ARBEJDSPAPIR. Review: Brug af data i skoleledelse. Søren Hornskov Helle Bjerg Laura Høvsgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSPAPIR. Review: Brug af data i skoleledelse. Søren Hornskov Helle Bjerg Laura Høvsgaard"

Transkript

1 ARBEJDSPAPIR Review: Brug af data i skoleledelse Søren Hornskov Helle Bjerg Laura Høvsgaard 17. juni 2015

2 Dato 17. juni 2014 Arbejdspapir Review: Brug af data i skoleledelse Søren Hornskov Helle Bjerg Laura Høvsgaard Professionshøjskolen UCC Forskningsprogrammet Ledelse og Organisatorisk Læring

3 Indhold Baggrund: det selektive review bliver til... 1 Definitioner af data... 1 Hvorfor et review af forskning i brug af data i skoleledelse?... 3 Policy-initieret og forskningsinformeret... 3 Databrug i skoleledelse i relation til skolereform som aktuel policy... 3 Forskningsperspektiver på databrug i skoleledelse og i professionelle læringsfællesskaber... 4 Gennemgående perspektiver... 6 Metode: søgestrategi og udvalg af litteratur... 7 Søgninger: hvordan og hvorfor?... 7 Første søgning... 7 Anden søgning... 7 Kodning af artikler... 9 Hvad siger forskningen om brug af data i skolen? Resultater og analyse ud fra udvalgte begreber og temaer Making sense. Egenskaber ved skolens organisering, som betyder noget for brug af data Brug af data i skolens beslutningsprocesser Det professionelle læringsfællesskab. It is the learning that is key Ledelsesudfordringer Datakultur Data Literacy Brug af data som del af styringskæden Bud på tematikker til en konklusion Kan vi sammenligne Danmark med Delaware? Referencer Rapporter Appendix... 22

4 Baggrund: det selektive review bliver til Arbejdet med dette review blev sat i gang for at skabe overblik over den internationale litteratur om brug af data i skoleledelse. Formålet var at finde frem til forskning, der udpeger og beskriver de faktorer, som henholdsvis hæmmer og fremmer brugen af data i grundskolen. Udgangspunktet var spørgsmål som: Hvad findes der af international uddannelsesforskning, som har brug af data i det pædagogiske felt som genstand? Hvad siger denne forskning om, hvad der betyder mest for en produktiv anvendelse af data i skolen? Hvilke faktorer henholdsvis begrænser og fremmer brug af data? Vi ønskede at finde den forskning, som havde noget at sige om hvordan data bruges, misbruges eller tilmed ikke bruges i praksis. Det var hensigten, at dette overblik skulle informere både UCC s arbejde med forskningsinformeret skoleudvikling og et forskningsprojekt om brug af data som element i ledelse for læring på danske skoler. Udviklingen af reviewet er således drevet af en dobbelt ambition: For det første at bidrage til udviklingen af et vidensgrundlag for de skoler og kommuner, som i disse år arbejder med at udvikle bud på en bæredygtig professionalisering af data- og analysebaserede beslutningsprocesser om undervisning, læringsmiljø, professionel organisering og alle mulige andre vigtige dimensioner af skolens praksis (jf EVA 2014). For det andet at understøtte UCC s forskning i brug af data og analyse på skolerne ved at udpege de vigtigste faktorer for brug af data. Den første ambition har en klar adresse i praksisfeltet. Forvaltninger og skoleledelser efterspørger i høj grad viden, som kan informere udviklingen af en mere undersøgende skole. Målet er mange steder at give ledelse og forvaltning et solidt grundlag af systematisk viden som grundlag for at følge skolens udvikling. Det handler om at udvikle dialogiske styringsformer, som engagerer, og ikke fremmedgør, lærere og pædagoger. Reviewets normative udgangspunkt er at bidrage til udviklingen af en kultur for brug af data og evidens som hænger sammen i praksis. Det kan ske ved at pege på forudsætningerne for opbygning af det, vi i dette review taler om som data-kultur. Det handler, som vi skal se, blandt andet om udvikling af den rigtige form for ejerskab til data og gode processer for samarbejdet om data på elevernes og den professionelle organisations udvikling. Den dagsorden, som den dobbelte ambition sætter for reviewet, har direkte konsekvenser for det udvalg af litteratur, som reviewet gennemgår og analyserer. Nærværende tekst kan således betegnes som et selektivt review, som går fra en generel søgning til gennemgang af udvalgt litteratur med særlig relevans ifht. udvalgte begreber. Reviewet indeholder både empirisk og teoretisk forskning. Vi gennemgår selektionen i metodeafsnittet nedenfor. Definitioner af data Der findes et væld af forskellige definitioner af data indenfor uddannelse. Variationen skyldes at der er mange teoretiske traditioner og perspektiver, som beskæftiger sig med brug af data. På tværs af feltet ser vi en række bud, lige fra fokus på kvantitative mål i bestemte test- og feedback-systemer til vurderinger i tekstform. I nærværende review har vi haft fokus på forskellige definitioner af data som del af videngrundlaget for de beslutninger, som undervisere, ledere og administratorer arbejder med til daglig. To overordnede forståelser af data præger litteraturen: [data som] any information that helps an educator know more about their students. (Wayman, Jimerson and Cho 2012) Eller en undersøgelse med fokus på: the multiple types of data that teachers and school leaders need for decision-making. (Schildkamp, Ehren, Lai 2012) 1

5 Den første definition fokuserer på viden om eleverne. Det er i praksis ofte kvantitativ viden som fx test-resultater for enkelte elever, hele klasser eller årgange, eller kvalitativ viden som fx lærerens beskrivelser i elevplanerne. Det gælder data som indsamles på den enkelte skole. Schildkamp, Ehren og Lai (2012) peger på, at skoler alt for ofte har en snæver forståelse af data, som er begrænset til evalueringsdata, testresultater eller andet kvantificerbart. Dette syn på data forstærkes ifølge Schildkamp, Ehren og Lai af reformer og andre politiske initiativer, som har et stærkt fokus på aggregerede data. De kvantitative data stilles både i Danmark og i udlandet til rådighed på skolerne i feedback-systemer som kan være både summative og standardiserede (fx Brugerportalinitiativet i Danmark 1 ) og formative og forankret i lokale processer og initiativer (Halverson 2010, Spillane 2012). Den anden forståelse af data er bredere og knytter an til et fokus på evidensinformeret praksis. Her er fokus på brug af data og evidens til at informere og kvalificere skoleledelsens beslutninger og de professionelles praksisser mere generelt. Data kan i denne forbindelse spænde lige fra test-resultater til evalueringer af skolens organisation eller viden, der kommer udefra, fx forskning om uddannelse og læring fra andre skoler eller nationale systemer. I forhold til ambitionerne om at bidrage både til skolernes videngrundlag og forskningen i brug af data, vil vi understrege behovet for en bred definition af data, som kan bruges ifht de generelle udfordringer omkring opbygning af kapacitet til vidensbasering og evaluering, som skolerne står overfor (Qvortrup 2014: 11). Det vil sige, at definitionen af data skal være så bred, at den kan fange de processuelle og sociale aspekter af brugen af data i skolen og forklare, hvordan data kan skabe forandring ikke bare bekræfte eksisterende arbejdsgange, processer og hierarkier (Piety 2013). Disse processuelle aspekter kræver et begreb om data, som tænker det ind i en dynamisk udviklingsmodel. Et eksempel er den forståelse af data, som ligger i litteraturen indenfor Datadrive decision-making (DDDM). Her antages det, at data udvikler sig til information og senere til viden. Det sker i en proces, hvor data fortolkes og sættes ind i en relevant sammenhæng, fx som grundlag for beslutninger om skolens udvikling (Mandinach, Honey & Light (2006), se også Davenport & Prusak 1998, Cousins & Leithwood 1993). 1 Brugerportalsinitiativet er en del af digitaliseringen af skolen. Formålet med dette projekt, som baseres på en aftalen mellem Regeringen og KL fra 2014, er blandt andet at sikre, at både elever, forældre, pædagogisk personale og skoleledelser oplever en sammenhængende it-understøttelse af elevernes læringsproces, herunder både afvikle og tilgå resultater af test (KL 2015). 2

