F O A F A G O G A R B E J D E. FOAs Klageinstans. Beretning 2011

Transkript

1 F O A F A G O G A R B E J D E FOAs Klageinstans Beretning 2011

2 FOAs Klageinstans Sekretariatet: Staunings Plads København V Telefon: FOAs hjemmeside: klageinstans@foa.dk Klageinstansens dommer Marie-Louise Andreasen Sekretær Ebbe Jacobsen, direkte ebja@foa.dk Grafisk tilrettelægning: Joe Anderson/Grafoa Illustration: Bob Katzenelson

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FOAs Klageinstans' beretning Afgørelser i FOAs Klageinstans FOA Roskilde indklaget FOA Aalborg indklaget FOA Brønderslev indklaget FOA Viborg indklaget FOA Svendborg og FOA Forbundet indklaget LFS indklaget FOA Horsens indklaget Social- og Sundhedsafdelingen og FOA Forbundet indklaget FOA Kolding og A-kassen indklaget FOAs A-kasse indklaget Social- og Sundhedsafdelingen og a-kassens lokalenhed indklaget Social- og Sundhedsafdelingen indklaget FOA Nordsjælland indklaget FOA Århus indklaget FOA Århus indklaget FOA Svendborg Social- og Sundhedsafdelingen indklaget FOA Vejle indklaget FOA Sønderjylland indklaget FOA Kolding og FOA Forbundet indklaget LFS og FOAs A-kasse indklaget FOA Hjørring indklaget FOA Aalborg indklaget Social- og Sundhedsafdelingen a-kassens lokalenhed indklaget FOA PMF Fyn og FOA Forbundet indklaget FOA Randers indklaget. 20 3

4 FOA Randers indklaget FOA Odense indklaget FOA PMF Fyn indklaget LFS indklaget. 22 Statistisk oversigt over afgjorte klagesager Klagernes fordeling på kvinder og mænd Klagernes fordeling på faggrupper.. 23 Afgørelser fordelt på Forbund, afdelinger, a-kasse.. 24 Klagernes fordeling på Forbund, afdelinger, a-kasse Retningslinjer for FOAs Klageinstans. 25 4

5 FOAs KLAGEINSTANS BERETNING 2011 Den uvildige klageinstans, der har eksisteret i FOA siden den 1. januar 1998 med det formål at sikre det enkelte medlems rettigheder i forhold til Forbundet og arbejdsløshedskassen, har haft følgende dommere: tidligere præsident i Sø- og Handelsretten Frank Poulsen fra 1998 til og med 2001, tidligere højesteretsdommer Hans Kardel fra 2002 til og med 2006 og tidligere højesteretsdommer Marie-Louise Andreasen fra Retningslinjerne for FOAs klageinstans er fra 1997 og er revideret i 2003 og De er godkendt af Forbundets hovedbestyrelse og er gengivet bagerst i denne beretning. Efter retningslinjerne skal FOAs dommer én gang årligt udarbejde en skriftlig beretning. Beretningen offentliggøres hvert år den 1. april. Forud for offentliggørelsen forelægges beretningen for FOAs hovedbestyrelse. Klageinstansens beretning for 2011 foreligger hermed. FOAs klageinstans har i 2011 modtaget 30 nye sager. Klageinstansen har afsluttet 31 sager, herunder de sager, der var modtaget, men ikke afgjort den 1. januar En sag er blevet tilbagekaldt og en sag er blevet henlagt. Der er således 13 sager under behandling den 1. januar af de afsluttede sager vedrørte helt eller delvis FOAs A-kasse. Der henvises til oversigten over afgørelserne. En af årets sager gav klageinstansen anledning til at spørge FOA, om (fælles)tillidsrepræsentanter efter FOAs opfattelse hører til den persongruppe, hvis selvstændige handlinger eller undladelser klageinstansen kan eller skal tage stilling til. Klageinstansen spurgte også, om 5

6 Forbundet mente, at en eventuel godtgørelse eller erstatning til et medlem i anledning af, at en (fælles)tillidsrepræsentant ikke har givet rimelig medlemsservice, skal betales af afdelingen eller af Forbundet. Spørgsmålene blev i juni og august 2011 drøftet på hovedbestyrelsesmøder i FOA, der har givet klageinstansen det svar, at (fælles)tillidsrepræsentanters selvstændige handlinger eller undladelser inden for FOAs faglige område hvilket afgøres med udgangspunkt i FOAs 11 serviceløfter skal betragtes som foretaget af repræsentanter for afdelingen. Klageinstansens eventuelle kritik over, at der ikke er givet rimelig medlemsservice skal som udgangspunkt rettes mod afdelingen. Hovedbestyrelsen har derefter vedtaget en tilføjelse til retningslinjerne for klageinstansen, således at det er afdelingen, der skal betale den godtgørelse/erstatning, som klageinstansen foreslår, i de tilfælde, hvor afdelingen har uddelegeret ansvarsområdet til tillidsrepræsentanten, mens det er Forbundet, der skal betale i øvrige sager, hvor en tillidsrepræsentant har ydet rådgivning/opgaveløsning til et medlem inden for FOAs faglige område. København, i januar 2012 Marie-Louise Andreasen / Dorte Hansen 6

7 Afgørelser i FOAs KLAGEINSTANS i 2011 FOA 29 klager var relateret til sagsbehandlingen i FOA Forbundet og FOAs afdelinger afgørelserne var fordelt således: 9 klagere fik helt eller delvist medhold heraf fik 5 klagere erstatning/godtgørelse 18 klagere fik ikke medhold 1 klage blev tilbagekaldt 1 klage blev henlagt I alt 29 FOAs A-kasse 5 klager var relateret til sagsbehandlingen i Arbejdsløshedskassen, 2 klagere fik helt eller delvist medhold 2 klager fik ikke medhold 1 klage blev henlagt I alt 5 7

