Skolestruktur analyse med elevtalsprognoser skoledistrikter bygningsmæssige rammer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolestruktur analyse med elevtalsprognoser skoledistrikter bygningsmæssige rammer"

Transkript

1 Skolestruktur analyse med elevtalsprognoser skoledistrikter bygningsmæssige rammer Skoleområdet maj 2010

2 Forord Hermed fremlægger Skoleområdet analyse og baggrundsmateriale, der kan danne grundlag for drøftelser om sikring af de bedst mulige rammevilkår for fremtidens folkeskoler i Rudersdal Kommune. De kommende år forventes elevtallet at være faldende i Rudersdal Kommune. Denne rapport beskriver den forventede udvikling frem til 2022 og bygger på befolkningsprognosen for Rudersdal Kommune, der er udarbejdet i foråret Materialet giver en kort gennemgang af de grundlæggende forudsætninger og tiltag for skoleudviklingen i Rudersdal Kommune. Der er derefter en gennemgang af den samlede elevtalsudvikling i hele kommunen og for den enkelte skole. Gennemgang indeholder både beskrivelse af elevtalsudviklingen, men også skolens bygningsmasse, skoledistriktet/skoleveje, faglige og strukturelle udfordringer på baggrund af skolens elevtalsudvikling samt udviklingen i omkostninger pr. elev. Denne rapport giver ikke alle svar eller forslag til en ny skolestruktur i Rudersdal Kommune. Men den giver et grundlag for at drøfte, hvad der fremmer de bedst tænkelige skoletilbud til eleverne i Rudersdal Kommune inden for de økonomiske rammer. Rapporten ligger således i forlængelse af Økonomiudvalgets seneste drøftelser om Rudersdal Kommunes udfordrende økonomiske vilkår de kommende år. Martin Tinning Skolechef Rudersdal Kommune

3 Indholdsfortegnelse SKOLEUDVIKLINGEN I RUDERSDAL KOMMUNE...4 FAGLIG VIDEN OG EVALUERING...5 FAGLIGE MILJØER...6 FAGLÆRERE OG SKOLESTØRRELSE...8 ORGANISERINGEN AF UNDERVISNINGEN...11 RESSOURCER...13 DELKONKLUSION...14 ELEVTALSPROGNOSE FOR RUDERSDAL KOMMUNE...15 BEFOLKNINGSPROGNOSEN FOR DE 6-15 ÅRIGE...15 Befolkningsudviklingen ELEVTALSPROGNOSEN FOR 0.-9.KL...17 ELEVTALSPROGNOSENS FORUDSÆTNINGER...17 Udvidet undervisningspligt...18 Tidligere distriktsændringer...19 Befolkningsprognosen som udgangspunkt for elevtalsprognosen...19 DEN SAMLEDE ELEVTALSUDVIKLING I RUDERSDAL KOMMUNE...20 Udviklingen i antal 6 årige...22 Udviklingen i udgiften pr. elev...22 Konsekvenser for beskæftigelsen på skolerne...24 ELEVTALSUDVIKLINGEN PÅ DE ENKELTE SKOLER...26 Bistrupskolen...29 Dronninggårdskolen...33 Høsterkøb skole...37 Kajerødskolen...41 Ny Holte skole...45 Nærum skole...49 Parkvejskolen...53 Sjælsøskolen...57 Skovlyskolen...61 Toftevangskolen...65 Trørødskolen...69 Vangeboskolen...73 Vedbæk skole...77 DELKONKLUSION...81 SKOLEDISTRIKTER OG GEOGRAFISKE AFSTANDE...83 BEFORDRINGSREGLER...84 SMÅ SKOLEDISTRIKTER...85 Bistrupskolen...86 Dronninggårdskolen...87 Høsterkøb Skole...89 Kajerødskolen...90 Ny Holte skole...91 Nærum skole...93 Parkvejskolen...94 Sjælsøskolen

4 Skovlyskolen...97 Toftevangskolen...98 Trørødskolen...99 Vangeboskolen Vedbæk skole DELKONKLUSION BYGNINGSMÆSSIGE RAMMER, OVERORDNET BYGNINGSMÆSSIG TILSTAND OG EGNETHED SAMT RESTRUMMELIGHED SKOLESTØRRELSER SKOLERNES BYGNINGSMÆSSIGE RAMMER Bistrupskolen Dronninggårdskolen Høsterkøb Skole Kajerødskolen Ny Holte skole Nærum skole Parkvejskolen Sjælsøskolen Skovlyskolen Toftevangskolen Trørødskolen Vangeboskolen Vedbæk skole DELKONKLUSION KONKLUSION Skolernes udvikling Økonomi Elevtalsudviklingen Udgift pr. elev Beskæftigelsessituationen Skoledistrikterne Skolevejenes sikkerhed Skolernes bygningsmæssige rammer Sammenhæng mellem elevtalskapacitet og forventede antal spor fordelt på byområder Overgangsmodeller MULIGE LØSNINGER I FORBINDELSE MED SKOLESTRUKTURÆNDRINGER BILAG BILAG 1: BEFOLKNINGSPROGNOSENS FORUDSÆTNINGER BILAG 2: FORSKEL MELLEM BEFOLKNINGSPROGNOSE 2010 OG DEN FAKTISKE UDVIKLING BILAG 3: KMD S PROGNOSEMODEL

5 Skoleudviklingen i Rudersdal kommune Rudersdal Kommune har en ambitiøs skolepolitisk målsætning om, at give eleverne det bedst tænkelige skoletilbud, der vil kunne måle sig på internationalt niveau. Visionen for folkeskolerne i Rudersdal kommune er følgende: Rudersdal Kommunes skoler skal: være i international klasse og vise nye veje for skoleudvikling have en tydelig ledelse, der med høj faglighed sikrer høj kvalitet i samtlige skolens ydelser bygge på et professionelt læringsmiljø båret af høj faglighed og gode personlige kompetencer - og konstant søge efter bedre løsninger have kvalitetssikring og løbende evaluering som en integreret del af alle skolers virke understøtte alle eleverne i at udnytte deres potentiale bedst muligt og udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. bygge på at forældre og skole er i tæt dialog om understøttelse af det enkelte barns udvikling fylde hver dag med oplevelser, ny viden og glæde ved at gå i skole. Mål for overordnet skolepolitik Det er målet for Rudersdal Kommune, at skolens faglige og pædagogiske virksomhed medvirker til at give alle elever de bedst tænkelige muligheder for et indholdsrigt og meningsfuldt liv i alle aspekter af tilværelsen. Kvalitet i skoleområdets virksomhed Med baggrund i den gode skole vurderer skolen løbende og systematisk sin praksis og sine resultater og udvikler skolens samlede virksomhed på baggrund heraf. Læringsmiljø Kommunen ønsker at skabe et læringsmiljø, der er medvirkende til at fremme elevernes udvikling og læring. Sammenhæng i opvækst og skoleforløb Der skal være størst mulig helhed i de tilbud, som børnene møder i deres opvækst. Sundhed Skolerne skal igennem deres samlede virksomhed medvirke til at fremme elevernes viden om sund livsførelse og stimulere deres lyst til et aktivt liv, både fysisk og psykisk. 4

6 Rummelighed Skolerne i Rudersdal tager udgangspunkt i en forståelse af, at rummelighed handler om at sikre alle børns læring og deltagelse. I forhold til opfyldelsen af disse visioner og mål er Rudersdal kommune allerede godt på vej, hvor kommunens elever er landets bedste læsere og samtidig de elever, der klarer sig bedst til folkeskolens afgangsprøve. Men eleverne skal ligeledes have udsøgte evner indenfor samarbejde, problemløsning, kreativitet og sociale og relationelle kompetencer. Forskning og viden fra Rudersdal Kommunes egne udviklingsprojekter omkring børns læring og udvikling, viser at der bør stilles helt andre krav til organiseringen af undervisningen og tilrettelæggelsen af skoledagen, for at tilbyde eleverne den bedst mulige skolegang. Det betyder ændringer i forhold til skolens fysiske indretning, læremidler (bred betegnelse for undervisningsmaterialer mm) og organiseringen af eleverne. Skolerne i Rudersdal er allerede godt i gang med at understøtte denne udvikling. Udgangspunktet for skoleudviklingen er, at medarbejdernes kompetencer er den altafgørende betydning for elevernes udbytte af deres skolegang. En faktor, som også forskningen peger på som den væsentligste. Det er derfor af stor betydning, at alle medarbejdere på skoleområdet indgår i et forpligtende fagligt fællesskab omkring udvikling af aktiviteter med eleverne. Rammerne for den fortsatte udvikling kan imidlertid blive udfordret gennem det forventede fald i elevtallet i de kommende ti år. Der forventes et fald på mere end 1000 elever, hvilket vil presse skolerne på både de økonomiske og faglige ressourcer. Samlet elevtal for Rudersdal Kommune Antal elever /05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 Skoleår 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Bh.kl.-9.kl. Figur 1: Elevtalsudviklingen i Rudersdal kommune, skoleår 04/05-21/22 Faglig viden og evaluering Skoleområdet har gennem de seneste år arbejdet meget systematisk med at generere forskningsresultater og viden fra danske og udenlandske undersøgelser og praksiserfaring. Der er udarbejdet redskaber til den overordnede prioritering og målstyring af det samlede 5

7 skoleområde. På baggrund af viden om, hvad der skaber kvalitet indenfor fagområder og den generelle udvikling af undervisningen er der udarbejdet handleplaner for en lang række af skolens fagområder. Skolerne og skoleområdet gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser rettet mod forældre, elever og medarbejdere, der anvendes i den fortløbende udvikling af skolerne og det samlede skoleområde. Der følges løbende op på elevernes udbytte af deres skolegang og den enkelte skoles udvikling, hvilket årligt samles i den enkelte skoles skoleredegørelse og den samlede kvalitetsrapport for Skoleområdet. Skoleområdet har konstateret en fortsat forbedring af elevernes faglige resultater og generelle trivsel samt kvaliteten af skolernes samlede virke. Den positive udvikling, forventes at fortsætte yderligere i de kommende år, hvis de allerede igangsatte tiltag fortsættes. Faglige miljøer De stadigt større krav til lærernes faglighed (både fag-fagligt og pædagogisk) kan ikke løftes af den enkelte lærer alene. Folkeskolen løser en opgave, der både er omfattende, kompleks og med mange interessenter. For at kunne løse opgaver af denne karakter kræver det, at medarbejderne har et professionelt råderum, hvor de kan tolke opgaven, og finde løsninger, der passer til den konkrete sammenhæng. Men lærerprofessionalisme er ikke individuel. Den er knyttet til professionens forståelse af god undervisning, og skal derfor hele tiden indgå i et fællesskab et professionelt miljø, hvor medarbejderne kan planlægge, dele viden, udveksle erfaring, sparre og evaluere de forhold, der har betydning for deres undervisning. At opbygge disse professionelle miljøer stiller krav om skoler af en vis størrelse ikke mindst for de faglige miljøer i de mindre fag. Megen forskning om børns læring er ikke blevet omsat til praksis i den danske folkeskole, hvilket formodentlig primært skyldes, at den enkelte lærer har haft ansvaret alene. Læreren har ofte også selv haft ansvaret for udviklingen af egen undervisning. Rudersdal Kommune har ønsket at ændre dette ved at opbygge professionelle miljøer. Der er derfor opbygget en struktur, hvor kommunen og lærerforeningen gennem lokalaftalen er enige om, at alle lærere indgår i faglige netværk om egen og fælles udvikling. Lærere med gode didaktiske egenskaber får mulighed for at videreuddanne sig til faglige vejledere på diplomniveau. Foreløbig er der igangsat uddannelse af undervisningsvejledere i dansk, engelsk, matematik, naturfag, idræt og specialpædagogik på alle skoler. I de mindre fag vil undervisningsvejledere, som skal dække på tværs af skolerne, blive uddannet i de kommende år. 6

8 Undervisningsvejlederne indgår, med Skoleområdets konsulenter som omdrejningspunkt, i et fælles kommunalt netværk. Skoleområdets konsulenter holder kontakt til forskningsmiljøet og bringer ny viden ind i netværket for undervisningsvejledere. Undervisningsvejlederen er således central for den faglige udvikling i faget på egen skole og giver sparring og understøtter den enkelte lærer i udviklingen af egen undervisning. Figur 2: Niveauer og sammenhænge for samarbejdet om udviklingen af undervisningen Ifølge figuren om videnstragten til udvikling af undervisningen, bliver god undervisning udviklet, når der sker en gensidig udveksling af viden mellem forskningsmiljøet, de faglige konsulenter, undervisningsvejledere/ressourcelærere og den enkelte lærer. Denne måde at udvikle undervisningen stiller krav om en skolestruktur, der giver medarbejderne de nødvendige muligheder for at opbygge et professionelt miljø i form af organisering (opbygning af hensigtsmæssige teammodeller og mødeformer), opgaveforståelse (klare mål og forventninger til opgaverne) og adgang til ordentlige møde- og arbejdsfaciliteter (mødelokaler, lærerarbejdsrum, IT-faciliteter, faglig og pædagogisk litteratur o.l.) Afgørende parametre for at læreren lykkes i undervisningen er at læreren har relationelle kompetencer (evnen til at nå ind til den enkelte elev), har faglig indsigt (viden), har et bredt repertoire af didaktiske redskaber (undervisningsmetoder), 7

9 har evnen til at organisere eleverne og til at anvende egne ressourcer bedst muligt løbende evaluerer resultaterne af de gennemførte aktiviteter og justerer undervisningen derefter For at opfylde ovenstående er lærerne nødt til at indgå i en løbende udvikling og forskning i egen praksis i et samarbejde med andre faglærere og kollegaer med spidskompetencer, der kan give den fornødne sparring. Faglærere og skolestørrelse I tabel 1-3 er angivet et cirka antal faglærere indenfor de tre undervisningstrin fordelt på forskellige skolestørrelser. Opgørelsen er lavet med udgangspunkt i Rudersdal Kommunes vejledende undervisningstimetal samt et årligt timetal for en faglærer på ca. 250 årlige undervisningstimer i et fag. Der er ikke taget højde for holdtimer mv., og således er dette kun en forholdsmæssig oversigt til videre bearbejdning på den enkelte skole, men skemaet kan indgå i drøftelserne om mulighederne for at skabe faglige miljøer på den enkelte skole og om fremtidige skolestørrelser. Der er sat et minimum på 3 faglærere i faget før skolen med rimelighed kan etablere et fagligt miljø. Antallet af faglige miljøer på den enkelte skole stiger naturligvis med antallet af spor på skolen og dermed skolestørrelsen. Faglærere på mindre skoler må derfor søge sparring i forhold til udviklingen af deres faglige undervisning i et samarbejde med de omkringliggende skolers lærere. Der har dog foreløbig vist sig at være nogle barrierer for at etablere disse tværgående miljøer. Blandt barriererne er både praktiske (finde et fælles tidspunkt), transportmæssige samt en manglende tradition blandt lærere for at indgå i denne type faglige miljøer. I nedenstående tabeller angiver de grønne farvekoder fag, hvor skolen selv kan etablere et fagligt miljø omkring faget. De gule indikerer at skolen bør etablere et fagsamarbejde med en eller flere andre skoler og de røde koder angiver at det vil være nødvendigt at lærerne indgår i en faggruppe med lærere fra flere andre skoler. 8

10 Indskoling (Bh.kl.-3.kl) 1-spor 2-spor 3-spor 4-spor 5-spor Dansk 3,5 7,0 10,5 14,0 17,5 Matematik 1,8 3,6 5,4 7,2 9,0 Idræt 0,8 1,5 2,3 3,0 3,8 Musik 0,8 1,5 2,3 3,0 3,8 Billedkunst 0,8 1,5 2,3 3,0 3,8 Natur/teknik 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Engelsk 0,3 0,5 0,8 1,0 1,3 Historie 0,1 0,3 0,4 0,5 0,6 Kristendom 0,4 0,7 1,1 1,4 1,8 Tabel 1: Cirka antal faglærere i indskolingen beregnet ud fra Rudersdal Kommunes vejledende undervisningstimetal Indskoling og mellemtrin (Bh.kl.-6.kl.) 1-spor 2-spor 3-spor 4-spor 5-spor Dansk 5,8 11,5 17,3 23,0 28,8 Matematik 3,3 6,7 10,0 13,3 16,7 Idræt 1,8 3,6 5,4 7,2 9,0 Engelsk 1,3 2,5 3,8 5,0 6,3 Natur/teknik 1,2 2,4 3,6 4,8 6,0 Musik 1,2 2,4 3,6 4,8 6,0 Billedkunst 1,2 2,3 3,5 4,6 5,8 Kristendom 0,7 1,4 2,1 2,8 3,5 Historie 0,6 1,2 1,8 2,4 3,0 Håndarbejde 0,3 0,7 1,0 1,3 1,7 Sløjd 0,3 0,7 1,0 1,3 1,7 Hjemkundskab 0,3 0,5 0,8 1,0 1,3 Tabel 2: Cirka antal faglærere i indskoling og mellemtrin beregnet ud fra Rudersdal Kommunes vejledende undervisningstimetal 9

11 Indskoling, mellemtrin og udskoling (Bh.kl.-9.kl.) 1-spor 2-spor 3-spor 4-spor 5-spor Dansk 7,8 15,6 23,4 31,2 38,6 Matematik 4,8 9,6 14,4 19,2 24,0 Engelsk 2,3 4,6 6,9 9,2 11,5 Idræt 2,5 5,0 7,5 10,0 12,5 Tysk 1,3 2,6 3,9 5,2 6,5 Historie 1,2 2,4 3,6 4,8 6,0 Natur/teknik 1,2 2,4 3,6 4,8 6,0 Musik 1,2 2,4 3,6 4,8 6,0 Billedkunst 1,2 2,3 3,5 4,6 5,8 Kristendom 1,0 1,9 2,9 3,8 4,8 Fysik/kemi 0,8 1,7 2,5 3,4 4,2 Fransk* 1,0 1,0 2,0 2,0 2,5 Biologi 0,6 1,2 1,8 2,4 3,0 Samfundsfag 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Geografi 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Håndarbejde 0,3 0,7 1,0 1,3 1,7 Sløjd 0,3 0,7 1,0 1,3 1,7 Hjemkundskab 0,3 0,5 0,8 1,0 1,3 Tabel 3: Cirka antal faglærere i indskoling, mellemtrin og udskoling beregnet ud fra Rudersdal kommunes undervisningstimetal Skolestørrelsen har jf. ovenstående tabeller en afgørende betydning for skolernes mulighed for at skabe rammebetingelserne for opbygningen af solide faglige miljøer for medarbejderne, hvor der kan ske en fælles udvikling af undervisningen. Antallet af fagområder er stigende i løbet af skoleforløbet og det vil derfor kræve flere spor i udskolingen, hvis lærerne i disse fag skal kunne indgå i et fagligt miljø. I indskolingen er der færre fag og faget dansk udgør en stor del af undervisningen, hvorfor det er nemmere at skabe et fagligt miljø omkring faget. Derimod vil faglærerne i de øvrige fag være nødt til at indgå i et samarbejde med faglærere fra andre skoler om udviklingen af undervisningen. På en tre-sporet skole kan der etableres fagligt solide faggrupper omkring fremmedsprogsundervisningen (engelsk, tysk, fransk), kulturfagene (historie, kristendom, samfundsfag og geografi), naturfag (biologi, natur/teknik, fysik/kemi og geografi) og de musisk kreative fag (musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd) mens dansk, matematik og idræt kan have selvstændige faggrupper, der samarbejder med relevante fagområder. Faglærere der har fag med få medarbejdere indgår i netværk om udviklingen af de specifikke fag i samarbejde med faglærere fra andre skoler. Det er Skoleområdets vurdering, at eleverne vil profitere af, at have lærere, der har kompetencer til at undervise indenfor flere fag i et fagområde, således at der lettere skabes sammenhæng mellem metoder og anvendt viden fra de beslægtede fagområder. Det vil samtidig styrke lærerens kendskab til den enkelte elev og dermed give grundlag for at tilrettelægge læringssituationer, der tager højde for elevernes forudsætninger. Skolernes erfaringer er, at mulighederne for at opfylde dette er størst på en 3-sporet skole. 10

12 Organiseringen af undervisningen Elevernes udbytte af deres skolegang afhænger af deres generelle trivsel og om de udfordres på et niveau, der svarer til deres kompetencer (se figur 2 nedenfor). Da elevgruppen i en klasse meget sjældent er en homogen gruppe med identiske kompetencer, vil dette stille krav om at tilrettelægge en undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elev, dvs. undervisningsdifferentiering. Skal undervisningsdifferentiering praktiseres, stiller det krav til organiseringen af eleverne, anvendelsen af lærernes kompetencer og generelle ressourcer, læremidler (bred forståelse af undervisningsmaterialer), samt den fysiske indretning. Kompetence Læringsflow kedsomhed Angst Udfordring Figur 3: Illustration af sammenhængen mellem udfordring og elevens kompetencer, for at eleven er i et læringsflow. Forskningen peger ligeledes på elevernes forskellige tilgange til at lære (primære læringspreferencer) samt betydningen af elevernes generelle trivsel mm. Disse forhold arbejdes der med på skolerne. Undervisningsdifferentiering stiller krav til måden at tænke undervisningen på og til tilrettelæggelsen af skoledagen. Rudersdal Kommune ønsker at indholdet styrer strukturen, og ikke omvendt så indholdet absolut skal tilpasses moduler på 45 min. Eleverne kan arbejde alene, parvis eller i grupper om at træne færdigheder eller indhente viden mm., hvis udfordringen er tilpasset elevens (elevernes) kompetencer alene, mens læreren anvender sine ressourcer på at forklare, instruere eller træne færdigheder med enkelt elever eller mindre grupper. Dette har betydning for indretningen af læringsmiljøet, hvor det helt skal være transparent, således at det er muligt for læreren at bevare et rimeligt overblik over de forskellige 11

13 aktiviteter, med forskellige former for arbejdspladser, individuelle til elever med behov for ro og fokusering, par- og gruppearbejdspladser, formidling til fælles introduktion af større eller mindre grupper, mulighed for fælles drøftelser, plads til fælles aktiviteter og mere værkstedsprægede aktivitetsformer. Alt dette kan ikke opfyldes i et traditionelt klasserum og i erkendelse heraf er de seneste års ombygninger af nogle af skolerne i Rudersdal Kommune præget af dette forhold. Værksted Gruppe mm. Læremidler Arb. rum Gard. Gard basislokale basislokale basislokale gruppe gruppe Figur 4: Eksempel på undervisningsområde i en ombygget traditionel skolebygning Endelig stiller læringsflowet andre krav til læremidler, idet materialer og opgaver skal kunne udfordre den enkelte elev i forhold til kompetencerne. Derfor er adgang til en stor og bred materialesamling med opgaver, der dækker spændvidden i elevernes læringspræferencer og kompetencer nødvendig. Denne måde at tilrettelægge og organisere undervisningen vil ofte ske på tværs af klasser for bedre af kunne anvende lærernes kompetencer og skiftende kunne organisere eleverne efter deres behov. At tilrettelægge undervisningen på denne måde kræver en god indsigt i børnegruppen og koordinering og planlægning af aktiviteterne. Lærerne skal derfor have en stor andel af deres timer placeret på en årgang for at kunne opfylde dette. Mulighederne for at det kan lade sig gøre forøges væsentligt på en 3-sporet skole. På en 1-sporet skole vil det kræve, at organiseringen bliver aldersintegreret med elever fra flere klassetrin. 12

14 Ressourcer Størstedelen af skolernes økonomi er baseret på en elevrelateret ressourcetildeling. Rent lovgivningsmæssigt er eleverne sikret et minimumstimetal i alle skolens fag. Rudersdal Kommune har i Styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Rudersdal Kommune lavet en vejledende timefordelingsplan for eleverne. Dette timetal ligger til grund for det elevrelaterede beløb skolerne tildeles. Det betyder således, at en elev i 8. klasse udløser et højere beløb end en elev i 1. klasse, idet det lovpligtige timetal er højere i 8. klasse end i 1. klasse. I overordnede træk betyder det, at 17 elever udløser ressourcer til at give eleverne det pligtige timetal + ressourcer til elevaktiviteter, læremidler, administration mm. i forbindelse med disse elever. For hver ekstra elev udover 17 elever har skolen ressourcer til ekstra holdtimer, som er ensbetydende med opdeling af klassen/klasserne og anvendelse af de faglige kompetencer på en mere fleksibel måde. Den ekstra elevrelaterede tildeling udover de 17 elever giver ligeledes ressourcer til ekstra læremidler mm.. Samtidig bidrager ressourcerne fra det elevrelaterede beløb til at dække udgifter til at kunne have særlige spidskompetencer, læremidler, faciliteter mm. på skolen. Disse muligheder forøges ved større samlet elevtal på skolen. Der er ikke forskningsmæssige undersøgelser, der peger på en sammenhæng mellem elevernes læring og klassens størrelse. Den afgørende faktor er lærernes kompetencer. Stabile klassekvotienter I dag er den gennemsnitlige klassekvotient på skolerne omkring 22 elever pr. klasse, hvilket giver rimelige ressourcer til at kunne arbejde med holddannelse mm. i forhold til elevgrupperne. Når elevtallet falder på skolerne vil det som regel ikke resultere i færre klasser i første omgang, derimod reduceres klassekvotienten og dermed de ekstra ressourcer Den enkelte skole har nogle basisomkostninger, som skolerne får budget til udover det elevrelaterede beløb. Falder skolens elevtal, vil omkostningen pr. elev stige og omvendt falder omkostningen pr. elev ved et stigende elevtal. Skoler med et faldende elevtal, små klassekvotienter og et samlet lavt elevtal vil derfor blive presset hårdt på skolens samlede ressource. På 1-sporede skoler kan alle klassestørrelser variere fra mellem 5 og 28 elever, 2-sporede skoler varierer i klassestørrelser på mellem 14 og 28 elever, 3-sporede skoler varierer i klassestørrelser på mellem 19 og 28 elever, 4-sporede skoler varierer i klassestørrelser på mellem 21 og 28 elever og 5-sporede skoler varierer i klassestørrelser på mellem 22 og 28 elever. Det betyder, at antallet af spor i skoledistriktet er afgørende for at fastholde forholdsvis stabile klassekvotienter. 13

15 Delkonklusion Rudersdal Kommunes skolepolitiske målsætninger vil de kommende år blive udfordret af kommunens demografiske udvikling, hvor der bliver færre børn og unge og flere ældre. Elevtalsprognosen viser at der i de kommende år vil være mere end 1000 elever færre i skolerne. På grund af det faldende elevtal vil skolerne blive økonomisk pressede og nettodriftsudgifterne pr. elev vil stige. Forskning og erfaring viser, at de bedste rammer for at skabe høj faglighed kræver skoler af en vis størrelse. På baggrund af de tre hovedområder, faglige miljøer, organisering af undervisningen og ressourceforbrug, er det Skoleområdets vurdering, at de mest stabile skoler med mulighed for at skabe gode rammevilkår for etablering af gode faglige miljøer og sikring af et godt ressourcegrundlag, vil være skoler med minimum 3 spor. Det vil derfor blive vanskeligt at fastholde og videreudvikle et højt fagligt niveau og dermed leve op til Rudersdal Kommunes skolepolitiske ambitioner. 14

16 Elevtalsprognose for Rudersdal Kommune Elevtalsprognosen tager afsæt i den samlede befolkningsprognose for Rudersdal Kommune for perioden Befolkningsprognose er udarbejdet af KMD, og bygger på en samlet prognose for hele landet fra Danmarks Statistik. Befolkningsprognosens beregninger er baseret på en række forudsætninger: Arbejdskraftopland (Kommuner med pendling til og fra Rudersdal Kommune) Flyttemønstre Fremtidigt boligbyggeri Husstandsstørrelser Fødselsmønstre Dødelighed Kommunens områdeopdeling For en uddybning af forudsætningerne se bilag 1. Befolkningsprognosen for de 6-15 årige Den del af prognosen, der handler om børn i den skolepligtige alder, vil være skoleområdets udgangspunkt for en elevtalsprognose. Som det ses af nedenstående diagram, forventes antallet af de 6-15årige i Rudersdal Kommune overordnet at falde. Det samlede fald fra udgør antal 6-15 årige svarende til 17,8 %. 15

17 Rudersdal Kommune 6-15 årige År Figur 5: Befolkningsprognose , de 6-15 årige Befolkningsudviklingen Med udgangspunkt i den historiske udvikling af de 6-15 årige ser der ud til at være en sammenhæng med det fald, som befolkningsprognosen forudser i den kommende 12 års periode. På nedenstående figur fremgår udviklingen i antal 6-15 årige fra 1980 til Antal 6-15 årige Figur 6: Udviklingen i antal 6-15 årige fra Heraf fremgår at antallet af 6-15 årige i perioden fra 1980 til 2020 har bevæget og forsat vil bevæge sig med ganske store udsving. Antallet af 6-15 årige toppede i midten af 1970 erne med lidt over 9000 elever for derefter at falde med næsten 4000 i aldersgruppen 6-15 årige frem mod Derefter er antallet af 6-15 årige atter stigende for igen at toppe i 2010 med ca i aldersgruppen 6-15 årige. Antallet forventes derefter igen at falde i hele 16

18 prognoseperioden frem mod 2020, men der forventes yderligere et fald 4-5 år frem, før elevtallet atter vil være stigende og formodentlig toppe igen omkring Årsagen til de markante udsving i antallet af 6-15 årige skal formentlig ses i sammenhæng med den voldsomme boligudbygning, der var i 60 erne og 70 erne i Rudersdal, hvor mange børnefamilier flyttede til kommunen. Disse tilflyttere blev i stor udstrækning boende uden den store udskiftning, og først i 90 erne begyndte der at ske en ny tilflytning af næste generation af børnefamilier. Væksten er blevet understøttet af en mindre udbygning af boligmassen. Rudersdal Kommune har i dag stort set ikke flere udbygningsmuligheder for boligområder bortset fra Forsvarskommandoen i Vedbæk, der er indarbejdet i befolkningsprognosen, og slår igennem med ca årige i Vedbæk Skoles distrikt fra 2014 og efterfølgende år. Hvis dette område ikke omdannes til boligområde, vil det øgede antal 6-15 årige naturligvis udeblive. Det må forventes, at udsvingene vil blive mindre markante efter den fulde udbygning og antallet af 6-15 årige vil være omkring de Elevtalsprognosen for 0.-9.kl. Mens befolkningsprognosen giver en indikation af retningen for udviklingen af børn i den skolepligtige alder, tager den imidlertid ikke højde for specifikke søgemønstre for børn i Rudersdal Kommune. For at opnå en mere præcis prognose af antal elever på den enkelte skole, hvor søgemønstrene er indarbejdet, har Skoleområdet udarbejdet en elevtalsprognose med udgangspunkt i befolkningsprognosens antal 6-årige. De typer af søgemønstre, som påvirker antallet af elever på den enkelte skole, kan være følgende: Privatskolefrekvens Distriktsgrænsekrydsere Kommunegrænsekrydsere Elever varetaget af Børn og Unge, f.eks. elever på Egebækskolen Elever i modtageklasser Elever i specialklasser Tidlige/sene skolestartere Andel der vælger 10.kl. Elevtalsprognosens forudsætninger En analyse af søgemønstrene i fire erfaringsår fra skoleåret 06/07 til skoleåret 09/10 har afdækket, hvordan de 6årige i distrikterne fordeler sig og således hvor mange, der starter i børnehaveklasse på hver skole. På baggrund af analysen af søgemønstrene har vi beregnet en gennemsnitlig andel af 6årige, for hver type søgning. Med disse andele har vi korrigeret 17

19 befolkningsprognosens antal 6årige i de enkelte distrikter i prognoseårene og dermed fundet frem til det forventede antal, der starter i Bh. klasse i kommunens skoler. I den forbindelse har vi desuden indarbejdet vores nuværende kendskab til ændringer, som påvirker søgemønstrene, som f.eks. den udvidede undervisningspligt, der betyder, at andelen af sene skolestartere forventes mindsket de kommende år. Søgemønstrene i erfaringsårene viser imidlertid betydelige forskelle årene imellem. For den enkelte skole må der derfor tages forbehold for at fremskrivningerne bygger på et gennemsnit. Det er således vigtigt at pointere, at prognosen for den enkelte skole skal læses som en langsigtet tendens og ikke som en forudsigelse af, hvordan elevtallet ser ud et enkelt år. I forbindelse med genskabning af søgemønstre har vi benyttet os af udtræk fra Cpr. og udtræk fra elevadministrationssystemet, som er sammenkørt. Når et udtræk fra Cpr. viser antallet af børn født f.eks. i år 2003, er det således de børn, der bliver 6 år i løbet af Det tal skal sammenstilles med prognosens antal 6 årige i 2010, fordi de fylder 6 år frem til d. 1. januar 2010 (Befolkningsprognosens tal er alle opgjort pr. 1. januar). Det betyder ligeledes, at for et skoleår 09/10, er det prognosens antal børn pr , der tages udgangspunkt i. Elevtalsprognosen bygger på faktiske elevtal til og med skoleår 09/10 (dvs. til og med 2010) og fremskrevet til efterfølgende år. I forbindelse med fremskrivning af klasser er der endvidere taget højde for til og afgang af elever i løbet af en skolegang, dvs. frafaldet af elever fra et klassetrin til det næste (0.-9. kl.). Med udgangspunkt i 5 erfaringsår fra skoleår 05/06 til 09/10 har vi foretaget en analyse af tilgang og afgang på skolerne og deraf en vurdering af den forventelige til -og afgang i prognoseårene på hver skole. Der er beregnet et gennemsnit, som også her dækker over udsving i erfaringsårene. For den enkelte skole har vi derfor taget højde for afvigelser fra den generelle tendens. Elevtalsprognosen og befolkningsprognosen adskiller sig imidlertid ikke kun ved, at befolkningsprognosen ikke tager højde for søgemønstre, men også ved at elevtalsprognosen ikke tager højde for konsekvenser af ændrede flyttemønstre eller fremtidigt boligbyggeri på andre alderstrin end de 6årige. Elevtalsprognosen bygger nemlig kun på befolkningsprognosens 6årige samt den erfaringsmæssige til- og afgang på øvrige klassetrin, som bruges til at fremskrive eksisterende klasser med. Det må derfor også af den grund forventes, at befolkningsprognosens forventninger til antal 6-15årige adskiller sig fra elevtalsprognosens forventninger til antal elever på skolerne. Ud over at vise udviklingen i antal elever på kommunens skoler korrigeret for søgemønstre viser nærværende elevtalsprognose også, hvad udviklingen betyder for økonomien på skolerne og for behovet for lærerressourcer i prognoseperioden. Udvidet undervisningspligt Med den nye lov, som gør børnehaveklassen skolepligtig, skal alle børn starte i skole i det år de fylder 6 år. Det betyder, at f.eks. en årgang 2003, som således bliver 6 år i 2009 starter i skole 18

20 august Med denne lov vil det i langt højere grad end tidligere være den fulde årgang, som starter i skole, undtaget dem, der får godkendt ansøgning om udsættelse af skolestart. Da loven først er trådt i kraft pr. 1.august 2009 har vi kun 1 års erfaring med, hvor mange ud af en årgang, der starter i skole. Vi har imidlertid skønnet, at antal 6 årige uden skolegang vil falde med ca. 67 % ved skolestart i 10/11 sammenlignet med året før og igen i 11/12 for derefter at stabilisere sig på et niveau omkring 30 børn i efterfølgende år. Effekten udlignes til dels af et mindre antal sene skolestartere året efter. Tidligere distriktsændringer Analysen af de 6-åriges søgemønstre har endvidere afdækket virkningen af tidligere distriktsændringer på distriktsgrænsekrydsere. Distriktsændringerne pr har betydet, at 5 bh.kl. elever pr går på anden skole end distriktsskolen. Pr er der 7 søskendebørn under den skolepligtige alder, som formentlig vil vælge en anden skole end distriktsskolen, fordi de har ældre søskende på den pågældende skole, der før d var deres distriktsskole. Analyse af påvirkningen af distriktsændringer foretaget i 2003 mellem Nærum og Trørød, Trørød og Vedbæk og mellem Ny Holte og Dronninggård skoledistrikter viser, at 3 bh.kl. elever pr går på en anden skole end distriktsskolen, fordi de har ældre søskende på den pågældende skole, der før 2003 var deres distriktsskole. Distriktsgrænsekrydserne i 0.kl. pr har ingen mindre søskende under den skolepligtige alder, som kan forventes at vælge en anden skole end distriktsskolen pga. distriktsændringerne fra Da påvirkningerne er i en størrelsesorden, der ikke nævneværdigt influerer på udviklingen i det samlede elevtal, har vi derfor valgt ikke at lave prognose på distriktsgrænsekrydsende søskendebørn. De distriktsgrænsekrydsere, der har været i erfaringsår på 0. klassetrin pga. distriktsændringerne i 2003 (5 elever pr og 10 elever pr ) er ikke medregnet i fremskrivningen af søgemønstrene. Befolkningsprognosen som udgangspunkt for elevtalsprognosen Sammenlignes et udtræk af årgange fra Elevadministrationssystemet med befolkningsprognosens 6-årige, ses en tendens til, at befolkningsprognosens tal ligger højere og at forskellen forøges år for år. Således ligger Elevadministrationssystemets årgang børn lavere sammenlignet med prognosen pr , mens Elevadministrationssystemets årgang 2006 ligger 33 børn lavere end prognosen pr , og årgang 2009 ligger hele 88 børn lavere end prognosen pr Idet Elevadministrationssystemet simpelthen viser antallet af børn årgang med bopæl i kommunen på datoen for udtrækket, tager prognosen højde for flyttemønstre, nye byggeprojekter mm. En forudsætning for at elevtalsprognosen kommer til at svare til den faktiske udvikling er således, at forventningerne til tilflyttere indlagt i befolkningsprognosen bliver realiseret. 19

21 Grundlaget for elevtalsprognosen kan således vise sig at ændres. Sammenlignes f.eks. KMDs befolkningsprognose fra 2007 med prognosen fra 2009 ses en betydelig forskel i tallene. I den nærmeste fremtid til og med 2012 forudser man i 2009-prognosen flere 6-15årige end forudset i 2007, dvs. op til 102 børn i På længere sigt forventes i den nye prognose betydeligt færre 6-15årige på op til 242 færre i Man har altså måttet revurdere prognosen ud fra forhold man ikke kendte til i Generelt kan man sige, at en prognose er bedste bud på tidspunktet for udførelsen af prognosen og, at den skal læses som en langsigtet tendens. Den samlede elevtalsudvikling i Rudersdal Kommune Som det ses af den samlede elevtalsudvikling for Bh.kl.-9.kl. i Rudersdal Kommune forventes et jævnt fald henover prognoseperioden. Faldet i elevtalsprognosen forventes at ligge på børn fra år (skoleår 09/10-21/22), svarende til et fald på 17,4 %. Faldet i elevtal forventes således overordnet at følge faldet i befolkningsprognosen, som falder med antal 6-15 årige svarende til 17,8 %. Det samlede fald betyder, at forskellen mellem de to prognoser mindskes i absolutte tal, idet den andel af børn, som udgør forskellen, dvs. børn der går i privatskoler, andre kommuners skoler eller specialtilbud, også falder. Sammenligning elevtal og 6-15 årige Antal årige Bh.kl.-9.kl År Figur 7: Befolkningsprognose og Elevtalsprognose Elevtalsprognosen og klassedannelsen til og med skoleår 21/22 ser ud som følger: 20

22 Oversigt over elevtallet Alle skoler Årgang Skoleår 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/20 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. 6 årige Bh. Klasse , , , , , , , , , , , , ,7 1. Klasse , , , , , , , , , , , , ,9 2. Klasse , , , , , , , , , , , , ,6 3. Klasse , , , , , , , , , , , , ,2 4. Klasse , , , , , , , , , , , , ,2 5. Klasse , , , , , , , , , , , , ,9 6. Klasse , , , , , , , , , , , , ,8 7. Klasse , , , , , , , , , , , , ,8 8. Klasse , , , , , , , , , , , , ,7 9. Klasse , , , , , , , , , , , , ,6 10. Klasse , , , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 Bh.kl.-10.kl , , , , , , , , , , , , ,5 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , , , ,5 Specialklasser

23 Udviklingen i antal 6 årige Faldet i skolernes elevtal sker på grund af faldet i antallet af 6 årige, som indskrives i børnehaveklasserne. Af nedenstående figur ses den forventede udvikling i antallet af 6 årige i kommunen fra 2005 til 2022 og således antallet af forventede elever til skolestart. Antallet af 6årige forventes at falde med 154 i prognoseperioden fra , svarende til 19,8 %. Befolkningsprognosens 6-årige i RK 900 Antal elever årige Årstal Figur 8: Befolkningsprognosen , 6 årige Af nedenstående tabel ses fordelingen af børnehaveklasseelever på de enkelte skoler i udvalgte år BI DR HØ KA NH NÆ PA SJ SK TO TR VA VE I alt Tabel 4: Forventet antal Børnehaveklasseelever på skolerne i udvalgte år fra 2010 til 2022 Udviklingen i udgiften pr. elev Forudsat at de nuværende omkostninger fastholdes, betyder faldet i elevtal ledig kapacitet på skolerne og dermed øgede udgifter pr. elev. Det skyldes en række elevtalsuafhængige omkostninger, der er forbundet ved at drive den enkelte skole, f.eks. ledelse, administration, servicemedarbejdere, basiskompetencer og tilbud, basismaterialer, bygningsomkostninger og 22

24 rengøring. Af nedenstående figur ses den samlede stigning i udgift pr. elev opgjort i 2010 priser og ud fra nuværende budgettildelingsprincipper for skolerne. Udgiften pr. elev forventes således at stige med kr. pr. elev fra , svarende til 4,8 %. Udgiften pr. elev påvirkes også af ændringer i fordelingen mellem antal elever i indskoling, mellemtrin og udskoling, idet budgetbeløb pr. elev øges jo højere trin eleven er på. Stigningen kan virke begrænset, men samlet set svarer det til en årlig påvirkning af driftsbudgettet på mellem 12 og 14 mio. kr. eller svarende til en merudgift på lidt over en million kr. i hvert af prognoseårene. Hertil kommer at de skoler med et kraftigt fald i den gennemsnitlige klassekvotient ikke vil kunne opretholde nuværende niveau uden tilførsel af yderligere ressourcer. Udgift pr. elev Figur 9: Udgift pr. elev med nuværende basisomkostninger pr. skole I nedenstående tabel ses den forventede udvikling i udgiften pr. elev på de enkelte skoler på baggrund af den forventede udvikling i elevtallet BI DR HØ KA NH NÆ PA SJ SK TO TR VA VE Tabel 5: Udviklingen i udgift pr. elev på skolerne i udvalgte år 23

25 I nedenstående tabel fremgår de ikke-elevafhængige omkostninger på de enkelte skoler. Basisbeløb Rengøring Bygninger I alt BI DR HØ KA NH NÆ PA SJ SK TO TR VA VE Tabel 6: Basisomkostninger på skolerne i 2010 priser Konsekvenser for beskæftigelsen på skolerne Det faldende elevtal på skolerne betyder samlet set et mindre behov for lærere i Rudersdal kommune i prognoseperioden. Forudsat, at behovet falder med 1 lærer for hver 10. elev, falder skolernes samlede lærerbehov med 118 lærere set over den samlede periode fra Sammenholdes dette med lærernes aldersfordeling i figuren nedenfor, vil faldet i lærerbehov opvejes af den forventede naturlige afgang i kommunen. Af aldersfordelingen ses det, at skolerne har 172 lærere over 55 år (24,4 %), som kan forventes at fratræde i prognoseperioden. Der vil derfor i løbet af perioden være tilstrækkelig naturlig afgang til at opveje elevtalsfaldet, og der vil samlet set være behov for at ansætte lærere, når gruppen af lærere over 60 år (83,2 lærere svarende til 12,1 %) fratræder. Figur 10: Lærernes aldersfordeling i Rudersdal kommune pr

26 Aldersfordeling Figur 11: Pædagoger og pædagogmedhjælpernes aldersfordeling i Rudersdal kommune pr Personaleomsætning Af nedenstående tabel fremgår det, hvor stor en andel af henholdsvis lærerne og pædagogerne, der fratræder en stilling hvert år på grund af pension, anden beskæftigelse eller andet. Lærerer Pædagoger Omsætningspro cent 2008 Omsætningspro cent 2007 Omsætningspro cent 2008 Omsætningspro cent 2007 Bistrupskolen 10,3% 17,2% 22,2% 31,8% Dronninggårdskolen 16,0% 18,4% 40,0% 46,2% Høsterkøb Skole 4,3% 13,6% 30,0% 30,0% Kajerødskolen 2,2% 10,9% 26,7% 26,7% Ny Holte Skole 6,8% 8,3% 22,2% 40,0% Nærum Skole 10,3% 6,7% 11,1% 50,0% Parkvejskolen 21,7% 17,8% 60,0% 33,3% Sjælsøskolen 14,0% 19,4% 15,8% 16,7% Skovlyskolen 25,5% 16,0% 30,0% 45,0% Toftevangskolen 17,6% 16,3% 20,0% 31,6% Trørødskolen 15,0% 13,6% 41,7% 39,4% Vangeboskolen 8,7% 24,5% 38,9% 37,5% Vedbæk Skole 13,7% 15,7% 20,0% 47,8% Middel 12,8% 15,3% 29,1% 36,6% Tabel 7: Omsætningsprocenter for lærere og pædagoger på skolerne i 2007 og 2008 Den høje personaleomsætning hos pædagogerne skyldes, at en stor del af personalet i SFO erne er unge mellem år, hvilket ligeledes ses af aldersfordelingen for pædagoger 25

27 og medhjælpere, som oftest kun er ansat en kortere periode inden de fortsætter i et uddannelsesforløb. Det er skoleområdets vurdering, at det faldende elevtal ikke vil få konsekvenser for ansættelsessikkerheden i kommunen samlet set, idet den samlede årlige personaleomsætning for lærere og pædagoger langt vil overstige det forventede fald i antallet af stillinger. Der vil dog være skoler, hvor en del medarbejdere vil fratræde de næste 3-4 år, men hvor det store fald i elevtallet og dermed i antallet af stillinger først indtræder om ca. 5 år. Skoleområdet vil anbefale disse skoler, at benytte dette forløb til at vurdere, hvordan personaleressourcerne skal anvendes. Dette kan f.eks. understøtte en bedre stillingsstruktur for pædagogerne og dermed muligheden for at rekruttere dygtige pædagoger. Endvidere undgår skolerne at ansætte lærere, som de vil være nødt til at afskedige få år senere. Elevtalsudviklingen på de enkelte skoler I lighed med Befolkningsprognosens forventninger til udviklingen i antal 6-15årige, dækker det samlede fald i elevtal på kommuneniveau over forskelle på de enkelte skoler. På nogle skoler forbliver niveauet uændret eller let stigende, mens antallet på andre skoler, er markant faldende. De skoler, hvor elevtalsprognosen viser de kraftigste fald er Høsterkøb skole (46,0 % (34,7 % hvis skolen fortsatte med 5 kl. trin)), Kajerødskolen (38 %), Sjælsøskolen (30,3 % (35,1 % hvis Høsterkøb skoles 5.kl.elever bliver på Høsterkøb skole)), Vangeboskolen (23,8 %), Trørødskolen (23,8 %) og Ny Holte skole (23,4 %). Elevtallet falder i mindre grad på Skovlyskolen (14,8 %), Toftevangskolen 0.-9.kl. (12,6 %), Bistrupskolen (11,6 %), Vedbæk skole (9,6 %), Parkvejskolen (8,7 %) og Nærum skole (5,8 %), mens der er en mindre stigning på Dronninggårdskolen (8,8 %). Af nedenstående kort fremgår den procentuelle ændring i elevtallet fra illustreret med farvekoder, hvor grøn farve illustrerer en stigning, gul en uændret udvikling og rød et elevtalsfald, jo mere rødt distriktet er, jo større er elevtalsfaldet. 26

28 27

29 Figur 12: Kort, der illustrerer elevtalsudviklingen i Rudersdal kommune Af nedenstående tabel ses skolernes samlede forventede elevtal hvert andet år fra år 2010 til BI DR HØ KA NH NÆ PA SJ SK TO TR VA VE i alt Tabel 8: Elevtalsprognosens samlede antal elever i udvalgte år fra

30 Bistrupskolen Elevtallet på Bistrupskolen følger udviklingen i befolkningsprognosens antal 6-15 årige og forventes overordnet at falde set henover den samlede prognoseperiode. I årene (skoleår 09/10-13/14) forventes dog en stigning på i alt ca. 22 elever, hvorefter elevtallet falder gradvist i resten af perioden. Det samlede elevtalsfald fra udgør 11,6 % og følger således befolkningsprognosen som viser et fald på 10,7 % 6-15 årige i perioden. Bistrupskolen Antal årige Bh.kl.-9.kl År Figur 13: Elevtalsprognose , Bistrupskolen Analysen af søgemønstrene i Bistrupskolens distrikt viser, at der nogle år har været et betydeligt frafald af elever fra Bistrupskolen i løbet af elevernes skolegang, og de deraf følgende mindre klasser føres videre i elevtalsprognosen. Store frafald i enkelte år har dog ikke indgået med samme vægtning som øvrige år, når vi har vurderet forventningerne til fremtidig tilog afgang. På baggrund af erfaringstallene er der endvidere indlagt forventninger, der betyder at skolen har et betydeligt gennemsnitligt netto frafald af 6årige, som ikke starter i bh.kl. på Bistrupskolen. Nedenfor ses en oversigt over forventet elevtal og klassedannelse på skolen. 29

31 Oversigt over elevtallet Bistrupskolen Årgang Skoleår 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. 6 årige Bh. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 3. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 4. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 5. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 6. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 7. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 8. Klasse , , , , , , , , , , , , ,3 9. Klasse , , , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , , , ,2 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , , , ,5 30

32 Udgift pr. elev Udviklingen i elevtallet på Bistrupskolen afspejles i udgiften pr. elev, som ligger stabilt indtil 2014, hvorefter den stiger fra Den samlede stigning i udgift pr. elev fra udgør kr. pr. elev svarende til 3,3 %. Stigningen skyldes dels faldet i elevtal og dels en større andel af elever i udskolingen og en mindre andel af elever i indskolingen. Udgift pr. elev Figur 14: Udvikling i udgift pr. elev, Bistrupskolen Udgift pr. elev Beskæftigelse Det faldende elevtal på skolen betyder, at behovet for lærerressourcer falder i prognoseårene. Forudsat, at behovet falder med 1 lærer for hver 10. elev, falder Bistrupskolens lærerbehov med 7 lærere set over den samlede periode fra Sammenholdes dette med lærernes aldersfordeling, vil faldet i lærerbehov opvejes af den naturlige afgang på skolen. Af skolens aldersfordeling ses det, at skolen har 8,7 lærere over 55 år (18 %), som jævnfør omsætningsandel og alder forventes at fratræde i de kommende år. Skolen vil således i princippet få et behov for at ansætte lærere i perioden. 31

33 Figur 15: Lærernes aldersfordeling på Bistrupskolen pr Sammenfatning, Bistrupskolen Bistrupskolen har et forholdsvist stabilt elevtal med et fald i elevtallet fra omkring år 2014, hvor elevtallet forventes at give grundlag for 2-3 klasser. Skolen ville have en bedre mulighed for anvendelsen af ressourcerne og fastholdelse af gode faglige miljøer, hvis elevtallet kunne forøges med ca. 15 elever pr. årgang fra Samtidig vil det faldende antal af børn i børnehaveklassen give et fortsat fald i det samlede elevtal i forlængelse af prognoseperioden. I prognosen er der på baggrund af erfaringsårene indlagt et betydeligt frafald i løbet af skoleforløbet. Hvis skolen kan ændre på denne tendens, vil det ændre markant på skolens samlede elevtal og skabe grundlag for en faglig solid og ressourcestærk skole uden, at skolen vil blive presset på den fysiske kapacitet. 32

34 Dronninggårdskolen Elevtallet på Dronninggårdskolen forventes at stige set henover den samlede prognoseperiode. Forskellen mellem befolkningsprognosen og elevtalsprognosen i årene , hvor Dronninggårdskolen optager betydeligt færre elever i forhold til antal 6-15årige i distriktet, skyldes distriktsændringerne i 2002 foretaget i det tidligere Søllerød kommune. En større del af Ny Holte skoles distrikt blev dengang flyttet til Dronninggårdskolen, som kun havde fået et meget lille distrikt ved oprettelsen af skolen i Elever, som før distriktsændringen boede i Ny Holte skoles distrikt, fortsatte deres skolegang på Ny Holte skole, ligesom mange af deres mindre søskende valgte samme skole som deres ældre søskende. Efterhånden som denne distriktsgrænsekrydsning udfases, opnår Dronninggårdskolens elevtal sit naturlige niveau, og først fra år 2015 følger elevtalsprognosen for Dronninggårdskolen udviklingen i de 6-15årige. Fra stiger skolens elevtal med 11 elever svarende til 1,7 %, mens den samlede elevtalsstigning fra udgør 52 elever svarende til 8,8 %. Dronninggårdskolen Antal årige Bh.kl.-9.kl År Figur 16: Elevtalsprognose , Dronninggårdskolen Samtidig viser erfaringstal, at Dronninggårdskolen har et lille frafald af elever. På baggrund af analysen af søgemønstrene i Dronninggårdskolens distrikt, har vi således i prognoseårene indlagt forventninger, der betyder, at skolen har et lille gennemsnitligt netto frafald af 6årige, som ikke starter i Bh.kl. på Dronninggårdskolen. I løbet af elevernes skolegang viser erfaringstal ligeledes, at skolen har en lille gennemsnitlig netto afgang af elever i løbet af skolegangen. Nedenfor ses en oversigt over forventet elevtal - og klassedannelse på skolen. 33