6 Hvorfor et review af forskning i brug af data i skoleledelse? Policy-initieret og forskningsinformeret Identifikationen af et behov for en systematiseret fremstilling af international forskning indenfor brug af data i skoleledelse er motiveret eller initieret af den aktuelle danske uddannelsespolitik, som manifesterer sig i en reform-bølge i folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Denne reformbølge er inspireret af den bølge af reformer i andre lande, som vi har set forandre skolen gennem de sidste to årtier (Spillane i OECD 2013). Endvidere er fokuseringen på databrug i skoleledelse inspireret at det internationale forskningsfelt i school efficiency og mere specifikt feltet indenfor ledelse for læring eller læringscentreret uddannelse. Inden for dette felt er der en bred konsensus om, at der med de rette forudsætninger kan etableres en konstruktiv relation mellem systematisk databrug i uddannelsesledelse og elevernes læringsudbytte med fokus på betydningen af systematisk målsætning, opfølgning og ikke mindst kapacitetsopbygning eller organisatorisk læring (Se fx. Robinson et al. 2009; Leithwood & Louis 2012; Rambøll og UVM 2014; Hall 2015) I såvel en international og en dansk sammenhæng er der en klar forbindelse mellem forskningsfeltets udpegning af betydningen af systematisk databrug og herunder ledelsens rolle her i - og udformningen af aktuelle reformers fokus på øget mål- og effektstyring, og herunder en styrket og systematiseret brug af data til at sætte mål for og monitorere udvikling og progression i elevernes læringsudbytte, og herunder sammenhængen mellem en given undervisning og elevernes læringsudbytte. De aktuelle danske uddannelsesreformer er således også informeret af dette felt af forskning i skoleudvikling og skoleledelse, som fokuserer på sammenhængen mellem skoleledelse og elevernes læringsudbytte. Det er med dette afsæt, at denne forskningsoversigt sigter på at samle og systematisere viden og perspektiver på databrug i skoleledelse fra et internationalt forskningsfelt med henblik på at informere, men også diskutere perspektiverne i en styrket brug af data i skoleledelse i en dansk reformkontekst. Databrug i skoleledelse i relation til skolereform som aktuel policy Skolereformen kan karakteriseres som en styringsreform, en ledelsesreform og en læringsreform (Bjerg og Staunæs 2014; Pors 2014). De gennemgående målsætninger er at styrke alle elevers læringsudbytte, samt elevers trivsel og tilliden til folkeskolen. Vejen her til er på styringsniveau mål- og effektstyring, hvor data om elevernes læring og trivsel spiller en væsentligt rolle i målsætning, dokumentation og monitorering af effekter og resultater, og i tråd hermed i en kvalitetssikring af skoleområdet baseret på systematisk brug af data. Der er med andre ord tale om, at data om resultater og effekter indgår i en styringsrelation, hvor den enkelte skole og skoleledes i højere grad holdes ansvarlige for kvalitet mål på elevernes læringsudbytte. Skolereformen som en læringsreform kommer dels til udtryk i de ændringer i skolens organisering med henblik på at skabe såvel øget læringsudbytte, som større læringsparathed og flere veje til læring. Her tænkes for eksempel på en længere og mere varieret skoledag, på bevægelsesdimensionen, samt indførelsen af understøttende undervisning (Bjerg og Staunæs 2015). På dette niveau udpeges databrug som centralt for de professionelle lærere og pædagoger, der i øget grad skal kunne sætte mål for, men samtidig også evaluere og følge, hvorvidt og hvordan eleverne lærere med henblik på at justere og udviklingen undervisning og pædagogik. Endelig kan skolereformen ses som en ledelsesreform, idet god skoleledelse udpeges som en central forudsætning for at realisere en skole, hvor alle elever får optimalt udbytte. Skoleledelse formuleres som et bredt repertoire af kompetencer, som kan sikre effektiv professionel læring, trivsel, anerkendelse og høj faglighed i alle aspekter af skolens liv. Her favner skoleledelsens rolle meget bredt, lige fra økonomi og personale til strategi og forandring (Skolelederforeningen 2015, EVA, in press). Dog er der med skolereformen kommet særlig fokus på skoleledelsens rolle i faglig eller pædagogisk ledelse af 3

