Kom godt i gang med DLBR Produktionsplan

Transkript

1

2 Kom godt i gang med DLBR Produktionsplan Produktionsplan er et planlægnings- og budgetteringsværktøj under DLBR SvineIT. Modulet er opbygget omkring en simuleringsmodel, der beskriver de biologiske sammenhænge, der er i og imellem de enkelte biologiske processer i svineproduktionen. Det er vigtigt at holde sig dette for øje når Produktionsplan anvendes, idet disse på forhånd definerede sammenhænge kan være årsag til, at der i plan-lægningssituationen opnås andre resultater end dem der opnås i praksis. Dette betyder samtidig, at resultaterne fra planlægningen ikke kan sammenlignes direkte med opnåede produktionsresultater. I denne vejledning gives først en gennemgang af, hvorledes en planlægning startes efterfulgt af en detaljeret beskrivelse af de enkelte kalkuler. Da der er et meget stort overlap mellem de enkelte kalkuler, beskrives kalkule Sohold i detaljer, mens der for de øvrige kalkuler kun beskrives væsentlige afvigelser herfra. Herefter beskrives hvorledes holddrift kan håndteres i Produktionsplan og der afsluttes med gennemgang af udskrifter, standardkalkuler og overførsel til produktionsbudget. I beskrivelsen er ingen genvejstaster omtalt. Udgivet Februar 2009 Redigeret November 2010 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, SvineIT, Support Se eller ring på

3 Indholdsfortegnelse Start planlægning... 5 Indberetning af priser... 8 Beregning af alternativ... 9 Kalkuler Kalkule Sohold Fanebladet Effektivitet...12 Fanebladet Andre oplysninger...12 Fanebladet Beholdning...14 Fanebladet Foder...15 Fanebladet Priser...17 Korrektioner...18 Kalkule Smågrise og Slagtesvin Korrektioner...25 Kalkule Søer/smågrise Håndtering af holddrift i Produktionsplan Holddriftssystemer Udskrifter Standardkalkuler Overførsel til produktionsbudget Stikordsregister

4

5 Start planlægning Start planlægning I Produktionsplan er det muligt at arbejde med flere forskellige alternativer, som hver især kan indeholde en eller flere produktionsgrene. Alternativer oprettes ved enten at trykke på knappen Opret alternativ nederst i oversigtsbilledet eller ved at markere første tomme linie i oversigtsbilledet. Umiddelbart herefter skal det angives, hvorvidt foderforbruget ønskes udtrykt i foderenheder (FE) eller kg. Når det er besluttet, hvorledes foderforbrug skal udtrykkes, vises oversigtsbilledet, hvor de oprettede alternativer vil være vist, se figur 1. Figur 1. Oversigtsbilledet i produktionsplan viser oprettede alternativer samt perioder og produktionsgrene i hvert alternativ. Ændring og oprettelse af alternativer, perioder og produktionsgrene sker her fra, ligesom der er adgang til de enkelte kalkuler. I den første kolonne er vist alternativets nummer efterfulgt af produktionslinie nummeret. I de næste kolonner kan alternativet navngives og periodens start- og slutdato fastlægges. Dernæst skal det vælges, hvilke produktionsgrene der ønskes anvendt. Det er kun muligt at etablere ét sohold i hver periode, enten som et kombineret sohold og smågrise (kalkule Søer og smågrise) eller et rent sohold. De to kalkuler adskiller sig primært ved, at smågrisene ved anvendelse af kalkule Sohold håndteres individuelt, hvilket har betydning for beregningen af producerede grise ved overførsel til produktionsbudget i Økonomiprogrammet. Hvis sohold og smågrise således ønskes differentieret i produktionsbudgettet (p-grene 7000 og 7100), bør der anvendes separate produktionsgrene for sohold og smågrise. 5

6 Start planlægning Ud over ét sohold er det muligt at arbejde med op til 12 produktionsgrene for smågrise og 25 produktionsgrene for slagtesvin i hver periode. Som udgangspunkt er der adgang til én smågrise og to slagtesvin kalkuler, men i menuen Opsætning Redigér produktionsgren er det muligt at tilføje flere. Når de enkelte produktionsgrene i en given periode markeres første gang fremkommer en rullemenu (se figur 1), hvorfra det er muligt at vælge, hvilken type kalkule der ønskes anvendt for den pågældende produktionsgren i alternativet. For hver produktionsgren kan der vælges mellem tre typer af kalkuler, der simulerer henholdsvis en etablerings-, ændrings- eller afviklingssituation. Den kalkule, der tidligere simulerede en kontinuerlig produktion, er indarbejdet i ændringskalkulen og opnås ved ikke at ændre i forudsætninger efter at startbesætningen er beregnet. Efter at kalkuletypen for en produktionsgren er angivet, kan den egentlige kalkule åbnes ved tryk på knappen Kalkule. Hvis det er nødvendigt at oprette flere perioder i det markerede alternativ gøres dette ved at trykke på knappen Opret periode nederst i oversigtsbilledet. Herefter oprettes en ny tom periode, hvis startdato automatisk udfyldes med dagen efter forrige periodes slutdato, og der skal vælges produktionsgrene og kalkuletype for den nye periode. Når der arbejdes med flere perioder inden for samme alternativ, vil status beholdningen ved en periodes sluttidspunkt automatisk overføres som den efterfølgende periodes status beholdning ved start. Dette betyder samtidig, at der ligger begrænsning på hvilke kalkuletyper, der kan arbejdes med i efterfølgende perioder, og på denne måde sikres det, at der f.eks. ikke laves to på hinanden følgende afviklinger af samme produktionsgren. Ligeledes vil det heller ikke være muligt at lave en ændring efterfulgt af en etablering indenfor samme produktionsgren. Tabel 1 viser hvilke kalkuletyper der tillades i efterfølgende perioder. Kalkule Etablering Ændring Afvikling Kan efterfølges af kalkule Ændring Afvikling Ændring Afvikling Etablering Tabel 1. Sammenhængen mellem mulige kalkuletyper i to perioder i umiddelbar forlængelse. Herved sikres det at f.eks. en etablering ikke kan laves i to på hinanden følgende perioder. Ofte er det kun små forskelle, der er mellem de enkelte perioder og det kan derfor være fordelagtigt at kopiere alle kalkuler fra en tidligere periode. Dette gøres ved i menuen Rediger eller musemenuen (højreklik på alternativet) at vælge Kopier Kopier periode, se figur 2. Herefter åbnes et nyt vindue, hvor det er muligt at vælge hvilken periode, der ønskes kopieret. 6

7 Start planlægning Hvis det ikke kun er en periode, men en hel produktionslinie eller et helt alternativ, der ønskes kopieret gøres dette på tilsvarende vis, blot skal der i stedet vælges Kopiér produktionslinie henholdsvis Kopiér alternativ. Figur 2. I menuen Rediger findes adgang til en række muligheder for at kopiere og slette kalkuler, perioder, produktionslinier og alternativer. I nogle situationer kan det være ønskeligt eller nødvendigt at arbejde med flere sohold. Dette kan f.eks. være, hvis der fysisk eksisterer to parallelle sohold i samme besætning, i forbindelse med en sanering hvor nye løbningerne påbegyndes, inden de sidste søer er udsat eller ved planlægning af holddriftssystemer. Til dette formål skal der anvendes flere produktionslinier, der oprettes ved at vælge Ny produktionslinie i menuen Rediger eller i musemenuen (højreklik), se figur 3. Der oprettes nu en ny produktionslinie, hvor periode og produktionsgrene kan vælges uafhængigt af de øvrige produktionslinier. Produktionslinier kan også anvendes til planlægning af holddrifts-systemer. Hvis der ikke er foretaget afgrænsning, vil alle produktionslinier i samme alternativ samles, når der udskrives eller overføres til Produktionsbudget. Figur 3. Fra musemenuen (højreklik) opnås der adgang til en række af de samme funktioner som i menubjælken øverst i skærmbilledet, bl.a. oprettelse af nye produktionslinier og overførsel til produktionsbudget. Mellem de enkelte produktionsgrene kan der overføres dyr efter et princip om, at afgivende kalkule kan overføre dyr til flere forskellige kalkuler, mens modtagende kalkule kun kan modtage dyr fra én kalkule. Der kan kun overføres dyr indenfor samme periode og produktionslinie. Fra hvert sohold kan der således overføres grise til én eller flere smågrise- og slagtesvinkalkuler, mens der fra smågrisekalkuler kan overføres grise til en eller flere smågrise- og slagtesvinkalkuler. En smågrise- og slagtesvinkalkule kan kun modtage grise fra én anden kalkule. 7