35 Oversigt over elevtallet Dronninggårdskolen Årgang Skoleår 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. 6 årige Bh. Klasse , , , , , , , , , , , , ,3 1. Klasse , , , , , , , , , , , , ,7 2. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 3. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 4. Klasse , , , , , , , , , , , , ,3 5. Klasse , , , , , , , , , , , , ,7 6. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 7. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 8. Klasse , , , , , , , , , , , , ,3 9. Klasse , , , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , , , ,2 Specialklasser

36 Udgift pr. elev Udviklingen i elevtallet på Dronninggårdskolen afspejles i udgiften pr. elev, som falder svagt fra Det samlede fald i udgift pr. elev udgør 433 kr. pr. elev svarende til 0,9 %. Faldet begrænses af en stigning i andelen af elever i udskolingen sammenlignet med andelen på mellemtrin og i indskoling. Udgift pr. elev Udgift pr. elev Figur 17: Udvikling i udgift pr. elev, Dronninggårdskolen Beskæftigelse Pga. det stigende elevtal vil Dronninggårdskolen, set over den samlede periode fra , øge sit behov for lærerressourcer med 5 lærere, forudsat at behovet ændres for hver 10. elev. Som det ses af aldersfordelingen på skolen, har den ca. 6 lærere mellem 55 og 64 år, som forventes at fratræde i prognoseårene. Forudsat en afgang på 6 lærere, får skolen i princippet et behov for at ansætte 11 lærere i perioden Figur 18: Lærernes aldersfordeling på Dronninggårdskolen pr

37 Sammenfatning, Dronninggårdskolen Dronninggårdskolen har i hele prognoseperioden et forholdsvis stabilt elevtal med en gradvis stigning af optaget i bh.kl. i slutningen af prognoseperioden, hvilket vil resultere i en fortsat vækst i det samlede elevtal i forlængelse af prognoseperioden. Skolen har et ganske begrænset frafald af elever i skoleforløbet baseret på erfaringsårene, og elevtalsudviklingen skaber grundlaget for en faglig solid og ressourcestærk skole uden, at skolen vil blive presset på den fysiske kapacitet. 36

38 Høsterkøb skole I lighed med befolkningsprognosen forventes elevtallet på Høsterkøb skole at falde henover prognoseperioden. Faldet i antal 6-11årige bygger bl.a. på forventninger om et skift i området fra småbørnsfamilieområde til et område for den ældre familie med skolesøgende og unge, jf. Befolkningsprognose s. 21. I årene frem til 2015 ligger elevtallet overordnet stabilt, men fra 2016 (skoleår 15/16) falder elevtallet mere markant, hvilket skyldes beslutningen om overflytning af Høsterkøb skoles 5.kl. elever til Sjælsøskolen. Fra 2016 falder elevtallet jævnt i resten af prognoseperioden. Det samlede fald i elevtal fra er 114 elever svarende til 46 % og faldet i 6-15 årige er 129 svarende til 47,8 %. Høsterkøb skole 350 Antal årige Bh.kl.-9.kl År Figur 19: Elevtalsprognose , Høsterkøb skole. Fra 2016 viser tallene hhv årige og bh.kl.- 4.kl. På baggrund af analysen af søgemønstrene i Høsterkøb skoles distrikt, har vi i prognoseårene indlagt forventninger, der betyder, at skolen kun har et meget lille gennemsnitligt netto frafald af 6årige, som ikke starter i 0.kl. på Høsterkøb skole. I løbet af elevernes skolegang viser erfaringstal ligeledes, at skolen har en lille gennemsnitlig netto afgang af elever fra et klassetrin til det næste. Fra 12/13 ses imidlertid et fald antal børnehaveklasseelever, hvilket skyldes et fald i antal 6 årige i distriktet. Nedenfor ses en oversigt over forventet elevtal og klassedannelse på skolen. 37

39 Oversigt over elevtallet Høsterkøb Skole Årgang Skoleår 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. 6 årige Bh. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 3. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 4. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 5. Klasse , , , , , ,0 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 10. Klasse Klasse , , , , , , , , , , , , ,8 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , , , ,3 38

40 Udgift pr. elev Udviklingen i elevtallet på Høsterkøb skole afspejles i udgiften pr. elev, som stiger kraftigt i prognoseårene. Den samlede stigning fra udgør kr. pr. elev svarende til 20,4 %. Udgift pr. elev Udgift pr. elev Figur 20: Udvikling i udgift pr. elev, Høsterkøb skole Beskæftigelse Det faldende elevtal på Høsterkøb skole betyder et faldende behov for lærere i prognoseperioden. Forudsat, at behovet falder med 1 lærer for hver 10. elev, falder skolens lærerbehov med 11 lærere fra Sammenholdes dette med lærernes aldersfordeling, vil faldet i lærerbehov formentlig ikke helt kunne opvejes af den forventede naturlige afgang. På nuværende tidspunkt har skolen 5 lærere over 55 år (25 %), som formentlig fratræder i de kommende år, men allerede fra år 2017 vil lærerbehovet være faldet med 9,4 lærere. Figur 21: Lærernes aldersfordeling Høsterkøb skole pr

41 Sammenfatning, Høsterkøb skole Høsterkøb Skole forventes at få et kraftigt fald i antallet af børnehaveklasseelever fra skoleår 2012/13 og hele prognoseperioden med en fortsat faldende tendens i slutningen af prognoseperioden, hvilket vil resultere i et yderligere fald i elevtallet i forlængelse af prognoseperioden. Skolen forventes at blive 1-sporet fra skoleår 16/17 ved optaget i børnehaveklassen. Overførslen af 5. klasserne fra 2015/16 fra Høsterkøb Skole til Sjælsøskolen forstærker yderligere faldet i elevtallet. Der er ikke erfaring med frafald i løbet af skolegangen. Fra 2014/15 vil skolen blive presset på ressourcer og på faglighed på baggrund af det kraftige fald i optaget af elever. Udgiften pr. elev vil være kraftigt stigende fra 2014 og efterfølgende år. Høsterkøb Skole kan endvidere blive udfordret på beskæftigelsessituationen i slutning af prognoseperioden, hvilket dog kan modvirkes ved overflytning af medarbejdere i forbindelse med overflytningen af 5. klasserne til Sjælsøskolen i

42 Kajerødskolen Kajerødskolens elevtal forventes at falde jævnt henover prognoseperioden og følger således faldet i befolkningsprognosen. Det samlede fald fra udgør henholdsvis årige svarende til 40,7 % og 149 elever på skolen svarende til 37,9 %. Da de to prognoser falder med nogenlunde samme andel mindskes forskellen i absolutte tal med årene. Kajerødskolen Antal årige Bh.kl.-9.kl År Figur 22: Elevtalsprognose , Kajerødskolen På baggrund af analysen af søgemønstrene i Kajerødskolens distrikt for skoleår 06/07-09/10, er der i prognoseårene indlagt forventninger, der betyder, at skolen har et betydeligt gennemsnitligt netto frafald af 6årige, som ikke starter i 0.kl. på Kajerødskolen. Det skyldes primært søgning til skoler i andre distrikter samt privatskoler. Erfaringstal for til- og afgang i løbet af elevernes skolegang for årene 05/06-09/10 viser desuden, at skolen har en gennemsnitlig netto afgang af elever fra et klassetrin til det næste på ca. 2 %. Ud af en samlet skolegang på 9 år fra eleverne starter i 0.kl. til de går ud af 9.kl. forventes et gennemsnitligt netto frafald på ca. 2%. Nedenfor ses en oversigt over forventet elevtal og klassedannelse på skolen. Fra 12/13 ses et fald i antal børnehaveklasseelever, hvilket skyldes et fald i antal 6 årige i distriktet. 41

43 Oversigt over elevtallet Kajerødskolen Årgang Skoleår 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. 6 årige Bh. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 3. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 4. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 5. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 6. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 7. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 8. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 9. Klasse , , , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , , , ,7 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , , , ,4 Specialklasser

44 Udgift pr. elev Udviklingen i elevtallet på Kajerødskolen afspejles i udgiften pr. elev, som stiger betydeligt i perioden. Den samlede stigning fra udgør kr. pr. elev svarende til 13,8 % Udgift pr. elev Udgift pr. elev Figur 23: Udvikling i udgift pr. elev, Kajerødskolen Beskæftigelse Det forventede fald i elevtal på Kajerødskolen betyder et faldende behov for lærere i prognoseperioden. Forudsat, at behovet falder med 1 lærer for hver 10. elev, falder skolens lærerbehov med 15 lærere over den samlede periode fra Sammenholdes dette med lærernes aldersfordeling, vil faldet i lærerbehov ikke helt kunne opvejes af den forventede naturlige afgang. Den naturlige afgang sker endvidere ikke nødvendigvis i samme takt som elevtalsfaldet. På nuværende tidspunkt har skolen f.eks. 11 lærere over 60 år, som forventes at stoppe i de kommende år, men da elevtalsfaldet sker gradvist, vil der opstå et lærerbehov ved disses afgang, som kun vil være kortvarigt. Figur 24: Lærernes aldersfordeling på Kajerødskolen pr

45 Sammenfatning, Kajerødskolen Kajerødskolen forventes at få et fald i antallet af børnehaveklasseelever fra skoleår 2012/13 og hele prognoseperioden med en fortsat faldende tendens i slutningen af prognoseperioden, hvilket vil resultere i et yderligere fald i elevtallet i forlængelse af prognoseperioden. Skolen forventes at blive 1-sporet fra 2015/16 ved optaget i børnehaveklassen. På baggrund af erfaringsårene er der indarbejdet en betydelig andel af elever, der vælger anden skole end Kajerødskolen ved start i børnehaveklassen. Samtidig er der på baggrund af erfaringsårene indarbejdet et mindre frafald af elever i løbet af skolegangen. Hvis disse to forudsætninger ændres vil det påvirke elevtallet. Fra 2011/12 vil skolen blive presset på ressourcer og faglighed på baggrund af faldet i optaget af elever i børnehaveklassen. Udgiften pr. elev vil være støt stigende i hele prognoseperioden og efterfølgende år. Kajerødskolen vil få en ustabil bemandingsperiode, hvor afgangen af lærere, der går på pension vil være stor, men hvor ansættelsen kun vil kunne ske til midlertidige ansættelser på baggrund af det fortsatte fald i elevtallet. 44

46 Ny Holte skole Elevtallet på Ny Holte skole forventes overordnet at falde jævnt henover prognoseperioden, men aftagende fra år Forskellen mellem befolkningsprognosen og elevtalsprognosen i årene , hvor Ny Holte skole optager betydeligt flere elever end der er grundlag til i distriktet, skyldes distriktsændringerne i 2002 foretaget i det daværende Søllerød kommune, hvor et større del af Ny Holte skoles distrikt blev flyttet til Dronninggårdskolen. Elever som således kom til at bo i Dronninggårdskolens distrikt, fortsatte deres gang på Ny Holte skole ligesom mange af deres mindre søskende valgte samme skole som deres ældre søskende. Denne tendens udfases efterhånden, som disse elever går ud af skolen, og Ny Holte skole når med tiden sit naturlige niveau. Fra år 2016 følger elevtalsprognosen for Ny Holte skole udviklingen i de 6-15årige, som er uændret fra og svagt faldende fra Det samlede elevtalsfald fra udgør 104 elever svarende til 23,4 %. Ny Holte skole Antal År årige Bh.kl.-9.kl. Figur 25: Elevtalsprognose , Ny Holte skole Samtidig viser erfaringstal, at skolens elevfrafald er begrænset. På baggrund af analysen af søgemønstrene i Ny Holte skoles distrikt for skoleår 06/07-09/10, er der i prognoseårene indlagt forventninger, der betyder, at skolen kun har et lille gennemsnitligt netto frafald af elever på 0. klassetrin. Erfaringstal for til- og afgang i løbet af elevernes skolegang for årene 05/06-09/10 viser ligeledes, at skolen har en lille gennemsnitlig netto afgang af elever fra et klassetrin til det næste. Nedenfor ses en oversigt over forventet elevtal og klassedannelse på skolen. 45

47 Oversigt over elevtallet Ny Holte Skole Årgang Skoleår 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. 6 årige Bh. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 3. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 4. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 5. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 6. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 7. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 8. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 9. Klasse , , , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , , , ,1 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , , , ,0 46

48 Udgift pr. elev Udviklingen i elevtallet på Ny Holte skole afspejles i udgiften pr. elev, som stiger i perioden. Den samlede stigning fra udgør kr. pr. elev svarende til 6,3 %. Stigningen begrænses dog af en større andel af elever i indskolingen og en mindre andel af elever på mellemtrin og udskolingen. Fra år i forbindelse med aftagning i faldet af elever, er udgiften kun svagt stigende Udgift pr. elev Udgift pr. elev Figur 26: Udvikling i udgift pr. elev, Ny Holte skole Beskæftigelse Det forventede fald i elevtal på Ny Holte skole betyder et faldende behov for lærere i perioden Forudsat, at behovet falder med 1 lærer for hver 10. elev, falder skolens lærerbehov med 10 lærere i den samlede periode. Sammenholdes dette med lærernes aldersfordeling, vil faldet i lærerbehov samlet set opvejes af den forventede naturlige afgang. Den naturlige afgang sker imidlertid ikke nødvendigvis i samme takt som elevtalsfaldet. På nuværende tidspunkt har skolen 9 lærere over 60 år, som formentlig vil fratræde i de kommende år og således i princippet skabe et lærerbehov i en kortere periode. 47

49 Figur 27: Lærernes aldersfordeling på Ny Holte skole pr Sammenfatning, Ny Holte skole Ny Holte Skole forventes at få et fald i det samlede elevtal frem til 2016, hvorefter det forventes at aftage. Dette skyldes, at Ny Holte skole allerede har haft et faldende optag til børnehaveklasserne de seneste skoleår. På baggrund af erfaringsårene vurderes skolen at optage en stor andel af distriktets børn, og har et lille frafald i løbet af skoleforløbet. Fra 2011/12 vil skolen blive presset på ressourcer og faglighed på baggrund af det samlede fald i antallet af elever. Udgiften pr. elev vil være let stigende i hele prognoseperioden. 48

50 Nærum skole Nærum skoles elevtal forventes at falde fra , men ligger herefter stabilt i resten af prognoseperioden. Det samlede fald fra udgør 26 elever svarende til 5,8 %, mens den samlede udvikling for de 6-15årige viser en stigning på 4,6 %. Faldet i elevtal sker på trods af en forventning om en mindre stigning i de 6-15årige, idet skolen har haft betydelige elevfrafald i erfaringsårene, som delvis videreføres i prognoseår. Nærum skole Antal årige Bh.kl.-9.kl År Figur 28: Elevtalsprognose , Nærum skole På baggrund af analysen af søgemønstrene i Nærum skoles distrikt for skoleår 06/07-09/10, er der i prognoseårene indlagt forventninger, der betyder, at skolen i gennemsnit mister netto 16 elever på 0. klassetrin, dvs. 6 årige, som ikke starter i 0.kl. på Nærum skole. Det skyldes blandt andet en betydelig andel af 6 årige, som vælger en skole i et andet skoledistrikt. Erfaringstal for til- og afgang i løbet af elevernes skolegang for årene 05/06-09/10 viser desuden, at skolen har en gennemsnitlig netto afgang af elever fra et klassetrin til det næste på ca. 4 %. Nedenfor ses en oversigt over forventet elevtal og klassedannelse på skolen. 49

51 Oversigt over elevtallet Nærum Skole Årgang Skoleår 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. 6 årige Bh. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 1. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 3. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 4. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 5. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 6. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 7. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 8. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 9. Klasse , , , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , , , ,7 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , , , ,1 50

52 Udgift pr. elev Udviklingen i elevtallet på Nærum skole afspejles i udgiften pr. elev, som stiger i perioden. Den samlede stigning fra udgør 693 kr. pr. elev svarende til 1,4 %. Stigningen begrænses endvidere af en forventning om en større andel af elever i bh.klasse og en mindre andel af elever i udskolingen. Udgift pr. elev Udgift pr. elev Figur 29: Udvikling i udgift pr. elev, Nærum skole Beskæftigelse Den forventede udvikling i elevtal på Nærum skole betyder et svagt faldende behov for lærere i perioden Forudsat, at behovet falder med 1 lærer for hver 10. elev, falder skolens lærerbehov med 3 lærere i den samlede periode. Sammenholdes dette med lærernes aldersfordeling vil faldet i lærerbehov samlet set mere end opvejes af den forventede naturlige afgang. Da skolen på nuværende tidspunkt har 9,7 lærere over 55 år (29 %), som formentlig vil fratræde i de kommende år, vil skolen i princippet få behov for at ansætte 6,7 lærere set over den samlede periode. 51

53 Figur 30: Lærernes aldersfordeling på Nærum skole pr Sammenfatning, Nærum skole Nærum Skoles samlede elevtal forventes at falde frem til 2013, hvorefter det forventes at være stabilt. På baggrund af erfaringsårene er der indarbejdet en betydelig andel af elever, der vælger anden skole end Nærum skole ved start i børnehaveklassen. Samtidig er der på baggrund af erfaringsårene indarbejdet et stort frafald af elever i løbet af skolegangen. Hvis disse to forudsætninger ændres vil det påvirke skolens samlede elevtal. Fra 2012/13 vil skolen blive presset på ressourcer og faglighed på baggrund af det samlede elevtal. Udgiften pr. elev vil være let stigende frem til 2013, hvorefter den vil være stabil i resten af prognoseperioden. 52

54 Parkvejskolen Elevtallet på Parkvejskolen forventes at stige svagt set henover den samlede prognoseperiode og følger således overordnet udviklingen i befolkningsprognosen. Den samlede stigning udgør henholdsvis 8,7 % i antal elever og 8,8 % i antal 6-15 årige. Stigningen i antal 6-15årige skyldes delvist forventninger til opførsel af 97 boliger, jf. Befolkningsprognose s. 22. I elevtalsprognosen får det øgede antal boliger kun effekt via. de 6 årige, som optages i bh.kl. på skolen i prognoseår, mens forventningerne til antal elever i de eksisterende klasser baserer sig på til- og afgange i erfaringsårene. Parkvejskolen Antal År 6-15 årige Bh.kl.-9.kl. Figur 31: Elevtalsprognose , Parkvejskolen På baggrund af analysen af søgemønstrene i Parkvejskolens distrikt for skoleår 06/07-09/10, er der i prognoseårene indlagt forventninger, der betyder, at skolen har et mindre elevfrafald på 0. klassetrin, dvs. 6årige, som ikke starter i 0.kl. på Parkvejskolen, men som enten går på en anden skole i eller uden for kommunen, går i specialtilbud, har fået udsat skolestart eller går i 1.kl.. Erfaringstal for til- og afgang i løbet af elevernes skolegang for årene 05/06-09/10 viser, at skolen har en lille gennemsnitlig netto afgang af elever fra et klassetrin til det. Nedenfor ses en oversigt over forventet elevtal og klassedannelse på skolen. 53

55 Oversigt over elevtallet Parkvejskolen Årgang Skoleår 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. 6 årige Bh. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 3. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 4. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 5. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 6. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 7. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 8. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 9. Klasse , , , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , , , ,7 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , , , ,5 Specialklasser

56 Udgift pr. elev Udviklingen i elevtallet på Parkvejskolen afspejles i udgiften pr. elev, som stiger fra , hvorefter den falder i resten af perioden. Det samlede fald fra udgør 826 kr. pr. elev svarende til 1,6 %. Faldet begrænses af en forventet større andel af elever i indskolingen og en mindre andel af elever på mellemtrin og i udskoling. Udgift pr. elev Udgift pr. elev Figur 32: Udvikling i udgift pr. elev, Parkvejskolen Beskæftigelse Den forventede udvikling i elevtal på Parkvejskolen betyder et stort set uændret behov for lærere i perioden Forudsat at behovet stiger for hver 10. elev, falder skolens lærerbehov med 4 lærere i den samlede periode. Sammenholdes dette med lærernes aldersfordeling på skolen, vil den i princippet få behov for at ansætte 4,3 lærere, idet den på nuværende tidspunkt har 8,3 lærere over 55 år, som formentlig vil fratræde i perioden frem til Figur 33: Lærernes aldersfordeling på Parkvejskolen pr

57 Sammenfatning, Parkvejskolen Parkvejskolen forventes at have et ret stabilt elevtal i prognoseperioden. På baggrund af erfaringsårene er der indarbejdet, at skolen optager en betydelig andel af eleverne i skoledistriktet, og kun har et begrænset frafald af elever i løbet af skolegangen. Skolen har et samlet elevtal, der vil give et pres på ressourcer og faglighed. Udgiften pr. elev vil være rimelig stabil i hele prognoseperioden. 56

58 Sjælsøskolen Elevtallet på Sjælsøskolen følger udviklingen i antal 6-15 årige og viser et overordnet fald fra I år 2016 ses en mindre stigning, som skyldes Høsterkøb skoles 5. klasse elever, som flyttes til Sjælsøskolen fra skoleåret 15/16. Det samlede elevtalsfald fra år (skoleåret 09/10-21/22) forventes at udgøre 187 elever svarende til 30,3 % mens antal 6-15årige forventes at falde med 189 svarende til 26,7 %. Sjælsøskolen Antal Figur 34: Elevtalsprognose , Sjælsøskolen År 6-15 årige (inkl. Hø årige) Bh.kl.-9.kl. På baggrund af analysen af søgemønstrene i Sjælsøskolens distrikt for skoleår 06/07-09/10, er der i prognoseårne indlagt forventninger, der betyder, at skolen i gennemsnit har et lille netto frafald af 6årige, som ikke starter i 0.kl. på Sjælsøskolen. Erfaringstal for til- og afgang i løbet af elevernes skolegang for årene 05/06-09/10 viser, at skolen har en gennemsnitlig netto afgang af elever fra et klassetrin til det næste på ca. 3 %. Det skyldes blandt andet, at der i erfaringsår sker et frafald i forbindelse med skoleskiftet fra Høsterkøb til Sjælsøskolen. Nedenfor ses en oversigt over forventet elevtal og klassedannelse på skolen. Fra 15/16 ses et fald i antal børnehaveklasseelever, hvilket skyldes et fald i antal 6 årige i distriktet. 57

59 Oversigt over elevtallet Sjælsøskolen Årgang Skoleår 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. 6 årige Bh. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 3. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 4. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 5. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 6. Klasse , , , , , , , , , , , , ,3 7. Klasse , , , , , , , , , , , , ,7 8. Klasse , , , , , , , , , , , , ,3 9. Klasse , , , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , , , ,9 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , , , ,7 Specialklasser

60 Udgift pr. elev Udviklingen i elevtallet på Sjælsøskolen afspejles i udgiften pr. elev, som stiger i perioden. Den samlede stigning fra udgør kr. pr. elev svarende til 9,4 %. Stigningen forøges af en større andel af elever på mellemtrin og i udskoling pga. eleverne fra Høsterkøb skole og en mindre andel af elever i indskolingen. Udgift pr. elev Udgift pr. elev Figur 35: Udvikling i udgift pr. elev, Sjælsøskolen Beskæftigelse Det faldende elevtal på Sjælsøskolen betyder et faldende behov for lærere i perioden Forudsat, at behovet falder med 1 lærer for hver 10. elev, falder skolens lærerbehov med 19 lærere i den samlede periode. Sammenholdes dette med lærernes aldersfordeling på skolen, vil lærerbehovet ikke helt kunne opvejes af den forventede naturlige afgang. Skolen har på nuværende tidspunkt 13 lærere over 55 år, som formentlig fratræder i årene frem til år Samtidig vil den forventede naturlige afgang ikke nødvendigvis ske i samme takt som det faldende lærerbehov. Hvis lærergruppen over 55 år f.eks. fratræder allerede inden 2016, vil elevtallet endnu ikke være faldet så meget, at det opvejer faldet i lærerstillinger på skolen, og den vil derfor få et lærerbehov i en kortere periode. 59

61 Figur 36: Lærernes aldersfordeling på Sjælsøskolen pr Sammenfatning, Sjælsøskolen Sjælsøskolen forventes at få et meget kraftigt fald i optaget af børn til børnehaveklasserne fra skoleår 15/16 og efterfølgende år, hvilket gradvist giver et fald i skolens samlede elevtal. Det samlede elevtal forventes at falde yderligere i forlængelse af prognoseperioden, idet elevtallet i de ældste klasser vil blive påvirket af faldet i elevtallet på Høsterkøb Skole. På baggrund af erfaringsårene er der indarbejdet en optagelse af en pæn andel af de elever i skoledistriktet, der vælger skolen i børnehaveklassen. Skolen forventes at blive 1-sporet fra 2016/17 ved optaget i børnehaveklassen. Frafaldet ved overgangen fra Høsterkøb skole kan muligvis forøges yderligere, hvis flere af børnene fra Høsterkøb Skole vælger den mere nærliggende Vedbæk Skole og Trørødskolen. Skolens samlede elevtalsfald reduceres lidt i forbindelse med overflytningen af 5. klasserne fra Høsterkøb Skole til Sjælsøskolen i 2015/2016. Hvis overflytningen af 5. klasserne ikke blev realiseret, ville elevtallet falde yderligere. Sjælsøskolen vil fra 2017 blive presset på ressourcer og faglighed på baggrund af udviklingen i det samlede elevtal. Udgiften pr. elev vil være stabil frem til 2013, hvorefter den vil være stigende i resten af prognoseperioden. 60

62 Skovlyskolen Elevtallet på Skovlyskolen er svagt faldende set henover den samlede prognoseperiode, men falder dog ikke helt så meget som befolkningsprognosens antal 6-15årige. Udviklingen fremgår af nedenstående figur, med et elevtalsfald på 14,8 % og et fald i 6-15 årige på 20 %. Skovlyskolen Antal År 6-15 årige Bh.kl.-9.kl. Figur 37: Elevtalsprognose , Skovlyskolen Det begrænsede fald i elevtal skal ses i lyset af, at Skovlyskolen i erfaringsårene 06/07-09/10 har en gennemsnitlig netto tilgang af elever i 0.klasse, der overstiger antallet af 6årige i distriktet. Denne tendens er videreført i prognoseårene, hvor skolen i gennemsnit forventes at optage 5 elever mere i 0.kl. end der er 6årige i distriktet. Optaget sker primært fra andre distrikter i Rudersdal kommune, som er højere end andelen af 6 årige fra Skovlyskolens distrikt, som vælger en skole i et andet distrikt. Samtidig viser erfaringstal for til og afgang i løbet af elevernes skolegang for årene 05/06-09/10, at skolen har en lille gennemsnitlig netto afgang af elever fra et klassetrin til det næste. Nedenfor ses en oversigt over forventet elevtal og klassedannelse på skolen. 61

63 Oversigt over elevtallet Skovlyskolen Årgang Skoleår 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. 6 årige Bh. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 1. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 3. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 4. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 5. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 6. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 7. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 8. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 9. Klasse , , , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , , , ,7 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , , , ,7 Specialklasser

64 Udgift pr. elev Udviklingen i elevtallet på Skovlyskolen afspejles i udgiften pr. elev, som stiger i perioden. Den samlede stigning fra udgør kr. pr. elev svarende til 5,5 %. Stigningen forøges af en større andel af elever i mellemtrin og udskoling og en mindre andel af elever i indskolingen Udgift pr. elev Udgift pr. elev Figur 38: Udvikling i udgift pr. elev, Skovlyskolen Beskæftigelse Den forventede udvikling i elevtal på Skovlyskolen betyder et svagt faldende behov for lærere i perioden Forudsat, at behovet falder med 1 lærer for hver 10. elev, falder skolens lærerbehov med 7 lærere i den samlede periode. Sammenholdes dette med lærernes aldersfordeling, vil faldet i lærerbehov ikke helt opvejes af den forventede naturlige afgang. Skolen har på nuværende tidspunkt 3 lærere over 55 år, som formentlig vil fratræde i de kommende år. Figur 39: Lærernes aldersfordeling på Skovlyskolen pr

65 Sammenfatning, Skovlyskolen Skovlyskolen forventes at få et let fald i det samlede elevtal fra skoleår 12/13 og resten af prognoseperioden. På baggrund af erfaringstal vurderes skolen at optage flere børn i børnehaveklassen end skoledistriktets antal af 6-årige. Skovlyskolen har et lille frafald af elever i løbet af skoleforløbet. Hvis disse forudsætninger ændrer sig, vil elevtallet ændres. Skolen vil være stabilt 2-sporet, men vil på baggrund af det samlede elevtal være presset på ressourcer og faglighed. Udgiften pr. elev vil være let stigende fra 2012 og resten af prognoseperioden. Den forholdsvis høje gennemsnitspris skyldes høje bygningsmæssige omkostninger bl.a. på baggrund af drift af svømmehal på skolen og det forholdsvis lave elevtal i forhold til den samlede bygningsmasse. 64

66 Toftevangskolen Elevtallet på Toftevangsskolen forventes at falde set henover den samlede prognoseperiode, og følger således faldet i befolkningsprognosen. Faldet i elevtal udgør 57 elever svarende til 12,6 % mens antal 6-15 årige falder med 17,8 %. Toftevangskolen Antal årige Bh.kl.-9.kl År Figur 40: Elevtalsprognose , Toftevangskolen Baseret på erfaringsårene 06/07-09/10 har skolen en gennemsnitlig netto tilgang af elever i 0.klasse, der overstiger antallet af 6årige i distriktet. Denne tendens er videreført i prognoseårene, hvor skolen i gennemsnit forventes at optage ca. 3 elever mere i 0.kl., end der er 6årige i distriktet. Det skyldes primært en betydelig andel af 6årige fra andre distrikter, som vælger Toftevangskolen, og som overstiger andelen af 6årige fra Toftevangskolens distrikt, der vælger en skole i et andet distrikt. Samtidig viser erfaringstal for til og afgang i løbet af elevernes skolegang, at skolen har en lille gennemsnitlig netto afgang af elever. Nedenfor ses en oversigt over forventet elevtal og klassedannelse på skolen. 65

67 Oversigt over elevtallet Toftevangskolen Årgang Skoleår 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. 6 årige Bh. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 1. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 3. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 4. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 5. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 6. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 7. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 8. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 9. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 10. Klasse , , , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 Bh.kl.-10.kl , , , , , , , , , , , , ,0 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , , , ,8 Specialklasser

68 Udgift pr. elev Udviklingen i elevtallet på Toftevangskolen afspejles i udgiften pr. elev, som ligger overvejende stabilt i prognoseperioden. Der er et mindre fald fra på kr. pr. elev svarende til 2,8 %. Udgiften er beregnet uden 10.kl.skolen. Udgift pr. elev Udgift pr. elev Figur 41: Udvikling i udgift pr. elev, Toftevangskolen Beskæftigelse Den forventede udvikling i elevtal på Toftevangskolen betyder et svagt faldende behov for lærere i perioden Forudsat at behovet ændres for hver 10. elev, falder skolens lærerbehov med 6 lærere i den samlede periode. Sammenholdes dette med lærernes aldersfordeling, vil faldet i lærerbehov opvejes af den forventede naturlige afgang. Som det ses af lærernes aldersfordeling, har skolen ca. 8 lærere i gruppen over 55 år (18 %), som formentlig vil fratræde i de kommende år. Figur 42: Lærernes aldersfordeling på Toftevangskolen pr

69 Sammenfatning, Toftevangskolen Toftevangskolen forventes at have et let faldende elevtal i hele prognoseperioden. På baggrund af erfaringstallene vurderes skolen at optage flere børn i børnehaveklassen end skoledistriktets antal af 6-årige. Toftevangskolen har et mindre frafald af elever i løbet af skoleforløbet. Hvis disse forudsætninger ændrer sig, vil det påvirke det samlede elevtal på skolen. Skolen vil være stabilt 2-sporet, men vil på baggrund af det samlede elevtal være presset på ressourcer og faglighed. Udgiften pr. elev vil være svagt stigende set henover den samlede prognoseperiode. 68

70 Trørødskolen Trørødskolens elevtal forventes at falde jævnt i prognoseperioden fra Udviklingen i elevtal følger samme tendens som udviklingen i befolkningsprognosens 6-15 årige, men hvor befolkningsprognosen forudser et fald på 431 antal 6-15 årige svarende til 32 %, forventes elevtallet kun at falde med 23,8 % fra Forskellen mellem elevtal og befolkningsprognosetal skal blandt andet ses i lyset af distriktsændringerne i 2003, hvor dele af Vedbæk skoles distrikt og Nærum skoles distrikt blev flyttet til Trørødskolen. I årene derefter har eleverne, som før boede i Vedbæk eller Nærum skoles distrikt fortsat deres skolegang her, ligesom deres yngre søskende formentlig har valgt samme skole som deres ældre søskende, når de skulle starte i skole. I prognoseårene mindskes forskellen imidlertid mellem befolkningsprognosen og elevtalsprognosen. Trørødskolen Antal årige Bh.kl.-9.kl År Figur 43: Elevtalsprognose , Trørødskolen På baggrund af erfaringstal for årene 06/07-09/10, forventes det i elevtalsprognosen, at der gennemsnitligt er netto 9 % af de 6 årige i distriktet, som ikke starter i 0.kl. på Trørødskolen. Det skyldes blandt andet en betydelig andel af elever, som vælger en skole i et andet distrikt, og som ikke kan henføres til distriktsændringerne i Der viser sig dog en faldende tendens i erfaringsårene, som kan tyde på at en større andel at de 6årige i distriktet vælger Trørødskolen. Erfaringstal for til og afgang i løbet af elevernes skolegang for årene 05/06-09/10 viser, at skolen har en gennemsnitlig netto afgang af elever fra et klassetrin til det næste på ca. 2 %. På grund af et faldende antal 6 årige i distriktet forventes optaget i børnehaveklassen ligeledes at falde betydeligt i prognoseår. Fra 20/21 forventes det imidlertid at stige igen. Nedenfor ses en oversigt over forventet elevtal og klassedannelse på skolen. 69

71 Oversigt over elevtallet Trørødskolen Årgang Skoleår 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. 6 årige Bh. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 1. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , , , ,3 3. Klasse , , , , , , , , , , , , ,7 4. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 5. Klasse , , , , , , , , , , , , ,7 6. Klasse , , , , , , , , , , , , ,7 7. Klasse , , , , , , , , , , , , ,7 8. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 9. Klasse , , , , , , , , , , , , ,7 10. Klasse Klasse , , , , , , , , , , , , ,1 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , , , ,8 70

72 Udgift pr. elev Udviklingen i elevtallet på Trørødskolen afspejles i udgiften pr. elev, som stiger i prognoseperioden. Den samlede stigning fra udgør kr. pr. elev svarende til 6,1 %. Stigningen forstærkes af en større andel af elever i udskolingen og en mindre andel af elever i Bh.kl og indskoling. Udgift pr. elev Figur 44: Udvikling i udgift pr. elev, Trørødskolen Udgift pr. elev Beskæftigelse Det faldende elevtal på Trørødskolen betyder et faldende behov for lærere i perioden Forudsat at behovet falder med 1 lærer for hver 10. elev, falder skolens lærerbehov med 24 lærere i den samlede periode. Sammenholdes dette med lærernes aldersfordeling på skolen, vil faldet i lærerbehov ikke nødvendigvis opvejes af den forventede naturlige afgang, idet skolen på nuværende tidspunkt har ca. 16 lærere over 55 år. Det kan derfor betyde en overkapacitet af lærere på skolen i prognoseperioden. I gruppen af lærere over 60 år er der endvidere 12,2 lærere (17,1 %), som, når de fratræder, vil skabe et lærerbehov i en kortere årrække indtil elevtallet falder yderligere. 71

73 Figur 45: Lærernes aldersfordeling på Trørødskolen pr Sammenfatning, Trørødskolen Trørødskolen forventes at få et jævnt fald i elevtallet i hele prognoseperioden. Faldet skyldes et stort fald i optaget i børnehaveklassen allerede fra 2010/11, hvor skolen forventes at gå fra at være 4-5 sporet ved optaget i børnehaveklassen til at være 4-sporet og fra 14/15 3-sporet frem til år 20/21. På baggrund af erfaringsårene vurderes skolen at optage færre børn i børnehaveklassen end skoledistriktets antal af 6-årige. Desuden har Trørødskolen et frafald af elever i løbet af elevernes skolegang. Hvis disse forudsætninger ændres, vil det påvirke det samlede elevtal på skolen. På trods af det store fald i elevtallet bør skolen dog ikke være væsentligt presset på ressourcer og faglighed. Udgiften pr. elev vil være stigende fra 2012 og resten af prognoseperioden. Det store elevtalsfald kan risikere at give skolen beskæftigelsesmæssige udfordringer, idet skolens andel af lærere over 55 år formentlig ikke kan opveje det faldende lærerbehov i perioden. 72

74 Vangeboskolen Elevtallet på Vangeboskolen er faldende i prognoseperioden og følger således befolkningsprognosens forventninger til udviklingen i antal 6-15 årige. Som det fremgår af diagrammet optager skolen en større andel af elever, end der grundlag til i distriktet. Det skyldes primært elever fra andre distrikter, som vælger Vangeboskolen i stedet for deres distriktsskole. Det samlede elevtalsfald udgør 121 elever svarende til 23,8 % mens befolkningsprognosens 6-15 årige falder med 97 svarende til 20,5 %. Vangeboskolen Antal årige Bh.kl.-9.kl År Figur 46: Elevtalsprognose , Vangeboskolen Samtidig viser erfaringstal for til og afgang i løbet af elevernes skolegang for årene 05/06-09/10, at skolen kun har en lille netto afgang af elever fra et klassetrin til det næste. Nedenfor ses en oversigt over forventet elevtal og klassedannelse på skolen. 73

75 Oversigt over elevtallet Vangeboskolen Årgang Skoleår 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. 6 årige Bh. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 1. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 2. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 3. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 4. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 5. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 6. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 7. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 8. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 9. Klasse , , , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , , , ,4 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , , , ,4 74

76 Udgift pr. elev Udviklingen i elevtallet på Vangeboskolen afspejles i udgiften pr. elev, som stiger i prognoseperioden. Den samlede stigning fra udgør kr. pr. elev svarende til 6,5 %. Stigningen forstærkes af et større fald i antal elever i bh.kl og indskoling sammenlignet med faldet i udskolingen. Udgift pr. elev Udgift pr. elev Figur 47: Udvikling i udgift pr. elev, Vangeboskolen Beskæftigelse Det faldende elevtal på Vangeboskolen betyder et faldende behov for lærere i perioden Forudsat at behovet falder med 1 lærer for hver 10. elev, falder skolens lærerbehov med 12 lærere i den samlede periode. Af lærernes aldersfordeling ses det, at skolen har 7,8 lærere (18,1 %) over 55 år, som formentlig fratræder i årene frem til år Den naturlige afgang opvejes således ikke nødvendigvis af faldet i lærerbehov på skolen. Figur 48: Lærernes aldersfordeling på Vangeboskolen pr

77 Sammenfatning, Vangeboskolen Vangeboskolen forventes at få et fald i det samlede elevtal fra 2010 og resten af prognoseperioden. Dette skyldes et fald i antallet af 6-årige i skoledistriktet, der giver små årgange i optaget til børnehaveklasserne. Der forventes dog en let stigning i antallet af 6-årige i slutningen af prognoseperioden. På baggrund af erfaringsårene vurderes skolen at optage flere børn i børnehaveklassen end skoledistriktets antal af 6-årige. Vangeboskolen har et lille frafald af elever i løbet af skoleforløbet. Hvis disse forudsætninger ændrer sig, vil det samlede fald i elevtallet påvirkes. Skolen vil være stabilt 2-sporet, men vil på baggrund af det samlede elevtal være presset på ressourcer og faglighed. Udgiften pr. elev vil være let stigende i hele prognoseperioden. 76

78 Vedbæk skole På Vedbæk skole forventes elevtallet overordnet at falde med 9,6 % i prognoseperioden. Udviklingen afviger fra udviklingen af de 6-15 årige i befolkningsprognosen, som viser en samlet stigning fra år på 6,6 %. Stigningen i antal 6-15 årige forklares delvist ved den forventede opførsel af 151 boliger på Forsvarskommandoens arealer (jf. Befolkningsprognose s. 23). I elevtalsprognosen får det øgede antal boliger kun effekt via. de 6 årige, som optages i bh.kl. på skolen i prognoseår, mens forventningerne til antal elever i de eksisterende klasser baserer sig på til- og afgange i erfaringsårene. Stigningen i elevtal fra år skyldes således stigning i antal 6 årige i distriktet. Vedbæk skole Antal årige Bh.kl.-9.kl År Figur 49: Elevtalsprognose , Vedbæk skole inkl. bebyggelse på Forsvarskommandoens arealer Uden bebyggelsen på Forsvarskommandoens arealer vil elevtallet falde med 18,9 % og de 6-15 årige vil falde med 6,3 %. Der vil dog stadig være en svag tendens til en stigning i elevtallet fra år 2021 på grund af en mindre stigning i antal 6 årige. 77

79 Vedbæk skole u. bebyggelse på Forsvarskommandoens arealer 600 Antal årige Bh.kl.-9.kl År Figur 50: Elevtalsprognose , Vedbæk skole uden bebyggelse på Forsvarskommandoens arealer. I forhold til antal 6årige, der starter i 0.klasse på skolen forventes skolen på baggrund af erfaringstal for 06/07-09/10 at optage i gennemsnit netto 5 elever flere, end der er 6 årige i distriktet. Det kan primært henføres til elever fra andre distrikter, som benytter sig af frit skolevalg. Samtidig viser erfaringstal for til og afgang i løbet af elevernes skolegang for årene 05/06-09/10, at skolen har en gennemsnitlig netto afgang af elever fra et klassetrin til det næste på ca. 2 %. Nedenfor ses en oversigt over forventet elevtal og klassedannelse på skolen (inklusiv forventninger om boligbyggeri på Forsvarskommandoens arealer). 78

80 Oversigt over elevtallet Vedbæk Skole Årgang Skoleår 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 Kalenderår Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. Elevtal Kl. Kvot. 6 årige Bh. Klasse , , , , , , , , , , , , ,7 1. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 2. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 3. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 4. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 5. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 6. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 7. Klasse , , , , , , , , , , , , ,0 8. Klasse , , , , , , , , , , , , ,5 9. Klasse , , , , , , , , , , , , , Klasse , , , , , , , , , , , , ,4 Bh.kl.- 9.kl , , , , , , , , , , , , ,5 79

81 Udgift pr. elev Udviklingen i elevtallet på Vedbæk skole afspejles i udgiften pr. elev, som stiger frem til 2016 for derefter at falde i resten af prognoseperioden. Samlet set sker der en mindre stigning på 879 kr. pr. elev svarende til 1,8 %. Stigningen i udgift pr. elev begrænses af en større andel af elever i bh.kl. sammenlignet med andelen på øvrige trin. Den begrænsede stigning i udgiften pr. elev afhænger naturligvis af, at boligerne på Forsvarskommandoens arealer opføres, og at befolkningsprognosens forudsætninger om antal børn i boligerne realiseres Udgift pr. elev Udgift pr. elev Figur 51: Udvikling i udgift pr. elev, Vedbæk skole, inkl. bebyggelse på Forsvarskommandoens arealer Beskæftigelse Den forventede udvikling i elevtal på Vedbæk skole betyder et stort set uændret behov for lærere set over den samlede periode fra Forudsat at behovet ændres for hver 10. elev, falder skolens lærerbehov med 5 lærere i den samlede periode. Sammenholdes dette med lærernes aldersfordeling, vil faldet i lærerbehov samlet set mere end opvejes af den forventede naturlige afgang. Ud fra den betragtning, at skolen på nuværende tidspunkt har ca. 8 lærere over 55 år, som formentlig vil fratræde i løbet af prognoseperioden, vil skolen i princippet få behov for at ansætte 3 lærere i perioden. 80

82 Figur 52: Lærernes aldersfordeling på Vedbæk skole pr Sammenfatning, Vedbæk skole Vedbæk Skole har et let fald i elevtallet fra 2010 og frem til Fra 2017 stiger det forventede antal af elever i børnehaveklassen på baggrund af forventet nyt boligbyggeri på Forsvarskommandoens arealer. Realiseres boligbyggeriet ikke, forventes et lavere elevtal og en mindre stigning i På baggrund af erfaringsårene vurderes skolen at optage flere børn i børnehaveklassen end skoledistriktets antal af 6-årige. Vedbæk Skole har et vist frafald af elever i løbet af skoleforløbet. Hvis disse forudsætninger ændrer sig, vil det påvirke skolens samlede elevtal. Skolen vil være stabilt 2-sporet i det meste af prognoseperioden, men forventes i slutningen af prognoseperioden at blive 3-sporet fra børnehaveklassen på baggrund af det nye boligbyggeri. Vedbæk Skole vil med udgangspunkt i det samlede elevtal blive udfordret på ressourcer og faglighed. Udgiften pr. elev vil være let stigende i begyndelsen af prognoseperioden, for derefter at falde. Delkonklusion Elevtallet udvikler sig forskelligt på de enkelte skoler. Høsterkøb Skole, Kajerødskolen og Sjælsøskolen vil i slutningen af prognoseperioden blive presset på fagligheden og ressourcerne på baggrund af det samlede fald i elevtallet. Trørødskolen forventes ligeledes, at få et stort fald i elevtallet, men vil fortsat have et samlet fornuftigt elevtal på skolen. Vangeboskolen, Nærum Skole og Ny Holte skole vil også opleve fald i elevtallet og blive presset på fagligheden og ressourcerne. Parkvejskolen, Toftevangskolen, Skovlyskolen og Vedbæk Skole vil kun opleve mindre udsving i elevtallet, men vil på baggrund af skolernes samlede elevtal blive udfordret på ressourcer og faglighed. Bistrupskolen og Dronninggårdskolen har et stabilt elevtal og en skolestørrelse, der giver gode rammevilkår. De foreløbige erfaringstal viser som tidligere nævnt et større fald i antallet af 6-årige end prognosen forudsiger. 81

83 På baggrund af det faldende elevtal, vil udgiften pr. elev være stigende ved en fastholdelse af den nuværende skolestruktur. Faldet i elevtallet vil betyde et reduceret behov for lærerstillinger. Dette medfører formodentlig ikke et behov for afskedigelser, da reduktionen vil blive opvejet af en naturlig afgang. 82

84 Skoledistrikter og geografiske afstande Rudersdal Kommune er opdelt i 13 skoledistrikter. Distrikterne varierer meget i størrelse med Ny Holte skoles som det mindste og Høsterkøb Skoles som det største skoledistrikt. Befolkningstætheden varierer også, idet der er store områder med skov, sø og landzoneområder. På nedenstående kort er de 13 skoler og tilhørende skoledistrikter indtegnet. Figur 53: Rudersdals kommunes 13 skoledistrikter 83

85 Befordringsregler I henhold til folkeskoleloven, tilbydes eleverne fri befordring til skolen efter følgende afstandskriterium i forhold til afstand mellem bopæl og skole. 2½ km fra bh.klasse - 3.klasse 6 km i 4. klasse 6. klasse 7 km i 7. klasse 9. klasse 9 km i 10. klasse Der kan være op til 2,5 km fra bopælen til nærmeste optagelsessted. Elever, der har kortere skolevej, kan i særlige tilfælde ydes fri befordring, hvis skolevejen er kategoriseret som trafikfarlig for de omfattede aldersgrupper. I 2010 foretages en gennemgang af kommunens skoleveje i et samarbejde mellem Skoleområdet, Vej og Park og Nordsjællands Politi. De områder, der i dag er kategoriseret som farlig skolevej vil være nævnt under det enkelte skoledistrikt. Rudersdal Kommune er samtidig i gang med en større trafikhandlingsplan til sikring af vejene. Befordringen kan tilbydes via offentlige befordringsmidler eller med en skolebus. Befordringsreglerne omfatter kun børn, der er indskrevet på distriktsskolen. For skolens specialtilbud og 10. klasser forstås skoledistriktet som hele kommunen. Her vil befordringsreglerne gælde for alle elever indskrevet i disse tilbud. Nedenstående kort viser farlige skoleveje, som er fremhævet med rød, dvs.: Rundkørsel ved Ubberød/Brådebæk Vejlesøvej Parcelvej Kongevejen ved Geels Bakke Området øst for Helsingørmotorvejen i Høsterkøb Skole og Sjælsøskolens distrikt er skraveret. I foråret 2010 vurderer Nordsjællands Politi om veje i dette område kan kategoriseres som trafikfarlige. 84

86 Figur 54: Kort over farlige skoleveje Små skoledistrikter Generelt har Rudersdal Kommune meget små skoledistrikter, hvilket fremgår af nedenstående kort, hvor der er indlagt radier på 2,5 km omkring den enkelte skole. Der er ganske mange fælles områder og kun ganske få områder med mere end 2,5 km afstand til distriktsskolen. Ligeledes fremgår det, at nogle områder i visse skoledistrikter har kortere afstand til andre distriktsskoler. 85

87 Figur 55: Skoledistrikter med 2,5 km radier ud fra de enkelte skoler Toftevangskolen, Høsterkøb Skole, Vedbæk Skole, Nærum Skole og Dronninggårdskolen eller Ny Holte Skole kan, med deres afstandsradier på 2,5 km, dække næsten samtlige boligområder i Rudersdal Kommune (undtagen et lille område i Gl. Holte og Skodsborg, der i forvejen er udenfor denne afstand). Disse skoler vil næppe kunne huse eleverne, men det giver et fint billede af de relativt korte afstande i kommunen. Bistrupskolen Skoledistriktet ligger placeret i trekantområdet afgrænset af henholdsvis Bistrup Hegn, Vaserne og Furesø Golfbane og i den nordlige ende afgrænset af Birkerød Parkvej. Som det fremgår af nedenstående kort, er skolen placeret i den nordlige del af distriktet, hvor store dele af området mellem Birkerød Parkvej og Birkerød Sø, geografisk er tættere på Bistrupskolen end distriktsskolen Toftevang. Der er ingen områder i skoledistriktet, der geografisk er tættere på nogle af de andre distriktsskoler. På afstandsradien på 2,5 km ses, at hele Toftevangskolens distrikt og Parkvejskolens boligområder er placeret indenfor 2,5 km radien. Desuden dækker radien områder af 86

88 Kajerødskolens, Sjælsøskolens og Dronninggårdskolens skoledistrikter, samt et lille hjørne af Ny Holte skoledistrikt. Skoledistriktet består af et meget stort parcelhusområde syd for skolen og ned til Furesøen og flere etageboliger i området omkring skolen. Områderne længst væk fra skolen består primært af skov og andre naturområder. Der er ikke kategoriseret farlige skoleveje i distriktet og afstandskriteriet opfyldes ikke af nogen elever. Figur 56: Kort over Bistrupskolens distrikt med 2,5 km radius fra skolen Dronninggårdskolen Skoledistriktet dækker området vest for Kongevejen mellem grænsen til Lyngby Tårbæk Kommune, Furesøen og den tidligere kommunegrænse mellem Birkerød og Søllerød. Skoledistriktet blev dannet i 1996, hvor det tidligere selvejende Holte Gymnasium blev til Dronninggårdskolen, der fik en del af det daværende Ny Holte Skoles skoledistrikt. I 2003 blev 87

89 det yderligere udvidet, således at der kom en naturlig adskillelse med Kongevejen af Ny Holte og Dronninggårdskolens skoledistrikt. Som det fremgår af nedenstående kort, er skolen placeret i den østlige del af skoledistriktet meget tæt på Ny Holte skole. Der er ingen områder fra andre skoledistrikter, der ligger tættere på Dronninggårdskolen end distriktsskolen og der er heller ingen områder i Dronninggårdskolens skoledistrikt, der er tættere på andre distriktsskoler. På kortet ses det ligeledes, at afstandsradien på 2,5 km fra Dronninggårdskolen omfatter hele Ny Holte skoledistrikt og alle boligområder i Skovlyskolens skoledistrikt, dele af Vangeboskolen og Bistrupskolens skoledistrikt samt et lille hjørne af Toftevangskolens skoledistrikt. Skoleområdet består af et meget stort villa- og parcelhusområde med få etageboliger omkring Holte centrum. Området længst væk fra skolen ud mod Furesøen er naturområde og skov. Dronninggårds Alle har tidligere været vurderet som trafikfarlig, men ved Politiets og Vej og Parks gennemgang i 2010 er dette ikke længere vurderingen. Vejlesøvej og Parcelvej kategoriseres som trafikfarlige skoleveje. Der tilbydes i dag skolebus til eleverne i Dronninggårdskvarteret. Dette er ikke nødvendigt i forhold til afstandskriteriet og heller ikke længere i forhold til farlig vejkriteriet. Der kører offentlig bus på strækningen med afsætning nogle hundrede meter fra skolen. 88

90 Figur 57: Kort over Dronninggårdskolens distrikt med 2,5 km radius fra skolen Høsterkøb Skole Skoledistriktet er arealmæssigt det største skoledistrikt i kommunen, men befolkningsmæssigt det mindste, idet størstedelen af arealet er landzone eller skov. De bebyggede områder består af boligområder i Høsterkøb By, Isterød, Ravnsnæs, Gøngehuse, Sandbjerg og de nyere boligområder i Ubberød og Brådebæk. I forbindelse med en mindre distriktsjustering i 2007 blev et lille område ved Gøngehuse overflyttet til Trørødskolen og Østerskov Krat blev overflyttet til Vedbæk Skole. Som det fremgår af nedenstående kort, er der et lille område af Trørødskolens skoledistrikt omkring Gøngehusvej, der er tættere på Høsterkøb Skole end Trørødskolen. Til gengæld er det østligste område af Sandbjerg, der ligger udenfor 2,5 km radiusen tættere på Vedbæk Skole og Trørødskolen end Høsterkøb Skole. Ravnsnæsset er ligeledes tættere på Sjælsøskolen end på Høsterkøb Skole. Den sydligste del af Skoledistriktet er tættere på Ny Holte skole, Sjælsøskolen, Skovlyskolen og Toftevangskolen. Men da dette område er Rude Skov, er det kun beboet med enkelte skovløberhuse. Man kan vurdere om dette område skal opdeles mellem Skovlyskolen, Ny Holte skole og Sjælsøskolen, men det vil ikke have nogen indflydelse på indskrivningstallet på de nævnte skoler. 89

91 På kortet ses det ligeledes, at afstandsradien på 2,5 km fra Høsterkøb Skole omfatter et mindre område af Sjælsøskolens og Trørødskolens skoledistrikt. Idet eleverne fra 6. klasse på Høsterkøb Skole fortsætter på Sjælsøskolen, giver det store afstande for nogle elever. Dette beskrives nærmere under afsnittet Sjælsøskolen. Der kører i dag skolebus for de fleste af eleverne i skoledistriktet enten på grund af farlige skoleveje eller afstandskriteriet. Der er offentlig trafik i området til Høsterkøb Skole og ingen steder mere end 2,5 km til nærmeste opsamlingssted. Skolevejene omkring Høsterkøb Skole bliver vurderet i 2010 af Vej og Park og Politiet. Figur 58: Kort over Høsterkøb skoles distrikt med 2,5 km radius fra skolen Kajerødskolen Skoledistriktet afgrænses mod vest af kommunegrænsen til Allerød, mod nord af Sjælsø, mod øst af Eskemoseskov og Nørrevang og med syd af Frejasvej. 90

92 Som det fremgår af nedenstående kort, er der et lille område af Toftevangskolens nordligste del af skoledistriktet, der er tættere på Kajerødskolen end Toftevangskolen. Omvendt er den sydligste del af Kajerødskolens skoledistrikt på østsiden af Kongevejen tættere på Toftevangskolen end Kajerødskolen. På kortet ses det ligeledes, at afstandsradien på 2,5 km fra Kajerødskolen omfatter næsten alle boligområderne i Parkvejskolens, Sjælsøskolens (bh.kl.-6.kl) og Toftevangskolens skoledistrikt, samt mindre områder af Bistrupskolens og Høsterkøb Skoles distrikt. Der er ikke kategoriseret farlige skoleveje i distriktet og afstandskriteriet opfyldes ikke af nogen elever. Figur 59: Kort over Kajerødskolens distrikt med 2,5 km radius fra skolen Ny Holte skole Ny Holtes skoledistrikt er arealmæssigt det mindste af de 13 skoledistrikter, men til gengæld består næsten hele skoledistriktet af byzone. Skoledistriktet dækker området øst for Kongevejen mellem kommunegrænsen til Lyngby Tårbæk og Rude Skov. Mod øst op mod Skovlyskolen af Rudersdal vej og mod syd af Geels Skov og Kirkeskoven. 91

93 Dronninggårdskolen som først blev etableret i 1996 og overtog dengang en del af Ny Holte Skoles daværende skoledistrikt og i 2003 blev den nuværende skoledistriktsgrænse mellem de to skoler fastsat. I forbindelse med skoledistriktsjusteringerne i 2008 blev et lille område af Ny Holte skoles skoledistrikt overført til Skovlyskolen. Som det fremgår af nedenstående kort, er der ingen områder af andre skolers skoledistrikter, der ligger tættere på Ny Holte Skole end distriktsskolen. Det østligste af Ny Holte Skoles skoledistrikt ligger tættere på Skovlyskolen end Ny Holte Skole. På kortet ses det ligeledes, at afstandsradien på 2,5 km fra Ny Holte Skole omfatter alle boligområderne i Dronninggårdskolens og Skovlyskolens skoledistrikt og dele af boligområderne i Bistrupskolens og Vangebskolens skoledistrikt. Politiet vurderer, at en strækning på 700 m af Kongevejen på Geels Bakke uden fortov, gør vejen fra beboelsesområdet Hjortholmsvej og Skovstykket trafikfarlig til og med 3 klasse. Afstandskriteriet opfyldes ikke af nogen elever. Figur 60: Kort over Ny Holte skoles distrikt med 2,5 km radius fra skolen 92

94 Nærum skole Skoledistriktet er mod vest afgrænset af Mølleåstien og Sandbjergstien. Mod nord danner Kikhanerenden og Jægersborg Hegn skellet mellem distrikterne. Mod øst danner Øresund en naturlig grænse og mod syd er distriktet afgrænset af kommunegrænsen til Lyngby Tårbæk kommune. I 2003 blev områderne nord og syd for Egebækvejs vestlige ende og Malmbergsvej området overført fra Nærum Skole til Trørødskolen, idet det var geografisk meget tættere på Trørødskolen. Som det fremgår af nedenstående kort, er der ingen områder af andre skolers skoledistrikter, der ligger tættere på Nærum skole end distriktsskolen. Den nordligste del af Skodsborg er tættere på Vedbæk Skole. På kortet ses det ligeledes, at afstandsradien på 2,5 km fra Nærum Skole omfatter dele af boligområderne i Vangeboskolens og Trørødskolens skoledistrikt og et meget lille hjørne af Skovlyskolens skoledistrikt. Området i Skodsborg ligger udenfor afstandsradien, men kun den nordligste del er tættere på andre distriktsskoler. Der er ikke kategoriseret farlige skoleveje i distriktet. Eleverne, der bor i Skodsborg opfylder afstandskriteriet og tilbydes buskort. 93

95 Figur 61: Kort over Nærum skoles distrikt med 2,5 km radius fra skolen Parkvejskolen Skoledistriktet omfatter mod nord den sydlige ende af Carinaparken, mod Kajerødvej, der grænser mod øst og videre ned til arealerne mod Furesø Golfklub. Mod syd og vest er skoledistriktet afgrænset af kommunegrænserne mod Furesø Kommune og Allerød Kommune. Store dele af skoledistriktet består af Birkerød Erhvervsområde, boligområderne ved Birkerød Parkvej, Pilegårdsparken, Bregnerødvej og Mosevangskvarteret. Som det fremgår af nedenstående kort, er den østligste del af Toftevangskolens skoledistrikt lidt tættere på Parkvejskolen end Toftevangskolen. Den nordligste del af Parkvejskolens skoledistrikt ligger lidt tættere på Kajerødskolen. Men i begge tilfælde er der tale om begrænsede forskelle. På kortet ses det ligeledes, at afstandsradien på 2,5 km fra Parkvejskolen omfatter alle Kajerødskolens og Toftevangskolens boligområder og større dele af Sjælsøskolens og Bistrupskolens skoledistrikter. Der er ikke kategoriseret farlige skoleveje i distriktet og afstandskriteriet opfyldes ikke af nogen elever. 94

96 Figur 62: Kort over Parkvejskolens distrikt med 2,5 km radius fra skolen Sjælsøskolen Skoledistriktet er mod nord afgrænset af Sjælsø. Mod øst grænser skoledistriktet op til Ravnsnæsset og Magleås. Mod syd afgrænses skoledistriktet af Rude Skov og Kongevejen. Mod vest afgrænses skoledistriktet ved Nørrevang. Fra 6. klasse indgår Høsterkøb Skoles skoledistrikt i Sjælsøskolens skoledistrikt, der dermed grænser op til Vedbæk Skoles skoledistrikt. Det meste af skoledistriktet består af parcelhusområder og enkelte lejligheder ved bl.a. Nørrevang. I 2008 blev området mellem Kongevejen, Bakkevej og Nørrevang overført fra Sjælsøskolen til Kajerødskolen, idet dette område var geografisk nærmere på Kajerødskolen. Som det fremgår af nedenstående kort, er Ravnsnæsset geografisk tættere på Sjælsøskolen end Høsterkøb Skole. En stor del af den sydligste del af skoledistriktet er geografisk tættere på 95

97 Toftevangskolen end på Sjælsøskolen, men hidtil har Kongevejen dannet det naturlige skel mellem de to skoledistrikter Efter 6. klasse ligger store dele af den østlige del af skoledistriktet (Sandbjerg og Gøngehuse) tættere på Trørødskolen og Vedbæk Skole. På kortet ses det ligeledes, at afstandsradien på 2,5 km fra Sjælsøskolen omfatter alle Kajerødskolens boligområder og størstedelen af Toftevangskolens boligområder samt mindre dele af Parkvejskolens og Høsterkøb Skoles boligområder. Der kører i dag skolebus for eleverne bosiddende i distriktets østligste del i skoledistriktet enten på grund af farlige skoleveje eller afstandskriteriet. Skolevejene i distriktets østligste del bliver vurderet i 2010 af Vej og Park og Politiet. Figur 63: Kort over Sjælsøskolens distrikt med 2,5 km radius fra skolen Nedenfor vises kortet også med 5 km radius fra skolen og hensyn til overblikket i forhold til de elever i 6.-9.kl., som bor i Høsterkøb skoles distrikt, men går i skole på Sjælsøskolen. 96

98 Figur 64: Kort over Sjælsøskolens distrikt (fra 6.klasse) med 2,5 km radius og 5 km radius fra skolen Skovlyskolen Skovlyskolens skoledistrikt afgrænses mod nord af Rude Skov, mod øst af Søllerød Naturpark, mod syd af Kirkeskoven og mod øst af Rudersdalsvej, der er skellet mellem Ny Holte Skole og Skovlyskolen. Skoledistriktet består primært af et større parcelhusområde og et ældre villaområde omkring Rudersdalsvej. Skovlyskolen fik tilført et mindre område af Ny Holte Skoles skoledistrikt til skolen i forbindelse med en mindre distriktsjustering i Som det fremgår af nedenstående kort, er det østligste af Ny Holte Skoles skoledistrikt lidt tættere på Skovlyskolen end Ny Holte Skole. Det sydvestlige hjørne af Skovlyskolens skoledistrikt er lidt tættere på Ny Holte Skole end Skovlyskolen. Rudersdalsvej danner et naturligt skel mellem de to skoledistrikter i begge områder. På kortet ses det ligeledes, at indenfor afstandsradien på 2,5 km fra Skovlyskolen ligger størstedelen af Ny Holtes Skoles skoledistrikt, størstedelen af boligområderne i 97

99 Vangeboskolens skoledistrikt og større dele af boligområderne i Trørødskolens og Dronninggårdskolens skoledistrikter. Der er ikke kategoriseret farlige skoleveje i distriktet og afstandskriteriet opfyldes ikke af nogen elever. Elever i specialklasserne kommer fra hele kommunen og tilbydes transport i henhold til afstandskriteriet. Figur 65: Kort over Skovlyskolens distrikt med 2,5 km radius fra skolen Toftevangskolen Skoledistriktet udgøres af den centrale midtby i Birkerød afgrænset af Birkerød Kongevej mod nordøst, mod syd af Bistrup Hegn og Bistrup Parkvej og mod øst af Kajerødvej. Skoledistriktet består primært af et ældre villaområde omkring midtbyen og lejligheder i selve midtbyen. Som det fremgår af nedenstående kort, er det sydligste og østligste område af Toftevangskolens skoledistrikt lidt tættere på henholdsvis Parkvejskolen og Bistrupskolen end Toftevangskolen. Mindre dele af Toftevangskolens nordøstlige skoledistrikt er lidt tættere på Kajerødskolen, mens Kajerødskolens sydøstlige del er lidt tættere på Toftevangskolen. En 98

100 større del af Sjælsøskolens skoledistrikt er lidt tættere på Toftevangskolen end Sjælsøskolen, hvor Kongevejen i dag danner det naturlige skel for distriktsopdelingen. På kortet ses det ligeledes, at indenfor afstandsradien på 2,5 km fra Toftevangskolen, ligger Parkvejskolens, Bistrupskolens, Kajerødskolens og Sjælsøskolens skoledistrikter. Der er ikke kategoriseret farlige skoleveje i distriktet og afstandskriteriet opfyldes ikke af nogen elever. Elever i specialklasserne kommer fra hele kommunen og tilbydes transport i henhold til afstandskriteriet. Figur 66: Kort over Toftevangskolens distrikt med 2,5 km radius fra skolen Trørødskolen Skoledistriktet der grænser op til 5 skoledistrikter; skilles mod Skovlyskolen af Søllerød Naturpark mod Nærum Skole af Jægerborg Hegn, markerne ved det tidligere Egebækgård og Naturparken vest for Attemosevej. Mod Vedbæk Skole skiller Forsvarskommandoens arealer og Trørød Hegn og mod Høsterkøb Skole danner området vest for Gøngehusene 99

101 distriktsgrænse. Skoledistriktet består primært af parcelhusområde og ældre villaområder. Der er enkelte etageboliger omkring Malmbergsvej. Skoledistriktet blev i 2003 udvidet med et mindre område af Vedbæk Skoles skoledistrikt og et større område af Nærum Skoles skoledistrikt. I 2008 blev en mindre del af Høsterkøb Skoles skoledistrikt omkring Gøngehuse overført til Trørødskolens skoledistrikt. Som det fremgår af nedenstående kort, er det østligste område af Trørødskolens skoledistrikt omkring Gøngehusvej lidt tættere på Vedbæk Skole end Trørødskolen, men Trørød Hegn og Forsvarskommandoens arealer danner et naturligt skel. På kortet ses det ligeledes, at, Trørødskolen er placeret pænt indenfor afstandsradien på 2,5 km i midten af skoledistriktets boligområder. Kun mindre boligområder fra Høsterkøb Skole, Vedbæk Skole, Nærum Skole, Vangeboskolen og Skovlyskolens skoledistrikter ligger indenfor Trørødskolens 2,5 km radius. Der er ikke kategoriseret farlige skoleveje i distriktet. Elever fra skolens østligste del og nordvestlige del i Gøngehuse opfylder afstandskriteriet. 100

102 Figur 67: Kort over Trørødskolens distrikt med 2,5 km radius fra skolen Vangeboskolen Vangeboskolens skoledistrikt skilles mod Nærum Skole af Sandbjergsti og Mølleåstien, mod Skovlyskolen af Kirkeskoven. Mod Ny Holte Skole af Geels Skov og Kirkeskoven og mod Dronninggårdskolen af Kongevejen. Som det fremgår af nedenstående kort, så er der ikke områder af Vangeboskolens skoledisitrikt, der ligger tættere på andre distriktsskoler end Vangeboskolen. Tilsvarende er der heller ikke boligområder i andre skoledistrikter, der ligger tættere på Vangeboskolen end distriktsskolen. På kortet ses det ligeledes, at afstandsradien på 2,5 km fra Vangeboskolen, at det meste af Nærum Skoles boligområder ligger indenfor afstandsradien, ca. halvdelen af boligområderne i Skovlyskolen og Ny Holte Skoles skoledistrikter ligger indenfor radien og en mindre del af Trørødskolens boligområder og et meget lille område af Dronninggårdskolens boligområder er indenfor radien. 101

103 Der er ikke kategoriseret farlige skoleveje i distriktet og afstandskriteriet opfyldes ikke af nogen elever. Figur 68: Kort over Vangeboskolens distrikt med 2,5 km radius fra skolen Vedbæk skole Skoledistriktet er mod øst naturligt afgrænset af kystlinien, nordøst mod Hørsholm kommune, mod vest af Trørødskolens skoledistrikt, hvor forsvarskommandoens arealer danner skillelinie. Mod nordvest er området nord for Østerskov Krat distriktsgrænse til Høsterkøb Skole. Mod Nærum skole går skillelinien på Skodsborg Strandvej syd for Aggershvile Alle. I forbindelse med distriktsjusteringer i 2003, blev et mindre område af Vedbæk Skoles vestligste del af det daværende skoledistrikt overført til Trørødskolen. I 2008 blev området omkring Østerskov Krat overført fra Høsterkøb Skoles skoledistrikt til Vedbæk Skoles skoledistrikt. Som det fremgår af nedenstående kort, er der ikke områder af Vedbæk Skoles skoledistrikt, der er tættere på andre distriktsskoler. Til gengæld er der områder af Høsterkøb Skoles skoledistrikt og Nærum Skole skoledistrikt, der er indenfor radien på 2,5 km og dermed tættere på Vedbæk Skole end på disse to skoler. På kortet ses det ligeledes på afstandsradien på 2,5 km fra Vedbæk Skole, at ca. halvdelen af Trørødskolens boligområder ligger indenfor radien samt det nordligste af Skodsborg tilhørende Nærum Skoles skoledistrikt, samt det spredt befolkede område i det østligste Sandbjerg. 102

104 Der er ikke kategoriseret farlige skoleveje i distriktet og afstandskriteriet opfyldes ikke af nogen elever. Figur 69: Kort over Vedbæk skoles distrikt med 2,5 km radius fra skolen Delkonklusion Generelt er der ikke de store afstande mellem skolerne i Rudersdal Kommune. I områderne omkring Birkerød by og i Holte er afstandene meget korte. Eleverne fra 6. klasse på Høsterkøb Skole i Sandbjergområdet har kortere til Trørødskolen og Vedbæk Skole end til Sjælsøskolen, som er distriktsskolen. Den østlige del af Sandbjerg er geografisk tættere på Vedbæk Skole end Høsterkøb Skole og den nordlige del af Skodsborg er tættere på Vedbæk Skole end Nærum Skole. Ravnsnæsset er tættere på Sjælsøskolen end Høsterkøb Skole og har en bedre skolevej. Derudover er der mindre områder, der geografisk er tættere på andre skoler end distriktsskolen som beskrevet under den enkelte skole. 103

Skolestruktur Rudersdal Kommune

Skolestruktur Rudersdal Kommune Skolestruktur Rudersdal Kommune 2010-2022 Analyse med væsentlige rammevilkår for at skabe skoler med højt kvalitativt niveau og gode ressourcer samt elevtalsprognoser, beskrivelser af nuværende skoledistrikter

Læs mere

Elevtalsprognose for Rudersdal Kommune fra 2014 til 2027

Elevtalsprognose for Rudersdal Kommune fra 2014 til 2027 Elevtalsprognose for Rudersdal Kommune fra 2014 til 2027 Indhold Resume... 2 Indledning og forudsætninger for elevtalsprognosen... 3 Model for tildeling af økonomi til skolerne... 4 Faglige miljøer og

Læs mere

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose Økonomi Budget og Regnskab Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2016 2028 Tlf. 46 11 20 15 lone@rudersdal.dk Sagsnr.: 16/27 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune pr.

Læs mere

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose Økonomi Budget og Regnskab Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2015 2027 Tlf. 46 11 20 15 lone@rudersdal.dk Sagsnr.: 14/34068 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune

Læs mere

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 14. februar 2019 Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2019-2031 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune pr. 1. januar 2019 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

Teknisk gennemgang af skoledata, prognoser m.v.

Teknisk gennemgang af skoledata, prognoser m.v. 21.02.19 Teknisk gennemgang af skoledata, prognoser m.v. 17, stk. 4 udvalget for en styrket skolestruktur for fremtidens folkeskoler i Rudersdal Kommune 21.02.19 Teknisk gennemgang af skoledata, prognoser

Læs mere

FORÆLDREMØDE 11. marts marts marts 2013

FORÆLDREMØDE 11. marts marts marts 2013 FORÆLDREMØDE 11. marts 2013 12. marts 2013 13. marts 2013 BAGGRUND FOR STRUKTURÆNDRINGEN Økonomi nu og her- og fremadrettet Lave klassekvotienter, elevtal, mulighed for klassesammenlægninger nu og her

Læs mere

DEMOGRAFI- OG KAPACITETSANALYSE 2017

DEMOGRAFI- OG KAPACITETSANALYSE 2017 DEMOGRAFI- OG KAPACITETSANALYSE 2017 Indhold: 0. 1. 2. 3. 4. Demografi- og kapacitetsanalyse indledning Konklusion og opmærksomhedsområder Dagtilbudsområdet Skoleområdet Ældreområdet 1 0. Demografi- og

Læs mere

Fakta om skolerne i Rudersdal Kommune. Styrket skolestruktur og udskoling

Fakta om skolerne i Rudersdal Kommune. Styrket skolestruktur og udskoling Fakta om skolerne i Rudersdal Kommune Styrket skolestruktur og udskoling Indhold Forventet udvikling i antal 6-15 årige... 3 Forventet udvikling i antal almenelever i Rudersdal Kommune... 4 Skolernes placering

Læs mere

Grunddata i forhold til elevtalsudvikling

Grunddata i forhold til elevtalsudvikling Styrket skolestruktur og udskoling i Rudersdal Grunddata i forhold til elevtalsudvikling Supplement til Konsekvenser af elevtalsprognosen Februar 2019 Kommune Grunddata i forhold til elevtalsudvikling

Læs mere

Skoleudviklingen i Rudersdal kommune

Skoleudviklingen i Rudersdal kommune Skoleudviklingen i Rudersdal kommune Rudersdal Kommune har en ambitiøs skolepolitisk målsætning om, at give eleverne det bedst tænkelige skoletilbud, der vil kunne måle sig på internationalt niveau. Visionen

Læs mere

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose Økonomi Budget og Regnskab Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2017 2029 Tlf. 46 11 20 15 lone@rudersdal.dk Sagsnr.: 16/25038 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse

Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse Sagsnr. 16/17444 Resumé Børne- og Skoleudvalget principgodkendte den 14.09.2016 to modeller til ændring af styrelsesvedtægten

Læs mere

Udviklingen i samlet elevtal fra

Udviklingen i samlet elevtal fra Skoleprognose for Hvidovre Kommune 2018-31 I det følgende gennemgås den nye skoleprognose for Hvidovre Kommune, som i lighed med tidligere er udarbejdet af BoelPlan. Prognosen, som er udarbejdet for perioden

Læs mere

Skoledistrikter. - Prognose for nye skoledistrikter

Skoledistrikter. - Prognose for nye skoledistrikter Skoledistrikter - Prognose for nye skoledistrikter Udarbejdet af Tenna Arevad Larsen og Stine Dam Udgivelsesdato: 26-01-2018 Kontakt Stine Dam Analysekonsulent sda@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 1273 Center

Læs mere

4. Dragørs befolknings og elevprognose

4. Dragørs befolknings og elevprognose 4. Dragørs befolknings og elevprognose 2016-2031 Befolknings og elevprognosen blev godkendt til brug for årets budgetlægning på ØU s møde d. 17 marts 2016. Til brug for den fremtidige planlægning for blandt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Udvikling i antallet af elever i klasse

Udvikling i antallet af elever i klasse Notat ny skoleprognose I det følgende gennemgås den ny skoleprognose for Hvidovre Kommune, som i lighed med tidligere er udarbejdet af BoelPlan. Prognosen, som er udarbejdet for perioden 2016-2029, gennemgås

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Eksempler på sammenlægning af skoler

Eksempler på sammenlægning af skoler Eksempler på sammenlægning af skoler Eksempel 1: Ved sammenlægning af to skoler kan det økonomiske råderum for skolerne forbedres (samtidig med at øvrige rammevilkår ligeledes forbedres). I nedenstående

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

ændret Skolestruktur i Rudersdal Kommune

ændret Skolestruktur i Rudersdal Kommune Forslag til ændret Skolestruktur i Rudersdal Kommune - efter høring 1 Forord Hermed forslag til ændret skolestruktur i Rudersdal Kommune efter høring. Rudersdal Kommune forventes i de kommende 10-15 år

Læs mere

NOTAT. Analyse - Skoledistrikter

NOTAT. Analyse - Skoledistrikter NOTAT Børne og Uddannelsesforvaltningen Analyse - Skoledistrikter Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Resume og hovedkonklusioner Der er et økonomisk potentiale ved at ændre på grænserne for skoledistrikterne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KONSEKVENSER AF ELEVTALSPROGNOSEN SKOLERNES ØKONOMISKE OG FAGLIGE RAMMEVILKÅR VIL BLIVE PÅVIRKET AF DET FORVENTEDE FALD I ELEVTALLET.

KONSEKVENSER AF ELEVTALSPROGNOSEN SKOLERNES ØKONOMISKE OG FAGLIGE RAMMEVILKÅR VIL BLIVE PÅVIRKET AF DET FORVENTEDE FALD I ELEVTALLET. SKOLERNES ØKONOMISKE OG FAGLIGE RAMMEVILKÅR VIL BLIVE PÅVIRKET AF DET FORVENTEDE FALD I ELEVTALLET. FORVENTET ELEVTALSUDVIKLING, SKOLERNES ØKONOMISKE RAMMEVILKÅR OG ELEVTALSUDVIKLINGENS PÅVIRKNING AF DISSE

Læs mere

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole. Notat 25. februar 2019 Sagsbeh.:HPA J.nr.: 17.02.04-G01-2-19 Skoleafdelingen Notat - oprett 0. klasser 2019-20 Ifølge Styrelsestægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen, der

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget

Læs mere

Skolestrukturelle scenarier overordnede tendenser

Skolestrukturelle scenarier overordnede tendenser Skolestrukturelle scenarier overordnede tendenser Arbejdspapir til brug i 17, stk. 4 udvalget for en styrket skolestruktur og udskoling i Rudersdal Kommune. Februar 2019 Skolestrukturelle scenarier Opgaveudvalget

Læs mere

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole. Notat 1. marts 2018 Sagsbeh.:HPA J.nr.: 17.02.04-G01-1-18 Skoleafdelingen Notat - oprettelse af 0. klasser 2018-19 Ifølge Styrelsesvedtægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen,

Læs mere

NOTAT: Udvikling af Vindinge Skole

NOTAT: Udvikling af Vindinge Skole Skole og Klub Sagsnr. 282192 Brevid. 2504634 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Udvikling af Vindinge Skole 21. marts 2017 Resume Skole- og Børneudvalget besluttede 6. december 2016,

Læs mere

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til

Læs mere

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25 Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget

Læs mere

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Forslag om ændret skolestruktur. På vej mod fremtidens skole Januar 2011

Forslag om ændret skolestruktur. På vej mod fremtidens skole Januar 2011 Forslag om ændret skolestruktur På vej mod fremtidens skole Januar 2011 Indholdsfortegnelse FORORD...5 BAGGRUND FOR RAPPORT...7 Baggrundsrapporter... 7 Rapporternes konklusioner... 8 Elevtalsudviklingens

Læs mere

Vangeboskolens økonomiske situation

Vangeboskolens økonomiske situation Vangeboskolens økonomiske situation Analyse af perioden fra 2013/14 og frem Februar 2017 1 Indledning Igennem de seneste 4 år har den økonomiske situation på Vangeboskolen ændret sig i betydelig grad.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole. Notat 3. februar 2016 Sagsbeh.haag01 J.nr.: 17.02.04-G01-1-16 Skoleafdelingen Oprettelse af 0. klasser 2016/17 Ifølge styrelsesvedtægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Forslag til ændringer af distriktsgrænsen mellem Klostermarksskolen og Hedegårdenes Skole

Forslag til ændringer af distriktsgrænsen mellem Klostermarksskolen og Hedegårdenes Skole Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 316005 Brevid. 3241191 Forslag til ændringer af distriktsgrænsen mellem Klostermarksskolen og Hedegårdenes Skole 9. august 2019 Med budget 2019 blev det besluttet, at

Læs mere

Emne: Bilag 1- Skolernes ramme

Emne: Bilag 1- Skolernes ramme Notatark Emne: Bilag 1- Skolernes ramme 25. september 2018 - Sagsnr. 18/13609 - Løbenr. 238334/18 1.1 Retningslinjer for frit skolevalg 1 I henhold til folkeskolelovens 36 er der frit skolevalg således,

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

Skolefællesskaber og økonomi

Skolefællesskaber og økonomi Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.

Læs mere

Elev- og klassetalsprognose

Elev- og klassetalsprognose Elev- og klassetalsprognose 2013 2025 Indledning Denne elev- og klassetalsprognose indeholder en prognose for elev- og klassetal for almenområdet for de enkelte skoler. I de tal, der er beregnet for almenområdet

Læs mere

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019 Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 318587 Brevid. 3136344 NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019 10. april 2019 På baggrund af den seneste befolkningsprognose for Roskilde Kommune fra foråret

Læs mere

Notat vedrørende kapacitet for Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen

Notat vedrørende kapacitet for Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen Notat vedrørende kapacitet for og Bavnebakkeskolen Forudsætninger for beregning af forventet elevtal Dette notat omhandler udelukkende og Bavnebakkeskolen. Antal elever i skoleåret 16/17 er faktiske elever

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017 Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 291060 Brevid. 2544583 NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017 26. april 2017 På baggrund af den seneste befolkningsprognose fra foråret 2017 har forvaltningen

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR. Møde nr. 4, den 10. januar 2019

17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR. Møde nr. 4, den 10. januar 2019 17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR Møde nr. 4, den 10. januar 2019 Orienteringspunkter I. Faktaark: De er i produktion, og skal bruges på næste møde. I dag fokuseres på strukturmodeller og

Læs mere

Notat. BSU - Skoleindskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen

Notat. BSU - Skoleindskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Notat Modtager(e): Børne- og udvalget Dato: 4. december 2014 Sags nr.: Sagsbehandler: ASC BSU - indskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Høringssvar - September Tildelingsmodel på skoleområdet

Høringssvar - September Tildelingsmodel på skoleområdet Dragør Kommune Att.: Kommunalbestyrelsen Mie Friis Larsen, Skole- og Kulturafdelingen Jesper Tangbæk, direktør Karina Møller, Skole- og Kulturchef CC: Medlemmerne af Store Magleby Skoles bestyrelse Dragør,

Læs mere

Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen

Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og analysegruppen Kommentarer til befolkningsprognosen 2010-2022 Dette notat uddyber og kommenterer befolkningsprognosen 2010-2022 Beregning af befolkningsprognosen Økonomiafdelingen

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 1 Skolernes kapacitet Skoleområdet får tildelt midler pr. elev, uanset om der er mange eller få i klasselokalet Hvis vi bevarer det samme høje antal klasser som

Læs mere

NOTAT. Afdeling for Dagtilbud og Skoler. Demografiregulering på skoleområdet

NOTAT. Afdeling for Dagtilbud og Skoler. Demografiregulering på skoleområdet NOTAT 6. maj 2019 Demografiregulering på skoleområdet Afdeling for Dagtilbud og Skoler Dette notat indeholder en beskrivelse af, 1. Udmøntningsudfordringer på skoleområdet ved den nuværende demografireguleringsmodel.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Statistisk rapport Brugerundersøgelse Rudersdal Kommune 2011 og 2012

Statistisk rapport Brugerundersøgelse Rudersdal Kommune 2011 og 2012 Atlas Performance Solutions GmbH Hofstrasse 64 8032 Zürich Schweiz Statistisk rapport Brugerundersøgelse Rudersdal Kommune 2011 og 2012 Denne rapport indeholder en teknisk og statistisk oversigt over resultaterne

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 3: Grundscenariet, lokalekapacitet. Økonomi og Analyse

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 3: Grundscenariet, lokalekapacitet. Økonomi og Analyse GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse Bilag 3: Grundscenariet, lokaleka og behov NOTAT Dato: 14. oktober 2011 Af: Thomas Gjedde Elevtal og lokaleka for den enkelte skole i forhold til grundscenariet Nedenfor

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Dato 31-07-2013 j./sagsnr. Notat vedrørende ny skolestruktur Notat udarbejdet af: Lars Sørensen I forbindelse med 1. temadag i juni har medlemmer af byrådet ønsket en uddybning

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag

Læs mere

Modeller for ændret skolestruktur

Modeller for ændret skolestruktur Modeller for ændret skolestruktur Skolernes rammevilkår (ressourcemæssige og faglige) kan forbedres ved at ændre på skolestrukturen. Hvor mange ressourcer, der kan frigives og omprioriteres er afhængig

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse NOTAT. Indskrivning til børnehaveklassen 2015/2016

GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse NOTAT. Indskrivning til børnehaveklassen 2015/2016 GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Analyse Indskrivning til børnehaveklassen 2015/2016 NOTAT Dato: 27.februar 2015 Indhold Antal indskrevne børn 2015/2016... 1 Lovgivningens regler for indskrivning til børnehaveklassen...

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3

Læs mere

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017 Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolknings 2014 Prognose Egedal kommune udarbejder hvert år en befolknings som er en fremskrivning af Kommunens befolkningstal frem til 2026. Befolkningsn bruges primært som grundlag for budgetarbejdet

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Børnetalsprognose og kapacitet

Børnetalsprognose og kapacitet Børnetalsprognose og kapacitet 2017-2021 Udarbejdet af Sekretariat og Dagtilbud og Økonomi og Udbud, april 2017. Acadre nr. 17/7506 Indhold 1. Indledning...3 2. Forventet behov for pladser...4 2.1 Befolkningsprognosen...4

Læs mere

ca86f5c5-cf1b e-7e9ae632ec10

ca86f5c5-cf1b e-7e9ae632ec10 Elev-kvotienter: Tillagt antal timer 1 1,083 0,04500 1 23,00 23,50 0,50 Antal Antal elever 2 1,128 2 23,00 23,50 0,50 spor fra til antal 3 1,173 3 24,00 24,50 0,50 1 0 25 25 4 1,218 4 26,00 26,50 0,50

Læs mere

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.

Prognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen. Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023

Elevtalsprognose 2012/2013-2022/2023 sprognose 2012/2013-2022/2023 Indhold Indhold...1 Forord...3 1. Forudsætninger for elev- og klassetalsprognose...4 1.1. Skolestruktur...5 1.2. Overbygningselever... 2. Resultater af prognosen... 2.1.

Læs mere

Notat. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget. Principper for oprettelse af klasser på folkeskolerne

Notat. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget. Principper for oprettelse af klasser på folkeskolerne Notat Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget Principper for oprettelse af klasser på folkeskolerne Baggrund Børne- og Skoleudvalget har bedt forvaltningen undersøgt om der er behov for at ændre i de nuværende

Læs mere

Elevtals- og klassetalsprognose

Elevtals- og klassetalsprognose s- og klassetalsprognose 2013/2014-2023/2024 Center for Børn og Læring, januar 2014 Indhold Indhold... 1 Forord... 3 1. Forudsætninger for elev- og klassetalsprognose... 4 1.1. Skolestruktur... 5 1.2.

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose - 2030 Befolkningsprognosen offentliggøres på Halsnæs Kommunes hjemmeside www.halsnaes.dk Indhold 1. Indledning...2 2. Status på befolkningsudviklingen fra 2018 til 2019...3 3. Opfølgning på 2018-befolkningsprognosen...4

Læs mere