7 skolen og de professionelle på måder, der understøtter og udvikler kvalitet i undervisning og pædagogik med effekt for elevernes læring. En stadig vigtigere del af dette repertoire er ledelse med brug af evidens, viden og data som beslutningsgrundlag (Young 2006, Hulvej og Jöhncke 2015). Reformens ambitioner om en mere målstyret skole som inkluderer, skaber læring for alle og dermed har ambitioner for alle elevgrupper uanset forudsætning, forudsætter et systematisk vidensgrundlag for ledelsens beslutninger. Ledelsen skal kunne følge alle elevers udvikling nøje, så den kan handle og skabe forandring i de tilfælde, hvor noget går galt. Skolens ledelse skal ifølge undervisningsministeriet have: øget fokus på arbejdet med mål, data og analyse som led i at synliggøre dels forholdet mellem undervisning og læring og dels skolens arbejde mod de overordnede mål for reformen. (UVM 2015b) Ministeriet opstiller kompetencemål for både skoleledelser og forvaltning, som betoner vigtigheden af dels arbejdet med systematisk dokumentation og opfølgning på elevernes faglige læring og udbytte, dels indsatsen for at udvikle skolen som organisation med afsæt i systematisk viden om skolernes aktuelle udfordringer (UVM 2015: 17). Reform-teksterne bruger en række forskellige begreber til at betegne de dimensioner af skolens organisation, som skal forandres. Man taler for eksempel om læringsfællesskaber, feedbackkultur og evalueringskapacitet : Skoleledelsen skal ( ) kontinuerligt arbejde for at fremme og understøtte en stærk evalueringspraksis og feedbackkultur, mens forvaltningen blandt andet skal fremme og understøtte en stærk vidensinformeret faglig dialog mellem skole og forvaltning. (UVM 2015: 16) Det er tydeligt, at evidens og data ofte er del af et overordnet krav om stærkere faglighed og større effekt målt på test og prøveresultater, men der et fortolkningsrum, hvad angår de helt præcise betydninger af disse begreber. Ministeriet skelner således mellem målbare og ikke umiddelbart målbare områder. Det betyder, at data fra andet end test er en relevant del af ledelsens videns- og beslutningsgrundlag. Vi ser tilløb til, at denne sondring bliver en kampplads i professionsfelterne, fordi professionernes tradition og kultur værdisætter det ikkemålbare højt 2, mens politikere og medier i højere grad italesætter data som tal eller andre intuitivt akkumulérbare former for viden (se fx Matzen 2015). Denne kamp om definitioner kan ses som anledning til at efterspørge mere forskning i de praktiske implikationer af forskellige former for evidens og data (se fx Piety 2013: 19). I forlængelse heraf kan der også være anledning til at se nærmere på et muligt spændingsfelt mellem på den ene side summativ databrug med henblik på evalueringer og vurdering som led i kvalitetssikring og øget systematisk ansvarliggørelse for kvalitet og effekter, og på den anden side databrug af mere formativ og udviklingsorienteret karakter, som sigter på undersøgelse og udvikling af undervisning og læring, ofte i mere lokalt situerede og forankrede processer (Hill 2011). Det øgede fokus på data og evidens knytter sig således også til forskellige forståelser og praktiseringer af accountability eller professionel ansvarliggørelse. Den danske reform er tydeligt inspireret af den nordamerikanske reformdiskurs, herunder effectiveness- og accountability-tænkningen og det seneste tiårs accellererede udvikling i retning af digital og webbaseret undervisning og styring af uddannelsesområdet (jf sociotechnical transition, Piety 2013, Selwyn 2011). I USA har man det sidste tiår diskuteret forholdet mellem ansvarliggørelse og styring og sociale processer indenfor uddannelse i relation til begreber som professionel dømmekraft og autonomi en diskussion som vi også ser opstå i kølvandet på reformerne i Danmark. Forskningsperspektiver på databrug i skoleledelse og i professionelle læringsfællesskaber Brug af data optræder på en række forskellige måder i litteraturen om skoleledelse, og her særligt de traditioner som går under betegnelsen school effectiveness og ledelse for læring 2 Fx professionel dømmekraft, som udfordres af data-drevet ledelse (jf. Hess 2009) 4

8 eller læringscentreret ledelse. School effectiveness-feltet undersøger hvad der karakteriserer effektive skoler, det vil sige skoler hvor eleverne præsterer relativt højt. Forskningfeltet ledelse for læring indskriver sig i denne tradition, men fokuserer mere specifikt på mulige sammenhænge mellem skole- og uddannelsesledelse og elevernes læringsudbytte. Databrug i skolen som organisation og i skoleledelse står centralt i begge felter. Samtidig problematiseres det dog også i feltet, at der savnes evidens for den direkte sammenhæng eller effekten af bestemte former for databrug på skole- og ledelsesniveau for kvaliteten i undervisningen og elevernes læringsudbytte (Se fx Leithwood og Louis 2012). Alligevel er der et gennemgående fokus på, hvordan forskning kan skabe evidens for og udvikling af databrug i skoleledelse. Feltets fokusering på databrug kan tentativt fremstilles i forhold fire forskellige, men integrerede formål 1)databrug i relation til strategisk beslutningstagen i forhold til at sætte mål og monitorere indsatser, primært i relation til deres effekt for elevernes læring og trivsel; 2) databrug i relation til udvikling af en evaluerings- og feedbackkultur med fokus på udvikling af undervisning og læring; 3) databrug i relation til en øget brug af evidens og forskningsviden i udvikling af praksis og endelig 4) databrug i relation til et øget fokus på målog effektstyring og som led øget ansvarliggørelse eller accountability særligt på skoleniveau. Vi kan læse feltet ud fra den skelnen mellem snævre og brede definitioner på data, som vi introducerede ovenfor og kan her pege på to hovedstrømme i litteraturen: For det første forskning med fokus på udvikling af undervisningen. Den første fokuserer på ledelsens og læreres brug af data til at følge elevernes læring og udvikle undervisning. I dansk sammenhæng vil vi tale om didaktisk eller faglig udvikling med fokus på undervisning og læring. Her knyttes der an til den form for skoleledelse, der går under betegnelsen instructional leadership (Se fx Robinson et al 2009). For det andet findes der et mere organisatorisk perspektiv, som falder sammen med temaer som skoleudvikling/ school improvement og professionel læring/ professional development. Her er der primært fokus på, hvordan databrug på en gang indgår i og samtidig forudsætter udvikling af skolen som organisation gennem øget samarbejde omkring og kapacitetsopbygning til at kunne anvende data konstruktivt i professionelle læringsfællesskaber. I skoleledelsesforskningen har disse aspekter ved databrug særligt været adresseret under betegnelsen transformational leadership eller forandringsledelse med fokus på at sætte en fælles vision og arbejde med udvikling af skolen i et organisatorisk perspektiv (Se fx Leithwood og Louis 2012). I forskningsfeltet, der går under betegnelsen ledelse for læring ses der dog generelt en tendens til at fremsætte et integreret eller hybridiseret perspektiv (Bjerg og Staunæs 2014; Robinson et al 2009), hvor ledelse for læring forstås som faglig og pædagogisk ledelse, der har et skarpt fokus på elevernes udbytte og udvikling af undervisning med henblik på at styrke dette, men som samtidig integrerer et organisatorisk perspektiv med særligt fokus på ledelse af professionelles læring og udvikling. Eksempelvis forstås ledelse af professionelles udvikling og læring af skoleledelsesforskeren Viviane Robinson som opbygning af kapacitet til at lærerne selv kan analysere og handle på deres bidrag til elevernes læring ikke alene som individuelle fagpersoner, men som medlemmer af et professionelt fællesskab med fælles ansvar (Robinson 2011). Her indgår brug af data som ét af mange elementer i opbygningen af organisatorisk kapacitet Hattie og Timperley har peget på betydningen af feedback som nøgle til elevens læring og udvikling (2007) 3, mens tænkningen af organisatorisk kapacitet det vil sige lærerens, pædagogens eller lederens læring har været domineret af begrebet om professionelle læringsfællesskaber (Hargreaves og Fullan 2012, Albrechtsen 2013). I forlængelse heraf forstås ledelse som distribueret ledelse, hvor læreren med Timperleys begreb udvikler en selv-regulerende lærende praksis (Albrechtsen 2013: 58). Teorien om professionelle læringsfællesskaber lægger meget stor vægt på betydningen af databrug i relation til formativ evaluering (Halverson 2010, Wille 2012). Lederen og den fagprofessionelles dømmekraft i forhold til vurdering af viden og dermed selvstændige brug af data (eller tilmed udvikling af egne data) står derfor centralt, både for professionen og for 3 I Norge taler man om vurdering, som den proces hvor lærer og elev samarbejder om en løbende evaluering af elevens udvikling, som både informerer lærerens udvikling af undervisningen og elevens strategi for egen læring (Wille i Andreasen et.al. 2013, Roald 2012) 5

9 brugeren i denne tradition(jf. Halverson 2010, Wayman 2005). Det bliver i den sammenhæng afgørende at reflektere over, hvem der definerer, samler, bearbejder og ejer data og i hvilken grad data opleves som et relevant, motiverende grundlag for at analysere og udvikle egen praksis (Spillane 2012). I nærværende review ser vi primært på skoleledelsens brug af data, og litteraturen om professionelles brug af data i professionelle læringsfælleskaber indgår således primært for at udfolde, hvilke organisatorisk karakteristika der henholdsvis fremmer og hæmmer databrug. I et ledelsesperspektiv bliver der fokus på ledelsens afgørende betydning for at opbygge kapacitet til databrug i velfungerende professionelle læringsfællesskaber. Indenfor forskningsfeltet i ledelse for læring indgår databrug i skoleledelse således med fokus på ledelsens rolle i relation til en styrket og kvalificeret databrug i forskellige relationer. For det første fokuseres der på skoleledelsen 'egen' brug af data - i forhold til strategisk og datainformeret at kunne træffe beslutninger og herunder at udpege og analysere problemområder og anvende data og evidens i at sætte mål, samt udvikle, følge og evaluere indsatser og deres effekt (Se fx Robinson 2011). Endvidere peges der på ledelsens rolle i opbygningen af organisatorisk kapacitet til brug af data, således som det blev uddybet ovenfor. Og endelig udspiller ledelsens brug af data sig i relationer til styringsniveauet, hvor databrug ofte er knyttet til systematisk dokumentation, kvalitetssikring og accountability. Forskningen i skoleledelse peger dog også på betydningen af sammenhæng i udviklingen af databrug indenfor og i relationerne mellem de tre niveauer: de professionelles brug af data 'i klasserummet'; skoleledelsens brug af data på skoleniveau, samt forvaltnings- eller distriktsniveauets brug af data (Calmann 2010; Leithwood og Louis 2012) Gennemgående perspektiver Italesættelsen af betydningen af databrug i skoleledelse i den aktuelle skolereform og i relevante forskningsfelter betyder, at reviewet søger udvælge litteratur, som understøtter mindst tre perspektiver på databrug i ledelse af den reform-udsatte skole: 1) de egenskaber ved skolens professionelle organisation på tværs af faggrupper, som har betydning for brug af data som kan understøtte udvikling og læring, herunder både elevers og professionelles læring, organisatorisk kapacitet og ejerskab af data. 2) ledelsesudfordringer forbundet med den variation, som vi kan forvente vil præge faggruppernes brug af data, herunder forskellen på data som del af henholdsvis læreres og pædagogers praksis. 3) skolen i en styringsmæssig kontekst, det vil i sær sige forholdet mellem skole og forvaltning, herunder mødet mellem forvaltningens data- og feedback-systemer og praksis på skolerne. Reviewet søger at udvælge litteratur, som belyser disse tre perspektiver på ledelse. Hvordan det hænger sammen forklarer vi i næste afsnit. 6

10 Metode: søgestrategi og udvalg af litteratur Arbejdet med reviewet har været styret af dels den dobbelt ambition beskrevet ovenfor, dels det praktiske hensyn til både at nå vidt og bredt ud i den internationale litteratur og at udvælge en håndtérbar mængde litteratur. Hvis vi tager afsæt i Coopers taxonomi for reviews (Randolph 2009) har det været ambitionen at lave en gennemgang af litteraturen baseret på en bred og udtømmende søgning ( exhaustive ), men som samtidig foretager en begrundet udvælgelse af dele af den samlede litteratur ( selective citation ) (se fx Toode, Routasalo og Souminen 2010). Reviewet er faldet i to overordnede faser: 1) en bred søgning i peer-reviewede journals, og 2) en uddybende søgning med afsæt i resultater fra den første søgning (forfatter og udvalgte søgeord) samt i litteratur som refereres enten i artikler fra første søgning eller i den danske akademiske og fagprofessionelle debat om brug af data. Søgninger: hvordan og hvorfor? Den første fase af litteratursøgningen havde til formål at skabe et overblik over den internationale forskning i brug af data på skoleområdet. Søgningen bestod af 24 søgekombinationer i Ebsco.com, herunder use of data i kombination med formative assessment, school efficiency, feedback og andet (se detaljer om baser og søgeord i appendix). Søgeordene blev defineret efter indledende læsning i feltet og diskussion af de spørgsmål, som vi stillede til forskningen (se indledningen). Første søgning Den første søgning skulle finde den internationale forskning, som har brug af data i det pædagogiske felt som sin genstand. Søgningen gav over 1000 artikler. Det overordnede indtryk af dette materiale er, at forskningen i brug af data bærer præg af at være forholdsvis uorganiseret, da den bygger på forskning fra disparate faglige traditioner (Coburn and Turner, 2011: 175). Der forskes i mange forskellige aspekter af fænomenet databrug fra flere felter og med afsæt i begreber og metoder fra mange discipliner. Forskningsfeltet har identificeret en lang række forskellige faktorer, som har indflydelse på brug af data. Vi samler en række af de vigtigste faktorer i dette review. Anden søgning Fordi første søgning gav artikler, foretog vi en ny søgning, denne gang på baggrund af et indsnævret fokus på skoleledelse. I anden søgning udvidede vi desuden data use og use of data med begreber fra litteraturen, som vi var stødt på i første søgning : "data literacy", "data culture" og "data-driven". 7

11 Det vil sige, at søgningen kom til at se således ud: "data use" OR "use of data" OR "data literacy" OR "data culture" OR "data-driven" AND 322 Peer-reviewed, Fra 2001 til i dag "school leadership" OR "school management" OR "principal" OR educational leadership NOT "higher education" NOT "college", NOT "health education" Handler om data + skoleledelse = 52 tekster 8

