Samfundsøkonomisk gevinst af deleøkonomi blandt virksomheder 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk gevinst af deleøkonomi blandt virksomheder 1"

Transkript

1 Samfundsøkonomisk gevinst af deleøkonomi blandt virksomheder maj 2016 Ralph Bøge Jensen og Peter Stephensen, DREAM Indledning I dette notat vurderes den samfundsøkonomiske effekt af, at virksomheder deler/udlejer overskudskapacitet til andre virksomheder. Analysen foretages ved hjælp af DREAMs generelle ligevægtsmodel REFORM. En generel ligevægtsmodel (CGE-model) gør det muligt at inddrage mange faktorer på en gang: effektiviseringsgevinster, konkurrence med eksisterende sektorer, omfordeling mellem forbrugere og effekt på de offentlige finanser. Motivationen for denne analyse er ikke at bestemme hvor stor deleøkonomien mellem virksomheder kan blive i Danmark, men at beregner de samfundsøkonomiske effekter ved en given udbredelse af deleøkonomi mellem virksomheder. Der deles allerede overskudskapacitet mellem virksomheder i dag. I notatets første eksperiment øges udbredelsen af deleøkonomi mellem virksomheder yderligere. Størrelsen på den yderligere udbredelse af delingen af overskudkapacitet beregnes udenfor modellen 2. Det ses at forbrugernes velfærdsmål (det såkaldte EV-mål) vokser med 1,1 mia. kr. Denne betydelige velfærdsgevinst skyldes den effektiviseringsgevinst, der primært kommer fra lavere omkostninger til kapital for virksomhederne, hvilket deling af overskudskapacitet giver anledning til. I et alternativt eksperiment vurderes konsekvenser ved at virksomheder ikke deler deres overskudskapacitet. Dvs. i det andet eksperiment fjernes al den deleøkonomiske aktivitet der allerede foregår i dag. Dette giver anledning til, at velfærdsmålet falder med 0,8 mia. kr. 1 Dette notat er finansieret af Dansk Industri 2 Beregningerne bag stødenes størrelser er lavet af Dansk Industri. DI s beregninger er gengivet bagerst i notatet i tabel 13.

2 Side 2 af 27 Deleøkonomi mellem virksomheder Mange danske virksomheder deler allerede i dag f.eks. kontorpladser, udstyr og anden overkapacitet i produktionen. Udbredelsen af deleøkonomi mellem virksomheder forventes at vokse i takt med, at de teknologiske muligheder øges og diverse barrierer nedbrydes. Den samfundsøkonomiske gevinst forbundet med at virksomheder deler overskudskapacitet med hinanden må antages især at opstå via en effektiviseringsgevinst, da marginalomkostningen for udbud af overskudskapacitet er relativ lille. Udbyderen af overskudskapacitet vil dog blive belastet med højere omkostninger i forbindelse med ekstra slid på deres kapitalapparat. Figur 1. Modellering af deleøkonomi i produktionsfunktionen Produktion Materialer KELB Bygninger KEL Dele Ej dele Arbejdskraft KE Maskiner Energi Dele Ej dele Højere effektivitet betyder ikke, at alle stilles bedre i det samlede regnestykke. I modellen kan en faldende efterspørgsel efter ny kapital eksempelvis betyde en faldende produktion og beskæftigelse i de brancher hvor kapitalapparatet fremstilles. En CGE-model er netop velegnet til at måle dette. Modelleringen i REFORM af deleøkonomi mellem virksomheder implementeres ved nest-strukturen vist i figur 1. Her tages udgangspunkt i REFORMS sædvanlige neststruktur i efterspørgselssystemet efter produktionsfaktorer hvorefter kapitalapparatet, dvs. maskiner og bygninger, yderligere opdeles i en del der

3 Side 3 af 27 potentielt kan deles mellem virksomheder og en del der ikke kan deles. Den nye opdeling er markeret med rødt i figur 1. At kapitalapparat kan deles betyder, at en virksomhed har en mængde kapitalapparat, der ikke udnyttes fuldt ud. Det vil derfor være muligt for en anden virksomhed at benytte det resterende potentiale. Derudover har det også betydning hvor fleksibel kapitalen er. Fx hvor nemt det er at omstille en maskine fra at producere et produkt til at producere et andet. At kapitalapparat ikke kan deles kan derfor enten skyldes at det udnyttes fuldt ud eller at det er så specialiseret at det ikke er muligt at benytte til andre produktionsformål. Passende til den yderligere opsplitning af kapitalapparatet fra figur 1 laves en tilsvarende opsplitning af investeringer i maskin- og bygningskapital og der modelleres et usercost-begreb til hver af de nye typer (dele-)kapital. Gevinsten ved øget deleøkonomi mellem virksomhederne kan desuden beregnes via modellens velfærdsmål (det såkaldte EV-mål). EV-målet beregnes med baggrund i forbrugerens nyttefunktion og angiver hvor mange penge forbrugerne skulle have i udgangssituationen for at have samme nytteniveau som i eksperimentet. Data og antagelser Data til brug for analysen er indsamlet og bearbejdet af Dansk Industri. Data kan ses bagerst i dette papir. For hver branche deles maskin- og bygningskapitalapparatet op i en del, der har delepotentiale og en del som ikke kan deles. Ved analysen benyttes REFORMs 73 brancheaggregering. Til denne opdeling benyttes tal for hvor mange virksomheder, der har overskudskapacitet i den enkelte branche. Hvis 20 pct. har angivet de har overskudskapacitet sættes 20 pct. af branchens kapital til at kunne deles og 80 pct. til ikke at kunne deles. Dvs. i dette eksempel er K D = 0,2*K og K ID = 0,8*K. Dette gøres både for maskin- og bygningskapital. Men når en virksomhed oplyser at de har overskudskapital er det ikke alt virksomhedens kapital, der kan deles. De benytter selv en del i deres egen produktion. Der haves tal for den gennemsnitlige overskudskapacitet blandt de virksomheder med overskudkapacitet. Denne oplysning bruges til at opstille andelen ɸ, der angiver hvor stor en andel af delekapitalapparatet, der ikke udnyttes og derved kan deles. Derved er det delekapitalapparat der allerede benyttes i produktionen givet ved: 1 ɸ

