32 9/2006 HAVET ER GRØNT ÅRET RUNDT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "32 9/2006 HAVET ER GRØNT ÅRET RUNDT"

Transkript

1 HVET ER GRØNT ÅRET RUNDT Om vinteren går landplanterne herhjemme i stå pga. frosten. Men sådan er det ikke i havet. Her kan planterne i princippet være aktive igennem hele vinteren, blot for nedsat kraft af mangel på lys. ortset fra den is som i kolde vintre dækker havoverfladen, er vandet nemlig flydende, og samfund af store brune, røde og grønne havalger står tætte og farvestrålende på klipper og spredte sten langs kysten (fig. 1 & 2). Men bestiller havalgerne noget? Er f nne Lise Middelboe & Kaj Sand-Jensen deres evne til at udføre fotosyntese intakt? Eller har de blot bevaret farverne og plantemassen i det kolde vand, mens de venter på lysere og varmere tider? Ja, de spørgsmål har man ikke haft gode svar på fordi det er svært at måle algesamfundenes stofskifte på stenene, og meget få har forsøgt. Men med nogle praktiske kunstgreb er det muligt. Vi skal først fortælle hvordan. Derefter kan vi berette at algesamfundene på lavt vand ved Ålsgårde, nær Helsingør opretholder en nogenlunde konstant fotosyntesekapacitet året rundt, selv om den realiserede fotosyntese selvfølgelig falder voldsomt i 1. Selv om frosten knuger og vintermørket har sænket sig, er livet intakt hos algerne under havoverfladen. (P. Knudsen) 32 9/26 HVET ER GRØNT ÅRET RUNDT

2 den kolde, mørke vinter hvor der kommer 3 gange mindre lys end midt på sommeren (fig. 3). LGESMFUNDETS STOFSKIFTE Det er ingen spøg at forsøge at måle havalgesamfundenes stofskifte på de kystnære stenrev. I hårdt vejr er det farligt. I godt vejr er det besværligt, ofte umuligt og hundedyrt. Derfor denne kontrollerede løsning (fig. 4). Hos et flisefirma blev indkøbt et stort antal kvadratiske cementblokke med ru overside og med dimensionerne fx cm. Sammen med en tilsvarende flisemakker surret fast med plastikspændbånd for at give stor vægt, ligger fliserne fast på havbunden. Her får de lov til at ligge uforstyrret et helt år blandt de andre sten, indtil der er udviklet et naturligt algesamfund. Først nu kan målingerne begynde med disse praktiske, kunstige og alligevel helt virkelighedstro algesamfund. Ved målinger indsamles fliserne fra stenrevet, anbringes i store vandfyldte baljer og transporteres hurtigt til laboratoriet i Helsingør uden at temperaturen når at ændre sig. Her anbringes fliserne i et fotosyntesekammer som er bygget så det passer til en flise med 4 cm vand over. Kammerets temperatur indstilles til temperaturen ved Ålsgårde. Kammeret har cirkulationspumper, iltelektroder og lamper der kan ændre lysintensiteten i trin fra mørke til fuldt dagslys. Således kan der etableres en præcis sammenhæng mellem lysintensitet og fotosyntese. Derefter bestemmes algerne på fliserne og deres arealdækning måles. Til slut bestemmes lysets nedtrængning gennem samfundet på en lang række steder med en lille lyssensor. 2. Havalgesamfundene i Kattegat står tætte og med usvækkede pigmentfarver året rundt. (P. ondo Christensen) LGESMFUNDENE ÅRET RUNDT Selv om lysintensitet og vandtemperatur ved Ålsgårde begge varierer voldsomt over året, er algesamfundene til stadighed tætte og aktive (fig. 5). Sædvanligvis absorberer algesamfundet langt det meste af lyset, men den gennemsnitslige lysabsorption var lavest i februar (52%) og højest i november (93%). Det er også kendetegnende at samfundenes fotosyntesekapacitet målt ved den samme høje lysindstråling varierer ganske lidt over året fra et minimum i december til et blot 8% højere maksimum i april (fig. 5). Havalgesamfundenes evne til at udnytte lave HVET ER GRØNT ÅRET RUNDT 26/9 33

3 4. : rbejdet er farligt, dyrt og ofte umuligt, her i stormende kuling. : i stedet kan samfundene gro på fliser der kan bringes ind i laboratoriet. Efter to måneder er der allerede begyndt at vokse et algesamfund frem på den øverste flise mens dens makker giver den nødvendige tyngde. (P. Knudsen) Daglig lysindstråling i mol fotoner pr. m 2 pr. dag Temperatur i C M J J S O N D J F M 3. Daglige ændringer over året i Kattegat ved Ålsgårde. : i den daglige lysindstråling. : temperaturen. lysintensiteter er også ret konstant over året (fig. 5C). Hvorfor varierer samfundenes lysabsorption og fotosyntesekapacitet så bemærkelsesværdigt lidt over året? Det er der sikkert flere medvirkende forklaringer på. På den enkelte flise vokser fra en til syv arter. læretang er den vigtige flerårige art, og dens evne til fotosyntese varierer faktisk ikke særlig meget da den er i stand til at tilpasse sig vekslende temperaturer sandsynligvis ved at øge enzymindholdet om vinteren og sænke det om sommeren. Enårige arter såsom rørhinde og vandhår afløser til gengæld hinanden hen over året afhængig af på hvilket tidspunkt, temperatur og lysforhold er optimale. Da algerne slides af i bølgegangen og forsvinder ved smådyrs græsning, holdes samfundet i en sund og aktiv tilstand ved at nye alger hele tiden kan vokse frem. rterne supplerer derfor hinanden over sæsonerne. Tilstedeværelse af flere arter på 34 9/26 HVET ER GRØNT ÅRET RUNDT

4 samme tid betyder også, at de rumligt kan supplere hinanden. I læ under den høje flerårige blæretang kan en underskov af små alger udnytte de sidste lysstråler. Det er kendetegnende at lysabsorptionen varierer meget mellem samfundene på de forskellige fliser hvis der kun vokser en art i samfundet (fig. 6). Når der er flere arter til stede varierer lysabsorptionen meget mindre. Det er især karakteristisk at artsrige samfund altid er tæt bevoksede og har en høj absorption. Tilstedeværelse af mange arter stabiliserer ikke bare absorptionen af lys men også samfundenes fotosyntesekapacitet (fig. 6). Det er selvfølgende afgørende at de enkelte alger i samfundet er aktive på alle tider af året, og det kan eftervises ved at pille arterne ud af samfundet og undersøge dem hver for sig. Men i samfundene begrænses variationen i fotosyntesekapacitet af yderligere to grunde. Det er indlysende at den absolutte indstråling sætter en øvre grænse for hvor stor samfundets samlede fotosyntese kan blive. Lysabsorptionen kan jo ikke overstige 1%. Det er også indlysende at de tætte samfund og den høje lysabsorption betyder at algerne gensidigt skygger for hinanden, så det meste af vævet står i skygge, selv når den indkommende lysindstråling er høj. I et tæt bevokset samfund modtager den øverste halvdelen af løvet lys af høj intensitet, men den anden halvdel nederst i bevoksningen modtager lys af lav intensitet. Derfor er de forskellige arters og individers evne til at udføre fotosyntese ved lav lysintensitet meget afgørende for algesamfundets samlede fotosyntese. Fotosyntesen foregår grundlæggende med den samme effektivitet hos alle alger og planter, og den er vel at mærke uafhængig af vandtemperaturen. Lysabsorption i % Maksimal fotosyntese i µmol O 2 pr. m 2 pr. s. Lysudnyttelse ved lavt lys i mol O 2 pr. mol fotoner I løbet af året blev fotosyntesen i lys og respirationen i mørke undersøgt i 72 samfund. Vi har allerede antydet at variationer i fotosyntesekapaciteten især J J S O N D J F M 5. Ændringer over året i algesamfundene. : lysabsorption. : maksimal fotosyntesekapacitet ved høj lysintensitet. C: lysudnyttelse ved lav lysintensitet. oksene angiver de grænser som 5% af målinger faldt indenfor, og tværstregerne angiver medianen. LGESMFUNDENES FOTOSYNTESE OG RESPIRTION skyldes forskelle i lysabsorption, og det viser sig at holde stik (fig. 7). Temperaturen bidrager kun i meget begrænset omfang til at forklare variationer i fotosyntesekapaciteten, og ændringer i tid i fotosyntesen af de enkelte algearter i samfundets bidrager overhovedet ikke. C HVET ER GRØNT ÅRET RUNDT 26/9 35

5 1 4 Lysabsorption i % Maksimal fotosyntese i µmol pr. m 2 pr. s Maksimal fotosyntese i µmol O 2 pr. m 2 pr. s Lysudnyttelse ved lavt lys i mol O 2 pr. mol fotoner ntal arter 6. : algesamfundenes lysabsorption. : den maksimale fotosyntesekapacitet. egge ved højt lys og som funktion af artsantallet i samfundene Lysabsorption i % 7. Den maksimale fotosyntesekapacitet i algesamfundene som funktion af deres lysabsorption. : ved højt lys. : ved lavt lys. Det viser sig at absorptionen især stiger med højden af samfundet, og som vi allerede har været inde på også med antallet af arter i samfundet. Tætte samfund er altså forbundet med høje og artsrige samfund. Respirationen i samfundet vil selvfølgelige stige med tætheden og dermed med lysabsorptionen. Men den snævreste kobling findes dog til samfundets fotosyntesekapacitet som jo på en og samme tid afspejler tætheden og produktionen af de organiske stoffer som respirationen forbruger. Men derudover er der i modsætning til fotosyntesen også en klar effekt af temperaturen da respirationen i samfundet i gennemsnit stiger med 65% når temperaturen stiger 1 C. Da temperaturen over året varierer fra 2 til 22 C kan vi derfor, alt andet lige, forvente at samfundets respiration stiger med 172% fra vinter til sommer. Den markant mindre energi der bruges til respiration om vinteren er vigtig for at holde samfundet sundt og aktivt da energiindtægterne ved fotosyntesen selvfølgelig er markant reduceret i det svage lys. LGESMFUNDENES RELISEREDE FOTOSYNTESE FØLGER LYSET TÆT Da fotosyntese i algesamfundet ved en fast høj eller en fast lav lysintensitet varierer meget lidt over året, kan den realiserede fotosyntese forudsiges ret præcist alene på baggrund af den tilgængelige lysintensitet (fig. 8). lle samfundene følger nemlig stort set den samme afhængighed mellem fotosyntese og lys uanset årstiden. Vil man 36 9/26 HVET ER GRØNT ÅRET RUNDT

6 Daglig fotosyntese i mol O 2 pr. m 2 pr. dag Månedlig fotosyntese i mol O 2 pr. m 2 pr. måned Okt. forbedre beskrivelsen af fotosyntesen yderligere, kan man basere den på den absorberede lysmængde, som er produktet af den indgående lysintensitet og den procentvis lysabsorption i samfundet. Forudsigeligheden forudsætter dog at algesamfundene, som ved Ålsgårde, er flerårige, sunde og i aktiv vækst. Den præcise sammenhæng kan forventes at blive sløret på beskyttede og ugræssede steder hvor algerne vokser op og dør hen uden løbende at blive erstattet af nye friske alger eller på steder hvor de flerårige arter ikke dominere. Men undgår man disse situationer, har resultaterne tydelige implikationer. Den indgående lysintensitet kan måles ret let i kystvandene med automatisk registrerende instrumenter. Udbygger man med målinger af algernes dækning og lysabsorptionen i samfundene, bør man ret præcist kunne forudsige den samlede fotosyntese og stofproduktion i algesamfundene over store områder. Vi slipper altså for den umulige opgave at måle stofproduktionen i direkte forsøg med algesamfundene på klipper og spredte sten langs kysterne. I stedet måler vi hvor meget lys algesamfundene modtager og absorberer og herfra er omsætningen til fotosyntese og dermed til primærproduktion ifølge målingerne ved Ålsgårde helt regelrette uanset tidspunktet på året og samfundets algesammensætning i øvrigt. Så biologi og økologi er ikke altid så komplekst at der Daglig lysindstråling i mol fotoner pr. m 2 pr. dag Mar Sept pril ug Juni 5 Feb. Jan. Nov. Dec Månedlig lysindstråling i mol fotoner pr. m 2 pr. måned 8. lgesamfundenes realiserede fotosyntese. : i det aktuelle daglige lysklima. : i det aktuelle månedlige lysklima. Maj Juli ikke kan etableres simple sammenhænge med stor evne til forudsigelse. LITTERTUR oruum, J., 26: Havbundens planter. I: Sand-Jensen, K. & T. Fenchel (red.). Naturen i Danmark. ind I: Havet. Gyldendal, København. HVET ER GRØNT ÅRET RUNDT 26/9 37

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

BIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.

BIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede. BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er. Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Jobvækst synes sikker 3. KVARTAL 2011

VÆKST BAROMETER. Jobvækst synes sikker 3. KVARTAL 2011 VÆKST BAROMETER 3. KVARTAL 2011 Jobvækst synes sikker Vækstforventningerne hos de syddanske virksomheder har siden udgangen af 2009 peget opad. Men det har indtil videre ikke ført til mange nye job. De

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere

Kohæsive sedimenters effekt på biologi

Kohæsive sedimenters effekt på biologi Kohæsive sedimenters effekt på biologi Og biologiens effekt på sedimentprocesser Anne Lise Middelboe DHI ami@dhigroup.com Spildt sediment påvirker flora og fauna gennem: - Øget koncentrationer af suspenderet

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Vejret i Danmark - efteråret 2015

Vejret i Danmark - efteråret 2015 Vejret i Danmark - efteråret 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Lunt og vådt efterår med underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Ikke siden efteråret 1998 har vi haft et vådere efterår. Midlet

Læs mere

13 Lyset, temperaturen og

13 Lyset, temperaturen og 13 Lyset, temperaturen og vandbevægelsen i søer Lyset Sollyset fungerer som energikilde ved planternes fotosyntese og har desuden afgørende betydning for opvarmning, temperaturfordeling og vandbevægelse

Læs mere

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Forsøg med fotosyntese

Forsøg med fotosyntese Biologi i udvikling, Økosystemer www.nucleus.dk Forsøg med fotosyntese Figur 1. Vandpest. Foto: N Sloth/Biopix. Af reaktionsskemaet for fotosyntese kan man se, at man i princippet både kan måle på hvor

Læs mere

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe

Læs mere

Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet

Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet 107178-616121 Bestyrelsen 10. december 2009 MLL 03.a Driftsrapport december 2009 1. Udviklingen i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Entreprenørs månedsrapport

Entreprenørs månedsrapport Entreprenørs månedsrapport Måned: februar År: Udarbejdet af: Jørn Madsen Kvalitet Egenkontrol 75 5 5 Godkendte elementer i % Godkendte områder i% Der er i februar måned foretaget egenkontrol på 47 projektområder*.

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Design af stenrev Livø NV

Design af stenrev Livø NV Design af stenrev Livø NV Teknisk notat Marts 2017 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse bilag

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.

Læs mere

Bilag 1 Tabeller og uddybende forklaringer

Bilag 1 Tabeller og uddybende forklaringer Bilag 1 Tabeller og uddybende forklaringer Oversigt over plejeboliger, vente- og aflastningspladser samt akutstuer og midlertidige pladser I Ringsted Kommune er der i alt 202 plejeboliger fordelt på tre

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side

Læs mere

VARMEGENVINDING hos HK Scan

VARMEGENVINDING hos HK Scan Rapport for VARMEGENVINDING hos HK Scan Projekt ELFORSK 248-033 INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Konklusion / resume 3 2 Spildevandsanlægget 4 2.1 Profil for spildevandet 4 3 Varmebehov 5 3.1 Profil for varmebehov

Læs mere

Rodudvikling og vand

Rodudvikling og vand FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Rodudvikling og vand Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Kasper Jakob Jensen Dorte Bodin Dresbøll Simon Fiil Svane Rodvækst og afdræning

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11 Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015

Svendborgsundbroen. Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Svendborgsundbroen Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen Informationsmøde, september 2015 Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at at sikre Svendborgsundbroen mod skibsstød. Hvad er

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Industrial Luftsolfangere til industri og større haller Effektiv affugtning og varmebesparelse med gratis solvarme

Industrial Luftsolfangere til industri og større haller Effektiv affugtning og varmebesparelse med gratis solvarme Industrial Ø V S N Luftsolfangeretilindustriogstørrehaller Effektivaffugtningogvarmebesparelse medgratissolvarme Denne pjece omhandler SolarVentis industrielle luftsolfangersystem. Systemet er patenteret

Læs mere

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Vinteravl i brevduesporten - 1

Vinteravl i brevduesporten - 1 Vinteravl i brevduesporten - 1 Af Marc Verheecke - Martin Degrave Oversættelse/foto Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Mange brevduefolk

Læs mere

OECD: Væksten har toppet

OECD: Væksten har toppet NØGLETAL UGE 47 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt OECD: Væksten har toppet Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge kom OECD med en ny prognose. OECD vurderer, at væksten allerede

Læs mere

Uddannelseshjælp - antal borgere

Uddannelseshjælp - antal borgere Notat 23. november 2017 Udviklingen på Ungeområdet uddannelseshjælp Udtræk fra økonomi- og ledelsesinformationssystemet (Opus-Lis) for perioden januar 2015 - oktober 2017 samt fra Jobindsats.dk ligeledes

Læs mere

Roth SnowFlex Rørsystem

Roth SnowFlex Rørsystem Roth SnowFlex Rørsystem Planlægning og projektering... living full of energy! 204 Roth SnowFlex Rørsystem Et komplet system som holder arealer fri for sne og is Roth Snowflex anlæg anvendes til at holde

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Udviklingen i tilgangen til førtidspensiom som andel af befolkningen. Seneste 13 måneder 0,32% 0,30% 0,30% 0,20%

Udviklingen i tilgangen til førtidspensiom som andel af befolkningen. Seneste 13 måneder 0,32% 0,30% 0,30% 0,20% Ministermål 2. Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal pr. december 213 ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne målt som andelen

Læs mere

Mr. Amano akvarie - fantastisk intet mindre Indsendt af Rasmus Mikkelsen Sep :52

Mr. Amano akvarie - fantastisk intet mindre Indsendt af Rasmus Mikkelsen Sep :52 Mr. Amano akvarie - fantastisk intet mindre Indsendt af Rasmus Mikkelsen - 04. Sep 2010 23:52 Hej Jeg faldt over disse 2 videoer her. Jeg synes simpelthen det er fantastisk! Men det må være noget af et

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Græsslåningselementer

Græsslåningselementer Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 5 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Langs kørebanen Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Græsarmering Oversigter

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Men min oplevelse er, at det rigeligt er indsatsen og det lidt mere omstænde arbejde værd.

Men min oplevelse er, at det rigeligt er indsatsen og det lidt mere omstænde arbejde værd. Denne fototeknik baseres på maksimal brug af histogrammet. Histogrammet, som er en grafisk repræsentation at den tonale distribution i billedet. De mørke skygge områder vises til venstre i histogrammet

Læs mere

Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet

Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Center for Teknik og Miljø

Center for Teknik og Miljø 1. s primære opgaver Primære aktiviteter Drift og vedligeholdelse af: Veje og stier Renovering af fortove Parker og grønne områder Idrætsanlæg Legepladser Udearealer på skoler og institutioner Gade- og

Læs mere

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling Jan-okt 13 4,1 4,3 - samme periode sidste år Jan-okt 12 4,7 5,3

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling Jan-okt 13 4,1 4,3 - samme periode sidste år Jan-okt 12 4,7 5,3 A-Dagpenge A- Dagpenge Niveau * Udvikling - aktuel måling Jan-okt 13 1 - samme periode sidste år Jan-okt 12 77 - aktuel måling Jan-okt 13 4,1 4,3 - samme periode sidste år Jan-okt 12 4,7,3-14,2-17,0 -

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Vejret i Danmark - efterår 2014

Vejret i Danmark - efterår 2014 Vejret i Danmark - efterår 2014 Næst varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads, midlet af de daglige maksimumtemperaturer en tredjeplads (sammen med efteråret 2005)

Læs mere

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer W kw MW Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut 5 spørgsmål Hvad er solcellers karakteristik og anvendelse i dag? Er solceller en konkurrent til

Læs mere

JEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME JEG ER OGSÅ CALEFA. Calefa V. Indirekte fjernvarme

JEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME JEG ER OGSÅ CALEFA. Calefa V. Indirekte fjernvarme JEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME JEG ER OGSÅ CALEFA Calefa V Indirekte fjernvarme MED CALEFA SPARER DU ENERGI OG FÅR EN MERE KOMFORTABEL HVERDAG HELE ÅRET RUNDT FJERNVARME KORT

Læs mere

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Nye skud på ståmmen Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver. Bambusmanden alias Søren Ladefoged

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang LEGO Energimåler Sådan kommer du i gang Energimåleren består af to dele: LEGO Energidisplay og LEGO Energiakkumulator. Energiakkumulatoren passer i bunden af Energidisplayet. Installer Energiakkumulatoren

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

EGA HANDICAPSYSTEM 2016 KOMMENDE ÆNDRINGER TIL EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019

EGA HANDICAPSYSTEM 2016 KOMMENDE ÆNDRINGER TIL EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019 EGA HANDICAPSYSTEM 2016 KOMMENDE ÆNDRINGER TIL EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019 EGA HANDICAPSYSTEMET 2016-2019 EGA har i denne revision foretaget flere tekniske ændringer, og i modsætning til seneste revision

Læs mere

Bilag 2. Status på overholdelse af sagsbehandlingsfrister og prognoser

Bilag 2. Status på overholdelse af sagsbehandlingsfrister og prognoser KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 18. april 218 Bilag 2. Status på overholdelse af sagsbehandlingsfrister og prognoser Sagsnr. 218-76775 Dokumentnr. 218-76775-16 I bilaget

Læs mere

Farverne overvælder Jerry. Hun går hen ad gangen, der fører ind i planetens indre. For hvert skridt dukker flere farver op omkring hende.

Farverne overvælder Jerry. Hun går hen ad gangen, der fører ind i planetens indre. For hvert skridt dukker flere farver op omkring hende. 2. Farverne overvælder Jerry. Hun går hen ad gangen, der fører ind i planetens indre. For hvert skridt dukker flere farver op omkring hende. Hun mærker forsigtigt på væggene. De føles porøse. Som om hun

Læs mere

BibZoom.dk. Perspektiv 2012. BibZoom.dk Herning Bibliotekerne ; Odense Centralbibliotek, Statsbiblioteket & Det Kongelige Bibliotek

BibZoom.dk. Perspektiv 2012. BibZoom.dk Herning Bibliotekerne ; Odense Centralbibliotek, Statsbiblioteket & Det Kongelige Bibliotek BibZoom.dk Perspektiv 2012 2012 mål En massiv vækst i antal brugere Næsten alle kommuner i DK med Massiv vækst i antal downloads Massiv positiv medieomtale Markant Skandinavisk salg Hvad skal gøre det

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen NØGLETAL UGE 37 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge fik vi tal for udviklingen i eksporten i juli herhjemme. Vareeksporten

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

INSPIRATION: Side 1 af 7

INSPIRATION: Side 1 af 7 INSPIRATION: MATERIALER: Uld ca. 30 g i bundfarven samt uld til dekoration, lynlås 20 25 cm, foam til skabelonen, vandflaske med huller i låget, plasticpose, rundstok, sæbe og masser af vand. Jeg bruger

Læs mere

Produktion. Forbrugsforskelle

Produktion. Forbrugsforskelle Forbrugsforskelle Forbruget af strøm og forbruget af fjernvarme er ikke lige stort og heller ikke ens set over døgnets 24 timer. Der er også variationer hen over ugen, sommer og vinter eller når det er

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

ISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE

ISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE BETON TEMPERATUR 1. BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE Hos ISOBYG har vi ofte modtaget spørgsmålet om hvorvidt blokkene må vendes, så den tykke isolering vender ind,eller det

Læs mere

Brugsanvisning til varmesystem

Brugsanvisning til varmesystem Brugsanvisning til varmesystem Gulvvarmesystemet Brugervejledning: Gulvvarmesystemet sikrer optimale betingelser for et velfungerende og behageligt indeklima. Gulvvarmesystemet har en længere reaktionstid

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2010 NR. 1 November 2009

LEDIGHED OG INDSATS 2010 NR. 1 November 2009 LEDIGHED OG INDSATS 21 NR. 1 November 2 Ledighed og indsats indeholder information om: Udviklingen i ledigheden i Randers frem til november 2 Antallet af arbejdsfordelinger i 21 Opfølgning på ministermålene

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05

0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05 Titel: Fluorescens Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M05 Version: 1 Oprettet: 27.01.2014 Gyldig fra: 27.01.2014 Sider: 10 Sidst ændret:

Læs mere