8 Start planlægning Indberetning af priser Indberetning af priser sker i prisperioder. Som udgangspunkt oprettes der automatisk én prisperiode for alternativet, hvor prisperioden er identisk med alternativets periode. Således vil prisperioden automatisk gælde på tværs af kalkuler, perioder og produktionslinier i alternativet. Ved tryk på knappen Prisperioder åbnes et vindue (se figur 4), hvor prisperioden (alternativets periode) er vist i den første linie. Figur 4. Prisperioder anvendes til at opdele alternativets perioder i flere prisperioder således at prisforudsætninger kan ændres uden at ændre i produktionsforudsætninger. Til hver prisperiode angives et sæt af tilhørende Budgetpriser. Ved at markere prisperioden og trykke på knappen Budget priser åbnes et nyt billede, hvor det er muligt at angive notering inkl. efterbetaling og sundhedsstatus for de enkelte dyregrupper i prisperioden, jf. figur 5. Når der herefter trykkes på knappen Vis priser beregnes smågrisepriser og resultatet vises. Ved tryk på OK gemmes disse priser på alle kalkuler og der returneres til vinduet Opret prisperiode. Yderst til højre i kolonnen Notering vises prisperiodens notering inkl. efterbetaling. For hvert alternativ er det muligt at opdele prisperioden yderligere. Ved at markere første blanke linie og taste en startdato, der ligger mellem den foregående prisperiodes start- og slutdato, oprettes en ny prisperiode med den angivne startdato og den foregående prisperiodes slutdato. Herefter er det muligt ved tryk på knappen Budget priser at angive notering for den nye prisperiode. Når der oprettes prisperioder på tværs af kalkuler, vil de enkelte kalkulers priser opdeles i henhold til prisperioderne. 8

9 Start planlægning Figur 5. For at sikre den rette sammenhæng mellem noteringen og prisen på smågrise, søer og orner kan disse priser automatisk udregnes på baggrund af en angivet notering. Når noteringen inkl. efterbetaling og sundhedsstatus er angivet beregnes priserne ved tryk på knappen Vis priser og overføres til kalkulen ved tryk på OK. Når der oprettes prisperioder vil antallet af prisperioder vises i kolonnen Prisperioder i oversigtsbilledet. Foruden den normale indberetning af priser er prisperioderne særdeles anvendelige, når der f.eks. ønskes indberettet priser pr. kvartal for alternativer med uændrede produktionsforudsætninger, ligesom indberetning af priser lettes for alternativer med flere perioder eller produktionslinier. Beregning af alternativ Nederst i oversigtsbilledet findes en knap med teksten Beregn alternativ. Denne knap anvendes til at gennemføre en fuldstændig beregning af simuleringsmodellen. Under udarbejdelse af alternativer vil Produktionsplan selv aktivere genberegning af modellen, når dette er nødvendigt. Disse genberegninger er differentieret således, at kun den del af modellen, der er nødvendig at genberegne i en given situation, igangsættes. Dette betyder samtidig, at Produktionsplan ofte vil gennemføre beregningerne hurtigere end ved tryk på knappen Beregn alternativ. Det anbefales kun at anvende Beregn alternativ i situationer, hvor der kan være tvivl om, om en ændring på en eller flere kalkuler har fået effekt på hændelseslisten eller som garanti for at modellen er fuldstændigt beregnet, f.eks. som afslutning på alternativet. 9

10 Kalkuler Kalkuler Når kalkuletypen for en produktionsgren er valgt, opnås adgang til selve kalkulen ved tryk på knappen Kalkule i oversigtsbilledet. Kalkule vinduet består af en række faneblade, som er opdelt i to halvdele, se figur 6. Figur 6. Kalkulevinduet består af en række faneblade, her vist for produktionsgrenen Sohold. I øverste halvdel af vinduet findes en række forudsætningsfelter og i nederste halvdel nogle nøgletalsfelter, der viser et foreløbigt resultat af de indtastede forudsætninger. Når et forudsætningsfelt markeres vil de nøgletalsfelter, hvis værdier afhænger af det markerede forudsætningsfelt, vises med fed skrift. Den øverste halvdel består af en række felter, hvor forudsætninger om produktionen indtastes, mens nederste halvdel består af en række nøgletalsfelter, hvis værdi afhænger af forudsætningerne angivet i vinduets øverste halvdel. Når et forudsætningsfelt markeres i den øverste halvdel af vinduet, vil de nøgletalsfelter, hvis værdi afhænger af værdien i det markerede felt, vises med fed skrift. Bemærk at der kan være forskel mellem de nøgletal der beregnes på kalkulen og de nøgletal der beregnes i modellen, da kalkulen blot skal give et omtrentligt overblik og ofte bygger på forenklede beregninger. Nederst på kalkulen vises en række knapper afhængig af hvilken produktionsgren, der er valgt, se figur 6. Yderst til venstre findes to knapper Forrige Pg og Næste Pg, der kan anvendes til at gå til henholdsvis forrige og næste produktionsgren i samme periode, såfremt der er oprettet kalkuler for flere produktionsgrene. Knappen Korrektioner benyttes til at foretage manuelle korrektioner til den aktuelle kalkule og vil blive behandlet yderligere under de respektive kalkuler senere i denne vejledning. 10

11 Kalkuler Knappen Fordel grise anvendes til at specificere overførsler af grise mellem produktionsgrenene. Som udgangspunkt vil produktionsplan sælge alle grise, hvis der ikke angives andet, men når der trykkes på knappen Fordel grise fremkommer et nyt vindue, hvor antallet af dyr der sælges fremgår nederst, se figur 7. Øverst er det vist, hvilke produktionsgrene der kan overføres til, og det er muligt at angive hvor mange dyr, der ønskes overført, samt hvilken prioritet overførslen skal have for hver produktionsgren. Når der er indtastet et antal dyr til overførsel, opdateres feltet Salg således at antal dyr der sælges svarer til differencen mellem dyr til rådighed og antal overførte. Knappen Beregn startbesætning anvendes til - på baggrund af de specificerede oplysninger - at beregne en statusbeholdning ved periodens start, og felterne vedrørende beholdning på fanebladet Effektivitet bliver udfyldt. Hvis der ikke foretages rettelser på kalkulen efter at startbesætningen er beregnet, vil resultatet være en kontinuerlig produktion. Når der arbejdes med flere perioder er det kun i første periode muligt at beregne en startbesætning, da de øvrige perioder automatisk anvender forrige periodes ultimo beholdning som primo beholdning. For etableringskalkuler er funktionen Beregn startbesætning ikke tilgængelig, da der i sagens natur ikke findes en startbesætning i etableringssituationen. Figur 7. Overførsel af grise mellem de enkelte kalkuler sker ved at angive, hvor mange dyr der skal overføres og til hvilken kalkule, de skal overføres. Hvis der er flere muligheder for overførsel, er det ligeledes muligt at angive, hvilken prioritet de enkelte overførsler skal have. Generelt gælder det ved overførsler, at en afgivende kalkule kan overføre til flere kalkuler, mens en modtagende kalkule kun kan modtage fra én kalkule. Ved start af en kalkule kan antallet af forudsætninger, der skal specificeres, virke overvældende og ikke alle værdier kan umiddelbart indtastes på baggrund af P-rapporten. I denne situation er det muligt at indlæse en standardkalkule ved at vælge Kopier Standardkalkule i menuen Rediger. Ligeledes vil der kunne opstå behov for, at to kalkuler skal være ens. Det vil i denne situation være muligt at kopiere fra en anden kalkule ved at vælge Kopier Kalkule i menuen Rediger. Når der arbejdes med de enkelte kalkuler, må det anbefales, at indsatsen i første omgang koncentreres om de første faneblade der omhandler effektivitet og beholdning. Først når dette er på plads, bør foderforbrug og priser specificeres. 11

12 Kalkuler I det følgende gennemgås kalkulerne for hver produktionsgren. Da der er et meget stort overlap mellem de enkelte kalkuler, gennemgås kalkule Sohold detaljeret, mens der for de øvrige kalkuler kun omtales forhold, der afviger fra kalkule Sohold. Kalkule Sohold Fanebladet Effektivitet Soholdskalkulen anvendes til planlægning af et rent sohold, hvor fravænningsgrisene som udgangspunkt sælges. Det første faneblad er benævnt Effektivitet. Her skal angives oplysninger om den effektivitet, der forventes i planlægningsperioden, se figur 6. Afhængig af den valgte kalkuletype er et eller flere felter nedtonet, således at det ikke er muligt at angive værdier i disse felter. Det skyldes at felterne er relateret til en af de øvrige kalkuletyper, f.eks. vil felterne Slagt drægtige, uger:, Max afv., søer i uger: og Max afv., smågrise i uger: være nedtonet i etablerings- og ændringskalkuler, da de er relateret til afviklingskalkulen. Feltet Pct. døde årssøer angiver andelen af årssøer, der dør eller aflives. Bemærk at dette er væsentlig forskelligt fra dødelighedsprocenten udtrykt i forhold til de udsatte søer, som anvendes mange steder. Fanebladet Andre oplysninger På fanebladet Andre oplysninger er det muligt at angive oplysninger, som ikke er direkte relateret til effektiviteten, se figur 8. Figur 8. Fanebladet Andre oplysninger indeholder en række supplerende oplysninger til effektivitetsforudsætningerne, herunder bl.a. oplysninger om løbning af polte, udsætning af søer samt specificering af antal hold. 12

13 Kalkuler I situationer hvor der vælges flerugersdrift er det, afhængig af produktionscyklus, ikke sikkert, at antallet af hold passer med holddriften. Hvis produktionscyklus f.eks. er 21 uger (16 ugers drægtighed, 4 ugers diegivning og 1 uges goldperiode) og der vælges 2 ugers drift, vil det være nødvendigt at tage stilling til, om der skal være 10 eller 11 ugehold. Dette gøres ved i feltet Antal hold at vælge det antal hold der ønskes. Bemærk, at dette har betydning for antallet af årssøer. Som udgangspunkt vil der i etableringskalkuler indkøbes polte i uge 1 og ugedriften påbegyndes, når den angivne karantænetid er gået. Hvis holddriften ønskes udskudt yderligere, kan dette gøres ved i feltet Holddrift start, uge at angive i hvilken modeluge holddriften ønskes påbegyndt. Det er fordelagtigt, at værdien i dette felt mindst har samme værdi som feltet Karantænetid. Hvis ikke andet er valgt optimeres indkøb af polte af Produktionsplan, således at der indkøbes det antal polte der er behov for. Indkøbet optimeres, så poltenes alder ved løbning er mindst mulig og foregår i henhold til det angivne poltekøbsinterval på fanen Effektivitet. I forbindelse med et periodeskift, som falder mellem to poltekøbsuger, kan der opstå mangel på polte, hvis poltebehovet i forbindelse med periodeskiftet er ændret, f.eks. ved en udvidelse. Hvis der ønskes indkøbt polte til udvidelsen inden næste ordinære poltekøb, kan dette gøres ved i feltet Polteindkøb start, uge at angive den modeluge i den nye periode, hvor polteindkøbet ønskes startet. Hvis der f.eks. indtastes 1 i feltet, bliver der indkøbt polte i første uge i den nye periode også selvom dette betyder, at poltekøbsintervallet herved bliver mindre end angivet. Efter det ekstraordinære polteindkøb vil det angivne poltekøbsinterval atter overholdes. Felterne Frav. til udsætning og Løbning til udsætning er relateret til hvor lang tid efter henholdsvis fravænning og løbning, der skal gå, inden søerne udsættes. Længere tid betyder større foderforbrug og flere spildfoderdage. Feltet Løbning til løbning er til dels bestemt af det angivne holdinterval og har til formål at sikre, at søerne løbes igen så det passer med ugeholdene. Ved f.eks. 4 ugers drift vil det ikke være muligt at angive en værdi, der er mindre end 4 uger fra løbning til løbning. Dette er næppe fagligt korrekt og det bør overvejes, om der i stedet bør stå 8 eller 12 uger. De tilladte muligheder i en given situation kan vælges på listen, der fremkommer, når feltet aktiveres. Bemærk hvis holdintervallet ændres fra f.eks. 1 til 2 uger, at værdien i feltet Løbning til løbning slettes og skal angives igen. 13

14 Kalkuler Fanebladet Beholdning Figur 9. Fanebladet Beholdning viser fordelingen af dyr på de enkelte alderstrin for hver dyregruppe. Disse oplysninger fremkommer når funktionen beregn startbesætning anvendes. Når fanebladene Effektivitet og Andre oplysninger er udfyldt er det muligt på baggrund af disse oplysninger at få beregnet en startbesætning for ændrings- og afviklingskalkuler. Når der er trykket på knappen Beregn startbesætning er fordelingen af dyr på de enkelte alderstrin angivet på fanebladet Beholdning, se figur 9. Som udgangspunkt fordeles dyrene ligeligt på de enkelte alderstrin, men det er muligt manuelt at lave justeringer. Imidlertid bør dette gøres med forsigtighed, da det efterfølgende vil kunne påvirke den kontinuitet, der udgør grundlaget i produktionsplan. Hvis man ikke ønsker at anvende Beregn startbesætning, men indtaste beholdningen manuelt på fanebladet Effektivitet, fordeles dyrene jævnt mellem de enkelte alderstrin. I sådanne situationer vil der kunne opstå utilsigtede forskydninger på hændelseslisten. Ved etableringskalkuler, hvor der ikke findes en startbeholdning eller ændrings- og afviklingskalkuler, hvor startbeholdningen overføres fra en foregående periode vil der ikke være tilgængelige oplysninger på fanebladet Beholdning. Når forudsætningerne på de tre første faneblade er på plads og det gennem udskrifterne Hændelser, Status og Polte og gyltekøb er sikret, at udviklingen i besætningen er som ønsket, er det tid til at angive foderforbrug og prisforudsætninger. 14

15 Kalkuler Fanebladet Foder På fanebladet Foder (figur 10) kan det vælges udelukkende at angive foderforbruget for hver dyregruppe ved antal FEs/kg pr. dag samt en pris pr. FEs/kg. Figur 10. På fanebladet Foder specificeres foderforbruget enten i venstre side direkte ved angivelse af foderforbrug og foderpris pr. dyregruppe eller ved at anvende priser fra fodersammensætning i højre side. Ved sidstnævnte er det muligt at specificere den/de fodermidler, der skal anvendes, samt den procentvise sammensætning til de enkelte dyregrupper. Alternativt vil det ved markering af Anvend priser fra fodersammensætning være muligt at specificere en fodersammensætning hentet fra foderstoftabellen. Ved tryk på knappen Vælg og opret foder fremkommer et nyt vindue, hvor det er muligt på lands-, vejleder- og ejendomsniveau at vælge de fodermidler der ønskes anvendt, også blandt egne definerede blandinger, se figur 11. Figur 11. Når der anvendes priser fra fodersammensætning kan de enkelte fodermidler hentes direkte fra foderstoftabellen ved at trykke på knappen Vælg og opret foder. Herefter kan de enkelte fodermidler udpeges på lands-, vejleder- eller ejendomsniveau. 15

16 Kalkuler Hvis der ikke er indberettet priser på de medtagne foderemner i foderstoftabellen, skal de indtastes manuelt, hvilket gøres ved tryk på knappen Forventet pris. Der fremkommer et nyt vindue, hvor det for de valgte fodermidler er muligt at angive prisen pr. 100 kg, se figur 12. Derudover er det muligt at angive en procentvis eller faktisk månedlig stigning for de enkelte foderemner. Alternativt kan prisperioden opdeles ved for de enkelte foderemner at vælge Opdel periode i musemenuen og derefter indtaste den nye periodes startdato. Når de ønskede fodermidler er tilføjet og prissat, skal fordelingen af de enkelte fodermidler indenfor hver dyregruppe angives. Dette gøres ved ud for hver fodermiddel og dyregruppe at angive det procentvise forbrug. Indenfor hver dyregruppe skal forbruget af de enkelte foderstoffer summere til 100 pct. Hvis foderperioden ønskes opdelt i forhold til kalkulens periodes f.eks. på grund af et foderskift kan dette gøres ved i menuen Rediger at vælge Opdel foderperiode. Herved fremkommer et nyt vinduet med den nuværende foderperiode specificeret. I den første tomme linie angives en ny startdato, som ligger indenfor den eksisterende periode, hvorefter perioden opdeles i to (eller flere) delperioder. Figur 12. Når de enkelte fodermidler er valgt, kan den forventede pris for fodermidlerne angives pr. 100 kg. Hvis det ønskes, er der endvidere mulighed for automatisk at tillade en løbende ændring i priserne. Når disse nye perioder er accepteret, kan foderperioden nu vælges i boksen øverst i vinduet og der kan foretages justeringer af fodersammensætningen i de enkelte foderperioder. Hvis der efterfølgende ønskes ændret i oprettede foderperioder, kan dette ske ved at vælge Rediger foderperiode i musemenuen eller Rediger Perioder i menuen Rediger. 16

17 Kalkuler Når der anvendes priser fra fodersammensætning, bliver der på det tidspunkt, hvor de enkelte fodermidler oprettes, taget en kopi af det aktuelle fodermiddel. Den gemmes sammen med produktionsplanen. Hvis der foretages rettelser i et fodermiddel i foderstoftabellen efter at fodermidlet er oprettet i produktionsplan, vil dette altså ikke få betydning for fodermidlet i produktionsplan. Hvis rettelserne i foderstoftabellen ønskes overført til produktionsplan, skal det/de ændrede fodermidler slettes fra fodersammensætningen i produktionsplan og herefter oprettes igen. Fodermidler slettes ved at markere det fodermiddel, der ønskes slettet og vælge Slet Slet linie i musemenuen eller menuen Rediger. Alternativt kan hele fodersammensætningen slettes ved at vælge Slet Slet fodersammensætning. Fanebladet Priser Det sidste faneblad Priser indeholder forudsætninger om noteringen samt priser på smågrise, polte, gylte, søer og orner, se figur 13. Da der er en sammenhæng mellem disse priser og noteringen, er det muligt automatisk at få disse priser fastlagt på baggrund af en forventet notering. Figur 13. Fanebladet Priser anvendes til at angive forudsætninger om den notering og de priser der kan opnås i perioden. Hvis der er oprettet prisperioder, vil det i feltet Prisperiode være muligt at vælge, hvilken prisperiode der skal vises, såfremt kalkulens periode strækker sig over flere prisperioder. I hver prisperiode er det muligt for den aktuelle kalkule at ændre prisforudsætningerne ved direkte indtastning i fanebladets felter, f.eks. hvis det forventes, at der kan opnås en højere smågrisepris end den beregnede notering eller der produceres tungsvin. I beregning af omsætning af dyr anvendes de (eventuelt) indtastede værdier på fanebladet Priser, mens der i be- 17

18 Kalkuler regning af statusværdier udelukkende anvendes det prissæt (notering), der ligger bagved kalkulen (prisperiodens notering). Ved tryk på knappen Div. ind/udg opnås adgang til at specificere yderligere indtægter og udgifter forbundet med produktionen, se figur 14. Ved overførsel til Produktionsbudget skal det bemærkes at produktionsafgifter overføres som en negativ værdi på konto Leverede slagtesvin. Figur 14. Det er muligt at angive yderligere indtægter og udgifter i forbindelse med produktionen. Korrektioner Når beregning af et alternativ igangsættes enten ved bestilling af udskriften Hændelser eller ved tryk på knappen Korrektioner, vil produktionsplan tage udgangspunkt i det angivne antal faringer pr. hold og på denne baggrund beregne, hvor mange løbninger der skal til for at opnå dette, hvor mange af disse løbninger der skal være polte løbninger, hvor mange af disse polte der skal indkøbes, samt hvornår og hvor mange dyr der skal overføres mellem de enkelte kalkuler. Dette gøres således at der hurtigst muligt opnås de ønskede forudsætninger. Imidlertid kan det være nødvendigt at lave nogle manuelle justeringer, hvilket kan ske i Korrektioner. Når knappen Korrektioner på kalkulebilledet aktiveres, vil hele alternativet blive beregnet, således at de oplysninger, der fremgår af korrektionsbilledet, er i overensstemmelse med de angivne forudsætninger. Dette betyder imidlertid, at det kan være lidt tidskrævende at åbne korrektionsbilledet. Korrektionsbilledet for soholdet indeholder 5 faneblade, se figur 15. Poltekøb Det første er benævnt Poltekøb og her er det muligt at foretage ændringer i indkøb og overførsel af polte til avl. Øverst til højre i billedet findes to markeringsfelter benævnt henholdsvis Alle polte overføres og Manuel styring. Øverst til venstre findes to bokse til angivelse af, hvorfra poltene skal overføres, samt for hvilket år polteoverførslerne skal vises. Nederst findes en række kolonner, som omhandler poltebehov, polteoverførsler og poltekøb. 18

19 Kalkuler I kolonnen Polte behov er der for hver kalenderuge i perioden angivet, hvor stort poltebehovet er samt differencen mellem antallet af polte til rådighed og poltebehovet. Såfremt der overføres polte til avl, vil det af kolonnen Overførte fremgå, hvor mange polte der overføres til avl i hver kalenderuge. Sammenlignes kalenderugerne for Polte behov og Overførte, vil der typisk være en forskel, således at kalenderugerne for polteoverførslerne er forskudt i forhold til kalenderugerne for poltebehovet. Figur 15. Det første faneblad i Korrektioner giver mulighed for at foretage manuelle korrektioner i poltekøb og polteoverførsler. Dette gøres ved at markere afkrydsningsfeltet Manuel styring. Hvis det ønskes, at alle polte skaffes ved interne overførsler, markeres afkrydsningsfeltet Alle polte overføres. Dette skyldes, at overførslen af polte til avl sker samtidig med, at grisene forlader den kalkule, der overfører (polte) til avl. Hvis alderen på dette tidspunkt er mindre end den angivne mindste løbealder, vil de overførte polte ikke kunne anvendes med det samme. Hvis der f.eks. overføres til avl fra en slagtesvin kalkule i kalenderuge 14 (25 uger gamle) og mindste løbealder er 33 uger, vil der gå yderligere 8 uger, før poltene er løbeklare, altså i kalenderuge 22. I korrektionsbilledet vil der ud for kalenderuge 22 i kolonnen Polte behov stå uge 14 i kolonnen Overførte for på denne måde at angive, at de polte, der er behov for i kalenderuge 22, bliver overført fra slagtesvin kalkulen i kalenderuge 14. På grund af forskydningen i kalenderugerne mellem Polte behov og Overførte vil det op til et periodeskift være muligt at overføre et antal polte i kolonnen Overførte, uden at der er angivet et tilhørende Polte behov. Dette skyldes, at de polte der overføres i slutningen af en periode først skal anvendes i den efterfølgende periode. Hvis perioden strækker sig over et årsskifte, vil man kunne se poltebehov og polteoverførsler for hvert af årene ved at vælge årstal i boksen øverst i billedet. Kolonnerne Poltekøb og Købte vil som udgangspunkt være udfyldt med det indkøb af polte, som Produktionsplan har beregnet. For hver indkøbsuge er der i kolonnen Poltekøb angivet, hvor mange dyr i hver aldersgrup- 19

20 Kalkuler pe, der er indkøbt i hver indkøbsuge, mens kolonnen Købte viser det samlede antal købte polte i hver indkøbsuge. Indkøbet af polte fordelt på aldersgrupper kan under tiden virke lidt underlig, hvilket skyldes at produktionsplan optimerer indkøbet, således at poltene er yngst mulige på det tidspunkt, de skal anvendes. Hvis der ønskes foretaget ændringer i enten polteindkøb eller overførsel af polte til avl, skal feltet Manuel styring først markeres, for at man kan få adgang til at foretage rettelser. Herefter vil det være muligt at ændre i antallet af dyr i kolonnen Overførte samt antal, alder og indkøbsuge i kolonnen Poltekøb. Hvis man ønsker udelukkende at anvende egne polte til avl og således forhindre, at poltekøb finder sted, kan dette ske ved markering af Alle polte overføres. Bemærk at dette i nogle tilfælde kan medføre, at der i en periode vil være et utilstrækkeligt antal polte og at antallet af faringer pr. hold, som følge heraf vil være lavere end angivet. Når der er foretaget rettelser i korrektionsbilledet, kan effekten af disse rettelser først ses efter, at alternativet er beregnet igen. Ved at trykke på knappen Beregn kan en beregning tvinges igennem, hvorefter oplysningerne på de enkelte faneblade opdateres. Ønsker man, efter at have foretaget korrektioner, at gendanne de værdier, som produktionsplan havde foreslået, kan disse genskabes ved at trykke på knappen Basisværdi. Hvis alle køb eller alle overførsler ønskes slettet, kan dette gøres ved at trykke på knapperne Slet køb og Slet overførsler. Løbninger På fanebladet Løbninger er antallet af søer til løbning vist for de kalenderuger, hvor løbningerne finder sted, se figur 16. Hvis det imidlertid ønskes, at antallet af søer, der løbes, skal ændres i en eller flere uger, er det muligt at angive en alternativ uge, løbningerne skal finde sted samt hvor mange løbninger, der skal flyttes. Samtidig er det muligt, at angive om nogle søer skal sælges. Bemærk at det er søer til løbning der vises, dvs. at der foruden disse løbninger også løbes et antal polte. 20

21 Kalkuler Figur 16. Hvis antallet af løbninger ønskes justeret, kan dette gøres ved enten at flytte løbningerne til en anden kalenderuge eller ved at sælge de søer, der skulle have været løbet. Løbningerne forsøges erstattet af polteløbninger, kalenderuge eller ved at sælge de søer, der skulle have været løbet. Løbningerne forsøges erstattet af polteløbninger, således at det angivne antal faringer pr. hold kan opnås. Når søer til løbning enten flyttes til en anden uge eller sælges vil produktionsplan forsøge at erstatte løbningerne med polte løbninger. Hvis der f.eks. i uge 1 flyttes 10 løbninger til uge 5 og 10 søer derudover slagtes, flyttes i alt 20 løbninger fra uge af disse løbninger flyttes til uge 5. Med 26,3 søer og 5,9 polte til løbning i uge 1 vil der efter justeringen løbes 6,3 søer og 25,9 polte i uge 1 og 36,3 søer og ingen polte i uge 5. Udsætninger Udsætning af søer foretages normalt automatisk af Produktionsplan på baggrund af de oplysninger, der er angivet på kalkulen. Imidlertid kan det være ønskeligt ekstraordinært at foretage nogle manuelle udsætninger f.eks. i forbindelse med en sanering, hvor faringerne i en periode ønskes stoppet. På fanebladet Udsætninger er der for et givent Ugenr. vist antallet af drægtige dyr fordelt på drægtighedsuge og aldersgruppe (gylte, 2. læg og ældre søer), se figur 17. For hver kombination af drægtighedsuge og aldersgruppe er det muligt at angive hvor mange dyr, der skal udsættes. 21

22 Kalkuler Figur 17. Hvis der ekstraordinært ønsket udsat flere søer end Produktionsplan automatisk gør, kan dette gøres på fanebladet Udsætninger. For hver kombination af drægtighedsuge og aldersgruppe kan antallet af udsætninger angives. Da oplysningerne om antal dyr er fordelt på drægtighedsuger, betyder det, at hvis alle gylte og søer i drægtighedsuge 9 udsættes i kalenderuge 1, vil der ingen dyr være i drægtighedsuge 10 i kalenderuge 2. Dette betyder også, at det er relativt simpelt at opnå 10 uger uden faringer ved f.eks. i en given kalenderuge at udsætte alle gylte og søer i drægtighedsuge Kunsten består i at få valgt den kalenderuge, der medfører, at de manglende faringer også falder på det ønskede tidspunkt. I forbindelse med afviklingskalkuler er det ikke nødvendigt manuelt at angive udsætning af søerne, da der på fanebladet Effektivitet er mulighed for at angive, hvor lang tid afviklingen må tage, samtidig med at antallet af spildfoderdage minimeres. Gyltekøb Som udgangspunkt foregår indkøb af nye dyr som polte, men på fanebladet Gyltekøb er det muligt manuelt at specificere indkøb af gylte, se figur 18. Disse indkøb specificeres ved antallet af indkøbte gylte, gyltenes drægtighedsuge og den kalenderuge indkøbet foretages. Strækker perioden sig over flere år, er det endvidere muligt at vælge årstallet for de viste kalenderuger øverst på fanebladet. 22

23 Kalkuler Figur 18. Det er muligt manuelt at foretage indkøb af gylte ved at angive indkøbsuge, drægtighedsuge samt antallet af gylte, der indkøbes. Ornekøb og -salg På fanebladet Ornekøb/salg er det muligt at korrigere salg og indkøb af orner, se figur 19. For hver kalenderuge vises statusantallet af orner og det er muligt at angive antallet af orner, der ønskes indkøbt eller solgt. Figur 19. Korrektioner i ornekøb og salg foregår ved at angive antallet af orner, der ønskes købt eller solgt for hver kalenderuge. Kalkule Smågrise og Slagtesvin Smågrise og Slagtesvin kalkulerne anvendes som udgangspunkt til planlægning af henholdsvis smågrise- og slagtesvinproduktioner. Da de to kalkulkuler minder meget om hinanden beskrives de samlet. Den væsentligste forskel mellem kalkulerne er, at beregning af foderforbrug er forskellig, samt at afgangsvægten på smågrise kalkulen udtrykkes som levendevægt, mens den på slagtesvin kalkulen udtrykkes som slagtet vægt. 23

24 Kalkuler Som for Sohold kalkulen består smågrise og slagtesvin kalkulerne af en række faneblade, hvorpå forudsætninger for produktionen skal angives. Fanebladene er benævnt Effektivitet, Beholdning, Foder og Priser, der hver er opbygget og bør anvendes på samme måde som for soholdet. Da funktionerne har samme effekt som soholdets funktioner, vil der i det følgende kun fokuseres på de væsentligste forskelle. Tilgang af dyr på smågrise og slagtesvin kalkuler kan ske ved overførsel fra andre produktionsgrene, ved indkøb af dyr eller ved en kombination af disse. Grundlæggende vil dette ske med et fast interval som angivet i feltet Holdinterval på fanebladet Effektivitet. Ved overførsel fra soholdet, hvor der på grund af produktionscyklus vil forekomme forskydninger i holddriften, vil disse forskydninger også få effekt på smågrise og slagtesvin kalkulerne. Ved overførsel af dyr fra en anden produktionsgren vil indgangsvægten være bestemt af afgangsvægten på afgivende kalkule og feltet vil være nedtonet. Hvis dyrene indkøbes, vil det være muligt at angive indgangsvægten. Sker tilgangen som en kombination af overførsler og indkøb vil indgangsvægten blive bestemt af vægten på de overførte grise, og er de indkøbte dyr større eller mindre, skal dette angives manuelt som Suppleringskøb i Korrektioner (se senere). Tilvæksten på smågrise og slagtesvin kalkuler antages at vokse lineært igennem hele perioden, hvilket betyder, at der er en klar sammenhæng mellem indgangsvægt, tilvækst og afgangsvægt. Hvis to af disse er kendt, er den tredje parameter kun afhængig af opholdstiden, hvorfor den tredje parameter kun kan antage bestemte værdier. Figur 20. Med en lineær sammenhæng mellem indgangs- og afgangsvægt vil tilvæksten være bestemt af, hvor lang tid grisene er om at nå afgangsvægten (opholdstiden). Når indgangs- og afgangsvægt er kendt, kan tilvæksten vælges på en liste, der både viser tilvækst og opholdstid. 24

25 Kalkuler Hvis f.eks. indgangsvægt og afgangsvægt er kendt, vil tilvæksten være afhængig af, hvor længe dyrene er om at nå den angivne afgangsvægt og det er muligt at vælge tilvæksten blandt disse tilladte værdier, når feltet markeres, se figur 20. Tilsvarende vil det være muligt at vælge den tilladte afgangsvægt, hvis indgangsvægt og tilvækst er kendt. En væsentlig forskel mellem smågrise og slagtesvin kalkulerne er beregning af foderforbrug. For både smågrise og slagtesvin skal foderforbruget ved indsættelse og afgang angives. På smågrise kalkulen er det antaget, at foderforbruget vokser lineært gennem hele perioden, mens det for slagtesvin er antaget, at foderforbruget vokser lineært indtil ¾ af perioden, hvorefter det er konstant. På smågrise kalkulen er det endvidere muligt at angive, om der skal anvendes startfoder og i så fald hvor meget. Det angivne antal foderenheder startfoder vil blive brugt, før forbruget af smågrisefoder påbegyndes. På fanebladet Foder på slagtesvin kalkuler er der tilføjet et markeringsfelt FRATS, der ved markering giver mulighed for anvendelse af startfoder på slagtesvin kalkulen, se figur 21. Samtidig vil beregning af foderforbruget ændres, således at foderforbruget antages at vokse lineært indtil 17/20 af perioden, hvorefter det er konstant. Anvendelse af startfoder på slagtesvin kalkulen bør af denne grund også kun anvendes, når indsættelsesvægten er tilstrækkelig lav for at få et rimeligt estimat for foderforbruget. Figur 21. Ved markering for FRATS på slagtesvin kalkulen bliver det muligt at angive et forbrug af startfoder, ligesom beregningen af foderforbruget justeres. Korrektioner For smågrise og slagtesvin kalkuler er det muligt at foretage korrektioner i forhold til simuleringen i produktionsplan. Imidlertid begrænser mulighederne for korrektioner sig til køb og salg af dyr mellem indsættelse og afgang. Fanebladet Mellemsalg anvendes til at sælge dyr, inden de har nået den angivne afgangsvægt, hvilket f.eks. kan anvendes ved planlægning af dobbelt FRATS. Først vælges ved hvilken vægt mellemsalget sker og der angives en pris pr. dyr i øverste højre hjørne af vinduet, se figur 22. Når mellemsalgsvægten er valgt, vises antallet af dyr med den pågældende vægt, der er til rådighed i de enkelte kalenderuger og antallet der ønskes solgt kan nu angives i kolonnen. 25

26 Kalkuler Figur 22. Fra smågrise og slagtesvin kalkuler kan der foretages mellemsalg, dvs. salg af dyr inden den angivne afgangsvægt er nået. Når mellemsalgsvægten er angivet, indtastes antallet af dyr, der ønskes solgt i de enkelte kalenderuger. På fanebladet Suppleringskøb er det muligt at angive et eventuelt suppleringskøb. Som ved mellemsalget skal det angives hvilken vægt, de indkøbte grise har, for at de kan indgå korrekt i de efterfølgende beregninger, se figur 23. Sker tilgangen af dyr både ved overførsel og indkøb, kan der for de indkøbte dyr angives en indgangsvægt, der er forskellig fra de overførte grises indgangsvægt i kolonnen Vægt. Hvis der foretages både Suppleringskøb og Mellemsalg i samme kalkule, skal suppleringskøb indberettes før mellemsalget af hensyn til en korrekt beregning af antal dyr til rådighed. Figur 23. Suppleringskøb kan foretages på smågrise og slagtesvin kalkuler, ved at angive antallet af dyr og deres vægt for de enkelte kalenderuger. 26

27 Kalkuler Kalkule Søer/smågrise Den kombinerede Søer og Smågrise kalkule er en integration af de selvstændige Sohold og Smågrise kalkuler dog med den undtagelse, at alle fravænningsgrise automatisk overføres til smågrise kalkulen og først herefter kan sælges. Desuden er der ikke mulighed for i Korrektioner at foretage mellemsalg eller suppleringskøb af smågrise. I øvrigt henvises til de foregående afsnit om soholds- og smågrisekalkulerne. 27

28 Håndtering af holddrift i Produktionsplan Håndtering af holddrift i Produktionsplan Produktionsplan er som udgangspunkt udviklet til at kunne håndtere ugedrift, hvilket betyder, at produktionsplan uden problemer kan håndtere de tilfælde af holddrift, hvor der er et fast interval mellem soholdene. Holddriftssystemer, hvor der ikke er et fast interval mellem holdene, kan også håndteres, dog er det nødvendigt at gruppere soholdene ved hjælp af produktionslinier. Princippet for håndtering af holddriftssystemer i Produktionsplan er, at holddriftssystemet opdeles i nogle delsystemer med fast interval (ugedrift) mellem soholdene. Til dette formål er produktionslinierne velegnede, idet de netop anvendes til planlægning af parallelle produktioner, for hvilke der ønskes ét samlet resultat. De enkelte produktionslinier kan fortsat kun håndtere faste intervaller (ugedrift), men ved at forskyde starttidspunktet af de enkelte produktionslinier og herefter betragte produktionslinierne som én produktion, kan den ønskede holddriftssekvens opnås. Der er specielt 2 centrale begreber, det er nødvendigt at fastholde i arbejdet og forståelsen af holddriftssystemer i Produktionsplan. Produktionscyklus er den tid, det tager for en so at gennemløbe en cyklus f.eks. fra faring til faring. Produktionscyklus er bestemt af drægtighedsperiodens længde, goldperiodens længde og diegivningsperioden længde. Typisk vil produktionscyklus ved 4 ugers fravænning være 21 uger (147 dage) og ved 5 ugers fravænning være 22 uger (154 dage). Holddriftssekvensen angiver antallet af uger mellem de enkelte sohold. Hvis man summerer holddriftssekvensen, skal dette give produktionscyklus (8 hold, = 21), og antallet af elementer i sekvensen ( = 8 elementer = 8 hold) skal være lig antallet af hold. Ugedrift - som Produktionsplan er udviklet til at håndtere - er også en form for holddrift, blot er produktionscyklus deleligt med antallet af sohold et helt antal gange, f.eks. 21, 11 eller 7 sohold, der ved 21 ugers produktionscyklus (4 ugers fravænning) giver ugedrift med faste intervaller på henholdsvis 1, 2 og 3 uger. Disse special -tilfælde af holddrift kan uden problemer håndteres af Produktionsplan. I figur 24 er princippet for anvendelse af produktionslinier til planlægning af holddriftssystemer illustreret grafisk for 9-holds drift. Krydsene i hver produktionslinie angiver et hold og ved at samle de tre produktionslinier opnås den ønskede sekvens i holddriften. Ved brug af flere produktionslinier gælder oplysningerne i konsekvensfelterne nederst i kalkulebilledet kun for den aktive produktionslinie og ikke for hele alternativet. Det kan derfor ikke umiddelbart lade sig gøre at anvende konsekvensfelterne nederst til f.eks. at kontrollere, om det ønskede produktionsomfang nås med de indtastede forudsætninger. Når der således 28

29 Håndtering af holddrift i Produktionsplan skal bestemmes Antal faringer pr. hold, sker dette lettest ved at dividere ønsket antal årssøer med antallet af hold. Herved fås antal faringer pr. hold og dette indtastes for alle produktionslinier. Figur 24. Grafisk fremstilling af principperne for anvendelse af flere produktionslinier til planlægning af 9-holds drift i produktionsplan. Holddriftssekvensen giver anledning til 3 produktionslinier med 7 ugers drift. Ved forskydning af startdatoen for de enkelte produktionslinier opnås samlet - for de tre produktionslinier - den ønskede holddriftssekvens. Det skal endvidere bemærkes, at udskrifterne Kalkule og DB-kalkule dannes pr. produktionsgren (og dermed pr. produktionslinie) og således ikke gælder for det samlede sohold. De øvrige udskrifter giver ikke anledning til problemer såfremt alle produktionslinier og grene er tilvalgt (standard), da alle produktionslinierne automatisk samles. Når der ønskes overført grise fra soholdet til smågrise og/eller slagtesvin, kan dette ske ved, i hver produktionslinie at oprette smågrise og slagtesvin som produktionsgrene og i Fordel grise angive, hvortil og hvor mange grise der skal overføres. Alternativt kan der laves et helt nyt alternativ kun med smågrise og slagtesvin, hvortil der indkøbes grise i overensstemmelse med soholdet. Hvis der overføres grise fra soholdet kan antallet af smågrise, slagtesvin eller FRATS-hold justeres alene ved at regulere opholdstiden. Holddriftssystemer I det følgende gives en detaljeret beskrivelse af, hvorledes flere af de enkelte holddriftssystemer håndteres i produktionsplan. I tabel 2 gives et samlet overblik over håndteringen af de omtalte holddriftssystemer. 22/21 hold Holddriftssystemer med 22 eller 21 hold anvendes med henholdsvis 5 og 4 ugers fravænning og giver således anledning til produktionscyklus med henholdsvis 22 og 21 uger. Dvs. at antallet af hold er identisk med produk- 29

30 Håndtering af holddrift i Produktionsplan tionscyklus og at der således er tale om 1 uges drift. 12 hold Holddriftssystemet med 12 hold og 4 ugers fravænning giver anledning til 21 ugers produktionscyklus og holddriftssekvensen Det ses, at sekvensen kan opdeles i 3 delsekvenser Den længste delsekvens består af 4 elementer og summerer til 7 ( = 7). Dette betyder, at der i produktionsplan skal være 4 produktionslinier med 7 ugers holdinterval. 7 ugers holdinterval kan fordeles ligeligt på 21 uger, således at hver produktionslinie består af 3 hold, dvs. 4 produktionslinier á 3 hold = 12 hold i alt. Ved fastlæggelse af starttidspunktet for de enkelte produktionslinier tages igen udgangspunkt i delsekvensen Produktionslinie 2 forskydes med 14 dage (2 uger, 1. element i delsekvensen) i forhold til produktionslinie 1. Produktionslinie 3 forskydes med 28 dage (2+2 uger, 1. og 2. element i delsekvensen) i forhold til produktionslinie 1. Produktionslinie 4 forskydes med 35 dage (2+2+1 uger, 1., 2. og 3. led i delsekvensen) i forhold til produktionslinie 1. Sidste led i delsekvensen angiver forskydningen fra første hold i sidste produktionslinie til andet hold i første produktionslinie (se figur 24). 11 hold Holddriftssystemet med 11 hold anvendes med 5 ugers fravænning og giver således anledning til 22 ugers produktionscyklus og regulær 2 ugers drift. 9 hold Holddriftssystemet med 9 hold og 4 ugers fravænning giver anledning til 21 ugers produktionscyklus og holddriftssekvensen Holddriftssekvensen består af 3 del-sekvenser. Hver del-sekvens indeholder 3 elementer og summerer til 7, hvilket giver anledning til 3 produktionslinier med holdinterval på 7 uger. 7 ugers holdinterval kan fordeles ligeligt på 21 uger, således at hver produktionslinie består af 3 hold. Starttidspunktet for produktionslinie 2 og 3 forskydes med henholdsvis 21 og 35 dage i forhold til starttidspunktet for produktionslinie 1. 8 hold Holddriftssystemet med 8 hold og 4 ugers fravænning giver anledning til 21 ugers produktionscyklus og holddriftssekvensen Holddriftssekvensen består af 3 del-sekvenser. Den længste del-sekvens 30

31 Håndtering af holddrift i Produktionsplan indeholder 3 elementer og summerer til 8, hvilket giver anledning til 3 produktionslinier med holdinterval på 8 uger. 8 ugers holdinterval kan implementeres med enten to eller 3 hold pr. produktionslinie, og da der skal være i alt 8 hold, skal en produktionslinie have 2 hold, mens de øvrige skal have 3 hold hver. Starttidspunktet for produktionslinie 2 og 3 forskydes med henholdsvis 21 og 42 dage i forhold til starttidspunktet for produktionslinie 1. Den alternative sekvens kan håndteres med 2 produktionslinier og 5 ugers holdinterval, jf. tabel 2. 7 hold Holddriftssystemet med 7 hold og 4 ugers fravænning giver anledning til 21 ugers produktionscyklus og regulær 3 ugers drift. 7 hold og 5 ugers fravænning kan også umiddelbart håndteres, jf. tabel 2. 5 hold Holddriftssystemet med 5 hold og 4 ugers fravænning giver anledning til 21 ugers produktionscyklus og holddriftssekvensen Dette holddriftssystem kan uden videre håndteres i Produktionsplan med 4 ugers holdinterval og 5 hold. 4 hold Holddriftssystemet med 4 hold og 4 ugers fravænning giver anledning til 21 ugers produktionscyklus og holddriftssekvensen Dette holddriftssystem kan uden videre håndteres i Produktionsplan med 5 ugers holdinterval og 4 hold. Hvis der imidlertid anvendes 5 ugers fravænning fås 22 ugers produktionscyklus og holddriftssekvensen Holddriftssekvensen består her af 2 del-sekvenser. Hver del-sekvens indeholder 2 elementer og summerer til 11, hvilket giver anledning til 2 produktionslinier med holdinterval på 11 uger. 11 ugers holdinterval kan fordeles ligeligt på 22 uger, således at hver produktionslinie består af 2 hold. Starttidspunktet for produktionslinie 2 forskydes med 35 dage i forhold til starttidspunktet for produktionslinie 1. I tabel 2 på næste side er de enkelte holddriftssystemer opsummeret mht. håndtering i Produktionsplan. I arbejdet med planlægning af holddriftssystemer i Produktionsplan vil der typisk være tale om, at den samme produktionslinie skal udarbejdes flere gange. Arbejdet kan lettes betydeligt ved at færdiggøre den første produk- 31

32 Håndtering af holddrift i Produktionsplan tionslinie og herefter blot kopiere til de øvrige produktionslinier og forskyde startdatoerne. Ligeledes indberettes priser i prisperioder, der går på tværs af produktionslinier, hvilket muliggør en let indberetning af priser, f.eks. pr. kvartal. Antal hold Frav. alder (uger) Sekvens (uger) Antal prod.linie r Holdinterval pr. prod.linie Antal hold pr. prod.linie Forskydning, prod.linier (dage) uges drift 1 1 uge uges drift 1 1 uge uger 3/3/3/3-35/-21/-7/ ugers drift 1 2 uger uger 3/3/3-35/-14/0 3 8 uger 3/3/2-42/-21/0 2 5 uger 4/4-7/ ugers drift 1 3 uger uger uger uger uger 2/2-35/0 Tabel 2. Håndtering af de omtalte holddriftssystemer i Produktionsplan. Det fremgår af tabellen hvor mange produktionslinier, der skal anvendes, holdintervallet i produktionslinierne samt hvorledes startdatoen for de enkelte produktionslinier skal forskydes. 0 i kolonnen Forskydning indikerer, at startdatoen i denne produktionslinie er nulpunkt. 32

33 Udskrifter Udskrifter Til kontrol af de opstillede kalkuler findes en række udskrifter. I første omgang anbefales det at anvende udskrifterne Hændelser, Status samt Polte og gyltekøb for at sikre et korrekt forløb af hændelser. Herefter bør foder og pris forudsætningerne indtastes. De øvrige udskrifter kan anvendes til den endelige kontrol af produktionsplanen. Anvendes priser fra fodersammensætning, kan udskriften Foderbehov benyttes til kontrol af foderforbrug samt som indkøbsliste. Bestilling af udskrifter sker ved tryk på printerikonet på værktøjslinien eller gennem menuen Filer. Herved åbnes et nyt vindue, hvorfra de enkelte udskrifter kan bestilles, se figur 25. For hver udskrift er det muligt at angive antallet af kopier, placering i udskriftsrækkefølgen samt hvilken printer, der skal udskrives til. Hvis der ikke angives nogen printer udskrives automatisk til standardprinteren. Figur 25. Ved bestilling af udskrifter skal det for flere udskrifter angives, hvilken periode der ønskes udskrevet, antallet af udskrifter samt eventuelt hvilken printer, der skal udskrives til. Udelades sidstnævnte udskrives automatisk til Windows standardprinter. Derudover er det nødvendigt for flere af udskrifterne at angive en datoafgrænsning. For udskrifterne Økonomisk specifikation og Sammenlign alternativer er det endvidere muligt i kolonnen Filter at foretage yderligere indstillinger, se figur 26. Hvis der f.eks. ikke anvendes fodersammensætning bør foderafsnittet inddeles efter dyregruppe i Filter. 33

34 Udskrifter Figur 26. For udskrifterne Økonomisk specifikation og Sammenlign alternativer er der adgang til et filter, hvor det kan bestemmes hvor mange oplysninger, der skal medtages i udskriften, samt hvorledes foderafsnittet ønskes specificeret. Hvis der ikke anvendes en fodersammensætning bør foderafsnittet inddeles efter dyregruppe. Foruden de allerede nævnte udskrifter viser udskriften Kalkule de indtastede forudsætninger samt nøgletal, mens udskriften DB-Kalkule viser en økonomisk oversigt. Det skal bemærkes, at begge disse udskrifter alene er baseret på de indtastede forudsætninger og ikke resultatet af simuleringsmodellen. Af denne grund kan der således forekomme mindre forskelle mellem nøgletal og økonomisk resultat i forhold til de øvrige udskrifter. Når der angives datoafgrænsning for de enkelte udskrifter og eventuelt yderligere indstillinger i bestillingsbilledet, kan udskriften vises på skærmen inden udskrivning ved tryk på knappen Vis (rapportnavn). For udskrifterne Kalkule og DB-kalkule er det kun den første periode i hver produktionsgren, der kan vises, men ved udskrivning medtages alle perioder og produktionsgrene. Hvis man kun ønsker at få vist eller udskrevet enkelte produktionsgrene eller perioder, kan dette ændres ved tryk på knappen Vælg produktionsgrene, hvorefter det bliver muligt at til- og fravælge perioder og produktionsgrene for alle udskrifter. Bestilling af udskrifter kan også ske direkte fra de enkelte kalkuler på samme måde som beskrevet ovenfor, dog vil det ikke være muligt at redigere dato afgrænsningen og kun den aktuelle kalkule vil udskrives. 34

35 Standardkalkuler Standardkalkuler Som tidligere omtalt er det muligt at kopiere foruddefinerede standardkalkuler. Udover standardkalkulerne på landsniveau er det muligt på vejlederniveau at oprette nye standardkalkuler. Dette gøres ved først at starte DLBR IT på vejlederniveau, aktivere det lodrette faneblad Tabeller og herefter vælge det vandrette faneblad Std. kalkuler, jf. figur 27. Først vælges den produktionsgren der ønskes oprettet en standardkalkule for, på de vandrette faneblade. Herefter gives standardkalkulen et nummer og et navn og til sidst udfyldes de egentlige forudsætningsfelter på kalkulen. Det er ikke nødvendigt at udfylde alle felter. Når standardkalkulen senere skal anvendes identificeres denne ved det angivne nummer og navn. Figur 27. Det er muligt på vejlederniveau at oprette egne standardkalkuler, der kan kopieres til de enkelte kalkuler. Herved undgås eventuel gentagne indtastning af de samme oplysninger. Standardkalkulerne vil være tilgængelige på tværs af medlemmer. 35

36 Overførsel til produktionsbudget Overførsel til produktionsbudget Når der ved hjælp af de enkelte udskrifter er opnået et tilfredsstillende resultat for et alternativ, kan resultatet overføres til produktionsbudget i Økonomiprogrammet, hvor det kan bruges som udgangspunkt for produktionsog likviditetsbudget. For at overføre til produktionsbudget skal de produktionsgrene i Økonomimodulet, der skal overføres til, være oprettet. Da gentagne overførsler til produktionsbudgettet sletter eventuelle manuelle justeringer foretaget i produktionsbudgettet, anbefales det, at der først overføres, når et tilfredsstillende resultat i Produktionsplan er opnået. Når der i menuen Funktioner eller i musemenuen vælges Overfør til produktionsbudget åbnes et nyt vindue (se figur 28), hvor det er muligt dels at markere hvilke perioder og produktionsgrene, der skal overføres, og dels angive hvilke produktionsgrene i Økonomiprogrammet, der skal overføres til. Ved tryk på OK bliver de valgte perioder og produktionsgrene overført til produktionsbudgettet. Figur 28. Ved overførsel til Produktionsbudget skal det angives, hvilke produktionsgrene i Økonomiprogrammet de enkelte produktionsgrene i Produktionsplan skal overføres til, samt markeres hvilke produktionsgrene, der ønskes overført. 36