Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester bachelor Idræt - efterår 2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Semesterets tema er neuromekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring. Semesterets projekt sigter mod, at de studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer ift. at kunne opstille forskellige typer læringsforløb relateret til motorisk læring af nye bevægelser. Semesterets projekt vil kunne anskues som en progression ift. til tidligere projekter, således at kravene til akademisk niveau øges. Semesterets kurser bidrager dels til at understøtte projektindholdet, og dels til at sikre progression ift. kursusindhold på tidligere semestre. Progressionen synliggøres specielt ift. biomekanik, boldspil, vandaktiviteter samt dans/gymnastik. Progressionen sikres gennem koordinering mellem undervisere, kursusansvarlige og semesterkoordinatorer på tværs af semestrene. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Projektet indeholder: Projektmodul med et omfang på 15 ECTS - Neuromekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring Kursusmodul 5 ECTS - Psykologi i teori og praksis (Vandaktiviteter) Kursusmodul 5 ECTS - Biomekanik i teori og praksis 2 (Boldspil) Kursusmodul 5 ECTS - Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) Kursusindholdet i de 3 kurser, bidrager på forskellig vis til at understøtte indhold og kvalitet i projektarbejdet.. Kurset i psykologi og vandaktiviteter bidrager specielt med et fokus på didaktik og læring, mens de to andre kursers naturvidenskabelige indhold relaterer direkte til det faglige emne for projektet. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning. Semesterkoordinator: Shellie Boudreau, sboudreau@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Anne Thomsen, ath@staff.aau.dk, 1. Studieår Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side

2 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Projektmodul 3 Neuro-mekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring / Neuro-mechanical and Didactical Aspects on Motor Learning 15 ECTS projektmodul Placering Bachelor, Idræt, 3. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Shellie Boudreau, sboudreau@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektet kan skrives på dansk eller engelsk (gerne med henvisning til projektkatalog og semesterrum). Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden skal have grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes motorisk læring manifesterer sig i nervesystemet, herunder hvilke neuronale mekanismer samt hvilke dele af nervesystemet, der er involveret i de motoriske læringsprocesser skal have en grundlæggende neurofysiologisk og biomekanisk viden om og kvalitativ forståelse af bevægelsers mekanik og motoriske styring skal have en grundlæggende læringsteoretisk / idrætsdidaktisk viden om og forståelse af forskellige læringsstrategier relevante for motorisk læring skal have en grundlæggende forståelse af sammenhængen mellem nervesystemets funktion og effektiv motorisk læring Færdigheder skal kunne anvende læringsteoretisk og idrætsdidaktisk viden til at opstille forskellige typer af læringsforløb i forbindelse af motorisk læring af nye bevægelser skal kunne anvende simple kvantitative metoder til at dokumentere progressionen i et motorisk læringsforløb skal kunne vurdere effekten af motorisk læring, både i en neuro-mekanisk kontekst, samt i en læringsteoretisk / idrætsdidaktisk kontekst Kompetencer skal selvstændigt kunne tilegne sig ny og avanceret læringsteoretisk/idrætsdidaktisk samt neuro-mekanisk viden skal kunne tilrettelægge og udføre undervisning indenfor idrættens praksisdiscipliner ud fra grundlæggende læringsteoretisk / idrætsdidaktisk samt neuro-mekanisk viden og forståelse skal kunne rådgive på et læringsteoretisk / idrætsdidaktisk, samt neuro-mekanisk grundlag i forbindelse med aktiviteter hvori der indgår motorisk læring Side 2 af 18

3 Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. The project module provides an opportunity for students to explore and investigate more deeply on how the body responds to exercise and training as viewed from different perspectives and research disciplines. Cognitive and behavioral changes can occur in association with changes in the underlying neurology and physiology of an individual and may be directly or indirectly assessed or measured as changes in motor performance (physical or mental) and learning. Through the coupling of psychology, neurophysiology, or biomechanics with practical aspects of motor-skill training and instruction, students are given a platform to experience and selfcreate novel connections between theory and practice. The project module enables students to then explore the semester covered topics and their novel connections in more detail, such that an understanding and mastery of the depth of knowledge surrounding a particular topic is experienced. Upon completion, the students will have been challenged to navigate through and add to the current level of knowledge surrounding their project module topic and furthermore gain an appreciation of how their topic can be viewed from different perspectives within sports science. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Each student is expected to commit a 450 hour workload the project module. The recommended division of hours consists of 1) Idea generation and concept development = 16 hrs. 2) Face-to-face meetings and e.g. communication with supervisor = 30 hrs. 3) Research or self-study = 130 hrs. 4) Project design and hypothesis generation = 15 hrs. 5) Coordination of internal and project meetings and project design requirements = 10 hrs. 6) Implementation and execution of project design 60 hrs. 7) Data analysis = 30 hrs. 8) Interpretation of results 30 hrs. 9) Drafting and revising report based on project discussions and supervisor feedback = 80hrs 10) Preparation of oral presentation including seminar day = 20 hrs. 11) Exam preparation = 29 hrs. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Only students enrolled in 3rd semester bachelor Sports. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Students should have successfully completed their 1st semester project module. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Students will design, implement and communicate a research-oriented project that is associated with the learning goals of the semester project themes. The students will be required to learn how to generate and test a specific hypothesis that relates to one or more of the main semester project themes. Students are expected to effectively rationalize their choice of topic, defend their hypothesis, as well as choose and justify their methods of investigation. The students are to communicate these expectations through a written project report and oral presentation. It is expected that the student research project includes perspectives from all semester themes, although not necessarily of equal proportions, and the content of the project report should be focused on material that is relevant to the research question or hypothesis. The learning objectives of the student research Side 3 af 18

4 project is to develop a sound basis for scientific investigation, understand the process of hypothesis generation and testing, explore simple means to test hypotheses and to gain experience in communicating scientific knowledge and the project-related findings through concisely written project reports and well-planned oral presentations. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 4 af 18

5 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Psykologi i teori og praksis (Vandaktiviteter) / Psychology - Theory and Practice in Sports (Water Activities) 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Idræt, 3. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Niels Nygaard Rossing, nnr@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden Vidensfeltet De studerende skal have grundlæggende viden om: samspillet mellem kroppen og de psykologiske processer formidling ift. bevægelsesudvikling i vandaktiviteter sensomotorik og feedback mentale elementer i udvalgte discipliner Forståelses og refleksionsfeltet De studerende skal kunne: forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer forstå hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter forstå sammenhængen mellem sensomotorik og feedback Færdigheder De studerende skal kunne: bevæge sig energi-økonomisk i vand planlægge, gennemføre og evaluere personlige udviklingsforløb i vandaktiviteter udarbejde og afvikle mentaltræningsøvelser med udgangspunkt i kognitiv teori udarbejde og afvikle vandaktiviteter med baggrund i viden om sensomotorik diskutere læringsteoretiske og psykologiske problemstillinger reflektere over egne og andres psykologiske processer reflektere over og forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer reflektere over hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter reflektere over sammenhængen mellem sensomotorik og feedback Kompetencer De studerende skal kunne: Side 5 af 18

6 anvende udviklet viden og færdigheder indenfor vandaktiviteter i andre idrætskontekster indgå i en hensigtsmæssig samarbejdsrelation omkring et udviklingsforløb vurdere aktiviteter ud fra et psykologisk perspektiv perspektivere kognitive problemstillinger til andre idrætskontekster Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Modulets faglige indhold består at en grundig teoretisk og praktisk introduktion til klassisk sportspsykologi. Modulet skal givet et indblik i kognitive psykologiske processers betydning for læring, udvikling og præstation i en sportslig kontekst. Faget introducerer primært en kognitiv teoretisk forståelse af psykologi med særligt fokus på mentale færdigheder, som løbende bliver afprøvet og reflekteret over i praksis. Undervisningen foregår med temauger for den enkelte uge. Hvert tema starter med en forelæsning, hvilke bliver efterfulgt af underviser-styret praksis og sidst studenter-styret praksis, da teorien gerne skulle kobles til de studerende egen-praksis. De studerende bliver inddelt i små grupper, således at de kan agere sportspsykologer og udøvere for hinanden i en form for rollespil, der gerne skulle koble teorien til praksis i svømning og som sportspsykolog. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Fagmodulet udgør 5 ECTS, hvilket svarer til en arbejdsbelastning på ca. 150 arbejdstimer for en almindelig studerende. Faget rummer 54 konfrontationstimer, der er en blanding af forelæsning, workshops og praktiske timer, og det forventes at den studerende bruger ca. 80 arbejdstimer på forberedelse til undervisningslektionerne, samt ca. 16 arbejdstimer til eksamensforberedelse. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Biomekanik i teori og praksis (vandaktiviteter). Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. De studerende har haft svømning på faget Biomekanik og svømning fag på 2.semester, hvorfor det forventes at de i nogen grad kan svømme energiøkonomisk i vand i crawl. Dette giver også de studerende en grundlæggende forståelse af bevægelses i vand, som kurset også trækker på ift. at lave relevante øvelser i vand. Modulet bygger derfor ovenpå de studerendes erhvervede praktiske svømme -færdigheder fra, hvorfor der stilles krav til nye og mere avancerede svømmefærdigheder til f.eks. færdigheder i brystsvømning. Faget introducerer en gren af psykologien, som boldspil og psykologi på 4.semester bygger videre på ift. andre teoretiske forståelser af sportspsykologi. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Forelæsning: minutters underviserstyret lektion Træning/selvtræning: De studerende arbejder i praksis med vandaktiviteter med teoretisk perspektiv lagt ned over Niveau 1 Aktivitet - Planlagt Læringsmål fra studieordning type og titel underviser* Forelæsning 1: Introduktion Alle De studerende skal have grundlæggende viden om samspillet mellem Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål Tidsforbrug for aktivitet Side 6 af 18

7 kroppen og de psykologiske processer Test 1 Alle Samspillet mellem kroppen og de psykologiske processer De studerende skal have grundlæggende viden om samspillet mellem kroppen og de psykologiske processer Forelæsning 2: Motivation og målsætning Træning 1: Selv-Træning 1 Forelæsning 2: Koncentration og fokus Træning 2: Selvtræning 2: Alle Banzhaf Banzhaf & Mads Lange Møller ALLE Banzhaf Banzhaf & Mads Lange Møller Forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer. Forstå hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter. Forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer. Forstå hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter. vand. Formidling ift. bevægelsesudvikling i vandaktiviteter vand. Udarbejde og afvikle mentaltræningsøvelser med udgangspunkt i kognitiv teori. Udarbejde og afvikle vandaktiviteter med baggrund i viden om sensomotorik. Planlægge, gennemføre og evaluere personlige udviklingsforløb i vandaktiviteter. Samspillet mellem kroppen og de psykologiske processer. Reflektere over og forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer. Forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer. Forstå hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter. vand. vand. Udarbejde og afvikle mentaltræningsøvelser med udgangspunkt i kognitiv teori. Udarbejde og afvikle vandaktiviteter med baggrund i viden om sensomotorik. Planlægge, gennemføre og evaluere personlige udviklingsforløb i vandaktiviteter. Side 7 af 18

8 Forelæsning 3: Visualisering Træning 3: Selvtræning 3: Forelæsning 4: INTRO ACT og Indre dialog Træning 4: Selvtræning 4: Forelæsning 5: Spændingsregulering ALLE Banzhaf Banzhaf & Mads Lange Møller ALLE Banzhaf Banzhaf & Mads Lange Møller ALLE Sensomotorik og feedback Samspillet mellem kroppen og de psykologiske processer. Reflektere over og forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer. Forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer. Forstå hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter. vand. vand. Udarbejde og afvikle mentaltræningsøvelser med udgangspunkt i kognitiv teori. Udarbejde og afvikle vandaktiviteter med baggrund i viden om sensomotorik. Planlægge, gennemføre og evaluere personlige udviklingsforløb i vandaktiviteter. Reflektere over hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter. Samspillet mellem kroppen og de psykologiske processer. Reflektere over og forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer. Forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer. Forstå hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter. vand. Mentale elementer i udvalgte discipliner. vand. Udarbejde og afvikle mentaltræningsøvelser med udgangspunkt i kognitiv teori. Udarbejde og afvikle vandaktiviteter med baggrund i viden om sensomotorik. Planlægge, gennemføre og evaluere personlige udviklingsforløb i vandaktiviteter. Samspillet mellem kroppen og de psykologiske processer. Reflektere over og forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer. Side 8 af 18

9 Træning 5: Selvtræning 5: Forelæsning 6: Trænings- og konkurrencestrategier Træning 6: Selvtræning 6: Forelæsning 6: Trænings- og konkurrencestrategier Træning 6: Banzhaf Banzhaf & Mads Lange Møller ALLE Banzhaf Banzhaf & Mads Lange Møller ALLE Banzhaf Forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer. Forstå hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter. vand. vand. Udarbejde og afvikle mentaltræningsøvelser med udgangspunkt i kognitiv teori. Udarbejde og afvikle vandaktiviteter med baggrund i viden om sensomotorik. Planlægge, gennemføre og evaluere personlige udviklingsforløb i vandaktiviteter. Samspillet mellem kroppen og de psykologiske processer. Reflektere over hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter. Forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer. Forstå hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter. vand. vand. Udarbejde og afvikle mentaltræningsøvelser med udgangspunkt i kognitiv teori. Udarbejde og afvikle vandaktiviteter med baggrund i viden om sensomotorik. Reflektere over egne og andres psykologiske processer. Samspillet mellem kroppen og de psykologiske processer. Reflektere over hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter. Forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer. Forstå hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter. vand. TEST ALLE vand. Side 9 af 18

10 Reflektere over egne og andres psykologiske processer. Forelæsning 8: Eksamensinformation/Evaluering Anvende udviklet viden og færdigheder indenfor vandaktiviteter i andre idrætskontekster. Indgå i en hensigtsmæssig samarbejdsrelation omkring et udviklingsforløb. Vurdere aktiviteter ud fra et psykologisk perspektiv. Perspektivere kognitive problemstillinger til andre idrætskontekster. *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 10 af 18

11 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Biomekanik i teori og praksis 2 (Boldspil) / Biomechanics Practice and Theory in Sports 2 (Ball Games) 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Idræt, 3. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Søren Nørgaard Sørensen, sns@m-tech.aau.dk, Institut for Mekanik og Produktion. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet foregår på dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have viden om: Korrekte definitioner af energi, arbejde, effekt og virkningsgrad Det funktionelle princip bag kinetiske kæder, svingsløjfer og segmentenergier Korrekte definitioner af dynamik og impuls samt disses anvendelser i forbindelse med hop, balance og stødfænomener Definitionerne af impulsbevarelse og restitutionskoefficient Centrale begreber fra strømningslæren som Reynolds tal, viskositet, turbulens, strømningsmodstand, dragog liftkoefficienter og Magnuseffekt Anvendelse af computere til simulering af biomekaniske fænomener Biomekanisk perspektiv på tekniske elementer i boldspil Biomekanikkens relevans i forhold til teknikudvikling i forskellige boldspil Biomekanikkens betydning for didaktiske overvejelser ved teknikundervisning i boldspil Færdigheder De studerende skal kunne: Udføre beregninger omfattende relationer mellem energi, arbejde, effekt og virkningsgrad Udføre beregninger af stødfænomener indeholdende hastigheder, masser og restitutionskoefficienter Vurdere om strømninger er laminare eller turbulenter Estimere luftmodstand og lift på flyvende objekter Udvikle simple regneark til simulering af fænomener, som udvikler sig i tiden Koble biomekanisk viden til teknikudvikling i boldspil Udføre tekniske elementer i boldspil i biomekanisk korrekte bevægelser Udarbejde tekniske boldspilsøvelser med fokus på biomekanisk perspektiv Vælge hensigtsmæssige biomekaniske tilgange i forhold til den konkrete boldspilssituation Fungere selvstændigt og ansvarligt i forhold til at udvælge og benytte biomekaniske redskaber i konkrete boldspils kontekster Formidle konkrete biomekaniske problemstillinger indenfor boldspil i relevante kontekster Side 11 af 18

12 Diskutere boldspil og biomekaniske aspekter af disse, med undervisere, medstuderende og andre relevante aktører Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende viden om energi, arbejde, effekt og virkningsgrad til vurdering af idrætspræstationer Anvende viden om kinetiske kæder til formidling af slag- og sparketeknikker Anvende viden om impuls, stødfænomener og restitutionskoefficient til formidling af teknikker vedrørende hop, balance samt slag- og sparketeknikker Anvende viden om strømninger til formidling af teknik i boldspil og forklaring af almindelige fænomener vedrørende flyvende bolde Anvende udviklet viden og færdigheder indenfor boldspil i et biomekanisk perspektiv, i andre idrætslige kontekster Indgå i og tage ansvar for samarbejdsrelationer omkring undervisning, formidling og udvikling i idrætslige sammenhænge Udvikle ny viden omkring beslægtede emner, med udgangspunkt i modulets faglige indhold Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kursusmodulet er en fortsættelse af kurset Biomekanik i Teori og Praksis 1 (Vandaktiviteter) fra Idrætsuddannelsens 2. semester. På BTP2-kurset understøttes forståelsen af biomekanikken nu i stedet gennem boldspil, og samlet set giver BTP1 og BTP2 således en bred forståelse for biomekanikkens mange styrker og anvendelser i idrættens univers. Kurset fokuserer på interaktionen mellem sportsudøveren og diverse bolde samt eventuelle relevante slagredskaber. Der er således fokus på både bevægelsesmønstre frem mod boldinterventionen, selve stødfænomenet med bolden, samt slutteligt boldens videre bevægelse gennem luften med eller uden diverse effekter af skrue og deslige. For at understøtte forståelsen af den ofte komplicerede mekanik, rent beregningsmæssigt, introduceres de studerende bl.a. til simpel videoanalyse samt anvendelsen af computere til simulering af disse biomekaniske fænomener. Kursusmodulet gør den studerende i stand til rent naturvidenskabeligt at kunne identificere og argumentere for fordele og ulemper ved diverse sportslige teknikelementer og deres udførsel. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Et 5 ECTS kursusmodul repræsenterer en gennemsnitlig studenterbelastning på 150 timer. Et overordnet estimat af de studerendes tidsforbrug er som følger: - Aktiv deltagelse i 7 hele kursusdage = 56 timer. - Grundig forberedelse til de 7 kursusdage = 21 timer. - Efterbehandling (også forberedelse af næste gangs praktiske øvelser) ifm. de 7 kursusdage = 21 timer. - Eksamensforberedelse = 52 timer. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Studerende har bestået BTP1 eller besidder lignende kvalifikationer. Side 12 af 18

13 Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Kursusmodulet er organiseret som 7 heldagsforløb (benævnt L1-L7 i nedenstående), hvor der løbende veksles mellem undervisning af teori, afprøvning af teori i praksis, opgaveregning samt udvikling af fysiske aktiviteter. Forelæsning: minutters underviserstyret lektion Niveau 1 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning NB: Nedenstående læringsmål finder sted for samtlige kursusgange (L1-L7): Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål for Tidsforbrug aktivitet Biomekanisk perspektiv på tekniske elementer i boldspil. Biomekanikkens relevans i forhold til teknikudvikling i forskellige boldspil. Biomekanikkens betydning for didaktiske overvejelser ved teknikundervisning i boldspil. Koble biomekanisk viden til teknikudvikling i boldspil. Udføre tekniske elementer i boldspil i biomekanisk korrekte bevægelser. Udarbejde tekniske boldspilsøvelser med fokus på biomekanisk perspektiv. Vælge hensigtsmæssige biomekaniske tilgange i forhold til den konkrete boldspilssituation. Fungere selvstændigt og ansvarligt i forhold til at udvælge og benytte biomekaniske redskaber i konkrete boldspils kontekster. Formidle konkrete biomekaniske problemstillinger indenfor boldspil i relevante kontekster. Diskutere boldspil og biomekaniske aspekter af disse, med undervisere, medstuderende og andre relevante aktører. Anvende udviklet viden og færdigheder indenfor boldspil i et biomekanisk perspektiv, i andre idrætslige kontekster. Indgå i og tage ansvar for samarbejdsrelationer omkring undervisning, formidling og udvikling i idrætslige sammenhænge. Udvikle ny viden omkring beslægtede emner, med udgangspunkt i modulets faglige indhold. L1: Energi, arbejde og effekt. Søren N. Sørensen, AAU / Mathias Krogh Poulsen, AAU Korrekte definitioner af energi, arbejde, effekt og virkningsgrad. Udføre beregninger omfattende relationer mellem energi, arbejde, effekt og virkningsgrad. Anvende viden om energi, arbejde, effekt og virkningsgrad til vurdering af idrætspræstationer. L2: Dynamik. Søren N. Sørensen, AAU / Mathias Krogh Poulsen, AAU Korrekte definitioner af dynamik og impuls samt disses anvendelser i forbindelse med hop, balance og stødfænomener. Udføre beregninger af stødfænomener indeholdende hastigheder, masser og restitutionskoefficienter. Side 13 af 18

14 L3: Impuls. Søren N. Sørensen, AAU / Mathias Krogh Poulsen, AAU Korrekte definitioner af dynamik og impuls samt disses anvendelser i forbindelse med hop, balance og stødfænomener. Definitionerne af impulsbevarelse og restitutionskoefficient. Udføre beregninger af stødfænomener indeholdende hastigheder, masser og restitutionskoefficienter. Anvende viden om impuls, stødfænomener og restitutionskoefficient til formidling af teknikker vedrørende hop, balance samt slag- og sparketeknikker. L4: Kinetiske kæder og impulsmoment. Søren N. Sørensen, AAU / Mathias Krogh Poulsen, AAU Det funktionelle princip bag kinetiske kæder, svingsløjfer og segmentenergier. Definitionerne af impulsbevarelse og restitutionskoefficient. Anvende viden om kinetiske kæder til formidling af slag- og sparketeknikker. L5: Strømninger. Søren N. Sørensen, AAU / Mathias Krogh Poulsen, AAU Centrale begreber fra strømningslæren som Reynolds tal, viskositet, turbulens, strømningsmodstand, drag- og liftkoefficienter og Magnuseffekt. Vurdere om strømninger er laminare eller turbulenter. Estimere luftmodstand og lift på flyvende objekter. Anvende viden om strømninger til formidling af teknik i boldspil og forklaring af almindelige fænomener vedrørende flyvende bolde. L6: Computersimulering og introduktion til eksamensopgaver/- øvelser. L7: Repetition samt arbejde med eksa- mensopgaver/- øvelser. Søren N. Sørensen, AAU / Mathias Krogh Poulsen, AAU Søren N. Sørensen, AAU / Mathias Krogh Poulsen, AAU Anvendelse af computere til simulering af biomekaniske fænomener. Udvikle simple regneark til simulering af fænomener, som udvikler sig i tiden. Anvendelse af computere til simulering af biomekaniske fænomener. *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 14 af 18

15 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) / Neurophysiology Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics) 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Idræt, 3. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Natalie Mrachacz-Kersting, nm@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet foregår på engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden have en grundlæggende viden om og forståelse af det neuroanatomiske og neurofysiologiske grundlag for humane bevægelser specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse have en grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes den neuromuskulære kontrol af humane bevægelser er organiseret specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse have en grundlæggende viden om og forståelse af de mekanismer der ligger til grund for motorisk indlæring og hukommelse specifik i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse have en grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes motoriske og indlæringsmæssige forhold påvirkes af kognitiv og emotionel status specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse Færdigheder Koble neurofysiologisk viden til teknikudvikling i gymnastik, dans og kropsbeherskelse Anvende teori vedr.: (i) associativ hukommelse, (ii) det sensoriske og det motoriske system, (ii) læring og hukommmelse i praksis i forbindelse med undervisning i dans og gymnastik Udføre tekniske elementer i gymnastik, dans og kropsbeherskelse i korrekt set ud fra neuro-motorisk perspektiv Udarbejde tekniske øvelser indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse med fokus på nervesystemets funktion Vælge hensigtsmæssige neurofysiologiske tilgange i forhold til den konkrete situation indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse Fungere selvstændigt og ansvarligt i forhold til at udvælge og benytte neurofysiologiske redskaber i konkrete gymnastik, dans og kropsbeherskelse kontekster Formidle konkrete neurofysiologiske problemstillinger indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse i relevante kontekster Diskutere gymnastik, dans og kropsbeherskelse og neurofysiologiske aspekter af disse, med undervisere, medstuderende og andre relevante aktører Side 15 af 18

16 Kompetencer Forbedre læreprocesserne ved praktiske aktiviteter (dans og gymnastik) ved at anvende avanceret videnskabelig baggrund i forhold til associativ hukommelse, det sensoriske og det motoriske system, samt læring og hukommelse Anvende udviklet viden og færdigheder indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse i et neurofysiologisk perspektiv, i andre idrætslige kontekster Indgå i og tage ansvar for samarbejdsrelationer omkring undervisning, formidling og udvikling i idrætslige sammenhænge Udvikle ny viden omkring beslægtede emner, med udgangspunkt i modulets faglige indhold Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Throughout the course and thus for each of the eight sessions (theory combined with practical classes) the learning outcomes are emphasized on three different levels: 1. Students need to master the basic skills we teach them both in the theoretical classes but also in the practical components 2. Students need to understand how we combine the theory and practice. During the practical sessions students will be taught how the theoretical concepts can be conveyed using practical demonstrations and teaching. Students will be asked to perform various skills in the contexts of the concepts and then to apply this knowledge to a different sets of the skills that they have to build themselves. Though always within the practical sports of gymnastics and dance/fitness. 3. Students need to understand why we would use specifically gymnastics vs. fitness vs. dance what is the practical use of this? What can each specific element reveal in terms of the theoretical concepts? And how may other sports be used in a similar manner? Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Et 5 ECTS kursusmodul repræsenterer en gennemsnitlig studenterbelastning på 150 timer. Et overordnet estimat af de studerendes tidsforbrug er som følger: - Aktiv deltagelse i 8 hele kursusdage = 64 timer. - Grundig forberedelse til de 7 kursusdage = 32 timer. - Efterbehandling (også forberedelse af næste gangs praktiske øvelser) ifm. de 7 kursusdage = 24 timer. - Eksamensforberedelse = 30 timer. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende indskrevet på idrætsuddannelsens 3. semester. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Successful completion of STPI. Side 16 af 18

17 Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Forelæsning/teori: minutters underviserstyret lektion Praktisk lektion: de studerende arbejder i praksis med disciplinerne, med et teoretisk perspektiv lagt ned over Niveau 1 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning NB: Nedenstående læringsmål finder sted for samtlige kursusgange (L1-L8): Neurofysiologisk perspektiv på tekniske elementer i gymnastic/dance. Neurofysiologiens relevans i forhold til teknikudvikling i gymnastic/danse. Neurofysiologiens betydning for didaktiske overvejelser ved teknikundervisning i gymnastic/danse. Koble neurofysiologisk viden til teknikudvikling i gymnastic / danse. Udføre tekniske elementer i gymnastic/danse i neurofysiologiske korrekte bevægelser. Udarbejde tekniske gymnastic/danseøvelser med fokus på neurofysiologiske perspektiv. Vælge hensigtsmæssige neurofysiologiske tilgange i forhold til den konkrete gymnastic/danse situation. Ansvarligt i forhold til at udvælge og benytte neurofysiologiske redskaber i konkrete gymnastic/danse kontekster. Formidle konkrete neurofysiologiske problemstillinger indenfor gymnastic/danse i relevante kontekster. Diskutere gymnastic/danse og neurofysiologiske aspekter af disse, med undervisere, med-studerende og andre relevante aktører. Anvende udviklet viden og færdigheder indenfor gymnastic/danse i et neurofysiologiske perspektiv, i andre idrætslige kontekster. Indgå i og tage ansvar for samarbejdsrelationer omkring undervisning, formidling og udvikling i idrætslige sammenhænge. Udvikle ny viden omkring beslægtede emner, med udgangspunkt i modulets faglige indhold. Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål for Tidsforbrug aktivitet Lecture 1. 2 practical classes (1. gymnastics and 2. dance/fitness) N. Mrachacz- Kersting Practical teachers Concept 1 part A: The measurement of motor performance is critical to understanding motor learning Concept 2 part B: A variety of abilities underlie motor skill learning and performance success Concept 3 part C: The neuromotor system forms the foundation for the control of movement Lecture 2. 2 practical classes (1. gymnastics and 2. dance/fitness) Rogerio Hirata Practical teachers Concept 1 part A: Theories about how we control coordinated movement differ in terms of the roles of central and environmental features of a control system. Concept 2 part B: Specific character- Side 17 af 18

18 Lecture 3. 2 practical classes (1. gymnastics and 2. dance/fitness) Lecture 4. 2 practical classes (1. gymnastics and 2. dance/fitness) Lecture 5. 2 practical classes (1. gymnastics and 2. dance/fitness) Lecture 6. 2 practical classes (1. gymnastics and 2. dance/fitness) Lecture 7. 2 practical classes (1. gymnastics and 2. dance/fitness) Lecture 8. 2 practical classes (1. gymnastics and 2. dance/fitness) Natalie Mrachacz-Kersting Practical teachers Rogerio Hirata Practical teachers Shellie Boudreau Practical teachers Natalie Mrachacz-Kersting Practical teachers Shellie Boudreau Practical teachers Shellie Boudreau Practical teachers istics of the performance of various types of motor skills provide the basis for much of our understanding of motor control. Concept: Touch, proprioception and vision are important sensory components of motor control. Concept 1 part A: Visual information is an important sensory component of motor skills Concept 2 part B: Balance is a crucial part of everyday movements both in sports and normal actives. Concept: Preparation for and performance of motor skills are influenced by our limited capacity to select and attend to information Concept 1 part A: People who assess learning must make inferences from observing performance during practice and tests. Concept 2 part B: Distinct performance and performer characteristics change during skill learning. Concept 3 part C: Transfer of learning from one performance situation to another is an integral part of skill learning and performance. Concept 1: Effective methods of providing instructions for helping a person to learn motor skills depend on the skills and the instructional goals. Concept 2: Effective methods of providing instructions for helping a person to learn motor skills depend on the skills and the instructional goals. Concept 1: Variability of practice experiences is important for learning motor skills. Concept 2: The amount of practice and the spacing or distribution of that practice can affect both practice performance and the learning of motor skills. Concept 3: Mental practice can be effective for learning and relearning skills and for preparing to perform learned skills. *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 18 af 18