4 Side 4 af 27 hvor er fuld kapacitet af delekapitalapparatet. Men det er ikke givet at al overskudskapital kan deles med andre. Selv i en situation hvor barriere nedbrydes og kendskabet til deleøkonomi udbredes vil der stadig være forskellige forhindringer for maksimal udnyttelse. Det kan f.eks. være lovgivning, teknologiske barriere og manglende organisering/viden på området. Fra DI s dataark haves tal for hvor stort det umiddelbare potentiale er for at udnytte den andel af delekapitalapparatet, der ikke benyttes i produktionen initialt, når der tages højde for ovenstående. Herudfra defineres parameteren ϕ, der angiver det umiddelbare potentiale for hvor meget af overskudskapitalen, der kan udnyttes. Hvis dette potentiale udnyttes til at producere vil det delekapitalapparat der benyttes i produktionen være givet ved : ɸ ɸ 1 ɸ ɸ 1 1 ɸ Den større udnyttelse af delekapitalapparatets potentiale stødes ind i modellen som en stigning i kapital-produktiviteten for delekapital, θ D. Kapitalproduktiviteten har initalt værdien 1 og denne ændres til ɸ 1 (*) ɸ Når en større del af kapitalapparatets potentiale udnyttes, stiger afskrivningsraten, dvs. kapitalnedslidningen, som er en del af usercost ligeså. Det antages, at afskrivningsraten for maskiner stiger med 0,5 pct. for hver 1 pct. kapitalapparatet udnyttes mere og afskrivningsraten for bygninger stiger med 0,1 pct. når udnyttelsen af bygningskapitalapparatet siger med 1 pct. 3 Da REFORMS efterspørgselssystem efter produktionsfaktorer udvides for at kunne rumme opdelingen af samlet kapital på kapital med delepotentiale og kapital uden delepotentiale skal der bestemmes en såkaldt substitutionselasticitet for hvert nyt nest. Substitutionselasticiteten mellem to varer definerer hvor let disse varer kan erstatte hinanden. Hvis substitutionselasticiteten er mindre end 1 er begge varer 3 Afskrivningsraterne er bestemt af DI ud fra den antagelse at slitage på bygninger er beskeden, mens maskiner afskrives hurtigere grundet slitage og teknologisk forældelse.

5 Side 5 af 27 nødvendige. Varerne kan ikke erstatte hinanden. Hvis elasticiteten er større end 1 kan varerne erstatte/substituere hinanden. Substitutionselasticiteten mellem dele og ikke-delekapital sættes til 0,2. Dette afspejler en antagelse om, at det kapitalapparat, der kan deles mellem virksomheder, kun i meget ringe grad kan substituere kapitalapparat, der ikke kan deles. Fx kan en 3D-printer, som kunne være et stykke kapital med delepotential, ikke substituere en bageovn til brød, som kunne være et eksempel på et stykke kapital, der ikke kan deles. Dvs. en substitutionselasticitet på 0,2 er udtryk for en antagelse om en meget lille substitutionsmulighed. I eksperimenterne vil vi gerne analysere på effekten af større udbredelse af deleøkonomi mellem virksomheder. Udgangssituationen er i begge eksperimenter en økonomi hvor deleøkonomi mellem virksomheder allerede eksisterer i Danmark men der er potentiale for større udbredelse. Udbredelsen af deleøkonomi mellem virksomheder implementeres rent modelteknisk ved at antage at kapitalproduktiviteten for det kapital der kan deles stiger. Dette skal ses som en situation hvor deleøkonomi mellem virksomheder er blevet så institutionaliseret i det danske samfund at diverse usikkerhedsmomenter er blevet minimeret. I det andet eksperiment analyseres hvordan den danske økonomi ville se ud hvis der slet ikke var nogen deleøkonomi mellem virksomheder. Dvs. i det andet eksperiment sænkes kapitalproduktiviteten til et niveau, svarende til at virksomhederne ikke deler deres overskudskapital. Afskrivningsraterne sænkes ligeledes i takt med at kapitalproduktiviteten sænkes. Eksempel på beregning af stød Størrelsen på stødende og den initiale kalibrering af modellen beregnes ud fra data indhentet af Dansk industri. I tabel 13 bagerst i notat er deres dataark gengivet. Under kalibreringen opsplittes de samlede kapitalinvesteringer og derved også den samlede mængden af kapitalapparat således at de rammer andelene for dele- og ikke-delekapital givet i DI s regneark. I tabel 14, kolonne (1) ses de til modellen beregnede andele for maskiner og bygninger. Hvis vi ser på branchen 10120, (Føde-, drikke- og tobaksvare) ses, at halvdelen af branchens virksomheder har maskinkapitalapparat der kan deles mens 13 % af branchens virksomheder har bygningskapitalapparat der kan deles. Når der skal stødes til deleøkonomien sker det gennem to parametre: kapitalproduktiviteten for de to typer delekapital og afskrivningsraten for selvsamme. Stødet til kapital-produktiviteten sker ved formel (*) fra sidste afsnit. Hvis vi som

6 Side 6 af 27 eksempel igen ser på branchen 10120, (Føde-, drikke- og tobaksvare) fås at produktiviteten for maskindelekapitalen, θ D,K, ændres fra 1 til :, ɸ 1 ɸ 1 0,216 0, , ,096 Dvs. maskindelekapital-produktiviteten hæves med ca. 2,3 pct. Derved skal afskrivningsraten for maskindelekapitalen hæves med 1,15 %, da det er antaget at afskrivningsraten for maskiner hæves med 50 % af øgningen af produktiviteten. I tabel 14, kolonerne (2) og (3) ses resultaterne for de tilsvarende beregninger for de øvrige brancher og de to stød der laves i næste afsnit. Resultater I det første eksperiment forøges udbredelsen af deleøkonomi mellem virksomheder med hvad der svarer til, at de udnytter hele det umiddelbart mulige potentiale for kapitalapparatet jf. dataarket fra DI, tabel 13. Dette giver virksomhederne adgang til billigere kapital. Forbrugernes velfærdseffekt af øget deleøkonomi mellem virksomheder søges målt via det såkaldte EV-mål. Dette mål beregner hvor mange penge forbrugerne i udgangspunktet skulle have haft ekstra for at have samme velfærd som i den analyserede situation 5. Det vurderes at den ekstra udbredelse af deleøkonomi mellem virksomheder medfører en stigning i EV-målet på 1,1 mia. kr. (se tabel 2). At virksomhederne deler deres overskudskapital er altså 1,1 mia. kr. værd for forbrugerne. EV-målet kan nedbrydes i en lang række delkomponenter. Det er gjort i tabel 2. Den største post er det såkaldte producentoverskud (løndelen) på 1,44 mia. kr. Produktivitetsgevinsterne fra den større udbredelse af deleøkonomi forbedrer virksomhedernes rentabilitet. Dette medfører højere lønninger. Af andre komponenter der har positiv betydning for velfærdsmålet er offentlige transfereringer med 474 mio. kr. og en lumpsum skat på 181 mio. kr. De højere transfereringer skyldes satsreguleringen der binder transfereringerne til lønnen. Det antages i modellen at det offentlige budget skal balancere, og at dette sikres via en såkaldt neutral lumpsum-skat. Komponenterne i den offentlige balance er vist i tabel 1. Her ses at der kommer 1,07 mia. kr. ekstra ind i skatter og afgifter mens der udbetales 891 mio. kr. mere i form af transfereringer og offentligt forbrug. Netto har 4 Tallene er fra papirets første eksperiment (se næste afsnit) hvor deleøkonomien hæves til sit fulde potentiale 5 Velfærd måles ved hjælp af de nyttefunktioner som er benyttet i modelleringen af forbrugerne. Se Stephensen, Høegh & Bache (2014) for teoretisk beskrivelse.

7 Side 7 af 27 det offentlige derved et overskud på 181 mio. kr. der kan tilbagebetales til forbrugerne som en lumpsum-betaling. Det offentlige forbrug vokser fordi det i modellen antages at det offentlige forbrug følger BVT. Da BVT i løbende priser vokset 0,1 pct. sker det samme for det offentlige forbrug i løbende priser. Som nævnt ovenfor konstrueres eksperimentet ved at øge kapital-produktiviteten på det maskin- og bygningskapital der kan deles. Dette er udtryk for at virksomheder deler mere. Hvor meget kapital-produktiviteten øges i den enkelte branche beregnes ud fra ligning (*) på side 4. De beregnede ændringer i kapital-produktiviteten og afskrivningsraterne er vist i tabel 14 bagerst i papiret. Som det fremgår af tabel 1 giver eksperimentet anledning til at den kapital, der kan deles, reduceres med 0,05 pct. og 0,01 pct. for hhv. maskinkapital og bygningskapital 6. At efterspørgslen efter delekapitalapparat falder en smule skyldes at når en virksomhed kan anvende uudnyttet kapitalpotentiale billigere hos en anden virksomhed end det vil være selv at købe kapitalen vil virksomheden afholde sig fra selv at købe kapitalen. Dvs. når kapitalen udnyttes mere intensiv, f.eks. hvis noget kapital der før stod stille i løbet af dagen nu producerer hele dagen, er der overordnet set behov for mindre af denne type kapital. Da delepotentialet er størst for maskiner falder maskinkapitalen mest under eksperimentet. At delepotentiale er størst for maskiner ses også når man støder til hhv. maskin- og bygningskapitalen hver for sig som det er gjort i tabel 5 og tabel 7. Her fremgår det, at 94 pct. af velfærdsstigningen kommer fra at dele maskinkapital og de sidste 6 pct. fra at dele bygningskapital. Da der kun er meget ringe substitutionsmuligheder mellem delekapital og kapital der ikke kan deles vil den kapital der ikke kan deles vokse lidt i takt med at produktionen/aktiviteten stiger. Dette skyldes, at der i de forskellige produktionsprocesser skal bruges begge typer kapital. Så selvom den kapital der ikke kan deles er relativt dyrere end delekapitalen stiger maskinkapitalen og bygningskapitalen en smule. Til at vurdere konsekvenserne af de tilbageværende barrierer for deleøkonomien rapporteres i tabel 16 og 17 resultatet fra et eksperiment hvor alle barrierer er fjernet. Dvs. vi fjerner både de barrierer som umiddelbart kan fjernes og de barrierer som ikke vurderes mulige at fjerne på nuværende tidspunkt. Fra dette eksperiment 6 At der her ses på ændringer i procent skyldes, at niveauændringer for størrelser i faste priser ikke er direkte sammenlignelige med niveauændringer for størrelser i løbende priser. Så den umiddelbart store niveauændring i delekapitalen kan ikke sammenlignes med de øvrige størrelser i løbende værdier. Det kan den procentvise ændring derimod.

8 Side 8 af 27 ses blandt andet at BNP vokse med 0,25 % i stedet for 0,11 % som det er tilfældet i det ovenstående eksperiment fra tabel 1 og 2. Alternativt eksperiment (eksperiment 2) En anden måde at analysere på betydning af deleøkonomi blandt virksomheder er ved at se på et scenarie hvor der slet ikke deles mellem virksomheder. I ovenstående eksperiment tog vi udgangspunkt i en situation hvor der skete lidt/noget deling af overskudkapital og så øgede vi denne deleaktivitet. I dette eksperiment fjerner vi helt muligheden for at dele overskudskapital. Dvs. vi tager samme udgangspunkt som før hvor der initialt sker deling mellem virksomheder og så fjerner denne aktivitet helt. Stødet laves på samme måde som før, dvs. ved at støde til produktiviteten på delekapitalen. Ved dette eksperiment falder velfærden (EV-målet) med 799 mio. kr. jf. tabel 4. Dvs. den deling af overskudskapital der allerede findes i den danske økonomi er 800 mio. kr. værd for forbrugerne. Igen er det producentoverskuddet(løndel) der er den største bidragsyder på velfærdsmålet med et fald på 919 mio. kr. Ændringerne i kapitalapparatet kan beskrives på samme måde som ved det første eksperiment. Der deles nu ingen kapital mellem virksomhederne. Derfor må virksomhederne selv købe det kapital de har brug for og derfor vokser mængden af det kapitalapparat der ellers kunne deles. Delekapitalen vokser med 0,02 pct. og 0,04 pct. for hhv. maskiner og bygninger. At det er bygningskapitalen der stiger mest skyldes, at det er bygningskapital der deles flittigst i udgangsscenariet. At det er bygningskapital der deles flittigst i dag ses også hvis man opdeler stødet i to separate stød, hvor der stødes til hver type kapitalapparat hver for sig. Dette er gjort i tabel 9 og tabel 11. Her ses det at velfærdstabet ved at virksomhederne stopper med at dele bygninger udgør 54 pct. af velfærdstabet i det samlede eksperiment mens det at stoppe delingen af maskinkapital står for de sidste 46 pct. Forklaringen er også den samme på ændringerne i den kapital der ikke kan deles. Når der bliver produceret mindre grundet det mindre produktive delekapitalapparat, skal der ikke bruges så meget af det kapitalapparat der ikke kan deles. Derfor reduceres efterspørgslen efter det kapitalapparat der ikke kan deles. Hvis vi sammenligner ændringerne i makrovariablene ved dette eksperiment med ændringerne i det første eksperiment er det generelle billede, at ændringerne udgør ca % af ændringerne ved det første eksperiment (med modsat fortegn). En simpel beregning giver derved, at virksomhederne udnytter ca. 40 % af det

9 Side 9 af 27 umiddelbart mulige delepotentiale, der er i økonomien i dag. Men omvendt kan det også konkluderes at den deleøkonomiske aktivitet der allerede sker i dag har en betydelig samfundsøkonomisk værdi. Følsomhedsanalyse Under beregningerne i dette notat er det antaget at virksomhederne kan substituere en smule mellem dele- og ikke-delekapital, da substitutionselasticiteten mellem disse to kapitaltyper er sat til 0,2. Da denne værdi ikke har baggrund i nogle empiriske studier eller lignende er det oplagt at lave en følsomhedsanalyse af denne parameterværdi. Dvs. der vurderes nu på hvor følsom modellens resultater er overfor antagelsen om branchernes muligheder for at substituere mellem dele- og ikke-dele kapital. I tabel 15 er notatets først eksperiment (delepotentialet udnyttes fuldt ud) lavet igen blot med en substitutionselasticitet mellem dele- og ikkedelekapital på 0. Som det fremgår ved at sammenligne tabel 1 og tabel 15 har det så godt som ingen betydning for alle økonomiens aggregerede størrelser at ændre substitutionselasticiteten. Dvs. størrelser som BNP- og velfærdseffekter ændres stort set ikke. Men hvis man ser på eksperimentets effekt på delekapitalen gør valget af substitutionsværdi en forskel. Hvis virksomhederne slet ikke har mulighed for at substituere mellem dele- og ikke-delekapital falder mængden af delekapital mere og mængden af ikke-delekapital stiger mere end hvis virksomhederne har mulighed for at substituere over mod det billigere delekapital. Maskin- og bygningsdelekapitalen falder med hhv. 8,9 mia. kr. og 1,06 mia. kr. når der ikke kan substitueres mens den falder med 8,1 mia. kr. og 0,87 mia. kr. når en lille substitution er mulig. Omvendt stiger maskin- og bygnings-ikke-delekapitalen med hhv. 2,42 mia. kr. og 4,43 mia. kr. når der ikke kan substitueres mens de stiger med hhv. 1,58 mia. kr. og 4,24 mia. kr. når der kan substitueres.

10 Side 10 af 27 Tabeloversigt Tabel 1: Oversigtstabel, fuld umiddelbart potentiale (eks 1) Tabel 2: Opdeling af velfærdsmål, fuld umiddelbart potentiale (eks 1) Tabel 3: Oversigtstabel, ingen deleøkonomi (eks 2) Tabel 4: Opdeling af velfærdsmål, ingen deleøkonomi (eks 2) Tabel 5: Oversigtstabel, fuld umiddelbart potentiale (eks 1), kun stød til maskindelekapitalen Tabel 6: Opdeling af velfærdsmål, fuld umiddelbart potentiale (eks 1), kun stød til maskindelekapitalen Tabel 7: Oversigtstabel, fuld umiddelbart potentiale (eks 1), kun stød til bygningsdelekapitalen Tabel 8: Opdeling af velfærdsmål, fuld umiddelbart potentiale (eks 1), kun stød til bygningsdelekapitalen Tabel 9: Oversigtstabel, ingen deleøkonomi (eks 2), kun stød til maskindelekapitalen Tabel 10: Opdeling af velfærdsmål, ingen deleøkonomi (eks 2), kun stød til maskindelekapitalen Tabel 11: Oversigtstabel, ingen deleøkonomi (eks 2), kun stød til bygningsdelekapitalen Tabel 12: Opdeling af velfærdsmål, ingen deleøkonomi (eks 2), kun stød til bygningsdelekapitalen Tabel 13: Dataark fra DI Tabel 14: Parameterværdier og parameterændringer, deleøkonomi Tabel 15: Følsomhedsanalyse Tabel 16: Oversigtstabel, ingen barrierer, fuld deleøkonomi Tabel 17: Opdeling af velfærdsmål, ingen barrierer, fuld deleøkonomi

11 Side 11 af 27 Tabel 1, Mia. Kr., løbende priser - hvis ikke andet er angivet Eksperiment 1 Ændring abs pct Makrovariabler BNP BVT Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Import Makrovariabler, faste priser BNP BVT Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Import Offentlig balance Transfereringer Afgift Skat Offentligt forbrug Lumpsum skat Inf Diverse Disponibel indkomst Forbrugerpris Løn EV Kapital, faste priser Maskinkapital, dele Bygningskapital, dele Maskinkapital, ej dele Bygningskapital, ej dele

12 Side 12 af 27 Tabel 2: Opdeling af velfærdsmål Eksperiment 1 Ændringer, mia. kr. EV, Samlet velfærdsmål Konsumentoverskud Fritid Producentoverskud (Løndel) Producentoverskud (Dividenteudbetalingensdel) Udenlandsk ejerskab Offentlige transfereringer Lumpsum Indkomstskat Kapitalindkomstskat

13 Side 13 af 27 Tabel 3, Mia. Kr., løbende priser - hvis ikke andet er angivet Eksperiment 2 Ændring abs pct Makrovariabler BNP BVT Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Import Makrovariabler, faste priser BNP BVT Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Import Offentlig balance Transfereringer Afgift Skat Offentligt forbrug Lumpsum skat Inf Diverse Disponibel indkomst Forbrugerpris Løn EV Kapital, faste priser Maskinkapital, dele Bygningskapital, dele Maskinkapital, ej dele Bygningskapital, ej dele

14 Side 14 af 27 Tabel 4: Opdeling af velfærdsmål Eksperiment 2 Ændringer, mia. kr. EV, Samlet velfærdsmål Konsumentoverskud Fritid Producentoverskud (Løndel) Producentoverskud (Dividenteudbetalingensdel) Udenlandsk ejerskab Offentlige transfereringer Lumpsum Indkomstskat Kapitalindkomstskat 0.007

15 Side 15 af 27 Tabel 5, Mia. Kr., løbende priser - hvis ikke andet er angivet Eksperiment 1, kun maskinkapital Ændring abs pct Makrovariabler BNP BVT Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Import Makrovariabler, faste priser BNP BVT Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Import Offentlig balance Transfereringer Afgift Skat Offentligt forbrug Lumpsum skat Inf Diverse Disponibel indkomst Forbrugerpris Løn EV Kapital, faste priser Maskinkapital, dele Bygningskapital, dele Maskinkapital, ej dele Bygningskapital, ej dele

16 Side 16 af 27 Tabel 6: Opdeling af velfærdsmål Eksperiment 1, kun maskinkapital Ændringer, mia. kr. EV, Samlet velfærdsmål Konsumentoverskud Fritid Producentoverskud (Løndel) Producentoverskud (Dividenteudbetalingensdel) Udenlandsk ejerskab Offentlige transfereringer Lumpsum Indkomstskat Kapitalindkomstskat

17 Side 17 af 27 Tabel 7, Mia. Kr., løbende priser - hvis ikke andet er angivet Eksperiment 1, kun bygningskapital Ændring abs pct Makrovariabler BNP BVT Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Import Makrovariabler, faste priser BNP BVT Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Import Offentlig balance Transfereringer Afgift Skat Offentligt forbrug Lumpsum skat Inf Diverse Disponibel indkomst Forbrugerpris Løn EV Kapital, faste priser Maskinkapital, dele Bygningskapital, dele Maskinkapital, ej dele Bygningskapital, ej dele

18 Side 18 af 27 Tabel 8: Opdeling af velfærdsmål Eksperiment 1, kun bygningskapital Ændringer, mia. kr. EV, Samlet velfærdsmål Konsumentoverskud Fritid Producentoverskud (Løndel) Producentoverskud (Dividenteudbetalingensdel) Udenlandsk ejerskab Offentlige transfereringer Lumpsum Indkomstskat Kapitalindkomstskat 0.000

19 Side 19 af 27 Tabel 9, Mia. Kr., løbende priser - hvis ikke andet er angivet Eksperiment 2, kun maskinkapital Ændring abs pct Makrovariabler BNP BVT Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Import Makrovariabler, faste priser BNP BVT Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Import Offentlig balance Transfereringer Afgift Skat Offentligt forbrug Lumpsum skat Inf Diverse Disponibel indkomst Forbrugerpris Løn EV Kapital, faste priser Maskinkapital, dele Bygningskapital, dele Maskinkapital, ej dele Bygningskapital, ej dele

20 Side 20 af 27 Tabel 10: Opdeling af velfærdsmål Eksperiment 2, kun maskinkapital Ændringer, mia. kr. EV, Samlet velfærdsmål Konsumentoverskud Fritid Producentoverskud (Løndel) Producentoverskud (Dividenteudbetalingensdel) Udenlandsk ejerskab Offentlige transfereringer Lumpsum Indkomstskat Kapitalindkomstskat 0.007

21 Side 21 af 27 Tabel 11, Mia. Kr., løbende priser - hvis ikke andet er angivet Eksperiment 2, kun bygningskapital Ændring abs pct Makrovariabler BNP BVT Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Import Makrovariabler, faste priser BNP BVT Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Import Offentlig balance Transfereringer Afgift Skat Offentligt forbrug Lumpsum skat Inf Diverse Disponibel indkomst Forbrugerpris Løn EV Kapital, faste priser Maskinkapital, dele Bygningskapital, dele Maskinkapital, ej dele Bygningskapital, ej dele

22 Side 22 af 27 Tabel 12: Opdeling af velfærdsmål Eksperiment 2, kun bygningskapital Ændringer, mia. kr. EV, Samlet velfærdsmål Konsumentoverskud Fritid Producentoverskud (Løndel) Producentoverskud (Dividenteudbetalingensdel) Udenlandsk ejerskab Offentlige transfereringer Lumpsum Indkomstskat Kapitalindkomstskat 0.000

23 Side 23 af 27 Overskudskapacitet i brancherne på bygninger Beskæftigelsesvægtet Branchekoder, tallet indikere de første to cifre i 127-grupperingen Navn Antal virksomheder i alt Antal virksomheder med overskudskapacitet Procentvise andel med overskudskapaciet Den gennemsnitlige overkudskapacitet blandt virksomheder med overkudskapacitet Den procentvis andel af overskudskapaciteten, som branchen lader andre benytte Potentialet for større udnyttelse (pct.) Procentvis stigning i afskrivningsraten, som følge af den øgede udnyttelse af overskudskapaciteten (kolonne W) Procentvis stigning i afskrivningsraten, som følge af det øgede potentiale for udnyttelse overskudskapaciteten (kolonne AA) CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,6 12,5 0,0 0, CH Metalindustri ,2 23,8 47,4 0,0 4, CK Maskinindustri ,5 13,3 20,8 60,2 2,1 6, Anden industri ,0 12,6 53,5 0,0 5,4 0, Bilhandel og -værksteder mv ,0 11,2 56,5 37,8 5,7 3, Engroshandel ,8 4,3 61,8 0,0 6,2 0, H Transport ,5 17,5 41,5 15,6 4,2 1, Øvrige ,6 5,2 44,1 0,0 4, Anden service ,0 13,5 81,5 0,0 8,2 0 Tabel 13: Dataark fra Dansk Industri Branchekoder, tallet indikere de første to cifre i 127-grupperingen Overskudskapacitet i brancherne på maskiner Beskæftigelsesvægtet Navn Antal virksomheder i alt Antal virksomheder med overskudskapacitet Den gennemsnitlige Procentvise andel overkudskapacitet blandt med virksomheder med overskudskapaciet overkudskapacitet Den procentvis andel af overskudskapaciteten, som branchen lader andre benytte Potentialet for større udnyttelse (pct.) Procentvis stigning i afskrivningsraten, som følge af den øgede udnyttelse af overskudskapaciteten (kolonne w) Procentvis stigning i afskrivningsraten, som følge af det øgede potentiale for udnyttelse overskudskapaciteten (kolonne AA) CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,8 9,6 5,8 21,6 2,9 10, CH Metalindustri ,1 10,7 23,2 50,1 11,6 25,0 28 CK Maskinindustri ,8 14,3 5,9 70,3 2,9 35, Anden industri ,3 10,8 19,2 55,4 9,6 27, Bilhandel og -værksteder mv ,9 14,3 31,9 11,4 15,9 5, Engroshandel ,7 9,2 0,0 15,1 0,0 7, H Transport ,1 20,3 2,1 40,4 1,0 20, Øvrige ,9 10,2 22,8 65,1 11,4 32, Anden service ,0 9,2 43,2 41,6 21,6 20,8

24 Side 24 af 27 Tabel 14: Parameterværdier og parameterændringer, deleøkonomi (1) (2) (3) Branche Mu Eksperiment 1, ændringer, pct. Eksperiment 2, ændringer, pct. Kmdel Kbdel thetakdel thetabdel deltakmdel deltakbdel thetakdel thetabdel deltakmdel deltakbdel Agriculture and horticulture" ,00 0,00 Forestry" ,00 0,00 Fishing" ,00 0,00 Extration of oil" 0600a 0,00 0,00 Extraction of gas (incl. coalimport)" 0600b 0,00 0,00 Extraction of gravel and stone and mining support serv ,00 0,00 Manufacture of food products, beverages and tobacco" ,50 0,13 2,294 1,147-0,616-0,308 Textiles and leather products" ,24 0,10 6,708 3,354-2,325-7,713-1,162-0,771 Manufacture of wood and wood products" ,24 0,10 6,708 3,354-2,325-7,713-1,162-0,771 Manufacture of paper and paper products" ,24 0,10 6,708 3,354-2,325-7,713-1,162-0,771 Printing etc." ,24 0,10 6,708 3,354-2,325-7,713-1,162-0,771 Manufacture of chemicals" ,24 0,10 6,708 3,354-2,325-7,713-1,162-0,771 Pharmaceuticals" ,24 0,10 6,708 3,354-2,325-7,713-1,162-0,771 Manufacture of rubber and plastic products" ,24 0,10 6,708 3,354-2,325-7,713-1,162-0,771 Manufacture of other non-metallic mineral products" ,24 0,10 6,708 3,354-2,325-7,713-1,162-0,771 Manufacture of basic metals" ,51 0,13 6,003 3,002-2,780-14,805-1,390-1,480 Manufacture of fabricated metal products" ,51 0,13 6,003 3,002-2,780-14,805-1,390-1,480 Manufacture of electronic components" ,24 0,10 6,708 3,354-2,325-7,713-1,162-0,771 Electrical equipment" ,24 0,10 6,708 3,354-2,325-7,713-1,162-0,771 Manufacture of machinery" ,35 0,11 11,730 9,235 5,865 0,923-0,984-3,191-0,492-0,319 Manufacture of motor vehicles and related parts" ,24 0,10 6,708 3,354-2,325-7,713-1,162-0,771 Manufacture of ships and other transport equipment" ,24 0,10 6,708 3,354-2,325-7,713-1,162-0,771 Manufacture of furniture and other manufacturing" ,24 0,10 6,708 3,354-2,325-7,713-1,162-0,771 Repair and installation of machinery and equipment" ,24 0,10 6,708 3,354-2,325-7,713-1,162-0,771 Oil refinery etc." ,00 0,00 Production and distribution of electricity" ,19 0,16 7,394 3,697-2,590-2,419-1,295-0,242 Manufacture and distribution of gas" ,19 0,16 7,394 3,697-2,590-2,419-1,295-0,242 Steam and hot water supply" ,19 0,16 7,394 3,697-2,590-2,419-1,295-0,242 Water collection, purification and supply" ,19 0,16 7,394 3,697-2,590-2,419-1,295-0,242 Sewerage; waste collection, treatment and disposal ac ,19 0,16 7,394 3,697-2,590-2,419-1,295-0,242 Wholesale and retail trade and repair of motor vehicle ,13 0,21 1,902 4,768 0,951 0,477-5,323-7,126-2,661-0,713 Retail sale" ,19 0,16 7,394 3,697-2,590-2,419-1,295-0,242 Land transport and transport via pipelines" ,14 0,19 10,290 3,309 5,145 0,331-0,535-8,803-0,267-0,880 Support activities for transportation" ,14 0,19 10,290 3,309 5,145 0,331-0,535-8,803-0,267-0,880 Accommodation and food service activities" ,19 0,16 7,394 3,697-2,590-2,419-1,295-0,242 Motion picture and television programme prod., sound ,19 0,16 7,394 3,697-2,590-2,419-1,295-0,242 Buying and selling of real estate" ,19 0,16 7,394 3,697-2,590-2,419-1,295-0,242 Renting of non-residential buildings" ,19 0,16 7,394 3,697-2,590-2,419-1,295-0,242 Legal and accounting activities; activities of head office ,00 0,00 Architectural and engineering activities" ,12 0,05 4,215 2,107-4,438-12,720-2,219-1,272 Scientific research and development (market)" ,12 0,05 4,215 2,107-4,438-12,720-2,219-1,272 Advertising and market research" ,12 0,05 4,215 2,107-4,438-12,720-2,219-1,272 Other professional, scientific and technical activities; v ,12 0,05 4,215 2,107-4,438-12,720-2,219-1,272 Rental and leasing activities" ,12 0,05 4,215 2,107-4,438-12,720-2,219-1,272 Employment activities" ,12 0,05 4,215 2,107-4,438-12,720-2,219-1,272 Education (market)" ,00 0,00 Sports activities and amusement and recreation activit ,12 0,05 4,215 2,107-4,438-12,720-2,219-1,272 Activities of membership organisations" ,00 0,00 Repair of personal goods" ,00 0,00 Other personal service activities" ,12 0,05 4,215 2,107-4,438-12,720-2,219-1,272 Activities of households as employers of domestic per ,00 1,00 Construction" ,19 0,16 7,394 3,697-2,590-2,419-1,295-0,242 Wholesale" ,06 0,09 1,530 0,765-2,777-0,278 Air transport" ,14 0,19 10,290 3,309 5,145 0,331-0,535-8,803-0,267-0,880 Postal and courier activities" ,14 0,19 10,290 3,309 5,145 0,331-0,535-8,803-0,267-0,880 Publishing activities" ,19 0,16 7,394 3,697-2,590-2,419-1,295-0,242 Telecommunications" ,19 0,16 7,394 3,697-2,590-2,419-1,295-0,242 IT and information service activities" ,19 0,16 7,394 3,697-2,590-2,419-1,295-0,242 Travel agent activities" ,00 0,00 Security and investigation; services to buildings and lan ,12 0,05 4,215 2,107-4,438-12,720-2,219-1,272 Water transport" ,14 0,19 10,290 3,309 5,145 0,331-0,535-8,803-0,267-0,880 Financial service activities, except insurance and pensi ,19 0,16 7,394 3,697-2,590-2,419-1,295-0,242 Insurance and pension funding" ,00 0,00 Other financial activities" ,00 0,00 Renting of residential buildings" ,00 0,00 Owner-occupied dwellings" ,00 0,00 Scientific research and development (non-market)" ,00 0,00 Rescue service etc. (market)" ,00 0,00 Public administration etc." ,00 0,00 Education (non-market)" ,00 0,00 Human health activities" ,00 0,00 Residential care" ,00 0,00 Arts and entertainment; libraries, museums and other ,00 0,00

25 Side 25 af 27 Tabel 15, Mia. Kr., løbende priser - hvis ikke andet er angivet Følsomhedsanalyse, E=0 Ændring abs Pct. Makrovariabler BNP BVT Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Import Makrovariabler, faste priser BNP BVT Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Import Offentlig balance Transfereringer Afgift Skat Offentligt forbrug Lumpsum skat Inf Diverse Disponibel indkomst Forbrugerpris Løn EV Kapital, faste priser Maskinkapital, dele Bygningskapital, dele Maskinkapital, ej dele Bygningskapital, ej dele

26 Side 26 af 27 Tabel 16, Mia. Kr., løbende priser - hvis ikke andet er angivet Ingen barrierer, fuld deleøkonomi Ændring abs pct Makrovariabler BNP BVT Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Import Makrovariabler, faste priser BNP BVT Privat forbrug Investeringer Offentligt forbrug Eksport Import Offentlig balance Transfereringer Afgift Skat Offentligt forbrug Lumpsum skat Inf Diverse Disponibel indkomst Forbrugerpris Løn EV Kapital, faste priser Maskinkapital, dele Bygningskapital, dele Maskinkapital, ej dele Bygningskapital, ej dele

27 Side 27 af 27 Tabel 17: Opdeling af velfærdsmål Ingen barrierer, fuld deleøkonomi Ændringer, mia. kr. EV, Samlet velfærdsmål Konsumentoverskud Fritid Producentoverskud (Løndel) Producentoverskud (Dividenteudbetalingensdel) Udenlandsk ejerskab Offentlige transfereringer Lumpsum Indkomstskat Kapitalindkomstskat

Samfundsøkonomisk gevinst af samkørsel

Samfundsøkonomisk gevinst af samkørsel Samfundsøkonomisk gevinst af samkørsel 2. marts 2016 Ralph Bøge Jensen og Peter Stephensen, DREAM Indledning I dette notat vurderes den samfundsøkonomiske effekt af samkørsel. Analysen foretages ved hjælp

Læs mere

Samfundsøkonomisk gevinst af privat boligudlejning

Samfundsøkonomisk gevinst af privat boligudlejning Samfundsøkonomisk gevinst af privat boligudlejning 2. marts 2016 Ralph Bøge Jensen og Peter Stephensen, DREAM Indledning I dette notat vurderes den samfundsøkonomiske effekt af privat boligudlejning i

Læs mere

Samfundsøkonomisk gevinst af privat biludlejning

Samfundsøkonomisk gevinst af privat biludlejning Samfundsøkonomisk gevinst af privat biludlejning 3. marts 2016 Ralph Bøge Jensen og Peter Stephensen, DREAM Indledning I dette notat vurderes den samfundsøkonomiske effekt af privat biludlejning. Analysen

Læs mere

DELEØKONOMI BLANDT VIRKSOMHEDER KAN ØGE VELSTANDEN MED 1,7 MIA. KR.

DELEØKONOMI BLANDT VIRKSOMHEDER KAN ØGE VELSTANDEN MED 1,7 MIA. KR. Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 69 Offentligt September 2016 DELEØKONOMI BLANDT VIRKSOMHEDER KAN ØGE VELSTANDEN MED 1,7 MIA. KR. Deleøkonomi er ikke kun for forbrugere, men

Læs mere

Industri FLERE TAL. Industri

Industri FLERE TAL. Industri FLERE TAL Konjunkturbarometer for en Ordre- omsætningsindeks for Produktionsindeks for Lagerbeholdninger ens omsætning fordelt på varer 1 Råvare- tjenesteundesøgelse for en 1 Flere tal Måneds- kvartalsudgivelser:

Læs mere

Industri FLERE TAL. Industri

Industri FLERE TAL. Industri FLERE TAL Konjunkturbarometer for en Ordre- omsætningsindeks for Produktionsindeks for Lagerbeholdninger ens omsætning fordelt på varer 1 Råvare- tjenesteundesøgelse for en 1 Flere tal Måneds- kvartalsudgivelser:

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af øget produktivitet i de ikke-konkurrenceudsatte servicebrancher

De samfundsøkonomiske konsekvenser af øget produktivitet i de ikke-konkurrenceudsatte servicebrancher De samfundsøkonomiske konsekvenser af øget produktivitet i de ikke-konkurrenceudsatte servicebrancher Christoffer Huss og Ralph Bøge Jensen, DREAM 26. januar 2018 Indledning I dette notat vurderes de samfundsøkonomiske

Læs mere

17 mia. kr. i gevinst med højere produktivitet i servicesektoren

17 mia. kr. i gevinst med højere produktivitet i servicesektoren Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 NOVEMBER 2018 17 mia. kr. i gevinst med højere produktivitet i servicesektoren Produktivitetsudviklingen i de serviceerhverv, der opererer

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen

Læs mere

Erhvervenes faktorefterspørgsel

Erhvervenes faktorefterspørgsel Oversigt Faktorblokkens betydning for ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Erhvervenes faktorefterspørgsel

Erhvervenes faktorefterspørgsel Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens

Læs mere

Erhvervenes faktorefterspørgsel

Erhvervenes faktorefterspørgsel Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesfordelingen

De samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesfordelingen De samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesfordelingen 1. februar 2018 Indledning I dette notat analyseres på de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at ændre i fremtidens uddannelsesfordeling. Analysen

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Ny branchegruppering i Nationalregnskabet i september 2011

Ny branchegruppering i Nationalregnskabet i september 2011 Danmarks Statistik, Nationalregnskab 25. januar 2011 Ny branchegruppering i Nationalregnskabet i september 2011 Indledning Overgang til DB07 i Nationalregnskabet Fælles europæisk brancheskift Tilbageregning

Læs mere

Maj 2012. Konkurser i sektorer. Analyse fra Soliditet

Maj 2012. Konkurser i sektorer. Analyse fra Soliditet Maj 2012 Konkurser i sektorer Analyse fra Soliditet 1 Konkurser i sektorer Der måles på antal selskaber som er opløst efter konkurs, og selskaber som er under konkurs. Sektorer inddeles i forhold til:

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Ufuldkommen konkurrence i en CGE-model

Ufuldkommen konkurrence i en CGE-model Ufuldkommen konkurrence i en CGE-model Peter Stephensen og Ralph Bøge Jensen Den økonomiske modelgruppe DREAM DREAM Arbejdspapir 2016:3 November 2016 Abstract I CGE-modeller modelleres ufuldkommen konkurrence

Læs mere

i en voksende økonomi

i en voksende økonomi Den offentlige sektor i en voksende økonomi Peter Stephensen DREAM Arbejdspapir 2012:3 December 2012 Abstract I papiret opstilles en simpel generel ligevægtsmodel, hvor den offentlige sektor beskrives

Læs mere

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

En lille generel ligevægtsmodel med energitjenester

En lille generel ligevægtsmodel med energitjenester En lille generel ligevægtsmodel med energitjenester Peter Stephensen, Martin Aarøe Christensen og Thomas Thomsen Oktober 2010 DREAM Arbejdspapir 2010:1 DREAM, Danish Rational Economic Agents Model. Amaliegade

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug 1 22. marts 2019 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget offentligt forbrug frem mod 2025. I DREAMs grundforløb

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet

Læs mere

Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse

Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh 26. juli 202 Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse Resumé: I dette papir undersøger jeg, hvordan overgangen fra apr08 til

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model, Lektor jhr@ctt.dtu.dk AUC 2006 11-09-2006 Indhold vorfor er analyser af denne art interessant? vad

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR.

Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 7. november 1996 Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Resumé: Papiret præsenterer grafer, der sammenligner bruttoinvesteringerne

Læs mere

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 : Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Produktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark

Produktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,

Læs mere

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Reestimation af importpriser på energi

Reestimation af importpriser på energi Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC

Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Yderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.

Yderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst. Det har været en central succeskriterium for den økonomiske strukturpolitik i Danmark at øge arbejdsudbuddet, bl.a. med skatte-, arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Målsætningen med øget arbejdsudbud

Læs mere

Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner. Jóannes Jacobsen. august

Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner. Jóannes Jacobsen. august Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Jóannes Jacobsen august 2012 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Joannes Jacobsen, jj.cebr@cbs.dk CEBR Centre for Economic

Læs mere

Udbudseffekter i Adam oktober to eksempler

Udbudseffekter i Adam oktober to eksempler Udbudseffekter i Adam oktober 1 - to eksempler Tony Maarsleth Kristensen & Dawit Sisay Temere Notatet beskriver to scenarier: et scenarie med en reduktion af den strukturelle ledighed og et scenarie med

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Nationalregnskab Marts-version

Nationalregnskab Marts-version Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016

Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 10. januar 2017 Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016 Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet.

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet. d. 7.6.2016 Ændring i omkostningerne ved et fossilfrit energisystem i 2050 I kapitel III (Danmark fossilfri 2050) i Økonomi og Miljø, 2016 indgik en beregning af de forventede meromkostninger på energi

Læs mere

NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering 2018

NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering 2018 NOTAT Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering 2018 I notatet gennemgås baggrunden for valget, samt hvilken udvikling der har været i befolkningen og i skattegrundlaget i Helsingør Kommune. Resultatet

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Eksperimenter med arbejdsudbuddet

Eksperimenter med arbejdsudbuddet Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 14. maj 212 Eksperimenter med arbejdsudbuddet Resumé: I dette papir laves forskellige stød til arbejdsudbuddet. Scenarierne består enten

Læs mere

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens

Læs mere

Effekter af frihandelsaftaler for Danmark

Effekter af frihandelsaftaler for Danmark Effekter af frihandelsaftaler for Udenrigsministeriet 21 November 2013 Denne rapport indeholder resultater af modelsimuleringer af fire EU frihandelsaftaler (USA, Japan, Korea og Canada.) Copenhagen Economics

Læs mere

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator i:\maj-2\adam-smec-sb.doc Af Steen Bocian 29. maj 2 Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator I den seneste vismandsrapport beregner vismændene, at en rentestigning på ½ pct.point vil

Læs mere

Indkomst, forbrug og priser

Indkomst, forbrug og priser FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

Læs mere

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere