Et godt tilbud til udvikling af nye metoder for helhedsvejledning og social erhvervsintegration af kontanthjælpsmodtagere og marginaliserede grupper

Transkript

1 Et godt tilbud til udvikling af nye metoder for helhedsvejledning og social erhvervsintegration af kontanthjælpsmodtagere og marginaliserede grupper Konsulentfirmaet Projekt- & Procespartner v. Peer Bjørnskov Madsen, Bregnemosevej 3, 5690 Tommerup Tlf Mobil Tlf peerbm@mail.tele.dk

2 Indeks Projektide Side 3 Baggrunden for projektideen Side 4 Målgruppen Side 5 Formålet Side 6 Pædagogisk metode Side 6 Motivation og anderledes vejledning Side 9 Opbygning af en forbedret kommunikation Side 10 Målrettet virksomhedsplacering Side 11 Jobtræning Socialisering og erhvervsintegration Side 13 Socialisering og interaktionistisk forståelse Side 14 Udslusning Side 15 Forventet resultat Side 16 Antal deltagere, rekruttering og visitation Side 16 Samarbejdspartnere Side 17 Evaluering og statusrapport Side 17 Fornyende elementer i forhold til lignende projekter Side 18 Tidsplan, organisatoriske rammer og aftalegrundlag Side 19 Projektets økonomiske aftalegrundlag Side 20 2

3 Projektide I projektet arbejdes der efter nye pædagogiske arbejdsmetoder, ved målrettet at integrere personer på længerevarende offentlig forsørgelse på arbejdsmarkedet, efter pædagogiske principper om ansvars, omsorgsfilosofi og læring gennem handling. Drivkraften bag disse handlinger er deltagerens egne ressourcer. Disse ressourcer står derfor bag deltagerens egen styreudvikling. Resultatet bliver derfor ikke en gave, men en erobring som deltageren selv har kæmpet sig frem til. En erobring af værdighed og indflydelse, som skyldes deltagerens egen indsats, og dennes vilje til forandring. Vi mener at dette får en positiv indflydelse på deltagerens selvværd og selvrespekt. Der sker en selvoprejsning, som giver deltageren et bedre grundlag for at håndtere hverdagen, samt den basis som gør at han/hun, bedre kan skabe en forandring i sin egen livssituation. Der arbejdes ligeledes med en vejledningsmodel for interaktionistisk forståelse til brug for det bestående vejledningssystem, hvor det er en af de grundliggende indstillinger, at det til syvende og sidst, er deltageren selv som løser sine egne problemkomplekser, og har et reelt ønske om at blive en integreret del af det etablerede samfund. Ud fra denne interaktionistiske forståelse, er det således vigtigt, at møde mennesket med respekt, hvis vedkommende skal kunne opbygge eller vedligeholde et billede af sig selv, som en sund og aktiv person, der har værdi og betydning i et socialt arbejdsfællesskab i form af at kunne forstå og turde navigere efter sine følelser og samtidigt formå at tage modpartens synspunkter i betragtning. Vi ved at det kræver en ikke uvæsentlig opbakning fra vejledningsindsatsen og en erkendelse af at ikke alle mennesker er lige dygtige, samt at en del mennesker skal have hjælp på en lidt mere struktureret og anderledes facon, end man tidligere har været vant til. Derfor arbejdes der i dette projekt, med ideen om at ikke professionelle personer får et vejledningsansvar for denne målgruppe af tunge ledige. Personer som ikke har nogen vejledningsuddannelse, men kun bruger sin egen menneskelige indstilling, og sunde fornuft, samt lysten til at arbejde og hjælpe personer med forskellige problemstillinger! I dette projekt kaldes sådanne personer for projekt partnere. 3

4 Baggrunden for projektideen Det økonomiske opsving er gået i en stor bue uden om de svage ledige. Selv om vi i Danmark op gennem 1990 erne har nydt godt af konjukturopsving og et markant fald i den generelle arbejdsløshed, så er et stigende antal mennesker i samme periode fastholdt på langvarig offentlig forsørgelse. Ifølge årsrapporten fra Center for alternativ samfundsanalyse (CASA), var der i personer på langvarig offentlig forsørgelse, aktivering eller revalidering, men allerede året efter steg tallet til personer altså en stigning på godt personer. Året efter fortsætter denne stigning med yderligere personer på langvarig offentlig forsørgelse. Der er et misforhold mellem det at flere personer er overgået til langvarig offentlig forsørgelse, og at vi samtidigt oplever en kraftig beskæftigelsesudvikling, som normalt bør give en afsmittende effekt på antallet af personer på overførselsindkomst i nedadgående retning. En af grundende til dette misforhold er at Kommunerne nu skal gøre noget for personer hvor ledighed ofte kun er et følgeproblem til misbrugsproblemer, lavt eller slet intet selvværd, intet netværk m.v. samt personer som har en meget lang ledighedsperiode på offentlig forsørgelse bag sig. Der er en tendens til at denne gruppe til stadighed bliver større og dermed også mere synlig i gadebilledet. Denne gruppe har sikkert været afprøvet i mange forskellige beskæftigelses-, uddannelses-, eller igangsætningstiltag gennem årene som er gået, dog uden at der er sket de store fremskridt. De har været holdt i gang, men uden at de har fået en nærmere tilknytning til det ordinære arbejds- eller uddannelsesmarked af den grund. Samtidigt fylder indvandrere og flygtninge godt op i denne gruppe af personer på langvarig offentlig forsørgelse, som hverken arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet kan finde plads til. I 1994 var kun godt hver femte kontanthjælpsmodtager flygtning eller indvandrer, mens det i 1999 var hver tredje! Der er store menneskelige omkostninger forbundet med denne uheldige udvikling, og mine erfaringer med disse målgrupper gennem tidligere projekter i flere Kommuner, har givet mig et godt vurderingsgrundlag for at yde en ændret indsats overfor denne gruppe af personer, således at kvaliteten af indsatsen og de faktiske udslusningsresultater vil forbedres væsentligt. 4

5 Målgruppen Målgruppen er personer på overførselsindkomst, og som er som udgangspunkt, i fare for total udelukkelse fra arbejdsmarkedet. Erfaringer viser desværre at denne udstødelse fra arbejdsmarkedet indtræder hurtigt, også for personer som har været ledige i forholdsvis kortere perioder, og den gør deltagerne i målgruppen sårbare, og; * har kun ringe, eller ingen selvtillid * deres psyko/sociale ressourcer er få * mange mestre ikke at have et ansvar * mangler omsorg, motivation, rummelighed og vedholdenhed * mangler evne til selvaktivering * mangler kvalitativt livsindhold * har svært ved at overskue egen økonomiske situation * udvikler ofte et misbrug * det sociale netværk er begrænset til ligestillede i miljøet * sociale og/eller kulturelle sprogproblemer * har brug for tålmodighed, forståelse, ros og accept * har brug for støtte, både fysisk, psykisk og socialt Derfor søges der i dette projekt efter erhvervsevne og menneskelige ressourcer hos den enkelte projektdeltager, der skal muliggøre placering i ordinær eller støttet beskæftigelse, og dermed øge livskvaliteten hos den enkelte deltager. 5

6 Formål Projektet har til formål: - at medvirke til en holdningspåvirkning af Kommunens private virksomheder, i retning af at tilvirke et mere rummeligt arbejdsmarked og arbejde målrettet med virksomhedsplacering af projektets målgruppe - at få målgruppen ud af isolationen, styrke deres selvværd, give dem personlige kvalifikationer og selvtillid gennem indlæring, undervisning, og samvær med en personlig projekt partner - at få genskabt motivation og lyst for den enkelte deltager, til at få muligheden for at opbygge et socialt netværk og blive integreret på arbejdsmarkedet - at afdække erhvervsevne hos målgruppen, ligesom det er et formål at deltagerne får sat fokus på deres individuel strategisk planlægning mod uddannelse eller arbejde. - at arbejde efter en helhedsvejlednings model, som tager udgangspunkt i deltageren, hvor det er deltageren som skal søge at løse sine problemer, og ikke vejlederen, sagsbehandleren eller projektets koordinator, hvis rolle blot er at være konsulent eller sparringspartner - at udvikle et kommunikativt forum ved afholdelse af kursusdage med både deltagere og projektpartnere som skal drøfte målgruppens problemstillinger - og derved skaber et nyt forum, hvor den svære problemstilling om placering af de tunge ledige kan drøftes, og ideerne om det rummelige arbejdsmarked udvides, og derved bidrage væsentligt til Kommunernes metodeudvikling til aktivering af ledige og personer på overførselsindkomst. Pædagogisk metode Projektet tager udgangspunkt i den enkelte projektdeltagers individuelle situation, og sammensætter et individuelt forløb, som søger at udvikle deltagerens personlige, sociale og faglige kompetencer efter deltagerens egne ønsker! 6

7 Den pædagogiske indgangsvinkel er at det er en af de basale antagelser, at deltageren til syvende og sidst selv er i stand til at klare hans eller hendes egne problemer. Derfor fratages deltageren ikke ansvaret for hans eller hendes eget liv. Det vil sige at man i dette projekt ansvarliggøre det enkelte individ, og ud fra en interaktionistisk teori, forsøger at indkredse betydningen af også at respektere mennesket! Indgangsvinklen til deltagerne bygger på en viden om omsorgs- og ansvars filosofi som gennem interaktionistiske teorier, hvor det bærende element altid er et samspil mellem et fagligt skøn mellem respekt, tillid og omsorg for projektets deltagere. For at kunne arbejde med denne projektform, skal man således kunne magte, at; At tage omsorg på både det fysiske, det psykiske, det sociale, det åndelige som på det kulturelle niveau. Projektets aktører og den enkelte deltager skal altid være i relation til hinanden, og ved relationsindtrykket (et skøn - at skønne er at kunne skelne det vigtige fra det uvigtige) skal der handles i et samspil med deltageren, til deltagerens bedste. At være ansvarlig betyder at der stilles bestemte krav til projekts aktører, at der kræves et arbejde, en handling, en afgørelse som ikke skal gøres for ens egen skyld, men for den andens skyld, for hvem man har ansvar. Projektets aktører kan således tage ansvar for den enkelte deltager i en kort eller lang periode, hvor deltageren endnu ikke selv, mestrer dette. Aktørerne i projektet skal derfor vise tillid til den enkelte deltager! Når man mødes af tillid, mødes man med åbenhed. Tillid er en grundlæggende værdi i omsorgen! Tillid og omsorg, har med engagement og indlevelse at gøre! Aktørerne i projektet skal således skabe balance mellem målgruppens ofte store personlige problemer og den normaliserings- og socialiseringsproces som er hele kernen i projektformen. 7

8 Socialisering er nemlig en livslang proces som målgruppen har lukket sig selv ude fra i en kortere eller længere periode af deres liv. I denne socialiseringsproces, erfarer mennesket de underforståede og indirekte spilleregler for social praksis i hverdagens rutiner. Integration er afgørende for om man kan aflæse sociale situationer, og dermed mestre at kunne begå sig i samværet med andre, bl.a. opleve at blive accepteret og indraget i det sociale samspil som foregår, eksempelvis på en arbejdsplads. Oplever deltageren denne mestring, vil selvværdet styrkes væsentligt. Men socialisering består også af individets tilpasning og påvirkning af såvel det ydre som det indre samfund og kultur. Det ydre samfund forstås som det hele samfund i Danmark med dets normer og værdier, og det indre samfund som de mere nære sociale sammenhænge individet er en del af, f.eks. familien, lokalsamfundet, arbejdspladsen o.m. Gennem interaktionistisk terori søges der i projektet at ansvarliggøre det enkelte individ, og ud fra denne teori, forsøge at indkredse betydningen af også at respektere mennesket altså deltageren! Dette er en ny indgangsvinkel, og nytænkning i bekæmpelse af langtidsledighed. Ifølge interaktionistisk teori, skabes menneskets personlighed og bevidsthed om sig selv, i interaktion med andre mennesker. Det sker ved at vi gennem andres reaktioner på vore handlinger, danner os et billede af, hvem vi selv er. Projektets aktører og projekt partnerne skal vise deltagerne at de har flere handlemuligheder end kun de negative, og sammen finde positive konkrete alternativer. Sådan vises mennesket respekt! Man skal forsøge at leve sig ind i deltagerens oplevelse af en situation, og signalere at denne oplevelse er i orden. Men samtidigt hjælpes deltageren til at få øje på andre handlemuligheder. Deltageren kan bibeholde et billede af sig selv som en person, der har et synspunkt, men samtidigt blive lidt klogere på andres syn på hvordan forskellige problemstillinger kan håndteres. Ud fra denne interaktionistiske forståelse, er det således vigtigt, at et menneske mødes med respekt, hvis vedkommende skal kunne opbygge eller vedligeholde et billede af sig selv, som en sund og aktiv person, der har værdi og betydning i et 8

9 socialt fællesskab i form af at kunne forstå og turde navigere efter sine følelser og samtidigt formå at tage modpartens synspunkter i betragtning. Det bliver således hverken på samfundsniveau eller i ansigt til ansigt relationer ligegyldigt, hvilke tilbagemeldinger den enkelte får på sine udspil, og lidt firkantet vil jeg afslutte dette med følgende udsagn: - Bliver jeg gentagne gange mødt med forståelse og respekt, er det nok fordi jeg er værd at respektere - Bliver jeg derimod gentagne gange mødt med ligegyldighed og disrespekt, er det nok fordi jeg ikke er værd at respektere Det er således af stor betydning for menneskets selvforståelse, hvordan det bliver mødt fra samfundets side det være sig i form af de politiske beslutninger og sociale foranstaltninger, som kan få stor betydning for den enkeltes muligheder for at deltage aktivt i samfundslivet. Motivation og anderledes vejledning Kommunernes traditionelle vejledningsindsats er i sin opbygning baseret på, at den vejledningssøgende af sig selv opsøger vejlederen for at få råd og vejledning. For denne målgruppe handler det om at de er tvunget til at møde op til samtaler med deres vejleder/sagsbehandler, hvis de ikke vil sætte deres forsørgelsesgrundlag over styr. Vi mener at den traditionelle og professionelle vejledning, på trods af sine positive hensigter, ikke har muligheden for at tilføre denne målgruppe ressourcer til at komme videre med sit reelle erhvervs- og uddannelsesvalg. Men vi oplever også, at målgruppen ikke accepterer hensigterne med vejledningen, og vejlederen/ sagsbehandleren forstår ikke, at deltageren ikke opfatter vejledningen som hjælp til selvhjælp! Så derfor står vi tilbage med fornemmelsen af at det er vejlederen som ikke har muligheden for at låse op for deltageren, da deres redskaber til denne vejledning ikke passer ind i deltagerens situation. I projektets motivationsarbejde kobles synet på deltagerens ansvar sammen med synet på menneskets inderste positive natur. Hvis mennesket får fuld indsigt i sine 9

10 valgmuligheder, vil det vælge det alternativ som svarer til dets inderste natur, og dets stræben efter mening. Valget vil være præget af individets inderste kerne, der er konstruktiv, målrettet, social og aktiv. Derfor arbejder vi med en vejlednings model som tager udgangspunktet i deltageren, og får deltageren til at føle at der er en reel mening med dette vejlednings- og projektforløb. Det er vigtigt at samtalerne foregår på et niveau hvor deltageren kan følge med og ikke føler sig underlegen. De færreste i denne målgruppe evner at samtale, hvilket er en meget stor barriere, da de ofte ikke forstår hvad der bliver sagt under en vejledningssamtale. Men samtidigt er det overordentlig vigtigt at deltageren føler sig respekteret i denne samtale, og ikke føler sig som underhund som blot endnu engang skal tilbydes tvangsarbejde med pistolen i tindingen. I en vejledningssamtale vil det altså være en god ide at fjerne samtalen fra det væsentlige og over i andre områder som ikke har noget med sagens kerne at gøre. Men det at skulle give slip på sin egen kompetence i et vejledningsforløb handler om, at vejlederen skal være klar over sin egen grænse for, hvor langt han eller hun vil gå i at tale om sig selv, og hvor detaljeret. Aktørene i dette projekt arbejder som psykiske låsesmede og magter at kunne give slip på deres faglige kompetence, og mestre denne vejledningsform, hvilket giver et godt udgangspunkt for at få deltagerne til at komme med sit reelle erhvervs- eller uddannelsesvalg. Opbygning af en forbedret kommunikation mellem deltagere og projekt partnere Alle deltagere og projekt partnerne fra de virksomheder som projektet samarbejder med, tilbydes temadage hvor målgruppens problemstillinger diskuteres med projektets aktører. Temadagene vil have karakter af dagseminarer. Indholdet på disse kursusdage vil have karakter af kommunikative seminarer, hvor der i en uformel tone bl.a. tages udgangspunkt i såvel: - forståelse og accept for deltagernes dagligdag og livsbetingelser - virksomhedernes krav til menneskelige og faglige kvalifikationer 10

11 - virksomhedernes hverdag i øvrigt - forskelligheden i Kommunale og private virksomhedskulturer - de lovgivningsmæssige aktiveringskrav til Kommunerne og de ledige - forskel- og ligheder i opfattelsen af målgruppen - i forskel- og ligheder i opfattelsen af Kommunal contra privat virksomhed Derved skabes der et nyt forum, hvor den svære problemstilling om placering af de tunge ledige kan drøftes, og deltagere og projekt partnere får et fællessprog om dette emne. Hensigten er at skabe en større forståelse for restgrupperne af ledige i Danmark, som i forbindelse med Folketingets planer om virksomhedernes sociale rummelighed nu skal placeres på arbejdsmarkedet. Men samtidigt er hensigten også at få en dialog i gang om at forene de krav som virksomhederne stiller, med de menneskelige og faglige kvalifikationer som denne målgruppe besidder. Men skal en sådan forbedret kommunikation blive en selvfølgelighed i de private virksomheders virksomhedskulturer, skal den accepteres på alle niveauer i virksomhederne. Med andre ord, skal denne nye kommunikation forplantes og videreformidles til alle i virksomhederne og de kontaktpersoner i Kommunen, som samarbejder i dette projekt! Netop derfor anser vi dette for nyskabende og særdeles vigtigt for disse arbejdsmetoders implementering Målrettet virksomhedsplaceringer Der udarbejdes ved projektstart, et skriftlig individuel aftalegrundlag for hver enkelt projektdeltager. Dette aftalegrundlag udarbejdes efter de nye begreber i dette projekts vejledningsmetode. Handlingsplanen skal give grundlag for hvilken virksomhed deltageren målrettet skal placeres på. Aftalegrundlaget udarbejdes af deltageren i samarbejde med projektets aktører. Den pågældende deltagers vejleder/sagsbehandler i Kommunen orienteres om denne plan. 11

12 I aftalegrundlaget kan der, efter aftale med deltagerens sagsbehandler, indgå uddannelseselementer ved AMU eller lign. uddannelsessteder. I denne første fase af projektet, indlægges kursusdage med træning i kommunikation og personlig udvikling. Temadagene sigter mod at deltagerne udvikles personligt, for at stå bedre rustet til den efterfølgende jobtræning, og den kommende positive kommunikation med bl.a. vejlederne og projekt partnerne. Temadagene afvikles som personlighedsudviklende seminarer hvor der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers dagligdag og livsbetingelser, og hvor deltagerne gennem forløbet, lærer at fokusere på sig selv, sit eget liv og sine egne handlemuligheder. Temadagene foregår på kursussteder i lokalområdet, hvor formålet også er at flytte deltagerne rent fysisk ud af deres egen isolation og eget miljø, og give dem indtrykket af at dette tilbud er et anderledes et! Deltagerne sluses ind i projektet gennem øvelser, hvor hovedvægten er at afprøve sig selv i forskellige sociale relationer. Indholdet på disse temadage vil veksle mellem undervisning i personlig udvikling, og kommunikation, hvor niveauet i undervisningen tager udgangspunkt i deltagerens egne forudsætninger. Der vil samtidigt blive fokuseret på den kommunikative side og at deltagerne lærer at: - oparbejde selvfølelse - oparbejde selvtillid - oparbejde selvværd - forbedre kommunikationen - give og modtage feedback Deltageren trænes med andre ord i at få motivationen til at komme indefra, og den enkelte deltager vil derved få en oplevelse af at have indflydelse på eget livsforløb. 12

13 Formålet med disse øvelser er: - at deltagerne udvikler selvfølelse og får klarhed over egne erfaringer, egne værdier og ressourcer, samt socialt netværk, og bygger videre på det - at deltagerne får mod på tilværelsen, og bygger videre på det - at deltagerne selv tager ansvar og begynder at fokusere på sit eget liv og sin videre udvikling - at deltagerne fokusere mod strategisk planlægning af det videre erhvervsforløb, ud fra kendskab til sit eget livsforløb Projektets aktører deltager i hele forløbet og får derved et grundigt kendskab til den enkelte deltager. Jobtræning Socialisering og erhvervsintegration Efter temadagene, placeres deltagerne i de udvalgte virksomheder som fremgår af det aftalegrundlag som tidligere er udarbejdet. I denne virksomhed er en af de ordinære ansatte tilknyttet projektet som projekt partner og har ansvaret for at den pågældende projektdeltager normaliseres og støttes, både fagligt som menneskeligt på denne arbejdsplads. Begrebet projekt partner er et nyt begreb i aktiveringsprojekter. Der menes med dette begreb, at der på den pågældende virksomhed skal udpeges en person som skal have den/de pågældende deltagere med som føl på arbejdspladsen. Det forventes at projekt partneren ; - også er personlig ansvarlig for at deltageren socialiseres på arbejdspladsen - og derved øger deltagerens personlige netværk Det er således projekt partneren der skal medvirke, i samarbejde med projektets aktører, til at der opbygges netværk der både kan styrke, opkvalificere og fastholde deltageren, både på virksomheden ved sidemandsoplæring i arbejdstiden. Det er for projektet meget vigtigt, at kommunerne holdes i baggrunden i denne fase, og at det er projektets aktører, som vil være en mere uvildig og ukendt person, som 13

14 i samarbejde med projekt partneren (som i deltagerens øjne vil være lige så uvildig) og deltageren, arrangerer og koordinerer forløbet for den enkelte deltager. Både deltager og projekt partner arbejder tæt sammen om de arbejdsopgaver som måtte være i den pågældende virksomhed. I dette daglige samarbejde vil både de faglige som de teoretiske arbejdsprocesser, blive præsenteret af projekt partner i en form som den/de pågældende projektdeltagere, ikke kan misforstå, da kommunikationen mellem de to bør bære præg af de kurser som begge har deltaget i. Dette vil give et meget tæt forhold projektdeltager og projekt partner imellem og i de naturlige pauser som er i løbet af en arbejdsdag, mener vi at der derfor lukkes op for en forbedret kommunikation mellem deltager og projekt partner, som for forståelsen på virksomhederne for disse målgruppers svære problemstillinger. Projekt partneren skal således kunne skabe balancen mellem målgruppens ofte store personlige problemer og den normaliserings-, socialiserings-, og integrationsproces som er hele kernen i projektformen. Socialisering og interaktionistisk forståelse Overordentligt vigtigt elementer Begrebet socialisering er en livslang proces, fordi de sociale betingelser vi lever under, kan ændre sig hele livet igennem. I denne proces erfarer mennesket underforståede og indirekte spilleregler for social praksis i hverdagens rutiner. Menneskets integration er afgørende for om mennesket kan aflæse sociale situationer, og dermed mestrer at kunne begå sig i samværet med andre, fordi det oplever at blive accepteret og inddraget i det sociale samspil som foregår, eksempelvis, på en arbejdsplads. Oplever mennesket denne mestring, vil menneskets selvværd også have mulighed for at blive styrket. Socialisering består nemlig også af individets tilpasning og påvirkning af såvel det ydre som det indre samfund og kultur. Det ydre samfund forstås som det hele samfund, individet befinder sig i, Danmark med dets normer og værdier, og det indre samfund som de mere nære social sammenhænge individet er en del af, f.eks. jobbet, familien, lokalsamfundet og lign. 14

15 Integration er afgørende for om man kan aflæse sociale situationer, og dermed mestre at kunne begå sig i samværet med andre, og bl.a. opleve at blive accepteret og indraget i det sociale samspil som foregår, eksempelvis på en arbejdsplads. Ifølge interaktionistisk teori, skabes menneskets personlighed og bevidsthed om sig selv, i interaktion med andre mennesker. Det sker ved at vi gennem andres reaktioner på vore handlinger, danner os et billede af, hvem vi selv er. Projektes aktører og projekt partnerne viser deltagerne at de har flere handlemuligheder end kun de negative, og sammen findes der positive konkrete alternativer. Sådan vises mennesket respekt! Man skal nemlig forsøge at leve sig ind i deltagerens oplevelse af en situation, og signalere at denne oplevelse er i orden. Men samtidigt hjælpes deltageren til at få øje på andre handlemuligheder. Deltageren kan bibeholde et billede af sig selv som en person, der har et synspunkt, men samtidigt blive lidt klogere på andres syn på hvordan forskellige problemstillinger kan håndteres. Ud fra denne interaktionistiske forståelse, er det således vigtigt, at et menneske mødes med respekt, hvis vedkommende skal kunne opbygge eller vedligeholde et billede af sig selv, som en sund og aktiv person, der har værdi og betydning i et socialt fællesskab i form af at kunne forstå og turde navigere efter sine følelser og samtidigt formå at tage modpartens synspunkter i betragtning. Det er således af stor betydning for menneskets selvforståelse, hvordan det bliver mødt fra samfundets side det være sig i form af de politiske beslutninger og de sociale foranstaltninger, som kan få stor betydning for den enkeltes muligheder for at deltage aktivt i samfundslivet. Udslusning Med udgangspunkt i de opnåede resultater for den enkelte deltagers individuelle forløb, evalueres dette med den enkelte, og en individuel handlingsplan for udslusning af projektet til beskæftigelse, eller uddannelse udarbejdes. Projektperioden for den enkelte projektdeltager, vil ikke kunne fastlægges på forhånd, men afklares/struktureres løbende af projektets aktører i samarbejde med deltagerens sagsbehandler/vejleder. 15

16 Forventet resultat Der vil løbende blive udsluset deltagere fra projektet når disse er motiverede og parate til at tage imod de jobs, som vi er helt sikre på vil opstå i de virksomheder som vi samarbejder med. Vi er således sikre på at få en pæn udslusningsprocent til ordinært arbejde, men også til løntilskuds- og flexjob ordningerne som de svagere målgrupper henhører under. Begrundelsen herfor, er at vor erfaring med denne projektform, og det personlige kendskab man på virksomhederne vil få til de enkelte projektdeltagere gennem projektperioden, vil være så positivt, at vi ved, at flere end normalt i sammenlignelige projekter, vil opnå ordinær ansættelse eller ansættelse på tilskudsvilkår. Det forventes ligeledes at deltagerne, gennem projektforløbet, får et overblik over eget liv indtil nu, både menneskeligt og arbejdsmæssigt, samt at alle deltagerne får sat fokus på personlig strategisk planlægning mod uddannelse eller beskæftigelse, men også at kunne få et realistisk billede af sig selv og sine egne ressourcer. Det forventes at % af deltagerne vil kunne komme i løntilskuds-, flexjob, eller påbegynde virksomhedsrevalidering. At øvrige % af projektdeltagerne motiveres til at gå i uddannelse. Det være sig uddannelse på AMU, VUC eller ordinære uddannelser, eller revalideringslignende foranstaltninger. Samt at der vil kunne afleveres et oplæg til afklaring for de sidste 10 % af deltagerne. Antal deltagere En holdstørrelse på minimum 6 og maksimum 10 personer vil være passende. For projektets kontinuitet, er det vigtigt at der bliver visiteret nye deltagere ind, når der bliver ledige pladser efter dem som vil komme i job i projektperioden. Rekruttering og visitation Visitationen af deltagere foretages af Kommunen i samarbejde med Peer Bjørnskov Madsen som deltager i alle visitationssamtaler. Hensigten er at give projektdeltagerne en beskrivelse af projektforløbet, og samtidigt få et førstehåndskendskab til den enkelte deltager. 16

17 Samarbejdspartnere Der samarbejdes bredt i hele projektperioden. Men der arbejdes målrettet efter placering af deltagerne på private virksomheder. Projektets aktører er ansvarlig for at finde de private virksomheder om skal deltage i projektet. Typen af virksomheder, vil afhænge af hvilke brancher deltagerne ønsker at afprøve sig selv i. Hvis enkelte af deltagerne skal gennemgå uddannelsesmoduler, eksempelvis på AMU, vil finansieringen af disse påhvile Kommunen. Evaluering og statusrapporter Der udarbejdes en skriftlig status for hver deltager under hele forløbet. Der vil blive fokuseret på de arbejdsmetoder der bruges som pædagogisk redskab overfor denne målgruppe. Der evalueres løbende i hele projektperioden. Denne rapport skal bl.a. være med til at danne grundlag for eventuelle nødvendige justeringer i mulige fremtidige projektforløb og give Kommunen et erfaringsgrundlag for eventuelle overvejelser i en ændret indsats overfor gruppen af personer på overførselsindkomst. Der vil bl.a. blive fokuseret på følgende spørgsmål: projektforløb projektindhold projektdeltagernes udbytte udslusningsprocenten samarbejdet mellem de implicerede parter Rapporten vil blive tilsendt Kommunen efter end projektforløb. 17

18 Fornyende elementer i forhold til almindelige aktiveringsprojekter I forhold til lignende projekter, finder vi at det aktuelle projektforløb rummer væsentlige nyskabelser, primært i form af: * at projektet arbejder med social erhvervs integration af de svære målgrupper * at der lægges vægt på en helhedsindsats og at der arbejdes efter en ny vejledningsmodel * at det er hensigten at både projekt partneren og projektets aktører, aktivt skal støtte deltageren i at bedre sin livssituation * at deltagerne og projekt partnerne tilbydes udviklende seminarer og dermed er i stand til at videreformidle problematikkerne omkring denne målgruppe til andre virksomheder. * projektet sigter på både erfaringsopsamling og metodeudvikling, i forhold til virksomhedsaktivering af denne målgruppe * at projektet vil være en isbryder i forhold til kontakten og kommunikationen mellem Kommunen og de private virksomheder * samtidigt vil projektet være medvirkende til at anspore de private virksomheders sociale engagement og derved være medvirkende til at skabe et rummeligere arbejdsmarked i Kommunen * at deltagerne bliver bibragt undervisning og vejledning, med det basale udgangspunkt: * at ethvert menneske er unikt * at ethvert menneske skal respekteres * at der er udviklingspotentialer i enhver * at disse potentialer findes i menneskets livsforløb * at potentialerne kan synliggøres og aktiveres til menneskets fordel i nutid og fremtid 18

19 Tidsplan, organisatoriske rammer og aftalegrundlag Projektet kan igangsættes så snart aftalegrundlaget er på plads og vil blive afviklet over en periode på 20 uger. Projektet ledes af Peer Bjørnskov Madsen som er administrativt og pædagogisk ansvarlig for at projektet gennemføres i overensstemmelse med formål og indhold. Peer Bjørnskov Madsen afrapporterer til en udpeget kontaktperson i Kommunen om projektets afvikling, ligesom der holdes tæt kontakt med projektdeltagernes sagsbehandlere i Kommunerne, under hele forløbet. Der udarbejdes ved projektets start, egentlige kontrakter mellem deltageren, Kommunen og projektet. I disse kontrakter indgår aftaler om at det er projektet, d.v.s Peer Bjørnskov Madsen som tager sig af alt omkring deltageren, eksempelvis indhenter lægerklæring, deltager i 3 partssamtaler med læge eller lign. om nødvendigt. Samtidigt har man i projektet mandat til at forhandle tilskudsform for de ansættelser der forventes for projektets deltagere. Dog skal primær kommunen foretage de nødvendige og endelige ansættelseskontrakter. Der udarbejdes individuelle midtvejs statusrapporter som tilsendes deltagernes sagsbehandlere i projektets uge 12, og endelig individuelle slutrapporter som evalueres med Kommunerne i projektets uge 20. Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13 Uge 14 Uge 15 Uge 16 Uge 17 Uge 18 Uge 19 Uge 20 Introduktion og visitation af projektets deltagere Temadage for alle deltagere Temadage for deltagerne og projektpartnere Temadage for deltagerne og projektpartnerne Projektafslutning/udslusning/evaluering 19

20 Projektets økonomiske aftalegrundlag Beregnet pris pr. deltager pr. uge kr ,- i alt 20 uger. Den samlede kursuspris pr. deltager vil således udgøre kr ,-. Beløbet er eks. moms. Der fremsendes faktura på beløbet ved udgangen af hver kalendermåned. I uge prisen pr. deltager, er indregnet alle udgifter i forbindelse med afvikling af eksterne kurser og lign. Kommunen skal garantere et minimum deltagerantal på 6 personer i hele projektperioden. Kommunen dækker udgifter som: - aktiveringsydelse og beskæftigelsestillæg til deltagerne - evt. udgifter til arbejdstøj og lignende - evt. udgifter til lægeerklæringer og lign. - evt. transportudgifter mellem deltagernes bopæl og virksomhed - evt. kursusbetaling såfremt enkelte deltagere skal gennemgå AMU forløb for at kvalificere sig til de jobs som vil komme over projektperioden - samt deltagerbetalingen for projektdeltagelse. Med venlig hilsen Peer Bjørnskov Madsen Konsulentfirmaet Projekt- og Procespartner Bregnemosevej 3, 5690 Tommerup tlf mobil pbm@tommerup.dk 20

21 21