Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit"

Transkript

1 Titel Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit Søgeord Hovedsøgeord: Observation af virkning og bivirkning af given behandling Andre søgeord: kritisk sygdom, systematisk observation, dokumentation, patientsikkerhed, Arbejdsgruppe Vejledere Bodil Sestoft, klinisk sygeplejespecialist 1 Claus Valter Rohde, afdelingslæge 1 Anne Marie Ulrichsen, specialeansvarlig anæstesisygepl. 1 Ellen-Margrethe Jacobsen, udviklingssygeplejerske 2 Jørgen Bendix, overlæge 2 Jens Møller, overlæge 3 Gitte Serup, sygepl. 3 Annette Jakobsen, traumekoordinator, sygepl. Kim Skovsgaard Larsen, overlæge 1 Else Skånning Nielsen, sygeplejekonsulent 4 Hanne Mainz, klinisk sygeplejespecialist 5 Pia Dreyer, klinisk sygeplejespecialist 1 Litteratursøgning (kontrol) Edith Clausen, forskningsbibliotekar 6 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus: 1 Anæstesiologisk afdeling 2 Kirurgisk gastroenterologisk afd. L 3 Medicinsk Visitationsafsnit, MVA 4 Afdelingen for Kvalitetsudvikling og Patientsikkerhed 5 Ortopædkirurgisk afdeling 6 Forskningsstøtteenheden Godkendelse Udarbejdet maj 2009 Revision oktober 2010 Anbefalet Arbejdsgruppen, chefsygeplejerske Kirsten Bruun, Århus Sygehus, Kvalitetsrådet og Hospitalsledelsen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer,

2 efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. (www.kliniskeretningslinjer.dk/godkendelsesprocedurer) Dato Bedømt af Målgruppe Baggrund Godkendt dato: Revisions dato: Ophørs dato: Ekstern bedømmelse er foretaget af: Læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i alle specialer på et dansk hospital. Definition Definition af begrebet kritisk sygdom er ikke entydig: En entydig definition baseret på fysiologiske, målbare parametre kan ikke gives. Mere operationelt kan man beskrive svær akut sygdom som: En tilstand, der er opstået akut over timer eller få dage, og som ubehandlet kan føre til patientens død eller varige tab af fysisk og/eller mental funktionsevne. [1]. I praksis vil patienten oftest blive betegnet som kritisk syg, hvis der er klinisk mistanke om, at udfaldet af sygdommen kan være død eller invaliditet. Problem Udviklingen indenfor den sekundære sundhedssektor viser, at den generelle sygelighed og tyngden blandt de indlagte patienter på hospitalerne, er blevet større [2, 3]. Samtidig har det øgede flow af patienter ført til kortere indlæggelser, som derfor er blevet mere fokuserede og specialiserede. Tidlig opsporing af/opmærksomhed på patienter, der er på vej til at udvikle kritisk sygdom, har vist sig at være utilstrækkelig og vanskelig. Kerneårsagsanalyser og patientsikkerhedsaudits på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus i perioden samt national [4-6] som international litteratur [7] har afdækket problemer omkring dokumentation og sengeafdelingernes rutiner med hensyn til at udføre systematiske og dækkende observationer af patienterne

3 og/eller reaktionerne på kritiske observationsfund af vitalværdier. Konsekvensen af manglende systematisk observation af vitale værdier hos den indlagte patient kan være uopdaget forringelse af patienternes tilstand og resultere i ikke planlagt indlæggelse på intensivt afsnit [8, 9], hjertestop eller død [10]. Derudover medfører kritiske observationsfund ikke altid relevante/tilstrækkelige tiltag, idet personalets viden om og erfaring med at forstå basale fysiologiske parametres betydning for patienten kan optimeres [11]. Endvidere er retningslinjer for beslutningstagning i forbindelse med behandling af kritisk sygdom ikke eksisterende. Patientmålgruppe Patienter over 18 år indlagt på et sengeafsnit. Eksklusionskriterier Patienter under 18 år. Patienter der indlægges direkte på intensive afsnit. Begrundelse for in- og eksklusionskriterier Patienter under 18 år har forskellige normalområder for vitalværdier. Patienter indlagt på sengeafsnit er potentielt i risiko for udvikling af kritisk sygdom. Patienter der indlægges direkte på intensive afsnit observeres som standard meget hyppigt/kontinuerligt. Formål Metode Formålet med den kliniske retningslinie er at opstille evidensbaserede anbefalinger til tidlig opsporing af truet kritisk syge patienter, således at muligheden for iværksættelse af rettidig behandling optimeres. Fokuserede spørgsmål Hvilken effekt har anvendelse af forskellige observations- og scoringssystemer til tidlig opsporing af potentielt kritisk syge patienter sammenlignet med ikke standardiseret observation af indlagte patienter på sengeafsnit? Hvilken betydning har uddannelse af personale i forhold til tidligt at identificere potentielt kritisk syge patienter? Hvilken betydning har tilstedeværelse af både et

4 observations- og scoringssystem og klinikerens viden og erfaring? Litteratursøgning Der er udført systematisk litteratursøgning i november 2008 januar 2009 i databaserne: 1) The Cochrane Library 2) PubMed 3) Embase 4) Web of Science 5) Cinahl 6) SweMed+ 7) Bibliotek.dk De anvendte søgeord er: Critical illness (MeSH), Single Parameter Track and Trigger Systems (SPTTS) Multi Parameter Track and Trigger Systems Track and Trigger Systems Standardised Early Warning Score (SEWS) Modified Early Warning Score (MEWS) Early Warning Score (EWS) The assessment score of sick-patient identification and step-up in treatment (ASSIST). MeSH søgeordet er anvendt i kombination og de andre søgeord er anvendt alene og i kombination. Der har ingen tidsmæssig begrænsning været på søgningen. Alene artikler på dansk, norsk, svensk, tysk og engelsk er valgt og kun omhandlende voksne. Den anvendte litteratur er evidensvurderet (styrke A-D) (Bilag 1). Udvælgelse af litteratur Artikler er udvalgt efter titel, abstract og gennemlæsning. Der er anvendt litteratur med høj evidensstyrke, metaanalyser, randomiserede studier, systematiske reviews og oversigtsartikler. Når disse ikke har været mulige at finde, indgår artikler af svagere evidensstyrke. Artiklerne som indgår belyser emnerne: intrahospital observation, observationssystemer, grænseværdier i observationssystemer, observationssystemers evne til at identificere syge patienter, implementering af observationssystemer, effekten af observationssystemer. Enkelte artikler er ekskluderet, da de omhandler sundhedsvæsener og sygdomsmønstre, som ikke er

5 sammenlignelige med det danske (fx afrikanske). Alle artikler er kritisk gennemgået og evidensvurderet af Bodil Sestoft, Claus Valter Rohde og Pia Dreyer. Der er konsensus i forhold til anbefalingerne i arbejdsgruppen. Diskussion Forskellige observations- og scoringssystemer Den samlede litteratur om systematisk, standardiseret observation, dokumentation og scoring af vitalværdier hos den på et sengeafsnit indlagte voksne patient er begrænset. Litteraturen på området er inhomogen. De fleste studier anvender modificerede versioner af Medical Emergency Team (MET) og Early Warning Score (EWS) og er derfor vanskeligt sammenlignelige [7, 8, 12]. Der er gennemgået litteratur vedr. Track and Trigger systemer, herunder enkelt parameter systemer (SP), hvor en beslutning udløses ved overskridelse af en grænse for en enkelt vitalparameter og multiparametersystemer (MP), hvor vitalværdier efter et gradueret system omregnes til en score og hvor scoren udløser et respons, når en vis grænseværdi er nået. De to systemer har hver deres fordele og ulemper. SP s styrke ligger i en mindre grad af overtriage. Når systemet trigger er patienterne som regel kritisk syge. Til gengæld finder der en højere grad af undertriage sted [7, 12]. MP s styrke ligger i evnen til at identificere patienter med begyndende diskrete ændringer i flere organsystemer. Samtidig hermed opstår risikoen for overtriage samt risikoen for at en enkelt meget skævt parameter ikke giver tilstrækkelig høj score til at trigge systemet og dermed forekommer enkelte tilfælde af alvorlig undertriage [7]. Det kan derfor være hensigtsmæssigt jvf Gao et al s anbefalinger [13], at indføre en kombination af de to systemer. Et scoresystem hvor en akkumuleret score bestemmer responset, men hvor et meget skævt enkeltparameter samtidig skal kunne udløse et respons. Generelt for observationssystemer gælder dog, at det ideelle system formentligt ikke findes [13], og grundet de store forskelle i opbygning af sundhedssystemer, forskelle i kompetencer blandt personalet og forskellige case-mix

6 blandt patienterne er det vanskeligt at drage sikre paralleller til det danske sundhedsvæsen. Dette er anerkendt i litteraturen, og flere forfattere påviser behovet for systematisk observation [14-23], men der skal ved valg af system lægges vægt på at systemet tilpasses den organisation, det skal anvendes i, og at effekten monitoreres [13]. Observations- og scoringssystemers betydning Indførelse af observationssystemer har vist sig at være en effektiv metode til at øge graden og kvaliteten af dokumentationen [24]. Scoresystemer har den fordel at plejepersonalet i nogle studier har fundet det fordelagtigt at kommunikere patientens tilstand til læger, når vitalværdier er pakket i en score, idet kvantificerbare oplysninger om patienten refererer status mere præcist [25]. Ved registrering af fysiologiske vitalparametre er det vigtigt, at skæve /dårlige værdier fører til handling. Forudsætningen herfor er, at den som foretager registreringen erkender, at værdierne ligger uden for normalområdet. Det er derfor vigtigt, at registreringen sker i et overskueligt grafisk baseret system med tydelig markering af grænser mellem normale/acceptable værdier og abnorme værdier[26-28]. Kriteriet bekymring kan indgå i vurderingen af patienten, men det er vist at give anledning til væsentlig overtriage [29]. For at eventuel overtriage ikke skal miskreditere systemet, er den tilhørende beslutningsalgoritme vigtig og må være genstand for indgående diskussion af, ved hvilket scoreniveau en læge skal tilkaldes. Kun få artikler omhandler en til et observationsskema tilhørende beslutningsalgoritme. En mulig grund til at observationssystemer ikke i tide identificerer alle potentielt dårlige patienter kunne være at tilstanden forværres imellem to observationer. Det er derfor vigtigt at indrette den tilhørende beslutningsalgoritme således, at der selv ved diskrete afvigelser iværksættes tættere observation [13]. Uddannelse Et observationssystem er et middel til at vurdere

7 patientens tilstand ved at registrere resultatet af måling af vitalparametre. Et observationssystem kan også betragtes som et kommunikationsmiddel plejepersonale og læger imellem om patienternes vitalparametre. Det er derfor essentielt for opnåelse af målet, tidlig opsporing af kritisk sygdom, at alle faggrupper undervises både i betydningen af vitalparametre og anvendelse af det valgte observations- og scoresystem samt den tilhørende beslutningsalgoritme [26]. Alle målte, registrerede vitalværdier i et patientforløb skal følge patienten og kan være tilgængelige ved at anvende et elektronisk baseret observationssystem og beslutningsalgoritme [14]. Klinikerens viden og erfaring Afslutningsvis er det væsentligt at bemærke, at et observations- og scoresystem ikke kan betragtes som det eneste middel til at vurdere patientens tilstand. Den faglige viden og erfaring ( Det kliniske blik ) suppleres af observations- og scoresystemer [7, 30-32]. Litteratur gennemgang se Bilag 1 Anbefalinger 1. at der foretages systematisk observation af vitale værdier hos alle patienter med henblik på tidlig opsporing af kritisk sygdom [6, 7, 9-10, 14-23] Evidensstyrke A 2. at der udvikles og anvendes standardiseret beslutningsstøtte [26] Evidensstyrke C 3. at observationer indføres i ét standardiseret grafisk system med henblik på [11, 13, 26, 27, 30] a. ensartet registrering af alle patienter [21] b. øget registreringsfrekvens [21] c. øget relevant og tilstrækkelig reaktion på forværring af patientens tilstand vurderet på vitalværdier og/eller score [10, 21]

8 Evidensstyrke B 4. at der anvendes entydig kommunikation faggrupper imellem om patienternes fysiologiske status (evt. ved anvendelse af scoresystem) [25] Evidensstyrke C 5. at personale er uddannet i a. observation af vitale værdier [4, 6, 8, 27] b. scoring af vitale værdier [6, 8, 15, 21, 27] c. dokumentation af vitale værdier [8, 14 27] d. handling på observerede vitale værdier [3, 4, 6, 8, 25, 27, 29] Evidensstyrke A 6. at observations- og scoresystemer ikke anvendes som erstatning for den sundhedsprofessionelle viden og erfaring, men anvendes som supplement til Det kliniske blik [7, 30-32] Evidensstyrke A Lokale overvejelser/anbefalinger/ handlingsanvisninger/monitorering, se Bilag 3 Monitorering Anbefaling: Alle indlagte patienter scores mindst en gang i døgnet med mindre andet er ordineret. Indikator: Andel af scorede patienter samt patienter, hvor årsagen til manglende score er anført. Standard: 95% Vedrørende anbefaling, indikator og standard i forhold til score og beslutningsalgoritme, se lokale overvejelser Bilag 3. Referencer 1. Antonsen K. Om bogen og om at være læge for den akutte patient. I:Callesen T, Antonsen K, Christensen EF, Lang-Jensen T. Den akutte patient. København: Munksgaard Danmark, 2005:17 2. Kehlet H, Wilmore DW. Evidence-based surgical care and the evolution of fasttrack surgery. Ann Surg 2008;248: A la 3. Main DS, Henderson WG, Pratte K et al. Relationship of processes and structure of care in general surgery to postoperative outcomes: A descriptive analysis. J Am Coll Surg 2007;204: C lll 4. Fuhrmann L, Lippert A, Perner A et al. Incidence, staff awareness and mortality of patients at risk on general wards. Resuscitation 2008;77: B llb 5. Nakano. 30-days mortality in patients with perforated peptic ulcer: A national audit. Risk Management and Healthcare Policy 2008;1:31-8 C lll 6. lt%20akut%20team_version2%20%200_juni08.ashx nov 2008 D lv 7. Smith GB, Prytherch DR, Schmidt PE et al. A review, and performance evaluation,

9 of single-parameter track and trigger systems. Resuscitation 2008;79:11-21 A la 8. McGaughey J, Alderdice F, Fowler R et al. Outreach and Early Warning Systems (EWS) for the prevention of intensive care admission and death of critically ill adult patients on general hospital wards (Review). The Cochrane Library 2008;4:1-22 A la 9. McQuillan P, Pilkington S, Allan A et al. Confidential inquiry into quality of care before admission to intensive care. BMJ 1998;316: B llb 10. Goldhill DR, Worthington L, Mulcahy A et al. The patient-at-risk team: identifying and managing seriously ill ward patients. Anaesthesia 1999;54: C lll 11. Paterson R, MacLeod DC, Thetford D et al. Prediction of in-hospital mortality and length of stay using an early warning scoring system: clinical audit. Clin Med 2006; 6: B ll 12. Smith GB, Prytherch DR, Smidt PE et al. Review and performance evaluation of aggregate weighted track and trigger systems. Resuscitation 2008;77: A la 13. Gao H, McDonnell A, Harrison DA et al. Systematic review and evaluation of physiological track and trigger warning systems for identifying at-risk patients on the ward. Intensive Care Med 2007;33: A la 14. Smith GB, Prytherch DR, Schmidt P et al. Hospital-wide physiological surveillance A new approach to the early identification and management of the sick patient. Resuscitation 2006;71:19-28 C lll 15. Buist M, Bernard S, Nguyen TV et al. Association between clinically abnormal observations and subsequent in-hospital mortality: a prospective study. Resuscitation 2004;62: B llb 16. Cuthbertson B, Boroujerdi M, McKie L et al. Can physiological variables and early warning scoring systems allow early recognition of the deteriorating surgical patient?. Crit Care Med 2007;35:402-9 B llb 17. Duckitt RW, Buxton-Thomas R, Walker J et al. Worthing physiological scoring system: derivation and validation of a physiological early-warning system for medical admissions. An observational, population-based single-centre study. Br J Anaesth 2007;98: C lli 18. Giuliano KK. Continuous physiologic monitoring and the identification of sepsis. AACN Adv Crit Care 2006;17: D lv 19. Giuliano KK. Physiological monitoring for critically ill patients: Testing a predictive model for the early detection of sepsis. Am J Crit Care 2007;16: C lll 20. Ridley S. The recognition and early management of critical illness. Ann R Coll Surg Engl 2005;87: D lv 21. Smith AF, Oakey RJ. Incidence and significance of errors in a patient track and trigger system during an epidemic of Legionnaires disease: retrospective casenote analysis. Anaesthesia 2006;61: C lll 22. Subbe CP, Kruger M, Rutherford P et al. Validation of a modified Early Warning Score in medical admissions. Q J Med 2001;94: B llb 23. Subbe CP, Slater A, Menon D et al. Validation of physiological scoring systems in the accident and emergency department. Emerg Med J 2006;23: B llb 24. Chen J, Hillman K, Bellomo R et al. The impact of introducing medical emergency team system on the documentations of vital signs. Resuscitation 2009; 80:35-43 A lb 25. Andrews T, Waterman H. Packaging: a grounded theory of how to report physiological deterioration effectively. J Adv Nurs 2005;52: C lll 26. Oakey RJ, Slade V. Physiological observation track and trigger system - Nurs Stand 2006;20:48-54 D lv 27. Chatterjee MT, Moon JC, Murphy R. The "OBS" chart: an evidence based approach to re-design of the patient observation chart in a district general hospital setting. Postgrad Med J 2005;81: Clll 28. Subbe CP, Gao H, Harrison DA. Reproducibility of physiological track-and-trigger warning systems for identifying at-risk patients on the ward. Intensive Care Med 2007;33: B llb 29. Santiano N, Young L, Hillman et al. Analysis of Medical Emergency Team calls comparing subjective to objective call criteria. Resuscitation 2009;80:44-9 C lll 30. McBride J, Knight D, Piper J et al. Long-term effect of introducing an early warning score on respiratory rate charting on general wards. Resuscitation 2005;65:41-44 C lll

10 31. Maiocco G. "Packaging" information about patient deterioration in terms of vital signs and the Early Warning Score facilitated nurses' communication with doctors. Evid Based Nurs 2006;9:128 D lv 32. Tourangeau A, Cranley LA, Jeffs L. Impact of nursing on hospital patient mortality: a focused review and related policy implication. Qual Saf Health Care 2006;15:4-8 A la Bilag 1. Litteraturoversigt med evidensscoring 2. Lokale overvejelser anbefalinger handlingsanvisninger monitorering 3. Observationsskema 4. Beslutningsalgoritme 5. Tildeling af score til vitalværdier 6. Resumé Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidragydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje.

11 Litteraturoversigt Bilag 1 Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit Studietype Materiale Konklusion af intervention og resultat Nr. Forfatter/år /land 1 Antonsen 2005 DK 2 Kehlet 2008 DK 3 Main 2007 USA 4 Fuhrmann 2008 DK 5 Nakano 2008 DK 6 Operationlife 2008 DK 7 Smith 2008 Bog Den akutte patient - Systematisk review Cross-sectional survey Prospektivt kohorte studie Audit Vejledning Systematisk review 187 artikler: evidensbaseret surgical care og udvikling af fast-track surgery. Søgning i Medline MBASE og Cochrane library Evaluering af et National Surgical Quality Improvement Program. Deskriptiv statistik. 123 afdelinger samt 14 private. Når der udføres evidence-based care efter fast-track metoder forbedres det postoperative forløb signifikant og dødeligheden reduceres. Association mellem kort uddannelse af plejepersonalet og morbiditet. Negativ association mellem kirurgivolumen og morbiditet 877 patienter 155 (18%) patienter indlagt på et sengeafsnit havde unormale vitale værdier. 67 af disse var uopdaget af personalet 412 patienter med perforeret ulcus ventriculi Ekspertvejledning: Mobilt akut-team-pakken 30 artikler omhandlende Single-Parameter Track and Trigger Systems (SPTTS), diskuteret i forhold til 9987 vitale værdier på patienter indlagt på Den postoperative observation af patienten var mangelfuld. Beskrivelse af obligatoriske elementer i mobilt akut-teampakken Den lave sensivitet af SPTTS betyder, at det ikke entydigt kan anbefales at indføre SPTTS med henblik på at nedsætte dødeligheden, men det Evidens styrke/ niveau A/Ia C/III B/IIb C/III D/IV A/Ia Egne kommentarer (anvendelighed, metodevurdering osv) Morbiditet højere på universitetshospitaler end på mindre hospitaler.

12 medicinsk afdeling opsamlet gennem et halvt år på et hospital (database 2006). pointeres, at det er svært at forestille sig at unormale fysiologiske værdier ikke vil have sammenhæng med overlevelse. 8 McGaughey McQuillan Goldhill Paterson 2006 Skotland Cochrane review Review: akut team funktionens betydning for mortalitetsrater, overflytning til intensiv afd., varighed af indlæggelsen og kritiske hændelser. to artikler. Kohortestudie Audit Kohortestudie Strukturerede interviews og spørgeskemaundersøgelse af personalet involveret i pleje og behandling af 100 patienter på to centre 50 på hvert center. Audit: 63 patienter der i løbet af en periode på et halvt blev set af et patient-at-risk-team. Audit: vitale værdier målt på 413 hhv. 435 patienter indlagt på medicinskkirurgisk modtageafdeling hhv. før og efter indførelse af Der er stor forskellighed og ringe kvalitet af studier af akut team funktionen. Der er divergerende konklusioner af de to inkluderede studier, enten er der ingen effekt eller også er der reduktion i dødeligheden hos de patienter der modtager akut team behandling. 20 patienter blev observeret og behandlet optimalt, 54 patienter blev ikke optimalt observeret og behandlet, og hos 26 af patienterne var der ikke enighed om kvaliteten af behandling. Kritisk syge patienter på sengeafsnit havde unormale vitale værdier op til overflytning til intensiv afdeling. Tidlig opsporing og aktiv behandling forebygger sandsynligvis behovet for genoplivning. Efter indførelse af SEWS falder dødeligheden signifikant (p=0,046). 55 ud af 69 læger og sygeplejersker er enige i at SEWS er A/Ia B/IIb C/III B/IIb Der mangler evidens for anvendelsen af akut team funktionen, flere multicenter RCT studier er påkrævet. Hovedårsagerne til ikke optimal observation og behandling er manglende organisationsstruktur, manglende faglig viden, manglende supervision, manglende forståelse af de vital værdiers betydning. Undersøgelsen anfører, at det er vigtigt at uddanne personalet.

13 12 Smith 2008 Systematisk review Standardised Early Warning Scoring System (SEWS). Spørgeskemaundersøgelse af personalets opmærksomhed på tidlig opsporing og anvendelighed af SEWS. 33 artikler omhandlende Aggregate Weighted Track and Trigger Systems (AWTTS), evalueret i forhold til 9987 vitale værdier på patienter indlagt på medicinsk afdeling opsamlet gennem et halvt år på et hospital (database 2006). anvendeligt til tidlig opsporing af kritisk sygdom og 41 i, at det medførte tidlig intervention. Den lave sensivitet af AWTTS betyder, at det ikke entydigt kan anbefales at indføre AWTTS med henblik på at nedsætte dødeligheden. AWTTS kan ikke entydigt forudsige outcome (overlevere og ikkeoverlevere). A/Ia Der kræves mere arbejde på at forbedre AWTTS modellerne. 13 Gao Smith Buist 2004 Australien Systematisk review Kohortestudie Beskrivelse af personal digital assistent (PDA), som måden at dokumentere vitale værdier på Prospektivt kohortestudie Beskrive Track and Trigger Warning Systems (TTs). 31 artikler indgik i reviewet. Herefter diskuteret med 50 dataset fra 31 akuthospitaler. Systematisk opsamling af vitale værdier bedside ved anvendelse af PDA patienter (alle indlagte i 33 uger i 1999) fra 5 sengeafdelinger på samme hospital Sensiviteten var lav for alle TTs, derfor var det ikke muligt at anbefale et system frem for et andet. Fysiologiske data, early warning scores (EWS), observationsskema og iltterapi registreres elektronisk (PDA) direkte til central database. Af de 6303 patienter registreres 564 patienter med abnorme vitale værdier og heraf dør 146. Signifikante prædiktorer for mortalitet: faldende Glasgow Coma Score (2 point), ændret bevidsthedsniveau, hypotension, faldende A/Ia C/III B/IIb Det anbefales at man tilpasser TTs til lokale forhold. Der er behov for systematisk observation. Bliver vitale værdier ikke målt, dokumenteret eller handlet på, er tilstrækkelig behandling ikke sandsynlig. Der er behov for systematisk observation.

14 16 Cuthbertson Duckitt Giuliano 2006 USA 19 Giuliano 2007 USA Komparativt kohortestudie Deskriptiv undersøgelse Oversigtsartikel Deskriptiv undersøgelse To kohorter på kirurgiske afdelinger selekteret på indlæggelse (67) /ikke indlæggelse (69) på intensiv afdelinger for at teste om vitale værdier kan prædiktere forværring af patientens tilstand. Alle patienter (3184) indlagt på akut modtageafdeling 2003 sammenlignes med alle indlagt på samme afdeling 2005 for at undersøge Medical Emergency Teams kaldekriteriers (vitalværdi-score) validitet. Beskrivelse af konsensusdefinitioner af sepsis. Sekundær analyse af eksisterende datasæt vedrørende vitale værdier. Kan vitale værdier prædiktere tidlig opsporing af sepsis hos patient overflyttet til respirationsfrekvens, faldende saturation og bradykardi. Puls, respirationsfrekvens og saturation fremstår som de værdier, der adskiller indlæggelse eller ikke indlæggelse på intensiv afdeling. På baggrund af resultater fra analyse af data/validering af valgte værdier fra den første periode blev der udviklet et nyt og enklere system til scoring af vitalværdier The Worthing Physiological System. Det konkluderes, at dette system er lige så sufficient til at prædiktere mortalitet som andre Early Warning Systems, der har flere parametre. Plejepersonalet på intensiv afdelinger har kendskab til værdien af specifik monitorering af temperatur og blodtryk, som prædiktorer for sepsis. Det vil sige, at plejepersonalet har mulighed for identificere begyndende sepsis tidligt. Middelblodtryk og forhøjet temperatur var associeret med forekomst af sepsis indenfor de første 24 timers indlæggelse på intensiv afdeling. B/IIa C/III D/IV C/III Tidlig opsporing af sepsis betyder tidligee behandling og dermed bedre outcome for patienten.

15 20 Ridley Smith Subbe 2001 intensiv afsnit? Ekspertvurdering Af forfatteren udvalgt litteratur underbygger forfatterens egen mening om, at vitale værdier kan kvantificeres ved at anvende Early Warning Score. Case-control undersøgelse Alle patienter (498) indlagt på mistanke om legionærsyge under et udbrud i 2002 inkluderet med henblik på at undersøge forekomsten af manglende og forkert måling samt manglende og forkert scoring af vitale værdier Kohortestudie Alle patienter (709) indlagt på medicinsk modtageakutafdeling i en måned i blev inkluderet. Det mest sensitive parameter for pågående inflammatorisk proces er respirationsfrekvensen. Der indgik 89 legionella positive og 100 legionelle negative patienter i den endelige analyse. Datamaterialet viste at dokumentation af vitale værdier var meget varierende, at omregning af værdier til score var ufuldstændig eller forkert, og at unormale værdier hyppigere blevet scoret forkert (underscoring) end normale værdier. De legionella positive patienter blev hyppigere scoret forkert end de legionella negative patienter Modified Early Warning Score (MEWS) blev evalueret i forhold til,om det kunne prædiktere risiko for udvikling af kritisk sygdom, samt undersøgt for mulig anvendelse som screeningsredskab i forhold til at kunne trigge intensiveret behandling. Øget score var associeret med øget mortalitet. MEWS kunne sandsynligvis anvendes som D/IV C/lll B/IIb Standardiseret måling af vitale værdier (Early Warning Score) hos den på en sengeafdeling indlagte patient øger tidlig opsporing af potentiel kritisk sygdom Manipulerer erfarent personale ubevidst scoren, således at den stemmer bedre overens med deres kliniske blik /indtryk af patienten? Observationsskemaer skal designes så vitale værdier på en nem og akkurat måde kan dokumenteres og scores.

16 screeningsredskab i forhold til tidlig opsporing af kritisk sygdom 23 Subbe Chen 2009 Australien 25 Andrews 2005 /Irland 26 Oakey 2006 Komparativt Kohortestudie Randomiseret studie Grounded Theory studie Data, vitale værdier, fra tre grupper indlagt via skadestuen blev indsamlet. 53 uselekterede patienter fra skadesstuen. 50 patienter der visiteres direkte til intensiv afdeling og 50 patienter der visiteres til sengeafdeling og derefter til intensivafdeling. Cluster randomiseret studie på 23 hospitaler. Graden af dokumentation af vitale værdier op til 24 timer før en kritisk hændelse eller akutkald undersøges, før og efter indførelse af MET system. Interview af 30 sygeplejersker, 7 læger, 7 plejepersonale med henblik på, hvordan sengeafdelingspersonale bruger scoring af vitale værdier til at pakke værdierne med henblik på formidling til lægerne. Ekspertvurdering Evaluering af et observationssystem, Physiological Observation Track and Trigger System (POTTS) Vitale værdier matches til tre forskellige scoresystemer (MEWS, ASSIST, MET kaldekriterier) og sammenlignes med Manchester Triage System (MTS). Der er ingen signifikant gevinst ved anvendelse af de tre systemer i forhold til at identificere kritisk sygdom. De tre systemer kunne ikke tilføre MTS noget væsentligt. Indførelsen af MET system bedrer dokumentationen signifikant. EWS muliggør en effektiv og præcis rapportering af potentiel kritisk sygdom fra plejepersonalet til lægen, idet scoren muliggør kvantificering af de vitale værdier. En af pointerne er, at scoresystemet er koblet op på en beslutningsalgoritme, dvs. plejepersonalet guides til handling. Ydermere skal grafikken på observationsskemaet B/IIb A/Ib C/III D/IV Uanset hvilket scoresystem der anvendes, er der behov for systematisk registrering som metoden til tidlig opsporing. Indførelse af systematisk observation af vitale værdier bedrer dokumentationen. Oplysninger om patientens tilstand refereres bedre til lægerne når de er pakket i en score og fremmer kommunikationen faggrupperne imellem. Et scoresystem skal suppleres af en beslutningsalgoritme. Layoutet på observationssystemet skal understøtte om vitale værdier er normale/unormale.

17 27 Chatterjee Subbe Santiano 2009 Australien 30 McBride 2005 Deskriptiv undersøgelse Prospektivt kohortestudie Deskriptivt studie Deskriptivt studie Evaluering re-design evaluering af observationssystem på et hospital. Testet reliabilitet på måling af vitale værdier, samlet score og kritiske hændelser i tre forskellige systemer (MET kaldekriterier, MEWS, ASSIST) på et hospital. Beskrivelse af MET kald (n=3194) på 6 akutte hospitaler over en 12 måneders periode. Outcome når sygeplejersker bruger det subjektive kaldekriterie bekymret sammenlignet med objektive abnorme vitale værdier. Undersøgelse af kort- og langtidseffekt af at indføre et nyt observationsskema baseret på MEWS på 6 sengeafdelinger på et hospital. Respirationsfrekvens blev tydeliggøre unormale vitale værdier, således at den potentielt kritisk syge patient identificeres hurtigst muligt. Første evaluering viste, at der var problemer med designet. Evaluering af det nye design viste, at værdier indsat på en skala giver langt bedre overblik end skrevne talværdier, f.eks. temperatur. Enkle og overskuelige observationssystemer havde bedre reliabilitet. Men det angives ikke hvilke systemer. Alle tre systemer viste, at der hos undersøgelsespersonerne var større enighed om reliabiliteten af triggere end af samlet score. Der var i alt 3194 MET kald. 29% var aktiveret af subjektive kriterier ( bekymring relateret til Airway, Breathing, Cirkulation eller Neurologi) og 7,6 % af objektive kriterier. Andelen af patienter der forblev på sengeafdelingen efter MET kald var størst i gruppen af subjektive kald. Der blev målt forskel i monitoreringen på medicinsk, kirurgisk og ortopædkirurgisk afdeling. Baseline og første måling efter indførelse af nyt observationsskema og C/III B/IIb C/III C/III Det er vigtigt, at der arbejdes evidensbaseret med design af observationsskemaer. Bedømmelsen af reliabiliteten er afhængig af undersøgerens kompetenceniveau. Kald på baggrund af kriteriet bekymring udløste hyppigere handling af sygeplejerskerne på stamafdelingen. Øget fokus på respirationsfrekvens, som er god prædiktor for tidlig opsporing af kritisk sygdom.

18 31 Maiocco 2006 USA 32 Tourangeau 2006 Canada Kommentar til Andrews 2005 (studie 25) Systematisk review brugt som mål for effekten af indførelsen af det ny system. Baselinemåling, måling efter 23 uger og efter et år. Søgning på MEDLINE og CINAHL ( ). 15 artikler indgik i reviewet, som undersøgte afgørende organisatoriske faktorer for patientdødelighed og deraf udledte udviklede strategier til at reducere dødeligheden. MEWS viste ingen forskel, men efter 1 år var monitoreringen på medicinsk afdeling signifikant højere. Det kommenteres at variable som længden og kvaliteten af klinisk erfaring, uddannelse, træning og organisationsmiljø også må tages i betragtning, når systemer til tidlig opsporing af kritisk sygdom planlægges. Syv afgørende faktorer blev fundet: Sygeplejerske-læge relationen, sygeplejepersonalets karakteristika, det kliniske miljø, sygeplejerske erfaring, uddannelsesniveau, klinisk support. D/IV A/Ia Det er ikke kun uddannelse, der har betydning for mindskelse af dødelighed, men også klinisk erfaring og udvikling af kliniske kompetencer. Forkortelser: Early Warning Scores = EWS Standardised Early Warning Scoring System = SEWS Medical Emergency Teams = MET Modified Early Warning Score = MEWS Single-Parameter Track and Trigger Systems = SPTTS Aggregate Weighted Track and Trigger Systems = AWTTS Skema er udarbejdet på baggrund af Evidenstabel fra Sekretariatet for Referenceprogrammer, SfR Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer Tabel 3.

19 Lokale overvejelser Århus Sygehus Bilag 2 Lokale overvejelser Århus Universitetshospital Århus Sygehus På baggrund af anbefalingerne i den kliniske retningslinje anbefales på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus et observations- og scoresystem fælles for alle afdelinger. Systemet bygges op omkring et observationsskema med tilhørende scoresystem (Bilag 2). Til observationsskemaet hører en beslutningsalgoritme som afhængig af scoren anfører fortsat observations- og handlingsalgoritme (Bilag 3). Scoresystemet er udarbejdet på baggrund af fastlagte grænser for vitalparametre (Bilag 4). Lægerne skal have mulighed for at anføre specielle grænser for enkelt patienter med kendte/acceptable afvigelser af vitalværdier. Kriteriet bekymring er ikke valgt til at indgå i vurderingen af patienten, da det er vist at give anledning til væsentlig overtriage [29]. For at undgå tab af informationer i patientforløb har målet været at skabe et observationsskema, som vil kunne anvendes på alle afsnit på ÅS (dog undtaget anæstesiologisk afdeling), således at registrerede vitalparametre på en patient på ÅS, indføres i dette observationsskema, som følger patienten gennem hele indlæggelsesforløbet [26]. For patienter indlagt via Falck bør mindst et sæt præhospitale vitalværdier indføres på observationsskemaet og mærkes P (for præhospital) i scorefeltet Systemet skal kunne bruges af plejepersonalet som argumentation for øget observation og lægetilsyn. Omvendt skal lægerne via systemet kunne stille krav om en vis hyppighed af observation af indlagte patienter. Begge parter har ansvar for at systemet virker, og at der bliver signeret for alle observationer. Plejepersonalet skal selv kunne iværksætte øget observationshyppighed for at afsløre om de målte værdier er udtryk for tilfældig variation eller en reel forværring hos patienten. Ligeledes skal plejepersonalet inden kontakt til læge forsøge at løse problemet/optimere patienten via klinisk beslutningsstøtte. Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at det vil være hensigtsmæssigt at alle målte, registrerede vitalværdier i et patientforløb i fremtiden skal være tilgængelige i et fælles elektronisk baseret observationssystem, eksempelvis fra ambulancejournal til akut modtagelse [14]. Ved indførelse af systemet skal alt personale uddannes i brugen af systemet. Nyansatte introduceres i afdelingerne i systemet. Der er udviklet kvalitetsmål til anvendelse i audit mhp. vurdering af brugen af systemet.

20 Lokale anbefalinger/ handlingsanvisning baseret på den kliniske retningslinie Århus Universitetshospital Århus Sygehus 1. at alle voksne indlagte patienter får målt og scoret vitalværdier (respirationsfrekvens, saturation, puls, blodtryk, bevidsthedsniveau og temperatur, jvf. Airway, Breathing, Circulation, Disability, Exposure/ environment pricip) at alle patienter får målt og scoret vitalværdier mindst en gang/døgn, medmindre andet er ordineret. 2. at standardiseret beslutningsstøtte anvendes: 0 Observeres 1 gang i døgnet 1 Observeres 3 gange i døgnet Plejepersonale optimerer ud fra ABCDE princip 2 Observeres 1 gang i timen i 3 timer Plejepersonale optimerer ud fra ABCDE princip fortsat problem Akut tilsyn af forvagt I journal anføres baggrund for ændring og tidsafgrænset plan. OBS hyppighed anføres på forsiden tilstand forværres Akut tilsyn af bagvagt I journal anføres baggrund for ændring, tidsafgrænset plan og behandlingsniveau. OBS hyppighed anføres på forsiden Enkelt score er 2 Ønskes anden OBS hyppighed, eller kan højere score accepteres det kommende døgn, kan dette anføres nederst på forsiden for det kommende døgn. Husk sign. Lægen skal signere for at være orienteret om score 3 på forsiden 1. at målte og scorede vitalværdier registreres og dokumenteres med signatur i et standardiseret observationsskema (se bilag 2). 2. at det til observationsskemaet tilhørende scoresystem anvendes (se bilag 2) 3. at måling af vitalværdier og scoring anvendes som supplement til den øvrige sundhedsfaglige vurdering af patientens tilstand 4. at personale (læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læge- og sygeplejestuderende) undervises i observation af vitale værdier, scoring af vitale værdier, dokumentation af vitale værdier, handling på observerede vitale

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE BILAG 1 RESUME Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit Arbejdsgruppe Bodil Sestoft, klinisk sygeplejespecialist 1 bodisest@rm.dk ) - kontaktperson Claus Valter

Læs mere

Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit

Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit 1 Titel Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit Søgeord Hovedsøgeord: Observation

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato Godkendt dato: 15.11.2010 Revisions dato: 15.02.2013 Ophørs dato: 14.11.2013 Tidlig

Læs mere

Titel. Søgeord. Konsulenter: Godkendelse

Titel. Søgeord. Konsulenter: Godkendelse Titel Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit Søgeord Hoved søgeord: Observation af virkning og bivirkning af given behandling Andre søgeord: kritisk sygdom, systematisk

Læs mere

Tidlig opsporing af akut opstået kritisk sygdom hos indlagte patienter over 16 år

Tidlig opsporing af akut opstået kritisk sygdom hos indlagte patienter over 16 år Tidlig opsporing af akut opstået kritisk sygdom hos indlagte patienter over 16 år CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER OFFENTLIG HØRING JUNI/JULI 2014 Kliniske retningslinjer kan, mod angivelse af kilde,

Læs mere

Identifikation af kritisk syge

Identifikation af kritisk syge Identifikation af kritisk syge Århus Universitets Hospital Bodil Sestoft & Claus Valter Herlev 8/4 2010 Opgave: 1) Utilsigtede hændelserh Kritisk syge opdages sent 1 Ingen/manglende handling påp dårlige

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

Observation og opfølgning på kritiske observationsfund hos børn, regional retningslinje

Observation og opfølgning på kritiske observationsfund hos børn, regional retningslinje Observation og opfølgning på kritiske observationsfund hos børn, regional retningslinje Formål Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe Definition af begreber Fremgangsmåde Dokumentation Ansvar Referencer

Læs mere

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus: 1. Anæstesiologisk afdeling 2 Kirurgisk gastroenterologisk afd. L

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus: 1. Anæstesiologisk afdeling 2 Kirurgisk gastroenterologisk afd. L Titel Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit Søgeord Hoved søgeord: Observation af virkning og bivirkning af given behandling Andre søgeord: kritisk sygdom, systematisk

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund

Læs mere

EWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH

EWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April 2010. Lajla Vang BOH EWS Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Kort præsentation af EWS EWS (Early Warning Score) Alarmeringssystem. Pointudregning efter fastlagte fysiologiske parametre. Handling og involvering af plejepersonale/læge

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Dato: November 2008 Dato: December 2008 Dato: Marts 2009

PROJEKTBESKRIVELSE. Dato: November 2008 Dato: December 2008 Dato: Marts 2009 PROJEKTBESKRIVELSE Den kritiske syge indlagte patient på sengeafsnittene systematisk observation, måling, dokumentation og registrering af vitale værdier Revideret titel (marts 2009) Tidlig opsporing af

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse. Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil

Læs mere

Formålet med Mobilt akutsystem er at forebygge uventet hjertestop og organsvigt hos patienter uden for intensivafdelinger.

Formålet med Mobilt akutsystem er at forebygge uventet hjertestop og organsvigt hos patienter uden for intensivafdelinger. Opdateret 2015 Formålet med Mobilt akutsystem er at forebygge uventet hjertestop og organsvigt hos patienter uden for intensivafdelinger Om Patientsikkert Sygehus - et forbedringsprojekt på fem sygehuse

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og

Læs mere

Formålet med Mobilt akutsystem er at forebygge uventet hjertestop og organsvigt hos patienter uden for intensivafdelinger.

Formålet med Mobilt akutsystem er at forebygge uventet hjertestop og organsvigt hos patienter uden for intensivafdelinger. Formålet med Mobilt akutsystem er at forebygge uventet hjertestop og organsvigt hos patienter uden for intensivafdelinger. Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Læringsseminar 9 De 5 Patientsikre sygehuse d. 2. december 2015

Læringsseminar 9 De 5 Patientsikre sygehuse d. 2. december 2015 Læringsseminar 9 De 5 Patientsikre sygehuse d. 2. december 2015 Læring fra hvert eneste hjertestopkald Alan Kimper-Karl Ledende overlæge, Anæstesiologisk Afdeling Sponsor MAS-pakken Vejle Sygehus 2012

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* * Regionshuset Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår (akut

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Kvalitativ erfaringsopsamling Resultater fra audit af observationsskemaer

Kvalitativ erfaringsopsamling Resultater fra audit af observationsskemaer Kvalitativ erfaringsopsamling Resultater fra audit af observationsskemaer Projekt Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne indlagte patienter på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Udvikling

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

Patient/pårørende kald. Pilotprojekt efterår 2016

Patient/pårørende kald. Pilotprojekt efterår 2016 Patient/pårørende kald Pilotprojekt efterår 2016 Hvad er et Patient/pårørende kald Mulighed for at patient/pårørende kan få en uafhængig akut vurdering, hvis de: har en oplevelse af, at deres tilstand

Læs mere

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler) Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder

Læs mere

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,

Læs mere

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Hvorfor mortalitetsanalyser? Torben Mogensen, vicedirektør Hvidovre Hospital

Hvorfor mortalitetsanalyser? Torben Mogensen, vicedirektør Hvidovre Hospital Hvorfor mortalitetsanalyser? Torben Mogensen, vicedirektør Hvidovre Hospital FORMÅL At lære af de gode patientforløb At påvise eventuelle utilsigtede hændelser At få inspiration til forbedringer At vurdere

Læs mere

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Introduktion... 2 2. Organisering af akutområdet...

Læs mere

At arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle

At arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle At arbejde i traumeteam Teamlederens rolle Traumeteam! " # $!%! " # $ "$ Traumeteam Effekten af traumemodtagelse beror på (blandt andet) Traume Team Aktivering med differentieret respons Traume Team med

Læs mere

Laboratorium om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser

Laboratorium om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Laboratorium om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser December 2013 Indhold 1. Indledning... 2 2. Baggrund og relevans... 2 3. Produkter... 2 4. Effekter og monitorering... 3 5. Anvendelighed og

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Utilsigtede hændelser indikatorer og læring

Utilsigtede hændelser indikatorer og læring Utilsigtede hændelser indikatorer og læring Henning Boje Andersen Professor DTU Management Engineering Inst. Kvalitetsdag 13, 5. nov. 2103 Fredericia Utilsigtede Hændelser som indikator Vi er ved at blive

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013

TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 TIDLIG OPSPORING AF SEPSIS Juni 2013 Formålet med Sepsispakken tidlig opsporing af sepsis er at sikre tidlig opsporing og effektiv behandling af patienter, som er i risiko for at udvikle livstruende infektioner.

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune

Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune Projektgruppen: Distriktsleder Christina Bjerking Områdeleder Birthe T. Larsen Udviklingssygeplejerske Gunnel Pedersen Koordinerende akutsygeplejerske

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse

Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Nefrologien og Fælles Akut Modtagelse Overvejelser vedrørende samarbejdet mellem den nefrologiske afdeling og fælles akut modtagelse (FAM) fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab. Baggrund

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Tid til forandring Systematisk observation

Tid til forandring Systematisk observation ORIGINAL ARTIKEL Tid til forandring Systematisk observation Time for change Systematic observation Klinisk Sygepleje 26. årgang nr. 1 2012 45 uu Background: Several studies conclude that lives can be saved

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database

The Joanna Briggs Institute EBP Database The Joanna Briggs Institute EBP Database JBI blev etableret i 1995 og er et verdensomspændende netværk, som søger at skabe videnskabeligt baserede, standardiserede arbejdsmetoder for sygeplejersker i store

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Danske Regioner - konference om kvalitet i det akutte patientforløb den 24. maj 2011 Jens Peter Steensen, Jan Dahlin, Mette Nygaard,

Læs mere

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro. Den gode dokumentation og de gode dokumentationsredskaber i klinisk sygepleje. Århus Universitetshospital,

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

undersøgelse i lægeuddannelsen?

undersøgelse i lægeuddannelsen? Hvordan optimeres den objektive undersøgelse i lægeuddannelsen? Temadag Det Medicinske Selskab Doris Østergaard, DIMS, Region H Oversigt Hvilke problemer har den objektive undersøgelse? Hvilke fordele

Læs mere

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005 Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!

Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Hvad er Akuttilbud Aalborg? Akuttilbuddet består af: - 10 Akutpladser og 13 selvindskrivningspladser. - Udekørende funktion, hvor praktiserende læger eller hjemmesygeplejersker

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Patientsikkerhed i Danmark

Patientsikkerhed i Danmark Patientsikkerhed i Danmark Hvor langt er vi kommet? Hvad er udfordringerne? Beth Lilja Patientsikkerhed har vi et problem? Personalet 15.000 rapporter/år Patienterne 23% har oplevet en fejl Journalen i

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Mette Fog Pedersen Ekstern survey Start dato: 30-03-2016 Slut dato: 30-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed

Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed FSNS, Middelfart maj 2014 Kirsten Givard Implementering af en smertevurderingsskala (PAS) til patienter med Definition af smerte

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi?

Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Kost med modificeret konsistens et godt tilbud ved dysfagi? Anne Marie Beck LIFE Dias 1 Introduktion Følger efter slagtilfælde..kraftigt underernæret. ikke udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Evaluering af komplekse teknologier

Evaluering af komplekse teknologier Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere