Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn. Assens. Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S
|
|
- Christen Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn Assens Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S
2 Detailhandelsanalyse, Fyn 28 COWI A/S i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S
3 Indhold Indledning 6 Butiksstruktur Butiksareal Omsætning og dækningsgrad 7 Forbrugspotentiale og arealbehov Brancheregister Begreber og metode
4 D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / I N D L E D N I N G /Pendling Hver dag pendler ca..2 flere ud af end ind i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik /Bystørrelser i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kilde: Danmarks Statistik Indledning Detailhandelsanalysen for Faaborg-Midtfyn Kommune er en del af den fælles analyse af detailhandlen på hele Fyn og er udarbejdet i samarbejde med COWI A/S. Pendling Assens Kommune Analysen har til formål at bidrage med detailjeret og lokal viden om detailhandelsstrukturen, forholdet mellem detailhandlen i de større byer i Faaborg- Midtfyn Kommune og behovet for nye arealer til butiksformål, som et vigtigt input til kommuneplanlægningen. I detailhandelsanalysen er fokus særligt rettet mod Ringe, Faaborg, Årslev, Nr. Lyndelse-Nr. Søby, Ferritslev-Rolfsted, Ryslinge, Gislev, Kværndrup, Vejle-Allested, Nørre Broby, Sdr. Broby-Brobybværk, V. Hæsinge, Espe, Korinth, Millinge, Horne, Vester Åby og Åstrup. Byerne er udpeget af Faaborg-Midtfyn Kommune som de mest interessante i en detailhandelsmæssig sammenhæng. Analysen har omfattet indsamling af data vedrørende butikker opdelt på dagligvarer, beklædning, boligudstyr, øvrige udvalgsvarer og butikker med pladskrævende varer. De indsamlede data har omfattet branche, omsætning, areal og kædetilknytning. Indledende forudsætninger Indledningsvis beskrives indbyggertal, bystørrelser, pendling og turisme. Odense Kommune Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Ferritslev/Rolfsted Søllinge Nørre Broby Vejle/Allested Nyborg Kommune Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Faaborg-Midtfyn Kommune Kværndrup Millinge Korinth Befolkningstal i kommunens byer 27 Horne Faaborg Vester Åby Åstrup Svendborg Kommune /
5 D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / I N D L E D N I N G Bystørrelserne (indbyggertal) giver nyttige informationer om, hvad der kan forventes af butikker i de enkelte byer, og hvad udfordringerne er, når der sammenlignes med udviklingen på landsplan og på Fyn. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel af befolkningen på Fyn er et godt sammenligningsgrundlag med andelen af butikker, omsætning mv., som beskrives i det følgende. Pendlingen påvirker indkøbsadfærden, hvor en del af indkøbene sker i forbindelse med arbejdsstedet (på vej hjem, i frokostpausen mv.). Endelig påvirker turismen grundlaget for detailhandlen. Indbyggere og byer Faaborg-Midtfyn Kommune har knap 52. indbyggere svarende til ca. % af indbyggerne på Fyn. Indbyggertallet et steget med ca.. siden 998. Byerne i Faaborg-Midtfyn Kommune er kendetegnet af to hovedbyer Faaborg med 7.2 indbyggere og Ringe med 5. indbyggere. Årslev har. indbyggere. Alle øvrige byer har under 2. indbyggere. Landdistrikterne (defineret ifølge Danmarks Statistik) udgør med 6. indbyggere en stor andel af den samlede befolkning ( %). På landsplan er udvalgsvarehandlen vigende i byer på op til indbyggere, og undersøgelsen for hele Fyn viser, at byer med mindre end ca.. indbyggere har meget beskeden udvalgsvarehandel - selvfølgelig med lokale variationer i kraft af fx afstanden til Odense mv. Indbyggertal 27 Åstrup Årslev Vester Åby Vester Hæsinge Vejle Ryslinge Rolsted Ringe Nørre Søby Nørre Lyndelse Nørre Broby Millinge Kværndrup Korinth Horne Gislev Faaborg Ferritslev Espe Brobyværk Udviklingen i indbyggertallet og dermed forbrugsgrundlaget har udviklet sig forskelligt i byerne siden 999, hvor detailhandlen sidst blev undersøgt. Faaborg by har stort set uændret indbyggertal. Ryslinge er gået tilbage med 5 % og Gislev med %. Ringe er vokset med 2 %, Årslev med 7 %, Nørre Lyndelse med 2 %, Kværndrup med 5 % og Nørre Broby med 6 %. Pendling Faaborg-Midtfyn Kommune har et pendlingsunderskud på.2 personer. De fleste pendler til arbejdspladser i Odense. Især den nordlige del af kommunen har høj pendlingsandel til Odense. Pendlingsunderskudet medfører indkøb uden for Faaborg-Midtfyn Kommune ved indkøb på vej hjem fra arbejde mv. Turisme I den gamle Faaborg Kommune er der en betydelig turisme, som kan spille positivt ind på detailhandlen og butiksudbudet. I 25 var der i alt ca. 57. turistovernatninger, som udløste et samlet forbrug på knap mio. kr. I størrelsesordenen 5-2 % placeres erfaringsmæssigt i detailhandlen svarende til ca. 8 mio. kr. Hertil kommer et større antal endagsgæster, som der ikke er tal på. Turisternes forbrug er for langt hovedpartens vedkommende centreret om Faaborg by. /Indbyggertal Byernes indbyggertal. Landdistrikter er en fælles betegnelse for byer under 2 indbyggere og landområderne. Kilde: Danmarks Statistik /
6 DE TA I L H A NDEL S A N A LYSE FA A BORG -MIDT F Y N / BUTIKSSTRUK TUR Butiksstruktur Strukturen i detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved, at Faaborg og Ringe har stor andel af butikkerne. De to byer har tilsammen 6 % af butikkerne mod 2 % af indbyggertallet. Alle øvrige byer og landdistrikterne har lavere andel af butikker end andel af indbyggertallet. Blandt byerne har især Årslev og Nørre Lyndelse-Nr. Søby lav butiksandel i forhold til indbyggertallet. I Årslev er der kun,2 butikker pr.. indbyggere. Til sammenligning har Bogense (.577 indbyggere) 9,7 butikker pr.. indbyggere, og Glamsbjerg (.5 indbyggere) har 6, butikker pr.. indbyggere. Den lave butiksandel skyldes sandsynligvis den korte afstand til Odense. Der er kun ca. km. til Rosengaardscentret og lidt mere til Odense cen- Antal butikker 27 Espe Ferritslev/Rolfsted Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv. varer Pladskr. varer I alt 27 I alt* 27 I alt* Gislev 2 Horne Korinth Kværndrup Millinge 2 Nr. Lyndelse/Nr. Søby 5 Faaborg Nørre Broby Ryslinge Sdr. BrobyBrobyværk Vejle/Allested 2 6 Vester Hæsinge 2 Vester Åby Ringe Årslev Åstrup 2 Øvrig** I alt I alt Forskel i antal Forskel i % % * Ekskl. butikker med pladskrævende varer ** Landdistrikter / -2 % -7 %
7 D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / B U T I K S S T R U K T U R Vejle/Allested Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Søllinge Ferritslev/Rolfsted /Butikkernes beliggenhed og antal. Nørre Broby Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Kværndrup Antal butikker i kommunens byer fordelt på hovedbrance 5 Millinge Korinth 25 Horne Faaborg Åstrup Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer 5 Butikker udenfor de udpegede byer fordelt på hovedbrance Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer trum. Der er også en tendens til at detailhandlen i byer, der vokser meget, ikke følger med væksten i indbyggertallet. Underskudet på butikker hænger bl.a. sammen med, at det i en ny by uden en histiorisk bymidte er vanskeligt at etablere et samlet centerområde, og som en helt praktisk begrænsning mangler der velbeliggende butikslokaler til en attraktiv husleje. I Årslev giver mangler på en historisk bymidte (oprindeligt to små byer) sig udslag i en spredt detailhandelsstruktur med få enkeltstående butikker i byen. Der er tale om en form for ond cirkel, hvor forbrugerne sandsynligvis fravælger Årslev på grund af det manglende butiksudbud, og nye butikker fravælger at etablere sig i Årslev, fordi der ikke er en kundestrøm til et eksisterende center at støtte sig til. Butiksstrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune er herudover kendetegnet ved, at alle undersøgte byer har eller flere dagligvarebutikker, og et større antal butikker ligger i landstrikterne. Butikkerne i landdistrikterne er især butikker inden for øvrige udvalgsvarer som fx antik, brugskunst og automobilhandler. Sammenlignet med 999, hvor detailhandlen blev undersøgt sidst af Fyns Amt og kommunerne, er der i 27 registreret 2 færre butikkker i Faaborg-Midtfyn Kommune svarende til et fald på ca. 7 %. Nedgangen i antallet af butikker er en generel tendens. På hele Fyn er butiksbestanden faldet med ca. % siden 999. Tilbagegangen i Faaborg-Midtfyn Kommune ligger omkring gennemsnittet, når der tages højde for en meget kraftig reduktion på Langeland og Ærø. Nedgangen i Faaborg-Midtfyn Kommune er primært sket inden for dagligvarebutikker (-5 %), mens antallet af udvalgsvarebutikker under ét er stort set uændret (-2 %). Nedgangen i dagligvarebutikker skyldes hovedsageligt den kraftige strukturudvikling med nye discountbutikker mv. samtidig med at mange minimarkeder, kiosker og specialdagligvarebutikker (bager, slagter mv.) lukker. / 7
8 D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / B U T I K S S T R U K T U R /Faaborg by Butikkernes beliggenhed fordelt på hovedbrancher Butikker i kommunens hovedby Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Set på byer har Ringe fået 5 % flere butikker (ekskl. pladskrævende), mens Faaborg har mistet ca. % af sine butikker. Også stort set alle øvrige byer har mistet butikker eller har samme antal butikker som i 999. I følge registreringerne har flere mindre byer fået flere butikker, men da der er tale om få butikker kan der fx være tale om glemte butikker i 999. Det samlede billede er, at antallet af butikker falder med undtagelse af Ringe, og at det procentvis er de mindre byer, der har tabt flest butikker. Det er sandsynligt, at byerne i Faaborg Midtby Kommune mister grundlag for deres butikker til Odense og tildels Svendborg. Der er i Faaborg-Midtfyn Kommune en butikstæthed (5,8 butikker /. indbyggere), hvilket stort set svarer til gennemsnittet for Fyn (6, butikker/. indbyggere). Faaborg Faaborg er kommunens største handelsby med ca. % af samtlige butikker, mens indbyggertallet i Faaborg udgør % af hele kommunens indbyggertal. Det er især inden for beklædning, at Faaborg har sin styrke med ca. 55 % af butikkerne i kommunen. Antallet af butikker i Faaborg er som nævnt faldet (ca. %) fra 2 registrerede butikker i 999 til 9 i 27 (ekskl. butikker med pladskrævende varer). Butikkerne i Faaborg ligger koncentreret i strøgområdet i bymidten omkring Mellemgade, Vestergade, Torvegade og Østergade. Der er herudover et mindre antal butikker i Herregårdscentret (5 stk.). Der er kun en enkelt større dagligvarebutik in- /
9 D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / B U T I K S S T R U K T U R /Ringe by Butikkernes beliggenhed fordelt på hovedbrancher ã Butikker i kommunens hovedby Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer tegreret i bymidtens strøgområdet (SuperBrugsen). Dagligvarestrukturen er karakterisret ved at alle øvrige større dagligvarebutikker er placeret i periferien af bymidten. Det gælder bl.a. en ny, stor Føtex, der ligger tæt på Herregårdscentret. Herudover er der i periferizonen adskillige discountbutikker som Rema, Netto, Lidl mv. Der er herudover i periferien omkring bymidten og i erhvervsområderne placeret adskillige større udvalgsvarebutikker som fx JYSK, Jem & Fix og Smag og Behag. I erhvervsområdet nord for Johan Rantzaus Vej er der et større antal butikker, som foruden Ide Møbler rummer Skousen og flere automobilforhandlere. Endelig er der enkelte butikker øst for bymidten langs Svendborgvej. Det vurders, at tilbagegangen i Faaborg følger den almindelige udvikling. Tilbagegangen forstærkes sandsynligvis af det vigende befolkningsgrundlag (-,5 % siden 999) i byen. Herudover kan den spredte struktur, hvor en del nye dagligvarebutikker er blevet placeret uden for bymidten siden 999, være en medvirkende forklaring. Spredningen af dagligvarebutikkerne har sandsynligvis reduceret den daglige kundestrøm i bymidten og dermed reduceret mængden af afledte indkøb i udvalgsvarebutikkerne. Derimod vurderes det, at den spredte beliggenhed af butikker med pladskrævende varer o.lign.(jem & Fix, JYSK, Smag og Behag mv.) har mindre betydning for bymidtens tiltrækningskraft. Der er længere tid mellem indkøbene og dermed mindre effekt på kundestrømmen, men selvfølgelig vil det være optimalt, at så stor en del af detailhandlen er samlokaliseret. /
10 D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / B U T I K S S T R U K T U R Butikkerne er koncentreret i bymidten omkring Algade med en central beliggende SuperBrugs og Netto, Fakta mv. beliggende i den centrale del af byen. Der er herudover et større antal butikker i erhvervsområdet ved motorvejen langs Bygmestervej. Butikkerne dækker hovedsageligt brancher inden for boligudstyr (Garant, Midtfyns Bolighus, JYSK, Punkt mv.), autoforhandlere o.lign., og der er en LIDL. Endelig er der langs Odensevej en mindre koncentration af butikker - hovedsageligt dagligvarebutikker (discountbutikker og bager). Ringe Ringe er kommunens anden større handelsby, som rummer ca. 2 % af samtlige butikker. Indbyggertallet i Ringe svarer til % af det samlede indbyggertal i kommunen. Ringe har haft den største vækst i butiksbestanden. I 999 var der 59 butikker, som i 27 er vokset til 67 svarende til en vækst på ca. 5 %. Væksten vuderes især, at skyldes, at Ringes indbyggertal er vokset med ca. 2 % siden 999 samtidig med, at der også har været vækst i flere af byerne omkring Ringe (Årslev, Nr. Lyndelse-Nr. Søby, Ferritslev-Rolfsted mv.). Det er sandsynligt, at Ringe har fået en andel af den nedgang i detailhandlen, der har været i byerne omkring Ringe. Det er værd at bemærke, at Ringe har været i stand til at øge sin butiksbestand trods nærheden til Odense. Det peger på, at Ringes butiksudbud har haft betydelig konkurrencedygtighed over for Odense. En forklaring på det kan være, at Ringe har det nødvendige, basale udbud, og detailhandelen i Ringe en god struktur. Butikkerne er koncentreret på et begrænset område, som er let at overskue, og de største dagligvarebutikker er samlet i bymidten, hvilket øger kundestrømmen og mængden af afledt salg i udvalgsvarebutikkerne. Endelig er der er godt bymiljø og god tilgængelighed til bymidten. Årslev Årslev er kommunens tredie største by. Der er kun registreret 2 butikker i Årslev svarende til ca. % af butikkerne i kommunen, mens indbyggertallet udgør 7 % af hele kommunens indbyggertal. Der er dagligvarebutikker. Rema har som den eneste discountkæde etableret sig i Årslev. Antallet af registrerede butikker er faldet med 2 siden 999 trods byens kraftige befolkningstilvækst. Butikkerne i Årslev ligger spredt - hovedsageligt omkring Stationsvej og Overvej. Det vurderes, at baggrunden for Årslevs svage butiksudbud sammenlignet med byer af tilsvarende størrelse for det første skyldes nærheden til Odense, og dernæst at butikkernes spredte beliggenhed giver indtryk af enkeltbutikker. En samling af butikkerne i et centralt beliggende område med god tilgængelighed kunne skabe en positiv synergi, hvor kundestrømmen, som dagligvarebutikkerne vil skabe kan give grundlag for en styrkelse af udvalgsvarehandlen. /
11 D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / B U T I K S A R E A L Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Søllinge Ferritslev/Rolfsted Vejle/Allested Nørre Broby Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Kværndrup Millinge Korinth Horne Faaborg Vester Åby Åstrup Butikker efter tilhørsforhold til kæde 5 Frivillig kæde Kapitalkæde Udenfor kæde Kædetilknytning Tilstedeværelsen af kædebutikker har i stigende grad fået betydning for en bys detailhandelsmæssige attraktion. Kapitalkædernes betydning skyldes, at de generelt er bedre end ikke-organiserede butikker til at tiltrække og appellere til forbrugerne på baggrund af sortiment, butiksindretning, størrelse mv. Samtidig agerer flere frivillige kæder i dag på en række områder som kapitalkæder og har defor også fået en vis betydning for kundernes valg af indkøbssted. Kædebutikkerne i Faaborg-Midtfyn Kommune ligger primært i Faaborg og Ringe. Det er bemærkelsesværdigt, at Faaborg har væsentlig større andel af butikker uden for kædesamarbejde end Ringe. Årsagen kan være at butiksbestanden er nyere i Ringe end i Faaborg, og at byer med stor turisme typisk har større andel af selvstændinge butikker, men det kan også være et tegn på, at detailhandlen i Faaborg er mere udsat for vanskeligheder med generationsskifte, lukninger mv. Kædebutikkerne i de øvrige byer er hovedsageligt dagligvarebukikker (fx kiosker på servicestationer). /
12 D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / B U T I K S A R E A L Butiksareal Det samlede bruttoetagearea i Faaborg-Midtfyn Kommune er på 9. m 2 fordelt på 8 % til dagligvarer, 6 % på udvalgsvarer og 25 % på særlig pladskrævende varer. Faaborgs og Ringes store andel af butikker komer til udtryk i fordelingen af bruttoetageareal. Faaborg tegner sig således for ca. 8 % og Ringe for % af det samlede bruttoetageareal. Koncentrationen er størst inden for udvalgsvarer, hvor godt 8 % af arealerne ligger i Faaborg og Ringe. I kommunen som helhed er bruttoetagearealet stort set uændret. Der er registreret ca. 9. m 2 butiksareal i 27 mod ca. 2. m 2 i 999. Det er vanskeligt at sammenligne tallene, da der er anvendt forskellige registreringemetoder. I Faaborg by er bruttoetagearealet (ekskl. butikker med pladskrævende varer) vokset med i størrelsesordenen 5 %. I Ringe by har væksten været ca. % i følge de tilgængelige registreringer. I Faaborg er væksten især sket inden for dagligvarer, mens Ringe har haft vækst inden for alle varegrupper - især udvalgsvarer. Bruttoetagearealet er uændret i Årslev, mens det er reduceret i Gislev, Kværndrup og Nr. Broby. Bruttoetageareal 27 (m 2 ) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer Pladskr. varer I alt Espe Ferritslev/Rolfsted Faaborg Gislev Horne Korinth Kværndrup Millinge Nr. Lyndelse/Nr. Søby Nørre Broby Ringe Ryslinge Sdr. BrobyBrobyværk Vejle/Allested Vester Hæsinge Vester Åby Årslev Åstrup Øvrig kom I alt I alt 8 % 7 % 2 % 9 % 25 % % Bruttoetagearealerne er i 27 registreret med BBR som kilde mens arealerne i 999 blev indsamlet ved besigtigelse. / 2
13 D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / B U T I K S A R E A L Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Ferritslev/Rolfsted /Bruttoetageareal fordelt på hovedbrancher Søllinge Vejle/Allested Nørre Broby Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Kværndrup Horne Millinge Faaborg Korinth Vester Åby Åstrup Bruttoetageareal i kvadratmeter Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Butiksstørrelser på gennemsnittet Butiksstørrelserne fordeler sig med 5 % mindre end 2 m 2, 25 % på 2-5 m 2, 2 % på 5 -. m 2, 6 % på - 2. m 2 og %, der er 6 større end 2. m 2. Fordelingen er meget tæt på gennemsnittet for hele Fyn. Især inden for beklædning er der en stor andel butikker, der er mindre end 2 m 2. Andelen af små beklædningsbutikker i Faaborg-Midtfyn Kommune 2 er 7 %. Som nævnt tidligere kan turismen i Faaborg-området være med til at skabe grundlag for flere selvstændige butikker, som typisk er små. Strukturen med høj andel af små butikslokaler vurderes generelt at være følsomt over for den generelle strukturudvikling mod større butikker, generationsskifte mv. 5 Antal butikker i størrelsesgrupper Dagligvarer Dagligvarer Beklædning Beklædning Boligudstyr Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Øvrige Pladskrævende udvalgsvarer varer Pladskrævende varer Pladskrævende varer Pladskrævende Øvrige udvalgsvarer varer Øvrige Boligudstyr udvalgsvarer Boligudstyr Beklædning Beklædning Dagligvarer Dagligvarer /
14 D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / B U T I K S A R E A L Særlig pladskrævende butikker Butikker med pladskrævende varer udgør ca. % af butikkerne i Faaborg-Midtfyn Kommune men 25 % af det samlede areal. Af de butikker i kommunen med mere end.5 m 2 er de to butikker med pladskrævende varer (Stark Byggecenter i Faaborg og XL Byg i Ringe). Det samlede bruttoetageareal til butikker med pladskrævende varer er ifølge de tilgængelige data steget fra ca. 27. m 2 i 999 til i 27. Omsætning pr. m2 Omsætningen pr m 2 i butikkerne (ekskl. butikker med pladskrævende varer) i Faaborg-Midtfyn Kommune er knap 22. kr., hvilket er lidt lavere end for Fyn som helhed (ekskl. Odense, MIddelfart og Nyborg Kommuner), hvor omsætningen pr. m 2 er ca. 2. kr. Omsætningen pr. m 2 er lavere for både dagligvarer og udvalgsvarer. Forskellen er størst inden for dagligvarer, hvor omsætningen pr. m 2 ligger godt. kr. under gennemsnittet. En umiddelbar forklaring på dagligvareområdet kan være, at der i Faaborg-Midtfyn Kommune er sket en kraftig udbygning af dagligvarearealet i Faaborg og Ringe samtidig med, at der er butikker i de mindre byer med lav udnyttelsesgrad, hvilket samlet set peger på at der de kommende år vil ske en strukturtilpasning med risiko for lukning af de svageste butikker. Tilsvarende peger den lidt lavere udnyttelsesgrad inden for udvalgsvarer på, at der i Faaborg-Midtfyn Kommune er risiko for strukturtilpasning mod færre butikker de kommende år. Til forskel for dagligvareområdet må det forventes, at der fortsat vil være en relativ høj stigning i forbruget inden for udvalgsvarer, som kan give grundlag for en udvalgsvaresektor, der har brug for et større omsætningsgrundlag. /Særlig pladskrævende butikker Areal af butikker med pladskrævende varer..5 /
15 D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A D Omsætning og dækningsgrad Vækst over gennemsnittet Den samlede omsætning i detailhandlen i Faaborg- Midtfyn Kommune var på ca. 7 mio kr i 27. Siden 998 er omsætningen steget med ca. 7 %. Væksten i Faaborg-Midtfyn Kommune ligger lidt over gennemsnittet. I samme periode var væksten på landsplan ca. 5 % og det samlede gennemsnit for Fyn var ca. %. Omsætningen sker primært i dagligvarehandlen, hvis omsætning udgør ca. 66 % af den samlede omsætning i kommunen. Tilsvarende udgør omsætningen i dagligvarehandlen for hele Fyn 5 % af den samlede omsætning. Dagligvarehandlens overvægt i den samlede omsætning skyldes primært, at Odense har høj andel af omsætningen inden for udvalgsvarer. Herudover kan omsætningen fra turismen trække dagligvareandelen op i Faaborg-Midtfyn Kommune. Den øvrige omsætning fordeler sig med 9 % på beklædning, 7 % på boligudstyr og 8 % på øvrige udvalgsvarer. Faaborg og Ringe er kommunens primære handelsbyer, hvilket illustreres af omsætningen. Faaborg har % af indbyggertallet men står for 7 % af den samlede omsætning og 5 % af udvalgsvareomsætningen. Ringe har % af indbyggertallet men står for 26 % af den samlede omsætning og 2 % af udvalgsvareomsætningen. Til sammen har Faaborg og Ringe således 8 % af omætningen i udvalgsvarebutikker i kommunen. Til sammenligning har Årslev 7 % af indbyggertallet, mens den samlede omsætning i Årslev svarer til kun 5-6 % af omsætningen i hele kommunen. Udvalgsvareomsætningen i Årslev udgør mindre end % af omsætningen i hele kommunen. Det kan generelt konstateres, at Faaborg og RInge som kommunens to primære handelsbyer har stor andel af omsætningen - især udvalgsvareomsætningen, mens de mindre byer har mindre samlet andel og deres andel af omsætningen ligger primært inden for dagligvarer. Omsætning 27 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Espe Ferritslev/Rolfsted Faaborg Gislev Horne 2-2- Korinth 2-2- Kværndrup Millinge -5-5 Nr. Lyndelse/Nr. Søby Nørre Broby Ringe Ryslinge Sdr. BrobyBrobyværk Vejle/Allested -5-5 Vester Hæsinge Vester Åby Årslev Åstrup -5-5 Øvrig kom I alt I alt % 66 % 9 % 7 % 8 % % / 5
16 /Omsætning dagligvarer udvalgsvare D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A D Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Søllinge Ferritslev/Rolfsted Vejle/Allested Nørre Broby Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Kværndrup Korinth Millinge Horne Faaborg Vester Åby Åstrup Detailhandlens omsætning i kommunen i. kr.. Dagligvarer Udvalgsvarer Forbrug I Faaborg-Midtfyn Kommune er der ca. 52. indbyggere, som har et forbrug på ca. 2.6 mio. kr. Dækningsgrad Dækningsgraden udtrykker forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen og er et godt mål for de enkelte byers oplandseffekt. Dækningsgraden for Faaborg-Midtfyn Kommune er samlet set på ca. 8. Omsætningen i samtlige butikker i kommunen er således ca. 2 % lavere end indbyggernes samlede forbrug. Dækningsgraden er uændret sammenlignet med 998, men bag det ligger en stigning inden for dagligvarer på ca. 6 % og en tilbagegang inden for udvalgsvarer på ca. %. I Faaborg by er den samlede dækningsgrad steget fra ca. 97 i 998 til ca. 2 i 27. Stigningen er fordelt på en betydelig vækst inden for dagligvarer (8 i 998 mod 2 i 27) og et mindre fald indenfor udvalgsvarer (27 i 998 mod 28 i 27). På grund af diskretionering af data i 998 kan dækningsgraderne ikke beregnes for andre byer i 998, men det er sandsynligt, at også Ringe har haft vækst i dækningsgrad. Dækningsgraden for dagligvarer er i kommunen som helhed, hvilket viser, at der er balance mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug. Dækningsgraderne for beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer ligger mellem ca. 5 og 65, hvilket viser at mellem halvdelen og en trediedel af forbruget inden for de varegrupper placeres uden for kommunen. I de fleste byer er dækningegraderne omkring for dagligvarer svarende til, at butikkernes omsætning matcher forbruget hos byens borgere. Dækningsgraden uden for byerne er lav - mindre end 25 %, men til gengæld har Faaborg og Ringe stort overskud. Omvendt illustrerer dækningsgraderne, at kun Faaborg og Ringe spiller en rolle som handelsbyer for udvalgsvarer. / 6
17 D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A D Forbrug 27 (mio. kr.) og r Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Espe 5 26 Ferritslev/Rolfsted Faaborg Gislev 8 65 Horne Korinth Kværndrup 5 76 Millinge 5 25 Nr. Lyndelse/Nr. Søby Nørre Broby Ringe Ryslinge Sdr. BrobyBrobyværk Vejle/Allested Vester Hæsinge 2 Vester Åby Årslev Åstrup Øvrig kom I alt Dækninggrad 27 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Espe Ferritslev/Rolfsted Faaborg Gislev Horne Korinth Kværndrup Millinge Nr. Lyndelse/Nr. Søby Nørre Broby Ringe Ryslinge Sdr. BrobyBrobyværk Vejle/Allested Vester Hæsinge Vester Åby Årslev Åstrup Øvrig kom I alt Dækningsgraderne er beregnet som omsætningen i de enkelte byers butikker divideret med forbruget hos byens borgere. Da oplandene omkring byerne ikke er regnet med i forbruget er dækningsgaderne høje i byerne. Til gengæld er dækningsgraden i landdistrikterne ( Øvrig kom. ) lav. / 7
18 D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / F O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O V Forbrugspotentiale og arealbehov Udviklingen i detailhandlens dækningsgrader i Faaborg-Midtfyn Kommune i perioden fra viser, at der samlet set har været status quo. I de kommende år vil flere faktorer have indflydelse på detailhandlens udvikllingsmuligheder i Faaborg- Midtfyn Kommune såvel som i lokalområderne. Især følgende faktorer vurderes at have betydning: Befolkningsudviklingen Udviklingen i Internethandlen Detailhandlens udvikling i konkurrerende byer Udviklingen i privatforbruget Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vurderingen af det fremtidige forbrugspotentiale og arealbehov i Faaborg-Midtfyn Kommune. I vurderingen er der ikke taget højde for ændringer i turismen, som har betydning for udviklingen i handelslivet i Faaborg-området. Stigende befolkningstal Befolkningstallet er steget fra ca. 5.8 indbyggere i 996 til ca 5.6 i 27. Befolkningsprognosen for Faaborg-Midtfyn Kommune for de kommende 2 år forudsiger i følge Danmarks Statistik et støt stigende befolknings- tal, frem til 22. I 22 forventes der at være godt. flere indbyggere i Faaborg-Midtfyn Kommune svarende til en vækst på ca. 2 %. Med udsigt til stigende befolkningstal vil der være et befolkningsmæssigt grundlag for vækst i detailhandlen. Fortsat vækst i Internethandlen Internethandel er i de senere år blevet mere udbredt i Danmark. Fortsætter den igangværende udvikling forventes andelen af danskernes private køb på Internettet i 22 at nå op på et niveau, der svarer til -5 % af det samlede privatforbrug. Internethandlen forventes således at medføre en reduktion i omsætningen i de fysiske butikker i byerne og dermed mindske det fremtidige arealbehov. Fortsat strukturudvikling Det forventes at de seneste mange års strukturudvikling i detailhandlen vil fortsætte i fremtiden. Konsekvenserne skønnes at blive stadig færre og større butikker samtidig med en yderligere koncentration af udvalgsvarehandlen i de større byer over ca.. indbyggere. For Faaborg-Midtfyn Kommunes vedkommende vil strukturudviklingen på den ene side samle den lokale udvalgvarehandel endnu mere om Faaborg Befolkningsudvikling og -prognose /
19 D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / F O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O V og Ringe og styrke de to byer, og væksten i forbruget affødt af vækst i indbyggertal og den løbende forbrugsudvikling vil primært komme Faaborg og Ringe til gode. På den anden side vil Faaborg og Ringe blive udsat for endnu hårdere konkurrence fra primært Odense og i nogen grad Svendborg. Ringe, der ligger kun 2 km. og ca. minutters køretid fra Rosengårdscentret i Odense og 2 km. fra Svendborg, er hårdest udsat for konkurrence, og det er vanskeligt for Ringe at skabe en større oplandseffekt mod nord og syd, hvor Odense og Svendborg ligger tæt på, men Ringe har også vist at der er plads til udvikling af detailhandlen trods nærheden til de to konkurrenter. Det er sandsynligt at der er en niche for Ringe at udvikle sig i blandt forbrugere, der foretrækker den kortere afstand og det mere overskuelige indkøbsmiljø i Ringe. Faaborg vil have en vis beskyttelse mod konkurrence på grund af de større afstande. Faaborg har km. og en køretid på ca. 5 minutter til Rosengårdscentret i Odense og 26 km. til Svendborg, men Faaborg har udsigt til stagnerende befolkningsudvikling, og der er tegn på svagheder i byens butiksliv. Årslev ligger kun km. fra Rosengårdscentret, og det er klart, at det sætter hårde grænser for udvalgsvarehandlen, men Årslev har i dag så lidt udvalgsvarehandel, at der burde være potentiale til en udvikling. På dagligvareområdet har Årslev vokset sig til en størrelse, hvor der burde være grundlag for en styrkelse af butiksbestanden. Indbyggertal 27 Faaborg-Midtfyn Kommune 5.62 Brobyværk.2 Espe 55 Ferritslev 988 Faaborg Gislev.7 Horne 866 Korinth.92 Kværndrup.587 Millinge 52 Nørre Broby.66 Nørre Lyndelse.788 Nørre Søby 78 Ringe 5.27 Rolsted 5 Ryslinge.7 Svanninge 2 Søllinge 27 Vejle.96 Vester Hæsinge Vester Åby 96 Årslev.8 Åstrup 27 Landdistrikter 5.8 Scenario : Fremskrivning af omsætning og arealbehov Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % Forventet vækst i omsætning mio. kr Forventet udnyttelse kr./m Arealbehov m Scenario 2: Fremskrivning af omsætning og arealbehov Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % Forventet vækst i omsætning mio. kr Forventet udnyttelse kr./m Arealbehov m Fremskrivningen af arealbehovet for Faaborg-Midtfyn Kommune er baseret på antagelser om den forventede udvikling i købte varemængder, befolkningstilvækst, arealudnyttelsesgrad og ændringer i oplandsforhold. Arealbehovet til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er ikke vurderet pga. stor usikkerhed. / 9
20 DE TA I L H A NDEL S A N A LYSE FA A BORG -MIDT F Y N / FORBRUGSPOTENTIALE OG ARE ALBEHOV Også de øvrige byer tæt på Odense er udsat for grund for vurderingen af forbrugspotentialet: hård konkurrence. De kommende års markante udbygningsplaner Stigende befolkningstal (Danmarks Statistik) i i Odense - især et nyt stort IKEA og udbygningen af Rosengårdscentret - vil øge konkurrencen yderlige- kommunen som helhed. Vækst i Internethandlen svarende til en øget an- re og givetvis flytte en del af forbruget, som tidligere del af omsætningen i udvalgsvarehandlen på 2,5 blev lagt i Faaborg og Ringe til Odense. % i 2 og 5 % i 22. Fortsat vækst i privatforbruget Scenario : Optimistisk fremskrivning Væksten i privatforbruget forventes at fortsætte omend i et mere afdæmpet tempo end de senere Vækst i privatforbrug svarende til en direkte år. Størrelsen af væksten er imidlertid vanskelig at fremskrivning af forbruget i perioden fra 2- forudsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de øko- 27. nomiske konjunkturer, forbrugernes købekraft og renteniveau. Der er en tendens til, at det sidste halve Faaborg-Midtfyn Kommune mister omsætning til Svendborg og Odense svarende til: års uro på de finansielle markeder og stigende energi- og fødevarepriser har medført en opbremsning i forbruget. To scenarier 2: - 5 % inden for boligudstyr - 2,5 % inden for beklædning Med henblik på at afdække forskellige udviklings- 22: - 7,5 % inden for boligudstyr muligheder opstilles to scenarier for det fremtidige - 5 % inden for beklædning forbrug og arealbehov. Scenarierne angiver spændet mellem en optimistisk og en mere pessimistisk udvikling i privatforbruget og konkurrenceforholdet Scenario 2: Almindelig fremskrivning af privatforbruget mellem handelsbyerne i Faaborg-Midtfyn Kommune og Odense og Svendborg. I begge scenarier lægges Danmarks Statistiks befolkningsprognose og de samme forventninger til væksten i Internethandlen til / 2 Vækst i privatforbrug svarende til en halvering af forbrugets udvikling i perioden fra 2-27
21 D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / F O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O V Faaborg-Midtfyn Kommune mister omsætning til Svendborg og Odense svarende til: 2: - 7,5 % inden for boligudstyr - 5 % inden for beklædning 22: - % inden for boligudstyr - 7,5 % inden for beklædning Arealbehov Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning omregnes den vurderede forbrugstilvækst i de to scenarier til et fremtidigt arealbehov. Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse (omsætning pr. m 2 ). I beregningen tages udgangspunkt i følgende arealudnyttelse, som udtrykker en forventning om en intensivering af omsætningen pr. arealenhed, hvilket er i tråd med udviklingen de seneste mange år: Dagligvarebutikker: 5. kr./m 2 Udvalgsvarebutikker: 2. kr./m 2 Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet i de to scenarier er forbundet med en vis usikkerhed primært pga. usikkerheden om den fremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det, at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resultere i et øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vil en del af omsætningesstigningen ske i eksisterende butikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er nået. Faaborg og Ringe Som følge af de strukturelle forandringer i detailhandlen vurderes hovedparten af arealbehovet at være knyttet til Ringe på grund af især forventninger om fortsat befolkningstilvækst i både Ringe og byerne omkring, og til Faaborg, da det er sandsynligt, at Faaborg i mindre grad vil være udsat for konkurence (større afstande og bredere udvalg), og da Faaborg har mulighed for at styrke sin turisme og bosætning yderligere via satsningerne, der indgår i udviklingsstrategien mv. En usikkerhed i Faaborg er, at der er flere indikatorer på, at en del af detailhandlen i Faaborg er presset og måske vil have vanskeligheder med generationsskifte mv. Faaborg og Ringe har meget begrænsede muligheder for at øge deres udvalgsvareandel i de lokale oplande, da der stort set ikke er udvalgsvarehandel tilbage i de mindre byer at tiltrække. Det er sandsynligt, at Faaborg og Ringe vil få del i væksten i forbruget i deres lokale oplande, men de skal kæmpe mod Odense og Svendborg om at få del i væksten og har en stor udfordring med at udvikle deres attraktivitet som handelsbyer. Forskellige undersøgelser af forbrugeradfærd og oplande viser, at forbrugerne i oplandene omkring indkøbsbyerne i højere grad end byernes indbyggere prioriterer bymiljø, mulghed for at kombinere indkøb med andet mv., når der skal træffes beslutning om, hvor indkøbsturen skal gå til. Som nævnt tidligere taler det til Ringes fordel at byens butiksliv ligger meget samlet - også med store dagligvarebutikker lokaliseret tæt på strøgområdet med udvalgsvarebutikker, mens Faaborg har en mere spredt struktur med stort set alle dagligvarebutikker beliggende i byens periferi. Det skal også nævnes af Årslev med et indbyggertal på godt. burde have et større butiksudbud end i dag trods nærheden til Odense, og når byens udsigt til fortsat vækst tages i betragning, så De øvrige byer Det er herudover sandsynligt at Årslev og Nr. Lyndelse på grund af vækst i indbyggertallet vil have grundlag for en udbygning af dagligvarehandlen. Især Årslev, der har et indbyggertal på. burde have grundlag for et større butiksudbud end i dag. Som nævnt tidligere ville det være en fordel, hvis butikkerne i Årslev blev samlet i ét område, som kunne give basis for en vis udvikling på udvalgsvaresiden, hvor der er lokale nicher og dygtige forretningsdrivende. Udvalgsvarehandlen i Nr. Lyndelse vil - også selv om byen har udsigt til befolkningstilvækst - fortsat være stærkt begrænset. Det samme gælder de øvrige mindre byer i kommunen. I de øvrige mindre byer ser omsætningsgrundlaget generelt ud til at være tilstrækkeligt til at sikre dagligvarehandlen i fremtiden med undtagelse af de - byer med mindst omsætning, hvor grundlaget er spinkelt med hensyn til at sikre dagligvarebutik i fremtiden. / 2
22 Brancheregister Typenr. og betegnelse Dagligvarer 582 Bagerforretninger 552 Servicestationer med kiosksalg 52 Kolonialhandel 522 Døgnkiosker 52 Supermarkeder 52 Discountforretninger 522 Varehuse 522 Frugt- og grøntforretninger 5222 Slagter- og viktualieforretninger 522 Fisk- og vildtforretninger 522 Brødudsalg 5222 Chokolade- og konfektureforretninger 5225 Vinforretninger 5226 Tobaksforretninger 5227 Osteforretninger 5227 Helsekostforretninger Detailhandel med føde-, drikke- og tobaktsvarer fra specialforretninger 52 Apoteker 522 Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 52 Parfumerier 522 Materialister Blomsterforretninger 7 Udlejning af videobånd 256 Servicestationer Beklædning 5222 Stormagasiner 52 Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 522 Dametøjsforretninger 5222 Herretøjsforretninger 522 Herre- og dametøjsforretninger 522 Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger excl. barnevognsforretninger 52 Skotøjsforretninger 5259 Forhandlere af brugte varer undt. bøger og antikviteter 526 Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Boligudstyr 5 El-installation (hvis butik) 5 VVS-installatører og blikkenslagere (hvis butik) 5 Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed (hvis butik) 52 Glarmesterforretninger (hvis butik) 52 Møbelforretninger* 52 Boligtekstilforretninger 52 Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik 525 Detailhandel med belysningsartikler 525 Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner 5252 Radio- og tv-forretninger 526 Isenkramforretninger 5262 Byggemarkeder* 526 Farve- og tapetforretninger 528 Tæppeforretninger 528 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst 5285 Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere og standardsoftware 5287 Detailhandel med telekommunikationsudstyr 5252 Antikvitetsforretninger 5259 Forhandlere af brugte varer 526 Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) 5276 Låsesmede (hvis butik) Udvalgsvarer 52 Detailhandel med reservedele 5 Engros- og detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør 522 Lædervareforretninger 525 Pladeforretninger 525 Forhandlere af musikinstrumenter 527 Bog- og papirhandlere 5285 Urmagerforretninger 528 Urmager- og guldsmede Guldsmede- og juveler Optikere Fotoforretninger 528 Frimærke- og møntforretninger 5285 Detailhandel med legetøj og spil 5286 Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer (herunder barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, køkken- og badeværelseselementer) 525 Bogantikvariater 5259 Forhandlere af brugte varer (se beklædning, kan dække over mange typer) 526 Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) 5285 Sportsforretninger Særligt arealkrævende varer 52 Detailhandel med biler 5 Engros- og detailhandel med campingvogne 5288 Planteforhandlere og havecentre Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil 22 Planteskoler (hvis butik)
23 D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / I N D L E D N I N G Begreber og metode Butik En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx film til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler indgår ikke i analysen. Butikkerne er registreret via udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR) suppleret af butikslisten fra Analysen af detailhandlen i Fyns Amt 999, internetopslag, telefonopkald, besigtigelse og kommunernes lokalkendskab. Hovedbrancher Analysen omfatter 77 brancher inden for detailhandel. Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fem hovedbutikstyper på baggrund af Danmarks Statistiks branchekoder:. Dagligvarer Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. 2. Beklædning Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr og børnetøj.. Boligudstyr Boligudstyr er fx møbler, hårde hvidevarer og isenkram. El- og VVS-installatører, der har butik og sælger til private, betragtes som boligudstyrsbutikker.. Øvrige udvalgsvarer Udvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger.. Pladskrævende varegrupper Under pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. Kædebutikker Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om den enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraft og mulighed for at overleve på sigt. Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. En kæde defineres ved at indeholde mindst fire enheder. Butikker, som har samme ejer (person eller selskab), indgår i en kapitalkæde. Kiosker ved servicestationer er alle defineret som kapitalkæder. Bruttoetageareal Butiksarealerne er fastlagt efter definitionen i planloven og omfatter butikkernes bruttoetageareal. Dvs. butiks-, kontor- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningerne bygger på Bygnings- og Boligregistret (BBR) og informationer fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Arealoplysninger, som det ikke har været muligt at skaffe fra registrene, er indhentet ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Omsætning Butikkernes omsætning er fra 27 og er inkl. moms. For Odense, Middelfart og Odense Kommuner er omsætningstallene baseret på omsætninger i 26, som er fremskrevet til 27-niveau. Omsætningsoplysninger for butikkerne er primært hentet fra Danmarks Statistiks momsregister. Der er indhentet omsætningsoplysninger for alle butikker undtagen for brancher, der er kategoriseret i hovedbranchen med butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. For butikker, der indgår i en koncern, beregner Danmarks Statistik omsætningen ved at fordele koncernomsætningen efter antallet af medarbejdere på de enkelte butikker. For butikker, der vurderes at have aktiviteter, der ikke er relateret til detailhandlen, er omsætningen registreret ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Fx vil omsætning fra tankstationer med dagligvarebutikker, receptpligtigt medicin på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom / 2
24 D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / I N D L E D N I N G også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgsvarehandel (varehuse) vil føre til for høj omsætning i dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vil fx omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor, hvis ikke tømmerhan-delsdelen og engrossalget til håndværkere trækkes ud. I opgørelsen af butikkernes omsætning indgår ikke butikker, der er udtaget på baggrund af en bagatelgrænse fastsat af Danmarks Statistik. Bagatelgrænsen svarer til at værditilvæksten i en butik skal være stor nok til at aflønne et halvt årsværk i pågældende branche. Værditilvæksten er groft set et udtryk for omsætningen fratrukket udgifter til køb af varer og tjenester. Lønomkostninger indgår således i værditilvæksten. Eftersom aflønningen inden for forskellige brancher kan variere er det ikke muligt, at definere en fast bagatelgrænse. Forbrug Forbruget er beregnet for 27 inkl. moms ud fra et forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik på forskellige varegrupper. På baggrund af nøgletal om forskellige familietypers forbrug og forbrug i større og mindre byer er der beregnet tilnærmede forbrugstal svarende til de faktiske forhold i kommunerne på Fyn. Nøjagtighed Målet for undersøgelsen er at få alle større butikker med og at opnå en dækning på ca. 95 % af samtlige butikker. Der kan således være enkelte manglende butikker, ligesom der kan være sket åbninger Graf og lukninger af butikker efter afslutningen af dataindsamlingen i november 27. Manglerne kan ligeledes skyldes fejlregistreringer i CVR. Fx. at butikker, der er centralt ejet af én person eller virksomhed, er registreret i det centrale virksomhedsregister på privatadressen, som kan ligge uden for de kommuner, der indgår i analysen. Samtidig kan butikkerne være fejlregistreret i det centrale virksomhedsregister mht. adresse og branchekode, hvilket kan medføre mindre unøjagtigheder i analyserne og i kortmaterialet. Mangler og fejl i registrene er forsøgt rettet ved hjælp af besigtigelser og kommunernes lokalkendskab til de faktiske forhold. Dækningsgrad Dækningsgraden er defineret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlen styrke og tiltrækningskraft. Statistikområder Der er oprettet ét statistikområde for hver af kommmunerne. Herudover er der oprettet statistikområder for byer, som er udpeget af de fynske kommunerne til at indgå i analysen. Statistikområderne benyttes til opgørelsen af antallet af butikker, beregning af omsætning og dækningsgrader samt præsentation af data. / 2
25
26
Detailhandelsanalyse Assens
Detailhandelsanalyse Redegørelse om detailhandel Assens Kommuneplan 2009 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde
Læs mereDetailhandelsanalyse Assens
Detailhandelsanalyse Redegørelse om detailhandel Assens Kommuneplan 2013 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S COWI A/S i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune Layout:
Læs mereDetailhandelsanalyse Ærø Kommune
Detailhandelsanalyse Ærø Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Ærø Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold 04 Indledning 06 Butiksstruktur
Læs mereDetailhandelsanalyse Kerteminde
Detailhandelsanalyse Kerteminde 2008 Udarbejdet af COWI A/S Langegade i Kerteminde Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Kerteminde Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold 04
Læs mereDetailhandelsanalyse Nordfyns Kommune
Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Søndersø Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Nordfyns Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI
Læs mereDetailhandelsanalyse. Detailhandelsanalyse Assens. Hedensted Kommune
Detailhandelsanalyse Detailhandelsanalyse Assens Hedensted Kommune 2008 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Hedensted Kommune, 2008 COWI A/S i samarbejde med Hedensted
Læs mereDetailhandelsanalyse Svendborg Kommune
Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 Butiks- og omsætningsvurderingerne er gennemført i samarbejde med COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos: COWI
Læs mereTillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej
Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser
Læs mereLandsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt
Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg
Læs mereDetailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej
rgade Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2001-2013 Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej Motorvejen FART Jyllandsvej Bogensevej STAURBY 2006 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg
Læs mereDETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE
DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven
Læs mereVordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet
Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på
Læs mereVURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE VURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A119190 1 VERSION
Læs mereJulehandelen i 2011 holder skansen
Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset
Læs mereUdsigter for julehandlen 2007
Udsigter for julehandlen 2007 Analysenotat 20. november 2007 Dansk Erhverv har igen i år målt julestemningen i dansk detailhandel og sat tal på det kommende juleindkøb. Til trods for at den seneste tid
Læs mereDefinition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.
Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587
Læs mereDETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE 2016 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Sammenfatning 2 2 Antal butikker og butiksareal
Læs mere4. Centerstruktur og detailhandel
4. Centerstruktur og detailhandel hovedby større Lokalby mindre lokalby Landsby Kort 4.1 27 MÅL FOR CENTERSTRUKTUREN Som nabokommune til Odense og Svendborg Kommune, der især for Odenses vedkommende har
Læs mereDetailhandelsanalyse Langeland Kommune
Detailhandelsanalyse Langeland Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Langeland Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold
Læs mereAREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3
FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering
Læs mereVirum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte
Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mereVirklund Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker
Virklund Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker November 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 12 3. Befolknings- og forbrugsforhold 15
Læs mereCobra. Handelsbalancen 2009
Esbjerg kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 102,8, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra
Læs mereJulehandlen holder stand i 2012
Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereHøje-Taastrup kommune
Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance
Læs mereDETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2
FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1
Læs mereAssens. Oplande og konsekvenser ved etablering af lokalcenter med en Netto på Faaborgvej i Assens
Assens Oplande og konsekvenser ved etablering af lokalcenter med en Netto på Faaborgvej 14-16 i Assens 18. april 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet
Læs mereSolrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik
Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød
Læs mereDetailhandelsanalyse Norddjurs Kommune 2009
Detailhandelsanalyse Norddjurs Kommune 2009 Norddjurs Kommune i samarbejde med COWI A/S Detailhandelsrapport, Norddjurs Kommune 2009 Norddjurs Kommune i samarbejde med COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos:
Læs mereAktuelle trends i butikslivet
ANALYSE Aktuelle trends i butikslivet Antallet af butikker i detailhandlen har ændret sig markant over en relativt kort årrække. Der er en række forskellige trends, som påvirker den samlede detailhandel
Læs mereAktuelle udviklinger i butikslivet
ANALYSE Aktuelle udviklinger i butikslivet Antallet af butikker i detailhandlen har ændret sig markant over en relativt kort årrække. Der er en række forskellige trends, som påvirker den samlede detailhandel
Læs mereTemamøde 19. september 2012
Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07
Læs mereKOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG
KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til
Læs mereNotat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning
Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige
Læs mereAllerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering
Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og
Læs mereANALYSENOTAT Butiksdød eller butiksrevival?
ANALYSENOTAT Butiksdød eller butiksrevival? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forskydninger i antal let af i detailhandlen har ændret sig markant over en relativt kort årrække. Dette analysenotat ser på udviklingen
Læs mereDetailhandel. Detailhandelsanalyse
Detailhandel Definition af detailhandel Detailhandel rummer lokaler eller bygninger, hvorfra der sælges varer. En butik er en fast forretningsenhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren.
Læs mereKommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden
Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,
Læs mereFlyttemønstre og boligmarkedet
og boligmarkedet Dette tema beskriver befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsudvikling er vigtigt viden for kommunen, da befolkningstallet udgør grundlaget for en væsentlig del af kommunens
Læs mereANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen
ANALYSENOTAT Den økonomiske udvikling i detailhandlen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Analysen belyser de aktuelle nøgletal og tendenser i detailhandlen, og præsenterer desuden resultatet af den seneste
Læs mereKapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen
1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af
Læs mereLandsplanafdelingen, Miljøministeriet
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større
Læs mereDetailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5
Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af
Læs mereANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016
ANALYSENOTAT Detailhandlens konjunkturanalyse: Udsigter for år 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Detailbranchen endelig på vej mod genopretning Efter en vedvarende
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO
NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK
Læs mereOdense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen
Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-
Læs mereDebatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen
Debatmøde i Erhvervsforum Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Indhold Modernisering af planloven Ændring af detailhandelsreglerne: Baggrund Den nye formålsbestemmelse Størrelse og placering
Læs mereUDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDET I KOLDING
UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDET I KOLDING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A105178-001 1 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE
Læs mereAmtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning
Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé
Læs mereDetailhandelsanalyse
HVIDBJERG Detailhandelsanalyse Struer Kommune STRUER DETAILHANDEL HJERM Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse i Struer Kommune, 2011 COWI A/S i samarbejde med Struer Kommune Fotos: COWI A/S Layout:
Læs mereVurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser
Læs mereDagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav
Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereTaastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup
Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND
NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND
Læs mereHørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej
Læs mereANALYSENOTAT Julehandlen 2016: hvem vandt, og hvem trak nitten?
ANALYSENOTAT Julehandlen 2016: hvem vandt, og hvem trak nitten? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nogle brancher fik en god julehandel i 2016, andre knap så god Nogle brancher kom godt ud af julehandlen i
Læs mereMAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT
MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT 2 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM Foto: Hovedgaden, Hørsholm DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 3 INDHOLD 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 10 BUTIKSANALYSE 20
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereDetailhandlen efter krisen
Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen
Læs mereDesign Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2
Design Outlet Center, Billund Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Billund kommune 10 3. Nuværende
Læs mereBRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01
BRØNDERSLEV KOMMUNE Lokalplan 01-C-27.01 Aflastningsområde, Jernaldervej, Brønderslev Øst Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december 2018. Indholdsfortegnelse Fordebat
Læs mereRedegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009
Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der
Læs mereDetailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring
Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereSeptember 2014 Detailhandelsanalyse
September 2014 Rapport 2 3 Indhold 5 Sammenfatning 12 Butiksanalyse 32 forbrugsudvikling og arealbehov 38 Detailhandel ved Horsens Havn 42 ordforklaring 44 Branchefortegnelse 4 5 Sammenfatning Der er gennemført
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING
JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING OPLANDSANALYSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK
Læs mereRema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland
Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland 45. 44. 43. 42. 41. 4. 39. 38. 37. 36. 35. 3 295 29 285 28 275 27 265 Handel Tendens Alle 34. 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212
Læs mereVordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse
Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag
Læs mereDETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.
Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren
Læs mereFEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT
FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT 2 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING Foto: Østergade, Hjørring DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING 3 INDHOLD 4 SAMMENFATNING 12 BUTIKSANALYSE 26 OPLANDE
Læs mereDetailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE
Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen
Læs mereDetailhandel. 2 byer 2 strategier
Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY
MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT PROJEKTNR. A081438 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO
Læs mereBaggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune
Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...
Læs mereMAJ 2013 DETAILHANDELSANALYSE VIBORG KOMMUNE RAPPORT
MAJ 2013 RAPPORT 2 3 INDHOLD 4 SAMMENFATNING 12 BUTIKSANALYSE 18 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 30 EFFEKTER VED UDVIDELSE AF AFLASTNINGSCENTRET 34 ORDFORKLARING 40 BRANCHEFORTEGNELSE 4 5 SAMMENFATNING
Læs mereNYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2
REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2
Læs mereREDEGØRELSE - UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDET I KOLDING
REDEGØRELSE - UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDET I KOLDING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A105178 1 VERSION UDGIVELSESDATO
Læs mereINDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG
INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG 29. januar 2018 Har du idéer eller forslag til detailhandelsplanlægningen? Næstved Kommune skal i gang med at udarbejde en detailhandelsplan, som er et tillæg til Kommuneplan
Læs mereUDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2
NORDICOM A/S UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Planlovens
Læs mereHvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG
Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen
Læs mereNovember 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel
November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur
Læs mereBRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010
BRAMMING Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3 8. september 2010 Vardevej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo: Jens Bay Mail:
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereIshøj kommune. Analyse af detailhandelen
Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance
Læs mereANALYSENOTAT November bliver julehandelsmåned
ANALYSENOTAT November bliver julehandelsmåned AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detailomsætningsandel i november stiger De seneste år har en række amerikanske højtider vundet indpas i Danmark, og især Black
Læs mereGladsaxe kommune. Analyse af detailhandelen
Gladsaxe kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe Kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold 19 4.
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Roskilde Kommune
Analyse af detailhandlen i Roskilde Kommune Roskilde Kommune Januar 2009 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsrapport, Roskilde Kommune 2009 COWI A/S i samarbejde med Roskilde Kommune Layout: COWI A/S Fotos:
Læs mereLIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Detailhandlen i Ribe Antal butikker Areal 6 2.
LIDL DANMARK K/S LIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 2 Detailhandlen
Læs mereBrøndby Kommune. Analyse af detailhandelen
Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009
Læs mereEFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE
BALLERUP KOMMUNE EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A122082
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms
Læs mereFOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE
FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?
Læs mere