Udviklingsplan for Psykologhjælp. i Region Syddanmark

Transkript

1 Udviklingsplan for Psykologhjælp i Region Syddanmark Gældende fra 17. december 2012

2 Indhold Indledning Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppens kommissorium Høringsparter Godkendelse af udviklingsplanen Læsevejledning Udviklingsplanens opbygning Resumé Beskrivelse af psykologfaglig betjening i praksissektoren Uddannelse Organisering af den psykologfaglig betjening Henvisningsregler og limitering aftaler Psykologens rolle i sammenhængende patientforløb Statusbeskrivelse kapacitet og aktivitet Geografisk fordeling i psykologpraksis Borgernes brug af psykologhjælp Henvisningsårsager Ventetider på psykologbehandling Udgift til psykologhjælp Udviklingsmuligheder og udfordringer Praktiserende psykologers alderssammensætning Rekruttering Demografi forventet befolkningsudvikling Kvalitetsudvikling i psykologbehandlingen Samordning og samarbejde Kapaciteten og geografisk placering af ydernumre

3 Anbefalinger Kapacitetsplanlægning Samordning og samarbejde Kvalitetsudvikling og efteruddannelse Rekruttering og fastholdelse Ventetider til psykologhjælp Kommunikation og IT Særlige indsatsområder sårbare unge mellem år med selvskadende adfærd eller selvmordsadfærd Bilag Bilag

4 Indledning 1 I henhold til sundhedslovens 206 skal regionen udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet. Det fremgår heraf, at den regionale sundhedsplan skal fungere som en samlet beskrivelse af regionens sundhedsindsats. I 2008 er praksisplanlægning for første gang skrevet ind i overenskomsten om Psykologhjælp ( 5A, stk.3). Udviklingsplanen som den kaldes indgår i den række af delplaner, der til sammen udgør den samlede sundhedsplanlægning i Region Syddanmark. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Regionsrådets politiske ønsker til området samt praktiserende psykologers ønsker til udvikling i den kommende periode. Samarbejdsudvalget vedr. Psykologhjælp udarbejder den samlede udviklingsplan for psykologhjælp i regionen. Udviklingsplanen skal godkendes af regionsrådet. 1.1 > Arbejdsgruppens sammensætning På baggrund af ovenstående opgave nedsatte Samarbejdsudvalget vedr. Psykologhjælp en arbejdsgruppe med følgende sammensætning: Praktiserende psykolog Erik Bredtoft Praktiserende psykolog Ole Sølling Chefkonsulent Finn Sørensen, Psykiatristaben (fratrådt efter arbejdsgruppens 1. møde) Specialkonsulent Anita Lerche, Psykiatristaben (tiltrådt arbejdsgruppens 2. møde) Chefkonsulent Mikael Harild, Praksisafdelingen Fuldmægtig Jørgen M. Madsen, Praksisafdelingen Herudover har arbejdsgruppen haft mulighed for til belysning og drøftelse af særlige problemstillinger ad hoc at indkalde andre personer med særlige kompetencer. Arbejdsgruppen har afholdt i alt 3 møder. 1.2 > Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppen er blevet bedt om at udarbejde et forslag til udviklingsplan vedrørende psykologhjælp i Region Syddanmark. I henhold til overenskomstens 5A, stk. 3 skal udviklingsplanen bl.a. indeholde: en behovsanalyse geografisk placering af praksis etablering af samarbejdspraksis herunder lokalefællesskab med andre behandlere i sundhedsvæsenet prioritering af særlige indsatsområder Udover de i overenskomstens fastlagte emner er arbejdsgruppen ligeledes blevet bedt om at beskrive de formelle rammer for den psykologfaglige betjening i praksissektoren, en statusbeskrivelse af området samt de udfordringer som praktiserende psykologer står over for i planperioden. Endelig indgår regionens overenskomstmæssige muligheder for at sikre arbejdet med og imødekommelse af de overordnede principper på sundhedsområdet, herunder nærhedsprincippet samt sikringen af den faglig kvalitet og arbejdet hen imod et samordnet sundhedsvæsen. Nedenfor er Region Syddanmarks visioner for fremtidens psykologipraksis nærmere beskrevet. Visioner for fremtidens psykologpraksis I Region Syddanmark ønskes et sammenhængende og patientorienteret sundhedsvæsen, hvor der tænkes i helheder for den enkelte patient, og hvor der er kvalitet og sammenhæng i de sundhedsydelser, der leveres henholdsvis i praksis og på sygehusene. Planen skal således understøtte dette. Visionerne for psykologpraksis er at se psykologpraksis som en integreret del af det samlede sundhedsvæsen i regionen, hvor patienterne sikres et sammenhængende og meningsfyldt patientforløb. Praksisafdelingen har fungeret som sekretariat for planlægningsarbejdet. 4

5 1 Der ønskes en psykologhjælp, der er organiseret og tilrettelagt i overensstemmelse med fremtidens opgaver målsætningen for psykologpraksis er derfor: At praktiserende psykologer har et højt fagligt niveau, hvor der også fremadrettet er fokus på efteruddannelse og faglig udvikling. At psykologpraksis drives som en moderne praksis At de praktiserede psykologer kan dokumentere ydelser af høj kvalitet At psykologpraksis er med til at sikre optimale og sammenhængende patientforløb, hvor der er kvalitet og sammenhæng i de ydelser, der leveres i psykologpraksis, almen praksis og psykiatrien. At psykologpraksis er fleksible i forhold til de stadigt skiftende behov efter sundhedsydelser, sådan at der leveres ydelser, der matcher patienternes efterspørgsel og regionens forsynings-behov. At psykologpraksis leverer service i form af korte ventetider og er tilgængelig for regionens borgere såvel fysisk som telefonisk/ At psykologpraksis placeres, så der sikres størst mulig geografisk lighed i borgernes adgang til psykologhjælp At psykologpraksis leverer service i form af altid ajourførte praksisdeklarationer 1.4 > Godkendelse af udviklingsplanen Samarbejdsudvalget vedrørende Psykologhjælp har den 25/ godkendt udviklingsplan for psykologhjælp. Regionsrådet i Region Syddanmark har den 17/ godkendt udviklingsplan for psykologhjælp. Praksisplanen er gældende for perioden > Høringsparter Udviklingsplanen har været sendt i høring hos nedenstående parter: Sundhedsstyrelsen Danske Regioner Dansk Psykolog Forening Sygehusene i regionen Kommunerne i Region Syddanmark Patientforeninger De psykiatriske sygehuse Høringen resulterede i 17 høringssvar. 5

6 1 1.5 > Læsevejledning I udviklingsplanen anvendes nogle udtryk, som kan kræve en nærmere forklaring. Disse udtryk forklares nedenfor: Ydernummer: Et identifikationsnummer, som tildeles hver enkelt praksis, der praktiserer efter overenskomst med det offentlige. Praksiskandidat: Praksiskandidater er psykologer som kan medvirke i psykologpraksis som led i efteruddannelsen med henblik på autorisation. Den enkelte praksis kan have 1 praksiskandidat ansat ad gangen for maksimalt 1 år. Kapacitet: Udtryk for det antal psykologer, der har ret til at praktisere efter overenskomst med det offentlige. Enkeltmandspraksis: Psykologpraksis udøvet af enkeltperson uden fællesskab med andre psykologer om økonomi. Kompagniskabspraksis: En praksis, der drives af 2 eller flere psykologer og/ eller anpartsselskaber, der har fælles økonomi, lokaler og personale. Psykologer i kompagniskab kan kun praktisere under et og samme ydernummer. Anpartsselskaber: En eller flere psykologer ansættes i et anpartsselskab, der har til formål at udøve psykologvirksomhed, og hvis vedtægter er godkendt af Dansk Psykolog Forening. Samarbejdspraksis: Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller anpartsselskaber med hver deres patientkreds, men med fællesskab om lokaler og helt eller delvist om personale. Psykologer der driver samarbejdspraksis, praktiserer under hver sit ydernummer. 2-aftale: Aftale mellem regionen og en eller flere praktiserende psykologer om forhold, der supplerer eller erstatter bestemmelser i Landsoverenskomsten om Psykologhjælp. Kræver godkendelse af overenskomstens parter. Limitering: Det antal behandlinger hos den praktiserende psykolog, som henvisningen fra patientens praktiserende læge giver ret til. Minimumsafregning: Bestemmelse i overenskomsten om en minimumsaktivitet hos den praktiserende psykolog. I øjeblikket afregnet for mindst kr pr. år. 1.6 > Udviklingsplanens opbygning Udviklingsplanen er struktureret med et indledende afsnit (kapitel 3) der beskriver den psykologfaglige betjening i praksissektoren. Dernæst er der i kapitel 4 en beskrivelse af de faktuelle forhold; en statusopgørelse omkring psykologfaglig virksomhed i praksissektoren i Region Syddanmark. I kapitel 5 redegøres for udviklingsmulighederne inden for specialet samt de udfordringer, vi møder i de kommende år i forhold til eksempelvis demografi, kvalitetskrav og sammenhæng i patientbehandlingen. Med baggrund i de beskrevne rammer, udviklingsmuligheder og udfordringer bliver der i kapitel 6 redegjort for de løsningsforslag samt udmøntningen af de løsningsforslag, som man i Region Syddanmark vil arbejde med i den kommende planperiode. Som et tværgående tema i alle udviklingsplanens kapitler, indgår regionens overordnede sundhedspolitiske målsætninger om kvalitet, nærhed og samordning. 6

7 Resumé > Resumé Samarbejdsudvalget vedr. psykologhjælp i Region Syddanmark har udarbejdet en samlet udviklingsplan for psykologpraksis i regionen, der efter høringsrunden godkendes af regionsrådet. I udviklingsplanen har samarbejdsudvalget på baggrund af en beskrivelse af status på den psykologfaglige virksomhed i regionen og de heraf udledte udviklingsmuligheder og udfordringer kommet med en række forslag, som i planperioden bl.a. vil sætte fokus på samordning, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling inden for området. Samarbejdsudvalget konstaterer, at der ikke i øjeblikket er planer om en udvidelse af kapaciteten. Arbejdsgruppen har ligeledes peget på behovet for at arbejde mere med kvaliteten af henvisninger til de praktiserende psykologer. Ligeledes har samarbejdsudvalget fremsat en række forslag omkring rekruttering og fastholdelse, ventetider til psykologhjælp samt kommunikation og IT. Endelig har samarbejdsudvalget udpeget sårbare unge mellem år med selvskadende adfærd eller selvmordsadfærd som et særligt indsatsområde, hvor der i planperioden nærmere skal undersøges, hvorvidt der er behov og mulighed for via sygesikringsordningen at støtte ovennævnte gruppe af børn/unge. Omkring samordning og samarbejde anbefaler samarbejdsudvalget, at der arbejdes for et øget samarbejde mellem de praktiserende psykologer og de øvrige aktører inden for det psykologfaglige område, herunder i særlig grad den praktiserende læge og psykiatrien. 7

8 Beskrivelse af psykologfaglig betjening i praksissektoren 3 Psykologhjælp omhandler udredning af psykologfaglige problemstillinger og intervention. Udredning karakteriserer det forløb, hvor psykologen f.eks gennem informationsindsamling, samtaler, testning, undersøgelse og analyser arbejder sig frem til en forståelse af klientens problemstilling. Intervention karakteriserer det forløb, hvor psykologen på baggrund af sin erhvervede viden om problemstillingen igangsætter et behandlingsforløb. Psykologisk udredning og intervention kan foregå på både individ- eller gruppeniveau. 3.1 > Uddannelse Kun autoriserede psykologer er omfattet af Overenskomst om Psykologhjælp. Ret til at betegne sig som autoriseret psykolog har dem, som i Danmark (jf. bek. nr. 132 af 27/2-2004) har bestået kandidateksamen i psykologi, psykologisk pædagogisk kandidateksamen eller dermed ligestillet eksamen, og som har gennemgået en af Psykolognævnet nærmere bestemt supplerende praktisk uddannelse af 2 års varighed. Autorisationsuddannelsen er en uddannelse i praksis og foregår under supervision. En psykolog kan tidligst autoriseres 2 år efter, at vedkommende har afsluttet sin kandidatuddannelse i psykologi, og skal have modtaget minimum 160 timers supervision. En psykolog kan endvidere gennemføre en specialistuddannelse, der varer 5 år, f.eks inden for psykoterapi, psykotraumatologi m.m. Derudover kan en psykolog på yderligere 2 år uddanne sig til supervisor med ret til at yde supervision til andre psykologers specialisering. 3.2 > Organisering af den psykologfaglig betjening Den overordnede organisering af psykologfaglig bistand i Region Syddanmark sker gennem regionens fastlæggelse af den overordnede sundhedspolitik. De øvrige vilkår er aftalt i førnævnte overenskomst om psykologhjælp indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening samt lokale aftaler (de såkaldte 2 aftaler) mellem Region Syddanmark og de praktiserende psykologer i regionen (kræver godkendelse af overenskomstens parter). Personkreds De alment praktiserende læge kan henvise patienter til psykologhjælp. Klienter, som er berettiget til psykologhjælp, omfatter ifølge overenskomsten: 1. Røveri-, volds- og voldtægtsofre 2. Trafik- og ulykkesofre 3. Pårørende til alvorligt psykisk syge personer 4. Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 5. Pårørende til personer, der er ramt af alvorligt invaliderende sygdom 6. Pårørende ved dødsfald (Herved forstås også ufrivillig abort/fødsel af et dødt barn efter udgangen af 19.graviditetsuge 7. Personer, der har forsøgt selvmord 8. Kvinder, der har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse er fremsat til Abortsamrådet 9. Personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb 10. Personer med let til moderat depression mellem 18 og 37 år, såfremt den pågældende ifølge sundhedsloven har ret til psykologhjælp 11. Personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er mellem 18 og 28 år (Trådt i kraft pr. 1. juni 2011). 8

9 3 De 9 første henvisningsårsager er begrænsede til at omfatte krisesituationer, der er forårsaget af en specifik hændelse, såsom sygdom, vold, dødsfald. m.v. som oplistet ovenfor. Det betyder, at der gives tilskud til psykologbehandling, hvis man kender til årsagen til de psykiske problematikker og derfor vurderer, at det aktuelle problem er relativt afgrænset og kan begrænses inden for 12 bevilgede konsultationer. Hvis det er komplekse problematikker, som f.eks anoreksi, alvorlige personlighedsforstyrrelser eller andre diagnosticerede psykiske lidelser, er disse inden for sundhedsvæsenet henvist til behandling i andet regi, f.eks inden for psykiatrien. 3.3 > 2-aftaler Der er med hjemmel i overenskomstens 2 indgået én lokal aftale vedrørende psykologisk behandling på anden adresse end praksisadressen (vedlagt bilag). Én dag om ugen har den praktiserende psykolog konsultationer i et lægehus beliggende i et mindre bysamfund mellem Faaborg og Assens. Baggrunden for aftalen er dels muligheden for et tættere samarbejde mellem den praktiserende psykolog og praktiserende læger, dels at få tilbuddet om tilskud til psykologhjælp tættere på borgerne i de små bysamfund. Den 10. og 11. henvisningsårsag: Let til moderat depression mellem 18 og 37 år samt let til moderat angst (herunder let til moderat OCD) adskiller sig fra de øvrige ved at være tilstande > Henvisningsregler og limitering Henvisning til behandling for henvisningsårsagerne 1-8 kan normalt ikke udstedes senere end 12 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen. Tidsgrænserne for, hvornår en henvisning skal være udstedt gælder imidlertid ikke for persongrupperne 9, 10, og 11. Henvisningen dækker maksimalt 12 konsultationer hos psykolog. Dog kan persongrupperne 10 og 11 (let til moderat depression samt let til moderat angst, her under let til moderat OCD ) som de eneste genhenvises til yderligere 12 konsultationer. I førstnævnte tilfælde er det et krav, at den praktiserende læge foretager en psykometrisk test. Borgerne kan frit vælge mellem alle overenskomsttilmeldte psykologer i Danmark. Der er en egenbetaling på 40% af psykologens honorar. 9

10 3 3.4 > Psykologens rolle i sammenhængende patientforløb For at borgeren har en oplevelse af ét sammenhængende sundhedsvæsen er det vigtigt, at der mellem de involverede sundhedsaktører er et velfungerende samarbejde. I denne forbindelse er de vigtigste sundhedsaktører her den praktiserende psykolog, alment praktiserende læger, det sociale system og psykiatrien i både praksissektoren og i sygehusregi. Almen praksis Patientens adgang til psykologisk behandling går gennem den alment praktiserende læge. En stor del af de patienter, der er i behandling for psykologiske problemer bliver behandlet (og færdigbehandlet) i almen praksis. Afhængig af den enkelte praktiserende læges interesse og faglige kendskab (herunder eventuelt videreuddannelse) vil en del blive henvist til videre behandling i psykologpraksis. Det er i overenskomsten fastsat, at psykologen skal orientere lægen ved behandlingens iværksættelse samt ved afslutningen. I den nugældende overenskomst er det understreget, at når psykologbehand lingen er afsluttet, sender psykologen - uanset henvisningsårsagen - en elektronisk epikrise med relevant information til patientens praktiserende læge. Såfremt patienten skal genhenvises til psykologbehandling, hvilket alene er muligt inden for henvisningsårsag 10 og 11, skal begrundelsen for anbefalingen om genhenvisning fremgå af epikrisen. Psykiatrien En del klienter er i kontakt med både praktiserende psykiatere og den ambulante sygehuspsykiatri sideløbende med psykologbehandlingen. Dette er tilfældet, når en klient med en psykiatrisk diagnose udsættes for en hændelse som giver ret til psykologisk bistand jf Psykiatrien har også klienter med en depressionsdiagnose som alternativt ville kunne få tilskud til psykologbehandling for denne lidelse. Der er ikke i dag tale om et formaliseret samarbejde mellem de praktiserende psykologer og psykiatrien. Aktuelt sker samarbejdet fra sag til sag ud fra, hvad de enkelte behandlere i den konkrete situation finder relevant. Kommunerne/det sociale system Ligeledes er en del klienter i kontakt med sociale tilbud i kommunalt regi sideløbende med psykologbehandlingen f.eks borgere på dagpenge/bistand. Mellem Dansk Psykologforening og Kommunernes Landsforening er der udarbejdet en aftale om indhentning af oplysninger om den enkelte klient med henblik på at sikre en fortsat aktiv tilværelse. Generelt er der ikke formelle aftaler eller fora, hvor de ovennævnte sundhedsaktører mødes for at sikre en sammenhæng i behandlingen. 10

11 Statusbeskrivelse kapacitet og aktivitet > Geografisk fordeling i psykologpraksis I modsætning til de fleste andre yderområder inden for praksisområdet har der inden for psykologområdet dels været en stram styring af kapaciteten, dels en central styring af, hvilke psykologer, der kan erhverve sig et ydernummer. I henhold til den tidligere overenskomst var der indtil 1. april 2011 fastsat et loft på 801 praktiserende psykologer for hele landet. Antallet af psykologer der kunne tiltræde overenskomsten i den enkelte region var fastlagt i forhold til regionernes indbyggertal for Region Syddanmarks vedkommende i alt 171 ydernumre. I den gældende overenskomst er det aftalt, at den fremadrettede varetagelse af kapacitetsvurderingen og fastsættelsen af antallet af ydernumre i henhold til overenskomsten besluttes af regionerne. Der er centralt nedsat et bedømmelsesudvalg bestående af 2 medlemmer fra hver region og 2 medlemmer udpeget af Dansk Psykolog Forening. Bedømmelsesudvalget træffer under hensyntagen til den geografiske fordeling af psykologer i øvrigt i regionen afgørelse om, hvilke psykologer der kan tiltræde overenskomsten (2 årlige ansøgningsrunder). Hertil kommer også praksiskandidater ansat i praksis (1 praksiskandidat ansat for maksimalt 1 år) jf. overenskomstens I henhold til overenskomsten skal psykologer som tiltræder overenskomsten minimum stå til rådighed som privatpraktiserende psykolog i mindst 22 timer ugentligt, og må ikke have en ansættelse ved siden af der overstiger 15 timer. De praktiserende psykologer varierer meget med hensyn til, hvor mange private patienter de har ved siden af deres arbejde med lægehenviste patienter. Kapaciteten er således ikke en entydig størrelse, idet der i psykologpraksis med mange private klienter ligger en potentielt uudnyttet kapacitet som kan bruges til klienter der er henvist til psykologbehandling med tilskud. Dette forhold skal haves i erindring, når der senere i udviklingsplanen tages stilling til, hvorvidt den nuværende kapacitet er dækkende. I nedenstående kort er der en oversigt over den geografiske placering i Region Syddanmark af de i alt 171 kapaciteter, der i øjeblikket er indenfor psykologområdet. For at få et billede af dels den geografiske spredning, dels placering af ydernumre i de tættest befolkede områder er befolkningstætheden angivet. Figur 4.1 > Praktiserende psykologers geografiske placering pr. 1. januar 2011 Der er ikke tale om en jævn geografisk fordeling af praktiserende psykologer i regionen, idet psykologdækningen er mere spredt i udkantsområder (tidligere Ribe og til dels Sønderjyllands amter) og en tættere dækning i de større byom råder (tidligere Fyns og Vejle amter). I tabel 4.1 er dette yderligere belyst ved dels en opgørelse af den nuværende kapacitet fordelt på de 22 kommuner i Region Syddanmark, dels en opgørelse af det gennemsnitlige antal borgere pr. praktiserende psykolog i de enkelte kommuner. 11

12 4 Tabel 4.1 > Demografi og kapacitet pr. 1. oktober 2010 Kommune By Antal ydernumre* Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Middelfart Ejby Assens Aarup Faaborg Ringe Årre Antal ydernumre i kommunen Befolkningstal i kommunen** Borgere/ psykolog Kerteminde Nyborg Nyborg Odense Odense C Odense V Odense M Odense S Odense NV Odense SV Svendborg Svendborg Hesselager Langeland Nordfyn Ærø Ærø Haderslev Haderslev Vojens 1 Billund Grindsted Sønderborg Sønderborg Gråsten 1 Tønder Tønder Esbjerg Esbjerg Esbjerg V. Ribe Bramming Fanø Varde Varde Årre Janderup Vest Vejen Aabenraa Vejen Rødding Aabenraa Padborg Fredericia Fredericia Kolding Kolding Vamdrup 1 Vejle Vejle Vejle Øst Børkop Give Region Syddanmark Kilde: CSC yderregister og Danmarks Statistik Note* Ydernumre pr. 1. oktober 2010, note** Befolkningstal pr. 1. juli 2010

13 4 Odense Kommune har flest psykologer pr. indbygger og Billund færrest. 4 kommuner i regionen har ingen praktiserende psykologer (Kerteminde-, Nordfyns-, Langeland- og Fanø kommuner). Baggrunden for den dårligere psykologdækning i udkantsområderne har dels været problemer med at rekruttere psykologer til områderne, dels en mindre efterspørgsel efter psykologhjælp. Som en konsekvens heraf har samarbejdsudvalget lukket op for, at de ledige kapaciteter, der var i de tidligere Ribe og Sønderjyllands amter, er blevet udbudt i de øvrige dele af Region Syddanmark. Aftalen indebærer dog, at såfremt efterspørgslen i de afgivende områder måtte stige mere end regionsgennemsnittet, vil der blive taget hensyn hertil. 4.2 > Borgernes brug af psykologhjælp Det er generelt vanskeligt at vurdere de lokale variationer i behov, idet flere forhold kan gøre billedet uklart. Bl.a. er det ikke givet, at patientens lokalområde er det område, hvor patienten også søger behandling. Specielt synes dette at være tilfældet, hvis patienten bor i små samfund. Ligeledes kan arbejdspladsens placering, som det er kendt fra andre praksisområder, spille ind. Endelig må det også formodes, at der er en vis sammenhæng mellem udbudt og efterspurgt kapacitet. Nedenfor er der set nærmere på henviste borgeres bopælskommune, praksiskommune samt hvad der er bestemmende for borgerens valg af psykolog. I tabel 4.2.A (på næste side) er der lavet en opgørelse over, hvor henviste borgere er søgt hen i forbindelse med psykologhjælp. Der er med udgangspunkt i deres bopælskommune set på, hvorvidt de er behandlet i egen kommune eller har søgt en anden kommune. Endelig viser tabellen også, i hvilken grad en kommune er selvforsynende med psykologhjælp eller der bliver eksporteret psykologbistand til andre kommuner. 13

14 4 Tabel 4.2.A > Pendling til og fra psykologbehandling i Region Syddanmark 2009 Antal henviste personer Kommune Pendlere til kommunen antal Behandlede i egen kommune antal Pendlere ud af kommunen antal Behandlede i egen kommune %-andel Pendlere til kommunen %-andel 410 Middelfart , Assens , Faaborg-Midtfyn , Kerteminde Nyborg , Odense , Svendborg , Nordfyn Langeland Ærø , Haderslev , Billund , Sønderborg , Tønder , Esbjerg , Fanø Varde , Vejen , Aabenraa , Fredericia , Kolding , Vejle ,7 30 Manglende registrering 10 Region Syddanmark ,7 30 Kilde: CSC epsperant Note: Opgjort som antal henviste Tabel 4.2.A viser, at borgere i større bykommuner i højere grad benytter kommunernes egne praktiserende psykologer, hvorimod borgere i små by(kommuner) i et vist omfang søger væk. Dette er yderligere belyst nedenfor i tabel 4.2.B, hvor der er set på antal henvisninger til psykologhjælp fordelt på yderkommune samt patientgrundlag i samme kommune. 14

15 4 Tabel 4.2.B > Antal henvisninger til psykologhjælp fordelt på yderkommune samt patientgrundlag i samme kommune 2009 Kommune Henvisninger % Henvisninger Indbyggere Patientgrundlag 410 Middelfart 559 3, , Assens 490 3, , Faaborg-Midtfyn 627 4, , Kerteminde 303 1, , Nyborg 421 2, , Odense , , Svendborg 932 5, , Nordfyn 358 2, , Langeland 125 0, , Ærø 105 0, , Haderslev 826 5, , Billund 210 1, , Sønderborg 585 3, , Tønder 434 2, , Esbjerg , , Fanø 37 0, , Varde 444 2, , Vejen 438 2, , Aabenraa 592 3, , Fredericia 793 5, , Kolding , , Vejle , ,90 Fejlregistreringer 10 0,06 Region Syddanmark Kilde: CSC esperant og Danmarks Statistik Det fremgår, at de fleste større byer/kommuner (med undtagelse af Vejle og Esbjerg) er overrepræsenteret med hensyn borgernes forbrug af psykologhjælp. Endvidere kan det også læses af tabellen, at borgerne i de syd- og vestjyske kommuner i mindre grad bliver henvist til praktiserende psykologer end i de øvrige dele af regionen. 15

16 4 I tabel 4.2.C herunder vises antal personer som har været i kontakt med en praktiserende psykolog i 2010 fordelt på sikredes hjemkommune og den praktiserende psykologs praksiskommune. Tabellen understøtter de foregående tabeller og giver en mere detaljeret indblik i patientstrømmene mellem patientens hjemkommune og den behandlende psykologs praksiskommune. Tabel 4.2.C > Sikredes kommune sammenholdt med praktiserende psykologs praksiskommune Antal cpr. 2010, forbrugsdata Yders praksiskommune Sikredes kommune Odense Middelfart Nyborg Fåborg-Midtfyn Assens Svendborg Ærø Billund Esbjerg Varde Vejen Sønderborg Haderslev Tønder Aabenraa Vejle Kolding Fredericia Udenfor Region Syd I alt Odense Middelfart Nordfyn Kerteminde Nyborg Fåborg- Midtfyn Assens Svendborg Ærø Langeland Billund Esbjerg Varde Vejen Fanø Sønderborg Haderslev Tønder Aabenraa Vejle Kolding Fredericia Region Syd Kilde: CSC SAS datawarehouse Praksisafdelingen 16

17 4 4.3 > Henvisningsårsager Som omtalt i indledningen er der p.t. 11 henvisningsårsager* til psykologhjælp under sygesikringen. Tabellen nedenfor viser forbruget af ydelser fordelt på henvisningsårsager. Tabel 4.3.A > Antal henvisninger til psykologhjælp fordelt på henvisningsårsag 2009, forbrugsdata Henvisningsårsag Antal henvisninger %-andel , , , , , , , , , ,9 Manglende registrering 75 0, Note* Henvisningsårsag 11 er ikke med, da den først er trådt i kraft pr. 1. juni 2011 Henvisningskoder 1 Røveri-, volds- og voldtægtsofre 2 Trafik- og ulykkesofre 3 Pårørende til alvorligt psykisk syge personer 4 Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 5 Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 6 Pårørende ved dødsfald 7 Personer, der har forsøgt selvmord 8 Kvinder, der har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge. Psykologhjælp kan ydes forud for Abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgreb er fremsendt til abortrådet. 9 Personer, der inden de fyldte 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb 10 Personer med let til moderat depression mellem år. Tabellen viser, at næsten 1/3 af samtlige ydelser går til klienter med depression. Herudover er det pårørende til dødsfald samt personer ramt af invaliderende sygdom og pårørende til personer med invaliderende sygdom. I nedenstående figur (figur 4.3) er der set på udviklingen indenfor de enkelte henvisningsårsager i perioden Kilde: Esperant, CSC Figur 4.3 > Henviste personer fordelt på henvisningsårsag og år , Region Syddanmark Henviste personer fordelt på henvisningsårsag og år Antal personer al personer Henvisningskategorierne udviser en jævn stigning og 10 en kraftig stigning. De øvrige henvisningskategorier svinger overordnet kun lidt fra det ene år til det andet Andet Henvisningsårsag Kilde: Esperant, CSC 17

18 4 Dansk Psykologforening når i en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse (2009) frem til, at de tre hyppigste årsager til, at folk går til psykolog er arbejde, familie og depression. Flere kvinder end mænd går til psykolog se tabel 4.3.B. I tabel 4.3.C er der set på forbruget af psykologhjælp fordelt på aldersgrupper. Det er primært de årige som bruger psykologhjælp (er overrepræsenteret). En væsentlig forklaring er depressionsydelsen (forbeholdt de årige) som vægter forholdsvis tungt i opgørelsen. Tabel 4.3.B > Forbrug af psykologhjælp fordelt på køn 2009, Region Syddanmark Køn Antal ydelser Bruttohonorar kr. Antal personer Kvinder Mænd I alt Kilde: SAS datavarehus Tabel 4.3.C > Aldersfordeling ved brug af psykologhjælp, 2009 Aldersgruppe Antal ydelser %-andel Befolkningstal %-andel , , , , , , , , , , , , , , , ,3 Fejlregistrerede 78 0,1 Region Syddanmark i alt ,0 Kilde: SAS datavarehus 18

19 4 4.4 > Ventetider på psykologbehandling Den ventetid, som patienterne oplever fra de henvises af den praktiserende læge og til de kommer til den første konsultation hos den praktiserende psykolog, er en af flere indikatorer på, hvorvidt kapaciteten er dækkende. Region Syddanmark besluttede som den første region i Danmark i 2007 at introducere systematiske undersøgelser af ventetider på psykologbehandling i psykologpraksis. Undersøgelsen skulle, udover at indgå i en løbende monitorering af ventetider på praksisområdet i kvalitetsøjemed, også bruges i forbindelse med placeringen af nye ydernumre i tilknytning til de to årlige ansøgningsrunder. Den metodemæssige tilgang til opgaven er et spørgeskema, som udsendes til samtlige praktiserende psykologer i regionen. Psykologerne bliver bedt om at angive ca. ventetiden (i antal hverdage) for henholdsvis en almindelig henvendelse samt en subakut henvendelse. De to typer af ventetider er illustreret ved følgende 2 cases: Visitationscase nr. 1 En 35-årig kvinde har for 4 måneder siden mistet sin mor, som hun har været nært knyttet til og savner meget. Hun troede hun kunne klare det selv, men har den sidste tid reageret med anspændthed, tristhed og usikker koncentration. Hun har fået tiltagende svært ved at klare sig i sit arbejde. Hun har brug for at få bearbejdet sine sorgreaktioner på morens død. Hun synes i øvrigt at have en velfungerende familieliv og er glad for sit arbejde. Visitationscase nr. 2 En 20-årig mand har været udsat for et volde - ligt overfald for 1 måned siden. Han er fortsat belastet af stærke undvigereaktioner. Han isole - rer sig i sin lejlighed, han er blevet syge meldt fra sit arbejde, han er grådlabil, angst og generelt anspændt. Hans forældre er bekymrede, og han synes selv, at hans situation er ganske uoverskuelig. Han ønsker at komme i behandling ret hurtigt. Ved ventetidsundersøgelsen i 2010 var der en besvarelsesprocent på 62%. I tabellen på næste side er undersøgelsens resultater samlet i 2 statistiske mål: Gennemsnitlig ventetid og medianen. Endvidere er intervallet/spredningen på ventetiderne inde for de enkelte kommuner ligeledes angivet. For hver kommune er de 3 mål anvendt på begge visitationscases. 19

20 4 Tabel 4.4 > Ventetiden (antal hverdage) på behandling i psykologpraksis i Region Syddanmark fordelt på 2 visitationscases samt kommuner. Gennemsnit, median og interval, november 2010 Kommune Gennemsnit (antal dage) Median (antal dage) Interval/spredning (antal dage) Ventetid case 1 Ventetid case 2 Ventetid case 1 Ventetid case 2 Ventetid case 1 Ventetid case 2 Odense (28)* 29,3 21, Middelfart (3) 11,0 4, Assens (2) 12,5 9, Faaborg-M (2) 7,5 3,0 7, Svendborg (8) 22,6 15, Ærø (1) 25,0 5, Kolding (9) 29,4 18, Haderslev (9) 16,3 10, Aabenraa (5) 19,2 11, Tønder (4) 10,0 3, Sønderborg (6) 20,5 11,3 20 7, Vejen (1) 45,0 15, Esbjerg (5) 16,6 7, Varde (5) 19,0 8, Fredericia (6) 17,5 5,2 6, Vejle (7) 15,9 9, Øvrige (3) 22,1 13, Region Syddanmark (104) 22,1 13, Note*: Antal respondenter i undersøgelsen Gennemsnittet er et simpelt uvejet gennemsnit. Medianen angiver ventetiden for den praktiserende psykolog, som i sorteret orden præcist skærer gennemsnittet, når der ses på antallet af psykologpraksis. Medianen kan således med fordel bruges i situationer, hvor få ekstreme høje værdier slører gennemsnittet. Intervallet/spredningen angiver intervallet af ventetider - det vil sige den korteste samt den længste ventetid. Resultatet af ventetidsundersøgelsen for 2010 viste, at ventetiden generelt var størst i Odense, Kolding og Svendborg. Det har været kendetegnende for alle ventetidsundersøgelser, at der er registreret stor variation i ventetiderne inden for de enkelte kommuner. Her spiller forhold som den enkelte psykologs specialer, etablering i området (ung/gammel), de henvisende praktiserende lægers kendskab til psykologer i området m.m. sikkert ind. 20

21 4 Det må generelt konkluderes, at der er relativ korte ventetider i hele regionen, når der tages udgangspunkt i, at der inden for alle kommuner er en eller flere praksis, hvor ventetiden er forholdsvis kort. Ligeledes har de deltagende psykologer i ventetidsundersøgelsen oplyst, at de såfremt de har lang ventetid i stort omfang viderehenviser patienter til de psykologpraksis, hvor ventetiden er kort. Hertil kommer også, at i der perioden hvor ventetidsundersøgelsen har været anvendt, kan spores et generelt fald i ventetiden kr Tabel 3.8.A > Udgift til psykologhjælp i Figur 3.8 a Udgift til psykologhjælp i Region Region Syddanmark Syddanmark Antal personer Kilde: Esperant CSC 4.5 > Udgift til psykologhjælp I 2010 havde Region Syddanmark en udgift til psykologhjælp på 39,7 mio. kr. Det svarer til godt 0,9% af de samlede sygesikringsudgifter. På figuren til højre er udgiftsudviklingen (i løbende priser) i perioden vist. Perioden har været præget af en konstant vækst først og fremmest som en konsekvens af udvidelsen af personkredsen med let til moderat depression i I den forbindelse blev der også udløst ekstra ydernumre (29 ydernumre i Region Syddanmark). Med udgangspunkt i de løbende priser er der sket en fordobling i udgiften til psykologhjælp fra 2007 til Ses der på udgiften pr. indbygger regionerne imellem ligger Region Syddanmark sammen med Region Midtjylland lavest se nedenstående tabel. Tabel 4.5 > Bruttohonorar og antal ydelser indenfor psykologhjælp, fordelt på regioner, forbrug, 2010, kr år De praktiserende psykologer i Region Syddanmark fik i 2010 udbetalt i alt 40 mio kr. i honorar for behandling af borgere i Region Syddanmark samt de øvrige regioner. Heraf udgjorde de 39 mio. kr. honorarer for behandling af borgere bosiddende i Region Syddanmark. Udbetalt honorarer for borgere i Region Syddanmark som søgte psykologhjælp uden for regionen udgjorde for 2010 i alt 0,6 mio. kr. De praktiserende psykologer i Region Syddanmark har således et overskud på ca. 0,4 mio. kr. i forhold til Region Syddanmarks udgift til psykologer i de øvrige regioner. I bilag 1 er der en komplet oversigt over leverede ydelser i 2010 fordelt på de enkelte ydelser samt antal behandlede klienter. år Sikret region Antal ydelser Bruttohonorar Kr./borger Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Total Kilde: CSC Targit samt Danmarks Statistik Note: Befolkningstal pr. 1. januar

22 Udviklingsmuligheder og udfordringer 5 Ud fra statusbeskrivelsen i sidste afsnit skal der nedenfor ses på nogle af de udfordringer, som viser sig i forhold til dels de krav/visioner der er i Region Syddanmark med hensyn til sundhedsvæsenet, dels de udviklingstendenser der er i samfundet og sundhedsvæsenet. I den forbindelse vil der blive set på de faktorer, som dels påvirker efterspørgslen efter psykologydelser dels udbuddet af praktiserende psykologer. Kommunen har i øvrigt kun én praktiserende psykolog. Næsthøjeste gennemsnitsalder findes i Aabenraa Kommune. Figur 5.1.B > Praktiserende psykologers gennemsnits alder fordelt på kommuner, Region Syddanmark Gennemsnitsår 70 Psykologer gennemsnitsalder fordelt på kommuner 60 Antal psykologer 5.1 > Praktiserende psykologers alderssammensætning I forbindelse med en analyse af rekrutterings og fastholdelsesproblematikken i Region Syddanmark er en vigtig faktor aldersprofilen af den nuværende kapacitet. I nedenstående figur er der en oversigt over de praktiserende psykologer i Region Syddanmark pr. 1. oktober 2010, fordelt på aldersgruppering (5-års intervaller). Figur 5.1.A > Praktiserende psykologers alderssammensætning, 5-års intervaller, oktober 2010, Region Syddanmark Antal psykologer Psykologers alderssammensætning. 5 - års intervaller Alder Der ses en klar overvægt af de årige. I figur 5.1.B er der set på praktiserende psykologers gennemsnitsalder fordelt på kommuner. Alder I alle kommuner på nær Tønder Kommune er gennemsnitsalderen over 50 år. Det højeste gennemsnit er Ærø Kommune med 60 år. Gennemsnitsår Middelfart Assens Faaborg -Midtfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø Haderslev Billund Sønderborg Kommuner Ud fra aldersprofilen må det forventes, at en forholdsvis stor andel af de nuværende praktiserende psykologer inden for de nærmeste år vil lade sig pensionere. I overenskomsten er der dog ikke noget loft for, hvor længe den praktiserende psykolog kan beholde sit ydernummer. Selv om der ikke i overenskomsten er nogen aldersgrænse, så må konklusionen imidlertid være, at der inden for en årrække vil skulle rekrutteres et større antal psykologer over en længere periode. 5.2 > Rekruttering I de senere år har der ikke været nævneværdige problemer med rekruttere psykologer til de opslåede ydernumre. Dog er der en særlig problematik omkring rekruttering af psykologer til de områder i Region Syddanmark som kan karakteriseres som udkantsområder. Antallet af studerende på psykologstudiet har i en årrække ligget på et stabilt leje. I 2010 opstartede en psykologuddannelse med 100 pladser på Syddansk Universitet. Den nyoprettede psykologuddannelse har ikke medført en indskrænkning i optaget til de etablerede psykologuddannelser. Tønder Esbjerg Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle Kommuner 22

23 5 Endvidere har arbejdsløsheden blandt psykologer ikke traditionelt hørt til blandt de laveste, selvom den i 2008 nåede ned omkring 2%. Det er derfor vurderingen, at der ikke i de førstkommende år vil være større vanskeligheder med at rekruttere de nødvendige antal psykologer med de rette kvalifikationer. Dog kan andre forhold som en eventuel udvidelse af personkredsen, hvortil der kan henvises til psykologbehandling måske på mellemlang sigt skabe begyndende rekrutteringsvanskeligheder. Dette ses der nærmere på i næste kapitel 5.3 > Demografi forventet befolkningsudvikling I afsnit 4.3. blev det beskrevet, hvordan aldersfordelingen var blandt borgere, som blev henvist til psykologbehandling. Den demografiske udvikling i de kommende år vil ligeledes få betydning for den nødvendige kapacitet inden for psykologommrådet. Nedenfor er den demografiske udvikling i regionen nærmere beskrevet. Samtlige data vedrørende befolkningsudvikling er fra Danmarks Statistik. Som det fremgår af figur 5.3.A forventes befolkningstallet i Region Syddanmark at stige fra i 2010 til i 2015 og til i 2020 svarede til en samlet forventet stigning på ca. 1,5% eller indbyggere. Figur 5.3.A > Befolkningsprognose Region Syddanmark Antal borgere Overordnet er der tale om beskedne ændringer. Ses der på de enkelte aldersgrupper er der tale om forholdsvis mere drastiske forandringer - jf. figur 5.3B Figur 5.3.B > Prognose over udvikling i aldersfordelingen i Region Syddanmark og 2030 Borgere fordelt på aldersgrupper fremskrevet til 2015 og 2030 Borgere fordelt på aldersgrupper fremskrevet til Antal borgere 2015 og Aldersgrupper Aldersgrupper Særligt i aldersgrupperne 60+ sker der en kraftig stigning, mens aldersgrupperne 0-19 og bliver mindre over den beskrevne periode. De årige, som i dag udgør den største aldersgruppe blandt de henviste klienter til psykologbehandling, vil indtil 2015 være faldende. I 2030 vil aldersgruppen næsten ligge på niveau med Der er således ikke udsigt til, at den demografiske udvikling alene vil skabe en øget efterspørgsel efter de psykologiske ydelser Kilde: Danmarks Statistik 23

24 5 5.4 > Kvalitetsudvikling i psykologbehandlingen I henhold til overenskomsten skal samarbejdsudvalget fremme arbejdet med kvalitetssikring, herunder ved iværksættelse af kvalitetsudviklingsprojekter. I den nuværende overenskomst fra 2011 er det ligeledes fremhævet, at overenskomstens parter skal arbejde for, at det bliver undersøgt, hvordan Den Danske Kvalitetsmodel kan indarbejdes på psykologområdet. For at understøtte inddragelsen af Den Danske Kvalitetsmodel på psykologområdet, vil det være relevant, at samarbejdsudvalget i dets arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsprojekter følger ovennævnte udvikling tæt. Kvalitetsudvikling inden for psykologområdet har først og fremmest haft fokus på efteruddannelse herunder supervision og kurser. Efteruddannelse I overenskomsten er der afsat midler til efteruddannelsesaktiviteter. Midlerne anvendes til afholdelse af kurser o.lign. på regionalt niveau efter beslutning i samarbejdsudvalget. Under den forrige overenskomst var der ligeledes afsat efteruddannelsesmidler. Samarbejdsudvalget besluttede dengang at afholde 2 supervisionsrunder (2009 og 2010). I begge runder var der udmeldt 8 supervisionsgrupper. Hver supervisionsgruppe havde 12 timer til rådighed. Et forløb bestod af 3-4 møder i supervisionsgruppen. Af evalueringen fremgik det, at der havde været god tilslutning til supervisionstilbuddet og tilbagemeldingen var overvejende positiv. I den nuværende overenskomst er det særskilt fremhævet, at psykologer i relevant omfang deltager i supervision, hvortil der ikke ydes særskilt honorering. Samarbejdsudvalget har fundet behov for at etablere lokale efteruddannelsesgrupper i lighed med hvad der findes inden for almen praksis. Formålet er dels at skabe en faglig opkvalificering, dels at skabe en større kontakt mellem et lokalområdes praktiserende psykologer. I næste kapitel vil dette blive nærmere drøftet. 5.5 > Samordning og samarbejde En af de vigtigste udfordringer for sundhedsvæsenet er sammenhæng i patientbehandlingen, særligt i sektorovergangene. Hertil kommer, at det i lyset af manglen på psykiatere, som ifølge de seneste prognoser ikke vil være løst inden for de næste 10 år, kan være relevant at drøfte overdragelse af opgaver relateret til patienter med lidelser af ikke psykotisk karakter. Ligeledes kan det være relevant at drøfte, om der er opgaver som psykologerne med fordel kan løse for de praktiserende læger. Det er generelt kendetegnende for psykologerne (jf. afsnit 3.4), at der ikke er opbygget særlige formaliserede samarbejdsrelationer til samarbejdspartnere som praktiserende læger, praktiserende psykiatere/sygehuspsykiatrien og kommunerne. Nedenfor vil specielt de 3 relationer: psykolog almen praksis, psykolog psykiatri og psykolog kommune blive nærmere drøftet med henblik på at identificere snitfladerne og styrke dels dialogen, dels samarbejdet mellem psykologerne og andre relevante sundhedsaktører. Alt sammen for sikre sammenhæng i patientbehandlingen, således at borgeren sikres en optimal service, og der samtidig sker en optimal ressourceudnyttelse. Psykolog almen praksis Den praktiserende psykologs vigtigste samarbejdspartner er den praktiserende læge. Den praktiserende læge fungerer som tovholder i forbindelse med patientens behandling hos den praktiserende psykolog. Psykologen skal i henhold til den nuværende overenskomst underrette patientens læge ved behandlingens iværksættelse og afslutning. Ligeledes skal den praktiserende læge involveres, såfremt der er behov for en genhenvisning (ved depression og angst/ocd). Samarbejdsudvalget har drøftet behovet for et mere udvidet formelt samarbejde mellem de praktiserende læger og de praktiserende psykologer. Gennem årene er personkredsen, som kan henvises til psykologhjælp, jævnlig blev udvidet. Alt tyder på, at denne udvikling vil fortsætte. Alt andet lige vil der på den baggrund være et behov for et mere formaliseret samarbejde med henblik på at sikre, at patienten får den optimale og rette behandling. 24

25 5 Et tættere samarbejde mellem de to parter kan tænkes ind i forbindelse med planlægning og etablering af sundhedshuse. I den forbindelse kan der også arbejdes med at få psykologbehandling tættere på borgeren - specielt i yderområderne. Region Syddanmark har i dag en 2 aftale med en psykolog på Fyn der 1-2 dage om ugen arbejder i et lægehus. I henhold til overenskomsten er det ikke tilladt for en psykolog at arbejde på 2 praksisadresser. Det er tidligere omtalt, at det den praktiserende læge fungerer som patientens indgang til psykologbehandling. I den forbindelse er det vigtigt, at den praktiserende læge henviser de rigtige patienter til psykologbehandling, samt at det sker med henvisning til de rigtige henvisningskategorier. Fra flere sider er der rejst tvivl om kvaliteten af henvisningerne til de praktiserende psykologer senest i forbindelse med en evalueringsrapport fra Danske Regioner omkring psykologbehandling af personer med let til moderat depression. Heraf fremgår det, at en del fejlhenvises bl.a. ved, at en del af de henviste har svære depressioner som skal behandles i psykiatrien, mens andre henviste ikke har tegn på depression. Både ud fra et patientperspektiv samt en økonomisk synsvinkel er det essentielt, at der er kvalitet i henvisningerne. Psykolog psykiatri Snitflader mellem psykiatri og psykologi I og med at både psykologer og psykiatere beskæftiger sig med psykiske lidelser er der en række snitflader mellem de to fagområder. Både i forhold til opgavevaretagelse og patient/klientgruppe. En del klienter kan derfor være i kontakt med sygehuspsykiatrien eller praktiserende psykiatere samtidig med, at de modtager psykologbehandling. Opgavedelingen vil typisk bestå i at psykiateren varetager den medicinske behandling af klienten, mens psykologen varetager den psykoterapeutiske intervention. For at sikre sammenhæng i de forløb, hvor en patient frekventerer såvel en psykolog, som en praktiserende psykiater/sygehuspsykiatrien, er det væsentligt, at der sker en koordinering af indsatsen mellem de involverede parter. Typisk vil dette også skulle omfatte den praktiserende læge. I den forbindelse er udveksling af informationer vigtigt. Endvidere er det vigtigt at udbygge samarbejdet mellem psykologer og speciallæger i psykiatri (og børneog ungdomspsykiatri) for at sikre gensidig viden om opgavevaretagelse og tilrettelæggelse, både generelt og for at sikre sammenhængende patientforløb i konkrete sager. Også her er udveksling af informationer vigtigt. Et øget samarbejde og koordinering, hvor også de praktiserende læger inddrages, kunne endvidere bidrage til at tydeliggøre opgavefordelingen mellem psykologer og psykiatri. Herved kan de praktiserende lægers mulighed for at henvise til rette sted forbedres, og synligheden af de to faggruppers særlige kompetencer i forhold til behandling af specifikke målgrupper øges, således at ressourcerne kan udnyttes bedst muligt. Manglen på psykiatere gør det relevant at overveje, om der er opgaver i psykiatrien der med fordel kunne løftes af psykologer. Psykolog kommune I afsnit 3.4 er det omtalt, at de praktiserende psykologer også har klienter som er i kontakt med det sociale system i kommunalt regi eksempelvis borgere i kontakt med et jobcenter. Her er et samarbejde mellem psykologen og relevante sagsbehandlere væsentligt for at sikre borgeren et sammenhængende tværsektorielt forløb med de bedste muligheder for en fortsat aktiv tilværelse. Der foreligger detaljerede retningslinier for samarbejdet omkring og udfærdigelse af psykologers udtalelser til kommunerne i publikationen Det socialt psykiatriske samarbejde, som er lavet i et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening og Dansk psykologforening. I dag er relationen meget afhængig af personlige kontakter og møder på ad hoc basis. Psykologer psykologer Der findes også en 4. relation som ikke er drøftet ovenfor: Samarbejdsrelationer mellem praktiserende psykologer indbyrdes. I dag findes der ikke egentlige formaliserede samarbejdsrelationer mellem parterne. I flere lokalområder i regionen er der dog etableret faste møder blandt de praktiserende psykologer. 25