Rapport om Uddannelsespuljen Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige indenfor det sociale område

Transkript

1 Rapport om Uddannelsespuljen 2005 Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige indenfor det sociale område

2 Kolofon Udgiver: Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Rapporten kan downloades fra: Grafik, forside: Dorte Andersson Rådets redaktion: Trine Schaldemose Roos Lis Højrup Evaluering af støtteform A: Hans Ole Jönsson, Tilskudsadministrationen i Socialministeriet Henrik Frostholm, Center for frivilligt socialt arbejde Evalueringen af støtteform B & C: Henrik Frostholm, Center for frivilligt socialt arbejde Maj

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Støtteform A (økonomisk støtte til egne uddannelsesaktiviteter) Baggrund for evalueringen og de økonomiske rammer Geografisk fordeling Målgrupper Organisationstyper Aktiviteter Arbejdsformer Økonomi Organisationernes øvrige kommentarer Støtteform B (åbent kursusudbud) Overordnede betragtninger Udmelding og visitering Efterspørgsel efter kurserne Afbud, gebyrer m.v Deltagernes tilhørsforhold Deltagernes funktion i organisationerne Køn og aldersfordeling Kursisternes udbytte af kurserne Uddybende kommentarer Opsamling på støtteform B Støtteform C (konsulentbistand til nye kursusinitiativer) Konsulentbistandens indhold Organisationstyper og geografisk fordeling Konsulentbistand til foreningerne Andre initiativer under støtteform C Samlet vurdering af Uddannelsespuljen

4 1.0 Indledning Uddannelsespuljen har eksisteret siden 1998, og puljen har siden 2004 været administreret af Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde. I de forudgående år blev puljen administreret af Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde. Puljemidlerne har til formål at støtte udviklingen af personlige kompetencer hos de mange frivillige, som er engageret i de frivillige sociale organisationer. Uddannelsespuljen støtter dog ikke formel kompetencegivende uddannelse. Der er afsat 9 millioner kroner til at støtte uddannelse af frivillige i frivillige sociale organisationer i henholdsvis 2005, 2006 og Uddannelsespuljen er delt op i tre forskellige støtteformer: A: Økonomisk støtte til de frivillige sociale organisationers egne uddannelsesaktiviteter B: Åbent kursustilbud til frivillige C: Konsulentstøtte til realisering af kursusidéer Rådet har valgt at lade Tilskudssekretariatet i Socialministeriet stå for administrationen af støtteform A, mens man for de to øvrige støtteformer B og C har indgået aftale med Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Af Uddannelsespuljens midler blev i 2005 anvendt 9,9 mio. kr. Midlerne blev anvendt på følgende måde: Støtteform A: Støtteform B og C: 6,7 mio. kr. 3,2 mio. kr. Ansøgningsfristen for ansøgning af midler til organisationernes egne kurser (støtteform A) var d. 1. november 2004, og denne del af puljen blev meldt ud i begyndelsen af september Dette skete bl.a. ved annoncering i dagspressen samt på Rådets hjemmeside Kursuskataloget for de åbne kurser (støtteform B) blev udsendt af Center for frivilligt socialt arbejde i hhv. januar og august Tilbuddet om konsulentbistand (støtteform C) har været tilgængeligt for organisationerne gennem hele

5 2.0 Støtteform A (økonomisk støtte til egne uddannelsesaktiviteter) 2.1 Baggrund for evalueringen og de økonomiske rammer Nedenfor følger en statistisk opgørelse over ansøgninger for 2005 med ansøgningsfrist 1. november Grundlaget for denne del af evalueringen er informationerne fra ansøgningerne til støtteform A og de skemaer til erfaringsopsamling, som tilskudsmodtagerne blev bedt om at udfylde efter afholdt aktivitet. I 2005 indkom skemaer fra 73 % af aktiviteterne mod 62 % i Tilskudsadministrationen modtog 245 ansøgninger i 2005 fra landsorganisationer, lokalafdelinger af landsorganisationer og lokale organisationer, sammenlignet med 208 ansøgninger i 2004 og 210 ansøgninger i Der blev søgt om kr. i 2005, hvilket er en stigning i forhold til kr. i 2004 og kr. i Samlet blev der bevilget kr. i 2005, hvilket udgør en mindre stigning i forhold til 2004 og 2003, hvor der blev bevilget henholdsvis kr. og kr. I alt 180 kursusaktiviteter blev støttet i 2005 mod 167 i Bevillingsbeløbene var på mellem kr. og kr. i Følgende gennemgang tager udgangspunkt i en sammenligning mellem 2004 og 2005 med hensyn til geografisk fordeling, målgrupper, organisationstyper, aktiviteter, arbejdsformer og økonomi. Da opgørelsesmetoderne er forskellige for 2004 og 2005, kan sammenligningen være behæftet med usikkerhed. Dette skyldes, at administrationen af støtteform A sker i et administrativt system i Socialministeriet i forhold til tidligere, hvor den blev varetaget af Kontaktudvalget for det frivillige sociale arbejde. Opgørelser for 2004 vises i parentes. 3

6 2.2 Geografisk fordeling Tabel 1: Fordeling på landsdele Antal Ansøgninger Bevillinger Jylland, Syd (Sønderjyllands, Ribe, Vejle Amt) 36 (30) 26 (24) Jylland, Nord (Ringkøbing, Århus, Viborg, Nordjyllands Amt) Fyn Bornholm 63 (55) 50 (49) 26 (18) 16 (14) 1 (1) 1 (1) Ansøgningsbeløb (kr.) Bevillingsbeløb (kr.) % af ansøgningsbeløbet % af hele det bevilgede beløb i støtteform A Antal Ansøgninger Bevillinger Ansøgningsbeløb (kr.) Bevillingsbeløb (kr.) % af ansøgningsbeløbet % af hele det bevilgede beløb i støtteform A , , , ,3 14,1 (12,2) 21,3 (23,4) 10,0 (9,8) 0,6 (0,5) Sjælland, Lolland, Falster, Møn 1 25 (25) 15 (21) ,8 Storkøbenhavn 2 94 (74) 72 (58) ,7 Total 245 (208) 180 (167) ,0 5,3 (9,7) 48,6 (43,9) _ Tabel 1 viser fordelingen af ansøgninger og bevillinger på landsdelene: 1) Jylland (Syd), 2) Jylland (Nord), 3) Fyn, 4) Bornholm, 5) Sjælland, Lolland, Falster og Møn og 6) Storkøbenhavn. Flertallet af landsdele var kendetegnet ved en stigning i antallet af ansøgninger og bevillinger samt ansøgnings- og bevillingsbeløb i Stigningen var mest markant for Storkøbenhavn. Som den eneste landsdel havde Sjælland, Lolland, Falster og Møn et uændret antal ansøgninger, et mindre antal bevillinger samt et fald i ansøgnings- og bevillingsbeløb sammenlignet med Landsdelen Jylland (Nord) fik også en mindre bevilling i forhold til Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt 2 Københavns Amt, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune 4

7 2.3 Målgrupper Tabel 2: Fordeling på målgrupper Antal Ansøgninger Bevillinger Ansøgningsbeløb (kr.) Bevillingsbeløb (kr.) % af ansøgningsbeløbet % af hele det bevilgede beløb i støtteform A Børn, unge og familier (grp. 1) 61 (36) 50 (29) ,0 Etniske minoriteter (grp. 2) 6 (3) 5 (3) ,6 Humanitært og kirkeligt soc. arb. (grp. 3) 35 (22) 29 (17) ,5 Misbrug (grp. 4) 19 (17) 15 (15) ,7 32,3 (19,2) 1,7 (3) 17,3 (17,7) 7,3 (8,6) Antal Ansøgninger Bevillinger Ansøgningsbeløb (kr.) Bevillingsbeløb (kr.) % af ansøgningsbeløbet % af hele det bevilgede beløb i støtteform A Oplysningsog rådgivningsorg. (grp. 5) 46 (57) 32 (54) ,8 Pensionister/ Ældre (grp. 6) 26 (23) 16 (12) ,5 Sygdomme og handicaps (grp. 7) 52 (45) 33 (37) ,9 Total 245 (208) 180 (167) ,0 (27,2) 6,3 (1,9) 19,1 (21,9) _ 31,0 Tabel 2 viser fordelingen af ansøgninger og bevillinger i forhold til målgrupperne: 1) børn, unge og familier, 2) etniske minoriteter, 3) humanitært og kirkeligt socialt arbejde, 4) misbrug, 5) oplysnings- og rådgivningsorganisation, 6) pensionister/ældre og 7) sygdom og handicap. 5

8 2.4 Organisationstyper Tabel 3: Fordeling på organisationer Antal Ansøgninger Bevillinger Ansøgningsbeløb (kr.) Bevillingsbeløb (kr.) % af ansøgningsbeløbet % af hele det bevilgede beløb i støtteform A Landsorganisationer 103 (77) 75 (62) ,0 Lokalafdelinger af landsorganisationer 60 (44) 44 (30) ,1 Lokale organisationer 51 (82) 34 (75) ,6 58,8 (56,8) 16,1 (8,4) 13,9 (34,3) Antal Ansøgninger Bevillinger Ansøgningsbeløb (kr.) Bevillingsbeløb (kr.) % af ansøgningsbeløbet % af hele det bevilgede beløb i støtteform A Frivilligcentraler, selvhjælpsgrupper o.l. 31 (42) 28 (42) ,6 Total 245 (208) 180 (167) ,0 11,1 (20,1) _ Tabel 3 viser fordelingen af ansøgninger og bevillinger i forhold til organisationstyperne: 1) landsorganisationer, 2) lokalafdelinger af landsorganisationer, 3) lokale organisationer og 4) frivilligcentraler og selvhjælpsgrupper o.l. 2.5 Aktiviteter Følgende tabeller for aktiviteter, arbejdsformer og økonomi er baseret på returnerede skemaer til erfaringsopsamling for 73 % af de afholdte kursusaktiviteter. Deltagere Tabel 4: Kønsfordeling Køn Antal % - fordeling Kvinder 2367 (3355) 76,2 (77,7) Mænd 738 (962) 23,8 (22,3) I alt 3105 (4317) 100 6

9 Tabel 4 viser fordelingen af kvinder og mænd i forhold til det samlede antal deltagere i kursusaktiviteterne. Fordelingen af kvinder og mænd var næsten uændret i forhold til 2004, og kvinder udgjorde størstedelen af deltagerne. Tabel 5: Deltagertype Deltagertype Antal % - fordeling Frivillige 2673 (3721) 86,1 (86,2) Ansatte 324 (410) 10,4 (9,5) Andre 108 (186) 3,5 (4,3) I alt 3105 (4317) 100 Tabel 5 viser fordelingen af deltagere i forhold til frivillige, ansatte og andre, dvs. kursusledere, undervisere, gæster, potentielle nye frivillige. I forhold til 2004 var der tale om næsten samme fordeling med hensyn til deltagertype. Varighed I 2005 blev ca. 56 % af aktiviteterne afviklet på en aften, en halv eller hel dag, mens 44 % blev afviklet over 2 dage, 1 weekend eller mere med en eller flere overnatninger. I 2004 var denne fordeling omvendt og på 46 % og 54 % for henholdsvis korte og længerevarende kurser. Emneprofil Ca. 53,4 % af aktiviteterne har tidligere været gennemført med det samme eller et lignende emne, mens 46,6 % af aktiviteterne omfattede nye emner, hvilket svarer til fordelingen i Arbejdsformer Arbejdsformer som indgår i aktiviteten 67,7 (98,4) 41,8 (71,4) Tabel 6: Arbejdsformer Foredrag/ Gruppearbejde oplæg % % Workshop % 10,6 (10,6) Video % 3,5 (15,3) Caseanalyser % 23,3 (29,1) Rollespil % 19,6 (32,8) Debat % 54 (82,5) Andet % 13,2 (20,1) Tabel 6 viser fordelingen af forskellige arbejdsformer i kursusaktiviteterne. De mest typiske arbejdsformer i 2005 udgjorde foredrag/oplæg, debat og gruppearbejde, hvilket ligeledes gjorde sig gældende i De øvrige arbejdsformer: workshop, caseanalyser, rollespil, video og andet indgik i mindre omfang i kurserne. Kategorien andet omfattede eksempelvis motion og kropsterapi. Det var især en kombination af arbejdsformer, der vakte mest tilfredshed hos deltagerne. Derudover fremhævedes tilfredshed med arbejdsformerne foredrag, gruppearbejde og debat. 7

10 Flertallet af deltagerne gav udtryk for, at de både fik generel og praktisk viden i forbindelse med kurserne (62 %). En mindre del af deltagerne fik primært henholdsvis generel viden (18 %) og praktisk viden (21 %). Undervisning Tabel 7: Undervisning Underviser Antal % - fordeling Ekstern 86 64,7 Intern 19 14,2 Begge 28 21,1 Tabel 7 viser fordelingen af undervisere. Hovedparten af undervisningen blev varetaget af eksterne undervisere. 2.7 Økonomi Bevillingsstørrelser Tabel 8: Bevillingsstørrelser Bevillingsstørrelse 2005 Op til kr. 48 (45) kr. 92 (87) kr. 31 (27) kr. og derover 9 (8) I alt 180 (167) Tabel 8 viser størrelsen på bevillinger fordelt på kursusaktiviteter. Overordnet er der ikke tale om en markant forskel på fordelingen af bevillingsbeløb i 2004 og Hovedparten af kursusaktiviteterne blev støttet med et beløb på under kr. (48 kurser) eller på mellem og kr. (92 kurser). Organisationernes egne bidrag Tabel 9: Organisationernes egne bidrag Bidragsstørrelse Antal % - fordeling Ingen bidrag 60 (90) 45,1 (47,6) kr. 26 (37) 19,5 (19,6) kr. 19 (29) 14,3 (15,3) kr. 18 (14) 13,5 (7,4) kr. 7 (16) 5,3 (8,5) Over kr. 3 (3) 2,3 (1,6) I alt 133 (189) 100 Tabel 9 viser organisationernes egne bidrag til afholdelse af kursusaktiviteter. Samlet set blev ca. 55 % af aktiviteterne støttet med egne bidrag i 2005, hvilket svarer til næsten samme niveau som i 2004 (52 %). I alt blev der anvendt kr. i 2005 og kr. i 2004 i forbindelse med organisationernes egne bidrag. Bidragene gik bl.a. til udgifter som transport af deltagere, materialer, administration mm. 8

11 2.8 Organisationernes øvrige kommentarer Der var i erfaringsopsamlingsskemaerne indlagt den mulighed, at hver enkelt organisation kunne kommentere aktivitetens forløb, indhold, resultater etc. ud fra tre kvalitative spørgsmål: Vi synes særlig godt om, at? Det er derimod knap så godt, at? Vi kunne godt tænke os, at? Langt størstedelen af organisationerne har svaret på et eller flere af ovenstående spørgsmål, og der er gennemgående en positiv respons på aktiviteternes forløb. Enkelte organisationer har vedlagt kopi af et supplerende internt spørgeskema, hvor hver enkelt deltager har haft mulighed for at tilkendegive deres tilfredshed/utilfredshed med aktivitetens forløb. Positive forhold Nedenfor er udvalgt en række af ofte forekomne positive kommentarer i besvarelserne: Undervisning var god og relevant på både et personligt og fagligt plan. Det var en god underviser/foredragsholder, som var inspirerende, vidende om emnet, debatskabende etc. Kursets program var godt sammensat med en passende mængde teori og praksis. Der var tid til fordybelse og udveksling af erfaringer. Gode muligheder for networking og social udveksling. Undervisning var praksisorienteret og havde udgangspunkt i den enkelte deltagers egen situation/dagligdag. Der var en god debat deltagerne imellem. Kurset gav deltagerne indsigt i ny teori, arbejdsmetoder og redskaber. Generelt er der gennemgående meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne, hvor især underviserne/foredragsholderne fremhæves som dygtige, inspirerende, vidende etc., og som tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer og konkrete eksempler. Dette skaber en god og nærværende undervisning/foredrag, som både har et praksisorienteret og teoretisk sigte. Kursernes indhold og relevans bliver ligeledes rost, og det fremhæves igen, at underviser eller foredragsholder tager udgangspunkt i de enkelte deltageres egen situation og hverdag, hvilket gør kurserne relevante på både et personligt og fagligt plan. Kurserne fremhæves yderligere som havende den funktion, at de giver deltagerne mulighed for socialt samvær, videns-/erfaringsudveksling og networking, hvilket skaber gode relationer både internt i organisationerne samt organisationerne/afdelingerne imellem. Det skal afslutningsvis understreges, at de positive kommentarer i erfaringsopsamlingen fylder væsentligt mere end de to efterfølgende kritiske spørgsmål tilsammen. Derfor er det generelle billede en meget positiv respons på de forskellige aktiviteter, hvilket yderligere understreges af, at mange organisationer ønsker at gentage det gennemførte kursus. 9

12 Problematiske forhold Der var få negative tilkendegivelser fra organisationerne, og de få kritiske bemærkninger er udelukkende af mere praktisk art omkring lokaler, at programmet var for stramt eller der manglede tid til at nå det hele. Der var forholdsvis mange organisationer, som helt har undladt at besvare dette spørgsmål, skrev at de var godt tilfreds eller blot bemærkede, at de intet havde at bemærke. Nedenstående er udvalgt en række af typiske, kritiske tilbagemeldinger: Vi manglede tid til at nå det hele. Programmet var for stramt. Vi kunne have brugt mere tid på diskussion. Lokalet var ikke godt, eller der manglede siddekomfort. Der var for få deltagere. Vi havde været nødt til at afvise deltagere. Flere kunne have glæde af dette kursus. Dele af kurset var mindre relevant eller lidt langtrukkent. Langt de fleste kritikpunkter har en afledt positiv karakter, hvor deltagerne f.eks. ønsker, at der var mere tid til rådighed, eller at kurset kunne udvides. Enkelte har bemærket, at emnet var for stort til en dag eller forløbet lidt for hektisk, og dermed at der kunne ønskes en bedre tilrettelæggelse fra arrangørernes side. Der er enkelte, som kritiserer selve kursets opbygning, hvor de ville ønske, at der var en anderledes balance mellem gruppeøvelser og deltagernes behov, enkelte dele af kurset fyldte for meget eller dele af kurset var direkte kedeligt. Det skal dog fremhæves, at dette er et fåtal af deltagerne. Der er hermed ikke nogen entydig kritik af kurserne, hvilke tyder på tilfredshed fra deltagernes side. Det skal dog fremhæves, at mange organisationer netop havde undladt at svare på dette spørgsmål, hvilket skaber en større usikkerhed. Endvidere forholder det sig rent teknisk således, at det er en organisationsrepræsentant, som har sørget for tilbagemeldingerne, og dermed er det ikke den enkelte kursusdeltager, som har haft mulighed for at lufte henholdsvis sin tilfredshed eller utilfredshed. Ønsker for fremtiden Organisationernes ønsker for fremtiden er helt overordnet, at der afholdes flere relevante kurser, temadage og undervisningsforløb for de frivillige, medlemmer etc. Der er flere, som bemærker, at de gerne så, at det enkelte kursus blev gentaget som et årligt tilbud. Nedenstående er udvalgt en række hyppigt forekomne ønsker for fremtiden fra organisationernes side: Flere kurser En gentagelse af samme kursus eller et opfølgningskursus, som omhandler samme emne. Udvid kurset gerne over flere dage. Mere tid til gruppearbejde, rollespil etc. Kurset må gerne gentages hvert år. 10

13 Blive bedre til at anvende de kompetencer, som deltagerne har lært på det enkelte kursus. Konkrete bud på en række nye kurser, som organisationerne ønsker at afholde næste år. Ønske om obligatorisk undervisning for frivillige, medlemmer etc. Det generelle billede af organisationernes ønsker for fremtiden er flere relevante kurser med de samme temaer samt nye temaer. Dermed er der en stor interesse for at opnå øget viden, og mulighed for fordybelse, hvormed den enkelte kan opnå flere faglige og personlige kompetencer til at imødegå hverdagens udfordringer i det frivillige sociale arbejde. En række af organisationer bliver via det afholdte kursus inspireret til at forslå en række nye kurser, som de finder kunne være yderst relevante for de frivillige og/eller medlemmer. Besvarelserne om fremtidige ønsker indeholder også her et generelt ønske om mere tid både til selve afholdelsen af kurset samt til deltagerne. Der er samtidigt flere forslag om at forlænge kurset, og dermed er ønsket om mere tid til fordybelse, læring og undervisning helt dominerende. Derudover er der enkelte, som ønsker en lidt anden struktur på et specifikt kursus, hvor stoffet føltes for tungt, de sad for meget ned, eller der skulle have været flere gruppeøvelser. Der er således tale om ønsker til forbedringer af kurserne. Opsummering på organisationernes øvrige kommentarer Helt overordnet er der en stor tilfredshed blandt organisationerne med hensyn til de enkelte kursers forløb, og de få kritikpunkter som fremkommer, omhandler primært et afledt positivt ønske om mere tid til den enkelte kursusdeltager. Ser man på rapporten om uddannelsespuljen fra 2004, var det i store træk de samme positive bemærkninger, kritikpunkter og fremtidige ønsker, som fremkom. Det ser ikke umiddelbart ud til, at der er sket nogen særlig forbedring eller forværring, hvis man betragter rapporten fra 2004, men det skal samtidigt fremhæves, at det helt generelt er en meget positiv tilbagemelding fra organisationerne på kursernes forløb. 11

14 3.0 Støtteform B (åbent kursusudbud) I forbindelse med Rådet for Frivilligt Socialt Arbejdes administration af Uddannelsespuljen har Center for frivilligt socialt arbejde fået til opgave at planlægge og gennemføre et åbent kursusudbud for frivillige i frivillige sociale organisationer. 3.1 Overordnede betragtninger I 2005 blev kurserne som i tidligere år tilrettelagt, udbudt og gennemført i henholdsvis en forårssæson og en efterårssæson. Centret udbød i alt 62 kurser og temadage under støtteform B 27 aktiviteter i foråret og 35 i efteråret. Tabel 10: antal kurser og temadage Kursussæson Kurser og temadage År År År Hertil kom i efteråret 2005 et forsøg med at udbyde 10 Lokale netværksgrupper samt 2 pilotforløb med en særlig Støtte til lokal netværksdannelse om kommunalreformen (se afsnit 3.3. for en uddybning). Kurserne blev tilrettelagt med udgangspunkt i Rådets retningslinjer for Uddannelsespuljen 3. Derfor var der kurser i (a) forenings og organisationsarbejde, (b) de frivilliges personlige udvikling og grænser samt (c) videns og redskabskurser til brug for det frivillige sociale arbejde med organisationernes brugere. I 2005 bestod Centrets kursusudbud af en række kernekurser, som udgør ca. 70 % af det samlede udbud. Det er kursustyper, som vi udbyder hver kursussæson, og som omhandler emner, der altid er relevante for det frivillige sociale arbejde. Kernekurserne omfatter bl.a. kurser i fundraising, hvervning og fastholdelse af frivillige, rådgivning og hjælperrollen. Foruden kernekurserne består kursusudbuddet af en række eksperimenterende kurser, som udgør ca. 30 % af udbuddet. På disse aktiviteter tager vi nye emner op og sikrer dermed en løbende fornyelse af kursusudbuddet. Særligt prioriterede temaer Som noget nyt for kursusudbuddet 2005 og de efterfølgende år indgår Rådet for Frivilligt Socialt arbejde og Center for frivilligt socialt arbejde senest ultimo september det foregående år en tillægsaftale for udmøntning af kursussæsonerne det efterfølgende år 4. 3 Retningslinier og støtteformer for Uddannelsespuljen 2005 (Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde 2004) 4 Aftale om de indholdsmæssige mål for udmøntningen af støtteform B og C i 2005 (Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, 2004) 12

15 I aftalen for 2005 blev det fastlagt, at der specielt i efterårsudbuddets 30 % eksperimenterende kurser skulle lægges vægt på følgende prioriterede temaer: 1. Ledelse i frivilligt socialt arbejde 2. Kommunalreformen og samarbejde med det offentlige (herunder særligt fokus på udvikling af nye tilbud til borgerne) 3. Social iværksætterånd og metoder til idéudvikling 4. Foreningernes samarbejde med det private erhvervsliv og udvikling af nye lokale netværk 5. Kvalitet og dokumentation i foreningernes arbejde I 2005 er der således blevet sammensat et kursusudbud, der har som mål at kvalificere de frivillige i frivillige sociale organisationer til at håndtere en række udviklingstendenser i og udfordringer på det frivillige sociale område. Dette afspejler sig i de udbudte kurser og temadage, der tager sigte på disse udviklingstendenser - eksempelvis: Opbygning af handlingsdemokrati i foreningen-hvorfor og hvordan? (temadag) Rollen som projektleder (kursus) Ledelse i praksis (kursus) Strukturreformen hvordan kan vi præge omstillingsprocessen? (temadag) Politisk interessevaretagelse (kursus) Samarbejde om partnerskaber mellem frivillige foreninger og det offentlige (temadag) Foreningernes rolle i fremtidens forebyggelse og sundhedsfremme (temadag) Udviklingsworkshop om integrationsarbejde (temadag) Idé- og projektudvikling (kursus) Støtte til lokal netværksdannelse om kommunalreformen (konsulentbistand) Kvalificering af netværkspiloter og tilbud om lokale netværksgrupper (kursus) Dokumentation og kvalitet i det frivillige sociale arbejde (temadag) Er der behov for uddannelse af jeres frivillige? introduktion til en værktøjskasse (temadag) I sit interne udviklingsarbejde i 2005 har Centret også lagt vægt på nyudvikling af temaer inden for videns og redskabskurser til brug for det frivillige sociale arbejde med organisationernes brugere. Vi vurderer det som særdeles vigtigt at afbalancere tilbudene om organisatorisk opkvalificering i forhold til tilbuddene om brugerrettet opkvalificering af de frivillige. Udviklingen af nye kurser til brug for det frivillige sociale arbejde med organisationernes brugere vil således også blive forstærket i kursusudbuddet i de kommende kursussæsoner. Geografisk placering og kursussteder I 2005 udvalgte Centret kursussteder med udgangspunkt i DSB s hovedtrafikårer. Det gjorde vi for at sikre, at frivillige fra alle steder i landet havde mulighed for at nå frem til kurserne. Med henblik på at sikre en rimelig geografisk spredning blev kurserne afholdt på kursussteder, der er placeret forskellige steder på denne strækning - nemlig: Sjælland: København, Brøndby, Høje Taastrup og Korsør Fyn: Odense og Middelfart Jylland: Fredericia, Vejle og Skanderborg. 13

16 I vores praktiske planlægning af kursusudbudet prøver vi endvidere at sikre, at minimum cirka 70 % kernekurser flyttes rundt mellem landsdelene i de forskellige kursussæsoner. Der har ikke været en større søgning til nogen kursussteder frem for andre. Det peger i retning af, at det er lykkedes at sikre en geografisk spredning, som kursisterne er tilfredse med. I valget af kursussteder har vi på Centret lagt vægt på, at prisen pr. overnatning skal være rimelig. Derudover har vi lagt vægt på, at kursusstedernes faciliteter skal være handicapegnede. Det vil for eksempel sige, at de skal være tilgængelige for kørestolsbrugere, de skal kunne levere specialkost, og der skal være mulighed for at bestille hjælpemidler. På Centret forsøger vi løbende at sikre kursusstedernes kvalitet. Det gør vi igennem en kritisk udvælgelse af og besøg på kursussteder, og ved at lytte til kursisternes/undervisernes tilbagemeldinger om kursusstederne i evalueringsskemaerne og i den direkte kontakt med disse. 3.2 Udmelding og visitering Udmelding og markedsføring I evalueringsskemaerne bliver kursisterne spurgt, hvor de har fået kendskab til Centrets kursusudbud. Fordelingen ser således ud (totaler kan vise mere end 100 %): Grafik 1: Hvordan har du fået kendskab til Centerets kursustilbud? 19,7% 14,5% 61,7% Via forening Via frivilligcentral Via "Frivillig" Via internet 9,3% Over en treårig periode er der en klar tendens til øget kendskab til kursusudbuddet gennem internettet: Tabel 11: Kendskab til kursusudbud Viden om kursusudbuddet: Via egen forening 61,7 % 57 % 60,0 % Via internettet 19,7 % 16 % 6,7 % Via bladet Frivillig 14,5 % 18 % 15,7 % Via frivilligcentral 9,3 % 11 % 9,9 % 14

17 Centret forsøger fremadrettet at indarbejde disse informationer i vores grundlæggende markedsføring af kursusudbuddet. I både foråret og efteråret 2005 blev kursuskatalogerne trykt i et oplag på eksemplarer. På baggrund af tendensen til øget kendskab og tilmelding til kursusudbuddet via internettet forsøgte Centret sig med et reduceret oplag i forhold til år 2004, hvor vi trykte eksemplarer af kataloget hver sæson. For efteråret 2005 måtte vi dog konstatere, at vi efter fire uger løb tør for kursuskataloger. Kursuskatalogerne blev udsendt hhv. medio januar og medio august 2005 cirka én uge forud for åbningen af den elektroniske tilmelding til kursusudbuddet. Dette sker for at give foreningerne tid til at distribuere kursuskatalogerne internt og for at give de frivillige, som ønsker at indsende en skriftlig tilmelding, de samme muligheder som frivillige, der benytter sig af den elektroniske tilmelding. Centret udsender som standard kursuskataloger til frivillige sociale organisationer samt andre interessenter på det sociale og sundhedsmæssige felt som for eksempel frivilligcentraler. Herudover fremsendte vi kataloget til ca. 290 kommunale og amtskommunale kontaktpersoner med en opfordring om at gøre lokale frivillige sociale organisationer opmærksomme på tilbuddet. Der blev som et eksperiment i efteråret 2005 også indrykket annoncer for kursusudbuddet i to dagblade. Endelig lagde vi en elektronisk udgave af katalogerne på Centrets hjemmeside, hvor man kan tilmelde sig kurserne, og vi gjorde vi opmærksom på kurserne og temadagene i Centrets blad Frivillig og i Centrets elektroniske nyhedsbreve. Ud over den grundlæggende markedsføring af kursusudbuddet blev der i efteråret 2005 lavet supplerende markedsføring for nogle temadage og kurser. To temadage om Støtte- og samarbejdsmuligheder for etniske grupper blev markedsført over for godt 80 foreninger og grupperinger for etniske minoriteter ligesom de regionale konsulenter i f.eks. Dansk Flygtningehjælp og netværkskontaktpersonerne i Rådet for etniske minoriteter blev bedt om hjælp til synliggørelsen af tilbuddet. To temadage om hhv. Opbygning af handlingsdemokrati i foreningerne og Samarbejde og partnerskaber mellem frivillige foreninger og det offentlige blev annonceret via flyers og gratis bøger på Rådet for Frivilligt Socialt Arbejdes årsmøde i 2005, ligesom disse blev omtalt særligt i et elektronisk nyhedsbrev fra Centret. Tilbuddene om Støtte til lokal netværksdannelse om kommunalreformen og Lokale netværksgrupper blev ligeledes markedsført yderligere gennem materialer til lokale frivilligcentre og via landsorganisationen FriSe. 15

18 Tilmelding og visitering Centret indførte i 2005 et nyt elektronisk administrationsmodul for tilmeldinger til kurserne via internettet, og der blev udarbejdet en skriftlig/visuel vejledning for tilmelding via dette. Det skønnes, at tilmeldingerne til en kursussæson fordeler sig på 70 % elektroniske tilmeldinger via administrationsmodulet og 30 % tilmeldinger via den skriftlige tilmeldingskupon i kursuskataloget. Administrationsmodulet er således blevet en stor succes og har lettet tilmelding og kommunikation i forhold til deltagerne på kursusudbuddet ligesom flere administrative flaskehalse er blevet reduceret. Herudover har flere landsdækkende frivillige sociale organisationer aflagt studiebesøg på Centret for at få inspiration til deres eget udviklingsarbejde med kursusadministration. Fra efteråret 2005 indførte Centret efter aftale med Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde en strammere visitationspolitik, som betød, at frivillige fremover kun kan deltage i én temadag og ét kursus pr. kursussæson frem for som tidligere to kurser og alle temadage. Denne stramning blev foretaget for at give flest mulige frivillige adgang til kursusudbuddet og for at reducere i antallet af gengangere på kurserne. I 2005 fik 41 personer afslag på at deltage i kurser og temadage, heraf fik 19 personer afslag i foråret og 22 personer i efteråret Afslagene var begrundet i, at personerne ikke var en del af målgruppen for Centrets kursusudbud, nemlig frivillig i en frivillig social organisation. Tabel 12: Afslag på kursus eller temadag Kursussæson Antal afslag År År År At 41 personer fik afslag på deltagelse i 2005, er en stigning på godt 46 % i forhold til 2004, hvor i alt kun 28 personer fik afslag. Stigningen skyldes sandsynligvis en bredere ansøgerkreds grundet en bredere annoncering af kursusudbuddet gennem bl.a. kommunale kontaktpersoner og dagbladene. 3.3 Efterspørgsel efter kurserne Belægningsprocent Der var i alt 1101 pladser til rådighed på de gennemførte kurser og temadage i 2005: Tabel 13: Pladser på kurser og temadage Antal pladser på Kursussæson gennemførte kurser År År År

19 Af de 1101 pladser i 2005 blev 820 pladser besat af kursister. Det medfører en belægningsprocent for 2005 på 79,11. Dette er et fald i forhold til tidligere år: Tabel 14: Belægningsprocent Kursussæson Belægningsprocent År ,1 % År ,3 % År ,6 % Faldet i belægningsprocenten tilskriver Centret to forhold, nemlig dels er antallet af afbud til kurserne steget med 21 % fra 2004 til 2005 (jf. afsnit 3.4), og dels udbydes flere af kurserne og specielt temadagene i smallere organisatoriske temaer, som de frivilliges kan have vanskeligt ved at fastholde deres interesse i over tid (jf. afsnit 3.1.). Ventelister I foråret 2005 blev der oprettet venteliste til 14 af de 25 gennemførte aktiviteter, og i efteråret 2005 blev der oprettet venteliste til 16 af de 32 gennemførte kurser og temadage. Der blev i 2005 således oprettet venteliste på godt 52 % de udbudte kurser og temadage. 414 personer meldte sig til en venteliste til kurserne og temadagene i I foråret meldte 268 personer sig til en venteliste, og 146 personer meldte sig til en venteliste i efteråret. Der er sket mere end en halvering af antallet af frivillige på ventelister til kurser og temadage fra 2004 til Presset på ventelisterne de seneste år har set således ud: Tabel 15: Venteliste Kursussæson Antal på venteliste År År År Faldet i antallet af personer på venteliste må tilskrives den strammere visitation til kursusudbuddet, altså at den enkelte frivillige kun kan deltage i to aktiviteter, og at de frivillige prioriterer tilmelding til deres første prioriteter i kursusudbuddet. Tidligere deltagelse på kurserne Som noget nyt fra år 2005 har Centret spurgt deltagerne på det åbne kursusudbud, om de tidligere har deltaget på kurserne. Dette har vi gjort for at få øget indsigt i omfanget af gengangere på kurserne, men vi kan dog ikke sige noget om, hvor længe deres tidligere deltagelse ligger tilbage. For 2005 svarer 51 % af deltagerne, at de ikke tidligere har deltaget i det åbne kursusudbud. Herudover fordeler den tidligere deltagelse sig således: 17

20 Grafik 2: Hvor mange gange har du tidligere deltaget på Center for frivilligt socialt arbejdes kursustilbud? Ikke tidligere deltaget 1 gang 2 gange 3 gange 4 gange Antal 5 gange 6-9 gange gange 13 gange eller flere Bag de akkumulerede 7,1 % i nedenstående tabel, som tidligere har deltaget i mere end 6 kurser, gemmer sig cirka 50 deltagere. Centret tilstræber med de nye og skærpede visitationsregler nævnt i ovenstående afsnit 3.2, at denne udvikling i deltagelsen ophører, da vi ud fra et fordelingsmæssigt perspektiv ikke finder denne rimelig. De bagvedliggende årsager til den høje deltagelsesgrad kender vi ikke uddybende, men vi har administrativt forsøgt at begrænse deltagelse af bl.a. psyko-sociale årsager. Tabel 16: Tidligere deltagere Tidligere deltagelse i kurser 2005 Ingen 51,1 % 1 gang 16,3 % 2 gange 10,7 % 3 gange 5,7 % 4 gange 5,4 % 5 gange 3,6 % 6 til 9 gange 4,9 % 10 til 12 gange 1,6 % 13 gange eller flere 0,6 % 18

21 Aflyste kurser og temadage I 2005 måtte Centret aflyse 4 kurser og 2 temadage. Dette betød, at der i 2005 blev afviklet 56 aktiviteter ud af 62 planlagte. Til sammenligning måtte Centret aflyse 3 kurser og 2 temadage i 2004 og realiserede 52 aktiviteter ud af 57 planlagte. Der er flere årsager til, at de aflyste kurser og temadage ikke blev gennemført: Attraktive frivilligjobs og målrettet hvervning er et grundkursus vi udbyder hver kursussæson. Det kunne i foråret 2005 ikke opnå tilstrækkeligt med deltagere, men blev gennemført i efteråret samme år. Det drejer sig om matching blev aflyst, da Centret modtog en sygemelding fra underviseren, og det ikke var muligt at finde en erstatning for denne med kort varsel. Idé- og projektudvikling blev aflyst p.g.a. for få tilmeldinger. Dette skyldtes sandsynligvis, at der blev stillet krav til deltagerne om forberedelse, idet de forud for kurset blev bedt om at formulere og indsende en projektidé til underviseren. Erfaringsmæssigt fra tidligere kursussæsoner afstedkommer et sådant forberedelseskrav desværre færre tilmeldinger. Når hjælpen ikke hjælper er et grundkursus vi hidtil har udbudt hver kursussæson. Det blev gennemført i foråret, men kunne ikke opnå tilstrækkeligt med deltagere i efteråret Kurset udbydes ikke i Støtte- og samarbejdsmuligheder for etniske grupper modtog ikke tilstrækkeligt med tilmeldinger, da temadagene enten ikke matchede målgruppens behov eller at annonceringen af temadagene ikke nåede ud til målgruppen. I samarbejde med Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde udarbejder Centret i løbet af 2006 en kommunikationsstrategi i forhold til målgruppen etniske minoriteter i håbet om fremover generelt at kunne målrette sin markedsføring også til denne målgruppe. Status på to netværkstilbud Uden for belægningsstatistikken i indledningen af afsnit 3.3. er et forsøg med Støtte til lokal netværksdannelse om kommunalreformen, som fra efteråret 2005 har resulteret i to pilotforløb i to kommende stor-kommuner, nemlig ny Gribskov Kommune i Nordsjælland og ny Faaborg-Midtfyn Kommune. Formålet med konsulentstøtten til lokal netværksdannelse er at skabe et lokalt forum for dialog, hvor foreningerne kan drøfte samarbejdsflader og dialog med kommunen i forbindelse med kommunesammenlægningerne. Støtten til lokal netværksdannelse ydes til en gruppe af minimum 10 lokale frivillige foreninger, som er aktive på socialog sundhedsområdet, og som har udtrykt ønske om at skabe et netværk. Et andet forsøg med at udbyde Lokale netværksgrupper i udgangspunktet udmelding af 10 grupper fordelt på de to temaer Hvervning og udvikling af frivillige og Forebyggelse og sundhedsfremme - blev ikke en model, der opnåede tilslutning blandt de frivillige. 19

22 For at udbyde de 10 netværksgrupper ønskede Centret at etablere et samarbejde med 10 ressourcestærke lokale frivillige, som vi tilbød et kvalificeringsforløb i forhold til at fungere som netværksorganisatorer for grupperne. Det viste sig vanskeligt at få etableret et samarbejde med det fornødne antal frivillige, og kun 7 frivillige gennemgik kvalificeringsforløbet til netværkspilot, der skulle styre netværksgrupperne. Ideen med denne forudgående kvalificeringsmodel var at udvikle netværkskompetencer hos de lokale frivillige til lokalt brug. Af de i anden omgang 6 udmeldte netværksgrupper på Centrets hjemmeside opnåede kun én tilslutning nok til at køre med det planlagte tema ( Forebyggelse og sundhedsfremme ). Der blev således gennemført én forud planlagt og i kursuskataloget udmeldt netværksgruppe af én netværkspilot, men de resterende 6 netværkspiloter selv videreudviklede andre lokale netværksinitiativer. Helt konkret havde flere af netværkspiloterne planlagt et lokalt netværk, og andre igen havde ideer til netværk, de gerne ville etablere - eksempelvis: Tre forskellige netværk for etniske minoriteter Et netværk for overvægtige i forbindelse med et kursusforløb Et netværk om fundraising i frivillige organisationer Et netværk om sundhed og forebyggelse gennem kost og motion for personer med kroniske sygdomme Et netværk for Børns Voksenvenner (vedkommende ville forelægge landsorganisationen ideen om at udbrede netværkskonceptet til alle de lokale afdelinger) Det er Centrets vurdering, at den oprindelige model for netværksgrupper ikke blev gennemført, da der var tale om et helt nyt og komplekst koncept, som kunne være vanskeligt opnå genkendelighed på blandt de frivillige. Hertil kommer, at de frivillige, som noget nyt i efteråret 2005, kun måtte tilmelde sig ét kursus og én temadag/netværkstilbud, hvilket sandsynligvis betød, at de nye netværkstilbud blev nedprioriteret til fordel for egentlige kurser. Flere frivillige, som Centret var i kontakt med i forbindelse med markedsføringen af netværkstilbudene tilkendegav desværre også, at de foretrak at blive undervist af eksperter frem for af andre frivillige. Men meget tyder på, at de kvalificerede netværkspiloter gjorde brug af deres nyerhvervede kompetencer i andet regi end det Centre planlagde i det åbne kursusudbud. Centret har dog besluttet ikke at gentage forsøget. Dublering af kursus Grundet en særlig lang venteliste på kurset Fundraising oprettede Centret i efteråret 2005 ad hoc et ekstra kursus i dette tema. 20

23 3.4 Afbud, gebyrer m.v. Afbud I 2005 meldte 361 personer afbud til de gennemførte kurser og temadage. Det vil sige, at der i gennemsnit var 5,7 afbud pr. kursus. Som tallet for 2005 viser, har vi modtaget et meget stort antal afbud i 2005, hvilket svarer til en stigning på 21 % i forhold til 2004: Tabel 17: Afbud Antal afbud (gennemsnit pr. Kursussæson kursus) År (5,8) År (5,7) År (5,9) Der er sandsynligvis flere forklaringer på det store antal afbud i 2005: Nogle af kursusemnerne er blevet mere smalle inden for temagruppen forenings og organisationsarbejde. Dette afstedkommer måske, at nogle frivillige mister interessen for temaet igen, inden kurset eller temadagen afvikles. En af de centrale forklaringer kan fortsat være, at kurserne er gratis, og at mange blandt målgruppen er klar over, der er stor efterspørgsel efter kurserne. Grundet de rekordlange ventelister i 2004 (se afsnit 3.3.) har flere frivillige måske haft ekstra travlt med at melde sig til kurserne uden at overveje så nøje, om de virkelig har tid og lyst til at deltage. Denne mekanisme håber Centret ikke gentager sig fremover, da det i 2005 reelt er lykkedes at reducere ventelisterne med over 50 % i sammenligning med En supplerende forklaring kan også være, at det er uden økonomisk konsekvens for den enkelte at melde afbud, så længe det sker tidligere end 14 dage inden kursusstart. Det skyldes, at tilmelding til kurserne ikke er bindende før 14 dage inden kursusstart, hvorefter et afbud udløser et afmeldingsgebyr. Effekt af afmeldingsgebyr Ligesom i de foregående år har Centret også i 2005 opereret med et gebyr på 225 kr. ved afmelding senere end 14 dage inden kursusstart. Gebyret blev indført i 2001, og formålet er at tilskynde kursisterne til at undlade at melde afbud til kurserne eller at gøre det så tidligt som muligt. Hvis Centret får afbud i god tid, kan vi bedre sikre en optimal udnyttelse af personalemæssige og økonomiske ressourcer (f.eks. i og med, at Centret undgår at betale for tomme pladser på kursusstederne og undgår gentagne revisioner af deltagerlister, besked til undervisere og kursussteder) og vi kan bedre sikre, at så mange frivillige på venteliste som muligt får mulighed for at deltage i kurserne. 21

24 I 2005 udskrev vi 91 afmeldingsgebyrer. 35 personer har dog været uforstående over for at skulle betale et sådant gebyr, og 16 personer i foråret og 19 personer i efteråret har udeladt at gøre dette. Tabel 18: Afbud med gebyr Antal afbud m. afmeldingsgebyrer Kursussæson År År År På Centret vurderer vi, at afmeldingsgebyret ikke afholder kursisterne fra at melde afbud eller får dem til at gøre det tidligere, end hvis der ikke var et gebyr. Niveauet i antallet af afbud, der udløser gebyr, ligger nogenlunde konstant. Blacklistning Da vi på Centret indførte afmeldingsgebyret i efteråret 2001, besluttede vi, at personer, der ikke betaler gebyret, bliver blacklistet. Det indebærer, at man er udelukket fra deltagelse i Centrets kursusudbud i et år. Det gælder også for personer, der udebliver fra kurserne uden at melde afbud. I 2005 blev 32 personer blacklistet, heraf 17 personer i foråret og 15 personer i efteråret 2005, hvilket ligger på niveau med de foregående år: Tabel 19: Blacklistning Kursussæson Antal blacklistet År År År Deltagernes tilhørsforhold I evalueringsskemaerne, som alle deltagere i kursusudbuddet udfylder, spørger vi til, hvilken type forening eller organisation de kommer fra. Blandt svarmulighederne har en del kursister valgt mere end en organisationstype, hvorfor figuren neden for ikke giver et præcist billede af, hvordan kursisterne fordeler sig på organisationstyper. 22

25 Deltagernes tilhørsforhold fordeler sig for 2005 således: Grafik 3: Hvilken type forening/ organisation kommer du fra? Procent Sygdoms og/ eller handicaporganisation Humanitær eller kirkelig organisation Børne-, unge- eller familieorganisation Frivilligcentral I en sammenligning de seneste tre år er der kun få ændringer i deltagernes sammensætning efter indsatsområde: Tabel 20: Deltagersammensætning Deltagernes tilhørsforhold Sygdoms og/eller handicaporganisation 23 % 27 % 26 % Humanitær eller kirkelig organisation 17 % 17 % 18 % Børne-, unge- eller familieorganisation 11 % 14 % 9 % Frivilligcentral 11 % 12 % 12 % Selvhjælpsprojekt 11 % 11 % 14 % Krisecenter 9 % 10 % 8 % Misbrugsforebyggende eller - 6 % 4 % 5 % bekæmpende organisation Pensionist eller ældreorganisation 5 % 5 % 5 % Hjælpeorganisation for indvandrere, flygtninge og etniske mindretal 3 % 5 % 6 % Note: Totalen kan give mere end 100 %, da nogle deltagere har sat kryds ved flere organisationstyper Selvhjælpsprojekt Krisecenter Misbrugsforebyggende eller -bekæmpende organisation Pensionist eller ældreorganisation Hjælpeorganisation for indvandrere, flygtninge og etniske mindretal 23

26 Af evalueringsskemaerne for 2005 fremgår det også, at 41 % af kursisterne kom fra en landsorganisation, 26 % kom fra en lokalafdeling af en landsorganisation, og 32 % kom fra en lokal organisation. Grafik 4: Organisationstype Procent Landsorganisation Lokalafdeling af en landsorganisation Lokal organisation Gennem de seneste år har fordelingen på organisatorisk type været nogenlunde konstant, dog med en svag tendens til deltagelse af flere frivillige tilknyttet en landsorganisation: Tabel 21: Tilhørsforhold Tilhørsforhold Landsorganisation 41 % 38 % 36 % Lokalafdeling af en landsorganisation 26 % 23 % 25 % Lokal organisation 32 % 39 % 35 % Ukendt 1 % 0 % 4 % 3.6 Deltagernes funktion i organisationerne I evalueringsskemaerne spørger vi ligeledes kursisterne, hvilken funktion de har i den organisation, de er aktive i: Tabel 22: Funktion i foreningen Deltagernes funktion i foreningerne Frivillige 56 % 57 % 58 % Bestyrelsesmedlemmer 31 % 33 % 36 % Frivillige ledere 16 % 18 % 18 % Ansatte ledere og koordinatorer 13 % 9 % 8 % Note: Totalen kan give mere end 100 %, da nogle deltagere har sat kryds ved flere funktionstyper Sammenholdt over en treårig periode er der en klar tendens til, at der deltager færre bestyrelsesmedlemmer i kursusudbuddet, og at andelen af deltagere, som er ansatte ledere og koordinatorer, vokser. 24

27 Koordinatorer og ledere i det frivillige arbejde kan jævnfør retningslinierne fra Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde deltage på kurser, der har relevans for deres arbejde 5. Søgningen fra denne gruppe har været stigende, og det har i visitationen til kurserne har været vanskeligt at efterprøve relevans-kravet derfor må denne udvikling forventes at fortsætte. Evalueringen giver også et billede af de frivilliges anciennitet, altså hvor længe kursisterne har været frivillige i det frivillige sociale arbejde: Grafik 5: Hvor mange år har du været frivillig? Under 1 år 1-2 år 3-4 år 5-6 år 7-10 år Procent år Mere end 15 år Ikke oplyst Supplerende kan det tilføjes, at den akkumulerede anciennitetsfordelingen viser, at 17 % af deltagerne har været frivillige i under et år, at 47 % har været frivillige i under 2 år og 68 % været frivillige i under 4 år. Set i lyset af, at en stor del af det åbne kursusudbud er målrettet vækstlagene i det frivillige sociale arbejde og de nye grupper af frivillige, finder vi denne fordeling meget tilfredsstillende. 5 Retningslinier og støtteformer for Uddannelsespuljen 2005 (Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde 2004, side 5) 25

28 3.7 Køn og aldersfordeling Køn De fleste af deltagerne på kurserne er kvinder. Det fremgår af evalueringsskemaerne 2005 og figuren nedenfor, at godt 72 % af kursisterne er kvinder, mens godt 25 % er mænd. Grafik 6: Deltagernes kønsfordeling 25,4% 2,2% Kvi nde Mand Uoplyst 72,3% Set over en flerårig periode har kønsfordelingen i deltagerkredsen i kursusudbuddet været konstant: Tabel 23:Kønsfordeling Deltagernes køn Kvinder 72 % 70 % 71 % Mænd 25 % 26 % 25 % Ikke oplyst 3 % 4 % 4 % Kursisternes alder Af evalueringsskemaerne og figuren nedenfor fremgår det, at en forholdsvis stor del af kursisterne i 2005 er midaldrende. Således er 42 % af kursisterne mellem 45 år og 64 år. 18 % af kursisterne er under 35 år. Grafik 7: Deltagernes aldersfordeling Procent år år år år år år år år år år 70 år eller ældre uoplyst 26

29 Set over en flerårig periode har den akkumulerede aldersfordelingen for to udvalgte grupper i deltagerkredsen udviklet sig således: Tabel 24: Aldersfordeling Deltagernes alder Under 35 år 16 % 18 % 22 % Mellem år 52 % 42 % 43 % Denne tendens indikerer i forlængelse af den almindelige befolkningsudvikling, at der deltager flere midaldrende kursister og færre yngre kursister i det åbne kursusudbud. 3.8 Kursisternes udbytte af kurserne Udbytte af kurserne som helhed I 2005 er der blandt kursisterne en meget stor tilfredshed med udbyttet af kurserne som helhed. Det fremgår således af evalueringsskemaerne, at 85,4 % af kursisterne vurderer, at de fik et særdeles godt eller godt udbytte af kurserne. Grafik 8: Hvordan vil du vurdere dit udbytte af kurset som helhed? Procent Særdeles god God Acceptabel Under middel Utilfredsstillende Til sammenligning vurderede kursisterne de foregående år deres udbytte af kurserne således: Tabel 25: Udbytte Udbytte af kursus Særdeles godt og godt 85,4 % 86 % 80,3 % Acceptabelt 12,1 % 10 % 14,2 % Under middel og "utilfredsstillende 2,1 % 3,5 % 3,4 % Ukendt 0,4 % 0,5 % 2,1 % 27

30 Deltagernes forudsætninger Det er karakteristisk for Centrets kurser, at der er en meget stor spredning i kursisternes forudsætninger inden kursusstart. I evalueringsskemaerne 2005 spørger vi kursisterne, hvilket forudgående kendskab de havde til emnet på kurset: Grafik 9: Hvilket forudgående kendskab havde du til emnet på kurset? Procent Indgående Godt Noget Næsten intet I ntet Set over en flerårig periode kan man konstatere, at spredningen i deltagerforudsætninger har været næsten konstant, således at gennemgående cirka 70 % af deltagerne kun har et begrænset kendskab til emnerne (dvs. noget, næsten intet eller intet forudgående kendskab): Tabel 26: Deltagerforudsætning Kendskabsniveau Indgående kendskab 4 % 6 % 5 % Godt kendskab 25 % 24 % 24 % Noget kendskab 45 % 48 % 46 % Næsten intet kendskab 19 % 16 % 17 % Intet 7 % 6 % 8 % 28