Djurslands UdviklingsRåd

Transkript

1 Tilstede: Kirstine Bille, borgmester Syddjurs Kommune Jan Petersen, borgmester Norddjurs Kommune Jesper Mathiesen, politiker Syddjurs Kommune Gunnar Sørensen, politiker Syddjurs Kommune Tommy Bøgehøj, politiker Syddjurs Kommune Torben Jensen, politiker Norddjurs Kommune Lars Møller, politiker Norddjurs Kommune Hans Erik Husum, politiker Norddjurs Kommune Mads Nikolajsen, politiker Norddjurs Kommune Vagn Larsen, politiker Region Midtjylland Niels Jensen, direktør, udpeget af DI Lydia Callesen, LO Djursland Hans Gæmelke, Dansk Landboforening Preben Wolff, direktør, udpeget af Syddjurs Kommune Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør Norddjurs Kommune Nich Bendtsen, kommunaldirektør Syddjurs Kommune Peter Hjulmand Nielsen, direktør Norddjurs Kommune Poul Møller, direktør Syddjurs Kommune Flemming Rasmussen, direktør Destination Djursland Helen Rosager, Norddjurs Kommune Bo Kristensen, Syddjurs Kommune (referent) Afbud: Claus Wistoft, politiker Syddjurs Kommune Marianne Carøe, politiker Region Midtjylland Henrik B. Nielsen, direktør, udpeget af turisterhvervet Hans-Ulrik Jensen, direktør, udpeget af Norddjurs Kommune Ole Svit, Viden Djurs Referat af DUR-møde torsdag den 3. februar Velkomst v/ borgmester Kirstine Bille Formanden bød velkommen til mødet. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 11. november 2010 Referatet blev godkendt uden bemærkninger. 3. Mødets tema Ny VÆKST i turismen Afdelingschef Erik Sejersen fra Region Midtjylland og Vækstforums sekretariat var mødets udfordrer og han indledte med at fortælle om den nye regionale vækststrategi for turismeudviklingen i regionen. 1

2 Baggrunden for strategien er en konstatering af, at det er gået tilbage med turismen i Danmark gennem de seneste år for så vidt angår antallet af udenlandske gæster. Danske turister har i en periode fyldt hullet ud, men efter finanskrisen har også de svigtet de danske destinationer. Regionen ønsker med strategien at handle proaktivt. En analyse har vist, at hvis man fokuserer indsatsen på de stærke feriedestinationer, der har et indtjeningspotentiale, så kan man skabe en markant øget omsætning inden for erhvervet. Målet er en vækst på 1,5 mia. kr. i perioden frem til Handlingsplan for strategien forventes vedtaget i Vækstforum i starten af marts måned. Hidtil har man i den regionale turismefremme skudt med spredehagl, men med den nye strategi vil man skyde med riffel efter udvalgte områder, hvor indsatsen kan skabe vækst. Det betyder, at nogle områder vælges til, og andre vælges fra. Djursland er et af de områder i regionen, som skønnes at have et betydeligt indtjeningspotentiale, og som derfor er blevet udvalgt som satsningsområde for udvikling af kystturismen i regionen. Der er også afsat flere midler til Midtjysk Turisme med henblik på at give bedre regional støtte til destinationerne. Frans Bjørn-Thygesen supplerede med kort at fortælle om Midtjysk Turisme, der også ser det som en udfordring at bistå destinationerne med at føre handlingsplanen ud i livet. Han pegede endvidere på, at Midtjysk Turisme som led i satsningen er blevet opgraderet med en PRenhed. Erik Sejersen skitserede udfordringerne for Djursland med følgende spørgsmål: Kan I løfte væksten? Kan der ske den nødvendige professionalisering af erhvervet, af DD, af øvrige aktører? Har Djursland fremtidens turismeprodukt? Fungerer samarbejdet med Århus og Randers? Behandler i Havets Hus, Mols Bjerge og andre fyrtårne efter fortjeneste? Der blev argumenteret for, at vi på Djursland godt kan løfte væksten i et samarbejde. Vi har produktet og potentialet for at skabe vækst, men Djursland skal gøres mere synligt. Synliggørelse er nøgleordet og alle aktører skal spille sammen og markedsføringen skal koordineres. Der blev spurgt nærmere ind til økonomien i strategien. Erik Sejersen forklarede, at der i alt er afsat 109 mio. kr. af regionale midler til strategien, som efter matchning med andre kommunale, statslige, EU og private midler vil andrage mindst 200 mio. kr. til anvendelse over en 5-årig periode. Heraf forventes de 20 mio. anvendt på indsatsområdet Stærke feriesteder, hvoraf Djursland er det ene. Det betyder dog ikke, at der per automatik tilføres Djursland 10 mio. kr. det afhænger af de konkrete ideer til tiltag. Kommunerne skal endvidere vise, at satsningen også er en del af deres strategi og yde en passende medfinansiering. Erik Sejersen pegede også på et program som Grøn Vækst, der har en udfordring i at få de mange midler ud og arbejde i landdistrikterne. Region Midtjylland har ansøgt om en rammebevilling på 80 mio. kr. til en regional pulje, hvorfra der så vil kunne søges om midler til aktiviteter i regionen, herunder også til anlægsprojekter. 2

3 Der blev også spurgt ind til planerne med hensyn til kompetenceudvikling. Erik Sejersen oplyste, at der er mange penge til kompetenceudvikling, men erhvervet må formulere nogle krav til de uddannelsesinstitutioner, som udbyder uddannelser og kurser. Turisterhvervet har generelt en lav status, så der skal arbejdes meget med mindsettet. Det skal være OK at arbejde inden for turisterhvervet, og det kan man måske fremme ved at give erhvervet et uddannelsesmæssigt løft. Der var diskussion om hvorvidt kompetenceløftet også skulle gælde detailhandelen og andre erhverv, som også servicerer turister, men her ligger der nogle barrierer. Det kom også frem, at man bør tilbyde kompetenceudvikling til naturentusiaster og andre frivillige, som også er en del af den lokale service til turisterne. Erik Sejersen blev spurgt, hvorledes man fra Region Midtjyllands og Vækstforums side forestiller sig et fremtidigt Djursland? Hertil svarede Erik Sejersen, at det skal vi selv finde ud af Regionen sætter rammerne, men vi skal selv udfolde dem. Han oplyste også, at Region Midtjylland vil måle på, om indsatsen nytter. Der vil blive formuleret nogle mål i de resultatkontrakter, som indgås med parterne, og der vil blive foretaget målinger af, om midlerne anvendes godt nok. Flemming Rasmussen orienterede herefter om den foreløbige handlingsplan for Djursland som stærk feriedestination. Det drejer sig om at skabe vækst og arbejdspladser og ambitionerne rækker ud over en vækst på de 250 mio. kr. over den 5-årige periode, som forventes realiseret i de to kystdestinationer. Handlingsplanen for Djursland har tre vækstinitiativer: Afsætning af helstøbte oplevelser, der fokuserer på markedsføring og som udgangspunkt sigter mod at tiltrække flere børnefamilier en målgruppe, som destinationen allerede er stærk på og skabe mersalg af det eksisterende turistprodukt; Udvikling af kystferiebaserede kerneprodukter, der sigter mod at styrke forbindelsen mellem by, havn og kyst med henblik på nye oplevelsesmuligheder; Destinations- og organisationsudvikling, der skal skabe en slagkraftig enhed, som kan organisere og udvikle samarbejdet i og omkring turismeerhvervet og oplevelsesøkonomien. Der blev spurgt ind til nogle af de konkrete projektideer, som fremgik af præsentationen, bl.a. et projekt på Grenaa Sydhavn og et projekt omkring lystfiskerturisme. Flemming Rasmussen redegjorde for, at der skulle arbejdes mere i dybden med lystfiskerprojektet, herunder få beskrevet produktet og afdækket hvilke turistmæssige potentialer det rummer. Det blev fremdraget, at der også findes andre målgrupper end lystfiskere, som i sig selv synes små og derfor mindre interessante at forsøge at tiltrække, men som tilsammen måske udgør et potentiale. Erik Sejersen argumenterede for, at man skal tænke i nye baner med hensyn til formidling og markedsføring, herunder viral markedsføring på nettet, applikationer til smartphones, facilitering af bruger-til-bruger dialog m.v. Alt dette er slet ikke på plads endnu, men det er den måde, som morgendagens turister skal fanges på. 3

4 Det blev også anført, at børnefamilierne nok er et interessant kundesegment, men at de næppe kan sikre den ønskede sæsonudvidelse. Her blev der peget på segmentet af krydstogtturister, som en gruppe, der er i vækst og som der bør arbejdes på at tiltrække. Ligeledes blev der peget på det grå guld som et interessant segment, og på at planen burde indtænke samspillet mellem kultur og natur som en særlig værdi for Djursland, der kan brande området. Flemming Rasmussen forklarede, at børnefamilierne er vigtige i forhold til at skabe et fundament for indtjening blandt turistvirksomhederne, men ikke udelukker at man også satser på at tiltrække andre målgrupper. Men det ville være farligt at satse på det grå guld i stedet for. Med hensyn til krydstogtturister, så læner Destination Djursland sig i høj grad op af Visit Aarhus, som satser meget på dette segment. Der blev også peget på de muligheder, som infrastrukturen giver for at tiltrække turister til Djursland, herunder tilstedeværelsen af en lufthavn og planerne om en personfærge mellem Århus og Mols. Til slut redegjorde Flemming Rasmussen for det pilotprojekt omkring en model for finansiering af turismens fællesgoder i turistområder, som KL har inviteret Destination Djursland til at deltage i. For Djurslands vedkommende har man gjort sig overvejelser om, hvordan man kan få bl.a. detailhandelen og sommerhusejerne til at bidrage økonomisk til fællesgoder, som de nyder godt af. I første omgang er der udarbejdet et indspark fra Djursland til et notat (udsendt forud for DUR-mødet), som det er planen at indsende til KL s administration. Det bliver så op til KL, om der skal arbejdes videre med ideerne. DUR godkendte, at bidraget fra Djursland til notatet om finansiering af turismens fællesgoder blev sendt ind til KL med henblik på deres videre drøftelse. 4. Infrastrukturen på Djursland Bo Kristensen gennemgik en oversigt over hovedpunkterne i den fremlagte masterplan, som har været sendt ud i offentlig høring. Oversigten rummede også i overskriftsform de indkomne høringssvar fra høringsrunden (vedlagt som bilag). I forhold til planens hovedpunkter betonede Bo Kristensen det forhold, at der ikke var tale om en prioriteret rækkefølge, men om en bruttoliste. Der blev spurgt hvorfor den nordlige omfartsvej til Grenaa Havn ikke fremgik eksplicit af punktet omkring opgradering af det overordnede vejnet idet det blev bemærket, at selv om der er truffet beslutning om anlæg af vejen, så er finansieringen ikke helt på plads. Blandt de indkomne høringssvar til den overordnede plan var der ikke umiddelbar tilslutning i DUR til at støtte indsigelsen om, at uddannelsesbyerne på Djursland skulle fremhæves eksplicit i planen. Til punktet om Grenaa-banens udbygning og integration med letbanen blev det besluttet at fastholde den langsigtede vision, som også rummer mulighed for udbygning af letbanen med etaper til f.eks. 4

5 Rønde/Aarhus Lufthavn og Auning. Det bør dog fremgå tydeligt af planen, at der er tale om en langsigtet vision. Der blev givet udtryk for, at masterplanen ikke er tilstrækkelig skarp i sine formuleringer omkring letbanen, og at Djursland derfor risikerer at blive kørt ud på et sidespor af andre kommuner i letbanesamarbejdet. Der bør stilles eksakte krav til Letbanesekretariatet med hensyn til den fulde integration af Grenaa-banen og letbanen. Flere ønskede at man i planen skulle droppe kravet om godstransporter, som hæmmer letbanens udvikling, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Hertil oplyste Jan Petersen, at der allerede er indgået en aftale med Aarhus Kommune om godsbanen, herunder vilkårene for transportfrekvens og tidspunkter. Kravet om at fastholde muligheden for godstransport er også et spørgsmål om at fastholde Grenaa Havns konkurrenceevne ligesom der er virksomheder i Grenaa, som lægger vægt på muligheden for godstransport via bane. Konklusion på dette indsatsområde blev, at der især skal arbejdes for en spor- og hastighedsopgradering af Grenaa-banen inden sporene overdrages til letbaneselskabet og på at skabe en afklaring med hensyn til af en mulig elektrificering af letbanen. Fuld integration er et krav, og det må gerne betones yderligere i planen. I forhold til punktet om de regionale busruter blev det fremdraget, at det helt centrale er at sikre en koordinering mellem kollektive transportformer. Indsigelserne til dette punkt giver ikke anledning til ændringer i planen. Planens afsnit om det overordnede vejnet havde givet anledning til to modsatrettede indsigelser i relation til rute 21, som begge berørte Mørke. Disse indsigelser gav anledning til en længere debat, hvor det bl.a. blev foreslået at pille rute 21 ud af planen som en af de veje, der ønskes opgraderet, og i stedet kun satse på ruterne 15 og 16. Konklusionen på debatten blev imidlertid, at ønskerne til opgradering af rute 21 fastholdes i planen som den foreligger. I forhold til det lokale vej- og stinet er der især fra turisterhvervet et stort ønske om anlæg af en nord-sydgående vej, der forbinder det centrale Djursland med de store feriehusområder ved henholdsvis Djurslands nord- og sydkyst. Det blev i den forbindelse påpeget, at de to kommuner fortsat arbejder sammen om at lave et forslag til alternative traceer, som så vil blive behandlet politisk. Cykelstinettet er et ønske fra nogle sider. Anlægget af dette er primært et lokalt anliggende, men planen afspejler, at man gerne vil arbejde med området. I forhold til masterplanens opbygning blev det fra flere sider påpeget, at der bør foretages en differentiering af hovedpunkterne, så der fremgår en form for niveaudeling. Lokale cykelstier repræsenterer et helt andet strategisk niveau end f.eks. letbanen. Planen er først og fremmest et kommunikationsmiddel, der udadtil skal kommunikere, hvad vi overordnet vil med infrastrukturen på Djursland. Derfor skal der gerne være enighed om, hvilke ting vi melder ud som de vigtigste. Konklusionen på debatten blev, at alle planens hovedpunkter bevares, men at de deles op i tre grupper: 5

6 Indsatsområder, der forudsætter en ekstern finansiering Indsatsområder, som vi støtter politisk og strategisk Indsatsområder, som vi primært skal løfte lokalt Endvidere at det først og fremmest er indsatsområderne i den første gruppe herunder letbanen og motorvejen til lufthavnen som skal have fokus i forhold til omverdenen, og som skal bruges aktivt over for pressen m.fl. 5. Høringssvar vedrørende letbanen i Østjylland Der var forud for mødet udarbejdet et fælles høringssvar fra de to kommuner på en henvendelse fra Letbanesekretariatet vedrørende letbanens efterfølgende etaper, som medlemmer af DUR fik lejlighed til at kommentere. Flere medlemmer gav udtryk for, at vi i høringssvaret gerne må være lidt mere insisterende og at svaret bør være kortere. Hertil kommenterede de to borgmestre, at man i svaret har prøvet at være saglige og fokusere på overholdelse af aftalen om letbanens etape 1. Der kom et par forslag til konkrete ændringer i høringssvaret og rækkefølgen af argumenter, som vil blive indarbejdet i svaret, og på denne baggrund anbefalede DUR, at det fælles forslag sendes videre til udvalgsbehandling i de to kommuner. 6. Temaer for DUR-møderne i 2011 Formandskabet havde fremlagt et forslag om, at der på de resterende DUR-møder i 2011 blev sat fokus på temaerne Naboskabet med Aarhus, Kompetence- og beskæftigelsesområdet og Den internationale dimension. Der var generel tilslutning til disse forslag. Dog blev det påpeget, at temaet om kompetence og arbejdsmarked var meget bredt formuleret og gerne måtte tilspidses noget mere. Sekretariatet vil arbejde videre med planlægningen af de tre temaer. 7. Orientering om aktuelle temaer Der henvises til de skriftlige orienteringer fra dagsordenen. 8. Emne for pressemeddelelse fra mødet Der udarbejdes en pressemeddelelse på baggrund af drøftelserne omkring masterplanen for infrastruktur med fokus på letbanen og motorvejen til lufthavnen. 9. Eventuelt Peter Hjulmand meddelte, at han går på pension inden næste møde og benyttede lejligheden til at takke DUR for samarbejdet. 6