Egedal Spildevand og Egedal Kommune. Screening AF TO AFVANDINGSSCENARIER AF STENLØSE Å

Transkript

1 Egedal Spildevand og Egedal Kommune Screening AF TO AFVANDINGSSCENARIER AF STENLØSE Å

2 Egedal Spildevand og Egedal Kommune Screening AF TO AFVANDINGSSCENARIER AF STENLØSE Å Rekvirent Rådgiver Egedal Spildevand A7S Knud Bro Alle Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring Anne-Kristine Kirkegaard Sverdrup, Michael Lønborg Flemming Anton Nygaard Madsen Revisionsnr. 03 Godkendt af Lea Bjerre Schmidt Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND AFVANDINGSSCENARIER EKSISTERENDE FORHOLD Vandløb Vandområdeplaner, vandkvalitet og målsætninger Beskyttet Natur Øvrige naturværdier Veksø Mose Fuglesø Veksømose Sø Administrative forhold Ejerforhold Planmæssig vurdering Fredninger Øvrige planforhold Fortidsminder HYDROLOGISK VURDERING Faldforhold Kapacitetsvurdering Afvanding BIOLOGISK VURDERING Vandkvalitet i vandløb Vandløbene Søer Veksømose Naturværdier Beskyttet natur... 25

4 6. ØVRIGE VURDERINGSKRITERIER Regulativ revision Myndighedsarbejde Fredningsbestemmelser Kulturarvsarealer og fortidsminder FREMTIDIG AREALANVENDELSE ANLÆGSTEKNISK VURDERING Fremtidig drift DISKUSSION REFERENCER... 34

5 BILAG 1. Oversigtskort 2. Beskyttet Natur 3. Lodsejer oversigt 4. Fortidsminder 5. Modeldokumentation 6. Mailkorrespondance museum Kroppedal.

6 1. BAGGRUND Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser i Stenløse By langs Stenløse Å. Oversvømmelserne sker i forbindelse med kraftige regnhændelser, hvor åen ikke kan rumme de store vandmængder. Vandføringen i vandløbet varierer voldsomt med nedbørsmængden. Sommermiddelvandføringen gennem byen er typisk l/s, men ved skybrud og kraftige regn hændelser, stiger vandføringen i midtbyen nær Stenløse Center hurtigt til op mod l/s. Sådanne kraftige afstrømningshændelser har tidligere forårsaget oversvømmelser omkring og nedstrøms Stenløse Bymidte med omfattende skader til følge. På den baggrund har Egedal kommune i samarbejde med Furesø Egedal Forsyning fået udarbejdet en undersøgelse af Klimatilpasning af Stenløse By af NIRAS /1/, som peger på en omlægning af Stenløse Å. Undersøgelsen peger på et konkret løsningsforslag, hvor vandet fra Stenløse Å ledes over i et parallelt forløb mod syd. Hele løsningsforslaget er gennemgået detaljeret i Klimatilpasning af Stenløse Å samt diverse notater udarbejdet af Egedal Kommune. Disse dokumenter danner baggrund for denne screening. Forslaget er beskrevet kort i afsnit 2: Afvandingsscenarier og benævnes fremadrettet som Scenarie 2. Efterfølgende er der fremkommet endnu et forslag til fremtidigt forløb af Stenløse Å, hvor vandet afledes mod øst. Dette alternative forslag der fremadrettet benævnes som Scenarie 1 er beskrevet kort i afsnit 2: Afvandingsscenarier. På den baggrund har Egedal Kommune og Egedal spildevand rettet henvendelse til Orbicon for at få udarbejdet en screening af de to scenarier med henblik på: - Fysiske begrænsninger - Biologiske konsekvenser for vandløbsorganismer og næromgivelser - Planmæssige udfordringer og forhindringer - Indflydelse på målopfyldelse af søer og vandløb efter Statens vandområdeplan 2. AFVANDINGSSCENARIER Der er som nævnt opstillet to afvandingsscenarier, der begge umiddelbart ser ud til at kunne aflede vandet fra Stenløse Å uden om Stenløse By, som klimatilpasning i Egedal Kommune foreskriver. Den første del af de to afvandingsscenarier er det samme for de både scenarie 1 og scenarie 2. Fælles for begge scenarier: Det foreslås at starte forlægningen i Stenløse Å i st.1.657, jf. den anvendte stationering i regulativet for Stenløse Å, ca. 90 m nedstrøms for tilløbet fra Sperrestrup Å. Den 1

7 nye vandløbsstrækning møder efter ca. 830 m Tranemoseløbet. Det får herefter et fælles forløb med Tranemoseløbet til udløbet i Spangebæk i st , jævnfør regulativet for Spangebæk. Fra Spangebæk ledes vandet mod syd i det eksisterende tracé, hvor der udvides og restaureres indtil Pudebjerg, vest for Fuglesø, hvorfra der er to forskellige afvandingsveje. Et østligt Scenarie 1 og et sydligt Scenarie 2. Samtidig med forlægningen af Stenløse Å etableres et bassin på de lavtliggende arealer øst for den kommende Egedal By, der har til formål at tilbageholde vand og bidrage rekreativt til den nye bydel. Scenarie 1 Vandet kommer fra nord gennem den restaurerede Spangebæk og ledes mod øst gennem tilløbet til Fuglesø og videre over i Veksømosevandløbet gennem Veksømose og til Værebro Å i station m, se Figur 1. Scenarie 2 Vandet ledes fra Spangebæk og videre gennem et nyetableret tracè til Helledemosevandløbet. Tilløbet til Fuglesø og Veksømosevandløbet lukkes af, så vandløbsvandet ikke længere ledes gennem søen, og søens vandstand holdes fra det lokale opland. Alternativt kan der bibeholdes et basisflow til Fuglesø fra Spangebæk, hvis søen ikke kan holde vandstanden. Vandet ledes under Frederikssundsvej til Værebro Å med udløb i Station m, se Figur 1. Figur 1 De to afvandingsscenarier for Stenløse Å. Scenarie 1 tv hvor vandet ledes mod øst gennem Veksømosevandløbet til Værebro Å i Station Scenarie 2 (th) leder vandet mod syd gennem Helledemosevandløbet til Værebro Å i Station

8 3. EKSISTERENDE FORHOLD 3.1. Vandløb Alle relevante vandløb og stednavne er vist på Figur 2. Stenløse Å er et offentligt vandløb beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, der løber gennem Stenløse by, hvilket bevirker at vandløbet belastes af både oplandsvand fra et ca. 13 km 2 ruralt område opstrøms Stenløse og omkring 40 regnvandsbetingede udløb i selve Stenløse Å. Den urbane afstrømning sker mere eller mindre uforsinket. Dette giver som nævnt ovenfor anledning til en voldsom stigning i vandføringen med hyppige oversvømmelser til følge. Stenløse Å har sin start nordvest for Stenløse i Storesø Lyngen. Vandløbet er jf. regulativet m langt med flere rørlagte strækninger. Stenløse Å har et opland på ca. 11 km², vandet løber i dag sydpå gennem Stenløse By og ud i Værebro Å i Station m. Spangebæk er et offentligt vandløb og beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet har sit udspring i Slagslunde, hvor det løber i et åbent forløb mod syd til Fuglesø og Veksømosevandløbet. Slagslunde renseanlæg leder renset spildevand og overløb til vandløbet, der fremstår belastet. Jf. spildevandsplanen er Slagslunde Renseanlæg et biologisk renseanlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. En del af oplandet til Slagslunde er fælleskloakeret. Ved store regnhændelser sker der overløb inden indløbet til renseanlægget. Overløbsvandet løber først ind i et betonbassin på 870 m³, hvorfra vandet kan pumpes tilbage til indløbet af renseanlægget. Når dette bliver fyldt sker der aflastning til et beplantet bassin på 1750 m³ hvorfra vandet via en vandbremse udledes til Kloddemoseløbet gennem Spangebæk til Værebro Å i station m. Anlæggets kapacitet er PE og belastningen i 2010 er målt til 800 PE. Der er ikke planer om at udbygge eller nedlægge renseanlægget. Veksømosevandløbet er offentligt og beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Det har sit udspring på matrikel 4a Søsum By og sit udløb i Værebro Å station m. Vandløbet modtager renset spildevand gennem Spangebæk. Helledemosevandløbet er et offentligt vandløb der ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. På de høje målebordsblade fra fremgår det, at vandløbet havde forbindelse til Spangebæk og Fuglesø, se Figur 3. En forbindelse der er stoppet i forbindelse med etablering af Frederikssundsvejens udbygning. 3

9 Figur 2 Oversigt over berørte vandløb og stednavne. Pilene angiver strømretningen. De mørkeblå vandløb er omfattet naturbeskyttelseslovens 3, de turkise vandløb er ikke omfattet af loven. Figur 3 På de høje målebordsblade fremgår det tydeligt, at der har været en forbindelse mellem Fuglesø og Helledemosevandløbet. 4

10 3.2. Vandområdeplaner, vandkvalitet og målsætninger Projektforslagene omfatter de målsatte vandløb Stenløse Å, Spangebæk, Veksø Mosevandløbet samt dele af Værebro Å. Endvidere påvirker forslaget Fuglesø og Veksømose Sø. Tilstand og målsætninger i de nyligt vedtagne Vandområdeplaner for disse vandområder er vist på Figur 4 og Figur 5. Figur 4 Målsætninger for vandløb og søer indenfor projektområdet, jf. Vandområdeplanerne Målsætningerne for ovenstående vandløb og søer er i de nye Vandområdeplaner målsat til God økologisk tilstand, Figur 4. Figur 5 Samlet økologisk tilstand for vandløb og søer indenfor projektområdet, jf. Vandområdeplanerne

11 Vandløb. Ifølge vandområdeplanen er der ikke tilstrækkeligt kendskab/datagrundlag for de biologiske tilstandsparametre; makrofytter og fisk. Nuværende tilstandsvurdering bygger derfor på smådyrssammensætning udtrykt som Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI). Ifølge vandområdeplanen er der ikke målopfyldelse i de påvirkede vandløb. Tilstandsvurderingen iht. Vandområdeplanerne er for Stenløse Å og Spangebæk angivet som moderat økologisk tilstand og for Veksø Mosevandløbet samt Værebro Å (mellem udløb fra Veksø Mosevandløbet og Stenløse Å) angivet som ringe økologisk tilstand, Figur 5. Søer. Ifølge vandområdeplanen er der ikke tilstrækkeligt kendskab/datagrundlag for de biologiske tilstandsparametre; makrofytter og fisk samt for miljøfremmede stoffer Nuværende tilstandsvurdering bygger derfor på data om klorofyl indhold og sammensætningen af fytoplankton. Ifølge vandområdeplanen er der ikke målopfyldelse i de påvirkede søer. Tilstandsvurderingen iht. Vandområdeplanerne er for Fuglesø angivet som moderat økologisk tilstand og for Veksømose Sø angivet som ringe økologisk tilstand, Figur Beskyttet Natur Langs vandløbene ligger en lang række naturarealer beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Dels er de vandløb, der fremgår på Figur 2 er markeret med mørkeblåt beskyttet, men også en række moser, enge og søer langs vandløbene der er omfattet af denne beskyttelse, Bilag 2. Tilstanden af naturarealerne er ikke i denne sammenhæng vurderet i felten, men på arealernes HNV (High Nature Value) score, der fortæller om dyrkningsarealernes naturværdi. HNV-kortet er udarbejdet for at give NaturErhvervstyrelsen et prioriteringsværktøj til at målrette naturplejetilskud uden for Natura 2000 områderne. Arealernes tilstand er vurderet på en række parametre som kystnærhed, beskyttet natur, planteindikatorer, rødlistede arter ol. Skalaen går mellem 0 og 14, hvor 14 er højest. HNV er ikke et direkte mål af biodiversitet, men skalaen kan give en indikation. Langs Veksømosevandløbet ligger en række naturarealer hvoraf Fuglesø og Veksø Mose udgør de største. Områdets HNV scorer ligger på maksimalt 6, men mange af arealerne ligger på 5 eller derunder, Figur 6. HNV= 5 er den score det kræves for at ansøge om tilskud til Pleje af græs- og naturarealer, og det formodes derfor at naturkvaliteten på 3 områderne langs Veksømosevandløbet er middel til lav. Langs den påvirkede strækning af Værebro Å fra station til station ligger mange store mose- og engarealer. Primært den vestlige del af strækningen har HNV op til 9, hvorfor naturkvaliteten her umiddelbart synes bedre. Det er primært syd for vandløbet, og udenfor Egedal Kommune, at HNV scoren er høj. Strækningen langs Helledemosevandløbet har en HNV score op 7. 6

12 Figur 6 Kort over områdernes HNV score, hvor de forskellige scorer fremgår Øvrige naturværdier De berørte vandløb er ikke beliggende indenfor Natura 2000 område eller andre internationalt beskyttet område. Undersøgelser på miljøportalen samt Egedal Kommunes egen registrering af bilag 4 arter, arter der er direkte beskyttet af EU s Habitatdirektiv, viser også at der ikke er registreret Bilag 4 arter i de berørte vandløb. Kommunens registrering, bilag 2, viser, at der flagermus, padder og beskyttede insekter i området, og det kan derfor forventes, at arterne vil findes i systemet. En VVM vil redegøre yderligere for dette Veksø Mose Veksø Mose fremstår jf. Egedal Kommunes hjemmeside påvirket af den regulering og uddybning der forgik i Værebro Å i 1950'erne. De vandløbsnære arealer blev dengang omdannet til græsgange, men desværre er de store naturværdier gået tabt, og arealerne er i dag sprunget i krat Fuglesø Fuglesø er en mindre, lavvandet sø med et overfladeareal på 5 ha, en middeldybde på 2,3 m og en maksimum dybde på 2,8 m samt en opholdstid på 0,11 år. Fuglesø opfylder ikke Vandområdeplanens målsætninger primært på grund af for stor tilførsel af fosfor. 7

13 Figur 7 Overvågningsdata for Fuglesø. Fosfor (total-p) og Klorofylindholdet er angivet som tidsvægtet sommermidler. Danmarks Miljøportal, august viser udviklingen i fosfor og klorofyl-indholdet (sommergennemsnit) i Fuglesø. Som det fremdår af Figur 7 er de sidste overvågningsresultater over 10 år gamle. Frem til 2005 er der en faldende tendens for fosfor- og klorofylindhold, som dog ikke har resulteret i målopfyldelse Veksømose Sø Veksømose Sø er en mindre, lavvandet sø med et overfladeareal på 5,2 ha med største dybde omkring 1,0 m samt en opholdstid på 0,05 år. Veksømose Sø opfylder ikke Vandområdeplanens målsætninger primært på grund af for stor tilførsel af fosfor. 8

14 Figur 8 Overvågningsdata for Veksømose Sø. Fosfor (total-p) og Klorofylindholdet er angivet som tidsvægtet sommermidler. Danmarks Miljøportal, august Figur 8 viser udviklingen i fosfor og klorofyl-indholdet (sommergennemsnit) i Veksømose Sø. Som det fremgår af Figur 8 er der gennemført 3 målerunder indenfor de seneste 14 år. Frem til 2015 er der en faldende tendens for fosfor- og klorofylindhold, som dog ikke har resulteret i målopfyldelse Administrative forhold Den vestlige del af Værebro Å danner grænse mellem region Sjælland og Region Hovedstaden og mellem Egedal og Roskilde Kommune. Mod øst, på den del af strækningen der ligger i Region Hovedstaden gennemskærer en kort strækning af Værebro Å Ballerup Kommune, se Figur 9. 9

15 Figur 9 Administrative grænser i området, hvor Værebro Å danner grænse mellem Roskilde kommune (orange) og Egedal Kommune (gul) samt mellem de to regioner (regionsgrænsen er markeret med pink stiblet). Den østlige del af Værebro Å løber også gennem Ballerup Kommune (lyserød) Ejerforhold Der er registreret 39 lodsejere bosiddende i Egedal Kommune som har jordlodder langs de påvirkede vandløb. Bilag 3. viser fordelingen af lodsejere langs de berørte vandløb, og der er flere gengangere på de forskellige vandløb. Fire lodsejere har mere end et jordlod langs vandløbet. To lodsejere er offentlige og de resterende er private. Der mangler lodsejeroplysninger på fire matrikler langs Værebro Å, samt informationer om berørte lodsejere i nabokommunerne, her er ejerforholdene pt. ukendte Planmæssig vurdering Fredninger Hele Fuglesødalen er fredet den ned følgende formål Arealerne fredes således, at tilstanden på dem ikke må ændres, og således at de udelukkende skal kunne benyttes som hidtil, fortrinsvis som landbrugs- og gartneriarealer. Dog skal en eventuel overgang fra landbrug til frilandsgartneri (men ikke planteskole) være tilladt. Det er navnlig forbudt: a) at opføre bygninger, som ikke er påkrævede for at kunne drive vedkommende ejendom på rimelig økonomisk måde som landbrugsejendom eller 10

16 frilandsgartneri. Landbrugsbyggeri skal dog inden påbegyndelsen godkendes af fredningsnævnet med hensyn til placering og udseende, hvilket også gælder flytning af driftsbygningerne til et landbrug. b) at anbringe bygninger, boder, skure eller andre indretninger, som kan virke misprydende, herunder ledningsmaster. El-master, der er nødvendige for områdets egen forsyning, skal dog kunne tillades af fredningsnævnet, men muligheden for kabelføring skal i sådanne tilfælde først undersøges. c) at ændre det naturlige jordsmon ved afgravning eller opfyldning, at foretage opfyldning af vandløb og opfyldning eller tørlægning af søer, at beplante arealerne, samt at henkaste affald. Det skal dog være tilladt at grave grus eller tørv til eget brug. Derudover foreligger der et fredningsforslag langs Værebro Å. Af Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside fremgår det som om fredningen er vedtaget, men på miljøportalen fremgår det som et fredningsforslag, hvorfor det her behandles som sådan. Formålet med fredningen er: Sikre de landskabelige kvaliteter, at forbedre de biologiske værdier samt at sikre gode adgangsmuligheder for offentligheden. Fredningssagen er begrundet i landskabets mange kvaliteter, det værdifulde dyre og planteliv samt den bynære beliggenhed, der motiverer det rekreative element i fredningen /3/ Øvrige planforhold Hele området har særlige drikkevandsinteresser, og området omkring Fuglesø er udpeget til Boringsnært beskyttelsesområde for grundvand, det samme gør sig gældende for området hvor Helledemosevandløbet løber ud i Værebro Å (Figur 10a). Der findes endvidere en række bygge- og beskyttelseslinjer indenfor området (Figur 10b). Overordnet set er der en hel del lokal- og kommuneplansbestemmelser i området, men ingen planer direkte på de berørte vandløbsstrækninger, Figur 10d. 11

17 a) Boringsnært beskyttelsesområde b) Bygge- og beskyttelseslinjer indenfor området c) Områder markeret med brunt er kulturarvsarealer Figur 10 Oversigt over gældende udpegninger. d) Der er en del lokal planer i området, men ingen der direkte berører vandløbene 3.8. Fortidsminder Der er en lang række fortidsminder i umiddelbar nærhed af vandløbene, primært ikke fredede, Figur 10c. Derudover er et større område langs Værebro Å og Veksømose Vandløbet udpeget til Kulturarvsareal. Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning, og er en indikator for, at der er væsentlige fortidsminder i et området. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder. Udpegningen har til formål, at advare potentielle bygherrer om, at der er væsentlige fortidsminder i et område, og at det kan være hensigtsmæssigt at revurdere anlægsarbejdet, så fortidsminderne bevares på stedet. Der er ikke sten- og jorddiger langs vandløbene. 12

18 Lotte Sparrevohn, museumsinspektør på Kroppedal museum oplyser, at: De to områder er dele af det samme kulturarvsareal af national betydning, der er udpeget langs Værebro Å. Det skyldes at området langs Værebro Å har givet utallige offerfund fra alle forhistoriske perioder. Nogle af landets mest bemærkelsesværdige fund kommer fra vådområderne i tilknytning til åen. Endvidere udgør ådalen en gammel fjordarm, langs hvis bredder der findes bopladser fra ældre stenalder. Samlet set udgør ådalen en i særklasse rig kilde til belysning af en lang række forhold inden for stort set alle perioder af forhistorien. De gode bevaringsforhold for organisk materiale, der findes i de fugtige aflejringer øger kun områdets potentiale og betydning. Det kan derfor være en trussel for fortidsminderne, hvis vandstanden sænkes i området. Jeg kan som eksempel oplyse, at der i Veksømose Vandløb er fundet seks moseskeletter, tre mulige vej- eller vadesteder, et stort flintøksedepot, samt talrige enkeltfund, meget af det fra bondestenalder. I Helledemose Vandløb er der fundet trægenstande fra jernalder, og flintsager fra stenalder. Mange af fundene kom da man gravede tørv under 1. og 2. verdenskrig. Der er al mulig grund til at antage, at der stadig findes mange skjulte fortidsminder i områderne. 13

19 4. HYDROLOGISK VURDERING I den hydrologiske vurdering undersøges først om der kan etableres de rette faldforhold, dvs. om vandet kan strømme naturligt i de to forslag til en ændret afvanding. Dernæst undersøges konsekvenserne for vandstanden ved de to løsningsforslag primært i Værebro Å, hvor der allerede i dag er afvandingsmæssige problemer Faldforhold Bundkoten er undersøgt otte steder på højdemodellen fra 2015 i et 0,4 m grid, som vist på Figur ,04 15, ,06 2,55 2,24 0,78 0,72 Figur 11 Digital terrænmodel i 0,4 m opløsning. Udvalgte punkter med bundkoter (m DVR90). Tal med rødt indikerer terrænkoten og ikke en bundkote i vandløbet. Som det fremgår på Figur 11 er der ifølge terrænmodellen et fald fra Stenløse Å (13,04 m) til Spangebæk (12,25 m), dvs. ca. 80 cm på ca m eller ca. 0,5 promille. Der skal dog stadig flyttes noget jord på den midterste del af forbindelsen, hvor koten er op til ca. 3 m højere. Desuden skal der etableres en forbindelse under Stenlillevej. 14

20 Den nedstrøms del af den nye forbindelse mellem Stenløse Å og Spangebæk hedder Tranemoseløbet (udløb i Spangebæk ved tallet 12,25 m). Denne strækning kan genbruges, hvis tracéet bliver genåbnet eller udvidet. Tranemoseløbet er i dag rørlagt på strækningen. Langs Veksømosevandløbet (kote 6,06 m til 2,24 m ved udløb i Værebro Å) er der ligeledes en fint fald i bundkoten. Hvis der etables en forbindelse fra Veksømosevandløbet (6,06 m) til Helledemosevandløbets start (kote 2,55 m) vil der også være rigeligt med fald på den korte strækning under Frederikssundvejen. Til gengæld er faldet langs Værebro Å fra Veksømosevandløbets udløb (kote 2,24 m) til udløbene fra Helledemosevandløbet og Stenløse Å (hhv. kote 0,72 m og 0,78 m) meget lille. Da Værebro Å allerede i dag problemer med afvandingen kan det ligge fald skabe yderligere afvandingsmæssige udfordringer. Selvom ændringerne i vandstanden umiddelbart synes små, kan det volde lodsejerne problemer i forbindelse med markdriften. Figur 13 viser den estimerede ændring i vandstanden Kapacitetsvurdering Med udgangspunkt i en opstillet vandløbsmodel, Bilag 5, er der lavet en kapacitetsvurdering af vandløbene Stenløse Å, Spangebæk, Veksømosevandløbet og Værebro Å ved de to scenarier, og der er foretaget en sammenligning med de nuværende forhold. Der tages udgangspunkt i en 10-års vintermaksimumvandføring, dvs. en vinterafstrømning, der forekommer hvert 10. år. Regnvandsbetingede udløb antages at være droslet til naturlig afstrømning, dvs. svarende til 1 l/s/ha. Såfremt de regnvandsbetingede udløb sker uforsinket, vil de maksimale vandføringer og vandstande være højere. Dette gælder primært for strækningen af Stenløse Å gennem Stenløse by, hvilket er beskrevet i Bilag 5 Resultatet af vandløbsberegningerne fremgår af Tabel 1. 15

21 Figur 12 Tabel 1 Zoom af den centrale del af Værebro Å systemet omkring Stenløse Å, Spangebæk og Veksømosevandløbet med angivelse af stationering for de udvalgte punkter i Tabel 1. Beregnede vandstande (m DVR90) i vandløbssystemet Værebro Å ved en 10-års vintermaksimumvandføring. Reference = nuværende forhold. Scenarie 1 = Stenløse Å ledes gennem Spangebæk/Veksømosevandløbet. Scenarie 2 = Stenløse Å ledes gennem Spangebæk/Helledemosevandløbet. Tal i parentes viser stigningen (cm) i vandstanden ift. de nuværende forhold, hvor + angiver en stigning og - angiver et fald. Vandløb St. (m) Reference Scenarie 1 Scenarie 2 Stenløse Å ,49 13,78 (+29) 13,78 (+29) Stenløse Å ,41 10,10 (-31) 10,10 (-31) Spangebæk ,62 13,07 (+45) 13,07 (+45) Spangebæk ,39 6,70 (+31) 6,02 (-37) Veksømosevandløbet, amtsdel 0 4,32 4,51 (+19) 4,18 (-14) Værebro Å, udløb Damvad Å* ,03 4,04 (+1) 4,03 (0) Værebro Å, udløb Veksømosevandløbet ,39 3,46 (+7) 3,35 (-4) Værebro Å, udløb Sørup Rende ,68 2,72 (+4) 2,66 (-2) Værebro Å, udløb Veksø Rende ,54 2,58 (+4) 2,53 (-1) Værebro Å, udløb Vejle Å ,29 2,32 (+3) 2,28 (-1) Værebro Å, udløb Avnsørenden ,20 2,22 (+2) 2,20 (0) Værebro Å, udløb Helledemosevandløbet ,08 2,09 (+1) 2,09 (+1) Værebro Å, udløb Stenløse Å ,05 2,05 (0) 2,05 (0) Værebro Å, udløb Salsmosegrøften ,67 1,67 (0) 1,67 (0) *) Placeret opstrøms udløbet af Veksømosevandløbet. 16

22 Som det fremgår af Tabel 1 stiger vandstanden op til 45 cm ved en 10-års vintermaksimum i Spangebæk, hvis vandet fra Stenløse Å ledes til Spangebæk. Det er imidlertid ca cm lavere end terrænkoten på dette sted (kote 13,34 m 13,07), så det vurderes ikke at give problemer i Spangebæk. Det skal dog understreges, at der i modellen anvendes regulativtværsnit for Spangebæk, så de præcise vandstande kan først beregnes korrekt, når der regnes på opmålte vandløbstværsnit. Til gengæld falder vandstanden op til ca. 30 cm i Stenløse Å, hvilket vil give bedre plads til skybrudsvand fra de regnvandsbetingede udløb i Stenløse. I Værebro Å stiger vandstanden mellem 1-7 cm på strækningen fra Veksømosevandløbet til Helledemosevandløbet, hvis vandet ledes gennem Veksømosevandløbet som foreslået i Scenarie 1. Omvendt falder vandstanden på samme strækning med op til ca. 4 cm, hvis vandet i stedet ledes direkte til Helledemosevandløbet som foreslået i Scenarie 2. Der er således tale om relativ små ændringer i vandstanden for Værebro Å, men idet vandløbet allerede i dag har problemer med afvandingen, vil selv små ændringer kræve tiltag, der skal sikre at forholdene ikke forværres. Helledemosevandløbet og Veksømosevandløbet vurderes ikke at have problemer med at håndtere de ekstra vandmængder, men i denne screening er der anvendt regulativtværsnit for disse to vandløb, så de præcise vandstande kan først beregnes korrekt, når der i modellen regnes på opmålte vandløbstværsnit. Nedenstående figur viser ændringerne i vandstand ved en 10 års vintermaksimum. Umiddelbart virker de små langs Værebro Å, men en stigning på 7 cm kan god give store driftsmæssige udfordringer. Figur 13 Ændringer i vandstanden ved de to scenarier ved en 10 års vintermaksimum (tabel 1). Ved scenarie 1 stiger vandstanden 7 cm i Værebro Å, mens den ved scenarie 2 falder 4 cm. Dette kan have stor betydning for dyrkningen. 17

23 4.3. Afvanding Afvandingsforholdene er undersøgt for de eksisterende forhold og de to scenarier ved en såkaldt ådalsanalyse af Værebro Å. Ådalsanalysen viser vandspejlet i vandløbet trukket ud i terrænet, hvorved afvandingsdybden kan bestemmes. Afvandingsdybden inddeles i klasser fra tør til våd eng, mose og frit vandspejl. Analysen er udført for en 10-års vintermaksimumvandføring. Afvandingen for de referencesituationen og de to scenarier er vist på Figur 14, Figur 15 og Figur 16. Det skal bemærkes, at der er anvendt en bufferzone på 200 m fra vandløbet, dvs. de steder, hvor der er frit vandspejl helt ud til randen, vil vandet i praksis kunne oversvømme endnu større arealer. Figur 14 Afvandingsdybden under de nuværende forhold ved en 10-års vintermaksimumvandføring. 18

24 Figur 15 Afvandingsdybden i scenarie 1 ved en 10-års vintermaksimumvandføring. Figur 16 Afvandingsdybden i scenarie 2 ved en 10-års vintermaksimumvandføring. Der er umiddelbart ikke den store forskel i afvandingsdybden for de to scenarier sammenlignet med de nuværende forhold. Dette skyldes inddelingen i klasser af 25 cm og 19

25 de relativt små ændringer (op til ca. 7 cm) i de beregnede vandspejl i forhold til referencesituationen. Selv når der zoomes ind på strækningen i Værebro Å mellem Veksømosevandløbets udløb og tilløbet fra syd af Vejle Å, hvor de største ændringer ses, er afvandingsklasserne stort set identiske. For dyrkningsmæssige konsekvenser se afsnit 7 Arealanvendelse 20

26 5. BIOLOGISK VURDERING 5.1. Vandkvalitet i vandløb Vandkvalitet sammen med de fysiske forhold og det hydrologiske regime er styrende for vandløbsbiologen og dermed de tre biologiske kvalitetselementer; fisk, vandplanter og smådyr. Øget næringsstofbelastning og dermed ringere vandkvalitet vil påvirke alle tre biologiske kvalitetselementer negativt. Gydesucces og opvækst for ørreder forringes ved reduceret iltmætning. Smådyrsfaunaen er ligeledes følsom overfor lavt iltindhold. Endelig vil plantesamfundet påvirkes negativt af epifytter og favorisering af få næringsstofelskende arter Vandløbene For begge scenarier gælder, at Stenløse Å vil opnå forbedret vandkvalitet, som følge af reduceret hydraulisk- og næringsstofbelastning fra de regnvandsbetingede udledninger der er i Stenløse By. Dermed øges muligheden målopfyldelse af Stenløse Å, også i det fremtidige forløb. I fremtiden er det planen at flytte Stenløse Å, så den del af vandløbet som i dag løber gennem byen vil i fremtiden søges nedklassificeret til spildevandsteknisk anlæg og den fremtidige Stenløse Å vil få et forløb der går mod nord, for at dreje mod øst i Tranemoseløbet til det møder Spangebæk, der også i fremtiden bliver en del af Stenløse Å. Denne strækning vil i fremtiden være Stenløse Å med fælles målsætning og som projektetdesignet skal skabe mulighed for at opfylde. SCENARIE 1 Vandløbene der tilføres mere vand i Scenarie 1 er Spangebæk, Tranemoseløbet, Veksømosevandløbet samt en meter lang strækning af Værebro Å fra station m til station m (fra det nuværende udløb af Veksømosevandløbet til udløbet af det nuværende Stenløse Å). Markeret på Figur 17. Samtidig tilføres mindre vand til Stenløse Å, hvor der i forbindelse med et andet projekt etableres et bassin. Strækningerne i Værebro Å fra station 0 m til station m og igen fra station m til Station m ved udløbet i Roskilde fjord vil ikke blive påvirket af scenariet. Det samme gør sig gældende for Helledemosevandløbet. Som følge af øget hydraulisk- og næringsstofbelastning til Spangebæk og Veksømosevandløbet, vil vandkvaliteten i disse vandløb forringes. Det samme gør sig gældende for vandkvaliteten i Værebro Å på strækningen fra Veksømosevandløbet til Stenløse Å forringes. Denne øgede belastning med både vand og næringsstoffer i vandløbene vil både fordyre og besværliggøre målopfyldelse af kravene i Vandområdeplanerne, og ved scenarie 1 sker en øget belastning af både søer og vandløb. 21

27 Når vandløbsvandet i fremtiden ledes gennem Fuglesø og Veksømose Sø vil de to søer, på lige vilkår som i dag, virke som faunaspærring, og man må i fremtiden forvente, at der skal etableres omløbsstryg på de to søer, hvis Veksømosevandløbet skal opnå målopfyldelse. Endvidere vil den fortsatte berigelse af nærigsstoffer til søerne fra Slagslunde renseanlæg også være fordyrende for målopfyldelse. Figur 17 Kort over vandløbspåvirkninger ved Scenarie 1. De blå vandløb får tilført mere vand, de gule mindre og de grønne vandløb har uændrede hydrologiske forhold. SCENARIE 2 Vandløbene der tilføres mere vand i Scenarie 2 er Spangebæk, Tranemoseløbet, Helledemosevandløbet samt en 608 meter lang strækning af Værebro Å fra Station m til Station m (fra det nuværende udløb fra Stenløse Å til den fremtidige). Markeret på Figur 18. Samtidig vil der tilføres mindre vand til Veksømosevandløbet samt Stenløse Å, hvor der i fremtiden, i forbindelse med et andet projekt, etableres et bassin. Desuden vil der være mindre vand i Værebro Å fra Station m til Station m. Strækningerne af Værebro Å fra Station 0 til station m og igen fra Station til Station ved udløbet i Roskilde Fjord vil ikke påvirkes af scenariet. Som følge af øget hydraulisk belastning og næringsstofbelastning, vil vandkvaliteten i Spangebæk forringes. Det forventes dog at Spangebæk skal undergå en større regulering i forbindelse med projektet, hvorfor dette kan imødekommes på lige fod i begge scenarier. 22

28 Mindre næringsstofbelastning af Værebro Å på strækningen fra Veksømosevandløbet til Stenløse Å, vil forbedre vandkvaliteten på denne strækning af Værebro Å. Hermed vil muligheden for målopfyldelse af kravene i vandområdeplanen forringes for Spangebæk men øges for Veksømosevandløbet og Værebro Å, på strækningen fra Veksømosevandløbet til Stenløse Å. Når vandløbsvandet i fremtiden ledes udenom Fuglesø og Veksømose Sø, vil de eksisterende faunaspærringer forsvinde. Figur 18 Vandløb der påvirkes af Scenarie 2. De blå vandløb får tilført mere vand, de gule mindre og de grønne vandløb har uændrede hydrologiske forhold. Ved scenarie 2 vil der være en væsentlig reduceret næringsstofbelastning af Veksømosevandløbet, vil forbedre vandkvaliteten i Veksømosevandløbet. Som følge af reduceret hydraulisk og næringsstofbelastning vil muligheden for målopfyldelse af kravene i vandområdeplanen øges for Veksømosevandløbet, samt Værebro Å på strækningen fra Veksømosevandløbet til Helledemosevandløbet Søer SCENARIE 1 Næringsstofbelastningen til Fuglesø og Veksømose Sø vil ved dette scenarie øges. Dette gælder særligt for fosforbelastningen, hvilket vil medføre en forringelse af vandkvaliteten i begge søer, med ringe økologisk kvalitet til følge. Ved dette scenarie ledes der større vandmængder gennem søerne end der gøres i dag, hvilket betyder en øget sedimentering mekanisk forurening. 23

29 I forbindelse med de krav der stilles til søerne i vandområdeplanerne, vil det være nødvendigt med indsatser, hvis målopfyldelse skal være realistisk. Det kan være nødvendigt at begrænse tilledningen af sediment og næringsstoffer til søerne, ved at etablere omløbsstryg. Omløbsstryg håndterer udelukkende den eksterne belastning i søerne ved at stoppe tilledningen, hvorvidt der kræves tiltag mod den interne belastning kræver sedimentprøver. Dog skal det bemærkes, at jo længere man leder næringsstoffer til søerne jo større intern belastning vil der være, jo dyrere vil det være at restaurerer dem. Dette understøttes yderligere ved tilledning af overløbs og spildevand, hvilket kan tilfører sedimentet forurenende stoffer, så sedimentet skal håndteres som forurenet. Dette scenarie vil kræve omløbsstryg på både Fuglesø og Veksømose sø både af hensyn til søerne men også af hensyn til vandløbets kontinuitet. SCENARIE 2 Fosforbelastningen til Fuglesø og Veksømose Sø reduceres væsentligt, hvilket vil forbedre vandkvaliteten, da vandet ledes uden om søerne. Dette scenarie løser ikke forureningsudfordringen, men det flyttes til en anden lokalitet. Fosforbelastningen til Fuglesø og Veksømose Sø reduceres væsentligt, hvilket højst sandsynligt vil indebære målopfyldelse indenfor planperioden Den interne fosforbelastning i Fuglesø og Veksømose Sø bør kvantificeres, idet den interne fosforbelastning kan forsinke en evt. målopfyldelse Veksømose SCENARIE 1 Ved Scenarie 1 ledes vandløbsvandet fortsat gennem mosen med tilført renset spildevand fra Slagslunde Renseanlæg. Samtidig ledes større vandmængder til mosen. Dette vil betyde, at mosen fortsat udsættes for næringsstof berigelse, med tilgroning og ændring i plantesamfundet som direkte konsekvens. Den højere vandstand i mosen, kan modsat betyde, at vedagtig vegetation har svært ved at etablere sig, hvilket forhindrer tilgroning med pil og birk, men planter som tagrør og dunhammer må forvente at blive dominerende i moserne. Ved vanddybder på over 80 cm kan ingen planter etablerer sig, og her vil der være åbent vandspejl. Den højere vandstand i mosen kan skabe mulighed for en øget artsrigdom, dette begrænses dog af tilledning af næringsstoffer. SCENARIE 2 Ved Scenarie 2 vil der være en reduceret vandføring gennem mosen, til gængæld skånes den fremadrettet for overløb og renset spildevand for Slagslunde Renseanlæg. Umiddelbart er mosefladen allerede så eutrofieret, så der skal foretages nærringsstofreducerende tiltag, hvis dens tilstand skal forbedres. Reduktionen i vandmængde vil fremme tilgroningen. 24

30 Uanset hvilket scenarie der vælges bør der udarbejdes en konsekvensvurdering for mosen, muligvis som en del af et større VVM arbejde Naturværdier Beskyttet natur Både de primære vandløb samt naturarealerne langs vandløbene er beskyttet mod tilstandsændringer efter Naturbeskyttelseslovens 3. I dette tilfælde drejer det sig om naturtyperne eng og mose som naturligt ligger i nærmiljøet omkring vandløb samt mindre søer og vandhuller som ofte er skabte, Bilag 2. Generelt set vil øget tilførsel af ferskvand ofte have en forbedrende effekt for naturtilstanden på arealet, mens en øget afvanding oftest resulterer i en degradering af biodiversiteten. Derfor vil man ved de to scenarier se både forbedringer og tilbagegang i naturindholdet på arealerne langs vandløbene. Forandringen vil dog, jf. ændringen i vandspejlet være minimal. En stor påvirkning af naturarealerne kan foregå under realisering / anlæg, hvor der skal arbejdes langs vandløbene, og der er i denne fase både risiko for jordkomprimering, samkørsel og bortgravning. SCENARIE 1 Naturen omkring Spangebæk, Tranemoseløbet, Veksømosevandløbet samt Værebro Å, fra Station m til m få mere naturlig hydrologi og derved forbedrede forhold for naturarealerne når de tilføres mere vand. Modsat vil Naturen omkring Stenløse Å, sandsynligvis blive afvandet og derved degraderet. Ved Scenarie 1 vil det næringsrige vand fra Slagslunde Renseanlæg stadig påvirke naturarealerne omkring Veksømosevandløbet og Værebro Å. Da Scenarie 1 påvirker væsentlig længere strækninger af vandløb end Scenarie 2 vil flere naturarealer blive påvirket af dette scenarie. SCENARIE 2 For scenarie 2 tilføres mere vand til Spangebæk, Tranemoseløbet, Helledemosevandløbet samt Værebro Å fra Station m til Station m. Det betyder, at de naturarealer der findes her, kan opnå forbedrede vilkår. Naturarealerne langs Veksømosevandløbet samt arealer langs Stenløse Å, og Værebro Å fra Station m til Station m vil få mindre vandføring og derved forringede vilkår. Derudover skal der graves en forbindelse under Frederikssundvejen. Her er ingen naturinteresser, men heller ikke potentielt ny natur. 25

31 Begge scenarier kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven, der indhentes hos myndigheden. Her vurderes konsekvenserne for de enkelte arealer individuelt på baggrund af konsekvensberegninger. 6. ØVRIGE VURDERINGSKRITERIER 6.1. Regulativ revision I forbindelse med reguleringen skal der udarbejdes nye regulativer for vandløbene, og navne og stationer ændres. Den fremtidige Stenløse Å hvad enten der er tale om scenarie 1 eller 2 får et helt nyt forløb og der skal derfor laves nyt regulativ. Andre vandløb udgår, herunder Tranemoseløbet. SCENARIE 1 Ved dette Scenarie bliver det nye forløb af Stenløse Å knap meter hvis den navngives Stenløse Å fra Station 0 m ved udløbet fra det nye bassin til udløbet i Værebro Å. Her skal der udarbejdes et helt nyt regulativ. Derudover påvirkes meter af Værebro Å, en strækning der udgør over 1/3 af vandløbets samlede længde, hvilket også betyder, at her bør udarbejdes nyt regulativ for hele Værebro Å. SCENARIE 2 Ved dette scenarie bliver det nye forløb af Stenløse Å knap meter, hvis den Stenløse Å fra Station 0 m ved udløbet fra det nye bassin til udløbet i Værebro Å. Så her skal der udarbejdes et helt nyt regulativ. Ved Scenarie 2 er påvirkningen af Værebro Å så lille, at det kan løses ved en reguleringssag, og det eksisterende regulativ kan opretholdes Myndighedsarbejde Begge scenarier kræver tilladelse og godkendelse af myndigheden. Det drejer sig umiddelbart om naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og planloven samt en lang række yderligere love, der skal søges tilladelse efter alt efter løsningsmodel. SCENARIE 1 For scenarie 1 vil det være nødvendigt med et tæt samarbejde med både Roskilde og Ballerup Kommune om myndighedsarbejdet. Knap 1130 meter af Værebro Å danner grænsevandløb til Ballerup Kommune, hvor begge kommuner er myndighed og ca. 250 meter ligger udelukkende i Ballerup Kommune, hvor Ballerup Kommune alene er myndighed. Dette vil stille udvidet krav om samarbejde med Ballerup Kommune, der skal være projektejer på deres del af strækningen. Godt meter af Værebro Å, 26

32 der indgår i Scenarie 1 danner grænsevandløb til Roskilde Kommune, hvorfor Roskilde Kommune også skal inddrages i projektet og forestå en del myndighedsarbejde. Projektet vil kræve deltagelse og godkendelse fra primært Ballerup, men også Roskilde Kommune. SCENARIE 2 For Scenarie 2 holdes størstedelen af projektet og derved myndighedsarbejdet indenfor Egedal Kommune. Godt 600 meter af Værebro Å danner grænsevandløb til Roskilde Kommune, hvorfor de også vil være myndighed på denne strækning. Da der er tale om en mindre strækning, kan Roskilde Kommune overlade det primære arbejde til Egedal Kommune. Projektet kræver godkendelse fra Roskilde Kommune Fredningsbestemmelser Fredningen af Fuglesødalen har indflydelse på Scenarie 1, og fredningsnævnet bør inddrages. Dette gør sig også gældende for den foreslåede fredning af Værebro Å. At der foreligger en til to fredninger indenfor projektområdet giver altid længere sagsbehandlingstid, og flere høringspartnere skal inddrages. Projektet bør fremlægges for fredningsdommeren hurtigst muligt, for at undgå modstridende interesser Kulturarvsarealer og fortidsminder Som det fremgår af figur 10 er 2,3 km af Veksømose Vandløbet og 6,4 km af Værebro Å beliggende i kulturarvsareal. Dette betyder jf. museet at den arkæologiske forundersøgelse bliver væsentligt fordyrende. Det har ikke været muligt at få oplyst baggrunden for udpegningen, men museet oplyser, at anlæg i områder med kulturarvsarealer ofte bliver fordyrende med mange afbrydelser. Formålet med udpegningen er netop at advare bygherren om at undgå disse arealer. Lotte Sparrevohn, museumsinspektør på Kroppedal Museum oplyser, i forbindelse med kulturarvsarealerne i Scenarie 1: Der er al mulig grund til at antage, at der stadig findes mange skjulte fortidsminder i områderne.omfanget af evt. arkæologiske forundersøgelser vil afhænge af omfanget af anlægsarbejdet. Der er ingen kulturarvsarealer i scenarie FREMTIDIG AREALANVENDELSE Det forventes at jorde omkring vandløb der tilføres mere vand bliver mere vandlidende mens jorde hvor vandstanden sænkes får en bedre afvanding. For yderligere se afsnit 4.3 Afvanding hvor der er redegjort for disse ændringer, der umiddelbart synes ubetydelige, men kan have store konsekvenser. 27

33 Det skal dog bemærkes at Ådalsanalysen i afsnit 4.3 er arbejdet med afvandingsklasser på 25 cm, hvilket udvisker forskellene mellem de to scenarier. SCENARIE 1 Der er redegjort for de vandløb der får mere vand i figur 17, og det må forventes at jordene omkring disse vandløb vil blive mere vandlidende. En vandstand stigning på 7 cm i Værebro Å kan have stor betydning for dyrkningen af jorden. Hvis områder allerede er i en gråzone, hvor dyrkningen allerede er besværliggjort af vand, vil 7 cm kunne være afgørende for jordenes fremtidige drift. Også arealer med natur kræver drift, hvis naturtilstanden skal opretholdes, og enkelte naturarealer kan blive så våde, at græsning og høslæt besværliggøres. Hvis der vælges dette scenarie anbefales det, at der udarbejdes en detaljeret ådalsanalyse, der redegør for de dyrkningsmæssige konsekvenser på lige fod med et vådområde. Denne analyse kan også anvendes til erstatningsfastlæggelse. Arealerne langs meter af Værebro Å er i risiko for at blive yderligere vandlidende. SCENARIE 2 Der er redegjort for de vandløb der får mere vand i figur 18. Arealerne langs godt meter af Værebro Å vil sandsynligvis opleve bedre afvanding ved realisering af scenarie 2 end de oplever i dag, da vandstanden i vandløbet vil falde med 4 cm. En mindre strækning på godt 600 meter kan opleve en mindre stigning, men dette er dog minimalt. Der vil være mange steder i projektet at jordene får ændrede afvandingsklasser, og der skal i begge scenarier forhandles betales erstatning. Der er langt flere lodsejere i Scenarie 1 end i Scenarie 2, hvorfor udgiften til erstatning også bliver større. 8. ANLÆGSTEKNISK VURDERING Fælles for de to scenarier er strækningen fra basinudløb til punktet vest for Fuglesø det samme for de to scenarier, og vil ikke blive behandlet her. Omkostningerne bygger på Orbicons erfaringstal fra lignende projekter. Da budgettet i screeningen udelukkende er baseret på overslag foretaget uden besigtigelse af de aktuelle forhold, er værdierne et udtryk for forholdet mellem de to scenarier, hvor Scenarie 1 er mere end dobbelt så omkostningstungt som scenarie 2. Hvis anlægsoverslaget skal være mere nøjagtigt er det nødvendigt at undersøge vej og jernbaneovergange yderligere, da der kan være store forskelle i anlægsudgifterne. 28

34 SCENARIE 1 Der etableres en større forbindelse under Søsumvej fra Spangebæk til Veksømose Vandløbet begyndende med et omløbsstryg ved Fuglesø. 2,3 km af Veksømose Vandløbet skal reguleres i form af en uddybning og afgravning, så de fremtidige vandmængder kan være der. Det må forventes at jordbunden langs veksømose Vandløbet er blød og køreplader vil være nødvendigt. Enkelte steder kan jorden være så våd, at det ikke er muligt at køre helt frem til vandløbet, og særlige entreprenørmaskiner (langarm) skal anvendes. Efterfølgende etableres et omløbsstryg ved Veksømose Sø, en lokalitet med anlægstekniske udfordringer meter af Værebro Å skal gennemgå en regulering, hvor profilet flere steder skal udvides. Derfor vil det være nødvendigt at kunne arbejde langs strækningen. Flere steder er det beskyttet natur og/eller blød bund, så det må forventes at der skal anvendes jernplader på en stor del af strækningen. Derudover er der en del vegetation der skal fjernes og ledninger der skal håndteres. Det forventes at den eksisterende underføring under Frederikssundsvej og jernbanen kan genanvendes, og evt. udbygges. Tabel 2 Budgettet dækker kun fra indløbet i Fuglesø til Værebro Å Station Underføring Søsum vej Omløbsstryg Fuglesø Omløbsstryg Veksø Mose Sø Regulering af Veksømose Vandløbet Underføring Sigersdalvej Regulering af Værebro Å Forstærkning af bro Frederikssundvej Forstærkning af bro Hovevej Forundersøgelse Anlægsoverslag Arkæologisk forundersøgelse (5%) Projektering og tilsyn (20%) VVM (10%) Administration (10%) Uforudsete (10%)

35 Total Ud over de konkrete anlægsudgifter må der forventes udgifter til projektering, udarbejdelse af VVM, lodsejerforhandlinger, erstatninger. I ovenstående skema er udgifter til lodsejerforhandlinger og erstatninger ikke medtaget. Samlet udgift i forbindelse med Scenarie 1 er anslået til godt 12,5 mio kr. Det gøres opmærksom på, at der udelukkende er tale om et overslag, da detaljerne i anlæg eller områdets karakter ikke kendes endnu. Desuden er der i Scenarie 1 Kulturarvsarealer, som kan have stor betydning for anlægsøkonomien. SCENARIE 2 For Scenarie 2 graves et nyt forløb mellem Spangebæk og Helledemosevandløbet. Der er tale om et stort fald der kan udlignes og passagen fremgår af historiske kort. Samtidig etableres et bygværk så vandet fra Spangebæk afkobles Fuglesø, evt. i form af et fordeler bygværk, så vandet i Fuglesø kan holdes. 608 meter af Værebro Å skal gennemgå en regulering, hvor profilet skal udvides. Langs strækningen er der beskyttede naturarealer og på knap 300 meter blød bund, hvorfor der skal anvendes køreplader. Det forventes at den eksisterende underføring under Frederikssundsvej og jernbanen skal udskiftes. De konkrete jordmængder og afgravningsprofiler kendes først efter projektering, men alene pga. længden på den vandløbsstrækning der skal reguleres vil Scenarie 1 være fordyrende for anlæg. Derudover kan fortidsminder være voldsomt fordyrende før eller under et anlæg. Tabel 3 Budgettet dækker kun fra indløbet i Helledemosevandløbet til Værebro Å Station Rørlægning under Søsum vej Passage til Helledemosevandløbet Underføring Frederikssundvej Regulering af Værebro Å Passage under jernbanen Regulering af Helledemosevandløbet Forundersøgelse Anlægsoverslag Arkæologisk forundersøgelse (2%) Projektering og tilsyn (20%) VVM (10%)

36 Administration (10%) Uforudsete (10%) Total Fremtidig drift. Vandløbene skal i fremtiden grødeskæres efter de forskrifter der kommer i den nye regulativer. SCENARIE 1 Ved scenarie 1 må det forventes at strækningen langs Veksømose Vandløbet er svær tilgængelig for maskiner, og derfor skal vedligeholdes manuelt. Det samme kan gøre sig gældende på strækninger af Værebro Å. Derudover kan det med de fremtidige vandmængder blive behov for øget vandløbsvedligeholdelse, og ved dette scenarie må der forventes en øget driftsudgift. SCENARIE 2 Det forventes at den fremtidige vedligeholdelse i fremtiden bliver som den nuværende. Dog vil strækningen mellem Spangebæk og Helledemosevandløbet være ny og skal medtages. 31

37 Screening af Stenløse Å DISKUSSION Begge scenarier kan anvendes til den fremtidige afvanding af Stenløse Å, men der er fordele og ulemper ved dem begge, som er listet i matricen nedenfor. Beskrivelse Scenarie 1 Scenarie 2 Bemærkninger Fald Hvordan er faldforholdene ved et ændret vandløbstracé? OK faldforhold fra Stenløse Å til Spangebæk, men der skal terrænreguleres midt på strækningen for at krydse det nuværende vandskel. Ringe faldforhold på strækningen langs Veksømosevandløbet, der i dette scenarie skal håndtere større vandmængder. Meget ringe faldforhold (som i dag) i Værebro Å på strækningen fra Veksømosevandløbet til Stenløse Å. OK faldforhold fra Stenløse Å til Spangebæk, men der skal graves noget jord væk midt på strækningen for at krydse det nuværende vandskel. Gode faldforhold på strækningen fra Spangebæk til Helledemosevandløbet, idet der historisk har været en forbindelse på dette sted. Der skal etableres en forbindelse under Frederikssundvej. Koter fra den digitale højdemodel skal verificeres med målinger fra GPS/totalstation. Kapacitet Er der kapacitet nok i vandløbene til at rumme en øget vandføring? Eller skal vandløbet udvides? Umiddelbart ser det ud til at der er nok kapacitet i Spangebæk og Veksømosevandløbet, men i screeningen er der anvendt regulativtværsnit i modellen, så de præcise vandstande ud fra eksisterende forhold kendes ikke. Den ekstra vandføring i Værebro Å på strækningen fra Veksømosevandløbet til Stenløse Å vil give øget vandstand, der evt. kan modvirkes ved at udvide vandløbet. Umiddelbart ser det ud til at der er nok kapacitet i Spangebæk og Helledemosevandløbet, men i screeningen er der anvendt regulativtværsnit i modellen, så de præcise vandstande ud fra eksisterende forhold kendes ikke. Mindre vandføring i Værebro Å på strækningen fra Veksømosevandløbet til Stenløse Å vil sænke vandstanden, men ikke nok til helt at undgå oversvømmelser. Spangebæk, Helledemosevandløbet og Veksømosevandløbet skal ændres fra regulativtværsnit til opmålte tværsnit i modellen. Afvanding Bliver de fremtidige afvandingsforhold vådere eller tørrere? Der bliver vådere i arealerne omkring Spangebæk, Veksømosevandløbet og Værebro Å. Til gengæld bliver der bedre plads til skybrudsvand i Stenløse Å fra de regnvandsbetingede udløb i Stenløse. Afvandingen i Værebro Å mellem Veksømosevandløbet og Stenløse Å forværres en smule, mens forholdene er uændrede nedstrøms udløbet fra Stenløse Å. Der bliver vådere i arealerne omkring Spangebæk og Helledemosevandløbet. Til gengæld bliver der mindre vådt i arealerne til Veksømosevandløbet og Værebro Å. Samtidig bliver der bedre plads til skybrudsvand i Stenløse Å. Afvandingen i Værebro Å mellem Veksømosevandløbet og Stenløse Å forbedres en smule, mens forholdene er uændrede nedstrøms udløbet fra Stenløse Å. Når de korrekte vandstande i Spangebæk og Veksømosevandløbet kan beregnes ud fra opmålte vandløbstværsnit, kan der også beregnes afvandingsdybder langs disse vandløb. Vandkvalitet Hvordan påvirker de forskellige scenarier vandkvaliteten i vandløb og Fuglesø samt Veksømose Sø Øget hydraulisk og næringsstofbelastning af Værebro Å på strækningen fra Veksømosevandløbet til Stenløse Å, vil forringe vandkvaliteten på denne strækning af Værebro Å Øget hydraulisk og næringsstofbelastning vil forringe vandkvaliteten af Spangebæk og Veksømosevandløbet. Fosforbelastningen til Fuglesø og Veksømose Sø øges, hvilket vil forringe vandkvaliteten. Væsentlig reduceret næringsstofbelastning af Stenlæse Å, vil forbedre vandkvaliteten. Mindre næringsstofbelastning af Værebro Å på strækningen fra Veksømosevandløbet til Stenløse Å, vil forbedre vandkvaliteten på denne strækning af Værebro Å. Øget hydraulisk og næringsstofbelastning vil forringe vandkvaliteten af Spangebæk og Helledemosevandløbet. Væsentlig reduceret næringsstofbelastning af Veksømosevandløbet, vil forbedre vandkvaliteten. Væsentlig reduceret næringsstofbelastning af Stenlæse Å, vil forbedre vandkvaliteten. Den interne fosforbelastning i Fuglesø og Veksømose Sø bør kvantificeres, kan forsinke en evt. forbedret vandkvalitet. Fosforbelastningen til Fuglesø og Veksømose Sø reduceres væsentligt, hvilket vil forbedre vandkvaliteten. Målopfyldelse af Vandområdekrav Hvordan konflikter/ understøtter det enkelte scenarier muligheden for målopfyldelse af kravene i vandområdeplanen Som følge af øget næringsstofbelastning vil muligheden for målopfyldelse af kravene i vandområdeplanen forringes for Spangebæk, Veksømosevandløbet samt Værebro Å på strækningen fra Veksømosevandløbet til Stenløse Å Muligheden for målopfyldelse øges for Stenløse Å. Som følge af reduceret hydraulisk og næringsstofbelastning vil muligheden for målopfyldelse af kravene i vandområdeplanen øges for Stenløse Å, Veksømosevandløbet, samt Værebro Å på strækningen fra Veksømosevandløbet til Helledemosevandløbet. Helledemosevandløbet er ikke målsat i vandområdeplanen

38 Fosforbelastningen til Fuglesø og Veksømose Sø øges, hvilket er i direkte konflikt med Vandområdeplanernes krav om fosforreduktion. Fosforbelastningen til Fuglesø og Veksømose Sø reduceres væsentligt, hvilket højst sandsynligt vil indebære målopfyldelse indenfor planperioden Den interne fosforbelastning i Fuglesø og Veksømose Sø bør kvantificeres, kan forsinke en evt. målopfyldelse. Biodiversitet Hvordan påvirker de forskellige scenarier biodiversiteten. Fortsat eutrofiering af Veksømose, da næringsrigt spildevand fortsat ledes gennem mosen. Mosefladen må forventes at blive mere våd hvilket kan hindre tilgroning. Naturarealer langs vandløbene forventes at forblive i den nuværende tilstand. Enkelte steder vil tilgroningen blive fremmet og andre steder vil den blive sat tilbage pga. udtørring. Forholdene for Veksømose forbedres da det næringsrige vand fra Slagslunde ikke længere ledes gennem mosen. Ved den rette naturpleje vil mosens tilstand forbedres betydeligt. Der er en risiko for at mosen i fremtiden bliver mere tør, hvilket vil fremme tilgroningen. Naturarealer langs vandløbene forventes at forblive i den nuværende tilstand. Enkelte steder vil tilgroningen blive fremmet og andre steder vil den blive sat tilbage pga. udtørring. Begge scenarier vil påvirke biodiversiteten både negativ og positivt, men omfanget af påvirkning er størst i scenarie 1. Lodsejerforhold Hvor mange lodsejere påvirkes i mere eller mindre grad af projektet. I forbindelse med realisering påvirkes 19 lodsejere direkte, da de har jord langs Veksømosevandløbet, hvoraf e enkelt også har jord ved Værebro Å og en enkelt ved Helledemosevandløbet. 4 lodsejere har jorde direkte ned til Helledemosevandløbet og påvirkes direkte hvis scenarie 2 realiseres. En enkelt af disse lodsejere har også jord ned til Veksømose Vandløbet og to har jord til Værebro Å. Der er lagt flere lodsejere og flere myndigheder der skal håndteres ved scenarie 1 end scenarie 2 Derudover påvirkes minimum 19 lodsejere langs Værebro Å, inklusiv den person der har jord ved begge vandløb. I alt påvirkes 38 lodsejere bosiddende i Egedal kommune, samt en række lodsejere bosiddende i hhv. Ballerup og Roskilde Kommune. Langs Værebro Å vil 19 lodsejere opleve bedre afvanding mens en enkelt vil opleve forringelse. I alt vil 5 lodsejere kunne opleve forringet afvanding mens 19 lodsejere langs Værebro å kan opleve en forbedret afvanding. Projektet skal laves i samarbejde med Ballerup og Roskilde Kommune. Hele projektet holdes indenfor Egedal Kommune, evt. med samarbejde med Roskilde Kommune. Planforhold Er der planforhold der konflikter med de enkelte scenarier Hele Fuglesødalen er underlagt en fredning fra 1973, der ikke tillader jordarbejde. Det vurderes ikke at scenariet er i strid med fredningen, men fredningsnævnet bør inddrages. Der foreligger et fredningsforslag for Værebro Å, som kan påvirke realiseringen af scenariet. Dette bør undersøges yderligere, men det forventes ikke at konflikte. 2/2 Derudover er den del af Værebro å, som skal reguleres i dette scenarie underlagt kulturarvsareal, hvilket kræver aktiv inddragelse af museet. Realiseringsmuligheder Hvordan er de faktuelle muligheder for at realisere de enkelte scenarier (Anlægsudfordringer) Selve projekteringen skal dække området langs de påvirkede vandløb, med en bufferzone med den beskyttede naturarealer. Undersøgelsesområdet skal minimum udgøre 2,2 km². Der skal sandsynligvis udarbejdes fuld VVM for projektet. Selve projekteringen skal dække området langs de påvirkede vandløb, med en bufferzone med den beskyttede naturarealer. Undersøgelsesområdet skal minimum udgøre 0,5 km². Der må forventes større udgifter i forbindelse med realisering af scenarie 1 end scenarie 2. Dels skal der arbejdes med en meget længere vandløbsstrækning og dels er der mange fortidsminder i området. Ved anlæg over et større areal er der også risiko for flere ledninger i jorden. 2/2

39 10. REFERENCER /1/ Egedal Kommune og Furesø Egedal Forsyning, Klimatilpasning af Stenløse by. Rapport udarbejdet af NIRAS, januar /2/ Roskilde Kommune, Jyllinge Nordmark. Konsekvensvurdering af grundejernes sikringsforslag. Skitseprojekt udført af Orbicon, november /3/ Fredningsnævnet for Østsjælland, Orientering om afgørelse af fredningen af Værebro Ådal i Roskilde Kommune og Egedal Kommune, december

40 Bilag 1 Oversigtskort Screening Stenløse Å Oversigtskort Screenings scenarier Screening af Stenløse Å Signaturforklaring Sagsnr. Målforhold : Kotesystem DVR90 Udarbejdet Kontrol Dato AKLA FANM

41

42 Bilag 3 Lodsejeroversigt Screening Stenløse Å Egedal Kommune Ballerup Kommune Screening af Stenløse Å Teknisk-Biologisk forundersøgelse Signaturforklaring Region Sjælland Sagsnr. Målforhold : Kotesystem DVR90 Udarbejdet Kontrol Dato AKLA FANM

43

44 Bilag 5 Modeldokumentation Modeldokumentation Der er benyttet en eksisterende MIKE 11 vandløbsmodel fra et tidligere projekt for Jyllinge Nordmark /2/, hvor Værebro Å var i fokus. Selve modellen består foruden Værebro Å af i alt 27 vandløb. Der er 67 rørlagte strækninger (rørbroer og andre underføringer). Der er opstillet to typer model: En stationær og en dynamisk. Stationær model: Der regnes på en 10-års vintermaksimumvandføring og et Manningtal på M=20 for hele vandløbssystemet. Vandføringen er beregnet ud fra målestation i Værebro Å, der har et oplandsareal på 110,51 km 2. Denne målestation regnes for repræsentativ for vandløbssystemet og en 10-års vintermaksimumvandføring svarer til 24 l/s/km 2. Dynamisk model: Der benyttes et tidsvarierende Manningtal til at beskrive ruheden i vandløbene som følge af grødevækst og grødeskæring. For tilløbene til Værebro Å benyttes en tidsserie med et Manningtal mellem 6 og 18 samt to årlige grødeskæringer. For Værebro Å st benyttes en tidsserie med et Manningtal mellem 8 og 20 samt tre årlige grødeskæringer, mens der på den nedstrøms strækning st benyttes en tidsserie med et Manningtal mellem 18 og 25 og ingen grødeskæring. Der benyttes en dynamisk tidsserie for afstrømningen for de enkelte vandløbsstrækninger. I dette projekt anvendes kun den stationære model, men den dynamiske model kan anvendes i det videre arbejde med f.eks. at dimensionere magasinering og tilbageholdelse af vand i lavninger og ådale med henblik på at minimere risikoen for oversvømmelser. I projektet for Jyllinge Nordmark var vandløbsmodellen koblet til en MIKE SHE grundvandsmodel, dvs. vandet blev tilført modellen via nedbøren. I dette projekt er vandløbsmodellen dekoblet fra grundvandsmodellen, og vandet bliver i stedet tilført som direkte input til de forskellige deloplande til Værebro Å systemet. Der er ikke tilført vand i de allermindste og opstrøms vandløbsoplande, idet fokus er Stenløse Å og Værebro Å samt de større vandløb og vandløbsoplande, hvor vandbidragene er samlet. Simplificeringen i de mindre, opstrøms vandløb er uden betydning for de beregnede vandstande og vandføringer omkring Stenløse Å. I nedenstående tabel ses oplandsarealerne til de forskellige vandløbsstrækninger, som de er inkluderet i modellen. 1 / 2

45 Bilag 5 Modeldokumentation Vandløb Stationering (m) Tibberup Å ,51 Tibberup Å ,51 Jonstrup Å ,09 Oplandsareal (km 2 ) Jonstrup Å ,27 37,38 Bunds Å ,90 13,90 Damvad Å ,79 13,79 Spangebæk ,09 Veksømosevandløbet, Stenløse Veksømosevandløbet, Stenløse Veksømosevandløbet, amtsvandløb , , ,33 9,64 Smørumnedreafløbet ,92 Sørup Rende ,14 6,06 Grønsø Å ,25 Vejle Å ,97 14,22 Bredemoserenden ,24 Avnsørenden ,53 3,77 Helledmosevandløbet ,81 1,81 Sperrestrup Å ,21 Stenløse Å ,62 Stenløse Å ,18 Stenløse Å ,84 17,85 Salsmosegrøften ,48 1,48 Værebro Å ,14 Værebro Å ,61 Værebro Å ,23 Værebro Å ,68 Værebro Å ,02 33,68 I alt 153,58 153,58 Oplandsareal, udløb i Værebro Å (km 2 ) 2 / 2

46 AKLA - Anne-Kristine Kirkegaard Sverdrup Fra: Lotte Sparrevohn <lotte.sparrevohn@kroppedal.dk> Sendt: 28. september :43 Til: AKLA - Anne-Kristine Kirkegaard Sverdrup Emne: Re: screening af arealer ved Værebro Å og Veksømose Vandløbet Kategorier: VIGTIG Hej Anne-Kristine Jeg sender her et indledende svar på din henvendelse. Det hele i en mail, men jeg kan selvfølgelig gøre det mere "formelt", hvis der bliver behov for det. Jeg kan desværre ikke svare på, hvilken type af evt. forundersøgelse, der kan foretages, og slet ikke økonomien i det, på det foreliggende grundlag. Der har jeg simpelthen brug for noget mere konkret omkring projektet og det arbejde, der potentielt kan skade fortidsminder. Det vil især være omfanget af gravearbejder, der har betydning for evt. arkæologiske forundersøgelser. Hvis der blot er tale om vand, der ledes i en anden retning ser jeg ikke umiddelbart det som en trussel mod fortidsminderne, men jeg vil gerne høre mere om det. Mine bemærkninger er på nuværende tidspunkt disse: "Om risikoen for at støde på fortidsminder Kulturarvsarealer omfatter områder med væsentlige og talrige, kendte fortidsminder. Det er tillige områder, hvor sandsynligheden for at støde på ukendte, skjulte fortidsminder er stor. Kulturarvsarealerne er tænkt som et incitament til at bevare fortidsminderne. Fremtidige bygherrer advares dermed om, at der er væsentlige fortidsminder i et område, og at det kan være hensigtsmæssigt at revurdere anlægsarbejdet, så fortidsminderne bevares på stedet. Det er dog meget vigtigt at holde sig for øje, at risikoen for at støde på fortidsminder er til stede, også uden for kulturarvsarealerne. De skjulte, ukendte fortidsminder er af gode grunde ikke kortlagt. Det vil altid bero på en konkret vurdering, foretaget af museet, om der er risiko for at støde på fortidsminder; en vurdering vi ofte først kan foretage på baggrund af en forundersøgelse. Veksømose Vandløb og Helledemose Vandløb De to områder er dele af det samme kulturarvsareal af national betydning, der er udpeget langs Værebro Å. Det skyldes at området langs Værebro Å har givet utallige offerfund fra alle forhistoriske perioder. Nogle af landets mest bemærkelsesværdige fund kommer fra vådområderne i tilknytning til åen. Endvidere udgør ådalen en gammel fjordarm, langs hvis bredder der findes bopladser fra ældre stenalder. Samlet set udgør ådalen en i særklasse rig kilde til belysning af en lang række forhold inden for stort set alle perioder af forhistorien. De gode bevaringsforhold for organisk materiale, der findes i de fugtige aflejringer øger kun 1

47 områdets potentiale og betydning. Det kan derfor være en trussel for fortidsminderne, hvis vandstanden sænkes i området. Jeg kan som eksempel oplyse, at der i Veksømose Vandløb er fundet seks moseskeletter, tre mulige vej- eller vadesteder, et stort flintøksedepot, samt talrige enkeltfund, meget af det fra bondestenalder. I Helledemose Vandløb er der fundet trægenstande fra jernalder, og flintsager fra stenalder. Mange af fundene kom da man gravede tørv under 1. og 2. verdenskrig. Der er al mulig grund til at antage, at der stadig findes mange skjulte fortidsminder i områderne. Arkæologiske forundersøgelser Omfanget af evt. arkæologiske forundersøgelser vil afhænge af omfanget af anlægsarbejdet. Det vil sige, at skal der drænes, graves, terrænreguleres, køres med tungt maskineri, underbores, fjernes muld mv kan der være en risiko for at ødelægge fortidsminder, og en arkæologisk forundersøgelse kan komme på tale." Venlig hilsen Lotte Lotte Reedtz Sparrevohn Museumsinspektør, arkæologi Kroppedal Museum Kroppedals Allé 3 T DK-2630 Taastrup M lotte.sparrevohn@kroppedal.dk Den 20. september 2016 kl skrev AKLA - Anne-Kristine Kirkegaard Sverdrup <akla@orbicon.dk>: Hej Lotte, Jeg har fået dine kontaktoplysninger af Maria Jacobsen. Jeg skriver til dig fordi jeg er ved at foretage en screening af to klimaprojekter i forbindelse med afvandingen af Stenløse By. Vi arbejder med to scenarier, der er vist på figur 1 2

48 Scenarie 1 Vandet kommer fra nord gennem den restaurerede Spangebæk og ledes mod øst gennem tilløbet til Fuglesø og videre over i Veksømosevandløbet gennem Veksømose og til Værebro Å i station m, se Figur 1. Scenarie 2 Vandet ledes fra Spangebæk og videre gennem et nyetableret tracè til Helledemosevandløbet. Tilløbet til Fuglesø og Veksømosevandløbet lukkes af, så vandløbsvandet ikke længere ledes gennem søen, og søens vandstand holdes fra det lokale opland. Alternativt kan der bibeholdes et basisflow til Fuglesø fra Spangebæk, hvis søen ikke kan holde vandstanden. Vandet ledes under Frederikssundsvej til Værebro Å med udløb i Station m, se Figur 1. Figur 1 de to afvandingsscenarier hvor 1 gennemskærer 2 kulturarvsarealer. I forbindelse med screeningen skal vi foretage en vurdering af omkostningerne i de to scenarier, og jeg har derfor brug for information fra jer vedrørende de to arealer. På hvilken baggrund er de udpeget? Hvilken forundersøgelse vil I anbefale på de to scenarier. Hvis bygherre gerne vil have styr på økonomien, kan man så lave en udvidet forundersøgelse og hvad koster det? Arealerne fremgår af figur 2 3

49 Fig 2 de to kulturarvsarealer. Jeg ser frem til at høre fra jer Venlig hilsen Anne-Kristine Kirkegaard Sverdrup Projektleder Agronom Miljø og Natur Øst Mobil: akla@orbicon.dk Orbicon A/S Ringstedvej 20, 4000 Roskilde Tlf CVR-nr Tilmeld dig vores nyhedsbreve Følg os på LinkedIn 4