Detailhandelsanalyse. Detailhandelsanalyse Assens. Hedensted Kommune

Transkript

1 Detailhandelsanalyse Detailhandelsanalyse Assens Hedensted Kommune Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S

2 Detailhandelsanalyse, Hedensted Kommune, 2008 COWI A/S i samarbejde med Hedensted Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S

3 Indhold 04 Indledning 06 Samlet vurdering 08 Butiksstruktur 14 Butiksareal 17 Omsætning og dækningsgrad 20 Forbrugspotentiale og arealbehov BILAG Bymidteafgrænsning efter statistisk metode (Hedensted, Juelsminde og Tørring) Begreber og metode Brancheregister

4 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / INDLEDNING /Pendling Hver dag pendler ca flere ud end ind i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik Indledning Detailhandelsanalysen for Hedensted Kommune er udarbejdet i samarbejde med COWI A/S. Analysen har til formål at bidrage med detailjeret og lokal viden om detailhandelsstrukturen, forholdet Pendling 2006 Horsens Tørring Hedensted Jelling mellem detailhandlen i de større byer i Hedensted Kommune og behovet for nye arealer til butiksformål, som et vigtigt input til kommuneplanlægningen. I detailhandelsanalysen er fokus særligt rettet mod Hedensted, herunder Løsning, Juelsminde, Tørring, Hornsyld og Uldum. Byerne er udpeget af Hedensted Kommune som de mest interessante i en detailhandelsmæssig sammenhæng, se kort nedenunder. Analysen har omfattet indsamling af data vedrørende butikker opdelt på dagligvarer, beklædning, boligudstyr, øvrige udvalgsvarer og butikker med pladskrævende varer. De indsamlede data har omfattet branche, omsætning, areal og kædetilknytning. Gennem rapporten sammenlignes med en detailhandelsanalyse fra 1998 for Vejle Amt lavet af Erik Agergård Detailhandel og Forbrugerne i Vejle Amt Vejle Juelsminde Indledende forudsætninger Indledningsvis beskrives indbyggertal, bystørrelser, pendling og turisme. /Hedensted Kommunes byroller Ikast-Brande Kommune Horsens Kommune Odder Kommune Tørring Uldum Vejle Kommune Hedensted - Løsning Hornsyld Hovedbyer Juelsminde Lokalcenter / 4

5 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / INDLEDNING Bystørrelserne (indbyggertal) giver nyttige informationer om, hvad der kan forventes af butikker i de enkelte byer, og hvad udfordringerne er, når der sammenlignes med udviklingen på landsplan. Pendlingen påvirker indkøbsadfærden, hvor en del af indkøbene sker i forbindelse med arbejdsstedet (på vej hjem, i frokostpausen mv.). Endelig påvirker turismen i nogle områder af kommunen grundlaget for detailhandlen. Indbyggere og byer Hedensted Kommune har knap indbyggere. Indbyggertallet et steget med ca siden Byerne i Hedensted Kommune er kendetegnet af tre hovedbyer Hedensted - Løsning, med indbyggere og Juelsminde med indbyggere og Tørring med indbyggere. Alle øvrige byer har under indbyggere. Landdistrikterne (defineret ifølge Danmarks Statistik) udgør med indbyggere en stor andel af den samlede befolkning (30 %). Udviklingen i indbyggertallet og dermed forbrugsgrundlaget har udviklet sig forskelligt i byerne siden 1998, hvor detailhandlen sidst blev undersøgt. Juelsminde by er gået frem med 28 % i indbyggertallet. Hedensted er vokset med 20 %, Hornsyld med 11 %, Uldum med 7 % og til sidst Tørring med 6 %. Pendling Hedensted Kommune har et pendlingsunderskud på personer. De fleste pendler til arbejdspladser i Horsens eller Vejle. Især den nordlige del af kommunen har høj pendlingsandel til Horsens. Pendlingsunderskudet medfører indkøb uden for Hedensted Kommune ved indkøb på vej hjem fra arbejde mv. Turisme I området omkring Juelsminde er der en betydelig turisme, som kan spille positivt ind på detailhandlen og butiksudbudet. I 2007 var der i alt ca turistovernatninger, som udløste et samlet forbrug på knap 150 mio. kr. I størrelsesordenen % placeres erfaringsmæssigt i detailhandlen svarende til ca. 30 mio. kr. Hertil kommer der ca endagsgæster. Turisternes forbrug er for langt hovedpartens vedkommende centreret om Juelsminde by. Indbyggertal 2007 Landdistrikter Hedensted/Løsning Juelsminde Tørring Hornsyld Lindved Uldum Øster Snede Rask Mølle Daugård Ølsted Ølholm Barrit Stouby Glud Åle Rårup Snaptun Korning Bjerre Stenderup /Indbyggertal Byernes indbyggertal. Kilde: Danmarks Statistik / 5

6 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / SAMLET VURDERING Samlet vurdering Detailhandelsanalysen giver et godt indblik i de senere års strukturudvikling i detailhandlen. Mindre byer har fået sværere og sværere ved at fastholde sin udvalgsvarehandel samtidig med, at der er sket betydelige butiksinvesteringer i mange større byer. Med kommunens beliggenhed mellem Horsens og Vejle er det ikke overraskende, at detailhandelsanalysen samlet set viser et handelsunderskud, hvor butikkernes omsætning er ca. 34 % mindre end det forbrug borgerne i kommunen har. Underskuddet er øget sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra Handelsunderskuddet varierer inden for de forskellige varegrupper. På dagligvareområdet er der næsten balance i handlen, mens inden for de forskellige kategorier af udvalgsvarer omsættes for ca % af borgernes samlede forbrug. Et lignende mønster ses i andre kommuner omkring de større byer og indkøbscentre. Dagligvarer købes lokalt, mens udvalgsvarer i højere grad købes i de større byer. Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring er kommunens dominerende indkøbsbyer. De tre byer har 37 % af indbyggerne, men 58 % af butikkerne, 74 % af butiksarealet og 75 % af omsætningen. HEDENSTED - LØSNING Hedensted-Løsning er kommunens største by. Byens detailhandel er præget af sin beliggenhed tæt ved Vejle og Horsens. Dagligvarestrukturen er stærk, mens byen står relativt svagt hvad angår beklædning og boligudstyr. Den nuværende detailhandel i byen har en god struktur. Butikkerne er placeret på et relativt koncentreret og sammenhængende område i bymidten, hvor den største dagligvarebutik er i bymidten. Det er med til at fastholde kundestrømmen og skabe afledt salg i udvalgsvarebutikkerne. Byen er kendetegnet ved et attraktivt bymiljø, god tilgængelighed og gratis parkering. Byens udfordring vil være at fastholde den koncentrerede struktur og gode sammenhæng. Det vurderes at være vigtigt, at der planlægges for udviklingsmuligheder for både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i eller i randområdet omkring det nuværende centerområde. Det vil være en udfordring at indpasse nye større enheder i det tætte bymidtemiljø uden at synergien mellem butikkerne mistes. Erfaringsmæssigt vil afstande på mere end 200 m mellem indgange til butikker betyde, at kunderne ikke opfatter en sammenhæng og synergien mistes. JUELSMINDE Juelsminde er kommunens næststørste handelsby og er grundlæggende en stærk handelsby, der bl.a. nyder godt af, at Vejle og Horsens ligger i tilpas afstand fra byen og af turismen, men der er også svaghedstegn som bl.a. er forårsaget af byens manglende opland mod øst. Der er kun 3 dagligvarebutikker, hvoraf de to er discountbutikker. En samling af flere dagvarebutikker med fuldt sortiment i et centralt beliggende område med god tilgængelighed kunne skabe en mere positiv synergi. Samlingen af butikker kunne kombineres med, at byens øvrige service-og kulturtilbud efterhånden samles i samme område. Juelsmindes udfordring er at beholde de nuværende dagligvarebutikker og evt. øge antallet af dagligvarebutikker med fuldt sortiment i bymidten, for dermed at øge det afledte salg til de øvrige butikker i bymidten. TØRRING Tørring er kommunes tredje største by og er grundlæggende en rigtig stærk handelsby, skabt af nogle unikke oplandsforhold med langt til større byer. Indenfor alle hovedbrancher omsætter byen for betydeligt mere end, hvad byens borgere forbruger. Byen har 4 dagligvarebutikker, som ligger spredt mellem selve bymidten og pendlervenlige beliggenheder tæt opad hovedvej A13 og samlet set står dagligvarehandlen meget stærkt. Der er god tilgængelighed til bymidten, gode parkeringsmuligheder og et godt indkøbsmiljø omkring Bredgade og Torvegade. Udfordringen i Tørring er at fastholde den / 6

7 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / SAMLET VURDERING høje omsætningen og bredden i butikkerne i selve bymidten. DE TO LOKALBYER De to lokalbyer - Hornsyld og Uldum - har primært dækning med dagligvarebutikker. Uldum står svagest med kun 6 butikker og lave dækningsgrader som også for dagligvarer er lav - ca. 75. Hvad angår Hornsyld drager byen fordel af et bedre opland. Dagligvareforsyningen er rigtig god, mens der kun er få udvalgsvarebutikker. For begge byer er udfordringen også på sigt at fastholde en god dagligvareforsyning for det lokale opland. Fortsat vækst i indbyggertal vil være en god støtte for dagligvarehandlen. DE MINDRE LOKALBYER De mindre lokalbyer - Lindved, Rask Mølle, Daugård, Barrit, Stouby, Glud og Åle - har mindst 1 dagligvarebutik. Byerne har typisk et minimarked med reduceret sortiment (ingen slagterafdeling) - eventuelt suppleret med enkelte specialdagligvarebutikker som bager og slagter. Udfordringen for de mindre lokalbyer er at fastholde en så bredt dækkende dagligvareforsyning som muligt. Vækst i indbyggertallet vil styrke grundlaget for dagligvarebutkkerne og ikke mindst er lokal opbakning til butikkerne afgørende for, hvor god den fremtidige dagligvareforsyning skal være. LANDSBYERNE Enkelte landsbyer som fx Bjerre og Stenderup har fortsat dagligvarebutikker. Med indbyggertal på omkring 500 og mindre er vilkårene vanskelige for den lokale dagligvareforsyning. Mulighederne for at fastholde en fremtidig dagligvareforsyning er primært den lokale opbakning til butikkerne. / 7

8 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / BUTIKSSTRUKTUR Butiksstruktur Antal butikker 2008 Strukturen i detailhandlen i Hedensted Kommune er karakteriseret ved, at Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring har stor andel af butikkerne. De tre byer har tilsammen 58 % af butikkerne mod 37 % af indbyggertallet. Alle øvrige byer og landdistrikterne har lavere andel af butikker end andel af indbyggertallet. Blandt byerne har især Bjerre og Stenderup lav butiksandel i forhold til indbyggertallet. Den lave butiksandel skyldes sandsynligvis den korte afstand til Vejle og Horsens. Der er fra Hedensted centerområde kun ca km. til Bryggen i Vejle og lidt mere til Horsens centrum. Der er også en tendens til at detailhandlen i byer, der vokser meget, ikke følger med væksten i indbyggertallet. Underskudet på butikker hænger bl.a. sammen med, at det i en ny by uden en histiorisk bymidte er vanskeligt at etablere et samlet centerområde, og som en helt praktisk begrænsning mangler der velbeliggende butikslokaler til en attraktiv husleje. Butiksstrukturen i Hedensted Kommune er herudover kendetegnet ved, at de fleste undersøgte byer har 1 eller flere dagligvarebutikker, og et større antal butikker ligger i landstrikterne eller i mindre landsbyer. Butikkerne i landdistrikterne er især bu- Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv. varer Pladskr. varer I alt 2008 I alt* 2008 Hedensted - Løsning Juelsminde Tørring Hornsyld Uldum Øvrige I alt I alt Forskel i antal * Ekskl. butikker med pladskrævende varer / 8

9 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / BUTIKSSTRUKTUR Ikast-Brande Kommune Horsens Kommune Odder 11 Tørring Uldum Vejle Kommune Hedensted - Løsning 4 1 Hornsyld Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Udvalgsvarer Pladskrævende 4 Juelsminde Enkelte butikker /Butikkernes beliggenhed og antal. tikker inden for øvrige udvalgsvarer som fx antik, brugskunst og automobilhandler. Sammenlignet med 1998, hvor detailhandlen blev undersøgt sidst af Vejle Amt, er der i 2007 registreret 22 færre butikkker i Hedensted Kommune svarende til et fald på ca. 11 %. Nedgangen i antallet af butikker er en generel tendens. Nedgangen i Hedensted Kommune er primært sket inden for dagligvarebutikker (-17 %), mens antallet af udvalgsvarebutikker under ét har et mindre nedgang (-7 %). Nedgangen i dagligvarebutikker skyldes hovedsageligt den kraftige strukturudvikling med nye discountbutikker mv. samtidig med at mange minimarkeder, kiosker og specialdagligvarebutikker (bager, slagter mv.) lukker. Det er sandsynligt, at byerne i Hedensted Kommune mister grundlag for deres butikker til Vejle og Horsens. Der er i Hedensted Kommune en butikstæthed på 4,7 butikker pr indbyggere. Hedensted-Løsning Hedensted, herunder Løsning, er kommunens største handelsby med ca. 25 % af samtlige butikker (uden pladskrævende), mens indbyggertallet i Hedensted udgør ca. 23 % af hele kommunens indbyggertal. Det er især inden for daglivarer, at Hedensted har sin styrke med ca. 22 % af butikkerne i kommunen. Butikstætheden i Hedensted på 5,0 butikker pr indbyggere. Butikkerne i Hedensted ligger koncentreret i strøgområdet i bymidten omkring Bytorvet, Bredgade, Vesterbrogade og Østerbrogade. Der er kun en enkelt større dagligvarebutik integreret i bymidtens strøgområdet (SuperBrugsen). Derudover er der adskillige discountbutikker som Rema 1000, Fakta, Aldi mv liggende i området. Der er herudover i periferien omkring bymidten og i erhvervsområderne placeret større udvalgsvarebutikker som fx XL-BYG og Service-Ringen. I erhvervsområdet omkring bymidten er der et mindre antal pladskrævende butikker, som Hedensted Caravan og / 9

10 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED/ BUTIKSSTRUKTUR /Hedensted-Løsning by Butikkernes beliggenhed fordelt på hovedbrancher Hedensted-Løsning Butikker i kommunes hovedbyer Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende enkelte automobilforhandlere. Det vurderes, at tilbagegangen i Hedensted følger den almindelige udvikling. Hedensted placering mellem Vejle og Horsens kan være en medvirkende forklaring. Yderligere vurderes det, at den spredte beliggenhed af butikker med pladskrævende varer o.lign.(xl-byg og Service-Ringen mv.) har mindre betydning for bymidtens tiltrækningskraft. Der er længere tid mellem indkøbene og dermed mindre effekt på kundestrømmen, men selvfølgelig vil det være optimalt, at så stor en del af detailhandlen er samlokaliseret. / 10

11 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / BUTIKSSTRUKTUR /Juelsminde by Butikkernes beliggenhed fordelt på hovedbrancher Juelsminde Butikker i kommunens hovedby Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende Juelsminde Juelsminde er kommunens anden større handelsby, som rummer ca. 14 % af samtlige butikker. Indbyggertallet i Juelsminde svarer til ca. 9 % af det samlede indbyggertal i kommunen. Juelsminde har det mindste antal i butiksbestanden af de tre hovedbyer, men har dog en butikstæthed på 7,9 butikker pr indbyggere, hertil kommer turisterne så. Butikkerne er koncentreret på et begrænset område, som er let at overskue. Byens største dagligvarebutik ligger dog udenfor i bymidten, hvilket kan være med til at reducere kundestrømmen og mængden af afledt salg i udvalgsvarebutikkerne. Bymiljøet er godt og tilgængelighed til bymidten god. Butikkerne er koncentreret i bymidten omkring Odelsgade med en central beliggende REMA 1000, Fakta mv. beliggende i den centrale del af byen. Lidt udenfor bymidten ligger en større Superbrugsen. / 11

12 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / BUTIKSSTRUKTUR /Tørring by Butikkernes beliggenhed fordelt på hovedbrancher Tørring Butikker i kommunes hovedbyer Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende Tørring / 12 Tørring er kommunens tredje største by. Der er registreret 39 butikker i Tørring svarende til ca. 19 % af butikkerne i kommunen, mens indbyggertallet kun udgør ca. 5 % af hele kommunens indbyggertal. Der er 11 dagligvarebutikker. Aldi Marked og Netto har som de eneste discountkæde etableret sig i Tørring. Butikkerne i Tørring ligger i nogen grad spredt, men er primært placeret omkring Bredgade og Torvegade. Det vurderes, at baggrunden for Tørring positive butiksudbud sammenlignet med andre byer af tilsvarende størrelse, først og fremmest er skabt af byens unikke oplandsforhold med langt til større byer - ikke mindst mod vest. Oplandet har skabt mulighed for en meget stærkt dagligvarehandel og en betydelig udvalgsvarehandel. Et par dagligvarebutikker er placeret ved Hovedvej A13 tæt ved pendlertrafikken i området. De to butikker styrker samlet set billedet af Tørring som en stærk handelsbyer, men er ikke med til at lokke kunder til bymidten. I bymidten ved Bredgade finder man dog et overraskende bredt udvalg af såvel dagligvare- som udvalgsvarebutikker. Tørrings gunstige oplandsforhold og en relativ stor afstand til Vejle har betydet, at byen slet ikke, som flere af kommunens øvrige byer, er ramt af strukturudviklingen, hvor de mindre byer har svært ved at fastholde sin handel.

13 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED/ BUTIKSTRUKTUR kast-brande Kommune Horsens Kommune Odder Tørring 4 1 Uldum Vejle Kommune Hedensted - Løsning Hornsyld Juelsminde Frivillig kæde Kapital kæde Ingen kæde /Kædetilknytning. Kædetilknytning Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. Kapitalkæder Hvor flere butikker ejes af samme person eller selskab. I undersøgelsen anvendes ordet kapitalkæde først når mindst fire butikker har samme ejer. Kiosker ved servicestationer er alle defineret som kapitalkæder. Frivillige kæder Hvor en række detailhandlere fra samme branche har et organiseret samarbejde om fælles indkøb eller markedsføring. Tilstedeværelsen af kædebutikker har i stigende grad fået betydning for en bys detailhandelsmæssige attraktion. Kapitalkædernes betydning skyldes, at de generelt er bedre end ikke-organiserede butikker til at tiltrække og appellere til forbrugerne på baggrund af sortiment, butiksindretning, størrelse mv. Samtidig agerer flere frivillige kæder i dag på en række områder som kapitalkæder og har defor også fået en vis betydning for kundernes valg af indkøbssted. Kædebutikkerne i Hedensted Kommune ligger primært i Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring. At Juelsminde kun har få kædebutikker kan skyldes byens status som turistby. Det betyder samtidig, at detailhandelen i Juelsminde - alt andet lige - er mere udsat for vanskeligheder med generationsskifte, lukning m.v. Selvstændige butikker er mere konjukturfølsomme end kædebutikker. Kædebutikkerne i de øvrige byer er hovedsageligt dagligvarebutikker (fx kiosker på servicestationer). På landsplan er der en generel tendens til at andelen af kapitalkæder er faldende i byer med under indbyggere, hvilket er med til at øge byernes sårbarhed i detailhandlen. Der er ikke foretgaet en opgørelse af butikkernes kædetilknytning i analyserne fra / 13

14 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / BUTIKSAREAL Butiksareal Det samlede bruttoetageareal i Hedensted Kommune er på ca m 2 fordelt på 35 % til dagligvarer, 41 % på udvalgsvarer og 24 % på særlig pladskrævende varer. Hedensted-Løsnings, Tørrings og til dels Juelmindes store andel af butikker kommer til udtryk i fordelingen af bruttoetageareal. Hedensted-Løsning tegner sig således for ca. 36 %, Tørring for 21 % og Juelsminde for 12 % af det samlede bruttoetageareal. Koncentrationen er størst inden for udvalgsvarer, hvor godt 74 % af arealerne ligger i Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring. I kommunen som helhed er bruttoetagearealet steget lidt siden Der er registreret ca m 2 butiksareal i 2008 mod ca m 2 i Det er vanskeligt at sammenligne tallene, da der er anvendt forskellige registreringemetoder. I Hedensted-Løsning by er bruttoetagearealet (ekskl. butikker med pladskrævende varer) faldet med i størrelsesordenen 11 % siden Faldet er sket inden for dagligvarer, men der har dog været vækst indenfor udvalgsvarer på 11 %. Det har ikke været muligt, at skaffe data fra de andre byer. Bruttoetageareal 2008 (m 2 ) Hedensted - Løsning Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer Pladskr. varer I alt Juelsminde Tørring Hornsyld * Uldum * Øvrige Ialt I alt 35 % 7 % 23 % 11 % 24 % 100 % Bruttoetagearealerne er i 2008 registreret ved besigtigelse og BBR som kilde. * Omsætningen er ikke vist, hvis der er færre end tre butikker pga. diskretionshensyn / 14

15 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED/ BUTIKSAREAL Ikast-Brande Kommune Horsens Kommune Odder Tørring Uldum Hedensted - Løsning Vejle Kommune Hornsyld Bruttoetagearealet i kvadratmeter Juelsminde Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende /Bruttoetageareal fordelt på hovedbrancher Butiksstørrelser på gennemsnittet Butiksstørrelserne fordeler sig med 55 %, der er mindre end 200 m 2, 26 % på m 2, 14 % på m 2, 2 % på m 2, 3 % på m 2 og 0,5 %, der er større end Især inden for beklædning er der en stor andel butikker, der er mindre end 200 m 2. Andelen af små beklædningsbutikker i Hedensted Kommune er 70 %. Som nævnt tidligere kan turismen i Juelsmindeområdet være med til at skabe grundlag for flere selvstændige butikker, som typisk er små. Strukturen med høj andel af små butikslokaler vurderes generelt at være følsomt over for den generelle strukturudvikling mod større butikker, generationsskifte mv. Procent / Antal butikker i størrelsesgrupper Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øv. udvalgsvarer Pladskrævende / 15

16 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / BUTIKSAREAL /Særlig pladskrævende butikker Ikast-Brande Kommune Horsens Kommune Odder Kommun Åle Tørring Ølsted Lindved Stenderup Glud Vejle Kommune Hedensted - Løsning Areal af butikker med pladskrævende Daugård Stouby Juelsminde 230 Særlig pladskrævende butikker Ifølge Planlovens nye detailhandelsbestemmelser kan kommunerne frit planlægge for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer som fx. tømmerhandler, bilforhandlere, planter mv. Butikker med pladskrævende varer udgør ca. 11 % af butikkerne Hedensted Kommune, men 19 % af det samlede areal. Butikkerne med pladskrævende varegrupper er - som det fremgår af navnet - typisk større end gennemsnittet af butikker. Omsætning pr. m 2 Omsætningen pr. m 2 er et mål for, hvor intensivt butiksarealerne udnyttes og kan anvendes som udgangspunkt for vurderingen af det fremtidige arealbehov. Omsætningen pr m 2 i butikkerne (ekskl. butikker med pladskrævende varer) i Hedensted Kommune er knap kr. Omsætningen pr. m 2 er højere for dagligvarer end for udvalgsvarer. Omsætningen pr. m 2 indenfor udvalgsvarer ligger godt kr. under gennemsnittet. I Hedensted Kommune er der sket en kraftig udbygning af dagligvarearealet i Hedensted - Løsning, Juelsminde og Tørring samtidig med, at der er butikker i de mindre byer med lav udnyttelsesgrad. Det peger på, at der også i de kommende år kan forventes en strukturtilpasning med risiko for lukning af de svageste butikker. Tilsvarende peger en lav udnyttelsesgrad inden for udvalgsvarer på, at der i Hedensted Kommune er risiko for strukturtilpasning mod færre butikker. Trods den øjeblikkelig finanskrise forventes det, at der på længere sigt vil ske en større stigning i forbruget inden for udvalgsvarer end for dagligvarevarer, som kan give grundlag for en udvalgsvaresektor, der har brug for et større omsætningsgrundlag. Gennem de seneste mange år har arealudnyttelsen i bymidterne (kr./m 2 ) været stigende på landsplan, og den tendens forventes at fortsætte enten i form af en intensiveret udnyttelse af eksisterende arealer eller via etablering af nye butikker med en mere effektiv udnyttelse af arealet. / 16

17 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Omsætning og dækningsgrad Vækst over gennemsnittet Den samlede omsætning i detailhandlen i Hedensted Kommune var på ca mio kr i Siden 1998 er omsætningen steget med ca. 42 %. Væksten i Hedensted Kommune ligger lidt over gennemsnittet. I samme periode var væksten på landsplan ca. 35 %. Omsætningen sker primært i dagligvarehandlen, hvis omsætning udgør ca. 68 % af den samlede omsætning i kommunen. Dagligvarehandlens overvægt i den samlede omsætning skyldes primært, at Vejle og Horsens har høj andel af omsætningen inden for udvalgsvarer. Herudover kan omsætningen fra turismen trække dagligvareandelen op i dele af Hedensted Kommune. Den øvrige omsætning fordeler sig med 6 % på beklædning, 15 % på boligudstyr og 10 % på øvrige udvalgsvarer. Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring er kommunens primære handelsbyer, hvilket illustreres af omsætningen. Hedensted har 23 % af indbyggertallet men står for 33 % af den samlede omsætning og 36 % af udvalgsvareomsætningen. Juelsminde har 9 % af indbyggertallet og står for 16 % af den samlede omsætning og 17 % af udvalgsvareomsætningen. Tørring har 5 % af indbyggertallet men står for hele 20 % af dem samlede omsætning og 22 % af udvalgsvareomsætningen. Til sammen har Hedensted, Juelsminde og Tørring således 75 % af omsætningen i udvalgsvarebutikker i kommunen. Til sammenligning har Hornsyld ca. 3 % af indbyggertallet, mens den samlede omsætning i Hornsyld svarer til 7 % af omsætningen i hele kommunen. Udvalgsvareomsætningen i Hornsyld udgør mindre end 3 % af omsætningen i hele kommunen. Det kan generelt konstateres, at Hedensted, Juelsminde og Tørring som kommunens tre primære handelsbyer har stor andel af omsætningen - især udvalgsvareomsætningen, mens de mindre byer har mindre samlet andel og deres andel af omsætningen ligger primært inden for dagligvarer. Forbrug I Hedensted Kommune er der ca indbyggere, som har et forbrug på ca mio. kr. Dækningsgrad Dækningsgraden udtrykker forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen og er et godt mål for de enkelte byers oplandseffekt. Dækningsgraden for Hedensted Kommune for alle hovedbrancher under ét ligger under 100. Omsætningen i butikkerne er således mindre end indbyggernes forbrug. Handelsunderskuddet er primært båret af en lav dækningsgrad inden for beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer på 31 %, 41 % og 53 %, som sandsynligvis skyldes nærheden til Vejle og Horsens. Bystrukturen i Hedensted Kommune betyder, at afstanden til Hedensted by i flere dele af kommunen stort set er den samme eller større end afstanden til Vejle eller Horsens. Dækningsgraden for Hedensted Kommune er samlet set på ca. 66 %. Omsætningen i samtlige butikker i kommunen er således ca. 34 % lavere end indbyggernes samlede forbrug. Dækningsgraden er faldet lidt sammenlignet med 1998, hvor dækningsgraden var 74 %. Dækningsgraden for dagligvarer er 93 i kommunen som hel- Omsætning 2007 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Hedensted - Løsning Juelsminde Tørring Hornsyld Uldum Øvrige I alt I alt % 67 % 6 % 15 % 10 % 100 % / 17

18 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD /Omsætning dagligvarer og udvalgsvarer Ikast-Brande Kommune Horsens Kommune Odder Kommune Tørring Uldum Vejle Kommune Omsætningen fordelt på hovedbyerne i kommunen Hedensted Hornsyld Juelsminde Dagligvarer Udvalgsvarer Forbrug 2007 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Hedensted - Løsning Juelsminde Tørring Hornsyld Uldum Øvrige I alt Dækninggrad 2007 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Hedensted - Løsning Juelsminde Tørring Hornsyld Uldum Øvrige I alt Dækningsgraderne er beregnet som omsætningen i de enkelte byers butikker divideret med forbruget hos byens borgere. Da oplandene omkring byerne ikke er regnet med i forbruget er dækningsgaderne høje i byerne. Til gengæld er dækningsgraden i landdistrikterne ( Øvrige ) lav. / 18

19 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD hed, hvilket viser, at der er så godt som balance mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug. Dækningsgraderne for beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer ligger mellem ca. 31 og 53, hvilket viser at mellem halvdelen og en tredjedel af forbruget placeres uden for kommunen. I de fleste byer er dækningegraderne omkring 100 for dagligvarer svarende til, at butikkernes omsætning matcher forbruget hos byens borgere. Dækningsgraden uden for byerne er lav - mindre end 25 %, men til gengæld har Juelsminde og Tørring stort overskud. Omvendt illustrerer dækningsgraderner, at kun Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring spiller en rolle som handelsbyer for udvalgsvarer. / 19

20 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Forbrugspotentiale og arealbehov Udviklingen i detailhandlens dækningsgrader i Hedensted Kommune i perioden fra viser, at der samlet set har været lidt nedadgående. I de kommende år vil flere faktorer have indflydelse på detailhandlens udvikllingsmuligheder i Hedensted Kommune såvel som i lokalområderne. Især følgende faktorer vurderes at have betydning: Befolkningsudviklingen Udviklingen i Internethandlen Detailhandlens udvikling i konkurrerende byer Udviklingen i privatforbruget Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vurderingen af det fremtidige forbrugspotentiale og arealbehov i Hedensted Kommune. I vurderingen er der ikke taget højde for ændringer i turismen, som har betydning for udviklingen i handelslivet i Juelsminde -området. Stigende befolkningstal Befolkningstallet er steget fra ca indbyggere i 1998 (DST) til ca i Befolkningsprognosen for Hedensted Kommune for de kommende 12 år forudsiger i følge kommunes egen befolkningsprognose et støt stigende befolk- ningstal, frem I 2020 forventes der at være godt flere indbyggere i Hedensted Kommune svarende til en vækst på ca. 20 %. Med udsigt til stigende befolkningstal vil der være et befolkningsmæssigt grundlag for vækst i detailhandlen. Fortsat vækst i Internethandlen Internethandel er i de senere år blevet mere udbredt i Danmark. Fortsætter den igangværende udvikling forventes andelen af danskernes private køb på Internettet i 2020 at nå op på et niveau, der svarer til % af det samlede privatforbrug. Internethandlen forventes således at medføre en reduktion i omsætningen i de fysiske butikker i byerne og dermed mindske det fremtidige arealbehov. Fortsat strukturudvikling Det forventes, at de seneste mange års strukturudvikling i detailhandlen vil fortsætte i fremtiden. Konsekvenserne skønnes at blive stadig færre og større butikker samtidig med en yderligere koncentration af udvalgsvarehandlen i de større byer over ca indbyggere. For Hedensted Kommunes vedkommende vil strukturudviklingen på den ene side samle den lokale udvalgvarehandel endnu mere om Hedensted-Løs- Befolkningsudvikling og -prognose /

21 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED/ FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV ning, Juelsminde og Tørring og styrke de tre byer, og væksten i forbruget affødt af vækst i indbyggertal og den løbende forbrugsudvikling vil primært komme Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring til gode. På den anden side vil Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring blive udsat for endnu hårdere konkurrence fra primært Vejle og Horsens. Hedensted-Løsning, der ligger kun ca. 14 km. og ca. 15 minutters køretid fra Vejle og ca. 16 km. fra Horsens, er hårdest udsat for konkurrence, og det er vanskeligt for Hedensted-Løsning at skabe en større oplandseffekt mod nord og syd, hvor Horsens og Vejle ligger tæt på, men Hedensted-Løsning har også vist, at der er plads til udvikling af detailhandlen trods nærheden til de to konkurrenter. Der er en niche for Hedensted-Løsning blandt det kundesegment, der foretrækker den kortere afstand, gratis parkering og det mere overskuelige indkøbsmiljø i Hedensted-Løsning. Juelsminde vil have en vis beskyttelse mod konkurrence på grund af de større afstande. Juelsminde har ca 34 km. og en køretid på ca. 30 minutter til Vejle og 26 km. til Horsens, men Juelsminde har udsigt til stagnerende befolkningsudvikling, og der er tegn på svagheder i byens butiksliv. Tørring ligger 20 km. fra Vejle, og det er klart, at det sætter hårde grænser for udvalgsvarehandlen, Tørring har dog et opland der strækker mod vest. Tørring har i dag meget udvalgsvarehandel, dog burde der være potentiale til en yderligere udvikling. På dagligvareområdet har Tørring vokset sig til en størrelse, hvor grundlaget er højt. Også de øvrige byer tæt på Vejle og Horsens er udsat for hård konkurrence. De kommende års markante udbygningsplaner i Vejle - og det nye Bryggen - vil øge konkurrencen yderligere og givetvis flytte en del af forbruget, som tidligere blev lagt i Hedensted, Juelsminde og Tørring til Vejle og Horsens. Indbyggertal 2007 Hedensted Kommune Hedensted - Løsning Juelsminde Tørring Hornsyld Lindved Uldum Øster Snede Rask Mølle Daugård 995 Ølsted 904 Ølholm 879 Barrit 844 Stouby 762 Glud 647 Åle 514 Rårup 481 Snaptun 480 Korning 418 Bjerre 410 Stenderup 381 Hosby 229 Overby 223 Hornborg 210 Landdistrikter Fortsat vækst i privatforbruget Væksten i privatforbruget forventes at fortsætte - omend i et mere afdæmpet tempo end de senere år. Størrelsen af væksten er imidlertid vanskelig at forudsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de økonomiske konjunkturer, forbrugernes købekraft og renteniveau. Der er en tendens til, at det sidste halve års uro på de finansielle markeder og stigende energi- og fødevarepriser har medført en opbremsning i forbruget. / 21

22 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV To scenarier Med henblik på at afdække forskellige udviklingsmuligheder opstilles to scenarier for det fremtidige forbrug og arealbehov. Scenarierne angiver spændet mellem en optimistisk og en mere pessimistisk udvikling i privatforbruget og konkurrenceforholdet mellem handelsbyerne i Hedensted Kommune og Vejle og Horsens. I begge scenarier lægges kommunes egen befolkningsprognose og de samme forventninger til væksten i Internethandlen til grund for vurderingen af forbrugspotentialet: Stigende befolkningstal (Hedensted Kommune) i kommunen som helhed. Vækst i Internethandlen svarende til en øget andel af omsætningen i udvalgsvarehandlen på 2,5 % i 2014 og 5 % i Scenario 1: Optimistisk fremskrivning Vækst i privatforbrug svarende til en direkte fremskrivning af forbruget i perioden fra Scenario 2: Almindelig fremskrivning af privatforbruget Vækst i privatforbrug svarende til en halvering af forbrugets udvikling i perioden fra Hedensted Kommune mister omsætning til Vejle og Horsens svarende til: 2014: Ca. 2,5 % inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer 2020: Ca. 5 % inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer Arealbehov Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning omregnes den vurderede forbrugstilvækst i de to scenarier til et fremtidigt arealbehov. Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse (omsætning pr. m 2 ). I beregningen tages udgangspunkt i følgende arealudnyttelse, som udtrykker en forventning om en intensivering af omsætningen pr. arealenhed, hvilket er i tråd med udviklingen de seneste mange år: Dagligvarebutikker: kr./m 2 Udvalgsvarebutikker: kr./m 2 Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet i de to scenarier er forbundet med en vis usikkerhed primært pga. usikkerheden om den fremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det, at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resultere i et øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vil en del af om- Scenario 1: Fremskrivning af omsætning og arealbehov Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Forventet stigning i købte varemængder % Forventet udnyttelse kr./m Arealbehov m Scenario 2: Fremskrivning af omsætning og arealbehov Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Forventet stigning i købte varemængder % Forventet udnyttelse kr./m Arealbehov m Fremskrivningen af arealbehovet for Hedensted Kommune er baseret på antagelser om den forventede udvikling i købte varemængder, befolkningstilvækst, arealudnyttelsesgrad og ændringer i oplandsforhold. Arealbehovet til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er ikke vurderet pga. stor usikkerhed. / 22

23 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED/ FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV sætningesstigningen ske i eksisterende butikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er nået. Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring Som følge af de strukturelle forandringer i detailhandlen vurderes hovedparten af arealbehovet at være knyttet til Hedensted-Løsning på grund af især forventninger om fortsat befolkningstilvækst i både Hedensted og byerne omkring, og til Juelsminde samt Tørring, da det er sandsynligt, at Juelsminde i mindre grad vil være udsat for konkurence (større afstande og bredere udvalg), og da Juelsminde har mulighed for at styrke sin turisme og bosætning yderligere via satsningerne. En usikkerhed i Juelsminde er, at der er flere indikatorer på, at en del af detailhandlen i Juelsminde er presset og måske vil have vanskeligheder med generationsskifte mv. I Tørring er befolkningsvæksten ikke så stor, så Tørring vil ikke have en så stor del af arealbehovet tilknyttet. Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring har meget begrænsede muligheder for at øge deres udvalgsvareandel i de lokale oplande, da der stort set ikke er udvalgsvarehandel tilbage i de mindre byer at tiltrække. Det er sandsynligt, at Hedensted, Juelsminde og Tørring vil få del i væksten i forbruget i deres lokale oplande, men de skal kæmpe mod Vejle og Horsens og har en stor udfordring med at udvikle deres attraktivitet som handelsbyer. Forskellige undersøgelser af forbrugeradfærd og oplande viser, at forbrugerne i oplandene omkring indkøbsbyerne i højere grad end byernes indbyggere prioriterer bymiljø, mulighed for at kombinere indkøb med andet mv., når der skal træffes beslutning om, hvor indkøbsturen skal gå til. Som nævnt tidligere taler det til Hedensteds fordel at byens butiksliv ligger meget samlet - også med store dagligvarebutikker lokaliseret tæt på strøgområdet med udvalgsvarebutikker, mens Juelsminde har en mere spredt struktur med den store dagligvarebutik beliggende i bymidtens periferi. udvalgsvarehandlen i Hornsyld og Uldum vil - også selv om byen har udsigt til befolkningstilvækst - fortsat være stærkt begrænset. Det samme gælder de øvrige mindre byer i kommunen. I de øvrige mindre byer ser omsætningsgrundlaget generelt ud til at være tilstrækkeligt til at sikre dagligvarehandlen i fremtiden med undtagelse af de 3-4 byer med mindst omsætning, hvor grundlaget er spinkelt med hensyn til at sikre dagligvarebutik i fremtiden. De øvrige byer Det er herudover sandsynligt at Hornsyld og Uldum på grund af vækst i indbyggertallet vil have grundlag for en udbygning af dagligvarehandlen. Især / 23

24 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / BILAG Bilag Baggrund Planlovens nye detailhandelsbestemmelser, som trådte i kraft 1. juli 2007, tager afsæt i målsætningen om, at detailhandelsplanlægningen skal fremme udviklingen i bymidterne og i den centrale del af bydelene (bydelscentre), som kan udlægges i byer med mere end indbyggere. Planlovsrevisionen blev i efteråret 2007 fulgt op af en "Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre", der fastsætter nærmere regler for, hvordan bymidter og bydelscentre afgrænses med udgangspunkt i en statistisk metode. Den statistiske metode skal kun tages i anvendelse, hvis afgrænsningerne af bymidter og bydelscentre ønskes ændret og under forudsætning af, at de enkelte centre har et samlet bruttoetageareal til butiksformål, der fremgår af kommuneplanen, på mere end m2. De eksisterende afgrænsninger af bymidter og bydelscentre kan således opretholdes. I Hedensted Kommune betyder det, at den statistiske metode skal anvendes, hvis afgrænsningerne af bymidterne i Hedensted, Juelsminde og Tørring ønskes ændret. Metode Den statistiske metode tager udgangspunkt i, at en bymidte karakteriseres ved stor oplevelsesrigdom, høj tæthed og variation i forskellige kunde- og publikumsorienterede funktioner, herunder butikker, kulturtilbud og privat og offentlig service. Vha. det centrale virksomhedsregister, CVR, der indeholder oplysninger om alle offentlige og private virksomheder identificeres og stedfæstes byfunktionerne ud fra den angivne adresse, så hver registreret enhed kan vises på et geografisk kort. Variation i bymidten CVR opdeler virksomheder i forskellige hovedgrupper, hvoraf følgende i»"bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre" betragtes som funktioner, der spiller en rolle for livet i de centrale dele af byerne: 4. Pengeinstitutter, forsikring mv. 5. Forretningsservice mv. 6. Offentlig service 7. Sundhedsvæsen 8. Kultur mv. Ud fra den betragtning, at der i en bymidte skal være en blanding af funktioner forudsættes, at bymidten eller bydelscentret rummer mindst én enhed fra 4 forskellige grupper, mindst to enheder registreret som detailhandel og mindst én enhed fra enten gruppe 6, 7 eller 8. Tæthed i bymidten Levende bymidter betyder oftest, at der ikke er for stor spredning mellem de kunde- og publikumsorienterede virksomheder. De konkrete afgrænsninger af bymidterne og bydelscentret i Hedensted tager udgangspunkt i, at afstanden mellem funktionerne maksimalt må være 25 m, hvilket er i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Hvor der er maksimalt 25 m mellem funktionerne, er der tale om et sammenhængende kerneområde. Omkring den faktiske kerne, der opfylder kravene om variation og tæthed, lægges en randzone på 100 m. Tilsammen udgør kernen og randzonen den statistisk afgrænsede bymidte, som fremgår af kortene (de sorte afgrænsninger). Den fremkomne statistiske afgrænsning af bymidten eller bydelscentret er kun vejledende. Det betyder, at der kan ske udvidelse ud over den statistiske afgrænsning, ved at inddrage arealer, der grænser op hertil. Udvidelser ud over den statistiske afgrænsning kræver at kommunen redegør for, hvorfor det pågældende område ønskes inddraget i bymidten eller bydelscentret, mulige alternative områder, der kan inddrages, hvordan inddragelsen stemmer overens med den overordnede detailhandelsstruktur samt konsekvenserne for bymiljøet og trafikken. 1. Detailhandel mv. 2. Hoteller, restauranter mv. 3. Transport Resultat Resultateterne af analysen for Hedensted, Juelsminde og Tørring er vist på de følgende kort. / 24

25 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / BILAG /Hedensted bymidteafgrænsning efter den statistiske metode Copyright COWI 2008 Hovedafdelinger Ny bymidteafgrænsning 25 meter bufferzone Detailhandel mv. Forretningsservice mv. Hoteller, restauranter mv. Kultur mv. Offentlig administration Pengeinstitutter, forsikring mv. Persontransport Sundhedsvæsen

26 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / BILAG /Juelsminde bymidteafgrænsning efter den statistiske metode Copyright COWI 2008 Hovedafdelinger Ny bymidteafgrænsning 25 meter bufferzone Detailhandel mv. Forretningsservice mv. Hoteller, restauranter mv. Kultur mv. Offentlig administration Pengeinstitutter, forsikring mv. Persontransport Sundhedsvæsen / 26

27 /Tørring bymidteafgrænsning efter den statistiske metode Hovedafdelinger Copyright COWI 2008 Ny bymidteafgrænsning 25 meter bufferzone Detailhandel mv. Forretningsservice mv. Hoteller, restauranter mv. Kultur mv. Offentlig administration Pengeinstitutter, forsikring mv. Persontransport Sundhedsvæsen

28 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / INDLEDNING Begreber og metode Butik En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx film til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler indgår ikke i analysen. Butikkerne er registreret via udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR), internetopslag, telefonopkald, besigtigelse og kommunernes lokalkendskab. Hovedbrancher Analysen omfatter 77 brancher inden for detailhandel. Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fem hovedbutikstyper på baggrund af Danmarks Statistiks branchekoder: 1. Dagligvarer Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. 2. Beklædning Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr og børnetøj. 3. Boligudstyr Boligudstyr er fx møbler, hårde hvidevarer og isenkram. El- og VVS-installatører, der har butik og sælger til private, betragtes som boligudstyrsbutikker. 4. Øvrige udvalgsvarer Udvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger. 4. Pladskrævende varegrupper Under pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. Kædebutikker Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om den enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraft og mulighed for at overleve på sigt. Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. En kæde defineres ved at indeholde mindst fire enheder. Butikker, som har samme ejer (person eller selskab), indgår i en kapitalkæde. Kiosker ved servicestationer er alle defineret som kapitalkæder. Bruttoetageareal Butiksarealerne er fastlagt efter definitionen i planloven og omfatter butikkernes bruttoetageareal. Dvs. butiks-, kontor- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningerne bygger på Bygnings- og Boligregistret (BBR) og informationer fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Arealoplysninger, som det ikke har været muligt at skaffe fra registrene, er indhentet ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Omsætning Butikkernes omsætning er fra 2007 og er inkl. moms. Der er indhentet omsætningsoplysninger for alle butikker via besigtigelse undtagen for brancher, der er kategoriseret i hovedbranchen med butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. For butikker, der vurderes at have aktiviteter, der ikke er relateret til detailhandlen, er omsætningen registreret ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Fx vil omsætning fra tankstationer med dagligvarebutikker, receptpligtigt medicin på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgsvarehandel (varehuse) vil føre til for høj omsætning i dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vil fx omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor, hvis ikke tømmerhan-delsdelen og engrossalget til håndværkere trækkes ud. / 28

29 I opgørelsen af butikkernes omsætning indgår ikke butikker, der er udtaget på baggrund af en bagatelgrænse fastsat af Danmarks Statistik. Bagatelgrænsen svarer til at værditilvæksten i en butik skal være stor nok til at aflønne et halvt årsværk i pågældende branche. Værditilvæksten er groft set et udtryk for omsætningen fratrukket udgifter til køb af varer og tjenester. Lønomkostninger indgår således i værditilvæksten. Eftersom aflønningen inden for forskellige brancher kan variere er det ikke muligt, at definere en fast bagatelgrænse. Mangler og fejl i registrene er forsøgt rettet ved hjælp af besigtigelser og kommunernes lokalkendskab til de faktiske forhold. Forbrug Forbruget er beregnet for 2007 inkl. moms ud fra et forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik på forskellige varegrupper. På baggrund af nøgletal om forskellige familietypers forbrug og forbrug i større og mindre byer er der beregnet tilnærmede forbrugstal svarende til de faktiske forhold i kommunerne i Midtjylland. Dækningsgrad Dækningsgraden er defineret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlen styrke og tiltrækningskraft. Nøjagtighed Målet for undersøgelsen er at få alle større butikker med og at opnå en dækning på ca. 95 % af samtlige butikker. Der kan således være enkelte manglende butikker, ligesom der kan være sket åbninger og lukninger af butikker efter afslutningen af dataindsamlingen i november Manglerne kan ligeledes skyldes fejlregistreringer i CVR. Fx. at butikker, der er centralt ejet af én person eller virksomhed, er registreret i det centrale virksomhedsregister på privatadressen, som kan ligge uden for de kommuner, der indgår i analysen. Samtidig kan butikkerne være fejlregistreret i det centrale virksomhedsregister mht. adresse og branchekode, hvilket kan medføre mindre unøjagtigheder i analyserne og i kortmaterialet.

30 DETAILHANDELSANALYSE HEDENSTED / INDLEDNING Brancheregister Typenr. og betegnelse Dagligvarer Bagerforretninger Servicestationer med kiosksalg Kolonialhandel Døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fisk- og vildtforretninger Brødudsalg Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Detailhandel med føde-, drikke- og tobaktsvarer fra specialforretninger Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Servicestationer Beklædning Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger excl. barnevognsforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugte varer undt. bøger og antikviteter Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Boligudstyr Graf El-installation (hvis butik) VVS-installatører og blikkenslagere (hvis butik) Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed (hvis butik) Glarmesterforretninger (hvis butik) Møbelforretninger* Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik Detailhandel med belysningsartikler Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner Radio- og tv-forretninger Isenkramforretninger Byggemarkeder* Farve- og tapetforretninger Tæppeforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere og standardsoftware Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Låsesmede (hvis butik) Udvalgsvarer Detailhandel med reservedele Engros- og detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Pladeforretninger Forhandlere af musikinstrumenter Bog- og papirhandlere Urmagerforretninger Urmager- og guldsmede Guldsmede- og juveler Optikere Fotoforretninger Frimærke- og møntforretninger Detailhandel med legetøj og spil Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer (herunder barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, køkken- og badeværelseselementer) Bogantikvariater Forhandlere af brugte varer (se beklædning, kan dække over mange typer) Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Sportsforretninger Særligt arealkrævende varer Detailhandel med biler Engros- og detailhandel med campingvogne Planteforhandlere og havecentre Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Planteskoler (hvis butik) / 30