Årsredegørelse 2002 Flere i arbejde også personer med handicap

Transkript

1 Årsredegørelse 2002 Flere i arbejde også personer med handicap Årsredegørelse i forbindelse med de regionale arbejdsmarkedsråds årsberetning om administration af lov og bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv mv.

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Årsredegørelse 2002 i tal - sammenfatning... 4 Handicapindsatsen i AF... 5 De fem ordninger... 6 Ordningernes udbredelse i AF regionerne... 8 Personlig assistance til erhvervsaktive... 8 Personlig assistance til efter- og videreuddannelse Hjælpemidler Isbryderordningen Fortrinsadgang Øvrige aktiviteter Ny lovgivning pr Efterord Kontaktliste Kolofon

3 Forord Det at have et handicap behøver ikke at betyde, at man ikke er en aktiv del af arbejdsmarkedet. En række særlige ordninger for personer med handicap giver mulighed for at fastholde eller få et arbejde.»flere i arbejde«er kernen i regeringens beskæftigelsespolitik og en forudsætning for fortsat udvikling af velfærdssamfundet. Virksomhederne har en klar interesse i at sikre, at der trods ændringer i befolkningsammensætningen er den fornødne arbejdskraft til rådighed. Og for borgerne er det velfærdsfremmende at have et arbejde frem for at stå uden for arbejdsmarkedet. Det er en kendsgerning, at mange personer med handicap står uden for arbejdsmarkedet. De har måske forladt arbejdsmarkedet på grund af en ulykke. Eller de har aldrig fået fodfæste på arbejdsmarkedet som følge af deres handicap. En kendsgerning er det samtidig, at et handicap, med deraf følgende nedsat arbejdsevne, ikke behøver at være ensbetydende med at stå uden for arbejdsmarkedet. Det er muligt at kompensere for mange handicap, så man kan anvende sine arbejdsevner og kvalifikationer på lige fod med andre. AF tilbyder fem ordninger for personer med handicap, der kan styrke deres muligheder for at få og fastholde et arbejde. Tre af ordningerne kompenserer for det konkrete handicap: Personlig assistance - så de arbejdsfunktioner man ikke selv kan klare, bliver varetaget Personlig assistance - så man kan gennemføre en efteruddannelse Arbejdspladsindretning og hjælpemidler af hastende karakter - så fysiske barrierer kan overkommes To af ordningerne letter adgangen til arbejdsmarkedet: Løntilskud i en periode - så man kan få erhvervserfaring inden for det område, man har uddannet sig til Fortrinsadgang til stillinger hos offentlige arbejdsgivere mv. Ordningerne kan kombineres og benyttes af både ledige, lønmodtagere og selvstændige samt i forbindelse med job på såvel ordinære som særlige vilkår. Personer med handicap, arbejdsgivere og sagsbehandlere kan henvende sig til AFs handicapkonsulenter, hvis de ønsker information om muligheder og hjælp med ansøgninger. Handicapkonsulenterne tager også gerne ud og informerer om ordningerne og om de øvrige initiativer, de er involveret i for at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet for personer med handicap. I denne årsredegørelse for 2002 vil de enkelte ordninger blive beskrevet. Det vil blive belyst, hvor meget og hvordan de er blevet brugt og hvilke øvrige initiativer, der er gang i på området. Også andre initiativer vil blive omtalt. Beskæftigelsesministeren har fremsat et forslag om»lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«. Regeringen har vedtaget en»handlingsplan«for handicapområdet. Og ikke mindst er 2003 europæisk handicapår. Forhåbentlig kan årsredegørelsen give fortsat inspiration til, at flere personer med handicap bliver en aktiv del af arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsstyrelsen 3

4 Årsredegørelse 2002 i tal sammenfatning Årsredegørelsen om administration af kompensationsordningerne for personer med handicap i erhverv viser, at der i 2002 på tværs af AF regionerne har været meget stor aktivitet. Den samlede aktivitet fordelt på de fem ordninger er vist i tabel 1. Årsredegørelsen bygger på de regionale arbejdsmarkedsråds årsberetninger om administration af lov og bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv mv. samt på telefoninterviews med handicapkonsulenterne. Som det ses af tabel 1, blev der i 2002 anvendt i alt kr. Medtages ordningen fortrinsadgang, var der i alt personer, svarende til 0,1% af Danmarks arbejdsstyrke, som i 2002 benyttede de ordninger, AFs handicapkonsulenter administrerer. Ser man nærmere på de enkelte ordninger, viser årsredegørelsen i store træk følgende billede: Personlig assistance fordelt på personer og forbrug I 2002 blev der brugt godt 113 mio. kr. til personlig assistance i alt. Den stigning i forbruget, man har kunnet konstatere over de seneste år, fortsatte således, idet forbruget til denne ordning i 2002 var 28% større end i Sammenholdes forbruget i de enkelte regioner med deres andel af arbejdsstyrken, viser det sig, at der er et stort forbrug til denne ordning i Storstrøm, Ringkøbing og Viborg. Omvendt forholder det sig i Roskilde, Frederiksborg, Vestsjælland, Ribe og Århus, hvor forbruget er mindre, end man kunne forvente. Det samlede forbrug dækker over to forhold gennemsnitlig udgift pr. modtager og antal modtagere. Ser man på det gennemsnitlige forbrug, viser der sig en markant forskellighed regionerne imellem. Til eksempel er det gennemsnitlige forbrug til personlig assistance på Bornholm kr., mens det i Storstrøm er kr. en forskel på knap 315%. Ordningen personlig assistance blev i 2002 benyttet af i alt personer. Årsredegørelsen viser, at andelen af modtagere i Viborg, Ringkøbing og Bornholm er markant højere end disse regioners andel af arbejdsstyrken. I Roskilde og Frederiksborg ser billedet anderledes ud, idet andelen af modtagere her ikke modsvarer andelen af arbejdsstyrken. Personlig assistance fordelt på typer af handicap På landsplan var det hovedsageligt personer med et fysisk handicap, som modtog personlig assistance i Denne gruppe udgjorde 57% af samtlige modtagere. 25% af modtagerne havde et hørehandicap. Grupperne af modtagere med et synshandicap og det, der karakteriseres som andet handicap, udgjorde hver ca. 10% af det samlede antal modtagere. Regionerne imellem er der - dels set ud fra deres andel af arbejdsstyrken og dels ud fra deres interne fordeling på de fire nævnte typer af handicap - stor forskel på sammensætningen af modtagere. Eksempelvis er der i Vejle mange personer med et hørehandicap, som modtager personlig assistance. I Viborg og Ringkøbing er det især personer med et fysisk handicap, som modtager personlig assistance. Personlig assistance fordelt på stillingskategori Samlet set var det hovedsageligt lønmodtagere, som modtog personlig assistance i 2002, idet 52% af modtagerne tilhørte denne kategori. Den næststørste gruppe modtagere fordelt efter stillingskategori var de selvstændige, som udgjorde 1/3 af samtlige modtagere. Den sidste væsentlige Tabel 1: Aktivitetsbillede over de 5 ordninger Ordning Antal personer Udgift i kr. Personlig assistance arbejdsmæssigt Personlig assistance under efter- og videreuddannelse Hjælpemidler Isbryderordningen Fortrinsadgang I alt

5 gruppe modtagere var personer i et skåne-/fleksjob. Denne gruppe udgjorde 13%. Personlig assistance til efterog videreuddannelse Ordningen blev i 2002 benyttet af i alt 36 personer i tilsammen otte regioner. Hermed fortsatte tendensen med et stadig faldende antal personer, som benytter ordningen. I alt blev der benyttet kr. på ordningen, hvilket giver et gennemsnitsforbrug på kr. Det er især på Fyn og i Århus, at ordningen bliver anvendt. Hjælpemidler I alt 222 personer fik i 2002 tildelt hjælpemidler af hastende karakter via den forsøgspulje på 5 mio. kr., som fordeles til de enkelte regioner af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det reelle forbrug udgjorde kr., hvilket er et fald på godt kr. sammenlignet med Som afspejlet i udgiftsforbruget har hovedparten af regionerne ikke fuldt ud anvendt de afsatte midler til hjælpemidler. Der er dog enkelte regioner, hvor forbruget har oversteget den afsatte andel af forsøgspuljen. Isbryderordningen I 2002 blev der ydet løntilskud til i alt 28 personer via isbryderordningen. Løntilskuddene beløb sig til i alt kr. svarende til en gennemsnitsudgift på kr. Ordningen fandt anvendelse i otte regioner. Fyn og København stod for 61% af samtlige isbryderordninger. Fortrinsadgang Der blev søgt om fortrinsadgang i alt 124 gange i I 27 tilfælde førte en ansøgning til job. Handicapindsatsen i AF AF arbejder på at skabe de bedste betingelser for, at mennesker med handicap kan være erhvervsaktive. Indsatsen retter sig mod både arbejdsfastholdelse og integration på arbejdsmarkedet. Det er handicapkonsulenterne, der tager sig af denne indsats. Den spænder fra vejledningssamtaler og sagsbehandling over deltagelse i rundbordssamtaler, møder på virksomheder til oplysnings- og informationsvirksomhed og medvirken i projekter. AFs handicapkonsulenter tilrettelægger indsatsen over for personer med fysiske handicap som høre- og/eller synshandicap, handicap på bevægeapparatet samt andre handicap som ordblindhed og læse-/stavevanskeligheder. Henvendelserne til AFs handicapkonsulenter kommer fra borgere, arbejdsgivere, faglige organisationer, medarbejdere i kommuner og AF samt fra interesseorganisationer og pårørende. Kompensationsordningerne for personer med handicap er et vigtigt redskab i handicapkonsulenternes arbejde. Et redskab, de kan bringe i anvendelse, når et handicap hindrer, at en person kan varetage et job, som vedkommende er kvalificeret til, og det er muligt at gennemføre konkrete foranstaltninger, så handicappet ikke udgør en barriere. De fem ordninger er i sig selv enkle. Anvendelsen af dem forudsætter dog faglig viden om handicapområdet og om arbejdspladsforhold, samt at alle involverede er i stand til at erkende behovet og er åbne over for at finde løsninger. 5

6 De ordninger I det følgende vil de fem kompensationsordninger, som de var gældende i 2002, blive beskrevet i punktform. For mere detaljerede bestemmelser kan der henvises til Lov om kompensation for handicappede i erhverv mv., der trådte i kraft d. 1. juni 1998 og senere ændringer, der fremgår af Lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar Personlig assistance til personer med handicap i erhverv Personlig assistance til erhvervsaktive er den mest udbredte handicapkompenserende ordning, som personer med handicap anvender for at kunne udføre deres arbejde i lighed med alle andre. Ordningen går ud på at ansætte en personlig assistent til at varetage særlige arbejdsfunktioner, som er vanskelige eller umulige at udføre for personen med handicap. Ordningen kan anvendes i kombination med andre handicapkompenserende ordninger. Ordningens konkrete indhold: Der kan ydes tilskud i op til 20 timer om ugen i gennemsnit pr. kvartal for fuldtidsbeskæftigede og efter konkret vurdering op til fuld tid Timerne kan være fordelt på en eller flere assistenter Tilskuddet kan ydes til en person i erhverv eller under efteruddannelse forud for et konkret ansættelsesforhold Der kan ydes tilskud til personlig assistance i forbindelse med deltagelse i kurser, der af holdes i arbejdstiden og betales af arbejdsgiveren Den personlige assistent ansættes i samme virksomhed som personen med handicap eller i dennes virksomhed, hvis personen er selvstændig Tilskuddet ydes til virksomheden Som hovedregel ansættes den personlige assistent på studentertimelønsats Ordningen omfatter lønmodtagere, der er ansat eller søger job på ordinære løn- og ansættelsesvilkår, i aftalebaserede skånejob, jobtræning, jobrotationsordning, isbryder, AF-praktik, seniorjob og på særlige vilkår som fleks- og skånejob. Desuden omfatter ordningen selvstændige erhvervsdrivende og personer, der er i gang med at etablere selvstændig virksomhed samt førtidspensionister, der samtidig er selvstændige og efterlønsmodtagere, der er i arbejde Ansøgning indgives af personen med handicap til AF i den region, hvor arbejdspladsen er beliggende. 2. Personlig assistance til personer under efter- og videreuddannelse Skal en person med handicap deltage i et efter- eller videreuddannelsesforløb, er der mulighed for at få bevilget midler til en personlig assistent, der kan hjælpe med de praktiske ting, som personen med handicap kun vanskeligt eller ikke kan klare i forbindelse med uddannelsen og forberedelsesarbejdet. Ordningens konkrete indhold: Der kan ydes tilskud i op til 20 timer om ugen i gennemsnit pr. kvartal for fuldtidsbeskæftigede og i særlige tilfælde i op til fuld tid Timerne kan være fordelt på en eller flere assistenter Den personlige assistent ansættes efter gensidig accept i samme virksomhed, som personen med handicap eller i dennes virksomhed, hvis personen er selvstændig Virksomheden modtager lønnen som løntilskud Er der tale om en ledig med handicap, ansættes assistenten af AF Som hovedregel er den personlige assistent ansat på studentertimelønsats Ordningen omfatter lønmodtagere, der uden for normal arbejdstid deltager i generel efter- og videreuddannelse inden for det erhverv, den pågældende er ansat i, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der har opnået orlov til uddannelse efter lov om orlov eller deltager i uddannelse efter lov om støtte til voksensenuddannelse samt dagpengeberettigede ledige med et handicap, som deltager i et uddannelsestilbud i henhold til en individuel handlingssplan Det er en forudsætning, at uddannelsesinstitutionen ikke har mulighed for at yde støtte til personlig assistance Ansøgning indgives af personen med handicap til AF i den region, hvor arbejdspladsen er beliggende. 3. Hjælpemiddelordningen anskaffelser af hastende karakter AF kan give en akut bevilling til hjælpemidler eller redskaber, hvis det er en forudsætning for, at en person med handicap kan påtage sig eller bevare et job eller kan deltage i et uddannelses- eller aktiveringstilbud. Der kan også ydes tilskud til mindre tilpasninger af arbejdspladsen. På den måde kan der hurtigt og fleksibelt kompenseres for handicappet på arbejdspladsen. Udgangspunktet for bevillingen er altid en konkret og individuel vurdering af personens handicapbetingede behov. Ordningen kan søges i kombination med, at der er bevilget personlig assistance til visse jobfunktioner.

7 Ordningens konkrete indhold: Der kan ydes tilskud til nødvendigt værktøj, specielle hjælpemidler, mindre arbejdsmaskiner og særlige arbejdsstole Der kan ydes tilskud til hensigtsmæssige mindre ændringer af arbejdspladsen Ordningen omfatter lønmodtagere, der er ansat på normale vilkår, i fleks- eller skånejob og personer, der skal eller er i gang med et aktiveringseller uddannelsestilbud Der søges samtidig om bevilling hos kommunen, der administrerer bevillinger til hjælpemidler mv. AF råder over en pulje, der kan anvendes, når ansøgningen har hastende karakter. AFs bevilling vil i almindelighed blive efterbetalt af kommunen. Ordningerne om personlig assistance og hjælpemiddelordningen kan eliminere de specifikke barrierer, der stiller sig i vejen for, at en person med handicap kan mestre de arbejdsfunktioner, der knytter sig til et job. Ordningerne kan betyde, at man med et handicap kan bevare sit arbejde, eller at man kan få et arbejde. For virksomheden kan ordningerne være præcis det, der skal til, for at man kan beholde en god medarbejder eller rekruttere den rette medarbejder. 4. Isbryderordningen Isbryderordningen er en løntilskudsordning, der giver nyuddannede personer med handicap mulighed for at få erhvervserfaring inden for det område, som deres uddannelse har kvalificeret dem til. Ordningen kompenserer ikke for et handicap, men for det faktum at mange personer med handicap ikke har haft samme muligheder som andre for at få erhvervserfaring før og under uddannelsen. Som isbryder kan man samtidig søge om specielle hjælpemidler, særlig indretning af arbejdspladsen og personlig assistance til varetagelse af visse jobfunktioner. Ordningens konkrete indhold: Uddannelsen skal vare mindst 18 måneder Uddannelsen skal give ret til optagelse i statsanerkendt arbejdsløshedskasse Uddannelsen kan være erhvervsfaglig eller teoretisk Ansættelsen skal påbegyndes senest 2 år efter afsluttet uddannelse Ansøgeren skal mangle erhvervserfaring Ansættelse i isbryderordning skal være på almindelige overenskomstmæssige vilkår Tilskuddet kan ydes i seks eller i særlige tilfælde i op til ni mdr. Arbejdsgiveren kan få udbetalt op til 50% af bruttolønnen, dog maksimalt kr./mdr. Ansøgning om løntilskud sker til AF på et særligt skema. For isbryderen kan ordningen være en god mulighed for at afprøve sine kvalifikationer på en arbejdsplads og i et kollegafællesskab. For virksomheden kan ordningen være en god mulighed for at danne sig et indtryk af, hvordan den nye medarbejder indgår i det daglige arbejde og i virksomhedskulturen. 5. Fortrinsadgang Reglerne om fortrinsadgang for personer med handicap gælder ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere, ved bevilling til stadepladser mv. samt taxakørsel. Fortrinsadgangen giver personen med handicap ret til en jobsamtale og arbejdsgiveren pligt til at ansætte personen, hvis han eller hun er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere, og der om nødvendigt kan kompenseres for handicappet. Fortrinsadgangen kan kompensere for, at personer med handicap på trods af kvalifikationer kan have vanskeligt ved at få arbejde. Ordningens konkrete indhold: Fortrinsadgangen finder ikke anvendelse, hvis der ansættes en person, der allerede er ansat i virksomheden Fortrinsret ved tildeling af taxabevilling forudsætter, at ansøgeren opfylder bestemmelserne i Trafikministeriets bekendtgørelse om taxakørsel mv., samt at ansøgeren er i stand til at udføre de arbejdsfunktioner, der normalt påhviler en taxachauffør Hvis personen med handicap ikke umiddelbart ansættes eller tildeles bevilling, er arbejdsgiveren forpligtet til, inden stillingen besættes eller bevillingen tildeles, skriftligt over for AF at redegøre for, hvorfor den handicappede ikke er blevet foretrukket samt på det grundlag at optage en forhandling med AF. 7

8 Ordningernes udbredelse i AF regionerne De følgende afsnit belyser det samlede forbrug af handicapkompenserende ydelser og fordelingen i de enkelte AF regioner, antallet af personer, der har modtaget støtte, det gennemsnitlige forbrug pr. person og fordelingen på handicapgrupper og stillinger. Talmaterialet, der ligger til grund for denne fordeling, baserer sig på de indberetningsskemaer vedrørende handicapkompenserende ydelser i 2002, der er indsendt til Arbejdsmarkedsstyrelsen som led i hver af de 14 arbejdsmarkedsråds årsberetninger. I den udstrækning det er relevant, vil forbruget blive sat i relation til regionens andel af den samlede arbejdsstyrke i landet. Der er ikke tidligere foretaget en sådan form for benchmarking, og handicapkonsulenterne har derfor ikke haft lejlighed til at drøfte eller reflektere over deres ydelser set i lyset af denne form for opgørelse. I telefoninterviews blev handicapkonsulenterne præsenteret for nogle af opgørelsesresultaterne og bedt om at fortælle, hvilke forklaringer og vurderinger, det umiddelbart gav anledning til. De kunne naturligvis kun i få tilfælde give endegyldige og entydige forklaringer, men bidrog med kvalificerede bud på nogle af de forskelle, der gør sig gældende mellem regionerne. Handicapkonsulenternes vurderinger vil indgå i diskussionen af resultaterne 1. Personlig assistance til erhvervsaktive Personlig assistance fordelt på forbrug og antal personer Udgifterne til personlig assistance til erhvervsaktive er steget støt over de sidste år. I år 2000 blev der brugt godt 70 mio. kr. til personlig assistance. I 2001 var forbruget steget til knap 89 mio. kr. Og endelig i 2002 udgjorde forbruget godt 113 mio. kr., hvilket svarer til en stigning fra 2001 til 2002 på 28%. Som det fremgår af tabel 2, er det København, som med kr. står for den største andel af det samlede forbrug til personlig assistance, svarende til 23,29%. Sammenlignes denne udgiftsandel med Københavns andel af arbejdsstyrken, viser det sig, at andelen af det samlede forbrug stemmer overens med Københavns andel af den samlede arbejdsstyrke. Ved således at se på de enkelte regioners andel af de samlede udgifter til personlig assistance sammenholdt med regionernes andel af den samlede arbejdsstyrke 2 tegner billedet sig som vist i figur 1. I figuren kan man se, at ordningen især finder anvendelse i regionerne Storstrøm, Ringkøbing og Viborg. I disse regioner overstiger andelen af forbruget andelen af arbejdsstyrken med hhv. 101%, 88% og 66%. Omvendt forholder det sig i Roskilde, Frederiksborg, Vestsjælland, Ribe og Århus, hvor andelen af det samlede forbrug af personlig assistance er væsentligt mindre, end arbejdsstyrkeandelen indikerer. Tallene herfor er -66%, -47%, -45%, -37% og -36%. Ved at sammenholde den enkelte AF regions andel af de samlede udgifter til personlig assistance med regionens andel af den samlede arbejdsstyrke er det således muligt at få en indikation på hvilke regioner, der i særlig grad benytter sig af denne ordning. Det er dog vigtigt at nuancere denne indikator, idet den kan dække Figur 1: Andel af udgift til personlig assistance sammenholdt med arbejdsstyrken Det har været muligt at træffe handicapkonsulenterne i 13 af de 14 regioner. 2. De enkelte regioners andel af arbejdsstyrken er beregnet ud fra Danmarks Statistikbanks opgørelse over arbejdsstyrken i RAS33: Arbejdsstyrken i alderen år efter område, alder og køn, Statistikbanken.dk/RAS33.

9 Tabel 2: Personlig assistance i 2002 forbrug Region Antal timer Forbrug Arbejdsstyrken 3 Almindelige assistenter Tegnsprogstolk I alt kr. % af % samlet forbrug København ,29 23,09 Frederiksborg ,72 7,08 Roskilde ,61 4,69 Vestsjælland ,97 5,41 Storstrøm ,10 4,53 Bornholm ,91 0,76 Fyn ,49 8,45 Sønderjylland ,68 4,54 Ribe ,62 4,14 Vejle ,50 6,61 Ringkøbing ,80 5,20 Århus ,76 12,13 Viborg ,16 4,31 Nordjylland ,38 9,06 I alt ,99 100,00 over to forhold. For det første kan et højt udgiftsniveau afspejle et højt gennemsnitligt forbrug pr. tildelingsberettiget person. For det andet kan et højt udgiftsniveau afspejle, at der ydes personlig assistance til mange personer i den enkelte region. Som nævnt har især Storstrøm, Ringkøbing og Viborg et relativt stort udgiftsforbrug i forbindelse med personlig assistance ordningen. Men som det kan aflæses i tabel 3, er det kun i Storstrøm, det høje udgiftsniveau kan tillægges relativt høje gennemsnitsudgifter pr. person, som tildeles personlig assistance. For både Ringkøbing og Viborg gælder, at deres gennemsnitsforbrug er lavere end landsgennemsnittet på kr. pr. person. Som tabellen viser, er det gennemsnitlige forbrug pr. person, som tildeles personlig assistance i Storstrøm og i København, væsentligt højere end landsgennemsnittet. Omvendt er gennemsnitsforbruget markant lavere end landsgennemsnitet på Bornholm og i Viborg. Gennemsnitsforbruget i Nordjylland, Roskilde og Ribe ligger tæt på landsgennemsnittet. Tabel 3: Gennemsnitsforbrug pr. person Region Udgifter til personlig assistance I alt kr. Gennemsnit kr. %-vis afvigelse mellem gennemsnitsforbrug og landsgennemsnittet København ,55 Frederiksborg ,94 Roskilde ,31 Vestsjælland ,10 Storstrøm ,07 Bornholm ,82 Fyn ,42 Sønderjylland ,50 Ribe ,43 Vejle ,76 Ringkøbing ,15 Århus ,26 Viborg ,36 Nordjylland ,73 I alt Afvigelser fra 100% kan forekomme som følge af afrundinger inden for de enkelte regioners andele. 4. Alt andet lige forudsættes det, at regionernes andel af personer med handicap følger regionernes andel af arbejdsstyrken. 9

10 Tabellen viser endvidere, at der er et voldsomt spænd mellem regionernes gennemsnitsforbrug til personlig assistance. Gennemsnitsforbruget strækker sig således fra kr. på Bornholm til kr. i Storstrøm en forskel på knap 315%. Sagt med andre ord svarer det til, at der i Storstrøm i gennemsnit bruges mere end tre gange så mange penge pr. person, der tildeles personlig assistance, som der i gennemsnit bruges på Bornholm. Forskellene i gennemsnitsudgifterne kan skyldes forskellig forhold: Varigheden af perioden hvortil der tildeles personlig assistance Personens arbejdsfunktion og evt. ændring heraf Antallet af ugentlige timer hvortil der tildeles personlig assistance Antallet af timer til tegnsprogstolke i forhold til antal almindelige assistenttimer Forskellig praksis ved tildeling i de enkelte regioner Forskellige behov hos de personer der tildeles personlig assistance Forskellig praksis omkring information og udbredelse af ordningen Som tidligere nævnt kan et højt ressourceforbrug til personlig assistance også skyldes, at der ydes personlig assistance til mange personer i den pågældende region. Af tabel 4 fremgår det, at der i 2002 på landsplan var i alt personer, som nød godt af ordningen med personlig assistance. Ved at sammenholde oplysningerne i tabel 4 med dels det samlede forbrug til personlig assistance dels gennemsnitsforbruget til samme ordning ses det, at især Viborgs og Ringkøbings relativt høje samlede udgiftsniveau til personlig assistance skyldes, at man i disse regioner yder personlig assistance til mange personer. Disse to regioner har således en andel af samtlige personer, der fik personlig assistance i 2002, der er over dobbelt så stor, som deres andel af arbejdsstyrken indikerer. Dette er grafisk afbilledet i figur 2. Også på Bornholm var der relativt mange, der fik personlig assistance i Som angivet i tabel 3 for gennemsnitsforbrug pr. person, er Bornholm kendetegnet ved, at gennemsnitsudgiften pr. person, som får personlig assistance, er relativt lav. Dette betyder, at det samlede forbrug til personlig assistance på Bornholm ikke adskiller sig væsentligt fra det forventede set ud fra regionens andel af arbejdsstyrken, jvf. tabel 2. I Roskilde og Frederiksborg tildeles der personlig assistance til væsentligt færre personer, end der kunne forventes ud fra andelen af arbejdsstyrken. I disse regioner er der således en procentvis afvigelse mellem andelen af samtlige personer med personlig assistance og andelen af arbejdsstyrken på over 50%. Også i Vestsjælland, København, Ribe og Århus er der tale om en markant mindre andel af personer med personlig assistance, end arbejdsstyrken indikerer. Set under ét er det kun i Storstrøm, at både andelen af det samlede udgiftsforbrug til ordningen og andelen af det samlede antal personer, som fik personlig assistance, er højere end forventet ud fra arbejdsstyrken, samtidig med at gennemsnitsudgifterne er højere end Tabel 4: Personlig assistance fordelt på personer Region Personer Arbejdsstyrken Afvigelse Antal % % % København ,47 23,09-33,00 Frederiksborg 73 3,15 7,08-55,51 Roskilde 42 1,82 4,69-61,19 Vestsjælland 83 3,59 5,41-33,64 Storstrøm 117 5,06 4,53 11,70 Bornholm 37 1,60 0,76 110,53 Fyn ,18 8,45 55,98 Sønderjylland 152 6,57 4,54 44,71 Ribe 67 2,90 4,14-29,95 Vejle 206 8,90 6,61 34,64 Ringkøbing ,15 5,20 114,42 Århus 212 9,16 12,13-24,48 Viborg 219 9,46 4,31 119,49 Nordjylland 185 7,99 9,06-11,81 I alt ,00 100,

11 landsgennemsnittet. Der er således flere, der får mere i Storstrøm. Omvendt forholder det sig i Roskilde, Vestsjælland, Ribe, Århus og Nordjylland. I disse regioner er der i sammenligning med landsgennemsnittene færre, der får mindre. I forhold til Århus regionen kan en forklaring på det relativt lavere forbrug være, at regionen råder over 12,13% af den samlede arbejdsstyrke, men at man ikke har flere handicapkonsulenter ansat, end tilfældet er for eksempelvis Storstrøm, som råder over 4,53% af Danmarks arbejdsstyrke 5. De absolutte tal for det antal personer, der har fået bevilget personlig assistance, fremgår af tabel 4. Sammenholder man det absolutte antal personer med handicapkonsulenternes personaleressourcer, kan man se, at der især på Fyn, i Ringkøbing, Viborg, Vejle og Århus var mange personer, der i 2002 fik personlig assistance. Dette kan skyldes, at handicapkonsulenterne i disse regioner overkommer særligt meget, og at de har effektive metoder til at informere og skabe kontakt. Imidlertid kan forskellene mellem regionerne også hænge sammen med en række andre forhold. Tallene viser ikke kun, hvor mange nye tildelinger, der er givet i 2002, men dækker over alle igangværende bevillinger, som stadigvæk er aktive. Har der f.eks. i en region i 2002 været en særlig stor afgang af personer og en uforandret tilgang, vil dette påvirke tallet. Endvidere kan der være forskel på, i hvilken grad handicapkonsulenterne har andre opgaver ved siden af arbejdet med at administrere kompensationsordningerne så som at vejlede eller deltage i øvrige AF aktiviteter. Handicapkonsulenternes bemærkninger Spørger man handicapkonsulenterne, er det først og fremmest en vedholdende informationsindsats, der Figur 2: Andel af personer tildelt personlig assistance sammenholdt med arbejdsstyrken. er svaret på den store udbredelse af ordningen med personlig assistance til erhvervsaktive. Alle er enige om, at det er en god ordning, der er attraktiv for både personer med handicap og arbejdsgivere. Informationsindsatsen omfatter mange parter: Kommunerne, især arbejdsmarkeds-, revaliderings- og sygedagpengeafsnit Kollegerne i AF A-kassernes socialrådgivere og de faglige sekretærer i de faglige organisationer De lokale virksomheder ledelse og tillidsrepræsentanter Sygehusenes socialrådgivere Døv/blinde- og hørekonsulenterne Uddannelsesinstitutionerne De amtslige revalideringscentre Handicaporganisationerne Lokale koordinationsudvalg Formidlingsenheder Alle handicapkonsulenterne har løbende samarbejde med kommunale sagsbehandlere, og mange af dem gennemfører systematiske kommunebesøg. Som følge af hyppige sagsbehandlerskift, skal informationsbesøgene gentages med jævne mellemrum. Én handicapkonsulent besøger en kommune om måneden, en anden gennemfører en besøgsrunde til samtlige kommuner i regionen hvert andet år. De kommunale sagsbehandlere er vigtige, fordi de ikke blot udgør en henvisende instans, men også en samarbejdspartner. Flere handicapkonsulenter fortæller, at de har drøftelser med kommunale sagsbehandlere om at finde den rette løsning for personer med handicap. Er det f.eks. et fleksjob eller personlig assistance, der er den bedste løsning eller måske en kombination? Mange deltager også i rundbordssamtaler. Det kan bl.a. være for at afklare, om der kan etableres en langsom optrapning til arbejde på fuld tid gennem en kombination af delvis raskmelding og personlig assistance. En af handicapkonsulenterne skønner, at 10% af sygedagpengemodtagerne ville kunne komme i arbejde via delvis raskmelding kombineret med personlig assistance. Handicapkonsulenterne betoner ligeledes vigtigheden af løbende at orientere kollegerne i deres eget hus, så de er opmærksomme på, hvem de kan henvise til handicapkonsulenten. Nogle handicapkonsulenter kontakter systematisk A-kasserne, andre deltager med oplæg på de møder, AF indkalder A-kasserne til. Det er forskelligt, i hvilken grad handicapkonsulenterne tager på opsøgende virksomhedsbesøg. 5. Bortset fra København, som råder over tre handicapkonsulenter, er der i alle regioner ansat én handicapkonsulent. 11

12 Mens nogle betragter det opsøgende arbejde på virksomheder som en vigtig måde at udbrede information om støttemuligheder, benytter andre sig af AFs virksomhedskonsulenter, og andre igen benytter sig af skriftlig information via hjemmeside mv. Nogle tager altid ud på virksomheden, inden der bevilges personlig assistance. Flere nævner sygehusenes socialrådgivere som centrale personer, fordi de ofte har den første kontakt med personer, der har pådraget sig et handicap efter en ulykke, når de skal udskrives efter sygehusbehandling. Nogle handicapkonsulenter tager bevidst del i lokale netværk. Det drejer sig om virksomhedsnetværk, tillidsmandsnetværk og de netværk, der knytter sig til bestemte projekter eller er opstået som lokale eller regionale netværk for at udvikle et mere rummeligt arbejdsmarked. Det, at der derigennem skabes en personlig kontakt, gør, at mange forskellige nøglepersoner bliver opmærksomme på handicapkonsulenten og kompensationsmulighederne. Med enkelte undtagelser forlyder det fra handicapkonsulenterne, at det er uddannelsesinstitutionerne, de har vanskeligst ved at få en nyttig kontakt med. Det gennemsnitlige forbrug påvirkes bl.a. af antallet af personer, der tildeles assistance i form af tegnsprogstolke samt af antallet af døvblinde, der skal have 37 timers assistance om ugen. Ud fra handicapkonsulenternes kommentarer at dømme har det også betydning for gennemsnitsforbruget, hvor opmærksom man er på ikke at overkompensere, dvs. ikke bevilge 20 timer, hvis der kun er behov for 12 timer. En af handicapkonsulenterne nævner, at når vurderingen nærmer sig de 20 timer, vurderes behovet sammen med kommunen er det i forhold til personens alder, handicappets art og arbejdets art et holdbart perspektiv at blive ansat med personlig assistance, eller er det bedre med et fleksjob? Et andet forhold, der nævnes af en af handicapkonsulenterne, er, hvor omfattende kontrollen med arbejdssedler er. Personlig assistance fordelt på typer af handicap Når de personer, som i 2002 fik personlig assistance, fordeles inden for de enkelte typer af handicap, ser fordelingen ud som vist i tabel 5. Det fremgår af tabellen, at man i København har tildelt personlig assistance til 33,06% af det samlede antal personer med synshandicap i Danmark, der har benyttet ordningen, 7,95% af landets samlede antal personer med fysisk handicap, 28,10% af det samlede antal personer med hørehandicap og 5,98% af det samlede antal personer med et andet handicap. Disse andele kan holdes op mod Københavns andel af arbejdsstyrken, som udgør 23,09% af Danmarks samlede arbejdsstyrke. I København er der således en overrepræsentation af personer med synshandicap, som får personlig assistance, mens personer med fysisk handicap er underrepræsenteret sammenlignet med arbejdsstyrken. I forhold til personer med fysisk handicap er der en overrepræsentation af modtagere i Viborg og Ringkøbing sammenlignet med deres Tabel 5: Personlig assistance fordelt på handicap/regionernes andel heraf Region Personlig assistance fordelt på følgende handicap Synshandicap Fysisk handicap Hørehandicap Andet handicap Arbejdsstyrken Personer % Personer % Personer % Personer % % København 80 33, , , ,98 23,09 Frederiksborg 9 3, , , ,15 7,08 Roskilde 9 3, , ,76 2 1,09 4,69 Vestsjælland 16 6, , ,10 4 2,17 5,41 Storstrøm 13 5, ,26 5 0,86 4 2,17 4,53 Bornholm 1 0, ,37 1 0,17 4 2,17 0,76 Fyn 15 6, , , ,33 8,45 Sønderjylland 9 3, , ,79 2 1,09 4,54 Ribe 4 1, , ,41 6 3,26 4,14 Vejle 11 4, , , ,41 6,61 Ringkøbing 16 6, , , ,37 5,20 Århus 31 12, , , ,33 12,13 Viborg 11 4, , , ,78 4,31 Nordjylland 17 7, , , ,70 9,06 I alt , , , ,00 100,00 12

13 Spørger man handicapkonsulenterne, er det først og fremmest en vedholdende informationsindsats, der er svaret på den store udbredelse af ordningen med personlig assistance til erhvervsaktive. Alle er enige om, at det er en god ordning, der er attraktiv for både personer med handicap og arbejdsgivere. Fra handicapkonsulenternes bemærkninger vedr. personlig assistance til erhvervsaktive. 13

14 Tabel 6: Personlig assistance fordelt på handicapkategorier i regionen Region Personlig assistance fordelt på følgende handicap Synshandicap Fysisk handicap Hørehandicap Andet handicap I alt København Personer % 22,35 29,05 45,53 3, Frederiksborg Personer % 12,33 34,25 32,88 20,55 100,01 Roskilde Personer % 21,43 35,71 38,10 4, Vestsjælland Personer % 19,28 54,22 21,69 4,82 100,01 Storstrøm Personer % 11,11 81,20 4,27 3, Bornholm Personer % 2,70 83,78 2,70 10,81 99,99 Fyn Personer % 4,92 67,21 21,64 6, Sønderjylland Personer % 5,92 78,29 14,47 1, Ribe Personer % 5,97 64,18 20,90 8,96 100,01 Vejle Personer % 5,34 26,70 57,77 10, Ringkøbing Personer % 6,20 72,48 4,65 16, Århus Personer % 14,62 51,42 25,00 8, Viborg Personer % 5,02 82,19 4,57 8, Nordjylland Personer % 9,19 51,35 30,81 8, I alt Personer % 10,46 56,53 25,06 7,95 100,00 andel af arbejdsstyrken. I Viborg udgør overrepræsentationen godt 219%, mens den for Ringkøbing er 175%. I forhold til personer med hørehandicap er der i Vejle en overrepræsentation på hele 210%. En ting er at se på fordelingen i forhold til resten af landet. Mindst lige så interessant er det at se på fordelingen internt i regionerne. Tabel 6 viser denne fordeling. På landsplan var det i 2002 hovedsageligt personer med et fysisk handicap, der benyttede ordningen med personlig assistance. Knap 57% af de personer, der fik personlig assistance, havde således et fysisk handicap. Den næststørste gruppe i 2002 var personer med hørehandicap de udgjorde 1/4 af samtlige personer, der fik personlig assistance. Personer med synshandicap og personer med et andet handicap udgjorde hver ca. 10% af det samlede antal personer, der modtog personlig assistance. Ser man på, hvorledes denne fordeling på handicap er i de enkelte regioner, vil man kunne genfinde fordelingen på landsplan i Århus og Nordjylland. På Bornholm, i Viborg og i Storstrøm var andelen af personer med fysisk handicap særdeles stor, idet de her udgjorde over 80% af modtagerne af personlig assistance i For alle tre regioner gjorde det sig endvidere gældende, at under 5% af modtagerne havde et hørehandicap. I Sønderjylland var andelen af personer med fysisk handicap ligeledes omkring 80%, men her udgjorde andelen af personer med hørehandicap godt 14%. I specielt Vejle, men også i København og Roskilde var det personer med hørehandicap, der udgjorde den største gruppe af personer, der modtog personlig assistance. Denne gruppe udgjorde således knap 58% af samtlige modtagere i Vejle. Personer med synshandicap fyldte specielt meget i statistikken for København, Roskilde og Vestsjælland. I disse regioner udgjorde de 14

15 ca. 20% af modtagerne af personlig assistance, hvilket er dobbelt så meget som landsgennemsnittet. Andelen af modtagere af personlig assistance, som havde et andet handicap, var i 2002 specielt markant i Frederiksborg og i Ringkøbing sammenlignet med landsgennemsnittet. I Ringkøbing var andelen således dobbelt så høj som landsgennemsnittet, mens den i Frederiksborg var godt 2½ gange så høj. Handicapkonsulenternes bemærkninger Overrepræsentationen af personer med fysisk handicap i bl.a. Ringkøbing og Viborg hænger formentlig sammen med erhvervsstrukturen, der i disse regioner er præget af landbrug og af træ- og metalindustri, dvs. brancher med meget manuelt arbejde. Hertil kommer, at landboforeningernes socialrådgivere er meget opmærksomme på kompensationsordningerne. Der blev givet udtryk for en formodning om, at mange personer med syns- og hørehandicap flytter til de større byer, fordi jobmulighederne der er bedre. At der er særligt mange personer med hørehandicap i Vejle regionen har den forklaring, at institutioner for døve i mange år har været beliggende i Fredericia, hvad der gør, at nogle flytter til byen og mange af dem bliver boende. At der er mange personer med synshandicap i København, kan til dels hænge sammen med, at specialkonsulenterne indtil var organisatorisk hjemmehørende i København. Det er især ordblindehandicap, der fylder godt i gruppen af personer med andet handicap, og her har man i nogle regioner været offensive. Der er dog usikkerhed regionerne imellem om, hvor personer med ordblindehandicap skal registrereres. I nogle regioner registreres de under synshandicap, hvilket også kan være med til at forklare overrepræsentationen af synshandicap i nogle regioner. Endelig har det en effekt, hvis der i regionerne er gennemført særlige kampagner eller projekter for bestemte persongrupper. Personlig assistance fordelt på stillingskategorier Tabel 7 viser, hvorledes de modtagere af personlig assistance i 2002 fordeler sig inden for de forskellige stillingskategorier. Fordelingen af lønmodtagere, som i 2002 modtog personlig assistance, fulgte i grove træk fordelingen af arbejdsstyrken. Dog adskilte Frederiksborg og Roskilde sig ved, at andelen af lønmodtagere her var op mod halvt så stor som andelen af arbejdsstyrken. Tabel 7: Personlig assistance fordelt på stillingskategorier / regionernes andel heraf Region Personlig assistance fordelt på følgende stillingskategorier Lønmodtagere Selvstændige Skåne-/fleksjob Støttet arbejde Isbryder Efter- og Arbejdsi øvrigt videreuddannelse styrken Personer % Personer % Personer % Personer % Personer % Personer % % København , , , , ,33 1 9,09 23,09 Frederiksborg 44 3, ,33 7 2,33 1 5, , ,18 7,08 Roskilde 31 2,57 8 1, , ,69 Vestsjælland 53 4, ,24 5 1, ,41 Storstrøm 61 5, ,00 1 0,33 1 5, ,53 Bornholm 8 0, , , ,76 Fyn , , , ,45 Sønderjylland 47 3, , ,32 1 5, , ,63 4,54 Ribe 31 2, ,50 9 2, ,14 Vejle , , , , ,61 Ringkøbing 95 7, , , ,20 Århus 100 8, , , , ,13 Viborg 61 5, , , ,31 Nordjylland 73 6, , , ,09 9,06 I alt , , , , , ,99 100,00 15

16 På Fyn var andelen af samtlige lønmodtagere, der modtog personlig assistance, dobbelt så stor som Fyns andel af arbejdsstyrken. I Vejle var andelen 74% større. Fordelingen af de 771 personer, som i 2002 var selvstændige og modtagere af personlig assistance, viser, at der er en overrepræsentation af selvstændige modtagere i Ringkøbing, Viborg og Sønderjylland sammenlignet med disse regioners andel af arbejdsstyrken. For Ringkøbing og Viborg er andelen af de selvstændige således over tre gange så stor, som arbejdsstyrkeandelen. I Sønderjylland er andelen over dobbelt så stor. Idet de nævnte regioner er landregioner, kan denne høje andel af det samlede antal selvstændige muligvis tilskrives, at ordningen i disse regioner i særlig grad benyttes af landmænd. Modsat forholder det sig i Roskilde og i København, hvor der er hhv. 78% og 64% færre selvstændige, der tildeles personlig assistance, end arbejdsstyrken indikerer. I forhold til personer med et skåne- /fleksjob er det Viborg, Ringkøbing og Bornholm, der skiller sig ud, når man ser på regionernes andel af arbejdsstyrken. Det er især Bornholm, som her skiller sig ud, idet denne regions andel af modtagere med skåne-/fleksjob er godt otte gange større end regionens andel af arbejdsstyrken. Til gengæld benyttes personlig assistance til personer med et skåne- /fleksjob ikke i nær samme grad i Roskilde, Storstrøm, Vestsjælland, Frederiksborg eller København. Specielt Roskilde skiller sig her ud, idet der ikke er tildelt personlig assistance til personer i skåne-/fleksjob i For stillingskategorierne støttet arbejde i øvrigt, isbryder og efter- og videreuddannelse gælder, at det på landsplan antalsmæssigt kun er i enkelte tilfælde, at der er tildelt personlig assistance i Det vil Tabel 8: Personlig assistance fordelt på stillingskategorier i regionen Region Personlig assistance fordelt på følgende handicap Løn- Selv- Skåne-/ Støttet Isbryder Efter- og I alt modtagere stændige fleksjob arbejde i øvrigt videreuddannelse København Personer % 70,39 17,88 8,66 2,23 0,56 0, Frederiksborg Personer % 60,27 24,66 9,59 1,37 1,37 2, Roskilde Personer % 73,81 19,05 0 7, Vestsjælland Personer % 63,86 30,12 6, Storstrøm Personer % 52,14 46,15 0,85 0, ,9 Bornholm Personer % 21,62 27,03 51, Fyn Personer % 69,51 20,66 9, ,01 Sønderjylland Personer % 30,92 53,29 8,55 0,66 1,97 4, Ribe Personer % 46,27 40,30 13, Vejle Personer % 67,48 20,39 11,17 0, ,01 Ringkøbing Personer % 36,82 47,67 15, ,99 Århus Personer % 47,17 30,19 21,70 0, Viborg Personer % 27,85 45,66 26, ,99 Nordjylland Personer % 39,46 49,73 10, , I alt Personer % 52,16 33,32 13,01 0,78 0,26 0,48 100,01 16

17 derfor ikke være hensigtsmæssigt at kommentere fordelingen personlig assistance ud fra disse stillingskriterier. Det skal dog bemærkes, at ca. halvdelen af tildelingerne til støttet arbejde i øvrigt er bevilget i København. Endvidere stod Sønderjylland dels for halvdelen af bevillingerne af personlig assistance til isbrydere, dels for knap 2/3 af bevillingerne til det samlede antal personer indført i stillingskategorien efter- og videreuddannelse i Tabel 8 viser, hvorledes fordelingen på stillingskategorier har været i de enkelte regioner i På landsplan var det i 2002 hovedsageligt lønmodtagere, der havde gavn af ordningen med personlig assistance, idet godt 52% af modtagerne tilhørte denne kategori. De selvstændige udgjorde, som den næststørste gruppe, 1/3 af modtagerne. Den tredje væsentlige gruppe af modtagere var personer i skåne-/fleksjob denne gruppe udgjorde knap 13% af samtlige modtagere. Sluttelig udgjorde personer i støttet arbejde i øvrigt, isbrydere og personer i efter- og videreuddannelse hver især under 1% af det samlede antal modtagere. De regioner, der i særlig grad skilte sig ud fra gennemsnittet i 2002, var Roskilde, København, Fyn, og Vejle. I disse regioner udgjorde lønmodtagerne mellem 2/3 og 3/4 af samtlige modtagere. Samtidig udgjorde andelen af selvstændige omkring 20% af modtagerne i samme regioner. Omvendt forholdt det sig på Bornholm, i Viborg og Sønderjylland. Her udgjorde lønmodtagerne kun mellem godt 20% til godt 30% af samtlige modtagere af personlig assistance i disse regioner. I Viborg og i Sønderjylland kan denne lave andel af lønmodtagere tilskrives en meget høj andel af selvstændige, der modtog personlig assistance. I de to regioner udgjorde de selvstændige ca. halvdelen af modtagerne. På Bornholm kan den lave andel af lønmodtagere primært tilskrives en meget høj andel af modtagere med et skåne-/fleksjob. Over halvdelen af de personer som i 2002 modtog personlig assistance på Bornholm, var således ansat i et skåne-/fleksjob. Ud over Viborg og Sønderjylland var andelen af selvstændige modtagere også langt højere end gennemsnittet i Nordjylland og Ringkøbing, med hhv. 49,73% og 47,67% af samtlige modtagere i disse regioner. Handicapkonsulenternes bemærkninger Ikke overraskende er der mange selvstændige, der har modtaget personlig assistance i landregionerne. Landmændene udgør her op mod halvdelen af alle selvstændige, og der er i landregionerne desuden en overvægt af små virksomheder og dermed relativt flere selvstændige end i regioner med de store byområder. Handicapkonsulenterne kan være med til at påvirke fordelingen. En af de konsulenter, der har tildelt personlig assistance til mange lønmodtagere, fortalte, at virksomhederne, efterhånden som de har mødt handicapkonsulenten, nu selv er begyndt at henvende sig, når de mener, handicapkonsulenten kan medvirke i fastholdelsessager. En anden fortalte, at han havde intensiveret kontakten med sygedagpengemedarbejderne i de små kommuner for at gøre opmærksom på de handicapkompenserende ordninger, og at dette havde betydet en stigning i antallet af lønmodtagere. 17

18 Personlig assistance til efter- og videreuddannelse Ordningen med personlig assistance til efter- og videreuddannelse blev i 2002 benyttet af i alt 36 personer i tilsammen otte regioner. Dette var et lille fald på fire personer sammenlignet med året før. Hermed fortsætter tendensen med fortsat nedgang i antallet af bevillinger hertil, idet der i år 2000 blev tildelt 48 bevillinger. De samlede udgifter til ordningen beløb sig i 2002 til kr., hvilket samlet giver en gennemsnitsudgift på kr. Den samlede gennemsnitsudgift dækker over et spænd fra Vestsjælland med kr. til Ribe med kr. Bevillingerne til personlig assistance til efter- og videreuddannelse er især givet på Fyn med 13 bevillinger og i Århus med 10 bevillinger. Hermed står de to regioner for knap 64% af samtlige bevillinger. Medtages Sønderjylland, stod de tre regioner i 2002 for tildeling af personlig assistance til efter- og videreuddannelse til 81% af samtlige modtagere. Handicapkonsulenternes bemærkninger De handicapkonsulenter, der har tildelt få eller ingen personlige assistenter til efter- og videreuddannelse, siger i de fleste tilfælde, at det skyldes manglende kendskab til ordningen, men også at de selv kun har informeret ved at uddele pjecen, og at det ikke er tilstrækkeligt. Nogle tillægger det betydning, at der i regionen ikke er særligt mange uddannelsesinstitutioner, andre at det generelt er vanskeligt at skabe interesse hos uddannelsesinstitutionerne. En af de handicapkonsulenter, der har gjort mest brug af ordningen, forklarer det dels med, at erhvervsvejlederne i AF er opmærksomme på muligheden, når de tilrettelægger en handlingsplan med uddannelseselementer dels med, at konsulenten selv har taget kontakt til AMU og Teknisk skole. En anden handicapkonsulent har sat målrettet ind i forhold til gruppen af personer med døvehandicap. Mange personer med døvehandicap kommer relativt let i arbejde. Imidlertid er der ikke tilstrækkelig opmærksomhed på, at deres kvalifikationer skal opdateres. I stedet er nogle blevet flyttet rundt på arbejdspladsen i takt med, at deres kvalifikationer blev slidt ned. Forskellen i gennemsnitsudgifter afspejler formentlig forskelle i omfanget af tegnsprogstolkning, der er omkring fem gange så dyr pr. time som udgiften til de almindelige assistenter. Det gør sig bl.a. gældende i Ribe, at det er udgifter til tegnsprogstolkning, der er skyld i det høje gennemsnitsforbrug. Tabel 9: Personlig assistance til efter- og videreuddannelse Region Personlig assistance til efter- og videreuddannelse Antal personer Antal personer Udgift i kr. Gennemsnitsudgift i kr. København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland I alt

19 De handicapkonsulenter, der har tildelt få eller ingen personlige assistenter til efter- og videreuddannelse siger i de fleste tilfælde, at det skyldes manglende kendskab til ordningen, men også at de selv kun har informeret ved at uddele pjecen, og at det ikke er tilstrækkeligt. Fra handicapkonsulenternes bemærkninger vedr. personlig assistance til efter- og videreuddannelse. 19

20 Hjælpemidler Generelt om tildeling af hjælpemidler i 2002 I 2002 blev der på landsplan i alt tildelt hjælpemidler af hastende karakter til 222 personer. Dette er en lille fremgang sammenlignet med 2001, hvor 220 personer fik tildelt hjælpemidler. Udgiftsforbruget til hjælpemidler udgjorde kr. i år Udgiftsforbruget var væsentligt lavere i 2002, end tilfældet var for 2001 der var reelt tale om et fald på knap 24%, hvilket svarer til, at der i 2002 blev brugt kr. færre på hjælpemidler sammenlignet med år Det betyder, at det på landsplan kun var godt halvdelen af de afsatte midler til tilskud til hjælpemidler, som fandt anvendelse i Den gennemsnitlige udgift til hjælpemiddeltilskud er således også faldet. I 2001 blev der på landsplan i gennemsnit uddelt hjælpemidler for kr. pr. person. I 2002 var tallet kr. pr. person. Fordeling af hjælpemidler i regionerne Som det kan aflæses i tabel 10, udgjorde det gennemsnitlige forbrug til hjælpemidler af hastende karakter på landsplan kr. Der er dog stor forskel på det gennemsnitlige forbrug i de enkelte regioner. I Ringkøbing er der i gennemsnit blevet tildelt økonomisk tilskud til hjælpemidler på kr. Til sammenligning er der i Århus gennemsnitligt blevet tildelt kr. Forskellen kan naturligvis skyldes forskel i typerne af de tildelte hjælpemidler samtidig skal man være opmærksom på, at gennemsnittet for Ringkøbing er baseret på kun tre tildelinger. Som antydet i tallet for det samlede landsforbrug, har man ikke fundet anvendelse for de afsatte midler i hovedparten af regionerne. I fem regioner blev der således ikke anvendt 25% af de til rådighed stående midler. Det drejer sig om Ringkøbing, Storstrøm, Nordjylland, Fyn og på Bornholm. I yderligere tre regioner er der anvendt under 50% af de fordelte midler (Århus, Viborg og Sønderjylland). Der har således ikke været fundet anvendelse for 50% eller derover af de afsatte midler i otte ud af 14 regioner. Tabel 10: Fordeling af hjælpemidler i 2002 Region Bevilling 6 Forbrug Difference (%) Antal personer Gns. forbrug (kr.) København , Frederiksborg , Roskilde , Vestsjælland , Storstrøm , Bornholm , Fyn , Sønderjylland , Ribe , Vejle , Ringkøbing , Århus , Viborg , Nordjylland , I alt , Der er afsat 5 mill. kr. til forsøg med tilskud til hjælpemidler til personer med handicap med henblik på ansættelse på det ordinære arbejdsmarked. Midlerne fordeles af Arbejdsmarkedsstyrelsen til regionerne efter en objektiv fordelingsnøgle.

21 I fire regioner har man omvendt forbrugt flere penge til hjælpemidler end afsat ifølge den objektive fordelingsnøgle. Det drejer sig om Frederiksborg, hvor man har forbrugt knap 65% mere end afsat, Ribe og Vejle, hvor der er forbrugt ca. 40% mere og endelig Roskilde med et forbrug, der ligger godt 10% højere end det tildelte. Handicapkonsulenternes bemærkninger Det er muligvis holdningsforskelle mellem handicapkonsulenterne, der i nogen grad forklarer forskellene i forbruget af tildelte hjælpemidler. Nogle er meget bevidste om kun at bevilge hjælpemidler, når det er af mindre omfang og af meget hastende karakter, og at det i øvrigt er en kommunal opgave. Det skal siges, at de følger op på, om personerne så får de ansøgte hjælpemidler af kommunerne. Andre har den grundholdning, at det drejer sig om, at det nødvendige hjælpemiddel bevilges og ikke, hvem der (i første omgang) bevilger pengene. Det er vanskeligt at vurdere, om der er forskellig refusionspraksis fra kommune til kommune, eller om de problemer, nogle handicapkonsulenter har i forhold til kommunal refusion, skyldes, at de selv bevilger med en lidt løs hånd. Måske gør der sig også en forskel gældende i vurderingen af, hvordan man bedst støtter erhvervsaktive personer, der pga. et handicap ikke (længere) kan udføre bestemte arbejdsfunktioner. En af de handicapkonsulenter, der både har tildelt hjælpemidler til mange, og som har højt gennemsnitsforbrug, gav udtryk for, at han bevidst som første indsats prioriterer omstrukturering på arbejdspladsen, så de funktioner, personen ikke kan klare, erstattes med andre funktioner. Næste trin er at undersøge, om der teknologisk kan gennemføres tilstrækkelige støtteforanstaltninger, og først som tredje trin drøftes personlig assistance som kompensationsredskab. 21

22 Isbryderordningen har en god effekt for de få, der gør brug af denne ordning. Dem, der kommer i arbejde via ordningen, bider sig fast på arbejdsmarkedet. Fra handicapkonsulenternes bemærkninger vedr. isbryderordningen. 22

23 Isbryderordningen I 2002 blev der på landsplan givet løntilskud til ansættelse af 28 isbrydere. Som det fremgår af tabel 11, var der tale om en lille tilbagegang sammenlignet med 2001, hvor der blev givet tilskud til ansættelse af 32 isbrydere. De samlede udgifter til ordningen beløb sig til kr. hvilket betyder, at gennemsnitsudgiften pr. person udgjorde kr. I 2002 var det otte regioner, som gav tilskud til ansættelse af isbrydere. Dvs. at knap halvdelen af regionerne ikke ydede tilskud i Sammenlignet med 2001 er der lidt udskiftning i, hvilke regioner der har ydet tilskud. Dog har ordningen været i anvendelse i København, Fyn, Sønderjylland, Ribe og Århus i både 2001 og 2002, mens den slet ikke har fundet anvendelse i hverken Roskilde, Vestsjælland, Storstrøm eller Viborg i samme periode. Især på Fyn og i København blev ordningen brugt i Deres andel af det samlede antal isbrydere udgør knap 61%. Handicapkonsulenternes bemærkninger Isbryderordningen har en god effekt for de få, der gør brug af denne ordning. Dem, der kommer i arbejde via isbryderordningen, bider sig fast på arbejdsmarkedet. Men kendskabet til ordningen er begrænset. Det gælder bl.a. hos de kommunale sagsbehandlere, der f.eks. kunne være mere opmærksomme på at lade et revalideringsforløb afslutte med denne ordning. De personer, der afslutter et revalideringsforløb, mener selv, at de er kvalificeret til job og erkender for sent, at det er vanskeligere end som så at få arbejde. Kendskabet skal desuden spredes til uddannelsesinstitutionerne og i AF systemet. På Fyn udarbejder handicapkonsulenten en isbrydererklæring, der vedlægges jobansøgningen, og som er stilet til den enkelte virksomhed og indeholder oplysninger om bl.a. uddannelsen og handicappet. Tabel 11: Isbryderordningen Region Isbryderordningen Antal personer Antal personer Udgift i kr. Gennemsnitsudgift i kr. København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland I alt

24 Fortrinsadgang Generelt om anvendelsen af fortrinsadgang Antallet af personer, der søgte om fortrinsadgang i 2002, var væsentligt lavere, end tilfældet var for Konkret var der tale om et fald på 30%. Til trods for denne nedgang i ansøgningerne om fortrinsadgang kan der konstateres en stigning i tildelte job som følge af fortrinsadgangen. Fortrinsadgangen har således i 27 tilfælde ført til job i 2002 sammenlignet med 15 tilfælde i en stigning på 87%. Der er således tale om en markant stigning - man skal dog være opmærksom på, at antallet af job er begrænset, hvorfor selv små udsving vil medføre store procentvise ændringer. Som følge af det lavere antal ansøgninger om fortrinsadgang sammenholdt med en stigning i tildeling af job er der reelt tale om, at godt 2½ gange så mange ansøgninger om fortrinsadgang resulterede i job i 2002 sammenholdt med I 2002 gjorde dette sig således gældende i 22% af tilfældene sammenholdt med 8% i Anvendelsen af fortrinsadgangen i regionerne Anvendelsen af fortrinsadgang er ikke lige udbredt i alle regioner. Hvis man tager udgangspunkt i regionernes andel af den samlede arbejdsstyrke og anvender denne andel som målestok for den forventede fordeling af ansøgningerne om fortrinsadgang, er det muligt at se, i hvilke regioner, muligheden især anvendes. Dette fremgår af tabel 12. Ved således at sammenholde andelen af arbejdsstyrken med andelen af ansøgninger om fortrinsadgang viser det sig, at det i 2002 især var i regionerne Ribe, Bornholm og København, at der blev ansøgt om fortrinsadgang. For disse tre regioner var andelen af ansøgninger op mod dobbelt så stor, som andelen af arbejdsstyrken ideelt set burde berettige til. Også Nordjylland og Vejle har en større andel af ansøgninger sammenholdt med arbejdsstyrken. For disse regioner udgør andelen af ansøgninger op mod 1/3 flere end andelen af arbejdsstyrken. Omvendt er ordningen ikke blevet anvendt i hverken Storstrøm eller Sønderjylland i For Sønderjylland gælder det endvidere, at ordningen ej heller blev anvendt i Resultatet af fortrinsadgangen Ser man på succesraten for anvendelsen af fortrinsadgangen sammenligning mellem ansøgninger og jobetableringer viser det sig, at der er stor forskel på effekten af fortrinsadgangen rundt om i landet. På Fyn var det godt 44% af anmodningerne om fortrinsadgang, der resulterede i et job. I Vejle var tallet 40%. I både Århus og Frederiksborg var det 33% af anmodningerne, der førte til job. I Ribe var det 20% og i København 17%. Sluttelig førte en anmodning om fortrinsret til job i 13% af tilfældene i Nordjylland. I de resterende regioner førte anmodningerne ikke til job i Igen er det vigtigt at gøre opmærksom på, at tallene er så små, at der ikke kan drages endelige konklusioner om effekten af anmodningerne om fortrinsret regionerne imellem dette afspejler sig ydermere ved en sammenligning med tallene for år Handicapkonsulenternes bemærkninger Som nævnt benyttede kun 124 sig i 2002 af bestemmelserne om fortrinsadgang. Og kun 27 personer, godt en femtedel, fik arbejde. Flere af handicapkonsulenterne mener, at der er en betragtelig modstand mod ordningen blandt de offentlige arbejdsgivere. Nogle giver udtryk for, at arbejdsgiverne oplever det som krænkende. Under ansættelsessamtalen fortæller de ansøgeren, at han eller hun kun er indkaldt, fordi man er forpligtet til det. Handicapkonsulenterne er derfor opmærksomme på ikke at stille ansøgeren urealistiske forhåbninger i udsigt. Nogle handicapkonsulenter mener, at ordningen har overlevet sig selv. Andre mener, det er en god ordning og sætter ind på at opbygge tillidsfulde relationer til kommunale arbejdsgivere og hyrevognsnævnet, så disse ved, at der kun indstilles personer, der er kvalificeret til jobbet. Flere koncentrerer sig væsentligst om bevillinger til taxa og stadepladser mv. 24

25 Tabel 12: Fortrinsadgang Region Antal Antal job Antal Antal Arbejds- Antal job personer personer i% styrken i% København ,94 23,09 9 Frederiksborg ,42 7,08 1 Roskilde ,42 4,69 0 Vestsjælland ,42 5,41 0 Storstrøm ,53 0 Bornholm ,61 0,76 0 Fyn ,26 8,45 4 Sønderjylland ,54 0 Ribe ,06 4,14 2 Vejle ,06 6,61 4 Ringkøbing ,81 5,20 0 Århus ,10 12,13 5 Viborg ,81 4,31 0 Nordjylland ,10 9,06 2 I alt ,01 100,

26 Øvrige aktiviteter Det lovpligtige møde med repræsentanter for DSI og offentlige arbejdsgivere De regionale arbejdsmarkedsråd er forpligtet til at afholde et årligt møde med repræsentanter for DSI og for offentlige arbejdsgivere for at drøfte den arbejdsmarkedspolitiske situation for personer med handicap. Kun seks regioner anfører mødet i deres årsberetning. I to af de seks regioner er mødet udskudt til 2003, det ene sted under henvisning til den nye lovgivning, som vil blive drøftet på mødet. I to regioner er det rummelige arbejdsmarked på dagsordenen, i to andre regioner er temaerne henholdsvis ordblindhed det skjulte handicap og arbejdsmarkedsforholdene for personer med synshandicap. I en region er der flere emner på dagsordenen, herunder integration af personer med hørehandicap på arbejdsmarkedet. I flere regioner sender man invitationer ud til en bredere kreds, end det er foreskrevet. Det drejer sig eksempelvis om koordinationsudvalg, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer og handicapkonsulentens daglige samarbejdspartnere. Projekter Af årsberetningerne fremgår det, at størsteparten af AFs handicapkonsulenter er involveret i regionale og tværregionale eller landsdækkende projekter. I nogle projekter medvirker handicapkonsulenterne selv, i andre er de medlemmer af styre- eller følgegrupper. De landsdækkende og tværregionale projekter drejer sig typisk om at udvikle indsatsen for bestemte målgrupper, men de kan også sigte på alle, der har et handicap. Et eksempel herpå er fire handicapkonsulenters arbejde med at skrive og redigere en guide og et handilex. Arbejdet nærmer sig sin afslutning. Det er planen, at de to publikationer skal ud til en bred kreds af videnspersoner og samarbejdspartnere, ligesom de skal lægges ud på Internettet. Fire nyhedsbreve skal følge op på udgivelserne. Ung (med handicap) i job er et projekt, der gennemføres af DSI-Ungdom. Formålet med projektet er at skabe dialog med virksomheder om integration af unge mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Konkret tilbyder et team af unge jobinformatører at aflægge virksomhederne et besøg. Handicapkonsulenternes rolle i projektet er at skabe virksomhedskontakter. Støtteperson til handicappede i erhverv er et nystartet forsøgsprojekt, der retter sig mod nogle grupper, der i dag ikke er omfattet af kompensationslovgivningen. Projektet gennemføres i samarbejde mellem DSI og Århus og Frederiksborg regionerne. I projektet skal man undersøge mulighederne for, at personer med psykiske lidelser, hjerneskader og udviklingshæmning kan komme i arbejde, hvis de får hjælp af en støtteperson. Det er projektets sigte at udvide personkredsen i Lov om kompensation til handicappede i erhverv, så loven ikke alene rummer praktisk hjælp, men også giver mulighed for en støttepersonordning. Læs mere på DSIs hjemmeside: Et eksempel på et projekt i forhold til en bestemt målgruppe er Joblinien.dk, et EU projekt under IBS-Erhverv (Institut for Blinde og Svagsynede). Projektet indeholder en videns- og cv-bank for blinde og svagseende og henvender sig såvel til brugere som til virksomheder. Se nærmere på hjemmesiden: Også Projekt Synspartnerskab i Danmark Direct henvender sig til denne målgruppe. Projektet er målrettet arbejdsløse personer med synshandicap, som ønsker at komme i arbejde eller starte uddannelse. Projektet gennemføres af seks amter af et revalideringscenter, en synsinstitution samt det centrale Institut for Blinde og Svagsynede og bygger på en erfaring om, at den revalideringsfaglige og den synsfaglige ekspertise skal arbejde sammen. Læs mere på hjemmesiden: De regionale projekter drejer sig typisk om opkvalificerings- og jobsøgningsforløb for en gruppe deltagere fra en bestemt målgruppe, eksempelvis rettet mod job i ITbranchen. Det drejer sig bl.a. om projekt Kick IT, der er gennemført i samarbejde mellem AMU Nordjylland, Aalborg Kommune og AF Nordjylland. De kan også dreje sig om omskoling af personer, der har været ude for en arbejdsskade. Et eksempel herpå er Byggepiloterne, et omskolingsforløb for fem bygningsarbejdere i Århus med arbejdsskader. Projektet blev gennemført i samarbejde med BST. Resultaterne fra begge projekter er positive. I København er der gennemført et fastholdelsesprojekt Hurtig afklaring af arbejdspladsindretning og hjælpemidler til brug for fastholdelse, hvis formål var at afprøve en samarbejdsmodel mellem en kommunal part (A-teamet - i løbet af projektperioden erstattet af Center for Job på Særlige Vilkår og nogle lokalcentres sygedagpengeafsnit), en statslig part (AF) og en privat virksomhed (BST-Danmark). Såvel kommune som AF kunne rekvirere arbejdspladsvurderinger fra BST, som inden for 14 dage skulle aflægge arbejdspladsen et besøg. Projektets intentioner om et hurtigt og effektivt samarbejde om arbejdspladsindretning og hjælpemidler blev indfriet. I løbet af de to år projektet fungerede, fik 46 personer en handlingsorienteret og brugbar udredning. 26

27 Den gennemsnitlige behandlingstid i BST var ca. fire uger fra det tidspunkt, sagen kom op, og indtil en rapport blev afsendt. På løbende følgegruppemøder mellem de involverede parter blev projektudviklingen og erfaringer med samarbejdet drøftet. I en af de anbefalinger, projektet mundede ud i, betones det, at der i startfasen mellem nye samarbejdsparter skal være tid til at drøfte og afklare samarbejdsmuligheder, skabe tillid og afdæmpe fordomme. Dette gælder ikke mindst, når samarbejdsparterne kommer fra forskellige offentlige sektorer og en privat virksomhed. En anden anbefaling er, at der skal være én indgang for borgere og virksomheder og medarbejdere, der søger hjælp til arbejdspladsindretning og hjælpemidler. I Vejle amt er over 100 private og offentlige virksomheder, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner gået sammen i Netværkslokomotivet. Netværkets formål er at udveksle erfaringer om motivation og identifikation af medarbejdere med læse-, stave- og regneproblemer. Projektet indeholder både kurser for de medarbejdere, der er ansat i netværkets medlemsvirksomheder og for de nøglepersoner, der skal finde og motivere medarbejderne til at tage et kursus. Fordelene ved at gå sammen i et netværk er, at man kan lægge ressourcer sammen og trække på andres erfaringer. F.eks. kan virksomhederne nøjes med at sende en eller to medarbejdere på kursus ad gangen, ligesom man løbende kan udvikle nye ideer fra medlemmerne. Der er ansat tre konsulenter i projektet. AFs handicapkonsulent er medlem af projektets styregruppe. Projektet har sin egen hjemmeside: Projektmidlerne til de nævnte projekter er bevilget af den europæiske socialfond (Equal), Landsarbejdsrådet, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, amter, lokale koordinationsudvalg m.v. Handicapår er europæisk handicapår. Formålet med handicapåret er at styrke integration og ligebehandling af personer med handicap og forbedre dialogen mellem mennesker med handicap og befolkningen i øvrigt. I Danmark varetager Det Centrale Handicapråd - suppleret med en repræsentant for DA og LO - opgaven som nationalkomité. Nationalkomiteen har udpeget arbejde, som et af fire hovedområder, hvor der bør tages nye initiativer i Der tales her bl.a. om nye kompenserende ordninger, holdningspåvirkning og adgang til uddannelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i anledning af handicapåret forespurgt AF regionerne, hvilke initiativer, de har planer om at gennemføre eller deltage i Besvarelserne viser, at man primært har planlagt oplysningskampagner og informationsmøder, herunder deltagelse i rehabmesser og aktiviteter i forbindelse med den buskaravane, der er planlagt til at køre gennem Danmark fra den juni og gøre holdt i byer med en amtsgård med arrangementer i skoler og på torve. Samtidig med den officielle åbning af handicapår 2003 offentliggjorde regeringen sin Handlingsplan for handicapområdet. I handlingsplanen figurerer uddannelse og beskæftigelse som et af fem prioriterede indsatsområder. Det fremgår bl.a., at regeringen vil iværksætte en undersøgelse af, hvorfor så relativt få personer med handicap kommer i beskæftigelse. Undersøgelsen vil danne grundlag for den videre indsats. Der vil ligeledes blive taget initiativ til at undersøge mulighederne for at forbedre beskæftigelsen for personer med psykiske handicap, herunder muligheden for at ligestille personer med psykiske handicap med andre former for handicap i relation til de eksisterende ordninger. 27

28 Ny lovgivning pr Lovforslaget om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder nogle få, men centrale konsekvenser for anvendelsen af kompensationsordningerne. Vigtigst er måske, at kompetencen til bevilling af støtte til arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og arbejdspladsindretninger fordeles mellem AF og kommunerne afhængigt af hvilken myndighed, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. For personer, der er i ordinær beskæftigelse vil det betyde, at AF har ansvaret for forsikrede, mens kommunerne har ansvaret for ikke forsikrede. Forsøgsordningenen, der hidtil har givet AF mulighed for at bevilge støtte via satspuljemidler til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger af hastende karakter, stopper pr. 1. juli Der sker ingen ændringer i forhold til hjælpemiddelbestemmelserne i Serviceloven (hjælpemidler der alene er fremstillet for at afhjælpe en speciel funktionsnedsættelse) og heller ikke i forhold til Arbejdsskadeloven. Løntilskudsordningen for nyuddannede, isbryderordningen, kommer ind under de almindelige bestemmelser for jobtræning, hvad der betyder, at isbrydere fremover vil kunne få løntilskud i op til et år frem for op til ni måneder i den nuværende lovgivning. Endelig bliver bestemmelserne om personlig assistance tilpasset til de nye foranstaltninger i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette har kun administrativ betydning. 28

29 Efterord Mange af de forskelle, der gør sig gældende mellem AF regionerne i administrationen af kompensationsbestemmelserne, lægger op til en fælles drøftelse mellem handicapkonsulenterne. Forklaringerne på forskellene er mangeartede. Der kan eksempelvis være tale om ydre forhold som erhvervsstruktur mv. Der kan også være forskelle på aktivitetsgraden og engagementet i de lokale handicaporganisationer, fagforeninger, kommuner mv. Handicapkonsulenternes arbejdsvilkår kan også have betydning, herunder om der er tale om kontraktstyring mv. Endelig spiller handicapkonsulenternes metoder og holdninger en afgørende rolle for forskellene regionerne imellem. De sidstnævnte kan diskuteres med henblik på at fremme en fortsat metodeudvikling. Med metoder tænkes der både på metoder til at udbrede kendskabet til ordningerne, metoder til at udvikle og vedligeholde et godt samarbejde og metoder i det individuelle arbejde med de personer, der søger støtte. Den type spørgsmål, der kunne drøftes, er bl.a.: Hvad kendetegner gode metoder og hvilke muligheder er der for at bruge og videreudvikle dem, og hvilke barrierer er der udenfor én selv og i én selv, og kan de nedbrydes? Hvilke metodevalg er begrundet i holdninger, og hvad er holdningerne begrundet i erfaringer, menneskesyn, sund fornuft eller noget fjerde? Er begrundelserne gode nok, holder de fortsat, eller skal de justeres? Handicapkonsulenterne rejser selv nogle metode- og holdningsspørgsmål: Kan det betale sig at lave opsøgende arbejde i forhold til enkeltvirksomheder? Er det hensigtsmæssigt at involvere sig i netværk? i projekter? Hvordan udbredes kendskabet til kompensationsordningerne i eget hus? Skal området mainstreames, eller vil det betyde en uacceptabel kvalitetsforringelse? Hvordan udbredes kendskabet i uddannelsesinstitutionerne? Hvad kommer først - så at sige omstrukturering og teknologiske løsninger eller personlig assistance? Opkvalificering eller personlig assistance? Personlig assistance eller fleksjob? I hvilken grad skal tildelingen af hjælpemidler ses i lyset af mulighederne for efterfølgende refusion? I hvilken grad skal man ved tildeling af personlig assistance tilgodese ikke kun borgerens behov men også skele til virksomhedernes? Hvordan udbredes og implementeres gode projekterfaringer? Der kan og skal ikke skabes enighed i besvarelsen af alle spørgsmålene, men det er i alles interesse, at de enkelte handicapkonsulenter får de bedst tænkelige forudsætninger for at træffe deres valg og udvikle deres metoder. 29

30 Kontaktliste AF-Bornholm Handicapkonsulent Henrik Humlebæk Jensen Tornegade Rønne Tlf r06hhj@af-dk.dk AF-Frederiksborg Handicapkonsulent Terkel Maack Datavej Birkerød Tlf r02ptm@af-dk.dk AF-Fyn Handicapkonsulent Ib Kruse Dannebrogsgade Odense C Tlf Tlf. direkte Mobil r07ik@af-dk.dk AF-Nordjylland Handicapkonsulent Dorte Munk Vestre Havnepromenade 15 Postboks Aalborg Tlf r14dbm@af-dk.dk AF-Ribe Handicapkonsulent Lisbet Bo Exnersgade Esbjerg Tlf r09lb@af-dk.dk AF-Ringkøbing Handicapkonsulent Carsten E. Nielsen Regionskontoret Nørregade Herning Tlf r11cen@af-dk.dk AF-Roskilde Handicapkonsulent Kirsten Eriksen AF Køge Ølbycentret 53, 1. Postboks Køge Tlf Tlf. direkte r03kie@af-dk.dk AF-Storkøbenhavn Handicapkonsulenterne Gert Høy Larsen, Birgit Møller, Kai Lundsteen Vesterbrogade København V Tlf r01ghl@af-dk.dk r01bmo@af-dk.dk r01klu@af-dk.dk AF-Storstrøm Handicapkonsulent Per Malmstedt Vestensborg Allé Nykøbing F Tlf , r05pem@af-dk.dk AF-Sønderjylland Handicapkonsulent Hanne Lawaetz Schytt Bjerggade 4 K 6200 Åbenrå Tlf Tlf. direkte r08hls@af-dk.dk AF-Vejle Handicapkonsulent Allan Jørgensen AF Kolding Ny Vestergade Kolding Tlf R10aja@af-dk.dk AF-Vestsjælland Handicapkonsulent Laila Martini Smedelundsgade Holbæk Tlf r04lma@af-dk.dk AF-Viborg Handicapkonsulent Børge Kirkegaard Jensen Vestergade 1, 2. sal 7800 Skive Tlf af.skive@af-dk.dk AF-Århus Handicapkonsulent Leif Scherrebeck AF Vejledningscenter Viby Viby Centret 24 Postboks Viby J Tlf r12lsh@af-dk.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen Fuldmægtig Niels Friis Møller Holmens Kanal København K Tlf nfm@ams.dk 30

31 Kolofon Titel: Årsredegørelse Flere i arbejde også personer med handicap Udgivet af: Arbejdsmarkedsstyrelsen Udgivelse: Juni 2003 Tilrettelæggelse: Udarbejdelse: Oplag: Layout og grafisk produktion: Bestilling: Arbejdsmarkedsstyrelsen i samarbejde med CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Ellen Jensen og Carsten Lunden, CABI 1. udgave, 1. oplag, 3500 stk. Cameleon Reklamebureau ApS Publikationen findes på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside og på CABIs hjemmeside: Publikationen kan bestilles hos Arbejdsmarkedsstyrelsen, Holmens Kanal 20, 1016 København K Trykt: ISBN nr Online: ISBN nr