VVM-screening af byggemarkedsprojekt

Transkript

1 Nordicom VVM-screening af byggemarkedsprojekt Kinavej, Slagelse

2 Nordicom VVM-screening af byggemarkedsprojekt Kinavej, Slagelse Ref Version Dato Udarbejdet af: MAP, AON, MJK Kontrolleret af: HNC Godkendt af: HNC Rambøll Danmark A/S Bredevej 2 DK-2830 Virum Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Konklusion vedr. VVM-pligt 2 2. Anlæggets karakteristika Anlæggets dimensioner Kumulation med andre projekter Brug af naturressourcer og affaldsproduktion 4 3. Anlæggets placering Nuværende arealanvendelse Det naturlige miljøs bæreevne 4 Planlagte tekniske anlæg 5 Øvrig bebyggelse 6 Befolkning og rekreation 6 4. Kendetegn ved de potentielle miljøpåvirkninger Effekter på geografisk område og naturressourcer 7 Anbefaling vedr. VVM-pligt Trafikrelaterede miljøeffekter 7 Forudsætninger 7 Opland for byggemarkedet 9 Trafikale konsekvenser 11 Trafiksikkerhed 13 Trafikstøj 13 Anbefaling vedr. VVM-pligt Detailhandelseffekter for omgivelserne 14 Anbefaling vedr. VVM-pligt 15 Ref / I

4 1. Indledning Denne VVM-screening er udført på anmodning fra Slagelse Kommune i forbindelse med, at kommunen skal vurdere effekterne ved, at Nordicom etablerer et byggemarked på Kinavej i Slagelses sydlige udkant. Projektområdet er beliggende i serviceområdet ved Korsørvej og Idagårdsvej, Slagelse Kommune, området er dækket af lokalplan nr I henhold til lokalplanens 3.1 kan der i lokalplanområdet f.eks. etableres større udvalgsvarebutikker (tæpper, møbler og lign.), offentlig service og kontorvirksomhed. Lokalplanen foreskriver en maksimal bebyggelsesprocent for hver ejendom på 40%, men der er ikke retningslinjer for butiksstørrelse. Lokalplanen har opdelt lokalplanområdet i 4 områder efter hvilken type anvendelse, der fortrinsvis ønskes lagt i området. Det foreslåede byggemarked følger lokalplanens etableringsvejledning ved at ligge i område 3, hvor butikker med udvalgsvarer ønskes placeret. Slagelse Kommune har underrettet Nordicom om, at der ikke er begrænsninger f.s.v. angår butiksstørrelsen i den eksisterende lokalplan. Regionplan indeholder ingen retningslinjer for store butikker i Slagelse. I tillæg nr. 9 til den tidligere Regionplan listes dog maksimale butiksstørrelser for dagligvare- og udvalgsvarebutikker i Slagelse Kommune, her er den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker i detailhandelsområde nr. 17.3, Sdr. Ringgade/Bilka på m 2. Kommunen ser med baggrund i Regionplan ingen hindringer for at give byggetilladelse til et byggemarked i området. I forbindelse med en byggetilladelse skal det dog undersøges, hvorvidt der skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Denne VVMscreening skal bidrage til, at give Slagelse Kommune et grundlagt til at afklare, hvorvidt en etablering vil få væsentlige miljøeffekter og detailhandelseffekter for omgivelserne, og dermed om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet. Ifølge VVM-reglerne, jvf. VVM-bekendtgørelsen (nr af 6/ ) bilag 1, nr. 35 er detailhandelscentre, der på grund af størrelsen har regionalbetydning VVMpligtige. Butikscentre kan ligeledes i visse tilfælde være VVM-pligtige i henhold til bilag 2, nr. 11a anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Denne VVM-screening følger hovedstrukturen i VVMbekendtgørelsens bilag 3: Kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet. I det følgende ses der på effekter på naturen i det geografiske projektområde og omgivelserne, de trafikale konsekvenser ved et byggemarked vurderes og endeligt opsummeres på konsekvensvurderingen for detailhandlen for Slagelse og det øvrige opland ved etablering af et byggemarked udført af ICP. Til vurdering af effekter på natur og naturressourcerne er anvendt information fra Regionplanen med tillæg og redegørelser, indhentede informationer fra Sydvestsjællands museum, lokalplanen for området mv. Til vurdering af de trafikale konsekvenser er anvendt trafiktal fra Vestsjællands Amts VVM-vurdering af den kommende Ref / 1/15

5 omfartsvej syd-vest om Slagelse suppleret med trafiktal fra Slagelse kommune. ICP s konsekvensvurdering er baseret på en analyse af detailhandlen i Slagelse Kommune udarbejdet i , samt på en rekogniscering af butiksudbuddet i de omkringliggende kommuner. 1.1 Konklusion vedr. VVM-pligt Denne udnyttelse af Slagelse Kommunes lokalplan 122 som forslås ved etablering af et byggemarked i serviceområdet ved Japanvej, vurderes samlet set ikke at ville give væsentlige miljøeffekter og detailhandelseffekter for omgivelserne. Projektområdet indeholder ingen fredede områder, naturområder, Natura områder eller på anden måde beskyttede områder. Effekterne på natur og landskab vil hovedsageligt være visuelle. Det vurderes, at disse effekter for området og for omgivelserne i forbindelse med etablering og drift af et byggemarked i området er meget begrænsede og derfor ikke kan gøre projektet VVM-pligtigt. Trafikrelaterede effekter er hovedsageligt ekstra trafik, ekstra uheld samt en stigning i støjniveau. Det skønnes, at antallet af bilture stiger med ved etablering af byggemarkedet. Etablering af en ny adgangsvej til Kinavej fra den ny omfartsvej forventes at aflaste det eksisterende vejnet. Anlæggelsen af den ny adgangsvej vurderes, at afstedkomme et uheld mere hvert 4 år i forhold til hvis byggemarkedet ikke etableres. Trafikken til byggemarkedet vurderes kun at give anledning til trafikstigninger på den nye omfartsvej. Trafikstigningen vil resultere i stigning i støjniveauet på ca. 1-1½ db, en ikke hørbar stigning. De trafikrelaterede miljøeffekter for området og omgivelserne vurderes på baggrund af ovenstående konklusioner ikke, at være væsentlige ved etablering af et byggemarked forudsat at der etableres en ny adgangsvej til området. ICP s vurderer, at detailhandelseffekterne ved byggeri af et byggemarked på Kinavej ikke er væsentlige for Slagelse bymidte, Slagelse Kommune og for de omkringliggende kommuner. Størst effekt med en nedgang i omsætningen på 11% forventes for udvalgsvarebutikker i Slagelse Kommune. Etablering af byggemarkedet forventes at fremskynde lukning af i forvejen lukningstruede butikker. 2. Anlæggets karakteristika 2.1 Anlæggets dimensioner Der forventes etableret 5000 m2 drive-in tømmerhandel, 5000 m2 byggemarked og 5000 m2 havecenter på projektområdet beliggende mellem Kinavej og Japanvej og stødende op til Amerikavej-Afrikavej boligkvarteret mod øst. Dog vil byggeriets om- Ref / 2/15

6 fang betyde, at en mindre del af Japanvej bliver omlagt, se nedenstående illustration. Alle bygninger vil overholde restriktionerne i lokalplan nr. 122 mht. en bebyggelsesprocent på max. 40% og en bygningshøjde på max. 8.5 meter. I forbindelse med bebyggelsen er der planlagt grønne udenomsarealer og parkeringspladser. Beplantningsprincippet bygger på brede plantebælter i en højde af 1-1,5 meter. Det lave plantebælte indeholder arter som sir- og rosenbuske. I plantebælterne etableres desuden mindre træer bl.a. af arterne røn, hyld og kirsebær. Ifølge lokalplan nr. 122 er der fastlagt krav til farvevalg i forhold til facaderne. Det kræves, at der anvendes jordfarver der må blandes med rød, sort og hvid. Byggeriet vil overholde de fastlagte kriterier. 2.2 Kumulation med andre projekter Byggeriet kommer til at ligge i et område, der i forvejen er præget af forretninger med særligt pladskrævende udvalgsvarer eksempelvis Elgiganten og Harald Nyborg. Ref / 3/15

7 Der er udfra Nordicoms vidende ikke andre planer om etablering af lignende detailcentre i den umiddelbare nærhed af projektområdet. Ifølge ICP s vurdering kan det forventes inden 2011, at der etableres en række konkurrerende butikker i regionen herunder: Slagelse bymidte: m 2 detailhandel Merkurvej, Slagelse: ca. 750 m 2 til dagligvarer og ca m 2 til udsalgsvarer Korsørvej, Slagelse: m 2 butikker til særligt pladskrævende varegrupper Sorøvej, Slagelse: m 2 discountbutik Slagelse byområde: Et par mindre discountbutikker Korsør: m 2 fordelt på udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper Høng: Udvidelse af Høngcenteret Ringsted: Udvidelse af Ringsted Centeret med ca m 2 Ringsted: Butikscenter med m 2 dagligvarebutik, m 2 udvalgsvarebytikker, m 2 til særligt pladskrævende butikker samt m 2 til en outlet. Mere information om konkurrencesituationen kan ses i kapitel 3 samt i bilag XX. Flere af de ovennævnte projekter er lagt frem til høring hos de relevante myndigheder. 2.3 Brug af naturressourcer og affaldsproduktion Forbrug af byggematerialer og andre naturressourcer som energi og vand i anlægfasen og i drift forventes ikke at være anderledes end ved projekter af samme karakter. Nordicom forventer ikke at bruge usædvanlige byggematerialer. Sortering af byggeaffald mv. vil ske efter Ny Slagelse kommunes affaldskrav. 3. Anlæggets placering 3.1 Nuværende arealanvendelse Projektområdet ligger placeret i et større serviceområde, primært indeholdende forretninger med særligt pladskrævende udvalgsvarer. Hovedparten af arealet er uopdyrket, mens den resterende del syd for Japanvej består af landbrugsjord. En del af projektområdet indeholder i dag Japanvej, denne vil blive omlagt til en sydligere placering. Udstykningen er planlagt af Slagelse Kommune i 1988, med henblik på at anlægge et serviceområde for regionalt orienterede servicefunktioner. Det er et krav i lokalplanen, at bebyggelsesprocenten for byggegrunden med projektområdet ikke overstiger 40%. 3.2 Det naturlige miljøs bæreevne Natur og landskab Projektområdet indeholder hverken fredede områder eller beskyttede naturområder, Ref / 4/15

8 men i områdets sydvestlige hjørne findes et mindre lavbundsområde bevokset med buske og mindre træer. Uden for området findes flere beskyttede jord- eller stendiger, som dog ikke vil blive påvirket af byggeriet. Syd for området er der udpeget et større areal vurderet som værdifuldt landbrugsområde. Derudover er der udpeget et område, hvor skovrejsning er ønsket. Dette område ligger på tværs af Korsørvej, der er én af de større adgangsveje til byen. Det vurderes ikke, at byggeriet vil få konsekvenser for disse udpegninger. På begge sider af Japanvej vokser en Lindeallé, der vil blive påvirket af byggeriet, i forbindelse med at Japanvej bliver omlagt. Lindealléen skaber en afgrænsning af de bebyggede arealer i forhold til markerne og det grønne område, og udgør derfor en værdi rent funktionelt, men også æstetisk. Lindealléen er dog relativt nyetableret, og det vil derfor være muligt at retablere alleen langs med den fremtidige vej, således at helhedsindtrykket bevares. Her ses lindealléen, hvor Japanvej vil blive omlagt. Terrænet i hele området dækket af lokalplan nr. 122 er relativt fladt, men stiger en smule mod syd, og når et højdepunkt på arealet, hvor byggeriet er planlagt. Der er tale om en forskel i terrænhøjde på omkring 5 meter. Byggeriet vil opleves mere markant i landskabet med den valgte placering, sammenlignet med de øvrige bygninger i området, der ligger lavere i terrænet. Bygningens placering vurderes at påvirke udsigten fra byen til landbrugsarealerne og det grønne område mod syd. Planlagte tekniske anlæg Syd for området i øst-vest gående retning er der udpeget en korridor til den fremtidige omfartsvej. Projektet lægger op til, at der skabes en forbindelse til denne omfartsvej, for derved at lette adgangen til butikkerne, og mindske trafikken igennem Slagelse by. Dette vurderes ikke at have en væsentlig effekt på det grønne bælte, der er planlagt syd for området. Ref / 5/15

9 Kulturhistoriske områder Syd-øst for projektområdet er der udpeget kirkeomgivelser, som ikke vil blive påvirket af byggeriet grundet afstanden og det grønne område der har en afskærmende effekt. Sydvestsjællands Museum udtaler, at der vest og nord for arealet er registreret forhistorisk bebyggelse, primært fra ældre jernalder og yngre bronzelader. Der er tale om bebyggelsesspor i form af nedgravninger, stolpehuller og aktivitetsgruber. Arealet har omkring 1880 ligget med enkelte mindre vandhuller og ellers tørt, dyrket land. I forbindelse med forarbejder til omfartsvej har Nationalmuseet udpeget en række interesseområder i det planlagte arbejdsområde for omfartsvejen. Da dette område ligger meget tæt på projektområdet anbefales det, at bygherre indhenter en udtalelse jf. museumslovens 25 forud for jordarbejder på arealet. Herved kan standsninger af anlægsarbejder og unødige udgifter til arkæologiske undersøgelser imødegås. Der vurderes ikke at være væsentlige nyere tids kulturhistoriske interesser på arealet. For mere information se bilag 1. Øvrig bebyggelse Den øvrige bebyggelse i området består af andre større butikker eksempelvis Elgiganten, Punkt 1 og Harald Nyborg. Farvevalget på disse bygninger er domineret af grå og sorte nuancer, og de fleste tage er flade, hvorved bygningerne syner mindre, selvom der er tale om relativt massive bygninger. Befolkning og rekreation Projektområdet anvendes ikke rekreativt, men derimod er der anlagt vandrestier der forbinder de omkringliggende parcelhuskvarterer med et grønt område syd for området. Her ses en del af den øvrige bebyggelse vest for projektområdet. Det kan svagt anes, at terrænet stiger mod syd, dvs. i venstre del af fotoet. Ref / 6/15

10 4. Kendetegn ved de potentielle miljøpåvirkninger 4.1 Effekter på geografisk område og naturressourcer Effekterne på geografisk område og naturressourcer er beskrevet i kapitel 3. Opsummeret vurderes det, at påvirkninger på naturen vil hovedsageligt ske i forbindelse med anlægsfasen, hvor et større område påvirkes af byggeriet, af oplagring af materialer samt kørsel i forbindelse med byggeriet. Projektområdet indeholder ingen fredede områder, naturområder, Natura 2000-områder eller på anden måde beskyttede områder Det kan ikke undgås at boligkvarteret mod øst vil blive påvirket af byggeri-støj, men dette begrænses til dagtimerne, hvor de fleste beboere ikke vil være hjemme. Anbefaling vedr. VVM-pligt Det vurderes, at effekterne på natur og landskab i området og for omgivelserne i forbindelse med etablering og drift af et byggemarked i området er meget begrænsede og ikke væsentlige og at disse effekter derfor ikke kan gøre projektet VVMpligtigt. 4.2 Trafikrelaterede miljøeffekter Til vurdering af de trafikale konsekvenser er anvendt trafiktal fra Vestsjællands Amts VVM-vurdering af den kommende omfartsvej syd-vest om Slagelse suppleret med trafiktal fra Slagelse kommune. Vurderingen af størrelsen af trafikken til selve byggemarkedet er baseret på forventede omsætningstal udarbejdet af ICP(Institut for Centerplanlægning) samt turrater fra Trafikministeriets turrateprojekt. Da området ligger meget tæt på det overordnede vejnet, er vurderingerne begrænset geografisk til kun at dække selve området. Forudsætninger Trafikalt grundlag Som nul-alternativ til sammenligning med en situation med et etableret byggemarked er anvendt en situation, hvor omfartsvejen er bygget syd/vest om Slagelse, men byggemarkedet ikke er etableret. Trafikmodelberegnede trafiktal for 2012 fremgår af Vestsjællands Amts VVMvurdering af omfartsvejen: Ref / 7/15

11 Figur 1: Døgntrafik 2012 (fra VVM-vurdering af omfartsvejen, samt eget skøn inde i området ). Større figur kan ses i bilag 2. VVM-vurderingens trafikmodel beregner en vækst fra 2001 til 2012 på ca. 14% for gader i Slagelse by svarende til en årlig vækst på ca. 1,2%. Området vurderes i dag at være ca. halvt udbygget, så væksten her må forventes at blive større end de 1,2%. I nul-alternativet uden byggemarked antages det, at yderligere 25% af området vil være bebygget i 2012 og at trafikken til og i området derfor er vokset med 50% ud over en årlig stigning på 1,2%. Med en maksimal bebyggelsesprocent på 40 og ca kvm fås et maksimalt etageareal af størrelsesorden etagemeter. Med ¾ etableret svarer det til ca, etagemeter. Det antages, at ca. halvdelen af disse etagemeter har detailsalg med en gennemsnitlig turrate på 20 bilture pr. 100 kvm (gennemsnit at tæpper, hårde hvidevarer, møbler o.lign.). Ref / 8/15

12 Antallet af bilture til og fra bebyggelsen i området skønnes således meget groft til at være på ca biler pr. hverdagsdøgn. Udbygningsgrundlag ICP er i forbindelse med vurderinger af omsætning og oplande nået til indkøb pr. uge, hvoraf den altovervejende del foregår i bil. Dette giver i alt bilture pr. uge. Den største dag forventes at være lørdag med 20-25% af trafikken svarende til biler pr. lørdag. Den største hverdag skønnes at være på 15-20% af ugen svarende til mellem og biler pr. hverdagsdøgn. Som grundlag for beregning af trafik til byggemarkedet, er anvendt nedenstående data: Funktion Drive-in tømmerhandel På baggrund af erfaringer fra tidligere projekter vurderes det, at den genererede trafik ift. ICP undersøgelse er lav. Derfor er der foretaget en sammenligning med genererede bilture beregnet på baggrund af turrater fra Trafikministeriets turrateprojekt. Etageareal m 2 Turrate* Personbilture/ døgn/100m 2 Turrate* Erhvervsbilture/ døgn/100m 2 Personbilture pr. hverdagsdøgn Erhvervsbilture pr. hverdagsdøgn Bilture i alt pr. hverdagsdøgn Bilture i spidstimen ,6 6, Byggemarked ,6 6, Havecenter I alt *) Fra Trafikministeriets turrateprojekt Der er således relativt stor forskel på skønnene i trafik ved de to metoder. Ved brug af ICP`s tal genererer byggemarkedet på et hverdagsdøgn maksimalt bilture, mens der ved brug af turrater genereres bilture på et hverdagsdøgn. ICP s tal omfatter ikke erhvervsture, hvilket kan resultere i flere bilture på et hverdagsdøgn. Bilture beregnet på baggrund af turrater, omfatter ikke dobbeltkunder (kunder der besøger flere funktioner på samme tur), hvilket kan resultere i et lavere antal ture. På baggrund af ovennævnte og det faktum, at ICP s tal er baseret på undersøgelser i lokalområdet, mens Trafikministeriets tal er generelle tal, antages det, at et antal bilture i alt pr hverdagsdøgn på er et rimeligt skøn. Biltrafikken om lørdagen vil være noget større, men da den øvrige trafik (erhvervsture) må antages at være mindre om lørdagen, er det i det efterfølgende hverdagssituationen, der betragtes. Opland for byggemarkedet ICP vurderer, at trafikken til byggemarkedet er fordelt på oplande som følger: Ref / 9/15

13 Af de 33% fra (gl.) Slagelse kommune vurderer ICP, at størstedelen kommer fra selve Slagelse by. Ovenstående kommunegrænser er fra før kommunalreformen. Det har ikke har betydning for resultaterne i denne vurdering, om der skelnes på de nye eller gamle kommunegrænser. Der findes endnu ikke datagrundlag for de nye kommunegrænser. Trafikkens fordeling på ruter På baggrund af de udpegede oplande i afsnit 0 er det vurderet hvilke ruter trafikken vil benytte frem til området: Ref / 10/15

14 12% 4% 6% 10% 43% 15% 3% 28% 15% 15% Trafikale konsekvenser De trafikale konsekvenser af etableringen af byggemarkedet vurderes for et årsdøgn samt i en spidstime. Denne dobbelte vurdering er nødvendig idet trafikken på døgnniveau anvendes til vurderinger af støj, trafiksikkerhed mv. Mens spidstimetrafikken bruges til vurdering af fremkommeligheden mv. Hverdagsdøgntrafik Etableringen af omfartsvejen og den nye adgangsvej til Kinavej må forventes at aflaste trafik til området via Idagårdsvej og den eksisterende rundkørsel. På baggrund af oplandsbetragtningerne skønnes det, at 33+16% af den hidtidige trafik vil benytte den nye adgangsvej. Ref / 11/15

15 Figur 2: Døgntrafik 2012 med byggemarked (nul-alternativ med sort, ny trafik med blåt og flyttet eksisterende trafik med rødt). Større figur kan ses i bilag 3. Det fremgår af ovenstående figur, at det eksisterende vejnet må forventes at blive aflastet på grund af de nye adgangsveje til området. Tilsvarende vil den nye omfartsvej få en trafikøgning på 60% mellem Korsørvej og motorvejen. Ref / 12/15

16 Det må anbefales, at rundkørslen i krydset mellem Korsørvej og omfartsvejen udformes så den fremtidige trafik kan afvikles acceptabelt. Der er foretaget en kapacitetsberegning af et fremtidigt kryds udformet som en 5-benet rundkørsel. Kapacitetsberegningen er udført med trafikmængderne fra figur 2. Der er regnet med, at trafikken fortrinsvis er regional trafik med en retningsfordeling på 50/50. Endvidere er der regnet med, at tunge køretøjer udgør 10 % af ÅDT. Svingbevægelserne i selve krydset er skønnet på baggrund af nuværende trafikmønstre og trafikmodelberegningerne. På baggrund af beregningerne anbefales det, at krydset udformes som en 2-sporet 5-benet rundkørsel med to spor i tilkørslerne for omfartsvejen. Det vil kunne give en acceptabel afvikling af trafikken under forudsætning af de førnævnte trafikstigninger og nygenereret trafik. Trafiksikkerhed Der er nær sammenhæng mellem på den ene side vejtype, trafikmængde og hastighed og på den anden side antallet af trafikuheld. Da der på det eksisterende vejnet er tale om reduktioner i trafikken, er der tale om en sikkerhedsgevinst. Byggemarkedet vil give et ekstra bidrag til den nye omfartsvej, men da den må forventes at blive etableret som en facadeløs vej, bør dette ikke give anledning til problemer. Den indkørende trafik i rundkørslen i krydset mellem Korsørvej og den nye omfartsvej forøges med ca. 6% på grund af byggemarkedet. Endvidere giver byggemarkedsprojektet anledning til en ændring fra en 4-benet rundkørsel til en 5-benet. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke tilstrækkelig data omkring forskellen i uheldsbilledet mellem 4- og 5-sporede rundkørsler, men der er indikationer om at uheldsfrekvensen (antal uheld personskadeuheld/ pr mio. indkørende biler) er lavere i 5-sporede rundkørsler end i 4-sporede rundkørsler. Der er foretaget en beregning af uheldstætheder (personskadeuheld pr. år) for strækninger og kryds for de to alternativer. Beregningen viser at anlæggelsen af en ny vejstrækning frem til krydset mellem Korsørvej og Omfartsvejen vil resultere i en stigning i uheldstætheden på 0,25. Dette betyder at der vil ske et uheld mere hvert 4 år i forhold til 0-alternativet. Trafikstøj Vejtrafikstøj ligger typisk i intervallet db(a). Til sammenligning vil afslappet tale svare til et lydniveau på 55 db. Ved kraftig stemmeføring vil lydniveauet være ca. 65 db. Det menneskelige øre kan høre forskelle på 2-3 db(a). Reduceres lyden med 8-10 db(a) opleves det som en halvering af lydstyrken. En fordobling af trafikken på en vejstrækning medfører at støjen vil øges med 3 db tilsvarende medfører en halvering af trafikken at støjen reduceres med 3 db. Ref / 13/15

17 Trafikken til byggemarkedet vurderes kun at give anledning til trafikstigninger på den facadeløse nye omfartsvej, hvor trafikken vil stige med ca. 60%. Dette svarer skønsmæssigt til en vækst i støjniveau på ca. 1-1½ db, en ikke hørbar stigning. Da vejen endvidere er facadeløs er det helt problemfrit. Nordicom vil overveje anlægning af en støjvold mellem projektområdet og boligområdet Amerikavej-Afrikavej (mod øst) hvis kommunen eller beboere i boligområdet vurderer det nødvendigt. Anbefaling vedr. VVM-pligt Det skønnes, at antallet af bilture stiger med ved etablering af byggemarkedet. Der vil være mest biltrafik om lørdagen. Omkring 1/3 af trafikken kommer fra selve Slagelse by, mens resten kommer fra oplandet især syd for Slagelse. Etableringen af den nye omfartsvej og den nye adgangsvej til Kinavej fra omfartsvejen forventes at aflaste det eksisterende vejnet, hvor al trafik til området foregår via Idagårdsvej og den eksisterende rundkørsel. Den eksisterende adgangsvej til området er kaotisk ved lørdagstravlhed. Anlæggelsen af en ny vejstrækning frem til krydset mellem Korsørvej og Omfartsvejen vil påvirke trafiksikkerheden med en stigning i uheldstætheden på 0,25. Dette betyder at der vil ske et uheld mere hvert 4 år i forhold til 0-alternativet. Trafikken til byggemarkedet vurderes kun at give anledning til trafikstigninger på den facadeløse nye omfartsvej, hvor trafikken vil stige med ca. 60%. Dette svarer skønsmæssigt til en vækst i støjniveau på ca. 1-1½ db, en ikke hørbar stigning. De trafikrelaterede miljøeffekter for området og omgivelserne vurderes på baggrund af ovenstående konklusioner ikke, at være væsentlige ved etablering af et byggemarked forudsat at der etableres en ny adgangsvej til området. Denne vurderes i stedet også at være en fordel for de øvrige butikker i området. Projektet vurderes at have en potentiel positiv indvirkning på trafikken i Slagelse by. Byggemarkedet vil primært tiltrække kunder i bil, da området har god tilgængelighed ved motorvej og den ny omfartsvej. Denne trafik vil ikke belaste Slagelse by. 4.3 Detailhandelseffekter for omgivelserne ICP har udført en konsekvensvurdering af etablering af et byggemarked på projektområdet for detailhandlen i Slagelse Kommune samt i de omkringliggende kommuner. Konsekvensvurderingen kan læses i sin helhed i bilag 2, her opsummeres de væsentligste resultater vedr. potentielle detailhandelseffekter for omgivelserne. Slagelse har på udvalgsvareområdet en vis oplandseffekt, mellem 35 og 50% af det potentielle forbrug af udvalgsvarer i oplandskommunerne købes i butikker i Slagelse Kommune. Konsekvenserne for detailhandelen i området ved etablering af et byggemarked på m 2 er vurderet på baggrund af opsatte forudsætninger for den øvrige udvikling i området frem til år 2011, både mht. infrastruktur, befolkningsprognoser, etablering af øvrige butikker mm. Ref / 14/15

18 Det forventes, at byggemarkedet i 2011 vil få en omsætning svarende til mellem mio. kr. i 2003 priser. Det vurderes, at der på grund af byggemarkedet vil ske en omsætningsnedgang i Slagelse bymidte svarende til knap 2%. Nedgangen vil hovedsagelig ramme butikker der forhandler pladskrævende varer, såsom møbler, køkkener mm samt butikker der forhandler boligtilbehør. Der forventes dog stadigvæk en betragtelig stigning i Slagelse bymidtes omsætning fra 2003 til 2011 med mellem mio. kr på trods af et byggemarked. I Slagelse Kommune i øvrigt vil byggemarkedet betyde en nedgang i omsætningen på mio. kr. i 2011 svarende til 11%, omsætningen fra vil derfor kun stige med mio kr. I oplandskommunerne vil en realisering af projektet betyde en nedgang i omsætning svarende til 6% i forhold til 0-alternativet, hvor byggemarkedet ikke opføres. Etablering af et byggemarked i denne størrelsesorden kan have en tendens til at fremskynde lukningen af i forvejen lukningstruede butikker, ligesom det bliver sværere at generationsskifte særligt udsatte butikker. Anbefaling vedr. VVM-pligt ICP s konklusioner vedr. detailhandelseffekterne ved byggeri af et byggemarked på Kinavej kan kort summeres op til ikke at være væsentlige for Slagelse bymidte, Slagelse Kommune og for de omkringliggende kommuner. Størst effekt forventes på udvalgsvarebutikker i Slagelse Kommune, men kommunen har netop med lokalplanlægningen ønsket at koncentrere særligt pladskrævende udvalgsvarebutikker i bestemte områder, herunder ved Japanvej. Ref / 15/15

19 SYDVESTSJÆLLANDS MUSEUM Storgade 17 DK-4180 Sorø Tlf Fax Rambøll Danmark A/S Bredevej 2 DK-2830 Virum att. Maja Schlenzig Knudsen Sorø d J.nr. P527 Udtalelse jf. museumslovens 23 vedr. lokalplanforarbejde til - butiksbyggeri ved Japanvej/Kinavej (areal jf. kortbilag1). Museet har modtaget forespørgsel til lokalplanforarbejdet - jf. bestemmelserne i museumslovens 23. Arkæologi/jordfund: Kontrol i arkiverne viser at der såvel vest som nord for arealet er registreret forhistorisk bebyggelse, primært fra ældre jernalder og yngre bronzelader (kortbilag 40 samt SVM ). Der er tale om bebyggelsesspor i form af nedgravninger, stolpehuller og aktivitetsgruber. Arealet har omkring 1880 ligget med enkelte mindre vandhuller og ellers tørt, dyrket land (jf. kortbilag 2). I forbindelse med forarbejder til omfartsvej (SVM ) har Nationalmuseet udpeget en række interesseområder i det planlagte arbejdsområde. Det anbefales at bygherre indhenter en udtalelse jf. museumslovens 25 forud for jordarbejder på arealet. Herved kan standsninger af anlægsarbejder og unødige udgifter til arkæologiske undersøgelser imødegås. Nyere tids interesser: Der vurderes ikke at være væsentlige nyere tids kulturhistoriske interesser på arealet. Bygherre/entreprenør har altid mulighed for at indhente det arkæologisk ansvarlige museums udtalelse forud for jordarbejder, jf. museumslovens 25. Herved gives de bedste muligheder for at undgå standsning af anlægsarbejdet og udgifter til arkæologisk undersøgelse jf. museumslovens 27. Hvis museet i sin udtalelse vurderer, at der ikke på arealet findes væsentlige arkæologiske bevaringsinteresser, så vil evt. udgifter til nødvendig arkæologisk undersøgelse skulle betales af Kulturministeren jf. museumslovens 27. En udtalelse fritager ikke bygherre/entreprenør fra forpligtelsen til at standse anlægsarbejdet og underrette museet, hvis arkæologiske levn påtræffes, men fritager ham/hende for udgifterne til en undersøgelse. Vi erindrer om at kommune/byråd jf. museumslovens 24 stk. 2 er forpligtet til at orientere bygherre/ejer om indholdet af museumslovens (jf. ovenstående) senest ved udstedelse af byggetilladelse. Har de spørgsmål er De velkommen til at henvende Dem til museet. Med venlig hilsen Hugo Hvid Sørensen Museumsinspektør, arkæologi Sydvestsjællands Museum er et statsanerkendt, kulturhistorisk museum. Museets virkeområde m.h.t. nyere tids kulturhistorie er kommunerne i Slagelse og Sorø kommuner. Museet har tillige det arkæologiske ansvar i Ringsted Kommune. 1/3 z:\arkæologi\plansagsbehandling\p\p527\lp (p527)_udtalelse 23.doc

20 Kortbilag1 til P527 (miljøscreening til lokalplanforarbejde) $ Slagelse-272 SVM AMK AMK SVM ' SVM SVM P527 ' 40 Sagsareal (fed, blå omramning), lokalplanarealer (grønskraveret). Registrerede fortidsminer og arkæologiske interesser jf. signaturforklaring. Med rød omramning Sydvestsjællands Museums sagsarealer. Baggrundskort: Kort25, matrikelkort (aktuelt: ) KMS. 2/3

21 Kortbilag2 til P527 (miljøscreening til lokalplanforarbejde) $ Slagelse-272 SVM AMK AMK SVM ' SVM SVM P527 ' 40 Sagsareal (fed, blå omramning), lokalplanarealer (grønskraveret). Registrerede fortidsminer og arkæologiske interesser jf. signaturforklaring. Med rød omramning Sydvestsjællands Museums sagsarealer. Baggrundskort: Høje Målebordsblade (til 1880) KMS. 3/3

22

23

24 Nordicom A/S Konsekvensvurderinger af etablering af byggemarked i Slagelse Syd-Vest Januar 2007

25 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Detailhandelen i og omkring Slagelse kommune 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold Den fremtidige konkurrencesituation 23 Bilag 1: Branchegruppering og -fortegnelse

26 Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger I Sorø og Korsør er der ca. 90 butikker, i Skælskør omkring 55, i Gørlev, Dianalund og Høng og i Stenlille og Hashøj færre end 20 butikker. Indledning ICP er af Nordicom A/S blevet bedt om at belyse de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et byggemarked ved Kinavej/Japanvej i Slagelse. Konsekvenserne belyses for Forbrug Det potentielle forbrug fra borgerne i Slagelse kommune var i 2003 godt 1,6 mia. kr. inkl. moms fordelt med knap 900 mio. kr. på dagligvarer og godt 700 mio. kr. på udvalgsvarer. Analyserne Som baggrund for vore vurderinger er anvendt den analyse af detailhandelen i Slagelse kommune, som ICP udarbejdede i Desuden er der foretaget en rekognoscering af butiksudbuddet i Gørlev, Høng, Dianalund, Stenlille, Sorø, Hashøj, Skælskør samt Korsør i november Der arbejdes derfor med de kommuneafgrænsninger, der gjaldt indtil I Slagelse kommune var der i 2004 ca. 240 butikker med et samlet salgsareal på knap m 2 og en omsætning i 2003 på ca. 2,6 mia. kr. inkl. moms. I bymidten er der godt 150 butikker. Disse butikker omsatte i 2003 knap 1,2 mia. kr. Heraf var ca. to tredjedele udvalgsvareomsætning. Oplandet På baggrund af vor analyse fra er det vor vurdering, at Slagelse på dagligvareområdet har en vis oplandseffekt i Korsør, Gørlev, Høng, Dianalund, Stenlille, Sorø, Hashøj og Skælskør kommuner. Det er vor vurdering, at mellem 5 og 15 % af det potentielle dagligvareforbrug i disse kommuner dækkes ved køb i butikker i Slagelse kommune. På udvalgsvaresiden ligger denne andel på mellem 35 og 50 %. Desuden har Slagelse et vist opland i Kalundborg og Hvidebæk kommuner. 3

27 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Konsekvenser for den eksisterende detailhandel i Slagelse kommune ved etablering af byggemarked ved Kinavej og Japanvej Konsekvenserne for den eksisterende detailhandel er vurderet for Forudsætninger Det forudsættes, at der bygges i alt m 2 til et byggemarked senest i Der kan være tale om, at byggemarkedet opføres som 2-3 særskilte afdelinger. Konkurrencesituationen Til brug for arbejdet er opstillet en række forudsætninger om den fremtidige konkurrencesituation i regionen. Det forudsættes at: Der i Slagelse bymidte etableres m 2 detailhandel. Der på Merkurvej etableres ca. 750 m 2 til dagligvarer og ca m 2 til udvalgsvarer. Der desuden etableres butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper i en størrelsesorden på indtil i alt m 2 ved Korsørvej. Der etableres en discountbutik på indtil m 2 ved Sorøvej inden for de nærmeste par år. Der desuden etableres et par mindre discountbutikker i Slagelse byområde. Der i Korsør inden for de nærmeste par år etableres større udvalgsvarebutikker samt butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper i en størrelsesorden på m 2. Der i Skælskør sker en flytning af Netto. Der i Høng foretages en udvidelse af Høngcentret. Der ikke etableres væsentlige projekter med indhold af detailhandel i Stenlille, Gørlev, Dianalund, Hashøj og Sorø. Der i Ringsted etableres en række projekter på udvalgsvareområdet. Der umiddelbart nord for bymidten er etableret et egentligt butikscenter Ringstedet - med et bruttoareal til butikker på m 2 heraf en dagligvarebutik på m 2 og udvalgsvarebutikker på i alt m 2. Desuden kan der etableres m 2 til særligt pladskrævende butikker samt et Factory Outlet på ca m 2. Ringsted Centret udvides med ca m 2. 4

28 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Der i Holbæk etableres et varehus i bymidten. Detailhandelen i markedsområdet i almindelighed og i de større regionale centre i særdeleshed tilpasses og udvikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætningen. Trafik Det forudsættes at: Der er etableret motorvejsafkørsel til den sydøstlige del af Slagelse og den østlige Ringvej med direkte adgang fra Ringvejen til Kinavej/Japanvej senest i Forudsætninger i øvrigt Det forudsættes at: Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en relativt begrænset mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til Handel via internettet især for en række udvalgsvaregrupper vil betyde en reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle detailhandel. Det er dog meget vanskeligt at udtale sig om omfanget af denne, og der ses i de følgende beregninger bort fra internethandel. Befolkningsudviklingen i markedsområdet følger Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose samt befolkningsprognosen fra Slagelse kommune. Metode Med udgangspunkt i detailhandelsanalysen for Slagelse kommune fra udarbejdes på grundlag af vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster i 2003 for de relevante områder. I denne model indlæses forbrugsforudsætningerne for 2011, og der fås en omsætning i de relevante områder for Denne omsætning ville være opnået, såfremt forbrugernes indkøbsmønster havde været uændret fra 2003 frem til Derefter vurderes ændringerne i detailhandelsstrukturen (bl.a. etableringen af de nævnte projekter) og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen i de relevante områder i 0-alternativet. Med udgangspunkt i denne beregning foretages en vurdering af, i hvor høj grad etablering af et byggemarked på m 2 vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i de relevante områder. 5

29 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Tabel 1.1 Udviklingen i omsætningen i byggemarkeder, særlig pladskrævende butikker og udvalgsvarebutikker der forhandler byggemarkedsrelaterede produkter, (mio. kr. inkl. moms i 2003-priser) Omsætning i Omsætning i Omsætning i Omsætnings- +/- omsætning uden 2011 med mæssig kon- i 2011 i for- projektet projektet sekvens af hold til om- projektet sætningen i 2003 Kinavej/Japanvej projektet Slagelse Bymidte Slagelse kommune iøvrigt Gørlev kommune < 5 0 Høng kommune < Dianalund kommune < 5 0 Stenlille kommune < Sorø kommune Hashøj kommune < Skælskør kommune <5 0 Korsør kommune Det ventes, at et byggemarked vil få en omsætning på mio. kr. inkl. moms i 2011 i 2003-priser. Inden for udvalgsvarer vurderer ICP, at omsætningen, såfremt projektet ikke etableres, vil stige med ca. 135 mio. kr. i Slagelse bymidte frem til Etableres byggemarkedet, vil det betyde en omsætningsnedgang i bymidten på mio. kr. i 2011 svarende til knap 2%. Den marginale omsætningsnedgang vil især ramme butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer (møbler, køkkener etc.) samt i en vis udstrækning udvalgsvarebutikker som forhandler relativt standardiserede udvalgsvarer inden for 6

30 Konklusion, vurderinger og anbefalinger boligtilbehør som f.eks. værktøj, maling, tæpper og haveartikler. I Slagelse kommune i øvrigt vil etableringen betyde en øget konkurrence inden for byggemarkedsområdet, samt inden for planteskoler, værktøj, maling, lamper etc. Der vil blive tale om en omsætningsnedgang på mio. kr. i 2011 svarende til ca. 11%. I oplandskommunerne vil etableringen af projektet betyde en omsætningsnedgang på udvalgsvareområdet på ca. 6 % i forhold til 0-alternativet. Ser man omsætningsforskydningen i forhold til den realiserede omsætning i 2003, vil der kun være negativ udvikling i Hashøj kommune. I nedenstående tabeller beskrives konsekvenserne, for så vidt angår antallet af butikker i Slagelse kommune samt i oplandskommunerne. I kolonnen, der beskriver Antallet af butikker i 2011 uden projektet, er der taget stilling til hvor mange butikker, der vurderes lukket på baggrund af den almindelige strukturudvikling i detailhandelen. Projektets konsekvenser for antallet af butikker, skal således ses i relation til dette antal og ikke til antallet af butikker i Antallet af butikker er resultatet af dels en afgang dels en tilgang af butikker. 7

31 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Tabel 1.2 Udviklingen i antallet af butikker der forhandler særligt pladskrævende varer og udvalgsvarebutikker Antal butikker Antal butikker Antal butikker i Butikslukninger 2005 i 2011 uden 2011 med pro- afledt af projek- projektet jektet tet Byggemarked 1 Slagelse Bymidte Slagelse kommune iøvrigt ca. 2 Gørlev kommune Høng kommune Dianalund kommune Stenlille kommune Sorø kommune Hashøj kommune Skælskør kommune Korsør kommune ca. 2 En etablering af et byggemarked i den størrelsesorden der her er tale om, kan have en tendens til at fremskynde lukningen af i øvrigt lukningstruede butikker, ligesom det bliver sværere at generationsskifte særligt udsatte butikker. Det ventes, at der nedlægges ca. 2 udvalgsvarebutikker i Slagelse kommune og ca. 2 i oplandet som direkte konsekvens af etableringen af projektet. 8

32 Detailhandelen i markedsområdet 2. Detailhandelen i markedsområdet I nærværende afsnit vil detailhandelen i Slagelse kommune samt i omegnskommunerne Gørlev, Høng, Dianalund, Stenlille, Sorø, Hashøj, Skælskør og Korsør kommuner blive beskrevet. Detailhandelen i Slagelse kommune beskrives ud fra ICPs analyse fra 2004, mens de øvrige kommuner er blevet rekognosceret ultimo For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, udvalgsvarer der omfatter branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer og på forhandlere af særligt arealkrævende varegrupper (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Bemærk, at ICP medtager møbelforretninger og byggemarkeder under kategorien boligudstyr, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Møbelforretninger og byggemarkeder tæller dog kun med én gang, hvilket sker under branchegruppen udvalgsvarer. Geografisk er resultaterne af undersøgelsen af detailhandelen fordelt på hver af de i alt 9 kommuners primære bymidter og kommunen i øvrigt. Som det ses af tabel 2.1, fandtes der i butikker i Slagelse, fordelt på 78 dagligvarebutikker og 161 udvalgsvarebutikker. Ca. 65 % af kommunens butikker findes i Slagelse bymidte. Som nævnt er møbelbutikker og byggemarkeder indeholdt i gruppen udvalgsvarer, men udover disse findes 24 forhandlere af særligt arealkrævende varegrupper i Slagelse kommune primært bilforhandlere og køkkenbutikker. Udbuddet af butikker er noget lavere i de øvrige kommuner i markedsområdet. Bortset fra Slagelse findes der større koncentrationer af butikker i Korsør, Skælskør og Sorø kommuner. I Gørlev kommune findes der i alt 30 dagligvare- og udvalgsvarebutikker, hvoraf de 21 er centreret i Gørlev bymidte. 9

33 Detailhandelen i markedsområdet Tabel 2.1 Antal butikker fordelt på brancher og områder i markedsområdet Dagligvarer Udvalgsvarer Særligt arealkrævende varegrupper* Slagelse bymidte Slagelse kommune i øvrigt Slagelse kommune i alt Gørlev bymidte 8 13 Gørlev kommune i øvrigt 5 4 Gørlev kommune i alt Høng bymidte Høng kommune i øvrigt 1 5 Høng kommune i alt Dianalund bymidte Dianalund kommune i øvrigt 7 12 Dianalund kommune i alt Stenlille bymidte 8 6 Stenlille kommune i øvrigt 2 - Stenlille kommune i alt Sorø bymidte Sorø kommune i øvrigt 14 8 Sorø kommune i alt Hashøj bymidte (Dalmose) 2 6 Hashøj kommune i øvrigt 3 1 Hashøj kommune i alt Skælskør bymidte Skælskør kommune i øvrigt 10 5 Skælskør kommune i alt Korsør bymidte Korsør kommune i øvrigt Korsør kommune i alt * Møbelbutikker og byggemarkeder er indeholdt i kategorien udvalgsvarer. 10

34 Detailhandelen i markedsområdet I Høng kommune findes der 35 butikker, hvoraf de 29 er centreret om Høngs to separate udbudspunkter; Høng Centret og omkring Hovedgaden. I Dianalund kommune er butikslivet især centreret omkring Torvet, hvor der findes en mængde dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Der findes dog også et antal butikker i området omkring Dr. Sells Vej og især i kommunens anden by, Ruds Vedby, hvor butikslivet er koncentreret i tilknytning til Rudsgade. Der findes under 20 butikker i Stenlille kommune, hvilket er færre end vi så i de foregående byer. Butiksudbuddet er dog rimeligt koncentreret (omkring Hovedgaden), hvor der både findes dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Sorø kommune besidder et godt butiksudbud med både dagligvare- og en mængde udvalgsvarebutikker beliggende i en koncentreret bymidte. I Sorø bymidte findes i alt knap 60 butikker, hvoraf ca. 70 % er udvalgsvarebutikker. Kommunens øvrige butikker er især koncentreret omkring Holbækvej og Pedersborg. Detailhandelen er på et meget standardiseret niveau i Hashøj kommune, hvor der kun findes godt 10 butikker. De fleste er centreret omkring Hovedgaden og Stationsvej i landsbyen Dalmose. I Skælskør kommune er især udbuddet af udvalgsvarebutikker især koncentreret om Skælskør bymidte her findes 27 udvalgsvarebutikker og 12 dagligvarebutikker. Butikslivet i det øvrige Skælskør kommune kredser primært om en række dagligvarebutikker. Der findes 3 bilforhandlere med salgslokale i Skælskør. Korsør kommunes butiksudbud ligger på linie med Sorøs. I Korsør kommune betragtet under ét, findes i alt 88 daglig- og udvalgsvarebutikker, hvoraf de 49 er beliggende i selve bymidten. En del af kommunens butikker findes i Halsskov, ligesom der findes et antal butikker i og omkring Vemmelev. I Sorø kommune findes der også et større udvalg af forhandlere af særligt arealkrævende varegrupper især inden for automobiler. 11

35 Detailhandelen i markedsområdet Tabel 2.2 Gennemsnitlig attraktion fordelt på områder Dagligvarer Udvalgsvarer Slagelse bymidte 3,0 3,1 Slagelse kommune i øvrigt 2,7 2,8 Slagelse kommune i alt 2,8 3,0 Gørlev bymidte 3,0 2,2 Gørlev kommune i øvrigt 1,8 1,8 Gørlev kommune i alt 2,5 2,1 Høng bymidte 3,2 2,6 Høng kommune i øvrigt * 2,6 Høng kommune i alt 3,2 2,6 Dianalund bymidte 3,0 2,8 Dianalund kommune i øvrigt 2,7 1,4 Dianalund kommune i alt 2,9 2,2 Stenlille bymidte 2,5 1,5 Stenlille kommune i øvrigt * - Stenlille kommune i alt 2,4 1,5 Sorø bymidte 2,9 2,6 Sorø kommune i øvrigt 3,2 2,6 Sorø kommune i alt 3,0 2,6 Hashøj bymidte (Dalmose) * 1,7 Hashøj kommune i øvrigt 2,7 * Hashøj kommune i alt 2,4 1,6 Skælskør bymidte 3,1 2,6 Skælskør kommune i øvrigt 2,4 2,2 Skælskør kommune i alt 2,8 2,5 Korsør bymidte 2,8 2,5 Korsør kommune i øvrigt 2,6 2,4 Korsør kommune i alt 2,7 2,4 *) Kan af anonymitetshensyn ikke oplyses 12

36 Detailhandelen i markedsområdet Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af kommunernes butiksudbud, har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion efter følgende skala: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Ringe 1: Meget lav I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen samt disponeringen af arealerne. Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. I tabel 2.2 vises den gennemsnitlige attraktion for hhv. daglig- og udvalgsvarebutikkerne. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel 2.1. Det fremgår tydeligt af tabellen, at udvalgsvarebutikkernes gennemsnitlige attraktion stiger i takt med bymidternes størrelse. Således findes den højeste gennemsnitlige attraktion inden for udvalgsvareområdet i Slagelse bymidte, hvor den gennemsnitlige attraktion ligger lidt over middel. Kommunen i øvrigt er dog godt med her ligger den gennemsnitlige attraktion på 2,8, hvilket kun matches af Dianalund bymidte. I de større bymidter som de allerede nævnte samt Sorø, Korsør og Skælskør findes en række store og højtprofilerede kædebutikker, som yder stor tiltrækning på mange kundegrupper. Dette trækker attraktionen op. Den modsatte tendens ses i de mindre kommuner som Hashøj og Stenlille, hvor udvalgsvarehandelen er på et lavt niveau. Billedet er anderledes når vi betragter dagligvarebutikkernes gennemsnitlige attraktion. Inden for denne branche er der generelt mindre variationer områderne imellem, om end det stadig er i bymidterne vi finder de mest attraktive butikker. Dagligvarehandelen er i høj grad præget af mange kædekoncepter, især supermarkeder og discountbutikker, som er ret ensartet i sortiment og beskaffenhed uanset placering. Omsætning I forbindelse med den tidligere analyse udarbejdet for Slagelse kommune i 2004, indhentede ICP oplysninger om omsæt- 13

37 Detailhandelen i markedsområdet ningen for 2003 ved kontakt til de enkelte butikker. Omsætningerne for udvalgsvarebutikkerne i de øvrige kommuner er skønnet af ICP. Af tabel 2.3 fremgår de samlede daglig- og udvalgsvareomsætninger for hver af de 9 kommuner. Den største omsætning findes i Slagelse kommune, hvor detailomsætningen af dagligvarer er godt 1,1 mia. kr. i Knap 40 % af dette kan henføres til Slagelse bymidte. Det tilsvarende tal for udvalgsvareområdet er godt 1,5 mia. kr. i 2003, hvoraf omkring 50 % kan henføres til Slagelse bymidte. Detailomsætningen ligger på et langt lavere niveau i de omkringliggende kommuner. Størst omsætning findes i Korsør og Sorø kommuner. Den samlede omsætning i Korsør kommune har ICP vurderet til knap 700 mio. kr., hvoraf ca. 65 % er dagligvareomsætning. I Sorø beløber den samlede detailhandelsomsætning sig til knap 570 mio. kr. Ca. 55 % af omsætningen sker i Sorø bymidte. samlede detailhandelsomsætning på knap 240 mio., hvoraf knap 70 % er dagligvareomsætning. I Gørlev, Høng og Dianalund kommuner ligger omsætning på et nogenlunde ensartet niveau. Dianalund har den største dagligvareomsætning, mens udvalgsvareomsætningen er vurderet til at være højest i Høng kommune. De laveste omsætningstal ses i Hashøj og Stenlille kommuner. Her er især udvalgsvareomsætningen meget lav. Til forskel fra Hashøj kommune er dagligvareomsætningen i Stenlille kommune i langt højere grad tilknyttet bymidten. Betragtes markedsområdet under et, ligger den samlede dagligvareomsætning i de 9 kommuner på knap 2,9 mia. kr., mens den samlede udvalgsvareomsætning andrager knap 2,4 mia. kr. Udvalgsvareomsætningen i Slagelse kommune udgør således omkring 65 % af den samlede udvalgsvareomsætning i markedsområdet. Omsætningen i Skælskør kommune er vurderet til at ligge lidt lavere end i Sorø kommune. I Skælskør bymidte ligger den 14