12 Som illustrationen viser, byggede søgningen på synonymerne: "data use", "use of data", "data literacy", "data culture", "data-driven" ved at bruge funktionen OR. Herefter kombinerede vi første søgning (ved at anvende funktionen AND ) med en anden række synonymer, bestående af ordene "school leadership", "school management, principals og educational leadership. På den måde udvælges de artikler, som omhandler brug af data i skoledelse. Vi valgte samtidig, at denne søgning kun skulle vise resultater fra efter Det skyldes, at man i USA i 2001 gennemfører reformen No Child Left Behind. Denne reform har medført et markant skift i brugen af data i det amerikanske skolesystem og en generel kulturændring, som har haft en stor betydning også i forskningsfeltet. Til slut valgte vi at ekskludere de artikler, som ikke er peer-reviewed og endte på 322 artikler. Da en række af artiklerne omhandler emner, lå udenfor vores interessefelt, valgte vi at tilføje: NOT "higher education", NOT "college", NOT "health education", som et led i at sortere artikler fra, der ikke omhandler grundskolen. Vi endte herefter på 270 artikler. De 270 artikler blev efterfølgende gennemgået ved at læse abstracts og key words. Her sorterede vi de artikler fra, som ikke havde fokus på brug af data i praksis (men fx om brug af data som metode i forskningen), som ikke havde fokus på skoleledelse, og som ikke har grundskolen som sin genstand. Det betød, at vi endte med at have 48 artikler, som er grundlag for analyserne her. Vi har dog samtidig valgt også at bruge yderligere fire tekster, som ikke dukker op i søgningen, men som enten ofte citeres i forskningsfeltet eller er relevante bidrag fra samme forfattere. Dermed lander vi på samlet set 52 tekster. Litteraturen består i sagens natur kun af engelsksprogede tekster og der er ingen studier af den danske eller skandinaviske virkelighed. Det kan ses som et kritisabelt udgangspunkt når det er ambitionen at skabe et bidrag til skoler i Danmark. Vi ser det imidlertid som en nødvendig øvelse af se på internationale erfaringer fra lande, hvis reformer har inspireret udviklingen i Danmark. Det vil dog være oplagt at gennemføre en søgning i databaser over rapporter, studieopgaver mv. der handler om brug af data men det vil i givet fald ske i en videreudvikling af dette review. Kodning af artikler I arbejdet med at identificere positioner samt hovedudfordringer i de 52 udvalgte artikler tog vi i første omgang udgangspunkt i de keywords, som er udvalgt af forfatterene. På baggrund heraf opstod forskellige klynger, hvoraf langt den største bestod af 21 artikler, som brugte keywords, der indeholdt Decision Making. Eksempelvis data-based, data-informed eller datadriven decision making (DDDM). Udover DDDM opstod der ikke andre grupperinger, som fremstod som et samlet felt. På baggrund af ovenstående og som et led i at komme nærmere, hvilke hovedudfordringer, der har relevans for dette review om skoleledelse at besluttede vi os for at kode artiklerne. Vi gjorde i den forbindelse brug af en funktion i Mendeley, som tillader os at tilføje tags til artiklerne og efterfølgende dele dem op på baggrund af vores tags. Vi var blandt andet interesseret i at se hvor mange studier der var empirisk funderet og hvor mange, der bar præg af at være teoretiske. Det viste sig, at 29 af artiklerne bygger på empirisk studier og 23 har en karakter, som enten kan beskrives som et review eller det vi valgte at betegne med tagget teori/how-to litteratur. Lang størstedelen af artiklerne, såvel de empiriske som teoretiske, bygger på studier af det amerikanske og canadiske skolesystem. Dette kan skyldes, at nogle af de søgeord, vi benyttede i anden søgning i højere grad bliver anvendt i an amerikansk kontekst. Derudover valgte vi at kode artiklerne med følgende tags, som fordelte sig: Data-Driven Desicion-making (DDDM) (18) Making sense (17) 9

13 Organizational conditions (11) Data Literacy (9) Ownership (9) Accountability (8) Data Culture (7) Inquiry (5) Feedback (4) Effectiveness (2) Data Ethics (2) Ovenstående tags blev udvalgt med udgangspunkt i reviewets 3 perspektiver og med inspiration fra de keywords, som forfatterene til artiklerne selv har anvendt. Det skal nævnes, at vores tagging ikke blev foretaget på baggrund af fastlagte kriterier og derfor bygger på subjektive vurderinger. 10

14 Hvad siger forskningen om brug af data i skolen? Resultater og analyse ud fra udvalgte begreber og temaer I konklusionen på gennemgangen af brug af data i dansk policy og den rolle, som data spiller i teorien, udvalgte vi tre perspektiver, som vi vil søge at belyse gennem analysen af den udvalgte litteratur (se side 6). De tre perspektiver er henholdsvis skolens organisation, de konkrete ledelsesudfordringer forbundet med faggruppernes brug af data, samt skolen i en styringsmæssig sammenhæng, her forstået som del af den kommunale styringskæde. Making sense. Egenskaber ved skolens organisering, som betyder noget for brug af data Det første spørgsmål handler om hvilke kendetegn den skole, som lykkes med at bruge data til beslutninger og udvikling, har som organisation? Som vi beskrev det i begrundelsen for at lave reviewet, har denne interesse fokus på det professionelle fællesskabs læring og udvikling, herunder dette fællesskabs kapacitet til selv at drive og bidrage til udvikling af skolen og dens kerneydelse: elevernes læring. Det er åbenlyst at denne problematik ikke primært handler om skolen som formel organisation. Udvikling som baseret i uformelle fællesskaber handler om mere end skolens struktur og de formelle relationer mellem fx ledelse og medarbejdere. Derfor kredser forskningen om fænomener som samarbejde, kultur og deling af viden som sociale dynamikker med central betydning for produktiv brug af data. En væsentligt del af den litteratur i reviewet, som diskuterer denne type problemer, er amerikansk. Den tager afsæt i de amerikanske reformer, særligt No Child Left Behind fra 2001, og beskriver nye krav til uddannelsessystemet (Modeste og Kelley, in press), og skolens reaktioner på disse krav. På trods af den lange række forskelle mellem amerikanske og danske skoler har litteraturen fokus på begreber, som også danske skoleforskere, politikere og beslutningstagere har fokus på. Vi vil her lægge vægt på to fund fra litteraturen, som kan omsættes i dansk sammenhæng: dels et helhedsorienteret eller systemisk blik på hvordan skolerne træffer beslutninger, dels et fokus på dynamikker i de professionelle læringsfællesskaber som nøgle til at lykkes med brug af data. Begge disse tilgange lægger vægt på det formative frem for det summative. Det vil sige, at de fokuserer på hvordan data kan bruges som del af skolens udviklingsprocesser, snarere end som kontrol (Myran og Clayton 2011). Brug af data i skolens beslutningsprocesser Det er en væsentlig pointe, at skoler som lykkes med at bruge data til at forbedre elevernes resultater er kendetegnet ved velfungerende beslutningsprocesser, fx målstyring og kapacitet til løbende kollektiv evaluering, som kan bruges i forandringer af både undervisning og organisation. Richard Halversons forskning står centralt i denne litteratur. Halverson beskriver erfaringer fra New York, hvor man omkring 2005 lykkedes med en større omstilling af byens skoler. Især skoler i udsatte områder kunne dokumentere stor fremgang målt på elevernes resultater (Halverson 2005). Årsagen til disse forbedringer kan ikke reduceres til en enkelt faktor, men bestod i sammenhængen mellem en række initiativer, som ifølge Halverson skabte en ny kultur for elev-centreret ledelse og undervisning. Halversons forskning undersøger sammenhængen mellem brug af data, feedback og beslutningsprocesser, som han sammenfattende kalder Data-Driven Decision Making (DDDM), på en række skoler i Midtvesten i USA (2005, 2007, 2010). Litteraturen stiller skarpt på en række muligheder for at arbejde med at omsætte idealet om data-drevne beslutningsprocesser i praksis: 11

15 Udnytte hverdagens rammer og rutiner som udviklingsrum (Farley-Ripple og Buttram 2014), fx møderækker (Halverson 2007), Videreuddannelse af de professionelles kompetence til brug af data (Wayman, Jeffrey and Jimerson 2014), Bedre vejledning og support fra ledere til medarbejdere (Marsh 2006, Farley-Ripple og Buttram 2014: 46), Give medarbejderne den fornødne tid (Marsh og Farrell 2015, Wayman, Jeffrey and Jimerson 2014), Undgå at brug af data reduceres til kontrol og overvågning (Selwyn 2011: 483). Undgå at data misbruges til at begrunde forkerte beslutninger (Hess 2009). Det professionelle læringsfællesskab. It is the learning that is key Ved siden af litteraturen om beslutninger finder vi et andet dominerende teoretisk perspektiv, nemlig professionel læring 4 (Blanc et al. 2010, Katz og Dack 2014). Som vi så ovenfor er det nødvendigt at overveje hvordan vi kan bygge kompetencer og kapacitet hos de professionelle, så de kan samarbejde med data. Litteraturen anbefaler at fokusere på hvordan opgaven med at drive skolens udvikling tages af medarbejdere og ikke alene er den formelle ledelses opgave. Dette samarbejde indebærer imidlertid ifølge Halverson et opgør med traditionelle læringsprocesser, fordi målet ikke er at opfylde professionens egne normer, men kollektivt 5 at forholde sig til krav til skolen, som kommer udefra: Leaders need to reframe the traditional sense-making practices of schools to respond to a culture of external accountability. (Halverson 2010: 4-5) Den mest dominerende strømning i litteraturen peger på, at det kræver et velfungerende professionelt læringsfællesskab at få et udviklingsrelevant udbytte af at bruge data. Litteraturen peger på, at elevernes læring hænger tæt sammen med lærernes evne til at lære (Robinson). Som Katz og Dack udtrykker det: Teaching something differently (or rather, better), depends on teachers learning something new. It is the learning that is key here. ( ) Much of the power comes in ( ) having the stance, strategies, and skills to know how to learn. (2014: 36) Forskningen peger på, at brug af data kan være med til at udvikle denne type kompetence. Idealet beskrives som udvikling af en undersøgende kultur (Katz and Dack 2014, Copland 2014, Murray 2014). Hvad kendetegner denne type kultur? I et studie af brug af data i Delaware, USA, har man set på hvordan fire skoler indenfor samme skoledistrikt arbejder med data (Farley-Ripple og Buttram 2014). Skolerne havde adgang til samme IT-ressourcer og har sammenlignelig elevsammensætning og organisation, men deres professionelle læringsfællesskaber fungerer alligevel forskelligt. Sammenligningen af skolerne viste, at særligt ledelsens forventninger, deling af data og data-kultur havde betydning for hvordan man brugte data. Den Delawareskole, som præsterede bedst, var kendetegnet ved: Consistent district and school leadership vision and support for PLCs [professionelle læringsfællesskaber, red.] as a vehicle of collaborative data use, a strong culture of professional community, leader-established norms and expectations, monitoring of PLCs and allocation of instructional ressources to PLCs. (Farley-Ripple og Buttram 2014: 49) Delaware-studiet opsummeres i anbefalinger til skoler om at planlægge undersøgelses- og læringsprocesser i fire trin. De kan som det var tilfældet i Delaware organiseres som 4 Her bruges professionel læring synonymt med en række andre begreber, herunder navneord som professional learning, organizational learning, collective learning samt betegnelser, der bruges til at beskrive horisontale eller tværgående og organiske læringsrum, fx learning communities, learning organizations og learning environments. 5 Se Copland (2014) vedrørende de professionelles kollektive tilgang til ekstern krav. 12

16 arbejdsprocesser i månedlige, 90 minutter lange og obligatoriske læringsfællesskabs-møder på skolerne. Her faciliterede ledelsen lærernes arbejde med at: Analysere et konkret data-materiale, Diskutere den relevante praksis, Planlægge undervisning målrettet de praktiske udfordringer og informeret af egen analyser. Forskningen rummer forskellige bud på den slags læringsprocesser for de professionelle. De kan være tænkt som en måde at fremme samarbejde og læring, eller som en måde at udvikle nye, undersøgende videnspraksisser blandt lærere og ledere. Halverson taler om structured occasions to turn assessment information into actionable knowledge (2010: 133) og betegner samlet den type praksis som actuation, det vil sige opportunities to sort through relevant data (2005: 7). Katz og Dack anbefaler en inquiry cycle i 7 trin (2014). Her arbejder man med udgangspunkt i et formuleret problem, som undersøges gennem en invention i praksis og evalueres inden næste praktiske udfordring udpeges. Ledelsesudfordringer Store dele af den fundne litteratur peger på, at skoledelsen spiller en afgørende rolle i at drive og sætte mål for de åbne læringsprocesser, som vi så på ovenfor (Anderson, Leithwood & Strauss, 2010; Bowers, Shoho & Barnett, 2014; Earl & Fullan, 2003; Earl & Katz, 2006; Halverson, Prichett & Watson, 2007; Levin & Datnow, 2012; Marsh & Farrell, 2015; Park & Datnow, 2009). I dette afsnit vil se nærmere på de ledelsesudfordringer, der er forbundet med brug af data. Litteraturen peger på, at skoledelsens udfordringer sjældent ligger i tilgængeligheden af data. Tværtimod er problemet ofte, at ledelsen drukner i data og derfor ikke ved, hvor de skal starte arbejdet med at identificere de områder, der kræver forbedring (Murray, 2013). Det faktum, at der findes data, øger det eksterne pres på skoleledelsen, som er under pres for at bruge data på den måde, som den politiske ledelse ønsker sig (Bowers et al., 2014; Spillane 2012, Wayman, Jimerson and Cho 2012). Litteraturen er imidlertid ret klar i dette spørgsmål: brugbarheden af data knytter sig ikke til data som sådan, men til den måde, det bliver brug på: One of the central lessons from research on data use in schools and school districts is that assessments, student tests, and other forms of data are only as good as how they are used (Coburn & Turner, 2011). Derfor ligger forskningen sit fokus på anvendelsen af ikke bare data på elevernes præstation, men på hele organisationens eller institutionens udvikling (Schildkamp, Ehren, Lai 2012). Det åbner for at udvikle ny viden om sammenhængen mellem ledelse og den rolle, som data spiller i organisationen. Der danner sig en litteratur omkring betydningen af at ledelse og lærere skal skabe en undersøgende og tillidsbaseret datakultur (Earl & Fullan, 2003; Hamilton et al, 2009; Koyama, 2014; Murray, 2013; Reeves & Burt, 2006). I forlængelse af begrebet om datakultur identificeres ofte endnu en ledelsesudfordring, nemlig at størstedelen af skoleledere og lærere ikke har et tilstrækkeligt højt niveau af data literacy, forstået som kompetencer og evner til at indsamle, analysere og anvende data effektivt (Mandinach & Gummer, 2013; Ronka et al., 2008). Vi ser på datakultur og data literacy i det følgende. Datakultur Datakultur beskrives som en pædagogisk understøttende og udviklende måde at bruge data som en integreret del af alle skolens processer (Earl & Katz 2006; Murray, 2013; Hamilton et al, 209; Reeves & Burt, 2006). Lederen bør selv gøre brug af data om eleverne i sit daglige arbejde og samtidig skabe en fælles forståelse for vigtigheden af at bruge data på skolen (Levin & 13

17 Datnow, 2012). Det kan støtte lærerne i at identificere deres styrker og svagheder, så de kan blive mere effektive og opmærksomme på, hvor der skal laves forbedringer i undervisningen (Earl og Katz, 2006). Det kan også handle om at udfordre selvfølgelighederne og bryde med vaner i organisationen (Katz og Dack 2014). På den måde kan ledelsen skabe en datakultur, det vil sige skabe et læringsmiljø hvor værdier og visioner understøtter brug af data som en praksis, der kan give beslutningsprocesserne en ny kraft (Hamilton, Halverson, Jackson, Mandinach, Supovitz & Wayman, 2009: 46). Det er selvsagt lettere sagt end gjort. Lorna Earl og Micheal Fullan arbejder med at beskrive de udfordringer og spændinger, som en række skoleledere oplever implementeringen af reformer, der forudsætter et øget brug af data (2003). Et af deres fund er, at når brugen af data bliver en central del af en større reform som udfordrer skolen, så rejser der sig kritik af data (Earl & Fullan, 2003). Levin og Datnow skriver, at en vigtig forudsætning for en produktiv anvendelse af data i skolen er, at ledelsen prioriterer arbejdet med data gennem en række praksisser (2012). Deres findings giver en god indikation af de praksisser som litteraturen generelt påpeger, at skolelederen bør fokusere på. Her består ledelsen udfordringer især i at: Formulere specifikke mål på baggrund af skolens behov (se også Jimerson 2013), Afsætte tid til at lærerne kan diskutere data (se også Karr 2006, Farley-Ripple 2014, Marsh 2015), Skabe tillid og samarbejde omkring brug af data, Opbygge viden om og evner ved brug af data. Data Literacy Earl og Fullan peger på, at selvom flertallet af skoleledere synes positivt stemt for at bruge data i deres arbejde, så udtrykker de samtidig en række bekymringer. Det handler især om, at de føler usikre på, om de har de kompetencer, det kræver at indsamle, fortolke og anvende data (2003). De mangler data literacy (Ronka et al., 2008; Bowers et al., 2014). Hamilton med flere definerer data literacy som: The ability to ask and answer questions about collecting, analyzing, and making sense of data is known as data literacy. Widespread data literacy among teachers, administrators, and students is a salient characteristic of a data-driven school culture. (2009) En stor del af de data, som er tilgængelig, består af tal, tabeller og grafer, som kan virke direkte uforståelige for skolelederne. Det skaber en usikkerhed, som betyder, at data i sidste ende ikke bliver anvendt (Earl and Fullan, 2003). Et studie fra England viser, at skoledere blev langt mere trygge ved at anvende data, da de begyndte at inkludere kvalitative data, så som observationer og beskrivelser af pensummål. Dette forklarer Earl og Fullan med, at denne type data skaber en anden type fortolkningsproces, som ikke kræver en bevægelsen fra data til information og til viden (Mandinach, Gummer & Anderson, 2015). Nogle forskere taler om at bevægelsen fra data til information kræver statistisk træning (Bowers et al., 2014). Men det er ikke nok, at skoledelsen bliver undervist i brug af data. De skal samtidig vide, hvordan de motiverer lærerne til at arbejde med deres data literacy (Mandinach & Gummer, 2013). Halverson skriver, at denne form for kapacitetsopbygning udfordres af, at administratorer, ledere og undervisere har brug for forskellige former for data. Derfor må ledelse være opmærksom på, at der i en data-dreven tidsalder i højere grad end tidligere er en forventning om, at skoleledelse foregår på to niveauer: one level to generate accurate feedback that connects instructional practices to system outcomes, and one level that meets the data needs of local practices of teaching, learning and school improvement. Creating a coherent data-driven instructional context means building links between these two levels (Halverson in Bowers et al. 2014: 262) 14

18 Udfordringen for den succesfulde skoleleder er derfor at opbygge kapacitet, der forbedre læring samtidig med at hun afrapporterer resultaterne på en måde, der både tilfredsstiller skolens medarbejdere og eksterne interessenter (ibid). I en dansk sammenhæng vil der være den særlige udfordring, at gruppen af medarbejdere med pædagogernes store, men endnu utydelige rolle i skolen, rummer meget forskellige behov og forudsætninger. Den internationale litteratur adresserer imidlertid ikke variationer på tværs af forskellige professioner. Brug af data som del af styringskæden Der er ofte fokus på skolens brug af data i den tætte relation mellem lærere og elever (instruktion, læring, didaktik) og i relationen mellem de professionelle og ledelsen (læringsfællesskaber, sensemaking, feedback). Men det er et gennemgående træk ved forskningen, at brug af data altid foregår i en afgørende relation til den overordnede administrative enhed. I den amerikanske forskning handler det oftest om the district, som vil svare til det kommunale niveau i Danmark. Det handler overordnet om accountability-relationer mellem skole og omverden, det vil sige politisk kontrol med skolens drift, herunder primært elevernes progression (Halverson in Bowers et al. 2014). Men forskningen peger på betydningen af, at relationen mellem skole og forvaltning i praksis bygger på andet og mere end kontrol. Levin og Datnow viser, at skoledistriktet har en afgørende rolle i at sikre skolelederen de rigtige rammer (2012). Tillid og tryghed i relationen mellem administration og skoleleder er vigtig (Levin og Datnow: 189). Dette perspektiv lægger vægt på at policy realiseres i en sammenhængende styringskæde, som forbinder alle niveauer fra politiker til praktiker, og som ikke alene bygger på en juridisk forpligtelse. 6 Der er i det foreliggende tekster tre overordnede tilgange til beskrivelsen af dette mere end den formelle forbundethed: Fokus på sparring og coaching (dvs. lederens faglige udvikling). Det har afgørende betydning for forandring af praksis, at lederen på den enkelte skole får faglig sparring (Goff, Guthrie, Goldring 2014). Fokus på at udvikle feedback-systemer, som skaber sammenhæng mellem det overordnede socio-tekniske system med dets standarder og tekniske muligheder (Piety 2014), og den interpersonelle kommunikation og læring i de professionelles fællesskaber (Halverson 2007, 2010). Fokus på standardisering og digitalisering som samfundsmæssig udvikling præget af et samspil mellem overordnet politisk strategi og en mangfoldig faglig udvikling (Selwyn 2011, Piety 2013). 6 Det er samtidig værd at bemærke, at der synes at være en sammenhæng mellem graden af autonomi for skolen og brug af data. Et sammenlignende studie (Schildkamp, Karbautzki og Vanhoof 2013) viser, at skoler med stor autonomi træffer flere beslutninger og derfor har mere brug for data end lande, hvor beslutninger træffes centralt. Det er ifølge Schildkamp, Karbautzki og Vanhoof én af forklaringerne på at England, hvor skolerne har autonomi, har en stærkere tradition for brug af data end man har i fx Tyskland. 15

