GRØN PRODUKTION I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØN PRODUKTION I DANMARK"

Transkript

1 GRØN PRODUKTION I DANMARK og dens betydning for dansk økonomi Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljøministeriet November 212

2 Grøn produktion i Danmark Grøn produktion i Danmark og dens betydning for dansk økonomi

3 3 Sammenfatning Denne rapport er resultatet af arbejdet med at etablere en ny grøn erhvervsstatistik over danske virksomheders produktion af grønne teknologier, varer og tjenesteydelser. Formålet er at kunne følge den grønne erhvervsudvikling og dens betydning for dansk økonomi på et statistisk grundlag fremover. Statistikken kan på denne måde blive et fælles referencepunkt, når der tales om grøn vækst i Danmark. Denne grønne erhvervsstatistik er etableret i henhold til Eurostats retningslinjer. Danmark er ét af foregangslandene med hensyn til at anvende disse retningslinjer for grøn statistik i praksis. Derfor bør denne første rapport betragtes som årgang, og udviklingsarbejdet med statistikken vil fortsætte. Centrale konklusioner y Den grønne produktion tegner sig i 21 for over 25 mia. kr. i omsætning, hvilket svarer til 9,2 pct. af den samlede omsætning i danske virksomheder med mindst én ansat. y Den grønne eksport beløber sig til 8 mia. kr., hvilket svarer til 1,4 pct. af den samlede danske eksport. Den grønne andel af den samlede eksport er steget med godt 1 pct.point fra 25 til 21. y Den grønne eksport til vækstmarkederne BRIK og NEXT11 er steget væsentligt mere end den totale vareeksport til disse vækstmarkeder. Imidlertid ligger Danmark langt under EU15- gennemsnittet, når det kommer til grøn eksport til netop disse markeder. y Knapt 16. var i 21 beskæftiget med grøn produktion. Det svarer til, at 8,5 pct. af beskæftigelsen i danske virksomheder med mindst én ansat er relateret til grøn produktion. y Det anslås, at ca. 22. virksomheder i Danmark producerer og sælger ét eller flere grønne produkter (dvs. teknologier, varer og tjenesteydelser). Det svarer til, at ca. hver femte virksomhed med mindst ét årsværk producerer noget grønt. De grønne produkter udgør i gennemsnit 4 pct. af omsætningen i de virksomheder, der sælger grønne produkter. y Tallene viser, at et bredt udsnit af danske virksomheder på tværs af alle brancher producerer løsninger, der bidrager til den grønne omstilling. y På energiområdet er vedvarende energiteknologier det største grønne erhvervsområde med en omsætning på 14 mia. kr. i 21. På miljøområdet er affaldshåndtering det største grønne erhvervsområde med en omsætning på 55 mia. kr. i 21. Desuden tyder tallene på, at værditilvæksten per fuldtidsbeskæftiget i virksomheder med grøn produktion generelt er på niveau med gennemsnittet af alle danske virksomheder. Denne grønne erhvervsstatistik er etableret med udgangspunkt i nøgletal for virksomhedernes omsætning. Det har imidlertid været ønsket at lave en mere fyldestgørende beskrivelse af den grønne produktion i Danmark. Derfor præsenteres også andre nøgletal i denne rapport, selvom usikkerheden bag disse tal er større. Rapporten er udarbejdet i november 212 af Energistyrelsen/Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Erhvervsstyrelsen/Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljøstyrelsen/Miljøministeriet. Danmarks Statistik har fulgt arbejdet. Etableringen af statistikken er foretaget af DAMVAD.

4 Grøn produktion i Danmark

5 5 Forord I Danmark er vi i gang med en grøn omstilling, og regeringen arbejder for, at den grønne omstilling og en økonomi i vækst skal blive forenelige. Danmark har ambitiøse mål for energi, klima og miljø, og vi skal sikre, at disse mål omsættes til en grøn erhvervsudvikling i Danmark. Det giver en række erhvervsmæssige muligheder for den brede kreds af danske virksomheder, der leverer de nødvendige, grønne løsninger. På tværs af brancher produceres i Danmark teknologier, varer og serviceydelser, der på mange forskellige måder bidrager til at øge ressource- og energieffektiviteten, beskytte miljø og klima, reducere anvendelsen af fossile brændsler, kemikalier, osv. Der er med andre ord potentiale for vækst knyttet til den grønne omstilling for et bredt udsnit af dansk erhvervsliv. I Danmark er vi gode til det grønne og til at tjene penge på det. Det er centralt i den danske erhvervs- og vækstpolitik, at danske virksomheder kan udnytte den globalt stigende efterspørgsel efter grønne produkter og løsninger. Derfor har regeringen fokus på at fastholde og fremme produktionen af grønne, danske teknologier, varer og tjenesteydelser og understøtte virksomhedernes muligheder for vækst på dette område. På den måde kan grøn teknologi og en grøn omstilling af økonomien skabe grobund for, at der etableres nye arbejdspladser i Danmark. Det er i denne forbindelse helt centralt at kortlægge og synliggøre de økonomiske resultater og andre kendetegn ved virksomheder, der producerer grønne teknologier, varer og tjenesteydelser. En sådan kortlægning kan udgøre en del af beslutningsgrundlaget for Danmarks erhvervs- og vækstpolitik, der skal bidrage til at fremme grøn omstilling. Derfor er denne grønne erhvervsstatistik etableret. Martin Lidegaard Klima-, energi- og bygningsminister Annette Vilhelmsen Erhvervs- og vækstminister Ida Auken Miljøminister

6 Grøn produktion i Danmark Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Forord... 4 Den grønne erhvervsstatistik formål og baggrund... 8 Definition af grønne produkter... 9 Hvordan er den grønne erhvervsstatistik etableret? Data for grøn eksport Rapportens struktur Økonomiske nøgletal for Danmarks grønne produktion Omsætning fra grøn produktion Dansk eksport af grønne produkter Værditilvækst fra grøn produktion Beskrivelse af virksomheder med grøn produktion Grøn produktion fordelt på brancher Grønne produkters andel af virksomhedernes samlede omsætning Grøn produktion fordelt på grønne erhvervsområder Tilpassede grønne produkter Antal virksomheder med grøn produktion fordelt på størrelse Virksomheder med grøn produktion fordelt på regioner Beskæftigelse inden for grøn produktion Uddannelse og løn i virksomheder med grøn produktion Udenlandsk ejede virksomheder... 33

7 7 3. Forskning, udvikling og innovation i virksomheder med grøn produktion Investeringer og beskæftigelse i forskning og udvikling Samspil om forskning, udvikling og innovation Innovation Handel med ophavsrettigheder, patenter og varemærker Dansk eksport af grønne varer Anvendt metode i eksportanalysen Den samlede grønne vareeksport Eksport fordelt på grønne erhvervsområder Eksport fordelt på varer Eksport til EU, BRIK og NEXT De 1 vigtigste eksportmarkeder for grønne varer International benchmarking Den grønne andel af vareeksporten Udviklingen i den grønne andel af eksporten Grøn eksportspecialisering Udviklingen i grønne eksportandele Europæisk tilstedeværelse på de globale vækstmarkeder Bilagsliste... 55

8 Grøn produktion i Danmark Den grønne erhvervsstatistik formål og baggrund

9 Den grønne erhvervsstatistik formål og baggrund 9 Formålet med denne grønne erhvervsstatistik er at kortlægge og beskrive danske virksomheders produktion af grønne teknologier, varer og tjenesteydelser, som i denne publikation omtales grønne produkter. Kortlægningen gør det muligt at opgøre og følge den grønne produktions størrelse i dansk økonomi, herunder en sammenligning af dansk eksport af grønne varer med de øvrige EU15-landes grønne eksport. I de seneste år er der foretaget en række forskellige kortlægninger, der helt eller delvist beskriver den grønne produktion i Danmark. Analyserne er afgrænset forskelligt, opgør ikke nødvendigvis kun den grønne produktion og baserer sig på forskellige datagrundlag. Denne statistik adskiller sig fra tidligere kortlægninger ved at etablere en population af virksomheder med grøn produktion på tværs af brancher i Danmark. Den grønne produktion omfatter teknologier, varer og serviceydelser, der helt eller delvist har til formål at øge ressource- og energieffektiviteten, beskytte miljø og klima, reducere anvendelsen af fossile brændsler, problematiske kemikalier mv 1. En virksomhed indgår i populationen, når den sælger ét eller flere produkter, der kan karakteriseres som grønne. Herudover er tallene som udgangspunkt kun baseret på den grønne produktion i den enkelte virksomhed. Det har stor betydning, når virksomheder med en bred vifte af produkter grønne såvel som ikke-grønne indgår i populationen. De enkelte virksomheders grønne andel er opgjort med udgangspunkt i virksomhedernes omsætning. Definition af grøn produktion Eurostats definition af grøn produktion er lagt til grund for denne grønne statistik, fordi den er standarden i statistisk sammenhæng i EU, og fordi Eurostats afgrænsning af grøn produktion vil blive grundlaget for kommende EU-lovgivning. Denne statistik følger således international best practice og internationalt anerkendte metoder på området, jf. boks 1. Det forventes, at EU s medlemslande om nogle år skal indberette nationale, grønne nøgletal til Eurostat i henhold til de retningslinjer, der ligger til grund for nærværende statistik. Det muliggør en sammenligning af de danske nøgletal med andre EU-landes i takt med, at de øvrige EU-lande også etablerer lignende statistikker. Boks 1. Eurostats retningslinjer og den danske anvendelse af dem I Eurostats manual Handbook on data collection on Environmental Goods and Services fra 29 er anbefalede metoder til etablering af grøn statistik beskrevet. For det første er der fokus på udbudssiden og ikke efterspørgselssiden dvs. tal for produktionen af grønne produkter og ikke for efterspørgslen efter disse produkter. For det andet anføres det, at eftersom virksomheder med grøn produktion ikke er en præ-defineret, særskilt sektor- hverken i virkeligheden eller i statistisk sammenhæng skal grønne produkter samt de virksomheder, der producerer disse, udvælges jf. Eurostats definition samt ved brug af flere kilder og derefter kobles til de nationale statistiske registre. Opgørelsen skal jævnligt revideres. Alle disse overordnede trin i Eurostats anbefalinger er fulgt i denne grønne erhvervsstatistik. Se også bilag 1 på 1. Jf. Eurostats Handbook on data collection on Environmental Goods and Services (29). Se også boks 2.

10 Grøn produktion i Danmark Boks 2. Eurostats definition af grøn produktion Grøn produktion defineres af Eurostat ved at have miljø- eller klimabeskyttelse som formål. Grønne produkter omfatter således teknologier, varer og tjenesteydelser vedr. rensning af spildevand samt forebyggelse, reduktion eller eliminering af drivhusgasudledninger, affald, jord- og grundvandsforurening, luftforurening, støj, vibrationer og stråling. Miljøbeskyttelse omfatter også forebyggelse og reduktion af jorderosion og andre former for ødelæggelse af landskab, bevarelse af biodiversitet og landskaber foruden overvågning af drivhusgasudledninger samt kontrol af affald og miljøkvalitet. Produkter til effektiv ressourceanvendelse omfatter teknologier, varer og tjenesteydelser til styring og/eller beskyttelse af naturressourcer mod udnyttelse både gennem forebyggende og regenererende aktiviteter samt gennem overvågning og styring af niveauet for og anvendelsen af naturressourcer. Se Eurostats Handbook on data collection on Environmental Goods and Services (29) for nærmere forklaring af grøn produktion. Boks 3. Grønne erhvervsområder y Bekæmpelse af luftforurening y Regn- og spildevandshåndtering y Bedre udnyttelse af energi y Beskyttelse af jord, grundvand og vandmiljø y Affaldshåndtering y Udnyttelse af vedvarende energikilder y Måling og analyse i forbindelse med klimabeskyttelse y Støjbekæmpelse y Biodiversitet og landskabsbeskyttelse Erhvervsområderne er defineret med udgangspunkt i Eurostats Classification of Environmental Protection Activities (CEPA). Se eksempler på produkter inden for de enkelte grønne erhvervsområder i bilag 6. Kilde: Handbook on data collection on Environmental Goods and Services, 29 Den grønne produktion opdeles på ni grønne erhvervsområder i overensstemmelse med Eurostats retningslinjer, jf. boks 3. Det giver mulighed for at få et mere detaljeret indblik i, hvilke produkter (teknologier, varer og tjenesteydelser) danske virksomheder afsætter herhjemme og på eksportmarkederne.

11 Den grønne erhvervsstatistik formål og baggrund 11 Eksempel 1 Luftrensningsteknologier Verdens større byer har stigende problemer med luftforurening som følge af bl.a. mere trafik og energiproduktion baseret på fossile brændsler. En række danske virksomheder har taget den udfordring op ved at udvikle produkter, der minimerer forureningen fx katalysatorer til biler og lastbiler, delkomponenter til skibsmotorer, mere effektive brændeovne eller effektive rensningsmetoder til de store forbrændingsanlæg. Eksempel 2 Effektive vandløsninger Mange steder i verden er adgangen til rent vand truet enten som følge af overudnyttelse, klimaforandringer eller forurening. I Danmark har en lang række virksomheder specialiseret sig i at udvikle løsninger og delkomponenter, hvis formål er at bruge vand på en bæredygtig måde. Det er fx løsninger, som minimerer vandspildet i rørsystemer, kortlægger grundvandsressourcer fra luften, renser spildevandet mere effektivt eller som modellerer og hjælper med at forebygge konsekvenserne af ekstreme vejrfænomener. Eksempel 3 Energieffektive pumper Pumper anvendes i mange forskellige sammenhænge, og det primære formål er oftest ikke at løse en miljømæssig problemstilling men at fordele vand, gasser, gylle mv. Drift af pumper står imidlertid for 13 pct. af verdens samlede elforbrug. Der er derfor et stort miljømæssigt såvel som økonomisk potentiale ved at tilpasse pumpeteknologien til at anvende mindre energi. Danmark har i mange år været kendt for eksport af pumper til hele verden, og i dag markerer både store og mindre danske virksomheder sig ved at fremstille nogle af verdens mest energieffektive pumper. Eksempel 4 Ressourcebesparende industrirengøring En dansk virksomhed, som er specialiseret i rengøringsudstyr til fødevareindustrien, har udviklet nye rengøringsmaskiner, der i væsentlig grad nedsætter brugen af ressourcer. Anvendelsen af kemikalier reduceres med 5 pct., og vand- og energiforbruget reduceres med 2 pct. i forhold til konkurrerende løsninger på markedet. Det primære formål med produktet er at gøre rent, men ved hjælp af videreudvikling og tilpasning af produktet med ressourcebesparelse for øje, tilbyder virksomheden et grønt og omkostningseffektivt alternativ til andre løsninger. Eksempel # 5 Genanvendelse af materialer Både udvindingen af ressourcer til produktionen af varer og den efterfølgende bortskaffelse kan være en stor belastning for miljøet. Flere danske virksomheder har specialiseret sig i at genbruge ressourcer. Fx genanvendelse af gamle dæk til underlag til sportsbaner, gammelt tagpap som en del af asfaltbelægningen eller løsninger, der genindvinder vigtige metaller i fx shredderaffald.

12 Grøn produktion i Danmark På trods af et omfattende internationalt forarbejde og fælles vejledning fra Eurostat er afgrænsningen af grønne virksomheder og deres produkter ikke helt uden udfordringer. Først og fremmest er grønne produkter stadig vanskelige at afgrænse præcist i praksis. Der vil derfor fortsat være en række tilfælde, hvor afgørelsen af, om et produkt er grønt eller ej, kan diskuteres. Særligt kan det diskuteres, hvornår et produkt er produceret med et decideret miljømæssigt/ressourcebesparende formål eller med et andet formål. Afgrænsningen skal derfor ikke opfattes som endelig. Hertil kommer, at afgrænsningen i sagens natur løbende skal opdateres, så fx nye grønne teknologier tilføjes. På samme måde skal også de løsninger, som i dag er de mest ressourceeffektive, erstattes med kommende og endnu mere ressourceeffektive løsninger. Endelig skal den grønne andel af produktionen i de virksomheder, der indgår i statistikken, også regelmæssigt revideres i forbindelse med kommende opdateringer. Hvordan er den grønne erhvervsstatistik etableret? For at opnå så dækkende en statistik som muligt er der anvendt fire uafhængige kilder til at etablere denne grønne erhvervsstatistik: Den første og primære kilde er de varekoder, der angiver, hvad virksomheder producerer og sælger. Til at udskille de grønne virksomheder på tværs af alle brancher er der taget udgangspunkt i Tysklands officielle, grønne varekodeliste offentliggjort af Statistisches Bundesamt Deutschland i april 212. Den tyske varekodeliste er udarbejdet med udgangspunkt i Eurostats retningslinjer og er resultatet af mange års udviklingsarbejde og dialog med virksomheder og interesseorganisationer. Listen vurderes at være den bedst dækkende liste over grønne produkter. For at sikre, at varekoderne afspejler den danske erhvervsstruktur, blev der i foråret 212 nedsat et ekspertpanel med 19 eksperter inden for 9 grønne erhvervsområder i Danmark (jf. boks 3). Disse eksperter har gennemgået og revideret Tysklands officielle liste med varekoder, så listen i så høj grad som muligt inkluderer danske virksomheders grønne produkter. Eksperternes tilpasning af listen til danske forhold har blandt andet ført til, at Eurostats opdeling af grønne produkter i erhvervsområder er blevet udbygget. Erhvervsområderne svarer til Eurostats såkaldte CEPA-segmenter (Classification of Environmental Protection Activities). CEPA-segmentet Klimabeskyttelse er i nærværende statistik splittet op i tre: Udnyttelse af vedvarende energikilder, Bedre udnyttelse af energi samt Måling og analyse i forbindelse med klimabeskyttelse 2. Når de nye kategorier slås sammen, er de tilpassede opdelinger i grønne erhvervsområder fuldt ud sammenlignelige med Eurostats CEPA-kategorier 3. Den anden kilde er resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til en stikprøve på ca. 1 pct. af alle danske virksomheder med minimum én ansat. 352 virksomheder deltog i spørgeskemaundersøgelsen, der blev gennemført i foråret 212. Den tredje kilde er resultaterne af en gennemgang af 2 danske virksomheders hjemmesider for at opnå yderligere viden om de virksomheder, der sælger grønne produkter og/eller tjenesteydelser. Gennemgangen blev foretaget i foråret 212. Den fjerde kilde er NaturErhvervsstyrelsens seneste fuldtælling af alle økologiske bedrifter i Danmark (29). 2. De to CEPA-kategorier Ressourceeffektivitet og Miljøbeskyttelse på tværs af miljøområderne er udeladt, da et tilstrækkeligt repræsentativt datagrundlag ikke var tilvejebragt for dem. Se bilag Det er i øvrigt valgt ikke at lave statistik på Eurostats såkaldte CReMA-segmenter (Classification of Ressource Management Activities). Det skyldes primært, at det er vanskeligt at skelne mellem visse af CEPA- og CReMA-segmenterne. Som det fremgår af bilag 7 kan visse CReMA-segmenter betragtes som overlappende med CEPA-segmenterne.

13 Den grønne erhvervsstatistik formål og baggrund 13 På baggrund af disse fire kilder beregnes andelen af den grønne produktion i hver virksomhed. Ved udelukkende at anvende den grønne andel af produktionen i hver enkelt virksomhed er det muligt at opgøre, hvor stor omsætning, eksport, beskæftigelse og værditilvækst, der er resultatet af den grønne produktion. For et udvalg af de opgørelser, som indgår i denne grønne erhvervsstatistik har det imidlertid ikke været muligt at anvende den samme grønne vægt. Det gælder eksempelvis uddannelse og forsknings- og udviklingsinvesteringer. I disse opgørelser medtages derfor såvel den grønne som anden produktion i de virksomheder, som har grøn produktion. En udførlig beskrivelse af den anvendte metode foreligger som selvstændig bilagsrapport (bilag 1) på På hjemmesiden findes også alle data og øvrige bilag. I rapportens første del vises den grønne erhvervsudvikling for perioden på baggrund af data fra Danmarks Statistiks firmastatistik. I rapportens mere detaljerede eksportanalyse har det været muligt at opdatere perioden til , eftersom eksporttallene er trukket fra Eurostats COMEXT-database, hvor data bliver hurtigere tilgængelige end i Danmarks Statistiks firmastatistik. Data for grøn eksport Grøn eksport opgøres på to måder i denne rapport. For det første opgøres grøn eksport som den enkelte virksomheds totale eksport vægtet med andelen af virksomhedens grønne produktion. For denne opgørelse er eksporttallet ikke sammenligneligt med opgørelser fra de øvrige EU15-lande. Disse tal fremgår i kapitel 1. For det andet opgøres grøn eksport alene ud fra de identificerede grønne varekoder, som ikke er fuldt dækkende for alle brancher, men som kan opgøres på en sammenlignelig måde på tværs af EU15. Denne opgørelse omfatter udelukkende varer og ikke serviceydelser eller økologiske varer. Det skyldes, at eksporttallene er trukket fra Eurostats COMEXT-database, som kun indeholder oplysninger baseret på handel med varer mellem lande. Ved at anvende Eurostats database opnås sammenlignelighed med de øvrige EU-lande. Disse tal fremgår i eksportanalysen i kapitel 4 og 5. Eksporttallene i kapitel 1 adskiller sig således fra eksporttallene i kapitel 4 og 5. Se yderligere metodebeskrivelse i kapitel 4 samt i bilag 1 til rapporten på Rapportens struktur Denne rapport indeholder fem kapitler. I første kapitel beskrives en række økonomiske nøgletal for danske virksomheders grønne produktion: omsætning, eksport, eksportintensitet, værditilvækst og værditilvækst per fuldtidsbeskæftiget (produktivitet). I andet kapitel beskrives virksomhedernes karakteristika: branchefordeling, geografisk fordeling, virksomhedernes størrelse, de ansatte, mv. Tredje kapitel fokuserer på forskning, udvikling og innovation i virksomheder med grøn produktion. Fjerde kapitel består af en analyse af virksomhedernes eksport af grønne varer og en kortlægning af, hvilke markeder de danske grønne produkter eksporteres til, herunder EU15, BRIK og NEXT11- landene. I det femte kapitel sammenlignes Danmarks grønne eksport med de øvrige EU15-lande, og danske virksomheders eksportspecialisering for hvert af de grønne erhvervsområder er beregnet. Desuden vises udviklingen i Danmarks grønne eksportandele i EU15.

14 Grøn produktion i Danmark 1. Økonomiske nøgletal for Danmarks grønne produktion

15 1. Økonomiske nøgletal for Danmarks grønne produktion 15 Den grønne produktion udgør en væsentlig del af dansk økonomi 4. 9,2 pct. af omsætningen og 1,4 pct. af den danske eksport kommer fra grønne teknologier, varer og tjenesteydelser. Siden 25 er især industriens salg af grønne produkter vokset i betydning, idet både omsætning og eksport fra industriens grønne produktion er vokset mere end den samlede økonomi 5. Den grønne industriproduktions andel af den samlede omsætning og eksport voksede år for år frem til 29, men er i 21 gået tilbage. De seneste års økonomiske krise har således også ramt industri- ens grønne produktion, og i 21 er den grønne industriproduktion gået mere tilbage end resten af økonomien. Industriens grønne produktion er væsentligt mere eksportintensiv end industrien generelt. Siden 25 er eksportintensiteten steget, også i løbet af den økonomiske krise. Den grønne produktion har gennem hele perioden haft en værditilvækst per beskæftiget på niveau med eller højere end resten af erhvervslivet. 4. Tallene i teksten er i faste 21-priser, medmindre andet er angivet. Virksomhedspopulationen er afgrænset til private virksomheder med mindst et årsværk, i branchekategorierne A og C-N. Branchen Finansiel service og forsikring (K) er kun medtaget i opgørelsen af antal virksomheder og ansatte, da der for de øvrige indikatorer mangler data for branchen. På grund af en outlier erstattes 25-værdierne for grønne transportvirksomheder med 26-værdierne. 5. I det følgende er energiforsynings-, vandforsynings- samt bygge- og anlægsbrancherne lagt sammen med de øvrige industribrancher.

16 Grøn produktion i Danmark 1.1 Omsætning fra grøn produktion Omsætningen fra grønne teknologier, varer og tjenesteydelser var i 21 på 253 mia. kr. Heraf var hovedparten at finde i industrien. Af statistikken fremgår det, at industrien i 21 omsatte grønne produkter for 143 mia. kr., mens service og handel omsatte for henholdsvis 45 Figur og 1 55 mia. kr. Landbrug, skovbrug og fiskeri omsatte for godt 9 mia. kr. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at en del af omsætningen inden for handel er knyttet til industrien, da industrivirksomheder kan vælge at oprette handelsselskaber, som afsætter deres produkter. hovedsageligt drevet af en nedgang inden for industrien, jf. figur 1. Stigningen i omsætningen siden 25 afspejler dels en generel vækst i økonomien, dels at den grønne produktions andel af den samlede omsætning har været svagt stigende. Det er et udtryk for, at selvom den grønne produktion har oplevet tilbagegang 3 under den økonomiske krise, så har tilbagegangen ikke været større, end at der i perioden samlet set har været en fremgang. I 21 2 udgjorde den grønne produktion 9,2 pct. af den samlede omsætning, mens den i 25 udgjorde 15 8,3 pct. Figur Fra 25 og frem til 21 har der samlet set været en stigning i omsætningen fra grønne produkter på 2,1 pct. om året i faste priser. I 29 og 21 faldt omsætningen imidlertid som følge af den økonomiske krise. Tilbagegangen i omsætningen har været lidt større end i økonomien som helhed, Det 1er særligt industrien, som har fået en stigende andel af den samlede grønne omsætning. Industriens 5andel af den samlede omsætning er gået fra godt 4 pct. i 25 til godt 5 pct. i 21. Det er en indikation af, at særligt den grønne industriproduktion har 25 klaret 26 sig bedre 27end 28 den øvrige 29 industri 21 i perioden Industri som (inkl. helhed, bygge jf. og figur anlæg 2. og forsyning) Mia. kr. Figur 1. Omsætning af grønne teknologier, varer og tjenesteydelser i 21-priser Figur 2. Handel Grønne Service produkters Landbrug, andel skovbrug af den samlede og fiskeriom- sætning Figur Figur 1 3 Figur 5 Figur 2 1 Figur 2 Mia. kr. ocent Industri (inkl. bygge og anlæg og forsyning) Handel Service Landbrug, skovbrug og fiskeri Kilde: DAMVAD 212 på baggrund af Den Generelle Firmastatistik og Regnskabsstatistikken (Danmarks Statistik) 1 Figur Mia. kr. Procent Kr. per årsværk Industri (inkl. bygge Grøn og anlæg industri og forsyning) Industri Grøn service Service Handel Service Landbrug, skovbrug og fiskeri Figur 7 Kilde: DAMVAD 212 på baggrund af Den Generelle Firmastatistik og Regnskabsstatistikken (Danmarks Statistik)

17 Mia. kr Figur 2 1 Industri (inkl. bygge og anlæg og forsyning) Mia. k Industri 4. (inkl. bygge og anlæg og forsyning) 1. Økonomiske nøgletal for Danmarks grønne produktion Kr. per årsværk Handel 2. Service Landbrug, skovbrug og fiskeri 17 Figur Grøn industri Industri Grøn service Service Figur 2 Figur 3 Figur Dansk eksport af grønne produkter Eksporten 8 af grønne teknologier, varer og tjenesteydelser havde i 21 en værdi af 8 mia. kr. Størstedelen 6 af eksporten stammede fra industrien, der i 21 havde en eksport på 6 mia. kr., jf. figur 3. 4 Fra 25 til 21 steg den grønne industrieksport med 2 5,1 pct. om året i faste priser. Eksporten af industriens grønne produktion steg sammenlagt med 28 mia. kr. i årene fra 25 til 28, hvilket svarer til 25 16,8 26 pct. om 27 året, 28 hvorefter 29den 21 faldt med 15 Industri mia. kr. (inkl. frem bygge mod og anlæg 21. og forsyning) Figur 3 Mia. kr. Procent Handel Handel Service Service Landbrug, skovbrug og fiskeri Landbrug, skovbrug og fiskeri Figur 3. Eksport af grønne teknologier, varer og tjenesteydelser i 21-priser Figur 4 Industri (inkl. bygge og anlæg og forsyning) Handel Service Kilde: DAMVAD 212 på baggrund af Den Generelle Firmastatistik og Regnskabsstatistikken 15 (Danmarks Statistik) 8 Figur 7 6 Servicevirksomhedernes eksport af grønne produkter 4 steg med 4 mia. kr. i faste priser fra til 21. I 21 udgjorde eksporten af grønne produkter fra serviceerhvervene godt 11 mia. kr Eksporten fra den grønne handel har ligget forholdsvist stabilt omkring 7 mia. kr. gennem perio den. 9 Industri (inkl. bygge og anlæg og forsyning) 85 Andelen Handel af Danmarks Service 8 eksport Landbrug, fra skovbrug grønne og teknologier, varer og tjenesteydelser 25har oplevet 26 en stig- 27 fiskeri ning fra 9, pct. i 25 til 1,4 pct. i 21, jf. figur 4. Industri (inkl. bygge og anlæg og forsyning) Servi Mia. kr. Procent Det 1er især eksporten af industriens grønne produkter, som har opnået en større andel af den samlede 8 danske eksport. I 25 6 udgjorde eksporten af industriens grønne produkter knap 7 pct., hvilket steg til knap 1 pct. frem 4 mod 29. Industriens andel af den samlede eksport faldt dog med næsten 2 pct. point, til knap 8 pct. 2 i 21. De grønne servicevirksomheders eksportandel er steget fra 25 1 pct. 26 i 2527 til 1,5 pct. 28i 21, 29mens 21 den grønne Industri handel (inkl. har bygge ligget og forholdsvist anlæg og forsyning) stabilt på lidt over 1 pct. gennem hele perioden. Handel Service Figur Grønne produkters andel af den samlede eksport Procent Industri (inkl. bygge og anlæg og forsyning) Procent Figur 6 Industri (inkl. bygge og anlæg og forsyning) 14 Handel Service Kilde: DAMVAD 212 på baggrund af Den Generelle Firmastatistik og Regnskabsstatistikken (Danmarks Statistik) Handel Service Figur 6 14 Figur 5B

18 6 Grøn produktion i Danmark Mia. kr Industri (inkl. bygge og anlæg og forsyning) Handel Service Figur 5B Figur 4 Virksomheder med grøn produktion har gennem hele perioden været mere eksportintensive end andre virksomheder. De eksporterede for ca. 77. kr. per årsværk i 21 mens den gennemsnitlige virksomhed eksporterede for 66. kr. per årsværk. Det skal ses i sammenhæng med, at virksomheder med grøn produktion i gennemsnit er større end andre virksomheder, og at større virksomheder generelt er mere eksportintensive end små virksomheder. Det er industrien, der trækker den grønne eksportintensitet op. Eksportintensiteten i industriens grønne produktion er steget markant gennem perioden fra godt 7. kr. per årsværk i 25 til knap 1.1. kr. per årsværk i 21 i faste 21-priser, jf. figur 5. I 21 var den grønne industri dermed omkring 3 pct. mere eksportintensiv end den samlede industri. Figur 5. Grøn eksportintensitet i faste 21-priser Figur Værditilvækst fra grøn produktion 12 Værditilvækst er et mål for, hvor meget den enkelte virksomhed bidrager til at forøge værdien af varer 9 og tjenester ved at benytte arbejdskraft og kapitalapparat, eksempelvis maskiner. Værditilvæksten udregnes ved at trække udgiften til råvarer, 6 hjælpestoffer og serviceydelser, der er købt hos andre virksomheder eller i udlandet fra prisen på de varer eller tjenester, som den enkelte virksomhed har 3 solgt. Procent 15 Værditilvæksten fra den grønne produktion steg ca. 13 pct. 25i faste 26 priser 27 fra til 28, 29hvor 21 den toppede. Efterfølgende faldt værditilvæksten fra 28 til Industri 21 med (inkl. bygge godt og 14 anlæg pct., og så forsyning) den i dag ligger under niveauet Handel Service for 25. En lignende udvikling ses for resten af erhvervslivet, som dog oplevede et mindre fald end den grønne produktion, jf. figur Figur 6. Værditilvæksten fra grøn produktion i 21-priser 12 Kr. per årsværk Grøn industri Industri Grøn service Service Indeks (25=1) Alle Grønne Kilde: DAMVAD 212 på baggrund af Den Generelle Firmastatistik og Regnskabsstatistikken (Danmarks Statistik) Kilde: DAMVAD 212 på baggrund af Den Generelle Firmastatistik og Regnskabsstatistikken (Danmarks Statistik) I 21 var den grønne industri dermed omkring 3 pct. mere eksportintensiv end den samlede industri. Omvendt var de grønne servicevirksomheder mindre eksportintensive end den samlede servicesektor over hele perioden.

19 1. Økonomiske nøgletal for Danmarks grønne produktion 19 Figur 5 Kr. per årsværk Bidraget til den samlede værditilvækst fra virksomheder med grøn produktion steg jævnt fra 9 pct. i 25 til ca. 1 pct. i 29, hvorefter den faldt til knapt 9 pct. i 21. Sættes værditilvæksten i forhold til antal fuldtidsbeskæftigede, opnås et mål for produktivitet. I 25 var produktiviteten i den grønne produktion på niveau med gennemsnittet af alle virksomheder i henholdsvis industri, handel og service Fra 26 til 29 steg produktiviteten for servicevirksomheders grønne produktion i forhold til de 1.. øvrige servicevirksomheder, mens den grønne produktion inden for handel og industri fortsat var 8. på niveau med de øvrige handels- og industrivirksomheder. 6. Særligt i 29 havde de grønne servicevirksomheder en meget høj produktivitet i sammenligning med de ikke-grønne servicevirksomheder. De grønne servicevirksomheders høje relative produktivitet i 29 kan dels henføres til, at deres produktivitet steg med ca. 4 pct., men også, at de øvrige servicevirksomheder havde et produktivitetsfald på 5 pct. Det store fald i de grønne servicevirksomheders relative produktivitet i 21 kan dels henføres til, at de grønne servicevirksomheder havde et produktivitetsfald på 6 pct. men også at servicevirksomhederne i den generelle population havde en produktivitetsfremgang på 15 pct. Det skal endvidere bemærkes, at der er store produktivitetsforskelle på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser, hvilket der ikke er taget højde 4. I 21 var produktiviteten i den grønne produktion under niveau i forhold til gennemsnittet af alle for i denne opgørelse. 2. virksomheder i både industri, service og handel, jf. figur 7. Statistikken giver således ikke et billede af systematiske 25 forskellige i 26 produktivitet mellem grøn og Grøn ikke-grøn industri produktion Industri Grøn samlet service set. Service Grøn handel Handel Figur 7 Figur 7. Værditilvækst per fuldtidsbeskæftiget fra grøn produktion Industri (inkl. bygge og anlæg og forsyning) Service Handel Note: En værdi på 1 svarer til gennemsnitsproduktiviteten indenfor branchen. Det vil sige, at en værdi på 11 betyder, at virksomhederne er 1 pct. mere produktive end gennemsnittet i branchen. Kilde: DAMVAD 212 på baggrund af Den Generelle Firmastatistik og Regnskabsstatistikken (Danmarks Statistik)

20 Grøn produktion i Danmark 2. Beskrivelse af virksomheder med grøn produktion

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. Aalborg er en 1.100 år gammel by med en stolt industritradition. I

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010 Den 21. januar Branchefordelt konjunkturanalyse Januar Af: Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Nedgangen i verdensøkonomien og i det indenlandske forbrug har for alvor sat sine spor blandt danske

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi

FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi VELFÆRDSTEKNOLOGI & -SERVICE FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi September 2010 Virksomheder Omsætning Beskæftigelse Eksport Produktivitet Markedspotentiale VELFÆRDSTEKNOLOGI OG -SERVICE dfdfdf

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Danmarks udenrigsøkonomi 2010

Danmarks udenrigsøkonomi 2010 Danmarks udenrigsøkonomi 2010 Danmarks udenrigsøkonomi 2010 Danmarks udenrigsøkonomi 2010 Udgivet af Danmarks Statistik 1. december 2011 Oplag: 120 Printet hos ParitasDigitalService Illustration omslag:

Læs mere

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009 Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 9 Sammenfatning Den økonomiske afmatning har bredt sig som løbeild på tværs af brancherne i Danmark med konkurser og fyringsrunder til følge. Selvom

Læs mere

Produktivitet i Grønne Virksomheder

Produktivitet i Grønne Virksomheder Maj 2013 Produktivitet i Grønne Virksomheder For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Louise Lund Rants

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Ny vækst på vej med nye jobs

Ny vækst på vej med nye jobs Ny vækst på vej med nye jobs 11. juni 2010 Erhvervskonjunkturer. Optimismen er på vej tilbage til virksomhederne i Midtjylland. Ikke siden august 2008 har så stor en andel af virksomhederne troet på større

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark

Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark Marts 2009 FORA Forord Regeringen med Miljøministeriet i spidsen lancerede i 2007 en handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi. Formålet

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Udgivet af DI Redaktion: Pernille Langgaard-Lauridsen Tryk: Kailow Graphic ISBN 978-87-7144-055-3 200.08.15 SIDE 1 DI VIDENRÅDGIVERNES

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport af Senioranalytiker Jens Sand Kirk og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. maj 2014 Analysens hovedkonklusioner Eksporten af dansk industriproduktion var

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag De Nordjyske Byggesten 2014 Datagrundlag Indhold DATAGRUNDLAG... 5 DEL A De menneskelige ressourcer... 5 Tabel 1) Folketal Region Nordjylland den 1. i kvartalet efter køn, herkomst og tid... 5 Tabel 2)

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Hvad er dansk industri i statistikkerne?

Hvad er dansk industri i statistikkerne? Hvad er dansk industri i statistikkerne? Ingeborg Vind, Konjunkturstatistik Kontaktudvalg for industristatistik, 20. nov. 2014 Hvornår er noget dansk? Svar 1 Grænseprincip/territorium Det foregår i Danmark

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere