Det skal være et partnerskab, ik?

Transkript

1 Det skal være et partnerskab, ik? - Om aktiviteters indflydelse på magt og magtanvendelse i Socialpsykiatrien 0 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt M a j E r g f B a c h e l o r g r u p p e 3 E r g o t e r a p e u t u d d a n n e l s e n P r o f e s s i o n s h ø j s k o l e n M e t r o p o l C a m i l l a L i v H e r m a n s e n J u l i a A l b e r g H a n s e n N a t a l i y a M y k o l a y i v n a G o n c h a r e n k o S t e p h a n i e D a l v a n g A n t a l t e g n : M e t o d e v e j l e d e r : A n n e t t e S ø r e n s e n E k s t e r n v e j l e d e r : F i n n B l i c k f e l d t J u l i u s s e n Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeut studerende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter.

2 1 Abstract Title It s a partnership, right? Purpose The purpose is to examine the experiences of the interdisciplinary personel, as to whether activity has influence on power and use of force in social psychiatry. This contribution will be given from an occupational therapeutic knowledge of the potential of activities. Problem statement What are the experiences of the interdisciplinary group in housings in social psychiatry, as to whether activity has an influence on power and use of force in relations with the rehabilitationproces of the mentally ill? Method This is a qualitative study, in which, with the basis of a phenomenological approach, focusgroupinterviews of interdisciplinary personel in social psychiatry has been performed. Results Activities has to be meaningfull and individually adjusted, to be able to have a positive effect on the relations between user and the professional personel, which strenghtens the motivation within the user. This type of activities can contribute to the prevention of use of force, as the user gains an increased feeling of control and participation in its rehabilitationprocess. The professional personel must manage its power in a suitable manner and seek to create a balance in sharing it. An increased focus on this, and the introduction of the terms recovery and rehabilitation are things, caused by a paradigm shift.

3 2 Conclusion Activities does have an influence on power and use of force, but needs to be accompanied by other factors. These factors are equal cooperation, participation, meaningfull and individually adjusted activities and a recocery- oriented pursuit. Inspite of these factors, the existence of nescessary and inavoidable use of force will still be present, because of the responsability of the professional personel, as to protect and care for the user. Meanwhile, the existence of power will always be present and cannot be defined either positive or negative. Keywords Social psychiatry, activity, power, use of force, recovery Number of characters: 1699

4 3 Resume Titel Det skal være et partnerskab, ik? Formål Formålet med denne undersøgelse er at undersøge det tværfaglige personales oplevelser af, om aktivitet har indflydelse på magt og magtanvendelse i socialpsykiatrien. Dette bidrag skal ske ud fra et ergoterapeutisk kendskab til aktiviteters potentiale. Problemformulering Hvordan oplever den tværfaglige gruppe i botilbud i socialpsykiatrien, om aktivitet har indflydelse på magt og magtanvendelse i forhold til den sindslidende brugers rehabiliteringsproces? Metode Undersøgelsen er et kvalitativt studie. Med udgangspunkt i en fænomenologisk tilgang er der foretaget fokusgruppeinterviews af tværfagligt personale i socialpsykiatrien. Resultater Aktiviteter skal være meningsfulde og individuelt tilpassede, for at kunne have positiv effekt på relationen mellem bruger og fagpersonale, hvilket styrker brugerens motivation. Denne type aktiviteter kan være med til at forebygge magtanvendelse, da brugeren opnår en øget følelse af kontrol samt medinddragelse i den personlige rehabiliteringsproces. Fagpersonalet skal forvalte deres magt på en hensigtsmæssig måde, og søge at skabe en balance i magtdelingen. Et øget fokus på dette, samt indførelsen af begreberne recovery og rehabilitering er ting, som et paradigmeskift har ført med sig. Konklusion Aktiviteter har en indflydelse på magt og magtanvendelse men skal optræde i kombination med andre faktorer.

5 4 Disse faktorer er et ligeværdigt samarbejde, brugerinddragelse, meningsfulde og individuelt tilpassede aktiviteter samt en recovery-orienteret tilgang. Trods disse faktorer vil der stadig eksistere nødvendig og uundgåelig magtanvendelse i socialpsykiatrien, ofte med baggrund i fagpersonalets ansvar i forhold til at beskytte og drage omsorg for brugeren. Samtidig vil magt altid vil være til stede og denne er ikke entydigt positiv eller negativ. Søgeord Socialpsykiatrien, aktivitet, magt, magtanvendelse, recovery Antal tegn: 1672

6 5 Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMBAGGRUND PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING TVÆRFAGLIGHED BOTILBUD SOCIALPSYKIATRI AKTIVITET MAGT MAGTANVENDELSE SINDSLIDENDE BRUGERE REHABILITERING FORMÅL FORFORSTÅELSE PRÆSENTATION AF TEORIER OCCUPATIONAL JUSTICE DOING, BEING, BECOMING MAGT DE ERGOTERAPEUTISKE STRATEGIER FOR MULIGGØRELSE AF FORANDRING RECOVERY FLOW LOW AROUSAL-METODE METODE, MATERIALE OG DESIGN LITTERATURSØGNING FÆNOMENOLOGI OG HERMENEUTIK KVALITATIV METODE INTERVIEW UDVÆLGELSE AF INFORMANTER ETISKE OVERVEJELSER INTERVIEWGUIDE PILOTTEST BESKRIVELSE AF PRAKSISSTEDER Informant A Informant B FOKUSGRUPPEINTERVIEW INTERVIEWSITUATION TRANSSKRIBERING ANALYSEMETODE RESULTATER OG ANALYSE DISKUSSION DISKUSSION AF METODE, MATERIALE OG DESIGN... 43

7 6 Litteratursøgning Kvalitativ metode Interview herunder fokusgruppeinterview Udvælgelse af informanter Interviewguide Pilottest Interviewsituation Transskribering Analysemetode Sammenfatning DISKUSSION AF RESULTATER Magt og magtanvendelse Relation og motivation Aktivitet KONKLUSION PERSPEKTIVERING FORMIDLINGSOVERVEJELSER REFERENCELISTE BILAG 1: SOCIALPSYKIATRIENS HISTORIE BILAG 2: SØGEMATRICE FRA PUBMED OG CIHNAL BILAG 3: AFGRÆNSNING AF LITTERATURSØGNING MED INKLUSIONS OG EKSKLUSIONS KRITERIER BILAG 4: TABEL: INKLUSIONS OG EKSKLUSIONSKRITERIER VED UDVÆLGELSE AF INFORMANTER BILAG 5: INTERVIEWGUIDE BILAG 6: MATRICE... 73

8 7 1. Problembaggrund Magt er et socialt fænomen, som findes alle steder. Magt er gemt i institutionerne og i de netværk af personer, som styrer det moderne samfund. Institutioner kan ikke fungere uden udøvelse af magt, beskriver sociologen Michel Foucault. For ham er magt ikke lokaliseret til bestemte personer, grupper eller klasser, og magten strømmer ikke ovenfra og ned. Foucault var del af en sociologisk modreaktion til amerikanske politologer, som mente, at der var brug for en ny magtdefinition, som ikke nødvendigvis knyttede sig til synlige beslutninger og bestemte hændelsesforløb indenfor et afgrænset politisk område (Frølund Thomsen, 2005). Foucault mente, at det som har betydning, det som umyndiggør, former og omformer, tilpasser og normaliserer mennesker i de mest individuelle og intime detaljer, er den mikromagt, som udøves i små portioner overalt i samfundet. Magtteknikkerne retter sig mod formningen af individets selvopfattelse og handlingsmønstre, og dermed også mod hele samfundets normgrundlag (Foucault, 1995). Yderligere beskrev filosoffen Max Weber magt som muligheden for at påtvinge andre ens vilje, og samtidig som en relation, der ligger skjult i samfundets struktur (Laustsen & Myrup, 2006). Af magtformer, kan nævnes den direkte magt, den indirekte magt og den institutionelle magt. Inden for den sidstnævnte magtform findes forskellige magtbaser f.eks.: tvingende magt, som baseres på deltagernes frygt for at magthaveren kan pålægge straffe eller sanktioner, ekspertmagt, som baseres på magthaverens viden og indsigt i problemløsning samt gruppemagt, som betegner den kollektive magtposition, der baseres på en fælles evne til eller interesse for problemløsning (Dahl, 1957). Deraf kommer definitionsmagten, som er tæt forbundet med ekspertmagt. Den omhandler f.eks. det, at fagpersonalet med deres baggrunde og positioner på brugernes vegne har magt til at definere, hvad der er rigtigt og forkert på det specifikke bosted. Fagpersonalet har sat nogle normer og værdier for, hvordan tingene skal fungere på bostederne, uden at

9 8 brugerne har indflydelse på dette. Det kan føre til, at brugerne får en følelse af ikke, at have kontrol over deres situation og hverdag. Kontrol vs. ikke kontrol belyser Trine Uhrskov i sin ph.d. En undersøgelse af Low Arousal metodens teoretiske grundlag og de mulige implikationer for den professionelle praksis. Her beskrives, at ikke kontrol kan udløse angst, og netop denne angst er den hyppigste årsag til, at magtanvendelsessituationer opstår (Uhrskov, 2012). Magt tager altså rigtig mange former, og er øjensynligt et begreb, som mange teoretikere har beskæftiget sig med. Hvor den kan være usynlig og svær at sætte ord på, er begreberne magtanvendelse og tvang derimod helt fast definerede, men i et juridisk perspektiv. Udøvelsen af tvang og magtanvendelse opleves som alvorlige indgreb, og er en voldsom overskridelse af den personlige integritet (Danske regioner, 2010). I de sidste år har man oplevet et øget fokus på nedbringelse af tvang og magtanvendelse i psykiatrien på både det internationale og nationale plan. Dette med formålet, at øge beskyttelsen af borgerne (Sørensen, 2013). I den forbindelse tager man udgangspunkt i FN s Handicapkonvention, som psykiatrien i Danmark efter en ratificering i 2009 begyndte at høre under. FN s Handicapkonvention har til formål at fremme, beskytte og sikre muligheder for alle personer med et handicap, da alle mennesker skal have lige muligheder, handicap eller ej (United Nations, 2006). I Danmark bliver der ofte anvendt tvang og magtanvendelse i psykiatrien, hvilket gentagne gange har medført kritik fra Europarådets Torturkomité (Liisberg, 2012). Denne kritik har været medvirkende til, at Institut for Menneskerettigheder i Danmark tilbage i 2013, afholdt møder med forskellige aktører på psykiatriområdet, og formulerede i den forbindelse en række anbefalinger til Folketinget i forhold til forebyggende foranstaltninger for at nedbringe tvang i psykiatrien (Sørensen, 2013). Dette har resulteret i udarbejdelse af regeringens psykiatriske handleplan og satspuljeaftaler, som udmøntede sig i satspuljeprojekter. Gennem de seneste 10 år er der gennemført flere nationale

10 9 satspuljeprojekter med fokus på nedbringelse af tvang, som viser, at der sker en vis positiv ændring i antallet af borgere, der har været berørt af tvang, under selve projektperioderne (CFK, 2015). I den psykiatriske handleplan fra 2013 var der også fokus på forebyggelse og samtidig en tidlig indsats. I denne lægges der op til at minimere institutionalisering, og i højere grad fokusere på socialpsykiatrien frem for behandlingspsykiatrien (Regeringen, 2014). Vores valg af socialpsykiatrien som fokus er derfor relevant og aktuelt. Vi har dog haft vanskeligt ved at finde materiale vedrørende magtanvendelse i socialpsykiatrien, da det meste omhandler behandlingspsykiatri. Trods det formoder vi, at der også her må være et problem omkring magtanvendelse, hvilket Socialstyrelsens igangværende projekt omkring forebyggelse af magtanvendelse på socialpsykiatriske bosteder, samtidig indikerer (Socialstyrelsen, u.å, 1). Lovgivningsmæssigt adskiller behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien sig også fra hinanden. Hvor behandlingspsykiatrien hører under Sundhedsloven og anvender begrebet tvang, hører socialpsykiatrien under Serviceloven, og anvender begrebet magtanvendelse. Sundhedslovens formål er, at fremme befolkningens sundhed, og omhandler behandling og forebyggelse af sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning hos den enkelte (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014). Denne lov omhandler patienter, når de er indlagt på psykiatriske afdelinger, hvor de ved udskrivelse går over til Serviceloven. Dennes formål bliver formuleret i 1, som omhandler følgende: 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven t

11 10 træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 2015). Der er, som ovenstående paragraf illustrerer, et stort fokus på brugerindflydelse, medborgerskab og retten til at vælge. Et fokus, som kom med ændringerne af Serviceloven i 1998, hvor man bl.a. indførte individuelle handleplaner (Socialstyrelsen, se bilag 1). Dette er i god tråd med begreberne recovery og rehabilitering, som sammen med FN s Handicapkonvention, spiller en stor rolle for udøvelse af socialpsykiatrisk praksis i Danmark. I år 2000 introduceredes recovery-begrebet i den danske socialpsykiatri, og dette dannede grundlag for et paradigmeskift. Recovery dækker over den proces det er at komme sig efter psykisk sygdom. Med recovery som nyt begreb og tiltag i den socialpsykiatriske verden, kunne man også begynde at snakke om rehabilitering. Rehabilitering omhandler bedringsprocessen, som er et samarbejde mellem borgeren, de pårørende og fagpersonalet, og drejer sig om det, den professionelle kan gøre for at understøtte den enkelte i dennes recovery-proces (ibid.). For bl.a. at sikre den recovery-orienterede tilgang i rehabiliteringsprocessen, udviklede Socialstyrelsen i 2014 Kvalitetsmodel for Socialtilsyn. Her er der formuleret syv temaer, som hver indeholder en række kriterier og indikatorer, som kommunerne skal opfylde for at sikre den fornødne kvalitet af tilbuddene. Et af kriterierne lyder f.eks.: At styrke borgerens sociale kompetencer og selvstændighed, hvortil der bl.a. nævnes følgende indikator: Der opstilles i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål for borgerens sociale kompetencer og selvstændighed, og der følges op herpå. Et andet kriterium er: At understøtte borgerens medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet med følgende to indikatorer: Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt samt Borgerne har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov (Socialstyrelsen, u.å., 2). Recovery og rehabilitering går godt i spænd med den ergoterapeutiske kernefaglighed. Som ergoterapeuter har vi til hensigt, at koble borgerens fysiske, psykiske og kognitive

12 11 funktioner sammen, så de kan deltage i hverdagslivet og udføre daglige aktiviteter (Borg & Stabel, 2013). I ergoterapien ligger hovedfokus på aktiviteter. I 1919 formulerede William Dunton nogle grundlæggende antagelser bag ergoterapi, som beskrev aktiviteter, som positive for sundhed og tilfredshed, som strukturerende og organiserende i forhold til tid, som meningsgivende, individuelle og lige så nødvendige som mad og drikke. Senere er denne opfattelse blevet videreudviklet af bl.a. Gary Kielhofner og Canadian Association of Occupational Therapists. De beskriver bl.a., at mennesket er et aktivt og eksperimenterende væsen, og at den menneskelige aktivitet er dynamisk og påvirkes af såvel sociale som fysiske omgivelser (Matiasson & Morville, 2013). Yderligere har man særligt fokus på de meningsfulde aktiviteter, dvs. aktiviteter, som bliver valgt af aktøren selv ud fra et ønske om opnåelse af personlig mening og tilfredsstillelse (ibid.). Ann Wilcock har formuleret tre begreber, som hun ser som eksisterende ved engagementet i meningsfulde aktiviteter. Det drejer sig om doing (at gøre), being (at være) og becoming (at blive til). Ved deltagelse i aktivitet kan man finde mening i at forfølge mål, man kan finde eksistentiel mening og social identitet, træffe meningsfulde valg og udvikle ens fremtidige sociale identitet samt udvikle relationer og tilhørsforhold. Disse faktorer vil tilsammen have potentiale til at bidrage til sundhed og velbefindende (Birk & Langdal, 2013). Det betyder samtidig, at har man ikke mulighed for at deltage i meningsfulde og individuelt tilpassede aktiviteter, kan det have en negativ effekt på ens helbred. Det er en af de antagelser, som teorien omkring Occupational Justice er bygget på, og som beskrives i artiklen Occupational Justice: A conceptual review af Evelyne Durocher, Barbara E. Gibson og Susan Rappolt. Den bygger på et scoping review, der havde til formål at undersøge, hvordan Occupational Justice og dets relaterede begreber, bliver fortolket og brugt (Durocher, Gibson & Rappolt, 2013).

13 12 Som ergoterapeuter kan vi med vores fokus på klientcentrering og aktiviteters betydning, medvirke til at skabe lighed i aktivitetsengagement. Vi har et dobbelt ansvar i den sammenhæng, da vi er forpligtede til både at tilgodese den enkelte patients og samfundets interesser. Vi er nødt til at gribe ind, hvis vi oplever, at personer eller grupper i samfundet er dårligere stillet end andre i forhold til aktivitet og deltagelse. Dette gælder, hvad enten de udelukkes fra eller påtvinges aktivitet, da begge dele har en potentiel negativ effekt på sundhed og livskvalitet (Runge, 2005). Fra et ergoterapeutisk perspektiv tænker vi, at der er en klar sammenhæng mellem tilstedeværelsen af meningsfulde aktiviteter og opståen af konflikter, hvilket er tæt forbundet med antallet af magtanvendelsessituationer. Jo mere meningsfuldhed mennesket oplever, jo færre konflikter vil der opstå. Dette hænger godt sammen med valget af fokus i satspuljeprojektet Nedbringelse af tvang i psykiatrien , hvor man havde til formål, at anvende aktiviteter som middel til at mindske uro og udadreagerende adfærd hos den psykiatriske borger. Adfærd, som potentielt kan føre til konflikter (CFK, 2015). I arbejdet med den psykiatriske bruger, har vi at gøre med mennesker, der grundet deres tilstand med stor sandsynlighed, er blevet frataget både evnen til og valget af udførelse af meningsfulde aktiviteter. Disse mennesker befinder sig derfor i en frustrerende situation, og dette øger risikoen for at blive involveret i konflikter. Som tidligere nævnt, kan der veksles mellem tre magtformer. Indenfor det psykiatriske arbejdsområde, ser vi ekspertmagt som den mest dominerende. F.eks. vil der i relationen mellem ergoterapeut og bruger være en ubalance i magtforholdet, grundet ergoterapeutens faglige baggrund. Heri kan der opstå en asymmetri, hvor den svagere part, i dette tilfælde brugeren, tydeligt vil kunne mærke ubalancen og blive påvirket deraf, mens den mere magtfulde, lettere kan bagatellisere eller ignorere dette faktum (Hammerich & Frydensberg, 2012).

14 13 2. Problemformulering Hvordan oplever den tværfaglige gruppe i botilbud i socialpsykiatrien, om aktivitet har indflydelse på magt og magtanvendelse i forhold til den sindslidende brugers rehabiliteringsproces? 3. Begrebsafklaring Tværfaglighed Tværfaglighed går på, at medarbejderne i en given organisation, ved hjælp af viden, værdier og metoder, skal sikre sig samspil og samarbejde. Dette gøres, for at sikre, at organisationen kan blive i stand til at løse opgaver og opnå mål, på en så tilfredsstillende og altomfattende måde som muligt, og dermed sikre en sammenhængende kvalitet i arbejdet. Der opereres med fire niveauer for tværfagligt arbejde: 1. Det multidisciplinære, der kombinerer de forskellige fags perspektiver i et parallelt samarbejde, uden fælles mål og uden fælles vidensudvikling. 2. Det interdisciplinære/funktionelle, hvor opgaveløsningen kendetegnes af fælles mål og værdier, og hvor der finder udveksling af viden og erfaring sted, på tværs af faggrænser. 3. Det transdisciplinære, hvor fagene bliver integreret i hinanden, og hvor der søges mod udvikling af fælles faglighed. 4. Det krydsdisciplinære, hvor viden søges gennem krydsning af faggruppernes viden (Danielsen, 2011).

15 14 Botilbud Et botilbud er et tilbud for voksne mennesker, som ikke er i stand til at bo alene, eller har behov for støtte ved daglige aktiviteter. Botilbud eksisterer for at sikre, at den psykiatriske bruger bliver støttet i sin ret til at forsørge sig selv og bo i egen bolig. For at imødekomme de mange forskelligartede behov, findes der en bred vifte af botilbud, hvor graden af støtte er meget forskellig. Man skelner her mellem midlertidige og varige botilbud (Eplov & Eplov, 2009). Socialpsykiatri Socialpsykiatri er et specifikt dansk begreb, der beskriver den del af psykiatrien, der beskæftiger sig med sociale forholds betydning for psykiske lidelser. Samtidig betegner det den sociale støtte, f.eks. i bolig eller dagligdag, der gives til den sindslidende borger. Socialpsykiatrien adskiller sig fra sundhedssektoren, ved bl.a., at anse det sunde menneske som det selvforsørgende menneske, og det er hen imod dette fænomen, at indsatsen rettes (Bengtsson, 2011). Aktivitet Aktivitet omfatter alt, hvad vi beskæftiger os med i hverdagen. Aktiviteter har et bestemt formål og et bestemt indhold, og indbefatter de enkelte handlinger og opgaver, som kan benævnes og organiseres i tid og sted. Aktiviteter kan inddeles i egenomsorg, fritid og arbejde (Birk & Langdal, 2013). Magt Magt ligger i evnen til at påvirke med forskellige virkemidler. Den magtfulde person har evne og potentiale til at gennemføre bestemte handlinger, og magt kan derfor angives som en påvirkningsrelation mellem to eller flere aktører, hvor én aktør fremtvinger ændringer i andre aktørers adfærd. Der findes ikke én overordnet magtdefinition, da magtbegrebet

16 15 typisk indgår, som en del af meget forskellige samfundsteorier (Frølund Thomsen, 2005). Dette vil vi komme nærmere ind på i vores teoriafsnit. Magtanvendelse Indgreb i en persons ret til selv at bestemme sit opholdssted og/ eller sine handlinger. Magtanvendelse er i dansk ret strafbar eller erstatningspådragende, medmindre formålet er retmæssigt (Vestberg, 2013). Sindslidende Sindslidende kan som begreb sidestilles med psykisk lidende, og betegner et klinisk betydningsfuldt adfærdsmæssigt eller psykologisk syndrom, der er ledsaget af subjektivt ubehag, nedsat funktionsevne eller er forbundet med øget risiko for fremtidig død, smerte, funktionsnedsættelse eller tab af personlig frihed. Der må som årsag til dette ikke ligge en særlig hændelse til grund, såsom en pårørendes død. En person er sindslidende, når personen selv eller andre oplever, at dennes psykiske tilstand eller reaktioner er så afvigende, at det kan udgøre et problem (Rosenberg, 2009). Brugere Brugere omhandler i vores opgave de mennesker, der er bosat og/eller benytter sig af botilbuddenes aktiviteter og tilbud. Rehabilitering ehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. ormålet er, at borgere, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baserer sig på borgerens hele livssituation og

17 16 beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (Lie, Melchiorsen & Kilde, 2011). 4. Formål Vi vil med vores undersøgelse forsøge, at opnå viden om, hvordan den tværfaglige gruppe oplever, om aktiviteter har indflydelse på magt og magtanvendelse i socialpsykiatrien. Ifølge Ergoterapeutforeningen kan aktiviteter og deltagelse medvirke til forebyggelse af tvang. Da man som ergoterapeut tager udgangspunkt i borgerens/patientens funktionsniveau, ressourcer og individuel tilpasset aktivitet, kan man være med til at opretholde selvstændighed og autonomi hos borgeren/patienten. Ved hjælp af sine faglige kompetencer, kan ergoterapeuter bidrage til at øge tilstedeværelsen af meningsfulde aktiviteter, og dermed mindske uro og udadreagerende adfærd (Ergoterapeutforeningen, 2014). Sammenholdt med vores formål har vi en formodning om, at det samme vil være gældende i forhold til magt og magtanvendelse i socialpsykiatrien. 5. Forforståelse Forforståelse er den viden og de formodninger, som forskeren i forvejen har om emnet ud fra sin faglige synsvinkel, erfaring og referencerammer (Malterud, 2011). Vi definerer vores forforståelse, inden vi går i gang med bearbejdningen af vores resultater. Dette gøres for at forstærke vores bevidsthed om dens tilstedeværelse, hvilket er vigtigt for at sikre en fænomenologisk tilgang i analysen. Vores forforståelse går primært på, at anvendelse af aktiviteter har stor indflydelse på magt og magtanvendelse i socialpsykiatrien. Dette bygger vi på en formodning om, at jo flere meningsfulde aktiviteter brugeren har i sit liv, jo mindre sandsynlighed er der for at magtanvendelsessituationer opstår. Denne formodning har vi dannet ud fra vores faglige perspektiv og teoretiske referencerammer. I løbet af både dataindsamling og analyseproces fokuserer vi på, at lægge forforståelsen til side og være åbne for de fænomener, der findes i det indsamlede

18 17 datamateriale. Vi vender tilbage til vores forforståelse og anvender denne, når vi arbejder ud fra det hermeneutiske perspektiv i diskussionsafsnittet, hvor vi søger at kunne forstå og tolke informanternes oplevelser. 6. Præsentation af teorier Occupational Justice Ved Occupational Justice forstås, at det er en menneskeret, at deltage i meningsfulde aktiviteter, som møder den enkeltes individuelle behov og udvikler dennes potentiale. Forhold som f.eks. arbejdsløshed, krig og fængsel kan betyde en udelukkelse fra aktivitetsengagement. Dette kan medføre, hvad Ann Wilcock og Elizabeth Townsend benævner Occupational Deprivation, som beskrives som en udelukkelse fra meningsfulde aktiviteter på grund af faktorer uden for individets egen kontrol. Disse faktorer kan bl.a. omfatte sociale, miljømæssige, økonomiske, geografiske og politiske forhold. Udelukkelsen kan have en omfattende og langvarig effekt på individet, og medføre sundhedsmæssige konsekvenser (Runge, 2005). Doing, being, becoming Begreberne doing, being, becoming er formuleret af Ann ilcock, og beskrives som komponenter, der skal medtænkes i en ergoterapeutisk intervention. an skal som ergoterapeut forholde sig til b de aktiviteterne doing, det at være i aktivitet being og m let, der ønskes opnået (becoming). Ved engagement i meningsfulde aktiviteter øges muligheden for at opnå tilfredsstillelse i tilværelsen, hvilket derfor er afgørende i forhold til menneskets helbred (Mathiasson & Morville, 2013). Magt Magt er et begreb, som gennem tiden har haft mange forskellige betydninger, former og definitioner. Vi har valgt, primært at tage udgangspunkt i sociologen Foucaults forestillinger om magt.

19 18 Foucault har ikke udviklet en decideret teori omkring magt, men en magtanalytik, som udfolder en række grundforestillinger om magt. Dette gjorde han i forbindelse med en sociologisk modreaktion til den førhen meget politologisk orienterede magtdefinition, der gik på, at magt var politisk bestemt, og kun forbeholdt eliten i samfundet (Frølund Thomsen, 2005). Begrebet magt bruges til at betegne en persons eller en samfundsmæssig institutions evne til at sætte sin vilje igennem, eller til at nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden måde øve indflydelse på andres adfærd, uanset om dette sker frivilligt eller ej. Endvidere mener Foucault, at magten ikke kun virker negativt gennem forbud, men også positivt gennem opmuntringer og tilskyndelser, hvilket han karakteriserer som positiv magt. Positiv magt betegner en påvirkningsrelation mellem to aktører, hvor f.eks. et påvirkningsforsøg levner mulighed for en form for individuel selvbestemmelse hos den påvirkede part. Der kan foreligge en umiddelbar interessekonflikt mellem to grupper, men hvis den ene part af egen fri vilje ændrer sine interesser, vil der alene være tale om en indflydelsesrelation, også defineret som positiv magt. Positiv magt kan altså forbindes med de tilfælde, hvor en gruppe får en anden gruppe til at ændre adfærd ved hjælp af tilskyndelser, opmuntringer og løfter om gevinster af forskellig art (ibid.). Politologen Robert Dahl delte endvidere magt op i tre grundlæggende former: Den direkte magt, den indirekte magt og den institutionelle magt. Under den institutionelle magt ligger ekspertmagt, der er helt essentiel for vores opgave. Ekspertmagt er baseret på magthaverens viden og indsigt i problemløsning, f.eks. på baggrund af fagprofession (Dahl, 1957). Magt er altså alle vegne, og viser sig i menneskelige relationer og samspil. Magt er ikke kun forbeholdt den elitære del af samfundet, men vil dog komme til udtryk på forskellig vis, da grupperne i de forskellige samfundslag har forskellige indflydelsesmuligheder.

20 19 De ergoterapeutiske strategier for muliggørelse af forandring I det ergoterapeutiske arbejde er relationen og forholdet til brugeren en afgørende faktor for at opnå succes. Ergoterapeuten Gary Kielhofner har udviklet ni strategier, der skal hjælpe ergoterapeuten til at interagere med klienten, samt støtte klientens aktivitetsengagement og lette den ønskede forandring. Disse strategier skal være medvirkende til, at der opnås den bedst mulige relation og samarbejde ergoterapeut og klient imellem. Strategierne kaldes De ergoterapeutiske strategier for muliggørelse af forandring (Forsyth & Kielhofner, 2010). Den første strategi Kielhofner omtaler er anerkende, hvor der ytres respekt for klientens oplevelse eller perspektiv af den eventuelle situation. Herefter bevæger han sig videre til strategien udpege/påpege. Her udpeger/påpeger ergoterapeuten strategier, til at fremme klientens personlige eller omgivelsesmæssige muligheder og hjælpemidler samt muligheder for deltagelse i og udøvelse af aktiviteter, som er ønskelige eller nødvendige for klienten at udføre. Det er samtidig vigtigt at give tilbagemeldinger til klienten i forhold til hvordan det går med den eventuelle aktivitet eller problematik, som klienten er i gang med at bearbejde med ergoterapeuten. Derudover er det vigtigt at rådgive klienten, og dermed delagtiggøre denne i f.eks. hvilke resultater, der er opnåelige og ønskelige. Desuden skal man kunne forhandle, som betyder, at både ergoterapeut og klient skal være villige til at gå på kompromis i deres samarbejde. For at fremme klientens følelse af kontrol er strukturere også en vigtig strategi. Yderligere kan ergoterapeuten hjælpe klienten på vej ved at coache, som kan gøres ved at give instruktioner, demonstrere og vejlede samt give mundtlige/fysiske tilskyndelser. Derudover er det vigtigt at opmuntre klienten. Opmuntringen skulle gerne udløse positive tanker/følelser, og dermed styrke klientens vilje samt øge dennes selvtillid. Sidst haves strategien at give fysisk støtte. I tilfælde af manglende fysiske færdigheder kan det være nødvendigt, at ergoterapeuten yder fysisk støtte til klienten i aktiviteter (ibid.).

21 20 Recovery Recovery er blevet et vigtigt begreb inden for psykiatrien i Danmark i de senere år. Modsat rehabilitering, som er knyttet til fagpersonalet, så beskæftiger recovery sig med den individuelles perspektiv. Recovery betyder at komme sig, i det her tilfælde fra alvorlig psykisk sygdom. Det beskrives som en proces, hvor man bliver i stand til at forholde sig til de udfordringer man møder i dagligdagen, lærer at overvinde psykosociale funktionshæmninger og bliver i stand til at leve et tilfredsstillende liv i gensidigt socialt samspil (Eplov & Eplov, 2009). Man har defineret recovery i forhold til tre dimensioner: At komme sig helt: Her er personen fuldkommen symptomfri, og er vendt tilbage til det funktionsniveau, som vedkommende havde inden de psykiske vanskeligheder opstod. Denne bedring skal have en vis varighed, og personen må ikke modtage nogen form for psykiatrisk behandling. At komme sig socialt: Personen deltager i det sociale liv i form af f.eks. arbejde og sociale aktiviteter på lige fod med andre mennesker, men er ikke symptomfri. Personen kan stadig opleve f.eks. stemmehøring eller vrangforestillinger, men er i stand til at opretholde et socialt liv på trods af dette. Personlig recovery: Her er det udelukkende personen selv, der definerer om denne er kommet sig efter psykisk sygdom. Det vil derfor ikke være muligt at sætte ord på hvad denne dimension er karakteriseret ved, da det er individuelt i forhold til den enkelte (Socialstyrelsen, 2013). Der er en række faktorer, der øger sandsynligheden for opnåelse af recovery. Det drejer sig bl.a. om en tidlig indsats med en opsøgende tilgang og optimale tilbud samt pårørendeinvolvering. Derudover er det blandt adskillige faktorer f.eks. meget vigtigt for den enkelte, at denne bevarer håbet, ikke bliver stigmatiseret, og oplever at have autonomi og egenkontrol (Eplov & Eplov, 2009)

22 21 Flow Flow-teorien blev formuleret af psykologen Mihály Csikszentmihalyi med udgangspunkt i den positive psykologi. Han udforskede den optimaloplevelse, som ligger bag kreativiteten hos kunstnere, samt bag nogle hverdags- og fritidsaktiviteter hos alle mennesker. Optimaloplevelse er forbundet med en tilstand af flow. Psykisk energi er opmærksomhed, som er nødvendig for, at mennesket kan fungere i omverdenen, og intet arbejde kan udføres uden denne. Den skal være til stede for at indtrykkene fra omverdenen kan komme op til bevidstheden. I flow har man kontrol over den psykiske energi, det skaber orden i bevidstheden og er medvirkende til at integrere selvet, hvor tanker, hensigter, følelser og alle sanser er rettet mod samme mål. Det skaber en oplevelse af harmoni og man føler sig mere hel efterfølgende (Csikszentmihalyi, 2005). Der er to vigtige aspekter: færdigheder og udfordringer, som altid spiller ind, når man beskæftiger sig med en aktivitet. Nedenfor beskrives de fire forskellige situationer i aktivitetsudførelsen, som kan udfolde sig i forholdet mellem de to aspekter: 1. Start på aktivitet, når man hverken har anvendt sine færdigheder eller mødt nogle udfordringer endnu. 2. Kedsomhed, når personen har høje færdigheder i forhold til at udføre aktiviteten, men udfordringsniveauet er for lavt. 3. Utilfredshed, når man har utilstrækkelige færdigheder i forhold til at udføre aktiviteten, og udfordringsniveauet er for højt. 4. Flow-oplevelsen kræver en balance mellem udfordringerne og en persons færdigheder. Den er ikke stabil og kræver, at der løbende bliver justeret på de to aspekter for at bevare balancen. Gøres dette ikke, vil det fremkalde enten utilfredshed, grundet utilstrækkelig formåen hos personen, eller kedsomhed (ibid.). Aktiviteter, som udføres uden forventninger til resultater eller belønning, kan skabe den føromtalte optimaloplevelse. I denne tilstand forsvinder bevidsthed om tid og sted. Mennesker med psykisk sygdom har svært ved at frasortere irrelevant stimuli, hvilket har en negativ indvirkning på deres opmærksomhed, dvs. den psykiske energi. Dette er en

23 22 forhindring i forhold til at opnå nydelse ved aktivitetsudførelse, og dermed opnå flow. Dertil kommer, at man for at opnå flow skal opstille et mål med aktiviteten, engagere sig i aktiviteten, rette sin opmærksomhed mod det der sker og nyde den umiddelbare oplevelse (ibid.). Low arousal-metode Low arousal-metoden er en ikke-konfronterende tilgang til problemskabende adfærd, som betyder, at brugernes adfærd skal håndteres på en værdig og social acceptabel måde af fagpersonalet. Low arousal-metoden bygger på hovedantagelsen, at brugernes høje arousalniveau hænger tæt sammen med deres udfordrende adfærd. Arousal er en mekanisme i hjernen, som påvirker den måde hvorpå den fungerer, og kan opdeles i tre niveauer: hypo-, ligevægtsog hyper-arousalniveau. Brugernes udfordrende adfærd udfolder sig udenfor deres egen kontrol og bevidsthed om, at denne virker udfordrende på andre individer. Metoden er anvendelig, når brugernes adfærd er præget af hyper-arousal, og de er mindre i kontrol og mindre bevidste om dette på samme tid. McDonnell beskriver fire krav, som personalet skal opfylde: Nedsættelse af forventninger til brugernes adfærd Undgåelse af verbale og non-verbale handlinger, der kan føre til forhøjelse af arousal hos brugerne. Øget refleksion, personalet imellem, over brugernes motiver til den udfordrende adfærd. Støtte til personalet i arbejdet med brugere med problemskabende adfærd (McDonnell, 2010). Metoden indeholder en række interventionsstrategier, som er opdelt i tre faser: 1. Før krise: Her skal personalet opspore tegn på udvikling af høj arousal hos brugerne, og sænke denne ved hjælp af strategier, som f.eks. afledning.

24 23 2. I krise: Her skal personalet undgå at stille nye krav til brugerne for ikke at forhøje deres arousal, ved hjælp af specifikke strategier 3. Efter krise: Her skal personalet debriefe (ibid.). 7. Metode, materiale og design I de følgende afsnit redegør vi for de metoder, som vi har anvendt til indsamling af materiale og data, samt til analyse og diskussion af disse. Derudover vil det blive præsenteret, hvordan vi har anvendt de udvalgte metoder. Litteratursøgning Litteratursøgningen blev udført i flere faser og med flere metoder, som supplerede hinanden: bevidst tilfældig søgning, kædesøgning og systematisk søgning (Hørmann, 2011). En bevidst tilfældig søgning under den problemindkredsende fase, giver en fornemmelse af det emne, som der søges information om. Ulempen ved den slags søgning er, at det fundne ikke altid er kvalitetssikret af eksperter på området (ibid.). Dette var vi bevidste om, og var dermed kritiske i vores læsning. Vi startede vores database-søgning med at oversætte de begreber til engelsk, som var relevante i forhold til vores emnefelt. Dertil lavede vi en søgeprofil, og definerede en søgestrategi. En søgeprofil består af faglige termer, synonymer og beslægtede begreber. Måden hvorpå søgeordene kombineres, afgrænser søgningen og hvilke databaser der søges i, og betegnes som en søgestrategi (ibid.). Vi søgte efter evidensbaserede artikler p Pub ed og Cinahl s databaser, først med fritekstsøgning og emneordssøgning, derefter med de boolske operatorer for at indsnævre søgningen (se bilag 2). Derudover blev søgningen yderligere afgrænset med inklusions- og

25 24 eksklusionskriterier (se bilag 3). Vores søgning resulterede i to artikler med begrænset relevans for vores emne. Fænomenologi og hermeneutik Fænomenologi retter sig mod menneskers egne oplevelser af verden, som den direkte kommer til udtryk i det levede liv her og nu. Det er en erfaringsorienteret tradition, som analyserer og klarlægger, hvordan verden konstitueres af bevidstheden. Fænomener, konkret oplevede erfaringer, forekommer i den måde mennesker, som subjekter, forholder sig til fænomenerne på. Opgaven for fænomenologisk forskning er, at præsentere erfaringerne fra subjekternes perspektiv. De fænomenologiske tilgange til at udforske menneskelig erfaring er gennem samtaler og dybdeinterviews. De opstillede forskningsspørgsmål søges besvaret gennem tolkning af data og identifikation af centrale fælles temaer (Kristensen & Kurth, 2013). Hermeneutik er en fortolkningslære, som anvendes til at udforske informanternes oplevelser. Her ses fordomme ikke som noget negativt, og forforståelse er et centralt begreb. Det er vigtigt, at undersøgeren har en konstruktiv tilgang til fordomme, i stedet for at ignorere deres tilstedeværelse (Frederiksen & Beedholm, 2011). Undersøgeren skal blive bevidst omkring sin forståelse af den virkelighed, som der undersøges, med det formål at opnå en sammensmeltning af egen og informanternes forståelser (Dahlager & Fredslund, 2007). Vi valgte, at beskæftige os med fænomenologi og hermeneutik, da vi ønskede at gøre brug af både beskrivelser og fortolkninger. Kvalitativ metode Kvalitativ metode kaldes ogs human science, og er en forskningsstrategi, som er velegnet til at beskrive og analysere karakteristika og egenskaber hos de fænomener, som man ønsker at undersøge. Ved anvendelsen af de kvalitative metoder, kan man belyse disse

26 25 fænomener i deres nuancer og detaljer. Metoden er velegnet til at sætte nye spørgsmål på dagsordenen, og til at udvikle nye beskrivelser, begreber samt teoretiske modeller. Kvalitativ metode bygger på teorier om menneskelig erfaring (fænomenologi) og fortolkning (hermeneutik). De indeholder en vifte af strategier til systematisk indsamling, organisering og fortolkning af data. Data fortolkes ud fra udvalgte teoretiske referencerammer. Man kan bruge kvalitative metoder for at belyse f.eks. menneskelige egenskaber, erfaringer, oplevelser, holdninger og tanker (Malterud, 2011). Vi valgte denne metode, da vores problemformulering havde til formål at undersøge vores informanters oplevelse, hvortil denne metode var mest anvendelig. Interview Ved anvendelse af interview opnår man viden omkring menneskers livsverden samt deres meninger, holdninger og oplevelser, og det er velegnet til at belyse relationelle, konversationelle, sproglige og narrative faktorer. Den viden man opnår, omhandler det mennesker siger, at de gør, og ikke det de rent faktisk gør. Det kan være vanskeligt at opnå præcis den viden, man ønsker, men hvis det lykkes, kan det imidlertid være en af de mest effektive måder, hvorpå vi kan blive i stand til at forstå vores medmennesker (Tanggaard & Brinkmann, 2015). Interview er en interaktion, der foregår mellem to eller flere personer, og svarene afhænger af de sociale og kontekstuelle rammer. Man må i sit interview stræbe efter, at komme så tæt som muligt på interviewpersonernes oplevelser, og på baggrund af dette skabe et sammenhængende og teoretisk velinformeret tredjepersonsperspektiv. Det er i den sammenhæng yderst vigtigt, at man som interviewer lytter aktivt, hvilket vil sige, at man er opmærksom og sensitiv, samt anvender den mest hensigtsmæssige type af spørgsmål, så man opnår en så dybdegående viden som muligt. Netop de spørgsmål, man stiller og måden man stiller dem på, kan have en stor indvirkning på hvad der bliver svaret, hvilket man må være opmærksom på (ibid.).

27 26 Det har været diskuteret, hvorvidt det er gavnligt at have en baggrundsviden omkring emnet, man vil forske i, og er nået frem til, at det er det, da man på den måde bliver i stand til at stille gode og relevante spørgsmål. Det er derfor vigtigt, at afdække emnet på forhånd, så man ved hvad der rører sig på området (ibid.). Interviewmetoden gav os mulighed for at indsamle den relevante viden, i form af vores informanters oplevelser, formuleret med deres egne ord. Udvælgelse af informanter Ved udvælgelse af informanter til vores fokusgruppeinterview opstillede vi nogle inklusions- og eksklusionskriterier (se bilag 4). I overensstemmelse med vores problemformulering valgte vi, at koncentrere os om socialpsykiatri og det tværfaglige personale. Vi fokuserede på bo- og aktivitetstilbud, samt prioriterede de steder, hvor der minimum er en ergoterapeut ansat for at styrke vores faglige synsvinkel. Da det ikke var muligt, at samle mere end tre informanter til det første interview, fandt vi det nødvendigt, at inddrage en informantgruppe mere, for at øge validiteten af vores undersøgelse. Vi kom op på seks informanter i alt, som vi valgte at anskue som en samlet enhed. Etiske overvejelser Det var vigtigt, at vi inden interviewene informerede vores informanter om, at vi havde tavshedspligt, og at de ville blive anonymiseret i vores opgave. Derudover bad vi dem om at udfylde en samtykkeerklæring, hvor de skrev under på, at vi havde lov til at optage interviewene samt anvende disse i forbindelse med vores opgave. Af etiske årsager har vi valgt ikke, at vedlægge disse i opgaven. I forhold til interviewsituationen gjorde vi vores informanter opmærksomme på, at de havde ret til at trække sig, at undlade at besvare vores spørgsmål, og at deres deltagelse i interviewet var frivillig. Vi var bevidste om, at magt og magtanvendelse kan være sårbare og tabubelagte emner, og overvejede derfor, hvordan vi kunne italesætte disse emner så hensigtsmæssigt som muligt.

28 27 Interviewguide Inden et interview kan man udarbejde en interviewguide, som man kan vælge at gøre mere eller mindre styrende for interviewet. Man kan f.eks. formulere nogle forskningsspørgsmål omkring det man gerne vil finde ud af ved anvendelse af fagtermer, og ud fra dem udarbejde interviewspørgsmål, som er mere mundrette og ligefremme, og som søger at nå omkring hele forskningsspørgsmålet. Spørgsmålene i et interview kan have to dimensioner, den tematiske, som er spørgsmål i forhold til de områder, man ønsker at komme omkring, og den dynamiske dimension, som er spørgsmål, der søger at skabe en positiv interaktion og motivation hos deltagerne. Alt i alt er målet, at et interview forløber som en almindelig samtale, men med et underliggende formål og en særlig struktur (Tanggaard og Brinkmann, 2015). Vi havde udformet en semistruktureret interviewguide med tre overordnede temaer, der var relateret til vores problemformulering. Hertil havde vi formuleret både åbne og ikkeledende spørgsmål, for at holde os til den fænomenologiske tilgang (se bilag 5). Pilottest En pilottest foretages inden det rigtige interview bliver gennemført. Dette gøres for at afprøve interviewspørgsmålene, både i forhold til formulering, relevans og rækkefølge (Maindal, 2011). Til udførelse af denne pilottest valgte vi en deltager, som er uddannet ergoterapeut, underviser og tidligere har arbejdet inden for socialpsykiatrien. Vi valgte kun én deltager, da vi fandt hans baggrund relevant, og vurderede, at dette ville være tilstrækkeligt i forhold til det formål, vi havde med pilottesten.

29 28 Beskrivelse af praksissteder Vi valgte at tage udgangspunkt i to praksissteder (herefter informanter), hvor vi udførte fokusgruppeinterviews for at undersøge de adspurgte faggruppers oplevelser af aktiviteters indflydelse på magt og magtanvendelse i socialpsykiatrien. Informant A Informant A er et socialpsykiatrisk tilbud beliggende i Region Hovedstaden. Stedet rummer 38 døgntilbudspladser og 20 dagtilbudspladser. Det henvender sig til voksne med psykosociale vanskeligheder af forskellig grad, hvoraf de fleste lider af skizofreni, mange har et aktivt misbrug og en til tider voldsom udadreagerende adfærd. Der er på stedet, både midlertidige og længerevarende botilbud, samt aktivitets- og samværstilbud. Stedet rummer sportsfaciliteter, computercafe, værksteder og musikrum. Den tværfaglige gruppe på stedet består af social- og sundhedsassistenter, pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, afspændingspædagoger, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Informant B Informant B er et socialpsykiatrisk tilbud til voksne borgere med psykisk sygdom og sårbarhed. Stedet er beliggende i Region Hovedstaden, og er opdelt i to selvejende institutioner. Stedet rummer bo-, samværs- og aktivitetstilbud, beskæftigelses- og fritidstilbud, klub-, støtte- og uddannelsestilbud m.m. Den tværfaglige gruppe består af socialpædagoger, MB-konsulent, ergoterapeuter, udviklingskonsulent, socialrådgiver, fysioterapeut samt social- og sundhedsassistenter. Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview er karakteriseret ved, at en gruppe mennesker bliver bedt om at fokusere, føre en samtale og diskutere et givent emne. Målet med et fokusgruppeinterview er, at man med den forholdsvis åbne interviewstil, stimulerer og fremmer variationen af meninger i forhold til emnet, som gruppen skal have fokus på. Altså har

30 29 fokusgruppeinterviewet ikke til formål, at finde løsninger på den givne problemløsning, men at komme frem til meninger og perspektiver til og på det givne emne (Præstegaard, 2011). Ved anvendelsen af fokusgruppeinterview som metode opnår vi data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer. En af styrkerne ved anvendelse af denne form for interview er, at man har den sociale interaktion som kilden til data. I interviewet vil de forskellige deltagere kunne sammenligne deres erfaringer og forståelser i gruppeprocessen. Dette kan producere viden om kompleksiteterne i betydningsdannelser og sociale praksisser, hvilket i andre former for interviews er svært for undersøgeren at få frem (Halkier, 2015). Formålet med fokusgruppeinterviews er, at deltagerne i udførelsen skal spørge ind til hinandens udtalelser og meninger, samt kommentere hinandens erfaringer og forståelser ud fra en kontekstuel forståelse, som man ikke har som undersøger (ibid.). Data som opnås ved denne form for metode, afhænger af deltagernes sociale interaktion. Er fokusgrupper for homogene, kan man risikere, at der ikke opstår nogen interaktion deltagerne imellem, men de kan samtidig også være for heterogene, hvor deltagerne vil have svært ved at relatere til hinanden (ibid.). Helt overordnet haves der tre modeller for et fokusgruppeinterview: Den løse model, hvor det er meget få og meget brede, åbne start-spørgsmål, Den stramme model, med flere specifikke spørgsmål og eventuelt øvelser, og til sidst tragtmodellen, hvor interviewet starter åbent, men ender med at være mere styret og specifikt (ibid.). Ved fokusgruppeinterviews udvælges der en moderator, som udover at være professionel, lyttende og opmærksom på at skabe et fleksibelt og åbent rum for selve interaktionen, har som sin vigtigste rolle, at muliggøre den sociale interaktion i fokusgruppen ikke at kontrollere den (ibid.).

31 30 Fokusgruppeinterview blev valgt som dataindsamlingsmetode, da vi ønskede at skabe en dialog i den tværfaglige gruppe, for at opnå nuanceret data i forhold til det givne emne. Vi valgte i vores fokusgruppeinterview, at gøre brug af tragtmodellen, da vi med den åbne start og lidt mere styrede afslutning, ønskede at give plads til deltagernes perspektiver i forhold til problemformuleringen. Vi havde inden interviewet uddelt rollerne mellem os i gruppen, hvor der var en interviewer, en moderator og en eller to observatører. Intervieweren havde det overordnede ansvar i forhold til interviewets forløb, hvor moderatoren havde til opgave, at sikre, at vi indhentede den nødvendige data, og opnåede en hensigtsmæssig dynamik deltagerne imellem. Observatørernes rolle var, at notere emotionelle og kropslige reaktioner hos informanterne, som kunne påvirke vores resultater. Interviewsituation Forud for interviewene havde vi været ude og besøge det ene sted med henblik på at forventningsafstemme, dette frabad det andet sted sig. Desuden ønskede det ene sted at modtage spørgsmålene på forhånd, hvilket vi efterkom. Hos den ene informant havde vi afsat to timer til interview, hvor der hos den anden informant kun var en time til rådighed. Vi startede begge interviews med en præsentationsrunde, hvor vi fortalte om vores roller under interviewet og dermed definerede rammerne. Derudover bad vi informanterne om en præsentation af dem og deres arbejdsfelt. Ved begge interviews var vi placeret rundt om et bord, hvor alle kunne se hinanden. Vi oplevede begge gange, at informanterne var åbne, ærlige og deltog aktivt. Deres gestikulation og kropssprog var afslappet, og underbyggede det sagte. Samtidig holdt de øjenkontakt, lavede fagter og vendte sig mod den de talte til. Informanterne bekræftede hinandens udsagn ved f.eks. at nikke eller komme med mundtlige tilkendegivelser. Nogle gange afbrød de hinandens tale for enten at støtte, eller for at supplere den talende i det, der blev sagt.