Risikostyringsplan 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikostyringsplan 2014"

Transkript

1 For risikoområde Køge Bugt Dragør Kommune November 2014 Risikostyringsplan 2014 Dragør Kommune 1

2 Miljøvurdering Der er foretaget miljøvurdering (screening) af forslag til Risikostyringsplanen, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004) 3, stk. 1, nr. 3 og 4, stk. 2. Det er vurderet, at planen ikke i sig selv har væsentlig indvirkning på miljøet. Risikostyringsplan 2014 for risikoområde Køge Bugt i Dragør Kommune er udarbejdet af Dragør Kommune, Plan og Teknik, i samarbejde med Niras og Planværkstedet ApS Layout og redaktion: Planværkstedet Aps Kort: Dragør Kommune, Niras og Rambøll Baggrundsanalyser: Se kildehenvisning side 22 Foto: Dragør Kommune 2

3 INDHOLD INTRO 4 GRUNDLAGET FOR RISIKOSTYRINGSPLANEN 6 VURDERING AF RISIKOEN FOR OVERSVØMMELSER 9 RISIKOSTYRING - MÅL OG INDSATS 18 SAMMENHÆNG TIL ANDEN PLANLÆGNING 22 SAMARBEJDE OG TIDSPLAN 23 3

4 INTRO Kik mod Øresundsbroen fra Søvang Dette hæfte indeholder Dragør Kommunes risikostyringsplan. Risikostyringsplanen er en plan for, hvordan Dragør Kommune vil håndtere risikoen for oversvømmelser fra Køge Bugt. Baggrund for planen Kystdirektoratet har udpeget 10 områder i Danmark som risikoområde i forhold til oversvømmelser fra havet. Køge Bugt-området, som bl.a. dækker Dragør Kommune, er udpeget som et af disse områder. Ifølge EU s oversvømmelsesdirektiv skal de udpegede områder udarbejde en risikostyringsplan, der viser, hvordan kommunerne i risikoområderne håndterer risikoen for oversvømmelser fra havet lokalt. Risikostyringsplanen er udarbejdet for at imødekomme EU s oversvømmelsesdirektiv som siger, at alle medlemslande skal forholde sig til ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger for sundhed, miljø, kulturarv og økonomi. Direktivet er i Danmark implementeret dels i Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, dels i Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Baggrunden for oversvømmelsesdirektivet er de ekstreme oversvømmelser, som fandt sted flere steder i Centraleuropa mellem 1998 og 2002 med store menneskelige og økonomiske omkostninger til følge. Direktivets udgangspunkt har således været oversvømmelsessituationer, der har haft karakter af nationale katastrofer. I Danmark her der ikke i nyere tid været sådanne oversvømmelseskatastrofer, selvom oversvømmelserne efter stormen Bodil i december 2013 havde og fortsat har store økonomiske og følelsesmæssige konsekvenser for de berørte. Kystdirektoratet har som opfølgning på direktivet udpeget 10 afgrænsede risikoområder i Danmark, hvor det ikke kan udelukkes, at der i fremtiden vil kunne forekomme ekstreme oversvømmelsessituationer. Udpegningen er foretaget på baggrund af kendte historiske oversvømmelser og ud fra kriterier om, at de oversvømmelsestruede områder omfatter over 500 ejendomme med en akkumuleret ejendomsværdi på over 2 mia. kroner. Området er udpeget som potentielt truet af oversvømmelser fra havet, fra vandløb eller en kombination af hav- og vandløbsoversvømmelser. I alt påvirkes 21 kommuner heri blandt Dragør Kommune - af de potentielle oversvømmelser i risikoområde Køge Bugt. Kommunerne i risikoområderne skal som opfølgning på udpegningen udarbejde risikostyringsplaner for håndtering af disse potentielle oversvømmelser. Risikostyringsplanen er Dragør Kommunes plan for håndteringen af oversvømmelsesrisici fra Køge Bugt. Det vil 4

5 sige, at planen alene fokuserer på oversvømmelser forårsaget af havvand fra Køge Bugt og dermed ikke behandler potentielle oversvømmelser fra Øresund, eller oversvømmelser forårsaget af ekstreme regnhændelser. Planens omfatter derfor kun den sydvestlige del af Amager. Risikostyringsplanen er yderligere begrænset til at vurdere de nuværende oversvømmelsesrisici og forholder sig derfor kun i begrænset omfang til forventede klimaændringer. En samlet overordnet vurdering af Dragør Kommunes udfordringer i forbindelse med klimaændringer og oversvømmelser findes i kommunes klimatilpasningsplan 2013, der er en del af Kommuneplanrevision Dragør Kommunalbestyrelse har den 29. oktober 2015 besluttet at offentliggøre denne risikostyringsplan. Miljøministeriet, Naturstyrelsen og Trafikministeriet, Kystdirektoratet: Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, HVAD ER ER EN RISIKOSTYRINGSPLAN Formålet med denne 1. genration af risikostyringsplaner er at skabe overblik over den risikosituation, vi befinder os i, og over de muligheder vi har for at forebygge og sikre os mod de konsekvenser af en oversvømmelse for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomi i den sydlige del af Dragør Kommune. Risikoplanen fastlægger mål for styring af oversvømmelsesrisiciene fra Køge Bugt. Planen skaber overblik over faren og risikoen for oversvømmelser fra havet, og hvilke sikringsniveauer der findes i dag. Herudover beskriver den hvilke indsatser for forebyggelse, sikring, beredskab og samarbejde, der skal prioriteres i de nærmeste år for at imødegå truslerne. Med risikostyringsplanen får vi en handlingsorienteret plan, som er retningsgivende for, hvordan oversvømmelser og stormfloder fra Køge Bugt kan imødegås. 5

6 GRUNDLAGET FOR RISIKOSTYRINGSPLANEN Målinger viser, at én gang hvert 100 år (100 års stormflod) vil havvandstanden være ca. 1,9 m over daglig vande ved Kongelunden, 1,7 m ved Søvang og 1,4 m ved og nord for Dragør. Klimaændringerne vil generelt hæve vandstanden i havet med ca. 30 cm frem mod år 2050, hvorved en 100 års stormflod giver vandstande på 2,2 m over daglig vande ved Kongelunden, 2,0 m ved Søvang og 1,7 m ved Dragør by. Staten har udarbejdet farekort, skadeskort og risikokort for hvert af de 10 udpegede risikoområde til brug for kommunernes arbejde med risikostyringsplanerne. Disse kort udgør sammen med Klimatilpasningsplan 2014 for Dragør Kommune og rapporten Højvandsbeskyttelse af Sydamager, grundlaget for kommunens udarbejdelse af Risikostyringsplan 2014 for risikoområde Køge Bugt i Dragør Kommune. Farekort, skadeskort og risikokort De fare-, skades- og risikokort, som staten har stillet til rådighed for kommunen viser udbredelsen og konsekvenserne af forskellige oversvømmelsesscenarier. Farekortene, der er lagt til grund for risikostyringsplanen, viser udbredelse og dybde af en given oversvømmelseshændelse og vandets maksimale strømhastighed ved en 20 års, 100 års og 1000 års hændelse i Herudover findes der kort, som viser data for tilsvarende situationerne med de forventede fremtidige vandstandsstigninger. Skadeskortene viser den økonomiske skade for henholdsvis bygninger, indbo, infrastruktur, afgrøder og husdyr under en given oversvømmelseshændelse. Den totale økonomiske skade opgøres som et beløb for det samlede værditab ved den valgte hændelse. Risikokortet viser den total årlige økonomiske skade. Risikoen er en kombination af sandsynligheden for en given oversvømmelseshændelse og den total økonomiske skade, der er forbundet med oversvømmelseshændelsen. Risikoen præsenteres som et beløb per år (kr./år) for en given oversvømmelsestype. Farekort Farekortet er udarbejdet ved anvendelse af en model over Køge Bugt og terrænkoter for landområderne inklusiv digerne. På basis af målte hændelser af høj vandstand langs kysten i Køge Bugt er det muligt at genskabe karakteristiske ekstreme hændelser svarende til noget, der kan forventes at optræde med en hyppighed på 20 år, 100 år eller 1000 år. Styrken af disse beregninger er, at det er muligt at se, hvordan en højvandshændelse udvikler sig ind over land, og det er muligt at præsentere den maksimale udbredelse og vanddybde ved hændelsen. Der er dog den mangel i modellen, at bølger ikke er taget med. Det betyder ikke noget for kyststrækninger uden diger eller for de kyststrækninger, hvor digerne er dimensioneret til meget ekstreme hændelser (f.eks års hændelser). For kyststrækninger med diger, der er dimensioneret til hændelser, der forekommer f.eks. hvert 20. eller 100. år, vil bølger kunne give overskyl af digerne og øge udbredelsen og dybden af oversvømmelsen bag digerne. Farekortene leveret af staten, koblet med viden fra de detaljerede studier udført i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten Højvandsbeskyttelse af Sydamager for Dragør og Tårnby Kommuner samt Vestamager Pumpedigelag er vurderet tilstrækkelig til udarbejdelse af risikostyringsplanen. 6

7 Skadeskort Den totale skade for en given højvandshændelse er opgjort inden for hvert af de oversvømmede områder, der er præsenteret i farekortene. Til opgørelsen af skaden indgår følgende temaer: Bygningsskade, indbo, infrastruktur, afgrøder og husdyr. Arealer på land inddeles i mindre felter på 50 m x 50 m, og inden for hvert af disse felter opgøres skaden på hvert af temaerne. Alle skader opgøres i kroner, så de kan summeres til en samlet skade for den givne oversvømmelseshændelse. Bygningsskader Bygningsskader er baseret på observerede priser for reparation af bygninger ved forskellige oversvømmelser i Danmark i 1973 og Her viste det sig, at skadens størrelse var afhængig af vanddybden. Bygningsskader er på den baggrund beregnet som en funktion af bygningsværdien og vanddybden. Infrastruktur De medregnede skader på infrastruktur er udelukkende oprydningsskader. Skader som følge af ødelagte veje eller jernbaner er ikke taget med. Metoden undervurderer formentlig skader på infrastrukturen, da det ikke kan udelukkes, at der ved oversvømmelser med havvand kan ske egentlige skader på veje, vejbrønde, kloaksystemer m.v. Skader på afgrøder Til opgørelsen af skader på afgrøder anvendes en metode udviklet af Landbrugsrådgivning Syd. Metoden anvender bl.a. vanddybden, varigheden af oversvømmelse og tidspunktet på året. Det er forudsat at vandet bliver i området mere end 1 måned og oversvømmelsen forekommer i perioden mellem oktober og marts. Skaderne på afgrøder overvurderes muligvis, idet den type oversvømmelser, som vi ser, ikke forventes at blive i områderne i længere tid. Indboskader Beregning af skader på indbo baseres ligeledes på undersøgelsen af oversvømmelserne i 1973 og 2006, hvor det er forudsat, at der først kommer skader på indboet, når vanddybden omkring bygningerne er over 20 cm. Skader på indbo afhænger yderligere af bygningstypen, idet der skelnes mellem følgende anvendelser: Helårsboliger, fritidshuse, landsbrugsbygninger, erhvervsbygninger og offentlige institutioner. Den sydlige del af Dragør med den dynamiske strandengskyst. 7

8 Skader på husdyr Landbrugsrådgivning Syd har også udviklet en model for skader på husdyr, hvor skadens størrelse er afhængig af vanddybden, typen af husdyr, prisen på anskaffelse af nye individer samt tab af produktion. Typen af husdyr begrænser sig til kvæg og grise. For Dragør Kommune er de primære husdyr heste og ikke kvæg og grise, hvorfor den af staten beregnede skade på husdyr ikke er fyldestgørende for Dragør Kommune. Imaterielle skader Statens materiale indeholder udover de ovennævnte økonomiske skader også informationer om skader, der ikke kan gøres op økonomisk. Det drejer sig om antallet af borgere, der berøres af hændelserne, og dermed kan være i risiko for tilskadekomst samt kulturarv og naturværdier, hvis værdi ikke er begrænset til evt. økonomiske tab. I Dragør Kommune er der i forbindelse med oversvømmelsestruslen fra Køge Bugt ikke identificeret væsentlig kulturarv i de berørte områder, ligesom det er vurderet, at de berørte naturværdier på Dragørs sydstrand ikke lider væsentlig skade ved midlertidige oversvømmelser. Risikokort Risikoen udtrykkes ved en årlig skadesomkostning for en given oversvømmelseshændelse baseret på faren for, at hændelsen indtræder ganget med den totaløkonomiske skade, der er forbundet med hændelsen. Materialet er kun beregnet på enkeltstående hændelser. Derfor indeholder risikokortet for f.eks års hændelsen ikke en akkumulering af den række af mindre hændelser, der statistisk må formodes at optræde før 1000 års hændelsen. Den beregnede årlige omkostning for 1000 års hændelsen er derfor lavere end for 20 og 100 års hændelserne i de beregnede felter. Andet Materialet viser yderligere, at der i de oversvømmelsestruede områder ikke findes risikovirksomheder, vandværker, offentlige vandboringer eller renseanlæg. Den sårbare infrastruktur begrænser sig til en række af forsyningsselskabets pumpestationer og nogle offentlige institutioner i form af daginstitutioner, en skole og et plejehjem. 8

9 VURDERING AF RISIKOEN FOR OVERSVØMMELSER Eksisterende beskyttelse Hele det sydlige Amager er beskyttet i større eller mindre grad mod oversvømmelser fra havet. Som det fremgår af det nedenfor viste kort, er beskyttelsen dog meget varierende langs kysterne. Ved Kalveboddiget er beskyttelsesniveauet meget højt som følge af den forhøjelse, der blev gennemført af diget i Her er kronekoten maksimalt + 5,8 m DVR90, svarende til en års beskyttelse. Sydkystdigerne langs Dragørs vestlige kyst og sydkyst mellem Kongelunden og Søvang yder kun en begrænset beskyttelse med den laveste beskyttelse ved Hestefælleden på grænsen mellem Tårnby og Dragør Kommuner. Her er digets maksimale kronekote i + 1,0 2,0 m DVR90 svarende til 1-5 års beskyttelse. Søvangdiget beskytter byområdet Søvang i Dragør Kommune, hvor store værdier er samlet på et relativt lille geografisk område. Digets topkote er på + 2,0 m DVR90, svarende til en års beskyttelse. Illustration fra rapporten: Højvandsbeskyttelse af Sydamager som er udarbejdet af NIRAS A/S for Dragør og Tårnby kommuner samt Vestamager Pumpedigelag. Illustrationen viser de eksisterende beskyttelsesniveauer for digerne omkring Syd- og Vestamager. 9

10 Dragør Syd-dige, der beskytter baglandet fra Søvangdiget til Dragør havn, har en topkote på +2,0 m DVR90, svarende til en beskyttelse på 500 år, mens Dragør Nord-dige fra Dragør Havn til lufthavnens dige mod nord beskytter det kystnære byområde med en maksimal topkote på +1,7 m DVR90, svarende til en 100 års beskyttelse. Med denne meget uens beskyttelse, er laveste diges kronekote bestemmende for, hvor og hvornår den ydre vandstand fra havet vil trænge ind i det lavtliggende landområde bag digerne. Derfor er de to primære muligheder for indtrængende vand fra havet ved sydkystdigerne og Dragør Norddige. En oversvømmelse fra havet kan overordnet ske på to måder. Den ydre vandstand kan blive højere end den højvandsbeskyttelse, der skal holde vandet tilbage. Derved vil vandet løbe ind i de lavtliggende områder af baglandet, når den initiale tærskel, som digets laveste kronekote udgør, overskrides. Hvis højvandsbeskyttelsen ikke kan modstå vandets og især bølgernes erosive kraft, vil beskyttelsen desintegrere, oftest i form af digebrud. Her vil bruddet starte ved, at diget bryder i stykker på digekronens bagside og derefter nedad til forlandshøjden, og derfra vil bruddet udvides langs digets flanker, indtil strømmen aftager. Når havvand overskrider en tærskel og begynder at udbrede sig i lavtliggende landområder, vil havvandet, til forskel fra f.eks. regnvand, være begrænset af, at kilden til oversvømmelsen kun kommer fra havet. Derved skal vandlegemet være ubrudt fra havet til fronten på vandudbredelsen. Hvor kommer faren fra Oversvømmelser fra Køge Bugt optræder i stormflodssituationer, der giver anledning til oversvømmelser langs de østvendte kyster i Østersøen. Den seneste rigtig store og veldokumenterede stormflod i områderne omkring Køge Bugt indtraf i Denne oversvømmelse var betinget af, at stærke vinde fra nord og nordvest havde presset store vandmasser fra Kattegat og op i den Botniske Bugt i bunden af Østersøen. Herefter drejede vinden til øst og sydøst, således at vandmasserne blev presset tilbage mod Sjællands kyster og stuvet op i Køge Bugt. Denne episode har Kystdirektoratet defineret som en 1000 års hændelse, altså en hændelse, der statistisk kun forekommer hvert år. Fremtidige potentielle store oversvømmelsessituationer i Køge Bugt-området forventes skabt under lignede situationer. Havbundstærsklen ved Drogden yder modstand mod vandstrømningen nord ud gennem Øresund og betinger, at vandet under en stormflod står højest i den vestlige del af bugten. Som konsekvens heraf er presset på Amagers kyster i en stormflodssituation som den beskrevne størst mellem Kalvebodbroen og Aflandshage, hvorefter det falder væsentligt mod Dragør. Dette fordi vandet vil undslippe rundt om Drogden og nordpå i Øresund. Beskyttelsesniveauet burde således i forhold til at kunne imødegå en oversvømmelse fra Køge Bugt være højest ved Amagers vest og sydkyster, faldende fra vest mod øst. I det følgende gennemgås en del af det datamateriale som Kystdirektoratet har stillet til rådighed for kommunernes arbejde 10

11 med risikostyringsplanerne med henblik på at kunne give et overblik over den nuværende risikosituation. Materialet omfatter farekort, der beskriver forskellige oversvømmelsessandsynligheder, skadeskort, der summerer værdier i de berørte områder samt en samlet risikovurdering som fremkommer ved at gange sandsynligheden for oversvømmelse med værdierne. Faren for oversvømmelse Sandsynligheden eller faren for at en given oversvømmelse vil forekomme opgøres statistisk på baggrund af Kystdirektoratets Højvandsstatistikker. Således vil en 20 års hændelse statistisk set forekomme 1 gang i løbet af 20 år, eller med andre ord er der 1/20 eller 5 % sandsynlighed for, at en hændelse af den størrelse vil forekomme i løbet af et år. I datamaterialet repræsenterer 20 års hændelserne situationer, hvor sandsynligheden for oversvømmelse er stor, mens 100 års hændelserne repræsenterer situationer, hvor sandsynligheden er middelstor års hændelserne repræsenterer situationer, hvor sandsynligheden for oversvømmelse på nuværende tidspunkt er ringe. Farekort for en 20 års hændelse i 2012 Farekort for en 100 års hændelse 2012 Farekort for en 1000 års hændelse

12 100 MT (hændelse med 100 års statistisk gentagelsesperiode) 1000 MT (hændelse med 1000 års statistisk gentagelsesperiode) Ovenfor vises hvordan hhv. en 100 års og en 1000 års hændelse i 2012 kunne forløbe med tidsmæssigt. Fra start af oversvømmelse (T0) til 17 timer (T17) efter oversvømmelsen for 100 års hændelsen og for 1000 års hændelsen 27 (T27) timer efter start. Den blå vandfarve indikerer dybder mellem 10 og 30 cm, mens rød vandfarve viser dybder over 30 cm. 100 års hændelse (hændelse med 100 års statistisk gentagelsesperiode) T0: Oversvømmelsen begynder hvor Kalvebod diget går fra + 5,65 m til + 1,0 m. Det er laveste kote i området og derfor er det her vandet kommer først. T3 (T0 + 3 timer): Søvang oversvømmes diget har en kronekote højde på + 2 m. T6: Den nordligste del af Dragør by ligger ved Lufthavnen, der er beskyttet med dige til +2,0 m. Derfor presses vandet lokalt ind i den nordlige del ved skansevej, hvor diget har en mindre kronekote. T8: Fælledvej spærres af vand T9: Den kystnære del af Dragør by oversvømmes T17: Her er der stillestående vand i de lokale lavninger efter oversvømmelsen store dele af Søvang er stadig oversvømmet efter 14 timers påvirkning af vand års hændelse den ydre vandstandsudvikling som denne modellering er baseret på er langsommere end 100 T0: Oversvømmelsen begynder hvor Kalvebod diget går fra + 5,65 m til + 1,0 m. T15: Søvang oversvømmet efter 15 timer. T16: Skansevej oversvømmes også her hurtigt efter T18: Fælledvej spærres. T20: Engvej midt i kystnære del af byen spærres T27: 27 timer efter oversvømmelsens start er der maksimal oversvømmelse. Herefter trækker vandet sig tilbage fra den maksimale vandudbredelse 12

13 Rammes Dragør Kommune sydfra af en stormflod vil det særligt være den sydlige del af kommunen som ligger lavest der rammes. Så ofte som hver 20. år vil der forekomme oversvømmelse af Søvang og den sydlige del af Dragør. For den mere ekstreme 100 års hændelse er det generelt de samme områder der oversvømmes, blot er vanddybden og udbredelsen større. En 1000 års hændelse hvilket svarer til det nogle områder langs Roskilde Fjord blev ramt af i forbindelse med stormen Bodil i december 2013 vil oversvømmelsen nå helt op nord for Oliefabriksvej i Tårnby Kommune. Kysten langs den nordøstlige del af Dragør vil også blive oversvømmet. Sker dette vil vi være i en situation med massive skader i de direkte berørte områder, herunder skader på hundreder af boliger, skoler, plejehjem, institutioner m.v. Samtidig vil stort set alle pumpestationer på Vestamager være ude af drift og vandet vil kunne sprede sig gennem kloak- og regnvandssystemerne langt ind på Amager. I fremtiden vil det, som vi i dag ser som f.eks. en 1000 års hændelser, statistisk set forekomme hyppigere, og sandsynligheden for store og ødelæggende oversvømmelser forventes at stige, som følge af de forventede klimaændringer. I 2100 forventes således 100 års hændelsen, at være lige så omfattende som en 1000 års hændelse i dag. Situationen er altså sådan, at faren for oversvømmelser må forventes at stige med mindre, der gøres en indsats for at sikre områderne på det sydvestlige Amager. Nordstrandsdiget set mod Dragør by 13

14 O Potentielle skader De potentielle konsekvenser af en oversvømmelse på det sydlige Amager er fastlagt ved en sårbarhedsanalyse og omfatter som udgangspunkt både materielle og immaterielle værdier. Beregningerne over skadesværdier omfatter parametre som bygningsskader, skader på indbo, infrastruktur, afgrøder og tab af natur og kulturarv. Skader på bygninger forventes at indtræde, når vandet når bygningerne og skadernes omfang stiger med vandstandsdybden. Indbo antages at blive beskadiget, når vandstanden når en dybde på 20 cm eller mere. Det er valgt at opgøre skaderne i felter med et areal på 2500 kvadratmeter. Derved fremstår Søvang, den kystnære del af Dragør og nogle mindre områder på Østamager, som de områder, hvor der vil være de største tab ved de betragtede oversvømmelseshændelser. Hertil kommer indirekte tab som følge af manglende produktivitet m.v. efter hændelsen. Der er ikke forventninger om væsentlige skader på kulturarvselementer, der i risikoområderne kun omfatter sten- og jorddiger og fundsteder. De historiske bygninger på selve havneområdet på Dragør Havn, fx museumsbygningen og Beghuset, vil kunne skades ved højvande. Dette fordrer et særligt beredskab, da digebeskyttelse ikke vil være relevant her. Skadeskort for en 20 års hændelse i 2012 Skadeskort for en 100 års hændelse i 2012 Skadeskort for en 1000 års hændelse

15 Der forventes ikke væsentlige skader på Strandengene eller Kongelundsskoven, som vil blive berørt i større eller mindre grad i de beskrevne oversvømmelsessituationer. Naturområdet er ikke sårbart for midlertidige oversvømmelser. Tab af husdyr (baseret på køer og grise) giver ikke udslag i Dragør Kommune, men der vil være en risiko for at et antal heste berøres i de beskrevne oversvømmelsessituationer. Som det fremgår af kortene stiger den økonomiske skade af oversvømmelserne i takt med hændelsens omfang. Jo større hændelse, jo flere værdier berøres og jo højere vil vandet stå og dermed omkostninger til udbedringen af skaderne. Cykeltur på diget 15

16 Risikokort for en 20 års hændelse i 2012 Risikokort for en 100 års hændelse i 2012 Risikokort for en 1000 års hændelse 2012 Risiko Høj risiko forekommer, hvor der er stor fare for oversvømmelser, og hvor der samtidig findes storeværdier. Lav risiko findes, hvor enten faren for eller omkostningerne ved en oversvømmelse er begrænsede. Udover den økonomiske risiko vil der i stormflodssituationer altid være en vis risiko for tab af menneskeliv, tilskadekomst m.v. Derfor vil det især i beredskabsplanlægningen være vigtigt at have fokus på om berørte borgere har mulighed for at komme væk eller og om institutioner kan fungere i en oversvømmelsessituation. Særligt fokus skal derfor rettes mod plejehjem, institutioner og skoler. I den forbindelse er det væsentligt, at det allerede ved vanddybder på 10 cm er vanskeligt at komme frem ad vejene i bil, da man ikke kan se forskel på vejbanen og grøften ved siden af, eftersom vandet forventes ugennemsigtigt og grumset. Man kan gå op til ca. 30 cm vanddybde med strømhastigheder under 1 m/s. Sammenfatning Høj risiko forekommer, hvor der er stor fare for oversvømmelser, og hvor der samtidig findes store værdier. Lav risiko findes, hvor enten faren for eller omkostningerne ved en oversvømmelse er begrænsede. 16 De områder der oversvømmes ved en 20 års hændelse har stor fare for oversvømmelse. Er værdien af de oversvømmede områder høj, giver det en høj risiko for oversvømmelse. Det ses derfor, at områder som Søvang har en høj risiko for oversvømmelse, hvorimod de oversvømmede landområder omkring Søvang med lav værdi giver en lav risiko selvom faren er høj.

17 Det vurderes, at der er en lille fare for oversvømmelse, hvis det kun sker hvert år. Det er specielt de kystnære områder af Dragør by, der her er interessante. Men fordi værdien af de oversvømmede områder ikke er meget stor, bliver risikobilledet for den del af Dragør kun mellemstor sammenlignet med f.eks. Søvang. I relation til en prioritering af indsatsen vil det derfor give størst samfundsmæssig gevinst at øge beskyttelsen af Søvang, før der investeres i en yderligere beskyttelse af Dragør. Udover den økonomiske risiko vil der i stormflodssituationer altid være en vis risiko for tab af menneskeliv, tilskadekomst m.v. Derfor vil det især i beredskabsplanlægningen være vigtigt at have fokus på om berørte borgere har mulighed for at komme væk eller og om institutioner kan fungere i en oversvømmelsessituation. Særligt fokus skal derfor rettes mod plejehjem, institutioner og skoler. I den forbindelse er det væsentligt, at det allerede ved vanddybder på 10 cm er vanskeligt at komme frem ad vejene i bil, da man ikke kan se forskel på vejbanen og grøften ved siden af, eftersom vandet forventes ugennemsigtigt og grumset. Man kan gå i op til ca. 30 cm vanddybde med strømhastigheder under 1 m/s. Risikokort Kort fra Dragør Kommunes Klimatilpasningsplan Kortet øverst viser hvor højt vandet vil stå i 2050, hvis vi udsættes for en stormflod og digerne fremstår som de er i dag. Kortet nederst viser den årlige omkostning inden for 1 ha (100 m x 100m) hvis vi rammes af en oversvømmelse i 2050, hvis ikke der iværksættes tiltag. Kortet viser tillige prioriterede indsatsområder: 1. Kystnære del af bebyggelsen ved Dragør 2. Søvang 3. Bebyggelse i det sydvestlige landområde 17

18 RISIKOSTYRING MÅL OG INDSATS 18 Risikostyringsplanen for Dragør Kommune bygger på de mål og visioner som er beskrevet i Dragør Kommunes klimatilpasningsplan. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hvor Klimatilpasningsplanen er udarbejdet med en risikofaktor og fremtidige havvandsstigninger for øje, så er Risikostyringsplanen udelukkende baseret på, hvordan en evt. oversvømmelse ville tage sig ud i forhold til data fra 2012, med samme havvandstand og digehøjder som vi har i dag. I Klimatilpasningsplanen beskrives, hvordan vi ønsker at være beredte på stormflodsscenarier på følgende måde: I Dragør Kommune tager vi klimaet alvorligt. Vi skal sikre, at vi er godt rustet til fremtidens klimaforandringer, og at vi har et godt beredskab. Men vi tør også godt supplere alvoren med kreativitet og innovation og vende klimaudfordringerne til muligheder for nye naturoplevelser, rekreation og fornuftige løsninger. Man kan komme langt med teknik, men de tekniske løsninger er ikke altid svaret. Derfor bliver vi nød til at bruge fantasien og se hvordan vi kan supplere teknikken med naturlige anlæg som kan være med til fx at skabe rekreative områder og nye måder at færdes i naturen på - samtidig med at vi beskytter de bebyggede områder. Denne tilgang kræver tværfaglighed, dialog og samarbejde med både interessenter, nabokommuner og ikke mindst med Dragørs borgere som er vigtige medspillere i den fremtidige klimatilpasning. Mål for risikostyring i forhold til oversvømmelse fra Køge Bugt Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at alle bebyggelser både i byområder og i landområdet kan sikres mod oversvømmelser fra havet, med et beskyttelsesniveau der ikke er ringere end i dag, og som medtager en klimafaktor at diger og terrænreguleringer indpasses optimalt i landskabet at der stiles mod løsninger der tilfører oplevelser og rekreative værdier at der sker en løbende information om tiltag, som den enkelte grundejer kan udføre på egen grund for at undgå skader fra havvand. at klimatilpasningen løbende justeres så den imødegår usikkerhederne på klimaprognoserne særligt beredskab om beskyttelse af historiske bygninger på havnen fx med sandsække mv. Hvor meget skal vi beskytte os? Som det fremgår af kortlægningen for oversvømmelser vil vi med de nuværende diger kunne sikre den nordlige del af kommunen mod en stormflodshændelse, mens den sydlige del, herunder Søvang, ville blive oversvømmet. Som udgangspunkt ønsker vi i Dragør Kommune at fastholde den beskyttelse vi har i dag. Men digerne skal forbedres, så beskyttelsen kommer til at gælde for alle bebyggelser i kommunen. Overvågning Implementeringen af risikostyringsplanen og overvågningen af planens fremskridt påhviler primært Dragør Kommune. Etablering af en digebeskyttelse i påhviler jf. kystbeskyttelsesloven som udgangspunkt de ejendomme og selskaber, der beskyttes ved foranstaltningen. Tre prioriterede indsatsområder For at reducere risici for oversvømmelser arbejder Dragør Kommune på tre fronter, nemlig en fælles digebeskyttelse af Sydamager i tilknytning til Vestamagerdiget, fx i form af et supplerende

19 landdige, forbedring af lokale diger i den sydlige del af Dragør Kommune og et godt beredskab som kan sætte ind når og hvis en stormflodssituation opstår. De tre indsatsområder beskrives i det følgende. Landdige i tilknytning til det nye Vestamagerdige For at reducere risikoen for stormflodskatastrofer i de lavtliggende områder af Vestamager har Vestamager Pumpedigelaug, Tårnby og Dragør Kommune indgået et samarbejde med henblik på at finde den mest hensigtsmæssige linjeføring for et supplerende landdige, der kan hindre oversvømmelse på Vestamager ved bagindløb, og dermed forbedre sikkerheden for infrastruktur, byområder, og de beskyttede naturarealer. Sikkerhedsniveauet for de nye diger er fastsat til at kunne klare en årshændelse. Det vil sige en hændelse som ligger langt over det beskyttelsesniveau som er gældende for Dragør Kommune. Beskyttelsesniveauet for Vestamager er sat højt, idet oversvømmelser her kan resultere i store skader som afbrydelse af Øresundsforbindelsen og Metroen, samt oversvømmelse af Ørestaden. Arbejdet som fortsætter ind i 2014 indebærer modelberegninger af en række oversvømmelsesscenarier. Disse vil, når de er endelig godkendt, give input til hvor højt et landdige i tilknytning til Vestamagerdiget skal være og placeres, for at skabe den ønskede sikring. Dragør Kommune vil arbejde for, at digets placering sker under en nøje afvejning af hensyn til bl.a. natur- og landskabsinteresser og i relation til evt. fremtidige diger, som skal sikre Dragør Kommunes egne beskyttelsesinteresser i den sydlige del af kommunen. Forbedring af lokale diger Kystbeskyttelsen i Dragør Kommune består i dag af 3 diger samt Sdr. Strandvej, der også indgår som en del af digebeskyttelsen. Nordstrandsdiget beskytter boligområderne i Nordstrandsområdet, diger og terrænreguleringer omkring Dragør by beskytter Dragør by og Dragør Renseanlæg. Søvangdiget, som strækker sig mellem St. Magleby Strandvej og Søvang til voldanlægget ved de tidligere skydebaner, beskytter boligområdet Søvang og haveforeningen Søndergården mv. Digerne i Dragør Kommune er etableret for at beskytte byområderne og har en højde, der kan klare klimaudfordringerne i dag, men digerne vil ikke være i stand til at klare en såkaldt 100 års hændelse, som vi sætter som et mål i vores fremtidige klimabeskyttelse. Der er derfor behov for at de eksisterende diger på visse strækninger forhøjes med ca cm så Dragør Kommune sikres til et beskyttelsesniveau, der matcher fremtidens klimaforandringer med havvandstandsstigninger og stormflod. Samtidig ønsker vi ikke at de kvaliteter som kommunen rummer i dag i form af sin kystnære beliggenhed med åbne kig over vandet unødigt forringes. Målet er at finde et passende niveau, der afvejer påvirkningen af de nye eller forhøjede diger overfor den rimelige restrisiko, som man er villig til at løbe. Strandengsarealerne som ligger rundt om den sydlige del af Dragør er som sådanne ikke sårbare for midlertidige oversvømmelser. Tværtimod kan tilførslen af saltvand være gavnlig for opretholdelsen af naturtilstanden for strandengsbeplantningen. 19

20 Kongelundsdiget 4 digescenarier for Dragør Kommune Kortene viser 4 scenarier for digeløsninger som Dragør Kommune har beskrevet i Klimatilpasninsplan Digescenarierne danner grundlag for en mere tilbundsgående undersøgelse af deres egnethed og beskyttelsesnivau. Kystdige langs standengene Scenarie 1 Kongelundsdiget Skovbrynsdige Scenarie 2 Digernes beskyttelsesniveau Dragør Kommune arbejder i øjeblikket på at finde frem til hvordan fremtidens diger skal placeres og udformes. Til dette arbejde er udvalgt 4 scenarier som afprøves i forhold til egnethed og beskyttelsesniveau. I scenarie 1-3 vil Kongelundsdiget hindre bagindløb til lavtliggende arealer i Dragør og Tårnby kommuner samt til Vestamager. Det skal sikre et højt beskyttelsesniveau af Vestamager, Ørestad og den københavnske metro. De supplerende diger skal beskytte bebyggelserne i den sydvestlige del af kommunen på samme niveau som de øvrige bebyggede områder i kommunen. I scenarie 4 skal et kystdige opfylde begge ovennævnte beskyttelsesbehov, med mindre der besluttes en anden linjeføring fx i Tårnby Kommune. Scenarie 3 Kongelundsdiget Lokale ringdiger Godkendelse af digeprojekter Kystbeskyttelsesprojekter kan ikke realiseres gennem kommunal planlægning alene. Konkrete digeprojekter kræver godkendelse fra Kystdirektoratet i henhold til kystbeskyttelsesloven. Digeprojekter skal i den videre planlægning tillige nærmere vurderes i forhold til blandt andet fredede fortidsminder (fx forsvarsanlæg langs kysten) og beskyttet natur. Konkrete digeprojekter der berører fredede fortidsminder skal godkendes af Kulturstyrelsen i henhold til museumsloven. 20 Scenarie 4 Kystdige alene Natura 2000 område Fredede arealer Søterritoriet Økonomi I forhold til anlægs- og driftsøkonomien for de 4 digescenarier er det Kystbeskyttelseslovens regler for byrdefordeling der gælder. Det vil sige, at drifts- og anlægsomkostningerne som udgangspunkt påhviler de grundejere, der bliver beskyttede. Digescenarierne vil i varierende grad kræve, at der indgås samarbejder om anlæg og drift med de berørte parter.

21 Beredskab Det er vigtigt, at såvel det kommunale beredskab som andre centrale aktører og borgerne kender risikoen og ved hvilke muligheder de har for at afbøde konsekvenserne mest muligt ved en stormflod. Derfor vil Dragør Kommune arbejde på at beredskabsplanen forholder sig eksplicit til situationer, hvor der på er risiko for stormflod i og omkring Køge Bugt, herunder forhold omkring: Varsling, sikring af/ begrænsning af skader på sårbar infrastruktur, afspærring af veje, evakuering af personer der ikke selv kan forlade området (plejehjem, institutioner, ældre)m.v. Kontaktoplysninger til kommunes materielgård og evt. lokale entreprenører med henblik på at kunne få hjælp og materiel herfra. Kontaktoplysninger til andre relevante interesser samt Dragørs forsyningsselskab HOFOR A/S. Herudover vil Dragør Kommune tage initiativ til orientering af skoler, institutioner, borgere og grundejerforeningerne om risiciene og mulighederne for at sikre og/eller begrænse skaderne, hvis en oversvømmelsessituation kommer. Prioriterede indsatser I den kommende planlægning vil Kommunalbestyrelsen fortsætte arbejdet med mere detaljerede undersøgelser som kan danne grundlag for en endelig beslutning om den fremtidige placering og udformning af fremtidens diger i Dragør. Dette arbejde skal ske i tæt samarbejde med områdets beboere og grundejere samt de berørte myndigheder. Dragør Kommune vil følge arbejdet med EU s oversvømmelsesdirektiv og inddrage resultaterne i den kommende planlægning. Dragør Kommune vil fortsætte samarbejdet med vores nabokommune og Vestamager Dige-pumpelaug om placering af et supplerende dige i tilknytning til Vestamagerdiget. Når de endelige placeringsmuligheder og krav til udformning er på plads vil projektet blive offentliggjort og fulgt op af den planlægning som skal til for at realisere projektet. Der skal tages stilling til det nuværende beskyttelsesniveau i relation til den eksisterende digebeskyttelse, - specielt for Søvang. Der skal tages stilling til om diger langs Nordstranden og omkring Dragør by skal klimasikres ved en hævning i størrelsesordenen ca cm inden Tilstand, koter og underløb af eksisterende diger skal kontrolleres, så der til stadighed er overensstemmelse mellem de fysiske forhold og forventet beskyttelse. Dragør Kommune vil fortsat arbejde for at der sikres et godt og effektivt beredskab i tilfælde af oversvømmelser. Som en del af beredskabet vil Dragør Kommune fortsat holde øje med digernes tilstand og løbende sikre information til kommunens borgere institutioner mv. KYSTBESKYTTELSE Igangværende undersøgelser og konsekvensanalyse af digescenarier færdiggøres Herefter træffes beslutning om digernes placering og udformning Dragør Kommune vil følge op på arbejdet med EU s oversvømmelsesdirektiv Forsat samarbejdet med Tårnby Kommune og Vestamager Dige-pumpelaug om digeanlæg på Sydamager Vurdering og stillingtagen til opgradering af den nuværende digebeskyttelse

22 SAMMENHÆNG TIL ANDEN PLANLÆGNING Risikostyringsplanen påvirker og påvirkes af en række andre planer i Dragør Kommune. Klimatilpasningsplan 2013 Klimatilpasningsplan 2013 er en del af Kommuneplanen danner grundlaget for de initiativer og mål Risikostyringsplanen indeholder. Kommuneplan 2013 I kommuneplanen fastlægges arealers anvendelse og her kan også sættes krav til fx koter i forbindelse med nybyggeri. I kommuneplan 2013 er der fastsat krav til at der i planlægningen skal kunne stilles krav om en mindste sokkelhøjde i bebyggelser i lavtliggende områder. Vandplanlægningen, miljømål og indsatsprogram Indholdet af risikostyringsplanen forudsættes i lovgivningen koordineret med de miljømål og indsatsprogram som fremgår af den statslige vandplanlægning. Det betyder, at risikostyringsplanen skal tage hensyn til beskyttelse og forbedring af vandområder samtidig med, at mulighederne for at håndtere vand fra oversvømmelser benyttes i nødvendigt omfang. Indenfor de oversvømmelsestruede områder af Dragør Kommuner er der i det statslige forslag til vandplan for 1. vandplanperiode for Hovedvandoplandet Køge Bugt ikke udpeget nogen specifikt målsatte vandløb eller søer. For kommunen indeholder det statslige indsatsprogram for 1. vandplanperiode derfor ikke noget indsatskrav, som kan have indflydelse på risikostyringsplanen. Kommunen forventer ikke nogen ændring af dette i 2. vandplanperiode BAGGRUNDSMATERIALE 1. Lokal Klimastrategi, Dragør Kommune, juni Grøn blå plan, Dragør Kommune, december Kommuneplan 2009, Dragør Kommune, afsnit om Det åbne land, Miljøpolitik og klima, juli/ august Kommuneplanrevision 2013, Dragør Kommune, retningslinjer om klimatilpasning, Notat om højvandsbeskyttelse af Dragør Kommune / Klimasikring fase 2 kystsikring, Niras for Dragør Kommune 20. september Hovedgrøften, analyse af årsager til oversvømmelse og vurdering af mulige løsninger, Orbicon for Dragør Kommune, 13. august Klimaforandringernes indflydelse på grundvandsindvinding, Rambøll for Dragør Kommune juli Klima-site på Dragør Kommunes hjemmeside: dk/page3739.aspx 9. Niras A/S: Højvandsbeskyttelse af Sydamager, udarbejdet for Dragør Kommune, Tårnby Kommune og Vestamager Pumpedigelag, feb Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse, Miljøministeriet, Naturstyrelsen og Transportministeriet, Kystdirektoratet: Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer havet og fjorde, dec

23 SAMARBEJDE OG TIDSPLAN I forbindelse med udarbejdelsen af risikostyringsplanen har Dragør Kommune været i dialog med en række interessenter i sagen. Blandt andre har By & Havn, Metroselskabet og Københavns Kommune været inddraget i analyserne omkring digebeskyttelse af Sydamager. HOFOR A/S Dragør Kommune er i løbende dialog med HOFOR A/S om håndtering af situationer, der kan foranledige problemer for forsyningssikkerheden eller kloaksystemerne. Forsyningsselskabet er opmærksomt på de problemer, der kan opstår i ledningsnettet, hvis der sker oversvømmelser af vejbrønde, pumpestationer m.v. Det er vigtigt, at beredskabsplanen sikrer varsling af HOFOR A/S, så forholdsregler kan tages og evt. afværgepumpning kan iværksættes. Tårnby Kommune og Vestamager Pumpedigelag Risikostyringsplanen for Tårnby Kommune er udarbejdet i et tæt samarbejde med Tårnby Kommune. Oversvømmelser på det sydlige Amager fra Køge Bugt vil efter al sandsynlighed ramme begge kommuner. Der har derfor i de seneste år været et tæt samarbejde omkring udredning af oversvømmelsesrisici og mulig højvandsbeskyttelse. Kommunerne har i samarbejde med Vestamager Pumpedigelag fået udarbejdet en rapport fra NIRAS om højvandsbeskyttelse af Sydamager. Udgangspunktet for arbejdet har været, at undersøge forskellige muligheder for beskyttelse i form af diger, der kan give de enkelte parter den ønskede beskyttelse. Kommune har ikke tidligere meldt ud omkring et konkret beskyttelsesniveau. Både Tårnby og Københavns kommuner vil nyde godt af enhver form for digebeskyttelse, der gennemføres langs Amagers syd- og sydvestlige kyster eller gennem landområderne mellem Kalveboddiget og Tømmerupvej. Der samarbejdes fortsat for at finde en strategi, der kan tilgodese de fælles interesser for beskyttelse på Sydamager. Tidsplan for vedtagelse Risikostyringsplanen for Dragør Kommune er udover at være en plan for håndteringen af risikoen lokalt også et input til i en samlet risikostyringsplan for vanddistriktet Sjælland som udarbejdes af Miljøministeriet. I de enkelte kommuner i de 10 nationalt udpegede risikoområder udarbejdes forslag til risikostyringsplaner inden udgangen af Forslag til risikostyringsplaner udsendes herefter i offentlig høring i 6 måneder, hvor berørte myndigheder, borgere, interessenter med flere har mulighed for at komme indsigelser og bemærkninger til planen. Kommunalbestyrelsen vedtager herefter planen og sender den til Miljøministeren. Miljøministeren skal herefter senest d. 22. december 2015 offentliggøre en samlet risikoplan for hvert vanddistrikt. Planerne skal herefter revideres hvert 6. år. Øresundsforbindelsen og metroselskabet har med deres store tekniske anlæg og krav til driftssikkerhed et meget højt krav til beskyttelsesniveauet. Tårnby 23

24 24

TÅRNBY KOMMUNE FORSLAG TIL RISIKOSTYRINGSPLAN 2014 RISIKOOMRÅDE KØGE BUGT I TÅRNBY KOMMUNE

TÅRNBY KOMMUNE FORSLAG TIL RISIKOSTYRINGSPLAN 2014 RISIKOOMRÅDE KØGE BUGT I TÅRNBY KOMMUNE TÅRNBY KOMMUNE FORSLAG TIL RISIKOSTYRINGSPLAN 2014 RISIKOOMRÅDE KØGE BUGT I TÅRNBY KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund for risikostyringsplanen 3 Hvad er en risikostyringsplan? 5 Grundlaget for risikostyringsplanen

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune Dragør Kommune Juni 2014 Klimatilpasningsplan Dragør Kommune 1 Klimatilpasningsplanens sammenhæng med kommuneplanen Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanrevision 2013, udformet som en selvstændig

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Forslag. Dragør Kommune. December Dragør Kommune

Klimatilpasningsplan. Forslag. Dragør Kommune. December Dragør Kommune 2013 Forslag Dragør Kommune December 2013 Klimatilpasningsplan Dragør Kommune 1 Klimatilpasningsplanens sammenhæng med Kommuneplanen Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplan 2013, udformet som en

Læs mere

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 27. oktober 2015 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver: Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K www.mim.dk

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 27. oktober 2015 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Anders

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2 December 2014 RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2 PROJEKT Projekt nr. 218688 Version 2 Dokument nr. 1214173068 Version 1 3. December 2014 Udarbejdet af MTL Kontrolleret af PFKL, JCR Godkendt

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Oversvømmelse af de danske kyster. Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet

Oversvømmelse af de danske kyster. Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Oversvømmelse af de danske kyster Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet EU Oversvømmelsesdirektiv Baggrund: mere end 100 ekstreme oversvømmelser i Centraleuropa mellem 1998 og 2002 ca. 700 dødsfald og

Læs mere

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 13. januar 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 15:00-18:00 Medlemmer:

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR KØGE BUGT KALVEBODERNE

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR KØGE BUGT KALVEBODERNE AUGUST 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE RISIKOSTYRINGSPLAN FOR KØGE BUGT KALVEBODERNE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2014

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Redegørelse for planens Forudsætninger. Kommuneplan Forslag

Redegørelse for planens Forudsætninger. Kommuneplan Forslag Redegørelse for planens Forudsætninger Kommuneplan 2017-29 Forslag August 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Om forudsætninger for Kommuneplan 17...2 Redegørelse for forudsætninger...4 Rækkefølge

Læs mere

Om stormflod i Dragør Fremtidens diger i Dragør

Om stormflod i Dragør Fremtidens diger i Dragør Dagsorden: Velkomst - og opfordring til at være ambassadør Oplæg om udfordringer og løsninger Kaffe og markedsplads Inddragelse og dialog Afslutning Om stormflod i Dragør Fremtidens diger i Dragør (sikkerhedsniveau,

Læs mere

Om stormflod i Dragør Fremtidens diger i Dragør (sikkerhedsniveau, overordnet digeforløb, højder og placering, økonomi) Den videre proces

Om stormflod i Dragør Fremtidens diger i Dragør (sikkerhedsniveau, overordnet digeforløb, højder og placering, økonomi) Den videre proces Dagsorden: Velkomst v. udvalgsformand Allan Holst Intro v. afdelingschef Jesper Horn Larsen Teknisk oplæg v. projektleder Hanna Rehling Om stormflod i Dragør Fremtidens diger i Dragør (sikkerhedsniveau,

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Forslaget til udpegning af risikoområder blev sendt i ekstern høring den 25. marts 2011 med frist for at afgive høringssvar den 25. juni 2011.

Forslaget til udpegning af risikoområder blev sendt i ekstern høring den 25. marts 2011 med frist for at afgive høringssvar den 25. juni 2011. Høringsnotat vedrørende Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde Bemærkninger til hovedbudskaberne i høringssvarene

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Forslag. Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1) Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1) Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. december 2009 Forslag til Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1) Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1) Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1) I medfør af 1, stk. 2, og 18, stk. 3, i lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Kystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse ved Kobæk Strand

Kystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse ved Kobæk Strand Grundejerforeningen Kobæk Sønderstrand Att. Kent Martinussen Kystdirektoratet J.nr. 16/06326-19 Ref. Britt Gadsbølle Larsen 31-05-2017 Kystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse

Læs mere

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? »Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING 05. november 2015, opdateret 30. november 2015, opdateret 4. december 2015, opdateret 7-12-2015, 8-12-2015, 14-01-2016. HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

Læs mere

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Referat af møde 27. januar 2018. Smålandshavet, Karrebæksminde. Dagsorden 1. Velkomst 2. Processen for kystbeskyttelsesprojektet. 3. Det tekniske projekt, herunder linjeføring

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018 Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Teknisk Udvalg, 14. marts 2018 Rød: Oprindelige projektområde Grøn: Sydlig udvidelse. Gul: Nordlige udvidelse. Tegningen af projektområde og oversvømmelse er vejledende

Læs mere

Vejledning til borgere om klimatilpasning: Kortlæsning LÆSEVEJLEDNING TIL OVERSVØMMELSESKORT

Vejledning til borgere om klimatilpasning: Kortlæsning LÆSEVEJLEDNING TIL OVERSVØMMELSESKORT Vejledning til borgere om klimatilpasning: Kortlæsning LÆSEVEJLEDNING TIL OVERSVØMMELSESKORT I DENNE PJECE KAN DU LÆSE OM: Hvad er oversvømmelseskort? Hvordan du læser oversvømmelseskort på kommunens hjemmeside?

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Plan, Byg og Miljø

TÅRNBY KOMMUNE Plan, Byg og Miljø 18/23693 TÅRNBY KOMMUNE Plan, Byg og Miljø Til rette vedkommende DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR. 01-10-2018 CVR msl.tf Høringsbrev Forslag til lokalplan 135 Tårnby Rense- og Fjernkøleanlæg Tårnby

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 14. august 2014 Mødetidspunkt 17.02 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur

KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur Baggrund Januar 2017: Stormflod fra Østersøen (Assens

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Kystsikring ved Grønninghoved og Binderup

Kystsikring ved Grønninghoved og Binderup 6. juli 2018 - Sagsnr. 14/19442 - Løbenr. 74400/18 Kystsikring ved Grønninghoved og Binderup Vi skriver til jer for at fortælle sidste nyt i processen omkring den mulige kystsikring i sommerhusområderne

Læs mere

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Borgermøde 28. maj 2018

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Borgermøde 28. maj 2018 Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Borgermøde 28. maj 2018 Dagsorden 1. Kystbeskyttelsesloven og processen for projektet. 2. Spørgsmål. 3. Det konkrete projekt og linjeføring. 4. Spørgsmål. 5. Partsfordeling

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Helhedsorienteret kystplanlægning

Helhedsorienteret kystplanlægning Helhedsorienteret kystplanlægning Højvandsbeskyttelse af Korsør og Halskov bydel 18/03/2014 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Planlægning og gennemførelse af Klimatilpasset kyst- og højvandbeskyttelse

Læs mere

Repræsentanter fra digelauget er inviteret til dialog med udvalget på mødet.

Repræsentanter fra digelauget er inviteret til dialog med udvalget på mødet. Sidenr. 1 Kystsikring Binderup-Grønninghoved-Bjert Sagsid.: 14/19442 Resumé Det er Kystdirektoratet, der er myndighed på kystbeskyttelsesloven, men når et kystsikringsprojekt omfatter mange grundejere,

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl Dansk Kyst Konference Køge 11. og 12 september 2013 Klimatilpasning Aabenraa by Baggrund for klimatilpasningsprojekt Oversvømmelsesdirektivet

Læs mere

Rejseholdets temamøde

Rejseholdets temamøde Rejseholdets temamøde Planlovsændring: Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelse uden tilvejebringelse af en lokalplan. Baggrund for lovændring

Læs mere

Bidragsfordeling ved oversvømmelsesbeskyttelse

Bidragsfordeling ved oversvømmelsesbeskyttelse Bidragsfordeling ved oversvømmelsesbeskyttelse Indlæg ved workshop den 2. dec. 2014 oprettelse af digelag og udarbejdelse af bidragsfordeling ved oversvømmelsesområder i Roskilde Kommune Henrik Steinecke

Læs mere

Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning

Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning Af biolog Hans Odgaard, Aabenraa Kommune og chefkonsulent og ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA. Oversvømmelsesdirektivet og aftalen om udarbejdelse

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

Køge Kommune Forslag til Risikostyringsplan for kystzonen i forhold til stormflod. 2016-2021

Køge Kommune Forslag til Risikostyringsplan for kystzonen i forhold til stormflod. 2016-2021 2 Forord Kære borger Køge Kommune har 11 km kystlinje direkte ud til Køge Bugt. Det betyder direkte adgang til stranden og til havet. I tidens løb har revle efter revle lagt sig til rette i strandkanten

Læs mere

Udfordring med stormflod i København

Udfordring med stormflod i København Dagsorden Planens robusthed 1. Hovedgreb 2. Sikringsniveau 3. Fleksibilitet Samspil med andre Udfordring med stormflod i København 4. Statens arbejde med rammerne og aftale m. regeringen og KL om at kommunerne

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

HØJVANDSBESKYTTELSE AF SYDAMAGER

HØJVANDSBESKYTTELSE AF SYDAMAGER Kalvebod Pumpedigelag-Tårnby Kommune-Dragør Kommune 7. august 2015, opdateret 23. september 2015 HØJVANDSBESKYTTELSE AF SYDAMAGER Sammenfattende rapport PROJEKT Højvandsbeskyttelse af Sydamager Sammenfattende

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Retningslinjerevision 2019 Klima

Retningslinjerevision 2019 Klima Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse

Læs mere

Solrød Kommune. Risikostyringsplan for oversvømmelse af kystzonen

Solrød Kommune. Risikostyringsplan for oversvømmelse af kystzonen Solrød Kommune Risikostyringsplan for oversvømmelse af kystzonen Indholdsfortegnelse 1\ Indledning 3 2\ Risikokortlægning og scenarier 6 2.1 Sammendrag af risikokortlægningen 6 2.1.1 Statens kort 6 2.1.2

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver:

Læs mere

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK.. I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål

Læs mere

Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. lhb/tpi

Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. lhb/tpi Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej 80 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 14/00987-57 Ref. lhb/tpi 05-10-2015 Kystdirektoratets svar på Roskilde Kommunes anmodning af 29/9 om vurdering af skitseprojekt

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Kåre Svarre Jakobsen og Rolf Bach Hoelgaard Naturstyrelsen Foto: Tegnestuen Jens V. Nielsen Forventede klimaændringer Ændret nedbør og temperatur

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver:

Læs mere

DAGSORDEN Landvindingslaget Raaby-Tørring Enge

DAGSORDEN Landvindingslaget Raaby-Tørring Enge DAGSORDEN 27.6 Beretning 2019 ved Bjarne Lykkemark .. i gang i 1955-1958 Omfang Dige ca. 7,5 km Kanaler ca. 20 km Veje ca. 9 km Afvander ca. 900 ha Beskytter ca. 180 huse 2 åmænd - fra 1960 til 1985

Læs mere

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse

Læs mere

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune Klimatilpasning til mere regn NOTAT Til Allerød Kommune Fra Orbicon Sag 363090005 Dato 10. september 2009 Projektleder HLA Kvalitetssikring TSB, HETA, GIH, CRP Revisionsnr. 2 Godkendt af

Læs mere

Drøftelse af evt. samarbejde om kystbeskyttelse. Kommunalbestyrelsen 26.februar 2018

Drøftelse af evt. samarbejde om kystbeskyttelse. Kommunalbestyrelsen 26.februar 2018 Drøftelse af evt. samarbejde om kystbeskyttelse Kommunalbestyrelsen 26.februar 2018 Drøftelse af evt. samarbejde om kystbeskyttelse Status for kystbeskyttelsen Henvendelse fra Sund & Bælt Tidligere samarbejde

Læs mere

Vand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer

Vand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer Vand i Vejle Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kortlægning Løsninger Udfordringer VAND I BYER - Aarhus 19. september 2017 Vejle med vilje Vejle og vækst

Læs mere

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og rammer Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Krav til planen 2 Procesforløb 3 Klimaudfordringen, temperatur

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms

Læs mere

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner

Læs mere

D. Projektets indvirkning på miljøet. Postnr. By Kommune 4000 Roskilde Kommune Roskilde Kommune. Himmelev By, Himmelev

D. Projektets indvirkning på miljøet. Postnr. By Kommune 4000 Roskilde Kommune Roskilde Kommune. Himmelev By, Himmelev C. Projektets placering Hvis projektet strækker sig over flere matrikler, skal disse nævnes under punkt O Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå projektet ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af

Læs mere

Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018

Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018 Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018 PROJEKT Projekt nr. 210916 Dokument nr. 1221280007 Version 2 Udarbejdet af JAD Kontrolleret af KBO Godkendt

Læs mere

VÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN AUGUST 2013 KØGE KOMMUNE VÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Adsbøl - august 2007 Adsbøl - august 2007 Sønderborg - januar 2012 Naldmose - juni 2010

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget - 12. Rammer for Viborg Kommunes klimatilpasningsplan Sagsnr.: 13/22946 Sagsansvarlig: Anders Haugstrup Andersen SAGSFREMSTILLING Forvaltningen er i gang med at udarbejde et forslag til klimatilpasningsplan

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere