo ved os, vi er kun kørsel derfra og så kan vi altså tilbyde lidt andet end en bungalow, vi tilbyder nogle fine omgivelser hvor man kan komme hjem og slappe lidt af efter en hård dag på arbejdet 15) Og hvad med andre turisme netværk? Altså der er jo deres turist forening hernede, VisitLolland, den arbejder vi meget sammen med og de er godt til at sende aktiviteter ud til os, om hvad der sker. Desværre lukker de deres hovedkontor ned her i Maribo og flytter det over til Nakskov. Det synes jeg er meget synd, men det er jo ikke noget vi kan påvirke ( ) Men det er synd, det ligger jo ellers inde i det gamle rådhus, så det ligger rigtig fint lige der på rådhuspladsen. Og også for turisterne skyld, det er mere dem jeg tænker på. Nu kan man ikke længer gå op på turist kontoret og høre hvad der er i området, men så må vi jo være en større spiller i at sælge, nu når vi så er her 79

80 16) Det er bare ærgerligt, for turismen er jo et stort erhverv på Lolland Ja det er det i hvert fald ( ) 17) Men ellers er vi jo glade for kommunen, de ligger mange møder her. De ligger mange kurser og så noget på hotellet, så vi er glad for dem og jeg ved at de er glade for at være her. Så de støtter hotellet og udviklingen på hotellet, altså de ligger penge her til kurser. Så det er jo fantastisk, det er vi glade for 18) Ja i er virkelig blevet taget godt i mod lyder det til. Ja, og vi arbejder også meget sammen ift. hele det her område vi skal til at bygge om, fordi det er noget af det som er kommunens område og noget af det er vores og de har været fantastiske at arbejde sammen med os fordi de er lykkelige at der er nogen som gider gøre noget ved det - Så det er sådan en win-win Ja det er det i hvert fald 19) Men er i egentlig blevet præsenteret for Lolland kommunes, jeg ved ikke hvor meget er i i kontakt med Guldborgsund kommune? Det er ikke så meget, vi har kontakt til dem, men det er Lolland kommune vi har mest kontakt med? - Okay. Men er i blevet præsenteret for, eller kender du til Lolland kommunes visioner for Femernbælt projektet. Jeg er ikke blevet præsenteret for det, jeg tror vores ejer er, han er mere inde i det, hvor jeg er mere fokuseret på driften af hotellet 20) Så det sidste er lige sådan, image, Lolland Falster image. Igennem dit liv hvad har du tænkt når der er blevet sagt Lolland? Altså, der har været dårligt ry hernede, og medierne gør det heller ikke bedre. Jeg bor selv i KBH, og når man går rundt i gaderne i Maribo, så kan man da godt se at det ikke er KBH, men du er i en mindre by. Men det er også bare en anden ro her, og dem som er hernede de ved godt at det er derfor de er her og fordi de godt kan lide lokalmiljøet og det er jo også det som man skal prøve at sælge. Så ja alle har da deres fordomme inden de kommer herned ( ) men man må jo bare 80

81 fokusere på de ting som vi er stærke i og der er masser at tage fat i, altså kampen er ikke tabt på forhånd Appendix I Transcript of interview with Jan Harrit, Chairman at De Danske Sydhavskyster (DDS). September 25 th 2015 (28 min. telephone call) 1) Nina Juul Pedersen: vil du fortælle hvem du er og hvad du arbejder med? Jan Harrit: ja, jamen jeg hedder Jan Harrit og er direktør i Lalandia, og nu når vi taler om Femernbælt forbindelsen, så har vi også været ved at forberede os godt til at Femern forbindelsen kommer. Og det som vi ser af muligheder, der er nogle muligheder under selve byggeriet fordi der kommer jo mange medarbejdere til området - Ja Og vi har jo et en stor serviceorganisation og mange faciliteter som kun ligger få kilometer fra selve byggepladsen, så der tror vi på, at når der kommer så mange mennesker så har vi nogle faciliteter som vi tror, kunne være interessante for både medarbejderne men også når deres familie kommer på besøg. Og også når byggeriet går i gang, mange interesseret vil komme ned og se hvad det er for noget, sådan et stort byggeri. Og der tror vi på at vi har nogle faciliteter der kan være med til at forbedre den oplevelse 2) Ja, og det er mest på baggrund af DDS jeg har spørgsmål til dig. Så baggrunden for at i startede den her destinationsforening? Det har ikke nødvendigvis meget med Femernbælt forbindelsen at gøre. Det har noget at gøre med at, f.eks. hvis man gerne vil markedsføre sig i udlandet, er man nødt til at gå mange sammen og pulje sine markedsførings midler, så får man større markedsføringstryk og større chance for at blive hørt. Plus det produkt man vil markedsføre, det er jo at når nogle gæster fra udlandet skal til DK, så skal der jo gerne være nogle aktiviteter hvor man siger, okay der skulle gerne være noget for hele familien og nok til at være der en 3-4 dage, altså mere end bare en dags tur. Så ved at forbedre produktet så kan vi få større markedstryk, og det er det som vi gerne vil med DDS. - Ja 81

82 Det er en af de væsentligste formål der. Når man laver sådan et samarbejde her, så begynder man også at gå ud over en markedsføringen, så begynder man også at mødes oftere, og man får måske nogle synergier som man måske ikke havde tænkt på, hvis man nu ikke havde haft det samarbejde. - Ja, hvad kunne det være for nogle synergier? Jamen det kunne f.eks. være at sige, at vi har nogle gæster som gerne vil booke et ophold i Lalandia, jamen så kan man sige, skal vi så ikke gøre dem opmærksom på at de også kan tage til Knuthenborg Safaripark f.eks. så vi kunne f.eks. sælge en billet til Knuthenborg Safaripark, vi kunne sælge en billet til Bonbon Land, vi kunne gøre sådan, vi kører nogle kampagner i øjeblikket hvor vi har et samarbejde med Scandlines f.eks. Og når man booker fra Sverige, så får man måske, udover en Lalandia ferie, så får man nogle fordele ved nogle af de partnere som vi arbejder sammen med, f.eks. så kunne de komme over med Scandlines og handle i Bordershoppen. Så på den måde får man lavet det tilbud man giver, bedre, ved at man hver især kommer med, bidrager til, den her samlet pakke og det bliver mere interessant for gæsterne. 3) Så der er rigtig meget fokus på samarbejde mellem forskellige aktører? Ja. 4) Men hvordan var det tidligere? Jamen tidligere der var vi jo nogle private aktører der nogen gange fandt sammen for at lave kampagner sammen. Det nye det er jo egentlig at vi har fået et samarbejde op med kommunerne også, så i DDS er der 6 kommuner med, der er Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Stevns og Faxe. Og det betyder, at når de også bidrager økonomisk, så kan vi også være med til at fortælle om de områder, altså hvad sker der i området. Det kan være Karrebæksminde, det kan være Møns Klint, det kan være Stevns Klint, det kan være Nakskov Fjord, der er noget natur vi kan være med til at markedsføre, sammen med kommunerne, i stedet for at kommunerne går ud for sig og vi går ud for sig. Så nu smider vi faktisk pengene i samme pulje og det giver så endnu større markedsføringstryk, ikke - Jo, så det er ikke kun turistattraktionerne, men det er hele området? Ja det er en kombination af turistattraktioner og også noget natur og nogle seværdigheder - Ja. 82

83 Og det vi jo egentlig sat i gang uanset om Femern byggeriet eller ej, så har vi sat det her i gang. Men vi tror på at det er vigtigt for at skabe noget vækst i turismen på Sydsjælland og LF - Ja. Og det var jo i 2013 ikke, at der blev taget initiativ og så blev det etableret i 2014, sidste år, ikke? Det er rigtigt, så nu har vi været i gang med samarbejdet i cirka et år og nu er vi så ved at gøre klar til at evaluere sæsonen 2015 og kigge frem til hvad gør vi så i ) Ja, har i så sådan en 5 års plan? Nej, foreløbig har vi lavet sådan en 3 års aftale, og så tager vi den så der fra. Der sker også nogle ændringer i dansk turisme i øjeblikket, der er ved at blive lavet en ny organisering med dansk kyst og natur selskab, hvor det så er delt op i vestkyst partnerskab og østkyst partnerskab, og de ting der sker der, må vi jo se hvordan de påvirker udviklingen i turismen. Ellers så, hvis vi taler om selve Femern forbindelsen, så er der nogle politiske visioner og sådan nogle ting, og nogle håb også, knyttet til en Femern forbindelse. Og i det arbejde der har været, og nu taler jeg så om Lalandia, der vil jo komme nogle muligheder fordi der vil blive lavet nogle, når man laver tunnelen så bliver der lavet, noget af det sand der bliver pumpet op, for at kunne lægge tunnelen ned, det bliver jo lagt ind til kysten, og derved er der mulighed for at lave en strandpark nede ved siden af strande, der hvor vi ligger. Så blive der lavet et strandpark, og det gør at selve strandområdet bliver mere attraktivt, det betyder måske at man kan tilbyde nogle ting dernede. Det kan være så noget som hav kajak, det kan være dykning, kite surfing, måske kan man også inde på land, lave nogle vandreture mountainbike ruter, altså man kan lave meget liv på strande, som man ikke har i dag ( ) - Ja og alt det ville jo nok ikke være sat i gang, hvis ikke det var for den nye forbindelse? Nej det ville det nok ikke - Ja, men det er jo bare dejligt for Lalandia Ja. Og man kan også sige, det er ikke kun for Lalandia det er også for hele området dernede, man kan få trukket nogle flere turister derned, og ikke som kun skal bo i Lalandia, men på områdets campingpladser og hoteller, fordi strandparken kommer og man får flere derned. Men vi ser ikke kun det positive i at tunnelen kommer, fordi der er en risiko forbundet med tunnelen. Det er sådan i dag at prisniveauet og lønniveauet i Tyskland er en del lavere end det er i DK, og i dag der fungere 83

84 færgen lidt som en barriere for den der frie bevægelighed, og tunnelen, når den kommer, hvis den kommer, så er den jo åben i begge ender, så det er ikke kun tyskere som i større grad vil komme til DK, vi frygter lidt at trafikken den anden vej, at det der går ud af DK er større end det vi får ind. - Ja okay Fordi der er nogle helt makroøkonomiske ting. Tyskerne har en stor konkurrence fordel fordi de har så lave lønninger og et meget lavt prisniveau, det betyder f.eks. at nogle ferie hoteller og nogle campingpladser, og feriecenter osv. I Tyskland, de kan sælge deres produkter en del billigere end man kan i DK. Og derfor tror vi at der er flere danskere, når tunnelen åbner, vil køre ned og feriere i det Nordtyske end der er i dag. Så det er ikke bare rosenrødt, det er svært at sige, man har ikke set hvad vej trafikken ender, men det er derfor at jeg siger, at det er altså ikke kun, der er helt klar nogle muligheder men der er også stor risici, ved at den kommer. Der er ingen tvivl om at logistikken og trafikken bliver klart forbedret, men når man kigger på turismen, så er risiciene lige så store som mulighederne. - Ja. Så det handler om at få gjort noget nu, og få markedsført godt, og Ja, det handler det selvfølgelig om, og det er også det vi forsøger i DDS og kommunerne, man er selvfølgelig begyndt at forberede sig på at der kommer en åbning, vi skal bare være opmærksomme på at tyskerne har en kæmpe fordel inden at man starter, netop fordi de har så lavt et lønniveau og lavere prisniveau i det hele taget - Men kunne man så forestille sig at man slog sig lidt sammen med nogle tyske hoteller og turistattraktioner og så måske laver en pakke hvor man både Ja det kan man godt forestille sig, men jeg tror det er lidt svært fordi der alligevel er en hvis afstand mellem, altså tunnelen i sig selv og hvad er det så lige man oplever, så skal det være fordi man tager nogle gæster som er længere væk fra, hvor man siger, de vil gerne se området, om der er syd eller nord for, der kan man tilbyde noget af Østersøen, så kan man have et par dage i Tyskland og et par dage i Sverige, og måske også i DK. Men det er så nogle gæster man får længere væk fra ( ) 6) Ja, altså hvorfor tror du at der er opstået det her behov lige nu, for at lave den her fælles markedsføring? 84

85 Jamen noget af det har at gøre med det som også er sket i dansk turisme, at man gerne vil have nogle større enheder, det er for svært at markedsføre sig i udlandet. Så lidt med organiseringen i DK, med de nye partnerskaber der kommer, man vil hellere arbejde med nogle få, større kampagner end mange små og der kommer vi så ind som et destinationssamarbejde og siger, jamen vi kan egentlig godt matche nogle ting, når de kommer fra Østkyst partnerskabet eller fra VisitDenmark, så står vi ligesom en partner der har en vis volumen. Så vi kommer til VisitDenmark og siger vi vil gerne lave en kampagne med jer, så er det måske ikke 50 eller men måske en kampagne til en 1 million som vi kan lave sammen med VisitDenmark 7) Ja også at det bliver nemmere for udenlandske turister, mere overskueligt at, okay i den her del af DK der kan du laver det her Ja lige præcis, det gør det mere attraktivt. Vi har jo mange dejlige attraktioner og fin natur, men i dag er det for svært for turister, altså hvor skal jeg gå hen for at sætte de oplevelser sammen. Så det vi skal fortælle dem om, det er at, hvor oplevelserne er der og de ligger tæt på hinanden, og ved at komme herned skal man bruge mere end de der to dage 8) Og DDS er jo åben både for store aktører og små aktører, alle kan ligesom være med Det kan de godt, ja. Det er det som ligesom er et fælles indgangspunkt, at hvis man ønsker at være med så skal man også være Der er mange som har et ønske om hvordan tingene skal være, og vi har den der filosofi at man gerne må komme med ideer og være med, bare du bidrager økonomisk. Men kan ikke komme og sige nu skal vi markedsføre i Tyskland og Sverige men jeg har ikke nogen penge, man skal sige, jeg kunne godt tænke mig at komme med i en kampagne i Tyskland og Sverige, jeg vil gerne lægge kr. Og så er det på den måde at man får egentlig indflydelse, og synlighed ift. hvor mange penge man kommer med 9) Ja okay. Og det man også kunne få ud af at være med, det er jo et kæmpe netværk? Ja det er det. Og i nogle kampagner, der har vi forholdsvis få men store partnere med. Men så har vi jo også nogle kampagner i DK hvor vi har nogle mindre aktører med, fordi det kræver ikke helt så mange penge når man skal markedsføre sig i DK ( ) 10) Er der nogen udfordringer i forhold til at arbejde sammen med kommunerne? 85

86 Ja det er der. Ikke bare med kommunerne, men også med private, når man skal arbejde sammen så er man nogen gange nødt til at indgå nogle kompromisser jo for at indgå sådan et samarbejde. Og det gælder også ift. kommunerne, at man skal være enige om hvordan man skal drive tingene og hvad man ønsker at opnå med samarbejdet - Har du nogen eksempler? Det kan være hvordan kommunerne, de føler jo også at de har en eller anden form for forpligtigelse ift. de små, hvor vi siger at de skal tænke på det således, at hvis de går med i nogle kampagner som også er sammen med de store, så bliver der trukket igen, fordi vi bliver nødt til at have nogle fyrtårne, som kommunerne også er med til at bakke op omkring. Det kan også godt være nogle natur ting men det kan også være nogle private fyrtårne som man siger, at det er dem som man markedsfører og når turisterne så er trukket til, så fordeler man turisterne også ud til de små. Man kan bare ikke ud og lave en kampagne i udlandet og sige, kom og besøg den her B&B eller den her campingplads eller det her museum sådan nogle små ting de drukner i udlandet, men det skal være nogle enkelte, få ting som folk kan forholde sig til og som de måske kender i forvejen. Man kan godt lave nogle billeder af Møns Klint og vise hvor storslået det er og man kan også godt lave noget hvis man har et stort navn som Lalandia eller Knuthenborg eller Bonbon Land, og så man viser måske en stor ny ruchebane der er kommet eller en vandaktivitet, og det er noget stort og noget man ser op til. Men når man så kommer herop til området, så fortæller vi så hvad der ellers er af seværdigheder og oplevelser og det er der vi ofte kan få de små med - Ja det er jo fedt at, i ligesom promoverer dem videre Ja og det er sådan nogle ting hvor man lige skal have vendt tankegangen, også ude i kommunerne hvor de ikke skal være bange for ikke at hjælpe de små direkte, men hjælper dem indirekte ved at nogen gange også samarbejde med nogle fyrtårne som rent faktisk trækker gæster til 9) Ja. Jeg har jo interviewet en del nu, og på de alle sammen kan jeg fornemme at der virkelig er et godt samarbejde med kommunerne og at de er meget åbne og gerne vil hjælpe. Er det også samme fornemmelse du har? Ja, der er en vilje, der er helt sikkert en vilje fra kommunerne i at deltage i det her samarbejde. Det er der. Og selvom der er nogle udfordringer, men kommunerne de skal jo også lige finde deres rolle. De har jo både noget politisk som de skal leve op til og så har de jo også et ønske om at skabe 86

87 vækst. Og det vi nogen gange har, når vi har været i dialog med kommunerne, det som vi har udfordret dem på det er, at man skal passe på med at man ikke tager den der vi vil gerne det hele, fordi så har det en tendens til at blive lidt for meget leverpostej, fordi man bare smøre det ud man vil, og så lidt ud over det hele. Og så synes man at man har gjort det godt. Det har bare vist sig, at for os, som en af de lidt større, at så bliver det bare ikke til noget fordi man simpelthen drukner, man hjælper dem måske på kort sigt men på lang sigt er det en dårlig investering, fordi der ikke bliver trukket flere gæster til udefra. 10) Kan du se at kommunen rolle har ændret sig igennem årene? Ja kommunen rolle ændret sig også. Noget af det som er sket har været sådan lidt dobbeltkonfekt, fordi kommunerne har brugt rigtig mange penge på at støtte mindre turistkontorer eller støtte små aktører, have lokale brochure og så noget. Og det har de brugt rigtig mange penge på, uden måske at få de helt rigtige resultater. Der er ikke noget ved at have mange af de små turisme borde og mange små brochure hvis der ikke er nogen der kommer til området. Så bruger man pengene på meget få turister, kan man sige. 11) Ja nu fik jeg lige af vide i dag at det turistbureau der ligger i Maribo, bliver flyttet til Nakskov? Ja jeg ved ikke lige præcis det som du siger der, men der er en tendens til at man gerne vil reducere de små turistbureauer, små indskrænke deres sæson eller lave et samarbejde, eller lægge det hen et sted hvor der er betjening i forvejen, det er meget dyrt at drive de små turistbureauer - Ja så man vil centralisere eller Ja eller ligge det ud til nogle partnere hvor der er noget bemanding i forvejen - Ja, kunne det være at man havde noget turist information i Lalandia Ja det kunne man godt, eller i Knuthenborg eller et sted hvor turisterne er i forvejen, eller på banegårde hvis der er noget bemanding der i forvejen ( ) men ja, jeg tror ikke man lukker dem ned, man forsøger bare at bruge pengene bedre. Man kan også forestille sig at hvis man vil bevare noget i Maribo, hvis der nu er en butik som alligevel er åben, kunne det så passe ind i det som de sælger. Hvis der nu var kommet en ny cafe på Maribo torv, kunne det så kombineres så det blev en 87

88 cafe og en turist information, i stedet for ( ) så kunne det være man kunne få det man gerne vil have men for halvdelen af pengene 12) Ja så har jeg lidt om Lollands image. Så om identiteten har ændret sig over årene, og hvad betyder det at der nu kommer en fast forbindelse. Så bare sådan dit hele eget image af Lolland? Ja det som har været, eller måske stadig er udfordringen, det er jo at Lolland ikke haft et særlig godt ry eller image. Så det har været sådan lidt, at når man har lavet forskellige undersøgelser, så siger man jo at i forhold til andre dele af landet, så er det måske, så er der flere socialt belastet familier der bor på Lolland, den gennemsnitlige indkomst er måske lavere, og der er sådan nogle sociale tal der går igen på Lolland, der er måske stor arbejdsløshed, Lolland har været udfordret sådan lidt med arbejdspladser også og det har så gjort at, igennem årene så har der også været nogle ting som har været med til at slå det image fast, det kan være at der f.eks. på TV2 køre noget der hedder på røven i Nakskov. Der er nogle ting hvor man siger, der er også nogen som kalder det den rådne banan, altså der er kommet nogle ting hvor man sige det er uheldigt at man får det image. Og der er man nødt til simpelthen, at dem som bor i området og mere synliggøre de dejlige ting som er i området - Ja Og der er man nødt til at arbejde sammen og skabe nogle ting, vi forsøger jo også at bl.a. været et lokalt kultursted, og vi er med til, kan vi lave nogle sports faciliteter og vi er sponser på Team Sydhavsøerne, håndbold holdet dernede, og har et samarbejde med håndbolden i Nykøbing som forsøger sig med noget elite, så man skal have noget som man kan være stolte af omkring Nykøbing Falster og hele Lolland, altså kommunerne derned, både Lolland og Guldborgsund og der er nogle lokale kræfter der forsøger at få vendt det igen, og det tror jeg at Femernbælt kan, fordi det betyder at man kan komme lettere frem og tilbage og det betyder måske også at flere vil bosætte sig der og man er begyndt på at nedrive nogle faldefærdige bygninger, så man får ryddet op, så man kan gøre mange ting, men det tager noget tid inden at man kommer af med sådan et image - Ja det er jo det. Har du hørt om LF Lovestorm? Ja det er jo dem som gerne vil udbrede de gode historier og det er sådan nogle ting jeg tænker på ( ) så det er meget det der med at fastholde de gode historier og få dem frem og få det 88

89 markedsført. Og der er også en mulighed nu med den der ambassade der er inde i KBH hvor man kan fortælle om de dejlige og positive ting der også sker i området 89

90 Appendix J Transcript of interview with Jesper Kristensen, CEO at Hotel Femern. September 25 th 2015 (21 min. telephone call) 1) Nina Juul Pedersen: vil du præsentere dig selv og hvad du laver? Jesper Kristensen: jamen det kan jeg godt. Det er jo så civilingeniør og iværksætter. Jeg har været i IT branchen i mange år ( ). Projektet på Lolland stammer fra ( ) det var fordi de skulle til at lave den her tunnel, og så var min vens tanke at han egentlig skulle køre det, han havde fundet et gammelt alderdomshjem som var egent til at bruge som B&B, og havde været brugt som det, da vi overtog det. Og meningen var så at jeg skulle være pengemand og han skulle stå for det praktiske, men så blev han desværre syg og så blev vi enige om at vi hellere måtte overtage det hele. - Så det var lidt tilfældigt at du endte der? Ja, det var det. Så det har været med sigte på projektet (Femern, red), og det er så snart 3 år siden, der var lovforslaget vedtaget og der lå så en tidsplan (støj), så jeg har brugt de sidste to år på, det sidste år på at det i stand, ejendommen, og så efterfølgende sat det i stand i etaper. Og det var næsten sat i stand, men så fandt kommunen ud af at det slet ikke må bruges til (støj), selvom det havde det været brugt til i mange år, og det var endda et byrådsmedlem der havde haft det. Og det viser sig så at de tilladelser der var givet på et tidspunkt, brandtilsyn og så noget, de var blevet væk i kommunesammenlægningen - Okay! Og det var ikke kommunens problem at de var blevet væk, det var mit problem. Så det har nok lige kostet kr., så det er så noget man oplever, og der synes jeg nok at kommunen meget lidt fleksibel (off the record). Men nu er vi ved at have et hotel stående dernede med godkendt til 60 personer - Okay, det er da temmelig stort Ja det er værelser - Okay, så du har ikke været på Lolland så lang tid 90

91 Altså, jeg har været der i 3 år ( ). 2) Hvad er sådan dit indtryk af turismen på Lolland, hvad er de stærke sider og hvad er Lolland kendt for? Jamen der er en del cykelturisme i området, det er sådan det jeg har bidt mærke i og så har vi Scandlines med Rødby-Putgarden? 3) Så det er meget nogen som skal igennem Danmark og videre ned til Tyskland, som du har? Ja, det er transit fra Sverige 4) Hvad tror du, når tunnelen åbner i 2024, hvad kommer det til at betyder for LF? Det tør jeg ikke spå om. Om det bare bliver et gennemgangsted, der skal jo noget til for at få folk til at stoppe, ja det er jo det. Og så vil der jo ikke være noget naturligt stop, som færgen jo giver nu ( ) ja der skal være en årsag til at stoppe. Ja Knuthenborg Safaripark er da et trækplaster og Lalandia er da også, det er lige som de to, det er de to vi kan mærke der noget med. 5) Ja jeg kan se inde på jeres hjemmeside der er et punkt der hedder seværdigheder, hvor netop Knuthenborg og Lalandia er dem i har henvist til Ja vi ligger jo fra langt fra Møns klint og (støj) 6) Men har i noget samarbejde med nogle andre turisme aktører Vi har en lille smule samarbejde med Knuthenborg, at vi kan sælge deres billetter, men jeg må indrømme det er ikke rigtig noget vi har gjort noget ved. Jeg har prøvet at forhøre Lalandia om de var interesseret i det, at jeg kunne sælge endagsbilletter, men det var de blankt afvisende for, fordi de er ikke så interesseret i de der endagsgæster ( ), de vil hellere have de gæster der sover i deres egne huse og bliver i en 3-4 dage, og spiser hos dem, og det kan man sådan set godt forstå 7) Men lige for at gå tilbage til der hvor du valgte at investerer i B&B en, det var jo så pga. Femernbælt forbindelsen, den havde en indflydelse på at du havde lyst til at investere på Lolland? Det var helt alt afgørende 91

92 8) Men ja, nu bliver det jo hele tiden udsat. Men jeg tænker nu har du været der i 3 år, og der er ikke rigtig sket så meget endnu, er det sådan lidt demotiverende? Ja det kan man da sige, at jeg har da ligesom ikke ønsket og ikke kunne investere, men projektet er så kun ¾ dele færdigt, og jeg har så brugt nogle penge på en handikaplift og noget ekstra brandsikring 9) Okay. Nu ved jeg godt at det er langt ude i fremtiden at tunnelen åbner, men kan du forestille dig at når den så er åben, at i vil planlægge nogle nye produkter eller nogle nye samarbejdskonstellationer med nogle tyske partnere? Er der noget som vil ændre sig for din virksomhed når tunnelen åbner? Det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt ( ) nej det har jeg ikke haft i tankerne 10) Er du med i nogle turisme netværk eller hotel netværk? Jamen ja, der er da turist foreningen i Maribo, men jeg er ikke, jeg skulle have haft meldt mig ind, men det har jeg ikke fået gjort. Jeg tror at de gør et udmærket stykke arbejde - Hvad med så noget som Business LF Ja jeg har kigget på nogen af de der sammenslutninger der er, og de ville også gerne have os med, men på nuværende kunne jeg ikke se nogle fordele i det, fordi det var også noget med at man lige skulle lægge, jeg kan ikke huske det, kr. up front 11) Altså nu er du jo udefrakommende, så du kender måske ikke så mange turisme aktører endnu Nej altså, men jeg har jo kontakt med nogen af dem, nu skal man passe på med hvad man siger, men der er to B&B som bare gerne vil gå og hygge sig med de det laver, det er en forening dernede og dem har jeg prøvet at snakke med om man kunne lave noget samarbejde. Jeg har arbejdet med hoteller før, drevet egen booking side, men det fandt jeg aldrig ud af, om det var fordi at der var nogen i inderkredsen som selv ville gøre det eller om de simpelthen ikke ønskede at få et centralt bookingsystem. Men det virkede ikke særlig professionelt må jeg sige. Og så er der så nogle andre spillere, de store hoteller. Er det Sø Hotellet, de er til gengæld en helt anden boldgade, de er top professionelle, 92

93 12) Er det sådan svært at komme ind i varmen, alle kender jo hinanden på Lolland ( ), small talk det interessere mig ikke så meget, det er både godt og skidt 13) Hvad med samarbejdet med kommunen? Jamen altså der har været, de har jo udført deres kontrolfunktion, det er den dialog der har været 14) Jeg kigger nemlig også på aktør inddragelse fra kommunen side, hvordan føler du dig involveret i deres visioner? Sender de nogle nyhedsbreve ud eller? Uhh, den liste har jeg vidst ikke stået op, det kan også være at det er selvforskyldt, hvis jeg selv havde været mere udfarende og interesseret, så havde jeg måske været. Men jeg har ikke været opsøgt at dem, men jeg har heller ikke opsøgt dem 15) Okay. Kender du til kommunens visioner for Femernbælt projektet, fra deres hjemmeside eller noget? Kommunens visioner, nej dem har jeg ikke sat mig ind i 16) Så har jeg lidt om Lollands image, nu er du jo udefra kommende, når du hører Lolland hvad har du så før i tiden tænkt? Jamen det har jo været stemplet udkantsdanmark, det er jo ikke nogen hemmelighed, men jeg er da positiv efter at have været dernede, der er skøn natur og en god stemning på Lolland selvom det på overfladen er udkantsdanmark og hvert andet hus til salg, så er der da et godt miljø dernede og skøn natur, når man får det fundet frem 17) Men tror du at forbindelsen kan have en indflydelse på opfattelsen af Lolland? Jeg tror ikke det får nogen stor direkte indflydelse på industrien, vi er jo bare en gennemgangsvej fra KBH til Berlin 93

94 Appendix K Transcript of interview with Tonni Kragh, Development Manager at Fonden Femern Belt Development (FBD). September 29 th 2015 (29 min. telephone call) 0) Nina Juul Pedersen: ønsker du at det skal være fortroligt det vi snakker om, eller må jeg nævne dit navn i specialet? Tonni Kragh: ( ) Det politiske miljø hernede er en smule betændt i øjeblikket, så derfor passer vi lidt på hvad vi gør. - Ja, det er helt forståeligt. 1) Yes, men vil du præsentere dig og hvad du arbejder med? Jamen altså mit arbejdsfelt det er development manager, som så har titlen udviklingschef. Og mit daglige arbejde det består i at være hovedansvarlig i driften af vækstaftalen og det ar det været de sidste to år, det er jeg så ved at trappe lidt ned på sådan at jeg begynder at fokusere mere på igangsættelse af andre vækstyper og projekter 2) Okay. Yes. Kan du også fortælle mere om hvad i laver på Femern Belt Development (FBD)? Altså helt overordnet er FBD etableret af Storstrøm Amt for en del år siden, som en erhvervsdrivende fond som skulle sørger for at det var, at vi fik mest muligt ud af byggefasen, at vi var klar til at byggefasen kom og at vi lokalt of regionalt fik det størst mulige udbytte af det. 3) Okay, så har jeg lige nogle spørgsmål til turismen på Lolland. Altså hvad er de stærke sider, hvad er udfordringerne? ( ) Ja, ehm. Altså LF stærkeste side på turistområdet er jo uden tvivl at der er nogle solide sommerhusområder og at der er meget gode badeforhold. Der er jo Marielyst, som et af de fineste steder med badeforhold, næsten på standard med Vesterhavs niveau. Og rigtig mange sommerhuse til udlejning. Det er klart noget af det største ( ) Det andet er også at der har været at gårdene og godserne hernede har været igennem et generationsskifte og er blevet meget mere åbne og udadvendte, og vil gerne have besøgende mange af dem ( ). Knuthenlund har en gårdbutik med nogle af de bedste oste man kan få i Europa, de har vundet priser igen og igen, vi har en helt ny 94

95 produktion af frugtvine, eller kirsebærvine primært, men også andre vin typer, det er på Frederiksdal som ligger helt ude ved langlandsbæltet. Og det er noget æblemost som fem gårde på Falster arbejder med ( ) Hotel niveauet er heller ikke så højt, men det er ved at blive bedre, og der er nogle moderniseringer, der er sket en modernisering på Bandholm, de er blevet et 4-stjernet hotel, i Maribo er hotellet blevet overtaget af den dansk ejerkreds, de investere derover og det vil også komme på et væsentligt højere niveau end det har været, både kapaciteten og kvaliteten. Og man kan sige, at på sammen måde som sommerhusene og strandende er en af de største trækplaster hernede så er det også en af de problemområder der er. Der har i en lang årrække været problemer med kvaliteten i sommerhusene. De bliver både brugt som udlejning og private sommerhuse, og de har ikke rigtig fulgt med på niveauet, sådan har det været i nogle år men jeg ved faktisk ikke hvordan det ser ud nu - Altså at turisterne ikke har været tilfredse, eller? Ja, kvaliteten i sommerhusene har ikke udviklet sig på samme niveau som andre steder 4) Okay. Hvad tror du Femernbælt forbindelsen kommer til at betyde for turismen på Lolland og så Lolland som helhed? Altså, der er ikke nogen tvivl om at forbindelsen i byggefasen kommer til at betyde en hel række nye impulser til Lolland og det kunne også betyde noget for turismen. Altså, der skal jo bo nogle mennesker i Rødbyhavn som skal bygge forbindelsen, og de vil komme fra mange forskellige steder i verden, de vil have fri i lange perioder og i de perioder skal der selvfølgelig også være noget som de kan beskæftige sig med udover at sidde nede på byggepladsen. Og der er en række turist aktører hernede som er opmærksomme på det ( ). Den anden ting som vil påvirke turisterne hernede er at i byggefasen vil komme rigtig mange delegationer på besøg for at se hvad der er som sker, det vil både være tekniske delegationer, ingeniører og andre som kommer for at følge med i det, det vil også være investorer og det vil også være politiske delegationer. Der har været en hel del af det i øjeblikket og det er helt klart at lige så snart at byggefasen går rigtig i gang. Og det arbejder vi også med, at prøve på at, og selvfølgelig at få så meget ud af det som overhovedet muligt, sådan at de ikke bare kommer ind med en flyver til Kastrup og så går de over på Hilton og så tager de en bus fra KBH og derned til og så ser på Rødby og så tager de bussen tilbage til KBH og går ind på Hilton og så tager de flyveren hjem igen. Det skulle vi jo i lokalområdet gerne få mere ud af og det er vi ved at forberede os på. 95

96 - Ja det lyder dejligt Og det sidste som man måske skulle pege på, omkring det der med turisme, det er at, det at byggeriet begynder, vil også få befolkningen på de to sider af vandet til at skabe en øget nysgerrighed, de har det allerede gjort, og det vil klart øges når byggeriet går i gang. Og der vil komme flere tyskere til os og danskerne vil besøge tyskerne, og det ved vi også at mange af aktørerne er ved at forberede sig på at de skal være bedre til at håndtere endagsgæster der kommer, og at de vil komme i større mængder. Og hvis vi skal se mere generelt, og ikke kun på turisme, men hvis det er geografien i det hele tager, så vil det komme til at betyde, for det første at, der jo flytter en hel del mennesker her til, der skal bo her i en 6,7,8 år mens der bliver bygget stykker, der vil være større international opmærksomhed på geografen i en årrække, og hele opmærksomhedsdelen på den her del af Danmark vil øges voldsomt, og det der med at være der og udnytte den periode som det vindue er åbent, det er ikke så frygtelig mange år, det er max 10, så der skal man bare være på dupperne og udnytte det optimalt - Ja, så der skal gøres noget nu. 5) Så har jeg lidt om Interreg og samarbejde på tværs af grænsen. Men ehm, inde på jeres hjemmeside, i har jo en fokusgruppe kunne jeg se om grænseregionale samarbejder, kultur og turisme, kan du fortælle lidt mere om det? Ja den nedlægger vi i dag! - Hvad siger du? Ja vi nedlægger den her i eftermiddag. - Nå for søren! Nej det gør vi ikke, altså vi har tre fokusgrupper i øjeblikket og de fokusgrupper de samles nu, men vi arbejder med de samme grupper og temaer, men det vil ikke være særskilte grupper fordi det er blevet tydeligere og tydeligere at tingene diskuteres på tværs af de faglige grænser vi havde. Man holder sig ikke bare til det emne, så det giver ingen mening, så nu bliver det sådan nogle fælles møder. Altså det vi har gjort i den gruppe er, at vi har prøvet at forsøge at holde fokusset på hele den der grænse udfordring. Dels at man skal arbejde med det mellemfolkelige, kulturelle, det er jo det oplagte udgangspunkt at tage. Og det er der også blevet sat ret godt fokus på i den her. Det er faktisk gået rigtig godt. Der har også været rigtig mange Interreg projekter, men det er lidt sværere 96

97 nu fordi programmet har ændret karakter i forhold til den sidste periode. Så de små mellemfolkelige kulturprojekter de er lidt vanskeligere at gennemføre. I den periode der er nu er der fokus på de lidt større projekter og det er meget større geografi man skal arbejde med - Okay Og det gør det lidt mere, at de små aktører ikke er så meget med i med Interreg arbejdet som de har været tidligere 6) Okay. Og så skriver i på hjemmesiden at, i også gerne vil forankre de initiativer der udspringer i samarbejdet i Femernbælt Development, altså at de skal forankres til egne organisationer. Kan du fortælle lidt mere om det? Altså, det er jo i høj grad et spørgsmål om proces og så noget, og processen omkring alt det arbejde, det er at man er meget bundet til hvornår byggeriet går i gang, og den sætning der, den bliver jo hele tiden ved med at være aktuel så lang tid at byggeriet ikke er startet. Noget af det som vi gerne vil have til at ske er at der bliver en organisation hernede som tager sig af alle de her delegationsbesøg så det bliver håndteret top professionelt. Vi vil gerne have at der bliver set på at der er et system som tager sig af dem som gerne vil høre noget mere om forbindelsen og folk som kommer kørende som turister, så det er sådan et velkomstcenter der er godt velfungerende og godt integreret med resten af aktiviteterne. Men det afhænger alt sammen af byggestarten. - Ja jeg tænker også på det der med Interreg projekter, at de jo også skal forankres lokalt, sådan at når perioden udløber eller projektet er færdig, så skulle man jo godt kunne føre det videre selvom at der måske ikke kommer penge fra EU? Ja altså, det er jo det klassiske problem med den slags projekter, det er altid hensigten, men det er svært at opnå. Men i den sammenhæng hvor man kan sige at det er sådan de mere kontakt skabende projekter, så den kontakt der er blevet skabt bliver jo ikke ødelagt bare fordi pengene forsvinder. Jeg ved fx at politiet har kørt et større projekt i perioden med tyskland, og det har fået meget meget fine resultater. Jeg ved at der er et god samarbejdet på museumsområdet. Så der er nogle ting som er udsprunget af Interreg projekter - Ja og så har mange ligesom mødt nogle mennesker som man synes var spændende at arbejde sammen med og så fortsætter man 97

98 Ja og nogle system barriere bliver nedbrudt 7) Hvad er der ellers af barriere, altså i dansk-tysk samarbejde, hvad er de største barrierer Altså den uden tvivl største barriere er sproget. Det er der ikke nogen tvivl om. Altså, man kan sige at dansk-svensk det skulle man jo ikke tro var en sprog barriere, men det ved vi jo godt at det er, men den er væsentlig mindre end den dansk-tyske. Alle hernede kunne tale tysk da jeg flyttede herned 30 år siden, godt og vel, det kan de ikke mere. Man ser alle mulige tv kanaler så man lærer det ikke automatisk. Så sprogbarrieren er der. Så er der selvfølgelig også en kulturbarriere. Mange ting bliver gjort anderledes i Tyskland end de bliver gjort i Danmark, og omgangstonen er meget meget forskellige i Danmark og Tyskland og det skal man altså lærer, hvis man for eksempel skal lave forretning med hinanden og på det politiske område skal man vide at der er forskellige omgangstoner og måder man henvender sig til folk på. - Er det noget i har fundet ud af undervejs? Ja i høj grad. Altså, det er også noget som vi kan høre at virksomhederne siger, at når de begynder at tage tættere og tættere kontakt, så får vi også nogle forespørgsler om vi ikke kunne lave nogen systemer der underviste dem i at forstå hinanden. Altså hvorfor er det at man altså ikke bare kan tage telefonen, eller når man skriver en mail til en tilsvarende person i en virksomhed i Tyskland man har et samarbejde med, så skriver man altså ikke sådan som man gør i Danmark, Hej du Henrik, kunne vi ikke lige finde ud af at snakke om, det kunne være et ganske interessant at, altså der er en anden tone. Det er ikke helt nemt. - Okay det lyder spændende! Men har i nogen ansat som måske er halv tysker, eller et eller andet, som har en stor ekspertise inden for Tyskland og tysk kultur? Ikke hos os, jeg kan faktisk ikke huske om vi har haft tyskere ansat, jeg har ikke været her så forfærdelig længe ( ) Men omkring os har vi folk som er fra Tyskland og har tyske rødder og det gør vi selvfølgelig brug af, men ellers har vi selv, vores organisation har mangeårig kontakt til Tyskland, så vi ved godt hvad det er at man skal gøre og hvordan det er at man skal henvende sig og hvad det er at man skal lade vær med. Det har vi helt på det rene. 8) Ja. Ved du generelt hvad folk, altså erhvervsdrivende, turisme aktører på LF hvad er deres, hvad tænker de om fremtiden for deres virksomheder på Lolland, hvordan er stemningen? 98

99 Altså på Lolland er stemningen at, nu må de altså godt snart til at gå i gang. At de her gentagende udsættelser er faktisk ganske frustrerende at se til. Så der er en holdning til at komme i gang, nu hat de ventet på det i rigtig mange år og de vil bare gerne have det til at køre. Men det er sådan en generel forståelse at det kommer og det er også en generelt forståelse at det er noget man vil have et udbytte af - Så de ser masser af muligheder det er bare irriterende at man skal vente. Ja. 9) Jeg tænkte på Business LF, hvor meget er i inde over, de har jo nogen gange så nogle Femernbælt arrangementer. Hvor meget er i inde over det? Ja vi bor lige ved siden af hinanden. Vi bor i et nedlagt landbrug der er bygget om og de bor lige på den anden side af gårdspladsen og vi kender hinanden rigtig godt. De arbejder jo lokalt med de to kommuner og arbejder meget virksomheds nært, og vi arbejder med hele Region Sjælland, så man kan sige vore fokus er forskelligt. Men vi har tæt kontakt til hinanden - Ja, jamen i er jo også sådan en organisation der arbejder med rigtig mange forskellige Ja, altså organisation er jo oprindelig bygget op til at skulle være meget interessevaretagende og informerende og det er den stadigvæk, så der er meget fokus på de politiske spil og de ting som kører der og vores formand er den gamle skatteminister Erik Hovmand som stadig har sin gode kontakt til alle mulige steder (støj), og på informationssiden, vi vil selvfølgelig gerne kunne informere mere om noget nyt, det havde været rart at kunne komme med noget mere videns formidling, men det er jo lige så vigtigt at sørge for at nyhederne kommer ud på den rigtige facon, til den rigtige gruppe, på det rigtige tidspunkt. Også at nyhedsstrømmen er, så det ikke kun er en ting man er fokuseret på, men at man husker på at der er mange ting (støj), det er jo ikke kun en landvej. Og man skal jo huske, at hvis ikke det var fordi der skulle bygges en tunnel med Tyskland, så ville det jo være et kæmpe projekt at der skulle bygges en ny storstrøms bro, men den drukner lige som i alt det her Femernbælt opmærksomhed ( ) Og det skal vi også huske at holde fokus på, samtidig med at der er hele udbygningen af jernbane forbindelsen osv. der også skal være, så der er mange facetter som der skal arbejdes med - Ja så alle også føler sig, selvom man er en lille aktør, så føler man sig stadig relevant? 99

100 Ja - 9) Hvordan kommer i ud med jeres information til folk, er det via nyhedsbreve eller? Ja det er via nyhedsbreve, og vi er blevet meget mere systematisk arbejdende på de sociale medier, vi lægger videoer hvor vi interviewer forskellige vi kar kontakt til og sender nyhedsvideoer ud, så det er vi begyndt at arbejde meget systematisk på, og så forbinder vi Youtube til de forskellige platforme der findes, Facebook og hvad de nu hedder alle sammen. Og så holder vi informationsmøder når der er noget at holde informationsmøder om for virksomheder, og så har vi løbende kontakt med kommunerne 10) Så det sidste jeg har, er noget om Lollands image, fordi jeg prøver at kigge på en identitetsfortælling ( ), ja nu siger du jo at du er tilflytter fra Jylland men har boet, i mange år på Lolland, men hvad er sådan dit image af Lolland, og det har måske også ændret sig over tiden. Men kan du prøve at fortælle lidt om din opfattelse af Lolland. Og hvad tænker man når der bliver sagt Lolland? Ja Lolland har jo et seriøst image problem rundt omkring i Danmark, takket været nogle sindssyge fjernsynsudsendelser blandt andet, og dårlig journalistik. Altså først og fremmest er Lolland jo ganske godt sted at opholde sig og være, der er højt til loftet og der er god plads omkring os, der er ikke det her billede som man ser af På røven i Nakskov, eller hvad det nu var den der fjollede udsendelse var, altså det er jo ikke et billede som vi andre kan genkende, altså selvfølgelig ved vi de er der de problemer, men vi ved jo også at de i samme målestok eller endnu værre findes inde i KBH - Ja Hvis man ser på ledigheden hernede, jeg så på Facebook en der skrev at ledigheden på Lolland kommune var på 4,2 og den var 4,5 i KBH. Jeg har ikke undersøgt om tallene er rigtige, men vi ved jo også, at når man ser på en række af de sociale problemer som man har peget så meget på at der er på Lolland, så finde man de fuldstændig samme problemstillinger på Vestegnen i KBH ( ). Altså, det er et meget dårligt image som Lolland har fået af en eller og det er langt hen af vejen ufortjent. Her er det at være ligesom i resten af Danmark og nogen gange bedre. - Ja det er utroligt 100

101 ( ) En af de store problemer som vi har hernede, det er simpelthen at borgernes selvforståelse er simpelthen også for lav, altså glæden ved at bo her, og det fantastiske i at være her, den er alt for lav generelt. Det er ved at blive bedre, jeg ved ikke om du har fulgt med i det der Lovestorm? - Jo Det er selvfølgelig noget som flytter lidt på tingene, men primært hos dem som i forvejen er bevidste om det, den helt brede gruppe der er mange som ligger lidt under den der nej et er nok heller ikke helt godt, og det er faktisk ikke værre på nogen som helst måde at bo her end det er at bo nogen andre steder i Danmark. 101

102 Appendix L Transcript of interview with Birgitte Getting, CEO at Orenæs Saloner on Falster. September 30 th 2015 (1:05 min. telephone call) 1) Nina Juul Pedersen: vil du præsentere dig selv og hvad du lave, og hvad du arbejder med? Birgitte Getting: Ja, altså, to ting: for det første så har jeg det som hedder Orenæs Saloner, som er koncerter i mit private hjem på Falster ( ) og Orenæs Saloner det er fortrinsvis klassisk musik, men også foredrag og så har jeg også billedkunst på væggene, lokale kunstnere udstiller billede kunst her - Og din mål gruppe er det mest lokale eller? Målgruppen er dem som interessere sig for det som jeg laver. Men det er klart at jeg annoncerer og jo mest til folk hernede på LF, men også Sydsjælland - Ja i ligger jo også meget godt kan man sige Ja, lige på toppen af Falster. Og jeg har også haft kunder, sommerhus, folk som boede i sommerhus. Men jeg har ikke haft nogen udenlandske turister, mig bekendt. Men jeg har haft nogle danske turister. Og ud over det så forsøger jeg, jeg har ikke haft held til det endnu, har ikke haft tid, men til at lave noget mødelokale udlejning, at folk kan bruge det til alternativt mødelokale. Og i den forbindelse er det meget interessant for mig med Femernbælt forbindelsen, også fordi at de jo begynder at bygge Storstrømsbroen her inden længe, som jo er en del af Femernbælt forbindelsen, ikke - Ja Og der vil jeg gerne tilbyde, og det gør jeg også, der er bare ikke nogen som er hoppet på endnu, at folk kan bruge det som alternativ mødelokaler, og når jeg siger alternativ så mener jeg at der er ikke flot whiteboard og designmøbler og så noget, til gengæld tilbyder vi (støj), og vi bor jo gudeskønt, jeg ved ikke om du har været inde på min hjemmeside? - Jo 102

103 Ja vi bor gudeskønt lige ned til Storstrømmen, i en skov. Så vi har rige muligheder for at lave teambuilding og så noget og det er også ligesom noget jeg kan. Jeg kan f.eks. lave noget teatersport (støj) og oprindelig er jeg selv operasanger ( ), sågar kajaksejlads kan vi også lave - Det lyder virkelig fedt, det er meget anderledes ( ) Og det jeg så kan tilbyde er eksklusivt på en lidt anderledes måde, hvor det er low-tech og ikke high-tech, og hvor der bliver taget hånd om folk og hvor vi også kan gå ind og være aktive om hvad der egentlig skal foregå. Og vi kan maksimalt være 15 til møde her, hvis det skal give mening. Men som koncertsal har vi plads til max 40 gæster, men det er jo også fint i forhold til klassisk musik. 2) Og jeg kunne se at det var i 2013 du kom til Falster, du flyttede fra KBH af. Hvad var det du faldt for? Altså, det er bedst jeg fortæller historien som den er. Fordi baggrunden var at jeg simpelthen var så træt af at bo på Islands Brygge, hvor jeg havde en skøn lejlighed, og alle folk sagde århh hvor er der dog dejligt på Islands Brygge, og jeg havde en skøn lejlighed med tagterrasse, men jeg var så plaget af at der hele tiden var så meget leben, jeg trængte sådan til et sted hvor jeg kunne få lov til at være i fred ( ) Men da jeg kom herned, og der kommer vi tilbage til hvad det var jeg faldt for, så faldt jeg for at bo midt i en skov og lige ned til Storstrømmen, og hvor der r bælgravende mørkt om natten og masser af lys om dagen og hvor jeg er helt alene. Og da jeg havde været hernede nogle måneder, og havde fået solgt min lejlighed og skulle til at købe en anden så tænkte jeg, næhhh, jeg har sgu ikke behov for at have en lejlighed i KBH, jeg kan bare køre derind, det tager jo en god time at køre til KBH 3) Ja det er jo tæt på Så det var sådan set det, og jeg har på intet tidspunkt fortrudt. Engang imellem kan man godt savne, sådan, dynamikken i KBH, men så kan jeg jo bare tage derind - Ja ja, det er en dejlig historie, dejligt at høre 4) Men ja, nu når du overvejede at du gerne ville herned af og finde noget ro, så Femernbælt forbindelsen var med i dine overvejelser sagde du? Nej, slet ikke. Det er først senere. Mine overvejelser dengang jeg boede i KBH var bare at finde et sted på landet ( ) Men det var ikke bestemt at det lige skulle være her. Men det jeg så også faldt 103

104 for da jeg kom herned var, den stemning der er her nede, den åbenhed jeg har oplevet, jeg er jo tilmeldt alle mulige netværk, det er man jo vant til i KBH at man netværker og så nogle ting. Og det jeg synes der var så fantastik det var at alle folk var interesseret i hvad jeg lavede, de var søde og venlig og ingen prøvede at holde på sit og folk er interesseret i at samarbejde. Og det er jo et helt andet perspektiv end det man møder i min branche i KBH, - Ja Hvor alle prøver på at holde på sit, og folk var, vogtede på hinanden, og der er mange om buddet, og man skal have albuerne fremme for at komme frem i verden. Men hernede er folk langt mere interesseret i at der sker nogle ting, man er ikke konkurrenter på samme måde, man er nærmest samarbejdspartnere, ikke. - Ja Så det faldt jeg for, venligheden og interessen og rummelighed synes jeg også ( ) 5) Hvordan er du kommet ud til folk, altså du siger at du er medlem af en masse foreninger og netværk, så er det ligesom derigennem at du har fået promoveret dig selv. Ja dels de netværk, men også, jeg har været meget aktiv med at skrive pressemeddelelser til lokalaviserne ( ) - Ja og du var også blevet nomineret til årets ildsjæl Ja i DR P2, så det gir meget. Og jeg møder jo folk, og nogen kigger på mig og siger, er det ikke dig? De har jo set mig i fjernsynet og så noget. Så det giver jo rigtig meget, både street credit, og genkendelse 7) Ja, men nu er det jo turisme jeg studere, så hvad er dit indtryk af turismen på LF? Altså hvad er de stærke sider, og hvad kan du se der er af udfordringer? Hvad er dit indtryk? Altså mit indtryk er, og jeg har jo været til nogle forskellige, hvor der også var dem som sidder med turismen, og mit indtryk er at der er ingen sammenhæng rigtig, der er forskellige organisationer, jeg kan sgu ikke engang huske hvem der er hvem, en turist forening og en turist (støj), en turist dit og en turist dat og så noget, og de samarbejder ikke. Og det er mit indtryk at der er alt for meget spredt fægtning og ikke nogen samling på hvad folk laver af tiltag. Øh og så har jeg indtryk af at den er 104

105 meget komprimeret omkring Marielyst og det synes jeg er rigtig synd, dels fordi jeg ikke synes Marielyst er speciel charmerende en også fordi der er så utrolig mange andre ting her, og mange andre attraktioner og mange andre charmerende steder som turisterne burde have mere opmærksomhed på - Ja Så mit indtryk er at der er spredt fægtning med hensyn til dem som rent faktisk beskæftiger sig med turisme, altså jeg beskæftiger mig jo ikke med turisme, det er der jo andre som gør. Og der er jo Marielyst og Nykøbing turist forening, men jeg ved sgu ikke hvad der ellers er, altså turist kontorerne og så noget, og der er altså ikke rigtig nogen, og det er, lidt spredt set - Ja man køre bare lidt sit eget i stedet for at stå sammen? Ja man køre sit eget og man glemmer samarbejdet, og så er det også lidt konflikter imellem de aktører der og det er jo død irriterende og skide åndssvagt, faktisk, fordi det fører ikke til noget. Så er der f.eks., hvis du går på turist kontoret i Marielyst, hvem ejer det, det tror jeg er Guldborgsund kommune og Business LF i samarbejde, og det har åben 10-16, hvilket er fuldstændig absurd, og det er lukket i weekenden. - Ja, det er helt henne i skoven Og det jeg har oplevet når jeg skulle af sted med plakater (og nu må du ikke citere mig), så synes jeg også at de har alt for meget fokus på så noget som Krokodille Zoo, traktortræf og alle de der faste attraktioner, hvor vi som lavet kunst og kultur, de har meget lidt fokus på os. Og flere gange har jeg været inde på turistinformation i Nykøbing Falster som sender en månedlig list ud med hvad man kan opleve, og spurgt dem hvorfor har de ikke mine arrangementer med? - Ja Nåeee, det har de ikke lige tænkt over og så noget, ikke. Og jeg skal hele tiden holde dem i ørerne, og sige husk nu at tage mine arrangementer med, og der kunne man godt ønske at de var lidt proaktive, især fordi alle de arrangement jeg har de står jo på kultunaut, og det at de står derinde betyder at de bliver trukket ud til andre arrangements kalender, f.eks. hos Guldborgsund kommunes egen arrangements kalender, Visitlollandfalster s kalender og sikkert også flere andre ting ( ) Men man har så nogle lokale ting (støj) hvor man ikke er sikret at man er med fordi så 105

106 skal man måske betale et eller andet, eller købe en annonce eller så noget, og det er rigtig rigtig dumt, simpelthen, altså, hvis man spørger mig ( ) og det gør det også svært for turister at finde ud af hvad foregår der hernede. 8) Men den her Femernbælt forbindelse, hvad tror du den kan komme til at betyde for LF? Altså, det kan både være turisme, men også sådan generelt for hele området Altså, jeg tror at for det første så vil den genere en masse arbejdspladser, og vi håber jo alle sammen hernede at den også vil give nogle lokale arbejdspladser og at de firmaer der er hernede vil blive engageret i at byde ind på delopgaverne, altså entrepriser. Og det har de ikke været så gode til har jeg indtryk af, altså der er nogen af de store som løber med det og det er jo fordi de ikke er så gode til at samarbejde, de små lokale firmer. Men det kan have ændret sig, men det er ligesom den opfattelse jeg har, at de ikke er så fremme i skoene. Mht. turismen er jeg meget i tvivl om hvad det kommer til at betyde, det var jo sådan at i 1950 erne da man byggede fugleflugtslinjen, som er færgerne mellem Rødby og Puttgarden, det havde man enorme forventninger til hvad det ville betyde for turismen hernede, og de blev ikke indfriet, fordi folk tog bare over og så kørte de videre til KBH eller Sverige eller hvor de nu skulle hen - Ja Og jeg er lidt bange for at det samme kan gøre sig gældende nu, hvis ikke vi hernede, gør en meget stor indsats for at promovere os, i Nordtyskland og i resten af verden og resten af Europa. Så jeg er meget i tvivl om hvad det kommer til at betyde for turismen - Ja, fordi det kan være at turisterne bare tænker, yes, nu er det hurtigere, nu kan vi komme endnu hurtigere til KBH Ja og der tror jeg at der ligger en stor udfordring i, ligesom at stå ude på motorvejen med et flag og stop lige - Ja, det er et meget godt billede 9) Men hvad tror du at Femernbælt forbindelsen kan have af betydning for dit sted i fremtiden? Ser du nogen muligheder? Ja det kan jeg godt, og jeg har jo allerede en lille smule samarbejde med nogen i Tyskland. Og det jeg godt kunne tænke mig, det er at samearbejde med forskellige ensembler og klassiske musikere i 106

107 Tyskland, og især Nordtyskland, og det har været sådan at, altså der har jo været nogle netværkstræf, i det som hedder, som ikke eksistere mere, kulturstrømmen, som var et regionalt EU samarbejde, som dækkede Region Sjælland og noget i Nordtyskland, kan ikke lige huske det, og jeg vil sige, det var ikke en enorm stor succes, men der blev så heller ikke rigtig fulgt op på det. Men der var nogle netværkstraf hvor vi bl.a. mødtes på færgen mellem Gedser og Rostok, og der var nogle traf hvor vi var i Lübeck bl.a. og der var nogle traf hvor der var nogle tyskere heroppe. Men det der var udfordringen ved det var, at tyskerne ikke er nær så vant til at netværke og samarbejde som danskerne er, altså de så det mere som en mulighed for at promovere sig selv i stedet for at skabe et decideret samarbejde. Altså, man kunne mærke på dem at de var ikke vant til vores måde og netværke på, og det var lidt, det blev jeg meget forundret over - Ja Men der er stadig mulighed for at forsætte på en eller anden måde med nogle tyskere, og jeg vil meget gerne gøre mit for det og vil gerne invitere nogle ensembler herop, og jeg vil gerne samarbejde med at lave noget musik og nogle koncerter, hvor man blander danskere og tyskere. Eller en dansk dirigent laver et samarbejde med nogle tyskere og overnatte i nærheden. Så der er bestemt perspektiver i det og for mit vedkommende synes jeg at der er perspektiver i Femernbælt forbindelsen. Det er der. Men i forhold til turisme, jo det vil kunne trække noget turisme til sig og det vil også kunne trække noget opmærksomhed til landsdelen, men jeg har ikke nogen decideret turist tiltag i den forbindelsen, jeg vil bare gerne have at der kommer kunder i butikken, så er jeg sådan set ligeglad og de er turister eller hvad de er. - Så det er mere det at nu kommer vi tættere på Tyskland og så ville det være nemmere at starte et samarbejde og få nogle kunstnere herop så det er det som ville være det gode ved tunnelen? Ja, det ville lette transporten, og så håber vi på at få opmærksomhed på at vi faktisk er nogen her i Danmark og omvendt at nogen her i Danmark får øje på at der også er nogle tyske.. ( ) jeg vil jo rigtig gerne være lidt mere international her, og rette min opmærksomhed langt mere mod Berlin og Hamburg og Kiel og Lübeck, end jeg vil rette min opmærksomhed mod KBH - Ja, det er da spændende! Du er den første som jeg snakker med som rigtig tænker på tyske relationer 107

108 Ja, jamen det gør jeg. Ja jeg har været nede på nogle research ture ( ) jeg er nede og sondere terrænet for at se hvem kunne jeg starte et netværk med - Så det er helt på egen hånd at du gør alt det her? Ja det er helt på egen hånd ( ) - Der var også et projekt der hed KulturLink, kender du det? Ja det er jo det interregionale samarbejde, det er faktisk det der KulturLink. Det er EU projektet der hedder KulturLink. - Ja jeg har kigget på nogen af de der EU projekter, men der er tit problemet, og det sagde du også selv før, det der med at der ikke bliver fulgt op på det, så f.eks. når projektet udløber Ja så sidder de som har været ansat, som sidder rundt omkring i kommunerne, de får så andre opgaver så de bliver løst fra den der opgave, og så er der ikke nogen mandetimer til at tage sig af det. Og så er netværket altså rullet tilbage så det er frivillige der skal prøve på at løbe det videre, og det kan ikke lade sig gøre. Der skal være noget overordnet, nogen som får penge for at gøre tingene ( ) 10) Du er jo også medlem af QLF, hvad har det betydet for dig som tilflytter at der er sådan et netværk? Det har betydet alt, havde jeg nær sagt. Igennem QLF har jeg jo fået en hel masse kontakter til folk som jeg kan samarbejde med hernede, men også såkaldte almindelige mennesker, nu er det jo et kvindenetværk, men jeg er jo så derigennem gået videre ud i nogle andre netværk hvor jeg så har fået nogle kontakter ( ) - Så der er masser af netværk på LF som man bare kan gå i gang i? Ja det er der, jeg vil sige at de netværk jeg nu er engageret i det er så QLF og Mikronet, det findes nogle andre også, men som ikke er særligt aktive, der er blandt andet et der hedder, som jeg har været medlem af i et godt stykke tid, men jeg har ikke hørt meget fra dem, som hedder, Lolland- Falster Samskabere - Nåee ja, det har jeg hørt om 108

109 Ja og der sker altså ikke rigtig noget - Nej deres Facebook side er meget tynd. Men netværk det er vel også tit båret af ildsjæle, altså lige som QLF, det er jo de der fire, eller Kirsten Sydendal og Dea Cordt Kragh, altså der skal vel også ligesom være nogen som bærer det? Og det er jo alt sammen frivilligt, ikke Ja og det er i øvrigt, hvis vi taler turisme hernede, så vil jeg sige, det præger jo også turismen hernede, at Guldborgsund kommune, og kommer jeg med en mega kritik af Guldborgsund kommune, og i det hele taget af Danmark, fordi det breder sig, der er at man taler mere og mere om ildsjæle og frivillige, og der er jo flere og flere ting der bliver lagt ud til at frivillige selv skal løfte opgaverne, og i det øjeblik at man laver noget professionelt så forventer de også at de frivillige er professionelle, og det er de ikke. ( ) og min fornemmelse er at der er mange projekter der falder lidt til jorden, fordi der ikke er hjælp (finansiel, red) til noget professionel ledelse ( ) men man kan ikke ligge så mange timer i det, man er jo nødt til at tjene penge til at købe sit rugbrød ( ) således at de projekter der er, de frivillige der så involvere sig i de projekter, at de bliver professionelt ledet, så der er nogen som har forstand på at uddelegere opgaverne og nogen der har forstand på pressemeddelelser og fonds søgning og så nogle ting der. Og der er en opgave der skal løses der, og rent faktisk bruge nogen penge på den mange gode initiativer der er hernede og få dem styret. - Ja f.eks. du kommer jo fra KBH og du har lavet den her salon og det er jo rigtig fedt, og du bidrager jo virkelig til noget i det lokale samfund, det kunne jeg da læse på din hjemmeside at der var nogen der havde udtalt at de var så glade for at de ikke skulle køre 50 km for at opleve noget, så det giver jo så meget til borgerne Ja det løfter kulturområdet hernede, det er jeg ikke ked af at sige ( ) - Ja og det er jo udkantsdanmark, så hvis man som kommune gerne vil tiltrække nogle borgere, så skal der jo også være et fritidsliv ( ) 11) Ja, jeg havde lige et punkt der hed kommunen, om du har været i kontakt med dem ift at du skulle starte den her virksomhed op? Nej ikke i forhold til at starte virksomhed op, men jeg har jo fået puljemidler fra kommunen og jeg har søgt midler fra kommunen og fået dem, så de støtter mig, det gør de, bestemt. - Ja det fordi jeg kigger på samarbejdet mellem private og offentlige aktører 109

110 Ja jeg ved ikke om jeg vil kalde det et samarbejde, de giver mig jo bare penge ( ) - Ja og det du sagde tidligere, det er at de ligger ansvaret over på frivillige, men der er bare ikke nogle midler at hente Ja 12) Men det sidste jeg har, det er at jeg vil lave sådan en identitetsfortælling om Lolland, så nu er du jo fra KBH så det er jo også spændende hvad din opfattelse var af Lolland før du flyttede herned? Hvad tænkte du når der blev sagt Lolland? Altså, jeg har jo altid tænkt at LF er jo der hvor (støj) familier, der blev jo sent en hel masse klienter, altså sociale klienter blev sendt til Lolland, og min opfattelse var, nok som de fleste stadig har, at dernede er folk på røven der foregår ingenting, alle husene står fuldstændig faldefærdige og der er en tristesse ud over alle grænser, og det sted som ingen ønsker sig hen, og min opfattelse nu er dimmentralt modsat. Jeg er så overrasket og min opfattelse var også at folk hernede, altså det er jo ikke den intellektuelle elite, det var min opfattelse og det er det måske heller ikke, altså det er jo ikke fordi at intelligens niveauet er lavere end det er i resten af landet og det er jo ikke kun bonderøve der er hernede, jeg har faktisk mødt ganske få hvor jeg vil kunne sige, de er sgu en bonderøv, og de findes jo overalt, der findes jo også bonderøve i KBH. Så nej jeg er meget meget positivt overrasket - Ja det er dejligt. Så vi skal ligesom ha folk til at indse hvor dejligt der er på Lolland. Hvad med den der Lovestorm, den har du vel også fulgt med i? Ja jeg er med i den, altså selvfølgelig er jeg med i den ( ). Men jeg har det lidt med den der Lovestorm, at det er meget fint og det har jo sat et kæmpe fokus på os hernede, men jeg er også sådan lidt, ahhhh, træt af det, det kører jo på den der enorme positivisme og man må ikke poste noget på Facebook siden om ikke er positivt, og det ender jo altså i kattekillinger og havudsigt, og det irriterer mig lidt, for jeg synes også at der skal tales reelt om tingene, så jeg er lidt irriteret over den der lalleglade positivitet. Men det er jo et ud af mange midler at gøre opmærksom på hvordan der er her - Ja der var jo mega meget opmærksomhed på den der gruppe og så mange der blev medlemmer, men nu er det jo os ligesom stilnet af, så jeg tænker på i fremtiden, at det måske bare bliver glemt igen, eller? 110

111 Jeg tror ikke det bliver helt glemt, det tror jeg ikke ( ) Der er generelt hernede et ønske om at nu skal vi fandme ikke længere være det der sted mere - Ja det som om at folk virkelig har fået nok nu, især med den der på røven i Nakskov, der flød bægret ligesom over? 13) Og det sidste spørgsmål er, om du tror et Femernbælt forbindelsen kan have en indflydelse på opfattelsen af LF? MM, det er et svært spørgsmål. Det er det. Jeg vil sige, betinget af hvordan man agere både i Nordtyskland og her på LF, så vil jeg sige at det kan have mega stor betydning men den kan også have absolut ingen betydning. Men altså selvfølgelig, den vil under alle omstændigheder have en betydning i forhold til at der bliver skabt nogle arbejdspladser, fordi der er nogen som skal vedligeholde den. Men ud over det så ved jeg altså ikke, så er jeg meget i tvivl om hvordan det kommer til at påvirke det 111

112 Appendix M Transcript of interview with Susanne Ptak, Sales and Marketing Manager at Knuthenborg Safaripark. October 6 th 2015 (25 min. telephone call) 1) Nina Juul Pedersen: Vil du præsentere dig selv og hvad du arbejder med? Susanne Ptak: Jeg arbejder med salg og marketing hos Knuthenborg 2) Ja. Hvor meget fylder Femernbælt forbindelsen hos jer, er det noget som er på jeres dagsorden? Altså, den er jo ikke på dagsordnen lige nu, hernede. Selvfølgelig er det noget vi har talt meget om, i kraft af at der skulle laves nogle tiltag dernede, det har noget med besøgscenteret at gøre dernede, om man kunne lave nogle samarbejder omkring nogle busselskaber eller et eller andet. Men som kun har ligget på tegnebrættet. Og så er det selvfølgelig noget vi ser rigtig rigtig meget frem til, når der begynder at ske noget dernede, i kraft af at det vil give noget mere beboelse dernede, dem der skal ned og arbejde der og bo der, og når de så skal have besøg af deres familier osv., jamen så vil det jo betyde nogle flere mennesker her på Lolland, og det skulle gerne smitte af på os alle sammen hernede - Så i planlægger nogle nye samarbejdskonstellationer kan man godt sige, eller har det i tankerne? Vi har det i tankerne, ja. Det har vi 3) Hvad med noget dansk-tysk samarbejde, måske med nogle tyske turistattraktioner, kunne det være noget? Jamen der ligger jo en del inden for De Danske Sydhavskyster (DDS), som jo er den forening som blev lavet sidste år, og som har kørt et år nu, og det er jo klar, der sker endnu mere derned også når vi skal ud og lave noget markedsføring alle sammen, sammen. Og det vil vi jo selvfølgelig lægge meget vægt på dernede også - Så det er mest i forhold til marketing at i tænker.. 112

113 Ja vi er jo nødt til, vi skal jo derned og fortælle hvem er vi og nu taler jeg jo ikke kun Knuthenborg, nu taler jeg om os alle sammen hernede, jeg taler Middelaldercenteret, Lalandia, alle de små aktører som er her, såsom Krenkerup, Knuthenlund og alle vores små gårdsbutikker osv., men det er klar at der er nogen af de store fyrtårne som skal hive gæsterne hertil og så skulle det gerne smitte af på alle de andre, ikke? - Jo Men det er klart, når vi kommer hen, og den åbner i 2026, og der er rigtig rigtig mange år til endnu, så skal vi jo stadig holde på turisterne, så det ikke kun bliver gennemfarts bro det bliver hernede ikke, vi skulle jo gerne have nogle overnatninger hernede, jo flere overnatninger du får ud af det hernede, jo mere er folk jo også hernede, i flere dage af gangen ( ) - Ja, så det er derfor at det er vigtigt at få markedsført området nu, inden at den åbner op? Ja det er det i hvert fald. 4) Så ift. samarbejde mellem store og små aktører på LF, lige nu, det som der er, det er DDS? Ja, plus det man selv går ud og laver, hver især. Nu f.eks. Knuthenborg, vi går ud og laver en masse med campingpladserne hernede, hvor vi jo går ud og siger, vi har et samarbejde med dem, vi ha noget brochure og noget bannere omkring Knuthenborg, og de gæster som kommer og overnatter på campingpladser de får en rabat kupon så der kan komme ind til en bedre pris hos os, og det er jo ligesom for at hjælpe alle de små, som er rundt omkring. Og det samme har vi jo også med Lalandia, der er jo også et stort samarbejde, på kryds og tværs, der er samarbejde med hotellerne. De store hoteller Bandholm, Søparken derinde, har vi også samarbejde med. - Ja Og det er jo også dem som går ind og sælger nogle pakker, jamen du kan købe en pakke hvor du overnatter på Bandholm Hotel, og den pakke indeholder så også billetter til Knuthenborg Safaripark f.eks., og det er noget som der er kommet mere og mere af, og der kan vi jo se på vores statistikker også at jamen, når vi laver vores spørgeskemaer, så kommer de altså også både fra Jylland og Fyn og fra Tyskland og Sverige, ikke. 5) Ja. Og det her samarbejde mellem forskellige turismeaktører er det noget som har ændret sig, altså hvordan var det for måske 10 år siden 113

114 Det er blevet meget mere nu. Meget mere. Det er virkelig noget man kan se her. Altså der kommer flere og flere på for hvert år der går. Og vi bliver alle sammen bedre til at markedsfører os også, med noget samarbejde med busselskaber og så noget også. Så det er noget vi gør rigtig meget ved hernede. Altså bruger rigtig meget, altså når vi lukker ned nu her, og så i de næste tre måneder, de bliver jo brugt på at skulle ud og finde nogle flere samarbejdspartnere 6) Ved du hvorfor det har ændret sig sådan, altså for 10 år siden arbejdede man ikke så meget sammen, hvad er det som har ændret sig i dag? Jamen jeg tror det er fordi at vi alle sammen vil jo gerne have del i nogle af alle de turister der er, og vi vil jo gerne have trukket nogen herned til os, så vi vil jo gerne komme med nogle helt specielle tilbud for LF, så folk ikke vælger at tage til Nordsjælland, Fyn eller noget andet, så vi kæmper jo alle sammen hver især ( ) De sociale medier er jo kommet meget mere frem de sidste år ( ), for 10 år siden, annoncerede vi meget på print, der var det jo med at være med på print, men i dag der tror jeg at jeg bruger, måske 10 % af mit budget på print. Men det er jo tiderne som har ændret sig 7) Nu er forbindelsen jo lige blevet udsat to år igen, hvad siger i til det? Jamen det er vi jo super kede af. Vi havde jo håbet på at de var kommet i gang noget tidligere. Som jeg startede med at sige, det er jo dem som skal ned og arbejde dernede, og som også skal have et sted at bo, om de så skal bo i nogle hytter eller noget dernede, men under alle omstændigheder har de jo altså en fridag en gang i mellem, og vi ville være super glade hvis de brugte den fridag her hos os. 8) Men hvad er ellers stemningen på LF, både hos jer og andre, ift. forbindelsen? Jamen den er positiv, vi glæder os jo alle sammen super meget til at den skal komme, helt afgjort, det er der slet ikke nogen tvivl om overhovedet, slet ikke altså. Og det er jo fordi vi ved at vi kommer noget mere i fokus hernede, og når de så først går i gang hernede, så vil Lolland jo være på alles læber når man taler, ligesom da der blev bygget Øresundsbroen, så taler man jo om de forskellige områder, og hvad er det der sker, og folk skal ned og kigge og se jamen hvor lang er det nået, og det gør jo også at der kommer flere mennesker herned, og så kunne man måske lige køre ind på Krenkerup eller Middelaldercenteret eller et eller andet, og lave et besøg samtidig med og det vil jo helt afgjort hjælpe os alle sammen, og man kan sige, jo flere gæster i Knuthenborg, jo flere arbejdspladser vil der komme hernede. Og igen, går du ud og siger, jo flere penge du får ind 114

115 hernede, jo flere kan du jo gå ud og investere i fremtiden og det giver også arbejdspladser. Og det er super ærgerligt at der går to år mere, det er vi i hvert fald kede af 9) ( ) Hvad kommer det til at betyde for Lolland, når forbindelsen åbner, både før og efter? Ja men op til har jeg ligesom besværet ikke, og det sammen vil jeg sige, at når den åbner så skal vi jo igen sætte vores strategi helt om, fordi så er det altså folk som bare skal igennem hernede og der skal vi jo så prøve at råbe op og få dem til at stoppe, og så sige hallo, der er altså skønt hernede, prøv lige at tage en overnatning inden at i drøner videre ( ), så prøv lige at se hvor skønt der er hernede hos os og hvad kan vi tilbyde, så der skal vi jo til at lave nogle helt andre strategier for det - Ja så der er ligesom to faser? Ja man kan sige at der er to faser i det, og når de først går i gang, vil der sikkert være mange flere faser i det. 10) Og den her, DDS, hvorfor tror du at der er opstået det her behov for en destinationsforening, netop nu? Ja det tror jeg at der gør, fordi jo mere du står sammen, jo stærkere er du og jo flere penge kan du få ind. Altså de her omkring, små 8 millioner der er blevet samlet sammen her i 2015 til markedsføring, der står man altså stærkere med 8 millioner end hver lille attraktion står med måske , det kommer du ikke langt for, men når vi ligesom står sammen alle sammen og kommunerne har været med til at bakke op omkring det, jamen så giver det jo altså også noget mere. Du kan gå ud og lave nogle flere ting, og jeg vil sige, at jamen en gæst fra Nordsjælland tager jo ikke ned til Knuthenlund for at besøge deres lille gårdbutik, altså det gør man jo ikke vel. De tager jo ned til området, og det gør du fordi du skal ned til noget af de store, og så er det man siger, at når du så er hernede, så er det jo at du skal bruge noget mere tid, og så skal du ud og se de små gårdbutikker, Knuthenlund, Krenkerup osv., ikke? - Jo Så det er derfor at det er super godt at man har lavet så nogle tiltag, også fordi vi ikke får ret meget fra staten af til turisme. VisitDanmark, når de er ude og lave nogle ting eller tiltag, så er det måske russerne eller kineserne, de prøver at satse på og bruger en hel masse penge på markedsføring der, og det kan man sige, det har man måske ikke så meget glæde af nede på Lolland at der måske 115

116 kommer 10 russere eller 20 russere, altså. Der har vi nok mere glæde af de 8 millioner vi selv har, dem går vi ud og bruger på de nærområder, som vi synes at det er dem vi skal trække på. Og der er det jo at man siger at vi har det svenske, danske og tyske marked, inden for DDS. 11) Yes. Og nu nævnte du lige kommunen, at de jo er med i DDS, at det ligesom et samarbejde mellem private og offentlige, så jeg tænkte på, hvordan er samarbejdet ellers med kommunen, altså hvad bruger i dem til? Jamen jeg synes vi bruger dem meget, man bruger dem jo i dagligdagen også, og nu er Business LF også hernede, som jo også både er kommunalt og erhverv, og bliver jo så mange gange dem vi går til hvis der er et eller andet tiltag eller noget man gerne vil have lavet som man gerne vil have opbakning til ( ) Eller hvis man skal have nogle byggetilladelser eller noget andet som har med turismen at gøre, altså der er de utrolig samarbejdsvillige. - Okay, dejlig. Og vi er så på den anden side, når kommunerne ligesom har prøvet at lave de her åbent hus arrangementer, hvor de skal prøve at tiltrække nogen til at komme herned og bo på Lolland. De har lavet nogle busture, så f.eks. hvis du bor i KBH, jamen så kunne du komme herned på en bustur og så fortalte Lolland kommune lidt om, hvor ligger vores skoler og hvor dejligt og skønt der er, så har man så også i samarbejde med os måske også lige lavet en tur igennem Knuthenborg, for at se, at nå ja det kan man også, og der sker også nogle ting hernede, det er altså ikke bare dødt alt sammen. Så der samarbejder vi også på den måde 12) Og, er i blevet præsenteret for kommunernes visioner for Femernbælt forbindelsen, altså ved du f.eks. hvad deres fokus er? Jeg er ikke lige blevet præsenteret for det, det kan godt være at Christoffer Knut er, det kan jeg ikke svare dig på 13) Nej. Men ellers sådan i ift. kommunen og Femernbælt forbindelsen, er blevet inviteret til nogle informationsmøder eller, noget hvor de prøver at involvere jer som erhvervsdrivende, i deres fremtids Ja det kunne jeg forestille mig der er, det ligger nok oppe sammen med (støj) oppe på Christoffers bord, det er ikke noget vi almindelige medarbejdere har været med i endnu. Altså, vi bliver jo 116

117 informeret om hvad der sker, og vi har været nede og se det. Hele Knuthenborg har jo været nede i besøgscenteret og vi har fået et foredrag dernede for at høre hvad det er for noget. Og vi kan jo godt blive spurgt, nede i vores information, af vores turister når de kommer, og så er det jo rart nok at medarbejderne også kan svare på det 14) Ja helt sikkert. Men var det kommunen som inviterede jer derned eller? Nej det var os selv som lavede et arrangement 15) Men det ift. Tyskland, det er mest at i vil markedsføre jer dernede, i har ikke planer om at slå jer sammen med nogle andre turistattraktioner og lave en fælles billet? Jo det har været oppe på tale, at lave noget f.eks. med Hansapark, hvor man siger, så kan man lave noget samarbejde mht. årskort, billetter osv., og det vil der helt sikkert komme noget mere af jo længere frem vi kommer, det er der slet ingen tvivl om, hvor man vil være en 2-3 hvor man slår sig sammen, det kunne jeg godt forestille mig. Samtidig med at vi i dag også har et stort samarbejde med Scandlines, så når du som tysker har købt en dagsbillet hos færgen, så kommer du også ind til en rabat pris i Knuthenborg, så det er et samarbejde på tvær der er her. Og det kunne jeg forestille mig, at det gør der da sikkert også med tunnelen, det har vi jo også med Storebæltsbroen ( ), og det vil der også kommen med tunnelen, det er jeg slet ikke i tvivl om ( ) det er sådan nogle aftaler man laver på kryds og tværs. 16) Og Business LF, dem er i jo også meget i dialog med? Ja det er vi 17) Har i været med i nogen af de der Femernbælt arrangementer der har haft? Nej det har vi ikke. Det er stadig god tid endnu, og nu er der kommet to år mere på, lad os sige at hvis vi skal ud og fortælle, eller informere vores medarbejdere på nogle workshops, jeg er ikke engang sikker på at de medarbejdere vil være der til den tid. Men vi har da haft det oppe, sådan nogle ting med f.eks. vores krav, vil jo være til den tid, at alle medarbejdere skal tale tysk, og hvis de ikke kan det, jamen så må vi jo være med til at, så vil der jo komme nogle kurser og så noget og der tror jeg da at Business LF går med ind over, altså de er jo også interesseret i at alle hernede kan tale tysk, så vi kan give turisterne en god oplevelse når de kommer. Så der tror jeg på at der kommer en helt masse samarbejde derind over 117

118 - Ja det sætter tyskerne jo meget stor pris på, hvis man kan tale tysk Ja lige præcis 18) ( ) Det sidste jeg har det er faktisk noget om Lollands image, så lidt om opfattelsen af Lolland, både rundt om i Danmark og dem som selv bor på Lolland. ( ) Jamen jeg tror på at, nu kan jeg jo kun sige hvad jeg fornemmer når jeg er hernede, jeg tror at man er stolt af og bo på Lolland, for der er så fedt og dejligt dernede, og der er fantastik natur, så jeg tror at de her lollikere som de hedder, er stolte af at bo her. Det tror jeg. Det er sådan min opfattelse. Men hvis jeg så sidder hjemme i Næstved og har naboen på besøg, eller venner og bekendte, og så fortæller at jeg arbejder på Lolland, puhaaa siger alle så, der er langt derned. Altså, det er det man altid hører. At Lolland det er, jo næsten helt nede ved Hamburg. Og det er det man også kan sige er kampen for at få københavnerne herned, på en endags tur eller et eller andet, de føler jo at de skal køre i flere dage for at komme herned, men det er ikke noget problem for dem at køre til Legoland selvom det tager samme tid eller noget - Jo Så jeg tror at dem som kigger udefra, de, jeg vil ikke sige at de ser ned, men de synes at det er noget som ligger langt, langt væk, lige så lang væk som Skagen. 19) Ja det er mærkeligt hvorfor man synes det. Men tror du at Femernbælt forbindelsen kan have indflydelse på opfattelsen af Lolland, altså også det som du sagde tidligere, at nogen tror altså at der er helt dødt nede på Lolland, ikke? Ja det tror jeg helt absolut at den kan. Og det tror jeg fordi vi kommer noget mere i fokus hernede, og det vil vi jo gøre, i kraft af at der vil komme en masse omtale, og det tror jeg på, at folk vil se med lidt andre øjne på det, fordi når du f.eks. starter din bil i Køge og skal til Hamburg eller et eller andet, nåe ja vi skal bare lige ned og over og så er vi der. Det tror jeg på at folk vil have den opfattelse, men i dag der er det puhaaa hvor er der langt derned, og så skal vi sejle og med to skrig unger på bagsædet, så der tror jeg på at folk vil få en anden opfattelse - Ja det må vi da håbe, at der vil komme noget positivt ud af det 118

119 Appendix N Source: 119

120 Appendix O Source: 120