Detailhandelsanalyse Ærø Kommune

Transkript

1 Detailhandelsanalyse Ærø Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S

2 Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Ærø Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S

3 Indhold 04 Indledning 06 Butiksstruktur 09 Butiksareal 12 Omsætning og dækningsgrad 14 Forbrugspotentiale og arealbehov Brancheregister Begreber og metode

4 DETAILHANDELSANALYSE ÆRØ / INDLEDNING Indledning Detailhandelsanalysen for Ærø Kommune er en del af den fælles analyse af detailhandlen på hele Fyn og er udarbejdet i samarbejde med COWI A/S. Analysen har til formål at bidrage med detailjeret og lokal viden om detailhandelsstrukturen, forholdet mellem detailhandlen i de større byer på Ærø og behovet for nye arealer til butiksformål, som et vigtigt input til kommuneplanlægningen. I detailhandelsanalysen er fokus rettet mod Marstal og Ærøskøbing, som Ærø Kommune har udpeget som særlig interessante i en detailhandelsmæssig sammenhæng. Disse to byer var også udpeget i Fyns Amts seneste detailhandelsanalyse, som blev foretaget i Bymønsteret Ærø Kommune er med sine ca indbyggere den mindste af de fynske kommuner. Inbyggerne i Ærø Kommune udgør knap 1,5 % af den samlede befolkning i de fynske kommuner. Marstal og Ærøskøbing er Ærøs største byer med hhv. ca indbyggere og indbyggere. Fra de to byer udgår færgeforbindelser til Svendborg og Rudkøbing. De øvrige byer på Ærø er mindre byer på omkring 500 indbyggere og derunder. Ærøs bymønster er også kendetegnet ved, at en stor andel af øens indbyggere bor i landdistrikterne, der i denne sammenhæng er en samlebetegnelse for byer med under 200 indbyggere og landområ- /Bystørrelser Indbyggertallet i de to særligt belyste handelsbyer på Ærø Befolkningstal i kommunens byer Befolkningstal 2007 i kommunens byer Ærøskøbing Marstal / 4

5 DETAILHANDELSANALYSE ÆRØ / INDLEDNING der. Ifølge Danmarks Statistik bor ca. en tredjedel af befolkningen på Ærø i landdistrikterne. Lokale forhold Som ø-samfund uden landfast forbindelse til Fyn er detailhandlen på Ærø i en vis udstrækning isoleret fra detailhandlen på det øvrige Fyn og er derfor ikke i samme udstrækning følsom overfor udviklingen i detailhandlen på det øvrige Fyn. Svendborg er den største handelsby, som ligger inden for en rejseafstand af godt en time. Tilknytningen til Svendborg skyldes bl.a. at en del af Ærøs indbyggere arbejder i byen, og at Svendborg er den dominerende handelsby på Sydfyn. Pendlingen ud af Ærø Kommune er over dobbelt så stor som indpendlingen og svarer til, at ca. 8 % af Ærøs indbyggere pendler ud af kommunen. Sammenlignet med Langeland, som har landfast forbindelse til Fyn, og hvor omkring 11 % af indbyggerne pendler ud af kommunen, er udpendlingen fra Ærø lidt mere begrænset. Den klart mest benyttede færgerute målt på antal passageroverfarter er mellem Ærøskøbing og Svendborg, hvorefter overfarten Marstal-Rudkøbing følger. Passagertallene giver et indtryk af Ærøs tilknytning til Svendborg som arbejds- og handelsby. Turisme Hvert år kommer mange turister til Ærø. Øen har en smuk natur, og Ærøskøbing og Marstal er med de karakteristiske brostensbelagte gader og charmerende bymiljø velbesøgte turistmål. På Ærø ligger omkring 40 sommerhuse og et større antal huse, der anvendes som fritidshuse, hvilket trækker en del turister til i sommermånederne. Dertil kommer overnatningsmuligheder på campingpladser, i forbindelse med lysbådehavne, hoteller mv. Indbyggertal 2007 Pendling 2006 Kilde: Danmarks Statistik Afstande Fra Ærøskøbing til: Svendborg Faaborg Odense Rejsetid 1 t. 17 min. 1 t. 15 min. 1 t. 48 min. Fra Marstal til: Rudkøbing 1 t. Svendborg 1 t. 18 min. Odense 1 t. 44 min. Kilde: Krak Færgeoverfarter Rute Andel af passagerer Ærøskøbing- Svendborg 53 % Marstal-Rudkøbing 33 % Søby-Faaborg 14 % Kilde: Ærøfærgerne /Pendling Pendlingen ud af kommunen er over dobbelt så stor som indpendlingen. Landdistrikter Ærøskøbing Vindeballe Søby Ommel Marstal Bregninge Kilde: Danmarks Statistik / 5

6 DETAILHANDELSANALYSE ÆRØ / BUTIKSSTRUKTUR Butiksstruktur Der er i alt ca. 66 butikker på Ærø fordelt med 33% på dagligvarebutikker og 67 % på udvalgsvarer. Knap halvdelen af butikkerne ligger i Marstal, mens ca. 30 % ligger i Ærøskøbing. De øvrige butikker ligger hovedsageligt spredt langs hovedlandevejene, som går på langs af Ærø mellem Søby og Marstal. Derudover er der en mindre koncentration af butikker i Søby. Koncentrationen af butikker i Marstal og Ærøskøbing er størst inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer, hvor 88 % af butikkerne inden for disse to hovedbrancher er lokaliseret. Inden for dagligvareområdet er der tale om en lidt mere decentral butiksstruktur, omend 45 % af alle dagligvarerbutikker ligger i Marstal og 32 % ligger i Ærøskøbing. Det er karakteristisk for butiksstrukturen på Ærø, at kun en relativ lille andel af butikkerne, der forhandler beklædning og øvrige udvalgsvarer, ligger /Butikkernes beliggenhed og antal. Antal butikker i Ærø Kommune 2007 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer Pladskr. varer I alt Marstal Ærøskøbing Øvrig kom I alt Antal butikker i kommunens byer fordelt på hovedbrance Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Butikker udenfor de udpegede byer fordelt på hovedbrance Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Ærøskøbing Marstal / 6

7 DETAILHANDELSANALYSE ÆRØ / BUTIKSSTRUKTUR Butikker i kommunens hovedby Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer /Marstal by Butikkernes beliggenhed i Marstal by fordelt på hovedbrancher. uden for de to største byer. Det er derimod bemærkelsesværdigt, at 40 % af butikkerne med boligudstyr er lokaliseret uden for Marstal og Ærøskøbing. Siden 1999, hvor Fyns Amt senest undersøgte detailhandlen på Fyn og Ærø, er antallet af butikker faldet markant med godt en tredjedel af den samlede butiksbestand i Det er primært antallet af udvalgsvarebutikker, som er faldet i perioden. Størsteparten af tilbagegangen er sket i Ærøskøbing, hvor antallet af udvalgsvarebutikker halveret siden 1999 til 11 butikker, mens byen har mistet én dagligvarebutik. I Marstal er antallet af dagligvarebutikker gået tilbage med én butik, mens antallet af udvalgsvarebutikker er reduceret med 5 butikker. I perioden fra er Marstal og Ærøskøbing således gået fra at være stort set jævnbyrdige målt på antallet af butikker til at Marstal i dag er blevet den dominerende handelsby på Ærø. Det skal bemærkes, at sammenligningen med amtets analyse i 1999 kan være behæftet med en vis usikkerhed pga. forskelle i anvendte metoder og defi nitioner. På trods af reduktionen i butiksbestanden på Ærø er antallet af butikker set i forhold til indbyggertallet fortsat højest på Ærø, når butikstætheden sammenlignes med de øvrige fynske kommuner. Den relativ høje butikstæthed kan bl.a. forklares ved, at omsætningen fra turismen skaber grundlag for fl ere butikker end indbyggernes forbrug umiddelbart skaber grundlag for. Marstal Marstal er Ærøs største handelsby og byen rummer knap halvdelen af øens udvalgsvarebutikker. Det er især inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer, at Marstal dominerer med hhv. 66 % og 63 % af butikkerne. Langt hovedparten af butikkerne ligger i området mellem havnen og Vestergade, hvor der er en større koncentration af butikker omkring Kirkestræde, som er Marstals vigtigste handelsstrøg. Super Brugsen udgør et handelsmæssigt tyngdepunkt i den nordlige del af Kirkestræde, hvor der også er parkeringsmuligheder. Marstals primære butiksliv ligger således samlet i Marstals centrum. En tæt samlokaliseringen af dagligvare- og udvalgsvarebutikker giver typisk synergieffekter i form af, at bymidtens attraktion øges og som følge heraf en øget / 7

8 DETAILHANDELSANALYSE ÆRØ / BUTIKSAREAL /Kædetilknytning Der er fl ere butikker med tilknytning til en frivillig kæde i Marstal end i Ærøskøbing, mens kapitalkædebutikkerne er ligeligt fordelt. Butikker efter tilhørsforhold til kæde 5 Frivillig kæde Kapitalkæde Udenfor kæde Ærøskøbing Marstal kundetilstrømning til gavn for den samlede detailhandel. Ærøskøbing Ærøskøbing er Ærøs næststørste by og har i overensstemmelse hermed den største koncentration af butikker efter Marstal. Byen er velforsynet med dagligvarebutikker taget byens størrelse i betragtning. Der ligger således købmand, bageri, blomsterforretning, apoteksudsalg og en discountbutik. I de senere år er discountbutikkerne begyndt at lokalisere sig i stadigt mindre byer, men det hører til sjældenthederne, at discountforretninger lokaliserer sig i byer med under indbyggere. Bidraget fra omsætningen i turismen spiller i denne sammenhæng en vigtig rolle. Butikkerne i Ærøskøbing ligger primært samlet i området ved Torvet samt langs Vestergade og Søndergade. Netto er som en af de få butikker lokaliseret uden for bymidtekernen i nærheden af færgelejet og ligger uden umiddelbar tilknytning til bykernens øvrige forretninger. Kædetilknytning Tilstedeværelsen af kædebutikker har i stigende grad fået betydning for en bys detailhandelsmæssige attraktion. Kapitalkædernes betydning skyldes, at de generelt er bedre end ikke-organiserede butikker til at tiltrække og appellere til forbrugerne Kædetilknytning Kapitalkæde Frivillig Kæde Marstal 2 7 Ærøskøbing 2 2 Øvrig 0 1 I alt 4 10 på baggrund af sortiment, butiksindretning, størrelse mv. Samtidig agerer fl ere frivillige kæder i dag på en række områder som kapitalkæder og har defor også fået en vis betydning for kundernes valg af indkøbssted. Set i forhold til den generelle kædetilknytning på hele Fyn er butikkerne på Ærø kun i begrænset omfang tilknyttet en kapitalkæde, mens andelen af butikker tilknyttet en frivillig kæde stemmer godt overens med butiksbestandens samlede størrelse. Kædebutikkerne på Ærø er primært koncentreret i Marstal. Kapitalkædebutikkerne er ligeligt fordelt mellem de to hovedbyer, mens 70 % af de frivillige kæder ligger i Marstal. I perioden fra er der næsten sket en halvering af kædebutikker på Ærø. Marstal er reduceret med både 1 kapitalkæde og 1 frivillig kæde, mens der er kommet 1 kapitalkæde til Ærøskøbing samtidig med en reduktion på 4 butikker med tilknytning til en frivillige kæde. / 8

9 DETAILHANDELSANALYSE ÆRØ / BUTIKSAREAL Butiksareal Det samlede bruttoetageareal til butiksformål på Ærø er ca m 2 fordelt på 41 % til dagligvarer, 53 % på udvalgsvarer og 6 % på særlig pladskrævende varer. Koncentrationen af butikker i Marstal kommer til udtryk i fordelingen af bruttoetageareal til butiksformål på Ærø. Marstal tegner sig således for ca. 60 % af det samlede bruttoetageareal til butiksformål, mens andelen af butikker kun udgør halvdelen af den samlede butiksbestand. Koncentrationen af arealerne er størst inden for udvalgsvarer, hvor godt 70 % af arealerne ligger i Marstal. Siden 1999 er bruttoetagearealet til butiksformål reduceret med ca m 2 svarende til ca. 29 % af det samlede areal i Arealforbruget til dagligvarebutikker er reduceret med knap 700 m 2, mens arealforbruget til udvalgsvarebutikker - når der ses bort fra butikker med særlig pladskrævende varegrupper - er reduceret med ca m 2. Sammenligningen med arealforbruget til butiksformål kan være behæftet med usikkerhed pga. forskelle i anvendte metoder og defi nitioner i nærværende analyse og amtets analyse i Mange små butikker Et særligt kendetegn ved butikkerne på Ærø er, at langt størsteparten af butikkerne er mindre butikker under 200 m 2. I alt udgør de mindre butikker med et bruttoetageareal under 200 m 2 ca. 58 % af den samlede butiksbestand, mens andelen af butikker under 500 m 2 udgør omkring 88 %. Strukturen med små butikker præger alle hovedbrancher, men gør sig især gældende inden for boligudstyr og dagligvarer, hvor hovedparten af butikkerne har et bruttoetageareal under 200 m 2. Sammenlignet med butikkerne på Fyn i øvrigt er butikkerne på Ærø generelt mindre. På den bag Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Pladskrævende varer Øvrige udvalgsvarer Boligudstyr Beklædning Dagligvarer Bruttoetageareal 2007 (m 2 ) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer Pladskr. varer I alt Marstal Ærøskøbing Øvrig kom I alt / 9

10 DETAILHANDELSANALYSE ÆRØ / BUTIKSAREAL /Bruttoetageareal fordelt på hovedbrancher Butikkerne uden for Marstal og Ærøskøbing indgår ikke på kortet. Bruttoetageareal i kvadratmeter Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Ærøskøbing Marstal grund kan det antydes, at strukturudviklingen mod færre og større butikker ikke er slået fuldt igennem på Ærø. Der er siden 1999 imidlertid blevet færre butikker, men der er fortsat en høj butikstæthed i forhold til indbyggertallet og en høj andel af små butikker på Ærø. Turismen vurderes at være en af de primære årsager til, at der fortsat er relativt mange mindre butikker på Ærø. En del af butikkerne vurderes derfor at være følsomme overfor ændringer i turismen og samtidig sårbare over for øget konkurrence og evt. generationsskifte. Strukturudviklingen med færre butikker forventes således at fortsætte i et tempo bestemt af udviklingen i bl.a. turismen, de lokale konkurrenceforhold, de overordnede konjunkturer mv. Særlig pladskrævende butikker Der er kun 2 butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, på Ærø. Butikkerne er ligeligt fordelt mellem Marstal og Ærøskøbing. På trods af et normalt stort arealbehov til butikker med særlig pladskrævende varegrupper, har ingen af de to butikker et bruttoetageareal over m 2. / 10

11 DETAILHANDELSANALYSE ÆRØ / BUTIKSAREAL Areal i kvadratmeter af butikker med pladskrævende varer /Særlig pladskrævende butikker / 11

12 DETAILHANDELSANALYSE ÆRØ / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Omsætning og dækningsgrad Vækst under gennemsnittet Den samlede omsætning i detailhandlen på Ærø var på ca. 300 mio kr i Siden 1998 er omsætningen steget med ca. 12 %, hvor landsgennemsnittet i samme periode lå på 35 % og det samlede gennemsnit for Fyn lå på 34 %. Udviklingen i omsætningen i butikkerne på Ærø vidner således om en afdæmpet vækst, der adskiller sig fra den generelle udvikling i detailhandlen. Reduktionen i butiksbestanden vurderes at have væsentlig indfl ydelse på den afdæmpede vækst i detailhandlen på Ærø. I sammenligningen af omsætningen for Ærøs detailhandel opgjort i 1998 og 2007 tages forbehold for forskelle i anvendte opgørelsesmetoder. Omsætningen i detailhandlen på Ærø sker primært inden for dagligvarer, hvor butikkernes omsætning udgør ca. 69 % af den samlede omsætning på Ærø. Tilsvarende udgør omsætningen i dagligvarehandlen for hele Fyn 53 % af den samlede omsætning. Dagligvarehandlens overvægt i den samlede omsætning skyldes primært bidraget fra turismen. Omsætningen i udvalgsvarehandlen er mere begrænset og udgør kun 31 %, hvor omsætningen i udvalgsvarehandlen på hele Fyn udgør 47 %. Marstal er Ærøs primære handelsby, hvilket fremgår af omsætningen i byens detailhandel. Dagligvareomsætningen i Marstal by udgør ca. 58 % af den samlede omsætning i dagligvarehandlen på Ærø, mens omsætningen inden for udvalgsvarehandlen udgør 53 % af den samlede udvalgsvareomsætning. Der er særligt inden for øvrige udvalgsvarer en begrænset omsætningen på Ærø. Overskud på handelsbalancen Forbrug I Ærø Kommune er der ca indbyggere, hvoraf ca 34 % bor i Marstal. Det samlede forbrug for indbyggerne på Ærø er beregnet til ca. 320 mio. kr., som fordeler sig med 52 % på dagligvarer og 48 % på udvalgsvarer. Omsætning 2007 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Marstal Ærøskøbing Øvrig kom I alt Forbrug 2007 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Marstal Ærøskøbing Øvrig kom I alt Dækninggrad 2007 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Marstal Ærøskøbing Øvrig kom I alt / 12

13 DETAILHANDELSANALYSE ÆRØ / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Detailhandlens omsætning i kommunen i kr /Omsætning dagligvarer og udvalgsvarer Dagligvarer Udvalgsvarer Ærøskøbing Marstal Dækningsgrad Dækningsgraden er udtryk for forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen inden for et afgrænset område og er et anvendeligt mål for de enkelte områders oplandseffekt. Dækningsgraden for Ærø Kommune er samlet set på 94. Omsætningen i samtlige butikker i kommunen ligger således under indbyggernes forventede forbrug. I 1998 var dækningsgraden 101. Den lavere dækningsgrad skyldes udelukkende et fald i dækningsgraden inden for udvalgsvarer, som er gået tilbage med 26 %-point, mens dækningsgraden for dagligvarer er gået frem med 11 %-point. Den lavere dækningsgrad for udvalgsvarer skal ses i sammenhæng med, at en del butikker er lukket i den mellemliggende periode. Dækningsgraden for den samlede detailhandel på Ærø dækker over en markant forskel mellem dækningsgraderne for dagligvare- og udvalgsvarer. Inden for dagligvarehandlen er der et stort overskud på handelsbalancen med en dækningsgrad på 123, hvilket indikerer, at dagligvarer langt overvejende købes på Ærø. Det relativt store handelsoverskud skal tilskrives bidraget fra turismen og skal ses i forhold til kommunens relativ få indbyggere. Pga. en i forvejen begrænset omsætning i kommunen får omsætningen fra turismen således en forholdsvis stor vægt i den samlede omsætning. Dækningsgraden for udvalgsvarer under ét ligger på ca. 61 og indikerer, at en betydelig del af udvalgsvarehandlen sker uden for kommunen bl.a. i Svendborg. De to særligt belyste byer på Ærø har begge en dækningsgrad over 200 inden for dagligvarer. På baggrund af de høje dækningsgrader inden for dagligvarer kan det konstateres, at Marstal og Ærøskøbing opfylder rollen med at sikre en lokal dagligvareforsyning, og at turisternes forbrug yder et stort bidrag til dagligvareomsætningen. Den lave dækningsgrad for dagligvarer i den øvrige del af kommunen viser, at indkøbet af dagligvarer fortrinsvist sker i de to hovedbyer og i mindre grad sker helt lokalt. For udvalgsvarer understreger dækningsgraderne, at byerne uden for Marstal og Ærøskøbing ikke spiller nogen væsentlig rolle i handlen. Udvalgsvarehandlen i Ærøskøbing står relativt stærkt taget byens størrelse i betragtning med en samlet dækningsgrad for udvalgsvarer på 138. Marstal er den eneste by på Ærø, som har butikker og en vis omsætning inden for alle hovedbrancher, og har en dækningsgrad på 98 for udvalgsvarer samlet set. Det er kendetegnende for de to hovedbyer og for kommunen generelt, at detailhandlen står svagt inden for øvrige udvalgsvarer med en dækningsgrad på 16. / 13

14 DETAILHANDELSANALYSE ÆRØ / forbrugspotentiale OG AREALBEHOV Forbrugspotentiale og arealbehov Udviklingen i omsætningen i detailhandlen på Ærø i perioden fra viser, at der samlet set er sket vækst - omend væskten har ligget under gennemsnittet på landsplan og for hele Fyn. I de kommende år vil fl ere faktorer have indfl ydelse på detailhandlens udvikllingsmuligheder på Ærø. Især følgende faktorer vurderes at have betydning: Befolkningsudviklingen Udviklingen i Internethandlen Detailhandlens udvikling i konkurrerende byer Udviklingen i privatforbruget Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vurderingen af det fremtidige forbrugspotentiale og arealbehov i Ærø Kommune. I vurderingen er der således ikke taget højde for ændringer i turismen, som formodes at have en afgørende betydning for Indbyggertal 2007 Ærø Kommune Bregninge 216 Marstal Ommel 319 Søby 556 Vindeballe 230 Ærøskøbing 984 Landdistrikter forbrugsudviklingen på Ærø og dermed butikkernes omsætning. Faldende befolkningstal Befolkningstallet på Ærø er gennem de seneste mange år faldet jævnt fra indbyggere i 1996 til i Befolkningsprognosen for Ærø Kommune for de kommende 12 år forudsiger i følge Danmarks Statistik et fortsat støt faldende befolkningstal, som frem mod 2020 forventes at stagnere. I alt forudsiger prognosen, at der i 2020 vil være godt 750 færre indbyggere på Ærø. Med udsigt til et faldende befolkningstal vil der ikke være et befolkningsmæssigt grundlag for vækst i detailhandlen. Tværtimod vil detailhandlen være i risiko for at blive svækket pga. en forventet reduktion i omsætningsgrundlaget. Fortsat vækst i Internethandlen Internethandel er i de senere år blevet mere udbredt i Danmark. Fortsætter den igangværende udvikling forventes andelen af danskernes private køb på Internettet i 2020 at nå op på et niveau, der svarer til % af det samlede privatforbrug. Internethandlen forventes således at medføre en reduktion i omsætningen i de fysiske butikker i byerne og dermed mindske behovet for areal til butiksformål i fremtiden. Befolkningsudvikling og -prognose 9000 /

15 DETAILHANDELSANALYSE ÆRØ / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Fortsat strukturudvikling Det forventes, at de seneste mange års strukturudvikling i detailhandlen på landsplan vil fortsætte i fremtiden. Konsekvenserne skønnes at blive stadig færre og større butikker samtidig med en yderligere koncentration af udvalgsvarehandlen i de større byer over ca indbyggere. For Ærøs vedkommende vil strukturudviklingen betyde, at Marstal inden for udvalgsvarehandlen vil tabe terræn i forhold til primært Svendborg og sekundært til Odense. Svendborg er den dominerende handelsby på Sydfyn og Ærøs tilknytning til Svendborg via færgeruten forventes at føre til en mindre svækkelse af Marstals udvalgsvarehandel med et større underskud på handelsbalancen inden for udvalgsvarer til følge. Pga. Ærøs perifere beliggenhed er det imidlertid usikkert, i hvor høj grad strukturudviklingen vil slå igennem på Ærø. Udviklingen i turismen har i denne forbindelse en vis indfl ydelse på udvalgsvarehandlens udviklingsmuligheder. Fortsat vækst i privatforbruget Væksten i privatforbruget forventes at fortsætte - omend i et mere afdæmpet tempo end de senere år. Størrelsen af væksten er imidlertid svær at forudsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de økonomiske konjunkturer, forbrugernes købekraft og renteniveau. Der er en tendens til, at det sidste halve års uro på de fi nansielle markeder og stigende energi- og fødevarepriser har medført en opbremsning i forbruget. To scenarier Med henblik på at afdække forskellige udviklingsmuligheder opstilles to scenarier for det fremtidige forbrug og arealbehov. Scenarierne angiver spændet mellem en optimistisk og en mere pessimistisk udvikling i privatforbruget og konkurrenceforholdet mellem Ærø og Svendborg og til dels Odense. I begge scenarier lægges Danmarks Statistiks befolkningsprognose og samme forventninger til væksten i Internethandlen til grund for vurderingen af forbrugspotentialet: Faldende befolkningstal (Danmarks Statistik) Vækst i Internethandlen svarende til en øget andel af omsætningen i udvalgsvarehandlen på 2,5 % i 2014 og 5 % i 2020 Scenario 1: Optimistisk fremskrivning Vækst i privatforbrug svarende til en direkte fremskrivning af forbruget i perioden fra Ærø mister omsætning til Svendborg og Odense svarende til: Scenario 1: Fremskrivning af omsætning og arealbehov Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % Forventet vækst i omsætning mio. kr Forventet udnyttelse kr./m Arealbehov m Scenario 2: Fremskrivning af omsætning og arealbehov Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % Forventet vækst i omsætning mio. kr Forventet udnyttelse kr./m Arealbehov m Fremskrivningen af arealbehovet for Ærø Kommune er baseret på antagelser om den forventede udvikling i købte varemængder, befolkningstilvækst, arealudnyttelsesgrad og ændringer i oplandsforhold. Arealbehovet til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er ikke vurderet pga. stor usikkerhed. / 15

16 DETAILHANDELSANALYSE ÆRØ / forbrugspotentiale OG AREALBEHOV 2014: - 5 % inden for boligudstyr - 2,5 % inden for beklædning 2020: - 7,5 % inden for boligudstyr - 5 % inden for beklædning Scenario 2: Almindelig fremskrivning af privatforbruget Vækst i privatforbrug svarende til en halvering af forbrugets udvikling i perioden fra Ærø mister omsætning til Svendborg og Odense svarende til: 2014: - 7,5 % inden for boligudstyr - 5 % inden for beklædning 2020: - 10 % inden for boligudstyr - 7,5 % inden for beklædning Arealbehov Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning omregnes den vurderede forbrugstilvækst i de to scenarier til et fremtidigt arealbehov. Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse (omsætning pr. m 2 ). I beregningen tages udgangspunkt i følgende arealudnyttelse, som udtrykker en forventning om en intensivering af omsætningen pr. arealenhed, hvilket er i tråd med udviklingen de seneste mange år: 2 Dagligvarebutikker: kr./m 2 Udvalgsvarebutikker: kr./m Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet i de to scenarier er forbundet med en vis usikkerhed primært pga. usikkerheden om den fremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det, at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resultere i et øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vil en del af omsætningesstigningen ske i eksisterende butikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er nået. Som følge af de strukturelle forandringer i detailhandlen vurderes hovedparten af arealbehovet, som skønnes at være i størrelsesordenen m 2, at være tilknyttet Marstal og Ærøskøbing. Der forventes ikke at være behov for væsentlig udbygning af detailhandlen i de øvrige byer. Udviklingen i turismen på Ærø er desuden en afgørende faktor for i hvor høj grad, der er behov for yderlige arealer til butikker. / 16

17 Brancheregister Typenr. og betegnelse Dagligvarer Bagerforretninger Servicestationer med kiosksalg Kolonialhandel Døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fisk- og vildtforretninger Brødudsalg Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Detailhandel med føde-, drikke- og tobaktsvarer fra specialforretninger Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Servicestationer Beklædning Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger excl. barnevognsforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugte varer undt. bøger og antikviteter Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Boligudstyr El-installation (hvis butik) VVS-installatører og blikkenslagere (hvis butik) Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed (hvis butik) Glarmesterforretninger (hvis butik) Møbelforretninger* Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik Detailhandel med belysningsartikler Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner Radio- og tv-forretninger Isenkramforretninger Byggemarkeder* Farve- og tapetforretninger Tæppeforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere og standardsoftware Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Låsesmede (hvis butik) Udvalgsvarer Detailhandel med reservedele Engros- og detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Pladeforretninger Forhandlere af musikinstrumenter Bog- og papirhandlere Urmagerforretninger Urmager- og guldsmede Guldsmede- og juveler Optikere Fotoforretninger Frimærke- og møntforretninger Detailhandel med legetøj og spil Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer (herunder barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, køkken- og badeværelseselementer) Bogantikvariater Forhandlere af brugte varer (se beklædning, kan dække over mange typer) Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Sportsforretninger Særligt arealkrævende varer Detailhandel med biler Engros- og detailhandel med campingvogne Planteforhandlere og havecentre Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Planteskoler (hvis butik)

18 Begreber og definitioner Butik En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx fi lm til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler indgår ikke i analysen. Butikkerne er registreret via udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR) suppleret af butikslisten fra Analysen af detailhandlen i Fyns Amt 1999, internetopslag, telefonopkald, besigtigelse og kommunernes lokalkendskab. Hovedbrancher Analysen omfatter 77 brancher inden for detailhandel. Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fem hovedbutikstyper på baggrund af Danmarks Statistiks branchekoder: 1. Dagligvarer Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. 2. Beklædning Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr og børnetøj. 3. Boligudstyr Boligudstyr er fx møbler, hårde hvidevarer og isenkram. El- og VVS-installatører, der har butik og sælger til private, betragtes som boligudstyrsbutikker. 4. Øvrige udvalgsvarer Udvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger. 4. Pladskrævende varegrupper Under pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. Kædebutikker Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om den enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraft og mulighed for at overleve på sigt. Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. En kæde defi neres ved at indeholde mindst fi re enheder. Butikker, som har samme ejer (person eller selskab), indgår i en kapitalkæde. Kiosker ved servicestationer er alle defi neret som kapitalkæder. Bruttoetageareal Butiksarealerne er fastlagt efter defi nitionen i planloven og omfatter butikkernes bruttoetageareal. Dvs. butiks-, kontor- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningerne bygger på Bygnings- og Boligregistret (BBR) og informationer fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Arealoplysninger, som det ikke har været muligt at skaffe fra registrene, er indhentet ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Omsætning Butikkernes omsætning er fra 2007 og er inkl. moms. For Odense, Middelfart og Odense Kommuner er omsætningstallene baseret på omsætninger i 2006, som er fremskrevet til 2007-niveau. Omsætningsoplysninger for butikkerne er primært hentet fra Danmarks Statistiks momsregister. Der er indhentet omsætningsoplysninger for alle butikker undtagen for brancher, der er kategoriseret i hovedbranchen med butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. For butikker, der indgår i en koncern, beregner Danmarks Statistik omsætningen ved at fordele koncernomsætningen efter antallet af medarbejdere på de enkelte butikker. For butikker, der vurderes at have aktiviteter, der ikke er relateret til detailhandlen, er omsætningen registreret ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Fx vil omsætning fra tankstationer med dagligvarebutikker, receptpligtigt medicin på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom

19 også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgsvarehandel (varehuse) vil føre til for høj omsætning i dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vil fx omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor, hvis ikke tømmerhan-delsdelen og engrossalget til håndværkere trækkes ud. I opgørelsen af butikkernes omsætning indgår ikke butikker, der er udtaget på baggrund af en bagatelgrænse fastsat af Danmarks Statistik. Bagatelgrænsen svarer til at værditilvæksten i en butik skal være stor nok til at afl ønne et halvt årsværk i pågældende branche. Værditilvæksten er groft set et udtryk for omsætningen fratrukket udgifter til køb af varer og tjenester. Lønomkostninger indgår således i værditilvæksten. Eftersom afl ønningen inden for forskellige brancher kan variere er det ikke muligt, at defi nere en fast bagatelgrænse. Forbrug Forbruget er beregnet for 2007 inkl. moms ud fra et forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik på forskellige varegrupper. På baggrund af nøgletal om forskellige familietypers forbrug og forbrug i større og mindre byer er der beregnet tilnærmede forbrugstal svarende til de faktiske forhold i kommunerne på Fyn. Nøjagtighed Målet for undersøgelsen er at få alle større butikker med og at opnå en dækning på ca. 95 % af samtlige butikker. Der kan således være enkelte manglende butikker, ligesom der kan være sket åbninger og lukninger af butikker efter afslutningen af dataindsamlingen i november Manglerne kan ligeledes skyldes fejlregistreringer i CVR. Fx. at butikker, der er centralt ejet af én person eller virksomhed, er registreret i det centrale virksomhedsregister på privatadressen, som kan ligge uden for de kommuner, der indgår i analysen. Samtidig kan butikkerne være fejlregistreret i det centrale virksomhedsregister mht. adresse og branchekode, hvilket kan medføre mindre unøjagtigheder i analyserne og i kortmaterialet. Mangler og fejl i registrene er forsøgt rettet ved hjælp af besigtigelser og kommunernes lokalkendskab til de faktiske forhold. Dækningsgrad Dækningsgraden er defi neret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlen styrke og tiltrækningskraft. Statistikområder Der er oprettet ét statistikområde for hver af kommmunerne. Herudover er der oprettet statistikområder for byer, som er udpeget af de fynske kommunerne til at indgå i analysen. Statistikområderne benyttes til opgørelsen af antallet af butikker, beregning af omsætning og dækningsgrader samt præsentation af data.

20