Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen"

Transkript

1 Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalance og opland Statistisk bymidteafgrænsning Tendenser på detailhandelsområdet 37 Bilag 1: Branchefortegnelse

3 Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger Indledning ICP har for Haderslev kommune udarbejdet en detailhandelsanalyse. Analysen kortlægger bl.a. de aktuelle forhold inden for detailhandelen i kommunen. Herudover beskrives bl.a. udviklingsmulighederne for Haderslev bymidte samt de øvrige centerbyer og det vurderes med hvilke butikker udbuddene realistisk kan suppleres. Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af butikkerne i kommunen, herunder opgjort bruttoareal og 2007-omsætning samt foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Bruttoarealet anvendes primært til planlægningsmæssige forhold. Nuværende detailhandel I Haderslev kommune var der medio 2008 ca. 255 butikker med et samlet bruttoareal på omkring m 2 og en omsætning i 2007 på 2,3 mia. kr. inkl. moms. Knap halvdelen af omsætningen er udvalgsvareomsætning. Ca. 49% af omsætningen er placeret i Haderslev byområde, mens 22% af omsætningen er sket i butikkerne i Vojens by mens knap 6% kan henføres til butikkerne i Gram by. Forbrug Det potentielle forbrug hos borgerne i Haderslev Kommune var i 2007 ca. 2,5 mia. kr. inkl. moms fordelt med 1,2 mia. kr. på dagligvarer og knap 1,3 mia. kr. på udvalgsvarer. Dagligvareforbruget i Haderslev kommune forventes at stige med ca. 2% i perioden 2007 til 2020, mens udvalgsvareforbruget forventes at stige ca. 15%. ICP regner i sin forbrugsprognose frem til 2020 med en stigning i forbruget pr. person på ca. 0,25% pr. år for dagligvarer og ca. 1,25% pr. år for udvalgsvarer. Forbrugsprognosen er beregnet i faste priser. Disse tal svarer historisk nogenlunde til udviklingen de seneste 25 år. Inden for de seneste 5-7 år har forbrugsstigningen pr. person været væsentligt større. Vi lægger i vore beregninger vægt på, at fremskrivnin- 3

4 Konklusion, vurderinger og anbefalinger gerne med nogenlunde sikkerhed vil kunne realiseres og er derfor relativt konservative i vore forventninger til det fremtidige forbrug. Turisme I Haderslev arbejder man aktivt på at øge turismen, især helårsturismen i kommunen, samt at øge antallet af tilflyttere. I den forbindelse har kommunen udarbejdet en kulturarvsstrategi som en udviklingsressource. I Haderslev kommune var der i 2007 i alt overnatninger på campingpladser, lystbådehavne og på hoteller/vandrehjem. Herudover er der omkring sommerhuse i kommunen. Det vurderes, at turisterne i kommunen afstedkommer et ekstra dagligvareforbrug på omkring mio. kr. til butikkerne i Haderslev kommune samt et ekstra udvalgsvareforbrug på nogenlunde samme niveau. Turisternes forbrug giver hermed et merforbrug på 3% af det samlede forbrug i kommunens husstande. Handelsbalance og indkøbsmønster Der var på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 93% for Haderslev kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 88% i Det vil sige, at omsætningen i butikkerne i Haderslev kommune er lavere end forbruget i kommunen. Hermed må forbrugerne i Haderslev kommune får dækket en del af deres forbrug ved køb i butikker udenfor kommunen. En af forklaringerne på dette er, at Kolding Storcenter og den store koncentration omkring Kolding Storcenter trækker kunder fra Haderslev især ved indkøb af udvalgsvarer. For så vidt angår dagligvarer er det især dagligvarebutikkerne syd for grænsen, der tiltrækker mange forbrugere fra Haderslev kommune. Udvalgsvarer købes i mindre grad syd for grænsen. I forbindelse med analyser af forbrugernes indkøbsadfærd i nabokommunen Aabenraa, viste det sig, at 5-10% af husstandene i Aabenraa handler udvalgsvarer syd for grænsen. Dette tal vurderes at ligge lidt lavere for forbrugerne i Haderslev kommune. Det er vor vurdering, at oplandet til dagligvarebutikkerne i Haderslev kommune i høj grad udgøres af kommunens indbyggere samt turister. Det er vor vurdering, at maksimalt 10% af omsætningen i dagligvarebutikkerne og omkring 5% af udvalgsvareomsætningen 4

5 Konklusion, vurderinger og anbefalinger kommer fra forbrugere bosat udenfor Haderslev kommune. Turister og andre tilfældigt besøgende bidrager til størstedelen af denne andel. Konkurrenceforhold Haderslev by fungerer som det overordnede kommunecenter for Haderslev kommune. Herudover findes der i Vojens en detailhandel, der kan siges at yde forbrugerne en god lokal forsyning. I Gram findes en del specialdagligvarebutikker, men kun ét supermarked og ingen discountbutikker. Udvalgsvareudbuddet er på et acceptabelt niveau for en by af Grams størrelse. Forbrugerne i Haderslev Kommune skal opsøge udbuddene i Kolding for at finde et udbud, der er markant større, end det der findes i Haderslev by. Forbrugere i Aabenraa, den nærmeste større by mod syd, finder ikke et detailhandelsliv på et markant højere niveau i Haderslev by, end det de finder hjemme i Aabenraa. I den vestlige del af kommunen omkring Gram er afstanden til Ribe, som ligeledes har en vist udbud af detailhandelsbutikker og ikke mindst et Føtex varehus, 10 km kortere end til Haderslev. I Kolding har Kolding Storcenter gennem de seneste år fået større betydning ikke blot i Trekantområdet, men også i den sydlige del af Jylland. Detailhandelsomsætningen alene i Kolding Storcenter er fra 2002 til 2006, hvor centret omsatte for ca. 2 mia. kr., steget med mere end 25%. Kolding Storcenter kombineret med de store udvalgsvarebutikker i området er et stærkt udbudspunkt, som tiltrækker mange forbrugere. Kolding bymidte er ligeledes et stærkt indkøbssted, som dog primært tiltrækker lokale kunder, men bymidten kan tilbyde et andet bymiljø end Kolding Storcenter. Kolding bymidte kan med deres 140 udvalgsvarebutikker tilbyde kunderne flere udvalgsvarebutikker end i Haderslev bymidte. Der er planer om etablering af outletcenter flere steder i Trekantsområdet. Et factory outlet defineres som "en samling butikker der er planlagt, opført og markedsført under fælles navn. Butikkerne skal hver for sig være drevet af en producent. Generelt skal der annonceres med 2 priser - en førpris og en outlet-pris. Besparelsen i forhold til den traditionelle detailhandel vil typisk ligge i størrelsesordenen 30-70%. I Danmark er der i dag kun etableret ét egentligt 5

