Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved m 2
|
|
- Patrick Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Design Outlet Center, Billund Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved m 2 Januar 2013
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Billund kommune Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Befolknings- og forbrugsforhold 30 Bilag: Branchefortegnelse
3 Vurderinger og konsekvenser 3
4 Vurderinger og konsekvenser Billund Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP A/S) foretage en vurdering af konsekvenserne for den eksisterende detailhandel i markedsområdet ved etablering af et outlet center på m 2 i Billund. Forudsætninger Horisontåret er fastlagt til Der beregnes for to forskellige alternativer: et 0-alternativ, hvor projektet ikke etableres og et outlet-alternativ. 0-alternativ I 0-alternativet etableres ikke outlet center i Billund. Outlet-alternativ I outlet-alternativ etableres et outlet center på m 2 i Billund kaldet Design Outlet Center. Et factory outlet center defineres som en samling butikker der er planlagt, opført og markedsført under et fælles navn. Butikkerne skal hver for sig være drevet af en producent. Generelt skal der annonceres med 2 priser en før-pris og en outletpris. Besparelsen i forhold til den traditionelle detailhandel vil typisk ligge i størrelsesordenen 30-70%. Design Outlet Center vil blive placeret i en beliggenhed øst for Lalandia, knap 2 km fra Billund bymidte. Figur 1.1 Placering af Design Outlet Center Projektet forventes at omfatte ca butikker med mærkevarer indenfor udvalgsvarer med hovedvægten på beklædning. Projektet vil ikke indeholde dagligvarebutikker. Det forudsættes, at første fulde driftsår er
5 Vurderinger og konsekvenser Forudsætninger i øvrigt Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger om den fremtidige konkurrencesituation i regionen: - Det forudsættes at der ikke etableres et outlet center i Kolding bymidte, hvis der etableres et outlet center i Billund. - I Brande etableres Bestseller Center med op til m 2 udvalgsvarebutikker hovedsageligt testbutikker og flagshipstores for Bestsellers egne koncepter som for eksempel Vero Moda, Jack & Jones, ONLY, Selected og VILA. De øvrige butikker vil være pop-up butikker, men her gives ikke mulighed for outletbutikker eller andre permanente butikker end Bestseller. Udbygningen forventes at ske i etaper. - I Billund bymidte etableres Lego Brand House i en del af Billund Rådhus. Lego Brand House vil blandt andet indeholde en legetøjsbutik og en café. Den forventes et årligt besøgstal på knap personer. - I Silkeborg bymidte vil der blive opført et shoppingcenter på omkring m 2. Det forudsættes åbnet i I Århus renoveres og udvides Bruuns Galleri med i alt ca m 2 til detailhandel inden I Vejle bymidte etableres butiksprojektet Gammel Havn med et samlet areal til detailhandel på m 2. Projektet forudsættes taget i brug inden I Esbjerg bymidte åbnes i 2014 shoppingcentret Broen med et samlet areal til detailhandel på m 2. - Der etableres ikke andre større detailhandelskoncentrationer i markedsområdet frem til Detailhandelen i markedsområdet i almindelighed tilpasses og udvikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætning. 5
6 Vurderinger og konsekvenser Forudsætninger i øvrigt - Befolkningsudviklingen følger den gældende befolkningsprognose for henholdsvis Billund Kommune og Danmarks Statistik. - Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til 2018 på ca. 1,25 % for udvalgsvarer. Forbrugsprognosen er beregnet i faste priser. - Alle omsætningstal er i 2011-priser, så forandringer i omsætningen frem til 2018 kan tages som udtryk for reelle forandringer. - Handel via internettet især for en række udvalgsvaregrupper - vil betyde en reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle detailhandel. Det forudsættes, at % af udvalgsvareforbruget dækkes ved nethandel i Metode Med udgangspunkt i forbrugsberegningerne og viden om de forskellige udbudspunkters konkurrencemæssige styrker udarbejdes på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster for I denne model indlægges forbrugsforudsætningerne for 2018, og der fås et niveau for en omsætning i 2018, såfremt der ikke etableres outlet center i Billund. Derefter vurderes de konkurrerende projekters indflydelse, ændringerne i detailhandelsstrukturen og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen i de relevante områder i 0- alternativet. Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad et outlet center i Billund vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i markedsområdet. 6
7 Vurderinger og konsekvenser Konsekvenser I nedenstående figurer vises konsekvenserne af etableringen af Design Outlet Center i Billund. De fremtidige omsætninger i 2018 i begge modeller er et udtryk for et omsætningsniveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Alle tal er i 2011 priser. Da der ikke etableres dagligvarebutikker i Design Outlet Center, vurderes der ikke at være konsekvenser for den eksisterende dagligvarehandel i markedsområdet. Figur 1.1 viser konsekvenserne for udvalgsvareomsætningen såfremt Design Outlet Center etableres i 2018 i forhold til hvis projektet ikke realiseres. Udviklingen i udvalgsvareomsætningen er vist for de enkelte kommuner i markedsområdet. Figur 1.1 Forventet udvikling i udvalgsvareomsætningen ved etablering af Design Outlet Center i Billund (mio. kr. inkl. moms i 2011-priser) Det vurderes, at den samlede omsætning i Design Outlet Center i Billund vil blive 397 mio. kr. incl. moms i 2011-priser i ICP forventer, at butikkerne i Billund kommune vil miste omkring 14 mio. kr. i udvalgsvareomsætning, hvis outlet centret etableres i forhold til 0- alternativet. Dette svarer til en omsætningsnedgang på ca. 3 % i forhold til 0- alternativet. Grunden til, at konsekvenserne i butikkerne ikke forventes at være større, er, at outlet centret indbyder til en anden type køb, end de butikkerne især i Billund og Grindsted bymidter kan tilbyde. Samtidig forventes Lego Brand 7
