Handleplan for øget Sundhed og Trivsel i Folkeskolen

Transkript

1 Børn og Uddannelse Social og Sundhed Handleplan for øget Sundhed og Trivsel i Folkeskolen Godkendt af Sundhedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget den 18. september 2012 Udarbejdet af forvaltningerne Børn og Uddannelse samt Social og Sundhed i samarbejde med Center for Undervisningsmidler (CFU) 1

2 2

3 Indholdsfortegnelse FORORD... 5 INDLEDNING... 6 FORMÅL... 8 SUNDHEDSPOLITISKE MÅL... 8 GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER... 8 DET BREDE OG POSITIVE SUNDHEDSBEGREB... 8 VENSKABSDANNELSE... 8 REDUKTION AF SOCIAL ULIGHED I SUNDHED... 9 STRATEGISK RAMME... 9 WHOLE SCHOOL APPROACH - HELSKOLEINDSATS... 9 HANDLEPLAN SUNDHEDSUNDERVISNING PÆDAGOGISKE/DIDAKTISKE MÅL...11 ORGANISATION OG STYRING...11 SAMARBEJDE MELLEM TO FORVALTNINGER NETVÆRK SUNDHEDSKOORDINATORFUNKTION SAMARBEJDE MED UC-SYDDANMARK ØKONOMI EVALUERING HOVEDTEMAER...13 SUNDHEDSINDSATSER PÅ SKOLERNE...13 OPFØLGNING PÅ SUNDHEDSINDSATSER PÅ SKOLERNE TRIVSEL...14 SØVN SELVTILLID OG SELVVÆRD UNDERVISNING OG ELEVINVOLVERING EKSEMPLER PÅ GENNEMFØRTE INDSATSER VIA HANDLEPLAN MÅL FOR INDSATSER OMKRING TRIVSEL OPFØLGNING PÅ MÅLENE ØGET BEVÆGELSE...18 EKSEMPLER PÅ GENNEMFØRTE INDSATSER VIA HANDLEPLAN MÅL FOR INDSATSER FOR ØGET BEVÆGELSE OPFØLGNING PÅ MÅLENE MADDANNELSE KULTURELT, SOCIALT OG SUNDHEDSMÆSSIGT...21 EKSEMPLER PÅ GENNEMFØRTE INDSATSER VIA HANDLEPLAN MÅL FOR INDSATSER FOR MADDANNELSE - MAD OG MÅLTIDER

4 OPFØLGNING PÅ MÅLENE VIDEN OM BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL...23 LITTERATUR

5 Forord Denne handleplan udtrykker det politiske ønske om øget sundhed og trivsel for kommunens børn og unge. Her er folkeskolerne en oplagt arena. Kommunens sundhedspolitik fra 2009 genererede i 2009 en handleplan for dette arbejde, og siden er der sat massivt ind med indsatser på folkeskolerne. Daværende handleplan har været gældende frem til En midtvejsevaluering, forelagt på fællesmøde mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og Sundhedsudvalget, dannede baggrund for en politisk beslutning om at fortsætte arbejdet med at øge sundhed og trivsel for børn og unge i folkeskolerne og udarbejde en ny handleplan. Den 1. december 2011 blev der afholdt et seminar for politikere, skoleledere, sundhedskoordinatorer m.fl. med det sigte, at inddrage deltagerne i processen. Her deltog oplægsholdere fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Steno Center for Sundhedsfremme, KOSMOS fra UC-Syddanmark, diætist m.fl., og den nyeste forskning samt sundhedspædagogiske udvikling blev fremlagt. Elevrådene har også været involveret, og de har bidraget med spændende input og ønsker til den nye handleplan. Det er et politisk ønske, at Handleplan for øget Sundhed og Trivsel i Folkeskolen kan være med til at fremme og videreudvikle sundhed og trivsel for børn og unge i kommunens folkeskoler, og at eleverne tilegner sig viden om sundhed og udvikler handlekompetence til at træffe sunde valg. Sønderborg, den 18. september 2012 Jesper Rosanes Formand for Sundhedsudvalget Tage Petersen Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget 5

6 Indledning Sundhedspolitikken Vi spiller sammen om sundhed for Sønderborg Kommune og De 9 strategier fra forvaltningen Børn og Uddannelse er grundlaget for arbejdet med børn og unges sundhed og trivsel i folkeskolen. Handleplan for øget Sundhed og Trivsel i Folkeskolen 2012 til 2015 er udgangspunktet for det politiske ønske om at vægte arbejdet med sundhed og trivsel for børn og unge højt. De 9 strategier udgør fundamentet for arbejdet i Børn og Uddannelse. En af de 9 strategier er sundhedsstrategien: I Sønderborg Kommune tænker vi bredt, når det gælder vore børns sundhed. Alle børn skal have en barndom, hvor de trives og udvikler sig i tryghed samt udvikler en sund livsstil. Derfor er tværfaglighed og en tidlig, forebyggende indsats vigtige elementer i sundhedsstrategien. En anden strategi er læringsstrategien: Livsglæde og livslang læring er kerneværdier glade børn lærer bedst. Læring er tæt forbundet med engagement. Derfor skal udgangspunktet altid være det enkelte barns forudsætninger og muligheder, så lysten til at lære bevares og udvikles. Sundhedspolitikken Vi spiller sammen om sundhed for Sønderborg Kommune peger på redskaber og indsatser, som understøtter De 9 strategier og målet om sundhed og trivsel for børn og unge i folkeskolen. Sundhedspolitikken vil fremme en sund og aktiv hverdag i skolen og SFO en fremme børns mentale sundhed, venskabsdannelse og mindske ensomhed i skolerne skabe sammenhæng i indsatserne i forskellige miljøer eksempelvis skolerne arbejde for maddannelse i dagpleje, børnehave, skole og SFO styrke sundhed som en sammenhængende og naturlig del af kommunens opgaveløsning skabe netværk mellem forvaltningerne for at styrke den fælles løsning af opgaven og skabe synergi mellem kerneopgaverne Lovgivning Kommunen har ifølge Sundhedsloven 119 ansvaret for, ved tilrettelæggelsen af sine opgaver, at skabe sunde rammer for borgerne. Folkeskolen udgør den daglige ramme for ca børn og unge i Sønderborg Kommune, og det er derfor et indlysende sted at fokusere på at skabe sunde rammer og muligheder for børnene. Undervisningsministeriet har udarbejdet Fælles Mål 2009, som dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til folkeskolens fag og emner, og angiver retningen for de mål, der skal arbejdes hen imod i den danske folkeskole. Heri indgår en række faghæfter, bl.a Faghæfte 21 Fælles Mål 2009 Sundheds og seksualundervisning og familiekundskab. I henhold til dette faghæfte skal folkeskolen arbejde med at styrke elevernes handlekompetence til at træffe sunde valg. Dette sker gennem sundhedsundervisning og sundhedsindsatser i de fag, der i forvejen er i skolen (1). Det hidtidige arbejde Den første handleplan, som var gældende fra , har arbejdet med 10 indsatsområder: 1. Oprettelse af vidensbank, 2. Inddragelse af specialister/sundhedsfagligt personale i undervisningen, 3. Fælles pulje til fælles aktiviteter, 4. Børn og familier med særlige behov, 5. Morgenmåltid, 6. Frugtordning, 7. Motion, 8. Mentorordninger, 9. Sundhedskoordinatorer på alle skoler og 10. Viden om Børns sundhed og trivsel (2). Evaluering af handleplanen viser, at der sker forandringer på flere fronter. Eleverne bliver mere fysisk aktive samtidig med at de lærer, og dette gør at eleverne synes, at undervisningen er sjovere. Lærerne genererer nye undervisningsformer som følge af ændrede læringsmidler bevilget via handleplanen. Skolens ledelse bakker 6

