Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN"

Transkript

1 Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN VAR Camaro eminent gode lemmer side 10 Mål og valg af avlsmateriale side 14 V Curtis topkarakter til ydelsestyr side 19 Canada landet med flotte køer side 40 USA kvægavl i benhård konkurrence side 45 2/2002 MAJ

2 Landsskuet i Herning , 28. og 29. juni Efter et års pause kan vi atter se frem til at mødes på Landsskuet i de flotte rammer i Hal Q. Foto: Olav Vibild. SDM s bedste dyr Aktuelle afkomsgrupper Mønstringskonkurrence og meget andet for hele familien SDM-AKTIVITETER: Torsdag den 27. juni Udstilling af afkomsgrupper. SDM-show med bedømmelse og udpegning af Landsskuet bedste dyr. Fredag den 28. juni Udstilling af og konkurrence mellem afkomsgrupper. Bedømmelse af kofamilier og besætningsgrupper. Udstillerfest. Lørdag den 29. juni Mønstringskonkurrence. Udpegning af Landsskuets Smukkeste Malkeko. Ærespræmieuddeling. Alle dage SDM-udstilling i Hal Q med afkoms - grupper, faglige stande, kaffebar m.m. ANDRE SPÆNDENDE AKTIVITETER Landets bedste heste, geder, får og kødkvæg. Mange maskiner. Landsskuet har også åbent om aftenen. Dyrskuedress Bestilling af SDM-dyrskuedress hos: KOFA Erhverv Tlf: Bestillingsskema kan rekvire res hos SDM Dansk Holstein på tlf.:

3 DC Sortbroget Kvæg Udgiver: SDM Dansk Holstein, Udkærs vej 15, Skejby, 8200 Århus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Jan Duchwaider (formand) Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Sommervej 9, 8210 Århus V Landskons. Erik Ørnsbjerg Johansen Assistent Poul Bech Sørensen Tryk og teknisk redaktion: Kannike Graphic A/S, Sommervej 9, 8210 Århus V. Tlf Fax Indhold: I/S Toftlundgaard..... ºº4 VAR Camaro - avler eminent gode lemmer. º10 Mål og valg af avlsmateriale º14 V Curtis - topkarakter til dansk ydelsestyr º19 Racens Toptyre º23 Bedømmelsesarbejdet. º31 En gammel arvelig Indhold: sygdom viser sig igen.. º39 SDM-Vintermøderne... ºº4 Canada - landet med Fysiologiske flotte køer. funktions º40 ººprøver... º12 USA - kvægavl i benhård VAR konkurrence Calano kan. det... hele..... º45 ºº næsten º16 Kort Nyt º52 Racens Toptyre º20 Det skete º58 Test dags modeller og ººpersistens Nyt fra ungdomsforeningerne º63.. º26 Den canadiske test dags ººmodel: Landet Rundt Hvad har... vi.. lært?º º64 Danske Tema: tyre Kvægbrugets populære / ººi SDM s England image º30 º79 Intensiv avl medfører øget slægtskab º35 Holland º42 Agromek º45 Det skete º48 Kort Nyt º50 Nyt fra ungdoms- ººforeningerne º56 Landet Rundt º57 Tema Forsidebillede º63 Sommerstemning i parken på Gjorslev Gods, Stevns. Deltagerne i SDM s årsmøde på Sjælland den 27. september får lejlighed til at besøge Gjorslev og se en af Danmarks største SDM-besætninger. Foto: Olav Vibild. Forandringens tid Beslutningen om at forme en landsdækkende kvægavlsfor - ening er nu taget. Inden for SDM har der været en intens og aktiv debat omkring avlsforeningens placering og rolle i en fremtidig enhedsorganisation for kvægavlen. Emnet har været drøftet og behandlet i de lokale avlsforeninger. Den 14. marts mødtes bestyrelsen for SDM Dansk Holstein med alle lokale formænd, og her blev retningslinierne for Avlsforeningen SDM Dansk Holstein og dens tilknytning til Kvægavlsforeningen Danmark defineret, beskrevet og senere vedtaget på repræsentantskabsmødet den 19. marts. Gennem processen har mange forslag og holdninger været præsenteret. Nok har der været uenighed, men både tonen, dialogen og beslutningerne har været præget af, at det er SDM-avlsarbejdet, der sammen med kvægavlsforeningsopgaverne skal styrke racens position og interesser. SDM Dansk Holstein vil fortsætte sin virksomhed i nært samarbejde med de aktiviteter, der sker i Kvægavlsforeningens SDM-avlsudvalg. Nu må vi erindre, at på nuværende tidspunkt er disse strukturændringer endnu ikke vedtaget i de seks kvægavlsforeninger, som skal indgå i fusionen. Derfor vil der først i det næste SDM-blad blive gjort rede for den egentlige opbygning. Men det er vigtigt at fremhæve, at avlerne fortsat repræsenteres gennem SDM Dansk Holstein, som er avlsforening for det sortbrogede kvæg i Danmark. Det er igen dyrskuetid, og selvom jeg har udtrykt det tidligere, så er det kvægavlerens stolthed at fremvise de dyr, der arbejdes med i dagligdagen. Heldigvis har hovedorganisa - tio nerne forstået og erkendt, at dyrskuerne er en vigtig del af landbrugets kontakt med samfundet. Varetagelsen af avlens interesser er derfor ikke kun et spørgs - mål om en effektiv kvægavlsforeningsdrift, men i lige så høj grad et spørgsmål om at fastholde sammenhold, avlsinteresse og lysten til at videreføre kvægavl/kvægbrug som en livsform. En livsform, der rækker dlængere end blot et arbejde. Vel mødt på sommerens dyrskuer.

4 4 Sortbroget Kvæg I/S Toftlundgaard Af Erik Ørnsbjerg Johansen, SDM Dansk Holstein I SDM-kredse er der mange, der kender går den og besætningen Toftlundgaard, Langetved, Rød - ding. Stedet har altid været kendt for sin store gæstfrihed, ikke mindst i forbindelse med SDMforeningens årsmøder, men også i forbindelse med utallige besøg fra ind- og udland. Gården er i sig selv en historisk perle, som i arkitektonisk balance forener det gamle flotte stråtækte stuehus med den nødvendige udvikling af produktionsbygninger, som et moderne kvæg - brug kræver. Senest er den nye løsdriftstald taget i brug i slutningen af år Toftlundgaard Anledningen til denne reportage er også, at Kim Jørgensen nu er indgået i selskabet I/S Toftlundgaard sammen med Kresten Jørgensen. Toftlundgaard er derfor et godt billede og eksempel på, hvordan et moderne kvægbrug, foruden at skulle udvikle sig i takt med tiden, også har tanker for den fremtidige overdragelse og drift. Toftlundgaard er en af de meget gamle gårde i Sønderjylland. Med sin beligggenhed tæt ved Kongeåen har dette sted oplevet de store forandringer, som græn - selandets historie kan berette Kim Jørgensen påpeger det vigtige i, at køerne har god plads, både ved foder bord og på gangarealer. Foto: EØJ.

5 Walnutknoll C L Kit VG-85 CAN dage kg mælk 4.1%F 3.4%P Interbull 02/02 M 109 F 104 P 110 Y-indeks 108 S-indeks 109 Krop 116 Lemmer 111 Malkeorganer 106 CVM-fri aaa: Semex salgsteam Salgsleder Sælger Sælger Peter Bælum Asbjørn Andersen Stefan Rosing Kildegaardvej 24 Frosvej 13 Dalsvinget 20a DK Billum DK Rødding DK Grindsted Tlf: Mob: Mob: Fax: Fax: Mob: AVLERE af køer der HOLDER... Kontakt din lokale kvægavlskonsulent for yderligere oplysninger eller direkte til SDM, Poul Bech Sørensen tlf

6 6 Sortbroget Kvæg Kim og Kresten ved malkeafdelingen. Foto: EØJ. om. Det historiske stuehus har ikke kunnet dateres helt nøjagtigt, men dele af det stammer så langt tilbage som i midten af 1700-tallet. Gården har altid været i dansk eje og undgik således at overgå til tyske hænder efter Det var Kresten Jørgen - sens bedstefar, som i 1920 købte gården. Krestens far overtog går den i 1934, og 40 år senere (1974) var det Kresten Jørgensen, som kom til. Som nævnt er der i år 2000 lavet et I/S, hvor Kim indgår som medejer af bedriften. Der var sandsynligvis korthornskvæg på Toftlund - gaard før Kresten Jørgensens bedstefar begyndte at indsætte de såkaldte hollændere i Specielt denne egn kom til at spille en stor rolle i forandringen af det sortbrogede kvæg i Danmark, hvor hollænderkvæ - get tog over fra det jyske sortbrogede kvæg. Besætningen i dag Besætningen havde for ca. 20 år siden meget stor succes på dyr - skuerne, herunder Ungskuet. Det var specielt to køer efter Pabst Ideal, som i begyndelsen af firserne markerede overgangen fra den gamle type SDM til den moderne Holstein Friesiantype. Efterfølgende var det ko nummer 481 (Kingway Tell - star II), der tog billedet på ung - skuerne. Hun fik T. H. Aarups Legat i 1985 og var også 24 points-ko på Ungskuet I dag er besætningen ikke så langt fremme på dyrskuerne som tidligere. Kim understreger, at det først og fremmest er køerne i dagligdagen, der er målet for den opmærksomhed, der er omkring kvægavlen. Interessen for at udstille er dog stor, og også i år vil der være køer med på dyrskuerne. Kresten tilføjer, at han blev hægtet lidt af i 90 erne, hvor man indeksmæssigt ikke kunne følge med på Toftlundgaard. Der blev eksempelvis ikke anvendt Bellsæd, og NJY Hubert fik ej heller den store indflydelse. Det en gagerede avlsarbejde har stadig en høj prioritet, og Kim er aktiv i et fællesskab, der er benævnt Heaven Genetics, hvor en kreds af unge mennesker har investeret i gode køer. Både Kim og Kresten understreger, at man skal forstå at afbalancere interessen, indsatsen og investeringen i sådanne avlsprojekter. De bedste køer på Toftlund - gaard i øjeblikket er efter Ked Juror, men også døtre efter FYN Lind og HMT Tegl er i særklasse. Kim anfører, at der er mange ungtyredøtre, der gør det rigtig godt. Der anvendes normalt 35-40% ungtyre i besætningen også til kvierne. Vi er særdeles godt tilfredse med ungtyredøtrene, siger Kim. Bedriften Der er samlet et jordtilliggende på ca. 200 ha, heraf er 23 ha skov. Det betyder at ca. 175 ha er med i driften. De traditionelle afgrøder som hvede, byg og raps udgør hoveddelen af planteproduk -

7 Sortbroget Kvæg 7 Den velindrettede kælvningsboks i enden af stalden gør det nemt at flytte og overvåge køerne. Foto: EØJ. tionen. Derudover dyrkes der majs og græs. Ansvarsområderne er fordelt således, at det er Kim, der står for kvægbruget, og Kresten styrer mark- og skov - drift. Der er nu gennemført et betydeligt oprydningsarbejde og nyplantning efter de ødelæg - gelser, som orkanen for år tilbage anrettede. Kvægholdet Kim har altid villet være landmand, og køerne har haft hans altoverskyggende interesse. Besætningen består i dag af 105 årskøer. Ydelsen er godt kg mælk med et proteinindhold på 3,30% og et fedtindhold på 4,30%. Der fodres med et fuldfoder, hvor majs- og græsensilage er hovedbestanddelene. Afhængigt af prisniveauerne bruges roepiller eller citruskvas samt naturligvis byg og kraftfoder. Kim understreger, at det er meget vigtigt at opdrættet passes optimalt. Han tilstræber, at kvierne skal kælve ved en alder af måneder. Det er en god investering at give dem den rigtige pasning under opvæksten. I den nye stald er der god plads til kvierne, og de befinder sig godt i det nye staldanlæg fra de er ca. 1 år gamle. Kvierne lukkes ind til køerne 6-8 uger før de skal kælve. Kælvningerne går godt Kalvedødeligheden er på 4%. Der er indrettet tre kælvningsbokse, som sikrer, at der altid er plads. Hermed kan køer og kvier gå 2-3 dage i en separeret boks før kælvning. Vi holder et godt opsyn med kælvningerne. De store velindrettede kælvningsbokse betyder, at køerne føler sig trygge, hvilket er med til, at kælvningerne får et godt og normalt forløb. Det er således ikke ved kælvningerne, at vi mister kalve. Derimod har der været en periode, hvor kalvene har haft store problemer med coccidiose og colidiarré. Når kalvene har været en uge gamle har de pludselig udvist sygdomstegn, og i en periode var tabet af kalve for stort. Problemet er afhjulpet gennem en vaccination af køerne, således at de danner antistoffer til råmælken, der sikrer kal - vens immunisering. Vi gør en stor indsats for, at kalvene får tilstrækkeligt med råmælk. Dette er forudsætningen for en god start. Som nævnt tidligere er der stor anvendelse af ungtyre i besætningen, også til kvierne. Kim er ikke begejstret for en overdreven brug af såkaldte kvietyre. Det er af større betydning, at kvierne er veludviklede, og at de har gode betingelser at kælve under. Tyrevalg Som nævnt bliver der anvendt mange ungtyre i besætningen % er en normal andel, og det føler Kim ikke, der er nogen grund til at ændre på. I øjeblik-

8 8 Sortbroget Kvæg I den gamle kostald er der praktisk indrettet kalvestald ved at lave bokse i de eksisterende kobåse. Foto: EØJ. ket er det V Curtis, V Bojer, VAR Calano og VAR Camaro, der anvendes som brugstyre. Der anvendes også lidt importtyre, men der har været mange skuffelser, hvor tyrenes indeks har forandret sig for meget. Brugen af importtyre afhænger i høj grad af, hvad kvægavlsforeningerne ønsker som tyrefæd - re. Kim inseminerer selv køerne, og han har haft stort udbytte af det ejerinseminørkursus, han gennemgik i 1994, mens han arbejdede på en gård på Fyn. Med hensyn til avlsmålet påpeger Kim, at det er uhyre vigtigt, at racen fokuserer på lemmestyrke. Vi oplever, at køerne har særdeles gode malkeorganer, og kropsmæssigt har de også udviklet sig godt. Skal jeg pege på et område, hvor vi føler, at der kunne ske en stærkere udvælgelse, måtte det være på klovkvaliteten. For at holde en sund klovkvalitet går køerne jævnligt gennem et fodbad. Sunde lemmer hos køerne er en grundlæg - gende egenskab, som skal være i orden. En ko, som ikke har et sundt bevægeapparat får problemer i en løsdriftsstald. Foderoptagelsen bliver for lille, fordi koen ikke kommer frem, og det er starten på en spiral af følgeproblemer.

9 M-indeks 107 F-indeks 101 P-indeks 108 Y-indeks Interbull 2/02 M-indeks 99 F-indeks 105 P-indeks 105 Y-indeks Interbull 2/02

10 10 Sortbroget Kvæg Den nye stald fungerer Den nye stald har været i brug i ca. halvandet år. Selvom Kim nøje overvejer, om der er forhold, der skulle have været lavet anderledes, har han svært ved at finde ting, der skulle have været gjort anderledes. Fanggitrene er udskiftet, men her skal tilføjes, at det var en prototype, som først var opsat m.h.p. afprøvning fra inventarfirmaets side. De fleste af disse gitre er nu udskiftet til fanggitre, der kan åbne, hvis koen snubler. Vi er specielt meget glade for vores malkehøj med tilhørende opsamlingsplads. At køerne er samlet på opsamlingspladsen før malkning, giver et hurtigt skift i malkestalden. Fremhæ - ves skal også kælvningsboksene, som er placeret i stalden, således at en flytning af dyrene er meget nem og overskuelig. Den gamle kostald er nu indrettet til småkalve og ungdyr, men flytningen af småkalve foregår nemt i en gammel fodervogn. Alle småkalve fodres med sødmælk. Mælken transporteres til det gamle malkerum i en beholder på hjul, og før udfodringen opvarmes mælken med en dyppekoger. Dagens arbejde starter med malk ning kl , og dagens rutineopgaver er afsluttet kl. 10. Derefter er der tid til de øvrige opgaver m.h.t. opsyn, klovbeskæring, inseminering m.m. Eftermiddagsarbejdet starter igen kl. 15, hvor der blandes foder. Kl kan stalden igen forlades, og der gåes til sidst en aftenrunde. Fællesskabet I et interessentskab er det vigtigt, at der er en god kommunikation mellem alle parter. For at vi begge kan have indblik i bedriftens økonomi, har vi indført det princip, at alle bilag og fakturaer kommer til at passere både Kresten og Kim, så man ved, hvad der foregår. Kim sørger for, at alle indbetalinger sker over EDB. Kresten står for, at bilagene indføres i regnskabet. Det betyder, at vi hele tiden er klar over, hvad der sker økonomisk, understreger Kim. Vi anvender dyreregistrering og foderoptimering, og computeren er i dag en naturlig del af vores arbejdsgrundlag, tilføjer Kim. Det nye staldanlæg har betydet en investering på ca. 4 mio. kr., hertil kommer yderligere 1 mio. kr. til køb af mælkekvote samt forhold vedrørende foder- og gødningsopbevaring. Vi føler nu, at vores produk tions - apparat er udbygget til at kunne udfordre de krav, der er til en moderne mælkeproduktion i de kommende år. Med hensyn til organisationsarbejde har Kresten tidligere været medlem i bl.a. Kvægavlsforeningens bestyrelse. Kim er nu medlem af den sønderjyske avlsforenings bestyrelse, og finder, at det er vigtigt, at kvæg - bru gerne engagerer sig aktivt i debatten om avlsarbejdets gennemførelse. n Besøg Landsskuet i Herning 27., 28., 29. juni (se side 2)

11 VAR Camaro TV - avler eminent gode lemmer Af kvægavlskonsulent Torben Møller, Varde Sortbroget Kvæg 11 VAR Camaro er - nu godt 6 år gammel - i en fantastisk god kon - dition. Hans sædproduktion er høj, og ret hurtigt efter hans før - ste avlsværdital forelå, blev der stor efter - spørgsel på sæden. Det er der fortsat - naturligvis først og frem - mest her i landet, men nu også fra udenlandsk side. Således har han her i foråret rundet de in - semineringer. Kofamilien bag VAR Camaro VAR Camaro er født den 5. februar 1996 i besætningen hos Frede Lauridsen, Gl. Outrup ved Outrup. VAR Camaro s moder var en rigtig god T Blackstar-ko, som tilhørte en efterhånden meget talstærk kofamilie i besætningen indtil dato omfattende noget over 100 hundyr i en besætning på omkring 70 årskøer. SDM 156, f. 1973, kåret 80 F.: VAR Thor 406, f. 1983, kåret 85 F.: Kingway EV 505, f. 1985, kåret 86 F.: Bell 856, f. 1992, kåret 87 F.: T Blackstar VAR Camaro TV, S-indeks 111 F.: Dombinator Bell-koen nr Denne ko blev mor til adskillige hundyr i besætningen, såvel som flere tyre rundt om i landets kvægavlsforeninger, ligesom hun også gjorde sig positivt bemærket på dyr - skuerne. Dette resulterede i, at koen i 1993 af Avlsforeningen Moderen har også avlet en anden tyr, tilhørende Kvf. Vestjyden. En Nordkap-søn, som avler godt eksteriørmæssigt og middel for ydelse. Den mest kendte tyr i familien er imidlertid, den for nogle år siden meget stærkt benyttede VE Thor, en Chief Mark-søn tillagt på Camaro s mormoder, VAR Camaro (Dombinator T Blackstar) er en stor og meget eksteriørstærk tyr. Foto: Hans Ole Carlsen.

12 12 Sortbroget Kvæg Døtrene efter VAR Camaro har udviklet sig rigtig godt fra 1. til 2. laktation: store malkeprægede køer med eminente lemmer og meget stærke malkeorganer. Positiv for alle sundheds- og brugsegenskaber. Denne datter tilhører Kees Sterk, Kærbæk. Foto: Erik Haahr Pallesen. for SDM blev tilkendt prædikatet Årets Avlsko. En anden rigtig god tyr tillagt inden for samme kofamilie var V Aros en nok lidt overset tyr, hvis avlsværdital for ydelse steg, efterhånden som hans døtre kom længere og længere hen i 1. laktation, og især udviste døtrene en markant ydelsesstigning fra 1. til 2. laktation. V Aros var en A Oscar-søn tillagt på en Aerostar-ko førnævnte nr. 505 var oldemor til tyren. De franske aner VAR Camaro s far er den franske tyr Dombinator. Dombinator har den særdeles velkendte B Cleitus som far og RSO Bova som morfar. Dombinator er ikke brugt særlig meget som tyrefar her i landet, og VAR Camaro må så absolut siges at være hans bed ste søn i Danmark, ja måske den bedste i det hele taget. Stabilt S- og Y-indeks I efteråret 2000 kom de første Y- og S-indeks for VAR Camaro S-indeks 112 og Y-indeks 109. Herefter faldt Y-indekset lidt, medens S-indekset derimod steg, således at han i efteråret 2001 havde S-indeks 116 og Y- indeks 105. I januar 2002 gennemførte SDM

13 Sortbroget Kvæg 13 Dansk Holstein imidlertid en ændring af de forskellige egenskabers vægtning ved beregning af S-indekset med bl.a. større vægt på såvel mælke- som kød - produktionen og mindre vægt på eksteriøret til følge. Herefter faldt VAR Camaro s S-indeks lidt han har nu S-indeks 111 og Y-indeks 105. Sikkerheden på Y-indekset er hele 94%. Han avler i øvrigt meget positivt for fedtprocent med en avlsværdi på +0,44. Hvad angår de såkaldt bløde egenskaber avler VAR Camaro også pænt med indeks for kælvningsevne 101, frugtbarhed 99, yversundhed 106, sundhed i øv - rigt 97 og holdbarhed 105. Malketid og temperament er ligeledes i orden med indeks på 102 og 104. Hertil kommer, at VAR Camaro med fødselsindeks 106 er kvietyr. Fremragende eksteriør Eksteriørmæssigt avler VAR Ca - maro rigtig stærkt store, elegante, meget velbyggede køer, avlsværdital for krop 108 lemmer med en meget fin hasekvalitet og særdeles stejl klovhældning, i alt lemmer i særklasse med avlsværdital på hele 112. Hertil højt ansatte og veltilhæftede malkeorganer (108) med en ideel bagpatteplacering. Hans eksteriørbedømmelse omfatter 98 døtre, også her absolut uover truffen høj sikkerhed. Anden kalvsko efter VAR Camaro, tilhørende Michael Olesen, Årre. Perfekte lemmer og malkeorganer gør, sammen med den flotte krop, denne ko til en rigtig show-winner. Foto: Erik Haahr Pallesen. Kort sagt kan VAR Camaros avlemåde beskrives således: Høj ydelse stor fremgang for fedtprocent. Store, elegante, meget velbyggede køer. Prima lemmer, absolut i særklasse. Stærke, højt ansatte yvere med ideel bagpatteplacering. God yversundhed. Lang holdbarhed. Kan anbefales til kvier. TV (testet fri for CVM). Der har også været lejlighed til ved selvsyn at konstatere, hvordan VAR Camaro avler, idet der var udstillet en afkomsgruppe efter ham ved AGROMEK i både 2001 (seks 1. kalvskøer) og i 2002 (seks 2. kalvskøer), og endvidere ved Vinterskuet i Brørup 2002 (otte 2. kalvskøer), og alle tre gange har han hævdet sig pænt, blandt dem han har været i selskab med. VAR Camaro s avlsresultater har også bevirket, at han ved SDM Dansk Holstein s årsmø - de 2001 var indstillet som en af de tre tyre til at deltage i konkurrencen om at blive Årets Tyr. Vinder blev han ikke, men alene at være med i dette fornemme selskab var i sig selv en anerkendelse. n

14 14 Sortbroget Kvæg AFTENMØDET I HERNING Mål og valg af avlsmateriale Af gdr. Christian Lund, Skodborg I denne artikel vil jeg fortælle lidt om vores bedrift og mine tanker om dansk avlsmateriale. Jeg er 28 år og driver landbrug i Skod - borg, Sønderjylland i et driftsfællesskab med min far Anker Lund. Min bror Henrik er den 1. januar også kommet med i driftsfællesskabet. Jeg er uddannet agrarøkonom fra Dalum landbrugsskole i Herefter arbejdede jeg som kvægavlsrådgiver i Ålborg Landboforening i 2# år. Den 1. Juli 1999 indgik jeg i et I/S med mine forældre på vores gård, Sønderbygaard, Skodborg i Sønderjylland. Min far startede i 1977 med 30 køer og i dag har vi 140 malkende køer, der har en ydelse på kg mælk i gennemsnit. Så man kan sige, at udviklingen i vores og mange andre kvæg - brugeres tilfælde er gået stærkt. Da vores gård er i 11. slægtsled, har der løbende været brug for nye rammer. Vi byggede derfor i 1999 en løsdriftsstald med kapacitet til 140 køer. Malkecenteret har vi lagt i en bygning for sig, ved siden af løsdriftsstalden. På den måde mener vi, at Christian Lund der er gode og lettilgængelige muligheder for ekspansion ved f.eks at bygge en stald mere på den anden side af malkecenteret. Vores malkesystem fra Bou Matic er en dobbelt 10 er, sildeben med fast exit - system. Vi har en stor opsamlingsplads med drivbom og dét, sammen med fast exit -systemet, synes vi er en god måde at økonomisere med tiden på. Ud over at det er tidsbesparende, så har vores dyr et meget lavt stressniveau, hvilket er medvirkende til et geometrisk celletal på Avlsarbejdet Avlsarbejdet på vores gård har altid haft høj prioritet. Der er leveret mange tyre til kvægavlsforeningerne og der er også opnået gode dyrskueresultater. Min egen interesse for avl har jeg tildels fået fra min far, men mit arbejde hos familien Bielefeld i Tyskland var også meget lærerigt og inspirerende, hvad avl angår. Det bedste dyrskueresultat opnåede vi i sommeren 1999 med Blackstar-koen, Sondergade Black Mia. Hun opnåede T.H. Aarups mindelegat og blev kå ret som Danmarks smukkeste Malkeko. Besætningens bedste avlsko for tiden er Patron-koen, Sondergade Patron Etta. Hun er ud af den verdenskendte Louetta-familie. Vi har skyllet koen flere gange med rigtig gode resultater. Vi har således selv 17 drægtigheder efter hende og har derudover solgt 40 embryoner til udlandet. De tyre, der er blevet brugt ved skylningerne, er: V Brando, V Bojer og Ladin. Vi har kontrakter med flere udenlandske kvægavslsforeninger på hende, og vi har også solgt den første V Brando kviekalv på Agromek Dansk Kvægbrug Situationen i dansk kvægbrug har de senere år været, at vi kvægbrugere tjener mindre og mindre per omsat krone på vores bedrift. Den eneste måde, hvorpå vi kan rette op på dette, er ved at øge omsætningen og effektiviteten i de enkelte bedrifter. Jeg tror, at de hårde økonomiske vilkår er skyld i, at udviklingen i kvægbrugserhvervet foregår med en hastighed, som aldrig før er oplevet i dansk kvægbrug. Effektivisering er den eneste måde, hvorpå vi kan reducere produktionsomkostningerne, så vi kan konkurrere med kvægbrugere i andre lande, hvor pri-

15 Oberholtzer Spock #151 Photo: Billy Heath WORLD WIDE SIRES, LTD Avenida de los Robles Visalia, CA U.S.A. Tel: Fax: Product of the U.S.A.

16 16 Sortbroget Kvæg AFTENMØDET I HERNING sen på arbejdskraft, afgifter, bygninger, teknik og jord er på et lavere niveau end i Danmark. Fremtidens avlsmål Den nye afregningsmodel i Arla siger jo helt klart noget om, hvordan den sortbrogede kvægavl skal forme sig i fremtiden. Vi skal avle køer med højt proteinindhold i mælken, og så skal vi avle køer, som ikke får problemer med de funktionelle egenskaber og produktions egen ska - berne. Derfor er mine mål med den sortbrogede ko i vores bedrift klare. Koen skal kunne kælve selv og være så stærk, at den kan starte sin laktation uden problemer. Her spiller miljø og fodring også en stor rolle, og med vores nye staldforhold har køerne alle muligheder for at komme godt fra start. Livslængden, eller sagt med andre ord holdbarheden, er i sig selv også et mål i vores bedrift. Det er vigtigt for besætnings - økonomien, at livsydelsen ligger på et højt niveau. En høj livs - ydelse er tæt forbundet med sygdomsfrie køer, som i stor grad bidrager til et højt dæk nings bi - drag. S-indekset Pr. 1. september sidste år skete der en ændret vægtning på malkeorganer i S-indekset. Tætsiddende bagpatter på yverne skulle være et stigende problem i be - sætningerne. Yveret på koen er den vigtigste eksteriøregenskab, og det skulle gerne være brugbart i mange laktationer. Desværre kender vi først resultatet af den ændrede vægtning om 4-5 år, og er nok først til den tid klogere på området. Stærke lemmer er for os også et vigtigt avlsmål. Køerne skal have fin knoglebygning med ren og tør has. Men det vigtigste ved lemmerne er klovhældningen. Har man for lav klovhældning bliver koen hurtigt øm på fødderne. Da jeg i 1992 arbejdede i Tyskland ved Bielefeld, kunne køerne ikke blive store nok. I dag har jeg en anden opfattelse af størrelsen på køer. Jeg synes, at den optimale højde på en ko er 145 til 150 cm. Bliver køerne for store giver det problemer i sengebåsene, og en større ko har også et større behov for vedligeholdelsesfoder. Det har heldigvis vist sig på sku - erne, at man ikke i så høj grad som tidligere vægter størrelsen, men i stedet går efter den harmoniske ko. Dansk kvægavl Set med mine øjne er målet med dansk kvægavl klart. Dermed mener jeg, at prisen på en inseminering skal være den samme, hvad enten du bor i Sønderjyl- Sønderbygaard s bedste avlsko for tiden er Patron-koen, Søndergade Patron Etta. Hun er ud af den verdens kendte Lou Etta-familie.

17 AFTENMØDET I HERNING Sortbroget Kvæg 17 land eller er kvægbonde i Thy. Det er vigtigt, at Kvægavlsfor - eningerne følger den naturlige strukturudvikling i kvægbruget. Jeg mener sagtens, at det kan forenes med at bevare den lave insemineringspris så vi kan væ - re klar til at tage kampen op med de udenlandske sædsælgere i Danmark. Vi har et prima værktøj i vores S-indeks, og dyreregistreringen bidrager til høj sikkerhed på avlsværditallene. Men jeg tror, at de fremtidige avlsrådgivere skal besidde en lille smule sælgerfrækhed, uden at det går ud over den kvalitetsrådgivning, som de yder for den enkelte kvægbruger. Den enkelte avlsrådgiver skal væ re fleksibel og skal med sit avlsmateriale kunne tilpasse sig den enkelte landmands avlsmæssige udvikling. Den nye EDB-insemineringsplan håber jeg også kan blive et godt værktøj. Den nybyggede løsdriftsstald på Sønderbygaard i Skodborg har kapacitet til 140 køer. Malkecentret er lagt i en bygning for sig selv til venstre for løsdriftsstalden. Tyrevalg Vi anvender 10% udenlandske tyre, og resten er danske brugstyre og selvfølgelig ungtyre, som forhåbentlig er de nye brugs tyre. De udenlandske tyre, vi anvender, er Monza, Magna, Webster, Inquirer, Manat, Mar - shall og Ladin. Den danske tyr, der er mest anvendt i vores besætning det sidste år, er Ked Ju - ror-sønnen V Bojer, der avler meget brugervenlige køer, Andre danske tyre, der er anvendt i det sidste år, er V Brando, RGK Solar, T Laluffe, VAR Camaro og V Crazy. Fremtiden - Dansk avlsforening? Jeg håber og tror, at oprettelsen af en landsdækkende kvægavlsforening i dette år ser dagens lys. Mange avlere stiller nok sig selv spørgsmålet: Hvad bliver avlsforeningernes fremtidige rolle i dansk kvægavl? Jeg tror, at dette spørgsmål er noget, som kan give nogle gode diskussioner rundt om i landet. Hvis jeg skal give et bud på dét spørgsmål, er der én ting, som står helt klart. Jeg mener, at det er vigtigt, at de avlsværdital og avlsredskaber, der vedtages og anvendes, skal være brugbare for den enkelte kvægbruger og i overensstemmelse med, hvad han ønsker og forventer. Når vi ser på den hastige udvikling i forhold til færre og større besætninger, så tvivler jeg på, om der er plads og råd til en SDM-bestyrelse i Dansk Kvægavl, sideløbende med en SDMavlsforening på landsplan. Jeg mener, at den fremtidige SDMbestyrelse, der måtte blive på landsplan, skal varetage avlspolitikken. Min holdning er, at det avlspolitiske og den forret nings - mæssige del af kvægavlen skal kunne fungere side om side i den fremtidige danske kvægavl. n Det bedste dyrskueresultat blev opnået i sommeren 1999 med Blackstar-koen, Søndergade Black Mia. Hun opnåede T.H. Aarups Minde legat og blev kåret som Danmarks smukkeste malkeko. Foto: Erik Haahr Pallesen.

18 18 Sortbroget Kvæg Med SDM til USA og Canada oktober SDM arrangerer en klassisk kvægtur til USA og Canada. Vi besøger en række af de kendte og bedste besætninger i Wisconsin og Minnesota, Dyrskuet i Madison og kvægavlsforeninger. Flyver videre til Calgary, Alberta, Canada, hvor vi besøger en ægte Westernranch foruden de gode HF-besætninger, som også er her. Vi glæder os til at møde en del af de danskere, som har slået sig ned i området. Vi kører gennem Rocky Mountains til British Columbia og slutter på Vancouver Island. Vi vil se nogle af de bedste besætninger i Canada, kombineret med den storslåede natur og interesserede kofolk. 2. oktober Afrejse Billund-Amsterdam Ankomst Chicago kl oktober Det bedste i Wisconsin og Minnesota Afgang fra Minneapolis 7. oktober kl til Calgary 8. oktober Vi mødes med Kim Nielsen, dansk konsulent i Alberta, og store oplevelser venter oktober Vi passerer Rocky Mountain og ser besætninger nær Vancouver oktober Vancouver Island køer og natur. Hvis vejret er med os, er der chance for at se hvaler og laks vi håber. 13. oktober Afgang Vancouver kl oktober Ankomst Billund kl Pris: kr. pr. person i dobbeltværelse, pension og enkelte middage. Forsikring tegnes særskilt. Ret til ændringer forbeholdes. Tilmelding: SDM Dansk Holstein, Vel mødt til en kvægoplevelse af de helt store. EØJ På SDM s studietur til USA og Canada, i efteråret 2002, besøges det imponerende dyrskue World Dairy Expo i Madison, Wisconsin.

19 Sortbroget Kvæg 19 V Curtis TV - dansk ydelsestyr i top Af kvægavlskonsulent H. C. Hansen, Brørup SDM Med Y-indeks på 114 vil V Curtis placere sig i den internationa - le top m.h.t. ydelsesegenskaber. Døtrene udvikler sig sær deles positivt, og siden tyren fik det før ste S- og Y-indeks i december 2001 er avls værdi tal - lene kon stant steget ved hver beregning. Det er derfor glædeligt, at oplysningerne fra flere døtre ser ud til at bekræfte tyrens høje niveau for både ydelse og S-indeks. Også for sundheds - egenskaberne er V Cur tis positiv. Med indeks for sundhed i øvrigt på 109 er tyren en af racens bedste for denne egenskab. H. C. Hansen Sikker afstamning V Curtis er tillagt i besætningen hos Lars Søndergaard, Hobro. Der er i dag 6 malkende halvsøstre i besætningen til V Curtis, og heraf er de 3 i kontrakt til kvægavlsforeningerne. Moderen til V Curtis, ko nummer 1088 (B Mountain) var kåret 86 point, men det er specielt på ydelsesegenskaberne, at hun var helt suveræn. Med en proteinprocent på 3,86 og en ydelse på godt kg mælk er koen i særklasse m.h.t. proteinydelse. Familien bag ko nummer 1088 er tilsvarende meget overbevisende. Mormor til V Curtis var en Aerostar-ko, som havde en ydelse på kg mælk med 420 kg protein og 504 kg fedt i gennemsnit af 2,8 år. Afstamningen indeholder flere tyrefæd - re, idet det næste led var en VE Klaus-ko, som var tillagt på en JY Wilow-ko. Faderen til V Curtis er East Cash. Der er afprøvet 80 sønner af E Cash i Danmark. Sønnegruppen har opnået et positivt resultat, såvel for Y-indeks som for S-indeks (102, 103). Farfaderen til V Curtis er således Sunny Boy, og V Curtis kombinerer på bedste måde de fortrin Sunny Boy og East Cash har kunnet tilføre den fremragende kofamilie hos Lars Søndergaard. V Curtis kan afstamningsmæssigt anvendes meget bredt i be - sætningerne. Købt som kalv V Curtis var ikke den første kontrakt, kvægavlsforeningen Viking havde på ko nummer Allerede som kvie var hun i kontrakt dengang med H Marconi som tyrefar. Som følge af den meget lave avlsværdi for fedtprocent blev denne Marconi-tyr slagtet. Den avlsmæssige konsekvens af denne beslutning vil vi aldrig få verificeret. Sådan kan det gå nogle gange i kvægavl. Hvorom alting er, blev V Curtis købt, da ko nummer 1088 havde to kontrolleringer, og at der er stor avlsværdi i kofamilien bekræftes af, at V Curtis, foruden de meget gode halvsøstre i besætningen, også har to halvbrødre efter H Marconi, der har opnået positive avlsresultater. Det er ØDA My, som har S-indeks 106 samt RGK Askov med S-indeks 103. Avlsværditallene Som nævnt i indledningen har Y-indekset for V Curtis udviklet sig positivt, jo flere data der er indgået. Som det fremgår af fi-

20 20 Sortbroget Kvæg V Curtis (East Cash B Mountain Aerostar JY Wilow) er en stor, mørk og særdeles velbygget tyr. Foto: Olav Vibild. hasevinkel set fra siden. Enkelte køer kan have tendens til lidt fyldte haser. gur 1 var det første Y-indeks 108, og nu 114 med en sikkerhed på 86%. Der indgår data fra 72 døt - re i 66 besætninger. I samme periode er der set en stigning på 6 enheder i S-indekset, som nu er 116. Der indgår data fra 40 døtre i avlsværditallene for eksteriør. Fremhæves skal også indeks for malketid, idet døtrene efter V Curtis er meget hurtige at malke. Der er kun registreret mælkespild hos få af hans døtre, men man bør være opmærksom på ikke at bruge tyren på ekstremt blødmalkede køer. Fremhæves skal igen tyrens meget høje indeks for sundhed i øv - rigt med 109. Yversundheden er også positiv med indeks på 101. virke smalle af krydsbredde. Lemmerne er på racens gennemsnit. Køerne har en korrekt M.h.t. malkeorganerne har tyren den egenskab, at han kan kombinere korrekt stillede bagpatter, samtidig med at avlsværditallet for forpatteplaceringen viser mere tætstillede forpatter. En egenskab, der sjældent ses kombineret i samme dyr. For de øvrige yveregenskaber er tyren lidt under racens gennemsnit, men døtrene har absolut tilfredsstillende malkeorganer. Figur 1. Udviklingen i avlsværdital for V Curtis V Curtis TV For eksteriøregenskaberne er V Curtis en gennemsnitstyr. Han vil ikke give fremgang for krops - egenskaberne, og køerne kan

21 Sortbroget Kvæg 21 V Curtis avler køer med udmærket eksteriør, som f.eks. denne datter, tilhørende Ehler Knudsen, Vojens. Foto: Elly Geverink. Markedsføringen af V Curtis Allerede de første avlsværdital for V Curtis pegede på, at der kunne blive tale om en særdeles god avlstyr. Der er derfor oparbejdet et lager på doser sæd. Medio april er V Curtis brugt over hele Danmark, og der er udsendt ca doser sæd til det danske sædmarked. Der bliver annonceret for V Curtis i tidsskriftet Holstein International, hvilket allerede har givet positiv responce. Ved afkomsfremstillingen på Vinterskuet i Brørup var der udstillet et hold særdeles gode Curtis-døtre se omtalen af Vinterskuet under Landet rundt. Derudover har flere af Curtis-døtrene været samlet til fotografering, og vi udtrykker tak til ejerne af køerne for at have måttet låne dem. Næste gang Curtisdøtrene kan betragtes vil være på Landsskuet i Herning, hvor der også kommer mange udenlandske opkøbere. V Curtis er endnu en af de mange gode danske tyre, der fremkommer med høje avlsværdital i disse år. V Curtis er således en af dansk kvægavls kronjuveler og markerer det høje stade, som SDM Dansk Holstein har nået. n (Fortsættes side 22) V Curtis er med Y-indeks 114 og S-indeks 116 SDM s nye toptyr. Døtrene er meget højtydende og Curtis er tilmed positiv for procenter, sundhed, malketid, frugtbarhed og han kan anvendes til kvier. Foto: Elly Geverink.

22 22 Sortbroget Kvæg

23 Sortbroget Kvæg 23 Racens Toptyre Af Jørgen Knudsen, Dansk Kvæg Jørgen Knudsen SDM-koen får i denne tid nye muligheder og bedre forhold til at udvikle sig. De mange nye stalde, med øget fokus på dyrevelfærd og kokomfort, betyder at køerne bedre kan udnytte deres potentiale. I mange ældre stalde var det de ydre rammer, der satte begrænsning for køernes udvikling og ydelse. De store køer havde ofte for lidt plads, og lemmerne var hårdt belastet. Før var det meget få køer, der havde et leje, som opfyldte deres naturlige behov. Mange køer fik trykninger og andre skader som følge af for hårdt miljø. SDM-koen er stor nok Det er fantastisk at se, hvordan besætninger kan udvikle sig, når de bliver flyttet til en ny stald, eller den gamle bliver renoveret, så den i højere grad giver koen lys, luft, plads og et blødt leje. Hvad er vigtigt at fokusere på i fremtiden for den enkelte besæt - ning? Mange har tit nævnt lemmer og størrelse som egenskaber, der skulle forbedres. Lemmerne er i Danmark på et meget højt niveau. Det skyldes, at vi i mange år har brugt mange kræfter på netop denne egenskab. I de nye løsdriftsstalde er en egen - skab som hasekvalitet ikke helt så vigtig, det er snarere klovene, der stilles øgede krav til. Er der problemer med lemmerne, er det ofte klovene, og mange steder ser det ud til at være digital dermatitis, der er problemet. Det kan man ikke avle sig ud af. Det kræver stor indsats på mange områder. Et effektivt fodbad og nogle rene spalter kan hjælpe, men tal med din dyrlæge og klovbeskærer om at løse problemerne. Digital dermatitis kan ødelægge de bedste lemmer, uanset hvem der er koens far.. Den optimale størrelse er også ved at være nået. Hvis man synes, at ens køer er for små, er det snarere kviernes opvækst, der ikke er optimal. SDM-koen har vigtigt genetisk potentiale for størrelse. Man bør nok snarere vægte stærk overlinie og velbygget kryds fremfor at gøre køerne større. Den stigende ydelse stiller store krav til malkeorganerne. Det er ikke ualmindeligt, at kvier giver over 40 liter om dagen. Det øger risikoen for, at yveret ikke kan holde. Når man vil bruge tyre med under 100 for malkeorganer, er det vigtigt, de bliver brugt til køer med meget høj avlsværdi. Hvis disse tyre bruges rigtigt, kan det give et udmærket resultat. Det så man tydeligt med Bellwood. I mange besætninger, hvor han blev brugt meget mål - rettet, blev der mange gode kø - er. Men der hvor han blev brugt mere tilfældigt gik det ofte galt med yverne. Malketid er også en meget vigtig egenskab i dag, hvor der skal mange køer gennem malkestalden. Husk at bemærke de køer, som er langsomme, når der skal laves avlsplan, så der bliver brugt en tyr med hurtig malketid på de pågældende køer. Ændringer siden sidst Der er beregnet avlsværdital 2 gange, siden Sortbroget Kvæg 1/02 udkom. I tabellen er der denne gang 40 tyre, 12 har forladt tabellen. Flere af de ældre brugstyre er

24 TYRENES HITLISTE PÅ ENKELTEGENSKABER S-indeks V Curtis V Bojer T Funkis VAR Calano T Laluffe CV V Carry Y-indeks V Curtis RGK Adrian T Laluffe VAR Cornel VAR Dines T Martini P-indeks V Curtis T Laluffe RGK Adrian VAR Dines HMT Gnist V Cromwell Fedtprocent T Martini ,18 V Fænrik ,37 VAR Calano ,41 VAR Camaro ,44 VAR Varan ,36 V Carosso ,35 Proteinprocent T Martini ,32 ØDA Bushy ,23 VAR Dines ,19 V Duster ,17 V Carry ,16 HMT Jord ,16 Hunlig frugtbarhed VAR Calano VAR Cromwell ØDA Bushy V Carry T Najade T Fænrik Yversundhed T Funkis V Bojer VAR Derek ØDA Bushy VE Edom VAR Calano Kælvningsevne T Laluffe VAR Calano V Bojer T Martini V Crazy VAR Cilius Fødselsindeks VAR Cilius V Bojer VAR Camaro RGK Agro VAR Derek V Curtis Krop V Crazy HMT Jord VAR Varan T Laluffe V Cornel TVM Hepon Lemmer T Funkis VAR Camaro T Najade VAR Varan VAR Corona T Laluffe Malkeorganer VAR Derek T Fænrik T Lambada V Crazy TVM Hepon T Noomi Malketid V Curtis VAR Cornel V Chrysler VAR Derek V Crazy T Martini Temperament T Lambada T Najade T Fænrik V Carry VAR Dines V Dahl Holdbarhed T Funkis Var Varan T Fænrik V Bojer T Markus VAR Camaro

25 Tulip Sale 5 juli 2002, Utrecht

26 26 Sortbroget Kvæg Brugstyr-døtrene efter HV Huxley er nu for alvorlig begyndt at kælve. De klarer sig godt, og HV Huxley er steget til 105 i yversundhed. Denne datter er fra I/S As lundgaard, Bevtoft. Foto: Elly Geverink. udgået af tabellen. HV Huxley er nede på 107 i S-indeks. Det skyldes et fald på 4 i Y-indeks. Brugstyredøtrene er for alvor begyndt at kælve. De klarer sig godt, og HV Huxley er steget til 105 i yversundhed. Men ydelsen er ikke helt på højde med forventningerne. Man kan blot hå - be, at en forventet flad lakta - tions kurve senere retter lidt op på tallene. TVM Hesne er også nede på 107 i S-indeks og 104 i Y-indeks. VAR Troy er også på 107 i S-indeks efter en meget lang og flot periode i tabellen. Øvrige brugstyre, der er under 107 i S-indeks, er RGK Toppe og RGK Solar. Ændringer blandt de øvrige brugstyre Ny toptyr er V Curtis (East Cash B Mountain), S-indeks 116, Y- indeks 114, super ydelse med gode procenter og en særdeles hurtig malketid på 112. Ekste ri - ørtallene er omkring gennemsnittet uden specielle minusser. VAR Calano (Ked Juror B Cleitus) S-indeks 114, Y-indeks 105. Calano er steget i reproduk tionsegenskaberne og avler prima eksteriør. En god tyr med meget høj sikkerhed, der som sidegevinst vil kunne avle nogle rigtige showkøer. Det skal også lige nævnes, at T Funkis er steget til 115 i S-indeks. Stigningen skyldes et plus på 3 i yversundhed til 113 og indeks for holdbarhed på hele 121. Der er flere kvægbrugere, som har fortalt, at Funkis-døtrene ikke kan få yverbetændelse. Det er nok ikke helt rigtigt, men med 113 i yversundhed er det lige ved. Der er nu bedømt døtre efter Funkis, så sikkerheden på indekserne er meget høje. Nye tyre Der er 12 nye tyre i tabellen, og 3 ældre er med igen efter at væ - re kommet på en brugsplan. Det drejer sig om ØDA Bushy (M Bellwood H Stardom) S-indeks 111, V Cromwel (VAR. Troy Ernlo) S-indeks 111 og VE Estro (Lord Lily S-B Mascot) S-indeks 109. Hele 9 af de 12 nye tyre er efter Lord Lily. Desværre er de 5 bæ - rere af CVM. Dem vil jeg ikke omtale yderligere, men de er med i tabellen. Det er meget ærgerligt for opdrætterne, men glæd jer over, at jeres kofamilie har vist, at den kan avle, så kommer der nok også et nyt pletskud. Bedste nye tyr, uden CVM, er RGK Adrian (Esentation S- B Mascot) S-indeks 111 Y- indeks 114 (86% sh). Der er bedømt 32 døtre, så sikkerheden er rimelig høj. Døtrene er store og brede med god overlinie og bredt kryds. Lemmerne er rette med grov has og lav klovhældning. Malkeorganerne er lidt under middel, med løs foryvertilhæftning og lidt svagt yverbånd. RGK Adrian kan med fordel bruges på T Funkis- og HMT Tegl-døtre, hvis de har gode mal - keorganer. RGK Adrian er en af de tyre der skal bruges med forsigtighed, men har en imponerende ydelse, som er svær at finde bedre. T Oldboy (Lord Lily Sunny Boy) S-indeks 110, Y-indeks 109 (85% sh). Der er bedømt 40 døt - re. Køerne efter Oldboy er middelstore, noget smalle med hældende kryds. Lemmerne er fine, men med lav klovhældning. Yverne er omkring gennemsnit, men med meget tykke patter. VAR Dines (Fatal S-B Mascot) S-indeks 108, Y-indeks 110 (79% sh). Meget høj proteinprocent (+ 0,19). Eksteriørtallene er omkring gennemsnit, men lemmerne er meget krogede og patterne meget tætstillede. Brugsegenskaberne er særdeles

27 SDM TOPTYRE APRIL 2002 (S-indeks min. 108) Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe- Ant.bed. Føds. Sund. nr. navn indeks Y-ind P-ind Sh.% f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far V Curtis (TV (86) East Cash V Bojer (TV (91) Ked Juror T Funkis (TL (99) R Leadman VAR Calano (TV (94) Ked Juror T Laluffe (CV (91) E Labelle V Carry (TV (90) C Zack T Lambada (TV (91) E Celsius VAR Varan (TV (99) R Leadman VAR Derek (CV (83) Lord Lily RGK Adrian (TV (86) Esentation V Cromwel (90) Var Troy T Martini (TV (90) Cen Erri T Najade (TV (91) Esquimau T Officer (CV (81) Lord Lily ØDA Bushy (TV (84) M Bellwood V County (TV (85) East Cash VAR Camaro (TV (94) Dombinator T Fænrik (TV (99) Tesk-Holm ØDA Leman (CV (81) Lord Lily T Oldboy (TV (85) Lord Lily VE Edom (CV (84) Lord Lily V Crazy (TV (87) Lord Lily VAR Cornel (TV (90) East Cash T Marcus (TV (90) E Labelle V Chrysler (TV (90) Esquimau VE Estro (TV (87) Lord Lily VAR Corona (TV (90) Evreux Cle TVM Hepon (TV (88) Esquimau VAR Dines (TV (79) Fatal HMT Gnist (TV (92) N Luke V Dahl (TV (87) Lord Lily HMT Jord (TV (82) Lord Lily V Canossa (TV (86) E Labelle T Mylle (TV (90) E Celsius T Onco (TV (81) Lord Lily VAR Cilius (TV (92) M Bellwood RGK Agro (CV (81) Lord Lily VE Dabell (TV (89) E Labelle T Noomi (TV (87) East Cash V Duster (TV (87) East Cash CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM (* = mulig bærer af arvelig sygdom Sædimporttyre Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe-Ant.bed. Føds. Sund. nr. navn indeks Y-ind P-ind Si. % f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far Lukas (90) R Leadman H Apollo (CV (93) Ulk Wayne H Boudewin (CV (95) War Gene Lord Lily (CV (99) T Blackstar D Novalis (TV (92) C Target Ked Juror (TV (99) T Blackstar S Rudolf (TV (97) M Aerostar M Glenwood (TV (87) A Oscar L Sunshine (* (70) Lord Lily Esquimau (CV (99) Sammy Wells Cata (CV (90) Southwind Fatal (CV (97) Ugela Bell Wel Corky (TL (94) S-B Mascot B Patron (TV (97) T Blackstar B Janus (77) E Celsius Bev ParkeR (* (74) Fatal M Galaxy (TV (88) L Ambition CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM (* = mulig bærer af arvelig sygdom

28 28 Sortbroget Kvæg T Noomi (East Cash T Blackstar) er blandt de SDM-tyre, som avler det bedste eksteriør. Lemmer og malke - organer helt i top og desuden positiv for yversundhed, frugtbarhed og kælvningsevne. Denne T Noomi-datter tilhører Richard Sø, Tjele. Foto: Elly Geverink. gode med god malketid, og det er meget rolige dyr. V Dahl (Lord Lily G Slocum) S-indeks 108, Y-indeks 108 (87% sh). V Dahl avler middeltore kø - er, der er noget skarpe og med lidt opsvajet kryds. Lemmerne er en anelse krogede med lidt grove haser. Malkeorganerne er på gennemsnittet med noget svagt yverbånd. HMT Jord (Lord Lily Dannix) S-indeks 108, Y-indeks 108 (82% sh). Døtrene er meget store og dybe med malkepræg. Lidt vigende overlinie og bredt kryds. Lemmerne er til den krogede side, men velstillede og med fin hasekvalitet. Klovhældningen er tyrens store svaghed med karakteren minus 1,9. Yverne er særdeles fast tilhæftede med god yverdybde. Patterne er vel - stillede med god bagpatteafstand. Eneste minus på yverne er, at patterne er meget tynde. med god bredde, men noget grove og ikke særlig malkepræ - gede. Krydset er smalt og meget hældende. Lemmerne er ekstremt rette med lidt grove haser, men fortrinlig klovhældning. Malkeorganerne er lige godt middel med en korrekt bagpatteafstand. Nummer tre på listen, H Boudewin (Var Gene Sunny Boy) S-indeks 111 Y-indeks 115 (95% sh), er også fra Holland og ud af samme familie som Apollo. Døt - rene efter Boudewin har ligeledes ekstrem høj fedtprocent +1,07. Krop og lemmer er kun lige knap middel, men yverne gode med stærk tilhæftning. Yversundheden er med 94 ikke tilfredsstillende og det kniber også med kælvningsevne og frugtbarhed. Der er skåret lidt ned i listen over impporttyre. Vi har valgt at medtage tyrene ned til 105 i S-indeks og ellers medtage de nye to gange i tabellen. n (Se også side 30) Sædimporttyre Lukas er stadig suverænt i toppen med S-indeks 122 og Y-indeks 120. Det er et imponerende Y-indeks til en så gammel R Lead man-søn. Interbull Y-indekset er 112, så det kan tyde på, han er en smule overvurderet i Danmark. Nummer to på listen er H Apollo (ULK Wayne Star Bell Bos) S-indeks 113, Y-indeks 113 (93% sh).apollo er en rigtig fedttyr med +0,81 og +0,30 i protein. Han er steget 4 enheder i Y-indeks. Døtrene er middelstore SDM - Dansk Holstein ÅRSMØDE 27. september 2002 (se side 38)

29 Luke x Leadman Den nye internationale tyrefar Nummer 2 i Tyskland for Total Indeks (RZG) Mælk: kg Malkeorganer: 118 (DEU) Eksteriør: 125 (RZE) Yversundhed: 107 (RZS) Holdbarhed: 109 (RZN) Crédit Photos : Jane STEEL Yver- og ydelsesspecialisten For ydelse og holdbarhed! For mere information kontakt din lokale kvægavlskonsulent eller SDM DH, Poul Bech Sørensen Tel

30 30 Sortbroget Kvæg

31 Bedømmelsesarbejdet Af afkomsinspektør Per Key Kristiansen, Dansk Kvæg Sortbroget Kvæg 31 Per Key Kristiansen Den kåringsstruktur, der i enkelte områder blev påbegyndt for over 10 år siden, har nu vundet indpas i næ sten hele landet. Afkomsinspektørerne foretager nu i forbindelse med døtregruppebedømmelserne et stort antal besæt - nings kåringer, eller som det reelt er, en li - neær registrering af alle køer i mange besætninger. På trods af den udvikling, der har været i kvægbruget, mod fær - re men større enheder, er antallet af besætninger tilmeldt kåring konstant steget, så der i dag er ca besætninger med. Afkomsinspektørerne bedømmer i dag mange flere køer end for få år siden, og der indgår flere bedømte døtre i avlsværditallene for eksteriør på tyrene. Alle døtre, der opfylder kravene til døtregruppebedømmelsen, bliver i forbindelse med besæt - nings kåring af minimum alle 1. kalvskøer medregnet i tyrens avlsværdital for eksteriør. En rationalisering, der avlsmæssigt, arbejdsmæsigt og økonomisk har været en fordel for kvæg bru - gerne. Tabel 1 viser udviklingen i antal lineære kåringer ved hen - holdsvis inspektører og folkevalgte dommere fra 1993 til Besætningsbedømmelser For nutidens kvægbrugere er det, at få besætningen lineær registreret, ikke kun et spørgsmål om karakterer for krop, lemmer og malkeorganer, men i langt højere grad et arbejdsredskab i avlsplanlægningen. Flertallet af alle danske besætninger får i dag tilsendt avlsplaner. Hvor der er en lineær registrering på køerne, kan den lokale avlsvejleder med det nye EDB-avlsprogram udskrive insemineringsplaner, som er mere præcise i forslag af tyrevalg med hensyn til eksteriør-egenskaberne. Derfor er der stigende interesse for at få køerne bedømt. Tabel 2 viser antal SDM-besætninger tilmeldt kåring, samt inspektørbedømmelser fordelt på de enkelte avlsområder i Afkoms- og besætningsbedømmelse foretages i alle områder med 4-5 måneders interval. I de fleste besætninger bedømmes alle 1., 2. og 3. kalvskøer, men der er også besætninger, der kun ønsker at få bedømt 1. kalvskø - er. Desuden er der mulighed for, at der kan bedømmes enkeltdyr/højindeks-dyr. Tabel 1. Udvikling i antal bedømmelser fra Bedømmelser Bedømmelser v/ inspektører v/ lokal dommer År døtregr. besætningsbed. besætningsbed. i alt

32 32 Sortbroget Kvæg Tabel 2. Antal SDM-besætninger og bedømmelser foretaget af afkomsinspektørerne i 2001 fordelt på de enkelte avlsområder antal besæt- antal Område ninger pr. bedømte 1. april 02 SDM-køer Taurus Vendsyssel Taurus Ålborg Hobro Taurus Vesthimmerland Taurus Midt/Øst Taurus Viborg-Skive H M T Ringkøbing (1 runde) med fra sept.01 Varde med fra jan. 02 Fyn Viking N (Tørring) 32 (2801)* Viking S (Vojens) Viking Ø (Østlige Øer) I alt ()* kun delvis overgang til central kåring Nye egenskaber Den 1. februar blev de to nye egenskaber bagyverhøjde og bagpatteafstand indregnet i den sammenlagte karakter for malkeorganer. Samtidig blev vægtningen for de lineære egenskaber ændret. Ved enkelte køer har det givet anledning til spørgsmål, men det er få. I mange år har vi med succes avlet efter stærkere yvere. Nu avler vi samtidig efter mere brugsvenlige malkeorganer. Huld I foråret 2001 blev egenskaben huld inddraget i bedømmelsesarbejdet. I lighed med andre egenskaber skal der et an- Engslevgård Lord Lily Chanel VG M 4.73% 469F 3.51% 348P M 4.58% 570F 3.44% 428P Chanel er søster til V Carry Chanel er international tyremor Magna embryoner til rådighed Næste skylning ved STORMATIC Engslevgård Gibbon Tinny VG d 13089M 4.78% 625F 3.70% 484P Tinnys moder er helsøster til moder til T Laluffe Tinny er international tyremor Jurmel embryoner til rådighed Næste skylning ved STORMATIC Begge køer som er afbilledet ovenfor, afspejler den avlsfilosofi, som har givet 2 brugs - tyre. De kommer begge ud af kofamilier med god type, hvor 4 5 generationer bagud alle har 4 eller flere laktationer med høj ydelse. For yderligere information : Jens Oluf Madsen Engslevgård Holstein Tlf Fax

33 Sortbroget Kvæg 33 seligt antal registreringer og omfattende beregninger til, før det kan afgøres om og i givet fald hvordan egenskaben kan bruges i avlsværdivurderingen. Men de første rå tal tyder på at der er en klar forskel på de enkelte tyre, når vi ser på døtrenes gennemsnitlige huldkarakter. Fra april 2001 til marts 2002 er der bedømt afkom efter 478 tyre med minimum 15 bedømte døtre. Ukorrigerede gennemsnit på sønnegrupper viser, at på tyrefædre med minimum 25 sønner er der en variation fra 4,48 til 3,96 på sønnegrupper i døtrenes opnåede karakter for huld. Ser vi på alle de enkelte tyre, spreder de fra højeste gennemsnit på 5,35 til laveste på 3,41. Det bliver i de kommende år spændende at se resultaterne, når disse tal bliver analyseret, og der bliver beregnet genetiske korrelationer til andre egenskaber. Ko nummer (Patron Aero star) fra I/S Hedelund, Aalestrup, er med 92 point for helhed blandt Danmarks højst kårede SDM-køer. Pilotprojekt I samarbejde med SDM-Viking/ Fyn er der kørt et pilotprojekt. Målet er at afsøge muligheden for en bedre ressourceudnyttelse lokale rådgivere og afkomsinspektører imellem. Således er der ved døtregruppe- og besætningsbedømmelse ikke, som det ellers er normal praksis, en lokal konsulent med. Der er i stedet mulighed for, at kontakt og information til og fra landmanden kan formidles gennem afkomsinspektøren via udsendte spørgeskemaer, som afleveres til den ansvarlige avlskonsulent. Det kan så senere være aktuelt med en opfølgning angående avlsplaner eller mere generelle avlsrelaterede emner. Konklusionen på pilotprojektet er, at solokørsel af afkomsinspektørerne kan lade sig gøre. Det er op til kvægavlsforeningerne og avlskonsulenterne at vurdere arbejdsforbruget og hvordan kontakten til kvægbrugerne fastholdes. Fremtidig kåring En stor opgave fremover bliver sammen med kvægbrugeren og konsulenten at sikre, at bedømmelserne kan udføres under så optimale forhold som muligt. Mange nye løsdriftsstalde med f.eks. reduceret foderbord og robotmalkning er ikke bygget med det formål, at køerne skal fikseres. Derfor har afkomsinspektørernes arbejdsforhold i de senere år ændret sig meget. I mange stalde er betingelserne, at køerne bedømmes fritgående mellem sengebåsene eller på en opsamlingsplads. Heldigvis er køerne i de fleste stalde rolige, men er der samtidig mange forskellige besætningsnumre, er det nødvendigt at ejeren eller andet personale, der kender kø - erne, er behjælpelige. Det er en stor hjælp, hvis der flere steder i stalden kan lukkes med en låge eller bom, så køerne kan bedømmes stille og roligt. Lineær registrering er en bedøm - melsesform, der kræver en præ - cis registrering, som bedst foretages, når koen står stille under vante forhold. Derfor er bedømmelsesarbejdet ved solokørsel af afkomsinspektørerne meget afhængigt af sam - spillet/aftalerne mellem konsulenten og kvægbrugeren og af samarbejdet med konsulenterne. Samarbejdet fungerer godt, og selvom I eventuelt har en stald, hvor forholdene er specielle, skal I ikke undlade at få besætningen kåret af den grund. Kontakt den lokale avlsrådgiver og aftal hvordan arbejdet bedst kan udføres. n Se tabellerne på siderne 34, 35 og 36.

34 34 Sortbroget Kvæg Tabel 3. Top Helhed køer pr. 24. april 2002 (Helhed min. 92) CHR- Navn Postadr. Far Mf Ekst Ekst Ekst Ekst nummer krop lem- malke- helmer org. hed Finn Christensen Nykøbing Sj. B Mountain S-B Mascot Jørgen Schøler Nielsen Randers HJ Vogd NJY Hubert Niels & Henning Nørgaard Fårup E Mattie G E Celsius Anker & Chr. Schmidt Lund Rødding T Blakstar R Leadman Niels & Henning Nørgaard Fårup Lord Lily JY Jura Jens Oluf Madsen Rødkærsbro J Jed R Leadman Bent Jørgensen Tjele Sunny Boy NJY Hubert Albert Scherphof Højslev Rocket F16 VAR Op Tage Aagaard Winther Hobro Ked Juror R Prelude Jørgen Rosenkvist Hinnerup HJ Vogd S Showboy Verner Pedersen Kjellerup NJY Ibra CEN Pold Henry Lind Holstebro RGK Orion NJY Hubert Tirsvad Anderstrup Skørping M Brock N Luke Cradock Chr. Østerlund Egtved M Aerostar Inspirat Tage Aagaard Winther Hobro T Blakstar Gold Johan B. Nielsen Holstebro RGK Is RGK Drøn Carsten Port Toftlund Southwind SDJ Lods Keld Bank Pedersen Skjern G Slocum R Prelude Farsøgård I/S Farsø R Leadman Starbuck Jørgen P Jørgensen Sporup T Floret NJY Hubert Herluf Pedersen Ølgod D Astre Bell Kristian Sloth Lemvig T Funkis M Bellwood Tirsvad Anderstrup Skørping Lukas T Blakstar Jens Oluf Madsen Rødkærsbro Lord Lily E Lexus Tirsvad Anderstrup Skørping Lukas Southwind Tirsvad-Anderstrup Brædstrup B Patron N Luke I/S Jørgensen Kjellerup Lukas M Bellwood Ecco Farmen Tønder Lord Lily Southwind Tirsvad-Anderstrup Brædstrup East Cash T Blakstar Niels Hansen Brovst M Aerostar T Blakstar I/S Højager Rødding Fatal Dombinator Hedelund I/S Aalestrup B Patron M Aerostar Sv Ove Lykke Andersen Grenå NJY Hubert VE Klaus Poul Nielsen Møldrup T Funkis T Bostar Tirsvad Anderstrup Skørping T Eberhard S-B Mascot Tage Aagaard Winther Hobro T Burma NJY Hubert I/S Asmussen & Kaczmarek Rødekro VAR Varan SDJ Maxi Christian Brogaard Hjørring Ked Juror R Prelude Tirsvad Anderstrup Skørping T Eberhard Esentation Vagn Bech Hadsund Maloy M Bellwood Jens Peter Jensen Nørager Ked Juror NJY Hubert Anders Kristian Lassen Farsø NJY Ibra Southwind Tirsvad Anderstrup Skørping Fecamp M Aerostar Kent og Gunnar Andersen Tårs Esquimau R Leadman Jørgen Lykkemark Spentrup VAR Troy VE Otto Vagn Bech Hadsund Ked Juror Inspirat Ulrik Langballe Snedsted HMT Tegl NJY Hubert I/S Brogaard, P & K Skarregård Ringkøbing Lord Lily N Luke Tage Aagaard Winther Hobro Fatal T Blakstar Jens Knudsen Troldborg Lemvig Langs Southwind Henrik Haugaard Aalestrup HMT Tegl JY Jura Lauge Sørensen Ovtrup VAR Calvin VE Thor Verner Pedersen Kjellerup Dombinator R Leadman

35 Sortbroget Kvæg 35 Tabel 3 fortsat. Top Helhed køer pr. 24. april 2002 (Helhed min. 92) CHR- Navn Postadr. Far Mf Ekst Ekst Ekst Ekst nummer krop lem- malke- helmer org. hed Jan Gravesen Thisted Wel Corky RGK Lotus Richard Sø Tjele T Burma Belt Palle Østergaard Skals T Funkis CEN Erri I/S Løvig Højslev T Debra C Belltone Per Høgh Møldrup T Lurifax T Elat Tirsvad Anderstrup Skørping T Eberhard Esentation Niels & Henning Nørgaard Fårup L Mandel T Starwalk Laurits S Katborg Holstebro R Leadman Chairman Jacob Warner Bulder Aalestrup T Eberhard HV Topas Frede Hansen Gedsted VE Ups VE Reagan Jørgen Bertelsen Thisted US Arizona HMT Viggo Anton Hammershøj Hobro SDJ Maxi HMT Tænk Per Bruun Tanderup Ulfborg E Celsius VE Thor Erling Gert Nielsen Mørke T Eberhard NJY Ibra Ove Krejberg Nykøbing M Ked Juror NJY Hubert Vagn Bech Hadsund T Funkis Inspirat Hans Peter Hornbjerg Aars VE Thor T Lindy Verner Pedersen Kjellerup T Burma T Blakstar Torben Kragh Henne Southwind RGK Ebbe Erik Andersen Kjellerup JY Jura Chief Mark Tirsvad Anderstrup Skørping T Lukas CEN Spruce Tage Aagaard Winther Hobro NJY Hubert Chief Mark Ivan Kildahl Glesborg HMT Tegl T Funny Jens Knudsen Troldborg Lemvig H Stardom Inspirat I/S Petrinesminde Kolind JY Wilow Gerdje og Toon van Loon Sindal P.H Tesdorpf St. Heddinge M Aerostar Gj Sund Dan Petersen Løgumkloster HMT Tegl M Aerostar Sten Simonsen Brønderslev VE Otto HJ Kren Frede Søgaard Årre E Celsius Marko-Polo Kurt Juel Brørup HMT Tegl Southwind Niels Sørensen Farsø VE Otto Astro Jet Kaj og Poul Erik Nielsen Nibe C Holiday T Blakstar Knud J Nielsen Glejbjerg R Vanguard O Tong Verner Pedersen Kjellerup East Cash C Royal Anton Hammershøj Hobro T Blakstar Inspirat Poul Erik Laursen Silkeborg C Royal CEN Imy Peter Stephansen Lemvig VE Thor NJY Hubert Leif Sørensen Ringe M Aerostar Peg Nugget Lars Christoffersen Hobro D Astre NJY Malthe Niels Christian Nielsen Bindslev NJY Hubert Wiseman Karl Sørensen Kjellerup Kingway Ev K Jurist Cyrillus Vincentius Post Bindslev HJ H P HJ Chapel Per Therkildsen Hjortshøj HMT Tegl CEN Spruce

36 36 Sortbroget Kvæg Tabel 4. Top S-indeks køer pr. 24. april 2002 (S-indeks min. 119) Ejer By Chr.Nr. Far MF Y-indeks S-indeks Tirsvad Anderstrup Skørping Lukas S-B Mascot Tirsvad Anderstrup Skørping Lukas T Blakstar Kristian Sloth Lemvig T Funkis M Bellwood John Toft Stoholm Jyll J Jed U Nick John Toft Stoholm Jyll Lord Lily NJY Hubert Tirsvad-Anderstrup Brædstrup Lord Lily S-B Mascot Jens Oluf Madsen Rødkærsbro Lord Lily E Lexus Jens Oluf Madsen Rødkærsbro Lord Lily E Lexus Tirsvad-Anderstrup Brædstrup Lord Lily N Luke Jens Oluf Madsen Rødkærsbro E Labelle Tab Kristian Sloth Lemvig T Funkis M Bellwood Jens Pedersen Tjele Lord Lily R Leadman Torben Kragh Henne Lukas E Labelle John Toft Stoholm Jyll S Rudolf U Nick Tirsvad-Anderstrup Brædstrup Lukas S-B Mascot Bent Petersen Randers Lukas Mel Sand Tage Nielsen Brørup Lukas Ex Thor Sv Ove Lykke Andersen Grenå Lukas M Aerostar Bent Petersen Randers Lukas Mel Sand I/S Aslundgård Bevtoft Lukas B Mountain Henning Bjerre Lauridsen Ribe Lukas Tesk-Holm Jens Pedersen Tjele R Leadman Starbuck Niels Tobiasen Ribe VAR Calano VAR Utopi Leif Sørensen Ringe Esquimau T Blakstar I/S Kjelstrup Videbæk VAR Platin VE Otto Jens Pedersen Tjele Wells Cata Dombinator Jens Oluf Madsen Rødkærsbro Gibbon R Leadman Døssing Enggård I/S Kjellerup Lord Lily E Celsius Sv Ove Lykke Andersen Grenå E Labelle HMT Plus Future Genetics Gørding Lukas M Aerostar Pearl Breeding Bylderup-Bov Esquimau H Bellman Jens Oluf Madsen Rødkærsbro Lord Lily E Lexus Gråsten Landbrugsskole Gråsten VAR Troy SDJ Ferari Kresten Olesen Hobro Lord Lily Southwind I/S Hans & Niels S.Thysen Skærbæk V Bojer NJY Ibra Karsten Nielsen Brovst T Fænrik T Agat Kristian Sloth Lemvig M Bellwood S-B Mascot Sv Ove Lykke Andersen Grenå Lukas M Aerostar Lars Nissen Hejnsvig Lukas Ex Thor I/S Aslundgård Bevtoft Lukas T Burma Allan Jørgensen Gredstedbro Lukas Tesk-Holm Tirsvad Anderstrup Skørping Lukas Southwind J Esp Sørensen Vestbjerg Lukas Ex Thor Tirsvad Anderstrup Skørping S Rudolf S-B Mascot Frede Lauridsen Ovtrup H Marconi B Mountain Hans Brodersen Ølgod Lord Lily N Luke Hans Pedersen Silkeborg Lord Lily US Arizona Jens Pedersen Tjele Lord Lily R Leadman Jens Oluf Madsen Rødkærsbro R Marty R Leadman Jens Pedersen Tjele Lord Lily R Leadman Knud Bonde Faaborg V Bleld VAR Platin Gitte & Carsten Hedegaard Ørbæk Ked Juror VAR Platin Peder og Holger Dalgas Jensen Føvling VAR Platin VAR Urban I/S KØBENHOVED Rødding VAR Platin Kurt Gregersen, Tjele T Funkis VAR Platin Kaj og Sigfred Nielsen Askeby SDJ Nepa VAR Platin

37 MANAT Mandel x Bell Rex x Royalty Manat-den komplette tyr Sächsischer Rinderzuchtverband e.g. (SRV), Mælk-kg -0,23 Fedt-% +79 Fedt-kg -0,14 Protein-% +79 Protein-kg RZG (Samlet) 150 RZM (Ydelse) 141 RZE (Eksteriør) 146 ZW-Schätzung Mai 2000 Malkepræg 131 Krop 127 Lemmer 121 Malkeorganer 138 German proof 04/2002 Nummer 1 i Tyskland. Fremragende forbedrer af ydelse og eksteriør samt anderledes afstamning. KONTAKT DIN LOKALE KVÆGAVLSKONSULENT FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER ELLER SDM - DANSK HOLSTEIN PÅ TEL

38 SDM Dansk Holstein ÅRSMØDE ØSTLIGE ØER Hårlev Hallen, Stevns 27. september 2002 H O V E D S P O N S O R

39 En gammel arvelig sygdom viser sig igen Af Erik Ørnsbjerg Johansen, SDM - Dansk Holstein Sortbroget Kvæg 39 Den arvelige sygdom, benævnt citrullinæmi, er blevet påvist i den italienske tyr C Bor - mio. Heldigvis er det kun ganske få doser, der er brugt af denne tyr i Danmark. Der forefindes en test, så man kan afsløre, om et dyr er bærer. Derfor bør de dyr, som eventuelt bliver avlsinteressante efter Bor mio, testes før de indsættes i det aktive avlsarbejde. Med et Y-indeks på 109 og et S-indeks på 105 vil Bormio ikke få nogen væsentlig udbredelse i den danske avl. Gendefekten kan spores tilbage til den amerikanske tyr Grey- View Criss-Cross, som var aktiv i 1960 erne. Tyren har aldrig fået nogen særlig stor udbredelse i den amerikanske avl og ej heller i de tyre, som har været indført til Europa. Derimod er der en række afstamninger i Australien, som stammer ud fra Criss-Cross. Det var også i Australien, at man fandt defekten og fik den beskrevet i Allerede på daværende tidspunkt blev der udarbejdet en test, så dyrene kunne afsløres, såfremt de var bærere. At defekten nu viser sig i en italiensk tyr, skyldes at denne tyr på modersiden meget langt tilbage har Criss-Cross i sin afstamning. Det drejer sig om en af de første køer, der blev importeret til Italien fra USA. C Bormio er derfor et godt eksempel på, hvordan en arvelig sygdom kan bevæge sig igennem mange generationer, hvis man er uheldig. Det skal tilsvarende anerkendes, at man fra italiensk side har været dygtige til at opdage, at tyren havde denne gamle arvelige defekt. C Bormio er efter Bellwood tillagt på en Aerostar-ko. Det er vigtigt at understrege, at ingen af disse to tyre har den arvelige defekt, hvorfor der ikke er nogen fare for, at defekten er spredt til et større antal dyr i populatio - nen. Derfor skal den standses, og det skal gøres effektivt. Dansk undersøgelse i 1991 For at få afklaret, om defekten var til stede i SDM, blev der i 1991 gennemført en stor undersøgelse i Danmark. Der blev indsamlet sædprøver fra 72 SDMventetyre, og Jørgen Steen Ager - holm kunne på daværende tidspunkt konkludere, at citrullin - æmi ikke var påvist i danske tyre. Som følge af, at denne undersøgelse blev gennemført, er testen også til rådighed i dag, hvorfor de afkom, der måtte komme efter C Bormio, bør undersøges. Hvad medfører defekten Denne arvelige defekt påvirker kalvens energistofskifte. Der er tale om en enzymdefekt, der forhindrer, at cellerne fungerer med et normalt stofskifte. Dette betyder, at der ophobes et affaldsstof benævnt citrullin. Dette stof ophobes i blodet, og efter 4-5 dage udvikler kalven krampe, får trommesyge og feber og dør. Diagnosen kan kun stilles ved at undersøge en blodprøve, som klart viser et forhøjet indhold af affaldsstoffet. Heldigvis er genet ikke udbredt, men havde det fået samme udbredelse som eksempelvis CVM og BLAD ville det have haft store konsekvenser for avlen. Derfor skal anlægget elimineres. Ingen grund til panik Heldigvis har vi opdaget denne defekt i tide, men den er endnu en gang et varsel om, at vi i den moderne kvægavl skal være opmærksomme på de risici, der ligger i et for nært slægtsskab mellem avlsdyrene. Defekten fik som nævnt en betydelig udbredelse i Australien, hvor man i slutningen af firserne havde formodning om, at ca. 30% af dyrene var mulige bærere af defekten. Den er i dag bekæmpet på samme måde, som vi har bekæmpet BLAD og CVM, og problemet er derfor også elimineret i Australsk kvægavl. n

40 40 Sortbroget Kvæg Canada - landet med flotte køer Af Christian Lohmann Pedersen Det hele startede en vinteraften hos min daværende arbejdsgiver gdr. Torben Kragh, Henne. Jeg var i gang med Modul 2 på Dalum Landbrugsskole og arbejdede for Torben i weekenderne. En aften sad vi og snakkede om en familie, han kendte i Canada, der havde en god avlsbesætning på 60 SDM-køer. Min interesse for sortbroget avl har jeg haft, siden jeg startede med at arbejde for Torben i Det tog lige et par dage, inden jeg havde fået samlet mod til at ringe til familien i Canada. Paul MacLeod var navnet. Han var utrolig velformulerende og flink, så jeg fik hurtigt min selvtillid tilbage. Vi snakkede et godt stykke tid og blev enige om, at jeg kunne komme og være hos dem fra august Gården, jeg skulle være på, lå halvanden times kørsel sydvest for Toronto og hed Darcroft Farms LTD. Den er ejet af brødrene Paul og Ron MacLeod. Nu var mine planer efter Modul 2 fastlagte. Stamtavler på hjernen 1. august klokken forlod jeg Odense, efter at have sagt farvel til min kæreste og min mor. Turen gik til Kastrup, hvor jeg skulle flyve til Toronto. I lufthavnen i Toronto stod Paul og hans kone Ellen og tog imod mig. På vejen hjem til gården snakkede vi meget. Jeg var meget inter - esseret i, hvilke tyre de brugte, og hvilke køer de malkede på nuværende tidspunkt. Paul, der er med i bestyrelsen for Hol stein Canada og dyrskuedommer på verdensplan, fortalte en masse. Jeg kunne selvfølgelig ikke nå at høre det hele, så der var me- I Canada gør man meget ud af gårdskiltet, så gården præsenteres bedst muligt. Det er vigtigere at holde revet og pænt her end i haven. Det canadiske flag er oppe døgnet rundt.

41 Sortbroget Kvæg 41 get endnu at få at vide de næste par dage. Familien MacLeod består af Paul og Ellen, der har tre børn. Alle tre børn kendte stamtavlerne ud og ind på alle dyrene og kåringstallene på køerne. Ellen arbejder for en ET dyrlæge som sekretær, hvilket er meget rart, for så kan de følge med i, hvad naboen skyller med. Gammeldags stald Mine første dage gik med at læ - re, hvordan canadierne gør tingene. Det var en meget gammeldags bindestald med to rækker og en række på tværs. Ud over det, havde de seks bokse med dybstrøelse til de bedste kø er. Der var ikke aftagere på de seks malkemaskiner, der blev brugt, så der var altid to mand til at malke. Det mente de virkede bedst. Danskere arbejder generelt i et lidt højere tempo end canadiere, må man sige. Alle kneb bruges på dyrskuerne En af de ting, jeg tog til Canada for at opleve, var dyrskuer. Dette ønske fik jeg til fulde opfyldt. Alene i august var vi med til otte dyrskuer. Her lærte jeg, hvordan man gør en ko eller kvie klar til ringen, både på den lovlige vis og på den ulovlige. Jeg havde godt nok hørt lidt om, at folk snød med falskt hår på overlinien og lim på patterne, men det var kun 10% af, hvad der foregik. Jeg blev så skuffet over at se, hvor meget der blev fixet, Denne plads i stalden brugte Christian Lohman Pedersen under sit praktikophold på Darcroft Farms, Canada. Koen, som Christian står med og har klippet, er en Kanso-datter på en Raider-ko. Koen er 169 cm høj og vandt to gange på et lokalt dyrskue. På billedet er hun gold og skal kælve, så hun er klar til dette års shows. inden dyrene skulle i ringen. En speciel episode husker jeg bedst af alle. En, der har givet stof til eftertanke i Canada. En professionel Fitter skulle gøre en kvie klar, og for at få den fyldt op, så den havde en bedre krop, ville han med en sonde fylde vand ned i maven på den. I stedet for at ramme spiserøret, ramte han luftrøret og druknede kvien. Det blev overværet af en skoleklasse, der så en kvie lide i fem minutter. Samtidig med det havde den fået et antibiotika for at få dens hale til at hænge stille og en masse andre præparater. Paul og de andre fra Holstein Canada blev meget fortørnede over denne hændelse, og den pågældende Fitter fik da også en straf, der udelukker ham fra at udstille i to år. Forskel på Klipper og Fitter Klippere bruger i modsætning til Fittere kun lovlige midler. Ud over at være landmand, er Paul også Klipper. Han har rejst meget rundt i Nordamerika og Italien for at klippe dyr til shows, så han ved, hvordan det skal gøres. Han gav mig en ny hobby. Når nu alle børn var i skole, var der kun os to hjemme i stalden. Vi fik utrolig meget tid til at gå med klipning. Paul lærte mig, hvordan en ko skal klippes og især hvordan en over -

42 42 Sortbroget Kvæg Her har Christian selv fotograferet den berømte ko, Tri-Day Encore Ashlyn, da hun vandt på The Royal Show i Toronto. Læg mærke til, hvor stor hun er i forhold til nummer tokoen i holdet. Ash lyn er kåret EX-96. linie skal laves. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at efter den dag hvor jeg lærte at lave overlinier, klippede jeg mindst to køer eller kvier om dagen. Paul blev ved med at sige: øvelse gør mester, og hver gang, jeg troede jeg var færdig, kom han hen og sagde: Du skal lige tage lidt mere af der, og så var den der. At jeg lærte at klippe førte til en masse gode oplevelser. Jeg har blandt andet klippet alle køerne på Browndale Farms, hvor typetyren Stardust stammer fra. Det førte også til, at jeg skulle hjælpe en nabo til World Dairy Expo i Madison. I de seks måneder, jeg var i Canada, har jeg nok klippet 600 køer og lavet 100 overlinier. Madison 2001 Madison må siges at være et mek ka for folk, der går op i shows. 700 sortbrogede dyr blev fremvist i et superflot miljø, der lignede Hollywood. Holsteinshowet forløb over 2 dage. Før - ste dag var det kvierne og dagen efter køerne. Fredag aften, efter kvierne var færdige, var der en auktion på 20 udvalgte kalve. Katalog nummer 1 var en Durham kviekalv på koen Tri-Day Encore Ashlyn, senere Grand Champion. Auktionen startede med, at der blev helt mørkt. Ind i ringen kom en stor hvid limousine. Ud af den kom katalog nummer 1, efterfulgt af en stor fanfare. Lyset blev tændt og auktionen var i gang. Durhamkalven blev solgt for kroner! Hele showet var en enorm stor oplevelse, men også her gik det galt med ulovlighederne. 75% af alle køerne blev testet positive i ultralydskanning. Efter denne tur var det tilbage til klipperiet. The Royal Show En anden stor oplevelse var The Royal Show i Toronto den 9. november. Her havde jeg fået job som ham, der skulle samle skidt op i ringen. Det giver mulighed for at komme helt tæt på køerne, og jeg fik taget nogle rigtig gode billeder. Ja, jeg havde samme udsyn som fotografen Patty Jones. Kvaliteten var meget høj - ere på dette show end på Madison. Selv den lavest placerede ko ville jeg gerne tage med hjem. Tri-Day Encore, Ashlyn vandt også The Royal. Gennemsnitshøjde på 158 cm! Paul kendte samtlige af de mest brugte tyre på verdensplan. Alle køerne blev gennemgået en gang om dagen for at se, hvilken tyr der passede til den pågældende ko og hvorfor. På denne måde fik jeg stor indblik i afstamnin-

43 Sortbroget Kvæg 43 GAVE IDÉ ger og tyre. Hos Paul blev der mest brugt eksteriør-tyre. Målet var en stor bred, åben ko med gode malkeorganer og stærke lemmer. Gennemsnitshøjden i besætningen var ca. 158 cm. Vi havde 4 køer over 170 cm. Dem betragter jeg som store. De 60 køer malkede 31 kilo i gennemsnit pr. dag, hvilket må siges at være fornuftigt i betragtning af, hvordan de blev fodret kg lucerneensilage, 500 kg majs - ensilage, 200 kg valsede majs - kerner og 50 kg A- blanding. Alt dette kørte vi ind på fodergangen, hvorefter det blev mixet med en greb. Den billigste form for TMR jeg har set. Meget primitivt, men funktionelt. S Rudolph gør det godt De tyre, der blev brugt mest, var Comestar Outside, Lystel Leduc, Silky Gibson og Summer - shade Igniter. Køerne var blandt andet efter Raider, Comestar Leader, Rudolph, Milan og Come star Lee. Personligt vil jeg sige, at den tyr, der gør det bedst, er Rudolph. Vi havde selv 5 Ru - dolph køer og 2 af dem var for helhed kåret 90 Excellent (EX). 75% af kvierne havde en mor der enten var EX eller VG. Vi havde fire gamle skyllekøer. En EX Raider på 12 år, en EX Satelite på 13 år, hendes Astre datter på 8 år og en Skycheif på 9 år. Paul mente, at ved at skylle de køer, var man rimelig sikker på at få noget godt afkom, da alle fire køer havde malkende døtre. Jeg synes, det er et glimrende bevis på, at man ikke behøver at avle for mælk for at opnå høj ydelse. Mange af de tyre, jeg lige har nævnt, har Y-indeks under 100. En stor oplevelse og på gensyn Den 28. januar var det tid at forlade Canada. Jeg havde ikke opholdstilladelse til mere end de seks måneder. Det var utrolig sørgmodigt at forlade familien, som jeg nu var blevet en del af. Jeg havde ikke på noget tidspunkt haft hjemve. I de seks må - neder lærte jeg ufatteligt meget om canadisk avl og måden at drive landbrug på i et andet land. Mange af erfaringerne vil jeg kunne bruge i min hverdag her i Danmark, og jeg vil med sikkerhed få glæde af mine oplevelser. Det ligger allerede fast, at jeg skal til Canada igen til november for at samle skidt i ringen ved The Royal! n SDM-UR SDM tilbyder et flot ur en oplagt gaveidé. Uret er i meget solid helstålskasse med tyde - lige tal og visere. Vandtæt til 3 atm. Schweizisk quartzværk med dato. Gedigen stållænke. Diskret SDM-ko trykt på skiven. Et flot og præsentabelt ur, der tåler at blive brugt! Fås både som dame- og herreur. Normalpris 498,- kr. SDM tilbyder uret til 350,- incl. moms og levering. 1 års garanti. Bestilling hos: Urmager/Guldsmed Hartmann Adelgade 14, 7800 Skive Tlf: Fax:

44 u 44 Sortbroget Kvæg SDM GÅRDSKILT Vægskilt fremstillet i hvid opal acryl. Det måler cm. og er velegnet til ophængning på vægge og kan også indbygges i lyskasse. Skiltene er af meget høj kvalitet og lysægthed. Kr incl. valgfrit gårdnavn. Bestilles direkte hos: Handelsfirmaet Jaco, Skavholmvej 5, 8520 Lystrup, tlf.: , fax: Bemærk at priserne er incl. valgfrit gårdnavn samt pakning i solid emballage, men excl. moms & fragt. Bestillingsblanket Navn: Adr.: Skiltetekst (blokbogstaver) SDM vægskilt: stk. à 700,- kr. + moms og fragt Postnr.: By: Tlf.: Leveringstid ca. 10 arbejdsdage

45 USA - kvægavl i benhård konkurrence Af Poul Bech Sørensen, SDM Dansk Holstein Sortbroget Kvæg marts 2002 var jeg inviteret til CRI s globale marketingskursus i Green Bay Wisconsin, USA. CRI er den ene af de to store tilbageværende landmandsejede kvæg avlsforeninger i USA. Formålet med kurset/kongressen var at give deltagerne fra 25 lande et indblik i CRI s avlsfilosofi, forretningsidé og ikke mindst marketingsstrategi i et marked, som de seneste år har været præget af fri og benhård konkurrence. Hastig strukturudvikling I USA undergår malkekvægholdet den samme hastige strukturudvikling, som vi ser i de fleste andre vestlige lande. Mange mindre familiebrug lukker primært i de østlige og midtvestlige stater. Wisconsin var tidligere USA s malkekvægstat nr. 1, men køerne flytter i disse år vestpå til meget store besætninger primært i staterne Californien, Arizona, New Mexico, Ne - braska og Colorado. Der er i dag ca malke - kvægbesætninger i USA mod i Den gennemsnitlige besætningsstørrelse er til gengæld steget fra 40 til 98 Fig. 1. Strukturudvikling for malkekvægbrug i USA *Prognose køer. Dette tal dækker dog over enorme variationer fra Amishgårde med ganske få håndmalkede køer til CRI s største kunde med malkekøer fordelt på 5 brug! Prognosen lyder på et yderligere fald i antal besætninger til ca brug i 2015 med en gennemnitlig besætningsstørrelse på 300 køer. CRI - et nyt navn med 60-årige rødder Cooperative Resources International eller CRI er et nyt navn i den globale kvægavlsindustri. Men rødderne går mere end 60 år tilbage i det amerikanske kvægavlsarbejde. CRI blev dannet i 1993 som en fusion mellem Atlantic Breed - ers, Eastern AI, Federated Genetics, NOBA og 21st Century Genetics med det mål at servicere kvægbrugere mere effektivt. Disse tidligere kvægavlsfor enin - ger var ejere af tyre, der ligger til grund for den globale Hol - steinavl, som f.eks. Osborndale Ivanhoe, Penstate Ivanhoe Star og Harrrisburg Gay Ideal. Senere kom kendte tyre som Cleitus, Leadman, Mascot og Tesk Holm, blot for at nævne nogle få. CRI s nuværende hovedkvarter ligger i forbindelse med tyrestationen i Shawano i det nordvestlige Wisconsin. Udover kvægavlsdivisionen i

46 46 Sortbroget Kvæg CRI, som i USA markedsføres under navnet Genex, er der to andre divisioner: AgSource og Central Livestock (CLA). AgSource tilbyder kvægbrugerne ydelseskontrol, dataindsamling, soft- og hardware til man - agement af besætningen, dyre - identifikation, foderanalyser samt rådgivning omkring fodring, hygiejne, fødevaresikkerhed osv. CLA omsætter levedyr og slagtekreaturer. Den samlede omsætning i de 3 divisioner var 92 mio.usd i 2001 (ca. 780 mio. kr.) med et overskud på 2,8 mio. USD (ca. 24 mio. kr.) CRI s strategi Som de fleste andre firmaer i USA har CRI en Mission Statement (målsætning), der er optrykt i alle tryksager, på websider m.v.: Den lyder således: CRI skal tilbyde produkter og service så effektivt som muligt for at maksimere indtjeningen hos medlemmerne og kunder over hele verden samt bevare et stærkt kooperativ. CRI er den ene af to store tilbagevæ rende landmandsejede kvægavlsfor eninger i USA. CRI afprøver 340 ungtyre årligt og sælger 5,3 mio. doser sæd, heraf 1,85 mio. doser til eksport. Foto: PBS. CRI er den eneste kvægavlsforening i USA, der kan tilbyde landsdækkende insemineringsservice gennem ca. 500 ansatte inseminører. Herudover kan via AgSource tilbydes en komplet servicepakke til management af besætningen. En stor del af sæden sælges i forbindelse med forskellige servicepakker primært avlsplanlægningsprogrammet MAP og Total Reproduc - tions Entreprise (TRE). CRI satser således mere og mere på service. CRI s største konkurrent er Select Sires, der er USA s anden store landmandsejede kvæg - avlsforening. Accellerated Genetics er også et kooperativ, men langt mindre og med meget loyale kunder og arbejder primært i den vestlige del af Wisconsin. Herudover er der to betydende privatejede aktører tilbage i USA, der dog begge er på udenlandske hænder: ABS (ejet af Genus, UK) og Alta Genetics (ejet af Pon, NL). CRI ser ikke umiddelbart mulighed for yderligere fusioner i den amerikanske kvægavlsbranche og satser derfor på uden landske partnerskaber. De vigtigste er CR-Delta (Holland Genetics) og VRV i Belgien med fælleseje af 100 ungtyre årligt. Herudover er der projekter i Frankrig, Korea, Nicara gua, Kroatien, Rumænien, Indien og en række andre lande. CRI markedsfører selv tyrene over hele verden. Syd- og Mellemamerika er meget betydelige markeder for amerikanske kvæg - avlsfirmaer med en årlig eksport på flere millioner doser sæd. Eksempelvis eksporterede CRI alene til Argentina sidste år doser! I Europa sker salget gennem datterselskabet CRI Europe, der ejes i fællesskab mellem CRI, CR-Delta og VRV.

47 Sortbroget Kvæg 47 Afprøvningsprogram CRI afprøver årligt 300 Hol steinungtyre heraf 100 i CR-Delta/ VRV samarbejde samt 40 ungtyre af andre racer. Sædsalget i USA var på 3,4 mio. doser, hvilket er en fremgang på doser i forhold til Denne fremgang skete hovedsageligt på USA s vestkyst ( doser). Den gennemsnitlige sæd - pris var 12 USD pr. dose. Eksporten var på 1,85 mio. doser. CRI afprøver altså 340 ungtyre og sælger 5,3 mio. doser sæd. Til sammenligning afprø - ver vi i Danmark 450 ungtyre af alle racer og sælger ca. 1,5 mio. doser sæd (1,3 mio. i DK og 0.2 mio. til eksport). Målet er 100 døtre pr. ungtyr. Dette mål nås i Holstein-ungtyreprogrammet, der benævnes QUEST. Der udleveres doser i udvalgte kontraktbesætninger, som opfylder en række krav til officiel ydelseskontrol, identifikation, kåring m.v. Der udbetales 12 USD pr. født og registreret kviekalv og yderligere 75 USD pr. malkende datter i 2. ydelseskontrollering. Herudover modtager den lokale Genex-repræsentant 10 USD i provision pr. født kviekalv efter en QUEST-ungtyr. Målet er, at 80% af sæden efter en given ungtyr er solgt i løbet af 2 måneder. I alt 348 besætninger deltager i QUEST-programmet. 50% af QUEST-sæden sælges i besætninger over 200 køer og 20% i besætninger over køer. De 100 Holstein-ungtyre, der årligt indgår i CR-Delta/VRVsamarbejdet, afprøves alle i Holland og Belgien. 75 af disse er tillagt på US tyremødre og 25 på hollandske. 60% af ungtyrene indkøbes via traditionelle kontrakter, 30% som embryoner og 10% via CRI s eget forholdsvis lille MOET-projekt, som benævnes GENESIS. Net Merit - Profit-indeks Både tyremødre og tyrefædre udvælges primært efter det sammensatte økonomiske indeks Net Merit $. De bedste tyre har Net Merit-værdier på $. Dette udtrykker den samlede livstids-merindtjening på en datter i forhold til, om hun havde en gennemsnitstyr som far. Et sådant økonomisk indeks, udtrykt i dollar, er et rigtig godt marketingredskab over for kvæg - brugeren. Her kan man tydeligt se, hvad der tjenes i forhold til investeringen i sæd efter gode tyre. Måske bør vi overveje også at udtrykke vores totaløkonomiske S-indeks i kroner/euro i stedet for relative enheder. Vi har lige nyberegnet værdien af en S-indeks enhed (130 kr.), så det vil være enkelt at gøre. Eks: V Bojer S-indeks 115. Nyt dansk CRI afprøver ungtyrene i kontrakt - besætninger, som opfylder en række krav til officiel ydelseskontrol, iden - tifikation, kåring m.v. En stor del af USA s køer står fortsat i bindestalde, og miljøet er ofte hårdt. De af - bildede (og kuperede) køer er døtre efter CRI-ungtyre. Bemærk den gode yverstandard. Foto: PBS.

48 48 Sortbroget Kvæg Datter efter CRI-toptyren T-B Steven TV (Jabot Bell Elton). Koen er i 2. laktation og ejeren var særdeles tilfreds med hende. Steven avler køer med høje procenter, prima malkeorganer og god yversundhed. Foto: PBS. Profit-indeks: = kr. eller +264 EURO (når den dag kommer). Der er 3 sammensatte Merit-indekser: Lifetime Net Merit (NM$), Lifetime Fluid Merit (FM$) og Lifetime Cheese Merit (CM$). Lifetime Cheese Merit (CM$) 42% kg Protein 18% kg Fedt 6% kg Mælk 12% Productive Life)PL) 8% Celletal 6% Malkeorganer 4% Kropsstørrelse 3% Lemmer og klove Cheese Merit (CM$) anvendes mere og mere, specielt i besætninger, der leverer mælk til produktion af ost, smør, mælkepulver m.v. CM$ er det indeks, som vil være mest anvendeligt under danske forhold. Fluid Merit anvendes i USA af besætninger, som leverer konsummælk og hvor der ikke afregnes efter mælkens fedt- og proteinindhold. TPI-indekset anvendes stort set ikke længere i amerikanske produktionsbesætninger. Aktuelle tyrefædre i CRI Mr Ships S Magna Zenith M Trent Machoman CV S Morty Saturn I USA ønskes AMERIKANSK genetik I begyndelsen af 1990 erne blev der i USA anvendt en del europæiske tyrefædre, f.eks Celsius, Fatal, Marconi og Lord Lily. Men amerikanske kvægavlsfirmaer har måttet sande, at flertallet af amerikanske kvægbrugere er meget konservative de ønsker AMERIKANSK genetik. Derfor satses i de amerikanske afprøvningsprogrammer næsten udelukkende på amerikanske tyrefædre og tyremødre. En del af de 100 ungtyre, som afprøves i Holland og Belgien fælles med CR Delta og VRV, har dog en europæisk tyr som far og 25% af mødrene er europæiske. På spørgsmålet om avlerne kompenseres, når der ønskes anvendt en CVM-positiv tyrefar, var svaret: Ja, vi kan høre du kommer fra et socialistisk land (Danmark) men her lever vi i et kapitalistisk samfund. Vil du (avleren) lave kontrakt på levering af en CVM-fri tyrekalv eller ikke? Det er op til dig. Prisen er den samme uanset hvilken tyrefar, vi foreslår. Tidligere meget anvendte tyrefædre R Marshall E Addison D Webster BW Marshall L Hershel Dutch Boy W Garter

49 Sortbroget Kvæg 49 Field Marketers erstatter sædsælgere Salget af tyresæd på det amerikanske marked undergår i disse år tydelige forandringer. Den typiske SÆDSÆLGER er på vej ud til fordel for MARKETINGmedarbejdere, der fungerer som sparrringspartnere i besætningen omkring alle spørgsmål vedrørende reproduktion. Disse medarbejdere benævnes Field Marketers (FM) og arbejder i grupper sammen med inseminørerne. En typisk gruppe vil bestå af fire inseminører og en FM dækkende et afgrænset geografisk område. Alle har en fælles interesse i at øge sædsalget (fælles provision) uanset om kvægbrugeren er ejerinseminør eller benytter CRI s insemineringsservice. CRI er meget opmærksom på, at inseminører og FM er nøglemedarbejdere og foreningens vigtigste ambassadører. En Supervisor har det overordnede ansvar for 6-8 grupper og løser desuden specielle opgaver som f.eks. embryonsalg, efteruddannelse osv. MAP - avlsplanlæg - ningsprogram Field Marketerens rolle er som sagt ændret fra sælger til ser - vice medarbejder/sparrings - partner. Det betyder, at disse medarbejdere skal være veluddannede og up-to-date med ny viden. Sæden sælges i dag oftest i kom - bination med et avlsplanlægningsbesøg. Hver kvægavlsfor - ening i USA har sit eget avlsplanlægningsprogram. CRI s hedder MAP (Mating Programme). Der kan arbejdes med programmet på forskellige niveauer, og det mest avancerede minder meget om det danske program. MAP mindsker ind - avlsgraden ud fra en på forhånd valgt maksimalværdi, som typisk ligger på 6,25%. Det normale er, at køerne kodes i før - ste laktation af en Field Marketer. I praksis er det en forenklet kåring af koen. Hvis besætningen deltager i officiel kåring af Holstein Association inspektører kan disse registreringer overføres til main frame-programmet. Total Reproduktions Entreprise En anden udviklingstendens i USA er som mange andre tendenser i det amerikanske samfund startet på vestkysten. Det nye begreb hedder Total Reproduktions Entreprise (TRE). I de meget store besætninger udliciteres i stigende omfang alt arbejde omkring reproduktionen. Kvægavlsforeningens personale kommer dagligt og udfører brunst observation (ofte ved hjælp af brunstdetektorer eller kridt), forundersøgelser, synkro - nisering, inseminering, dræg - tighedsundersøgelse og indberetning af alle data. Ser vice er i disse store besætninger af meget stor betydning og vægtes højere end den genetik, der tilbydes. Ikke forstået på den måde, at genetikken er underordnet, for kunden forventer, at den genetik du tilbyder, mindst er lige så god som konkurrenternes. Da besætningerne bliver større og større bliver service derfor et stadigt vigtigere konkurrenceparameter et forrygende år for USA-kvægbrugere I forbindelse med kongressen var der afsat 2 dage til besætningsbesøg i det nordlige Wis - consin. Økonomien i amerikansk mælkeproduktion har været helt i top i 2001 med en gennemsnitlig mælkepris på 16 USD pr. 100 pund mælk (3,70% fedt 3,30% protein). Dette svarer til 3,00 danske kroner pr. kg mælk. I 2002 er mælkeprisen faldet til nu ca. 13 USD pr. 100 pund (ca. 2,45 kr.) Samtidig er kornpriserne lave (ca. 600 kr./ton) og gælden og øvrige omkostninger ikke mindst bygninger og lønninger betydeligt lavere end i Danmark. Oksekødspriserne i USA og Canada er faste, og kødkvægsproducenterne profiterer selvfølgelig på den BSE-fri status. Hjemmemarkedet har stabil vækst, godt hjulpet på vej af dygtig

50 50 Sortbroget Kvæg 2001 var et forrygende indtjeningsår for amerikanske kvægbrugere med en mælkepris på omkring 3 kr. pr. kg og tilfredsstillende oksekødspriser. Her en typisk moderne løsdriftsstald i midt vesten. Gardinerne i siden modvirker træk og kulde om vinteren, og de store blæsere sikrer god ventilation i de varme sommermåneder. Foto: PBS. markedsføring og stærke brands, hvor det mest kendte er Certified Angus. Amerikansk oksekød er desuden uden konkurrence fra Europa på de markeder, som kun ønsker kød fra BSE-frie lande. Dette gør, at amerikanske kvæg - brugere for øjeblikket generelt har stærk økonomi i produktionen. 120 køer - nettoresultat på 1,7 mio. kr. Jeg kan give et eksempel herpå: Vi besøgte John og Joel Zeamer i den nordøstlige del af Wis con - sin med 120 køer og en ydelse de sidste 12 måneder på pund ( kg mælk) med 3,80% fedt og 3,30% protein. Der blev malket 2 gange daglig og ikke anvendt BST. Fodring med TMR 3 gange daglig helt prima foder baseret på majsen - silage, kolbemajs, lucernehø, hjemmeavlede sojabønner og indkøbte bomuldsfrø. Mælken blev leveret til mejeriet Land-O- Lake. Familien ejer og dyrker selv 160 ha prima jord. Vi blev præsenteret for driftsregnskabet for Der var indtægter på ca USD og totale omkostninger på ca USD. Nettoresultat til privatforbrug og konsolidering: USD (ca. 1,7 mio. kr.) Det skal nævnes, at gældsprocenten var relativ lav (20%), stalden nybygget efter brand i

51 Sortbroget Kvæg , og der var ingen fremmed arbejdskraft. Familien havde 5 sønner, som alle gav en hånd med. Ingen tvivl om, at det økonomiske resultat hos Zeamer ligger i den bedste femtedel, men det viser trods alt lidt om indtjeningspotentialet i amerikansk mælkeproduktion i et godt år. Amerikanske landmænd arbejder generelt hårdt og vil helst undgå for stor gæld, da de er meget bevidste om, at efter gode tider kommer dårlige. Dette er betingelserne i et kvotefrit og ureguleret marked. Forventningen til mælkeprisen for hele 2002 er ca. 12,5 USD pr.100 pund, men den kan nemt blive lavere. Udbud og efterspørgsel styrer mælkeprisen præcis som det er tilfældet med svine - noteringen i Danmark. Men familien Zeamer havde alligevel bevilget hinanden en ferietur til Hawaii efter kanonresultatet i 2001! Svimlende priser på avlsdyr Som følge af svigtende reproduktionsresultater i mange besætninger er der i USA ofte stor mangel på drægtige kvier. Mange får simpelthen ikke køerne med kalv. Som hovedårsager hertil nævnes et meget varmt sommerklima i de sydlige og midtvestlige stater og anvendelsen af BST. Laktationskurven flades ud og forlænges ved brug af BST, men pludselig er der brug for kvier (replacements). De aktuelle meget høje mælkepriser har presset hundyrpriserne op på et for os helt svimlende niveau. Der betales p.t USD for 1 måned gamle kviekalve (ca kr.) og USD for kælvekvier ( kr.). De høje priser gælder for dyr af almindelig afstamning (grade). En del tidligere malkekvægbrugere har derfor specialiseret sig i kvieopdræt og driver en ganske god forretning. Desværre kan vi i Europa, som følge af BSE, ikke eksportere avlsdyr til USA. Dansk Kvægavl har gode kort på hånden I Danmark vil udviklingen utvivlsomt gå som i USA med øget fokus på service. Vi kan lige så godt se det i øjnene: I realiteten er der jo ikke den store forskel på den genetik, vi tilbyder i forhold til vore konkurrenter. Det er stort set de samme tyrefædre og koafstamninger, vi anvender overalt i den sortbrogede verden. Men jeg mener, vi har alle de gode kort på hånden i spillet om danske kvægbrugeres gunst: Sikkert afprøvede tyre under danske forhold Komplet information om sundhed, reproduktion, malketid og temperament Registreringsarbejdet og ydelseskontrollen i vores regi Muligheden for at trække på andre fagkonsulenter og dyrlæger ved problemer i besæt-ningen Inseminøren? den vigtigste ambassadør Dygtige avlsrådgivere med lokalkendskab Spiller vi kortene rigtigt, kan vi fortsat bevare en høj markedsandel på det danske marked. Men det kræver, at vi forstår at tilpasse os nye tider, udviser vilje til forandringer og sætter klare mål for fremtiden. n

52 52 Sortbroget Kvæg Kort Nyt Yveregenskaber har størst indflydelse på køernes levetid Kvier med højt ansat yver og gennemsnitlige karakterer for malkepræg og benstilling har den største mulighed for at blive gamle. Dette fremgår af en undersøgelse foretaget af avlsspecialisten Kent Weigel fra Wisconsin Universitet, USA. Undersøgelsen, der oprindelig er publiceret i tidsskriftet Hoards Dairyman, omfatter lineære bedømmelser af kvier, der kælvede i 1994 og Yveregenskaberne viste sig at have den største indflydelse på levetiden. Kvier med højt ansat yver blev således 164 dage ældre end kvier med dybt yver. Tabellen viser resultaterne for de enkelte egenskaber. Kommentar: I VEETELT nævnes, at resultaterne stemmer godt overens med hollandske undersøgelser over afgangs - årsager. Man kan måske undre sig lidt over visse af resultaterne, f.eks. vedrørende klovhældning og krydshældning, selvom der jo ikke er de store udslag for disse egenskaber. (VEETELT, april 1, 2002) Bedømmelsesplan for SDM Dansk Holstein i 2002 I 2002 køres der, efter nærmere aftale med avlskonsulenterne, døtregruppebedømmelser og besætningskåringer i områderne efter følgende plan. En stor amerikansk undersøgelse, på grundlag af lineære bedømmelser, viser ikke overraskende, at yver - egenskaberne har størst indflydelse på levetiden. Resultaterne stemmer således godt overens med danske undersøgelser over afgangsårsager. Foto: Elly Geverink. Karakter lav middel høj for- leve- forskel tid,dg. skel Yverdybde dybt højt Bagyverhøjde lav høj Foryvertilhæftning løs fast Bagyverbredde smal bred Yverbånd svagt stærkt Forpatteplacering vid tæt Pattelængde kort lang Bagstilling fra siden ret kroget bagfra hasende parallel Klovhældning lav stejl Højde lille stor Malkepræg tæt åben Rummelighed ringe stor Styrke svag stærk Krydsbredde smal bred Krydshældning opsvajet hældende I månederne juni, juli og august kan besætningskåring undlades, hvis besætningsejeren ønsker det. Aftal evt. med den lokale avlskonsulent. Per Key Kristiansen Bedømmelsesplan for 2002 Område ca. mdr. der bedømmes 1. gang 2. gang H M T: juni/juli nov./dec. Varde: august dec. Viking N. (Tørring) april sept./okt. Viking Fyn maj oktober Viking S. (Vojens) april/maj sept./okt. Viking Sjælland aug./sept. dec./jan. 03 Ringkøbing juni/ aug. nov./dec. Taurus Vendsyssel april/ma sept. Taurus Randers maj sept./okt. Taurus Ålborg-Hobro maj okt./nov. Taurus Vesthimmerland aug./sept. dec./jan. Taurus Viborg-Skive maj/juni okt./nov.

53 Sortbroget Kvæg 53 Avlsinformation på internettet - Danske avlsværdital Landbrugets Rådgivningscenters hjemmeside Landbrugsinfo er startet op med et nyt og bedre design. Det nye design gør, at det for fremtiden vil være lettere at finde de oplysninger, du er interesseret i, også mht. malke - kvægsavl. Information omkring avlsværdivurdering for malkekvæg kan findes på Her vælges den mørkeblå fane LANDBRUGSINFO. Herunder vælges KVÆG > AVL. På denne menu kan du vælge forskellige emner alle med relation til kvægavl. Mange lister og dokumenter som ligger på avlssiderne er i PDF-format, hvilket vil sige at det er nødvendigt at have programmet Acrobat Reader på sin PC. Det kan hentes gratis på denne side se under Udvalgte Dokumenter. I det følgende vil siden AVLSVÆRDITAL MALKEK- VÆG blive beskrevet nærmere. Klik på AVLSVÆRDITAL MALKEKVÆG og du får følgende skærmbillede: se, hvornår der beregnes og opdateres nye avlsværdital. I højre side af skærmen i den grå kasse findes den nyeste information omkring malkekvægsavl I bunden af siden findes alle dokumenter som er relateret til malkekvægsavl. De fleste lister og dokumenter vedr. avl kan ses uden abonnement. Med abonnement på Landbrugsinfo har du adgang til alle informationer. Siden bliver løbende opdateret med de seneste avlsværdital, ligesom øvrige nyheder vedrørende avlsværdivurdering af malkekvæg kan læses her. Martha Bo Almskou og Anders Fogh Dansk Kvæg Toppris for kalv af Laura Sheik-familien Ved en internet-auktion i Holland blev 19 ud af 24 anmeldte dyr solgt for en gennemsnitspris på Euro. 11 dyr blev i Holland, 3 gik til Frankrig, 2 til England og Tyskland og 1 til Irland. Højeste pris Euro betaltes af en tysk avler for en kviekalv efter Igniter på en Top Gun-datter af Comestar Laura Sheik-familien. En Jestherdatter og en datter af Marcrest Encore (som er far til Tré- Day Ashlyn, champion ved World Dairy Expo 2001) solgtes begge for Euro. Siden har forskellige opdelinger, som gør brugen nemmere. Venstresiden af skærmen er opdelt i 3 hovedpunkter: Avlsværdivurdering hvor du finder de vigtigste artikler som relaterer til avlsværdivurdering i Danmark Nyt om avl samler de vigtigste danske og udenlandske undersøgelser om avlsmæsige emner Avlsmæssig udvikling viser, hvordan udviklingen har været i en årrække for alle de egenskaberne, som der beregnes avlsværdital for i Danmark I midten af skærmen findes lister med avlsværdital: Under Avlsværdital pr finder du de seneste avlsværdital, som i dette tilfælde er pr. 1. marts Du kan under dette punkt finde og udskrive en række lister, som er opdelt og sorteret på forskellig vis. Hvis du er interesseret i enkelte tyre, eller hitlister for andre egenskaber end S- og Y-indekser skal du gå ind under punktet: Søgning på tyre her har du mulighed for at finde hitlister for alle de egenskaber, som der beregnes avlsværdital for i Danmark. Du kan også finde og udskrive grafer på de senest afprøvede tyre, de aktuelle brugstyre eller de tyre som var brugstyre for år tilbage. Endelig kan du under Hvornår beregnes avlsværdital? Tysk totalindeks ændret Fra august 2002 ændres RZG det tyske totalindeks for avlsværdi. Den vigtigste ændring er, at avlsværdi for holdbarhed indregnes i RZG. Udover direkte afgangsoplysninger tæller celletal, kapacitet, lemmer, foryvertilhæftning og kælvningsevne herefter med i holdbarhedindekset. Ydelsen indgår uændret med 56% i RZG og er således stadig den vigtigste del, efterfulgt af holdbarhed med 25%, eksteriør 15% og celletal og frugtbarhed hver med 5%. I det hidtidige RZG udgjorde eksteriør 20%, celletal 14% og frugtbarhed 10%. Ikke éntydigt, hvilken gulvtype køerne foretrækker I et amerikansk forsøg har 16 køer haft adgang til to staldafsnit, som indretningsmæssigt var ens, bortset fra at der i det ene afsnit var spaltegulv foran foderbordet og i det andet fast bund med riller på langs af foderbordet. Køernes adfærd blev videoovervåget 24 timer i døgnet i en periode over 22 dage. Som gennemsnit opholdt køerne sig 120 minutter længere pr. dag i afsnittet med spaltegulv. Der kan dog ikke laves en entydig konklusion på, at køerne foretrækker spaltegulvet frem for det faste gulv med

54 54 Sortbroget Kvæg Åbent Hus Sommerens Åbent hus-arrangement på Skølvad er fastsat til ondsag den 19. juni kl. 10,30-14,30. Arrangementet vil blive gennemført som tidligere år. Indsættere af dyr vil få særskilt indbydelse først i juni. Men vi vil ikke undlade at nævne, at alle med interesse for projektet er meget velkomne. Noter derfor allerede datoen nu. Et amerikansk forsøg har forsøgt at klarlægge, hvorvidt køer foretrækker spaltegulv eller fast gulv. Noget tyder på, at køerne helst står på langs af spalterne eller de riller, der er i gulvet, men ellers kan der ikke laves en én tydig konklusion på, hvilken gulvtype køerne foretrækker. Foto: PBS. riller. Det forholdt sig sådan, at 5 køer tydeligt foretrak den afdeling, hvor der var spaltegulv, og 2 køer foretrak helt tydeligt det staldafsnit, hvor der var fast bund. For de 9 resterende køers vedkommende så det ikke ud til, at de havde noget særlig foretrukket staldafsnit. Vi må her gå ud fra, at man har taget køernes placering i hierakiet med i overvejelserne. Det er dog ikke nævnt i omtalen af undersøgelsen. En sikker iagttagelse var det dog, at på spaltegulvet stod køerne længere tid ved foderbordet end i afsnittet med det faste gulv med riller. Der var desuden en tydelig forskel på, hvordan køerne placerede sig foran drikkekarret i de to afsnit. I afsnittet med spalter stod kø - erne tydeligt med front mod drikkekarret, parallelt med spalteretningen. I afsnittet med det faste gulv stod køerne tydeligt på langs af drikkekarret og drejede hovedet for at drikke. Noget tyder på, at køerne helst står på langs af de riller eller spalter, der er i gulvet. Der kunne ikke observeres noget fast mønster i køernes lyst til at skifte staldafsnit. Undersøgelsen er refereret i Journal of Dairy Science 85, januar EØJ Aftengræsning giver større tørstofoptagelse Et engelsk forsøg har undersøgt ydelsen for fire grupper af forårskælvere. Køerne blev lukket på græs på forskellige tidspunkter af døgnet. Således havde den ene af grupperne græsning i dagtimerne, mens den anden hovedgruppe havde det samme antal timer på græs, men de var placeret sent eftermiddag/aften. Morgengrupperne havde en græsningsperiode på typisk to-tre timer, mens aftenholdet tydeligt havde en optagelsesperiode på mere end fire timer. Konklusionen er relativ enkel. Græssets indhold af sukkerstoffer er højest om aftenen, og det er køernes naturlige adfærd at have den længste græsningsperiode sidst på dagen. Man får derfor den bedste udnyttelse af græs marken ved at lade køerne være på græs i aften- og nattetimerne. Undersøgelsen er refereret i Grass Forage Sc. 56, december EØJ Ydelsen Siden efteråret har ydelsen ligget meget konstant. I tabel 1 er vist resultaterne af de enkelte kontrolleringer. De vidner om en sikker daglig pasning og styring fra staldpersonalets side. Det geometriske celletal for alle køer på Skøl - vad har de sidste 3 måneder været Ydelsesmæssigt er der også den seneste tid konstateret en mindre spredning. Der hersker derfor ingen tvivl om, at spredningen i ydelsen ville blive større, hvis vi gik over til 3 gange malkning Tabel 1. Kontrolresultater Dato Antal kg % % g fedt køer mælk fedt prot. og prot ,0 4,45 3, ,9 4,42 3, ,8 4,19 3, ,7 4,40 3, ,7 4,36 3, Kåring Resultaterne af kåringen ses i tabel 2. Der er ikke det store udsving i forhold til tidligere niveau. Vi kan dog konstatere, at klovkvaliteten blandt køerne er blevet betydelig bedre gennem vinteren. Ved kåringen den 8. oktober fik 33 køer en gennemsnitlig klovvinkel-kåring på 5,4. Ved kåringen den 31. januar af 31 køer blev gennemsnittet for klovvinkel 6,1. Efter kåringsdommerens udsagn er dette meget højt. Tabel 2. Resultater af køer under afprøvning Gns. Kåringstal Antal Krop Lem- Malke- Helkøer mer organer hed 58 83,3 82,1 82,0 83,0 Gns indeks pr Antal S-in- Y-in- Krop Lem- Malkekøer deks deks mer organer

55 Sortbroget Kvæg 55 Tabel 3. Totalgennemsnit af afsluttede køer Kg % Kg % Kg Y- M- F- P- S- AV AV AV mælk fedt fedt prot. prot. indeks indeks indeks indeks indeks Krop Lemm. Malkeorg. Sidste SDM-blad, 126 afsluttede køer (305 dage) Total, 138 afsluttede køer (305 dage) , , Tabel 4. Nye godkendte og afsluttede tyremødre Chr. nr Opdrætter/Ejer Far Morfar Y-in- S-in- Kg kg kg Tyrefar deks deks mælk smf prot Leif Sørensen, Ringe L Winchest Esquimau Addison Peder V. Laustsen, Ribe Maloy East Cash HV Farmer Jens Oluf Madsen, Fårup Hondo Aero E Labelle TVM Hesne I alt 32 godkendte tyremødre håber dennne afklaring vil ske i løbet af de næste måneder, så vi kan begynde at tage kalve ind igen omkring 1. september. De indsatte kalve vil derfor være måneder gamle ved indsætningen. Ko (Fecamp x Mountain) fra Lars Søndergaard, Hobro er den hidtil bedste afprøvede tyremor i Future Genetics. Hun er halvsøster til toptyren V Curtis og og bekræfter dermed denne kofamilies enestående kvaliteter. Foto: Elly Geverink Tyremødre Siden sidste SDM-blad har yderligere 3 godkendte tyremødre afsluttet afprøvningen på Skølvad. Disse fremgår af tabel 3. På sidste udvalgsmøde blev det yderligere besluttet at indsætte 6 tyrekalve efter lige så mange køer. I alt har vi i projektet godkendt 36 ungtyre til igangsætning. Udvalget udtrykte stor tilfredshed med kvaliteten af de selekterede køer. Ligeledes blev det bemærket, at kvierne i donorstalden nu har endog meget tilfredsstillende lemmekvalitet. Fremtiden Efter beslutningen om funktionsprøvernes ophør pr har vi ikke indsat kalve født senere end Vi beholder efter aftale med ejerne dog internfødte kviekalve efter de bedste køer i projektet. Vi er derfor i en brydningstid og arbejder i øjeblikket med forskellige tiltag til et nyt koncept for Future Genetics. Vi Halvmillionær - T Funkis sæden er opbrugt Heldigt vil nogle måske tænke, men set i lyset af hans avlsresultater, hvor T Funkis ligger på en delt andenplads sammen med V Bojer og kun overgået af V Curtis af danske tyre må de mange brugstyredøtre helt klart have sat en tyk streg under hans kvaliteter. Rent ydelsesmæssigt har han aldrig ligget blandt de allerhøjeste, men på dog helt tilfredsstillende niveau. Funkis har, efter at de første brugstyredøtre er medregnet, i en kort periode været på 100 i Y-indeks, men er nu steget grundet godt holdbarhed på laktationskurven til Y-indeks. De seneste avlsværdital får derimod større input fra sundheds- og reproduk tions - egenskaberne samt holdbarhedsindekset. Ved den seneste beregning er holdbarhedsindekset steget 10 enheder fra 111 til 121!!! Fantastisk. Desuden er han steget 3 enheder i yversundhed til 113, så denne gang er han samlet steget 3 S-indeks enheder. T Funkis er desværre afgået for nogle måneder siden efter en skade, men han nåede at producere godt en halv million sæddoser, og med den seneste eksport til både Tyskland og Sverige er lageret nu gået i nul. Så hans afgang kom desværre for tidligt. Det er ikke kun i Danmark, at T Funkis ligger højt på S- indeks listen. I Sverige er T Funkis tyren med det højeste samlede indeks (Tyre-indekset), og af samme grund har opdrætterne Inge & Vagn Bech, Justenborg, Hadsund, på årsmødet i den svenske sortbrogede avlsforning modtaget en fornem hæderspris. Tillykke. Keld Christensen

56 56 Sortbroget Kvæg Kød fra Simmentaler og Holstein Friesian har ens sammensætning En ungarsk undersøgelse har analyseret kødet fra 21 Simmentaler og 17 Holstein Friesian-slagtekalve. Både indholdet og sammensætningen af fedtet samt proteinerne i kødet (aminosyrerne) blev analyseret og sammenlignet. For fedtstoffernes vedkommende var der ingen sikker forskel m.h.t. mono- og flerumættede fedtsyrer. Jo ældre og jo større dyrene blev, jo flere mættede fedtsyrer blev fundet. Der var ikke nogen forskel mellem de to racer. Tilsvarende var der ikke nogen effekt af race m.h.t. ami no - syresammensætningen i kødfibrene. Set ud fra et ernæ - ringssynspunkt må konklusionen derfor være, at der ikke er forskel på kød fra Simmentaler og Holstein Friesian. Kommentar: Ofte har man hørt, at visse kødkvægracer profllerede sig ved at påstå at have en anderledes sammensætning af grundelementerne i kødet sammenlignet med malkeracerne. Når alt kommer til alt er det nok minimalt, hvad forskellene er m.h.t. den egentlige fysiologiske opbygning af vævene, men det er klart, at der er stor forskel på det samlede fedtindhold og bindevævsindhold (mør- hed) i de forskellige racer. Det er i øvrigt gammelkendt viden, at de fedtsyrer, der indgår i fedtvævet, er meget på - virket af, hvad dyret æder. Fedtsyrerne overføres for en stor dels vedkommende uforandret fra fordøjelsessystemet til fedtdepoterne i kroppen eller i mælken. Undersøgelsen er refereret i Acta Alimentaria 30, september EØJ Hollandsk indeks for huldkarakter Egenskaben har været meget omtalt i de seneste par år. Der er et klart bevis for, at visse tyre avler døtre, som hurtigere kommer i negativ energibalance end andre. Dette er i sig selv en egenskab, som ikke er ønskværdig. Køer, som meget hurtigt kommer i negativ energibalance, er kendt for at være svære at få drægtige igen. Det har hidtil været meget vanskeligt at finde et udtryk for køernes foderoptagelse og foderudnyttelse. Brugen af huldkarakteren i avls - mæssig sammenhæng skal derfor ses som en indirekte måde at finde de tyre, som avler døtre, der både kan malke og samtidig være i et godt huld altså køer, som er i stand til at omsætte foderet optimalt. Huldindekset Det nye indeks er beregnet ud fra en lineær bedømmelse af huldet på de døtre, der indgår i beregningen af avlsværdital for eksteriør. Indekset får et gennemsnit på 100 med en spredning på 4. Værdier over 100 er udtryk for, at tyren avler døtre, der kan fastholde et godt huld. Egenskaben er fundet at have en arvbarhed på 35%, hvilket svarer til den arvbarhed, der også ses for ydelsesegenskaberne. Der er således en stor mulighed for at få en avlsmæssig udvikling for egenskaben. Bruges som informationsegenskab til hunlig frugtbarhed I både engelske og hollandske undersøgelser er der fundet en meget stor sammenhæng mellem huldkarakteren og køernes frugtbarhed. Den arvelige sammenhæng mellem kælvningsinterval og huldkarakter er så høj som 53%. Der er også fundet positive sammenhænge over til ikkeomløber-procenten, og derfor udnyttes informationen om huld i beregningen af et indeks for hunlig frugtbarhed. Også dette indeks har et gennemsnit på 100, og værdier over 100 fortæller, at tyren avler bedre frugtbarhed døtre med et kortere kælvningsinterval. Det er dog begrænset, hvilken indflydelse huldkarakteren får for det samlede avlsværdital for hunlig frugtbarhed, idet det stadig er informationerne om perioden fra kælvning til 1. inseminering samt ikke-omløber-procent, der vejer tungest, når indekset beregnes. Lord Lily ligger lavt Lord Lily har som bekendt mange positive egenskaber, men for nedarvning af huldkarakteren ligger tyren ikke i den bedste ende. Det er også kendt, at avlsværditallet for hunlig frugtbarhed ikke er tilfredsstillende for Lord Lily, i Danmark 96 og i Sverige endnu lavere. Endnu en egenskab Det kan måske synes, at huldkarakteren bliver endnu en egenskab, der gør det vanskeligt overhovedet at frembringe en toptyr. Erfaringerne fra bedømmelse af huldkarakteren og sammenhængen over til de øvrige egenskaber tyder dog på, at i ønsket om at fremavle køer med styrke og holdbarhed vil informationerne om huld være meget nyttige. Der er i Holland også fundet en meget negativ sammenhæng over til eksempelvis yversundhed, herunder cel - letallet. For 25 år siden gik drøftelserne meget på, at de køer, vi frembragte, skulle have evnen til at malke fra de kropsreserver, der var opbygget. I dag er situationen en anden. Den ko, som er i stand til at give en høj ydelse og en flad laktationskurve ved at omsætte det tildelte foder optimalt, er at foretrække frem for den ko, der malker ekstremt meget i begyndelsen af laktationen ved at tære hårdt på krops - reserverne. Disse køer opnår oftest en meget stejl lakta - tionskurve, med de komplikationer og sygdomsforhold, der oftest opstår, når køerne har sådanne høje dagsydelser i begyndelsen af laktationen. Huldkarakteren skal ikke anvendes som et overordnet selektionsindeks, men for de interesserede kan man i offentliggørelsen af de hollandske avlsværdital få et indtryk af døtrenes evne til at omsætte foderet ved at betragte huldkarakteren. EØJ Testdagsmodel i Holland I maj 2002 introduceres en ny testdagsmodel i Holland ved beregning af avlsværdital for ydelse. Modellen er udviklet af NRS. Testdagsmodellen er baseret på alle ydelseskontrolleringer i de første tre laktationer. Der beregnes avlsværdi for hver enkelt laktation. I den samlede avls-

57 Sortbroget Kvæg 57 værdi for ydelse har de tre avlsværdier samme vægt. Den nye model sikrer mere præcis vurdering af laktationskurven og køernes persistens samt ydelsesudviklingen fra laktation til laktation. Konsekvensen bliver, at tyre, hvis døtre gør det forholdsvis bedre i 2. og 3. laktation, vil stige i avlsværdi. Desuden vil avlsværdierne blive udtrykt på besætningsniveau og ikke kun 1. laktations-køer. Sammen med den nye testdagsmodel ændres også på møntfoden fra Gylden til Euro for ydelsesindekset INET og det sammensatte økonomiske indeks DPS (INET, hold - barhed og sundhedsegenskaber). Kilde: Ite Hamming, NVO Testdagsmodeller for ydelse Vi forventer at ændre den beregningsmetode, der ligger bag beregningen af M-, F-, og P-indekset i starten af Arbejdet foregår i tæt samarbejde mellem Dansk Kvæg, Danmarks JordbrugsForskning og de tilsvarende organisationer i Finland. Den model, vi vil anvende, kaldes testdagsmodellen. I denne Kort Nyt giver vi status på, hvor langt vi er nået med udviklingen af den nye testdagsmodel. Samtidig med, at vi arbejder på en testdagsmodel på danske data, arbejder vi på at udvikle en fælles nordisk model til avlsværdivurdering for ydelse. Dette sker i samarbejde med Finland. Der er bl.a. blevet udviklet de såkaldte blandingsmodeller, hvor det er muligt at blande information fra enkeltkontrolleringer og laktationsydelser. Man kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor der både arbejdes på en national model og en nordisk model. Svaret er kort og godt, at en nordisk model også skal virke på danske data. Avlsværdivurdering med testdags modeller I øjeblikket anvender Finland, Canada og Tyskland en test dags model. Det vil Holland også gøre fra maj Jette Jacobsen, Jørn Pedersen og Gert Aamand Dansk Kvæg Som ringe i vandet I første kvartal af året er der sat ny rekord med eksport af doser sæd fra danske Holstein tyre. Sæden er eksporteret til 9 lande med Sverige, England og Tyskland i spidsen. Specielt ser vi stor interesse for vores tyre i Tyskland hvor der foreløbig er aftalt leverance af doser. Testdagsmodeller Testdagsmodellen anvender enkeltkontrolleringer frem for 305-d ydelser som grunddata ved avlsværdivurdering for mælk, fedt og protein. Herved er det muligt at: foretage en bedre miljøkorrektion. F.eks. vil det blive muligt at tage hensyn til, at en bestemt kontroldag faldt på en sur regnvejrsdag tage hensyn til antallet af kontrolleringer pr. ko pr. laktation håndtere ydelse fra køer, som skifter besætning i løbet af laktationen undgå at fremskrive ydelser fra køer, som ikke har fuldendt en 305-d laktationsperiode. Det kan være køer, som er midt i laktationen på tidspunktet for avlsværdivurderingen eller køer som er afgåede før 305 dage efter kælvning. beregne avlsværdital for 305-d ydelse og laktationskurvens form Arbejdet omfatter: Beregning af arvbarheder, genetiske spredninger og genetiske sammenhænge hørende til en test dags model f.eks. skal der beregnes arvelighed for ydelsen på hver eneste dag i laktationen Gennemførelse af en række testkørsler, hvor det undersøges hvilken model, der bedst beskriver laktationskurven Fælles nordisk avlsværdivurdering for ydelse Foreningen Fælles Nordisk Avlsværdivurdering har sat sig som mål, at det vil være muligt at køre fælles nordisk avls - værdivurdering for ydelse i Finland og Danmark ønsker at bidrage med enkeltkontrolleringer, medens Norge og Sverige ønsker at bidrage med laktationsydelser. V Bojer er den SDM-tyr, der har hjembragt flest kroner til Dansire i første kvartal Her en fremragende Boj erdatter fra Thomas Meyer, Holbøllemark. Foto: Elly Geverink. Østeuropa er generelt ved at åbne sig for danske Holsteintyre. I Baltikum ser vi nu stigende interesse for Holstein, og vi har i dette kvartal foretaget flere leveringer. Polen har igen bestilt strå, og på Agromek købte tjekkerne doser V Bojer, og det er dermed første gang, der eksporteres Holsteinsæd til Tjekkiet. I Ungarn forhandles der i øjeblikket om den første leverance, og vi ser derfor hele Østeuropa som værende interessant. Anders Andersen

58 58 Sortbroget Kvæg Det skete 1607 Christian den Fjerde indførte 45 frisiske køer til nogle kongelige gårde 1762 Kvægpest i Danmark for anden gang i dette århundrede 1772 Veterinærskolen oprettes i København 1852 Første danske husdyrlov vedtages Første danske landsskue afholdes i forbindelse med Landmandsforsamlingen Konsulent S. P. Petersen, som udarbejdede første bind af stambog over tyre af jydsk race, fødes 1857 Generalkonsul Pontoppidan i Hamborg køber Constantinsborg ved Århus og indsætter besætning af østfrisisk kvæg 1862 Anden danske husdyrlov vedtages 1867 Jens Nielsen, Hvirvelkærgård, fødes Harald Branth, Sdr. Elkjær, tager eksamen som agronom 1872 Foreningen af jydske Landboforeninger oprettes Aksel Søndergaard, pioner for oprettelsen af Avlsforeningen for Sortbroget Jydsk Kvæg og dens første formand, fødes 1882 Statstilskud opnås til udgivelse af kvægstambøger Maxinden, S med sin livstidsproduktion af smør i alt kg. Hun er født i 1917 hos P. Kristiansen, Skals og tilkendt 3. præmie på jubilæumsskuet i Horsens Maxinden blev 20 år gammel, og hendes livsydelse på kg mælk blev først overgået i Fjerde danske husdyrlov vedtages 1892 Første jyske ungskue afholdes i Viborg 1897 Foreningen af jydske Landboforeninger fejrer 25 års jubilæum med 4 dages dyrskue 1902 Godsejer Malthe Ahlmann, Langholt, dør Frode Villumsen, Villumbjerggård, Løgstrup, fødes. Han havde på et tidspunkt 5 køer, kåret med 10 points (max) af F.a.j.L. s tilsynsudvalg Besætningen på Sdr. Elkjær sælges ved auktion 1917 Ove Nielsen, Overgård i Stautrup, dør Koen Maxinden fødes hos P. Kristiansen, Keygården i Skals. Hun blev 20 år gammel og præsterede en livsydelse på kg mælk og kg fedt

59 Sortbroget Kvæg 59 Af Anders Vestergaard, True Roland, S. 5274, første klasse, førstepræmie for afkom Tyrens mor havde verdensrekord i ydelse: kg mælk, 4,14% fedt, 570 kg fedt. Roland blev af Th. Aarup importeret til Danmark i 1927 fra Holland Avlsforeningen for Sortbroget Jydsk Kvæg oprettes Foreningen af jydske Landboforeninger afholder 50 års jubilæumsskue i Horsens Sortbrogede kvier eksporteres til Kina 1927 Appels legats ærespræmie stiftes Foreningen for hollandsk malkekvæg i Nordjylland oprettes 1932 Godsejer Ahlmann-Lorenzen, Langholt, køber omkring 100 drægtige kvier i Skåne til indsætning på gården Striben 1937 Avlsforeningen for Sortbroget jydsk Kvæg arrangerer studietur til Østfriesland og Holland Striben Lanz, født i Skåne, tildeles som første hollændertyr 1. klasse, 1. grad for afkom 1942 Model fra Aptrup Kvf. ved Hammel opnår, for andet år i træk, Taurus legats ærespræmie Guvernør i Lime Kvf. tildeles Appels legats ærespræmie 1947 Første hollænder besætninger optages i F.a.j.L. s tilsyn 1952 Morsø Foch tilkendes Taurus legats ærespræmie Bulle i Hadstenegnens Kvf. blev den første hollænder, der opnåede Appels legats ærespræmie 1957 Thy Gran blev årets Taurus-tyr og gentog succesen det følgende år dages laktationsydelse beregnes sideløbende med årsydelsen i kontrolforeningerne, og der offentliggøres resultater for døtregruppen efter tyre ved hjælp af EDB Agi i Hobro Kvf. tilkendes Taurus legats ærespræ - mie Gordon i Vesthimmerlands Kvf. tildeles Appels legat 1967 Afkomsprøvestation Egtved oprettes 1972 Chr. Holt Sørensen, Strellev, dør Aksel Pedersen, Ribe, tildeles Gylling Holms Mindelegat Hornshøj Frans tilkendes Appels legat Individprøver for tyrekalve igangsættes på Egtved Avlsstation Eksteriørbedømmelse af døtregrupper efter tyre etableres Niels Holt Sørensen bliver formand for Avlsforeningen for SDM 1977 Forældreskabsbestemmelse kræves for tyre, der ønskes optaget i stambogen 12 SDM-kvier udstilles i Cremona og sælges til Sicilien 1982 Afkomsfremstillinger efter tyre og alle dyrskuer aflyses på grund af mund- og klovsyge Kaj Ole Pedersen vælges som formand for Avls - foreningen for SDM 1987 Ungtyreindekset tages i brug Første eliteauktion over kviekalve afholdes 1992 Indeks for mastitisresistens indføres i avlsarbejdet Lineær eksteriørbedømmelse af køer påbegyndes ved samtlige kåringer

60 60 Sortbroget Kvæg SDM - Dansk Holsteins regnskab 2001 INDTÆGTER Medlemskontingenter ,00 Renteindtægter ,00 Ialt ,00 AKTIVITETER Salg af sæd ,00 Markedsføring af dansk sæd/avlsdyr ,00 SDM-bladet ,00 Udstillinger og PR-materiale ,00 Administration, møder, rejser, diverse ,00 Kontingent WHF og Europa 6.422,00 Ialt ,00 Resultat før skat ,00 Skat 0,00 Årets resultat ,00 STATUS Aktiver Sædbeholdning ,00 Beholdning af PR-materialer ,00 Tilgodehavender ,00 Dansire m.v ,00 Obligationer ,00 Aktier BoviDenmark A/S ,00 Ansvarlig lånekapital, Landsskuet ,00 Likvide beholdninger ,00 Aktiver ialt ,00 Passiver Egenkapital ,00 Skyldig sædimport ,00 Omkostningskreditorer ,00 Moms + skat ,00 Passiver ialt ,00 Th. Aarups fond I Th. Aarups fond er der ca kr. til uddeling hvert år. Pengene gives til personer, der gennem uddannelse vil dygtiggø re sig indenfor Holstein Friesian-avls - viden i udlandet. Det kan væ re såvel teoretisk som praktisk viden. Vi får en del ansøgninger, men mange af dem opfylder ikke fondens krav om, at det er specielt SDM- viden, det drejer sig om. Fondens bestyrelse håber på, at potentielle ansøgere er opmærksomme på denne mulighed for støtte. SDM-fonden SDM-fonden har ligesom Th. Aarups fond en grundkapital på kr. Fonden kan f.eks. søges af lokale avlsforeninger, der ønsker støtte til afholdelse af specielle arrangementer. Lige ledes kan nystartede ungdomsforeninger søge om støtte til dæk ning af startomkostninger. Der er allerede oprettet nogle ungdomsfor eninger på tværs af racerne, som forhåbentlig kan være med til at stimulere interessen for avlsarbejdet. For at kunne støtte disse foreninger kræver SDM Dansk Hol stein, at de er tilknyttet de eksisterende lokale SDM-avlsforeninger.

61 Udenlandske auktioner Kort tid efter Agromek og Agro Nord auktionerne deltog vi i et par udenlandske auktioner (som tilskuere). Begge auktioner nåede en gennemsnitspris på omkring Euro svarende til ca kr. Holstein Show 2002 Tyskland På den ene af auktionerne blev tre kvier, som vi tidligere har eksporteret til Sachsen sammen med nogle tyre og embryoner, omsat. Den dyreste kvie blev solgt for Euro og blev i øvrigt købt til Danmark. Dernæst fulgte som anden og tredje dyreste kvie henholdsvis til Euro (Opdr.: Tirsvad-Anderstrup) og Euro (Opdr.: Hans Brodersen) to af de danske kvier, og den sidste danske kvie blev solgt til Euro (Opdr.: Tirsvad-Anderstrup), altså også pænt over auktionens gennemsnitspris. Inden auktionen havde vi snakket med nogle franskmænd, der spurgte til afstamninger og kofamilier, og under auktionen fandt vi ud af, at franskmændene købte alle 3 kvier. Det bevirkede, at vi øjeblikkeligt tog fat i dem og givetvis får besøg i Danmark primært med sigte på salg af tyre og embryoner til en fransk kvægavlsforening. Hen over sommeren bliver der flere auktioner i forbindelse med forskellige dyrskuer i Nordeuropa, og vi vil her prøve at finde egnede dyr til salg på disse. Dansk genetik på tyremoderniveau er gennem brug af de bedste tyre fra ind- og udland seriøst under observation fra forskellige interesserede købere, og vi kan skabe os et lukrativt marked. Keld Christensen 12./13. juni 2002 i Oldenburg Weser-Ems-Halle 12. juni, 2002 Udvikling i antal kg s SDM-køer År Antal køer :30 Unge avleres konkurrence 19:30 DHV-Genetik 2002 Auktion 21:30 Avler reception 13. juni, :15 BedØmmelse af elitekøer 13:00 Mesterskab :00 Praesentation af døtregrupper met nye og aeldre tyre f.eks. Basar, Derby, Dolch, Juote, König Red, Manat, Mateo RF og Preval Nyheder: 6 maj 2002 Salgs Katalog DHV-Genetik 2002 og Information om afkomsgrupper Deutscher Holstein Verband e.v. (DHV) Adenauerallee 174 D Bonn Tel.: Fax: Deutscher Holstein Verband e.v.

62 62 Sortbroget Kvæg Besøg SDM s hjemmeside Har du besøgt SDMs hjemmeside for nylig? Hvis ikke, så har du noget at glæde dig til. Vi kan nu tilbyde en totalt opdateret dansk SDMhjemmeside på adressen Her kommer du til Dansk Kvægavls hjemmeside og klikker så blot på SDM. Gratis mailservice Ønsker du at blive tilmeldt SDM s nyhedsgruppe og derved modtage aktuelle SDM-nyheder som direct mail, så send os en på adressen. Oplys venligst navn, tlf.nr. og adresse og du vil gratis blive tilmeldt SDM s Nyhedsgruppe. Det er også muligt at tilmelde sig via SDM s danske hjemmeside, hvor en formular blot skal udfyldes og mailes til os. På siden kan du læse om: SDMs organisation med præsentation af bestyrelse og medarbejdere SDMs historie Højtydende SDM-køer og besætninger SDMs toptyre liste aktuelle avlsværdital Bedste danske tyre med mulighed for at printe flotte farvebilleder ud Blå Bog udenlandske tyre opdateres 4 gange årligt Aktuelle nyheder (mailes også direkte til konsulenter og nyhedsgruppen) CVM resultater på udenlandske tyre med links til danske tyres resultater Spændende Holstein links overalt i verden SDM fritids- og udstillingstøj SDM kalender Kåringsplan

63 Sortbroget Kvæg 63 De unge vendelboers kvægforening Generalforsamling Siden sidste SDM-blad udkom har vi afholdt generalforsamling. Vi startede hos gdr.niels Christian Ottosen hvor vi så en meget veldrevet besætning i en ny og helt åben stald. Derefter satte 20 mand kurs mod kaffen og den mere alvorlige del af aftenen. Efter at formanden og kassererens beretning og regnskab var blevet godkendt, blev der valgt to nye medlemmer ind i bestyrelsen, og den har siden konstitueret sig som følger: Formand Næstformand Kasserer Sekretær Claus Holm Jensen Morten Sørensen Jan Jasper Haikens Jesper Nielsen Brian Vejrup Martin Jensen Torben Sørensen Kent Andersen Tak til Brian Jensen og Henning Nielsen for lang og tro tjeneste. Kåringskursus Midt i marts holdt vi sammen med SDM Vendsyssel et kåringskursus hos Kurt Larsen i Tylstrup. Afkomsinspektør Jørgen Knudsen guidede de fremmødte gennem en me get lærerig dag. Der var en del diskussioner, vedrørende om den ene karakter eller den anden var den rigtige. Dyrskueaften Den 30. maj har vi i samarbejde med SDM Vendsyssel arrangeret en før dyrskueaften hos Sten Simonsen, Starengvej 441 i Brønderslev. Vores lokale avlskonsulent Claus Langdahl vil fortælle om udvælgelsen af dyr og klar gø - rin gen. Han vil desuden besvare de spørgsmål, der måtte komme omkring præsentation af dyr på et dyrskue. Der er i juni planer om en aften med fokus på græsmarker, og det er ved at blive undersøgt, hvilke tiltag der skal laves i forbindelse med Hjørring Dyrskue. Team Future Breeders Insemineringsplaner Nej nej ikke noget med avl og slet ikke noget med planlægning men måske jeg denne aften skulle møde op. Vi starter med et besætningsbesøg i en af Danmarks smukkeste stalde, nemlig Farsøgård I/S, Røjbækvej 8, Farsø i Vest - himmerland. Efterfølgende vil en avlsrådgiver tage en tur med os gennem avlen uden at vi falder i søvn. Vi vil blandt andet se nærmere på, hvilke hjælpemidler vi kan anvende. Datoen er fastsat til tirsdag den 14. maj kl Fokus på sundheden Tirsdag, den 11. juni 2002 besøger vi Henning og Niels Nørgård, Nørbæk, Fårup. Fra denne besætning er der gennem en lang årrække solgt mange avlsdyr fra. De sidste 7 måneder har Henning og Niels valgt at malke tre gange dagligt for at se, om det har indflydelse på sundheden i besætningen. Vi har inviteret besætningens dyrlæge til at fortælle, om det ekstra arbejde har haft betydning for sundheden. Studietur til Sachsen for alle i Danmark Ungdomsforeningerne i Danmark arrangerer tur til Sach - sen, så har du tid, lyst og lejlighed har du muligheden for at deltage i alle tiders bustur til Sachsen i det østlige Tyskland. Turen vil foregå i slutningen af oktober Programmet er ved at blive udarbejdet, men vil blandt andet indeholde besøg på landbrug i forskellige størrelser, bytur i Dresden, besøg på tyrestation, en SRV, hvor der i dag er flere af de bedste tyre i Tyskland, Manat m.fl. Er det noget for dig eller din medhjælper, så kontakt Mette Bech tlf Nærmere informationer følger i næste medlemsblad. Vestjysk kvægbrug ungdom Besætningsbesøg hos gdr. Gertjan Fokkink Der var ca. 20 personer, som mødte op hos Gertjan. De hørte om, hvordan det var at starte op som ung nyetableret her i landet, når man kommer fra Holland. Det er et par år siden, han købte gården. Senere købte Gertjan en naboejendom med jersey-køer, så han nu er oppe på ca. 130 køer. Der er blevet bygget en ny stald med køer i den ene side og kvier i den anden. Da der var plads til det i kvoten, begyndte han at malke 3 gange. Familien har ingen medhjælp, så det var lidt hårdt, når de samtidig har fået en lille baby. Gertjan inseminerer selv og bruger bl.a. sæd fra Semex og Alta. Det var godt at se et pænt fremmøde, og vi håber på det vil fortsætte, når vi holder dyrskueforberedelse hos Torben Kragh i maj. Mads Rasmussen Der vil som altid blive sendt indbydelse ud til vore medlemmer med alle detaljer om de forestående arrangementer. Er der behov for yderligere information kan man ringe til Claus Holm, tlf På bestyrelsens vegne Claus Holm

64 64 Sortbroget Kvæg Landet Rundt SDM Nordjylland Hvorfor nu det? Overskriften er et spørgsmål, der kan rettes til den lokale avlsforening især bestyrelsen. Der har man nemlig besluttet endnu engang at tilbyde et alternativt arrangement. Vi må som bosiddende i Jylland ærligt konstatere, at landets hovedstad har mange spændende ting at tilbyde. Med et stort befolkningsunderlag er det givet, at man i København kan opleve ting, som vi i provinsen sjældent bliver tilbudt, om end de større jydske byer har oppet sig gevaldigt i de senere år. Østre Gasværk og Sverige Derfor drager foreningen af sted for at opleve mere end sortbrogede køer. Vi kører og sejler i dejligt landskab og åbne farvande for at se på kulturperlen Frederiksborg Slot i Hillerød. Samme dags aften går vi i det meget kendte teater, der hedder Østre Gasværk, som faktisk ligger nabo til den skole i København, der blev ansvarlig for min skolegang. Teatret spiller den kendte Rock-Musical Jesus Christ Superstar. Melodierne er alle skrevet af Andrew Lloyd Webber, vel tidens mest kendte kompo-nist, med et utal af ørehængere på samvittigheden. Næste dag kører vi op gennem Sverige for at besøge en meget veldrevet avlsbesætning hos Brdr. Blomster ved Varberg. 125 køer i ny stald og med kg mælk i gennemsnit. For selvfølgelig skal vi også have et fagligt islæt. Nysgerrig! Hvorfor nu det? Det er vigtigt, at vi gennem livet giver os tid til at deltage i hele vort samfund. Kun ved at være opsøgende og nysgerrige kan vi vende hjem og med fornyet energi gøre vores egen hverdag mere indholdsrig. Det er ikke altid let at have menneskeligt overskud til sådanne ting. Så ærligt talt SDM Avlsforeningerne har et meget stort socialt ansvar, som vi gerne vil påtage os. Den svæ - re ste opgave er at finde balancen mellem det sociale og det faglige aspekt. Derfor udtages på Torstedlund to hold køer, som de interesserede kan bedømme. For at have en facitliste ledes bedømmelsen af Tage Winther, der selv tidligere har været gennem samme procedure. Sideløbende vil der ske en klargøring af nogle af besætningens dyr. For at kunne nå det hele, begyndes der kl. 19. Det er nemt at finde frem til Torstedlund, der ligger mellem Haverslev og Årestrup. Et billede af fremtiden For undertegnede tegner der sig efterhånden et mere tydeligt billede af den fremtid, der venter os som landmænd og især kvægbrugere. Fællesskabet på landet er af naturlige årsager afløst at store afstande, vidt forskellige interesseområder og risikoen for en ensomhed, som i længden ikke er nem at udholde. Det kommer til at gælde for Dansk Kvægavl ligesom det allerede gælder både i mejeri- og slagterisektoren. Der er langt til toppen dette udtryk høres tiere. Derfor er avlsforeningernes rolle ikke udspillet vi skal forsøge at udfylde distancen eller tomrummet for den sags skyld. Det kan vi også, men giv dog så også avlsforeningerne et fagligt ansvar netop for at holde den føromtalte balance. J. Holm Danielsen SDM Nordvestjylland Ydelsespokalkoen nåede de kg Hos Elin & Svend Krarup, Solbjerg på Mors, blev ko nr. 603 den første, der rundede kg. Det skete den 6. marts under morgenmalkningen efter 10,1 års ydelse. Koen har altid været blandt de højestydende i området, idet den modtog den lokale ydelsespokal i 1998 for at give mest af alle racer over de sidste 3 år på Mors. Hun er ikke af de Sådanne ture har også den fordel, at den appellerer til både mand og kone. Dermed bliver turen helt anderledes der opleves noget sammen, som begge efterfølgende har stor glæde af. Turen, som kort er omtalt, finder sted i dagene maj Der sker noget den 22. maj Allerede ugen efter, nemlig den 22. maj, tager vi den strengt faglige kasket på, idet både Nordjylland og Vest - himmerland indbyder til et besøg på Torstedlund, som hører under Stiftelsen Nørlund. Besætningen er i dag på ca. 350 køer, og en ny malkekarussel er netop installeret. Men aftenen er i første omgang planlagt ud fra, at de to foreninger skal indstille i alt 4 dommeraspiranter, der skal til endelig eksamen på dyrskuet i Aulum. Svend Krarup, Solbjerg, fremviser en dejlig forårsdag kg-koen nummer 903, sammen med medhjælperen Kristian Aachmann. Foto: Palle Larsen.

65 Sortbroget Kvæg 65 store, så dyrskuerne har aldrig haft hendes besøg. En af døtrene har for 2 år siden opnået 23 point på Fællesskuet. Faderen er KOL Tue og bagved VE Klaus, så afstamningen er i orden. Begge tyre indikerer en høj fedt-%. 903 har i gennemsnit 4,75% fedt, hvilket giver mange kg smør produceret i hendes levetid. Hun har fået 9 kalve, hvoraf hendes 4 døtre alle har været højtydende i besætningen. Koens største problem er sol og varme. På de varmeste dage må Svend trække koen ind, da hun får solstik i form af vejrtrækningsproblemer. Særbehandling er der trods alt stadig plads til i dansk kvægbrug kg s ko hos I/S Højgård Vi havde den glæde at kunne fejre endnu en kg s ko hos Erik og Henrik Villadsen, Thyholm. Det er anden gang, de prøver det som ejere, og faderen havde også en ko, som blev kranset. Det er stadig en stor ære for de mennesker, som gennem mange år har haft disse udholdende køer. Hun er ikke af de største køer, kun 142 cm, så derfor har hun ikke været på dyrskue, som de ellers dyrker meget på gården. 4-5 generationer bag 601 har til gengæld været flittigt udstillet. Derimod er det de mindre køer, som holder længst ude i de danske besætninger. Palle Larsen Agro Nord 2002 Efter en sommer uden dyrskuer så vi i det nordlige område allerede i efteråret frem til Kimbrerskuet. Det blev en god oplevelse, idet vi efter præsentation af afkomsgrupperne T Noomi og T Najade fik øget brug af tyrene i Dan - mark såvel som til eksport. Vi glædede os derfor også til Agro Nord, hvor vi kunne præsentere afkomsgrupper fra Taurus og HMT. HMT tog sig på denne udstilling af de fællesejede tyre TVM Hesne og TVM Hepon. Udstillingen på Agro Nord har også givet positiv resultat for afkomsgrupperne. Bedste ko i hver af afkomsgrupperne er vist i tabel 1. Under udpegningen af bedste afkomsgruppeko vandt TVM Hepon-datteren fra Matthijs Westra. Det skal anføres, at i denne konkurrence deltog brugstyredøtrene efter T Funkis og T Fænrik ikke, men disse to køer deltog senere i konkurrencen herom med fløjkøerne fra bedømmelsen, og opnåede her fornemme placeringer. Erik (th) og Henrik Villadsen med ko nummer 601, som har rundet de kg via en meget høj ydelse i hvert år. Foto: Palle Larsen. Ko 601 er født i 1990 på ejendommen og har været en rigtig slider i ubemærkethed. Ejerne har været glade for koen, som alle år har været højtydende, og den har givet de 100 tons mælk uden brok. Det vil sige, at det er yderst få gange, dyrlægen har besøgt koen. I gennemsnit har 601 givet kg mælk i 9,5 år og haft normal fedt% på 4,07 og protein% på 3,19. Hun har kælvet 10 gange og 2 døtre er køer i besætningen i dag. 1 kvie blev eksporteret til udlandet i sin tid. Det er i øvrigt ikke første gang, der er eksporteret i familien. Når vi går 6 generationer tilbage blev tip-tip-tip-oldemoderen solgt til en kvægudstilling i Paris i 1974 som SDM-avlsforeningen var arrangør af. Nr. 81 blev særligt udvalgt for hele landet sammen med flere andre køer til at repræsentere de danske sortbrogede køer. De skabte stor positiv opmærksomhed. Nr. 81 var efter THY Thor. Hendes far er den meget berømte ydelsestyr Njy Hubert, hvorefter der er kommet flere kg s køer herhjemme. Længere bagud ligger HV Topas, JY Wilow og HMT Aso alle velkendte danske tyre. Tabel 1. Bedste køer i afkomsgrupperne på Agro Nord 2002 Afkomsgruppen Ko nr Ejer efter T Funkis Kr. Sloth, Lemvig T Fænrik Tage Winther, Hobro TVM Hesne I/S Båndruplund, Ålestrup T Najade Torstedlund, Skørping TVM Hepon Matthijs Westra, Brovst VE Estro Gert Gunnersen, Fjerritslev Ko fra Kristian Sloth, Lemvig, blev bedste ko i T Funkis-gruppen på AgroNord og opnåede en flot andenplads i konkurrencen med elitekø erne. Foto: Elly Geverink.

66 66 Sortbroget Kvæg Tabel 2. Fløjkøer på Agro Nord 2002 Hold Ko nr Fader Ejer A HJ Vogd Povl Hansen, Hjørring B J Jed Jens Oluf Madsen, Rødkærsbro C Lord Lily N & H Nørgaard, Fårup D S Mason Jan Jensen, Thisted E Gibbon I/S Hedelund, Ålestrup F T Fænrik Tage Winther, Hobro G Lord Lily N & H Nørgaard, Fårup H T Funkis Kr. Sloth, Lemvig I VE Estro Gert Gunnersen, Fjerritslev J RGK Pust Tronsmark Holsteins, Bindslev K H Boudewin Tronsmark Holsteins, Bindslev Elitekøerne Den tyske dommer Marc Benninghof, der har dømt på de fleste større dyrskuer i Tyskland, gjorde et meget kompetent stykke arbejde. Hans mål var stærke og harmoniske køer med gode lemmer og malkeorganer, og hans oprangering gav anledning til ros fra publikum ros. Ved bedømmelsen blev der fløjpladser til følgende: Holdene var meget ensartede og af høj kvalitet. Ved den afsluttende udpegning af skuets bedste ældre og unge ko blev vinderne henholdsvis Jed-koen fra Jens Oluf Madsen, Fårvang og T Funkis-koen fra Kr. Sloth. N. & H. Nør - gaard, Nørbæk blev i begge konkurrencer henvist til andenpladserne med to Lord Lily-døtre. Der var foruden de anførte fire køer også ærespræmier til RGK Pust-koen fra Tronsmark Holsteins, Bindslev, og til T Fænrik-koen fra Tage Winther, Hobro. I øvrigt var de 2 fløjkøer fra Tronsmark Holsteins søstre, hvor moderen, der tidligere er købt på auktion fra Jens Oluf Madsen, også har været vinder. Der var fin stemming på AgroNord 2002, både blandt publikum og udstillere. Eliteauktionen Agro Nord-auktionen blev en succes. Inden Agromek-auk - tionen havde vi allerede fået et overvældende antal kvier og kalve tilmeldt, og den endelige udpegning i ugen efter Agromek af dyr var derfor både spændende og vanskelig. Især set i lyset af, at gennemsnitsprisen på kr. på Agromek var ganske tilfredsstillende. Kalvene blev klargjort og fremvist på bedste vis, og da auktionen var afsluttet, var alle kalve solgt til nye ejere (altså ingen hjembud) og til en gennemsnitspris på kr.!!! Billigste kalv blev solgt til kr og de to dyreste til kr hver. Bemærk, at de to kalve med danske fædre denne gang var de dyreste med kr. Det var derfor tydeligt, at både sælgere og køberne havde en god portion optimisme med hensyn til at afsætte avlsdyr, og der var forud for auktionen foruden kontrakt på alle kalvene til Taurus også enkelte andre danske kontrakter. Derudover var der på 7 af kalvene tegnet 9 kontrakter til udenlandske kvægavlsforeninger om levering af enten tyrekalve eller embryoner. Den avlsmæssige kvalitet indbød derfor naturligt også til, at der var god købelyst. Keld Christensen Tabel 3. Agro Nord-auktionen 2002 Sælger Dyr nr. Fader Køber Pris Gregers Dam D Webster Jens Laursen Jens L. Simensen D Webster Jan Graversen J. Esp Sørensen D Webster Kresten Andreasen Niels Hansen T Laluffe Vesthimmerland Holstein Tirsvad-Anderstrup Manat Kristian Sloth Allan Kjær Simensen R Marshall Poul Nielsen Kristian Sloth D Herald Svend Nørgård Tirsvad-Anderstrup D Webster Marcel Moes Jens Pedersen B-M Bombay Gunnar Forum Jens Oluf Madsen R Marshall Jakob Kjeldsen John Toft Jocko Besne Torben Kragh Jens Oluf Madsen V Brando Allan Kjær Simonsen

67 Sortbroget Kvæg 67 SDM-Vendsyssel Konstituering af bestyrelsen Bestyrelsen har konstitueret sig med Frode Thule Jensen, Øster-Vrå, som formand og Peter Hollensen, Vrå, som næstformand. Hjørring Dyrskue Hjørring Dyrskue afholdes juli 2002, og tilmeldingsfristen for dyr er den 3. juni, Torsdag den 30. maj 2002 kl holdes før-dyrskueaften hos Sten Simonsen, Starengvej 441, Brønderslev. Kom og få lidt dyrskuestemning, samt en snak om hvordan en dyrskueko skal se ud i ringen. Aftenen, som arrangeres af Unge Vendelboers Kvægforening, henvender sig både til nye og erfarne udstillere kg mælk Endnu to køer i Vendsyssel har rundet kg mælk. Disse er; (NJY Hubert HJ Apache HJ Toft) hos Jørgen Sørensen, Ingstrup. Ko nummer 681 (endnu en NJY Hubert-ko) hos Aage Poulsen i Lørslev bliver hædret for kg mælk. Hele familien er samlet om den store begivenhed. Foto: Claus Langdahl. Dorthe og Bo Nielsen, Børglum, Vrå Lisbeth og Erik Madsen, Hjørring Ko nummer 555 (NJY Hubert) hos Jørgen Sørensen i Ingstrup hædres for kg mælk. Det sidste år er koen malket i robot, og denne overgang har hun klaret meget fint. For øjeblikket står hun med over 40 kg mælk pr. dag. Foto: Claus Langdahl (NJY Hubert HJ Wapa HJ Apache) hos Åge Poulsen, Lørslev. Tillykke til begge opdrættere med det flotte resultat. SDM Vendsyssel er kommet på internettet SDM Vendsyssel har oprettet en hjemmeside. På hjemmesiden findes en oversigt over foreningens aktiviteter, såsom hædring af kg s og program for fremtidige aktiviteter. Desuden er der en oversigt over foreningens bestyrelsesmedlemmer. Hjemmesiden kan findes på SDM-Fond uddeler legat Før jul blev der i Vendsyssel overrakt to legater på hver kr. fra Gerda og Carl Søholm Fonden også kaldet SDM-fonden. De heldige legatmodtagere var: Lisberth og Erik Madsen, Hjørring, og Dorthe og Bo Skov - bjerg Nielsen, Vrå, (med den lille arvtager) har hver mod - taget et legat på kr. fra en SDM-fond i Vendsyssel. I midten formand for fondens bestyrelse advokat Palle M. Jørgensen. Fonden støtter personer eller institutioner, der har ydet en påskønnelsesværdig indsats i arbejdet med SDM-kvæg. Overrækkelsen fandt sted i Sparekassen Vendsyssels lokaler i Hundelev, hvor modtagerne samt fondens bestyrelse hyggede sig en stund. Claus Langdahl SDM Vesthimmerland To SDM-køer med kg mælk Fredag den 1. marts 2002 hædrede Himmerlands Kvægrådgivning og SDM-foreningen for Vesthimmerland køerne fra Hans Peter Hornbjerg, Gundersted, og fra I/S Hedelund, Bygum.

68 68 Sortbroget Kvæg Ko nr har O TONG som far og BELL som morfar. Koen har kælvet 10 gange og har fået 11 kalve. Med til at hædre koen var Arne og Tage Christensen og fodermester Flemming Bentzen. Arrangement Familieaften onsdag den 19. Juni 2002 med besætningsbesøg og grillaften. Besætningsbesøgene starter kl Vi besøger Jan Pedersen, Haubro (JERSEY), Erik Fahlmann Nøhr, Hvorvarp (RDM, SDM og JERSEY) og Per Warming, Blære (SDM). Kl er der grillaften hos Per Warming. Tilmelding til kvægavlskontoret tlf senest onsdag den 12. juni Kirsten Andersen Midt/Øst Holstein kg s køer Lige omkring årsskiftet blev ko nr , tilhørende Allan Th. Sørensen, Over Randrup, Gassum, Spentrup, hædret for at have rundet de kg mælk. Ko nummer 1086 (Tong Bell) hos I/S Hedelund, Aalestrup, ved brødrene Arne og Tage Christensen, laurbærkranses og hædres for kg mælk. Til højre fodermester Flemming Bentzen. Foto: Kirsten Andersen. Ko nr. 892 har K JURIST som far og KINGWAY EV som morfar. Koen har fået 7 kalve og derudover 13 kalve via æg - transplantation. Koen har stadig et højt Y-indeks på 110 og er mor til mange tyre i kvægavlsforeningerne, bl.a. VE AZUR, T NEON, VAR CHARLI, V BJERG, V BOLOUG- NE og T LEROS. Flere af hendes døtre er også i kontrakt til kvægavlsforeninger. Anitta, Hans Peter Hornbjerg og sønnen Thomas viste 892 frem for Anders Christensen fra Himmerlands Kvægrådgivning og Svend Hestbæk fra SDM-foreningen for Vesthimmerland. Begge køer blev fremvist i god form. Jurist-koen 892 fra Hans Peter Hornbjerg, Gundersted, blev i vinter hæd ret for de kg mælk. Foto: Kirsten Andersen. Ko nummer 773 hos Allan Th. Sørensen, Spentrup, laurbærkranses for de kg mælk. På billedet ses Karin og Allan med børnene Andreas, Simon og Carsten samt fodermester Kristian. Koen er en lille stærk produktionsko med især et godt yver. Fader til koen er Chairman, morfar Spirit. Hun er kåret Ydelsen i 10,1 år: kg mælk, 3,42% fedt, 344 kg fedt, 2,96% protein, 298 kg pro - tein. Tillykke med det fine resultat. Først i april var der endnu en ko i området med kg mælk i livsproduktion. Koen har nummer og ejes af Rasmus Ras - mussen, Aptrupvej, Hammel. Hun er bevis på, at også små køer kan have god holdbarhed. 783 måler ikke mere end 135 cm, yveret er særdeles godt. Kåringen siger Fader til koen er JY Wilow, morfar er KOL. Keld. Ydelsen i 11,5 år: 9873 kg mælk, 3,51% fedt, 308 kg fedt, 3,27% protein, 287 kg protein. Også her et tillykke med resultatet. Generalforsamlingen 2002 blev afholdt den 12. marts med besætningsbesøg hos I/S Døssing Enggård, Kjellerup og Verner Pedersen, Hauge. Her så foreningens medlemmer 2 særdeles velplejede bedrifter. På generalforsamlingen var der uddeling af gaver til ejerne af højestydende ko samt højestydende besætning.

69 Sortbroget Kvæg 69 82,6 årskøer: 9896 kg mælk, 4,09% fedt, 405 kg fedt, 3,41% protein, 337 kg protein. Henrik Schøler Nielsen Ko nummer 783 hos Rasmus Rasmussen, Hammel, er endnu en JY Wilow-ko, som runder de magiske kg. Datteren Marie præsenterer stolt ko 783. Foto: Henrik Schøler Nielsen. Højestydende ko: Jesper Lykke Andersen, Tolstrup, Grenå. Ko nr : Kg mælk, 739 kg fedt, 522 kg protein, 1261 kg fedt + protein. Far E Labelle, morfar HMT Plus. Højestydende besætning: I/S Raunlund, Floes, Randers. 56,7 årskøer: kg mælk, 4,29% fedt, 478 kg fedt, 3,35% protein, 373 kg protein. Foreningen udnævnte 2 æresmedlemmer på generalforsamlingen. Ejlerth Scriver, Ans, og Aage Pedersen, Silkeborg. Begge personer har gjort en stor indsats for at fremme avlsarbejdet i regionen dels med organisationsarbejde, men også med flotte dyrskueresultater fra deres bedrifter. Til bestyrelsen var der nyvalg til Niels Nørgaard, Nør - bæk. Den 18. marts afholdt foreningen i samarbejde med avlsforeningen i Nordjylland en udflugt til det sydligejjylland. Med besætningsbesøg hos Henrik, Christian og Anker Lund, Skodborg, og Peder Laustsen, Ribe, så foreningernes medlemmer noget af det bedste indenfor dansk kvægbrug. Vi siger tak for den store gæstfrihed, som vi mødte på begge bedrifter. Den 20. marts afholdt foreningen en kåringsaften hos Karen og Henning Revsbech, Ørsted. Indleder var en veloplagt Per Key Kristiansen, LK. En god aften, som dog burde have haft en bedre opbakning fra foreningens medlemmer. Kommende arrangementer: Den 13. maj besøger vi Tage Winther, Døstrup, Hobro. Tage vil fortælle om, hvordan han klargør og mønstrer sine dyrskuedyr, endvidere vil vi forsøge at bedømme et hold køer. Den 3. juli afholder foreningen årets grillarrangement. Vi besøger Andries Katers, Læstenvej 21, Læsten, 8900 Randers. Andries har bygget ny løsdriftsstald indenfor de seneste år, og der står i dag en højtydende SDM -besætning. SDM Vestjyden Arrangementer I begyndelsen af marts måned 2002 afholdtes et særdeles velbesøgt arrangement, hvor Landskonsulent Erik Ørnsbjerg på meget engageret vis orienterede om sidste nyt fra den sortbrogede verden et møde med ret nøjagtigt 100 deltagere. Denne aften indledtes med et bedriftsbesøg hos Herluf Jørgensen, Bolding ved Glejbjerg, hvor omkring det dobbelte, altså omkring 200 deltog. Besætningen hos Herluf Jørgensen tæller 180 årskøer, og det har den i øvrigt gjort i mange år. De seneste par år er der malket med robotter med godt resultat sidste regnskabsår knap kg mælk og 712 kg fedt+protein. I nærmeste fremtid, og inden dette læses, er der planlagt bedriftsbesøg hos I/S Højager v/ Erik og Niels Hansen, Hjerting, Rødding. Endnu en vestjysk kg s ko For kort tid siden rundede endnu en vestjysk ko de kg mælk, nemlig: Ckr.nr tilhørende Anton Jessen, Rousthøje. Koen er født i 1990 og er efter NJY Hubert med VE Kap som morfader. Gns. af 9,2 år , , Torben Møller Ko 1081 (NJY Hubert VE Kap) hos Anton Jessen, Rousthøje, har på 9,2 år produceret kg mælk. SDM Viborg / Skive Årets generalforsamling, der blev afholdt den 20. februar, blev præget af snestormen. Dette betød, at det stort set kun var folk der boede tæt på de to besøgsværter, der mød - te frem. Vi besøgte Niels Vestergaard ved Gullev og Jens Oluf Madsen ved Fårup. Vi så to veldrevne besætninger, hvor køerne har god komfort, og eksteriørmæssigt var der helt prima dyr i begge besætninger. Selve generalforsamlingen blev afholdt på Rødkærsbro Kro, hvor formand Ole Kristensen aflagde beretning.

70 70 Sortbroget Kvæg Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig på følgende måde: Ole Kristensen, Lihme (formand) Chr. Christensen, Velds (næstformand) Anders Dalgaard, Skove Torben Rasmussen, Trandum John Toft, Tastum, Niels Vestergaard, Gullev Jørgen Haugaard, Batum Finn Høyer, Porsmosegaard Jens Pedersen, Kokholm Arrangementer Dyrskueaften Den 21. maj afholdes dyrskueaften hos Vagn Kristensen, Gammelstrup, der netop har bygget ny løsdriftsstald. Afkomsinspektør Rolf Andersen fortæller om oprangering og bedømmelse ved dyrskuer. Vi vil i løbet af aftenen prøve at oprangere et par hold køer, hvorefter Rolf Andersen vil fungere som facitliste. Grillaften Den 9. juli vil vi gerne invitere alle til at deltage i den år - lige grillfest, der i år bliver afholdt med besætningsbesøg hos Finn Høyer, Nordre Ringvej 19, Viborg, Jens Pedersen, Kokholmvej 41, Tjele, og Jørgen Haugaard, Batum Hedevej 8, Tjele, med efterfølgende grill hos DLG på Fæ - dalhøjvej ved Rødding/Viborg. Thomas Lind SDM Ringkøbing Søren tager det hele På avlsforeningens generalforsamling blev T Burma-koen nr. 964 fra Søren Christensen, Ånum, Skjern, hædret som amtets højstydende ko i sidste regnskabsår. Hun ydede i oktoberåret 2000/2001: , , i alt kg fedt og protein. Nr. 2 blev en Sunny Boy-ko fra Jack - line og Dick Davelaar i Sdr. Felding med kg fedt og protein. Søren Christensen har også årets højstydende besætning. 71,1 årskøer i bindestald præsterede , i alt 872 kg fedt og protein i gennemsnit. Tillykke med det flotte resultat. Generalforsamling Generalforsamlingen blev afholdt i Sørvad den 21. februar. På det tidspunkt var det vinter i Danmark. Vejret var den pågældende aften ganske udmærket, men de sensa - tionshungrende medier var af en ganske anden opfattelse. De frarådede al udkørsel. I generalforsamlingen deltog derfor kun ca 20 medlemmer. Det var lidt synd for Morten Nørsøller og Helmer Jensen, som var forberedt til besætningsbesøg. Men heldigvis er det altid sådan, at den største glæde ved at få tingene i orden til besøg har man selv i tiden efter besøget. På generalforsamlingen var der genvalg til fmd. Peter Stephansen, Houe, næstformand Klaus Tang, Grønbjerg, og Preben Madsen, No. Herudover består bestyrelsen i avlsforeningen af Flemming Bak, Kibæk, Lars Bonde, Skave, Ole Trillingsgård, Hygum, og Henry Jensen, Lomborg. Danmarksrekordkoen afgået Den 29. januar sluttede et langt og begivenhedsrigt produktionsliv for Wilow-koen nr. 777 hos familien Pedersen, Møgelvang ved Vinderup. Rekorden blev på kg mælk 4,56% fedt og 3,41% protein. I alt giver det kg fedt og kg protein, i alt kg fedt+protein. I martsnummeret af Holstein International er der en opgørelse af rekordkøerne fra hele verden. Ikke alle har fuld proteinregistrering, men blandt køer med proteinregistrering og opgjort efter kg fedt+protein kommer 777 til at stå som nummer 5. Et meget flot resultat. Gennem tiderne er 777 hædret af avlsforeningen for følgende milepæle: kg mælk, kg fedt+protein og kg mælk, og anstændighedvis bør hun efter afslutningen hædres igen på årsmødet som rekordholder i livsydelse. Anders E. Christensen SDM Kolding Generalforsamling Dette års generalforsamling indledtes med besætningsbesøg hos Jenny & Kurt Østergård, Bønstrup. En meget velpasset og højtydende besætning med rigtig mange gode køer og spændende opdræt. En stor tak til Jenny & Kurt Østergård for deres gæstfrihed samt store forarbejde forud for besøget. På den efterfølgende generalforsamling var der genvalg til hele bestyrelsen. Tage Nielsen, Tuesbøl, ønskede ikke at fortsætte som formand. Ny formand blev Kurt Østergård, Bønstrup, og ny næstformand Ina O. Hansen, Malt. Anerkendelser Højstydende besætning: Niels Peter Ladegård, Vejen. 49 årskøer , , kg fedt & protein Højstydende ko: Hans Chr. Christiansen, Krogslund. Niels Bøgedal, fodermester Erik Hansen og Kurt Østergaard hædrer ko nummer 1193 (NJY Hubert HV Model) for de kg mælk. Foto: Klaus Elmelund.

71 Sortbroget Kvæg 71 Ko nr , NJY Hubert kg fedt & protein Højst kårede ko efter ungtyreinseminering: Knud Sørensen, Vesterhede. Ko nr , kåret: V Chardon (Esquimau Blackstar) kg mælk Hos Asta & Niels Bøgedal, Hundsbæk har ko nr rundet de kg mælk. Koen er født i 1990 efter NJY Hubert og HV model som morfar kælver sidst i april for 10 gang. Gns. Af 9,9 år , , Klaus Elmelund Vinterskuet i Brørup Afholdelse af Vinterskue i Markedshallerne i Brørup i samarbejde mellem Kvf. Vestjyden og Viking Genetics er efterhånden blevet en god tradition. Hallerne er også blevet moderniseret over årene, så rammerne for et godt skue er bestemt til stede. Skuet var også særdeles vel besøgt, og det anslås, at omkring 500 mennesker havde valgt at bruge en dag i Brørup på at se afkomsgrupper og snakke køer med andre kvægbrugere. I år var der præsentation af ikke mindre end seks afkomsgrupper fordelt på tre fra hver af de arrangerende foreninger. Vestjyden stillede med grupper efter følgende tyre: VAR Calano, VAR Camaro, VAR Cornel Kvægavlsforeningen TAURUS tilbyder: Vi har gennem nogle år solgt både lak og læder i form af lædergrimer, klippe - maskiner, Black og Clear Magic samt Whitener (spray til at kamouflere pletter) og meget mere. Har du brug for nogle af ingredienserne til dyrskuesæsonen kan du kontakte os herom. Klargøringsudstyr til dyrskuer Klargøringsudstyr til dyrskuer kan bestilles hos kvægavlsforeningen Taurus. Klargøringsudstyr Vare Pris kr. Lædergrime Brun/Sort (S,M,L) 250,- Aesculap stor klipmaskine 2300,- Ekstra kamme (grov, almindelig, fin) 300,- Mellem klipmaskine 1600,- Ekstra kamme (størrelse 10,30,40) 200,- Mini klippemaskine (overlinie) 750,- Farvet spray (rød, gul, hvid) 75,- Clear/Black Magic 65,- Grip Powder 75,- Børste (lange børster) 50,- Hårbørste 75,- Saks 75,- Supershine 150,- Føntørrer 675,- Fitterbukser 400,- Orange grime 65,- Ret til ændringer forbeholdes. Se prislisten og bestil i god tid. Vi tillader os at beregne et ekspeditionsgebyr på kr. 50,- medmindre varerne afhentes. Bestilling til TAURUS på telefon eller fax

72 72 Sortbroget Kvæg Viking stillede med følgende grupper: V Curtis, V Cromwel, V Denmark Derudover var der tilmeldt 55 elitekøer. Beskrivelse af de fremviste grupper: VAR Calano: Gruppen bestod af otte anden- og trediekalvs køer. Meget store køer med god bredde og dybde i krop. Gode krydsrammer. Lemmerne var også virkelig stærke på de fremviste døtre, og malkeorganerne var, fristes man næsten til at sige, selvfølgelig i topklasse. En virkelig god gruppe helt ned til sidste ko. VAR Camaro-gruppen var også med ældre køer. Disse viste stor overensstemmelse med den lineære bedømmelse. Store -enkelte næsten for store køer med super lemmer og fortræffelige malkeorganer. Især yverhøjden var tilfredsstillende. Måske lidt mere variation i gruppen end det var tilfældet med Calano. De to grupper efter Calano og Camaro gjorde glimrende reklame for tyrene! VAR Cornel er også en af de tyre, der har været på brugs - planerne i kvægavlsforeningerne, men er ikke brugt i så stort omfang som de to øvrige grundet især negativ yversundhed. Gruppen bestod af kropsstærke dyr med rigtigt gode lemmer. Men foryvertilhæftningen kunne være bedre. Enkelte af køerne bar også præg af den meget høje ydelse, især var malkeorganerne for dybe. V Curtis Tyren havde påberåbt sig øget opmærksomhed, da han er en af de højeste ydelsestyre i landet. De fremviste køer havde aldeles funktionelt kropseksteriør, meget stærke lemmer og frem for alt gode malkeorganer. Når Curtis er en gennemsnitstyr for eksteriør, må dette være udtryk for, at niveauet i Danmark er særdeles højt! Flere af Curtis-køerne havde præsteret dagsydelser på mere end 40 kg mælk. Det er stadig ikke hverdagskost for første kalvs køer. Gruppen var som sagt en meget positiv oplevelse. hvad angår hasekvalitet. Malkeorganerne var virkelig gode. Højtansatte yvere med korrekt patteplacering. Endelig var der gruppen efter V Cromwel. Denne gruppe var i lighed med Cornel-gruppen præget af at der var køer fra både første og anden laktation. Tilmed var første laktationsdøtrene meget langt fra optimal dyrskueform. Men store køer med tilfredsstillende malkeorganer. Lemmerne ikke helt tilfredsstillende. Elitekøerne Det er glædeligt, at der blandt udstillerne af elitekøer på Vinterskuet findes udstillere, som ikke ellers gør sig så meget på De bonede gulve. Der var generelt tale om køer af meget høj kvalitet helt til bunden i alle holdene, og dommer Per Key Kristiansen var kommet på hårdt arbejde. Garvede udstillere, som ellers normalt befinder sig i toppen af holdene måtte nyde den tort at blive placeret på fløjen fra den forkerte ende. Bedste ældre ko blev en Ked Juror datter fra I/S Aslundgård, Bevtoft. En værdig repræsentant for de ældre køer med en fantastisk udstråling. Ganske som Ked Juror kan gøre det. Generelt var der i de ældre hold utroligt mange stærke køer. I den yngre afdeling var der næsten total dominans fra besætningen på Højager i Hjerting. Ikke mindre end nummer ét, to og tre i den yngre afdeling var fra denne besætning suverænt! Bedste yngre ko blev igen en Ked Juror datter, og som vi kender dem: Helt uden fejl. De tre bedste køer i hold B blandt elitekøerne på Vinterskuet i Brørup Fløjko nummer 1168 (S Mason) er fra Knud J. Nielsen. Nummer to ko 1374 (HMT Tegl) fra Kurt Juel og nummer 3 ko 900 (Lord Lily) fra Carsten Port. Foto: Niels Erik Palle. Blandt elitekøer bemærkedes flere særdeles gode døtre efter stærkt anvendte brugstyre såsom KOL Nixon, HV Huxley, VAR Varan og T Eberhard. Claus Petersen Afkomsgruppe efter V Curtis på Vinterskuet i Brørup Foto: Niels Erik Palle. Gruppen efter V Denmark bestod af seks meget unge kø - er. Alle køer med en god åben rib og generelt godt kropseksteriør. Lemmerne kunne ønskes en smule bedre, især SDM Hærvej Generalforsamling Dette års generalforsamling var noget truet af kong vinters vilde rasen, men den snes der havde trodsede sneen, fik en saglig og god debat. Der var genvalg til hele besty-

73 Sortbroget Kvæg 73 relsen. Efter generalforsamlingen var der besætningsbesøg hos Familien Hermann, Thyregod. En meget velpasset besætning med mange gode køer og en enorm ydelse. En stor tak til familien Hermann for deres gæstfrihed, samt store forarbejde forud for besøget. Anerkendelser Højstydende besætning: Karin & Henrik Jørgensen, Lindet 79,1 årskøer, , , kg fedt & protein Højstydende ko: Christian Rasmussen, Træden Ko nr , Njy. Hubert, kg fedt & protein Højst kårede ko efter ungtyreinseminering: Torben Strandhave, Ulkind Ko nr , kåret: V Dreyer (East Cash ó G Slocum) Højstydende livsydelsesko Jytte & Kaare Graversen, Grættrup Ko nr Kingway E V kg mælk, 4,48% 5.667kg fedt. Esther og Holger P.Olesen, Uhre, med barnebarnet Jeppe og formand Søren Knudsen hædrer ko nummer (PS Sheik Roybrook Tempo) og ko nummer (B Cleitus S-W-D Valiant) kg mælk Det er ikke hverdagskost at hædre kg køer i bundter, men hos Ester & Holger P. Olesen, Uhre, har to køer rundet de kg mælk inden for det sidste år. Et tydeligt bevis på, at et velovervejet avlsarbejde bærer frugt. Ko nr Møllegården Bo-Sheik, født i 1988 efter P S Sheik og med Roybrook Tempo som morfar. Gns. Af 11,2 år , , Den anden er ko nr Møllegården Juana Cleitus, født i 1989 efter B. Cleitus og S-W-D Valiant som morfader. Hos familien Mathiesen, Ø. Skelråd, har ko nummer 716 rundet de kg mælk. Koen er født i 1986 og efter HV Sambo og har Give Stefan som morfar. Her ses hele familien Mathiesen sammen med jubilaren. Foto: Klaus Elmelund. Gns. Af 10,4 år , , Klaus Elmelund SDM Sønderjylland Åbent hus Som sædvanlig på en fredag formiddag i februar afholdtes åbent hus. Denne gang var det Marianne og Allan Jørgensen, V. Gasse ved Skærbæk, der havde slået dørene op. Efter at Allans far, Villy, havde sagt farvel til køerne i 1980 startede man op igen for 12 år siden med 60 køer i bindestald. Nu godt 100 køer i nybygget løsdriftsstald. Ydelse kg mælk. 4 tyremødre i besætningen. Et godt ek - sempel på, hvad sund fornuft og en smule held kan føre til på en halv snes år! TAK for de åbne døre! Generalforsamling afholdtes d. 28. februar. Generalforsamlingen indeholdt bl.a. en interessant og intens debat om den fremtidige struktur i SDM-avlen, hvis/når vi får Kvægavlsforeningen Danmark/Dansk Kvægavl. Efter konstituering ser bestyrelsen således ud: Gudmund Katborg, Kassø (formand) Asmus Petersen, Stepping (næstformand) Marcel van den Hengel, Hjemsted Kim Jørgensen, Langetved Birgit Nørgård, Birkelund (nyvalgt) Dyrskue- /grillaften afholdes mandag d. 3. juni kl hos I/S Toftlundgård i Langetved. Instruktør er afkomsinsp. Rolf B. Andersen, LK. Kursus for dyrskuedommere afholdes mandag d. 5. august kl hos Tina og Car - sten Port, Bjørnkær, Arrild. Facitliste vil være Erik Hansen, Hjerting. Nr. 1 og 2 har mulighed for at gå videre til den endelige finale, som afvikles på dyrskuet i Aulum.

74 74 Sortbroget Kvæg SDM-Fyn Siden sidst er der sket en hel del i Avlsforeningen. Avlsaften januar afholdte Avlsforeningen sin årlige avlsaften. Som noget nyt var aftenen gjort tvær racelig, og der mødte ca. 70 personer op i Ryslinge Forsamlingshus. De fremmødte kunne her høre Gert Aamand Pedersen fortælle om levetid et aktuelt avlsmål, og høre Erik Træ - holdt komme med input om kokomfort og en mængde andre små tip, der kan gøre hverdagen bedre for både folk og fæ. Efter kaffen fortalte de tre racekonsulenter på Fyn kort om de aktulelle tyre for deres respektive racer. Der var sol over V. Højst den 22. marts, hvor man samledes om ko nummer 654 (KOL Apache). Fra venstre tidligere nabo og nu medhjælper Poul Hansen, fodermester Gudrun Stenger samt Thomas og Rita Lorenzen. Foto: Niels Erik Palle kg mælk Endnu 2 køer i SDJ har rundet kg mælk. Det drej - er sig om: Ko nr. 654 (KOL Apache) hos Rita og Thomas Lorenzen, V. Højst. Alder v. 1. kælvn. 24,4 mdr. og kælvningsinterval 11,7 mdr. af 14 kælvninger! Ko nr. 519 (SDJ Julsø) hos Ulla og Lars Erik Jensen, Øbe - ning. Alder v. 1. kælvn. 24,9 mdr. og kælvningsinterval 12,4 mdr. Gns. af 9,9 år kg mælk! Niels E. Palle Spørgelysten var stor blandt de fremmødte, og det skal være et håb, at en sådan aften kan blive en tilbagevendende begivenhed i årene fremover. Generalforsamling 2002 Torsdag den 14. februar afholdt avlsforeningen sin årlige generalforsamling i Sdr. Højrup Forsamlingshus. Der indledtes med et besætningsbesøg hos John Harrekilde, Es - kildstrup. Her kunne de godt 40 fremmødte se en ny stald, hvor dyrene virkeligt så ud til at trives. Det samme gjorde John! Der skal lyde en stor tak til John for at ville åbne dørene for os. Ved den efterfølgende generalforsamling aflagde formand Carsten Hedegaard en meget god og fyldig beretning, som berørte mange væsentlige spørgsmål om kvæg avl/kvæg - brug. Der var genvalg til bestyrelsen, som efterfølgende har konstitueret sig, så denne ser således ud: Carsten Hedegaard, Måre Formand Flemming Pedersen, Håstrup Næstformand Henning Rasmussen, Hasmark Torben Christensen, Millinge Carsten Christensen, Gamby Dyrskueaften Torsdag, den 16. maj afholder foreningen dyrskueaften hos Per Villebro, Sentved. Per driver en rigtig god besætning med ca 90 årskøer i dybstrøelse. Det Fynske Dyrskue Man er allerede langt med forberedelserne til det Fynske Dyrskue. Der skal herfra lyde en kraftig opfordring til at andre skulle slå et smut forbi dyrskuepladsen i Odense en af dagene maj-1.juni. Der kommer med garanti rigtig gode SDM-dyr, så folk kan se, hvad der sker af udvikling i de fynske stalde. Antallet af dyr er pt endnu uvist, men godt køer skulle der være basis for. Familien Jensen, Øbbening, med ko nummer 519 (SDJ Julsø). Fra venstre Lonna, Hanne, Ulla, Mads og Lars Erik Jensen. Foto: Niels E. Palle. Andre sommerarrangementer Foreningens sommerudflugt er pt. i støbeskeen, så medlemmerne kan allerede nu reservere den 13. juni. Endvidere skal der selvfølgelig også laven en hyggelig grillaften engang i juli/august. Mere herom senere. Claus Petersen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN 0105-7294 SDM i en ny tid....................................... side 4 Avlsmatadorernes indflydelse................... side 16 Erfaringer med danske tyre......................

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

SORTBROGET kvæg S D M D A N S K H O L S T E I N. N r. 1 f e b r u a r 2 0 0 3. SDM Dansk Holstein. Opgaver vi skal løse. Agromek 2003 en succes

SORTBROGET kvæg S D M D A N S K H O L S T E I N. N r. 1 f e b r u a r 2 0 0 3. SDM Dansk Holstein. Opgaver vi skal løse. Agromek 2003 en succes N r. 1 f e b r u a r 2 0 0 3 SORTBROGET kvæg A V L S F O R E N I N G E N F O R S D M - D A N S K H O L S T E I N I D A N M A R K SIDE 4 SIDE 8 SIDE 12 SIDE 18 SIDE 25 SIDE 28 SDM Dansk Holstein Opgaver

Læs mere

Holstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen

Holstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen Holstein-aftenmøde 29. februar 2016 Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen Udvikling de seneste 20-25 år De gode historier om Holstein Udvikling frem til Effektive køer Sunde køer Holdbare

Læs mere

SIDE 5 Landsskuet 2003. SIDE 29 Interbull august 2003. SIDE 35 Årsmøde 2003

SIDE 5 Landsskuet 2003. SIDE 29 Interbull august 2003. SIDE 35 Årsmøde 2003 N r. 3 s e p t e m b e r 2 0 0 3 SORTBROGET kvæg A V L S F O R E N I N G E N F O R S D M - D A N S K H O L S T E I N I D A N M A R K SIDE 5 Landsskuet 2003 SIDE 19 SIDE 26 Racens tyre Avlsstafetten SIDE

Læs mere

INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG

INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG Insemineringsplaner Agromek 2002 Side 1. INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG Insemineringsplaner Agromek 2002 Side 2. Version

Læs mere

Sortbroget Kvæg 2/2001 MAJ

Sortbroget Kvæg 2/2001 MAJ Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN 0105-7294 På besøg i Kronjylland............................. side 12 T Lambada en sundhedstyr..................... side 18 Racens Toptyre.......................................

Læs mere

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN 0105-7294 SDM s avlsmål til debat............................. side 4 Er fysiologiske funktionsprøver vejen frem? side 12 VAR Calano den fuldkomne tyr?...............

Læs mere

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital

Læs mere

SORTBROGET kvæg SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 2 Juni 2006. Testdagsmodellen giver mere sikre avlsværdital... Side º5. Racens toptyre...

SORTBROGET kvæg SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 2 Juni 2006. Testdagsmodellen giver mere sikre avlsværdital... Side º5. Racens toptyre... Nr. 2 Juni 2006 SORTBROGET kvæg AVLSFORENINGEN FOR SDM-DANSK HOLSTEIN I DANMARK Testdagsmodellen giver mere sikre avlsværdital......... Side º5 Racens toptyre....................... Side 8 Sønnegruppe

Læs mere

SORTBROGET kvæg. N r. 4 d e c e m b e r 2 0 0 3. Ansvar og opgaver. Flotte resultater 2002-2003. Årets tyr HMT Kimmer. Forskning i kvægavl»over There«

SORTBROGET kvæg. N r. 4 d e c e m b e r 2 0 0 3. Ansvar og opgaver. Flotte resultater 2002-2003. Årets tyr HMT Kimmer. Forskning i kvægavl»over There« N r. 4 d e c e m b e r 2 0 0 3 SORTBROGET kvæg A V L S F O R E N I N G E N F O R S D M - D A N S K H O L S T E I N I D A N M A R K SIDE 5 SIDE 19 SIDE 21 SIDE 35 SIDE 39 Ansvar og opgaver Flotte resultater

Læs mere

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

SORTBROGET kvæg. N r. 2 m a j 2 0 0 3. Avlsforeningen og landskonsulentens arbejde. SIDE 8 Interbull maj 2003

SORTBROGET kvæg. N r. 2 m a j 2 0 0 3. Avlsforeningen og landskonsulentens arbejde. SIDE 8 Interbull maj 2003 N r. 2 m a j 2 0 0 3 SORTBROGET kvæg A V L S F O R E N I N G E N F O R S D M - D A N S K H O L S T E I N I D A N M A R K SIDE 4 Avlsforeningen og landskonsulentens arbejde SIDE 8 Interbull maj 2003 SIDE

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 2013

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 2013 Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 13 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan

Læs mere

SORTBROGET kvæg S D M D A N S K H O L S T E I N. N r. 2 j u n i 2 0 0 4. Racens toptyre. SIDE 10 Kalvedødelighed et internationalt problem

SORTBROGET kvæg S D M D A N S K H O L S T E I N. N r. 2 j u n i 2 0 0 4. Racens toptyre. SIDE 10 Kalvedødelighed et internationalt problem N r. 2 j u n i 2 0 0 4 SORTBROGET kvæg A V L S F O R E N I N G E N F O R S D M - D A N S K H O L S T E I N I D A N M A R K SIDE 4 Racens toptyre SIDE 10 Kalvedødelighed et internationalt problem SIDE 23

Læs mere

AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG

AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG LØRDAG DEN 8. MARTS 2014 Auktionsbetingelser 1. De på auktionen solgte tyre og kvier sælges med tilhørende stamtavler med de garantibestemmelser, der

Læs mere

SORTBROGET kvæg. N r. 1 f e b r u a r 2 0 0 4. Avlsværditallene er ændret. SIDE 9 Agromek 2004. SIDE 24 Interbull februar 2004. Top-100 besætninger

SORTBROGET kvæg. N r. 1 f e b r u a r 2 0 0 4. Avlsværditallene er ændret. SIDE 9 Agromek 2004. SIDE 24 Interbull februar 2004. Top-100 besætninger N r. 1 f e b r u a r 2 0 0 4 SORTBROGET kvæg A V L S F O R E N I N G E N F O R S D M - D A N S K H O L S T E I N I D A N M A R K SIDE 5 Avlsværditallene er ændret SIDE 9 Agromek 2004 SIDE 14 SIDE 20 Racens

Læs mere

Status på data og avl

Status på data og avl Status på data og avl Avlsforum for RDM Brædstrup 9. december 2010 Anders Fogh Disposition Malketid Ny håndterminal Klovsundhed Data fra malkerobotter Afstamningsfejl Hvorfor er inddragelse af data fra

Læs mere

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Dansk kvæg kongress 2011 Aftenmøde Holstein Morten Hansen Højgård B. S. Christiansen Jeg er mig sådan er jeg vi er alle særlinger Sig sandheden

Læs mere

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO

Læs mere

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende

Læs mere

Jerseyudstilling på Agromek i international topklasse!

Jerseyudstilling på Agromek i international topklasse! 1 af 10 30-11-2009 08:01 Sunde og økonomiske køer Svenska English Español Portugues Velkommen til Viking Vi fremavler og leverer sæd af tyre i verdensklasse. Samtidig yder vi landsdækkende inseminerings-

Læs mere

SORTBROGET kvæg SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 1 Februar 2007

SORTBROGET kvæg SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 1 Februar 2007 Nr. 1 Februar 2007 1 Sortbroget kvæg SORTBROGET kvæg AVLSFORENINGEN FOR SDM-DANSK HOLSTEIN I DANMARK Racens tyre................................................................................. Side 4

Læs mere

SORTBROGET kvæg. N r. 3 s e p t e m b e r 2 0 0 4. Side 5 Landsskuet 2004. Side 33 Interbull august 2004

SORTBROGET kvæg. N r. 3 s e p t e m b e r 2 0 0 4. Side 5 Landsskuet 2004. Side 33 Interbull august 2004 N r. 3 s e p t e m b e r 2 0 0 4 SORTBROGET kvæg A V L S F O R E N I N G E N F O R S D M - D A N S K H O L S T E I N I D A N M A R K Side 5 Landsskuet 2004 Side 21 Side 29 Racens tyre Avlsstafetten Side

Læs mere

DANSK HOLSTEIN SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 4 December 2007. Årsmøde på Fyn... side 4. Ydelsesresultater 2006-2007... side 16

DANSK HOLSTEIN SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 4 December 2007. Årsmøde på Fyn... side 4. Ydelsesresultater 2006-2007... side 16 Nr. 4 December 2007 DANSK HOLSTEIN avlsforeningen for sdm - dansk holstein i danmark Årsmøde på Fyn... side 4 Ydelsesresultater 2006-2007... side 16 Funktionel eksteriør og anatomi... side 29 Halthed...

Læs mere

HVAD DU SOM DOMMER SKAL VÆRE

HVAD DU SOM DOMMER SKAL VÆRE HVAD DU SOM DOMMER SKAL VÆRE S:\SDM\Dommere\Kursus - Beeing a judge DANSK.doc OPMÆRKSOM PÅ Bedømmelse af unge og ældre køer - kunsten at tilgive - Prioritering af egenskaber hos den unge og ældre ko Den

Læs mere

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig

Læs mere

SORTBROGET kvæg S D M D A N S K H O L S T E I N. N r. 4 d e c e m b e r 2 0 0 4. SDM-årsmøde i Nordjylland. Side 20 Ydelsesresultater 2003-2004

SORTBROGET kvæg S D M D A N S K H O L S T E I N. N r. 4 d e c e m b e r 2 0 0 4. SDM-årsmøde i Nordjylland. Side 20 Ydelsesresultater 2003-2004 N r. 4 d e c e m b e r 2 0 0 4 SORTBROGET kvæg A V L S F O R E N I N G E N F O R S D M - D A N S K H O L S T E I N I D A N M A R K Side 5 SDM-årsmøde i Nordjylland Side 20 Ydelsesresultater 2003-2004 Side

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

SORTBROGET kvæg SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 4 December 2006

SORTBROGET kvæg SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 4 December 2006 Nr. 4 December 2006 SORTBROGET kvæg AVLSFORENINGEN FOR SDM-DANSK HOLSTEIN I DANMARK SDM-årsmøde i Vendsyssel.......................................................... Side 4 Racens toptyre............................................................................

Læs mere

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014 Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret december 2014 Hercule NY SÆDTYR Hercule er søn af Frisson, som du kan læse om på side

Læs mere

DANSK HOLSTEIN SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 3 Juni 2007. Landsskuet... side 5. Racens tyre... side 19. EHRC kongres... side 26

DANSK HOLSTEIN SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 3 Juni 2007. Landsskuet... side 5. Racens tyre... side 19. EHRC kongres... side 26 Nr. 3 Juni 2007 DANSK HOLSTEIN avlsforeningen for sdm - dansk holstein i danmark Landsskuet... side 5 Racens tyre... side 19 EHRC kongres... side 26 Interbull august 2007... side 32 SDM Årsmøde i Odense...

Læs mere

SORTBROGET kvæg SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 4 december 2005. SDM-årsmøde 2005... Side º5. Racens Toptyre... Side 12. Interbull...

SORTBROGET kvæg SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 4 december 2005. SDM-årsmøde 2005... Side º5. Racens Toptyre... Side 12. Interbull... Nr. 4 december 2005 SORTBROGET kvæg AVLSFORENINGEN FOR SDM-DANSK HOLSTEIN I DANMARK SDM-årsmøde 2005.................. Side º5 Racens Toptyre....................... Side 12 Interbull.................................

Læs mere

Nr. 1 FEBRUAR 2008 DANSK

Nr. 1 FEBRUAR 2008 DANSK Nr. 1 FEBRUAR 2008 DANSK avlsforeningen for sdm - dansk holstein i danmark Selvstændig avlsforening... 4 Racens toptyre... 7 Top 100 besætninger... 12 Interbull januar 2008... 20 Tyremødre i Danmark...

Læs mere

Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010

Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010 Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010 Medlemsundersøgelsen Spørgeskemaet er sendt til alle VikingDanmarks medlemmer med 30 første insemineringer med malkekvæg samt alle ejerinseminører Dette

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN 0105-7294 SDM i forandringens tid............................ side 4 CVM genet fundet.................................. side 20 T Najade køerne med de rigtige yvere.......

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Kombi-Kryds - styring og muligheder

Kombi-Kryds - styring og muligheder Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

SORTBROGET kvæg SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 3 september 2005. Landsskuet en succes... Side º5. DM i mønstring Landsskuet. Side 23

SORTBROGET kvæg SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 3 september 2005. Landsskuet en succes... Side º5. DM i mønstring Landsskuet. Side 23 Nr. 3 september 2005 SORTBROGET kvæg AVLSFORENINGEN FOR SDM-DANSK HOLSTEIN I DANMARK Landsskuet en succes................ Side º5 DM i mønstring Landsskuet. Side 23 Racens Toptyre.......................

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

LELY NEWS KÆRE LELY KUNDE

LELY NEWS KÆRE LELY KUNDE LELY NEWS Nr. 2 - maj 2015 www.lely.com innovators in agriculture KÆRE LELY KUNDE Lav mælkepris, frigivne mælkekvoter samt forskellige støtte- og investeringsordninger fra regeringen er noget, som giver

Læs mere

SORTBROGET kvæg SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 2 maj 2005. Side 5 Overblik over de nye avlsværdital. Side 17 Interbull maj 2005.

SORTBROGET kvæg SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 2 maj 2005. Side 5 Overblik over de nye avlsværdital. Side 17 Interbull maj 2005. Nr. 2 maj 2005 SORTBROGET kvæg AVLSFORENINGEN FOR SDM-DANSK HOLSTEIN I DANMARK Side 5 Overblik over de nye avlsværdital Side 7 Racens toptyre Side 17 Interbull maj 2005 Side 22 Side 32 Side 36 Holsteinstafetten

Læs mere

Bestilling inden 1. september: Næste mulighed for bestilling: Avlsudvalget

Bestilling inden 1. september: Næste mulighed for bestilling: Avlsudvalget Fransk Importsæd bestilling inden 1. September 150 121 - dansklimousine.dk Skal du have fransk sæd hjem til efterårs insemineringer? Her præsenteres avlsudvalgets bud på 7 franske tyre. Avlsudvalget har

Læs mere

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen. Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger

Læs mere

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN 0105-7294 SDM køerne foretrækker sengebåsestalde.... side 9 Hvad kan kvægavlsforeningen tilbyde?....... side 12 Den nye vægtning af S-indekset................. side

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011

TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011 TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD Kvæg kongres 2011 Det er her det sker.. Hele Sjælland er ikke København Mælkeproduktion på Sjælland Ca. 200 besætninger

Læs mere

Endnu et år med masser af Service-tjek

Endnu et år med masser af Service-tjek Endnu et år med masser af Service-tjek Under indlægget sætter vi fokus på: Kvægbrugets økonomiske situation og udvikling Krydsningskalveprojekt Eksport Genomisk selektion Avlsplanen i dag og i fremtiden

Læs mere

DANSK. Racens tyre... 7 Interbull... 15 Tyremødre i Danmark... 30 Avlsmadam'er... 44 Årsmøde 2008... 50 Agro Nord... 57. Nr.

DANSK. Racens tyre... 7 Interbull... 15 Tyremødre i Danmark... 30 Avlsmadam'er... 44 Årsmøde 2008... 50 Agro Nord... 57. Nr. Nr. 2 MAJ 2008 DANSK avlsforeningen for dansk holstein i danmark Racens tyre... 7 Interbull... 15 Tyremødre i Danmark... 30 Avlsmadam'er... 44 Årsmøde 2008... 50 Agro Nord... 57 Hal Q er fremragende rammer

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

Racens tyre... 8 Landsskuet 2009... 17 Interbull april 2009... 22 Årsmøde 2009... 34 Nye i bestyrelsen for D.H... 40 Agro Nord 2009...

Racens tyre... 8 Landsskuet 2009... 17 Interbull april 2009... 22 Årsmøde 2009... 34 Nye i bestyrelsen for D.H... 40 Agro Nord 2009... NR. 2 MAJ 2009 AVLSFORENINGEN FOR DANSK HOLSTEIN Racens tyre................................ 8 Landsskuet 2009.......................... 17 Interbull april 2009....................... 22 Årsmøde 2009............................

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 23. februar 2015 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Årets aktiviteter Årsmøde Åbent Hus på Ålestrup Avlsstation Kødkvægets

Læs mere

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed,

Læs mere

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

{ NR 02 JUNI 2015 } Magasinet for kvægavl og reproduktion. Det hele liv med familie og køer. Side 4. FEBRUAR 2013 avlsnyt

{ NR 02 JUNI 2015 } Magasinet for kvægavl og reproduktion. Det hele liv med familie og køer. Side 4. FEBRUAR 2013 avlsnyt { NR 02 JUNI 2015 } Magasinet for kvægavl og reproduktion Det hele liv med familie og køer Side 4 16 35 44 FEBRUAR 2013 avlsnyt 3 Af CEO Rex A. Clausager Hovedkontor Ebeltoftvej 16, 8960 Randers SØ T:

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Teknikken i testdagsmodellen (2)

Teknikken i testdagsmodellen (2) Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2012 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 3 Årets prismodtager Søren Madsen har drevet Salsbjerggård siden 2005.

Læs mere

SDM Dansk Holstein 1949-1999

SDM Dansk Holstein 1949-1999 SDM Dansk Holstein 1949-1999 Forside: SDM-køer på græs hos Niels Møller Nicolajsen, Enner, Horsens. Bagside: Danmarks Smukkeste Malkeko 1998: Ko nr. 1200 (Blackstar Gold) fra Inger og Tage Aagaard Winther,

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Kombinerer genomisk test, ET og kviehotel

Kombinerer genomisk test, ET og kviehotel { NR 02 MAJ 2014 } Magasinet for kvægavl og reproduktion Kombinerer genomisk test, ET og kviehotel Side 4 14 32 41 FEBRUAR 2013 avlsnyt 3 Af direktør Claus Fertin Hovedkontor Ebeltoftvej 16, 8960 Randers

Læs mere

Hædring af køer og opdrættere Årsmøde 2015

Hædring af køer og opdrættere Årsmøde 2015 Hædring af køer og opdrættere Årsmøde 2015 Side 1 af 8 Ved aftenfesten blev kort omtalt fantastiske årsresultater på ydelsen: 233 køer har rundet 100.000 kg mælk de seneste 12 mdr Heraf er 48 efter V Bojer,

Læs mere

Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara.

Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Kvæg Testdagsmodeller og indavl samt studietur Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Baggrund

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

ning ved Uddrag Kristian af beretn Nielsen Avlsfore pressen.

ning ved Uddrag Kristian af beretn Nielsen Avlsfore pressen. Årsmøde 2015 i Korsør af beretn Nielsen Uddrag Kristian Christensen, Avlsfore ning ved og Keld eningen Dansk Holstein Velkommen til alle deltagere i årsmøde i Dansk Holstein her på Sjælland, en særlig

Læs mere

NR. 3 SEPTEMBER 2009 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN FOR DANSK HOLSTEIN

NR. 3 SEPTEMBER 2009 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN FOR DANSK HOLSTEIN NR. 3 SEPTEMBER 2009 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN FOR DANSK HOLSTEIN Et fantastisk Landsskue 2009............ 5 Racens tyre................................ 28 Klovproblemer............................

Læs mere

Avl og indeksberegning - får

Avl og indeksberegning - får 4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning

Læs mere

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret marts 2014

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret marts 2014 Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret marts 2014 Ryde Master Anxieux AIR Hollandais RJ Fanette Ryde Master Ryde Galla Hammel

Læs mere

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl Mandag den 28. juli Hvorledes skabes en effektiv nordisk organisation på tværs af landegrænser rfaringer fra VikingGenetics og Nordisk Avlsværdivurdering Lars-Inge Gunnarsson Hidtil mange sejre i nordisk

Læs mere

SORTBROGET kvæg SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 3 September 2006. Europaskuet i Oldenburg... Side º5. Arbejdet bag Europaskuet... Side 13

SORTBROGET kvæg SDM DANSK HOLSTEIN. Nr. 3 September 2006. Europaskuet i Oldenburg... Side º5. Arbejdet bag Europaskuet... Side 13 Nr. 3 September 2006 SORTBROGET kvæg AVLSFORENINGEN FOR SDM-DANSK HOLSTEIN I DANMARK Europaskuet i Oldenburg........ Side º5 Arbejdet bag Europaskuet...... Side 13 Landsskuet en god oplevelse Side 17 Racens

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland,

Læs mere

Dansk Simmental Møde med lokalforeningerne

Dansk Simmental Møde med lokalforeningerne Dansk Simmental Møde med lokalforeningerne Tidspunkt: Lørdag den 7. januar 2012, kl. 13.00 Sted: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens. Deltagere: Bestyrelsen for Dansk Simmental, medlemmer af

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Jerseys Racebestyrelse

Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Jerseys Racebestyrelse Referat af bestyrelsesmøde i Dansk Jerseys Racebestyrelse Tid og sted: Mødeleder: Referent: Deltagere: Afbud: Tirsdag d. 23. august 2011, på VG kontoret, Ørnsro, Skara, Sverige Anders Levring Peter G.

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Klik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks

Klik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks NAV blended indeks Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh NAV Blended indeks 1. Hvilke dyr skal have blended indeks? 2. Bag om DGV og EBV 3. Metode 4. Eksempel - input data til beregning 5. Foreløbige resultater

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

AVLSDYR AUKTION AGROMEK HERNING ONSDAG D. 30. NOVEMBER 2016 KL

AVLSDYR AUKTION AGROMEK HERNING ONSDAG D. 30. NOVEMBER 2016 KL AVLSDYR AUKTION AGROMEK HERNING ONSDAG D. 30. NOVEMBER 2016 KL. 20.00 1 AUKTIONS VILKÅR 1. De på auktionen solgte kvier sælges med tilhørende stamtavler med de garantibestemmelser, der normalt gælder for

Læs mere