8 Vurderinger og konsekvenser House i Billund bymidte at medvirke til en kraftig øgning i besøgstallet i bymidten. Etablering af et outlet center vil typisk have konsekvenser for de større udbudspunkter som Vejle, Kolding, Herning og Esbjerg. I forhold til den omsætning der forventes at være i 2018, er der dog tale om marginale konsekvenser. Der er ingen udbudspunkter, der forventes at miste mere end 3 % af den samlede udvalgsvareomsætning i forhold til, hvis outlet center ikke etableres. Det forventes, at udvalgsvaredetailhandelen i Vejle kommune vil miste omkring 43 mio. kr. i 2018 i forhold til 0-alternativet. Det forventes, at det især vil være shoppeturen til Vejle bymidte der i nogle tilfælde vil blive fravalgt til fordel for et besøg i Design Outlet Center. Den samlede udvalgsvareomsætning i Vejle bymidte var 1,64 mia. kr. i 2007 og forventes at være langt højere i Det vurderes, at Give bymidte i mindre grad vil miste omsætning som konsekvens af etableringen af Design Outlet Center. I lighed med de øvrige mindre byer i regionen udfylder Give en anden funktion som lokalt udbudspunkt for det omkringliggende opland. Det er ICP s vurdering, at det kommende Bestseller Center i Brande vil blive påvirket af etableringen af Design Outlet Center i Billund. Nogle kunder vil vælge at besøge outlet centret på bekostning af Bestseller Center, da outlet centret har nogle andre tilbud end Bestseller Center. Samlet set er det ICP s vurdering, at butikkerne i Ikast-Brande kommune vil miste omkring 18 mio. kr. i udvalgsvareomsætning i forhold til 0- alternativet. Således vil Design Outlet Center ikke medføre alvorlige konsekvenser for Bestseller Center i Brande, men det vil påvirke omsætningen. Udvalgsvareomsætningen i Varde kommune forventes reduceret med 17 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, hvilket svarer til en omsætningsnedgang på godt 2 %. En stor del af denne omsætning forventes at stamme fra sommerhus-byerne Blåvand og Henne Strand, som i dag bærer præg af delvist lagersalg til turisterne. Kolding Storcenter og området omkring Kolding Storcenter tiltrækker i dag forbrugere fra hele det sydlige Jylland både i kraft af det overdækkede shoppingcenter og en væsentlig koncentration af store butikker. Kolding Storcenter havde alene i 2011 en samlet omsætning på 1,9 mia. kr. ICP forventer, at udvalgsvaredetailhandelen i Kolding kommune samlet set vil miste 37 mio. kr. i 2018 som konsekvens af, at Design Outlet Center etableres. Det vil i høj grad være kunder til Kolding Storcenter, som vælger et enkelt besøg i outlet centret på bekostning af et besøg i Kolding Storcenter. Detailhandelen i Kolding bymidte forventes i mindre grad at miste udvalgsvareomsætning. Herning bymidte og Herning Centret er væsentlige udbudspunkter ikke kun for forbrugerne i Herning kommune, men også for forbrugerne i Ikast- Brande og Ringkøbing-Skjern. Det er ICP s vurdering, at udvalgsvareomsætningen i Herning kommune vil blive reduceret med 25 mio. kr. i 2018 i forhold til 0-alternativet, hvis Design Outlet Center etableres. Esbjerg bymidte og Esbjerg Nord er de største udbudspunkter i Esbjerg kommune. Begge udbudspunkter er de væsentligste udbudspunkter for forbrugerne i Esbjerg kommune, men tiltrækker ligeledes forbrugere fra især Varde kommune. Hvis Design Outlet Center etableres i Billund, forventes udvalgsvareomsætningen at blive reduceret med ca. 32 mio. kr. i Den 8
9 Vurderinger og konsekvenser samlede udvalgsvareomsætning var ca. 3,6 mia. kr. i hele Esbjerg kommune, hvor Esbjerg bymidte og Esbjerg Nord udgør langt hovedparten. Et outlet center tiltrækker typisk kunder fra et større opland ikke mindst på grund af de fordelagtige priser på en lang række mærkevarer. Et sådant center er ikke typisk et højfrekvens besøgsmål, men et udbudspunkt kunderne højst besøger et par gange om året. Dette kombineret med placeringen ved en af Danmarks største turistattraktioner Legoland samt feriebyen Lalandia og Billund Lufthavn betyder, at knap 40 % af den samlede omsætning i outlet centret vil stamme fra turister, der ikke er bosat i det beskrevne markedsområde. Det kan både være turister fra det øvrige Danmark og en del turister fra udlandet, som vil besøge outlet centret i forbindelse med deres ophold i Billund. I alt vurderes ca. 142 mio. kr. af omsætningen i outlet centret vil stamme fra butikker, som ikke ligger i markedsområdet. Det er ICP s vurdering, at et outlet center på m 2 vil få en volumen så det i højere grad bliver mere interessant for forbrugerne i Jyllands største by Århus at besøge Design Outlet Center. Forbrugere fra Århus vil i højere grad vælge at tage turen på 100 km på 1 time og 15 minutter til outlet centret. Her er det en fordel, at turen til Billund for mange ikke er ubekendt på grund af Billund Lufthavn, som er den anden mest benyttede lufthavn i Danmark. Det er således ICP s vurdering, at udvalgsvareomsætningen i Århus kommune vil falde ca. 31 mio. kr. i forhold til, hvis Design Outlet Center Billund ikke etableres. Samlet set vurderes kunderne til Design Outlet Center Billund at komme fra et stort markedsområde, da outlet centret huser en type butikker og varer, som kunderne typisk besøger højst en til to gange om året. Kunderne vil således komme fra et meget stort geografisk opland og omsætningen vil blive taget fra et meget stort markedsområde. Derfor er det ICP s vurdering, at etableringen af Design Outlet Center ikke vil medføre lukningstruede udvalgsvarebutikker hverken i Billund kommune eller i det øvrige markedsområde. 9
10 Detailhandelen i Billund kommune Detailhandelen i Billund kommune 10
11 Detailhandelen i Billund kommune I nærværende afsnit vil udvalgsvaredetailhandelen i Billund kommune blive beskrevet. ICP har i december 2012 foretaget en rekognoscering af samtlige udvalgsvarebutikker i Billund kommune. For at give en karakteristik af butiksudbuddet, har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Herudover har ICP ved rekognosceringen noteret butikkernes branche og kædetilhørsforhold samt vurderet de enkelte butikkers bruttoareal. Endelig har ICP vurderet omsætningen for de enkelte butikker med udgangspunkt i ICP s analyse af detailhandelen i Billund kommune, januar Nedenstående kort viser de byer i Billund kommune, hvor der findes koncentrationer med udvalgsvarehandel. Herudover findes der enkelte udvalgsvarebutikker udenfor byerne. Figur 2.1 Byer med udvalgsvaredetailhandel i Billund kommune Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. 11
12 Detailhandelen i Billund kommune Antal butikker I Billund kommune er i alt 97 udvalgsvarebutikker, heraf er 33 % beklædningsbutikker, mens 38 % er butikker, der forhandler boligudstyr. I Billund bymidte, som primært er koncentreret om Butikstorvet, Rådhuspladsen samt Hovedgaden, er i alt placeret 15 udvalgsvarebutikker. Heraf er knap halvdelen beklædningsbutikker. Grindsted bymidte har 37 udvalgsvarebutikker, heraf er 46 % beklædningsbutikker. Bymidten i Grindsted er primært koncentreret i gaderne Vestergade, Nørregade og Borgergade. I Grindsted er herudover en mindre koncentration af især større udvalgsvarebutikker i området omkring Trehøjevej. Her ligger blandt andet Jem & Fix, Jysk og T Hansen. Hovedparten af de 13 butikker, der ligger i Grindsted by i øvrigt, er boligudstyrsbutikker. I de mindre byer Sønder Omme, Hejnsvig og Vorbasse er der et mindre udbud af udvalgsvarebutikker. I Sønder Omme er 8 udvalgsvarebutikker, mens de to andre byer har hver 4 butikker. I Vorbasse by havde de 2 beklædningsbutikker dog ophørsudsalg ved rekognosceringen. Tabel 2.1 Antal butikker december 2012 fordelt på brancher og byer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Udvalgsvarer i alt Billund bymidte Billund by iøvrigt Billund i alt Grindsted bymidte Grindsted by iøvrigt Grindsted i alt Sønder Omme by Hejnsvig by Vorbasse by Billund kom iøvr Billund i alt
13 Detailhandelen i Billund kommune Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i Billund kommune. Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion december 2012 fordelt på brancher og byer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Udvalgsvarer i alt Billund bymidte 3,0 3,0 3,8 3,2 Billund by i øvrigt - 2,9 2,8 2,8 Billund i alt 3,0 2,9 3,3 3,1 Grindsted bymidte 2,9 3,0 3,0 3,0 Grindsted by i øvrigt - 2,7 3,3 2,9 Grindsted i alt 2,9 2,8 3,1 2,9 Sønder Omme by 2,7 3,0 * 2,6 Hejnsvig by * * * 2,0 Vorbasse by * * * 2,0 Billund kom iøvr. * 2,7 * 2,4 Billund i alt 2,8 2,8 2,9 2,8 * Attraktionen kan ikke vises grundet diskretionshensyn (for få butikker) I Billund bymidte ligger den gennemsnitlige attraktion for udvalgsvarebutikkerne lidt over middel. Især den gennemsnitlige attraktion for butikker, der forhandler øvrige udvalgsvarer, ligger højt. Billund bymidte har en del attraktive udvalgsvarebutikker, som både hare en vis størrelse og udvalg samtidig med, at de er medlem af et kædesamarbejde. Den gennemsnitlige attraktion i Grindsted bymidte ligger omkring middel. Dette dækker dog over store forskelle i attraktionen butikkerne i mellem, hvilket er illustreret i figur 2.3. I de øvrige byer i kommunen er den gennemsnitlige attraktion i udvalgsvarebutikkerne på et lavt niveau. 13
14 Detailhandelen i Billund kommune I Billund bymidte har 40 % af udvalgsvarebutikkerne en attraktion på middel, mens 40 % af butikkerne har en attraktion over middel og 20 % har en attraktion under middel. Der er ingen butikker, der hverken har en meget høj eller meget lav attraktion. I Grindsted bymidte har 2/3 af butikkerne en middel attraktion, mens 16 % har en høj attraktion og 19 % har en lav attraktion. Der er ingen butikker i Grindsted med en meget høj og meget lav attraktion. Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Billund bymidte Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Grindsted bymidte 14
15 Detailhandelen i Billund kommune Bruttoareal Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. ICP har ved rekognosceringen foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i de enkelte byer, som vises i tabel 2.3. Tabel 2.3 Bruttoarealerne december 2012 fordelt på brancher og byer (m 2 ) Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Udvalgsvarer i alt Billund bymidte Billund by iøvrigt Billund i alt Grindsted bymidte Grindsted by iøvrigt Grindsted i alt Sønder Omme by Hejnsvig by Vorbasse by Billund kom iøvr Billund i alt I udvalgsvarebutikkerne i Billund kommune i alt er godt m 2 bruttoareal, heraf udgør boligudstyrsbutikker 61 % og beklædningsbutikker udgør 20 %. I Billund bymidte er der et bruttoareal til udvalgsvarebutikker på m 2, heraf er ca. 57 % placeret i beklædningsbutikker. I Grindsted bymidte er et bruttoareal til udvalgsvarebutikker på i alt m 2, heraf er halvdelen placeret i beklædningsbutikker. 15
16 Detailhandelen i Billund kommune Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.4 til 2.6 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i Billund og Grindsted bymidter samt for hele Billund kommune. I både Billund og Grindsted er omkring 60 % af butikkerne medlem af et kædesamarbejde. I Billund er hovedparten af udvalgsvarebutikkerne medlem af en frivillig kæde, mens 22 % af udvalgsvarebutikkerne i Grindsted er medlem af en kapitalkæde. I Billund kommune i alt er godt halvdelen af udvalgsvarebutikkerne medlem af et kædesamarbejde. Andelen af butikker, der er tilknyttet et kædesamarbejde, er nogenlunde det samme som i lignende byer af samme størrelse såsom Brande og Ikast. Figur 2.4 Andel af kædebutikker i % i Billund bymidte Figur 2.5 Andel af kædebutikker i % i Grindsted 16
17 Detailhandelen i Billund kommune Figur 2.6 Andel af kædebutikker i % i Billund kommune i alt Omsætning Ved rekognosceringen af udvalgsvarebutikkerne har ICP foretaget en vurdering af omsætningen for året Som udgangspunkt for vurderingen er de indsamlede informationer fra ICP s analyse af detailhandelen i Billund kommune, januar 2008 anvendt. I detailhandelsanalysen 2008 henvendte ICP sig direkte til hver enkel butiksindehaver for at få oplysninger om omsætningen for den enkelte butik. Tabel 2.4 viser den vurderede udvalgsvareomsætning for Tabel 2.4 Vurderet omsætning 2011 i mio. kr. incl. moms Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Udvalgsvarer i alt Billund bymidte * * * 68 Billund by iøvrigt * * * 44 Billund i alt * * * 112 Grindsted bymidte * * * 148 Grindsted by iøvrigt * * * 134 Grindsted i alt * * * 282 Billund kom i øvr. * * * 94 Billund i alt
18 Nuværende og fremtidig konkurrencesituation 18
19 Nuværende og fremtidig konkurrencesituation I det følgende beskrives en række forhold i den overordnede og fremtidige konkurrencesituation, som kan påvirke detailhandelen i Billund kommune. Der er fortsat en generel skærpelse af konkurrencen mellem regionens store udbudspunkter i Vejle, Kolding, Esbjerg og Herning. Men også byerne Horsens, Silkeborg, Fredericia og Varde har en væsentlig betydning for den regionale detailhandel i regionen. Det forventes, at forbrugernes mobilitet fortsat er stigende og at de fortsat er villige til at køre længere for det rigtige udbud af udvalgsvarer og de bedste oplevelser. Nedenstående viser udbudspunkterne med regional detailhandel i kommunerne, der omkranser Billund. Figur 3.1 Betydende udbudspunkter idet potentielle markedsområde 19
20 Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Vejle I Vejle er detailhandelen primært koncentreret i Vejle midtby. Detailhandelskoncentrationen med hypermarkedet Bilka nord for Vejle tiltrækker ligeledes en del kunder fra et større opland. Vejle bymidte ligger ca. 27 km fra Billund. Vejle midtby består af gågaderne Søndergade, Torvegade, Nørregade og Vestergade. Der er i alt ca. 230 butikker i Vejle midtby, heraf er ca. 58 butikker placeret i shoppingcentret Bryggen. Der er omkring 105 beklædningsbutikker i Vejle midtby, svarende til ca. 46 % af det samlede antal butikker i midtbyen. Bryggen har den største koncentration af beklædningsbutikker med i alt 33 butikker. Ca. 64 % af det samlede antal butikker i Vejle midtby er medlem af et kædesamarbejde. Omkring 53 % af beklædningsbutikkerne er medlem af en kapitalkæde, mens 10 % er medlem af en frivillig kæde og de resterende 36 % er uafhængige. Vejle bymidte 20
21 Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Kolding Storcenter og storbutikker Kolding Storcenter, som ligger ca. 40 km fra Billund, tiltrækker forbrugere fra hele Sydjylland i kraft af både det overdækkede butikscenter samt den væsentlige koncentration af store butikker. Der er omkring 130 butikker i området, heraf ligger 110 butikker i Kolding Storcenter. Hovedparten af butikkerne i området er udvalgsvarebutikker. Antallet af beklædningsbutikker, som er en væsentlig faktor for valget af indkøbssted, udgør halvdelen af det samlede antal butikker. Den gennemsnitlige attraktion i butikkerne ligger et godt stykke over middel i butikkerne i området. Her er ligeledes en meget høj andel af kædebutikker. Omkring 76 % af samtlige butikker er tilknyttet et kædesamarbejde. Kolding Storcenter og storbutikkerne har gennem de seneste år fået en større betydning. Detailhandelsomsætningen alene i Kolding Storcenter er fra 2002 til 2008 steget med 38 %. I den seneste detailhandelsanalyse (2007) for Kolding kommune var den samlede omsætning i området 2,3 mia. kr. i Kolding Storcenter 21
22 Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Kolding bymidte Kolding bymidte er et væsentligt indkøbssted primært for forbrugerne i Kolding kommune. Kolding bymidte ligger omkring 40 km fra Billund. Kolding bymidte er et hyggeligt gågademiljø koncentreret omkring Østergade, Klostergade og Jernbanegade. Her er omkring 180 butikker, heraf er knap ¾ udvalgsvarebutikker. Den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i Kolding bymidte ligger omkring middel. Her ligger både store kædebutikker med en høj attraktion og små specialiserede udvalgsvarebutikker med en lavere attraktion. Omkring 56 % af butikkerne i Kolding bymidte er medlem af et kædesamarbejde og den samlede omsætning i bymidten var omkring 970 mio. kr. i Kolding bymidte 22
23 Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Fredericia bymidte Fredericia bymidte er et væsentligt indkøbssted primært for forbrugerne i Fredericia kommune. Fredericia ligger ca. 50 km fra Billund. Detailhandelen i Fredericia bymidte er koncentreret på Danmarksgade og Gothersgade og til dels i Vendersgade. Der er i alt omkring 140 butikker i bymidten, heraf er 32 % beklædningsbutikker svarende til 44 butikker. Den gennemsnitlige attraktion ligger omkring middel i Fredericia bymidte. Kædeandelen er relativt lav i Fredericia bymidte sammenlignet med de øvrige udbudspunkter i regionen. Kun omkring 36 % af butikkerne i Fredericia bymidte er medlem af et kædesamarbejde. Den samlede omsætning var i 2006 knap 800 mio. kr., heraf udgjorde udvalgsvareomsætningen 71 %. Fredericia bymidte 23
24 Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Horsens bymidte Horsens bymidte er et væsentligt indkøbssted primært for forbrugerne i Horsens kommune. Horsens ligger knap 60 km fra Billund. Horsens bymidte er koncentreret omkring gågaden Søndergade, hvor blandt andet shoppingcentret Bytorv Horsens er placeret, samt Hospitalsgade og Søndergade. Umiddelbart syd for bymidten er hypermarkedet Bilka placeret i forbindelse med en række store udvalgsvarebutikker. Der er i alt omkring 195 butikker i Horsens bymidte, heraf er ca. 82 % udvalgsvarebutikker. Der er ca. 75 beklædningsbutikker i Horsens bymidte og Bytorv Horsens har 30 butikker. Den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i Horsens ligger omkring middel, mens kædeandelen ligger på omkring 48 % for hele Horsens by. I Bytorv Horsens og storbutiksområdet er det dog kun 17 % af butikkerne, der er helt udenfor et profileret kædesamarbejde. Horsens bymidte 24
25 Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Herning Detailhandelen i Herning er koncentreret i to udbudspunkter: Herning bymidte og shoppingcentret HerningCentret. Herning bymidte ligger ca. 60 km nord for Billund. Herning bymidte består af et gågadeforløb på Østergade og Bredgade. HerningCentret ligger ca. 1 km øst for Herning bymidte og fungerer som et udbudspunkt i sig selv. Der er omkring 124 butikker i Herning bymidte, heraf er 80 % udvalgsvarebutikker. Her er 51 beklædningsbutikker. I HerningCentret er 58 butikker, heraf er 31 beklædningsbutikker. I Herning bymidte er ca. 64 % af butikkerne medlem af et kædesamarbejde, mens kædeandelen er knap 80 % i HerningCentret. I Herning bymidte er ca. 63 % af beklædningsbutikkerne medlem af et kædesamarbejde, mens ca. 77 % af beklædningsbutikkerne i HerningCentret er medlem af et kædesamarbejde. Herning bymidte 25
26 Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Esbjerg Esbjerg er det største udbudspunkt i det sydvestlige Jylland og tiltrækker forbrugere fra et stort opland. Esbjerg ligger godt 60 km fra Billund. Detailhandelen i Esbjerg er koncentreret i Esbjerg bymidte samt i storbutiksområdet Esbjerg Nord. Detailhandelen i Esbjerg bymidte er koncentreret om gågaden Kongensgade, hvor 2/3 af butikkerne er placeret. De øvrige gader med overvægt af detailhandel og kundeorienterede servicefunktioner er Torvegade og Skolegade. Der er i alt ca. 165 butikker i Esbjerg bymidte, heraf er 78 % udvalgsvarebutikker. Beklædningsbutikker udgør 40 % af det samlede antal butikker i bymidten. Den samlede gennemsnitlige attraktion for butikkerne i Esbjerg Indre By er omkring middel. Her er et bredt udsnit af både store attraktive butikker og mindre specielle butikker. Godt halvdelen af butikkerne i Esbjerg bymidte er medlem af et kædesamarbejde. Den samlede omsætning var i ,2 mia. kr., heraf var 69 % udvalgsvareomsætning. Esbjerg Nord består af butikscentret Esbjerg Storcenter, City Nord med hypermarkedet Bilka samt den omkringliggende koncentration af store udvalgsvarebutikker. Esbjerg Nord tiltrækker mange kunder fra et stort opland. Esbjerg Storcenter åbnede i efteråret 2008 for en udbygning og renovering af det overdækkede butikscenter, hvilket har styrket områdets detailhandel yderligere. Der var i alt 66 butikker i Esbjerg Nord i 2012 og den samlede omsætning var ca. 2,1 mia. kr. i Esbjerg bymidte 26
27 Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Varde by Varde by er det primære indkøbssted for forbrugerne i Varde kommune. Varde ligger ca. 50 km fra Billund. Detailhandelen i Varde by er koncentreret i Varde bymidte samt Ribevej, hvor der blandt andet ligger en række store udvalgsvarebutikker. I yderkanten af Varde bymidte er placeret to varehuse Kvickly og Føtex, mens udvalgsvarebutikkerne er samlet i gågaden Kræmmergade samt omkring Torvet. Der er i alt 107 butikker i Varde by, heraf er 70 % udvalgsvarebutikker. Den gennemsnitlige attraktion ligger omkring middel for butikkerne i Varde by. 53 % af butikkerne i Varde by er medlem af et kædesamarbejde. Det vurderes, at den samlede omsætning i Varde by er omkring 1,0 mia. kr., heraf udgør udvalgsvarer knap halvdelen. Varde bymidte 27
28 Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Silkeborg Silkeborg bymidte er det væsentligste indkøbssted for forbrugerne i Silkeborg kommune og ligger ca. 66 km fra Billund. Koncentrationen af butikker i Silkeborg bymidte er i gågaderne Vestergade, Søndergade, Nygade og Tværgade. I Silkeborg bymidte var der i 2007 en detailhandelsomsætning på omkring 1,5 mia. kr., heraf var udvalgsvareomsætningen omkring 925 mio. kr. I den egentlige bykerne lå der ca. 180 butikker. Den gennemsnitlige attraktion ligger over middel for butikkerne i Silkeborg bymidte og kædeandelen ligger på 53 %. 28
29 Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Fremtidig konkurrencesituation Konkurrencen mellem de større udbudspunkter vil ikke blive mindre i fremtiden. Udbudspunkterne vil fortsat kæmpe om kunderne ved at styrke udbuddet af detailhandel og oplevelserne især i bymidterne. Specielt de større byer som for eksempel Vejle, Kolding, Herning, Esbjerg, Silkeborg, Horsens og ikke mindst Aarhus arbejder fortsat på at styrke deres bymidter. TorveCentret i Silkeborg er et nyt shoppingcenter, der skal indlemme det eksisterende Torvecenter og Føtex på Torvet i et samlet center. Centret ligger centralt i Silkeborg by og er på m 2 til detailhandel med specialbutikker. Det forventes at åbne i I Aarhus arbejdes der på en omforandring og helhedsplan af et i alt m 2 stort område mellem Rutebilsstationen og Bruuns Galleri. Heriblandt er en udvidelse af Bruuns Galleri med ca m 2 til detailhandel. I Vejle bymidte arbejdes der med at etablere et butikscenterprojekt Gammel Havn overfor shoppingcentret Bryggen. Planen er en samling større udvalgsvarebutikker på i alt m 2. I Esbjerg åbner Broen Shoppingcenter efter planen i Shoppingcentret, som ligger på banearealerne ved Esbjerg station, vil være med til at styrke Esbjerg bymidte som det vigtigste udbudspunkt i sydvestjylland. Centret bliver på m 2. I Kolding bymidte har der længe været planer om etablering af et outletcenter i Riberdyb/Holmsminde som del af et byudviklingsprojekt. Bydelen skal hedde Nordic Design Village. Efter planen skal der være omkring m 2 detailhandel. Tidsplanen er dog endnu ukendt. Det er ICP s opfattelse, at der maksimalt er plads til ét outletcenter i VestDanmark. I Brande arbejdes der på at etablere op til m 2 udvalgsvarebutikker i forbindelse med Bestsellers Hovedkontor. Butikkerne skal primært være testbutikker og flagshipstores for Bestsellers koncepter som for eksempel Vero Moda, Jack & Jones, ONLY, Selected og VILA. Herudover vil der være mulighed for pop-up butikker af andre mærker end i Bestseller koncernen, men der gives ikke mulighed for outletbutikker eller andre permanente butikker end Bestseller. Det forventes, at Bestseller centret kan åbne 1. etape i
30 Befolknings- og forbrugsforhold 30
31 Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af projektet i Billund belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i Billund kommune og det omkringliggende potentielle markedsområde. Forbruget er i nedenstående opgjort for 14 kommuner, som er illustreret i figur 4.1. Billund Ikast-Brande Vejen Hedensted Fredericia Varde Ringkøbing-Skjern Skanderborg Horsens Herning Silkeborg Kolding Vejle Esbjerg Forbruget er beregnet for branchegrupperne beklædningsvarer, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Disse 14 kommuner ansees for at være det potentielle markedsområde, men i kraft af at projektet er et outlet center og etableringen tæt på Legoland, Lalandia og Billund Lufthavn forventes det at trække en stor andel af kunder fra et endnu større opland. Figur 4.1 Det potentielle markedsområde 31
32 Befolknings- og forbrugsforhold Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold samt befolkningsprognoser fra Danmarks Statistik. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2011 samt horisontåret Befolknings- og indkomstforhold Figur 4.2 viser udviklingen i befolkningstallet i kommunerne. Der bor i alt ca personer i Billund kommune, samt i de omkringliggende kommuner Ikast-Brande, Vejle, Vejen, Varde, Ringkøbing- Skjern og Herning. I det samlede potentielle markedsområde boede omkring personer i Samlet set forventes befolkningstallet for hele markedsområdet at stige med ca. 2 % i perioden 2011 til I Billund forventes befolkningstallet at stige ca. 2 % fra 2011 til Horsens kommune afviger mest fra de resterende kommuner med en forventet befolkningsstigning på 7 % fra i 2011 til i Omvendt forventes befolkningstallet at falde ca. 2 % i Ringkøbing-Skjern og ca. 1 % i Varde kommune. Figur 4.2 Udviklingen i befolkningstallet i markedsområdet (antal personer) 32
33 Befolknings- og forbrugsforhold Niveauer for husstandsindkomst Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i hver af de 14 kommuner er vist i figur 4.3. De fleste kommuner i markedsområdet har en gennemsnitlig husstandsindkomst omkring landsgennemsnittet på kr. Skanderborg har den højeste gennemsnitlige husstandsindkomst på kr., mens Esbjerg, Fredericia og Horsens har de laveste gennemsnitlige husstandsindkomster på kr. Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug og dermed det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. Niveauet for de gennemsnitlige husstandsstørrelser i områderne er vist i figur 4.4. De mindste husstande ses i Esbjerg og Fredericia, hvor den gennemsnitlige husstandsstørrelse er 2,1 personer. Der bor flest i en gennemsnitlig husstand i Skanderborg kommune, 2,5 personer. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Billund kommune er 2,3 personer. Landsgennemsnittet er på 2,15 personer. Figur 4.3 Gennemsnitlige husstandsindkomster (kr.) 33
34 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 4.4 Gennemsnitlige husstandsstørrelser (antal personer) 34
35 Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af udvalgsvarer beregnet for 2011 og Forbruget af udvalgsvarer hos borgerne i Billund kommune samt det øvrige markedsområde ses i figur 4.5. I Billund kommune er forbruget af udvalgsvarer 618 mio. kr. i 2011 og forventes at stige til 691 mio. kr. i 2018, hvilket er en stigning på 12 %. I de omkringliggende kommuner Ikast-Brande, Vejle, Vejen, Varde, Ringkøbing-Skjern og Herning var udvalgsvareforbruget 8,9 mia. kr. i det forventes at stige ca. 10 % i perioden 2011 til 2018 til 9,8 mia. kr. I hele markedsområdet var forbruget af udvalgsvarer ca. 22,1 mia. kr. i Det forventes at stige til 24,6 mia. kr. i 2018, hvilket er en stigning på ca. 11 %. Fig. 4.5 Udviklingen i forbruget af udvalgsvarer i alt (mio. kr.) 35
36 Bilag 1 Branchefortegnelse
37 1. DAGLIGVARER Servicestationer med kiosksalg Købmænd og døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Detailhandel med drikkevarer Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2
38 2. BEKLÆDNING Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger (blandet) Babyudstyrs- og børnetøjforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugt tøj Detailhandel fra postordre eller internetforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 3
39 3. BOLIGUDSTYR El-installatører med butikshandel VVS-installatører og blikkenslagerforretninger Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning, hvis salgslokale Glarmesterforretninger med butikshandel Møbelforretninger *) Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Radio- og tv-forretninger Detailhandel med isenkram og glas Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Farve- og tapetforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere, ydre enheder og software Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Detailhandel med brugte varer i forretninger Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale Detailhandel med køkken og badeværelseselementer Låsesmede, hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler omsætningsmæssigt både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4
40 4. ØVRIGE UDVALGSVARER Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Detailhandel med musik- og videooptagelser Forhandlere af musikinstrumenter Detailhandel med bøger Detailhandel med aviser og papirvarer, herunder kontorartikler og plakater Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer Optikere Fotoforretninger Detailhandel med frimærke- og mønter Forhandlere af sports- og campingudstyr Detailhandel med spil og legetøj Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel Bogantikvariater Andre forhandlere af brugte varer Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 5
41 5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER Detailhandel med biler Detailhandel med campingvogne mv Planteforhandlere og havecentre Møbelforretninger *) Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6
Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.
Læs mereVirum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte
Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-
Læs mereVordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet
Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og
Læs mereSolrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik
Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød
Læs mereAllerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering
Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i
Læs mereREMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereHøje-Taastrup kommune
Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance
Læs mereAssens. Oplande og konsekvenser ved etablering af lokalcenter med en Netto på Faaborgvej i Assens
Assens Oplande og konsekvenser ved etablering af lokalcenter med en Netto på Faaborgvej 14-16 i Assens 18. april 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereVirklund Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker
Virklund Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker November 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 12 3. Befolknings- og forbrugsforhold 15
Læs mereInnovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev
Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige
Læs mereSorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker
Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereBILAG 5 - DETAILHANDELANALYSE. Etablering af aflastningsområde i Brande Redegørelse
BILAG 5 - DETAILHANDELANALYSE Etablering af aflastningsområde i Brande Redegørelse November 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Redegørelse 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 19 3. Fremtidig konkurrencesituation
Læs mereTaastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup
Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup
Læs mereOdense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser Tarup Center
Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser Tarup Center Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-
Læs mereCobra. Handelsbalancen 2009
Esbjerg kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 102,8, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra
Læs mereRema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12
Læs mereOdense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen
Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-
Læs mereHørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej
Læs mereRema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereVordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse
Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag
Læs mereEtablering af aflastningsområde ved Kåremagervej ibrande Redegørelse
Etablering af aflastningsområde ved Kåremagervej ibrande Redegørelse Oktober 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsperspektiver 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 21 3. Fremtidig konkurrencesituation
Læs mereJulehandelen i 2011 holder skansen
Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Udviklings- og Strategiudvalget den 05-03-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i udvalgsværelse
Læs mereANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen
ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Analysen belyser de aktuelle nøgletal og tendenser i detailhandlen, og præsenterer desuden resultatet af den seneste
Læs mereBILAG C. Udvidelse af aflastningsområde i Næstved Nord Næstved Kommune. Redegørelse <<<<<<<<<<<<<
Læs mere
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større
Læs mereAllerød kommune. Analyse af detailhandelen
Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug
Læs mereIshøj kommune. Analyse af detailhandelen
Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance
Læs mereAktuelle udviklinger i butikslivet
ANALYSE Aktuelle udviklinger i butikslivet Antallet af butikker i detailhandlen har ændret sig markant over en relativt kort årrække. Der er en række forskellige trends, som påvirker den samlede detailhandel
Læs mereAktuelle trends i butikslivet
ANALYSE Aktuelle trends i butikslivet Antallet af butikker i detailhandlen har ændret sig markant over en relativt kort årrække. Der er en række forskellige trends, som påvirker den samlede detailhandel
Læs mereRoskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik
Roskildevej 340, Rødovre Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik 23. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 9 3. Befolknings-
Læs mereJulehandlen holder stand i 2012
Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger
Læs mereSchaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted
Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger
Læs mereGladsaxe kommune. Analyse af detailhandelen
Gladsaxe kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe Kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold 19 4.
Læs mereANALYSENOTAT Julehandlen 2016: hvem vandt, og hvem trak nitten?
ANALYSENOTAT Julehandlen 2016: hvem vandt, og hvem trak nitten? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nogle brancher fik en god julehandel i 2016, andre knap så god Nogle brancher kom godt ud af julehandlen i
Læs mereFuresø Kommune. Analyse af detailhandelen
Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.
Læs mereANALYSENOTAT November bliver julehandelsmåned
ANALYSENOTAT November bliver julehandelsmåned AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detailomsætningsandel i november stiger De seneste år har en række amerikanske højtider vundet indpas i Danmark, og især Black
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.
Læs mereANALYSENOTAT Butiksdød eller butiksrevival?
ANALYSENOTAT Butiksdød eller butiksrevival? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forskydninger i antal let af i detailhandlen har ændret sig markant over en relativt kort årrække. Dette analysenotat ser på udviklingen
Læs mereELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen
ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen
Læs mereAmtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning
Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé
Læs mereVurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser
Læs mereKonsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken
Læs mereLyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer
Lyngby-Taarbæk kommune Analyse og vurdering af Bilka-placeringer April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende konkurrencesituation 21 3. Befolknings- og forbrug i markedsområdet
Læs mereLejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø
Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereSkive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden
Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereSolrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser
Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-
Læs mereBrøndby Kommune. Analyse af detailhandelen
Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009
Læs mereLejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune
Lejre Kommune Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune 29. januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konklusioner 3 2. Detailhandel i Lejre kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 25 4. Handelsbalance
Læs mereNyborg kommune. Detailhandelsanalyse
Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret
Læs mereTillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej
Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser
Læs mereSilkeborg kommune. Analyse af detailhandelen
Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?
Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,
Læs mereIkast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen
Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland
Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland 45. 44. 43. 42. 41. 4. 39. 38. 37. 36. 35. 3 295 29 285 28 275 27 265 Handel Tendens Alle 34. 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212
Læs mereVestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse
Vestegnssamarbejdet Detailhandelsanalyse Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg og regionale vurderinger 3 2. Detailhandelen på Vestegnen 17 3. Forbrug på Vestegnen 22 4. Handelsbalance og opland
Læs mereDetailhandlen efter krisen
Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen
Læs mereRudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse
Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereBallerup Kommune. Analyse af detailhandelen
Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune
Læs mereJulehandelsprognose 2013
Julehandelsprognose 2013 Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, herunder navnlig forventninger
Læs mereDetailbarometer efterår 2018
ANALYSE Detailbarometer efterår 2018 De danske detailvirksomheder er generelt positive, når de skal vurdere fremtidsudsigterne for deres virksomheder. Mange detailvirksomheder forventer stigende omsætning,
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereRedegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune
BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse
Læs mereNOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag
1 Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal Projektet I nærværende notat undersøges mulighederne for at etablere et bydelscenter til detailhandel på maskinfabrikken Nordens areal nord for Mølholmvej
Læs mereLouise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012
Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement
Læs mereANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016
ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Detailbranchen endelig på vej mod genopretning Efter en vedvarende
Læs mereGladsaxe Kommune 4. september 2014
Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik
Læs mereDetailhandel i Brøndby
Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.
Læs mereHaderslev kommune. Analyse af detailhandelen
Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26
Læs mereLandsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt
Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet
Læs mereVedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 10. marts 2017 Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt
Læs mereLandsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse
Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen Kædernes udbredelse Marts 2006 Kædernes udbredelse I det følgende vises i hvilke kommuner koncentrationen af kædebutikker er størst. Dette gøres med baggrund i
Læs mereFrederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse
Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24
Læs mereGreve kommune. Detailhandelsanalyse
Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance
Læs mereÅrhus kommune. Analysegrundlag til planstrategi
Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.
Læs mereVærløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen
Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation
Læs mereBallerup kommune. Analyse af detailhandelen
Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereGladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse
Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39
Læs mereVEJLE PÅ VINDERKURS. DETAILHANDELSANALYSE 2008 Analyse og bilag 2. del
VEJLE PÅ VINDERKURS DETAILHANDELSANALYSE 2008 Analyse og bilag 2. del Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Analyse af detailhandelen, 1. del: sammenfatning Indledning s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Anbefalinger
Læs mereHvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Prognose for julehandlen 2018 rekord høj julehandel i år Resumé Der er i øjeblikket vækst i dansk økonomi, og der er gode
Læs merePrognose for julehandlen 2017
Prognose for julehandlen 2017 AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Dansk økonomi er i fremgang, og det forventer Dansk Erhverv vil smitte positivt af på årets julehandel. Vi
Læs mereVejen Kommune. Analyse af detailhandelen
Vejen Kommune Analyse af detailhandelen September 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vejen kommune 2015 37 3.
Læs mereTønder kommune. Analyse af detailhandelen
Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mereDetailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej
rgade Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2001-2013 Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej Motorvejen FART Jyllandsvej Bogensevej STAURBY 2006 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mereOdense kommune. Analyse af detailhandelen
Odense kommune Analyse af detailhandelen April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og arealudlæg 3 2. Detailhandelen i Odense bykerne 8 3. Detailhandelen i Aflastningscenter Sydøst 16 4. Detailhandelen
Læs mereKapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen
1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af
Læs mereEsbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen
Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Fremtidig centerstruktur 4 2. Konsekvenser ved flytning af butikker 11 Etablering af
Læs mereCenterstruktur og detailhandel
Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.
Læs mereUdsigter for julehandlen 2007
Udsigter for julehandlen 2007 Analysenotat 20. november 2007 Dansk Erhverv har igen i år målt julestemningen i dansk detailhandel og sat tal på det kommende juleindkøb. Til trods for at den seneste tid
Læs merePer Nyborg. dansk byplan den 31. august 2017
Per Nyborg dansk byplan den 31. august 2017 Eksempler på kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune
Læs mereHalsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008
Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mereFrederikssundsvej 272. Vurdering af konsekvenser for detailhandelen
Frederikssundsvej 272 Vurdering af konsekvenser for detailhandelen Marts 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 17 3. Konkurrencesituationen 25 4.
Læs mereDetailhandelsanalyse Billund Kommune. Oktober 2018
Detailhandelsanalyse Billund Kommune Oktober 2018 Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner Analysen viser, at detailhandelen har stor strategisk betydning for Billund Kommune. Generelt er detailhandelen
Læs mereSkive kommune. Analyse af detailhandelen
Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mere