Analyse af detailhandlen i Roskilde Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af detailhandlen i Roskilde Kommune"

Transkript

1 Analyse af detailhandlen i Roskilde Kommune Roskilde Kommune Januar 2009 Udarbejdet af COWI A/S

2 Detailhandelsrapport, Roskilde Kommune 2009 COWI A/S i samarbejde med Roskilde Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S

3 Indhold 04 Indledning 05 Overordnet plangrundlag 07 Regionale forhold 10 Butiksstrukturen 15 Omsætning og dækningsgrad 21 Butiksareal og -størrelse 24 Forbrugspotentiale og arealbehov 28 Centeranalyse 34 Udviklingsscenarier Bilag Generel udvikling i detailhandlen Brancheregister Begreber og metode

4 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / INDLEDNING Indledning Roskilde Kommune igangsatte i foråret 2008 en analyse af detailhandlen i Roskilde Kommune, som er gennemført i perioden frem til januar Formålet med analysen er bl.a. at afdække detailhandelsstrukturen i Roskilde Kommune, og hvordan detailhandlen har udviklet sig siden 2004, hvor detailhandlen blev undersøgt for Roskilde bymidte. Analysen giver dermed et indblik i den nuværende detailhandelsstruktur i hele den nye kommune og udviklingen i kommunens primære handelsby. I perioden siden seneste kommuneplanrevision har der været en række konkrete forespørgsler fra investorer om nye etableringsmuligheder til butikker. På den baggrund er der foretaget overordnede vurderinger af butiksgrundlaget i de eksisterende bydels- og lokalcentre. Rapportens analyseresultater og vurderinger indgår som et væsentlig grundlag i processen omkring den igangværende kommuneplanrevision for Ny Roskilde Kommune. Særligt belyste områder De 8 særligt belyste byområder vurderes separat i rapporten, bl.a. hvad angår antallet af byens butikker, deres bruttoetageareal, omsætning og dækningsgrad. Roskilde by inddeles yderligere i bymidten og Ro s Torv. Frederikssund Jyllinge Gundsømagle Ågerup / Store Valby Egedal Roskilde Høje-Taastrup Svogerslev Vindinge Ishøj Lejre Gadstrup Greve Viby Solrød Køge / 4

5 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / CENTERANALYSE Overordnet plangrundlag Fingerplan 2007 Miljøministeriet har udarbejdet Fingerplan 2007, som trådte i kraft 1. juli Planen er vedtaget som landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Hidtil har HUR s Regionplan 2005 udgjort det overordnede grundlag for den kommunale detailhandelsplanlægning. Landsplandirektiv Planlægningen i Roskilde skal ske i overensstemmelse med Fingerplan 2007 for at sikre en hensigtsmæssig videreudvikling af de fysisk-funktionelle kvaliteter i hele hovedstadsområdet. Fingerplan 2007 fastlægger de overordnede rammer for udviklingen, mens afvejningen af de konkrete arealinteresser og udlæg af nye arealer til byformål sker i den kommunale planlægning. Roskilde-fi ngeren udgør som en af fem udviklingsfi ngre en del af det ydre storbyområde. Roskilde-fi ngeren rummer store byudviklings- og byomdannelsesmuligheder til både erhverv og boliger. I den ydre Roskilde-fi nger gælder det ikke mindst området ved Trekroner station og Roskilde Universitet. Det gælder alle former for erhverv samtidig med, at Trekroner rummer stor boligudbygningsmuligheder. Fingerplanen opgør rummeligheden i den ydre Roskilde-fi nger til at være ca boliger. Planen giver Roskilde Kommune mulighed for at vurdere yderligere byudviklingspotentialer og at udlægge nye byzoner. Planlovens detailhandelsbestemmelser bygger på et centerhierarki, hvor bymidten udgør det primære center. Herefter følger bydelscentre i de største byer. Uden for bymidter og bydelscentrene kan der planlægges for lokalcentre samt placeres butikker til lokalområdets forsyning og butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. De eksisterende afl astningsområder kan fastholdes, men kan med få undtagelser ikke udvides yderligere. Ifølge loven kan der kun være en bymidte pr. by, men Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende by- og boligområde, hvor det er vanskeligt at fastlægge, hvor en by ophører, og den næste starter. Ifølge Planloven er det Miljøministeren, der via et landsplandirektiv, fastlægger beliggenheden af bymidter, bydelscentre og afl astningsområder i Hovedstadsområdet, herunder hvor der kan etableres store udvalgsvarebutikker med bruttoetageareal på over m². Landsplandirektivet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og afl astningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet trådte i kraft d. 15 november 2008 og udgør det overordnede grundlag for Roskilde Kommunes planlægning for detailhandlen. I Landsplandirektivet fastlægges beliggenheden af 57 bymidter. I Roskildefi ngeren er der udpeget en række bymidter, afl astningsområder og områder til udvalgsvarebutikker over 2000 m 2. Følgende områder er udpeget i Roskildefi nge re n : Roskilde Høje Taastrup Taastrup Albertslund Glostrup Trekroner Hedehusene Landsplandirektiv Om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet I Roskilde Kommune er Roskilde og Trekroner udpeget som bymidter. I kraft af Roskildes størrelse med over indbyggere, kan der inden for bymidten i Roskilde etableres store udvalgsvarebutikker på over m 2. I Trekroner gælder Planlovens øvre grænse for størrelsen af udvalgsvarebutikker på op til m 2. Planstrategi for Roskilde Kommune Byrådet har vedtaget Planstrategi 2007 for Roskilde Kommune, som har til formål at følge op på byrådets visioner, og vise hvordan visionerne virkeliggøres gennem kommunens planlægning. I Planstrategien lægges vægt på, at Roskilde Kommunes bymønster skal styrkes og videreudvikles bl.a. ved at lokalisere offentlig og privat service, Et landsplandirektiv fastlægger bl.a. beliggenheden af bymidter for hovedstadsområdet / 5

6 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / REGIONALE FORHOLD Et landsplandirektiv fastlægger bl.a. beliggenheden af bymidter for hovedstadsområdet som svarer til byernes størrelse og rolle i den samlede kommune. Detailhandlen i Roskilde bymidte skal på den baggrund styrkes i kraft af byens rolle som som den naturlige hovedby. Samtidig er det et mål, at borgerne skal have god adgang til indkøb af både dagligvarer og udvalgsvarer. Især skal dagligvarer kunne købes i nærheden af boligen. Overordnede rammer for detailhandelsudviklingen Bymidter: For Roskilde bymidte gælder, at kommunen selv kan fastsætte det maksimale samlede etageareal for butikker, men kun kan udvide den arealmæssige udstrækning efter afgrænsing efter den statistiske metode, som er fastlagt i Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre Roskilde bymidte er i landsplandirektivet for hovedstadsområdet særligt udpeget, så der her desuden er mulighed for at planlægge for 3 nye udvalgsvarebutikker på over den ellers gældende størrelse på m 2 i hver 4-årige planperiode. Trekroner er i landsplandirektivet defi neret som en ny bymidte, som kommunen både kan afgrænse geografi sk og fastsætte samlet butiksareal for. Det betyder, at kommunen kan åbne for langt mere detailhandel end den hidtidige intention. Bydelscentre: Ifølge landsplandirektivet kan der udlægges bydelscentre i det ydre hovedstadsområde (byfi ngrene) i overensstemmelse med bestemmelserne i planloven for udlæg af bydelscentre i byer mellem og indbyggere. I Roskilde by kan der således udlægges nye bydelscentre med samlet butiksareal på hver op til m 2. Lokalcentre: Kommunen kan udlægge nye lokalcentre. Flere af Roskildes 10 eksisterende lokalcentre er i dag større end m 2, som fremover er størrelsesgrænsen fastlagt i Planloven. Enkeltstående butikker: Kommunen udlægge areal til enkeltstående butikker, som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning. Enkeltstående butikker omfatter fortrinsvist dagligvarebutikker. Butiksstørrelser: 2 Hver enkelt dagligvarebutik i bymidter og bydelscentre må nu højst være m og hver enkelt udvalgsvarebutik højst m 2. Butikker i lokalcentre og enkeltstående butikker uden for centre må være højst m 2. Undtagelsen er Roskilde bymidte, hvor der kan planlægges for 3 nye udvalgsvarebutikker over m 2 i hver 4-årige planperiode. Pladskrævende varegrupper: Kommunen kan selv fastlægge størrelser og beliggenhed for butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer (biler, både, byggematerialer mv.). / 6

7 DE TA IL H A NDEL S A N A LYSE ROSK ILDE / REGIONALE FORHOLD Regionale forhold Byernes handelsliv er ikke alene bestemt af detailhandlens udvikling i kommune. Detailhandlen i Ros- Kilde: Landsplanredegørelse 2006, Miljøministeriet. De to store byregioner kilde og kommunens øvrige byer indgår i en regional konkurrence og er derfor påvirket af, hvad der sker andre steder i det regionale opland, hvor især flere storcentre er kommet til eller blevet styrket i de senere år. Roskildes beliggenhed som yderpunkt i en af hovedstadsområdet byfingre og med kort transportafstand til hovedstadsområdet skaber en hård konkurrence mod øst. Stærke centerområder mod øst er udover Storkøbenhavn, Høje-Taastrup med City 2 og IKEA, Hillerød med Gallerierne og Slotsarkaderne, Køge bymidte med ca. 170 butikker samt Lyngby og Hundige Storcenter (Kilde: Landsplandirektiv). En tidligere kundeundersøgelse viser, at City 2 er den mest fremtrædende konkurrent til Oversigtskort Frederikssund Ølstykke København Holbæk Roskilde Køge Sorø Ringsted /7

8 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / REGIONALE FORHOLD Arbejdspladser Fra er antallet af arbejdspladser i detailhandlen mv. steget mest i Gl. Roskilde Kommune sammenlignet med andre kommuner i området. Kilde: Danmarks Statistik Udvikling i arbejdspladser i detailhandlen Næstved Ringsted Holbæk Roskilde Køge Hillerød Høje Taastrup Arbejdspladser Siden 1997, er antallet af arbejdspladser i detailhandlen mm i Ny Roskilde Kommune steget med 25%. Kilde: Danmarks Statistik Pendling Pendlingen ind i Roskilde Kommune er mindre end udpendlingen. Borgere i Roskilde Kommune har i gennemsnit 19,6 km mellem bopæl og arbejde (2007) og afstanden er stigende (19,1 km i 2006). På landsplan er den gennemsnitlige afstand mellem arbejde og bopæl 18,1 km. reparationsvirksomheder undtagen biler Antal arbejdspladser i detailhandlen Ny Roskilde Kommune c Pendling - kommuner Pendling i Roskilde Kommune Indpendling Udpendling Roskilde by. Blandt de interviewede var der 63%, der både handlede i Ros Torv og i City 2. Nærheden til Hovedstadsområdet sætter derfor en naturlig grænse for Roskildes opland mod øst især inden for udvalgsvarer, som typisk er den varegruppe forbrugerne er villige til at køre længst efter sammenlignet med dagligvarer. Mod vest er der ingen byer, der matcher Roskilde og området er væsenlig mere tyndt befolket. Holbæk er eneste by, der delvist kan konkurrere med Roskildes udbud bla. i kraft af Holbæk bymidte og Mega-Centret i udkanten af byen. I de senere år er der der sket store investeringer i detailhandlen i hovedstadsområdet. De største udvidelser og nyetableringer har været Fields, Fisketorvet i København samt Gallerierne i Hillerød (Kilde: landsplandirektiv). I Roskilde Kommune er Ro s Torv under udvidelse fra m 2 til m 2 og er en af de store butikscentre i regionen. Vækst i antallet af arbejdspladser Udviklingen i detailhandlen på det overordnede niveau kan beskrives på baggrund af statistik for udviklingen i antallet af arbejdspladser. Det skal dog bemærkes, at udviklingen i antallet af arbejdspladser er forbundet med en vis usikkerhed, da virksomheder uden detailsalg i visse tilfælde også indgår. Som det fremgår har de seneste års økonomiske udvikling bidraget til en vækst i antallet af arbejdspladser i detailhandlen for alle de undersøgte kom- / 8

9 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / REGIONALE FORHOLD Afstande til konkurrerende byer Fra Roskilde til: Høje Tåstrup Køge Holbæk Ringsted Hillerød 15 km 26 km 31 km 31 km 42 km Afstande Afstandene er målt fra bycentrum. Kilde: Krak muner. For ny Roskilde Kommune er antallet af arbejdspladser steget med 25% siden med en betydelig stigning i de senere år. Sammenlignet med konkurrende kommuner ligger Roskilde godt til målt udviklingen i beskæftigelsen. Målt på antallet af nye arbejdspladser er den største vækst fundet sted i Roskilde Kommune, hvor der er skabt ca. 700 nye arbejdspladser i detailhandlen. Den største procentvise tilvækst i antallet af arbejdspladser i detailhandlen har imidlertid fundet sted i Køge og Holbæk Kommune, hvor stigningen har været på 41%. Herefter følger Roskilde Kommune med en vækst på ca. 31 % mens såvel Ringsted, Hillerød og Høje-Taastrup Kommune har haft en betydelig lavere vækst. Pendling I en detailhandelsmæssig sammenhæng er pendlingen interessant, fordi der foretages en række indkøb i forbindelse med turen mellem hjem og arbejde. I de seneste mange år er pendlingen på landsplan steget markant. En ny opgørelse over pendlingen ind og ud af Roskilde Kommune viser, at pendlingen stiger relativt mest ud af kommunen. Det bringer alt andet lige detailhandlen i Roskilde i en øget konkurrencesitution med byerne i det regionale opland. I 2007 var der er pendlingsunderskud på 943 personer. Pendlingsafstandene er samtidig jævnt stigende, og det er med til at øge konkurrencen. I 2007 havde borgerne i Roskilde i gennemsnit 19.6 km mellem bopæl og arbejde. Længere pendlingsafstade er med til at øge konkurrencen i detailhandlen. / 9

10 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / BUTIKSSTRUKTUREN Butiksstrukturen Lokale forhold Roskilde Kommune har ca indbyggere. Bystrukturen i Roskilde Kommune er kendetegnet ved, at Roskilde på grund af sin størrelse, centrale geografi ske og trafi kale beliggenhed også er den dominerende handelsby. Roskilde bys indbyggere udgør over halvdelen af kommunens samlede indbyggertal i kommunen. Bymønstret i Roskilde Kommune er i øvrigt ken- detegnet ved kun én mellemstor by, Jyllinge og en række mindre byer under ca indbyggere, hvor Viby og Svogerslev er de største med hhv. ca og indbyggere. Landdistrikterne, der af Danmarks Statistik defi - neres som byer med under 200 indbyggere og landområderne, udgør med sine knap indbyggere ca. 6 % af den samlede befolkning i Roskilde Kommune. Bystørrelser Indbyggertal i de 8 særligt belyste byområder i Roskilde Kommune. Frederikssund Jyllinge Gundsømagle Egedal B Ågerup / Store Valby Alb Svogerslev Roskilde Høje-Taastrup Ishøj V Vindinge Lejre Gadstrup Greve Viby Solrød / 10

11 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / BUTIKSSTRUKTUREN Indbyggertal pr Roskilde Kommune Roskilde Jyllinge Viby Svogerslev Gundsømagle Vindinge Gadstrup Ågerup Veddelev Snoldelev 651 Vor Frue 639 Herringløse 430 Store Valby 408 Gundsølille 245 Landdistrikter Kilde: Statistikbanken Siden 2005, hvor Gl. Roskilde Kommune senest foretog en analyse af detailhandlen er indbyggertallet i den nye kommune - bestående af Gl. Roskilde, Gl. Gundsø og Gl. Samsø Kommune - steget med med godt indbyggere svarende til en stigning på 1,6 %. Væksten i kommunens indbyggertal og dermed forbrugsgrundlag har således været positiv. Butiksstrukturen Der er i alt ca. 465 butikker i Roskilde Kommune fordelt på 28 % dagligvarer, 23 % beklædning, 22 % Metodebetragtninger Opgørelsen af butiksbestanden og er sket ved besigtigelse med udgangspunkt i udtræk fra CVR (det centrale virksomhedsregister. Butikker defineres i denne undersøgelse som detailhandelsvirksomheder, der driver salg fra fysiske lokaler til private handlende. I opgørelsen indgår ikke hjemmesalgs-, internet-, postordrebutikker mv. Butikkerne er blevet inddelt i hovedbrancher i overensstemmelse med Planlovens detailhandelsbestemmelser. For så vidt angår møbelbutikker er disse kategoriseret under hovedbranchen boligudstyr. Ifølge Planloven skal møbelbutikker så vidt muligt placeres i bymidterne, men kan placeres i områder til særlig pladskrævende varer under forudsætning af, at mulighederne for lokalisering i bymidten er udtømte. Sammenligning af resultaterne fra Analyse af detailhandlen i Roskilde bymidte kan være behæftet med usikkerhed pga. forskelle i de to analysers definitioner. Sidstnævnte skyldes ændrede krav til kategorisering af butikker efter Planlovens nye bestemmelser for detailhandlen. boligudstyr, 21 % på øvrige udvalgsvarebutikker og 7 % særlig pladskrævende varer. Detailhandlen i Roskilde Kommune er præget af en centraliseret struktur, hvor ca. 84 % af samtlige butikker er lokaliseret i Roskilde by. Der er især en høj koncentration af udvalgsvarebutikker i Roskilde by, som rummer ca. 90 % af den samlede bestand af udvalgsvarebutikker. Roskildes dominans Antal butikker 2008 fordelt på områder By Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv. varer Pladskr. Var. I alt Andel (%) Andel dagligv.- butikker Andel udv. butikker Gadstrup % 2% 1% Gundsømagle % 1% 0% Jyllinge % 9% 2% Roskilde % 30% 17% Roskilde Bymidte % 43% 73% Svogerslev % 5% 0% Viby % 5% 3% Vindinge % 1% 0% Ågerup / Store Valby % 1% 0% Øvrig % 5% 3% I alt % 100% 100% Roskilde bymidte / 11

12 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / BUTIKSSTRUKTUREN Antal butikker Antallet af butikker i de 8 udvalgte byområder fordelt på hovedbrancher. Tallet angiver det samlede butiksantal. 27 butikker ligger uden for de særligt udvalgte byområder og er hver især markeret på kortet. Frederikssund 20 Jyllinge Gundsømagle 2 Ågerup / Store Valby Egedal Ballerup 2 Albertslund Lejre SvogerslevRoskilde Bymidte Roskilde udenfor bymidten Vindinge Høje-Taastrup Antal butikker i byerne, fordelt på hovedbrancher Ishøj 300 Vallensbæk 150 Gadstrup Greve Viby 4 Solrød Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer i detailhandlen skyldes bl.a., at Roskilde by også befolkningsmæssigt er dominerende med ca. 57 % af kommunens indbyggere. Antallet af butikker pr indb. ligger på ca. 8,5 i Roskilde by, mens Viby har den højeste koncentration af butikker efter Roskilde med ca. 4,2 butikker pr indbyggere. De laveste butikstætheder fi ndes i Gundsømagle, Vindinge og Ågerup/Store Valby, hvor tætheden ligger omkring 1 butik pr indb. Hvad angår dagligvarehandlen er butiksstrukturen ikke helt i samme grad centraliseret omkring Roskilde. Kun 73 % af dagligvarebutikkerne er lokaliseret i Roskilde by, hvilket indikerer, at der fortsat er en vis lokal dagligvarehandel. Det understreges / 12

13 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / BUTIKSSTRUKTUREN Frederikssund Egedal Ballerup Dagligvarebutikker Beliggenheden af dagligvarebutikker viser en relativ centraliseret butiksstruktur. Der ligger dog fortsat mindst én dagligvarebutik i hver af de 8 særligt udvalgte byområder. Albertslund Høje-Taastrup Vallensbæk Ishøj Lejre Greve Solrød af, at der i hver af de 8 særligt udvalgte byområder i Frederikssund Ballerup Roskilde Kommune som minimum ligger én dagligvarebutik. I alle udvalgte byområder ligger et supermarked med undtagelse af Vindinge, hvor dagligva- Albertslund reforsyningen består af et minimarked. Høje-Taastrup Roskilde bymidte og Ro s Torv Ro s Torv er beliggende inden for Roskilde bymidte og rummer ca. 12 % af bymidtens samlede butiksbestand på ca. 275 butikker. Butiksfordelingen mellem bymidten og Ro s Torv afspejler i grove træk styrkeforholdet mellem de to centre. Ro s Torv står især stærkt inden for beklædning, hvor ca. 20 % af bymidtens samlede bestand af beklædningsbutik- Lejre Solrød Greve Ishøj Vallensbæk / 13

14 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / BUTIKSSTRUKTUREN ker er lokaliseret. En række af de stærke kædebutikker er repræsenteret i Ro s Torv som fx. H&M, Vero Moda (del af Bestseller koncernen), Part Two og In Wear (begge del af IC Companys), Hunkemøller, Marcus m.fl. Udviklingen siden 2004 Sammenligningen med resutaterne i Analyse af detailhandlen i Roskilde Bymidte sker med udgangspunkt i en inddeling efter Roskildes bymidteafgrænsning. Udviklingen siden 2004 vurderes kun for Roskilde bymidte, da der ikke er foretaget tilsvarende analyser af detailhandlen i Gl. Gundsø og Gl. Ramsø Kommune. Siden 1998 er butiksbestanden i Roskilde bymidte reduceret med ca. 4 butikker svarende til en nedgang på knap 2 %. Nedgangen i antallet af butikker skyldes primært, at der i perioden fra er blevet færre butikker, der forhandler beklædningsvarer og boligudstyr. Modsat er der sket en stigning i antallet af dagligvarebutikker. Der er ikke etableret fl ere større dagligvarebutikker i Roskilde bymidte siden 2004, men derimod en række mindre blomsterforretninger, specialbutikker og butikker med brød- konditor- og sukkervarer. Antal butikker 2008 i bymidten Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. Udv.varer I alt Andel (%) Ro's Torv Bymidte i øvrigt I alt / 14

15 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Omsætning og dækningsgrad Udvalgsvarehandlen dominerer Den samlede omsætning i detailhandlen i Roskilde Kommune er i 2007 opgjort til ca. 4,3 mia. kr. Af den samlede omsætning udgør dagligvareomsætningen 45 % af den samlede omsætning i kommunen, mens udvalgsvarehandlen står for de resterende 55 %. Normaltvis fordeler forbruget for en gennemsnitsdansker sig nogenlunde ligeligt mellem dagligvarer og udvalgsvarer. Udvalgsvareomsætningens overvægt indikerer således, at udvalgsvarehandlen i Roskilde Kommune samlet set står relativ stærkt. Roskilde by er den eneste by, hvor omsætningen i udvalgsvarehandlen er større end omsætningen i dagligvarehandlen. Udvalgsvarehandlens dominans skyldes primært udvalgsvareomsætningen i bymidten, mens omsætningen i Roskilde by i øvrigt fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem dagligvarer og udvalgsvarer. Roskilde by har pga. kommunens klart højeste indbyggertal naturligt også den største omsætning inden for dagligvarer og er især på udvalgsvareområdet betydeligt stærkere end de øvrige byer, hvor Omsætning Tallet angiver Frederikssund 264 Jyllinge Gundsømagle Egedal Ballerup omsætningen for dagligvarer og udvalgsvarer under ét Ågerup / Store Valby 38 Albertslund For byområder med 3 eller færre butikker angives omsætningen ikke pga. diskretionshensyn. Svogerslev Roskilde Bymidte Roskilde udenfor bymidten 0-10 Vindinge Høje-Taastrup Ishøj Vallensbæk Lejre Viby Gadstrup 27 Solrød Greve Detailhandlens omsætning ibyerne 250 mio. kr. Dagligvarer Udvalgsvarer / 15

16 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Omsætning 2007 fordelt på byområder (mio. kr. inkl. moms) By Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. Udv. varer Udv.varer i alt I alt Andel (%) Andel dagligvarer Andel udv. varer Gadstrup % 1% 0% Gundsømagle % 1% 0% Jyllinge % 11% 0% Roskilde % 33% 27% Roskilde Bymidte % 40% 65% Svogerslev % 5% 1% Viby % 6% 3% Vindinge % 0% 0% Ågerup / Store Valby % 2% 0% Øvrig % 1% 1% I alt % 100% 100% Metodebetragtninger Omsætningstallene er butikkernes omsætning i 2007 og er fremkommet ved direkte henvendelse til butikken eller via besigtigelse. Varehuse og større supermarkeder forhandler ud over dagligvarer også i mindre omfang udvalgsvarer. Omsætningen for disse butikstyper er således fordelt på dagligvarer og kategorierne inden for udvalgsvarer. Pga. forskelle i sammenligningsgrundlaget fra analysen af detailhandlen i 1998 mht. anvendte metoder, definitioner og kategoriseringer af butikker i hovedbrancher kan analyseresultaterne være behæftet med usikkerhed. Omsætningen i butikker der forhandler særlig pladskrævende varer er ikke opgjort i denne analyse af detailhandlen Forbruget er beregnet på baggrund af et forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik fordelt på regioner. Dækningsgraden er udtryk for forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen inden for et afgrænset område. Er dækninggraden over 50 betragtes det pågældende område at have et selvstændigt opland, mens en dækningsgrad under 50 betyder, at området indgår i et større opland. butikkerne i Roskilde by står for ca. 92 % af den samlede omsætning i udvalgsvarehandlen i Roskilde Kommune. Herefter følger Viby, som bl.a. pga. et større byggemarked står for ca. 3 % af udvalgsvareomsætningen. I dagligvarehandlen fordeler omsætningen sig efter et mere decentralt mønster. Roskilde by indtager imidlertid også en dominerende rolle i dagligvarehandlen med en andel af dagligvareomsætningen på 73 %, mens Roskilde bys andel af befolkningen i Roskilde Kommune svarer til 57 %. Roskildes forholdvis store omsætning i forhold til indbyggertallet skal betragtes ud fra, at alle 4 varehuse i kommunen ligger i Roskilde by. Samtidig må det forventes, at en væsentlig del af indbyggerne i Roskilde Kommune jævnligt foretager dagligvareindkøb i Roskilde by i forbindelse med bolig-arbejdsrejsen. Der foreligger imidlertid ikke tilstrækkelig viden om folks indkøbsvaner i forbindelse med rejsen mellem arbejde og bopæl til, at det med større sikkerhed kan siges, i hvor udpræget grad dette sker. / 16

17 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Dækningsgrad Dækningsgraden er udtryk for forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen inden for et afgrænset område og er et anvendeligt mål for de enkelte områders oplandseffekt. Er forbruget større end omsætningen inden for et givent område vil dækningsgraden være mindre end 100 og vice versa. Overskud på handelsbalancen Dækningsgraden for Roskilde Kommune for alle hovedbrancher under ét ligger på 116. Omsætningen i butikkerne er således markant større end indbyggernes forbrug. Der er overskud på handelsbalancen inden for alle hovedbrancher. Handelsoverskuddet er dog primært båret af en høj omsætning i forhold til forbruget inden for beklædning, hvor dækningsgraden er 161. Beklædningsvarer hører erfaringsmæssigt til den gruppe af varer, som trækker kunder fra det største opland. Herunder vurderes en stor del af indbyggerne i Lejre Kommune at handle en væsentlig del af deres beklædningsvarer i Roskilde by. Uden for Roskilde by er udvalgsvarehandlen begrænset og dækningsgraden ligger lavt. Viby har en dækningsgrad på ca. 67 og ligger markant højere end de øvrige omegnsbyer, som har dækningsgrader mellem For dagligvarer er der i højere grad balance mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug, hvilket er i overensstemmelse med, at folk i oftest handler dagligvarer lokalt. Dækningsgraden er for hele Roskilde Kommune 104 inden for dagligvarer. Roskilde, Viby og Svogerslev har alle overskud på handelsbalancen inden for dagligvarer, hvilket understreger, at byerne har et opland for dagligvarer. I Dækningsgrad 2007 fordelt på byområder By Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. Udv.varer udv. I alt I alt Gadstrup Gundsømagle Jyllinge Roskilde Svogerslev Viby Vindinge Ågerup / Store Valby I alt / 17

18 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD modsatte ende er Vindinge, Gundsømagle og Gadstrup, som alle har en dækningsgrad under 50. Dvs. at indbyggerne her foretager hovedparten af deres dagligvareindkøb i butikker uden for deres bopælsby. Især i Vindinge er dækninsgraden lav inden for dagligvarer, hvilket formentlig skyldes nærheden til Roskilde, hvor nærmeste dagligvarebutik (discountbutik) ligger inden for en rejseafstand på ca. 3 km fra Vindinge. Roskilde bymidte og Ro s Torv Butikkerne i Ro s Torv udgør ca. 12 % af den samlede butiksbestand i bymidten, men omsætter for ca. 21 % af den samlede omsætning i bymidten, som derfor fortsat må betragtes som klart stærkest af de Omsætningen i bymidten 2007 (mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udv. varer I alt Andel dagligvarer Andel udv. varer Ro's Torv Bymidte i øvrigt I alt Dækningsgrad Kortet viser dækningsgraden for dagligvarer i de 8 udvalgte byområder i Roskilde Kommune Frederikssund Jyllinge 91 % Gundsømagle Egedal Ballerup 38 % Ågerup / Store Valby 74 % Albertslund Høje-Taastrup Svogerslev Roskilde 134 % Vallensbæk 100 % 16 % Vindinge Ishøj Lejre Viby 109 % Gadstrup 46 % Solrød Greve Dækningsgrad for dagligvarekøb i byerne 0 % til 25 % 25 % til 50 % 50 % til 75 % 75 % til 100 % 100 % til 125 % 125 % til 150 % / 18

19 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD to centre. Styrkeforholdet mellem Ro s Torv og bymidten er stort set det samme inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Inden for udvalgsvarer er det især omsætningen i beklædningsbutikkerne som styrker butikscentret position. Beklædningsbutikkernes omsætning i Ro s Torv svarer således til ca. 28 % af den samlede omsætning i bymidten. Udviklingen siden 2004 Dækningsgraderne i bymidten i Roskilde Kommune er i den seneste analyse fra 2004 inddelt efter den historiske bykerne og bymidteafgrænsningen. I nærværende analyse foretages en sammenligning med dækningsgraderne i 2004 inddelt efter bymidteafgrænsningen. I analysen fra 2004 udtryk- Udvikling i dækningsgrad Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr.udv.varer Dagligvarer og I alt boligudstyr Gl. Roskilde Gl. Roskilde Frederikssund Jyllinge 25 % Gundsømagle Egedal Ballerup Dækningsgrad Kortet viser dækningsgraden for udvalgsvarer i de 8 udvalgte byområder i Roskilde Kommune 9 % Ågerup / Store Valby 20 % Albertslund Lejre Svogerslev 20 % Viby 67 % Roskilde 207 % % Vindinge Gadstrup 17 % Greve Solrød Høje-Taastrup Vallensbæk Ishøj Dækningsgrad for udvalgsvareindkøb i byerne 0 % til 25 % 25 % til 50 % 50 % til 75 % 75 % til 100 % 100 % til 125 % 125 % til 150 % 150 % til 175 % 175 % til 200 % 200 % til 225 % / 19

20 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD ker dækningsgraderne forholdet mellem omsætningen i bymidtens butikker og borgernes forbrug i hele kommunen. Dækningsgraden for dagligvarer og boligudstyr er angivet under ét, hvorfor samme beregning er foretaget for detailhandlen inden for bymidteafgrænsningen i Der er ikke foretaget ændringer af bymidteafgrænsningens udstrækning siden Siden 2004 har bymidten styrket sin position i kommunen, hvor dækningsgraden for detailhandlen under et er steget fra 74 til 91. Dækningsgraden er tilsyneladende steget inden for alle hovedbrancher med den mindste ændring inden for dagligvarer og boligudstyr. Den klart største stigning er sket inden for beklædning, hvor dækningsgraden er øget fra 136 til 199. Årsagen til den karftige stigning kan bl.a. skyldes, at Ro s Torv for alvor er blevet etableret som et stærkt regionalt center med et stort opland. Analysen fra 2004 viste at mange kunder i Ro s Torv på daværende tid var lokale, og at den historiske bykerne stod væsentlig stærkere end Ro s Torv for så vidt angår omsætning, indtjeningsgrundlag, opland mv. Det er fortsat vurderingen at bymidten står klart stærkere end Ro s Torv mht. omsætning, men det må formodes, at begge centre har opnået en betydelig stærkere position i det regionale opland specielt inden for udvalgsvarehandlen. / 20

21 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / BUTIKSAREAL OG -STØRRELSER Butiksareal og-størrelse Det samlede bruttoetageareal til butikker er i Roskilde Kommune ca m 2. Butiksarealerne er generelt koncentreret i Roskilde i overensstemmelse med den overordnede butiksstruktur i kommunen. 83 % af det samlede bruttoetageareal til butiksformål ligger således i Roskilde, mens 84 % af den samlede butiksbestand ligger i Roskilde. Butiksstørrelser Detailhandlen i Roskilde Kommune er præget af en del mindre butikker. Butikker under 200 m 2 udgør ca. 58 % af alle butikker i Roskilde Kommune, mens ca. 80 % af butikkerne er under 500 m 2. Inden for dagligvarehandlen er det typisk købmænd og døgnkiosker, specialbutikker, slagtere, bagere, servicestationer, blomsterbutikker og grønthandlere mv., der lokaliserer sig i mindre butikslokaler. Den største andel af små butikker fi ndes inden for hovedbranchen beklædning, hvor 67 % af butikkerne har et bruttoetageareal under 200 m 2 og hele 90 % af butikkerne er under 500 m 2. Erfaringsmæssigt er beklædningsbutikker også den hovedbranche med den største andel af små butikker. Metodebetragtninger Arealer til butiksformål er opgjort i bruttoetagekvadratmeter i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser. Bruttoetagearealet til butiksformål er opgjort på baggrund af udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og via søgninger på Den Offentlige Informationsserver (OIS), som er en database, der indeholder en række oplysninger om ejendomme i Danmark. Oplysninger om bruttoetagearealet indberettes af til BBR af ejere, hvorfor arealerne kan være behæftet med en vis usikkerhed. For butikker, hvor det ikke har været muligt at finde oplysninger om bruttoetagearealet, er der sket en registering ved besigtigelse eller henvendelse til butiksindehaveren. Varehuse og større supermarkeder forhandler ud over dagligvarer også i mindre omfang udvalgsvarer. Bruttoetagearealet for disse butikstyper er således fordelt på dagligvarer, beklædning, boligustyr og øvrige udvalgsvarer. Udviklingen siden 2004 Det samlede bruttoetagearealet i Roskilde bymidte er reduceret med ca m 2 siden Inden for dagligvarer er det forbrugte areal til butiksformål faldet med ca m 2 siden I samme periode er antallet af dagligvarebutikker reduceret med ca. 4. Den største reduktion er sket inden for Bruttoetagearealer 2008 fordelt på byområder (m 2 ) By Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udv. Pladskr. I alt Andel (%) varer varer Gadstrup Gundsømagle Jyllinge Roskilde Roskilde Bymidte Svogerslev Viby Vindinge Ågerup / Store Valby Øvrig I alt / 21

22 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / BUTIKSAREAL OG -STØRRELSER Bruttoetagearel Summerede bruttoetagearealer fordelt på hovedbrancher og kommune. Frederikssund Jyllinge Gundsømagle Egedal Ballerup 600 Ågerup / Store Valby Albertslund Lejre SvogerslevRoskilde Bymidte Roskilde udenfor bymidten Vindinge Høje-Taastrup Vallensbæk Butikkernes etageareal i byerne, Ishøj fordelt på hovedbranche Gadstrup Greve Viby Solrød Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Bruttoetgaeareal i bymidten 2008 (m 2 ) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udv.varer I alt Andel (%) Ro's Torv Øvrig bymidte I alt Roskilde bymidte beklædning med en reduktion på m 2, hvor der samtidig er sket en nettoreduktion i butiksbestanden på ca. 5 butiksenheder. For boligudstyr og øvrige udvalgsvarer er arealet til gengæld øget med hhv og m 2. Pladskrævende varegrupper Ifølge Planlovens nye detailhandelsbestemmelser kan kommunerne frit planlægge for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer som fx. tømmerhandler, bilforhandlere, planter mv. Bilforhandlere udgør ca. 80 % af butikkerne i Roskilde Kommune, der er kategoriseret som butikker med pladskrævende varer. Butikkerne med pladskrævende varegrupper er - som det fremgår af navnet - typisk større end gennemsnittet af butik- / 22

23 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / BUTIKSAREAL OG -STØRRELSER Antal butikker fordelt på butiksstrørrelser og brancher Antal Pladskrævende Øvrige udvalgsvarer Boligudstyr Beklædning Dagligvarer Butiksstrørrelser Fordeling af butikkernes bruttoetageareal på hovedbrancher Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende Bruttoetagekvadratmeter Butiksstørrelser fordelt på hovedbrancher (antal) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udv.varer Pladskr. varer I alt I alt ker. I Roskilde Kommune er der især en overvægt af små butikker under 200 m 2 og butikker på m 2. De mindste butikker består udelukkende af bilforhandlere, mens de 3 største butikker omfatter to trælasthandler, hver med et byggemarked, og en bilforhandler. Særlig pladskrævende varegrupper Under hovedbranchen for særlig pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. Listen er udtømmende. Jf. Planlovens nye detailhandelbestemmelser gives kommunerne mulighed for at placere butikker, der alene forhandler pladskrævende varegrupper uden for bymidter og bydelscentre. Jf. Planlovens nye detailhandelbestemmelser hører møbler fortsat under pladskrævende varegrupper. Planloven fastsætter imidlertid specielle krav til lokaliseringen af møbelbutikker, der så vidt muligt skal placeres i bymidter eller bydelscentre. Møbelbutikker er derfor kategoriseret under hovedbranchen boligudstyr. Udlæg til butikker med særlig pladskrævende varegrupper er ikke underlagt krav til den samlede maksimale arealramme og butiksstørrelser. / 23

24 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Forbrugspotentiale og arealbehov Stigende internethandel Private køb på Internettet i procent af det samlede privatforbrug. Kilde: Konkurrencestyrelsen Udviklingen i dækningsgraden i Roskilde bymidte i perioden fra viser, at detailhandlen under ét i bymidten har været i vækst - især inden for beklædning. I de kommende år vil fl ere faktorer have indfl ydelse på detailhandlens udvikllingsmuligheder for hele Roskilde Kommune såvel som i lokalområderne. Især følgende faktorer vurderes at få betydning: - Befolkningsudviklingen - Udviklingen i internethandlen - Detailhandlens udvikling i konkurrerende centre - Udviklingen i privatforbruget Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vurderingen af det fremtidige forbrugspotentiale og arealbehov i Roskilde Kommune. Stigende befolkningstal Roskilde Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose, der forudsiger et jævnt markant stigende befolkningstal frem til 2014, hvorefter befolkningstallet igen falder frem til På baggrund af prognosen forventes befolkningen i Roskilde Kommune således at stige med ca indbyggere frem til 2014 før det igen falder med ca indbyggere frem mod Med udsigt til et generelt stigende Udvikling i Internethandlen Procent 3 2,5 2 befolkningstal vil der være et befolkningsmæssigt grundlag for vækst i detailhandlen. Vækst i Internethandlen Internethandel er i de senere år blevet så udbredt, at hver voksen dansker i gennemsnit nu handler 6-7 gange om året på internettet. Ifølge en ny Skandinavisk undersøgelse har Internethandlen i Skandinavien i 2007 rundet 70 mia. kr i omsætning svarende til, at hver af de aktive e-handlende i gennemsnit køber for ca kr. pr. år. Ifølge undersøgelsen er forbrugernes motiver for at handle på nettet først og fremmest lavere priser, derefter følger tidsbesparelsen, uafhængigheden af åbningstiderne og muligheden for at sammenligne produkter og priser. På trods af den eksponentielle vækst i handlen på Internettet, udgør e-handlen fortsat kun en lille del af det samlede privatforbrug i Danmark. Ifølge Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH) udgjorde e-handlen i 2004 knap 3 % den samlede detailhandelsomsætning i Danmark. På baggrund af de senere års udvikling forventes andelen at stige til et niveau i størrelsesordenen 6-8 % inden for de kommende år. Fortsætter den igangværende udvikling forventes andelen af danskernes private køb på Internettet i 2020 at nå op på et niveau, der svarer til % af det samlede privatforbrug. Som det er tilfældet i dag vurderes det fortsat at være tøj, fi lm, musik, bøger og elektronik, der primært købes på nettet, men i fremtiden forventes det i stigende grad at brede sig til andre brancher og varegrupper. I et fremtidsscenario, hvor omsætningen i e-handlen vokser markant, vil det få mærkbare konsekvenser for omsætningen i butikkerne i byerne og være med til at reducere efterspørgslen på arealer til butiksformål. 1,5 1 0, Regional konkurrence Udviklingen i detailhandlen i Roskilde Kommune er påvirket af i hvilket omfang detailhandlen udvikles og udbygges i de største handelscentre i det regionale opland. Der har i de senere år været en generel tendens til, at forbrugerne i stigende grad søger mod byerne med det største, mest attraktive og / 24

25 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV specialiserede udbud af butikker, hvilket i sig selv vil være med til yderligere at kunne forskyde handelsbalancen i det regionale opland. Afdæmpet vækst i privatforbruget Igennem de senere år er privatforbruget i Danmark steget markant bl.a. som følge af den øgede velstand. Privatforbruget er især steget inden for beklædning og boligudstyr, mens vækstraten i dagligvareforbruget har været mere afdæmpet. I de kommende år forventes fortsat vækst i privatforbruget omend i et mere afdæmpet tempo end de senere år. Størrelsen af væksten er imidlertid svær at forudsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de økonomiske konjunkturer, forbrugernes købekraft og renteniveau. Der er en tendens til, at uroen på de fi nansielle markeder siden midten af 2007, faldende boligpriser og markant stigende energiog fødevarepriser har medført en større privatøkonomisk usikkerhed blandt forbrugerne, hvilket har lagt en markant dæmper på forbrugernes købelyst i En indikator for den fremtidige udvikling i forbruget er Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator, som udtrykker befolkningens syn på deres aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. Udvikling i omsætningen i varemængder på landsplan fordelt på varegrupper Detailhandel i alt Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer Index 100 = / 25

26 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Metodebetragtninger Det fremtidige arealbehov er opgjort ud fra en betragtning om, at den fremtidige omsætningstilvækst direkte vil afføde et behov for flere arealer til butiksformål. I beregningen er der således ikke taget højde for, at eksisterende butikker kan øge omsætningen uden behov for større butiksareal, samt at flere bygninger til butiksformål især i de mindre byer og udkantsområder kan være reltivt ekstensivt udnyttet i dag. Modsat kan behovet for nye koncepter og en tilpasning af eksisterende butikker til fremtidens behov give anledning til udvidelser eller opførelse af helt nye butikker. Tendensen er at forbrugertilliden er vendt efter fl ere år med konstante stigninger. Samtidig viser tal for salget i detailhandlen fra Danmarks Statistik, at forbrugerne i 2008 har købt færre varer - især inden for beklædning. Der er således fl ere indikatorer, som peger i retningen af en mindre opbremsning i forbruget. En ændring i forbruget vil typisk have indfl ydelse på især udvalgsvarehandlen, som erfaringsmæssigt er mere konjunkturfølsom end dagligvarehandlen. Som grundlag for vurderingen af det fremtidige forbrug og arealbehov til detailhandel opstilles to scenarier for forbrugsudviklingen; et optimistisk scenario og et mere pessimistisk scenario, der dog begge bygger på en forventning om en mere afdæmpet vækst i forbruget i forhold til de seneste 6 år. To scenarier for forbrugsudviklingen Fremskrivningen af forbrugspotentialet i Roskilde Kommune er forbundet med store usikkerheder og er afhængig af forskellige faktorer. Med henblik på at afdække forskellige udviklingsmuligheder opstilles to scenarier for forbrugsudviklingen, som har til formål at angive spændet mellem det højeste og laveste fremtidige arealbehov. Scenarierne tager afsæt i samme befolkningsprognose, forventning til udviklingen i Internethandlen og konkurrencen i det regionale opland. Scenario 1: Optimistisk fremskrivning af privatforbruget Forskellen mellem scenarierne ligger i forventningen til den fremtidige vækst i forbruget. Meget tyder på, at forbruget har toppet og at forbrugsvæksten i de kommende år vil være kraftigt på retur. Scenario 1 forudsætter at forbrugsvæksten halveres i forhold til de foregående 6 år. Scenariet skønnes at være en Generelle forudsætninger Forventninger til forbrugsvæksten Befolkningsudvikling Stigende indbyggertal (Roskilde Kommunes befolkningsprognose) Internethandel Vækst i Internethandlen svarende til en andel af omsætningen i udvalgsvarehandlen på 10 % i 2014 og 15 % i 2020 Regional Roskilde fastholder sin stærke kkonkurrence position i det regionale opland Forudsætninger i scenario 1 & 2 Forventninger til forbrugsvæksten Scenario 1 Vækst i privatforbrug svarende til halvering af forbrugsvæksten i perioden fra Scenario 2 Vækst i privatforbrug svarende til en fjerdel af forbrugets udvikling i perioden fra optimistisk fremskrivning på baggrund af de seneste tendenser og forventninger om en opbremsning i forbruget. Scenario 2: Pessimistisk fremskrivning af privatforbruget Scenariet forudsætter, at de senere års stærke vækst i forbruget afl øses af en markant mere afdæmpet vækst, der svarer til en fjerdedel af væksten i de foregående 6 år. Arealbehov Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning omsættes forbrugstilvæksten i de to scenarier til et arealbehov. / 26

27 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Forventet arealbehov ( ) Dagligvarer Udv. I alt I alt Øget forbrugspotentiale (mio. kr.) Scenario Scenario Øget arealbehov (m 2 ) Scenario Scenario Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse; dvs. hvor stor omsætningen pr. m 2 bruttoetageareal forventes at blive i fremtiden. Generelt vil der ofte være tale om en lavere omsætning pr. m2 i detailhandlen i de mindre byer, mens det modsatte ofte er gældende ide større handelsbyer, hvor lejeomkostninger til butikslokaler generelt er højere. I beregningen af det fremtidige arealbehov tages udgangspunkt i følgende arealudnyttelse i detailhandlen: - Dagligvarebutikker: kr./m 2 - Udvalgsvarebutikker: kr./m 2 Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet i de to scenarier er forbundet med en vis usikkerhed.. Bl.a. forudsættes det, at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resultere i et øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vil en del af omsætningesstigningen kunne ske i eksisterende butikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er nået. Modsat vil den generelle strukturudvikling mod en større koncentration i udvalgsvarehandlen i sig selv medføre et øget behov for butiksarealer i de centrale handelsbyer med risiko for tomme butikslokaler i de mindre byer og udkantsområder. Det er forbundet med stor usikkerhed at anslå et forventet arealbehov til nye butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer. Ifølge de nye detaiilhandelsbestemmelser fastlægger kommunen selv arealrammen til butikker med særlig pladskrævende varer. Med en forventning om en markant mere afdæmpet vækst end i de foregående 5-6 år vurderes en arelaramme mellem m 2 og m 2 at være tilstrækkeligt til at dække behovet for areal til butikker med særlig pladskrævende varer i de kommende ca. 12 år. / 27

28 DETAILHANDELSANALYSE ROSKILDE / CENTERANALYSE Centeranalyse Roskilde Kommunes eksisterende detailhandelsstruktur består af 6 bymidter, 2 bydelscentre og 11 lokalcentre. Roskilde bymidte inkl. Ro s Torv er selve rygraden i kommunens detailhandelsstruktur, mens bymidterne i Viby og Jyllinge, bydelscentrene i Trekroner og Hyrdehøj samt lokalcentret ved Københavnsvej og Dommervænget, som rummer en mindre klynge af køkken-, møbel- og boligudstyrsbutikker, udgør de sekundære centre i kommunen. I lokalcentrene i øvrigt er der i dag relativt få butikker svarende til mellem 1-4 butikker. Langt størstedelen af butikkerne her er dagligvarebutikker. Oplandsbyerne Detailhandlen i byerne uden for Roskilde by er påvirket af Roskildes dominerende position i detailhandlen. Detailhandlens udvikling i oplandsbyerne er derfor også i en vis udstrækning betinget af udviklingen i detailhandlen i Roskilde by. Det gælder især inden for udvalgsvarehandlen, hvor Jyllinge og Viby er de to eneste byer i oplandet inden for kommunegrænsen med en udvalgsvarehandel af betydning. På grund af Jyllinge og Vibys beliggenhed i hver sin ende af kommunen og med en vis afstand til Roskilde by og andre større handelsbyer må det formodes, at udvalgsvarehandlen fremover som kan fastholdes på omtrent samme niveau som i dag - såfremt der fortsat skabes gode rammer og udviklingsmuligheder for detailhandlens udvikling som fx. udlæg af attraktive butiksområder til butikker, forbedring af bymiljø mv. Inden for dagligvarehandlen er der et potentiale især i Jyllinge for at styrke detailhandlen, hvor indbyggernes forbrug overstiger butikkernes omsætning. I Viby er dækningsgraden 109, hvorfor potentialet for en fortsat udbygning af dagligvarehandlen umiddelbart er mindre. I de øvrige særligt udvalgte byer i analysen, er det kun i Svogerslev, hvor der som minimum er balance mellem indbyggernes forbrug og butikkernes omsætning i dagligvarehandlen. I de øvrige oplandsbyer er dækningsgraden markant under 100 og dermed et potentiale for at styrke dagligvarehandlen. Byernes potentialet formodes dog generelt at aftage i takt med afstanden til Roskilde by. Centertyper Planlovens seneste detailhandelsbestemmelser trådte i kraft 1. juli De nye detailhandelsbestemmelser har indfl ydelse på, hvordan eksisterende og nye butiksområder kan udnyttes. Hovedreglen i de nye detailhandelsregler er, at detailhandelsbutikker skal placeres i den centrale del af en by, dvs i bymidten. Det samlede brutto etageareal til butiksformål i bymidten fastsættes af kommunen i kommuneplanen. I Roskilde by kan der jf. Landsplandirektivet for Hovedstadsregionen endvidere udlægges arealer til butiksformål i den centrale del af en bydel, dvs. i et bydelscenter. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i et bydelscenter må ikke overstige m 2. Et lokalcenter, der udgør mindre dele af en by, en landsby, et sommerhusområde eller lignende kan det samlede bruttoetageareal til butiksformål i et lokalcenter ikke overstige m 2. Uden for bymidter, bydelscentre og lokalcentre kan der placeres enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning - primært dagligvarebutikker. Planloven fastsætter de maksimale bruttoetagearealer for den enkelte butik til m 2 for dagligvarebutikker og m 2 for udvalgsvarebutikker - dog maksimalt m 2 i lokalcentre og for enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning. For enkeltstående butikker fastsættes som udgangs punkt en minimumsafstand til andre butikker eller butiksområder på 500 m. Eksisterende dækning i lokal- og bydelscentrene Lokalcentrenes funktion er at sikre indkøbsmuligheder tæt på boligen, uden at der dannes konkurrende centre til bymidter. Da dagligvarer er den varegruppe som folk hyppigt køber ind er det væsntligt for lokalcentrenes funktion, at de kan tilbyde et passende butiks- og vareudbud inden for dagligvarer afpasset kundegrundlaget i det nære opland. Tilsvarende har bydelscentrene til formål at forsyne en bydel med lokale indkøbsmuligheder, hvilket typisk også omfatter mindre udvalgsvarebutikker i kombination med en eller fl ere dagligvarebutikker. Fremtidige arealudlæg i bydels- og lokalcen- / 28

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2

DETAILHANDELSANALYSE 2016 INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 FREDERIKSBERG KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE 2016 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Sammenfatning 2 2 Antal butikker og butiksareal

Læs mere

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Debatmøde i Erhvervsforum Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Indhold Modernisering af planloven Ændring af detailhandelsreglerne: Baggrund Den nye formålsbestemmelse Størrelse og placering

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer

Læs mere

Detailhandelsanalyse Norddjurs Kommune 2009

Detailhandelsanalyse Norddjurs Kommune 2009 Detailhandelsanalyse Norddjurs Kommune 2009 Norddjurs Kommune i samarbejde med COWI A/S Detailhandelsrapport, Norddjurs Kommune 2009 Norddjurs Kommune i samarbejde med COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos:

Læs mere

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010 BRAMMING Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3 8. september 2010 Vardevej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo: Jens Bay Mail:

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3

INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3 GRIBSKOV KOMMUNE INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND

Læs mere

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige

Læs mere

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Forslag til landsplandirektiv

Forslag til landsplandirektiv Forslag til landsplandirektiv Bekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet I medfør af 3, stk. 1 og 2, og 5 m, stk. 4, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4

Kommuneplantillæg nr. 4 Kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej Status: Kladde Høringsperiode start: 13. september 2018 Høringsperiode slut: 7. november 2018 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Bydelscenter Tåstrup

Læs mere

UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2

UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2 NORDICOM A/S UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Planlovens

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der

Læs mere

J.nr. D Den 28. marts 2003

J.nr. D Den 28. marts 2003 DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN J.nr. D 212-0005 Den 28. marts 2003 Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljøministerens detailhandelsredegørelse 2003 til

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV Holbæk Kommune Vækst og bæredygtighed Plan og Åben Land Kanalstræde 2 4300 Holbæk Alene sendt pr. mail til: plan@holb.dk Sagsnr.: 58480 vbw@lundgrens.dk Tlf.: 3525 2922 2. maj 2017 INDSIGELSER MOD FORSLAG

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT MARTS 2016 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY RAPPORT PROJEKTNR. A081438 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet

Læs mere

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01 BRØNDERSLEV KOMMUNE Lokalplan 01-C-27.01 Aflastningsområde, Jernaldervej, Brønderslev Øst Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december 2018. Indholdsfortegnelse Fordebat

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING

NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING OPLANDSANALYSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F: Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

EBELTOFT. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vibæk Strandvej

EBELTOFT. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vibæk Strandvej EBELTOFT Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vibæk Strandvej 28. september 2010 Vibæk Strandvej Strandvej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo:

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Detailhandel. Detailhandelsanalyse

Detailhandel. Detailhandelsanalyse Detailhandel Definition af detailhandel Detailhandel rummer lokaler eller bygninger, hvorfra der sælges varer. En butik er en fast forretningsenhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren.

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet 1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet Høringsfrist til 25. april 2008 Forslag til landsplandirektiv

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision Justering af detailhandelsrammer og -struktur

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision Justering af detailhandelsrammer og -struktur Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision 213 Justering af detailhandelsrammer og -struktur Dragør Kommune - Februar 217 1 Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision 213, er vedtaget af Dragør

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

Detailhandelsanalyse Langeland Kommune

Detailhandelsanalyse Langeland Kommune Detailhandelsanalyse Langeland Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Langeland Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold

Læs mere

Detailhandelsanalyse Ærø Kommune

Detailhandelsanalyse Ærø Kommune Detailhandelsanalyse Ærø Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Ærø Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold 04 Indledning 06 Butiksstruktur

Læs mere

Redegørelse for Detailhandel i Holbæk Kommune og opland

Redegørelse for Detailhandel i Holbæk Kommune og opland Redegørelse for Detailhandel i Holbæk Kommune og opland Tekster i KURSIV angiver redegørelseskrav jf. Udkast om vejledning om detailhandelsplanlægning. Generel beskrivelse af Holbæks detailhandels position

Læs mere

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet Bekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet I medfør af 3, stk. 1, og 5 m, stk. 4, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune

Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 Butiks- og omsætningsvurderingerne er gennemført i samarbejde med COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...

Læs mere

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen

Læs mere

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet BEK nr 1488 af 11/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. maj 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., j.nr. 2018-9359 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landsplandirektiv

Læs mere

UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Sammenfatning 3. 3 Dagligvarehandlen i det vestlige Holbæk 5

UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Sammenfatning 3. 3 Dagligvarehandlen i det vestlige Holbæk 5 REMA BUTIKSUDVIKLING A/S UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DETAILHANDELSREDEGØRELSE INDHOLD

Læs mere

2.2. Tema om erhverv - Detailhandel

2.2. Tema om erhverv - Detailhandel 2.2. Tema om erhverv - Detailhandel Byrådets visioner og mål: mulighed for, at både bymidter og lokalcentre skal have mulighed for at udvikle sig med mere detailhandel og for at omdanne butiksarealer over

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG 29. januar 2018 Har du idéer eller forslag til detailhandelsplanlægningen? Næstved Kommune skal i gang med at udarbejde en detailhandelsplan, som er et tillæg til Kommuneplan

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDET I KOLDING

UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDET I KOLDING UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDET I KOLDING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A105178-001 1 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere

Ny bydelscenter på Københavnsvej

Ny bydelscenter på Københavnsvej Forslag Politisk behandling Ny bydelscenter på Københavnsvej Tillæg 17 til Roskilde Kommuneplan 2009 Dagligvarebutik på Københavnsvej 85 Lokalplan 585 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske

Læs mere

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver 3. Detailhandel 43 3.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve har og skal også i fremtiden have en central rolle i regionens handelsliv. Der skal være en veludviklet handelsstruktur, hvor bymidterne i Hundige,

Læs mere

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Vedtaget af Byrådet d. 23. september 2015 Indhold og offentliggørelse

Læs mere

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 10. marts 2017 Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt

Læs mere

Aarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER

Aarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER Aarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om detailhandel INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER Debatoplæg PRINCIPIEL CENTERSTRUKTUR KOMMUNEPLAN

Læs mere

Vejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG

Vejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG Vejledning om detailhandelsplanlægning FORSLAG Titel Vejledning om detailhandelsplanlægning Udarbejdet af Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Redaktion Jens Schultz Hansen Rasmus Hee Haastrup Omslag

Læs mere

Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel

Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel N O T A T Til Kopi Fra Emne Afdeling Telefon 99741288 E-post torben.jakobsen@rksk.dk Dato 23. juli 2018 Sagsnummer 18-025372 Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel Detailhandlen har strategisk

Læs mere

Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune

Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Søndersø Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Nordfyns Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr og kommuneplantillæg 29

Forslag til Lokalplan nr og kommuneplantillæg 29 Forslag til Lokalplan nr. 12.06 og kommuneplantillæg 29 Høringsperiode 14. september til 9. november 2017 Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase samt administrationens indstilling hertil

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG

NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG JANUAR 2016 DANSK BUTIKSTJENSTE A/S NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2016 DANSK

Læs mere

Kommuneplantillæg om detailhandel

Kommuneplantillæg om detailhandel Kommuneplantillæg om detailhandel 2008 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for kommunens fysiske udvikling, herunder for detailhandlen. Kommuneplanen fastlægger

Læs mere

Detailhandelsanalyse Kerteminde

Detailhandelsanalyse Kerteminde Detailhandelsanalyse Kerteminde 2008 Udarbejdet af COWI A/S Langegade i Kerteminde Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Kerteminde Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold 04

Læs mere

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen. 9 Detailhandel I dette kapitel beskrives detailhandelsstrukturen i kommunen, hvor der bl.a. på baggrund af en analyse af detailhandelen, er udpeget bymidter, bydelscentre og lokalcentre i byerne og givet

Læs mere

VURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER

VURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE VURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A119190 1 VERSION

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Bydelscentre og lokalcentre i Viborg by. Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Viborg Kommune Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Bydelscentre og lokalcentre i Viborg by. Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Viborg Kommune Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Bydelscentre og lokalcentre i Viborg by Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Indhold og offentliggørelse Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1. til Kommuneplan For lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 1. til Kommuneplan For lokalcenter Hedensted Syd. Forslag Kommuneplantillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 For lokalcenter Hedensted Syd Forslag Oktober 2013 Redegørelse Baggrund Nærværende kommuneplantillæg er udarbejdet i forlængelse af en tidligere planlægning

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Oktober 2008 AFSNITSTITEL Hovedstruktur Kommuneplan Forord........ 3 Redegørelse Baggrund....... 4 Mål........ 5 Generel udvikling i detailhandlen... 6 Regionale

Læs mere

Redegørelse for konsekvenserne af nye aflastningsområder i Hovedstadsområdet

Redegørelse for konsekvenserne af nye aflastningsområder i Hovedstadsområdet for konsekvenserne af nye aflastningsområder i Hovedstadsområdet Maj 2018 Erhvervsstyrelsen har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP A/S) opfylde redegørelseskravene i forbindelse med etablering af

Læs mere

STRUER KOMMUNE MAJ 2009

STRUER KOMMUNE MAJ 2009 STRUER KOMMUNE MAJ 2009 UDDRAG AF TEMAPLAN DETAILHANDEL EN FOR STRUER KOMMUNE FØR KOMMUNESAMMENLÆGNINGEN REDUCERET UDGAVE SOM FØLGE AF INDARBEJDELSE I STRUER KOMMUNEPLAN 2009-2020 HVAD BETYDER DET? DEFINITION

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Bilag. Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik HOLBÆK KOMMUNE

Bilag. Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik HOLBÆK KOMMUNE HOLBÆK KOMMUNE Dato: 19. marts 2018 Sagsb.: Lasse Emil Stougaard Sagsnr.: 18/12327 Dir.tlf.: 72364846 E-mail: lasse@holb.dk Bilag Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik Foto

Læs mere

REDEGØRELSE - UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDET I KOLDING

REDEGØRELSE - UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDET I KOLDING REDEGØRELSE - UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDET I KOLDING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A105178 1 VERSION UDGIVELSESDATO

Læs mere

Detailhandelsstrukturen i Egedal

Detailhandelsstrukturen i Egedal Detailhandelsstrukturen i Egedal Egedal har en finmasket forsyning af dagligvarer i lokalområderne, idet der gennem årene er etableret mange discountbutikker rundt omkring i kommunen. Udvalgsvarehandelen

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan

Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2007-2018 For at muliggøre etablering af detailhandel i Tølløse by ved Industrivej udarbejdes et kommuneplantillæg, hvor centerområdet og detailhandelsrammen

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Detailhandel i 10 byer

Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer Udkast 12. marts 2015 Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen Layout & fotos af COWI A/S Februar 2015 INDHOLD Detailhandlen i 10 byer Aarhus - 260.000 indbyggere Kolding

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 2 Kommuneplantillæg > Forslag til tillæg 01 - detailhandel

Læs mere

EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE

EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE BALLERUP KOMMUNE EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A122082

Læs mere

NOTAT: Oversigt over muligheder for nye butikker

NOTAT: Oversigt over muligheder for nye butikker Teknik og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 95557 Brevid. 1239235 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Oversigt over muligheder for nye butikker 13. august 2012 Roskilde Kommune har i foråret 2011

Læs mere

NOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag

NOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag 1 Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal Projektet I nærværende notat undersøges mulighederne for at etablere et bydelscenter til detailhandel på maskinfabrikken Nordens areal nord for Mølholmvej

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere