Fængslet, straf og efterfølgende resocialisering.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængslet, straf og efterfølgende resocialisering."

Transkript

1 Fængslet, straf og efterfølgende resocialisering. Bachelorprojekt. Afsluttende Bachelorprojekt Professionsskolen Metropol Frederiksberg. KE11A Gruppe nummer 60. Vejleder: Claus Arne Hansen Skrevet af: Lene Kræg Pedersen stud nr og Susan Carina Black stud nr December Anslag for projektet: Side 0 af 58

2 Indhold Indhold Problemstilling (Fælles) Opsummering Problemformulering (Fælles) Problemformulering uddybet Begrebsafklaring (Lene) Straf Resocialisering Socialisering Indhentning af informanter (Lene) Videnskabelige metode (Fælles) Metodebeskrivelse Interviewundersøgelsesprocessen Projektdesign Teori Fængslet som total Institution (Lene) Prisonisering (Lene) Bourdieus Felt (Lene) Straf (Susan) Den uformelle straf (Susan) Behandlingsprincipper (Susan) Hvilke tiltag er der i fængslet? (Susan) Fængslets procedure; Kriminalforsorgen (Lene) Analyse Del 1. Fængslet (Lene) Forberedelse Fængslet Fængslets felter Delkonklusion Del 2. Straf formel/uformel (Susan) Den uformelle psykiske straf (Lene) Side 1 af 58

3 8.8 Del konklusion: Del 3. Socialrådgiveren, tiltag og resocialisering (Susan) Socialrådgiverens synlighed i fængslet Del konklusion: Konklusion (Fælles) Sociale indsats Målsætning for indsatsen Organisatoriske forhold Tilrettelæggelse Etiske refleksioner Litteraturliste: Hjemmesider Bilag 1. Interviewguide Bilag 2. Præsentation af informanter Side 2 af 58

4 1 Problemstilling (Fælles) Inspirationen til dette projekt er ud fra Goffmans betragtninger af den totale institution, der beskriver en del problematikker ved at være indsat i en af disse samfundsskabte institutioner, der i høj grad afskærmer de indsatte fra omverdenen, men samtidig har et formål af en forbedrende eller helbredende karakter. Goffmans undersøgelser beskriver, hvordan det har forskellige påvirkninger på mennesker, at opholde sig på en institution, og i hvilket omfang, de indsatte skal tilpasse sig institutionen. (Goffman, 1967, s. 5-6) På baggrund af det, fandt vi det interessant at undersøge fængslet, og om der er en sammenhæng med denne tilpasning og muligheden for den kriminelle, at blive resocialiseret efter løsladelsen, herunder hvilke tiltag, der tilbydes til de indsatte. Det er kriminalforsorgens ansvar, at varetage fængslerne, og det fremgår af deres hjemmeside, at de sammen med resten af det strafferetlige system, skal medvirke til at begrænse kriminalitet. Det skal effektueres på baggrund af deres to hovedopgaver, som består af at, udøve den kontrol, der er nødvendig for at fuldbyrde straffen, samt; støtte og motivere den dømte til gennem personlig, social, arbejds- og uddannelsesmæssig udvikling at leve en kriminalitets fri tilværelse. De to opgaver er sidestillet, dermed er den ene ikke mere vigtig end den anden. (Kriminalforsorgen.dk) Kriminalforsorgen arbejder altså både på at straffe den indsatte, men samtidig skal de motivere til udvikling og bevirke recidiv. Det kan umiddelbart virke som to modsatrettet opgaver. En anden opmærksomhed er, at der fra politisk side også fokuseres på recidiv. Der bliver hvert fjerde år indgået en flerårsaftale. Flerårsaftalen fastlægger forskellige målsætninger for kriminalforsorgen, samt fastsætter den økonomiske ramme. Aftalen er en del af finansloven. Derudover beskriver aftalen, hvilke projekter og tiltag, der skal gennemføres i den periode, den løber over. Direktøren for kriminalforsorgen aftaler hvert år, med justitsministeriet, hvilke mål der er for drift og udvikling i kriminalforsorgen. (Kriminalforsorgen.dk) I flerårsaftalen for lyder det, at der skal være færre gengangere i fængslerne og færre ofre for kriminalitet, og der vil blive ydet økonomisk støtte til at sikre dette. (Kriminalforsorgen.dk) Der findes da også forskere, som har den holdning, at fængsel slet ikke burde være et alternativ, da det kun sjældent, eller slet ikke virker. (Tranæs, 2008, s. 25) Ud fra ovenstående er det klart, at der er et politisk fokus på fængslerne, men vi antager endvidere, at de tiltag, der findes i fængslet ikke er tilstrækkelige, på baggrund af, at recidiv statistikken er forholdsvis høj. Det fremgår af recidiv statistikkerne, at der er en høj risiko for at falde tilbage til kriminalitet især efter en afsoning i fængsel. Recidiv procenten for en ubetinget dom (afsoning i Side 3 af 58

5 fængsel) var i 2010 på 37,7 procent. For folk, der har fået en betinget dom (uden afsoning, men med tilsyn) er recidiv på 28,3 procent, og for folk, der har afsonet i hjemmet med fodlænke, er recidiv på 18,1 procent. (Kriminalforsorgen.dk) Dette henledte os på, at der kan være en sammenhæng imellem den formelle straf det, at komme i fængslet og de oplevelser, de indsatte har i fængslerne, som problematiserer, deres tilbagevenden til samfundet. Ydermere om tiden efter løsladelse er præget af den uformelle straf som er; Spontane reaktioner som kommer fra det civile samfund og som betyder, at den straffede persons vilkår med hensyn til jobmuligheder, løn og sociale kontakter ændrer sig efter endt afsoning typisk til det værre. (Tranæs, 2008, s. 171) påvirkninger, der opleves efter løsladelsen i form af for eksempel gæld og psykiske men fra afsoningen, og hvordan det resterende samfund tager imod de tidligere indsatte Opsummering Vi har fundet det interessant at undersøge, hvordan fængslet opleves ud fra betragtninger af tidligere indsatte, socialrådgivere og fængselsbetjente. Vi antager, der må være nogle problematikker i, hvad der sker i fængslet blandt de indsatte, men også mellem de ansatte og indsatte, der besværliggør løsladelsen, og det der sker efterfølgende. Vi vil undersøge, hvordan de tidligere indsatte oplevede den formelle og uformelle straf, og hvilke konsekvenser dette har haft på deres liv efterfølgende. Samt belyse, hvilke tiltag, der findes i fængslerne i form af uddannelse og kurser, for at undersøge, hvad der fungerer i forhold til at resocialisering. Disse problemstillinger vil vi belyse ud fra nedenstående problemformulering, som vi har valgt at dele op i tre undersøgelses områder. 2 Problemformulering (Fælles) - Hvordan oplevedes fængslet set fra den indsattes perspektiv? - Hvilken betydning har straffen på de tidligere indsatte, både den formelle og den uformelle? - Hvordan var socialrådgiverens synlighed og de indsattes muligheder for at deltage i resocialiserende forløb? 2.1 Problemformulering uddybet Vi er opmærksomme på, at vores informanters fortalte oplevelser, meget vel kan opleves anderledes af andre indsatte, og grundet vi kun har udtalelser fra fire tidligere kriminelle, kan det være svært at påvise, at det vil være sådan generelt. Vi har forsøgt, at få tidligere kriminelle i tale, der har været Side 4 af 58