19 Bud på tematikker til en konklusion Vi har gennemført en første læsning af den udvalgte litteratur, guidet af de tre valgte perspektiver. Nedenfor opsummerer vi tentativt en række temaer, som i den endelige version af reviewet skal indgå i en konklusion. Den gennemgående præmis i litteraturen synes at være at databrug i skoleledelse kan have positive sammenhænge med elevernes læring og trivsel; for udvikling af professionelles praksisser herunder undervisning og for udvikling af velfungerende professionelle læringsfællesskaber. Litteraturen peger dog også på en række præmisser, som skal være gældende for brug af data, hvis disse positive sammenhænge kan realiseres. Den internationale litteratur lægger således vægt på betydningen af at anlægge et procesperspektiv på brug af data, som er følsomt overfor skolens specifikke situation og som opfordrer til at arbejde med kapacitetsopbygning, som tilpasses de forskellige formål med at bruge data, som findes på forskellige niveauer af praksis dvs. i læreres brug af data i klasseværelset ; ledelsens brug af data, samt i styringsrelationen mellem skoleledelse og forvaltning/distrikt. De fire kategorier, vi foreslår at arbejde videre med i opsummeringer af litteraturens perspektiver på præmisser for en konstruktiv og udviklingsorienteret brug af data, er følgende: - Kvalitet i data: Hvad siges der om forskellige datatyper og strukturer for tilvejebringelse og tilgængelighed af data - Kapacitet til brug af data: Hvad siges der om hvad primært skoleledelser skal kunne for at bruge data? Herunder hvad er dataliteracy? Samt hvordan organiseres og rammesættes brugen af data i skolen som organisation? - Kultur for brug af data: Hvad siges der på tværs om, hvad der karakteriserer en konstruktiv datakultur? - herunder det undersøgende, tillidselementet mv. Vi sigter således på at opsummere fund fra litteraturen, der kan omsættes i præmisser for og anbefalinger til udvikling af databrug i skoleledelse i praksis med henblik på at øge sandsynligheden for at lærere og ledere vil opleve det som meningsfuldt og produktivt at arbejde med data med henblik på at skabe udvikling og kvalificering i deres opgaver. Vi vil i det videre arbejde med reviewet forsøge at bruge begrebet ejerskab til at diskutere denne type problematik. Disse resultater foreligger i en række diskussioner og refleksioner, som præger den fundne litteratur. En del af teksterne fremsætter konkrete bud på fx procesmodeller og prioriteringer ifht kompetenceudvikling, men vi må konkludere, at næste skridt bliver en yderligere konkretisering af de praktiske konsekvenser. Vi forventer, at det vil være muligt at finde litteratur, som er mere konkret, men at det samtidig er nødvendigt at omsætte denne viden i dansk praksis og som del af dette arbejde at udvikle nye forskningsprojekter, som kan komme helt tæt på den danske virkelighed. Kan vi sammenligne Danmark med Delaware? Det er en oplagt og berettiget kritik af dette review, at vi ikke kan overføre de internationale, primært amerikanske, erfaringer direkte til Danmark. Men litteraturen viser både, at der helt rigtigt ER store forskelle og at der er iøjnefaldende ligheder mellem de to kontekster. Den internationale primært amerikanske litteratur - er præget af en udpræget pragmatisk tilgang, som tager udgangspunkt i, at accountability- og feedback-systemer er kommet for at blive, og at det derfor er en præmis for de professionelle at skulle forholde sig til eksterne krav og forventninger. Det betyder også at litteraturen ikke overlader det til de professionelle at beslutte, hvordan og i hvilket omfang data skal bruges. Dette review udspringer blandt andet af den aktuelle danske uddannelsespolitik, konkretiseret ved skolereformen, og herunder hvordan denne udrulles gennem en styrkelse af accountability 16

ARBEJDSPAPIR, REVIDERET VERSION. Review: Brug af data i skoleledelse. Søren Hornskov Helle Bjerg Laura Høvsgaard

ARBEJDSPAPIR, REVIDERET VERSION. Review: Brug af data i skoleledelse. Søren Hornskov Helle Bjerg Laura Høvsgaard ARBEJDSPAPIR, REVIDERET VERSION Review: Brug af data i skoleledelse Søren Hornskov Helle Bjerg Laura Høvsgaard 17. juni 2015 Dato August 2015. Dette arbejdspapir er revideret efter seminar den 17. juni

Læs mere

BRUG AF DATA I SKOLELEDELSE

BRUG AF DATA I SKOLELEDELSE BRUG AF DATA I SKOLELEDELSE Publiceret: 15. september 2016 SØREN BUHL HORNSKOV Forskningsprogramleder, LOL, UCC A: Campus Carlsberg Humletorvet 3, 1799 København V T: + 45 41897519 E: SBHO@ucc.dk HELLE

Læs mere

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Dataliteracy - fra data til god undervisning

Dataliteracy - fra data til god undervisning Gør tanke til handling VIA University College Dataliteracy - fra data til god undervisning Martin Søland Klausen, VIA University College 1 Fra data til bedre undervisning 1. Hvorfor data? Bedre resultater

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Velkommen til forløbet

Velkommen til forløbet Velkommen til forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 26. august 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Fra styringsrationaler

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

At bruge data i ledelsesarbejdet. Michael Levy Bruus Rektor Maribo Gymnasium

At bruge data i ledelsesarbejdet. Michael Levy Bruus Rektor Maribo Gymnasium At bruge data i ledelsesarbejdet Michael Levy Bruus Rektor Maribo Gymnasium Data kommet for at blive International reformdiskurs og reformbølge School effectiveness Øget mål- og effektstyring Accountability

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM

Læs mere

Brug af data som anledning til professionel læring

Brug af data som anledning til professionel læring Brug af data som anledning til professionel læring Randers Kommune 10. december 2015 Søren Hornskov, forskningsprogramleder Forskningsprogrammet Ledelse og Organisatorisk Læring Angående evaluering af

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Projekt synlig læring i Odder Kommune

Projekt synlig læring i Odder Kommune Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,

Læs mere

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef

Læs mere

At undersøge det rigtige - CALL-DK et udviklingsredskab til læringscentreret skoleledelse Greve 06/03/15

At undersøge det rigtige - CALL-DK et udviklingsredskab til læringscentreret skoleledelse Greve 06/03/15 At undersøge det rigtige - CALL-DK et udviklingsredskab til læringscentreret skoleledelse Greve 06/03/15 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Undervisning: Udøvelse af professionel

Undervisning: Udøvelse af professionel Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Strategi for læring på Egtved skole

Strategi for læring på Egtved skole 1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor

Læs mere

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af læringsvejledere i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier 1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Den faciliterende forvaltning

Den faciliterende forvaltning Den faciliterende forvaltning - oplæg om hvordan vi skaber et anderledes samspil mellem forvaltning og skoler Odder 6. oktober 2015 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse

Læs mere

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede? Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario

Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune er der opsat følgende politiske mål for folkeskolerne

Læs mere

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Denne rapport handler om lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen i folkeskolen. Hensigten med rapporten er at give et overblik over samt at undersøge

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU

PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske

Læs mere

VIDENSBASERET SKOLELEDELSE

VIDENSBASERET SKOLELEDELSE VIDENSBASERET SKOLELEDELSE Oplæg ved Dansk Privatskoleforenings Skolederkonference 016 REFLEKSIONSPØRGSMÅL I 1. Måler I resultater og processer på din skole?. Hvad bruges målinger af resultater og processer

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:

Læs mere

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til

Læs mere