Bilag - Specifikke bemærkninger til de enkelte vandplaner

Transkript

1 Dato: Dokumentnr. 11/ Sagsbehandler: Lone Dupont Bilag - Specifikke bemærkninger til de enkelte vandplaner Kystdirektoratets kommentarer er med rødt. 1.1 Nordlige Kattegat, Skagerak side 8: Gennemførelsen af indsatsprogrammet vil kunne påvirke dele af kulturarven. Påvirkningerne kan både være af positiv og negativ art. Oversvømmelse i forbindelse med etablering af nye vådområder, genopretning eller ændret vandløbsvedligeholdelse kan ændre eller sløre historiske og arkæologiske værdier og medføre sløjfning af diger, kanaler, pumpestationer, stemmeværker og historiske vandmøller. Ved fjernelse af diger bør der foretages en vurdering af konsekvenserne heraf. Endvidere kræver dette accept fra anlæggets ejer. side : Frederikshavn Havn samt områderne 1,5 km nord og 3,5 km syd for havnen er udpeget som stærkt fysisk modificerede, i alt 590 ha. side 26: Miljømål for Frederikshavn havn. Vandkvaliteten (herunder næringsstofindholdet) skal være af samme kvalitet som i det tilstødende ikke fysisk modificerede vandområde ved målopfyldelse. Det betyder at et miljømål for ålegræs dybdeudbredelse = 9,0 m (svarende til miljømålet for det tilstødende vandområde) ville kunne opfyldes såfremt omhandlede vandområde ikke var stærkt fysisk modificere.t Det fremstår uklart hvorfor Frederikshavn havn stadig står nævnt som et stærkt modificeret kystvand. Der bør gøres rede for, hvad forskellen er i forhold til Hanstholm og Hirtshals havn. Endvidere finder Kystdirektoratet det påfaldende, at miljømålet for havnen er den samme, som i de områder, hvor der skal være for ålegræs, idet der ikke skal være ålegræs i havnen. side : Klappladser inddeles i to typer. På den ene type klappladser er der tale om klapning af et sedimentmateriale, der ikke kan indgår i klapområdets eller det omkringliggende havområdes naturlige sedimentdynamik. På den anden type klappladser indgår klapmaterialet i mængder, art og struktur (bl.a. kornstørrelsesfordeling), der er foreneligt med den naturlige sedimentdynamik i området. Klapmateriale der udlægges med det formål, at dette skal indgå i områdets naturlige sedimentdynamik, reguleres gennem vilkår om ud lægningsmetode, klappladsens udstrækning, klapningsfrekvens og arbejdsperiode af året. 1/13

2 Der fremgår ikke hvilken type klapplads der er tale om, og om der konkret er problemer med de nævnte klappladser (ved Hirtshals og Hanstholm). Det er således uklart hvad det vil betyde, at klapning skal være forenelig med vand- og naturplanernes målsætning om god økologisk tilstand. Nr. 1.2 Limfjorden side 125: På visse kyststrækninger foregår med mellemrum kystfodringer. Kystfodringer kan give fysiske effekter på havbunden, bunddyr og vegetation, ligesom der, mens aktiviteten pågår, kan forekomme forringet sigt i vandet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på, at kystfodring visse steder i hovedopland Limfjorden er en vigtig del af Statens forpligtigelse i forbindelse med kystbeskyttelse af Vestkysten. Vi finder, at det af planen bør fremgå, hvad formålet med kystfodringen er og betydningen heraf. Kortbilag 8: Økologisk tilstand miljøfarlige stoffer Det fremstår uklart hvad det, med sort prik markerede, fortæller om den økologiske tilstand for miljøfarlige stoffer. Bilag 2.1 i baggrundsnotat: Miljøfarlige forurenende stoffer datagrundlag Vi skal gøre opmærksom på, at der her henvises til historiske bekendtgørelser. Nr. 1.4 Nissum Fjord Der er fejl i indholdsbetegnelsen. Indledningen er skrevet under 1. Plan. I hele planen bruges ordet sluse. Kystdirektoratet skal hertil bemærke, at slusen er en afvandingsluse hvilket bør fremgå når der henvises til slusen i Thorsminde. Side 22: Slusedriften bør reguleres med henblik på, at optimere vandstand og saltholdighed for plante- og dyrelivet i og omkring fjorden, så et godt økologisk potentiale kan opnås. Som tidligere bemærket, er der tale om en afvandingsluse og det er derfor ikke muligt at pumpe vand ind. Endvidere er der flere forhold der medfører, at afvandingsslusen i Thorsminde ikke kan medføre samme forhold som i Ringkøbing Fjord. Dette skyldes, at Nissum fjord består af tre bassiner der er adskilt af tærskler. Side 36, Tabel 1.3.2c: Indsats for reduktion af påvirkning af kystvande. Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel /13

3 Vi finder, at det er usikkert, hvad dette vil betyde for klapning og havne. Havne og klappladser er generelt placeret i kategori 2. Vandområde under observation. Side 45: Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland Lillebælt/Fyn, gælder følgende retningslinjer. Vi gør opmærksom på at det drejer sig om Hovedopland Nissum Fjord og ikke Lillebælt/Fyn. Side 53: 46)For vandområder, hvor en sluse eller klap, fx kontrolklap eller højvandsklap, medfører, at vandudvekslingen mellem to tilgrænsende vandområder ikke flyder frit, men i større eller mindre grad styres af mennesker, skal den hidtidige drifts- og vedligeholdelsespraksis fortsættes, med mindre andet udtrykkeligt er angivet i specifikke retningslinjer for de pågældende vandområder. Kystdirektoratet finder at der bør fremgå, hvis det menes, at slusepraksis skal ændres hvis undersøgelsen viser at det vil gavne miljøtilstanden. Side 59: Saltholdigheden i den kystnære del af Vesterhavet ligger året rundt omkring 31. Det skal hertil bemærkes, at der for de andre vandplaner i Vesterhavet er forskellige saltholdigheder og tidevandsforskel. Side 63: For Nissum Fjord findes ikke brugbare ålegræsdata fra omkring Modsat mange andre områder var Nissum Fjord ikke angrebet af ålegræssygen i 1930 erne, hvorfor senere data kan anvendes for dette område. For Yder Fjord er derfor benyttet data fra , da det er den periode, hvor der foreligger gode historiske opgørelser af ålegræssets udbredelse. Da der aldrig har vokset ålegræs i Mellem Fjord og Felsted Kog, er referenceværdierne her baseret dels på historiske data for udbredelsen af anden rodfæstet vegetation og dels model-beregninger af potentiel udbredelsen af ålegræs ved en tilstand med minimal tilførsel af næringsstoffer. Det fremgår ikke, at afvandingsslusen allerede på dette tidspunkt regulerede salt og vandstand i fjorden. Vi finder dette bør inddrages. Side 69: Tabel Påvirkninger af vandområder i Hovedvandopland Ringkøbing Fjord. Kystdirektoratet finder det påfaldende at der her ikke er nævnt klapning, men kun skibsfart, idet der på side 75 står " Endvidere kan skibstrafik potentielt frigive giftstoffer fra skibsmalingen samt oliespild, og der kan frigives miljøfarlige forurenende stoffer fra oplandets klapplads, samt ved uddybning af havne og sejlrender." Endvidere er Klapning medtaget i tabel der angiver forurenende stoffer med angivelse af kildetype. 3/13

4 Side 75: Endvidere kan skibstrafik potentielt frigive giftstoffer fra skibsmalingen samt oliespild, og der kan frigives miljøfarlige forurenende stoffer fra oplandets klapplads, samt ved uddybning af havne og sejlrender. Det er usikkert hvad det vil betyde for klapning og havne. Havne og klappladser er placeret i kategori 2. Vandområde under observation. Ved uddybning er det ikke normalt at der frigives miljøfarlige forurenede stoffer da der ofte er tale om rene sedimenter. Der bør stå samt ved uddybning og oprensning af havne og sejlrender. Endvidere er det anført på side 90, at marin råstofindvinding ikke påvirker den kemiske tilstand, hvilket også må gælde for uddybning. Side 89-90: Marin råstofindvinding. Der foregår ingen råstofindvinding i Nissum Fjord, men i Vesterhavet indsamles sand til kystfodring på 4 lokaliteter inden for 12 sømil fra kysten. Aktiviteten påvirker ikke den kemiske tilstand. Kystdirektoratet gør opmærksom på, at der ikke indsamles sand. Den korrekte term er indvindes. Side 111: Den økologiske tilstand er også påvirket af miljøfarlige forurenende stoffer. Dette aspekt er behandlet i nedenstående afsnit Miljøfarlige forurenende stoffer herunder kemisk tilstand. Der bør gøres rede for, hvor disse stoffer kommer fra. Der er i området kun tale om begrænset sejlads og området indeholder kun havn ved Torsminde. Side 117: Den kemiske tilstand for Nissum Fjord er således ukendt. Hvordan hænger dette sammen med, at der på side 120 står: "Det høje indhold af miljøfarlige forurenende stoffer understøtter ikke en god økologisk tilstand i de undersøgte vandområder, da stofferne kan have en negativ indflydelse på bundlevende dyr og planter." Den kemiske tilstand for Vesterhavet er dog anslået til "ikke god" ud fra en enkelt prøve, mens det ikke kan vurderes ud fra 2 prøver udtaget i Feldsted Kog. Side 153: Internationale aftaler. Østersøaktionsplanen opstiller loft for den maksimalt tilladelige belastning til de 7 hovedafsnit af Østersøområdet, samt til hvert enkelt af Østersølandene. På basis af et gennemsnit af den eksisterende belastning for perioden er der beregnet, hvor stor en reduktion af kvælstof- og fosforbelastningen Danmark skal opnå for at nå HELCOMs økologiske miljømål for Kattegat, Bælthavet og Østersøen. Det samlede indsatsbehov, der er identificeret i vandplanen for nærværende hovedvandopland og i de øvrige relevante vandplaner for de nævnte farvandsområder, overstiger sammenlagt det indsatsbehov, som Østersøhandlingsplanen fastsætter. Det er uklart, hvorfor det menes, at dette gælder for Nissum Fjord vandplanen, da denne ikke er omfattet af Kattegat, Bælthavet og Østersøen. Vi formoder at der her benyttes OSPAR. 4/13

5 Side 155, Tabel Vandområde under observation: Felsted Kog, Mellem Fjord, Havne og klappladser. Det er uklart hvorfor der nævnes klappladser, når der ikke findes klappladser i Nissum Fjord. Side 155/157:Miljømyndighederne i oplandet til Hovedvandopland Ringkøbing Fjord bør gennem tilladelser og godkendelser sikre, at udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer begrænses gennem anvendelse af bedst tilgængelig teknologi, ligesom det sikres at øvrige tiltag iværksættes jf. tabel og retningslinjer kap Miljømyndighederne i oplandet til oplandet til Nissum Fjord bør gennem tilladelser og godkendelser sikre, at udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer begrænses gennem anvendelse af bedst tilgængelig teknologi, ligesom det sikres at øvrige tiltag iværksættes jf. tabel og retningslinjer kap Der skal således ske en stramning af reglerne for klapning. Dette er i modstrid med at der i vandplanen står " I relation til havne og sejladsrelaterede aktiviteter forudsætter forslag til vandplan for første vandplanperiode ikke ændringer i myndighedernes nuværende administration efter gældende lovgivning af aktiviteterne." Side 156: Vesterhavet placeres i kategori 3 stofbestemt indsats, da miljøkvalitetskravet for kviksølv i biota er overskredet. Kystdirektoratet finder, at det bør klarlægges om dette betyder, at der skal ske en særlig indsat for miljøfarlige forurenende stoffer (her kviksølv) og at der vil ske stramning i forhold til klapning. Side 200: Depoter for havnesediment. I de gamle Regionplaner var der udlagt områder til f.eks. depoter til havnesediment - disse retningsliner ophæves nu. Det fremgår ikke hvordan det fremadrettet sikres udlagt arealer til dette formål. Dette bør indskrives i de nye kommuneplaner. Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.4 Nissum Fjord. Tabel 4.5 I tabellen er Nikkel angivet som et stof der giver anledning til, at området placeres i indsatskategori 2. Benz(a)anthracen og nonylphenol det har samme overskridelser er ikke angivet. Det er betænkeligt, at vurderingen baseres på kun to prøver. Tabel 4.9 Vi finder det er betænkeligt, at vurderingen baseres på udelukkende én prøve. 5/13

6 Nr. 1.5 Randers Fjord Side 79: figur tekst: 1) Her kan ikke vokse ålegræs p.g.a. lav salinitet. P.g.a den lave vanddybde i området eksisterer ikke reelle historiske dybdegrænser for andre blomsterplanter. Der er ikke fastlagt en historisk referenceværdi for denne type af vandområde. 2) Gælder kun for sejlrenden i yderfjorden. Der er ikke fastlagt maksimalt økologisk potentiale for Randers Havn og sejlrenden ud til Mellerup. 3) Referencetilstanden/miljømålet for ålegræsdybden overstiger af beregningstekniske årsager dybden i området, det betyder at ålegræs skal kunne vokse i hele dybden. Der er dog ikke krav om ålegræsvegetation i sejlrenden. Vi skal gøre opmærksom på, at oprensning i sejlrenden kan påvirke ålegræsvegetation ved siden af sejlrenden. Side 108: Oprensning af sejlrender og havne samt klapning. I Randers Fjord foregår der jævnligt oprensninger og uddybninger af sejlrende og havne. Ændringer i vanddybderne, som følge af uddybninger, kan medføre ændret vandskifte i fjorden. Ud over de fysiske effekter på havbundens bunddyr og vegetation, medfører oprensninger mens aktiviteten foregår - forringet sigt i vandet og en øget frigivelse af forurenende stoffer fra sediment til vandfasen. Vi skal gøre opmærksom på, at der ikke nødvendigvis sker en frigivelse af miljøfarlige stoffer ved oprensning af sejlrender eller havnebassiner. Side 109: Sejlads. Sejlads på havet, søer og i vandløbene kan dels medføre forstyrrelser af dyrelivet dels betyde en fysisk påvirkning af sedimentet (f.eks. ved skibes skrueaktivitet eller ved kanoer og kajakkers passage i lavvandede vandløb). Skibsfarten påvirker desuden vandmiljøet ved, at der sker oliespild og ved, at giftstoffer frigives fra skibsmalinger. Skibsfarten påvirker ikke per definition miljøet med olie og giftstoffer. Side 141: Det vurderes, at Randers Fjord via Gudenåen modtager betydende mængder af tungmetaller og visse pesticider. Hertil kommer tilførslen af stoffer fra skibstrafikken ved brugen af disse i bundmaling på skibe. Stoffer som kobber, zinkpyrition, TBT og Sea-Nine. Vi gør opmærksom på, at TBT ikke bruges i bundmaling, da dette er forbudt. Nr. 1.8 Ringkøbing Fjord I hele planen bruges ordet sluse. Det bemærkes, at slusen er en afvandingsluse hvorfor der i teksten bør stå "afvandingssluse" når der henvises til slusen i Hvide Sande. 6/13

7 Side 23: For Ringkøbing Fjord er der ikke grundlag for en større fysisk restaureringsindsats, da den nuværende slusedrift ikke er til hinder for en tilfredsstillende miljøtilstand. Mulighederne for en restaureringsindsats vurderes begrænset til fastlæggelse af en optimal slusedrift i forhold til at kunne opnå et godt økologisk potentiale. Til det her fastlagte gode økologiske potentiale hører derfor kun en forudsætning om, at slusedriften køres efter fastlagte rammer se retningslinjerne kap Slusen er en afvandingssluse hvorfor der i teksten bør stå "afvandingssluse" når der henvises til slusen i Hvide Sande. Side 38: Tabel 1.3.2c. Indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Miljøfarlige forurenende stoffer Indsats j.fr. kapitel Vi finder at det er usikkert, hvad dette vil betyde for klapning og havne. Havne og klappladser er generelt placeret i kategori 2. Vandområde under observation. Se generel bemærkning til Tabel Side 48: Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland Lillebælt/Fyn, gælder følgende retningslinjer: Vi gør opmærksom på, at det er Hovedopland Ringkøbing Fjord. Side 63: Vesterhavet er åbent og vind- og bølgeeksponeret med tidevand op til 1 m. Saltholdigheden ligger stabilt omkring 32 promille. Vanddybden er relativt lille og overstiger ikke 25 m inden for 12 sømilsgrænsen. Kystdirektoratet finder, at det skal uddybes hvorfor Vesterhavet er karakteriseret som type OW4, et åbent vind- og bølgeeksponeret område med en tidevandsforskel op til 1 meter. Det skal bemærkes, at der for de andre vandplaner i Vesterhavet er forskellige saltholdigheder og tidevandsforskel. Side 66: For Ringkøbing Fjord er dog benyttet data fra , da det er den periode, hvor der foreligger de bedste historiske opgørelser af ålegræssets udbredelse...i perioden var saltholdigheden i fjorden lavere end den nuværende, hvilket betød, at der kun var ubetydeligt med filtrerende muslinger sammenlignet med den nuværende bestand. Desuden var Ringkøbing Fjord i perioden allerede påvirket af næringsstoffer i en vis udstrækning. Det fremgår ikke, at afvandingsslusen allerede på dette tidspunkt regulerede salt og vandstand i fjorden. Det bør nævnes. Side 73: Tabel Påvirkninger af vandområder i Hovedvandopland Ringkøbing Fjord. Kystdirektoratet finder det påfaldende, at der her ikke er nævnt klapning, men kun skibsfart, idet der på side 82 står " Endvidere kan skibstrafik potentielt frigive giftstoffer fra skibsmalingen samt oliespild, og der kan frigives miljøfarlige forurenende 7/13

8 stoffer fra 7 klappladser, samt ved uddybning af havne og sejlrender." Endvidere er Klapning medtaget i tabel der angiver forurenende stoffer med angivelse af kildetype. Endvidere bør det nævnes, at der også sker oprensning. Side 82: Endvidere kan skibstrafik potentielt frigive giftstoffer fra skibsmalingen samt oliespild, og der kan frigives miljøfarlige forurenende stoffer fra 7 klappladser, samt ved uddybning af havne og sejlrender. Det er usikkert hvad dette vil betyde for klapning og havne. Havne og klappladser er generelt placeret i kategori 2. Vandområde under observation. Endvidere er det anført på side 96 at marin råstofindvinding ikke påvirker den kemiske tilstand hvilket også må gælde for uddybning. Side 96: Marin råstofindvinding. Der foregår ingen råstofindvinding i Ringkøbing Fjord, men i Vesterhavet indsamles sand til kystfodring inden for 1-12 sømil fra kysten. Indsamlingen påvirker dog ikke de kemiske parametre (miljøfarlige forurenende stoffer). Kystdirektoratet gør opmærksom på, at der ikke indsamles sand. Den korrekte term er indvindes. Side 110: Tabel Vi gør opmærksom på, at der mangler enhed på TBT. Er det kation eller sn? Andre steder i vandplanen anvendes sn værdi. Side 121: Der er derfor behov for en yderligere reduktion i tilførslen af næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer. Det er uklart om dette betyder, at der skal ske en særlig indsat for miljøfarlige forurenende stoffer og at der vil ske stramning i forhold til klapning. Side 129: I Ringkøbing Fjord overskrider et eller flere stoffer vurderingskriterierne. Indholdet af tungmetallerne zink, cadmium, nikke og bly samt summen af 7 PCB er ligger over den lave EAC-værdi, der betyder, at stofferne kan forårsage økotoksikologiske effekter i vandområdet. Såfremt indholdet af TBT i sandmuslinger kan sidestilles med indholdet i blåmuslinger, ligger indholdet her også over den lave EAC værdi. Indholdet af kobber og nikkel i sandmuslingerne ligger over 90%fraktilen for landsdækkende data for blåmuslinger. For miljøfarlige forurenende stoffer er der ikke udarbejdet en tilstandsklassifikation som via en biologisk effektvurdering kan bestemme effekten af de miljøfarlige forurenende stoffer, som det er gjort mht. det biologiske kvalitetselement ålegræs dybdegrænse. Den beskrevne tilstand og de supplerende vurderinger mht. miljøfarlige forurenende stoffer benyttes, sammen med en vurdering af eventuelle kilder til stoftilførsel, til en vurdering af behov for indsats ud fra en inddeling i fire indsatskategorier, se kap /13

9 Det fremgår ikke om dette betyder, at der skal ske en særlig indsat for miljøfarlige forurenende stoffer samt om det betyder at der vil ske stramning i forhold til klapning. Side 166/167: Internationale aftaler. Østersøaktionsplanen opstiller loft for den maksimalt tilladelige belastning til de 7 hovedafsnit af Østersøområdet, samt til hvert enkelt af Østersølandene. På basis af et gennemsnit af den eksisterende belastning for perioden er der beregnet, hvor stor en reduktion af kvælstof- og fosforbelastningen Danmark skal opnå for at nå HELCOMs økologiske miljømål for Kattegat, Bælthavet og Østersøen. Det samlede indsatsbehov, der er identificeret i vandplanen for nærværende hovedvandopland og i de øvrige relevante vandplaner for de nævnte farvandsområder, overstiger sammenlagt det indsatsbehov, som Østersøhandlingsplanen fastsætter. Det er uklart, hvorfor det menes at dette gælder for Ringkøbing vandplanen, da denne ikke er omfattet af Kattegat, Bælthavet og Østersøen. Vi formoder, at der her benyttes OSPAR. Side : placeres i kategori 3 stofbestemt indsats, da miljøkvalitetskravet for kviksølv i biota er overskredet. Det er uklart om dette betyder, at der skal ske en særlig indsat for miljøfarlige forurenende stoffer (her kviksølv) og hvorvidt der vil ske stramning i forhold til klapning. Side 169: Vandområder med en kendt betydende belastning fra punktkilder placeres i kategori 2 "under observation". I tabel og er anført Havne og Klappladser det fremgår ikke, om der hermed menes at Havne og Klappladser er punktkilder. Side 170: Tabel angiver stoffer for forskellige påvirkningstyper, der med sandsynlighed giver overskridelse af miljøkvalitetskriterier. Vi gør opmærksom på, at det skal rettes til tabel Side 171: Miljømyndighederne i oplandet til Hovedvandopland Ringkøbing Fjord bør gennem tilladelser og godkendelser sikre, at udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer begrænses gennem anvendelse af bedst tilgængelig teknologi, ligesom det sikres at øvrige tiltag iværksættes jf. tabel og retningslinjer, kap Der skal således ske en stramning af reglerne for klapning. Dette er i modstrid med at der i vandplanen står: " I relation til havne og sejladsrelaterede aktiviteter forudsætter forslag til vandplan for første vandplanperiode ikke ændringer i myndighedernes nuværende administration efter gældende lovgivning af aktiviteterne." Side 188: Slusedrift efter retningslinjerne med optimering af vandstandsforhold til at tilgodese naturtyper og arter bedst muligt. 9/13

10 Det står uklart om slusepraksis er fastlagt. Af planen fremgår, at der ikke skal ske ændringer, selv om der ikke kan findes en teknisk løsning på problemerne på Tipperne. Side 219: Depoter for havnesediment I de gamle Regionplaner var der udlagt områder til f.eks. depoter til havnesediment. Det er uklart hvordan der fremadrettet skal ske en udlægning af arealer til dette formål, når disse retningsliner ophæves. Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.8 Ringkøbing Fjord. Tabel 4.4: I tabellen er cadmium og Sum PCB7 angivet som stoffer der giver anledning til at området placeres i indsatskategori 2. Men Anthracen, det har samme overskridelser, ikke er angivet. Tabel 4.8. Det er betænkeligt, at vurderingen bases på udelukkende én prøve! Nr Vadehavet Side 41: Tabel 1.3.2c. Indsats for reduktion af påvirkning af kystvande Miljøfarlige forurenende stoffer. Indsats j.fr. kapitel Det fremstår uklart, hvad dette vil betyde for klapning og havne. Havne og klappladser er placeret i kategori 2. Vandområde under observation. Side 52: Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland Lillebælt/Fyn, gælder følgende retningslinjer: Vi gør opmærksom på, at det er Hovedopland Vadehavet. Side 78: Tabel Påvirkninger af vandområder i Hovedvandopland Vadehavet. Kystdirektoratet finder det påfaldende, at der her ikke er nævnt klapning men kun skibsfart, idet der på side 82 står " Endvidere kan skibstrafik potentielt frigive giftstoffer fra skibsmalingen samt oliespild, og der kan frigives miljøfarlige forurenende stoffer fra 7 klappladser, samt ved uddybning af havne og sejlrender." Endvidere er Klapning medtaget i tabel der angiver forurenende stoffer med angivelse af kildetype. Endvidere bør det nævnes, at der også sker oprensning. Side 78: Miljøfarlige forurenende stoffer. En opgørelse af samlet belastning med miljøfarlige forurenende stoffer er udgangspunktet for at kunne vurdere om vandrammedirektivets krav om en progressiv reduktion af forureningen med forurenende stoffer og ophør af udledninger og tilførsler af prioriterede farlige stoffer kan op- 10/13

11 fyldes. Videngrundlag til at kunne opgøre en samlet belastning er dog ikke tilstrækkeligt til at det kan ske i vandplan Kystdirektoratet finder det påfaldende, at der ikke er data nok. Der er indsamlet en del data fra hele Vadehavet om belastning fra miljøfarlige forurenende stoffer. Der ses ligeledes resultater i Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.10 Vadehavet. Side 101/102: Havne, værfter og andre tekniske anlæg. Derudover kan de aktiviteter, der foregår i forbindelse med havne og værfter belaste det biologiske system med miljøfarlige forurenende stoffer. I vandplan 1.4 og 1.8 er nævnt at henholdsvis Hvide Sande og Thorsminde Havne er de eneste betydende havne i området. Det kan undre at Esbjerg Havn ikke på samme måde nævnes her. Side 102: I Vadehavet foregår der jævnligt oprensninger og uddybninger af sejlrender og havne. Der findes to større og tre mindre klappladser for dumpning af oprensningsmaterialer ud for Esbjerg og en klapplads ud for Havneby. Vi gør opmærksom på, at den korrekte term er klapning, ikke dumpning. Vi finder, at det bør nævnes at to større og en mindre klapplads ligger i Vesterhavet (Nordsøen). Der er kun to klappladser udfor Esbjerg Havn i Vadehavet. Side 132: I alle vandområder overskrider et eller flere stoffer vurderingskriterierne. Sedimentkriterierne er især overskredet i Juvre Dyb tidevands-område. PCB udgør stadig et problem, skønt det længe har været forbudt. TBT findes ligeledes stadig i niveauer over grænsen for risiko for negative biologiske effekter. Kystdirektoratet finder det påfaldende, at det er Juvre Dyb tidevandsområde der har de største overskridelser af sedimentkriterierne. I dette tidevandsområde er der ingen skibstrafik og det er det område, der har det mindste opland. I de kilder Kystdirektoratet har til rådighed, er det således ofte Grådyb der er mest belastet og Juvre Dyb er mindst belastet. Vi finder, at der bør anføres kildehenvisning til de oplysninger der er benyttet. Det fremgår endvidere ikke, om dette betyder, at der skal ske en særlig indsat for miljøfarlige forurenende stoffer og at der vil ske stramning i forhold til klapning. Det er endeligt uklart, hvorfor der ikke henvises til tabel med "Midlertidigt vurderingsgrundlag for miljøfarlige forurenende stoffer i marint sediment" i bilag 7, såfremt denne er benyttet her. Side 178: Der er fundet en række miljøfarlige forurenende stoffer i sediment og muslinger i kystvande i Hovedopland Vadehavet. Herunder er det prioriterede stoffer kviksølv fundet i muslinger i Grådyb, Knude Dyb, Juvre Dyb og Lister Dyb tidevandsområder i koncentrationer, som overskrider miljøkvalitetskrav fastsat i gældende bekendtgørelse. Områderne er derfor placeret i kategori 3 stofbestemt indsats. I sediment og biota i øvrigt i Vadehavet er der, i forhold til nationale og in- 11/13

12 ternationale vejledende vurderingskriterier også målt et højt indhold af en række stoffer/stofgrupper: tungmetaller, TBT (tributyl-tin) og PCB. Side 179:Miljømyndighederne i oplandet til Hovedopland Vadehavet bør gen-nem tilladelser og godkendelser sikre, at udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer begrænses gennem anvendelse af bedst tilgæn-gelig teknologi, ligesom det sikres at øvrige tiltag iværksættes jf. ta-bel og retningslinjer kap Side 195: N89 Vadehavet. Reduktion af udledningen af miljøfremmede stoffer, gavner fisk, pattedyr og fugle på udpegningsgrundlaget. Der skal således ske en stramning af reglerne for klapning. Dette er i modstrid med at der i vandplanen står " I relation til havne og sejladsrelaterede aktiviteter forudsætter forslag til vandplan for første vandplanperiode ikke ændringer i myndighedernes nuværende administration efter gældende lovgivning af aktiviteterne." Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.10 Vadehavet. Tabel I tabellen er det angivet som et stof der giver anledning til at området placeres i indsatskategori 2. Andre stoffer, det har samme overskridelser, er dog ikke angivet. Det er betænkeligt, at vurderingen bases på kun 2 prøver. I Vadehavet er der udtaget prøver gennem mange år så derfor må der være et større datagrundlag Odense Fjord Side 102: Afsnit: På Kattegatkysten. Kystdirektoratet skal bemærke, at der kun nævnes kystfodringer på Enebærodde 1999 og Der er ligeledes foretaget fodringer ved Tørresø og Hasmark. 2.5 Smålandsfarvandet Side 119: Oprensning af sejlrender og havne samt klapning og kystfodring I Smålandsfarvandet foregår der jævnligt oprensninger og uddybninger af sejlrender og havne. Der findes 10 klappladser for dumpning af oprensningsmaterialer. Klappladser kan inddeles i to typer. For nogle klappladser er der tale om klapning af materiale, der ikke indgår i områdets naturlige sedimentdynamik. Ved andre klappladser klappes materiale, der indgår i områdets sedimentsystem og som i mængder, art og struktur er foreneligt med den naturlige sedimentdynamik for området. Klapningerne skal være forenelige med vand- og naturplanernes målsætning om at opnå en god økologisk tilstand og en gunstig bevaringsstatus. Klapmateriale der udlægges med det formål, at dette skal indgå i områdets naturlige sedimentdynamik, reguleres på vilkår om udlægningsmetode, klappladsens udstrækning, klapningsfrekvens og periode af året. 12/13

13 Det fremgår ikke, hvilken type klapplads der er tale om, og om der konkret er problemer med de nævnte klappladser. Dette ville være ønskeligt. 2.6 Østersøen Side 99: Oprensning af sejlrender og havne samt klapning og kystfodring I Østersøen foregår der jævnligt oprensninger og uddybninger af sejlrender og havne. Der findes 9 klappladser for dumpning af oprensningsmaterialer. Klappladser kan inddeles i to typer. For nogle klappladser er der tale om klapning af materiale, der ikke indgår i områdets naturlige sedimentdynamik. Ved andre klappladser klappes materiale, der indgår i områdets sedimentsystem og som i mængder, art og struktur er foreneligt med den naturlige sedimentdynamik for området. Klapningerne skal være forenelige med vand- og naturplanernes målsætning om at opnå en god økologisk tilstand og en gunstig bevaringsstatus. Klapmateriale der udlægges med det formål, at dette skal indgå i områdets naturlige sedimentdynamik, reguleres på vilkår om udlægningsmetode, klappladsens udstrækning, klapningsfrekvens og periode af året. Det fremgår ikke, hvilken type klapplads der er tale om, og om der konkret er problemer med de nævnte klappladser. Dette ville være ønskeligt. 3.1 Bornholm Side 79: Ud over de fysiske effekter på havbundens bunddyr og vegetation, medfører oprensninger mens aktiviteten foregår - forringet sigt i vandet og en øget frigivelse af forurenende stoffer fra sediment til vandfasen. Det skal bemærkes, at der ikke nødvendigvis frigives forurenende stoffer fra sediment når der oprenses eller klappes. 13/13