Fuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)

Transkript

1 Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren spredt over hele landet, men omlægning af landbruget, fjernelse af stendiger, færre afgræssede arealer mm. har medført en voldsom nedgang i indlandsbestanden. Det er således hovedsagligt ved kysterne og på strandengene at den i dag yngler. Ynglebestanden er nok stabiliseret, men den svinger en del fra år til år, med ca ynglepar i De danske stenpikkere overvintrer i den vestlige Sahelzone lige syd for Sahara (se træk og bevægelser nedenfor). Stenpikkeren er udbredt cirkumpolart, dvs. rundt om hele Nordpolen, i hele Europa, øst over igennem Tyrkiet, Rusland, Sibirien nord for Himalaya til Stillehavskysten, i Alaska, det vestligste Canada, og igen i det østligste Canada, Grønland og Island, men alle bestande har vinterkvarter i den afrikanske Sahelzone, hvilket giver ekstremt lange trækveje for nogle af bestandene. De europæiske bestand vurderes bredt til et sted imellem 5 og 13 millioner ynglepar, og at udgøre 25-50% af den samlede verdensbestand. Fylogenetisk placeres stenpikkerne i fluesnapperfamilien, hvor der opregnes lidt under 300 arter, som bortset fra netop stenpikkeren udelukkende er udbredt i den gamle verden (Europa/Asien). I selve Oenanthe slægten henregnes 24 arter. De fleste af de øvrige stenpikkere lever i tørre stenede, klippefyldte ofte nærmest ørkenagtige områder med langt mere begrænset udbredelse. Data for stenpikker i Danmark Længde (cm) Vingefang (cm) Vingelængde (cm) Ældste* (År) Ynglepar i DK** Art Vægt (g) Status*** Stenpikker ,5-15, YT/TG * Ringmærkede fund - **2014 (kilde: beregnet/estimeret fra DOF angivelser) ***Status: YT-yngletrækfugl, TG-trækgæst. 1

2 Måned Stenpikker Hvornår kan stenpikkeren ses i Danmark Januar Februar Marts April Maj Juni Tabellen angiver hvornår chancen er størst for a se stenpikkere i Danmark. April-maj og august-september er hovedsæson for trækgæster, og derfor ses flest i den periode, som i yngletiden er chancen størst ved kysten og på strandengene, men i træktiden ses de dog spredt over det mest af landet. Levested (habitat) Stenpikkeren lever i åbne stenede områder med lav vegetation, og den kræver at der er stengærder eller stenbunker, hvor den kan anlægge reden i hulninger eller nicher. I Danmark er den i dag hovedsagligt knytte til stenede kyster og strandenge. Tidligere var den mere jævnt fordelt over hele landet, men netop kravet til nicher og sprækker i stengærder og stendynger, som er blevet sjældnere i landskabet indlands, kombineret med færre afgræssede marker, hvor føden hentes, har fortrængt den til kystområderne. Den er meget almindelig i de skandinaviske fjelde og i Europas bjergegne, lige over trægrænsen. Føde Juli August September Oktober November December Stenpikkerens føde består hovedsagligt af insekter (fanges ofte i luften), insektlarver og andre hvirvelløse dyr, i sommer og efterårsperioden indgår bær også som en vigtig fødekilde. Figuren neden for placerer stenpikkeren i fødekæden. Toprovdyr Stenpikker Stenpikkeren ernærer sig hovedsagligt med animalsk føde, insekter, insektlarver, orme, snegle, græshopper, edderkopper etc. I sensommeren og efteråret også bær. Den placerer sig således hovedsagligt i det første rovdyrniveau, lidt i planteæder og lidt i andet rovdyrniveau. Rovdyr Rovdyr Planteædere Primærproduktion Planter Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Fældning De voksne har en årlig fuldstændig fældning. Hannen fælder først og hunnen begynder fældningen ca. samtidigt med at ungerne forlader reden. Fældningen tager dage og er stort set færdig før trækket begynder. Undertiden er nogle få af de inderste håndsvingfjer endnu ikke udvokset. Desuden er der en 2

3 delvis fældning i vinterkvarteret, hvor kropsfjerene og undertiden nogle af dækfjerne og tertiærerne fældes. Ungfuglen ha delvis fældning som begynder i 5-8 ugers alderen (juli/september), og som omfatter kropsfjer, de inderste store dækfjer og undtagelsesvis en tertiær. Ynglebiologi Stenpikker han Stenpikkere er socialt monogame, ofte flere år i træk, da de vender tilbage til samme sted år efter år. Bigyni (en han og to hunner) forekommer i enkelte tilfælde. Hannerne ankommer til ynglepladserne en til to uger før hunnerne, og har således etableret territorier når hunnerne ankommer. Reden anlægges nær jorden, men i sprækker, nicher eller hulninger i stenansamlinger. Begge partnere er involveret i valg af redeplacering, men i sidste ende er det nok hunnen, der afgør det endelig valg. Yderst består reden af strå, inderst finere strå og allerinderst, fjer, hår og uld (f.eks. hvor der er får). Begge deltager i bygningen af reden, men den inderste udforing varetages af hunnen. Reden er færdigbygget i løbet af en god uges tid. Hvis der lægges om bygges som regel en ny rede. De 4-7 æg lægges i begyndelsen til midten af maj, normalt ruges der fra næstsidste eller sidste æg, men undertiden allerede efter første æg, og æggene klækkes i disse tilfælde asynkront. De lægges med 1 dags mellemrum. Det er udelukkende hunnen der ruger i dage, hvor hannens opgave er at bringe føde til hunnen. I den første ungetid er det stadigvæk hannen der bringer føde, men den overdrages til hunnen, der så mader ungerne. Ungerne forlader reden efter dage, og efter yderligere ca. 4 uger er ungerne selvstændige. De har sjældent mere end et kuld om året, bortset fra eventuelle omlægninger. Figuren viser yngleforløbet hos stenpikkere i løbet af en sæson. 3

4 Yngleforløbet hos stenpikker Stenpikkere har i Danmark typisk et kuld i løbet af en sæson (grøn pil angiver et enkelt yngleforløb). Det bliver påbegyndt fra lidt ind i maj, og enkelte helt hen i juni (orange pile) Føringstid Redetid Klækning Rugning De enkelte perioder Æglægning: 4-5 dage Rugning: dage Klækning: 1 dag Redetid: dage Føringstid: 3-4 uger Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Æglægning April Maj Juni Juli August September Oktober Der forekommer regelmæssigt unger af andre hanner end den sociale partner, op til en tredjedel af rederne kan have unger af fremmede hanner. En bestand på en ø ud for Wales blev undersøgt desangående, og jeg har resumeret resultaterne i figuren nedenfor. Undersøgelsen redegjorde det tidsmæssige forløb af hannens bevogtning af hunnen, i forhold til hendes frugtbare periode. Det var i undersøgelsen udelukkende andre territoriale hanner der var forældre til de uægte unger, ikke fremmede hanner på træk, selvom de undertiden opholdt sig kortvarigt i et territorium. Adfærd og familieforhold hos stenpikker - bevogtning af hun flere fædre til ungerne i et kuld En undersøgelse på, Bardsley Island ud for kysten af Wales. Studieområdet udgjorde et 100 Ha åbent område med 27 territorier, og observationerne blev gjort i 12 af disse. I 29% af rederne var der mindst en unge med anden far end den sociale partner. Totalt havde 11% af ungerne en anden far end den sociale partner. Kuldstørrelse: Uden ekstern far 5,4 æg, med eksterne far 6,4 æg. De besøgende hanner bestod for 2/3 vedkommende af andre territoriale hanner i området og for 1/3 af fremmede gennemtrækkende fugle. Der blev kun observeret en parring med ekstern han, i de fleste tilfælde blev de afvist af hunnen. Hannens opholdstid i territoriet 100% Antal gange væk fra territoriet/time 3 Besøg fra andre hanner i territoriet/time 0,3 Umiddelbart jaget ud af territoriet 80% af gangene Bevogtning af hun Gennemsnitsafstand til hun (m): 10,5 % af tid mindre end 5 m: 46 % af tid mindre end 15 m: 81 % af tid flyver efter hun: 26 Hun adfærd overfor partner Aggressiv (%): 29 Indbydelse til parring/time: 0,13 Hannens opholdstid i territoriet 100% Antal gange væk fra territoriet/time 8 Besøg fra andre hanner i territoriet/time 0,7 Umiddelbart jaget ud af territoriet 80% ag gangene Bevogtning af hun Gennemsnitsafstand til hun (m): 11,4 % af tid mindre end 5 m: 44 % af tid mindre end 15 m: 73 % af tid flyver efter hun: 42 Hun adfærd overfor partner Aggressiv (%): 8 Indbydelse til parring/time: 1,1 Hannens opholdstid i territoriet 87% Antal gange væk fra territoriet/time 16 Besøg fra andre hanner i territoriet/time 0,2 Umiddelbart jaget ud af territoriet 80% af gangene Bevogtning af hun Gennemsnitsafstand til hun (m): 20,7 % af tid mindre end 5 m: 13 % af tid mindre end 15 m: 24 % af tid flyver efter hun: 13 Hun adfærd overfor partner Aggressiv (%): 0 Indbydelse til parring/time: 0 Før den fertile periode. Indtil 5 dage før første æg Den fertile periode. Fra 5 dag før første æg til sidste æg er lagt Efter den fertile periode, fra sidste æg er lagt 4

5 Det er hunnen der i sidste ende afgør om en parring skal lykkes, dels kan hun acceptere en opfordring fra en han, eller selv invitere til parring, og det forekommer naturligvis hyppigst i den fertile periode. I den præfertile og fertile periode vogter hannen meget tæt og holder sig i nærheden af hunnen, og forlader sjældent territoriet. Det sker dog, og i den fertile periode kan det være for at opsøge andre hunner i naboterritorierne. Det var især i de større kuld at der forekom uægte unger, og det kan måske være et udtryk for at det er de mere fertile hunner der acceptere parringer med fremmede hanner. Trækforhold/vandringer Stenpikkere yngler cirkumpolart, dvs. hele vejen rundt om Nordpolen, kun afbrudt af den midterste del af arktisk Canada. De har imidlertid, som noget ret specielt udelukkende vinterkvarter på tværs af Sahelzonen i tropisk Afrika. Det giver nogle gevaldige vandringer, de fugle der yngler i Alaska trækker i en rute mod sydvest, ned igennem Sibirien, en tur der kan komme op på km. Årscyklus hos forskellige ynglebestande af stenpikker Aktivitet Tyskland Sverige Østcanada Alaska Distance (km) * Tid i yngleområde (dage) ? 85 Tid i vinterkvarter (dage) ? 135 Rejsetid forår (dage) ** 55 Rejsetid efterår (dage) ** 95 Distance/dag forår (km/dag) Distance/dag efterår (km/dag) *** 160 *Heraf ca over (Atlanterhavet) **Et individ. Her er det desuden foårsrejsetiden, der i dette tilfælde er længst ***3-4 dage over havet, derfor den hurtige rejsehastighed (ingen mulighed for rast) Tabellen viser årscyklus for forskellige bestande af stenpikkere, som har det tilfælles, at de alle overvintrer i den afrikanske Sahelzone, den tørre savanne syd for Sahara. 5

6 Stenpikkere, der med deres nordlige cirkumpolare yngleudbredelse og afrikanske vinterkvarter har årligt lange rejser Nordpol Trækrute (efterår) op til totalt 7500 km for Østcanadiske, og 6000 km for Grønlandske og islandske stenpikkere. De gør stop i Europa, inden de trækker videre til Sahelzonen i det vestlige Afrika Trækrute (efterår) op til km for nordamerikanske (Alaska/Vestcanada) og østsibiriske stenpikker. Ruten går ned over Sibirien og Den Arabiske Halvø, til vinterkvarteret i det østlige Afrika De østcanadiske og grønlandske ynglefugle krydser Atlanterhavet, for med mellemstation i Europa at nå til Afrika. Det er store udfordringer for så små fugle, og de fugle der krydser Atlanterhavet benytter da også de vestgående lavtryksbaner til at lette på energiforbruget over Atlanten. Som illustreret i figuren benytter de om foråret en nordligere rute, for at udnytte medvinden i lavtrykkene, og om efteråret benytter de en mere sydlig rute for igen at udnytte medvinden på sydsiden af lavtrykkene. Grønlandske og nordøstcanadiske Stenpikkere Forårsrute Mellemstation Europa De islandske, grønlandske og nordøst-canadiske stenpikkere udnytter vindene i de atlantiske lavtryk, der har vestlige vinde på nordsiden og østlige vinde på sydsiden. Derfor har stenpikkerne en nordligere rute, på nordsiden af lavtrykkene om foråret, og en sydligere rute om efteråret, syd om lavtrykkene Atlantiske lavtryk, med vindretning mod uret Efterårsrute Sløjfe træk: Der benyttes forskellige trækruter forår og efterår. I dette tilfælde drevet af vejrforhold. I andre tilfælde kan det f.eks. være fødetilgængeligheden på ruterne Vinterkvarter i Sahel zonen i Vestafrika Mellemsvenske stenpikkere blev udstyret med lysloggere, så man kunne følge deres årscyklus, inklusive trækruter vinteropholdssteder. Trækruten om foråret går syd-sydvest ned igennem Europa, med flere kortere rast (ud over enkeltdagsrast-de trækker om natten). Derefter holder de et længere rast i 6

7 Middelhavsområdet, formodentligt (på grund af meget ens dag/natlængder er det svært helt præcist at angive breddegrad) i det nordlige Afrika. De krydser hurtigt Sahara og har vinterområde i og omkring mali, Mauritanien og Burkina Faso, hvor de også flytter lidt rundt i opholdsperioden. Tilbagetrækket om foråret foregår noget hurtigere, da de har travlt med at komme tilbage til ynglelokaliteterne for at etablere yngleterritorier. De holder dog stadigvæk et optankningsrast i middelhavsområdet. Mærkningsområde Mellemsverige Rastområde ved Middelhavet Vinterkvarter i og omkring det sydlige Mali, Mauritanien og Burkina Faso Trækforhold hos svenske stenpikkerer Midtsvenske stenpikkere blev mærket med lysloggere og deres årscyklus fulgt.(d. Arlt et al, Anim. Migr. 2:47-62 (2015)). Efterårstrækket (mørkerøde pile) følger en syd-sydvestlig rute ned igennem Central og Sydeuropa, hvor fuglene gør adskillige kortere rast (mere end én dag). Forårstrækket (grønne pile). Rejsedistance fra yngleområdet til vinterkvarteret er ca km. Det første længere stop (ca. 1 måned) gøres i Middelhavsområdet, formodentligt Nordafrika, inden Sahara krydses i løbet af få døgn Årscyklus: (*inkl. Kortere rast (mere end én dag) Opholdstid yngleområde ca. 4 måneder Efterårspassage af Europa *ca. 1 måned Efterårsrast i Middelhavsområdet ca. 1 måned Efterårspassage af Sahara ca. 4 dage Ophold i vinterkvarter ca. 5 måneder Forårspassage af Sahara ca. 3 dage Forårsrast i Middelhavsområdet ca. 2-3 uger Forårspassage af Europa *ca. 1½ uge Tidspunkter Ankomst til yngleområde Afrejse fra yngleområde Ankomst til vinterkvarter Afrejse fra vinterkvarter slut april til midt maj midt august oktober tidligt marts til tidligt april Rejsehastigheder: Efterår 85 km/dag inkl. rast 500 km/dag (alene rejsedage) Forår 170 Km/dag inkl. rast 700 km/dag (alene rejsedage) Rastende under trækket. De trækker mest om natten 7

8 Alder/dødelighed Den ældste fritlevende stenpikker blev næsten 10 år gammel, men den gennemsnitlige levealder er meget lavere, nok omkring 3 år. Dødeligheden er størst i det første leveår med på ca. 65% derefter i størrelsesordenen 50%. Dødeligheden varierer dog i de forskellige bestande. Juvenil stenpikker, som kendes på den let vatrede juvenile fjerdragt 8