dårligt reguleret type 1 diabetes
|
|
- David Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Testning af fleksibelt forløb med Guided Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med dårligt reguleretforløb type 1 med diabetes Testning af fleksibel Guided Egen-Beslutning for unge voksne med Præsentation af baseline data dårligt reguleret type 1 diabetes Klinisk sygeplejespecialist, cand. scient. san Mette Due-Christensen, Steno Diabetes Center
2 Indhold Hvorfor fokus på unge voksne med dårlig regulering af diabetes? Hvad er Guided Egen-Beslutning? Interventionen Design og metode Baselinedata på deltagerne
3 Unge voksne med type 1 diabetes Vanskelig overgang fra barn til voksen udviklingsmæssigt Det kan være svært at integrere diabetes i et travlt liv som ung Ung sammen med andre Uddannelse Karriere Familiedannelse Vanskelig overgang fra børneambulatorium til voksenafdeling (Saunders 2004)
4 Unge voksne med type 1 diabetes Dårlig glykæmisk kontrol og stor diabetesrelateret belastning tyder på manglende integration af diabetes (Hernandez 1996, Fisher 2010) Dårlig glykæmisk kontrol er ofte vedvarende (DeVries et al 2001) Dårlig prognose med høj risiko for komplikationer og dårlig livskvalitet (Bryden 2001, 2003)
5 Unge voksne med type 1 diabetes Behov for interventioner som kan forbedre Integration af diabetes Glykæmisk kontrol Diabetesrelateret belastning Livskvalitet
6 Guidet Egen-Beslutning Metoden er udviklet af: Sygeplejerske, MPH, ph.d. og seniorforsker Vibeke Zoffmann og beskrevet i hendes ph.d. studie: Guided Self-Determination a life skills approach developed in difficult Type 1 diabetes
7 Udvikling af Guidet Egen-Beslutning Grounded theory studie Teoriudvikling Metodeudvikling og implementering Kvalitativt interventionsstudie Randomiseret kontrolleret undersøgelse
8 Definition Guidet Egen-Beslutning er en metode, der faciliterer meningsfuld og effektiv problemløsning mellem patient og professionel Metoden guider begge parter, så de sammen og hver for sig bruger deres potentiale i en proces, der fremmer patientens livsdygtighed
9 Teoretisk grundlag Empowerment Processen i empowerment er opdagelsen og udviklingen af ens medfødte kapacitet til at være ansvarlig for ens eget liv (Funnell & Anderson, Michigan) Life skills (livsdygtighed) De personlige, sociale, kognitive og fysiske færdigheder der sætter mennesker i stand til at kontrollere og give deres liv retning, og til at udvikle kapacitet til at leve med og producere forandringer i deres omgivelser (Nutbeam) The treatment of choice (Wodarski, 1988)
10 Self-determination teori Tre grundlæggende behov hos mennesket: at føle sig autonom (at føle sand frihed og valg og gøre noget, fordi det opleves personlig vigtigt) at føle sig kompetent (forstå hvordan man kan nå et mål, og føle at man kan gøre det) at føle en god relation med andre, som har betydning for én (føle respekt og interesse) (Deci og Ryan)
11 Self-determination teori Metode til autonomistøtte: At anerkende patientens perspektiv At give et meningsfuldt rationale At give valgmuligheder
12 Fund i tidligere studier med Guided Egen-Beslutning GEB har vist effekt på HbA1c (fald på 0,4% fra 3-12 måneder), diabetesrelateret belastning og motivation baseret på autonomi i en RCT med 16 timers gruppetræning for voksne med type 1 diabetes mellem år, som havde langvarig dårlig regulering Zoffmann V & Lauritzen T (2006) En kvalitativ teori-dreven evaluering har desuden vist hvordan GEB kan facilitere empowerment i en-til-en situationer Zoffmann V & Kirkevold M (2011)
13 Hvordan adskiller GEB sig fra lignende interventioner? Er udviklet til at overkomme barrierer som er påvist ved kvalitativ forskning Tager højde for barrierer i patienten og i relationen, som vi som professionelle har del i uden at vide det Gør brug af sygdomsspecifikke refleksionsark som gør det muligt at komme fra ideen om empowerment til virkeliggørelse i praksis
14 Virkemidler i GEB Skriftlig invitation til samarbejde Skriftlig kommunikation ved hjælp af semistrukturerede sygdomsspecifikke refleksionsark som udnytter tiden mellem konsultationerne Mundtlig kommunikation f.eks. spejling, aktiv lytning, gensvars modeller og værdiklargøringsrespons som forløser ny personspecifik viden hos patient og professionel Forskningsbaseret viden om anbefalelsesværdig patientadfærd formidles på en autonomistøttende måde, så patienten kan tage egne beslutninger angående egen adfærd
15 Forventede resultater Det antages, at patienterne, efter at have deltaget i en GEB intervention vil: Reducere deres risiko for senkomplikationer ved at opnå en reduktion i HbA1c. Dette viser sig ved at patienterne Forbedrer deres glykæmiske kontrol (HbA1c ) Monitorere blodsukkeret oftere og handler på resultatet (Antal selvoplyste SMBG forløbne uge )
16 Forventede resultater Øger deres diabetesrelaterede kompetence og egenomsorg ved hjælp af motivation baseret på autonomi. Dette viser sig ved at patienterne Udvikler en motivation, der i øget grad er baseret på autonomi (autonomiindeks målt ved hjælp af TSRQ ) Vurderer sig selv mere kompetente til at håndtere diabetes (PCD )
17 Forventede resultater Øger deres velbefindende og tiltro til egen evne til at håndtere sit liv samt mindske antallet af oplevede diabetes-relaterede problemområder. Dette viser sig ved at patienterne Oplever sig mindre belastet af diabetesrelaterede problemer (PAID ) Udvikler bedre velbefindende (WHO-5 ) Udvikler øget selvværd (Rosenbergs Selfesteem Scale )
18 Forventede resultater Indgår i meningsfulde og effektive samarbejdsforløb med professionelle. Dette viser sig ved at patienterne Oplever, at professionelle i større udstrækning understøtter deres autonomi (HCCQ ) Aflyser/ udebliver sjældnere fra ambulante besøg (antal afbud/udeblivelser )
19 Videre i livet med diabetes Testning af fleksibelt forløb med Guided Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med dårligt reguleret type 1 diabetes
20 Design Randomiseret kontrolleret studie med waitlist design Multicenter studie Steno Diabetes Center Diabetesenheden Rigshospitalet Endokrinologisk klinik Rigshospitalet HbA1c er det primære outcome For at se en effekt af interventionen ved et fald i HbA1c på 0.6% efter 18 måneder i interventionsgruppen, skal 100 deltagere fuldføre forløbet i interventionsgruppen og 50 i kontrolgruppen/ventegruppen 200 patienter inkluderes (frafald på 25 %)
21 Design Patienter randomiseres 2:1 Stratificeres i forhold til køn og alder og år Inklusionskriterier: patienter med type 1 diabetes mellem år diabetesvarighed 1 year Gennemsnitlig HbA1c 7,5 % (58 mmol/mol) de sidste 1-2 år sidste HbA1c 8,0 (64 mmol/mol) ved invitationstidspunktet Eksklusionskriterier: Sproglige vanskeligheder Manifest psykiatrisk sygdom
22 Dataindsamling HbA1c 1-2 år før deltagelse i projektet Ved invitation Ved inklusion Hver 3. måned i 18 måneder
23 Spørgeskemaer udfyldt ved baseline (før randomisering) og efter 9 og 18 måneder Psykosocial funktion PAID (Problem Areas in Diabetes) WHO-5 (Well-being index) Rosenberg SES (Self-esteem Scale) Motivation HCCQ (Health Care Climate Questionaire) TSRQ (Treatment Self-Regulation Questionaire) PCD (Perceived Competence in Diabetes) Antal blodsukkermålinger pr. uge
24 Rekruterings strategi Invitationer sendt til 503 patienter mellem år Information tilgængelig i ventearealet og på hjemmeside Patienterne desuden kontaktet i forbindelse med ambulante besøg Behandlere opmærksomme på projektet Tilbud om deltagelse i randomiseringsmøder
25 Fleksibel intervention Patienterne vælger selv om forløbet skal være individuelt eller i gruppe Otte samtaler over max 1 år Individuelt i dagtiden (varighed ca 1 time) Gruppeforløb sen eftermiddag med op til 8 deltagere (varighed 2½ time)
26 Hovedelementer i Guided Egen-Beslutning Først indkredses det, der er svært / udfordrende Indsatsområde aftales Dynamisk problem løsning på aftalt indsatsområde Aktion i dagligdag Feedback fra aktion Slide no 26 Nefrologisk efteruddannelse Mette Due-Christensen
27 GEB forløb 8 samtaler Invitation til samarbejde; vigtige begivenheder i dit liv; hvad er udfordrende/svært for tiden Ufuldendte sætninger om værdier, erfaringer og behov; dine planer for ændring af levevis Billede, metafor eller automatiske tanker om diabetes; plads til diabetes i dit liv Fælles benævnelse af udfordring; for og imod Dynamisk problemløsning Dine mål for blodsukker og Hba1c Nye strategier og langsigtet plan (evaluering) Tværfaglig samtale
28 Hvad finder du for tiden svært eller udfordrende ved at leve med diabetes? Eks 1: Optager ikke insulinet ordentligt Eks 2: Mangler pauser Eks 3: Huske at tage min frokostinsulin
29 Ufuldendte sætninger - om værdier, erfaringer og behov De, som kender min måde at leve på, synes at jeg. Er kanongo til at være diabetiker - Har helt styr på tingene Det jeg er bedst til angående min sukkersyge er.. at glemme alt om det! Det jeg er dårligst til er. At indrømme overfor mig selv, at det er værre end jeg gerne vil tro Og få gjort noget ved det.
30 (Zoffmann 2008)
31
32
33
34 Dynamisk problemløsning Inspireret af A Bos, Holland
35 Demografiske data Alle deltagere (N 201) Interventionspatienter (n = 135) Ventepatienter (n=66) Alder 25,7 (18-35) 25,9 25,4 Kvinde 100 (49,8 %) 67 (49,6%) 33 (50 %) Bor alene 83 (41,3 %) 56 (41,5 %) 27 (40,9 %) Studentereksamen 123 (61,2 %) 83 (61,5 %) 40 (60,6 %)
36 Demografiske data Alle deltagere (N 201) Interventionspatienter (n = 135) Ventepatienter (n=66) Alder 25,7 (18-35) 25,9 25,4 Kvinde 100 (49,8 %) 67 (49,6%) 33 (50 %) Bor alene 83 (41,3 %) 56 (41,5 %) 27 (40,9 %) Studentereksamen 123 (61,2 %) 83 (61,5 %) 40 (60,6 %)
37 Diabetes data Alle deltagere (N 201) Interventionspatienter (n = 135) Ventepatienter (n=66) Diabetesvarighed 13,7 (1-32) 13,7 13,7 HbA1c 1-2 år inden invitation Sidste HbA1c inden invitation HbA1c ved inklusion 9,5 % (7,6-14,6) 9,4 % 9,6 % 9,6 % (8,0-14,7) 9,5 % 9,7 % 9,6 % (7,3-14,7) 9,5 % 9,7 % Penbehandling 169 (84,1 %) 115 (85,2 %) 54 (81,8%) Antal BS målinger pr uge 23,4 (0-140) 24,8 20,6
38 Komplikations data Ingen komplikationer Alle deltagere (N 201) Interventionspatienter (n = 135) Ventepatienter (n=66) 140 (69,7 %) 99 (73,3 %) 41 (62,1 %) Øjne 42 (20,9 %) 27 (20 %) 15 (22,7 %) Nyrer 3 (1,5 %) 1 (0,7 %) 2 (3 %) Neurologiske 1 (0,5 %) 0 1 (0,5 %) Multiple 15 (7,5 %) 8 (5,9 %) 7 (10,6 %)
39 Komplikations data Ingen komplikationer Alle deltagere (N 201) Interventionspatienter (n = 135) Ventepatienter (n=66) 140 (69,7 %) 99 (73,3 %) 41 (62,1 %) Øjne 42 (20,9 %) 27 (20 %) 15 (22,7 %) Nyrer 3 (1,5 %) 1 (0,7 %) 2 (3 %) Neurologiske 1 (0,5 %) 0 1 (0,5 %) Multiple 15 (7,5 %) 8 (5,9 %) 7 (10,6 %)
40 Psykologiske data Alle deltagere (N 201) Interventionspatienter (n = 135) Ventepatienter (n=66) PAID (0-100) 35,9 (0-87,5) 36,3 (1,25-87,5) 35,2 (0-82,5) WHO-5 (0-100) 55,2 (4-96) 55,6 (4-96) 55,2 (4-96) Rosenberg Self-Esteem (0-30) 20,8 (3-30) 20,4 (3-30) 20,8 (3-30)
41 Psykologiske data Alle deltagere (N 201) Interventionspatienter (n = 135) Ventepatienter (n=66) PAID (0-100) 35,9 (0-87,5) 36,3 (1,25-87,5) 35,2 (0-82,5) WHO-5 (0-100) 55,2 (4-96) 55,6 (4-96) 55,2 (4-96) Rosenberg Self-Esteem (0-30) 20,8 (3-30) 20,4 (3-30) 20,8 (3-30)
42 Data om motivation Alle deltagere (N 201) Interventionspatienter (n = 135) Ventepatienter (n=66) HCCQ (5-35) 28,4 (7-35) 28,2 (10-35) 28,8 (7-35) TSRQ: Autonomi (8-56) Kontrol (9-53) Amotivation (4-28) Autonomi-index ,2 (23-56) 44,0 (23-56) 44,7 (27-56) 37,1 (9-63) 37,0 (9-63) 37,4 (13-56) 9,9 (4-28) 9,6 (4-26) 10,4 (4-28) 7,1 ( ) 7,0 ( ) 7,3 ( ) PCD (5-35) 24,8 (7-35) 24,4 (9-35) 25,5 (7-35)
43 Dårlig psyko-social funktion Diabetes relateret belastning PAID 33 (stor belastning) 101 (50,2%) PAID 40 (alvorlig belastning) 84 (41.8%) Trivsels index WHO-5 < 50 (dårlig trivsel) 78 (38.8%) WHO-5 28 (mulig depression) 25 (12.9%) Selvtillid Rosenberg SES <15 36 (17.9%) (lavt selvværd)
44 Ting ta r tid Oplæring af sygeplejersker samt tværsnitsundersøgelse 2009 Inklusion fra januar 2010 til 1. marts 2012 Dataindsamling afsluttes 1. september 2013
45 Status Interventionsgruppen (n=135) I gang med interventionen (16) Udgået inden opstart af forløb (21) Udgået efter opstart af forløb (12) Afsluttet forløb, men ikke fulgt i 18 mdr (37) Afsluttet opfølgningsperioden (49)
46 Status Kontrolgruppen (n = 66) Venteperiode (24) Udgået (3) Afsluttet venteperiode (39) Afsluttet venteperiode og tilbudt forløb (33) Afventer svar på sidste HbA1c og spørgeskema (6) I gang med eller afventer opstart af forløb (13) Afsluttet forløb (14) Afslået tilbud om forløb (6)
47 Eksempler på igangværende undersøgelser af metoden Skizofreni (RCT) Rikke Jørgensen, Ålborg Børn (13-18 år) med type 1 diabetes og deres forældre (RCT) Gitte Husted, Hillerød Dele af metoden: Undervisning af praksissygeplejersker, Lise Juul, Århus Forældre til præmature børn, Janne Weis, RH Kvinder med underlivscancer, Mette Linnet RH
48 Eksempler på igangværende tilpasning af metoden Kvinder med underlivskræft Epilepsi Kroniske smerter Dialyse patienter Kvinder med endometriose
49 Oplæring i brug af metoden Grundlæggende niveau 8 sessioner der formidler den teoretiske ide i GEB 8 sessioner der gennemgår kommunikationsteorier Brugerniveau 1 til 1 16 sessioner inklusive øvelse i at bruge GEB refleksionsark under supervision herunder træning af kommunikationsfærdigheder i typiske vanskelige situationer Yderligere træning ved anvendelse i grupper, familier og som supervisor Kurser forår og efterår 2013 Se eller skriv til vzof@steno.dk
50 Tak for opmærksomheden Testning af fleksibel forløb med Guided Egen-Beslutning for unge voksne med dårligt reguleret type 1 diabetes Klinisk sygeplejespecialist, cand. scient. san Mette Due-Christensen, Steno Diabetes Center
At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center
At uddanne sig til livet med diabetes Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Nogle integrerer selv diabetes i livet andre når det aldrig Hvad stiller vi op, når vi sidder
Læs mereGuidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker
Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Definition 1 Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere meningsfuld og effektiv
Læs mereGuidet Egen-Beslutning
Guidet Egen-Beslutning - en metode i samarbejdet mellem patient / borger og sundhedsprofessionel Oplæg i Region Syd, Fredericia 09.09.2010 Vibeke Zoffmann Sygeplejerske MPH PhD Seniorforsker Steno diabetes
Læs mereGuidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Forskningsleder Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet
Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Forskningsleder Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet Definition Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere
Læs mereGuidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center
Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Guidet Egen-Beslutning Første idé til metoden GEB Idéen om manglende konsistens mellem filosofien empowerment
Læs mereTemadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning
Temadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning Infektionsmedicinske sygeplejersker Århus, 3. marts 2011 v. Lisbet Jolin-Laursen Laursen, Diabetessygeplejerske, Århus Hovedpunkter: Relationsformer
Læs mereGuidet Egen-Beslutning
Guidet Egen-Beslutning En metode til virkeliggørelse relse af empowerment i praksis Tværfagligt DAWN-symposium symposium,, Odense 19.11.08. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker påp Steno
Læs mereTranslationel empowerment: realisering af empowerment i klinisk praksis. OUH-talk den 7. November 2018
Translationel empowerment: realisering af empowerment i klinisk praksis OUH-talk den 7. November 2018 Vibeke Zoffmann Professor MPH Ph.d. Leder af Forskningsenheden for Kvinders og Børns Sundhed, JMC,
Læs mereSygeplejeprocessen som samarbejdsmodel
Rigshospitalet Forskningsenheden for kvinders og børns sundhed Sygeplejeprocessen som samarbejdsmodel v. Vibeke Zoffmann, Forskningsleder Juliane Marie Centeret Associate professor, Afdeling for Folkesundhed,
Læs mereFacts om Guidet Egen- Beslutning (GEB)
Guidet Egenbeslutning og empowerment Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB) Guidet egenbeslutning blev udviklet, implementeret og evalueret Af Vibeke Zoffmann i samarbejde med diabetesafdeling C og M,
Læs mereKvalitet og brugerinddragelse i fremtidens sygepleje
Kvalitet og brugerinddragelse i fremtidens sygepleje Vibeke Zoffmann, Professor MPH ph.d. Forskningsleder JMC Rigshospitalet GEB en metode til refleksion, samarbejde og forandring Vibeke Zoffmann 1 GENKENDELIGE
Læs mereKognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Læs mereRefleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009
Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge
Læs mereFinderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V
Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle
Læs mereGuidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann
Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann August 2005 2 Indholdsfortegnelse Indledning s. Facts om Guidet Egen-Beslutning s. Bedre samarbejde om sukkersygen - viser vejen s. Hun kom overens med sin sukkersyge
Læs mereBetydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.
Læs mereKommunikativ omsorgsetik
Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen
Læs mereEn ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereGrib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs merePost-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed
Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed FSNS konference 26. maj 2016 Birgitte Blicher Pedersen, Neurologisk afdeling
Læs mereGuidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus!
Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Brugerinddragelse i Psykiatrien Hvordan inddrager du? DSR Temadag 20 januar 2015 Rikke Jørgensen, sygeplejerske,
Læs mereRefleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes
Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes Label Refleksionsark til fuldt forløb for voksne med type 1 diabetes Samarbejdsforløb om livet med diabetes samtale 1 Udleveret drøftet
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereGynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose
Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder med endometriose -Tilpasset efter V. Zoffmanns refleksionsark 2004 Af Sygeplejerske, Cand. Cur. Clara Scherling
Læs merePsykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte
Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme
Læs mereRefleksionsark type 1 og 2
Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister
Læs mereBehandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs mereCRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)
CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)
Læs mereArbejdsark type 1. Juni 2006. Original version
Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation
Læs mereGuidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann
Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann August 2005 2 Indholdsfortegnelse Indledning s. Facts om Guidet Egen-Beslutning s. Bedre samarbejde om sukkersygen - viser vejen s. Hun kom overens med sin sukkersyge
Læs mereKommunikationi sundhedsvæsenet
Kommunikationi sundhedsvæsenet - vejen til empowerment Tiltrædelsesseminar Sygehus Lillebælt Den 20. august 2014 Jette Ammentorp Professor, forskningsleder 1 2 3 Juni 2009 Vejen til empowerment Disposition
Læs mereBedre sundhed din genvej til job. Side 1
Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og
Læs mereFuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.
Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem
Læs mereSammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering
1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereFREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE
FREMTIDENS PATIENTUDDANNELSE Gitte Engelund, PhD Steno Center for Sundhedsfremme 21 februar 2014 MIN BAGGRUND Cand. mag Audiologopædi 1 år på Gentofte Hørepædagogiske afdeling 12 år i Oticon Erhvervs-PhD
Læs mereArbejdsark alkohol og stoffer
1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir
Læs mereTelemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital
Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt
Læs meremed nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer
Læs mereUdvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mere1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér
1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereArbejdsark Unge & ADHD
1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister
Læs mereEt tilbud om fleksibel og brugerstyret behandling for patienter med Type 1 diabetes
Et tilbud om fleksibel og brugerstyret behandling for patienter med Type 1 diabetes Annesofie L. Jensen Klinisk sygeplejespecialist, ph.d., anejns@rm.dk Medicinsk Endokrinologisk afd., Aarhus Universitetshospital
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereSystematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereForskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Postdoc, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereStyrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik
Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk
Læs mereDeltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Ja! men vi kan nå længere endnu! Slide no 1
Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Ja! men vi kan nå længere endnu! Slide no 1 Deltagelse og dialog i patientuddannelse - tættere på målet? Fem forskellige udfordringer For hver
Læs mereRefleksionsark til personer med overvægt
Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereUdgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere
Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Pilotprojekt på Hvidovre Hospital, Endokrinologisk afdeling i 2012 Projektledere: Overlæge Ole Snorgaard og afdelingssygeplejerske Ulla Vesth
Læs mereAarhus Universitetshospital
125 I MEA ambulatorium afprøver vi i øjeblikket en ny samarbejdsform i forhold til vores samtaler/aftaler med personer med Type 1 diabetes. Vi kalder den nye samarbejdsform DiaFlex. Formålet med DiaFlex
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereNotat. Notat vedr. forskellige sundhedspædagogiske metoder Udarbejdet af EBP-Net, Endokrinologisk afdeling M. Kommentarer
Afdeling: Endokrinologisk afdeling M Udarbejdet af: EBP-Net Journal nr.: E-mail: anne.holm.nyland@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 10. oktober 2011 Telefon: 6541-3145 Notat Notat vedr. forskellige sundhedspædagogiske
Læs mereKIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.
Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde
Læs mereHvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen
Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske
Læs mereInformation til patienter med Medicinoverforbrugshovedpine Et pilotstudie
Information til patienter med Medicinoverforbrugshovedpine Et pilotstudie v/sygeplejerske Annette Vangaa Rasmussen Dansk Hovedpinecenter, Neurologisk Afd. Glostrup Hospital Dansk Hovedpinecenter Indviet
Læs mereAnvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016
PSYKIATRIEN - REGION NORDJYLLAND KLINIK PSYKIATRI NORD Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 Kathe Kjær Lyng Konst. Afsnitsledende
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereMor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp
Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk
Læs mereKognitiv miljøterapi
Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk
Læs mereLivskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft
Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft Nordisk kongres 2018 - for ØNH kirurgiske sygeplejersker, d. 8 sept. Helsingør, Danmark STINE ASKHOLM ROSENBERG
Læs mereFØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI
FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI 1 2 HVORFOR FØR-EFTERMÅLING? Vil gerne se hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Vil gerne indføre en ny indsats og undersøge hvordan
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.- studerende Vejledergruppen:
Læs mereGuidet egen-beslutning øger livsdygtighed med type 1 diabetes og A1C i randomiseret, kontrolleret undersøgelse
34 Klinisk sygepleje 23. årgang nr. 4 2009 Guidet egenbeslutning øger livsdygtighed med type 1 diabetes og A1C i randomiseret, kontrolleret undersøgelse Artiklen er en oversættelse af Guided selfdetermination
Læs mereKommunikation med patienter og kolleger
Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus
Læs mereSYGDOMSMESTRING TIL BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN SIKRES KVALITETEN?
TIL BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN SIKRES KVALITETEN? 22. maj 2019 Lene Dørfler og Eva M. Burchard Center for Forebyggelses i praksis Formidle viden om vidensbaserede forebyggelsesindsatser Understøtte
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereEvaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)
Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) 3 elementer i evalueringen: de økonomiske aspekter (ift. sygehussektoren og prak. læger) de kommunale aspekter de patientmæssige
Læs mereVideokonsultation i psykiatrien
Videokonsultation i psykiatrien Projektleder Trine Helverskov Teamleder Marie Paldam Folker Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark Nye Trends i Samarbejde og Organisering 28. januar 2016
Læs merePilottest af epilepsi proxy spørgeskema
Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk
Læs mereTelemedicinsk træning for patienter med svær KOL
Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereRefleksionsark til hjertesund levevis
Refleksionsark til hjertesund levevis Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereUdvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse
Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark Trinity Hotel og Konferencecenter 9.9.2010 Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Ingrid
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereForskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereHverdagen med diabetes. Diabetessygeplejersker Lene Kølle Jørgensen og Anne Marie Hertz
Hverdagen med diabetes Diabetessygeplejersker Lene Kølle Jørgensen og Anne Marie Hertz Børne- og Ungeafdelingen 31 10 2018 Hverdagen med diabetes Hvad er diabetes? Fælles mål for regulering af diabetes
Læs mereKompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie
Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Rehabiliterende palliative indsatser er ofte komplekse 1) Antal af
Læs mereForfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer
Bilag 9. Evidenstabeller over inkluderede studier med forebyggelse af sorgreaktioner hos voksne og ældre pårørende til en nærtstående person hvor kurativ behandling ikke er mulig Kissane et al. 2006 RCT
Læs mereDen Pædagogiske Refleksionsmodel
Den Pædagogiske Refleksionsmodel Klinisk beslutningstagen Prægraduat Temadag for kliniske vejledere Københavns kommune 14. December 2017 Bettina Voergaard Poulsen & Mette Skriver. December 2017 Kliniske
Læs mere- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien
- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic
Læs mereUC Diakonissestiftelsen Geriatrikursus 2016
UC Diakonissestiftelsen Geriatrikursus 2016 5 moduler á 2 dage: 25. og 26. august 13. og 14. september 28. og 29. september 12. og 13. oktober 31. oktober og 1. november Geriatrikursus 2016 Formål: At
Læs mereINDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED
INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer
Læs mereSundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale
Steno Sundhedsfremmeforskning Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale Kasper Olesen, forsker Dan Grabowski, seniorforsker Health Promotion Research, Steno Diabetes
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereRefleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005
Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005 KOL - Lungesund levevis 2005 Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister
Læs mereIndividuel Placement and Support - IPS. 3.Oktober 2018
x Individuel Placement and Support - IPS 3.Oktober 2018 Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme i arbejde og ønsker at komme i arbejde: o Det er forbundet med store menneskelige
Læs mereF S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Læs mereAngst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Læs mereEgenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark
Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic
Læs mereHvordan kan PRO-data skabe værdi? - Et patient- og sygeplejerske perspektiv på PRO-data i daglig klinisk praksis
Hvordan kan PRO-data skabe værdi? - Et patient- og sygeplejerske perspektiv på PRO-data i daglig klinisk praksis DASYS Dokumentationskonference, september 2019. Caroline Mejdahl, sygeplejerske, cand.cur,
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mere