6 Konklusion, vurderinger og anbefalinger factory outlet. Dette ligger i Ringsted og har et samlet areal på omkring m 2. Det vurderes, at der maksimalt er plads til ét outletcenter i Trekantsområdet. Grænsehandelen har som tidligere nævnt en stor betydning for detailhandelen i Haderslev kommune. Især prisfordele på visse typer af dagligvarer tiltrækker forbrugere til butikkerne syd for grænsen. Flensborg bymidte er med sine ca. 450 butikker et attraktivt indkøbssted. En stor bymidte kombineret med butikscentrene Flensburg Galerie og Fördepark samt storbutiksområdet Citti er Flensborg et velbesøgt indkøbssted også fra danske forbrugere. Generelt set skal man være opmærksom på, at kunderne i større og større udtrækning er villige til at køre længere for at få et varieret og bredt udbud, specielt inden for udvalgsvarer. Det må derfor forventes, at konkurrencen mellem de forskellige udbudspunkter i fremtiden bliver skærpet yderligere. For at detailhandelen i Haderslev Kommune også i fremtiden skal bevare sin status, er det derfor vigtigt, at kommunen fortsat støtter detailhandelen ved at skabe de rette ydre rammer som f.eks. flot gadebelægning og byinventar, rengøring af bymidten samt tilstedeværelsen af offentlig service, mens detailhandelen selv har et ansvar for fortsat at investere i butikkerne med hensyn til konceptudvikling, personaleuddannelse m.v. Ligeledes bør der fokuseres på at sikre arealudlæg til dækning af det forventede fremtidige potentielle forbrug, samt til at sikre, at forbrugerne i Haderslev kommune også i fremtiden har et detailhandelsudbud, der matcher de konkurrerende byers og som fremadrettet kan sikre Haderslev som et attraktivt bosætningsområde. Udviklingsmuligheder og anbefalinger Det markedsmæssige arealbehov til detailhandel frem til 2020 Frem til 2020 ventes det, at forbruget i Haderslev Kommune vil stige med ca. 2 % for dagligvarer og ca. 15 % for udvalgsvarer. Det er væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Haderslev Kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer i beliggenheder, hvor detailhandelen vil efterspørge dem. Man bør søge at styrke de eksisterende udbudspunkter Haderslev, Vojens og Gram bymidter samt sikre en tilpasning af arealerne, så man 6

7 Konklusion, vurderinger og anbefalinger har en mulighed for at etablere de nyeste koncepter. Konkurrencesituationen vil blive skærpet og den generelle strukturudvikling går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Samtidig er der en generel tendens til, at arealbelastningen målt som omsætning pr. m 2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år og det må forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Haderslev Kommune. Nye butikstyper, nye udstillingskoncepter, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Personale og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. indeholder de eventuelle restrummeligheder. De foreslåede minimale arealudlæg skal ses med udgangspunkt i det areal, der var til rådighed ved vor registrering medio Restrummelighed, projekter etc. skal således fratrækkes nedenstående tal. Det er vor vurdering, at der frem til 2020 minimum bør udlægges m 2 til dagligvarer og m 2 til udvalgsvarer i Haderslev kommune. Der er i ovenstående tale om et samlet bruttoareal til alle typer af udvalgsvarer ekskl. forhandlere af særlig pladskrævende varer. Det vurderes, at arealudlæggene bør placeres inden for den allerede eksisterende centerstruktur for yderligere at styrke koncentrationen af detailhandelen. Det vurderes, at det fremtidige udlæg skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker det nuværende udbud. Det vil sige primært i Haderslev, Vojens og Gram bymidter. Af tabel 1.1 fremgår ICP s vurdering af hvad rammen for nyt butiksareal som minimum bør være frem til Rammen 7

8 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Tabel 1.1 Arealbehov til detailhandel i Haderslev, Vojens og Gram bymidter Dagligvarer (m 2 ) * Udvalgsvarer (m 2 ) ** Haderslev bymidte Vojens bymidte Gram bymidte Kommunen i øvrigt Haderslev kommune i alt * Dagligvarebutikker må max. være m 2 ** Udvalgsvarebutikker må max. være m 2 Helt overordnet vurderes det, at der på dagligvareområdet også i fremtiden vil være efterspørgsel på areal fra kæderne. Det gælder alle større koncepter dvs. discountbutikker, supermarkeder samt varehuse. For så vidt angår supermarkedssektoren, er denne, efter en lang periode med relativt få etableringer, igen aktivt søgende. Forbrugerne ønsker et bredere udvalg og et dybere sortiment inden for ferskvarer og specialvarer. Dette kan discountbutikkerne med den størrelse og de driftsmæssige begrænsninger, der ligger i selve discountkonceptet, ikke klare. Dette betyder ikke, at der ikke kan være ønsker eller behov for tilpasninger i dagligvarebutikkerne lokalt i kommunen. ICP vurderer, at der i dag generelt er en god decentral forsyning med dagligvarer i hele kommunen. Her skal udlægget til ny detailhandel primært imødekomme lokale behov, der sikrer en tilpasning af de nuværende detailhandelsarealer. På udvalgsvareområdet bør arealudlægget dels sikre, at forbrugerne har tilfredsstillende indkøbsforhold, dels skal det sikre, at detailhandelen i Haderslev kommune kan udvikle sig dynamisk. Det forventes, at denne udvikling primært vil ske i Haderslev og Vojens bymidter. Samlet set vurderes det, at der primært er behov for udlæg til udvalgsvarer i Haderslev bymidte og Vojens bymidte samt i til en vis grad i Gram bymidte. I aflastningscentret Industri Nord (rammeområde ) kan der alene opføres udvalgsvarebutikker til eksempelvis tæp- 8

9 Konklusion, vurderinger og anbefalinger per, elektronik og værktøj, såfremt der er uudnyttede rammer. Arealudlæg i Haderslev kommune til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. I dag er der 31 butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer i Haderslev Kommune. Disse har et samlet bruttoareal på ca m 2. I Haderslev er de særligt pladskrævende butikker fortrinsvist koncentreret på Sverigesvej i Industri Nord, Industri Øst og Industri Syd. De øvrige særlig pladskrævende butikker ligger mere spredt i kommunen. Generelt søger butikker i dag beliggenheder, hvor de kan ligge sammen med andre og på den måde tiltrække flere kunder. Inden for de seneste år, er facadegrunde langs landets motorveje blevet populære beliggenheder, dels på grund af synligheden og eksponeringen dels på grund af den trafikalt gode beliggenhed i forhold til kunder med bil. Der er et andet indkøbsmønster for særlig arealkrævende varer såsom biler og campingvogne, end der er for andre udvalgsvarer. Forbrugerne er typisk langt mere målrettede i købssituationen af disse langvarige forbrugsgoder, ligesom langt de fleste kunder kommer i bil. Det er dog vor vurdering, at man dels kun vil opleve meget få nyetableringer inden for handel med biler dels at bilforhandlere ikke søger beliggenheder sammen med andre butikstyper, men primært alene sammen med andre bilforhandlere. Derfor er der ikke et markedsmæssigt krav fra bilbranchen om, at man udlægger arealer til handel med biler i sammenhæng med andre butikstyper end bilforhandlere. Koncentrationstendenserne i detailhandelen betyder dog, at de fleste butikker inden for både udvalgsvarer og særligt pladskrævende gerne vil placere sig i koncentrationer. Derfor anbefales det, at arealer til særligt pladskrævende butikker udlægges i forbindelse med eksisterende koncentrationer også ved koncentrationer med udvalgsvarebutikker som f.eks. Sverigesvej i Industri Nord. Inden for byggemarkeder ventes udviklingen at gå i 2 retninger. Nogle byggemarkedskæder vil satse på discount og søger arealer på m 2 (Jem & Fix), andre som Bauhaus vil søge arealer omkring m 2. Da der kan være nye butikker, nye kædetyper og nye butikskoncepter, der pludselig dukker op og som man vanskeligt kan forudsige tilkomsten af, bør der være en vis 9

10 Konklusion, vurderinger og anbefalinger fleksibilitet i nyudlægget til særlig pladskrævende varer. Der er ikke i lovgivningen en øvre grænse for de enkelte enheders størrelse. Det er vor vurdering, at nyudlægget til særligt pladskrævende varegrupper skal være minimum m 2 i perioden frem til Det er vor anbefaling, at det fremtidige udlæg i Haderslev by så vidt muligt placeres i sammenhæng med de eksisterende koncentrationer. For så vidt angår Vojens, er det væsentligt, at detailhandelen styrkes så meget som muligt. Derfor bør også særligt pladskrævende butikker etableres tæt på eller i direkte sammenhæng med bymidten. I de øvrige byer er det ICP s vurdering, at placeringen ikke har samme betydning. Planloven Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om butikkernes størrelse og lokalisering. Således må dagligvarebutikker maksimalt have et samlet bruttoareal på m 2 og udvalgsvarebutikker m 2. I byer med indbyggere (som Haderslev) kan der planlægges for bydelscentre med et bruttoareal til detailhandel på højst m 2. Endelig kan der udlægges arealer til lokalcentre max m 2 pr. lokalcenter. Den største butik i et lokalcenter må ikke være større end m 2. Uden for bymidten og bydelscentre kan der fremadrettet ifølge planloven alene udlægges arealer til lokale butikker til et områdes daglige forsyning samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Disse varer er udtømmende defineret i planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt i særlige tilfælde møbler.. Planloven betyder at detailhandelsudviklingen alene vil ske i forbindelse med bymidterne og bydelscentrene. 10

11 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Bymidteafgrænsning Såfremt man ønsker at udvide kommuneplanens nuværende bymidteafgrænsning, skal dette ske ved, at bymidten defineres ud fra en fastlagt statistisk metode. Umiddelbart kan kun områder, der ligger inden for den statistiske afgrænsning inddrages i bymidtens butiksområde. Der kan dog argumenteres særligt for at udlægge arealer til butiksformål, der støder direkte op til bymidten, men som ikke er omfattet af den statistiske afgrænsning fx ved byudviklingsområder. Afgrænsningen skal kun foretages for bymidter og bydelscentre, hvor der er et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end m 2. Der er i forbindelse med nærværende arbejde udarbejdet en statistisk bymidteafgrænsning for Haderslev, Vojens og Gram byer. Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Haderslev kommune forhold til Kolding - samt sikre en god og decentral dagligvareforsyning. Det er vor vurdering, at man entydigt bør satse på den centrale del af Haderslev som udviklingsområde. Vælger man ikke at satse på bymidterne som vækstområde indenfor detailhandelen, vurderer vi, at udviklingen spredes, hvorved der ikke opnås tilstrækkeligt med synergieffekt til at tiltrække kunder, som ellers ville lægge deres køb andetsteds. En satsning på detailhandelen i Haderslev bymidte vil ikke begrænse detailhandelens udviklingsmuligheder for Vojens og Gram. Det er derfor vor vurdering, at man skal satse på at gøre Haderslev bymidte til et endnu mere attraktivt indkøbssted for dagligvarer og udvalgsvarer. I tabel 1.2 præsenteres detailhandelen i Haderslev kommunes styrker, svagheder, muligheder og trusler. Efterfølgende uddybes en række af udsagnene, ligesom udviklingsmulighederne beskrives bredere. Det overordnede mål for detailhandelen i Haderslev kommune bør være at bevare og eventuelt udbygge især Haderslev og Vojens rolle i markedsområdet - også i 11

12 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Tabel 1.2 Styrker og svagheder, samt muligheder og trusler Styrker Svagheder Etablerede udbudspunkter Detailhandelen i Haderslev og Vojens bymidter dækker et bredt spektrum af butikker Godt dagligvareudbud i Haderslev og Vojens bymidter Relativt stort udvalg af udvalgsvarebutikker i Haderslev og Vojens byer Mange specialbutikker Mange kædebutikker Hyggelig gammel bymidte (Haderslev) Godt bymiljø i Haderslev Innovative detailhandlere Kulturarv Relativt få kædebutikker inden for især damemode i især Vojens Relativt få store butikker i den centrale del af Haderslev bymidte Varehusene i Haderslev har ikke forbindelse med bymidten Udbuddet i Vojens er relativt spredt Mange forbrugere har i dag en stærk tilknytning til Kolding Storcenter Muligheder Trusler Man skal søge målrettet at tiltrække flere kædekoncepter indenfor især damemode til Haderslev og Vojens bymidter Satse på flere boliger Mere turisme Satse målrettet på flere moderne spisesteder i Haderslev bymidte Gøre plads til store udvalgsvarebutikker i Haderslev bymidte Sikre at butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, placeres så koncentreret som muligt og helst i umiddelbar tilknytning til Haderslev og Vojens bymidter Satse på service i butikkerne for at modvirke bl.a. internethandel Øget udbygning i Kolding Storcenter og i Kolding bymidte Øget udbygning af Ribe og Aabenraa Grænsehandel Fald i antallet af arbejdspladser (Sygehuset) Forbrugernes vilje til at bevæge sig længere i forbindelse med indkøb (ændrede indkøbsvaner) Problemer omkring generationsskifte i butikkerne 12

13 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Haderslev bymidte Haderslev bymidte har, trods konkurrence fra Kolding, en vis betydning i oplandet. Haderslev bymidte har både indenfor dagligvarer og udvalgsvarer en positiv handelsbalance. Haderslev bymidte tiltrækker hermed en del kunder fra resten af Haderslev kommune. Detailhandelen i Haderslev bymidte er koncentreret i Storegade, Bispegade, Apotekergade, Gravene og Nørregade. Udbuddet er attraktivt med mange gode butikker og servicefunktioner. Det er en ulempe, at de 2 store varehuse Føtex i Bredgade og Kvickly i Jomfrustien ikke har fysisk sammenhæng med bymidten. Herudover har supermarkedet Rema 1000 heller ikke forbindelse med bymidten. Der er butikker indenfor alle relevante brancher, om end der på nogle områder kun er enkelte butikker. Det er i vid udstrækning stadig indkøb af dametøj som er styrende for valget af indkøbssted og dermed også for hvor husstandenes øvrige indkøb af udvalgsvarer bliver fortaget. Derfor er det overordnet set, et godt, bredt og dybt sortiment inden for især dametøj, som afgør, hvor attraktivt et indkøbssted er. For at kunne udbygge underlaget og fastholde forbrugerne i markedsområdet, når det gælder specialiserede udvalgsvarer, er det som minimum nødvendigt, at der ligger flere profilerede damebeklædningsbutikker i bymidten. Det er yderligere et krav, at en væsentlig del af disse skal være del af en kapitalkæde eller medlemmer af et frivilligt kædesamarbejde. Det er dog ligeledes vigtigt, at bymidten fortsat har et rigt udbud af lokale butikker, som ikke nødvendigvis ligner alle de andre kædebutikker, der findes alle andre steder. Haderslev bymidte har i dag en række innovative detailhandlere såsom Skallebæk Bageren, der er med til at gøre butikslivet specielt og dermed distancere Haderslev bymidte fra andre udbudspunkter. I Haderslev bymidte er den gennemsnitlige kædeandel en anelse lavere end normen, dog har man en del af de væsentligste beklædningskæder som Hennes & Mauritz og Bestseller butikkerne Vero Moda, ON- LY og Jack & Jones. Haderslev bymidte har dog en lang række specialbutikker som ikke er medlem af et kædesamarbejde indenfor blandt andet dametøj, tøj til unge og børn. Kombinationen af disse specielle butikker og de kendte flagskibsbutikker Føtex, Kvickly, Hennes & Mauritz og Bestseller koncepterne højner butiksudbuddet i Haderslev bymidte. 13

14 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Skal man pege på et sted, hvor bymidten kan udvikle sig, er det via et aktivt udlejningsarbejde at tiltrække 3 5 profilerede damebeklædningsbutikker. Det er vor vurdering, at Haderslev med sin størrelse og status vil have en realistisk mulighed for dette. Man bør ligeledes gøre mulighed for at andre store udvalgsvarebutikker kan placeres i Haderslev bymidte. I dag er en indkøbstur mere end blot indkøb. Den er en kombination af opfyldelse af basale krav, fornøjelse, oplevelsen af muligheden for at vælge mellem både butikker, varer og spisesteder. Indkøb eller shopping bliver i endnu højere grad til en udflugt for hele familien end opfyldelse af basale behov. En væsentlig parameter i indkøbsturen eller udflugten er oplevelsen af en gåtur i bykernen. Et aktivt bymiljø, som giver kunderne en helhedsoplevelse med kultur, underholdning i bred forstand, bespisning, gademusikanter og andre bløde værdier som vand, pladsdannelser og kunst bliver mere og mere vigtigt i fremtiden. Her kan Haderslev have stor gavn af den kulturarv, som bymidten har i kraft af Domkirken og et autentisk bymiljø. Haderslev er en hyggelig bymidte med blandt andet gamle byhuse, ensartet gadebelægning og kunst i gaderne som alle er med til at skabe et unikt bymiljø. I USA udgør udespisning omkring 50% af dagligvareforbruget, mens andelen er 20% i Danmark for sommerhusbeboere og andre turister vil andelen være højere. Derfor bliver muligheden for at spise spændende i behagelige omgivelser ligeledes en stadigt større og mere afgørende faktor i forbindelse med valg af indkøbssted. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i bymidten væsentligt, hvilket øger indkøbenes størrelse. Haderslev bymidte vil med fordel kunne kompletteres med caféer og restauranter med mere moderne profiler. Kundernes øgede mobilitet vil betyde, at specielt tilgængeligheden til en bymidte og parkering er vigtige parametre også i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at Haderslev også i fremtiden arbejder aktivt på at øge parkeringskapaciteten i bymidten. Herudover skal man fortsat arbejde på at få styrket den kollektive tilgængelighed til Haderslev bymidte. 14

15 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Byen i øvrigt Uden for den afgrænsede bykerne ligger en koncentration af store udvalgsvarebutikker og særligt pladskrævende butikker i Industri Nord. Der er bl.a. byggemarkedet Silvan, Jem&Fix, Biva Møbler, Indbo, Pet World og Skousen. For at styrke detailhandelen i Haderslev mest muligt, bør også butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, lokaliseres således, at de styrker det nuværende udbud mest muligt. samt Rådhuscentret, hvor varehuset Kvickly er placeret. Vojens by har med sine 49 butikker et stort udbud taget byens størrelse og placering i betragtning. Skal bymidten udvikles, er det væsentligt, at man arbejder på at koncentrere bymidten og arbejder på at undgå brud i facadeforløbet. I og med butikkerne ligger spredt i Vojens by får butikkerne får ikke i dag det optimale udbytte af kundestrømmene i bymidten, da kunderne ikke naturligt færdes rundt i hele bymidten. Selvom der ikke er en decideret gågade i Vojens, skaber bymidten med et bredt fortov, beplantning og sivetrafik liv i gaden og et godt bymiljø for de handlende. Forbrugerne søger i dag som nævnt mod de større koncentrationer. Disse især butikscentrene er karakteriseret ved, at gangafstandene er begrænsede og tyngden i udbuddet er meget koncentreret. Vojens by Vojens bymidte fungerer i dag som det væsentligste udbudspunkt for forbrugerne i Vojens specielt for indkøb af dagligvarer. Detailhandelen i Vojens bymidte er spredt geografisk over Østergade, Vestergade I forhold til byens og oplandets størrelse er der ingen umiddelbare mangler i butiksmikset i Vojens bymidte. Hvis Vojens skulle styrkes yderligere, vil man skulle tiltrække flere især damebeklædningsbutikker, men man ville ikke kunne forhindre forbrugerne i at søge de større udbudspunkter Haderslev og Kolding. 15

16 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Gram by I Gram by er langt hovedparten af butikkerne koncentreret omkring de to rundkørsler ved Torvet, Kongevej, starten af Østergade og Slotsvej. Der er i alt 22 butikker i Gram by, heraf er der er to supermarkeder SuperBrugsen på Torvet og ABC Lavpris, som ikke er placeret ved de øvrige butikker, men tæt på Gram Slot. Helt overordnet er det vor vurdering, at udbuddet i Gram matcher byens og oplandets størrelse. Gram by har et imponerende udbud af dagligvarespecialbutikker som bager, slagter og blomster, men her findes ingen discountbutikker. Man bør dog arbejde på fortsat at fastholde et vist niveau af standardiserede udvalgsvarebutikker. Gram Slot, der er udpeget som et fyrtårn i kulturarvsstrategien, tiltrækker ikke kun turister til området, men giver detailhandelen og borgerne i byen en ekstra dimension. Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Haderslev kommune i øvrigt Det er vor overordnede vurdering, at den væsentligste planlægningsmæssige mulighed for at fremme butikkerne i de mindre byer i Haderslev kommune er, at man sikrer, at der er mulighed for boligudbygning i og omkring byerne. Det er vor vurdering, at der alene vil være basis for at etablere udvalgsvarebutikker i større målestok i Haderslev og Vojens bymidter, mens det i Gram, er vor vurdering, at oplandet er for begrænset. I de mindre byer i Haderslev kommune vil man også i fremtiden kun i begrænset omfang se udvalgsvarebutikker. Krav til detailhandelen Det er væsentligt i bestræbelserne på at tiltrække nye butikker, at samarbejdet mellem de eksisterende butikker med hensyn til åbningstider, udsalg med videre, er velfungerende. Det er afgørende, at der i Haderslev er plads til de nyeste butiksformer især inden for udvalgsvaredetailhandelen. Disse butikskæder skal vide, at Haderslev har en attraktiv detailhandel, der prioriterer samarbejde. 16

17 Konklusion, vurderinger og anbefalinger En målrettet markedsføring af byen mod kæderne gennem erhvervsråd, kommunens udviklingsafdeling, handelsråd eller handelsstandsforening kan være med til at trække disse til byen og medvirke til at skabe en detailhandel, som er attraktiv for forbrugerne både i kommunen men også for turister og forbrugere fra oplandet i øvrigt. Det er vigtigt, at man i et af ovennævnte fora har ressourcer til hele tiden at følge detailhandelsudviklingen og forsøge at tiltrække attraktive kædebutikker og spændende butiks- og café/restaurantkoncepter til Haderslev bymidte. Det vil i forbindelse med markedsføringen - både overfor kæderne og for kunderne - være en meget stor fordel, hvis den samlede detailhandel i hele Haderslev by i videst muligt omfang samarbejder i markedsføringsfasen. Erfaringer fra f.eks. Vejle vil kunne anvendes i denne forbindelse. Kolding Storcenters meget længere åbningstider end Haderslev har betydning for valget af indkøbssted, specielt for de kunder, der kommer langvejs fra. Et butikscenter har større mulighed for at have fælles og lange åbningstider i forhold til en bymidte på grund af tvungen medlemskab af centerforening m.v. 17

18 Detailhandelen i Haderslev kommune 2. Detailhandelen i Haderslev kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Haderslev kommune blive beskrevet. ICP har i august 2008 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2007, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opgjort. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Butikkerne er opdelt i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. (for definition se bilag 1). Opdelingen i hovedbranchegrupper er opgjort på baggrund af butikkens hovedaktivitet. Desuden er butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, blevet registeret. Disse bliver behandlet særskilt til sidst i dette afsnit. Hvis en butik har aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Et eksempel kunne være et supermarked, som er kategoriseret som en dagligvarebutik, men som også sælger andre varegrupper indenfor de tre andre varegrupper som for eksempel beklædning, boligtilbehør samt bøger og legetøj. Butikker der alene forhandler møbler, planter, byggemarkedsvarer samt campingvogne og både er kategoriseret som forhandlere af særlig pladskrævende varer og bliver dermed er behandlet separat til sidst i afsnittet. ICP medtager dog omsætningen til private fra møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt butikker med udstyr til camping og både til udvalgsvareomsætningen, selvom planloven definerer disse grupper som særligt pladskrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelbutikker som i deres sortiment har andet end møbler, bliver, ifølge planloven, betegnet som udvalgsvarer og bliver derfor i denne detailhandelsanalyse betragtet som boligudstyr. Geografisk er resultaterne af undersøgelsen af detailhandelen opdelt på følgende 5 områder: 1. Haderslev byområde 2. Haderslev by i øvrigt 3. Vojens by 4. Gram by 5. Landområder 18

19 Detailhandelen i Haderslev kommune Antal butikker Af tabel 2.1 ses antallet af butikker inden for de respektive branchegrupper i de forskellige dele af kommunen. Som det ses af tabellen, er de 129 eller 50 % - af kommunens butikker lokaliseret i Haderslev byområde, derudover findes der 25 butikker i Haderslev by i øvrigt, mens der findes 47 butikker i Vojens by og 23 butikker i Gram by. Der er endvidere en del butikker i landområdet. Ca. 75 % af butikkerne i Haderslev byområde er udvalgsvarebutikker. Dette er en relativt høj andel sammenlignet med kommunen i øvrigt og mange andre danske byer af en lignende størrelse. I hele Haderslev kommune betragtet under ét er andelen af udvalgsvarebutikker 63 %. Kommunens udvalgsvarebutikker fordeler sig relativt ligeligt mellem beklædning og boligudstyr, mens der er lidt færre butikker med øvrige udvalgsvarer. Tabel 2.1 Antal butikker fordelt på brancher og områder Dagligvarer % Udvalgsvarer i alt % Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Haderslev byområde 32 34% 97 60% Haderslev by i øvrigt 11 13% 14 9% Vojens by 20 21% 27 17% Gram by 11 11% 12 7% Landområder 20 21% 11 7% Haderslev kommune i alt % %

20 Detailhandelen i Haderslev kommune Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af områdernes butiksudbud har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt bu-tiks attraktion efter følgende skala: Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. I tabel 2.2 vises den gennemsnitlige attraktion for hhv. daglig- og udvalgsvarebutikkerne. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel : Meget høj 4: Høj Som det fremgår af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion omkring middel. De hø- 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav jeste gennemsnitlige attraktioner ses i netop byerne, mens den er lavere i landdistrikterne. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og bran- Sammenlignet med Kolding kommune og Aabenraa har både Haderslev bymidte og kommunen i alt en højere gennemsnitlig attraktion. chen samt disponeringen af arealerne. Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Haderslev byområde 3,4 3,2 3,2 3,4 3,1 3,3 2. Haderslev by i øvrigt 3,1 3,6-3,5 3,8 3,4 3. Vojens by 3,1 3,3 3,3 3,3 3,2 3,2 4. Gram by 3,2 2,4 * 2,4 * 2,8 5. Landområder 2,7 2,2-2,2 2,2 2,5 Haderslev kommune i alt 3,1 3,1 3,2 3,1 3,1 3,1 Kolding kommune i alt 2,9 3,0 3,0 Aabenraa kommune i alt 2,7 2,7 2,7 * kan af anonymitetshensyn ikke vises 20

21 Detailhandelen i Haderslev kommune Som det ligeledes fremgår af tabel 2.2, er der færrest udsving i relation til dagligvarebutikkernes gennemsnitlige attraktion. Dette skyldes, at dagligvarehandelen er præget af relativt mange velkendte kædekoncepter af en vis standard i såvel de større byer som i landdistrikterne. De gennemsnitlige attraktioner afspejler en vis spredning. I figurerne 2.1 og 2.2 ses attraktionens spredning for hhv. Haderslev byområde og hele Haderslev kommune betragtet under ét. Som det fremgår af figur 2.1, fordeler alle butikkernes attraktion i Haderslev byområde sig således, at omkring 53% har en middel attraktion, mens 35% har en høj eller meget høj attraktion. 12% har en lav eller meget lav attraktion. Figur 2.1 Attraktionens spredning i % i Haderslev byområde for dagligvarer og udvalgsvarer 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2% Meget lav 19% 53% 30% 5% Lav Middel Høj Meget høj Haderslev by Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Haderslev kommune i alt for både dagligvarer og udvalgsvarer Fordelingen i Haderslev kommune betragtet 60% under ét varierer umiddelbart ikke stort fra Haderslev byområde, men der er dog en noget 50% 45% højere andel af butikker med en lav eller meget 40% lav attraktion. 30% 20% 19% 23% 10% 10% 3% 0% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Haderslev kommune 21

22 Detailhandelen i Haderslev kommune vigtigt at have en række specielle butikker som ikke findes andre steder og som har en ekstra god service eller specielle varer/god service som kunderne er villige til at køre langt efter. Andelen af kædebutikker er meget ensartet, hvad enten man betragter Haderslev byområde eller kommunen under ét. Figur 2.3 Kædeandel i Haderslev byområde 11% 53% Frivillig Kapital 36% Uafhængig Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes eller et lokalcenters styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. Der opereres med to kædebegreber; kapitalkæde og frivillig kæde. En kapital kæde er defineret som en sammenslutning af butikker, som har samme synlige ejer og består af mindst 4 butikker. En kapitalkæde kan enten består af egentlige kædebutikker eller af franchaisebutikker (butikker indrettet efter et kædekoncept men bestyret selvstændigt). En frivillig kæde består typisk af et indkøbs- og markedsføringsamarbejde, hvor butikkerne markedsføres under samme navn. I figur 2.3 til 2.5 er illustreret, hvorledes kæde- Figur 2.4 Kædeandel i Vojens by 19% fordelingen er i Haderslev byområde, Vojens by og Haderslev kommune i alt. 54% 27% Frivillig Kapital Uafhængig Andelen af butikker, der enten er en del af en frivillig eller kapitalkæde, er lidt under 50% i såvel Haderslev byområde og Vojens by som i kommunen i alt. Det er en lidt lavere andel end normen, sammenligneligt med udbudspunkter og kommuner af en tilsvarende størrelse. Det Figur 2.5 Kædeandel i Haderslev kommune 14% Frivillig Kapital 53% 33% Uafhængig er vigtigt at et udbudspunkt har en høj andel af kædebutikker, men omvendt er det ligeledes 22

23 Detailhandelen i Haderslev kommune Bruttoarealer Der er endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lagerog personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Haderslev kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne, at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for både daglig- og udvalgsvarer. Det samlede bruttoareal i Haderslev kommune er ca m 2, hvoraf de ca m 2 (eller ca. 56 %) er udvalgsvarebutikker. Det er i Haderslev byområde, det største bruttoareal til detailhandel findes. Ca. 43 % af kommunens samlede bruttoareal findes i Haderslev byområde. Over halvdelen af kommunens bruttoareal anvendes til udvalgsvarebutikker især boligudstyrsbutikkerne råder over relativt meget areal, da over halvdelen af udvalgsvarebutikkernes bruttoareal findes i boligudstyrsbutikkerne. Næst efter Haderslev byområde er det i Vojens by og Haderslev by i øvrigt der findes de største bruttoarealer. Desuden er det tydeligt, at udvalgsvarebutikkernes samlede bruttoareal generelt er meget begrænset i Gram by og i landområderne uden for byerne. Tabel 2.3 Bruttoarealer fordelt på brancher og områder (m 2 ) Dagligvarer % Udvalgsvarer i alt % Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Haderslev byområde % % Haderslev by i øvrigt % % Vojens by % % Gram by % % Landområder % % Haderslev Kommune i alt

24 Detailhandelen i Haderslev kommune Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2007 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Omkring 10% af butikkerne har ikke ønsket at oplyse omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn kan omsætningen ikke vises for alle branchegrupper i alle områder. Som det ses af tabel 2.4 ligger den samlede omsætning på ca. 2,3 mia. kr. i Haderslev kommune betragtet under ét. En væsentlig del af detailhandelsomsætningen sker i Haderslev byområde, hvor butikkerne omsatte for i alt knap mio. kr. i Ca. 55% af udvalgsvareomsætningen sker i Haderslev byområde, mens Vojens by og Haderslev by i øvrigt hver står for ca. 20 %. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Tabel 2.4 Omsætning i 2007 fordelt på brancher og områder (i hele mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer % Udvalgsvarer i alt % Detailhandel i alt 6. Haderslev byområde % % Haderslev by i øvrigt % % Vojens by % % Gram by 99 9% 31 3% Landområder % 30 3% 157 Haderslev Kommune i alt

25 Detailhandelen i Haderslev kommune Butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, som har butikslokale under tag. Der er her tale om butikker der forhandler møbler, planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere, herudover forhandlere af byggeartikler, planteskoler og en enkelt forhandler af både. Tabel 2.5 Særlig pladskrævende butikker i Haderslev kommune Areal, Antal m 2 Bilforhandlere Byggemarkeder og -materialer Planteskoler Både Haderslev Kom. i alt Møbelbutikkerne er medtaget under boligudstyr, idet disse også sælger andre udvalgsvarer, som f.eks. billeder og andre ting til boligen og dermed bliver kategoriseret som udvalgsvarebutikker og ikke særligt pladskrævende. I kommunen er der i alt 31 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på knap m 2. 25

26 Befolknings- og forbrugsforhold 3. Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Haderslev kommune, belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i de forskellige dele af kommunen. Haderslev kommune er opdelt på mindre områder. Opdelingen er sket efter de gamle kommunegrænser. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Befolknings og indkomstforhold Figur 3.1 viser udviklingen i befolkningstallet for de fem tidligere kommuner eller dele heraf, der nu udgør Haderslev kommune. Som det ses af figuren, bor der ca personer i den tidligere Haderslev kommune (herefter benævnt Haderslev), mens der bor knap personer i den tidligere Vojens kommune (herefter benævnt Vojens). I den tidligere Gram kommune (herefter benævnt Gram) bor der ca personer og i delene af tidligere Christiansfeld og Nr. Rangstrup kommuner (herefter benævnt Christiansfeld og Nr. Rangstrup) bor hhv. knap og knap personer. Haderslev kommune har bidraget med data omkring bl.a. befolkningsudviklingen i kommunen. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2007 samt horisontåret

27 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.1 Udvikling i folketal frem mod 2020 Folketallet i hele Haderslev kommune ventes at falde med ca. 700 personer frem mod Der forventes fald i alle 5 områder størst i Bevtoft og i de tre nordlige sogne hvor der ventes et fald på 6-8%. Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Haderslev kommune ligger på kr., hvilket er over landsgennemsnittet på ca kr. Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug og dermed det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Haderslev kommune er ca. 2,19 personer pr. husstand. Landsgennemsnittet er på 2,05. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2007 og 2020 beregnet. 27

28 Befolknings- og forbrugsforhold Dagligvareforbruget hos borgerne i Haderslev kommune ses i figur 3.2. Som det ses, er dagligvareforbruget i Haderslev beregnet til ca. 683 mio. kr. i 2007, hvilket ventes at være steget med ca. 2 % til 698 mio. kr. i Den begrænsede vækst skyldes dels det faldende befolkningstal, dels forventningen om en afdæmpet stigning i forbruget pr. person. I Vojens ventes forbruget af dagligvarer at stige fra 355 mio. kr. til 362 mio. kr. i 2020, svarende til 2%. I de øvrige områder ventes et stagnerende eller faldende forbrug som følge af bl.a. faldende befolkningstal. I Haderslev kommune betragtet under ét er dagligvareforbruget for 2007 beregnet til godt 1,2 mia. kr., hvilket ventes at være steget med 20 mio. kr. i 2020 svarende til en stigning på 2%. Af figur 3.3 ses forbruget af udvalgsvarer i de fem områder. Forbruget af udvalgsvarer ligger lidt højere end ved dagligvarer, ligesom den procentvise vækst i det årlige forbrug er højere. Således ligger forbruget i Haderslev kommune på knap 1,3 mia. kr. i 2007, hvilket ventes at være steget med knap 15 % til knap 1,5 mia. kr. i Figur 3.2 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) 28

29 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.3 Forbrug af udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) 29

30 Handelsbalance og opland 4. Handelsbalance og opland Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Haderslev kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Handelsbalancen afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis dagligog udvalgsvarer beregnet for Haderslev kommune. Handelsbalance Disse 2 tal viser, at forbrugerne fra kommunens opland beløbsmæssigt både køber færre dagligvarer og udvalgsvarer i butikkerne i Haderslev kommune, end forbrugere fra Haderslev kommune køber dagligvarer ind i butikker uden for kommunen. Inden for dagligvarer skal forklaringen findes i især 2 forhold. Dels køber mange forbrugere i Haderslev kommune en del dagligvarer syd for den dansk-tyske grænse, dels er der nogle forbrugere i Haderslev kommune der, når de besøger Kolding og især Kolding Storcenter køber en række dagligvarer i eksempelvis Bilka. For så vidt angår udvalgsvarer, er det især Kolding Storcenter og den store koncentration omkring Kolding Storcenter, der trækker kunder fra Haderslev kommune. I hele Haderslev kommune var der på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 93 %, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 88 %. Tabel 4.1 Omsætning/forbrug i Haderslev kommune i 2007 i mio. kr. inkl. moms Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Detailhandel i alt Haderslev kommune

31 Handelsbalance og opland Opland På baggrund af de foreliggende oplysninger er det vor vurdering, at oplandet til dagligvarebutikkerne i Haderslev kommune i høj grad udgøres af kommunens indbyggere samt turister. På udvalgsvareområdet er det vor vurdering, at omkring 5 % af omsætningen kommer fra forbrugere bosat uden for Haderslev kommune. Turister og andre tilfældigt besøgende bidrager til størstedelen af denne andel. Det er vor vurdering, at maksimalt 10 % af omsætningen i dagligvarebutikkerne kommer fra forbrugere uden for Haderslev kommune, primært turister. 31

32 Bymidteafgrænsning 5. Bymidteafgrænsning af hovedbyer i Haderslev kommune Baggrund og metode Som et led i analysen af detailhandelen i Haderslev kommune, har ICP foretaget en afgrænsning af bymidterne i kommunen. Dette er sket via anvendelse af den statistiske metode beskrevet i Bekendtgørelse 1093, 28. september Det er kun i byer med mere end m 2 detailhandel denne metode finder anvendelse. Metoden fungerer således, at der med baggrund i et udtræk fra CVR indhentes branchekode og adresser på de produktionsenheder, der har adresse i et givent område. Der er 8 hovedafdelinger, som kort kan beskrives som følger: 1. Detailhandel m.v. 2. Hoteller, restauranter m.v. 3. Persontransport 4. Pengeinstitutter, forsikring m.v. 5. Forretningsservice m.v. 6. Offentlig adm. m.v. 7. Sundhedsvæsen 8. Kultur m.v. Ved hjælp af GIS-programmet MapInfo er alle virksomheder, der falder ind under ovenstående definitioner, stadfæstet i en database, som igen er illustreret grafisk på et kort. Enhederne er illustreret med 8 forskellige farver, én for hver af de respektive grupper. Dernæst er der omkring hver enkelt funktion oprettet en bufferzone med en 25 m. radius. Hvor der er overlap mellem disse cirkler, dannes samlede områder, hvor der er mulige bymidter. Enhederne med de tilhørende bufferzoner er gengivet i separate figurer; én for hver by. Følgende skal dog være opfyldt for at danne en bymidte: 1. Bymidten skal rumme mindst én produktionsenhed fra 4 hovedgrupper. 2. Bymidten skal rumme mindst 2 enheder fra hovedgruppe Bymidten skal rumme mindst én produktionsenhed fra hovedgruppe 6, 7 eller 8. Til de bymidter, der findes via ovenstående metodik, tilføres en randzone med 100 meter radius. Resultatet er nu én eller flere bymidter. 32

33 Bymidteafgrænsning Det er muligt at sammenholde de bymidter, der er fundet med statistisk afgrænsning, med de eksisterende bymidteafgrænsninger. Dermed vil man have 2 lag, hvorfra man hvis det ønskes kan lade den nye bymidteafgrænsning udspringe fra det område, som minimum ét af lagene dækker. Denne øvelse kan let gennemføres, men er ikke gennemført i denne opgave. Haderslev kommune Ovenstående metode er anvendt i relation til de større byer i Haderslev kommune. I det følgende præsenteres den statistiske bymidteafgrænsning for hver bymidte, ligesom der knyttes en række kommentarer her til. Haderslev by I figur 5.1 ses den fremkomne afgrænsning af Haderslev bymidte. De 8 branchegrupper ses af tegnforklaringen. De hvide zoner om hver enkelt af de farvede enheder, er den 25 m. radius, som hver enhed tillægges. Det rødstribede område er den 100 m. randzone, som er tillagt de enheder, der overlapper og derudover opfylder kriterierne (se endvidere foregående side). Figur 5.1 Haderslev bymidte afgrænset 33

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Skive kommune. Analyse af detailhandelen

Skive kommune. Analyse af detailhandelen Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Greve kommune. Detailhandelsanalyse Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

Detailhandel i Brøndby

Detailhandel i Brøndby Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019

Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019 Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der

Læs mere

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12

Læs mere

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Odense kommune. Analyse af detailhandelen

Odense kommune. Analyse af detailhandelen Odense kommune Analyse af detailhandelen April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og arealudlæg 3 2. Detailhandelen i Odense bykerne 8 3. Detailhandelen i Aflastningscenter Sydøst 16 4. Detailhandelen

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug

Læs mere

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen Aalborg kommune Analyse af detailhandelen Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Aalborg kommune 30 3. ICP Shopping Index 44 4. Befolknings- og

Læs mere

Viborg kommune. Analyse af detailhandelen. December 2008

Viborg kommune. Analyse af detailhandelen. December 2008 25.02.09 5 Viborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Viborg kommune 18 3. Statistisk bymidteafgrænsning

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

NOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag

NOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag 1 Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal Projektet I nærværende notat undersøges mulighederne for at etablere et bydelscenter til detailhandel på maskinfabrikken Nordens areal nord for Mølholmvej

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 10. marts 2017 Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV Holbæk Kommune Vækst og bæredygtighed Plan og Åben Land Kanalstræde 2 4300 Holbæk Alene sendt pr. mail til: plan@holb.dk Sagsnr.: 58480 vbw@lundgrens.dk Tlf.: 3525 2922 2. maj 2017 INDSIGELSER MOD FORSLAG

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer

Læs mere

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

Roskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik

Roskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik Roskildevej 340, Rødovre Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik 23. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 9 3. Befolknings-

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Debatmøde i Erhvervsforum Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Indhold Modernisering af planloven Ændring af detailhandelsreglerne: Baggrund Den nye formålsbestemmelse Størrelse og placering

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen Kolding kommune Analyse af detailhandelen Januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Tendenser i detailhandelen 18 3. Detailhandelen i Kolding kommune og udvikling

Læs mere

Høje-Taastrup kommune

Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 Indholdsfortegnelse 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger.................. 4 2. Detailhandelen i Vordingborg kommune..................

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,

Læs mere

Notat: Bymidteafgrænsning Aakirkeby

Notat: Bymidteafgrænsning Aakirkeby Notat: Bymidteafgrænsning Aakirkeby Januar 2013 Baggrund og metode Institut for Center-Planlægning (ICP) er blevet bedt om at foretage en bymidteafgrænsning i henhold til Bekendtgørelse nr. 1093 af 11.

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING

NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING OPLANDSANALYSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Jens Christian Petersen

Jens Christian Petersen Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal

Læs mere

1. Indledning Detailhandlen i Haderslev Kommune Bydelscentrene og lokalcentrene Bymidterne... 4

1. Indledning Detailhandlen i Haderslev Kommune Bydelscentrene og lokalcentrene Bymidterne... 4 Strategi for udvikling af detailhandlen i Haderslev Kommune juni 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Detailhandlen i Haderslev Kommune... 3 2.1 Bydelscentrene og lokalcentrene... 3 2.2 Bymidterne... 4 2.3

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse

Læs mere

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen. 9 Detailhandel I dette kapitel beskrives detailhandelsstrukturen i kommunen, hvor der bl.a. på baggrund af en analyse af detailhandelen, er udpeget bymidter, bydelscentre og lokalcentre i byerne og givet

Læs mere

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen Kædernes udbredelse Marts 2006 Kædernes udbredelse I det følgende vises i hvilke kommuner koncentrationen af kædebutikker er størst. Dette gøres med baggrund i

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2

UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2 NORDICOM A/S UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Planlovens

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008

Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008 Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008 ICP A/S Eksempler på p investorerer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE

EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE BALLERUP KOMMUNE EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A122082

Læs mere

Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune

Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune Foto: Marianne Diers Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune 14. marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Odsherred Kommune 27

Læs mere

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Design Outlet Center, Billund Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Billund kommune 10 3. Nuværende

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3

INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3 GRIBSKOV KOMMUNE INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND

Læs mere

Egedal Kommune Detailhandelsanalyse

Egedal Kommune Detailhandelsanalyse Egedal Kommune Detailhandelsanalyse Marts 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning 3 1. Konklusioner og vurderinger 5 2. Detailhandelen i Egedal Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen Vejen Kommune Analyse af detailhandelen September 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vejen kommune 2015 37 3.

Læs mere

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2009 Indholdsfortegnelse 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Esbjerg Indre By 4 Fremtidig overordnet centerstruktur

Læs mere