Forandringsdynamoen Åben Dialog Nothing about us without us Brugerbevægelsen

Transkript

1 Forandringsdynamoen Åben Dialog Nothing about us without us Brugerbevægelsen STOFMISBRUG Status og fremtid for behandlingen. KABS Glostrup kommune. Vejle marts 2014 Faglig konsulent og projektleder Finn Blickfeldt Juliussen

2 Åben Dialog Seminar - i Roskilde den 29. august 2014 I forbindelse med The 19th International Meeting on the Treatment of Psychosis har alle interesserede mulighed for at tilmelde sig til en seminardag i Roskilde. Mød blandt andre Professor Jaakko Seikkula, stifter af Åben Dialog Skiftesporet fra Herning At arbejde i praksis med Åben Dialog Svendborg Psykiatrisk Sygehus Åben Dialog praksis Socialpsykiatrien i Danmark og arbejdet med Åben Dialog Google: 19th International Meeting Roskilde

3 Den svære overgang Fra best practise til next practise Kravet fra de nye borgere Vi vil ikke have det i tilbyder, vi vil have det i har! Vi vil ha uddannelse, job og netværk Brugerbevægelsen Svar fra den ny professionalisme Du er kommet til det rette sted Fagprofessionelle som praktiserer Åben Dialog

4 Den svære overgang Overgang fra omsorgs paradigme til et recovery-understøttende rehabiliteringsperspektiv, socialfaglige metoder med videnskabelig dokumenteret effekt i forhold til inklusion og selvoplevet trivsel. Overgang til borgeren og borgerens selvvalgte netværk i en helt ny og central hovedrolle. Overgang grundet Handicapkonvention, bedste aktuelle forskningsbaserede viden, finanskrise og en dansk socialpolitik i krise. Krise? Kritikere taler om: sociale reservater, elendighedsfortællinger, tillært hjælpeløshed, kronicitetsparadigmer Krise? Tøndersagen, tidlig pensionering, fagfolks for-forståelse

5 En socialpolitik i krise? 2012 foretages en undersøgelse af for-forståelserne blandt fagfolk I forhold til mennesker med funktionsnedsættelse: 82 pct. Mener ikke, at borgerne evner at få et større socialt netværk og blive en del af flere fællesskaber. 85 pct. mener ikke, at borgerne evner at bestemme over økonomi og indkøb. 67 pct. mener ikke at borgerne evner at bestemme forhold omkring egne aktiviteter. 79 pct. mener ikke at borgerne evner at have fuld indflydelse på aktiviteterne i tilbuddet. 58 pct. mener ikke at borgerne evner selv at bestemme om madlavning, spisetider mv.

6 Den svære overgang Metoder med dokumenteret effekt. Mål på effekt, mål ikke på indsatser Fra ekspert til med-ekspert, en omdefinering af ekspertrollen. Fokus på selvoplevelse Selv-oplevet trivsel, selvvurderet helbred, selv-valgte netværk Livsverdens perspektivet. First person knowledge versus third person knowledge Fra brugerinddragelse til borgerens inddragelse af fagprofessionelle For-forståelser, boks 1 og boks 2. Etablering af feedback-kultur, refleksiv praksis Det sociale handicapbegreb, barrierer for deltagelse Identitetsbegrebet indvævet i en netværksperspektiv

7 Gør mere af: Recovery Recovery i personlig forstand (borgerens indefra-perspektiv) er en rejse over 4 stationer 1. Udvikling af en positiv identitet. Livskvalitet og trivsel er dybt personlige oplevelser 1. Udvikling af en meningsfuldhed omkring de psykiske vanskeligheder 1. Udvikling af autonomi, en rejse fra andres forvaltning af en, mod større selvforvaltning 2. Udvikling af værdsat social rolle, enten generobring af en tidligere værdsat rolle, eller udvikling af ny rolle.

8 Gør mere af: Rehabilitering 1) Målrettet 2) Tidsbestemt 3) Samarbejdsproces 4) Koordineret 5) Videnbaseret

9 Åben Dialog Historien Åben Dialog er udviklet I Finland år Åben Dialog er udviklet i samspil mellem professor Jaakko Seikkula (Finland) og professor Tom Andersen (Norge). Tom Andersen har især bidraget med at udvikle de reflekterende processer i Åben Dialog. Videnscenter for Socialpsykiatri etablerede Åben Dialog netværket i Åben Dialog-netværket blev etableret med lige mange kommunale og regionale beslutningstagere, desuden deltog LAP ved Erik Olsen (Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere). Videnscenter for Socialpsykiatri finansierede og drev Åben Dialog-netværket indtil 2010.

10 Åben Dialog hvor? Åben Dialog er de senere år blevet praktiseret især i kommunerne: Silkeborg, Odense, Herning, Odsherred og Århus. I regionerne praktiseres Åben Dialog i Psykiatriens hus i Silkeborg, på Børne-og ungdomspsykiatrisk enhed, Augustenborg. I distrikt psykiatrien i Køge og på Svendborg Psykiatrisk hospital. Åben Dialogs syv principper bliver fortolket ift de varierende kontekster. Dette har betydet en uensartet mængde af måder at praktisere Åben Dialogs syv principper på. Også på målgruppeniveau har de forskellige regionale/kommunale fortolkninger af Åben Dialog inkluderet forskellige målgrupper.

11 Uddannelse og forskning Videnscenter for Socialpsykiatri etablerede ÅD-netværket i 2004 I 2010 overgik ÅD-netværket fra projekt til drift. ÅD-netværkets kommunale og regionale beslutningstagere har siden selv drevet og finansieret netværket via regionale og kommunale driftsmidler og medarbejderressourcer. Samtidig opstillede det selvdrivende ÅD-netværk to strategiske mål: 1)Etablering af uddannelse i Åben Dialog i Danmark 2)Etablering af forskning i Åben Dialog i Danmark Videnscenter for Socialpsykiatri indgik efter 2010 med observatørstatus i Åben Dialog netværkets aktiviteter

12 Uddannelse etableres 2011 Titel: Uddannelse i Relations- og netværksarbejde Individuel koordinering: At arbejde med borgerens netværk og lokale forankring i uddannelse/arbejde fremmer inklusionen. At have øje for de muligheder borgeren har for at komme sig, både med hjælp og støtte fra det private netværk og det professionelle system, er at give muligheder for recovery-processen. System koordinering: At skabe sammenhængende forløb og at arbejde på tværs af sektorer kan optimeres gennem netværksorienteret tilgang. Når de personer og systemer, der er tæt på borgeren, er med i netværksmødet, betyder dette, at alle både hører og bliver hørt. Rammen er sat for sammenhængende forløb i det tværsektorielle samarbejde. Uddannelsen er etableret i samarbejde mellem kommunerne: Aarhus, Odense og Herning

13 Uddannelse i Åben Dialog Uddannelsen er tænkt som en praksis-teoretisk uddannelse, hvor der vil være en veksel- virkning mellem teoretiske studier og et systematisk praksisarbejde. Der vil, fra starten af uddannelsen, blive skabt et forum, hvor dialog er den bærende kraft. Det vil give deltagerne mulighed for, i et samspil, at blive aktører i forhold til egen læring. Der arbejdes med at skabe reflekterende processer i samtaler og som samarbejdsform, ved at kursisterne har fokus pa at blive deltager frem for observatør, og pa at mennesker ikke forandres udefra, men i et samarbejde mellem det ydre og det indre. Man finder selv frem til det nye, og forandrer sig derefter indefra. Det er vigtigt at undersøge egen praksis, træning, sprogbrug og grundantagelser. Kilde: Aarhus kommunes hjemmeside

14 Forskning etableres 2013 Effekt-forskning via 19M puljen Forskning i graden af udvikling: På borgerniveau: At skabe progression for borgeren, således at han/hun enten opnår social eller fuld recovery. På organisatorisk niveau: Øge kvalitet i de kommunale rehabiliterende indsatser ved at integrere den recovery-orienterede og rehabiliterende tilgang i arbejdet med borgere med svære psykiske lidelser. Effekt-måling: 1)Deltagelse i samfundsliv/sociale sammenhænge. 2)Medicinforbrug 3)Antal (gen)indlæggelser for de borgere der har været indlagt. Deltagende kommuner: Ballerup, Frederiksberg, Herning, Århus og Fåborg-Midtfyn Kilde: Socialstyrelsen

15 The Art of Welcoming Åben dialog er en netværksbaseret tværsektoriel og tværfaglig tilgang baseret på syv principper for hurtig og samtidig indsats i forhold til borger og netværk. Omdrejningspunktet er en idé om, at borgerens sociale netværk udgør en ressource, der kan bruges som element i behandlingen. At blive lyttet til og respekteret som det menneske man er, er essentielt for alle mennesker. Åben Dialog fastholder fokus på sunde sider samt borgerens og netværkets håb - og bekymringer for fremtiden. De fagprofessionelles ord vejer ikke tungere end borgerens.

16 Åben Dialogs menneskesyn The starting point for treatment is the language of the family; how the family has, in their own language, named the patient s problem. Problems are seen as social constructions specific to each particular conversation. Each person has his/her own voices in constructing the problem and listening to others open dialogue. Open dialogue in psychosis becomes more important than any specific way of interviewing. Kilde: Jaakko Seikkula: Open Dialogue approached treatment principles and preliminary results of a two-year follow-up on first episode Schizophrenia.

17 Åben Dialog For-forståelsen: Den sociale virkelighed skabes gennem sproget. Sproget skaber verden og former samtidig de der taler sammen Fagprofessionelle er traditionelt uddannede til at være eksperter:. der så hurtigt som muligt skal kunne stille en diagnose og et behandlingsforslag ud fra de oplysninger, som patienten og dennes pårørende fremkommer med... Men, i Åben Dialog er det vigtigste, at borgeren og borgerens selvvalgte netværk mødes åbent uden forudfattede holdninger, og at deres opfattelse af situationen bliver bestemmende for indsatsen.

18 Ud af ene-ekspert rollen Livsverdenen er den umiddelbare hverdagsvirkelighed, hvorfra vi henter de væsentligste dele af vores sprog, begreber og identitet. Eksistensbegrebet betegner menneskets særlige måde at være-iverden som et væsen altid i aktivitet eller konkret udfoldelse, og dermed 'altid allerede' indlejret i den fælles livsverden Kilde: Filosoffen Finn Thorbjørn Hansen (og Arendt, Foucault, Lindseth & Heidegger) Her formes de meningsgivende fortællinger, de narrativer som giver hver enkelt menneske mening. De fortællinger, den energi som driver os, får os til at stå op, gøre ting og trives. At miste sin meningsgivende fortælling kan ses som et anden forståelse af det at blive syg og/eller misbrugende.

19 Ud af ene-ekspert rollen Borgeren, 1. eksperten med indefra perspektivet møder den: Faglige ekspert, 3. eksperten med udefra perspektivet For-forståelse Det sociale handicapbegreb

20 Syv principper Hurtig indsats borgeren skal have adgang til hurtig hjælp Socialt Netværksperspektiv netværket er en aktiv ressource Fleksibilitet og bevægelighed borgeren får hjælp hvor der er mest brug for den De professionelles ansvar det handler bl.a. om at den professionelle, der modtager henvendelse, har ansvar for at borgerens behov bliver mødt Psykologisk kontinuitet borgeren skal opleve et samlet forløb gennem systemet Tolerance for usikkerhed de professionelle skal kunne rumme den usikkerhed, der følger af at man er åben og udforskende Dialogisme i gode forløb skal alle relevante stemmer i dialogen inkluderes således at en fælles nye muligheder kan opstå. Kilde: Åben Dialog netværket Danmark.

21 De 7 principper 1. princip: Umiddelbar hjælp: det første møde mellem borger/netværk og fagprofessionelle finder sted højst 24 timer efter henvendelse. Det professionelle team sætter sig hurtigt i forbindelse med den kriseramte borger og dennes familie. Derved føler borgeren sig ikke helt så alene i krisen. Det første møde bliver afholdt meget tidligt i behandlingsforløbet og borgeren er selv med til at bestemme, hvem der skal deltage. De professionelle hjælper borgeren med at tage kontakt og invitere borgerens selvvalgte netværk til mødet. Ved at møde borgeren og dennes selvvalgte netværk indenfor 24 timer, kan man udnytte den drive som en krise også kan ses som.

22 De 7 principper 2. princip: Et socialt netværks perspektiv: borgeren, familien og andre nøglepersoner I det sociale netværk bliver inviteret til de første møder. Endvidere kan arbejdsgiver, jobcenter og de sociale myndigheder inddrages om borgeren ønsker dette. Når samtalen får mulighed for at udfolde sig i en kontekst, hvor der skabes mulighed for at alle kan udtale sig om deres tanker, mens de andre lytter, opstår der som regel en ny fælles forståelse for situationen, som ofte medfører nye alternativer og muligheder.

23 De 7 principper 3. princip: Fleksibilitet og mobilitet Indsatsen tilrettelægges fleksibelt og tilpasses specifikke/foranderlige behov, herunder bl.a. hvor borgeren ønsker at behandlingen finder sted. Indsatsen tilrettelægges efter det konkrete behov og forega r som udgangspunkt i hjemmet, men kan også foregå på en afdeling eller et behandlingssted. Fleksibilitet både i forhold til praktiske aftaler om mødedeltagere og tidspunkter, men også om fleksibilitet i forhold til at drøfte forskellige muligheder for behandling og støtte. Udgangspunktet for afholdelse af samtaler er, at de bør holdes i de omgivelser, som er kendt for borgeren og dennes selvvalgte netværk - dvs i hjemmet.

24 De 7 principper 4. princip: Ansvar Den I teamet, der har den indledende kontakt til borgeren, har ansvaret for at få igangsat det videre behandlingsforløb. Selvom problemstillingen kan henhøre under en anden sektor eksempelvis misbrugsbehandling bør der ikke henvises videre i systemet, før det første møde er holdt. Den ansvarlige professionelle tovholder følger således borgeren i hele forløbet. Hvis der viser sig behov, som ikke umiddelbart kan dækkes, kan der på det første møde aftales, at andre professionelle inviteres til at deltage i det næste møde

25 De 7 principper 5. princip: Psykologisk kontinuitet Det professionelle team følger borgeren i hele forløbet og kan suppleres undervejs af andre relevante professionelle aktører. Teamet er ansvarlig for behandling på sygehus såvel som udenfor og engagerer sig samtidig I at skabe mening for borger og pårørende. Det er således vigtigt, at det sikres, at fortællinger og beskrivelser, som kom frem under det første møde, kan blive en del af den efterfølgende proces.

26 De 7 principper 6. princip: Tolerance over for usikkerhed Dialog er grundlag for at opbygge tillid, og terapeutiske kontrakter sluttes ikke I krisefaser. Ligeledes tages der ikke stilling til, om der skal bruges antipsykotisk medicin ved indledende møde Det professionelle team er ikke eksperterne, der kommer med løsningerne. Der er ikke på forha nd draget konklusioner eller planlagt en behandling. Indsatsen tilpasses den enkeltes behov på baggrund af netværksmøderne, hvor netværket spiller en lige så aktiv rolle som de professionelle. Ved at blive ved med at undersøge situationen og samtalen kan der meget vel vise sig mange muligheder for nye alternativer og tiltag. Dette med ikke at definere problemet og forsøge at komme med umiddelbare løsninger, kan skabe midlertidig usikkerhed både for de professionelle, for borgeren og for netværket. En sådan usikkerhed kan være vanskelig at være i for alle parter

27 De 7 principper 7. princip: Dialogisme Fokus er primært at fremme dialog i netværekt. Forma let er, at netværket opna r mere handlekraft gennem en a ben dialog om de problemer, som hver enkelt oplever. Pa den ma de opbygges en ny gensidig forsta else. Der benyttes intet fast tilrettelagt skema, men der gøres brug af familiens måde at tale på. Der opbygges I fællesskab en ny social realitet, som giver borgeren et alternativ til psykosen En af de vigtigste opgaver er ikke at forsøge at forandre borgeren eller netværket, men at understøtte en dialog mellem deltagerne for at skabe rum til de forskellige opfattelser og erfaringer, som kan medføre en mulig ændring af situationen. De forskellige synspunkter inkluderes, enkeltstående udsagn må ikke stå som gyldige sandheder

28 Åben Dialog hvordan? Principper for samtalen Mødeleder sørger for at alle kommer til orde, hvis de ønsker det. En person taler ad gangen. Det vigtigste er at alle synspunkter bliver hørt - ikke at alle bliver enige. Deltagerne på mødet har mulighed for at sige fra, hvis der er noget der IKKE skal tales om, på mødet. Der behøver ikke at blive taget beslutninger på mødet.

29 Åben Dialog hvordan? Reflekterende team. Det reflekterende team kan bestå af en eller flere personer. Det reflekterende team deltager ikke i mødet, men har en lyttende position. Mødets deltagere bliver på et tidspunkt spurgt om de ønsker at høre hvad det reflekterende team er blevet optaget af gennem at lytte til netværkets samtale Det reflekterende team henvender sig ikke direkte til mødedeltagerne, men taler indbyrdes med hinanden eller mødeleder. Det reflekterende team tager udgangspunkt i det som er blevet sagt på mødet. Efter refleksionen får alle mødedeltagere mulighed for at kommentere det sagte, hvis de ønsker det.

30 Åben Dialog hvordan?

31 Åben Dialog hvordan? Feedback Informed Treatment (FIT) er udviklet i en terapeutisk praksis, men man behøver ikke at være terapeut eller psykolog for at anvende det i ens arbejde. I dag anvendes FIT også i socialfaglige sammenhænge. Alt for mange borgere dropper ud af indsatser uden at vi som fagprofessionelle ved hvorfor Som fagprofessionelle er generelt for da rlige til tidligt at identificere de borgere, som ikke har udbytte af indsatsen. De borgere som fortsætter i indsatser uden effekt, udgør 60-70% af de samlede udgifter. Kilder: Ifølge Jensby, LT: Lambert, M.,., Whipple, J., Hawkins, E., Vermeersch, D., Nielsen, S., & Smart, D. (2004). Is it time for clinicans routinely to track client outcome? A meta-analysis Clinical Psychology, 10, ;

32 Åben Dialog hvordan? FIT Jeg anvender nogle ma leinstrumenter for at holde øje med effekten af vores arbejde sammen, og for at fa din tilbagemelding på hvordan vores samarbejde passer for dig. Din feedback på processen er vigtig for at vores arbejde sammen bliver så godt som muligt. Vi kigger efter tegn på at vores arbejde sammen er virksomt, da man ved at vellykkede forløb kendetegnes ved at der er en effekt ret tidligt i forløbet. Hvis vores arbejde sammen virker, kan vi fortsætte så længe det giver mening for dig. Hvis vores arbejde sammen ikke virker, er det noget vi skal forholde os til sammen eventuelt søge konsultation, justere, viderehenvise. Kilde: Bargmann 2013.

33 Åben Dialog hvordan? FIT Måleinstrumenterne kaldes ORS og SRS Outcome Rating Scale (ORS). Et subjektivt ma leredskab. Ma ler funktionsniveau frem for symptomer / diagnose. Session Rating Scale (SRS). Allianceskema, som spørger til de vigtigste elementer af arbejdsalliancen. Feedback-kultur Den mest brugbare form for feedback på SRS er den negative feedback. Ma let er at skabe en feedback-kultur hvor det føles trygt nok at give udtryk for større eller mindre utilfredshed. Kilde: Bargmann 2013

34 FIT: Outcome Rating Scale Et subjektivt ma leredskab. Ma ler funktionsniveau frem for symptomer / diagnose. Når du ser tilbage på den tid der er gået siden sidst, inklusiv I dag, skal du vurdere, hvordan du har haft det på følgende områder af dit liv. En markering til venstre for midten markerer at du har haft det dårligt, mens en markering til højre for midten markerer at du har haft det godt Individuelt dit personlige velbefindende Nære relationer nær familie, venner o.l. Socialt arbejde, skole, bekendte, medbeboere i botilbuddet o.l. Generelt din generelle følelse af velbefindende Kilder: Scott Miller, Bargmann, Jensby, Vesterhauge-Petersen m.fl

35 FIT: Session Rating Scale Allianceskema Du bedes vurdere den samtale du lige har haft ved at sætte et mærke på hver af de fire linjer. Du bedes placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som bedst passer på din oplevelse Relation 0 = Jeg har ikke følt mig hørt, forstået, respekteret og/eller accepteret 10 = Jeg har følt mig hørt, forstået, respekteret og accepteret. Mål og emner 0 = Vi har ikke arbejdet med eller talt om det jeg gerne ville arbejde med eller tale om. 10 = Vi har arbejdet med og talt om det, som jeg gerne ville arbejde med og tale om Kilder: Scott Miller, Bargmann, Jensby, Vesterhauge-Petersen m.fl

36 FIT: Session Rating Scale Allianceskema Du bedes vurdere den samtale du lige har haft ved at sætte et mærke på hver af de fire linjer. Du bedes placere din vurdering tættest på den beskrivelse, som bedst passer på din oplevelse Tilgang eller metode 0 = Den fagprofessionelles tilgang eller metode passer ikke til mig 10 = Den fagprofessionelles tilgang eller metode passer godt til mig Generelt 0 = Noget manglede i samtalen i dag, jeg følte mig ikke engageret 10 = Generelt fungerede samtalen godt i dag, jeg følte mig engageret Kilder: Scott Miller, Bargmann, Jensby, Vesterhauge-Petersen m.fl

37 Åben Dialog hvordan? FIT Skemaerne ORS og SRS sikrer brugerinddragelse og transparens. Skemaerne inviterer til a ben dialog: Er vi på rette spor? Skemaerne styrker alliancen. Borgerens engagement, og vurdering af indsatsen er det, der med størst sandsynlighed kan forudsige effekten af indsatsen. Det er dermed vigtigt, at den professionelle arbejder på, at inddrage klienten på ma der der skaber engagement. Den professionelles evne til at engagere klienten i indsatsen er derfor alt afgørende. Kilder: Scott Miller, Bargmann, Jensby, Vesterhauge-Petersen m.fl. Kilder Ifølge Jensby: LT: Duncan, Miller, Wampold & Hubble (2009): Heart & Soul of Change 2nd Edition.

38 Åben Dialog hvordan? FIT Med FIT bevæger vi os væk fra elendighedssproget med dets elendighedsfortællinger og dets fokus på dengang og der som fællesprog i mødet mellem den fagprofessionelle og borgeren. Med FIT får vi et ekstra-sprog, et supplerende fællessprog som har borgerens positive og negative oplevelser i nu et og i mødet med netop mig som fagprofessionel. Evidensbaseret Det nye sprog åbner for nye fortællinger, nye muligheder og dermed får flere får en anden og bedre hjælp Kilde: National Registry of Evidence-based Programs and Practises NREPP Forandringsdynamo: FIT ændrer praksis gennem at anvendes i praksis

39 Ny-organisering af praksis Hvis vi vil have kompetente brugere, må vi have gennemskuelige systemer Kilde: Implement Den gode trekant: 1)fremskudt social indsats 2)koordinering af behandlings- og handleplaner 3)mobile behandlingsteam. Systemerne må tilpasse sig borgerne: Psykiatriens hus i Silkeborg er et eksempel på hvordan systemer kan tilpasses borgerne ikke omvendt. Vista Balboa i Odense er et andet godt eksempel på systemer som tilpasser sig borgerne.

40 Effekt og evidens I Finland har man fundet en vis evidens for effekten af Åben Dialog, men der er ikke fundet litteratur uden for Finland, der har publiceret evidens for effekten af Åben Dialog Kilde: Bengtsson & Gregersen, 2013 SFI finder I deres litteraturgennemgang på området (SFI 2012: Integreret indsats I forhold til mennesker med psykiske lidelser), at studier viser, at brugen af Åben dialog bl.a. medvirker til færre sengedage, færre psykotiske symptomer og nedsættelse I brugen af antipsykotisk medicin, samt flere I arbejde, men konkluderer at aktuelle evidens for åben dialog er alt andet end stærk. Kilde: Rapport om sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser rapport fra arbejdsgruppe 1 under psykiatriudvalget

41 Effekt og evidens Finske undersøgelser viser, at 77 % af de brugere, der har deltaget i undersøgelsen, ikke har haft et psykotisk tilbagefald i 2 a r, efter behandlingen er pa begyndt. 83 % var efter to a r vendt tilbage til et job eller et studie. Kilde: Jaakko Seikkula: A ben Dialog og netværksarbejde, Han Reitzels, Forlag Aarhus kommunes hjemmeside. En undersøgelse i Odsherred viser, at 64 % af brugerne oplever, at de har fa et en større sammenhæng i deres private og professionelle netværk. Kilde: Evaluering og dokumentation af A bne samtaler i Odsherred., Institut for Serviceudvikling 2006, Aarhus kommunes hjemmeside.

42 Menneskesyn og Åben Dialog Regeringen: Handicappolitisk handlingsplan: Et samfund for alle Her formulerer regeringen tre visioner for rehabiliteringsarbejdet: 1)et samfund med respekt for forskellighed. Hvor alle mennesker indgår ligeværdigt som medborgere i samfundets mange fællesskaber 2)et samfund som understøtter mennesker med funktionsnedsættelse i at opnå selvbestemmelse og ansvar for eget liv. 3)et samfund hvor der er fokus på det enkelte menneskes ressourcer og hvor mennesker med funktionsnedsættelse støttes i at realisere og bidrage med deres fulde potentiale.

43 Menneskesyn og Åben Dialog Visionen er nye og meningsfulde fællesskaber omkring det gode liv, således at fravær af mening og fællesskab ikke forværrer eller forlænger det at opleve funktionsnedsættelse. Derfor et stigende fokus på hvordan vi bedst kan støtte op om, at personer trives, forbliver aktive og deltagende. Sikre at rammerne er tilstede således at det enkelte menneske har det godt der hvor det er, og dermed sikre at ressourcerne er til rådighed der hvor behovet for en særlig og tidsafgrænset indsats opstår

44 Læs eventuelt videre Fremtidsdialoger. Håndbog for mødeledere som arbejder med netværk (Framtids dialoger. Handbok för samtalsledare som arbeter med nätverk) Esa Eriksson, Tom Erik Arnkil, Marie Rautava. Universitetstryckeriet Helsingfors Comprehensive open-dialogue approach I: Developing a comprehensive culture of need-adapted approach in a psychiatric public health catchment area the Western Lapland Project. Psychosis, 3, Aaltonen, J., Seikkula, J., & Lehtinen, K. (2011). The open dialogue approach: Its poetics and micropolitics. Family Process, 42, Seikkula, J. & Olson, M. (2003).