2.b. Deltagelse i tværfaglige uddannelser (orientering/input ønskes).

Transkript

1 I N S T I T U T F O R P S Y K O L O GI K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Til medlemmerne af Psykologis aftagerpanel M Ø D E R E F E R A T FEBRUAR 2015 Forum Aftagerpanelmøde INSTITUT FOR PSYKOLOGI Møde afholdt: 24. februar 2015 kl ØSTER FARIMAGSGADE 2A 1353 KØBENHAVN K Sted: Mødelokale ØF2A TLF Referent: Helle Andersen/Anna Sofie Andersen Til stede: Frank Humle, Jens-Peter Poulsen, Troels Gottlieb, Torben Schjødt, Tove Jensen, Line Thatt Jensen, Birgitte Sloth, Janne Skakon, Sofie Sommerlund, Susanne Harder, Helle Andersen, Søren Kyllingsbæk og Anna Sofie Andersen (ref.) Afbud: Danielle Mikkelsen, Jack Byman Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Velkommen til Søren Kyllingsbæk, ny institutleder. 3. IfP s Strategi med særlig fokus på uddannelse. 2.a. Udvidelse af deltids- og efteruddannelse, herunder evt. masteruddannelser (orientering/input ønskes). 2.b. Deltagelse i tværfaglige uddannelser (orientering/input ønskes).

2 2.c. IfP satsninger på det kliniske og arbejds- og organisationspsykologiske område (orientering/input ønskes). 4. Ny Kandidatstudieordning (orientering/kommentering). 5. Nyt fra IfP, Samf, KU, herunder status på akkrediteringsprocessen. (orientering). 6. Øvrig orientering 7. Evt., herunder næste møde SIDE 2 AF 7 Ad. 1) Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. Ad. 2) Velkommen til Søren Kyllingsbæk, ny institutleder Frank Humle bød velkommen og særligt til den nye institutleder, Søren Kyllingsbæk. Ad. 3) IfP s Strategi med særlig fokus på uddannelse. Institutleder Søren Kyllingsbæk fremlagde fokuspunkterne i den kommende strategi for instituttet. Han pegede på fire overordnede temaer: At binde instituttet bedre sammen og skabe samarbejde på tværs på instituttet, at skabe en bedre relation mellem grundforskning og anvendt forskning, at skabe mere tværfaglighed og internationalisering og at skabe bedre og mere stabile relationer til omverdenen. Institutlederen forklarede, at sidstnævnte tema især var vigtigt i forhold til det kliniske område, hvor Klinikkens bevilling på 7 millioner på Finansloven er blevet indlejret i Universitetets generelle bevilling og derved skåret ned til 4 millioner. Det er derfor helt centralt at se udadtil for at sikre det kliniske områdes rolle på instituttet. 2.a. Udvidelse af deltids- og efteruddannelse, herunder evt. masteruddannelser (orientering/input ønskes). Institutlederen og Studieleder, Helle Andersen, fortsatte herefter med at forklare instituttets planer om at tilbyde efter- og videreuddannelse. Helle Andersen erindrede om instituttets tidligere overvejelser omkring at starte en et-årig master i kognitiv terapi, som dengang blev drøftet i aftagerpanelet, samt muligheden for at oprette flere aftenkurser. Instituttet udbyder allerede aftenkursus i Social- og Per-

3 sonlighedspsykologi på Åbent Universitet, hvilket dels bidrager til deltagernes erhvervelse af yderligere erhvervskompetence og dels også bidrager til styrkelsen af instituttets økonomi. Det ville ikke være vanskeligt at oprette lignende kurser i fx klinisk psykologi. Aftagerpanelet var overordnet positive overfor idéen om at skabe videre- og efteruddannelsestilbud. Der var enighed om at der manglede sådanne tilbud for psykologer. Jens-Peter Poulsen kommenterede, at det havde en stærk sammenhæng til instituttets ønske om at skabe relationer til omverdenen og til at tænke uddannelser på tværs. På Institutlederens opfordring blev det diskuteret, om kurserne skulle henvende sig til psykologer eller også til andre. Aftagerpanelet foreslog, at man startede ud med at henvende sig til psykologer, hvorefter man så kunne vælge at brede det ud til flere faggrupper og interesserede. Heriblandt blev nævnt muligheden for at oprette diplomuddannelser for sygeplejersker og pædagoger selvom markedet her er benhårdt. Line Thatt Jensen nævnte Dansk Psykologforening som en åbenlys samarbejdspartner, som ville kunne hjælpe med at afdække mangler og behov på markedet. Der blev fra Aftagerpanelets side foreslået at man oprettede sammenhængende kursuspakker for psykologer som ønskede at videreuddanne sig indenfor rammerne af Psykologforeningens specialistuddannelser. Aftagerpanelet mente at dette var et konkret behov blandt psykologer. Også her var det oplagt at samarbejde med psykologforeningen. Frank Humle og Torben Schjødt pegede begge på, at det ville være en oplagt mulighed at trække samarbejdspartnere udefra ind i skabelsen af kursusforløb, så man kunne udnytte styrkerne fra begge lejre, den universitære og mere teoretisk forankrede og den praktisk orienteret og professionsrettet. Tove Jensen fremhævede, at der på PPR-området er et meget stort og udækket behov for efter- og videreuddannelse. Man søger ofte alt for tilfældigt blandt enkeltstående kursusudbud uden at vide sig sikre på den grundlæggende kvalitet. Et samarbejde mellem IfP og PPR kunne være særdeles gavnlig for begge parter. SIDE 3 AF 7 2.b. Deltagelse i tværfaglige uddannelser (orientering/input ønskes).

4 Sofie Sommerlund lagde ud med på de studerendes vegne at udtrykke et stort ønske om mere tværfaglighed og muligheden for at arbejde sammen med andre faggrupper Der blev fra instituttets side peget på igangværende initiativer samt planer om yderligere samarbejder. Instituttet har fx aktuelt sammen med Institut for Statskundskab og Institut for Økonomi oprettet et tværfagligt, case-baseret kursus, hvor de studerende skal løse problemstillinger fra arbejdsmarkedet i Grønland på tværs af fagene. Institutlederen nævnte, at der desuden var samtaler i gang med SUND om uddannelsessamarbejde indenfor Neuropsykologien, hvor man ville tilbyde sine kurser for hinandens studerende. Aftagerpanelet var positive overfor det tværfaglige fokus, men det blev pointeret at monofagligheden skulle bevares og ikke miste sin kvalitet. De tværfaglige samarbejdsmuligheder skulle sikre fordybelse og specialisering, men studiet skulle ikke blive for bredt og derved miste dybden. Censorformand, Troels Gottlieb, nævnte at mange censorer var bekymrede for, at psykologien var ved at forsvinde på psykologistudiet på andre uddannelsesinstitutioner, og at psykologien i stedet blev erstattet af en samfundsdisciplin, som havde mere tilfælles med sociologien. SIDE 4 AF 7 2.c. IfP satsninger på det kliniske og arbejds- og organisationspsykologiske område (orientering/input ønskes). Institutlederen lagde ud med kort at forklare IfPs ønske om at skabe mere stabile og etablerede samarbejder udadtil. Hertil kunne Susanne Harder tilføje at man var bevidst om at det var et institut med mange forskellige områder, som havde forskellige behov. Men konkret betyder den svindende særbevilling til det kliniske område, at der var et akut behov for at tænke nyt. Samtidigt understregede hun, at man gerne så, at samarbejdet udadtil også sikrede et mere sammenhængende studie som strakte sig ud over kandidaten. Jens-Peter Poulsen understregede, at samarbejdet i særdeleshed var relevant via en synliggørelse af forskergrupperne, og at det især var herigennem at de skulle etableres. Torben Schjødt kunne fortælle, at Region Hovedstadens Psykiatri i deres nye strategi specifikt havde nævnt IfP som en relevant samarbejdspartner, man gerne ville have mere kontakt med. Derudover var Region Hovedstaden interesseret i et psykoterapi professorat. Man

5 havde her haft set på SUND, men IfP kunne vise sig at være relevante samarbejdspartnere. Institutlederen kunne her fortælle, at man prøvede på at skabe en parallel til de kliniske forskningslektorer på SUND. Dette skulle ske i samarbejde med Rigshospitalets Hukommelsesklinik som virkede interesserede i at give midler til projektet. Til slut orienterede institutlederen om, at man efter at have fået godkendt strategien ville arbejde på en handlingsplan og en rekrutteringsstrategi. Ad. 4) Ny Kandidatstudieordning (orientering/kommentering) I den nye kandidatordning vil den klassiske seminarholdstruktur blive byttet ud med en større vægt på en basal forelæsningsrække med en efterfølgende klassisk eksamen og dertil case-baserede seminarhold, hvor eksamensaktiviteterne er indlejret i arbejdet henover semestret. Vægten ligger på, at de studerende lærer at bringe deres teorier, viden og metoder i spil over for professionelle problemstillinger. Studielederen påpegede, at et centralt fokus og bekymring - var at kunne bibeholde det høje faglige niveau uden at have en klassisk, karakterbærende eksamen som afslutning. Man har på IfP netop haft udbudt kurser i, hvordan underviserne kan arbejde case-baseret på højt niveau, der ville blive tilknyttet vejlednings- og feedback timer til de studerende til forløbet. Der var altså ikke tale om, at de studerende ville få mindre tid med læreren. Sofie Sommerlund fremførte, at de studerende var meget positivt indstillede, da de gerne så at der var mindre fokus på blot at skabe et produkt til eksamen og mere fokus på selve processen og indlæringen. Aftagerpanelet ønskede at vide, hvordan man forventede at observere om kvaliteten blev fastholdt. Der blev spurgt til, om der var opsat evalueringsmål og parametre til at måle udviklingen. Studielederen pegede på, at instituttet netop har revideret kursusevalueringerne, så det via disse bedre ville blive muligt at følge resultaterne, og at det i øvrigt var hensigten at ville følge udviklingen tæt gennem møder med undervisere og studerende gennem forløbet. Aftagerpanelet foreslog, at aftagerundersøgelser kunne være nærliggende til undersøgelse af, hvorvidt studiestrukturen fungerer efter hensigten. SIDE 5 AF 7

6 Janne Skakon tilføjede, at forskningsgrupperne var indstillede på at tage stort ansvar for, at kvaliteten holdes højt og ensartet på tværs af faggruppernes kurser. En anden stor ændring i den kommende KA-studieordning er, at praktikmodulet vil komme til at fylde 30 ECTS og bestå af både praktikforløbet og et parallelt praktikanalysehold samt eksamen. Der ville blive indført censor på praktikdelen. Denne ændring ville betyde, at praktikeksamen ville fylde det samme som specialet, hvilket var i overensstemmelse med, at man ønskede større fokus på praksis. Aftagerpanelet var positivt stemt overfor det nye praktikmodul. Line Thatt Jensen understregede, at det var centralt, at praktikstederne fik en grundig information om, hvad det er de studerende skal kunne. Det var vigtigt at kommunikere overfor praktikstederne, så de vidste hvad der krævedes, og var indstillede på at bidrage. Ad. 5) Nyt fra IfP, Samf, KU, herunder status på akkrediteringsprocessen. (orientering) IfP har haft møde med Akkrediteringspanelet den 14. november. Helle Andersen forklarede, at der ikke havde været tvivl om hvad panelet ikke var så begejstret for, nemlig at IfP var voldsomt produktive på studietrinstilvækster på grundlag af relativt få VIP timer, hvilket de mente gav for lidt kontakt mellem forskere og studerende. Akkrediteringspanelet har ønsket yderligere information om, hvordan IfP håndterer de mange instruktorer på bachelordelen. De havde derfor bedt om supplerende oplysninger fra de enkelte fagkoordinatorer. På baggrund af dokumentationsrapporten og supplerende oplysninger vil IfP modtage en rapport til marts og den endelige afgørelse til juni. På instituttet frygter man at skulle ændre instruktor-ordningen, som instituttet selv oplever, fungerer fagligt meget tilfredsstillende. Grunden er, at IfPs VIP/STÅ ratio er for lav, og at også de studerende mener, at de har for lidt tid med VIPerne. De studerende har startet en kampagne med forskellige initiativer for at skabe større kontakt. Fakultetet har besluttet, at VIP/STÅ ratioen ikke bør overstige 75. På nuværende tidspunkt ligger den på 83 på psykologi. Landsgennemsnittet er 35, men der er usikkerhed om, hvorvidt den bliver udregnet anderledes på andre institutioner. Mens man ville kunne tilknytte flere VIPerer på KA uddannelsen, er det en sværere at se, hvordan det menings- og virkningsfuldt kan gø- SIDE 6 AF 7

7 res på BA, hvor der kører så mange parallelle hold gennem hele forløbet, uden at skulle ansætte rigtig mange flere. Formanden rundede punktet af ved at notere, at man fra Aftagerpanelets side gerne ville høre mere om dette emne ved næste møde. SIDE 7 AF 7 Ad. 5) Nyt fra KU, Samf og IfP. Intet nyt Ad. 6) Øvrig orientering Ad. 7) Evt., herunder næste møde Der indkaldes til møde i oktober eller november 2015.