Etablering af et nyt 150 kv jordkabelanlæg mellem station Bjørnholt og station Herning

Transkript

1 Bilag A VVM-screeningskema af nyt 150 kv kabelanlæg mellem station Bjørnholt og station Herning VVM Myndighed Basis oplysninger Naturstyrelsen Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af et nyt 150 kv jordkabelanlæg mellem station Bjørnholt og station Herning Jordkablet lægges i henhold til en kabelhandlingsplan, som blev tiltrådt i Folketinget i Kabelanlægget forventes etableret og idriftsat i Anmeldelsen omfatter et PE-kabelanlæg med 3 stk. enieder kabler med tilhørende rør, for temperaturføler og kommunikation for ovennævnte kabelstrækning. Kabelstrækningen udgør i alt 50,3 km, hvoraf de 13,8 km ligger i Silkeborg Kommune, 13,2 km i Ikast-Brande Kommune og 23,3 km i Herning Kommune. Herudover skal der ske mindre ændringer på de eksisterende stationer Bjørnholt og Herning. Anlægsaktiviteter: I anlægsperioden vil der være brug for et midlertidigt arbejdsbælte, som vil være på ca m afhængig af jordbundsforhold, grundvandsstand mv. I anlægsperioden vil der være øget trafik med tunge køretøjer og støj indenfor normal arbejdstid. Påvirkningerne vil dog ikke afvige fra lignende anlægsarbejder. Navn og adresse på bygherre Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf Bygherres kontaktperson og telefonnr. Marian Kaagh, tlf.: Projektets placering Projektområdet omfatter en samlet strækning på ca. 50,3 km, som ligger mellem station Bjørnholt og station Herning. Projektet berører følgende kommuner Projektområdet ligger i Silkeborg, Ikast-Brande og Herning Kommune. Oversigtskort i målestok 1: & 1: Kortbilag i målestok 1: & 1:

2 Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 15, december 2010: Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 15, december 2010: Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVMreglerne og skal derfor ikke screenes Ikke Ja Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: Arealbehovet ligger primært i anlægsfasen og er i store træk beskrevet herunder. I vedlagte projekt- og anlægsbeskrivelse er der udarbejdet en nærmere redegørelse for anlæggets arealbehov. Kabellægning: Det fysiske arealbehov til selve jordkablet udgøres af en kabelgrav med en bredde på ca. 2 m. I anlægsfasen vil der blive behov for et arbejdsareal med en bredde på mellem 14 og 20 m til gravearbejde, kørespor og opbevaring af muld- og råjord. For hver kabellængde (mellem 1000 og 1500 m) vil kablerne blive samlet ved hjælp af en samlemuffe, der i anlægsfasen vil omfatte et areal på ca. 11 x 15 meter. I driftsfasen vil muffesamlingerne ikke være synlige. I forbindelse med enkelte kabelmuffer installeres der link-bokse, som placeres i nedgravede brøndringe, der er lukkede med dæksler. De øverste 30 cm af brøndringen og dæksel vil være synlig i terræn. Derudover vil der blive behov for et antal midlertidige depotpladser på hver m² pr. stk. Der vil blive etableret midlertidige køreveje på udlagte køreplader fra offentlig vej til kabeltracéet til brug for transport af materialer, maskiner mv. Styret underboring: Ved styret underboring vil herudover være behov for et arbejdsareal på ca. 25 m 2 i den ene ende af underboringen samt en plads til samling af rørene i den anden ende af underboringen, som afhænger af boringens længde. Deklarationsareal: Når anlægsarbejdet er færdigt, vil kabelforbindelsen være omfattet af et deklarationsbælte på 7 meter, som ikke må bebygges eller tilplantes med træer med dybdegående rødder. Arealet vil dog kunne benyttes til almindelig landbrugsdrift. 2

3 2. Er der andre ejere end Bygherre?: Bygherre ejer selve anlægget. Projektet vil berøre flere ejendomme, og lodsejerne vil i mindre grad opleve en begrænset råderet indenfor deklarationsarealet. Bygherre tager kontakt til lodsejerne for at tilpasse projektet på en måde, der mindsker påvirkningerne. Lodsejerne bliver tilbudt erstatning for evt. indskrænkninger i forbindelse med projektet. Adresseliste over lodsejerne er vedlagt anmeldelsen. 3. Det bebyggede areal í m 2 og bygningsmasse i m 3 Kabelanlægget: Kabelanlægget ligger i jorden, og der vil ikke synlige anlæg over terræn. Der vil i forbindelse med enkelte muffesamlinger og link boksene blive etableret mindre brønde med dæksel i jordniveau. 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: Der er ingen installationer over terræn. Der er tale om et kabellagt strækningsanlæg i jorden. Anlægget graves 1,2 m ned under terræn. 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: Der er tale om et kabellagt strækningsanlæg i jorden. 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: Kabelanlæg til 150 kv el-transmission. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Kabelstrækningen udgør i alt 50,3 km, hvoraf de 13,8 km ligger i Silkeborg Kommune, 13,2 km i Ikast-Brande Kommune og 23,3 km i Herning Kommune. 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: Materiale til 150 kv kabler, 1 system anslås at være: Aluminium (til leder og skærm): 5,43 ton/km. Der lægges et ca. 5 cm sandlag i kabelgravens bund. Efter udtrækningen af kablet lægges der et ca. 20 cm sandlag ud over kabelsystemet. Over sandet lægges en kraftigt plastdækplade til beskyttelse af kablet, og den opgravede råjord fyldes tilbage i kabelgraven. Eventuelt overskydende råjord fra kabelgraven fordeles på arealet. Afslutningsvis udlægges muldjorden med en gravemaskine. Herudover skal der anvendes bentonit til underboringer, brændstof til maskiner samt i mindre mængder råstoffer til fremstillingen af diverse andre materialer, som medgår til anlægsfasen. I driftsfasen vil der kun anvendes begrænsede mængder råstoffer til fremstilling af materialer til almindelig vedligeholdelse. 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: Der skal anvendes en begrænset mængde vand til underboringerne i anlægsfasen. I driftsfasen: I driftsfasen skal der ikke anvendes vand. 3

4 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: Andet affald: Til underboringerne anvendes boremudder (bentonit). Overskydende bentonit vil blive fjernet efter anlægsarbejdet. I udbudsmaterialet stilles der krav til entreprenørens håndtering af miljøforhold, herunder blandt andet til sortering og bortskaffelse af affald samt til håndtering af miljøuheld og spild af skadelige stoffer som f.eks. olie og brændstof. Eventuelt affald i forbindelse med etablering bliver fjernet løbende og bortskaffes i overensstemmelse med Kommunens regulativ for erhvervsaffald. Såfremt kablet grundet skade eller anden årsag skal erstattes, er der ikke nogen forureningsmæssig risiko ved evt. brud og senere skrotning, da der ved LPE kabler er tale om såkaldte faste materialer, såsom plast og metaller, og det drejer sig derfor ikke om flydende materialer, som ved eksempelvis olie-isolerede kabler. Det betyder, at der ved skrotning af LPE isolerede kabler følges den normale procedure for sortering og granulering hos en oparbejdningsanstalt. I udbudsmaterialet stilles der krav til entreprenørens håndtering af miljøforhold, herunder blandt andet til sortering og bortskaffelse af affald samt til håndtering af miljøuheld og spild af skadelige stoffer som f.eks. olie og brændstof. Eventuelt affald i forbindelse med etablering bliver fjernet løbende og bortskaffes i overensstemmelse med Kommunens regulativ for erhvervsaffald. I anlægsfasen vil der inden for normal arbejdstid være øget støj fra trafik med tunge køretøjer bl.a. blokvognskøretøjer. Der bliver behov for et antal depotpladser og kørespor fra offentlig vej til kabeltracéet til brug for transport af materialer, materiel mv. Kørespor og depotpladser etableres ved hjælp af udlagte køreplader, hvor det er nødvendigt. Depotpladserne indrettes ca. for hver m. Herudover vil der blive behov for etablering af skurbyer på strækningen. Støjpåvirkningen forventes at være stort set den samme som fra lignende anlægsarbejder. Generne i anlægsfasen vil være af begrænset karakter maks. 4-6 uger for den enkelte lodsejer - og vurderes derfor uvæsentlige. Det vurderes at afstanden fra anlægget til boliger er over 10 m. Der vil i anlægsfasen være tilstedeværelse af maskiner, som afgiver udstødningsgasser i sædvanligt arbejdsmæssigt omfang. Generne herfra i anlægsfasen vil dog være af begrænset omfang og af kort varighed for den enkelte lodsejer - og vurderes derfor uvæsentlige. 4

5 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: Kabelforbindelsen etableres fortrinsvis ved nedgravning. Først rømmes muldjorden af ved brug af gravemaskine. Muldjorden lægges i depot langs arbejdsbæltet og danner grænse for bæltet til den ene side. Der udlægges derefter et kørespor med køreplader, hvor det findes nødvendigt, til brug for de maskiner og personale, som forestår arbejdet. Indenfor arbejdsbæltet graves der en kabelrende, som bliver ca. 1,4 m dyb og ca. 1,5-2,0 m bred, og den opgravede råjord placeres over mod og langs med muldjordsdepotet. Derudover vil der blive behov for et antal depotpladser og kørespor fra offentlig vej til kabeltracéet til brug for transport af materialer, materiel mv. Kørespor og depotpladser etableres ved hjælp af udlagte køreplader, hvor det er nødvendigt. Herudover vil der blive behov for etablering af skurbyer på strækningen. Kablerne leveres på tromler, der vejer ca tons. Disse transporter kræver blokvognskøretøjer, som ikke er terrængående, derfor stilles der store krav til de midlertidige foranstaltninger i terrænet, hvor tromlepladserne indrettes. Depotpladserne indrettes ca. for hver m. Den midlertidige påvirkning fra anlægsarbejdet kan således muligvis omfatte lejlighedsvise vibrationer fra brug af maskiner og køretøjer. Generne herfra vil dog være begrænset til nogle få dage for den enkelte ejendom og vurderes som uvæsentlige. 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: Den midlertidige påvirkning fra anlægsarbejdet kan muligvis omfatte begrænsede, lejlighedsvise støvgener i tørre perioder. Generne herfra i anlægsfasen kan afhjælpes gennem simpel vanding af anlægsområdet og vil være begrænset til nogle få dage for den enkelte ejendom og vurderes som uvæsentlige. 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: Nej 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: Den midlertidige påvirkning fra kabellægningen kan muligvis omfatte lejlighedsvis brug af arbejdslys, særlig i vinterperioden. Generne herfra i anlægsfasen vil dog være af begrænset omfang og meget kort varighed, og vurderes derfor uvæsentlige. 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: cm under jordterræn udlægges et advarselsnet med tekst, som angiver ejerskab af kabler mv. Såfremt kablet grundet skade eller anden årsag skal erstattes, er der ikke nogen forureningsmæssig risiko ved evt. brud, da der ved LPE kabler er tale om såkaldte faste materialer, såsom plast og metaller, og det drejer sig derfor ikke om flydende materialer, som ved eksempelvis olie-isolerede kabler. I forhold til magnetfelter udgav WHO i 2005 et informationsark, som handlede om magnetiske og elektriske felters mulige virkninger på miljø, dyr, fisk, havdyr, insekter m.v. Konklusionen er, at ud fra det man ved fra forskningen i dag, så er der ikke påvist nogen skadevirkninger fra felter, som er mindre end de vejledende grænseværdier, som ICNIRP anbefaler for mennesker. Der er heller ikke set skader på vilde planter eller afgrøder undtagen på træer, der vokser så tæt på f.eks. ledninger, at de direkte svides af de elektriske udladninger, der er helt tæt inde omkring ledningerne som er placeret i luft. Dette vil således ikke være relevant for dette kabelanlæg. 5

6 Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: I anlægsperioden vil der være brug for et midlertidigt arbejdsbælte, som vil være på ca m afhængig af jordbundsforhold, grundvandsstand mv. Der tinglyses et 7 meter bredt deklarationsbælte langs med anlægget på de ejendomme, som berøres. Det betyder generelt, at der indenfor deklarationsbæltet ikke må opføres bebyggelse eller etableres beplantning med dybdegående rødder. På de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt kan der fortsat pågå ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet, men andre påtænkte aktiviteter, herunder grubning, må kun iværksættes efter aftale med ledningsejer. Nej 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: Nej 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: Indenfor et deklarationsbælte på 7 meter omkring kabelanlægget må der ikke etableres bebyggelse eller plantes træer med dybdegående rødder. Derudover vil projektet ikke medføre begrænsninger i anvendelsen af naboarealer. På en kortere del af strækningen, vest for Herning, langs med motorvejen planlægges kabeltraceet etableret i den nordlige udkant af et råstofområde over en strækning på 250 m Projektet vil ikke medføre hindringer i forhold til udnyttelse af grundvandsressourcen. På strækninger med højt grundvandsspejl sænkes grundvandet midlertidigt enten ved installering af sugespidsanlæg (kun ved sandrige jordbundsforhold) eller ved forudgående nedpløjning af et plastdræn i og under kabelgraven). Plastdrænet tilsluttes en række pumper placeret langs kabelgraven med passende afstand. For begge metoder gælder, at det oppumpede vand ikke må ledes ud til 3-områder, direkte til søer, eller vandløb, da der kan ske sedimentspredning, som skader vandmiljøet. Det oppumpede vand skal ledes ud over det åbne terræn til passiv nedsivning efter aftale med ejeren af arealet og den ansvarlige miljømyndighed. 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: Kablet krydser et potentielt vådområde øst for Ikast, men det vurderes at krydsningen af lavbundsarealer skal kablerne sikres mod eventuel vandstandsstigning. 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: Anlægget etableres udenfor kystnærhedszonen 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: Anlægsfase: Kabellægning: I forbindelse med anlæggelse af kabler vil der blive behov for at fælde mindre områder med bevoksning indenfor projektområdet. Det tilstræbes at undgå fældning af de største træer, også selv om det vil indsnævre arbejdsbæltet. Anlægget krydser fredskov og egekrat. Naturstyrelsen er myndighed. Energinet.dk sender ansøgning til dem. Driftsfase: I driftsfasen vil der indenfor deklarationsbæltet omkring kabelanlægget være begrænsninger i forhold til genplantning eller nyetablering af skov. 6

7 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: Nej 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: Nej 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: Bygherre har før fastlæggelse af traceet lavet en screening af hele strækningen for at finde frem til, hvor der skal tages særlige hensyn til natur, miljø, kultur og planlægning. Ved placeringen af tracéforslaget, har bygherre derfor så vidt muligt taget disse hensyn samt til de enkelte lodsejere dog også med hensyntagen til at opnå det kortest mulige kabeltracé. Der vil også i forbindelse med anlægsfasen blive taget mest mulig hensyn til natur, miljø og andre arealinteresser. Visse steder er der natur, fortidsminder eller lignende, som er så følsom, at gravearbejde m.v. vil medføre en skadelig påvirkning. Tracéet forløber over en strækning på ca. 800 m gennem et fredet område ved Bølling Sø. Det er en landskabsfredning og kabelforbindelsen nedgraves og på en del af strækningen bliver den underboret. Kabelforbindelsen passerer flere områder som rummer beskyttet natur, men disse områder vil i videst muligt omfang blive underboret. På de relative korte strækninger syd for Bølling Sø, der ikke underbores, vil anlægsarbejdet foregå ved, at jorden oplægges på fiberdug eller jernplader, således der ikke sker skrab i terræn uden for kabelgraven. Det samme gør sig gældende over en ca. 600 m strækning ved Pårup Mose samt over en ca. 170 m strækning ved Bording å. Anlægget krydser specifikt i Ikast-Brande Kommune: et beskyttet dige i T60 fredet område i T35 beskyttede vandløb i T46, T47, T56, T66, T68 beskyttede naturtyper i T36, T45, T56 fredsskov i T42, T55 artsfund i T34, T36 Ved krydsning af beskyttede diger anvendes styrbar underboring efter kommunernes anvisninger. Ved krydsning af det fredede område syd for Bølling Sø er Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig del myndighed. Der fremsendes separat ansøgning for krydsning efter lkast-brande Kommunes anvisninger. I henhold til vandløbsloven fremsendes der separat ansøgning for krydsning af vandløb efter kommunernes anvisninger. Krydsningen skal udføres via styret underboring. I henhold til naturbeskyttelsesloven fremsendes der separat ansøgning om dispensation til krydsning af beskyttede naturområder efter lkast-brande Kommunes anvisninger. Nogle krydsninger vil blive udført via styret underboring (T34 og T36). Kommunen vurderer, at underboring ikke vil medføre tilstandsændringer i de tilfælde, hvor udstyret placeres uden for de beskyttede områder. Ved passage af fredskov og skov med egekrat fremsendes separat ansøgning om dispensation til Naturstyrelsen, Midtjylland & Søhøjlandet. 7

8 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): Natura 2000: Anlægget, både geografisk og tidsmæssigt, er af en sådan karakter, at kommunen vurderer, at det ikke kan påvirke Natura 2000-områder. I området findes der, ifølge DMU, følgende bilag IV-arter: Sydflagermus, Odder, Markfirben, Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø. Ikast-Brande Kommune har ikke detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området, men vurderer at indgrebet er så begrænset, både geografisk og tidsmæssigt, at det vil have en meget lille eller ingen effekt på de ovennævnte arter. Kommunen vurderer, at levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV ikke vil blive forringet af nedgravningen af kablet, eftersom områderne reetableres efterfølgende. Specifikt for Silkeborg Kommune: Kablet lægges på en strækning syd for Bøllingsø igennem et fredet område, hvor Fredningsnævnet tager stilling til, om det kræver en dispensation. Ledningen passerer flere områder, der er beskyttet efter nbl. 3, men her skydes den under. Der er ikke kendskab til forekomst af bilag IV arter eller rødlistearter i de områder, hvor kablet graves ned. Hvis arterne lever der, vil påvirkningen være af begrænset omfang geografisk og tidsmæssigt, og områderne retableres efterfølgende. Overfladevand: Projektområdet passerer flere beskyttede vandløb, som alle vil blive passeret ved styret underboring og de berøres dermed ikke af projektet. Grundvand: På strækninger med højt grundvandsspejl sænkes grundvandet midlertidigt enten ved installering af sugespidsanlæg (kun ved sandrige jordbundsforhold) eller ved forudgående nedpløjning af et plastdræn i og under kabelgraven). Plastdrænet tilsluttes en række pumper placeret langs kabelgraven med passende afstand. For begge metoder gælder, at det oppumpede vand ikke må ledes ud til 3-områder, direkte til søer, eller vandløb, da der kan ske sedimentspredning, som skader vandmiljøet. Det oppumpede vand skal ledes ud over det åbne terræn til passiv nedsivning efter aftale med ejeren af arealet og den ansvarlige miljømyndighed. Naturområder: I anlægsfasen kan der ske en midlertidig påvirkning af enkelte beskyttede naturområder. Der er tale om en kortvarig påvirkning af områder med begrænset naturværdi, og det vurderes, at de berørte områder vil retableres indenfor en kort årrække. Projektet vil ikke forhindre etablering af fremtidige vådområder. Boligområder: Der er stor afstand til boligområder. 8

9 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: Såvel de synlige som de skjulte dele af anlægget skal etableres i landzone i tyndt befolkede områder. En ganske kort del af projektområdet grænser dog op til et boligområde ved station Herning. 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Der ligger beskyttede fortidsminder indenfor eller i nærheden af projektområdet, dog vil der i detailprojekteringsfasen blive taget hensyn hertil. I henhold til museumsloven orienterer bygherre de pågældende museer i projektområdet, så muserne kan fremlægge en udtalelse vedrørende etablering af kabelanlægget. Museerne vil i samarbejde med bygherre få mulighed for at lave forundersøgelser, som skal medvirke til, at eventuelle fund bliver registreret og sikret. Alle beskyttede diger vil blive underboret. Da der er tale om et jordbaseret kabelanlæg, vil der ikke være påvirkning af landskabet og oplevelsen af de geologiske værdier. Det vurderes, at de geologiske interesser i jorden ikke påvirkes synderlig, da kabelgraven er smal. 9

10 Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): Der forventes overordnet set kun at forekomme miljøpåvirkninger i anlægsfasen. Projektområdet bredde giver mulighed for at tilpasse den konkrete placering af kabelgraven og arbejdsbæltet under hensyn til områder, som er sårbare overfor den forventede miljøpåvirkning, og som derved kan minimeres eller helt undgås. Se også vurderingen i punkt 30. Der vil blive taget mest mulig hensyn til natur, miljø og andre arealinteresser. Visse steder er der natur, fortidsminder eller lignende, som er så følsom, at gravearbejde m.v. vil medføre en skadelig påvirkning. Anlægget krydser i Ikast-Brande Kommune: et beskyttet dige i T60 fredet område i T35 beskyttede vandløb i T46, T47, T56, T66, T68 beskyttede naturtyper i T36, T45, T56 fredsskov i T42, T55 artsfund i T34, T36 I disse områder er en mulig løsning, at kabelsystemet vil blive underboret, f.eks. ved beskyttet natur, vandløb og beskyttede diger eller ved krydsning af veje. Underboring sker med særligt boregrej og anvendes primært over kortere strækninger. Underboring sker ved, at der bores 3 plastforingsrør under det pågældende emne. Kablerne trækkes derpå igennem foringsrørene. Efterfølgende fyldes røret med bentonit og aflukkes. Dette gøres af hensyn til kravet om varmeafledning fra kablet og sikrer ligeledes, at røret ikke virker drænende. Underboring ved offentlige vandløb holdes min. 1 m under den regulativmæssige fastsatte bundkote for vandløbet, eller 1 m under den faktiske bundkote hvis denne er dybest. Ved benyttelse af denne metode, undgås det at vandløbets afstrømningsegenskaber ændres. Afslutningsvis opsættes markeringsstandere på begge sider af vandløbet. Ingen, da der er tale om jordbaseret kabelanlæg. Kabelanlægget krydser 400 kv luftledningen nordøst for Bording. 36. Er der andre kumulative forhold? 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: Ud over transport af materialer til og fra projektområdet, vil anlægsarbejderne ikke medføre yderligere påvirkning udenfor projektområdet på ca.13, 1 x m (arbejdsarealet). 10

11 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Mange lodsejere bliver berørt i forhold til arealanvendelsen, men ikke af miljøpåvirkningen, da deres boliger ikke ligger i umiddelbar nærhed. Desforuden er kabeltracéet bl.a. planlagt, så det berører så få ejendomme, som muligt. Energinet.dk har lagt vejledningen "Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling" fra 2009, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Elbranchens Magnetudvalg og Kommunernes Landsforening til grund for planlægningen. Ifølge forsigtighedsprincippet for nærhed mellem boliger og højspændingsanlæg bør der være mere end 10 m for 150 kv-kabelanlæg. Placeringen af kabelanlægget vil overholde denne afstand. 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: Nej 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: Nej 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Nej Nej Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: Miljøpåvirkningen begrænser sig til en kort anlægsfase, og de begrænsede påvirkninger vil ikke afvige fra lignende anlægsarbejder. 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: Miljøpåvirkningen er begrænset, forudsigelig og midlertidig. 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: De negative miljøpåvirkninger ved anlægsarbejdet for kabellægning er få og kortvarige. Påvirkningen er reversibel. Kablerne kan fjernes igen. Hyppig: Reversibel: 11

12 Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Projektet medfører begrænsede, kortvarige negative miljøpåvirkning. Med de foreslåede afværgeforanstaltninger vil anlægget ikke medføre væsentlig påvirkning af beskyttede naturområder, beskyttet flora eller fauna, kulturelle eller landskabelige forhold. Dato: Fredag den 2. august 2013 Sagsbehandler: Flemming Fryd Kastoft 12