7 op omkring indsatserne, hvilket er altafgørende for processen og den efterfølgende implementering. Helhedsbilledet bliver en opkvalificering, hvor indsatsen for sundhed og trivsel oplever en opblomstring samtidig med, at indlæringen effektiviseres til glæde for alle involverede (3). Hovedparten af indsatserne videreføres efter ønske fra skolerne i den nye handleplan. Dette sker på baggrund af de indsamlede erfaringer fra skolerne, afholdt seminar den 1. december 2011 med alle interessenter, fælles elevrådsmøde samt evalueringen af den hidtidige handleplan. Arbejdet med indsatser vedrørende mentorordning og viden om børns sundhed og trivsel videreføres i uændret form, da skolerne ikke havde ressourcer til at igangsætte indsatser på disse områder via den hidtidige handleplan (se side 14 og 21). Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker vedrørende seksuel sundhed, mental sundhed, fysisk aktivitet, tobak og alkohol, der har været i høring i kommuner m.fl., inddrages i forbindelse med implementeringen af Handleplan for øget Sundhed og Trivsel i Folkeskolen (4-8). Udover de indsatser, der igangsættes via handleplanen, sker der også andre tiltag på skolen. Bl.a. tilbydes tobaksforebyggende undervisning til 6. klasse, inddragelse af Ung til Ung i den forebyggende undervisning i forhold til Faghæfte 21, undervisning i seksuel- og anden sundhed af sundhedsplejen m.m. 7

8 Formål Indsatserne i Handleplan for øget Sundhed og Trivsel i Folkeskolen har til formål at fremme børn og unges sundhed og trivsel fremme børn og unges lyst til læring arbejde for at børn og unge bliver handlekraftige og kan træffe selvstændige og kvalificerede valg til glæde for egen og andres sundhed fremme venskabsdannelse og sociale relationer mellem børn og unge mindske social ulighed i sundhed Sundhedspolitiske mål Sundhedspolitikken Vi spiller sammen om sundhed for Sønderborg Kommune udstikker retningen og vejen frem for sundhedsarbejdet. Det er udtryk for en politisk prioritering baseret på udfordringer på sundhedsområdet og muligheden for synergi mellem øvrig kommunal opgaveløsning og sundhedsfaglig viden. Sundhedspolitikken indeholder en vision for mere sundhed i Sønderborg Kommune. Arbejdet med at udmønte politikken sker gennem en række grundlæggende spilleregler og ved hjælp af nogle udvalgte redskaber, som kan bidrage til mere sundhed for borgerne. Byrådets Vision for Sønderborg Kommune om sundhed og forebyggelse: I Sønderborg Kommune er sundhed et fælles ansvar, hvor der skabes mulighed for sund udvikling og opvækst for børn og unge og skabes rammer for, at borgerne, uanset alder, kan træffe sunde valg hele livet. Grundlæggende værdier Det brede og positive sundhedsbegreb Der tages udgangspunkt i WHO s definition af sundhed: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener (9). Det kaldes også det brede og positive sundhedsbegreb. Sundhedsbegrebet er positivt, fordi sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom. Det er også et spørgsmål om livskvalitet og velvære, både fysisk, psykisk og socialt. Sundhedsbegrebet er bredt, fordi både livsstil og levevilkår har betydning for sundheden. Livsstil er den måde vi lever på vore vaner. Levevilkår er de rammer, det omgivende miljø og samfund giver os at vælge indenfor (1). Venskabsdannelse Venskabsdannelse handler om at styrke de sociale relationer mellem eleverne. Det sker via de indsatser, der i gangsættes. Venskaber udgør en vigtig del af børn og unges sociale kompetencer, og de bør derfor stimuleres og fremmes i videst muligt omfang i folkeskolen (10). 8

9 Reduktion af social ulighed i sundhed Social ulighed i sundhed er et udtryk for, at sundhedsrisici og sygdomme er skævt fordelt i befolkningen. Det vil sige, at borgere, der er dårligt stillet socialt og uddannelsesmæssigt, statistisk set har en højere sygelighed og dødelighed (11). Det fremgår af Sundhedsstyrelsens rapport Psykisk mistrivsel blandt årige bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed, at der er en øget forekomst af tegn på psykisk mistrivsel blandt børn og unge med faldende socialgruppe. Særligt tre faktorer har stor indflydelse på forudsætningerne for et liv med et godt helbred og god social position: - Børns tidlige udvikling - Skolegang - Lokalområde og socialt nærmiljø (11) Indsatser i folkeskolen for fremme af sundhed og trivsel er medvirkende til at modvirke den sociale ulighed i sundhed blandt børn og unge. Strategisk ramme Whole School Approach - Helskoleindsats I Handleplan for øget Sundhed og Trivsel i Folkeskolen er det besluttet at arbejde med udgangspunkt i en Whole School Approach på dansk helskoleindsats. En helskoleindsats kan karakteriseres som en strategisk sundhedsindsats, hvor sundhed og trivsel tænkes ind på alle niveauer i skolen gennem inddragelse af elever, forældre, lærere, sundhedspersonale, ledelse og andre personalegrupper på skolen. Formålet med en helskoleindsats er at igangsætte en indsats på mange fronter samtidigt, også kaldet en multikomponent indsats, sådan at der både i skolens undervisning, sociale og fysiske miljø, ledelse og eksterne relationer arbejdes med sundhed og trivsel (10,12). Forskningsresultater viser, at en helskoleindsats fungerer bedst, når den er tilpasset den enkelte skoles specifikke behov med udgangspunkt i elevsammensætning, lærerkompetencer, skolens organisering og ledelse, forældresamarbejdet samt det omkringliggende samfund. En langsigtet effekt på elevernes sundhed og trivsel kan opnås ved implementering af mange understøttende komponenter samtidigt (10). Sundhedsfremme på skolen skabes i et samspil mellem et undervisningsmæssigt og et organisatorisk perspektiv. Det fremgår af følgende ligning: Sundhedsfremme = Sundhedspolitik x Sundhedsundervisning x Fælles fodslag Hvis et af de tre elementer er fraværende, giver højre side af ligningen 0, hvilket illustrerer, at hverken sundhedspolitik, sundhedsundervisning eller fælles fodslag generer sundhedsfremme alene. Med begrebet fælles fodslag menes, at sundhedsfremme på skolen er et fælles projekt for hele skolen, der kræver involvering og opbakning fra bl.a. elever, lærere, ledelse og skolebestyrelsen (13,14). Sundhedspolitikken Vi spiller sammen om sundhed for Sønderborg Kommune er den overordnede sundhedspolitik og dermed også gældende for arbejdet med sundhed og trivsel i folkeskolen, jf. ligningen ovenfor. Handleplan for Sundhed og Trivsel i Folkeskolen er det fælles udgangspunkt for arbejdet med sundhedsindsatser på skolerne. Derudover skal skolerne en gang årligt udarbejde en handleplan for den enkeltes skoles indsatser for sundhed og trivsel. 9

10 Sundhedsundervisning sker i relation til målene i Faghæfte 21 Fælles Mål 2009 Sundheds og seksualundervisning og familiekundskab. Med udgangspunkt i Handleplan for øget Sundhed og Trivsel i Folkeskolen bygges helskoleindsatsen op omkring Faghæfte 21 samt handleplanen for sundhedsindsatser på den enkelte skole. De enkelte elementer uddybes herunder. Handleplan Skolerne skal en gang årligt udarbejde en handleplan over de indsatser, der er igangsat og planlægges igangsat på skolen til fremme af sundhed og trivsel. Denne handleplan skal være med til at fremme implementeringen af indsatserne i skolens hverdag og danne baggrund for en samlet årlig evaluering af de igangsatte indsatser. Det erstatter den evaluering skolerne hidtil har skullet udarbejde for hver enkelt indsats. Sundhedskoordinatorerne vil blive inddraget i udviklingen af en skabelon til skolernes årlige handleplan og vil blive tilbudt den nødvendige kompetenceudvikling til udarbejdelse heraf. Skoleledelsen skal udarbejde handleplanen i samarbejde med sundhedskoordinatorerne. Sundhedsundervisning Faghæfte 21 I Handleplan for øget Sundhed og Trivsel i Folkeskolen sættes der fokus på skolernes sundhedsundervisning med udgangspunkt i Faghæfte 21 Fælles Mål 2009 Sundheds og seksualundervisning og familiekundskab. Formålet med skolens sundhedsundervisning er at bidrage til, at eleverne tilegner sig viden om sundhed og udvikler handlekompetence til at træffe sunde valg. Af Faghæfte 21 fremgår det, at sundhedsundervisningen skal baseres på et bredt og positivt sundhedsbegreb, arbejde med elevernes involvering samt bidrage til, at eleverne udvikler handlekompetence. Faghæfte 21 er udgivet af Undervisningsministeriet og indeholder fælles mål for det timeløse fag sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i skolen. Sundhedsundervisningen udfoldes tværfagligt sammen med skolens øvrige fag i emne- og/eller temaforløb ud fra et bredt, positivt sundhedsbegreb. Undervisningen bygges bl.a. op om temaerne: Seksuel sundhed Alkohol Mad Motion Tobak Stoffer Emner omkring levevilkår 10

11 Pædagogiske/didaktiske mål Med udgangspunkt i ovenstående opstilles følgende pædagogiske/didaktiske mål: Skolerne skal arbejde med udgangspunkt i Whole School Approach en helskoleindsats, og herunder medtænke Faghæfte 21 i den almindelige undervisning i alle fag, hvori indgår handleperspektivet. Organisation og styring Samarbejde mellem to forvaltninger Udmøntningen af Handleplan for øget Sundhed og Trivsel i Folkeskolen sker via et samarbejde mellem forvaltningerne Børn og Uddannelse og Social og Sundhed. Netværk Implementeringen af denne handleplan tager udgangspunkt i et netværk, der er organiseret omkring en styregruppe og en projektgruppe. Styregruppen består af direktøren for forvaltningen Børn og Uddannelse, afdelingschefen for Sundhedsfremme og Forebyggelse (Social og Sundhed), afdelingschefen for Udvikling, Kvalitetssikring og fundraising (Børn og Uddannelse), ledende sundhedsplejerske (Social og Sundhed) samt administrative medarbejdere fra de to forvaltninger. Der afholdes ét årligt møde i styregruppen, hvor evaluering indgår. Projektgruppen består af repræsentanter for ledelsen af folkeskolerne i Sønderborg Kommune, herunder SFO, afdelingschefen for Sundhedsfremme og Forebyggelse (Social og Sundhed) samt administrative medarbejdere fra forvaltningerne Social og Sundhed og Børn og Uddannelse. Ad hoc inddrages relevante samarbejdspartnere i projektgruppens møder. Sundhedskoordinatorfunktion Sundhedskoordinatorfunktionen er oprettet som en del af Handleplan for Sundhed og trivsel i folkeskolen Funktionen som sundhedskoordinator skal varetages af en lærer eller anden person med relevant uddannelse, der underviser i henhold til Faghæfte 21. Sundhedskoordinatoren er med til at implementere indsatser igangsat under Sundhed og Trivsel i Folkeskolen og fungerer endvidere som kontaktled mellem skolen og de to forvaltninger samt som inspirator for lærergruppen. Alle folkeskoler i Sønderborg Kommune får hvert år tildelt timer til sundhedskoordinatorfunktionen. Timerne kan fordeles, så én eller flere lærere varetager opgaven. Der er i samarbejde med Center for Undervisningsmidler (CFU) udarbejdet en funktionsbeskrivelse for sundhedskoordinatorernes arbejde. Der afholdes kontinuerligt kurser, temadage og fire årlige netværksmøder for sundhedskoordinatorerne med henblik på erfaringsudveksling, kompetenceudvikling, vidensdeling og netværksdannelse mellem skolerne. Disse planlægges af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skoleledelse, sundhedskoordinatorer, CFU og forvaltningerne. Der tages udgangspunkt i skolernes behov og ønsker. 11

12 Samarbejde med UC-Syddanmark Der samarbejdes med UC-Syddanmark, herunder bl.a. Center for Undervisningsmidler (CFU) gennem rammeaftale om Sundhed & Trivsel i undervisningen. CFU bidrager med sparring og faglig bistand. Økonomi Der er politisk afsat midler til igangsætning af indsatser til fremme af sundhed og trivsel for børn og unge i folkeskolen. Herunder er der afsat midler, som skolerne kan søge til igangsætning af konkrete indsatser på den enkelte skole. Ansøgninger vurderes og støttes ud fra følgende overordnede kriterier: - Forsøg med relation til undervisning og bevægelse, trivsel, maddannelse - Udviklingsprojekter til gavn for sundhed og trivsel i folkeskolen Der er udarbejdet specificerede kriterier, som skolerne skal opfylde for evt. at kunne modtage midler. Det økonomiske issue vurderes at have afgørende betydning i forhold til udmøntningen af indsatserne. Evaluering Der vil blive udarbejdet en evalueringsplan til evaluering af de samlede indsatser under Handleplan for øget Sundhed og Trivsel i Folkeskolen I den samlede evaluering vil både indgå proces- og effektevaluering. Der er udarbejdet et kortlægningsskema, som et redskab til brug for kortlægning af de trivsels- og sundhedsfremmende indsatser, der er på skolerne. Dette kortlægningsskema anvendes, når skolerne én gang årligt skal udarbejde en handleplan over de indsatser, der er igangsat/planlægges igangsat til fremme af sundhed og trivsel. Handleplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan indsatserne implementeres i skolernes hverdag. For hver indsats beskrives, hvordan indsatsen understøtter den samlede helskoleindsats, herunder hvordan elever, forældre og skolens ansatte involveres i og understøtter indsatsen. Skolens ledelse samarbejder med sundhedskoordinatorer om udarbejdelsen af en samlet årlig evaluering af denne handleplan. Disse evalueringer vil indgå i den samlede afsluttende evaluering af Handleplan for øget Sundhed og Trivsel i Folkeskolen Sundhedskoordinatorfunktionen evalueres særskilt. 12

13 Hovedtemaer Handleplanen har tre hovedtemaer: Trivsel, Øget bevægelse og Maddannelse kulturelt, socialt og sundhedsmæssigt. Derudover indgår som fjerde hovedtema Viden om børns sundhed og trivsel, der videreføres fra den tidligere handleplan. Valget af de tre hovedtemaer er sket på baggrund af evalueringen af den hidtidige handleplan, tilbagemeldinger fra skolerne, inspiration fra afholdt seminar den 1. december 2011 med alle interessenter samt fælles elevrådsmøde. Hovedparten af indsatserne fra den tidligere handleplan videreføres derfor i en eller anden form efter ønske fra skolerne. I uændret form videreføres indsatsområdet mentorordning under hovedtemaet Trivsel, da der ikke blev igangsat indsatser på grund af manglende ressourcer på skolerne. Sundhedsindsatser på skolerne Det forventes, at den enkelte skole i løbet af denne handleplansperiode ( ) arbejder med de hovedtemaer, der er beskrevet i nærværende handleplan. Indsatser via handleplanen til fremme af sundhed og trivsel skal integreres i skolens opgaveløsning, således at beslutninger vedr. undervisning og den almindelige hverdag på skolen holdes op imod handleplanens intentioner. For hver indsats beskrives, hvordan indsatsen understøtter den samlede helskoleindsats, herunder hvordan elever, forældre og skolens ansatte involveres i og understøtter indsatsen. Skolerne skal dokumentere de sundheds- og trivselsmæssige indsatser, der er igangsat i den årlige kvalitetsrapport. En gang årligt skal skolerne udarbejde en handleplan over de indsatser, der er igangsat/ planlægges igangsat til fremme af sundhed og trivsel, indeholdende en beskrivelse af hvordan indsatserne implementeres i skolens hverdag. Opfølgning på sundhedsindsatser på skolerne Skolernes handleplan danner baggrund for en samlet årlig evaluering af igangsatte indsatser på den enkelte skole og erstatter evalueringen af hver enkelt indsats, som skolerne hidtil har skullet udarbejde. 13

14 1. Trivsel Undersøgelser viser, at langt de fleste børn og unge har det godt og trives i skolen. Samtidig er der dog et betydeligt mindretal, der er trivselsmæssigt belastede. At eleverne trives i skolen har betydning for deres generelle velvære og indlæring. Lav skoletrivsel kan hænge sammen med usunde vaner som fx rygning, usund kost og alkoholforbrug, ligesom elever, der mistrives i skolen, hyppigere er belastet af symptomer som hovedpine, mavepine, søvnløshed, svimmelhed, nervøsitet og dårligt humør (15). Argumentationen for at arbejde med trivsel i folkeskolen er, at en tidlig indsats dels vil kunne forebygge mistrivsel på længere sigt og dels vil fremme elevernes indlæring, sociale tilhørsforhold/venskabsdannelse og positive selvopfattelse (10). Skolebørnsundersøgelsen 2010 er en landsdækkende undersøgelse, der er baseret på et spørgeskema uddelt på tilfældigt udvalgte skoler i hele Danmark. Elever på femte, syvende og niende klassetrin har deltaget i undersøgelsen. Skolebørnsundersøgelsen 2010 viser at: - 11 % af de 11-årige, 19 % af de 13-årige og 22 % af de 15-årige ikke kan lide at gå i skole Der kan opstilles en række faktorer, der har betydning for børn og unges trivsel. I denne handleplan sættes fokus på sociale relationer, søvn, selvværd og selvtillid samt elevinvolvering med udgangspunkt i skolernes ønsker og faglig viden. Sociale relationer Et godt socialt netværk er afgørende for børn og unges trivsel og udvikling. Det er i fortrolige relationer til både forældre og venner, at børn og unge kan hente den nødvendige støtte, når der er behov for det (15). Ensomhed er en risikofaktor for mistrivsel blandt skoleelever. Det er svært at definere begrebet ensomhed, ligesom det kan være svært at opdage ensomhed blandt eleverne. Ensomhed kan både handle om kun at have få eller slet ingen sociale relationer, samt kvaliteten af relationerne. Man kan således godt føle sig ensom i fællesskabet (16). 14

15 Ungeprofilundersøgelse Sønderborg Kommune 2010 er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema uddelt til unge på 7., 9. og 10. årgang samt 1. årgang på ungdomsuddannelserne med bopæl i Sønderborg Kommune. Samme undersøgelse er også gennemført i Tønder, Aabenraa, Haderslev og Fanø Kommune. Ungeprofilundersøgelsen for Sønderborg Kommune 2010 viser at: - 7 % af eleverne på 7. årgang og 10 % af eleverne på 9. årgang ofte eller meget ofte føler sig ensomme Sociale relationer kan i visse tilfælde være til større belastning end støtte. Mobning er en af de væsentligste former for negative sociale relationer og kan både omfatte verbale og fysiske overgreb. Det er vigtigt, at skolen er opmærksom på, at en stigende mængde mobning sker ved anvendelse af elektroniske medier (15). Børn og unges sociale relationer opstår i dag både gennem fysisk samvær og via sociale medier. Det er vigtigt, at skolen er opmærksom på dette, så eleverne kan lære at interagere i begge arenaer. Siden 1998 er der sket et markant fald i forekomsten af mobning i de danske skoler, dog udsættes 6 % af de danske børn og unge fortsat for mobning mindst et par gange om ugen. Forskning viser, at indsatser mod mobning er effektive, hvis de er omfattende og inddrager alle led i skolen (helskoleindsats), herunder også forældrene (15). Udgangspunktet for at arbejde med mobning i folkeskolen er skolens obligatoriske antimobbepolitik med deraf følgende handleplaner. Venskaber udgør en vigtig del af børn og unges sociale kompetencer, og de bør derfor stimuleres og fremmes i videst muligt omfang i folkeskolen (10). At arbejde med venskabsdannelse (og dermed reduktion af mobning) kan ske i et samspil med skolens øvrige opgaver og integreres i helskoleindsatsen. Ved at arbejde med social kapital 1 på skolen udvikles elevernes sociale relationer. I arbejdet med social kapital inddrages eleverne aktivt i arbejdet med at skabe et godt skolemiljø og hjælpe andre elever (10). Søvn Regelmæssige søvnvaner har en positiv betydning for børn og unges fysiske og psykiske velbefindende. Behovet for søvn er individuelt og ændrer sig med alderen, men som hovedregel har børn og unge brug for omkring 8-10 timers søvn om natten. Flere undersøgelser viser, at danske børn og unge sover langt mindre end det, der anbefales, og at det specielt er de ældre elever og primært drenge, der får for lidt søvn (15,17). Mangel på søvn og ringe søvnkvalitet blandt børn og unge er en risikofaktor for mistrivsel, ringe skolepræstationer, koncentrationsbesvær, udvikling af stress samt en øget risiko for skader og involvering i uheld. Desuden viser studier, at mangel på søvn også har betydning for udviklingen af overvægt. Blandt børn og unge er der påvist en stærk sammenhæng mellem brugen af elektroniske medier inden sengetid og søvnvaner (15). 1 Putnam (1993) definerer social kapital på følgende måde: Social kapital er de træk ved en organisation, fx netværk, normer og tillid, som fremmer koordinering og samarbejde til det fælles bedste. 15

16 Ungeprofilundersøgelsen for Sønderborg Kommune 2010 viser at: - 47 % af eleverne på 7. årgang og 72 % af eleverne på 9. årgang sover mellem 6 og 8 timer eller mindre i løbet af en nat i hverdagen Skolebørnsundersøgelsen 2010 viser at: - 45 % af de 11-årige, 56 % af de 13-årige og 66 % af de 15-årige flere gange om ugen er trætte om morgenen Der er ikke stor tradition for at arbejde med søvn som et indsatsområde i folkeskolen, men elevernes søvnvaner har stor betydning for deres trivsel og præstation i skolen. Øget forældreinvolvering er en forudsætning for at arbejde med elevernes søvnvaner, og der kan for eksempel tages udgangspunkt i skolehjemsamtalerne, ligesom søvn kan indarbejdes som et element i elevplanerne. Endvidere kan skolen arbejde med at informere eleverne om vigtigheden af søvn og betydningen heraf for sundhed og trivsel. På udvalgte årgange kan oplægsholdere inviteres til forældremøder eller lignende. Selvtillid og selvværd Børn og unges selvtillid og selvværd hænger i høj grad sammen med deres muligheder for at danne venskaber med andre elever og dermed deres trivsel. Selvværd handler om, hvem vi er, mens selvtillid handler om, hvad vi kan gøre/udrette/præstere. Med andre ord er selvværd oplevelsen af at have en værdsat og værdifuld eksistens adskilt fra udseende, karakterer, økonomi og sportsligt eller intellektuelt præstationsniveau. Mennesker med et højt selvværd har næsten også altid en stor selvtillid, hvorimod det omvendte ikke er tilfældet. Nogle af de almindeligste symptomer på lavt selvværd er: Usikkerhed, angst, ekstrem tilbageholdenhed, praleri, løgn, aggressiv og destruktiv adfærd, indlæringsvanskeligheder, selvoptagethed og perfektionisme (18). Skolens miljø, og hvordan man klarer sig i skolen, har stor betydning for børn og unges selvværd og selvtillid. I folkeskolen kan der fx arbejdes med elevernes selvværd og selvtillid ved at involvere eleverne i deres egne læringsprocesser. Mentorordning Skolen kan etablere mentorordninger, når den står overfor forskellige problemstillinger, som fx mobning, børn i sorg pga. dødsfald af nære pårørende, skilsmisseramte børn og familier, adfærdsvanskelige børn, de stille børn, ensomme børn og unge, bogligt svage/stærke børn og familier, ressourcesvage/stærke børn og familier, integration af børn med anden etnisk baggrund end dansk m.m. I mentorrollen kan skolens ansatte, tværfaglige samarbejdspartnere, børn og forældre inddrages og medvirke på forskellige niveauer. 16

17 Der er flere måder at udfylde mentorrollen på: Overbygningselever kan fungere som konfliktmæglere, elever fra klasse kan være skoleven for børn fra 0. klasse, og der kan etableres kontaktfamilier, hvor ressourcestærke familier støtter op om ressourcesvage familier m.m. Undervisning og elevinvolvering Erfaringer viser, at involvering af eleverne i planlægningen af undervisningen og deres egen faglige udvikling fremmer deres motivation, trivsel og læring (19). Elevinvolvering giver børn og unge en oplevelse af at være betydende og medbestemmende (10). I Folkeskolelovens 18, stk. 4 fremhæves følgende: På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevernes arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. Elevinvolvering er et centralt element i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af sundhedsundervisningen. I Faghæfte 21 fremhæves det, at det ideelle udgangspunkt for læring er, at eleverne aktivt involveres i beslutninger om undervisningens indhold. Elevinvolvering er en forudsætning for, at eleverne engagerer sig og udvikler handlekompetence. Eksempler på gennemførte indsatser via handleplan Klasserumsledelse som middel til bedre trivsel - Konfliktmægling - Skolebørns mentale sundhed - Uddannelse af sundheds- og trivselsambassadører Mål for indsatser omkring trivsel Alle skoler forventes: Inden udgangen af skoleåret 2015 at have igangsat og implementeret indsatser for fremme af trivsel, der understøtter den samlede helskoleindsats. Årligt at revidere skolens antimobbepolitik. At have et fast punkt på elevrådets dagsorden omkring sundhed og trivsel. Opfølgning på målene Skolerne dokumenterer indsatserne via den årlige lovpligtige kvalitetsrapport samt den årlige handleplan. 17

18 2. Øget bevægelse Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge (5-17 år) skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen gennem aktiviteter med moderat til høj intensitet. Derudover skal børn og unge mindst 3 gange om ugen dyrke fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen eller muskelstyrken (20). Undersøgelser viser, at det daglige aktivitetsniveau blandt børn og unge falder med alderen, og at mange børn og unge i dag ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om én times fysisk aktivitet om dagen (21). I Danmark ses der allerede i årsalderen en negativ ændring i det fysiske aktivitetsmønster, og der er en voksende polarisering i børn og unges fysiske aktivitetsniveau mellem de mest aktive (bedst form/kondition) og de mindst aktive (dårligst form/kondition) (20,21). Hertil kommer, at antallet af overvægtige børn og unge er støt stigende (22). Skolebørnsundersøgelsen 2010 viser at: - 34 % af de 11-årige, 39 % af de 13-årige og 38 % af de 15-årige udfører hård fysisk aktivitet mindst 4 timer om ugen - 13 % af de 11-årige, 19 % af de 13-årige og 19 % af de 15-årige spiller på computer eller spillekonsol mindst 4 timer dagligt på hverdage I folkeskolen er der mulighed for at arbejde med fysisk aktivitet i et samspil med skolens øvrige opgaver. Indsatser i folkeskolen er afgørende for at modvirke den sociale ulighed i sundhed og øge det fysiske aktivitetsniveau blandt de børn og unge, der har det største behov. Forskningsresultater viser, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder (23,24). Desuden har fysisk aktivitet en positiv indflydelse på koncentrationsevnen, hukommelsen og adfærden i klasseværelset, ligesom fysisk aktivitet kan medføre psykologiske gevinster i form af større livsglæde, mere overskud, større social trivsel, øget selvtillid og selvværd samt udviklede handlekompetencer (20,25). 18

19 Der kan arbejdes med fysisk aktivitet i folkeskolen på mange måder. Et eksempel er gennem flere idrætstimer. Et norsk studie har vist en god effekt på elevernes sundhed ved én times fysisk aktivitet dagligt i skolen. Der er studier, der viser, at eleverne ikke lærer mindre, selvom tiden går fra de boglige fag (21). Som yderligere eksempler til fremme af fysisk aktivitet i skolen anbefaler danske forskere: Kvalificering af lærere, fysisk aktivitet i de boglige timer og fysiske lektier. Desuden fremhæves det, at udfordrende og varierende faciliteter i skolegården er vigtige for fysisk aktivitet i frikvartererne, ligesom børn og unges fysiske aktivitetsniveau kan fremmes ved at lærerne opfordrer til og deltager i leg i frikvartererne (21,26,27). Langt det meste af børn og unges fysiske aktivitet foregår som selvorganiseret idræt i fx skolegården, og hverdagsaktiviteter som cykling til og fra skole samt leg i skolegården har stor betydning for konditionen blandt børn og unge (20,28). I arbejdet med at øge det fysiske aktivitetsniveau blandt børn og unge i folkeskolen er det vigtigt, at der arbejdes med forældreinvolvering. Undersøgelser viser, at børn og unges motivation og interesse øges, når der er opbakning fra hjemmet (26). Hos børn i 6-9 års alderen er manglende opbakning fra forældre/familie en væsentlig barriere for fysisk aktivitet (20). Eksempler på gennemførte indsatser via handleplan Alternativ idrætsundervisning for eleverne ved brug af idrætsfaciliteter/tilbud uden for skolen - Øget fysisk aktivitet i løbet af skoledagen - Øget bevægelse i de boglige timer - Uddannelse af ældre elever som playmakere/legepatruljer for øget bevægelse blandt yngre elever - Nye faciliteter i skolegårde til undervisningsbrug og til brug i frikvarterer - Kompetenceudvikling af lærere i forhold til brug af trailere med forskelligt idrætsudstyr m.m. 19

20 Mål for indsatser for øget bevægelse Alle skoler forventes: Inden udgangen af skoleåret 2015 at have igangsat og implementeret indsatser for øget bevægelse, herunder også øget bevægelse i undervisningen udover idrætstimerne. Indsatserne skal understøtte den samlede helskoleindsats. At der under det faste punkt på elevrådets dagsorden omkring sundhed og trivsel også indgår drøftelse omkring øget bevægelse. Opfølgning på målene Skolerne dokumenterer indsatserne via den årlige lovpligtige kvalitetsrapport samt den årlige handleplan. 20

21 3. Maddannelse kulturelt, socialt og sundhedsmæssigt Udvikling af sunde kostvaner i barndommen er vigtig for at fremme børn og unges sundhed og forebygge udviklingen af overvægt og andre livsstilssygdomme. Usunde kostvaner er sammen med fysisk inaktivitet en afgørende årsag til, at forekomsten af overvægt og svær overvægt blandt børn og unge er steget markant i Danmark indenfor de seneste årtier (22). I barndommen og ungdommen, hvor kroppen udvikles med stor hastighed, er det vigtigt med regelmæssige og strukturerede måltider indeholdende de nødvendige næringsstoffer og den rigtige mængde energi (15,29). Børn og unge spiser ca. halvdelen af deres daglige kostindtag i skolen bestående af et hovedmåltid frokosten og et til to mellemmåltider. Udvalget af sund mad i skolernes boder og elevernes madpakker er sammen med rammerne omkring måltiderne med til at styre børn og unges kostindtag i løbet af en almindelig skoledag (26). Skolebørnsundersøgelsen 2010 viser at: - 82 % af de 11-årige, 74 % af de 13-årige og 75 % af de 15-årige spiser frugt og/eller grøntsager dagligt - 12 % af de 11-årige, 19 % af de 13-årige og 25 % af de 15-årige spiser slik/chokolade dagligt - 8 % af de 11-årige, 16 % af de 13-årige og 22 % af de 15-årige drikker sodavand med sukker dagligt Arbejdet med sunde kostvaner i folkeskolen, herunder maddannelse, kan ske i et samspil med skolens øvrige opgaver. Forskningsresultater peger på, at der er en sammenhæng mellem børn og unges kostvaner, koncentrationsevne og indlæring (30,31). Endvidere er der påvist en sammenhæng mellem skoleelevers trivsel og usund kost (15). En sund kost både udenfor og på skolen giver børn og unge de bedste indlæringsog adfærdsmæssige betingelser (32). Ligesom med øget bevægelse er indsatser i folkeskolen afgørende for at modvirke den sociale ulighed i sundhed gennem udvikling af sunde kostvaner blandt de børn og unge, der har det største behov (33). Der kan arbejdes med sunde kostvaner i folkeskolen på mange måder. Arbejdet med sunde kostvaner skal ses i lyset af skolens dannelsesopgave her maddannelse, hvor eleverne inddrages og styrker deres viden, færdigheder og kompetencer. Maddannelse praktiseres med udgangspunkt i at mad og måltider ikke bare handler om at få stillet sulten og dækket sit behov for næringsstoffer, men at mad og måltider også er glæde, nydelse og fællesskab. Maddannelse kan beskrives som den viden, de erfaringer og de oplevelser børn og unge tilegner sig, når de undersøger/indsamler viden om fødevarer, tilbereder mad og organiserer et måltid for flere. Ud fra denne optik handler maddannelse i skolen om de kompetencer og oplevelser med fællesskabet, som eleverne har med i rygsækken, når de forlader skolesystemet. At arbejde med mad og måltider i skolen er altså kilder til læring og dannelse af personlige og sociale kompetencer, og det er et arbejde, som forløber i hele elevens skoleforløb (34). Under emnet maddannelse kan endvidere indtænkes arbejdet med håndhygiejne som en del af en opkvalificering af skolemiljøet. En bedre håndhygiejne kan være med til at nedbringe sygefraværet (35). I forlængelse af overstående er der i stigende grad rettet fokus mod rammerne for indtagelse af den daglige kost med begrebet måltidskultur. Måltidskulturen er den praksis, der er omkring måltidet, og den betydning det tillægges af elever og lærer, herunder den rolle læreren indtager i forbindelse med måltiderne (36). Rammerne omkring børn og unges måltider kan gøres til et sted for etablering af sociale fællesskaber, som eleverne er med til at skabe sammen med læreren (15). En fælles måltidskultur i klassen giver mulighed for at læreren kan diskutere og arbejde med sund mad med eleverne (36). 21

22 Jo ældre eleverne bliver, jo mindre populær bliver madpakken. Mange steder ses en tendens til, at de ældste elever finder det attraktivt at gå uden for skolen og købe mad, som oftest ikke er af særlig god ernæringsmæssig kvalitet. Det er derfor vigtigt, at skolen tilbyder et sundt og attraktivt alternativ til madpakken og/eller opsætter regler for, hvorvidt eleverne må forlade skolen i skoletiden (30,37). Desuden viser undersøgelser en positiv effekt af tilgængeligheden til koldt og friskt drikkevand, og at frugtordninger på skolen øger indtaget blandt børn og unge (36). I arbejdet med at fremme sunde kostvaner blandt børn og unge i folkeskolen er det vigtigt, at der arbejdes med forældreinvolvering. Forældre påvirker i høj grad børn og unges kostindtag og de overordnede rammer for maddannelse mad og måltider på skolen bør derfor fastlægges i en dialog mellem forældre, elever og skolen (26). Eksempler på gennemførte indsatser via handleplan Morgenmad for specialelever - Morgenmad for børn fra udsatte familier - Frugtordninger til alle elever Mål for indsatser for maddannelse - mad og måltider Alle skoler forventes: Inden udgangen af skoleåret 2015 at have igangsat og implementeret indsatser for maddannelse. Indsatserne skal understøtte den samlede helskoleindsats. At der under det faste punkt på elevrådets dagsorden omkring sundhed og trivsel også indgår drøftelse omkring sunde kostvaner og maddannelse. Opfølgning på målene Skolerne dokumenterer indsatserne via den årlige lovpligtige kvalitetsrapport samt den årlige handleplan. 22

23 4. Viden om børns sundhed og trivsel For at kunne arbejde målrettet med sundhed og trivsel i folkeskolen er det nødvendigt at kende udfordringerne. Der er derfor brug for viden om skolebørns sundhed, trivsel, sociale netværk og venskaber både på individ- og gruppeniveau. En del af denne viden kan findes i den nationale Skolebørnsundersøgelse, men der har ikke hidtil været en systematisk og kontinuerlig indsamling af data på området i Sønderborg Kommune. I 2010 blev der udarbejdet en ungeprofilundersøgelse for eleverne på 7., 9. og 10. årgang samt 1. årgang på ungdomsuddannelserne i Sønderborg Kommune. Ungeprofilundersøgelsen omhandlede bl.a. sundhed og trivsel blandt eleverne, og der blev udarbejdet en selvstændig rapport for de deltagende skoler og ungdomsuddannelser. Dermed havde skolerne mulighed for at se egne resultater og sammenligne dem med resultaterne for de andre skoler i kommunen. Der mangler dog sundhedsdata for de øvrige årgange i skolen i Sønderborg Kommune, hvorfor der skal findes metoder til brug for en sundhedsprofil for alle skolens årgange. Der er flere muligheder for at få et sådant vidensgrundlag. Sundhedsplejerskerne gennemfører undersøgelser af skolebørnene, og disse data kan nyttiggøres. Folkeskolerne gennemfører undervisningsmiljøundersøgelser, men på forskellige måder for at tilgodese lokale behov. Der kan ligge nyttig viden, hvis disse data ensartes på tværs af skolerne. Mål for indsatser omkring videnom børns sundhed og trivsel Det forventes: At skolesundhedsprofiler til brug for viden om skolebørns sundheds, trivsel, sociale netværk og venskaber er igangsat i løbet af skoleåret 2013/14 på alle skoler i samarbejde med sundhedsplejen. At sundhedsprofilundersøgelserne kan bruges til at kvalificere skoler og sundhedsplejens arbejde med børn og unges sundhed og trivsel Opfølgning på målene Forvaltningerne dokumenterer ved den afsluttende evaluering om sundhedsprofilundersøgelserne er igangsat på alle skoler samt vurderer effekten af den viden og det datagrundlag, der indsamles i forbindelse med sundhedsprofilundersøgelserne. 23

24 Litteratur 1. Undervisningsministeriet. Fælles mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Faghæfte 21. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Sønderborg Kommune. Sundhed og Handicap Børn og Uddannelse. Handleplan Sundhed og Trivsel og Folkeskolen Godkendt af Sundhedsudvalget og Børn & Uddannelsesudvalget den 22. juni 2009 (Tilrettet pga. ændringer august 2010). 3. Sønderborg Kommune. Børn og Uddannelse Social og Sundhed. Evaluering af handleplanen for Sundhed og Trivsel i Folkeskolen Maj Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke Tobak. Juni Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke Alkohol. Juni Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke Fysisk aktivitet. Juni Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke Mental sundhed. Juni Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke Seksuel sundhed. Juni WHO (World Health Organisation). Preamble to the Constitution of the World Health Organisation as adopted by the International Health Conference, New York, June 1946, signed on 22 July 1946 by representatives of 61 states and entered into force on 7 April Wistoft K & Grabowski D. Mental sundhed i skolen. Evidensbaseret grundlag for fremme af børns mentale sundhed. Forlaget Lundtofte Sundhedsstyrelsen. Ulighed i sundhed årsager og indsatser. Maj PsykiatriFonden og Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed, FoBUS. Fremme af psykisk trivsel blandt skolelever. Projektbeskrivelse for Optur Projekt Optur. 13. Sørensen K & Koch B. Den sundhedsfremmende skole et inspirationsmateriale i teori og praksis. Videncenter for Sundhedsfremme University College Syd og Det nationale videncenter Kosmos. Juli Jensen BB. Power Point præsentation. Den sundhedspædagogiske udvikling Sundhedsundervisning i går, i dag og i morgen. Sundhed og trivsel i folkeskolen. Alsion. 1. december Rasmussen M & Due P (red.). Skolebørnsundersøgelsen HBSC. Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed (FoBUS). Statens Institut for Folkesundhed. Syddansk Universitet. April Sørensen NU, Grubb A, Madsen IW & Nielsen JC. Når det er svært at være ung i DK unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv. Center for Ungdomsforskning (CEFU) Ungeprofilundersøgelse Sønderborg Kommune Trivsel, sundhed, rusmidler mv. Konsulent Lilhauge Svarre i samarbejde med Sønderborg Kommune. 18. Juul J. Selvtillid og selvværd KL. Nysyn på folkeskolen. Maj Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. November Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning. Fysisk aktivitet for sundhed. Kulturministeriets koncerncenter. November SST. Forekomst af overvægt hos børn. ekomst%20af%20overvaegt%20hos%20boern.aspx 23. Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning. Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference. Kunststyrelsen. November Sundhedsstyrelsen. Børn og fysisk aktivitet. Et baggrundsnotat. Juni Koch B. Fysisk aktivitet påvirker børns indlæringsevne Sund By Netværket. 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer Idrættens Analyseinstitut. Fysisk aktivitet skal ind i hverdagen

25 28. Videnskab.dk. Fri leg er vigtigere end organiseret idræt. 2. december Baseret på ph.d.-projektet Children s Daily Physical Activity. 29. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsen. Sunde måltider et ledelsesansvar. Til beslutningstagere i skoler og kommuner Danmark fødevareforskning. Forslag til retningslinjer for sund kost i skoler og institutioner. Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender. August Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Kostens betydning for læring og adfærd hos børn. En gennemgang af den videnskabelige litteratur. Udredningsopgave for Fødevarestyrelsen. Januar Sundhedsstyrelsen. Børn og unges sundhed forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. November Sundhedsstyrelsen. Ulighed i Sundhed årsager og indsatser. Maj Molander E. Mad er noget, man er fælles om Artikel fra Ugeskrift fra Læger 172/11 med henvisning til: Nandrup-Bus I. Mandatory handwashing in elementary schools reduces absenteeism due to infectious illness among pupils: a pilot intervention study. 2009;37: Københavns Madhus. På vej mod ny skolemad en antropologisk undersøgelse af muligheder og udfordringer for EAT-skoler og madskoler i København Bruselius-Jensen M. Når klokken er halv tolv har vi spisning Danske skolelevers oplevelse af mad og måltider i skoler med madordninger. Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet. 25