8 Afgørelser truffet i FOA Roskilde indklaget Klage over utilstrækkelig oplysning om, hvornår en far kunne holde de sidste 6 ugers barselsorlov med løn. En SOSU-hjælper klagede over, at afdelingen ikke havde oplyst ham om, at hans sidste 6 ugers barselsorlov med løn skulle være brugt inden moren gik på dagpenge. Han og konen havde derfor været nødt til at ændre planer og bruge restferie m.v., og han mente, at FOA burde give ham økonomisk kompensation. FOA-afdelingen mente at have vejledt medlemmet korrekt i overensstemmelse med KTOs vejledning. Man havde ikke orienteret ham om, at der var grænser for, hvornår medlemmet måtte holde barselsorloven, da han ikke havde spurgt om det. FOA Forbundet oplyste forskellige betingelser for farens ret til barselsorlov med løn. Klageinstansen mente, at der efter det oplyste kunne være opstået misforståelser, da medlemmet blev vejledt af FOA Roskilde om betingelserne for, at han kunne få orlov med løn. Afdelingen var ikke nødvendigvis hovedansvarlig for misforståelserne, og der var ikke grund til at tro, at han havde fået forkerte oplysninger. Efter klageinstansens opfattelse burde afdelingen imidlertid have vejledt medlemmet også om væsentlige forhold, som han ikke direkte havde spurgt om, og medlemmet havde derfor ikke fået fuldt tilstrækkelig medlemsservice i afdelingen. Klageinstansen foreslog derfor, at afdelingen betalte medlemmet en godtgørelse på kr. Klageinstansen forudsatte, at afdelingen, hvis medlemmet ønsker det, vil undersøge, om arbejdsgiverens afslag på at give ham barselsorlov med løn var berettiget, og eventuelt forhandle spørgsmålet med arbejdsgiveren FOA-Aalborg indklaget Klage over rådgivning fra FOA-afdeling om muligheden for at få udbetalt gruppelivsforsikringssum som pensionistmedlem. Et medlems enkemand klagede over, at FOA-afdeling til ham og hans kone havde oplyst, at et medlemskab af pensionistklubben betød, at han, hvis konen døde, ville kunne få udbetalt forsikringssum fra pensionistklubbens gruppelivsforsikring. Det viste sig imidlertid, at han ikke fik de kr. Enkemanden ønskede, at klageinstansen skulle have en mundtlig forklaring fra ham og FOA-medarbejderen, og at afdelingen skulle sørge for, at forsikringssummen blev udbetalt til ham. FOA-afdelingen mente at have givet den rigtige vejledning, herunder om, at pensionistklubbens gruppelivsforsikring (kun) dækkede de medlemmer, der ikke på anden måde var dækket ved død og kritisk sygdom, hvilket medlemmet var. Der var andre fordele ved medlemskabet af pensionistklubben, der kostede 201 kr. årligt Klageinstansen udtalte, at man tager stilling til indbragte klager efter skriftlige oplysninger fra de klagende medlemmer og den involverede FOA-afdeling og uden mundtlige parts- eller vidneforklaringer. Enkemandens opfattelse af hændelsesforløbet fremgik af hans advokats indlæg i sagen, og FOA-afdelingen havde skriftligt fremført sin opfattelse. 8

9 Trods enkemandens oplysninger om, hvorledes han og hustruen opfattede de oplysninger, de fik af FOA-afdelingen ved deres henvendelse i anledning af, at hustruen pr. 1. august 2007 blev førtidspensioneret, havde klageinstansen ikke grund til at antage, at medlemmet ikke havde fået rimelig medlemsservice af FOA-afdelingen. Den fremsatte klage blev derfor afvist FOA Brønderslev indklaget Klage over FOA-afdelings behandlingstid m.v. Et medlem klagede over, at en FOA-afdeling i 3 år efter hendes henvendelse i 2007 ikke havde løst en sag om hendes krav på godtgørelse for overenskomstmæssig frihed (FO) og afspadsering hos den kommune, der havde afskediget hende fra en stilling som sygehjælper. FOA-afdelingen mente at have serviceret medlemmet efter bedste evne. Mindre end to måneder efter henvendelsen havde afdelingen forklaret medlemmet, at FO og afspadsering optjenes og afvikles under sygdom, og at hun derfor ikke havde krav på betaling herfor. Da medlemmet igen rejste spørgsmålet, kontaktede afdelingen kommunen, men kom til samme resultat som tidligere, hvorfor man skrev til medlemmet, at hun ikke havde fået for lidt udbetalt. Afdelingen fik kommunens erkendelse af, at man havde betalt for lidt i anciennitetstillæg, men på grund af en fejl fra kommunen skete efterreguleringen først mere end et år efter medlemmets fratræden. Klageinstansen havde ikke grund til at antage, at medlemmet ikke i afdelingen havde fået rimelig medlemsservice indenfor passende tid efter hendes henvendelse om beregningen af hendes løn, Hendes klage blev derfor afvist FOA Viborg indklaget Klage over FOA-afdelings medvirken til at tilbagedatere et forlig om medlemmets fratræden. En omsorgsmedhjælper indgik med FOA-afdelingens bistand et forlig om fratræden. Han underskrev aftalen under den udtrykkelige forudsætning, at det ikke ville give ham karantæne fra a-kassen eller problemer med en ledighedsforsikring, at der blev flyttet på datoen, så det så ud som om, han fratrådte efter 3 måneder. Han mistede imidlertid 3 ugers arbejdsløshedsdagpenge, fordi han blev betragtet som selvforskyldt ledig, og han fik heller ikke nogen udbetaling fra forsikringen. Han opgjorde sit tab til kr. FOA-afdelingen mente at have givet medlemmet den faglige hjælp og bistand, han havde bedt om. Afdelingen havde tidligere indgået tilsvarende aftaler, hvor medlemmet fik dagpenge fra første ledighedsdag. Klageinstansen mente, at afdelingen - uanset at arbejdsgiveren havde deltaget - ikke burde have rådet medlemmet til at indgå det forkert daterede forlig. FOA-afdelingen havde derfor efter klageinstansens opfattelse ikke givet medlemmet en rimelig medlemsservice, og klageinstansen foreslog, at afdelingen i den anledning betaler medlemmet en erstatning på kr Afdelingen bad efterfølgende klageinstansen om at revurdere sagen, idet man bestred det tab, som medlemmet påstod at have lidt. 9

10 Henvendelsen gav klageinstansen anledning til at gøre opmærksom på, at klageinstansen ikke er en domstol, der reguleres af retsplejelovens regler, og således fx kunne afhøre parter og vidner under strafansvar og afgøre sagerne efter særlige bevisbyrdeprincipper. Man gjorde også opmærksom på, at klageinstansen heller ikke afgør egentlige erstatningssøgsmål, men på grundlag af klagen og udtalelser herom fra den indklagede FOA-afdeling vurderer, om medlemmet har fået rimelig medlemsservice, eller om der er anledning til at udtale kritik af sagsbehandlingen. Klageinstansen kan foreslå visse konsekvenser af en eventuel kritik, herunder at en afdeling betaler et medlem en erstatning. Klageinstansen genoptog ikke behandlingen af klagesagen, der var afgjort efter korrespondance med klageren og afdelingen FOA Svendborg og FOA Forbundet indklaget Klage over FOA-afdelings og Forbundets afvisning af at rejse sag mod en arbejdsgiver efter medlemmets henvendelse mere end et år efter en mulig arbejdsskade. Et medlem klagede over, at FOA-afdeling efter at have rådført sig med Forbundet - ikke ville rejse sag mod arbejdsgiveren i anledning af en mulig arbejdsskade et år tidligere. FOA-afdelingen havde kort efter medlemmets henvendelse men ca. 1 år efter hændelsen anmeldt skaden, men medlemmet fik i to instanser ikke medhold. Da medlemmet ønskede, at der blev rejst sag mod arbejdsgiveren, rådførte afdelingen sig med Forbundet, der fandt sagsanlæg udsigtsløst. FOA Forbundet havde undersøgt sagen, men var enig i Arbejdsskadestyrelsens afvisning af sagen og mente efter en samlet juridisk og lægelig vurdering, at et sagsanlæg ville være udsigtsløst. Klageinstansen fandt ikke grund til at kritisere afdelingens sagsbehandling efter medlemmets henvendelser i 2007 om den mulige arbejdsskade i Klageinstansen mente, at afdelingen havde givet medlemmet en rimelig medlemsservice. Klageinstansen kritiserede heller ikke det skøn, der førte til, at Forbundet i 2010 afviste at anlægge sag mod arbejdsgiveren. Klageinstansen afviste derfor i det hele medlemmets klage LFS indklaget Klage over FOA-afdelings manglende opbakning i forbindelse med opsigelse. En pædagogmedhjælper, der var ansat i en børneinstitution, blev opsagt pr. 31. august 2010 med begrundelsen samarbejdsvanskeligheder, der ikke kunne bilægges. Hun mente, at den kritik, arbejdsgiveren rettede mod hende, var udokumenteret, og at opsigelsen i virkeligheden var begrundet i en enkelt episode. Hun syntes ikke, at afdelingen burde have accepteret afskedigelsen, men burde have kørt en sag herom mod kommunen. Afdelingen burde i hvert fald have sørget for, at hun blev fritstillet i opsigelsesperioden. Sagen havde betydet et stort psykisk pres på hende. FOA-afdelingen oplyste, at medlemmet på ingen måde ønskede at fortsætte i institutionen, og det blev aftalt, at man skulle forsøge at få medlemmet tjenestefritaget eller fritstillet. Kommunen gik med til at tjenestefritage medlemmet i opsigelsesvarslet, men ville ikke fritstille hende. 10

11 Klageinstansen fandt, at afdelingen i forbindelse med opsigelsen af medlemmet i foråret 2010 havde givet hende en rimelig medlemsservice, og afviste derfor klagen FOA Horsens indklaget Klage over FOA-afdelings manglende opbakning i forbindelse med opsigelse. Et medlem, der var ansat som husassistent i et plejecenter, blev opsagt pr. 31. juli 2010 begrundet i samarbejdsvanskeligheder, der ikke ensidigt kunne tillægges hende. Hun havde længe følt sig mobbet på arbejdspladsen, og havde givet udtryk for det, da hun deltog i en anonym trivselsundersøgelse, og hun mente at det var den egentlige grund til afskedigelsen. Hun havde netop meldt sig ind i FOA, og afdelingen havde deltaget i et møde med arbejdsgiveren umiddelbart forud for lederens indstilling om hendes opsigelse. Medlemmet klagede over, at FOAs repræsentant ikke engagerede sig i sagen, som hun øjensynlig på forhånd havde anset for håbløs. Hun var også utilfreds med, at hendes efterfølgende henvendelser til afdelingen ikke førte til nogen reaktion derfra, og at afdelingen heller ikke ville føre sag om urimelig afskedigelse. FOA-afdelingen havde i samråd med medlemmet fået indføjet hendes kommentarer i mødereferatet, som de derefter begge kunne tiltræde. Afdelingen vurderede, at der ikke kunne gøres yderligere i sagen, og det fastholdt man nogle gange over for medlemmet. FOA Forbundet erklærede sig senere enig i afdelingens konklusion. Klageinstansen mente ikke, at FOA-afdelingen på mødet havde anledning til nærmere at undersøge rigtigheden af den advarsel, medlemmet tidligere havde fået. Efter klageinstansens opfattelse havde medlemmet på mødet fået en rimelig medlemsservice af afdelingen. Klageinstansen fandt ikke grund til at kritisere, at afdelingen og FOA Forbundet skønnede, at det ikke var muligt at ændre kommunens opsigelse til en forflyttelse, og at der ikke burde rejses en sag om urimelig afskedigelse. Klageinstansen afviste derfor klagen SOSU og FOA Forbundet indklaget Klage over behandlingstid m.v. Fire sygehjælpere, der var ansat i en kommunal institution, klagede over, at en FOA-afdeling og Forbundet ikke som de ellers havde fået stillet i udsigt ville rejse en sag i anledning af væsentlige ændringer i deres vagtplaner, og over, at det havde taget ca. 1½ år at behandle sagen i FOA. FOA-afdelingen havde oversendt sagen til Forbundet og korresponderede med Forbundet i ca. ½ år. Da Forbundet ikke ville rejse sagen over for KL, gik der beklageligvis yderligere ca. 7 måneder, før de berørte medlemmer blev orienteret. Afdelingen erkendte, at sagsforløbet havde været alt for langt, men mente ikke, at medlemmerne havde lidt tab ved forsinkelsen. FOA Forbundet havde afventet yderligere oplysninger fra afdelingen. Klageinstansen kritiserede ikke det skøn, der førte til, at FOA Forbundet ikke ønskede at rejse en fagretlig sag i anledning af ændringerne i vagtplanerne. Derimod var det efter klageinstansens opfattelse kritisabelt, at medlemmerne i ca. 7 måneder og på trods af en rykker - ikke fik besked om Forbundets holdning. Medlemmerne havde på dette punkt ikke fået en 11

12 rimelig medlemsservice, og klageinstansen foreslog, at afdelingen derfor betalte en godtgørelse på kr. til hver af dem FOA Kolding/a-kassen indklaget Klage over dårlig rådgivning i forbindelse med barselsorlov. En SOSU-hjælper klagede over, at afdelingen ikke havde rådet hende til at melde sig ledig i forbindelse med en barselsorlov. Kommunen havde udtalt, at hun burde have gjort det, og at FOA burde have rådet hende til det. Konsekvensen var, at medlemmet måtte betale 255 kr. i rykkergebyr til sit boligselskab. A-kassen var uenig med kommunen og mente ikke, at der var begået fejl af FOA. A-kassen betalte imidlertid alligevel medlemmet en kulancemæssig erstatning på 255 kr. Klageinstansen spurgte medlemmet, om hun herefter var indforstået med, at klagesagen blev henlagt, og da medlemmet ikke svarede klageinstansen, foretog man ikke yderligere i anledning af klagen FOAs A-kasse indklaget Klage over, at FOA modregnede medlemsbidrag i efterløn.. En tidligere tjenestemand klagede over, at FOAs a-kasse trak a-kassebidrag og fagligt kontingent fra, før man udbetalte hans efterløn. Han ønskede at fortsætte med at betale over BS-betalingsservice. A-kassen mente at have behandlet medlemmet korrekt. Man beklagede, at man ved en fejl ved høringssvaret til klageinstansen ikke havde givet linket til det sted på internettet (retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=114955), hvor medlemmet kunne finde ordlyden af den bekendtgørelse, der var grundlaget for FOAs generelle beslutning om at modregne. Man beklagede også, at medlemmet havde opfattet a-kassens udtalelse som arrogant. FOA havde med hjemmel i 7 i arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse været berettiget til at bestemme, at man vil modregne medlemsbidrag i medlemmernes efterløn. Selv om medlemmet ønskede fortsat at betale sit kontingent via betalingsservice, var det efter klageinstansens opfattelse i overensstemmelse med rimelig medlemsservice, at lokalafdelingen fastholdt den generelle regel også over for ham. Klageinstansen afviste derfor medlemmets klage SOSU og SOSU s A-kassens lokalenhed indklaget Klage over sagsbehandlingstid og dårlig behandling i FOA-afdeling og dennes a-kasselokalenhed. En hjemmehjælper klagede over, at han, der havde meldt sig ledig den 1. september 2010, først den 13. oktober 2010 fik svar, et afslag på dagpenge med den begrundelse, at han ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Han var endvidere utilfreds med, at lokalenheden og afdelingen, der havde samme adresse og telefonnummer, ikke havde vejledt ham om hans rettigheder og pligter og ikke havde sørget for, at et brev fra jobcenteret med det samme blev ekspederet i afdelingen. 12

13 A-kasselokalenheden beklagede, at afgørelsen ikke var truffet lidt hurtigere, men mente dog ikke, at sagen kunne have fået noget andet udfald, idet medlemmet af helbredsgrunde ikke mente at kunne arbejde i dagtimerne. Man havde oplyst ham om, at han skulle stå til rådighed inden for fagets almindelige arbejdstid kl Afdelingens socialpolitiske konsulent forklarede, at det var på grund af skotterne mellem fagforening og a-kasse, at brevet fra jobcenteret ikke blev behandlet i afdelingen, før medlemmet henvendte sig der. Man rådgav ham derpå straks. Klageinstansen kritiserede, at afgørelsen om afslag på arbejdsløshedsdagpenge ikke var truffet tidligere, men havde herudover ikke grund til at antage, at afdelingen eller a-kasselokalenheden ikke havde givet medlemmet en rimelig medlemsservice ved behandlingen af hans henvendelser i anledning af ophør af hans sygedagpenge i august SOSU indklaget Klage over overskridelse af fristen for indbringelse af afskedigelsessag for afskedigelsesnævn. En SOSU-assistents afskedigelse blev af afdelingen indstillet indbragt for et afskedigelsesnævn med påstand om en erstatning til medlemmet svarende til en måneds løn. Fristen for indbringelse var imidlertid allerede overskredet. FOA-afdelingen mente, at fristen først skulle regnes fra underskrivelsen af uenighedsreferat, men KL og FOA overenskomst var enige om, at fristen skulle regnes fra afdelingens modtagelse af et uunderskrevet referat. FOA overenskomst havde støttet afdelingens forsøg på at argumentere for, at fristen var overholdt, og havde kun overfladisk beskæftiget sig med den konkrete sags materielle indhold. Klageinstansen mente, at det var kritisabelt, at afdelingen ikke havde sendt sagen til FOA Forbundet så tidligt, at fristen for indbringelse for afskedigelsesnævn kunne overholdes. Afdelingen havde derfor ikke givet medlemmet en rimelig medlemsservice, og klageinstansen foresl0g, at afdelingen i den anledning betalte kr. i godtgørelse til medlemmet FOA Nordsjælland indklaget Klage over forkert information fra fællestillidsmanden og over afdelingens afvisning af at betale psykologhjælp og erstatning i forbindelse med opsigelse. En SOSU-assistent klagede over, at en fællestillidsrepræsentant havde opfordret hende til at sige sin stilling op for at redde en kollega fra opsigelse. Hun sagde, at hun havde fået at vide, at hun ville kunne trække opsigelsen tilbage, men det viste sig at være forkert. Hun ønskede, at FOA-afdelingen skulle betale psykologhjælp samt erstatning, fordi hun var blevet fejlinformeret af fællestillidsrepræsentanten. FOA-afdelingen oplyste, at fællestillidsrepræsentanten benægtede at have opfordret eller presset medlemmet til at sige op og at have fortalt, at medlemmet kunne trække opsigelsen op efterfølgende, tværtimod havde hun spurgt medlemmet, om hun havde tænkt konsekvenserne igennem. Afdelingen prøvede forgæves at få arbejdsgiveren til at acceptere en tilbagekaldelse af opsigelsen. Man henviste medlemmet til at få psykologhjælp via arbejdsgiveren, der tilbød sådan hjælp, og man afviste at betale erstatning. 13

14 Klageinstansen konstaterede, at medlemmet og fællestillidsrepræsentanten havde hver sin opfattelse af, hvad medlemmet var blevet orienteret om og rådet til. Klageinstansen anså det ikke for sandsynliggjort, at medlemmet var blevet presset eller rådgivet forkert af fællestillidsrepræsentanten eller af FOA afdelingen i forbindelse med, at hun opsagde sin stilling. Klageinstansen kritiserede ikke, at afdelingen ikke ville betale psykologhjælp eller erstatning. Der var herefter ikke grundlag for at antage, at medlemmet ikke havde fået rimelig medlemsservice, og hendes klage afvistes derfor FOA Århus indklaget Klage over FOA-afdelings utilstrækkelige hjælp til genoptagelse af arbejdsskadesag. En hjemmehjælper klagede over, at FOA-afdelingen ikke ville give hende hjælp til at anlægge civilt søgsmål om erstatning for en arbejdsskade i FOA-afdelingen havde makuleret sagsdokumenterne fra tiden før 1995 og kunne ikke udtale sig om afdelingens overvejelser dengang. Afdelingen havde i været impliceret i spørgsmålet, om arbejdsskaden kunne anerkendes som erhvervssygdom, men dette var blevet afvist af såvel Arbejdsskadestyrelsen som Ankestyrelsen, der ikke havde taget stilling til, om nogen kunne gøres ansvarlig for uheldet. Afdelingen anså det ikke for muligt nu at rejse civilt søgsmål om erstatningsansvar og mente konkret at have ydet medlemmet den hjælp, der var mulig. Klageinstansen fandt ikke grundlag for at antage, at afdelingen ikke havde givet medlemmet en rimelig medlemsservice i forbindelse med hendes henvendelser om arbejdsskadesagen, eller for at kritisere, af afdelingen ikke havde rejst civilt søgsmål om erstatningsansvar. Klageinstansen afviste derfor klagen FOA Århus indklaget Klage over, at FOA-afdeling ikke rettidigt havde anket en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen om ménerstatning efter en arbejdsskade. Et medlem klagede over, at FOA-afdelingen først 2 dage efter ankefristens udløb havde påklaget en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen om ménerstatning efter en arbejdsskade. FOA-afdelingen beklagede den for sene anke, men mente ikke, at medlemmet af den grund havde lidt noget tab. Han ville have kunnet få sagen genoptaget, hvis Ankestyrelsen havde givet ham medhold i den sag, der verserede om erhvervsevnetabet for samme arbejdsskade. Under sagens behandling for klageinstansen blev også afgørelsen om ikke at forhøje erhvervsevnetabsprocenten stadfæstet af Ankestyrelsen. Klageinstansen kritiserede, at afdelingen ikke rettidigt havde anket Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om ménerstatning. Ankestyrelsens afgørelse om erhvervsevnetab var begrundet med, at andre gener havde bidraget til nedsættelsen af erhvervsevnen, og det var de samme argumenter, der var brugt i sagen om ménerstatning. Efter klageinstansens opfattelse var det herefter ikke sandsynliggjort, at medlemmet ville have kunnet få medhold i en rettidig anke af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, og således ikke sandsynliggjort, at medlemmet havde lidt noget tab ved, at anken ikke blev indgivet rettidigt. 14

15 Klageinstansen fandt derfor ikke grundlag for at foreslå, at FOA-afdelingen skulle betale erstatning til medlemmet for mistet ménerstatning og fandt heller ikke grundlag for at foreslå, at afdelingen i øvrigt skulle betale godtgørelse i anledning af den for sene anke FOA Svendborg indklaget Klage over at afdeling ikke kontaktede medlem, da kolleger der også var medlemmer af afdelingen rettede beskyldninger imod ham. En plejer klagede over, at FOA-afdelingen uden at kontakte ham deltog i behandlingen af en klage fra en kollega, der beskyldte ham for sexchikane. FOA-afdelingen udtalte, at man havde den opfattelse, at det ville være i strid med afdelingens troværdighed, hvis man havde rettet henvendelse til det medlem, beskyldningerne var rettet imod. Hvis han selv havde rettet henvendelse, ville man - med en anden medarbejder fra afdelingen - have hjulpet ham i det omfang, man kunne uden at overtræde tavshedspligten. FOA Forbundet havde ikke basis for at udtale sig om, hvilken praksis, der er i afdelingerne for håndteringen af den slags situationer. Klageinstansen kritiserede ikke, at afdelingen havde vedtaget og for så vidt angår den konkrete sag havde fulgt den procedure, at man i sager, som involverer medlemmer med indbyrdes modstridende interesser, bistår det eller de medlemmer, der henvender sig, og ikke uopfordret tager kontakt til de øvrige involverede. Medlemmet kunne derfor ikke med rette klage over ikke at have fået rimelig medlemsservice, og klageinstansen afviste hans klage SOSU-tillidsrepræsentant indklaget Klage over manglende opbakning og handling fra fællestillidsrepræsentant. En SOSU-assistent klagede over, at fællestillidsrepræsentanten ikke havde reageret på hendes ønsker om løntjek og indførelse af kompetenceprogram for SOSU-assistenterne på hospitalsafdeling. Tillidsrepræsentanten oplyste, at hun havde kontrolleret medlemmets lønudbetalinger, som var korrekte. Hun beklagede, at medlemmet følte sig dårligt behandlet. Tillidsrepræsentanten havde imidlertid gennem flere år arbejdet for at få indført et kompetenceprogram for medarbejderne i afdelingen, men havde ikke kunnet få det aftalt med ledelsen. Hun havde måttet aflyse et møde om sagen, fordi hun med kort varsel var blevet indkaldt til et andet meget betydningsfuldt møde. FOA-afdelingen mente ikke, der kunne rejses kritik af fællestillidsrepræsentantens sagsbehandling og ageren i de forhold, der var klaget over. Afdelingen der ikke tidligere havde været involveret i sagen - gjorde opmærksom på, at tillidsrepræsentanter i deres virke i vid udstrækning er underlagt ledelsesretten. Andre forhold kræver, at parterne (ledelsen og tillidsrepræsentanten) er enige, fx når det handler om lokale lønforhandlinger. I den konkrete klage var der efter afdelingens mening en række forhold, som ikke kunne lægges fællestillidsrepræsentanten til last, men udelukkende skyldes ledelsens holdning og (manglende) ageren. 15

16 Klageinstansen fandt ikke grundlag for at kritisere fællestillidsmandens håndtering af henvendelserne fra medlemmet om hendes specielle forhold eller forholdene på afdelingen generelt. Der var herefter ikke grundlag for at antage, at medlemmet ikke havde fået rimelig medlemsservice, og hendes klage afvistes derfor FOA Vejle indklaget Klage over FOA-afdelings manglende opbakning i forbindelse med fratrædelsesaftale. En SOSU-assistent indgik med FOA-afdelings medvirken en fratrædelsesaftale med øjeblikkelig fritstilling. Hun opfattede situationen som en fyring og mente, at tillidsrepræsentanten og FOA-afdelingen burde have taget sagen op som dårligt psykisk arbejdsmiljø og i hvert fald have protesteret imod, at faglærte blev fyret før ufaglærte, og sørget for, at hun ikke skulle holde hele sin ferie i fritstillingsperioden. FOA-afdelingen mente at have gjort, hvad der kunne forventes af afdelingen i sagen. Afdelingen havde deltaget i møder om dårligt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Sagen om det medlem, der klagede, startede med, at hendes funktion skulle ændres. Medlemmet deltog i møde herom og sagde bagefter, at hun ville melde sig syg og ikke ønskede at fortsætte i institutionen med de vilkår, der var udsigt til. Det blev aftalt, at man skulle forsøge at få medlemmet fritstillet i en fratrædelsesperiode. Kommunen og afdelingen forhandlede sig frem til en fratrædelsesaftale med fritstilling, og medlemmet fik aftaleudkastet gennemgået og fik at vide, at det var op til hende, om hun ville underskrive det, hvilket hun ønskede og gjorde. Klageinstansen kritiserede ikke afdelingens skøn, hvorefter en aftale om medlemmets fratræden med øjeblikkelig fritstilling var det bedst mulige for medlemmet i situationen. Klageinstansen fandt det ikke sandsynliggjort, at afdelingen på urimelig måde havde overtalt medlemmet til at underskrive fratrædelsesaftalen, og fandt i det hele ikke grund til at kritisere den behandling, afdelingen havde givet hende i forbindelse med sagen. Efter klageinstansens opfattelse havde afdelingen givet medlemmet en rimelig medlemsservice, og klageinstansen afviste derfor klagen FOA Sønderjylland indklaget Klage over FOA afdelings behandling af afskedigelsessag. En SOSU-hjælper blev afskediget fra en stilling i en kommune med den begrundelse, at hun ikke levede op til kommunens forventninger arbejdsmæssigt. Medlemmet mente, at afskedigelsen reelt var begrundet med, at hun var blevet beskyldt for at have stjålet fra to borgere, hvilket hun på det bestemteste afviste. Det var heller ikke anmeldt til politiet. FOA afdelingen protesterede over begrundelsen for afskedigelsen, og kommunen ændrede begrundelsen og indvilgede i fritstilling i opsigelsesperioden. Der blev derefter indgået aftale med medlemmet til fuld og endelig afgørelse af sagen. Det havde efter klageinstansens opfattelse været rimelig medlemsservice, hvis afdelingen havde forklaret medlemmet, hvorfor man ikke mente, at sagen skulle indbringes for et afskedigelsesnævn, og afdelingen kunne have forelagt spørgsmålet om afskedigelsesnævnssag for Forbundet. Men klageinstansen fandt dog ikke grund til at kritisere, at afdelingen havde skønnet, at det under de foreliggende omstændigheder var det bedst mulige for medlemmet 16

17 at forlige sagen om hendes afskedigelse som sket, og at afdelingen derfor medvirkede til, at hun indgik aftale herom med arbejdsgiveren FOA Kolding og FOA Forbundet indklaget Klage over FOA-afdelings og Forbundets behandling af arbejdsskadesag. En dagplejemor søgte en afdelings hjælp til at få anerkendt gener som arbejdsskader forårsaget af, at hun havde haft meget belastende børn i dagpleje i og ikke fik de nødvendige hjælpemidler. FOA-afdelingen støttede medlemmet under sagen og spurgte Forbundet og dets advokat til råds. FOA Forbundet havde hvad medlemmet bestred taget sagen alvorligt og havde inddraget bistand fra en ekstern advokat. Man vurderede, at der ikke var et juridisk grundlag for at føre en sag om anerkendelse af medlemmets skader efter arbejdsskadeloven, og at der ikke var mulighed for at forfølge et ansvar efter erstatningsansvarsloven. Forbundet mente efter de foreliggende lægeerklæringer - ikke, der kunne sandsynliggøres en årsagssammenhæng mellem arbejdet og generne. Nogle af kravene var desuden forældet, men dette spørgsmål havde været sekundært i forhold til Forbundets og advokatens vurderinger. Forbundet havde ikke - som medlemmet havde troet - mulighed for at anlægge sag om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Klageinstansen kritiserede ikke, at afdelingen eller Forbundet ikke havde anlagt sag om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og kritiserede heller ikke Forbundets skøn, hvorefter der ikke var mulighed for at få medlemmets skader anerkendt efter arbejdsskadeloven eller for at forfølge et ansvar efter erstatningsansvarsloven. Medlemmet kunne således ikke få medhold i, at hun ikke i afdelingen og Forbundet havde fået rimelig medlemsservice, og hendes klage afvistes derfor LFS og FOAs A-kasse indklaget Klage over a-kasseafdelings lange og uprofessionelle sagsbehandling og over, at afdeling ikke havde givet ham den nødvendige vejledning og hjælp efter varsel om opsigelse. Han mente, at afdelingen burde have fortalt ham, at han efter opsigelsen fra den ene af flere jobs ikke behøvede at være fuldtidsmedlem. Et medlem klagede over, at FOA-afdeling ikke havde givet ham fornøden vejledning og hjælp i forbindelse med varsling om opsigelse, samt over a-kassens lange og uprofessionelle sagsbehandling. FOA-afdelingen forklarede, at man havde sagt til medlemmet, at man ikke kunne hjælpe ham i forhandlinger med den arbejdsgiver, der havde sagt ham op, fordi FOA ikke havde forhandlingsretten på stillingen. Afdelingen bestred at have lovet medlemmet bedre vilkår ved opsigelsen, hvis han opgav at melde sig ud af fagforeningen. A-kassens hovedledelse var enig i og beklagede, at sagsbehandlingstiden i a-kasse-afdelingen havde været for lang, men mente ikke, at sådanne forsinkelser kunne undgås. Klageinstansen kritiserede, at a-kassen havde brugt flere måneder på at besvare medlemmets henvendelse, men havde herudover ikke grund til at antage, at medlemmet ikke i afde- 17

18 lingen og a-kassen havde fået en rimelig medlemsservice ved behandlingen af hans henvendelser. Klageinstansen fandt heller ikke grund til at foreslå, at afdelingen eller a-kassen skulle betale erstatning til medlemmet FOA Hjørring indklaget Klage over FOA-afdelings manglende opbakning i forbindelse med opsigelse. En kommunal dagplejer blev opsagt pr. 31. marts 2011 med begrundelsen budgetmæssig tilpasning som følge af faldende børnetal. Hun mente, at det ikke burde være hende, der blev sagt op, fordi hun ikke var den sidst ansatte og havde positive udtalelser. De geografiske forhold, som kommunen påberåbte sig, var ikke noget problem. Hun fik tilbudt en særlig godtgørelse på kr. (forhøjet til kr.) og accepterede. Hun forstod ikke, hvorfor kommunen tilbød den særlige godtgørelse, hvis afskedigelsen som påstået af kommune og afdeling var sagligt begrundet. FOA-afdelingen oplyste, at man over for kommunen havde protesteret mod en procedure, hvor to andre dagplejere først blev varslet opsagt, hvorefter varslerne blev tilbagekaldt og dette medlem blev varslet opsagt. Afdelingen forhandlede sig frem til en særlig godtgørelse i den anledning på 25/ kr. og rådede medlemmet til at acceptere. Afdelingen mente, at det var sagligt, at kommunen ved valget mellem dagplejerne havde lagt vægt på de geografiske forhold, og fortalte medlemmet, at der efter afdelingens opfattelse ikke var store muligheder for at få medhold i en sag for et afskedigelsesnævn. Afdelingen havde ikke held til at få kommunen til at fritstille medlemmet i opsigelsesperioden. Man rådede derfor medlemmet til at acceptere tilbuddet om særlig godtgørelse, hvilket hun gjorde. Klageinstansen fandt, at afdelingen i forbindelse med opsigelsen havde givet medlemmet en rimelig medlemsservice, og afviste derfor klagen FOA Aalborg indklaget Klage over ikke at have fået kvalificeret hjælp til at få rettet anciennitetsdato. En pædagogmedhjælper klagede over, at hun ikke havde fået FOA afdelingens hjælp til at berigtige sin løn, og over at afdelingen havde lukket sagen uden hendes samtykke. FOA-afdelingen udtalte, at man i hele forløbet herunder ved mails og telefonsamtaler havde underrettet medlemmet om de undersøgelser, der var foretaget, og om, at man ikke fandt mulighed for at forfølge sagen yderligere. Klageinstansen havde ikke grund til at antage, at afdelingens behandling af medlemmets henvendelser om hendes anciennitetsdato og dermed om størrelsen af hendes løn m.v. havde været urigtig. Der var derfor ikke grund til at tro, at afdelingen ikke havde givet hende rimelig medlemsservice, og hun fik ikke medhold i sin klage SOSU A-kassens lokalenhed indklaget Klage over sagsbehandling i a-kasselokalenhed. En SOSU-assistent klagede over lokalenheds behandling af hendes sag om efterløn. 18

19 A-kassen oplyste, at senest ankestyrelsen havde afgjort, at medlemmet ikke var berettiget til efterløn, fordi man mente, hun ikke var ophørt med drift af selvstændig virksomhed. Lokalenheden mente, at man havde svaret på medlemmets spørgsmål og sendt hende den bekendtgørelse, hun havde bedt om. Spørgsmålet om hendes ret til efterløn blev endelig afgjort ved ankestyrelsens afgørelse. Klageinstansen kritiserede ikke, at SOSU s A-kasse havde rådet medlemmet til at stoppe sin ansættelse i mandens firma og udtræde af bestyrelsen for firmaet, inden hun søgte om efterløn. Klageinstansen havde ikke grund til at antage, at a-kasseafdelingen eller A-kassens hovedledelse ikke havde givet medlemmet en rimelig medlemsservice ved behandlingen af sagen. Hendes klage afvistes derfor. Spørgsmålet om medlemmets ret til efterløn var afgjort af Ankestyrelsen. Det er ikke under klageinstansens kompetence PMF Fyn og FOA Forbundet indklaget Klage over at FOA ikke rejste sag ved afskedigelsesnævn m.v. i forbindelse med opsigelse. En pædagogmedhjælper blev opsagt pr. 31. maj 2011 på grund af faldende børnetal samt besparelser og deraf manglende arbejde. Hun mente, at Forbundet skriftligt havde givet tilsagn om at føre sagen ved et afskedigelsesnævn. Hun mente også, at afdelingen tidligere burde have gjort en overtrædelse af loven om masseafskedigelser gældende. FOA-afdelingen oplyste, at man bistod medlemmet under forhandlinger med kommunen, men da de viste sig resultatløse, sendte man sagen til Forbundet med henblik på indbringelse for et afskedigelsesnævn. Før mødet med KL mødtes afdelingen med medlemmet og Forbundet. Det blev her gjort helt klart, at der først efterfølgende ville blive truffet endelig beslutning, om sagen skulle videreføres for et afskedigelsesnævn. Knap to måneder senere indbragte afdelingen spørgsmålet om overholdelse af reglerne om masseafskedigelser for beskæftigelsesankenævnet, men fik ikke medhold. FOA Forbundet oplyste, at man meget tidligt gjorde medlemmet og hendes mand opmærksom på, at man på grund af en højesteretsdom på området anså sagen for tvivlsom. Forud for mødet med KL sagde man til medlemmet, at der først bagefter ville blive taget stilling til, om Forbundet ville føre sagen for afskedigelsesnævn. Afdelingen havde efter klageinstansens opfattelse på rimelig måde bistået medlemmet i forbindelse med kommunens opsigelse af hende. Da der ikke under forhandlingerne blev opnået et tilfredsstillende resultat, havde afdelingen sendt sagen til Forbundet med henblik på indbringelse for et afskedigelsesnævn. Afdelingen havde derefter indbragt spørgsmålet om overholdelse af reglerne i lov om masseafskedigelser for beskæftigelsesankenævnet, der dog ikke gav medlemmet og afdelingen medhold. Klageinstansen mente, at afdelingen i det hele havde givet medlemmet en rimelig medlemsservice i forbindelse med sagen. FOA Forbundet havde efter forhandlinger med KL om sagen ikke ment, at den burde videreføres for et afskedigelsesnævn. Klageinstansen kritiserede ikke Forbundets skøn herom, og det var ikke sandsynliggjort, at der på forhånd var givet medlemmet noget uforbeholdent løfte om at videreføre sagen. Klageinstansen afviste derfor klagen. 19

20 FOA Randers indklaget Klage over, at FOA-afdeling uden at kontakte medlemmet havde accepteret ændring af en lønaftale, således at der skete modregning af fremtidige løntrin. En omsorgsmedhjælper klagede over, at FOA-afdeling i 2007 havde underskrevet en lønaftale, hvorefter et kvalifikationstillæg skulle modregnes i løntrin efter henholdsvis 2 og 4 år, selv om der kort forinden var underskrevet en anden lønaftale uden sådan modregning. FOA-afdelingen beklagede, at medlemmet ikke fik oplyst, at arbejdsgiveren havde sendt en ændret lønaftale. Efter sagen ændrede afdelingen sin procedure, således at sådanne aftaler skal godkendes af medlemmet. Grunden til, at afdelingen havde godkendt ændringen, var formentlig, at det ikke er unormalt at aftale modregning, når en medarbejder uden erfaring på overenskomstområdet indplaceres som medarbejder med 4 års erfaring samt tillæg på kr. årligt. Medlemmet der i 2010 havde fået et kvalifikationstillæg på kr. årligt - havde fået mere i løn, end hun ville have fået, hvis hun havde været indplaceret i overenskomsten for omsorgs- og pædagogmedhjælpere m.v., men hun havde fået næsten kr. mindre i løn og pensionsbidrag end hvis den første lønaftale var blevet fastholdt. Efter klageinstansens opfattelse burde afdelingen i overensstemmelse med den senere indførte procedure - have kontaktet medlemmet, inden man underskrev arbejdsgiverens lønaftaleskema nr. 2 vedrørende ansættelsen. Da afdelingen ikke gjorde det, havde medlemmet ikke fået en rimelig medlemsservice. Medlemmet henvendte sig ikke selv til afdelingen, da hun fik lønaftaleskema nr. 2, og det er uvist, om hun eller afdelingen kunne have fastholdt arbejdsgiveren på den første lønaftale. Det er ligeledes uvist, om medlemmet ville have accepteret stillingen med ringere aflønningsvilkår, og uvist, i hvilket omfang hun i 2010 kunne have opnået et kvalifikationstillæg, hvis hun havde været ansat på de vilkår, der fremgår af den lønaftale, der først blev underskrevet af afdelingen. Klageinstansen mente herefter, at afdelingen i anledning af den manglende medlemsservice burde betale medlemmet en godtgørelse på kr FOA Randers indklaget Klage over rådgivning fra FOA-afdeling om muligheden for at få udbetalt beløb ved kritisk sygdom. Et medlems datter klagede over, at en FOA-afdeling havde forklaret hendes mor, at der ikke via FOA var nogen form for hjælp at få, selv om hun havde fået konstateret en uhelbredelig lungekræft. Datteren forklarede, at hun havde overværet telefonsamtalen, hvor moren spurgte om det. Efter morens død kunne PenSam ikke udbetale noget beløb i anledning af hendes kritiske sygdom. FOA-afdelingen oplyste at det er normal procedure i afdelingen, at alle henvendelser vedrørende forsikringer, herunder kritisk sygdom, ikke bliver behandlet i afdelingen, men straks henvises til behandling i PenSam. Alle sagsbehandlere i afdelingen anvender denne procedure, og ingen af dem kan huske nogen telefonsamtale med medlemmet. Afdelingen kan ikke afklare det faktiske hændelsesforløb, men beklagede, hvis der var vejledt forkert om medlemmets muligheder for økonomisk hjælp. 20

21 Klageinstansen kunne ikke nu opklare indholdet af den telefonsamtale, medlemmet havde haft med en ikke navngivet medarbejder hos FOA-afdelingen i februar Klageinstansen havde derfor ikke grund til at anse det for sandsynliggjort, at medlemmet var blevet vejledt forkert og ikke havde fået rimelig medlemsservice af FOA-afdelingen. Datterens klage afvistes derfor FOA Odense indklaget Klage over forkert vejledning om retten til dagpenge efter fratrædelsesaftale. Et medlem klagede over, at en faglig afdeling ikke havde oplyst hende om, at hun ikke ville få fulde arbejdsløshedsdagpenge, hvis hun arbejdede i fritstillingsperioden, der var aftalt i forbindelse med en fratrædelsesaftale. Hun mente at være blevet straffet hårdt økonomisk for at stole på sin fagforening. FOA-afdelingen mente at have vejledt medlemmet korrekt i forhold til den faglige sag og havde i overensstemmelse med helt fast rutine henvist medlemmet til i god tid før fratræden at rette henvendelse til a-kassen om a-kassespørgsmål. Efter det, der var oplyst i sagen, havde medlemmet ved sin kontakt med FOA afdelingen ikke forstået, at hun for at få svar på spørgsmål om ret til dagpenge efter opsigelsesperiodens udløb, skulle henvende sig til a-kassen. Det var imidlertid fast rutine i FOA afdelingen, at faglig afdeling altid henviste a-kassespørgsmål til a-kassen. Klageinstansen kunne herefter ikke anse det for sandsynliggjort, at medlemmet ikke var blevet henvist til a-kassen eller i øvrigt i havde fået urigtig vejledning om betingelserne for af få dagpenge efter opsigelsesperiodens udløb. Hun kunne derfor ikke få medhold i, at hun ikke havde fået en rimelig medlemsservice i FOA afdelingen PMF Fyn indklaget Klage over FOA-afdelings manglende opbakning i forbindelse med opsigelse/fratræden. En pædagogmedhjælper, der var ansat i en børneinstitution, blev opsagt begrundet i samarbejdsproblemer. Hun ønskede ikke at komme tilbage til arbejdspladsen, og FOA-afdelingen forhandlede på hendes vegne en fratrædelsesaftale med fritstilling i perioden indtil fratræden og med fastslåen af, at samarbejdsproblemerne ikke alene kunne tilskrives hende. Aftalen indebar, at den ikke måtte omtales til tredjemand. Hun var utilfreds med fratrædelsesaftalen, men var stadig syg, og da afdelingen ringede hende op, accepterede hun alligevel aftalen. Efter at børnehavens ledelse havde omtalt forholdene i børnehaven i pressen, udtalte medlemmet sig kritisk til avisen. Hun fik i den anledning en advarsel og var skuffet over, at hun ikke i den forbindelse fik ordentlig støtte fra afdelingen. Hun var også utilfreds med, at afdelingen ikke havde forlangt en arbejdspladsvurdering og ikke havde taget forskellige sager op over for arbejdsgiveren. FOA-afdelingen oplyste, at man havde prøvet at varetage medlemmets interesser ud fra de muligheder, der var til stede. Man gjorde over for børnehaven gældende, at årsagen til problemerne på arbejdspladsen var manglende ledelse, og at medarbejdere var blevet syge af det store psykiske pres. Under forhandlingerne tog man de spørgsmål op, som medlemmet havde rejst. Vilkårene i fratrædelsesaftalen blev flere gange drøftet med medlemmet. Man 21

22 havde også flere samtaler med medlemmet og hendes mand i forbindelse med advarslen i anledning af aviskommentaren. Klageinstansen fandt, at afdelingen i forbindelse med medlemmets fratræden af sin stilling i foråret 2011 havde givet hende en rimelig medlemsservice, og afviste derfor klagen LFS indklaget Klage over FOA-afdelings rådgivning i forbindelse med fratrædelsesaftale og afvisning af at anlægge sag om dårligt psykisk arbejdsmiljø. Tre pædagoger, der var ansat i en kommunal institution underskrev fratrædelsesaftaler til fuld og endelig afregning. De klagede efterfølgende over, at afdelingen ikke havde ydet dem tilstrækkelig hjælp i anledning af opsigelser m.m. og ikke havde rejst sag om dårligt psykisk arbejdsmiljø. De ønskede, at afdelingen skulle revurdere sagen og tage den op igen over for kommunen, subsidiært tilbagebetale dem deres faglige kontingent (bortset fra bidraget til a-kassen). FOA-afdelingen vurderede, at der ikke var mulighed for at få anerkendt arbejdsskader, der kunne give medlemmerne erstatning. Man beklagede dybt, hvis medlemmerne havde haft forventninger om en større efterbetaling. Det kunne afdelingen ikke finde belæg for, og man havde også forklaret medlemmerne, at når de skrev under til fuld og endelig afregning, ville de ikke efterfølgende kunne komme med mere i sagen. Klageinstansen fandt ikke grundlag for at kritisere afdelingens behandling af sagen eller for at kritisere, at afdelingen havde vurderet, at der ikke var grundlag for at rejse sag på medlemmernes vegne om dårligt psykisk arbejdsmiljø. Herefter havde klageinstansen ikke grundlag for at antage, at afdelingen ikke havde givet de tre medlemmer en rimelig medlemsservice, og fandt ikke grundlag for at foreslå afdelingen at revurdere sagen og genoptage forhandlingerne med kommunen eller at tilbagebetale medlemmerne nogen del af det kontingent, de havde betalt. 22

23 STATISTISK OVERSIGT over afgjorte sager Klagernes fordeling på kvinder og mænd Klager kvinde mand gruppe I alt Klagernes fordeling på faggrupper Social- og Sundhedssektoren: 17 Pædagogisk Sektor: 11 Social- og sundhedsassistent (6), social- og sundhedshjælper (4), sygehjælper (2), hjemmehjælper (2), sygehjælpere (1), plejer (1), portør (1) Pædagogmedhjælper (5), dagplejer (2), omsorgsmedhjælper (2), pædagog (1), medhjælper (1) Kost- og Servicesektoren: 1 Husassistent (1) Teknik- og Servicesektoren: 2 Badepersonale (1), teknisk ejendomsleder (1) 23

24 Afgørelser fordelt på forbund, afdelinger og a-kasse *) Medhold Helt eller delvist Erstatstatning Ikke medhold FOA Forbundet Tilbagekaldt Henlagt Afdelinger Brønderslev 1 FOA afdeling 1 1 Hjørring 1 Horsens 1 Kolding 1 1 LFS 1 2 Nordsjælland 1 Odense 1 PMF Fyn 2 Randers Roskilde 1 1 SOSU Svendborg 2 Sønderjylland 1 Vejle 1 Viborg 1 1 Århus 1 1 Aalborg 2 A-kassen I alt *) Når tallene er højere end antallet af afgørelser i året, er det fordi klagerne i nogle sager er rettet mod flere indklagede: Forbundet, den lokale FOA-afdeling eller a-kassen. Klagernes fordeling på Forbund, afdelinger, a-kasse *) Antal forbund afdelinger a-kasse I alt *) Når tallene er højere end antallet af afgørelser i året, er det fordi klagerne i nogle sager er rettet mod flere indklagede: Forbundet, den lokale FOA-afdeling eller a-kassen. 24

25 Retningslinjer for FOAs KLAGEINSTANS senest godkendt af FOAs hovedbestyrelse den august Formål Formålet med en klageinstansordning er at sikre det enkelte medlems rettigheder i FOA og OAA (nu FOAs A-kasse). Bemærkning: Det er præciseret, at dommeren omfatter både Forbund (inkl. Afdelinger, klubber mv.) og arbejdsløshedskasse. Område Dommeren behandler sager fra medlemmer over sagsbehandling og afgørelser, som angår medlemmets individuelle, personlige rettigheder. Bemærkning: Der skal være tale om et medlems konkrete sag, som sagsbehandles af FOA og OAA (nu FOAs A- kasse) som led i den service, der ydes overfor medlemmer. Undtaget er sager af egentlig politisk karakter samt sager, der er omfattet af andre klagemuligheder. Bemærkning: Ved sager af politisk karakter tænkes på FOAs almindelige virke som interesseorganisation for kollektive rettigheder, eks. OK-forhandlinger og andre forhandlinger vedrørende generelle ansættelsesvilkår samt det generelle politiske og fagpolitiske arbejde (medlemskab af LO, internationalt arbejde mv.). Det er ikke meningen, at dommeren skal afløse afgørelser efter lovgivningen, som kan ankes, f.eks. ankesager til DfA eller lignende. Medlemmet skal være gyldigt medlem af FOA, når sagen opstår. På begæring af FOA kan dommeren behandle sager, selv om der ikke foreligger klage fra et medlem. Klagen Klagen indgives direkte til dommeren, som indhenter de nødvendige oplysninger til sin vurdering og afgørelse af sagen. Bemærkning: Dommeren foretager først egentlig sagsbehandling, når den, der klages over, har været hørt. 25

26 Dommeren Dommeren udpeges af hovedbestyrelsen for en 4-årig periode og må ikke være medlem af eller ansat i organisationen. Dommeren skal have en relevant faglig baggrund, skal være uvildig og fremtræde som sådan. Afgørelse Dommeren kan: beslutte at en klage er ubegrundet udtale kritik af en sags behandling eller afgørelse foreslå ændring af en afgørelse, forretningsgange eller lignede foreslå erstatning Bemærkning: Alle afgørelser er indstillinger, som skal følges, hvis dommeren skal have den ønskede værdi. I klagesager, hvor en tillidsrepræsentant er involveret, og hvor afdelingen har uddelegeret ansvarsområdet til tillidsrepræsentanten, udreder afdelingen evt. godtgørelse eller erstatning, som FOAs Klageinstans måtte foreslå. I øvrige sager, hvor en tillidsrepræsentant har ydet rådgivning/opgaveløsning til et medlem, og hvor FOAs Klageinstans måtte foreslå en godtgørelse/erstatning til medlemmet, udreder Forbundet denne. Beretning Dommeren udarbejder én gang om året en skriftlig beretning om sit virke. Sekretariat Klageinstansens sekretariat oprettes og drives af Forbundet og er placeret i København. Ikrafttræden Ordningen træder i kraft 1. april 1997 og kan behandle klager opstået efter 1. januar

27

28 Staunings Plads København V Tlf.: