BEFOLKNINGSPROGNOSE. Horsens Kommune

Transkript

1 BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune April 2010

2 Indhold Resume... 3 Indledning og hovedforudsætninger... 4 Områdeinddeling... 5 Bolig- & befolkningsudvikling... 7 Datagrundlag og forudsætninger Resultattabeller Boligbyggeprogram Befolkningsprognosen er udarbejdet af COWI for Horsens Kommune, april 2010 Kontaktpersoner: Karen Marie Bang, Horsens Kommune, tlf Thomas Jensen og Mads Laursen, COWI, tlf Horsens befolkningsprognose

3 Resume Prognosens hovedresultater Horsens Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder frem til 1. januar Prognosen viser at folketallet vil stige fra personer pr til personer pr Dette svarer til en stigning i folketallet på eller 8,1 % over de ti år. De faktiske folketal i Horsens Kommune pr. 1. januar samt prognosens forventninger til befolkningsudviklingen frem til 1. januar Udgangspunkt og tendenser Udgangspunkt i syv år med vækst Prognosen tager udgangspunkt i befolkningsstatistik for årene Disse syv historiske år har alle haft en vækst i folketallet, hvilket primært har kunnet tilskrives, at der hvert år har været flere tilflyttere end fraflyttere (helt op til nettotilflyttere på et enkelt år). I prognoseårene ventes tilflytningsoverskuddet at fortsætte og (afhængigt af boligudbygningens størrelse) vil der således årligt komme op til 570 ekstra indbyggere alene på baggrund af tilflytning. Antallet af fødedygtige kvinder er steget i de historiske år, hvilket har medført flere fødsler. Det ventes at antallet af fødedygtige kvinder fortsat vil stige i prognoseårene, men omvendt forventes der færre kvinder i den højfertile alder. Derfor ventes i første omgang et fald i fødselstallet i 2010 og mindre grad 2011 og Derefter ventes fødselstallet at stige lidt fra cirka 970 pr. år til knap 1000 pr. år. Antallet af døde vil, som følge af en aldrende befolkning, stige over hele prognoseperioden, men der ventes i alle prognoseår at være flere fødsler end dødsfald og dermed hvert år et fødselsoverskud. Fødselsoverskuddet forventes at være let faldende over hele prognoseperioden. Alt i alt tager prognosen således udgangspunkt i, at der hvert år vil være såvel tilflytnings- som fødselsoverskud og dermed stigende folketal i Horsens Kommune. Horsens befolkningsprognose

4 Indledning og hovedforudsætninger Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Prognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætningen i befolkningen. Prognosen danner dermed et grundlag for at kunne planlægge byudviklingen og vurdere kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også kan anvendes til kommunens budgetlægning. Til brug for den fremtidige planlægning har Horsens Kommune valgt at udarbejde en befolkningsprognose, der viser den forventede befolkningsudvikling i perioden Prognosen er beregnet ved brug af prognosemodellen Demografix. Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal fra de seneste syv år samt boligprogrammet frem til og med Boligprogrammet er udarbejdet af Horsens Kommune og baserer sig på den planlagte udbygning og omdannelse af boligområderne i kommunen. Boligprogrammet er et afgørende element i prognoseberegningen og er desuden det element, som kommunen har størst mulighed for at regulere og dermed "skrue op eller ned" for befolkningsudviklingen i kommunens forskellige delområder. Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af folketallet, ud fra en forventning til at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. Overordnede prognoseforudsætninger De overordnede forudsætninger, som ligger til grund for prognosen , er følgende: - Horsens Kommune er i prognosesammenhæng inddelt i 113 basisområder, der kombineret danner storkommunens 20 skoledistrikter og 3 socialdistrikter (jf. afsnittet om områdeinddeling). - Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle basisområder i Horsens Kommune. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Horsens Kommune i de sidste syv år ( ) samt folketallet pr For at minimere usikkerheder er basisområderne samlet i parameterområder for henholdsvis flyttemønster og fertilitet. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flyttemønster og fertilitet, er beregnet som samlede enheder. I prognosen regnes med ti parameterområder for flytning samt 18 parameterområder for fertilitet, jf. afsnittet om områdeinddeling. - Til beregning af antal dødsfald er anvendt landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder for både mænd og kvinder. Der er korrigeret for den lokale middellevealder samt forventninger om stigende levealder over tid. På trods af forventninger om stigende levealder ventes antallet af døde dog at være stigende over hele prognoseperioden som følge af stadigt flere ældre. - Til beregning af antal fødsler er anvendt aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. Der er anvendt gennemsnitstal for fødselshyppigheden i Horsens Kommune i perioden , hvilket svarer til, at der tages udgangspunkt i en samlet fertilitet på 1,92 fødte pr. kvinde. I parameterområderne justeres i forhold til de faktiske fødsler i og Horsens befolkningsprognose

5 fertilitetsniveauet varierer således fra 0 (ældrecentre og institutioner) til 2,82 (by- og landområder med høj fertilitet) - se også afsnittet "datagrundlag og forudsætninger". Endvidere er der anvendt en fremskrivning af fertilitetsniveauet i prognoseperioden svarende til den udvikling, Danmarks Statistik kalder hovedforløb (svarer til cirka 2,0% stigning i fertiliteten i perioden ). - Endelig er der i prognosemodellen indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden , ligesom det forventede boligbyggeri i perioden er medregnet. For mere information om boligbyggeprogrammet, se afsnittet "bolig- og befolkningsudvikling", afsnittet "datagrundlag og forudsætninger" samt bilaget med boligbyggeprogrammet. Områdeinddeling Horsens Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 113 basisområder, som er dannet ved en opsplitning af kommunens skoledistrikter og socialdistrikter således at blandt andet by og land er skilt fra hinanden. Desuden er der udskilt områder med helt særlige befolkningsforhold som for eksempel større plejehjem eller institutioner. Folketallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. Skole- og socialdistrikter Horsens Kommune er inddelt i skoledistrikter og socialdistrikter som vist nedenfor: Skoledistrikter Horsens befolkningsprognose

6 Socialdistrikter Horsens befolkningsprognose

7 Bolig- & befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Horsens Kommune har i varieret fra 378 til 509 boliger pr. år (gennemsnitligt 457 boliger pr. år). I prognoseårene ventes opført i alt boliger, hvilket svarer til gennemsnitligt 375 boliger pr. år - altså væsentligt færre boliger i forhold til de historiske år, der ligger til grund for prognosen. Boligprogrammet er ujævnt fordelt og særligt i 2011 ventes der opført mange nye boliger (næsten 480 om året), mens der forventes mellem 350 og 400 i årene I 2019 er boligprogrammet i høj grad ukendt, og der er derfor kun lagt få boliger ind i dette år. 37 % af de nyopførte boliger ventes at være parcelhuse, 28 % rækkehuse, 16 % etageboliger samt 19 % ungdoms- og ældreboliger. Nyopførte Program for fremtidig boligudbygning fordelt på boligtyper Boligtype I alt Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Anden boligtype I alt Det realiserede boligbyggeri i perioden samt det forventede boligbyggeri i årene fordelt på boligtyper i henhold til det fastsatte boligbyggeprogram. Horsens befolkningsprognose

8 Befolkningsudvikling Med udgangspunkt i de seneste syv års befolkningsudvikling samt det fastlagte boligbyggeprogram frem til 2020 forventes folketallet i prognoseperioden at stige fra pr til pr , svarende til en vækst på personer eller 8,1 %. Fremskrivning af antal indbyggere i Horsens Kommune, absolutte tal samt årlig tilvækst. I de syv historiske år er folketallet steget med 0,5-1,8 % pr. år. Stigningsprocenten i prognoseårene ventes at ligge omkring 0,3-0,9%. I tabellerne og graferne nedenfor vises en række nøgletal for den forventede udvikling i folketallet i Horsens Kommune: - Såvel antal mænd som kvinder ventes at stige over hele prognoseperioden, men stigningen ventes at blive størst for mændene, da der (netto) ventes at flytte lidt flere mænd end kvinder til. - Den generelle stigning i antallet af kvinder får også betydning for antallet af fødsler, som ventes at stige fra et gennemsnit på cirka 978 nyfødte pr år til cirka 1000 nyfødte i de sidste prognoseår. - Antallet af døde lå i de historiske år gennemsnitligt på cirka 770 (dog lavere i de seneste år), og forventes at ligge i omtrent samme niveau, med en let stigende tendens i de senere prognoseår - Forskellen mellem antal nyfødte og antal døde vil efterhånden mindskes en smule, men der ventes alle år at være et betydeligt fødselsoverskud (flere fødsler end dødsfald) - Balancen mellem tilflyttere og fraflyttere ventes at være positiv i alle prognoseårene men der er en vis variation i antallet af nettotilflyttere som følge af forskelle i antallet af nye boliger. I år 2011, hvor der ventes opført det største antal boliger (knap 480) forventes en nettotilflytning på omkring 570 personer. I 2019, hvor der er lagt få boliger ind i boligprogrammet, ventes et langt mindre overskud (+21) på flyttebalancen. - Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger (splitfaktoren) ventes at ligge på cirka 30 %, og lidt højere i de første prognoseår. Resten af tilflytterne til de nye boliger vil komme fra Horsens Kommune selv. - Tilflytningen til nye boliger er generelt større end den samlede befolkningsudvikling, hvilket betyder at der sker en udtynding i den gamle boligmasse (eller at husstandsstørrelserne Horsens befolkningsprognose

9 falder). Udtyndingen hænger blandt andet sammen med flytteaktiviteten og er derfor størst i de år, hvor der opføres flest nye boliger. Befolkningstal Mænd Kvinder Folketal_ultimo Fødte Døde Overskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling Nøgletal for befolkningsudviklingen i Horsens Kommune i 2009 og prognoseårene Boligtal Nye boliger Til ny bolig - Int Til ny bolig - Ekst Split Tilflytning pr. bolig 2,25 1,82 1,91 2,23 2,06 2,26 2,19 2,29 2,14 2,31 2,54 Udtynding Tilflyt til nye boliger Befolkningsudv Udtynding Procent -0,5% -0,1% -0,2% -0,2% -0,2% -0,2% -0,2% -0,2% -0,2% -0,2% -0,1% Nøgletal for boligudbygning og tilflytning til nye boliger samt udtynding i 2009 og prognoseårene Fremskrivning af antal fødsler og dødsfald til og med år 2019 Horsens befolkningsprognose

10 Fremskrivning af antal tilflyttere og fraflyttere til og med år 2019 Fremskrivning af antal nye boliger, flyttebalancen samt udtynding til og med år 2019 Befolkningens aldersfordeling Samlet set forventes folketallet at stige med 8,1% frem til 2020, men udviklingen varierer ganske meget når man ser på de forskellige aldersgrupper. Alder Forskel %-udvikling 0-2 år ,2% 3-5 år ,2% 6-16 år ,8% år ,4% år ,6% år ,1% 80+ år ,2% Total ,1% Forventet udvikling i antal indbyggere i forskellige aldersgrupper Horsens befolkningsprognose

11 Størst stigning ventes i aldersgruppen år hvor væksten vil være hele 34,1 %. Den kraftige stigning skyldes, at der er relativt store årgange på vej op i denne aldersgruppe. Antallet af 0-2 årige ventes at stige fra ca til ca Antallet af 3-5 årige ventes at ligge stabilt omkring 3.240, med i 2014 som det højeste Horsens befolkningsprognose

12 Antallet af 6-16 årige ventes at stige jævnt fra ca til ca Antallet af årige ventes at stige fra ca til ca Antallet af årige ventes at stige en smule fra til ca Horsens befolkningsprognose

13 Antallet af årige ventes at stige kraftigt fra ca til ca Antallet af 80+ årige ventes at stige, særligt i de sene prognoseår, og ende på 3.760, fra i 2010 Forskydningen i alderssammensætningen fra 2010 til 2020 er illustreret i figuren nedenfor. Andelen af årige samt årige ventes at være lavere, mens især aldersgruppen år vil udgøre en markant større del af den samlede befolkning i 2020, end den gør i dag. Sammenlignet med landsgennemsnittet har Horsens i 2010 relativt mange 0-6 årige og årige. Den relative aldersfordeling i henholdsvis 2010 og 2020 for Horsens samt Danmark 2010 Horsens befolkningsprognose

14 Delområdernes udvikling Ligesom befolkningsudviklingen varierer mellem aldersgrupper gør den det også mellem delområder. Delområderne har forskellige flyttemønstre og fødselshyppigheder og derudover vil boligbyggeriets fordeling gøre udviklingsbetingelserne forskellige i de enkelte delområder. Ses der på udviklingen i de enkelte skole- og socialdistrikter er der også relativt store forskelle. Stort set alle områder vil have en stigning i folketallet - vækstgraden varierer fra -1 % til 23 %. Ud over forskelle i fødselstal er den væsentligste årsag til de lokale forskelle, at der kan ventes vækst i de områder, hvor der bygges mest, mens områder med ringe eller slet ingen boligudbygning må ventes at falde i folketal, som følge af den generelle udtynding i boligmassen. Prognoseår Udvikling Aldersgrupper Bankagerskolen ,8% Brædstrup Skole ,1% Dagnæsskolen ,1% Egebjergskolen ,9% Endelave Skole ,6% Gedved ,0% Hattingskolen ,4% Hovedgård ,7% Højvangskolen ,5% Langmarkskolen ,5% Lundskolen ,1% Midtbyskolen ,7% Nim-Underup Skole ,1% Sdr. Vissing Skole ,3% Slotsskolen ,0% Stensballeskolen ,5% Søndermarkskolen ,4% Søvind ,5% Torstedskolen ,7% Østbirk ,1% Ukendte adresser ,9% I alt ,1% Prognoseår Udvikling Socialdistrikter Ceres ,8% 02 - Lindehøj ,8% 03 - Søndergården ,9% Ukendte adresser ,9% I alt ,1% Horsens befolkningsprognose

15 Datagrundlag og forudsætninger Fødselsparametre Antal fødsler beregnes ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i alderen 15-49). For Horsens Kommune benyttes det gennemsnitlige fertilitetsniveau for Horsens kommune i Det gennemsnitlige fertilitetsniveau var her 1,92. Fertilitetsniveauet varierer meget selv indenfor en kommune, hvorfor der arbejdes med varierende fødselshyppigheder i de forskellige delområder - jf. kortet over de lokale fertilitetsniveauer i delområder. I Horsens Kommune varierer fertilitetsniveauet fra 0,0 (i plejecentrene) til 2,82 (i delområder med særlig stor fødselshyppighed). Endvidere regnes med cirka 2% vækst i fertilitetsniveauet i perioden hvilket svarer til den udvikling Danmarks Statistik kalder "hovedforløb". Fertilitetsniveau for delområderne i Horsens Kommune. Dødsfald Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal mennesker i den pågældende alder. Tallene, som bruges i prognosen, er de gennemsnitlige landsdækkende dødshyppigheder baseret på tal for perioden Tallene er korrigeret for det lokale niveau, som ligger 1 % under landsgennemsnittet. Der er desuden indregnet forventninger omkring faldende dødshyppighed hhv. 1,8 % for mænd og 1,6 % for kvinder om året. Horsens befolkningsprognose

16 Tilflytning til nye boliger Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. Der regnes med lige kønsfordeling blandt tilflyttere til nye boliger. Husstandssammensætningen i nye boliger behandles separat for parcelhuse, rækkehuse, etageboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Figuren nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger i Horsens Kommune. Antal tilflyttere til nye boliger i Horsens Kommune. Grafen viser antal forventede tilflyttere til 100 nyopførte boliger af en given boligtype. For eksempel anslås det, at der til 100 nyopførte parcelhuse vil flytte cirka ti personer på 30 år ind, mens der til 100 nyopførte rækkehuse forventes cirka tre 29-årige tilflyttere. I prognosen er anvendt følgende tal for tilflytning til nye boliger i Horsens Kommune: Parcelhuse: 2,92 tilflyttere pr. ny bolig Rækkehuse: 2,02 tilflyttere pr. ny bolig Etageboliger: 1,75 tilflyttere pr. ny bolig Ungdomsboliger: 1,10 tilflyttere pr. ny bolig Ældreboliger: 1,10 tilflyttere pr. ny bolig Splitfaktor Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger som kommer hhv. fra Horsens Kommune eller fra en anden kommune andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger kaldes splitfaktoren. Ud fra analyser af historisk tilflytning er der valgt, at arbejde med tre forskellige splitfaktorer i forhold til de tre gamle kommuner: Gl. Brædstrup: 36% antages at være tilflyttere fra andre kommuner mens 64% er fra Horsens Gl. Gedved: 42% antages at være tilflyttere fra andre kommuner mens 58% er fra Horsens Gl. Horsens: 23% antages at være tilflyttere fra andre kommuner mens 77% er fra Horsens For ældreboliger er splitfaktoren sat til 5%, da der forventes at langt de fleste tilflyttere til sådanne nye boliger vi komme fra egen kommune. Horsens befolkningsprognose

17 Til- og fraflytning Flytninger opdeles i interne flytninger (indenfor kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/eller udlandet). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstrene i de historiske år I de syv historiske år har der i gennemsnit været en årlig tilflytning på personer, mens fraflytningen i samme periode har været personer pr. år. Dette giver et gennemsnitligt tilflytningsoverskud på 749 personer pr. år. Eksterne flytninger Snit Tilflyttere Heraf mellemkommunal Heraf indvandring Andel indvandring 17% 16% 17% 21% 26% 30% 30% 23% Fraflyttere Heraf mellemkommunal Heraf udvandring Andel udvandring 14% 13% 14% 17% 16% 23% 29% 18% Nettotilflytning Heraf mellemkommunal Heraf ind/udvandring Ind- og udvandring står for henholdsvis 23% og 18% af de samlede til- og fraflytninger og spiller således en vigtig rolle i flyttebalancen. Vandringsbalancen i forhold til udlandet har således givet Horsens Kommune i gennemsnit 361 ekstra borgere om året i løbet af de syv år og de seneste tre år har vandringsbalancen overgået den mellemkommunale flyttebalance - dvs. Horsens Kommune har de sidste tre år fået flere nettotilflyttere som følge af vandring end som følge af mellemkommunale flytninger. Nr Kommune Tilflyt pr år Fraflyt pr. år Netto pr. år 1 Hedensted Århus Vejle Skanderborg Silkeborg København Odder Ikast-Brande Odense Kolding Aalborg Randers Fredericia Viborg Herning Esbjerg Favrskov Syddjurs Ringkøbing-Skjern Sønderborg Top-20 over kommunerne med størst antal flytninger i forhold til Horsens (gennemsnitstal for ). Horsens befolkningsprognose

18 Flyttebalancen har været mest positiv i forhold til Århus, Skanderborg og Odder mens Hedensted, Købehavn og Silkeborg er de kommuner som netto har "taget" flest personer fra Horsens Kommune. Kort over flyttebalancen i forhold til andre kommuner (total for årene ). De grønne kommuner har sendt flere indbyggere til Horsens end de har modtaget. De røde kommuner har modtaget flere indbyggere fra Horsens end de har sendt dertil. Horsens befolkningsprognose

19 Ses der på aldersfordelingen blandt til- som fraflyttere - jævnfør grafen nedenfor - er der tilflytningsoverskud i samtlige aldersgrupper og særligt blandt de 0-5 årige, de årige og de årige. Årligt antal til- og fraflyttere fordelt på 1-årsintervaller (årligt gennemsnit for perioden ). Befolkningsvæksten 2009 sammenlignet med andre kommuner Horsens Kommune har i 2009 haft en befolkningstilgang på 0,48% (ifølge Danmarks Statistik) hvilket var den 30. højeste vækstrate i landet. Landsgennemsnittet var til sammenligning 0,22%. Nr. Kommune Folketal primo Folketal ultimo Årets udvikling Vækstprocent 20 Kolding ,62% 21 Favrskov ,61% 22 Odder ,59% 23 Aalborg ,58% 24 Randers ,56% 25 Høje-Taastrup ,56% 26 Ballerup ,54% 27 Silkeborg ,53% 28 Viborg ,52% 29 Køge ,49% 30 Horsens ,48% 31 Vejle ,47% 32 Esbjerg ,45% 33 Odense ,45% 34 Ringsted ,44% 35 Tårnby ,42% 36 Herning ,39% 37 Fanø ,37% 38 Ikast-Brande ,34% 39 Fredericia ,32% 40 Hørsholm ,28% Oversigt over udvalgte kommuners befolkningsvækst i 2009 (kilde statistikbanken.dk) Horsens befolkningsprognose

20 Kommunernes befolkningsvækst i år 2009 Sammenligning med sidste års prognose Prognosen for 2010 slutter i 2020 med stort set samme folketal som sidste års prognose, og de to prognoser følger generelt hinanden. Prognosen fra 2009 ligger en smule højere end prognose, hvilket primært skyldes at den faktiske udvikling i 2009 blev lavere end forventet i sidste års prognose og udgangspunktet for den nye prognose derfor er lidt lavere. I den videre prognose er der kun mindre forskelle, og forskellen i 2019 er på samme niveau som i Horsens befolkningsprognose

21 Sammenligning af prognoseresultater for henholdsvis og 2010-prognosen Udgangspunktet for den nye prognose er folketallet ultimo 2009 og dette er 234 lavere end ventet i sidste års prognose. Forklaringen bag det mindre folketal kan ses af nedenstående. Faktiske befolkningsdata Prognose 2009 Befolkningstal Forskel Mænd Kvinder Folketal ultimo Fødte Døde Overskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling Boligtal Forskel Nye boliger Til ny bolig - Int Til ny bolig - Ekst Split Tilflytning pr. bolig 1,90 2,14 2,38 2,64 2,66 2,76 2,25 1,86 0,39 Horsens befolkningsprognose

22 Udtynding Forskel Tilflyt til nye boliger Befolkningsudv Udtynding Procent -0,4% -0,3% 0,0% -0,2% -0,3% 0,3% -0,5% -0,1% -0,4% - I 2009 blev det faktiske fødselsoverskud 152 højere end forventet, idet der blev der født 57 flere børn imens antallet af døde var 95 lavere end ventet. - Flyttebalancen var i personer dårligere end ventet, idet der var væsentligt flere fraflyttere end forventet. Beregningsmetode Ændringer i folketallet er afhængige af en række demografiske komponenter, og eftersom der ikke sker udveksling med andre befolkninger, vil balancen mellem fødsler og dødsfald være eneste årsag til ændringer i folketallet. Udveksling med andre befolkninger defineres ved vandringsbalancen. Befolkningsbalanceligningen Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: P t = P 0 + (F D) + (T f F f ) hvor: P 0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt ( t 0 ) P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt ( t ) F er antal fødsler i et delområde i perioden ( t t 0 ) D er antal døde i et delområde i perioden ( t t 0 ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden. I DemoGrafix prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Den del af befolkningsudviklingen, som skyldes fødsler og dødsfald genereres af befolkningen selv og vil være eneste årsag til ændringer i folketallet, eftersom der ikke sker udveksling med andre befolkninger. Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere (T f,bevar ) til den bevarede boligmasse og dels af antal tilflyttere (T f,ny ) til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (F f ) i antal fraflyttere (F f,bevar ) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere (F f,ned ) fra nedlagte boliger. Befolkningsprognosen er ikke nogen forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling, men den beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig, såfremt de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst usikkerhed til delområder med små folketal. Horsens befolkningsprognose

23 CPR-udtræk Befolkningsprognosen bygger på befolkningsdata fra Det Centrale Personregister (CPR) for årene Udtrækkene indeholder oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i de syv historiske år danner basis for prognosen, idet beregninger af fødselsniveau og flyttemønstre i perioden bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveauet i Horsens Kommune. De syv historiske år har haft forskellige mønstre med hensyn til til- og fraflytninger samt fødsler og dødsfald. For fødsler og dødsfald er de tre ældste historiske år vægtet med 0, idet der er sket ændringer indenfor dødelighedshyppigheder og fertilitet - disse to parametre beregnes derfor på baggrund af mønstrene i For flytninger benyttes alle de historiske år til udregning af parametrene - der har været betydelig udsving indenfor flyttemønstrene, og alle år benyttes derfor, for at få et mere sikkert datagrundlag. Parameterområder i forhold til flytninger Alle historiske befolkningsdata er samlet i de 113 basisområder som beskrevet tidligere. Af hensyn til beregningssikkerheden i prognosen er basisområderne samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder indenfor hvilke flytte- og fertilitetsmønstre vurderes at være ens. I Horsens Kommune er det valgt, at arbejde med ti parameterområder i forhold til flytninger, jf. kortet nedenfor. Inddelingen af Horsens Kommune i parameterområder i forhold til flytninger Horsens befolkningsprognose

24 Beregningssikkerhed Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fertilitet, dødshyppighed osv. Er udgangsåret for befolkningsprognosen et år, der afviger fra de "normale år f.eks. med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseårene og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere "konservativ, og nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Befolkningsprognosen for Horsens Kommune er baseret på tal fra syv år ( ) og resultaterne skal derfor sammenholdes med en vurdering af, om disse udgangsår var "typiske år. Umiddelbart kan det konstateres at alle historiske år har haft stigning i folketallet men særligt 2008 viste en usædvanlig høj vækst sammenholdt med boligudbygningen, som var lavere end ventet, mens der i 2009 var en lav vækst i forhold til de foregående år. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider og f.eks. fødselstallet stiger voldsomt, eller der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne - og dermed også for resultaterne - større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når årgangens størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på de ældste og meget små årgange størst. Horsens befolkningsprognose

25 Resultattabeller De følgende resultattabeller viser befolkningsudviklingen fordelt på en række aldersgrupper med relevans for kommunens forskellige forvaltninger. Resultattabellerne er opdelt i tabeller for hele Horsens Kommune samt tabeller for kommunernes skole- og socialdistrikter - jf. afsnittet om områdeinddeling. Alle tabellerne er gengivet med såvel absolutte som indekserede tal, hvor befolkningen pr er lig indeks 100. Alle folketal er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Data for de seneste to historiske år er vist i tabellerne for derved at gøre det muligt at sætte prognosetallene i relation til den seneste faktiske udvikling. Bemærk at personer bosat på fiktive adresse (cirka 130 personer) ikke indgår i optællingerne på distriktsniveau, idet de ikke kan placeres nærmere end kommuneniveau. Sammentællinger af folketal på distrikter vil derfor ikke give samme resultat som kommunetotalen. Horsens Kommune 0-2 år år år år år år år år I alt år år år år år år år år I alt Horsens befolkningsprognose

26 Socialdistrikter Horsens befolkningsprognose

27 Socialdistrikt 01 Ceres 0-2 år år år år år år år år I alt år år år år år år år år I alt Socialdistrikt 02 Lindehøj 0-2 år år år år år år år år I alt år år år år år år år år I alt Horsens befolkningsprognose

28 Socialdistrikt 03 Søndergården 0-2 år år år år år år år år I alt år år år år år år år år I alt Horsens befolkningsprognose

29 Skoledistrikter Horsens befolkningsprognose

30 Skoledistrikt 01 - Bankagerskolen 0-2 år år år år år år år år I alt år år år år år år år år I alt Skoledistrikt 02 - Brædstrup Skole 0-2 år år år år år år år år I alt år år år år år år år år I alt Horsens befolkningsprognose

31 Skoledistrikt 03 - Dagnæsskolen 0-2 år år år år år år år år I alt år år år år år år år år I alt Skoledistrikt 04 - Egebjergskolen 0-2 år år år år år år år år I alt år år år år år år år år I alt Horsens befolkningsprognose

32 Skoledistrikt 05 - Endelave Skole 0-2 år år år år år år år år I alt år år år år år år år år I alt Skoledistrikt 06 - Gedved 0-2 år år år år år år år år I alt år år år år år år år år I alt Horsens befolkningsprognose

33 Skoledistrikt 07 - Hattingskolen 0-2 år år år år år år år år I alt år år år år år år år år I alt Skoledistrikt 08 - Hovedgård 0-2 år år år år år år år år I alt år år år år år år år år I alt Horsens befolkningsprognose

34 Skoledistrikt 09 - Højvangskolen 0-2 år år år år år år år år I alt år år år år år år år år I alt Skoledistrikt 10 - Langmarkskolen 0-2 år år år år år år år år I alt år år år år år år år år I alt Horsens befolkningsprognose