SSB. Sydskandinavisk Klassebåd B

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "SSB. Sydskandinavisk Klassebåd B"

Claus Ebbesen
7 år siden
Visninger:

SSB Sydskandinavisk Klassebåd B I Øster Hurup Havn, Sydøsthimmerland, ligger side om side de to SSB-sejlbåde: Margot fra 1927 (SSB DEN 1), ejet og sejlet af Hugo Hørlych Karlsen fra nabobyen Als, og

1 SSB Sydskandinavisk Klassebåd B I Øster Hurup Havn, Sydøsthimmerland, ligger side om side de to SSB-sejlbåde: Margot fra 1927 (SSB DEN 1), ejet og sejlet af Hugo Hørlych Karlsen fra nabobyen Als, og Leda fra 1929 (SSB DEN 5), ejet og sejlet af Rene Sørensen fra selve Øster Hurup. Nedenfor har vi samlet de beskrivelser, vi kender af denne bådtype. Den første beretning om den er fra På følgende link er en kort video, der viser de to både i havn, og der er et par optagelser fra sejlads: NB: Brug tilbagepilen for at komme tilbage hertil.

7 I KE N D I N G S B OG for danske LY S T FA R T Ø J E R, 1937, I. AARGANG, Udarbejdet af Albert Larsen, Ærøskøbing, anføres blandt andet følgende tre SSB ere: (...) 381. Hebe. Merrild Knudsen, Købmand, Nørregade, Vejle. (Vester, Kbhvn.). 73. Kutter.. Held. Kr. Eg, Fyr, Mah. 9,5 2,23 1,25. 5,0. 6,2. 1 Gran 12. Bermuda NV 10.. Bly S. Svendsen, Kastrup, J. Svendsen. Første SSB-Baad i Danmark. Kahyt 4 Pers. Lukaf 1 Pers. (...) 571. Leda. H. Jensen, Repr., Amager Boulevard 130, København. 26 og 28. Kutter. SSB. Entype. Held. Kr. Eg, Fyr, Teak. 9,59 2,25 1,32. 4,37. 6,0. 1 Gran 11. Marconi. 2 SSB 5.. Bly Ja. C. F. Hansen, København, Witt. (...) 612. Margot II. S. Petersen, Restauratør, Sdr. Boulevard 60, KØbenhavn. (Sabroe, København ). Kutter. SSB.. Kr. Eg, Lærk 9,60 2,25 1,30. 4,05. 6,0. 1 Oregon. Bermuda D. I/SSB. M. Petersen, Thurø, Witt. (...)

8 I Hvide sejl. Lystfartøjernes udvikling fra vikingetid til vore dage, redigeret af Einar Olufsen, Gjellerup 1964, står blandt andet om SSB eren, at konstruktør var skibskonstruktør A, Witte, og at det første forslag til en SSB-båd blev vedtaget i 1922, men der skulle endnu forløbe 5 år, før den første båd blev bygget efter skibskonstruktør A. Witt's tegning, og da alle de øvrige både (i alt ca. 8), der senere kom til, er bygget efter samme tegning, blev denne båd, der oprindelig var tænkt som restricted class, efter forslag fra K.A.S. anerkendt af Dansk Sejlunion som entypebåd (med kahyt). Den første SSB-båd Margot blev bygget i 1927 af bådebygger Martin Jensen, Thurø. Allerede den første sæson viste den gode præstationer på kapsejladsbanen, og civilingeniør Knud Degn, der altid har været en varm forkæmper for entypebådene, gik bl. a. ved en artikel i Sejlsport stærkt ind for SSB-båden og fik som formand for Kjøbenhavns AmatørSejlklub udvirket, at klubben i 1929 byggede to både til klassen. Den ene bortloddedes, medens den anden indgik i klubbens flåde og fik navnet Rylen. Den var indtil 1962 klubbens turbåd, og gennem de mange år viste den sig fortræffelig til dette formål. Et enkelt fartøj Bellina blev i 1942 bygget efter en tegning i omtrent dobbelt størrelse. Dimensionerne er: I. o. a. : 15,20 m, l. i. v.: 10,68m, bredde 3,33 m, dybgående 2,01 m, sejlareal 80m2.

9 Jan Ebert skriver i sin Danske lystbåde, Bind , Cervus 1986, blandt andet om SSB eren, at Sydskandinavisk Klassebåd B nåede aldrig at komme rigtigt i gang. Bortset fra en enkelt båd, der længe stod til salg hos Svendsen i Kastrup, blev der først bygget til klassen fem år efter dens vedtagelse. Det var»margot II«, tegnet af A. Witt, og de samme tegninger blev brugt til 6-7 andre både, så der i realiteten opstod en lille entype-klasse, men de var spredt landet over og mødte aldrig samlet frem til kapsejlads. K.A.S. byggede i 1929 en SSB til bortlodning og en anden beholdt klubben selv som øvelsesbåd under navnet»rylen«. Witts SSB-type måler 9, 60 x 2,23 x 1,33 m og har et deplacement på kg og fører 40 kvm i storsejl og fok. ( ) Den større SSB med kahyt fik det heller ikke nemt. Ude hos Svend Svendsen i Kastrup stod i lang tid den første, som han havde bygget for egen regning uden at finde en køber. Hvad der blev af den, fortaber sig i det uvisse, idet den første registrerede B-båd blev søsat fra Martin Jensens værft på Thurø i 1927, da klassen var fem år gammel. Båden var tegnet af A. Witt og bygget for købmand Henrik Olesen i Svendborg, der døbte den»margot«. Året efter fulgte en søsterbåd»bellina«fra brdr. Nielsens værft i Nykøbing F., og i 1929 gjorde K.A.S. et velment forsøg på endnu en gang at starte en entypeklasse ved at bygge en SSB til bortlodning efter de samme tegninger af Witt. Alfred Benzon skænkede en vandrepokal til klassen, men der mødte kun to for at sejle om den, og Knud Degn stillede sikkert den rigtige diagnose, da han skrev, at SSB'en lå for tæt på 6-meteren. Ville man have en båd på denne størrelse, var det billigere at købe en brugt 6-meter på Sundet og lægge et ruf på. Hvad mange også gjorde. ( ) SSB'en»Margot II«søsættes i foråret 1927 fra Martin Jensens plads på Thurø. Det foregår på gammeldags maner med en sliske, som kølen glider på, mens balancen holdes ved hjælp af tove fra masten og godt langt ud til begge sider. Et håndspil oppe på pladsen bestemmer farten og bruges selvfølgelig også, når både tages på land. Mange var forsynet med et hul forrest i kølen, så stroppen fra spillet nemt kunne gøres fast.

10 Ove Juhl fra Dansk Forening For Ældre Lystfartøjer har mailet os en kopi af nedenstående redegørelse for SSB eren. Vi ved ikke, hvornår denne redegørelse præcist er skrevet, men efter tekstens oplysninger at dømme må det have været i slutningen af 1970 erne.

Relaterede dokumenter

Klassisk. Da fuglene dominerede kapsejladsbanerne. Kom til sommerstævne i Kerteminde. Nr. 120 Maj 2014

Klassisk. Da fuglene dominerede kapsejladsbanerne. Kom til sommerstævne i Kerteminde. Nr. 120 Maj 2014 Klassisk Nr. 120 Maj 2014 Da fuglene dominerede kapsejladsbanerne 1 Kom til sommerstævne i Kerteminde Ornitologi og den lille sejlsport Carl Mangor, bestyrelsesmedlem i DFÆL, har skrevet denne artikel