6 dømt for forskellige lovovertrædelser så som biltyveri, vold, brugstyveri og mord. Dette, da vi har en forestilling om, at mordere måske ville være mere ligeglad med at være indsat, end biltyven for eksempel ville være. Ydermere vil en, der er dømt jf. Straffelovens 237 for manddrab, have siddet meget længere tid i lukket fængsel, end en der dømmes for brugstyveri jf. straffelovens 293 a. (bl.a. biltyveri) Vi er ydermere bevidste om, at resocialisering har mange aspekter såsom uddannelse, arbejde, misbrugsbehandling, terapi, med mere, men vi har primært fokuseret på resocialisering i form af uddannelse og kurser. Vi har i vores problemformulering valgt at have tre fokus områder, hvilket også vil fremgå i analysen. Dette er valgt, for at få en bedre forståelse, og for at have en struktureret besvarelse af problemformuleringens tre spørgsmål. Hvert område i analysen vil blive afsluttet med en delkonklusion, og sluttelig en konklusion, der er med til at danne grundlaget for vores sociale indsats, hvilket også er illustreret i vores projektdesign. 3 Begrebsafklaring (Lene) Straf Begrebet vil i denne opgave betyde, det der sker, når man er underlagt fængselsvæsens regler som udmunder sig i manglende handlefrihed, altså frihedsberøvelse (Kriminalforsorgen.dk) Ydermere vil vi i opgaven tale om formel- og uformel straf, som begge høre ind under det samlede straffebegreb. Den formelle straf er den der dømmes af domstolene. Den uformelle straf er den straf der sker efter løsladelsen, altså ændringer i den kriminelles liv, som vil være følge påvirkninger efter endt afsoning; ændringer i økonomi, arbejds- og privatlivet (Tranæs, 2008, s. 19) Resocialisering Det har ikke været muligt for os at finde nogen teoretisk forklaring af begrebet resocialisering, så vi vil definere socialisering, da begrebet resocialisering, burde være at, reetablere dette begreb. Resocialisering er et begreb som i Kriminalforsorgens bruges om det arbejde med, at få den kriminelle tilbage til samfundet gennem uddannelse, arbejde og lignende. (lat. re- + socialisere) Socialisering Den proces at kunne overtage det sociale og kulturelle grundlag for at kunne fungere i et samfund. Det omfatter blandt andet normer, værdier og adfærdsmønstre. Socialisering drejer sig blandt andet om social påvirkning, social læring, opdragelse, social karakter og social integration (Koester & Frandsen, 2011, s. 382) Så oversat; Resocialisere: (lat. re- + socialisere), hjælpe en straffet person tilbage til en normal tilværelse i samfundet. Der eksisterer nogle normer for, hvordan vi som individer bør handle og agere, for at Side 5 af 58

7 være en del af fællesskabet (samfundet). Derfor er der en forventning om at dette fællesskab, tager del i at få individet tilbage på ret kurs, hvis denne falder uden for normerne. Dette kan gøres, ud fra forskellige tiltag, så som uddannelse og behandling. 3.2 Indhentning af informanter (Lene) I nedenstående afsnit vil vi redegøre for vores fund af informanter og troværdigheden af disse. I vores indhentning af informanter, tog vi kontakt til de fængsler, som fandtes på Sjælland, vi bad her om, at komme ind i fængslet, se omgivelserne indenfor og interviewe nogle indsatte og ansatte fængselsbetjente og socialrådgivere. Men alle svarede tilbage, at de ikke havde ressourcerne til dette, og at de havde alt for travlt. Herved tog vi kontakt til en tidligere kriminel, i vores eget netværk. Denne satte os i forbindelse med tre andre, som denne havde afsonet med. Ligeledes fandtes en fængselsbetjent i eget netværk, og denne har sat os i forbindelse med kollegaer. Vi er beviste om at troværdigheden af informanternes udsagn ikke kan påvises, da informanternes vinkler er subjektive, og vil være udtryk af egne holdninger og oplevelser. Vi har en forhåbning om at på grund af at disse informanter har anonymitet, vil der ikke være samme frygt for repressalier og derfor megen sandhed i deres udsagn. Når vi skriver repressalier, mener vi at der var en del fængselsfunktionærer, som gav udtryk for, at de ikke var sikre på, at de måtte udtale sig for ledelsen, ydermere, kom nogle af de kriminelle med belastende udtalelser om fængselsfunktionærer og hvordan systemet fejler, som vi mente var bedst ikke at kunne spores tilbage til dem. 4 Videnskabelige metode (Fælles) I nedenstående afsnit vil vi redegøre for, hvordan vi har brugt Steinar Kvales syv faser til interviewundersøgelsen. 4.1 Metodebeskrivelse Vores interviewform må betragtes som forskningsinterviews - de semistrukturerede livsverdensinterviews, udarbejdet ud fra Steinar Kvales metoder. Interview er ifølge Kvale (2009) en meningsudveksling imellem to personer, om et emne af fælles interesse og forskningsinterviewet er en professionel samtale, hvor der skabes viden i samspillet imellem interviewer og informant. Heraf navnet inter View (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 18) Kvale (2009) beskriver at et forskningsinterview, indebærer at intervieweren har samtalefærdigheder, som mange allerede besidder, i form af at kunne stille spørgsmål, og at interviewets formål er at producere viden, der bygger på dagliglivets samtaler. (Kvale & Brinkmann, s ) Kvalitative interviews Side 6 af 58

8 anvendes som forskningsmetode inden for både psykologi, antropologi, sociologi med mere, og den stigende popularitet for denne type af videnskab teori, skal ses på baggrund af en kvalitativ holdning om, at processer og fænomener i denne verden, skal forstås, før det kan forklares og skal beskrives, før teorier om disse kan udvikles. Kvalitativ holdning er, når vi fokusere på det kulturelle, hverdagslige og forskellige aspekter af den menneskelige måde at tænke, lære, vide, agere, og den måde, vi forstår os selv som mennesker på. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 28) Ved at benytte den kvalitative metode i vores undersøgelse har vi kunnet få informanternes oplevelser, deres beskrivelser af verden og deres forståelse af sociale fænomener. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 44) Dermed har vi fået undersøgt vores spørgsmål i problemformuleringen ud fra den individuelles opfattelse, hvilket vi efterfølgende har sammenholdt med sekundær empiri på området. Den sekundære empiri, vi har benytter, er både i from at kvantitativ og kvalitativ data. Blandt andet har kriminalforsorgen fået udarbejdet forskellige undersøgelser. De undersøgelser vi har benyttet har omhandlet recidiv, uddannelses mulighederne i fængslet og handleplans arbejdet, hvilket vi har kunnet sætte i forhold til vores informanters udtalelser for at belyse, om udtalelserne stemmer overens med, hvad de oplever. Ved at bruge begge former for data er, vil de tilsammen belyser og dækker en større del af vores problemfelt, end hvis vi kun havde gjort brug af kun den ene type data (Jacobsen, Schnach, Wahlgren og Madsen, 2009, s.123) Interviewundersøgelsesprocessen Vi vil herunder beskrive, hvordan vi i vores interviewproces har gjort brug af Kvales syv trin. I arbejdet med vores interviews er vi gået ud fra Steiner Kvales syv trin; tematisering af interviewprojektet, design, selve interviewet, transskription, analyse, verifikation og rapportering. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 36) Tematisering: Formålet med vores interviewundersøgelse til de tidligere indsatte var først, at få afdækket et emne, der primært omhandlede fængslet. Men grundet de svar, vi fik i vores pilotinterview, blev vi nødt til, at ændre vores fokus, og dermed også vores formål. Pilotinterviewet tydeliggjorde nogle helt andre problemstillinger, end vi først havde antaget, dermed blev vores formål, at undersøge de tidligere indsattes oplevelse af fængslet, straffen og en efterfølgende resocialisering. Herunder hvordan de oplevede socialrådgiverens synlighed og de resocialiserende tiltag som fandtes. Ved spørgsmål, der omhandlede straf, fik vi hurtigt det indtryk, at straffen, der ramte de tidligere indsatte hårdest, var den uformelle straf, derfor blev det også et vigtigt formål for Side 7 af 58

9 vores undersøgelse, at afdække, hvilke typer af uformel straf, de oplevede, og hvordan den påvirkede dem både fysisk og psykisk Vi blev opmærksomme på, at vores interviewguide med fordel kunne deles op i tre, for derved at få svar på de tre ovennævnte temaer. Interviewguiderne vi udarbejdede til fængselsbetjentene, havde samme formål, men ud fra deres perspektiv. Det valgte vi, for at kunne sammenligne de tidligere indsattes svar med fængselsbetjentenes. Hvilket var interessant særligt i forhold til det resocialiserende tema, hvor vi kunne sammenholde, om uddannelses mulighederne er tilsvarende med, hvad de indsatte oplevede dem til at være. I vores interviews har vi testet hypoteser, som er en ret struktureret form for interview, hvor vi har standardiseret nogle spørgsmål, for at sammenligne, forskellene mellem de forskellige grupper af informanters forståelser og oplevelser (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 126) Design: Vi fastlagde fra start interviewdesignets tidsdimension, i vores udarbejdede tidsplan for vores bachelor forløb. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 131) På baggrund af vores formål, fandt vi de informanter, der kunne svare på vores spørgsmål. Vi fastlagde hurtigt, at vi med fordel kunne interviewe tidligere indsatte, der alle har prøvet at recidivere. Derudover var det nødvendigt at interviewe fængselsbetjentene, for at få perspektivet fra de ansattes side. Vi har været beviste om, hvis antallet af interview personer var for stort, ville det blive for omfattende at lave en dybdegående analyse af interviewene grundet vores tidsplan. Men hvis der var for lidt informanter, ville det være svært at sammenholde svarene med den sekundære empiri, derfor valgte vi at have i alt 11 informanter. Vi har herefter udarbejdet forskellige typer spørgsmål ud fra vores tre temaer. Vi stillede spørgsmål, der varierede lidt, alt efter om vi interviewede tidligere indsatte eller ansatte. Dette for at gøre den fremtidige analyse proces overskuelig. Vi er bevidste om, at den optimale det optimale interview design i vores første spørgsmål i problemformuleringen, der omhandler de tidligere indsattes adfærd, oplevelser og samspil, havde været, hvis vi kunne have understøttet vores interview med feltarbejde, med observationer og uformelle samtaler under en feltarbejdet. Dette ville have givet en mere gyldig viden, end hvis man nøjedes med at spørge ind til vores interviewpersoners adfærd (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 136) Interviewet: Baggrunden for vores valg af semikonstrueret livsverdeninterview, er ud fra den opfattelse, at denne interviewform minder meget om en hverdagssamtale, men med et professionelt formål. Vi havde i forvejen nedskrevet max ti spørgsmål, dermed var vi bevidste om, hvilke emner Side 8 af 58

10 vi gerne så besvaret i løbet af vores samtalen. Vi forestillede os, at det at skulle snakke om sin fortid, kan være svært, og det var derfor vigtigt for os, at det for informanterne føltes som en hverdagssamtale. Vi har af etiske overvejelser valgt at beskytte vores interview personers identitet, ved at lade disse forblive anonyme, da de vil komme med følsomme detaljer om arbejdsplads og arbejdsgange for fængselsbetjentene og kriminelle gerninger, medindsatte, samt mulige belastende oplysninger om fængselsbetjentene fra den tidligere indsattes side. Vores interviews var samtidigt præget af en åbenhed i forhold til forandringer i rækkefølgen og formuleringen af vores spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 144) Vi er startet med en briefing om, hvem vi var, hvad vi lavede, og formålet med interviewene inden vi gik i gang, herefter indledende spørgsmål, så som bløde/åbne spørgsmål så informanten kunne finde ro og tiltro ved os og herefter gjort brug af vores interviewguide. (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 149) Under selve interviewet har vi stillet opfølgende spørgsmål, for derved at få vores informanter til at uddybe deres svar, hvor det har været nødvendigt. Enkelte gange, har vi stillet et sonderende spørgsmål. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 160) Vi havde på forhånd planlagt, at den ene af os ville interviewe og den anden primært aflæse kropsprog og observere. Alt dette med udgangspunkt i vores teorier og empiri. Transskription: Vi har valgt at transskribere vores interviews, for derved at kunne bruge dem til vores analyse arbejde. Vi vurderede, at de tre temaer, vi ville undersøge, blev tydelige ved hjælp af at transskribere. Derudover har vi også bearbejdet vores noter fra interviewene. Vi er bevidste om, at optagelses kvalitet, og selve komma og punktum sætningen, allerede er en fortolkningsproces og vil kunne ændre forståelsen af vores interviews. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 207) Af etiske overvejelser, har vi valgt at anonymisere vores informanter, da de kommer med fortrolige udsagn og er opmærksomme på, at får at overholde denne anonymitet, skal transskriptionerne slettes, ligeså snart eksamen er overstået. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 209) Analyse: I vores analyse af interviewene har vi ikke udelukkende benyttet en systematisk analyse teknik, vi har gennemarbejdet vores interviewtransskriptioner, for derefter at kunne sammenholde dem med den valgte teori og empiri. Ved at læse interviewene igennem flere gange, har vi kunnet reflektere teoretisk over, de valgte temaer i vores interviews. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 262) Vi inddelte alle citaterne fra alle transskriptionerne i hvert af vores tre spørgsmål, for bedre at kunne analysere på hvad der var sagt om hvert emne. Vi har i analysen benyttet meningskondensering, som betyder at vores interviewpersoners meninger, nogle steder i analysen har fået en kortere formulering. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 227) Side 9 af 58

11 Verifikation: Reliabilitet vedrører om vores undersøgelsesresultat er troværdigt, og om resultatet kan reproduceres af andre forskere på et andet tidspunkt. (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 271) Validitet i kvalitative undersøgelser refererer til, om vi undersøger det, vi har til formål at undersøge. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 272) Vi har i de fem ovenstående faser forsøgt at medtænke reliabilitet og validitet, for eksempel i interview processen, hvor vi har undladt at stille ledende spørgsmål, for herved at påvirke informanternes svar. Ydermere er vi bevidste om, at i transskriberingsprocessen, er der risiko for at fortolke, undlade ord og pauser med mere Vi har derfor forsøgt, at transskribere interviewene korrekt ud fra optagelserne. Dette kan være medvirkende til at forøge relibaliteten. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 271) Derudover er validitet medtænkt igennem de ovenstående syv faser, hvilket er medvirkende til, at projektets validering. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 275) Rapportering: Rapportering vil være nærværende bachelorprojekt. Vi har udarbejdet en analyse, hvor vi redegør for vores undersøgelse i forhold til teori og empiri. Derudover har vi konkluderet på vores analyse, og derved svaret på problemformuleringen. Mailkorrespondancen med Linda Kjær Minke og Claus Bonnez, har givet os to forskellige resultater. Vi mailede de samme spørgsmål til dem begge, og Linda Kjær Minke svarede meget konkret på spørgsmålene, hvor Claus Bonnez nærmest gav en sammenfattet beskrivelse, der svarer på spørgsmålene. Vi har i begge tilfælde ikke kunnet spørge uddybende indtil deres svar, hvilket har betydet, at vi kun har deres umiddelbare svar på spørgsmålene. Derved er der en risiko for, at vi kan have fejlfortolket deres svar. Der er også en risiko for, at de kan have misforstået vores spørgsmål. Ydermere har vi ikke kunne analysere på tonefald og kropssprog. De to mailkorrespondancer med fængselsbetjentene understøttede de svar, vi fik fra de to interviewede fængselsbetjente. Side 10 af 58

12 5 Projektdesign (Fælles) PROBLEMFORMULERING - Hvordan oplevedes fængslet set fra den indsattes perspektiv? - Hvilken betydning har straffen på de tidligere indsatte, både den formelle og uformelle? - Hvordan var socialrådgiverens synlighed i fængslet, og den indsattes muligheder for at deltage i resocialiserende forløb? - Metode - Empiri - Teori ANALYSER. Kap. 8 FÆNGSLET Kap. 8.1 STRAF Kap. 8.6 RESOCIALISERING Kap. 8.9 KONKLUSION SOCIALE INDSATS Side 11 af 58

13 6 Teori I dette afsnit vil vi belyse de teorier og perspektiver, som vi har vurderet, giver mulighed for en dybdegående analyse af vores indhentede empiri, til besvarelse af vores problemformulering. Vi vil starte herunder med at beskrive relevant teori, der relatere til vores første spørgsmål om den indsattes oplevelse af fængslet. 6.1 Fængslet som total Institution (Lene) I nedenstående vil vi belyse sociologen Erving Goffmans perspektiver på sociale institutioner og de interaktioner, der forekommer i disse institutioner. Hans perspektiver er baseret på et års feltarbejde, hvor han lavede kvalitative dataindsamlinger inden for murene på St. Elisabeth en sociale institutioner for psykisk syge. Goffmans tilgang var at søge viden ud fra patienternes oplevelser, (Goffman, 1967 s. 5) dermed kan hans perspektiver opleves lidt entydige, da de ansattes oplevelser ikke kommer i betragtning. Vi har valgt at benytte Goffman, fordi han beskriver, hvordan sociale institutioner kan defineres, samt nogle strukturer, der er kendetegnende ved interaktionerne i sociale institutioner. Ydermere beskriver han også de tilpasningsformer, der kan forekomme. Dette fandt vi interessant, da vores informanters oplevelser i nogle tilfælde kunne sammenstemmes med Goffmans observationer. Den totale institution beskrives som at have en, altomfattende eller total karakter, der symboliseres ved den barriere mod socialt samspil eller interaktioner med omverdenen og mod at kunne gå, når man vil, som ofte er indbygget i institutionen ved låste døre, høje mure, pigtrådshegn m.m. (Goffman, 1967 s. 13) Institutioner er ifølge Goffman delt op i fem grupper, fængslet kan betegnes under gruppen,...en tredje type institution er oprettet som beskyttelse mod, hvad der føles farligt for samfundet, og her kommer de pågældende personers velfærd ikke i første række; det er fængsler, straffelejre, krigsfangelejre og koncentrationslejre. (Goffman, 1967, s. 12) De væsentlige træk ved institutionen er; alle aspekter af tilværelsen sker på samme sted og under samme myndighed, de indsattes daglige gøremål udøves i nærværd af en stor gruppe mennesker, hvor alle behandles ens, daglige rutiner er skemalagte og håndhæves af personalet, og der er påtvungne aktiviteter, der skal opfylde institutionens officielle mål. (Goffman, 1967 s. 12) Ydermere beskrives forskellen på personalet og de indsatte, som at indsatte bor på institutionen, og de har derfor begrænset kontakt med omverdenen, hvorimod personalet arbejder efter tidsnormering, og kan forlade institutionen efter arbejdsdagen. De to grupper har ofte en stereotyp opfattelse af hinanden. Personalet opfattes Side 12 af 58

14 som nedladende, overlegne og ondskabsfulde. Hvor de indsatte opfattes som, bitre, hemmelighedsfulde og upålidelige. De to grupper har også forskellige selvfølelser. Personalet føler sig højtstående og retfærdige, til forskel fra de indsatte, der har en følelse af mindreværd, svaghed, skyld og velfortjent bebrejdelse. Derudover er der begrænset social bevægelighed mellem de to grupper, hvilket ofte er bestemt oppefra. Ydermere forgå samtalerne mellem de indsatte og ansatte i en bestemt tone. (Goffman, 1967 s. 14) 6.2 Prisonisering (Lene) Prisonisering er beskrevet af den amerikansk sociolog Donald Clemmer, der er en pioner indenfor fængselsforskning. Clemmers bog har ikke været tilgængelig for os, dermed bliver teorien beskrevet på baggrund af Linda Kjær Minkes beskrivelse af Clemmers teori om prisonisering. Vi er bevidste om, at det ikke er optimalt, da hun har valgt nogle fokus områder i bogen i forhold til hendes egen afhandling, og vi har ikke mulighed for at se på andre aspekter af teorien, end dem hun har beskrevet. Men vi har vurderet, at prisonisering er et begreb, der giver mening at inddrage i vores projekt fordi det beskriver, hvordan de indsatte bliver påvirket og tilpasser sig fængslets strukturer og normer. Prisonisering blev opfattet som en dynamisk proces, hvor den indsatte mere eller mindre indoptog fængslets generelle kultur, herunder traditioner, skikke, sædvaner og handlemønstre. (Minke, 2010 s. 22) Processen starter fra det øjeblik, hvor den kriminelles status ændres fra fri til indsat. Clemmer beskriver fængslets traditioner og normer som henholdsvis; en ubevidst social praksis, der blev overført fra generation til generation. Og norm som; regler og tvingende forskrifter for, hvordan de indsatte burde agere. Den mest fremtrædende regel var, at de indsatte ikke samarbejdede med de ansatte. (Minke, 2010 s. 22) Ifølge Clemmer kunne prisoniserings processen være så indgribende hos de indsatte, at det nærmest umuliggjorde en vellykket tilpasning til samfundet efter løsladelsen. Der beskrives to faser af prisonisering. Den første er overgangsfasen, hvor den indsatte må acceptere statustab og en underordnet position. Den indsatte skal tilegne sig viden om fængslet og de ansatte, tilegne sig nye sproglige koder og begreber, der er kendetegnende ved fængslet. Derudover får de indsatte en ny døgnrytme og må acceptere, at ting og beføjelser, der er attraktive, ikke er noget, der kommer af sig selv, men de indsatte skal kæmpe for disse privilegier. Den anden fase er, den integrerede fase, og den kan observeres ved at de indsatte i højere grad interagerede med hinanden. I interaktionerne kommer det til udtryk, hvilke præferencer der er ønskværdige for Side 13 af 58

15 eksempel i forhold til jobs. Her bliver det også tydeligt, hvilke indsatte, der har siddet i fængsel tidligere, og derfor har et godt kendskab til fængslets strukturer. (Minke, 2010 s. 23) Ydermere observerede Clemmer nogle faktorer, der afgjorde i hvor høj grad, en indsat blev prisoniseret. Faktorer som længden af frihedsstraffen, personlighedstypen herunder, karakteren af de sociale relationer før indsættelsen. Den indsattes kontakt med samfundet, involvering med de andre indsatte og om, de uskrevne normer og regler blev fulgt. Det havde også betydning om, den indsatte blev placeret med prisoniserede eller ikke - prisoniserede medindsatte, og hvorvidt den indsatte involverede sig i spil eller andre aktiviteter i fængslet. Han nævner også nogle sociodemografiske faktorer, der har betydning såsom, alder, arten af kriminaliteten, nationalitet, race og religiøs overbevisning. Men afgørende for prisoniseringprocessen var længden af fængslingen, og Clemmer antog, at de indsatte blev mere prisoniseret, des længere tid de var i fængslet. (Minke, 2010 s. 24) De aspekter af prisoniseringen, der bekymrede Clemmer mest, var påvirkninger, der synes at fremme kriminalitet eller asocialitet, hvilket betød, at den indsatte blev bærer af den kriminel ideologi, der prægede fængslet. Clemmer beskriver, at fængselsopholdet i nogle tilfælde, kunne betyde en læringsproces i retning af, at den indsatte blev mere kriminelt orienteret, og dermed havde prisonisering indflydelse på, når den indsatte skulle løslades til samfundet. (Minke, 2010, s. 24) 6.3 Bourdieus Felt (Lene) Ud fra den opfattelse, at fængslet er et lille lukket samfund i samfundet, er det nødvendigt, at belyse nogle strukturer, der forekommer i fængslet, og hvorfor der findes nogle forskellige normer og værdier, der anses for værende anerkendte og velanset, til forskel fra det omkringliggende samfund. Til at belyse dette, har vi benyttet Bourdieus forståelse af feltet herunder kapitaler. Grundlæggende er Bourdieus forståelse af kapitaler, at det er forskellige ressourcer og kompetencer, en person kan besidde. Kapitalerne kan både være økonomisk, kulturelle, intelligensmæssigt eller symbolsk. Med symbolsk, menes der anerkendelse fra andre. (Sestoft, 2006 s. 65) Dermed kan forskellige kapitaler have mere eller mindre værdi alt efter i hvilke sociale sammenhænge, de betragtes i. Ifølge Bourdieu består samfundet af forskellige sociale rum, hvilket han betegner som felter. Feltet er; et netværk of objektive relationer mellem positioner (Sestoft, 2006 s.165) Positionerne i feltet Side 14 af 58

16 er bliver defineret på baggrund af de kapitaler, de forskellige personer medbringer til feltet. Dermed kan det være forskelligt alt efter, hvilket felt personen færdes i, hvilke kapitaler, der betragtes som værende af kvalitet, for eksempel er det en kapital, at være vidende indenfor det juridiske område, men hvis feltet er består af mennesker, der snakker om et håndværk, vil den juridiske persons position ikke være særlig god, da personen ikke er vidende omkring det emne, der bliver anerkendt inden for feltet. Dermed bliver det de objektive relationer, der afgør positionen. (Sestoft, 2006 s. 165) Ydermere skal feltet betragtes som havende forskellige normer, krav og værdier, der igen bliver defineret af personerne i feltet. Det er personernes habitus, der er med til at afgøre normerne, kraven og værdierne, i og med det er deres adfærd og handlinger, i forhold til hinanden, som påvirker strukturen i feltet. Dermed kan feltet ikke forstås uden at have i betragtning, hvilke adfærdsmønster og normer, personerne i feltet finder værdifulde. (Sestoft, 2006 s. 167) 6.4 Straf (Susan) Herunder vil vi beskrive de teorier, som vi vil bruge i vores analyse omkring straf. Herunder både den formelle og uformelle straf. Balvig, Kyvsgaard, Greve og Tranæs eksperter på området omkring straf og uformel straf og vi vil derfor beskrive deres teorier og undersøgelser i kommende afsnit, til at understøtte vores interviewundersøgelse i analyseafsnittet. Balvig (2006) beskriver straf som en bevist påførelse af pine, der forvolder smerte og lidelse og er tænkt som en reaktion, der skal virke på denne måde og at der af denne grund er bred enighed om, at det er et tiltag som bør anvendes så sjældent som det er muligt. (Balvig, 2006, s. 127) Balvig (2006) beskriver, at straf virker fordi, at vores strafsystem holder en del af kriminaliteten nede, han mener, at hvis ikke vi havde et strafsystem ville der for eksempel, være en del, der kørte anderledes i trafikken og handlede ind på en anden måde. Men vi kan aldrig vide det med sikkerhed, for det er fuldstændigt teoretisk og usandsynligt, at afskaffe straf. (Balvig, 2006, s. 111) Balvig (2006) mener ikke, at kriminalitet nødvendigvis er dårligt for samfundet, for eksempel skriver han om tyveri, set fra et nationaløkonomisk perspektiv, at det slet ikke er så dårligt, for det skaber jobs, profit og produktion. Der er jobs til politiet, advokater, dommere, psykiatere, låsesmede, psykiatere, psykologer mv. Så der er faktisk få der bliver fattige af tyveri. (Balvig, 1995, s. 97) Side 15 af 58

17 Vagn Greve beskriver selve straf processen meget præcist således: Folketinget laver straffelovene; administrationen (poltiet og anklagemyndigheden) fangler lovovertræderne og rejser tiltale; domstolene domfælder og bestemmer, hvad straffen skal være i den konkrete sag; og administrationen (kriminalforsorgen) sørger for, at den straf, som domstolene har fastsat, bliver fuldbyrdet (Greve i Ryberg, 2009, s. 43) 6.5 Den uformelle straf (Susan) For at forstå straf, er vi nød til også at forklare den uformelle straf. Altså den straf, som opstår efter den dømte er løsladt. Der er mange områder den dømte bliver ramt på, derfor vil det kun være dem vores informanter har givet udtryk for at være hårdes ramt af, som vi vil gå i dybden med her. En ting er at blive dømt til fængsel. Men efter afsoning, er den dømte ikke færdig med at blive straffet. Tranæs kalder den uformelle straf, for den udløsende faktor bag ny kriminalitet. Dette fordi et fængselsophold reducerer en kriminelles muligheder på jobmarkedet betragteligt og de dårlige muligheder for job, øger tilbøjeligheden for ny kriminalitet. (Tranæs, 2008, s. 29) Den uformelle straf i Danmark er meget høj for den kriminelle, da de med høj sandsynlighed marginaliseres fra arbejdsmarkedet. (Tranæs, 2008 s. 136) Dette ses i lyset af, at de har sværere ved at finde arbejde. Mange faktorer kan her spille ind. 1. Gæld. det kan være gæld i form af omkostninger til retssag, som gør at den kriminelle ikke vurdere det ikke kan betale sig at tage at arbejde, da skat alligevel tager en god bid af lønnen, så kan det virke bedst, bare at modtage kontanthjælp. 2. Straffeattesten der er ikke mange arbejdsgivere som vil give et job til en med en plettet straffeattest. 3. Den kriminelle har slet ikke nogen erhvervserfaring, kender kun til at begå kriminalitet og mangler uddannelse med mere Vores undersøgelser tyder dog på, at der i Danmark generelt er en betydelig økonomisk straf forbundet med kriminalitet, som resulterer i fængsel. Og det tyder på jo længere fængselsstraf, jo hårdere er den økonomiske straf for den typiske kriminelle og den negative effekt er langvarig. (Tranæs, 2008, s. 137) Kriminalitet viser sig ydermere, at øge sandsynligheden for, at det partnerskab man befandt sig i under forbrydelsen, vil ophøre ved indsættelse i fængsel. (Tranæs, 2008, s. 172) Side 16 af 58

18 Hvis resocialisering virker, vil den uformelle straf mindskes. (Tranæs, 2008, s. 172) 6.6 Behandlingsprincipper (Susan) Vi vil herunder liste nogle af behandlingsprincipperne op, for at holde dette op imod vores informanters udtalelser i vores analyse nedenfor, dette for at se om deres oplevelser af behandlingen i fængslet, stemmer overens med forskningen. Vi har valgt dem ud, som vi fandt brugbare i behandling af indsatte i fængsel. Med ordet behandling, vil der derfor menes, hvordan men bedst får vendt den kriminelle af med kriminalitet, i dette henseende. Kyvsgaard skriver om 18 behandlingsprincipper som er udviklet på baggrund af behandlingsforskningen (Kyvsgaard, 2006, s ) Dette er overordnet principper for, hvordan behandling bedst skal gennemføres for at opnå bedste effekt. Vi vil herunder opliste de tiltag, Kyvsgaard selv mener passer på en indsat. Anvende menneskelige strategier dette betyder at strategier, som leder til afskrækkelse og hævn, har dårlige muligheder for at medfører noget positivt. Sats på tiltag i frihed eller på tiltag, der relaterer sig til personens/ eller i dennes miljø. Dette har vist sig at være det bedste for at lette overgangen til frihed. Risikoprincippet. Nøjes med at behandle de personer, som er i risiko for recidiv. Det viser sig, at behandlere, ofte behandler den lette del af klientellet, som de ikke kunne vide, om ikke alligevel ville holde sig kriminalitets fri. Men ofte vil det være sådan, at behandlingseffekten er størst, hvor risikoen for recidiv også er. Behovsprincippet. Der skal mindske omgang med kriminelle kammerater, og sigte mod en øget kontakt med andre konventionelle borgere. Forsøge at ændre de forhold, der er mulige at ændre i de dynamiske faktorer. Modtagelighed. Der skal tages højde for indlæringsevner og behandlingstiltag skal laves ud fra individet. Flere typer af tiltag. Der ses på individet og satse på flere forskellige tiltag, for derved at rammer flest mulig. Massive og strukturerede tiltag. Her ses først effekt, med tiltagende doser behandling. Strukturerede tiltag ser ud til at have bedre effekt end ustrukturerede. Side 17 af 58

19 Behandlingsintegritet. Behandlingen skal gennemføres som planlagt, og derfor skal alt personale være enige om, hvordan dette gøres, da institutionsanbragte har vist sig, at have svære ved at forstå et budskab, hvis der er forskellighed i, hvordan personalet agere. (Kyvsgaard m. fl., 2006, s ) 6.7 Hvilke tiltag er der i fængslet? (Susan) Herunder vil vi præsentere nogle af de tiltag der gøres for den indsatte under afsoning, som har været relevante for vores informanter og vi vil bruge i vores analyse. Vi vil referere til Mackenzie, men har ikke kunne finde undersøgelserne som Kyvsgaard har brugt fra ham selv, og derfor vil det være hendes navn som vil stå som reference. I de danske fængsler er der aktivitetspligt. Dette betyder at de indsatte enten skal arbejde, være under uddannelse eller være deltagende i andre typer af aktiviteter. I 2002 har Mackenzie undersøgt hvorvidt forskellige erhvervsfaglige uddannelsesprogrammer har en positiv kriminalpræventiv effekt og resultatet af denne, blev at der er gode muligheder for at nedbringe recidiv, hvis de indsatte får en erhvervsuddannelse. (Kyvsgaard, 2006, s. 91) Mackenzie har også undersøgt muligheden for at nedbringe recidiv, ved at gøre deres overgang til frihed lettere og hjælpe vedkommende i gang med at arbejde, både inden og i perioden efter endt afsoning og denne undersøgelse viser en klar positiv effekt. (Kyvsgaard, 2006, s. 91) De europæiske fængselsregler siger jf. regel Dømte indsatte skal i god tid inden løsladelse bistås med foranstaltninger og særlige programmer, der kan sætte dem i stand til at klare overgangen fra fængselslivet til et lovlydigt liv i samfundet. Især for den indsatte med længere straffe skal der tages skridt til at sikre em gradvis tilbagevenden til livet i det omgivende samfund. Dette mål opnås ved udslusningsordning i fængslet eller ved delvis eller betinget løsladelse under tilsyn i kombination med effektiv social støtte Et tiltag i fængslet er løsladelse på halv tid. Dette sker efter straffelovens 40a, kaldet noget for noget - ordningen. Dette omfatter to muligheder, 1. Den indsatte gør noget ekstraordinært for at forblive kriminalitets fri, for eksempel, bliver alkohol/stoffri eller hvis vedkommende uddanner sig. 2. Dømte, der har så gode og stabile personlige forhold, at det skønnes unødvendigt, at hele straffen afsones i et fængsel. I sidstnævnte tilfælde skal den dømte efter løsladelsen altid udføre ulønnet samfundstjeneste. (Kriminalforsorgen.dk) Side 18 af 58

20 Den indsatte med en ubetinget fængselsstraf kan løslades i henhold til straffelovens 38, stk. 1, når 2/3 af straffen, dog mindst 2 måneder, er udstået. Dette sker oftest med tilsyn. Tilsynsopgaven består af kontrol og af støtte og motivation. Kontrolopgaven går ud på at sikre, at klienterne overholder de vilkår, der indgår i deres dom eller den som må værende grundlag for deres prøveløsladelse. Kontrolopgaven varetages dels via møder og telefonsamtaler med klienterne, dels via samarbejde med eksterne samarbejdsparter, herunder for eksempel samfundstjenestesteder, misbrugscentre med videre. Den støttende og motiverende del vil bestå i at hjælpe klienterne til et liv uden kriminalitet. For at kunne tage uddannelse i fængslet udover afsluttende folkeskole skal den indsatte have udgang. jf. straffuldbyrdelseslovens udgang til arbejde/uddannelse/resocialisering var i 2007 på altså 36% og i Kriminalforsorgens nyeste statistik for 2010, var der på udgang altså 33% I lukkede fængsler alene var der på udgang svarende til kun 13%. Det skal her tilføjes, at i statistikken opgøres udgange, som det antal gange, den indsatte forlader institutionen, som følge af tilladelse til udgang. For udgang tæller således hver skole/arbejdsdag. 1 I fængslet er der enkelte afdelinger der tilbyder, at klienterne kan deltage i kognitiv adfærdstræning herunder programmet Anger Management, som skal motivere deltagerne til at leve et liv, hvor der ikke er behov for at bruge vold og bruge trusler og programmet Nye veje, skal hjælpe den indsatte til en større selvindsigt og herunder en metode til at bryde ud af kriminaliteten. (Kriminalforsorgen.dk) taget fra en rapport om, hvorledes tilsyn fungere Fængslets procedure; Ved indsættelse skal der laves en handleplan jf. straffuldbyrdelsesloven 31, stk. 2, 1. pkt. Denne skal udarbejdes snarest efter indsættelse. Justitsministeren bestemt, at der ikke skal udarbejdes handleplaner, hvis den indsatte skal afsone 4 måneders fængselsstraf eller derunder. Jf. bekendtgørelse nr. 727 af Handleplanen har i mange år været det bærende dokument i arbejdet med klienten, og denne praksis blev understøttet i forbindelse med en revidering af såvel selve skemaet som handleplansvejledningen i I forbindelse med revideringen af handleplansvejledningen kommer der et synligt øget fokus på kriminalitet, og det anføres, at handleplanen især bør have opmærksomheden rettet mod den række faktorer, som erfaringsmæssigt 1 file:///c:/users/ny-bruger/downloads/statistik_2010.pdf 2 file:///c:/users/ny-bruger/downloads/rnr+rapport+-+endelig+-+8++november+2011.pdf Side 19 af 58

21 henholdsvis fremmer og hæmmer mulighederne for at leve en kriminalitets fri tilværelse. (Kriminalforsorgen.dk) Ved en afsoning, hedder det total frihedsberøvelse herefter hedder næste trin i løsladelses processen, ledsaget udgang, så kan den indsatte få uledsaget udgang, og derefter komme på frigang, udstationering og til sidst prøveløsladelse. Denne proces er blevet til for, at den indsatte gradvis kommer nærmere det frie samfund. Dette forløb er dog ikke gældende for alle indsatte, og der er heller ikke lige langt imellem hvert trin. Da dette afhænger af straffens længde og, om det er åbent eller lukket fængsel vedkommende sidder i. Ydermere risikovurdere fængslet vedkommende, inden denne vil kunne få udgang. (Ryberg, 2009, s. 33) Weekend- udgang med mere kan fås, hvis der ikke er konkret fare for misbrug og retshåndhævelsen ikke taler herimod. Et almindeligt udgangsforløb starter med enkelte ledsagede udgange, men først når en tredjedel af straffen er udstået, herefter er der udgang hver 2. måned. Efter en indsat har afsonet halvdelen af sin straf, er udgangspunktet, at vedkommende kan komme på udgang en gang om måneden i ca. 3 måneder, hvorefter den indsatte gradvis overgår til almindelige månedlige udgange. Frigang tillades tidligst 1-2 år før den indsatte har udstået to tredjedele af sin straf. Udstationering tillades, som udgangspunkt tidligst, når der restere et halvt år til forventet prøveløsladelse. Udstationering sker som oftest på Kriminalforsorgens pensioner. Hvis du afsoner en dom på ét års fængsel eller mere, har du måske mulighed for at blive udstationeret til egen bopæl i de sidste seks måneder af afsoningen. Dette i særlige tilfælde kombineret med fodlænke ordningen i eget hjem, hvis vedkommende har et arbejde eller skole, der vil blive problematisk at følge på grund af distancen. (Ryberg, 2009, s. 35) Kriminalforsorgen fører tilsyn med de indsatte, der er prøveløsladt, tilsyn er en betingelse for overhovedet at blive prøveløsladt. 7 Kriminalforsorgen (Lene) I nedenstående vil vi belyse, de principper kriminalforsorgen benytter sig af. Vi har medtaget disse principper, da det er en vigtig betragtning i forhold til, at kunne se, hvordan kriminalforsorgen arbejder med de indsatte. Her i landet er det Kriminalforsorgens opgave at sikre, at domstolenes domme bliver fuldbyrdet i overensstemmelse med de regler, der findes i Straffuldbyrdelsesloven. Side 20 af 58

22 Det skal ske med den nødvendige kontrol og sikkerhed, men også med den nødvendige respekt for de dømtes borger- og menneskerettigheder. Det er et vigtigt mål at støtte de dømte og give tilbud om uddannelse og personlig udvikling, så de senere kan leve et liv uden kriminalitet. 3 Kriminalforsorgen har siden 1993 arbejdet efter et principprogram. Som beskriver straffuldbyrdelse skal ske ud fra seks principper: Normalisering, som blandt andet betyder, at forholdene i fængslerne skal indrettes, så de så vidt muligt svarer til forholdene udenfor Åbenhed, som blandt andet indebærer en forpligtelse for Kriminalforsorgen til at sikre de dømte mulighed for at knytte og vedligeholde forbindelse til pårørende og det almindelige samfundsliv. Dette sker blandt andet gennem besøg og udgange. De to principper skal medvirke til at begrænse de efterfølgende negative virkninger af frihedsberøvelsen Ansvarlighed. Princippet indebærer, at de dømte skal have mulighed for at udvikle ansvarlighed, hvilket kan forbedre deres mulighed for efterfølgende at leve et liv uden kriminalitet Sikkerhed. Princippet indebærer, at straffuldbyrdelsen skal ske med hensyntagen til beskyttelse af såvel almindelige borgere mod kriminalitet som indsatte mod overgreb og skadelig påvirkning fra andre 4 De skriver; Kriminalforsorgen løser vi vores opgaver i tæt samarbejde med omverdenen på en fleksibel og effektiv måde, der er sikker og ordentlig for den enkelte, med det formål at mindske tilbagefaldet til kriminalitet og skabe tryghed i samfundet. Strategien rummer fem overordnede temaer:1.tæt samarbejde med omverdenen 2.Fleksibel kapacitet 3.Effektiv opgavevaretagelse 4.Sikkerhed og ordentlighed for den enkelte 5.Mindre tilbagefald. 5 Kriminalforsorgen hører under Justitsministeriets ansvarsområde, 11. Der findes på Kriminalforsorgens hjemmeside rigtig mange forskelligt evidens baseret materiale og forskellige tiltag og undersøgelser, oftest foretaget af Kriminalforsorgen selv, som vi vil gøre brug af i vores analyse Side 21 af 58

23 8 Analyse Vores analyse afsnit er delt op i tre analyse dele, som tager udgangspunkt i de tre spørgsmål i problemformuleringen. Den første del omhandler fængslet, anden del omhandler straf formel og uformel og tredje del omhandler resocialisering og tilbud i fængslet. De tre analyse dele vil hver blive afsluttet med en delkonklusion. 8.1 Del 1. Fængslet (Lene) Denne første del af analysen vil belyse, hvordan de tidligere indsatte oplevede det at være i fængsel. Ydermere vil vi belyse, hvordan nogle aspekter af fængslet opleves forskelligt alt efter, om der er ud fra fængselsbetjentenes eller de tidligere indsattes betragtning. Først vil de tidligere indsattes forberedelse på fængslet blive belyst. 8.2 Forberedelse De tidligere indsatte nævner stort set alle sammen, at de havde en vis forberedelses på deres indsættelse enten fordi de levede en kriminel tilværelse, og derfor havde en vis forventning om at komme i fængsel på et eller andet tidspunkt, eller fordi de fik en dom, men først fik indkaldt til afsoning noget tid efter. Nu kunne jeg jo forberede mig på det. Hvordan jeg ligesom skulle takle det, nå jeg kom derover. (Tidligere indsat T. s. 2) Den tidligere indsatte forklarer, at han kunne forberede sig både mentalt, men også i forhold til hans situation uden for fængslet. Dette vil blive belyst i analysens anden del, og dermed ikke belyst i denne sammenhæng. Denne forberedelse gjorde, at han kunne indstille sig på, hvordan han skulle agere, når han kom i fængsel, både i forhold til de andre indsatte, men også i forhold til selve fængslet, herunder selve frihedsberøvelsen men også fængselsbetjentene. Det liv jeg levede på det tidspunkt, og den måde jeg var på. Der øhh Jeg var indstillet på, det var sådan mit liv var. Det var sådan jeg levede. (Tidligere indsat S.) Denne betragtning er vigtig i forhold til de andre dele af analysen, da det kommer til udtryk fra vores interviewpersoner, at på baggrund af forberedelsen oplevede de ikke fængselsstraffen nær så indgribende i deres liv, som den kunne have været. 8.3 Fængslet Fængslet er en total institution grundet, de indsatte som udgangspunkt opholder sig hele tiden der. Alle de daglige aktiviteter og rutiner foregår i fængslet og de bliver i næsten alle tilfælde overvåget af fængselsbetjentene. (Goffman, 1967, s. 14) Oplevelsen af fængslet variere alt efter, om vi har Side 22 af 58

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Resocialisering Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Prøveløsladelse den korte version Hovedregel: løsladelse fra fængsel efter afsoning af 2/3 af dommens længde. Kan kun finde sted hvis

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Resocialiseringens effektivitet Projektvejleder: Peter Mølgaard Nielsen Gruppenr.: 19 Studerende (fulde

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Kan man synge sig ud af kriminalitet?

Kan man synge sig ud af kriminalitet? Kan man synge sig ud af kriminalitet? Film- og debat-arrangement om Fangekoret fra Vridsløselille og den musikalske og anden resocialisering. Onsdag d. 29. februar kl. 19-22.00 i Park Bio København. Arrangeret

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen 20 16 Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen Indhold Mission og vision 2 Om kriminalforsorgen 2 Recidivet 3 Strategiske pejlemærker 3 Mål for 2016 5 Forberedelse og indgåelse af flerårsaftale 6 Tæt

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 583 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 14. maj 2012 Kontor: Økonomikontoret

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile 2011/1 BSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. november 2011 af Peter Skaarup (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 773 af 26/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 14-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen) BEK nr 591 af 30/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 15-61-0008 Senere ændringer

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 756 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0006 Senere ændringer

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

LI N DA KJÆR M I NK E. Fængslets. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

LI N DA KJÆR M I NK E. Fængslets. Jurist- og Økonomforbundets Forlag LI N DA KJÆR M I NK E Fængslets indre liv Jurist- og Økonomforbundets Forlag Fængslets indre liv Linda Kjær Minke Fængslets indre liv Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012 Linda Kjær Minke Fængslets

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt.

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt. Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen) BEK nr 728 af 25/06/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 09-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Resocialisering af kriminelle

Resocialisering af kriminelle Resocialisering af kriminelle Rehabilitation of criminals D e n n e p r o j e k t r a p p o r t e r u d a r b e j d e t a f s t u d e r e n d e p å s o c i a l r å d g i v e r u d d a n n e l s e n v e

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Resumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29

Resumé. Camilla Burger, Ane Mette Kjølby Bachelorprojekt Januar 2013, gruppe 29 Resumé Bachelorprojektet har en hermeneutisk tilgang, og omhandler den resocialiserende indsats på Kærshovedgård Statsfængsel. Projektet undersøger, hvilken betydning den resocialiserende indsats kan have

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Juliane Bonnemose Poulsen, Natalia Bien og Jonas Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 354 af 12/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0167 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. oktober 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v.

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v. BEK nr 590 af 30/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0076 Senere ændringer til

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester Beslutningsforslag nr. B 229 Folketinget 2009-10 Fremsat den 20. april 2010 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Astrid Krag (SF) og Ole Sohn (SF) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 152/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 23. afdeling den 14.

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

På anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007.

På anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 368 Offentligt Folketingets retsudvalg På anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007. Projektgruppens erfaringer: Politimand, UU-vejleder, socialrådgiver,

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsynsenheden Tilbuddets navn og adresse Familiecentret Nordlys Nørrevænget

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Målsætninger for behandlingen af visse almindelige sagstyper, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse i forhold til indsatte m.v.

Målsætninger for behandlingen af visse almindelige sagstyper, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse i forhold til indsatte m.v. Målsætninger for behandlingen af visse almindelige sagstyper, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse i forhold til indsatte m.v. I. Indledning For at øge informationen af borgere og

Læs mere

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere