DEN FYNSKE STENKLUB Fyns Amatørgeologiske Forening ODENSE. Årgang 46 nr. 1 Januar Godt Nytår 2017

Transkript

1 DEN FYNSKE STENKLUB Fyns Amatørgeologiske Forening ODENSE Årgang 46 nr. 1 Januar 2017 Godt Nytår 2017

2 Formandens nytårshilsen GODT NYTÅR Så står vi på tærsklen til Jeg håber, at I har fået nogle gode oplevelser med Den fynske Stenklub i Stenklubben har desværre været plaget af en del sygdom i det forgangne år, og vi har desværre mistet vores kasserer gennem mange år, Yvonne Christensen. Jeg har selv har været engageret til anden side i en periode. Fra 2016 kan jeg nævne, at vi har fået forbedret belysningen i Davinde Stenmuseum, Guideskolen er langsomt kommet i gang. Stenslibning og sølvarbejde kører i rigtig god gænge, og vi har afholdt foredrag og ture. Nu ser vi imidlertid frem mod arbejdet til næste år. Vi arbejder med nye optimeringer i stenmuseet. Der er en krystal- og en mineralsamling, som skal færdiggøres. Bents sandsamling står også foran en større ændring og udvidelse. I ledeblokrummet har vi startet udviklingen af et projekt, der inddrager/omdanner bordene til både borde og montrer. Det er en opgave, som vi vil søge fondsmidler til, men mere herom ved generalforsamlingen i februar Vi regner med at fortsætte Åbent Hus samarbejdet med Smedjen i Hudevad, og vi vil i lighed med 2016 tilbyde stenslibning for børn i sommerperioden. Guideskolen afholder flere delkurser i de første måneder af det nye år, og der er planlagt både strandture og foredrag for næste sæson. Naturligvis fortsætter vi også med stenslibning. Som så mange andre foreninger er vi lidt pressede på fremmødet til visse af vore arrangementer. Vi bestræber os jo til stadighed på, at gøre tilbudene så varierede som muligt, men byd gerne ind med nye ideer til ture, foredragsholdere og lignende eller måske helt nye tiltag. Har du lyst til at gøre et stykke arbejde som suppleant i bestyrelsen, hører jeg gerne fra dig. Til slut vil jeg ønske alle klubmedlemmer et Godt Nytår og vel mødt i Kurt Jeppesen Formand 2

3 Indkaldelse til generalforsamling Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Den fynske Stenklub: Lørdag den 11. februar 2017 kl i Hus 88, Blangstedgårds Allé 93, indg. D Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Regnskab 4. Fastsættelse af kontingent for Indkomne forslag 6. Valg af kasserer 7. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter 8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant 9. Eventuelt Ad pkt. 4: Ad pkt. 5: Ad pkt. 6: Ad pkt. 7: Ad pkt. 8: Bestyrelsen foreslår uændret kontingent. Forslag, der ønskes behandlet, skal indsendes til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen. Der skal vælges kasserer. Knud O. Sørensen har varetaget funktionen siden Yvonnes bortgang. På valg er bestyrelsesmedl. Ole Allan Jensen. Modtager genvalg. På valg er bestyrelsesmedl. Gunver Friis. Modtager genvalg. På valg er suppleant Bent Nielsen. På valg er suppleant Gitte Pallisborg. På valg er revisor Ebbe M. Madsen På valg er revisor Anders Rask På valg er revisorsuppleant Gitte Pallisborg. Foreningen vil være vært ved kaffe og kage. P.b.v. Gunver 3

4 Dødsfald Det er med sorg, at vi må meddele, at Den fynske Stenklubs dygtige kasserer gennem mange år, Yvonne Christensen, er død. Yvonne var et meget pligtopfyldende menneske, og hun varetog sit job som kasserer til alles fulde tilfredshed. Yvonne var også venlig og hjælpsom, både når det gjaldt at bage kager til foreningen, og når der skulle gives en hjælpende hånd med praktiske gøremål. Til trods for sin sygdom deltog hun i klubbens aktiviteter, når hun kunne magte det. Hun gennemførte således det sidste revisionsmøde, og lod sig først dagen efter indlægge til en ny, skrap behand-ling med mod og optimisme. Desværre hjalp det ikke. Yvonne sov stille ind på Hospice Fyn d efter mange års kamp mod kræften. Æret være hendes minde. På vegne af Den fynske Stenklub Mette og Anders Rask 4

5 Kommende arrangementer Lørdag den 14 januar Medlemsmøde i Hus 88 kl. 14 med foredrag v/ Bo Pagh Schultz, Museum Natur. Molerets fossiler er en vigtig brik i Klodens geologiske historie. Moleret er en 60 meter tyk havaflejring opbygget af kiselalger, ler og vulkansk aske, hvis fossilindhold er en internationalt anerkendt lagerstatten. Den vulkanske aske stammer fra åbningen af Nordatlanten. Moleret er afsat på få hundrede tusinder af år i tidlig Eocæn. Den geologiske grænse mellem Paleocæn og Eocæn er placeret i Stolleklintleret, som ligger under moleret. Fossiler fra begge lag afspejler både en global opvarmning, livs migration, samt den heftige vulkanisme. Fossilerne har exceptionel kvalitet og stammer som noget ganske særligt fra luft, vand og land. Gunver Lørdag d. 18. marts Medlemsmøde kl. 14 i Davinde Stenmuseum. Mogens Madsen fortæller om de oligocæne blokke og indholdet af fossiler fra området ved Lillebælt. Der vil også blive demonstreret billeder mm. fra databasen. Fossiler på bordet er naturligvis fra den oligocæne periode. Bent Nielsen Lige det der med de geologiske tider (her i ca. tal): Pliocæn Miocæn Oligocæn Eocæn Paleocæn 2 ½ - 6 millioner år før nu 6-24 millioner år før nu millioner år før nu millioner år før nu millioner år før nu Hele denne lange periode kaldes Tertiær eller Kænoziokum (sidstnævnte navn omfatter både Tertiær og Kvartær) Red. 5

6 Nye medlemmer Undskyld kære nye medlemmer, men vi er kommet lidt bagud med vores velkomsthilsen til jer. Bjarne Green, Rafael Ponce, Gunnar Hansen, Betina og Torfin Nielsen, Ville Strodtmann og Henrik Arildskov. I bydes alle 7 velkommen i Den fynske Stenklub. Afholdte arrangementer Lørdag den 5. November. Klubmøde i Hus 88 Eftermiddagens emne var Mineralernes verden. Gunver bød velkommen til lektor Flemming Damslund fra Sorø, Flemming er medlem af Sydsjællands Amatørgeologiske Forening og er derfor godt kendt med det fossil- og stensamlende folk. Han gav en interessant gennemgang af mineralernes kemi og deres kemiske opbygning. I naturen findes der 92 forskellige grundstoffer og hver af disse er opbygget af atomer. Vi fik forklaring på en lang række mineraler, som samtidig blev vist på tavlen via PowerPoint. Mineralers binding til andre typer mineraler, det periodiske system, den indre struktur og ydre form, fysiske egenskaber og spaltning, samt jordskorpens sammensætning. Eftermiddagens program bestod også i amerikansk lotteri med fine gaver til de heldige. Desværre var kun 9 medlemmer mødt op for at høre om den spændende verden, der gemmer sig i mineralerne. Som gode steder på nettet til at skaffe sig mere viden, henviste Flemming til: webgeology: se også side 9 her i bladet, hvor der også er adgang til samme side, mindat.org : engelsksproget side med adgang til mange oplysninger og foto norsk bjergverks museum : hvor der er mange gode oplysninger, bla. minegange mv. Tekst og foto: Red. 6

7 Mandag d. 28.november i Hus 88 Julehygge 2016 Sølv- og slibeværkstedet havde inviteret til julehygge. Der var dækket op med flotte røde duge, levende lys, juledekorationer og lagkager, flere slags småkager, frugt, kaffe og te. 19 medlemmer, heraf to børn, var mødt op og snakken gik livligt. Der blev omdelt sange og Gunver leverede musikken med sin harmonika. Amerikansk lotteri blev det også til. Der var mange flotte præmier mineraler og forstenet træ. En dejlig hyggelig aften. Stor tak til sølv- og slibeholdet. Tekst og foto: Red. 7

8 Det geologiske kredsløb Hentet fra: Bjerge nedbrydes og gendannes i et evigt kredsløb. Selvom det ikke lige er til at se, så bliver et bjerg slidt. Når det regner og blæser slides en lille smule af bjerget af og transporteres med vinden eller vandet videre. Når vand fryser til is i revner og sprækker, vil det udvide sig, og denne kraft kan sprænge stykker af klippen. Sådan bliver bjerge meget langsomt nedbrudt til småsten, grus og sand. Sten, grus og sand transporteres af vinden, floder, havet eller gletsjere til et andet sted. Floder sorterer materialet, fordi de tungeste småsten kun kan transporteres med vandet, hvis strømmen er stærk. Ved en svagere strøm synker de tunge materialet til bunds, og de lettere materialer flyder med videre. På den måde kan en flod tage nedbrudte materialer fra bjergene med helt ud i havet. Her lægger materialerne sig i lag på havbunden. Materiale, der er aflejret efter transport med vand, vind eller is kaldes sedimenter. Der er tre veje sedimenterne kan blive til sten igen: Nogle sedimenter bliver nærmest limet sammen, da det nedsivende vand medbringer stoffer, der kan virke som en slags kit. På den måde kan sedimenterne kommer til at hænge sammen. De bliver til det man kalder sedimentbjergarter. Andre sedimenter kan blive udsat for høje temperaturer og stort tryk nede i Jorden i bjergkæderne. De omdannes til sten uden at smelte først. Denne type bjergarter kaldes metamorfe bjergarter. I disse metamorfe bjergarter kan man stadig se sedimenterne ligge i lag. Nogle sedimenter vil forsvinde ned i Jordens kappe på grund af oceanbunds- og kontinentpladernes evige bevægelser. Her vil sedimenterne smelte i de meget høje temperaturer og blive til magma. Når de atter afkøles vil de størkne til sten igen de kaldes magmabjergarter. Det geologiske kredsløb, der viser hvordan bjergarter nedbrydes og gendannes, kan ses på internetadressen - se næste side: 8

9 Ovenstående webadresse er til den norske hjemmeside om geologi. Åbn den og klik på det danske flag ude i venstre side, så er det hele oversat til dansk. Herefter er der fire emner: Mineraler, Bjergarter, Magmatisme og magmatiske bjergarter og Vulkaner og vulkanisme. Vælg et emne, klik på "Start" nederst i billedet og skift side med pilene samme sted. Tag på opdagelse på Hindsholm For os som medlemmer af en stenklub er det særligt de geologiske emner, der har vores interesse, men også andre emner kan være interessante at få med i en samlet egns- eller landskabsmæssig forståelse. Her vil jeg henvise til en meget flot og interessant hjemmeside, der har det hele med. På denne hjemmeside er der meget fine muligheder for at gå på opdagelse i den skønne egn. Prøv selv. Første side viser en række valgmuligheder i venstre side. Tryk på Natur og videre til Hindsholm geologisk set. Her har du artiklen, som er kommet i Skærven, men hjemmesiden viser flere billeder. Gå længere ned på samme side og du har en lang række af geologisk artikler. Uddrag fra hjemmesiden: Geologisk set er Hindsholm et interessant og specielt område, som adskiller sig meget fra det øvrige Fyn (og Danmark). Istiderne og perioder imellem disse har vendt op og ned og rundt på det danske landskab og måske særdeles på Hindsholm, som i flere omgange har ligget lige på kanten af de områder, hvor is, gletsjere og havstrømme har taget livtag med land-områderne. På Hindsholm kan man inden for et begrænset område se spor fra de 3 istider hvor man med sikkerhed ved, at Danmark i "nyere tid", dvs. inden for de sidste år, har været helt eller delvis dækket af ismasser eller har ligget hen som tundra med permafrost. Der findes også mange spor af den såkaldte postglaciale periode, dvs. den periode, som sleb landet til efter den sidste istid, og som har givet Hindsholm sit specielle, meget varierede og smukke landskab. På Hindsholm findes således både klinter, strandvolde, marint forland, dødishuller, hævet stenalderhav, drumlins- og kamebakker, øer og holme, fjorde og bugter osv. osv. 9

10 Den ældste istid, man finder spor af på Hindsholm, er fra Elster, som startede for ca år siden og sluttede for omkring år siden. Denne istid kan man se spor fra i de nederste godt 10 meter moræneler på Fyns Hoveds vestvendte klinter. Efter Elster kom der en varmere mellemperiode, kaldet Holstein. Hindsholm var her givetvis dækket af hav, men man ved, at der lige over aflejringerne fra Elster, findes spor fra denne periode, så teoretisk set burde der kunne findes aflejringer i klinterne på Fyns Hoved. Den næstældste istid Saale, som begyndte for ca år siden og sluttede for år siden, finder man spor af i moræneaflejringerne i klinterne ved Snave og Stavreshoved. Laget ved Snave er aflejret af en gletsjer, der strømmede ind nordfra tidligt i Saale istiden, mens laget ved Stavreshoved stammer fra en gletsjer, der kom fra øst senere i Saale-istiden. Efter Saale istiden kommer der en varm periode på ca år, kaldet Eem. Her har det område, hvor Hindsholm ligger i dag, formentlig ligget lige over havoverfladen og været dækket af åben nåle- og løvskov. Her levede bævere, dådyr, kronhjort, men også dyr som steppebison, skovelefant og -næsehorn. De aflejringer, der findes omkring Hindsholm fra denne periode, ligger hovedsageligt ude i havet mellem Hindsholm og Romsø. Her findes de unikke boblerev, hvor der siver gas ud, fra aflejringerne fra Eem. Den sidste istid - Weichsel - der begyndte for omkring år siden og sluttede for "bare" år siden - satte med hele 4 gletsjerfremstød et umiskendeligt præg på det Hindsholm, vi kan se i dag. Lag fra de 4 gletsjere kan ses flere steder på Hindsholm, bl.a. i klinterne ved Fyns Hoved, Horseklint, Snave, Stavreshoved, Digerbanke og i klinten ved Bogensø ved Dalbybugten. I den første del af Weichsel lå Danmark hen som tundra, hvor jorden var frosset i mange meters dybde, og hvor kun de øverste jordlag nåede at tø op i de korte somre. På tundraen levede uldhårede næsehorn, rensdyr, kæmpehjorte og mammutter af den sparsomme vækst af hårdføre urter og lave buske som fx dværgbirk og -pil. Senere i Weichsel blev klimaet koldere. Kulden kulminerede for ca år siden, hvor en enorm ismasse (Nordøstisen) kom glidende ned fra det nord- og nordøstlige Skandinavien. Isen medbragte enorme mængder afgnavet materiale fra de norske og svenske fjelde. Danmark blev dækket af is helt frem til den såkaldte hovedtilstandslinie i Jylland. Derefter kom en kortere lidt varmere periode, hvor Nordøstisen så småt begyndte at smelte. 10

11 På det centrale Fyn (omkring Vissenbjerg/Glamsbjerg) blev en massiv iskalot liggende, og da en ny gletsjer et par tusinde år senere strømmede op mod Fyn fra sydøst inde fra den lavning, der i dag er Østersøen, spærrede iskalotten på Midtfyn for gletsjeren, som delte sig i to. Den ene - Lillebælts-gletsjeren - gled vest om Fyn og udgravede Lillebælt. Den anden - en godt 30 km bred gletsjer kaldet Storebæltsgletsjeren - trængte op gennem Storebælt. Da Storebæltsgletsjeren ramte den østlige og nordlige del af Hindsholm, skubbede gletsjeren rundt med og lagde sig delvis ind over den del af den gamle nordøstis, som stadig lå tilbage. Mod nordvest - der hvor vi i dag har Fyns Hoved - blev jorden skubbet op i en randmoræne og de mange bakker, vi ser rundt om på Hindsholm, blev også skabt i denne periode. Da den massive iskappe over Danmark langsomt forsvandt for år siden, hævede landet sig langsomt og støt og og var for ca år siden landfast med bl.a. England. Klimaet var nu tørt, men med store temperaturforskelle mellem sommer og vinter. Landet blev dækket af vegetation med tilhørende dyreliv og tiltrak for år siden de første mennesker, vi med sikkerhed ved, har jaget på Hindsholm. Iskapper andre steder på jorden begyndte imidlertid at smelte som følge af det varmere klima. For godt år siden begyndte havspejlet derfor langsomt at stige og store dele af Danmark blev dækket af det såkaldte Litorinahav (Stenalderhav) og kun de højest liggende områder forblev over havspejlet. Omkring Hindsholm steg vandspejlet omkring 11

12 2 meter i forhold til i dag og medførte, at Hindsholm blev et ørige, helt afskåret fra resten af Fyn. En del af Litorinahavet blev igen til land, som følge af den landhævning, der den dag i dag sker nord for en vippeakse, der går fra Ringkøbing og videre nedover Midtfyn til Nordfalster (og med en en tilsvarende landsækning syd for aksen). På Hindsholm kan man se en tørlagt stenalderhavbund med det blotte øje ved bl.a. Søbjerg og Sabbesborg, som ligger som to "knolde" ud mod Storebæltskysten sydøst for Nordskov. I området omkring Søbjerg og Sabbesborg kan man stadig finde havsnegle og - muslinger i de op til 6 m tykke lag af gammel havbund. På billedet neden for ses tydeligt den gamle havbund. Selve kystlinien lå for år siden et stykke længere ude end i dag. Det vidner bl.a fundet af en over år gammel elleskov i havet sydøst for Romsø og gamle bopladser ude i Storebælt og omkring Fyns Hoved om. Tekst og billeder er venligst stillet til rådighed af hjemmesidens indehaver. Red. 12

13 13

14 Brunkul Også kendt som lignit, er en sedimentær bjergart bestående af kul, brint, ilt og kvælstof. Brunkul opstår gennem fossilering af organisk materiale, primært plantedele. En del af det brunkul, der findes i dag, dannedes under Neogen, tidsperioden 2,5-23 mill. år fra nu. Udvindingen af brunkul sker bl.a. fra tidligere indsøer. Vandindholdet i brunkul er op til 50%. Brunkul anvendes hovedsageligt som brændsel til produktion af elektricitet og fremstilling af paraffin. Set fra et miljømæssigt synspunkt er brunkul den mest problematiske kultype, idet den udleder et højt niveau af kuldioxid pr. energienhed ved forbrænding, ligesom der frigives svovldioxid og nitrogenoxider og tung-metaller som kviksølv og cadmium. En stor del af verdens brunkulproduktion sker i Tyskland, men også USA, Rusland og Australien. Wikipedia/ Red. Praktiske oplysninger Klubmøder: Holdes en lørdag i måneden kl i Hus 88, Blangstedsgårds Allé 93, 5220 Odense SØ, indgang D, trappen op til venstre. (Hvis klubmøderne holdes i Davinde Stenmuseum, er det tydeligt anført her i bladet og på hjemmesiden). Stenslibning og sølvarbejde: Foregår i kælderlokalerne i Hus 88, se adr. ovenfor, hver mandag i tiden fra til (kældernedgangen i venstre hjørne i gårdspladsen ved UngSyd). Strandstensgruppen: Møderne holdes kl den anden torsdag i måneden i Davinde Stenmuseum, Udlodgyden 52, Davinde, 5220 Odense SØ (drej ved skiltet Phønix ). Davinde Stenmuseum: Udlodgyden 52, 5220 Odense SØ er åbent for alle den anden søndag i hver måned fra kl Mod forudbestilling kan museet åbnes ved henv. til Peter Tang Mortensen, tlf / mobil eller Kurt Jeppesen, mobil Næste nummer af Skærven udkommer til Marts Indlæg til bladet må være redaktøren i hænde senest den 1. februar. Materiale, der indgår efter denne dato, kommer først med i et senere nummer. Andres klubbers blade bedes sendt til redaktøren. Adresseændringer/nye medlemmer: Kontakt formanden eller kassereren, se næste side. Al deltagelse i klubbens ture er på eget ansvar! 14

15 Bestyrelsen: Formand: Kurt Jeppesen, Mirabellevænget 22, 5270 Odense N, tlf mob Næstformand/sekretær Gunver Friis, H.C. Andersensgade 12, 5000 Odense C tlf kos@adr.dk mob Kasserer: Knud O. Sørensen (fungerende frem til generalforsamlingen) mob H.C. Andersensgade 12, 5000 Odense C Best.medl.: Lone Dalskov, Skovgårdsvej 2, Palleshave, 5750 Ringe tlf lonereinsholm@gmail.com mob Best. medl.: Ole Allan Jensen, Hylkedamvej 41, 5591 Gelsted mob ole.allan@hotmail.com Best. medl.: Hans Jørgen Jørgensen, Eddavej 45, 5210 Odense NV tlf h.j.jorgensen@gmail.com mob Best.suppl.: Bent Nielsen, Kløvervænget 2, 5591 Gelsted, mob benthenriknielsen@gmail.com Best.suppl.: Gitte Pallisborg, Vinkelvej 19, 5672 Broby tlf gitte@borgmussen.dk mob Webmaster: Bent Nielsen - se under bestyrelsen Redaktionsudvalg: Redaktør: Per Enderslev, Slagkrogen 166, 5220 Odense SØ mob skaerven.red@gmail.com Gunver Friis - se under bestyrelsen Tarup-Davinde udvalget: Bent Nielsen - se under bestyrelsen Peter Tang Mortensen, Ørnevej 39, 5210 Odense NV tlf pmop@talnet.dk mob Ole Allan Jensen, se under bestyrelsen Gitte Pallisborg, se under bestyrelsen Carsten O. Hansen, Drejerbanken 12, 5492 Vissenbjerg tlf carslisb@drejerbanken.dk Kurt Jeppesen - se under bestyrelsen Udstillingsudvalget: Lone Dalskov - se under bestyrelsen Ebbe Møhring, Primulavej 27, 5000 Odense C mob ebbemm@youmail.dk Stenslibningsudvalget: Gitte Pallisborg - se under bestyrelsen Lone Dalskov - se under bestyrelsen Lilly Thomsen, Ørstedsgade 31, 1. lejl. 12, 5000 Odense C Kurt Jeppesen - se under bestyrelsen Den fynske Stenklubs hjemmeside: Davinde Stenmuseums hjemmeside: 15 mail@fynskestenklub.dk

16 Husk: Program for vinteren 2017 Sæt X i kalenderen Søndag d. 8. januar: Åbent hus i Davinde Stenmuseum kl Gratis adgang. Mandag d. 9. januar: Stenslibning og sølvarbejde starter igen fra kl Torsdag d. 12. januar: Strandstensgruppen mødes kl. 19 i Davinde Stenmuseum. Alle er velkommen. Lørdag d. 14. jannuar: Medlemsmøde i Hus 88 kl. 14. Foredrag: Molerets fossiler v/ Bo Pagh Schultz, Museum Natur. Sten på bordet: Fossiler fra moleret. Torsdag d. 9. februar: Strandstensgruppen mødes kl. 19 i Davinde Stenmuseum. Alle er velkommen. Lørdag d. 11. februar: Ordinær generalforsamling iflg. vedtægterne. Søndag d. 12. februar: Åbent hus i Davinde Stenmuseum kl Gratis adgang. Torsdag d. 9 marts: Strandstensgruppen møde kl. 19 i Davinde Stenmuseum. Alle er velkommen. Lørdag d. 18. marts: Medlemsmøde kl. 14 i Davinde Stenmuseum. Mogens Madsen fortæller om de oligocæne blokke og indholdet af fossiler fra området ved Lillebælt. Sten på bordet. Fossiler fra Lillebæltsleret. Søndag d. 9. april: Åbent hus i Davinde Stenmuseum kl Gratis adgang. Søndag d. 9. april: Strandtur kl Se yderligere i martsbladet.