1 BESTYRELSENS SKRIFTLIGE BERETNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 BESTYRELSENS SKRIFTLIGE BERETNING"

Transkript

1 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D 1 BESTYRELSENS SKRIFTLIGE BERETNING BERETNING FOR DFS VIRKSOMHED 2006 Årsberetningen dækker kalenderåret 2006 og de første par måneder af Folkeoplysningens strategi Man finder i dag næppe en virksomhed eller organisation, som ikke diskuterer, hvor vigtigt det er at have værdierne og visionen klar som fundament for den samlede indsats. På det område er vi godt rustede i DFS, fordi vi allerede for et par år siden diskuterede og vedtog Fremtidens Folkeoplysning et politikpapir, som stadig er velegnet som udgangspunkt og pejlemærke for vores aktiviteter. Ikke alene har de to vedtagne hovedindsatsområder, livslang læring/realkompetence og demokrati/aktivt medborgerskab i praksis domineret DFS arbejde. Vi har også opnået gode resultater og anerkendelse af dette arbejde. Men det fritager os ikke fra jævnligt at gøre os nogle strategiske overvejelser. Det fremgik bl.a. af debatten på repræsentantskabsmødet i 2006, hvor Kim Hjerrild rejste spørgsmålet om folkeoplysningens manglende placering i regeringens globaliseringsstrategi. Bestyrelsen tog bolden op på et par møder med dette udgangspunkt: Folkeoplysningen har ikke den placering i det danske voksenuddannelses- og opkvalificeringssystem, som vi folkeoplysere mener folkeoplysningen er berettiget til. I august konkluderede bestyrelsen, at der ikke er behov for nye strategidokumenter. I stedet handler det først og fremmest om, at vi på tværs i folkeoplysningen trækker mere på samme hammel. Folkeoplysningen skal kendes på sine konkrete resultater rundt om i landet. DFS hverken kan eller skal stå alene med at skabe anerkendelse til folkeoplysningen. Den anerkendelse vi ønsker, skal og kan komme gennem dokumentation af folkeoplysningens resultater koblet med en løbende udvikling og tilpasning af folkeoplysningen til de ændrede samfundsbehov, samt en styrket synliggørelse af folkeoplysningen gennem indlæg i aviser, offentliggørelse af dokumentation etc. En særlig opgave består i, at folkeoplysningen blander sig mere i værdidebatten i samfundet, både DFS og medlemsorganisationerne hver for sig. Endelig besluttede bestyrelsen at forsøge at synliggøre folkeoplysningens indsats ved hjælp af undersøgelser af den uddannelsesmotiverende effekt af folkeoplysningen og en undersøgelse af FVU i folkeoplysningsregi (se senere i beretningen). 2. Livslang Læring/Globaliseringsrådet Som konstateret i 2005 beretningen formåede Globaliseringsrådet ikke at indtænke folkeoplysningen, selv om behovet for et højere uddannelsesniveau var rådets centrale anbefaling. DFS rettede i begyndelsen af 2006 direkte henvendelse til rådet uden nogen reaktion. Dette initiativ blev fulgt op på det årlige møde med undervisningsministeren og med en kronik i Politiken af formanden og næstformanden. Hovedbudskabet fra DFS var i alle tre tilfælde: Der er fire afgørende elementer for uddannelse i videnssamfundet: livslang læring, også for dem, der kun har en meget kort uddannelse motivation til uddannelse 1

2 Årsrapport 2006 læring i arbejdslivet, foreningslivet og fritiden styrkelse af samfundets sammenhængskraft Det er elementer, som folkeoplysningen har arbejdet med, og som vi derfor har særlige forudsætninger for at løse." I kronikken påpegede formandskabet en meget konkret opgave, som folkeoplysningen kan påtage sig i globaliseringen, nemlig at forbedre alle danskeres engelskkundskaber, i første omgang de grupper i samfundet, der som lavtuddannede ikke kan forstå eller tale engelsk. DFS har sammen med Oplysningsforbundenes Fællesråd sat et udrednings- og udviklingsarbejde i gang med henblik på at kunne udbyde et nyudviklet koncept for engelskundervisning. Første fase består i at identificere specifikke målgrupper, det særlige indhold og særligt relevante medier, der kan fange de sidste 20 % af befolkningen, det drejer sig om. En ansøgning om udviklingsmidler skal ligge klar i foråret 2007 og et endeligt resultat i form af et færdigt undervisningstilbud projekteres til Livslang læring/realkompetence Realkompetence har også i 2006 været et centralt indsatsfelt for DFS. Arbejdet med realkompetence har politisk medvind. Anerkendelse af realkompetence vurderes som et af midlerne til at smidiggøre den enkeltes fortsatte læring livet igennem. Det afspejles i lovforslaget om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet m.v.). DFS kan stort set være tilfreds med lovforslaget, der indebærer nye muligheder i forhold til adgang til formel uddannelse og i forbindelse med karriereskift. Det er glædeligt at det, den enkelte har lært sig i folkeoplysningens regi, fremover eksplicit og formaliseret kan tælle med hvis den enkelte ønsker det. DFS lægger vægt på, at der netop bliver tale om et frivilligt tilbud. Undervisningsministeriet har gennemført sit udviklingsarbejde af et redskab til afklaring og dokumentation af realkompetence udviklet i henholdsvis folkeoplysningen, foreningslivet og det frivillige sociale arbejde. Som en meget aktiv og kompetent formand for dette projekts styregruppe har Randi Jensen sammen med tre andre folkeoplysere repræsenteret DFS. Resultatet af arbejdet er et digitalt selvevalueringsskema. Det kan hentes gratis på nettet og indgå i pædagogiske og udviklingsorienterede sammenhænge. I DFS realkompetenceforum har medarbejdere fra medlemsorganisationer mødtes fire gange i årets løb. Der er blevet udvekslet erfaringer med konkrete projekter i vores eget regi. Endvidere har en række eksterne oplægsholdere haft følgende emner på dagsordenen: det nationale kompetenceregnskab, der udgør hovedinspirationen for Undervisningsministeriets afklaringsværktøj Trepartsudvalgets rapport med en belysning af motivation som en altafgørende faktor for livslang læring Begrebsafklaring på feltet læring Og endelig en gennemgang af det omtalte kompleks af lovforslag vedrørende realkompetencer. Hidtil har realkompetenceforum kun tiltrukket deltagere fra skoleforeningerne. Et forsøg på at introducere realkompetencearbejdet til en bredere kreds af medlemsorganisationer

3 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D måtte aflyses på grund af manglende tilslutning. Med de nu færdigtudviklede redskaber fra Undervisningsministeriet er det igen blevet relevant at informere om og måske hjælpe med at komme i gang med bruge mulighederne i det brede foreningsliv. For at understøtte og inspirere arbejdet med realkompetence i medlemsorganisationerne men også i en bredere offentlighed har DFS udarbejdet en omfattende hjemmeside, hvor man kan finde oplysninger om såvel konkrete ord og begreber som mere analyserende baggrundsartikler. Endvidere kan man følge med i, hvad der sker i realkompetenceforum. Vi kan registrere, at siden er velbesøgt. Konsulent- og rådgivningsarbejdet i forbindelse med realkompetence har dels omfattet konkrete projekter i DFS medlemsorganisationer, dels en række oplæg hos medlemsorganisationerne. Eksternt har Agnethe Nordentoft holdt oplæg bl.a. på Uddannelsesforum, i Vejlederforum og hos Rådet for frivilligt socialt arbejde. I Undervisningsministeriets referencegruppe om realkompetence repræsenterer hun DFS sammen med Randi Jensen. Endvidere sidder Agnethe Nordentoft i det ekspertnetværk om realkompetence, der er nedsat af Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL), og deltager i JAVAL projektet, et nordisk-baltisk udredningsprojekt. Sammen med NVL og JAVAL har DFS involveret sig i at afholde en international konference i København i marts måned Livslang Læring/ VEU - FVU Af mange forskellige grunde var voksen- og efteruddannelserne (VEU), herunder den Forberedende Voksenundervisning (FVU), på dagsordenen i 2006: Globaliseringsrådet og regeringens efterfølgende forslag lagde stor vægt på nødvendigheden af en højtuddannet arbejdskraft, herunder behovet for efteruddannelse af de, der har forladt det traditionelle uddannelsesforløb Et regeringsnedsat trepartsudvalg offentliggjorde en 800 sider lang VEU-rapport Strukturreformen medførte ændringer i organiseringen af FVU, hvor VUC erne udover selv at være udbydere overtog amternes rolle som styrende i udbudsprocessen. Det politiske velfærdsforlig førte til et lovforslag om opprioritering og ændringer i FVU. Derfor har bestyrelsen arbejdet med emnet i flere omgange og vedtog i august et positionspapir, der har dannet og fremover vil danne grundlag for DFS udmeldinger på området. Som en del af DFS indspark til debatten om Globaliseringsrådets anbefalinger fremlagde formanden og næstformanden et forslag om at forbedre alle danskeres engelskkundskaber. Efterfølgende er der blevet arbejdet med to projekter for engelsk-undervisning: Et forslag om at udvide FVU-fagene med engelsk, som allerede var på dagsordenen inden Globaliseringsrådets rappport. Her kan vi notere en foreløbig succes, da den FVU-lov, som Folketinget behandler i foråret 2007, indeholder en forsøgsordning med engelsk. Et initiativ fra Oplysningsforbundenes Fællesråd til et nyt aftenskoletilbud i engelsk for begyndere (Se også Livslang Læring/Globalisering). På et inspirationsmøde hos DFS fortalte Torben Dreier, FO-Århus, om en særlig type FVU-kurser, forældrekurser med henblik på at kunne give lektiehjælp, som med meget stor succes og mediemæssig bevågenhed er gennemført i Århus. Netop denne type tilbud 3

4 Årsrapport og fleksible FVU-tilbud, blandt andet i forhold til arbejdspladser, har DFS påpeget er i fare for at gå tabt under de ændrede vilkår for FVU. I august afholdt DFS et møde for interesserede medlemsorganisationer, hvor der blev orienteret om de nye kompetencecentre, og hvor de folkeoplysende skolers rolle i FVU blev diskuteret. Mødet konstaterede et behov for at dokumentere omfanget af FVU i folkeoplysningsregi. På den baggrund satte sekretariatet en undersøgelse i gang via de relevante medlemsorganisationer. Det var desværre ikke muligt at færdiggøre den som planlagt i januar Parallelt med undersøgelsen bragte DFS hjemmeside en række artikler med FVUkursister, ledere og lærere. Artiklerne er også blevet brugt over for presse og politikere. Sekretariat og bestyrelse har også arbejdet i forhold til FVU-lovforslaget, og dette arbejde fortsatte ind i 2007, og bestyrelsen har besluttet at invitere til et årligt medlemsmøde om FVU. 5. Livslang Læring / Aftenskolerne DFS har deltaget i styregruppen for projektet Aftenskolernes situation og udviklingsmuligheder, projekt i 6 kommuner udført af konsulentbureauet AION. Projektet er mundet ud i en række anbefalinger og konkrete værktøjer til udvikling af aftenskolen, især vedrørende kommunikation. Resultaterne blev præsenteret på en konference og i første omgang gjort tilgængelig på AION s hjemmeside. I løbet af foråret vil projektet blive overført til DFS hjemmeside. DFS har sammen med Oplysningsforbundenes Fællesråd været engageret i en arbejdsgruppe vedrørende en ændring af Folkeoplysningsloven. Pr er det ifølge den nye lov og bemærkninger muligt at bruge op til 40 % til fleksible tilrettelæggelsesformer. DFS påtog sig at arrangere to konferencer i januar 2007 hhv. øst og vest for Storebælt for at orientere såvel embedsfolk i kommunerne som aftenskoleledelserne om de nye muligheder. 6. Demokrati og aktivt medborgerskab/oplys Demokratiet Muhammedkrisen På baggrund af den internationale krise om de 12 tegninger af Muhammed i Jyllandsposten i starten af 2006 tog Dansk Folkeoplysnings Samråd initiativ til en oplysningsindsats om, hvilke værdier der kendetegner demokratiet i Danmark. Det skete i regi af den generelle demokrati-indsats, som DFS iværksatte i Ønsket med indsatsen var og er at udbrede viden om demokratiet samt starte/styrke debatten om, hvordan vi bevarer, nytænker og udbreder de bedste af demokratiets værdier i Danmark fremover, ikke kun i lyset af Muhammed-krisen, men generelt. Kolle Kolle Konference At iværksætte Oplys Demokratiet blev besluttet af DFS bestyrelse ved medlemskonferencen Demokrati og folkeoplysning Udfordringer i en brydningstid, der blev afholdt på KolleKolle i Værløse, d februar Denne konference var tænkt som startskuddet på DFS indsats på området demokrati og aktivt medborgerskab. Udgangspunktet for konferencen var spørgsmålet om, hvor folkeoplysningen befinder sig i forhold til de forandringer, der foregår i samfundet, medborgerskabet og demokratiet i disse år på grund af individualiseringen, globaliseringen og IT, og de ændrede forhold mellem stat, marked og civilsamfund.

5 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Til at styre den omtalte indsats, som blev døbt Oplys Demokratiet, blev der nedsat en styregruppe bestående at Randi Jensen (Daghøjskolerne), Kim Hjerrild (tidl. Folkehøjskolerne), Leif Max Hansen (AOF), Per Paludan Hansen (LOF), Helle Bjerregaard (FDB), Knud-Erik Therkildsen (Grænseforeningen), Christel Schaldemose (DFS), Michael Voss (DFS) samt Christine Sestoft (DFS). Initiativets idé blev formuleret i to enkle overordnede spørgsmål. Det er disse to spørgsmål, som DFS ønsker folkeoplysende diskussioner og initiativer omkring: Hvordan definerer vi demokratiet i Danmark? Hvordan håndterer vi forskellighed i samfundet? DFS ansøgte Undervisningsministeriet om projektmidler til indsatsen og blev bevilget støtte. Oplys Demokratiet er opbygget i tre søjler med forskelligt sigte. De to første søjler er iværksat/gennemført i Den sidste finder sted i 2007: Søjle 1: Nye lokale initiativer Den ene søjle handler om at udvikle og udbrede ideer til spændende lokale initiativer Den juni 2006 blev der afholdt idémøde på Dalum Landbrugsskole, hvor landets DFS-relaterede folkeoplysere var inviteret til i fællesskab at finde på ideer til brug for nationale og lokale arrangementer, materialer og metoder alt sammen med udgangspunkt i emnet demokrati med fokus på at borgerne skal oplyses. Til mødet var der første dag også inviteret 10 praktiske eksperter, der vidste særlig meget om kommunikation, unge, indvandrere mm. Teknologisk Institut, Afd. For Kreativitet og Opfindelser, var hyret til at styre ideprocessen. Der blev produceret godt 400 ideer på 24-timers mødet. Disse ideer blev redigeret og samlet i dels et større elektronisk katalog (dette findes på DFS s hjemmeside). Derudover blev der produceret et mindre idékatalog (i pjeceform), bestående af gode, gennemarbejdede ideer til brug for den lokale folkeoplysning. For at sikre Oplys Demokratiet lokalt engagement, er der blevet etableret et såkaldt Rejsehold. Ideen bag er, at det for de lokale folkeoplysere ofte ikke er inspirerende nok at få tilsendt et idékatalog der skal face-to-face møder til. Rejseholdet er tænkt som et team af inspirerende rejsekonsulenter i demokratioplysning, som kan rejse rundt i landet til de lokale folkeoplysende organisationer, motivere og inspirere til aktiviteter, der oplyser demokratiet og yder så meget hjælp som muligt til, at ideerne faktisk bliver ført ud i livet. Rejseholdet blev pilot-testet i 2006 og fortsætter sine aktiviteter i Søjle 2: Værktøj og materialer Anden søjle handler om at producere materialer til gavn for DFS-medlemmerne. For at støtte DFS-medlemmerne i deres arbejde med Oplys Demokratiet blev det besluttet at producere en række materialer om demokrati, der er lige til at gå til. Det drejer sig om tre former for materiale: Fakta-ark (5 stk. i alt) om forskellige sider af demokratiet, et debathæfte med indlæg af markante politiske debattører samt en såkaldt mødekogebog med ideer til og eksempler på forskellige mødeformer, som kan inspirere til nytænkning i folkeoplysningen. Desuden er der blevet lavet en plakat, som kan medvirke til at skabe fokus omkring materialerne og indsatsen. Materialerne blev arrangeret og forfattet i 2006, men produceret i starten af Søjle 3: Demokratiets Dag Tredje søjle handler om Demokratiets Dag - en alternativ grundlovsdag i

6 Årsrapport 2006 I forbindelse med Oplys Demokratiet skal der afvikles et landsdækkende folkeoplysningsprojekt i regi af grundlovsdag, 5. juni Ideen med arrangementet er, at grundlovsdag bliver revitaliseret som demokratiets dag. Grundstammen i Demokratiets Dag bliver en walk-and-talk á la orienteringsløb med indlagte diskussions-emner. Et sådant arrangement kan gennemføres overalt i landet og i alle typer folkeoplysende virksomhed, både små og store enheder, ude på landet og i byen. For at sikre et minimum af aktivitet, går DFS aktivt ind i at få arrangeret en Demokratiets Dag i hver af regionshovedstæderne Aalborg, Viborg, Vejle, Hillerød og Sorø. Hvis medlemsforeninger har lyst til at lave Demokratiets Dag-arrangementer andre steder, er de selvfølgelig velkomne til bruge konceptet og de materialer, som DFS får produceret. Til PR og markedsføring i forbindelse hyrer vi konsulentbureauet Rostra Pr ( Rostra Pr knyttes direkte til de lokale arrangementer gennem hele processen. De lokale arrangører har således mulighed for at trække på to konsulenter fra Rostra Pr. Dette direkte samarbejde vil være til gavn både for de lokale arrangører, der får mulighed for professionel kommunikationsbistand, og det samlede projekt Demokratiets Dags kommunikation, der får mulighed for at præsentere gode historier og ideer fra alle regionerne Borgernes Dagsorden Efter det franske og hollandske nej til EU's forfatningstraktat deklarerede EU s stats og regeringschefer tænkepause i sommeren Herhjemme besluttede Folketingets Europaudvalg sig for at inddrage befolkningen i tænkepausen. Folketinget bad en række organisationer deltage. Efter en række drøftelser og forsøg på afgrænsning af arbejdet valgte Europaudvalget at lade ti organisationer være med i arbejdet med at skabe debat om EU's fremtid koncentreret omkring 5 spørgsmål. 8 organisationer sagde ja til opgaven: Folkehøjskolernes Forening, DEO, Nyt Europa, Udfordring Europa, Folkebevægelsen mod EU, Junibevægelsen, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Fagbevægelsen mod Unionen. Borgernes Dagsorden fik en økonomisk ramme på knap 17 mio. kr.. Midlerne var delt op i tre puljer: En pulje på ca. 6 mio. kr. administreret af Folketinget. 4 millioner kr. var øremærket til aktiviteter arrangeret i fællesskab af bevægelserne i Borgernes Dagsorden. Herudover var der en pulje på ca. 6 mio. kr. fordelt efter ansøgning til Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa til decentralt organiserede lokale eller landsdækkende tiltag. Aktiviteterne bestod af følgende elementer: Aktørbrev: blev bedt om at fremhæve én ting ved EU debatten om EU's fremtid, der var særlig vigtigt for dem. Der kom fra otte organisationer! Prolog: Tre startarrangementer på banegårdene i København, Århus og Odense skulle synliggøre initiativet. Der kom lidt presse på aktiviteterne, men det meste druknede i den voldsomme Muhammedkrise, der i disse dage var på sit mest voldsomme leje. Samarbejdet med Politiken: I forbindelse med prolog-aktiviteterne udgav den 9. februar 2006 en særavis i samarbejde med og som bilag til Politiken. Et ekstra oplag på ca stk. blev uddelt. Fyrtårnsmøderne: I alt blev der planlagt 17 møder med en pæn geografisk spredning, hvoraf et måtte aflyses. Hvert møde havde en lokal forening eller uddannelsesinstitution som tovholder, og

7 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D disse samarbejdede med eksterne partnere. Fyrtårnsmøderne blev i vidt omfang gennemført som paneldebatter. Samlet var deltagerantallet for fyrtårnsmøderne mellem og personer. Det var i høj grad den lokale folkeoplysning som stod for organiseringen. Slutspurt: Kort før afslutningen gennemførte vi i samarbejde med kommunikationsfirmaet Rostra en turne rundt i landet, hvor ca. 900 personer deres bud på prioriteringer. Derudover blev der afholdt et møde med organisationer med interesse i EU samt produceret en film. Afslutning: Den 6. maj blev der afholdt afslutningsarrangementet på Holmen, som samlede op på debatterne og gav buddene videre til statsministeren og Folketinget. Statsministeren og et par folketingspolitikere besøgte mødet på Holmen. Status Der er ingen tvivl om, at Borgernes Dagsorden ikke kom til at inddrage så mange borgere, som alle involverede havde ambitioner om. Det er der mange forklaringer på: - den relativt korte tidsfrist til arbejdet, - emnets karakter i sig selv, - Muhammed-tegningerne, der tog al opmærksomhed, - manglende udmeldinger fra politikere, som igen betød manglende interesse fra medierne, - samarbejdsformen, - organiseringen (med for lidt medlemsbredde i kredsen bag planlægningsgruppen), - styringen af arbejdet, - vanskelighederne for dele den lokale folkeoplysning med at arrangere nye typer af aktiviteter og skabe partnerskaber DFS gik med i arbejdet, fordi vi har en forpligtelse til at deltage i væsentlige debatter, og fordi vi troede vi kunne bidrage med en viden og erfaring omkring, hvordan den slags væsentlige debatter forestås. Det sidste blev ikke fuldt og helt opfyldt. Vi var ikke i stand til at levere det optimale lokalt eller centralt. Opmærksomheden centralt kom aldrig, og den var nok så væsentlig for at trække den lokale virksomhed frem i lyset. Hertil kommer en reelt ganske beskeden iderigdom lokalt og ikke mindst manglende tid til at gøre det grundigt. DFS og folkeoplysningen skal gøre sig nogle grundige overvejelser, inden vi evt. går med i et nyt arbejde omkring EU-debatten: - Vi skal stille krav og i øvrigt sikre os, at organiseringsformen er hensigtsmæssig. - Vi skal være meget varsomme med at sige, at folkeoplysningen kan håndtere alle debatemner af betydning for samfundet. - Vi skal have mere tid - Vi skal styre dele af det fra centralt hold, og i øvrigt lægge vægt på og tid til metodeudvikling og forståelsen for sammenhængen i projektet. Men arbejdet er på ingen måde spildt. Dels har der været gode og succesfulde aktiviteter, dels har læringen været utrolig stor for DFS/FFD og for de lokale folkeoplysere. Folkeoplysningen (DFS og Højskolerne) har stået som seriøse samarbejdspartnere. Selv om vi mange gange på sekretariatet har været frustrerede over samarbejdet og projektet, har tilgangen hele tiden været, at arbejdet skulle fuldføres professionelt og ordentligt og uden at udråbe det til en fiasko, før vi kendte resultatet. Ikke mindst ved mange centrale politikere, at der har været lagt et stort arbejde i projektet. 7

8 Årsrapport Kommunikation og lobby Indsatsen på dette område i 2006 skete med udgangspunkt i den nylige ansættelse (november 2005) af Michael Voss som informationskonsulent. I årets første måneder blev der udarbejdet en revideret kommunikationsplan, som bestyrelsen godkendte i marts. Hjemmesiden En hovedprioritering har været fornyelsen af hjemmesiden, som var endeligt på plads i august. Hovedformålet var at gøre hjemmesiden mere anvendelig og tilgængelig for personer uden for folkeoplysningens landsorganisationer, dvs. for lokale folkeoplysere, andre i voksenundervisningsverdenen, folkeoplysningens brugere/kunder samt journalister og beslutningstagere. Hjemmesiden er nu opbygget omkring emner og temaer i stedet for omkring organer og strukturer i DFS. Der er etableret et helt nyskrevet tema om realkompetence. Samtidig har vi fastholdt servicesiderne for landsorganisationerne. I forbindelse med relanceringen er den jævnlige opdatering blevet opprioriteret, og der sker et mere bevidst valg af, hvilke historier der får en fremtrædende placering. Sekretariat har modtaget mange positive tilbagemeldinger på fornyelsen, og besøgstallene har været jævnt stigende, siden den nye version blev præsenteret. Efter lanceringen af den nye hjemmeside er der blevet arbejdet med udvikling på tre felter: 1) Interviewserie ( Tanker om folkeoplysning ), 2) Særlige temaer om satsningsområder (Oplys Demokratiet og FVU), 3) Udvidelse af den engelsksprogede del. Netavisen Også det elektroniske nyhedsbrev, Nyheder om folkeoplysning, er blevet opprioriteret i Særligt er der sket en udvidelse på disse områder artikler om folkeoplysning, især inden for DFS prioriterede emner eksempler på medlemsorganisationers aktiviteter, der kan inspirere andre medlemsorganisationer og være med til at tegne et positivt billede af folkeoplysningen debatindlæg fra DFS og fra repræsentanter for medlemsorganisationer information om udmeldinger og initiativer fra den politiske verden af betydning for folkeoplysningen. Samtidig indeholder nyhedsbrevet stadig de centrale serviceoplysninger om DFS-initiativer, puljer, møder og konferencer. I forbindelse med handlingsplanen godkendte bestyrelsen et abonnementsfremstød på tre felter. 1) I forhold til en bred gruppe af undervisere og forskere i uddannelsessektoren med udgangspunkt i en omfattende liste af mennesker med interesse for realkompetence 2) I forhold til landsorganisationernes medarbejdere. Vi bad landsorganisationerne om tilladelse til at kontakte deres medarbejdere ang. abonnement og om adgang til -adresser. Vi fik positiv tilbagemelding fra omkring 1/3 af medlemsorganisationerne. Disse to fremstød har resulteret i flere nye abonnenter, så abonnementstallet er steget fra 375 til knap 500 på et halvt år. 3) Et tilsvarende fremstød over for kommunale embedsmænd med ansvar for folkeoplysningen og medlemmer af de kommunale folkeoplysningsudvalg blev udsat, indtil kommunesammenlægningerne var på plads i Direkte til offentligheden via medierne På dette område har vi haft store ambitioner. Og det er også lykkedes i langt højere grad end tidligere at få kommentarer og kronikker i landsdækkende aviser og i provinsaviser. 8

9 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Vi må erkende, at mediernes interesse for historier om folkeoplysningen som udgangspunkt ikke er overvældende, og journalistisk omtale af DFS initiativer har derfor været meget begrænset. Direkte kommunikation med landspolitikere I 2002 aftalte daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs og DFS bestyrelse en ny tradition, afholdelsen af et årligt gensidigt orienteringsmøde. Dette orienteringsmøde videreføres med den nye undervisningsminister Bertel Haarder. Det første møde med Bertel Haarder fandt sted i februar Et hovedpunkt var, hvad folkeoplysningen kunne og burde gøre i kølvandet på Muhammed-krisen. Ministeren bakkede op og talte om nødvendigheden af, at vi får større viden om demokratiet og i øvrigt også diskuterede det mere. Han havde store forventninger til at folkeoplysningen kunne bidrage til den debat. Derudover orienterede bestyrelsen Haarder om DFS arbejde, bl.a. arbejdet med Borgernes Dagsorden. Han var glad for, at vi var med, men gav udtryk for, at det var svært at rejse en debat, uden at politikerne var mere tydeligt med. Mødet blev brugt til en vigtig gensidig orientering og viste, at ministeren følger vores område med interesse. Også efterfølgende har DFS haft god kontakt med undervisningsministeren især omkring årets to hovedprioriteringer, realkompetence og Oplys Demokratiet. Det har resulteret i indflydelse omkring realkompetence og bedre finansiering for demokratiarbejdet. Partiernes relevante ordførere er med mellemrum blevet skriftligt orienteret om DFS syn på globalisering, livslang læring, demokratioplysning og -debat samt FVU. I forbindelse med lovændringerne omkring realkompetence og FVU indledte vi i slutningen af året en mere planlagt indsats for at påvirke lovudformningen. Dette arbejde er fortsat i Netværk for medlemsorganisationernes kommunikationsansvarlige I 2006 blev der etableret et netværk af kommunikationsansvarlige i medlemsorganisationerne. Netværket mødtes fire gange, dels for at udveksle praktiske erfaringer, dels for at høre inspirerende eksterne oplæg. Netværkets ambition er også i særlige tilfælde at koordinere en udadvendt kommunikationsindsats. Europæisk netværk InfoNet Adult Education er et tre-årigt EU-projekt. Formålet er at etablere en webbaseret formidling af informationer om voksenundervisning, først og fremmest i form af en database af artikler. Men derudover lægger tovholderne stor vægt på netværksdannelse/community-building blandt de involverede. Da DFS blev opmærksom på projektet, var der lukket for tilgang af nye partnerorganisationer, men Michael Voss blev tilknyttet som permanent korrespondent og deltog i projektets første Milestone Conference i Budapest. Derudover har han bidraget med artikler til databasen. Disse artikler optræder også på DFS engelsksprogede hjemmeside. Deltagelsen i Infonet giver DFS og medlemsorganisationerne adgang til en stor vidensbank og artikelsamling om voksenundervisning/ folkeoplysning i Europa. Det placerer desuden DFS og dansk folkeoplysning på den europæiske scene, både i form af artikler og personlige kontakter. 9. DFS og Unge De sidste par år har vi efter ønske fra flere af vores medlemsorganisationer overvejet mulighederne for at arbejde mere fokuseret med ungeproblemstillingen. Det har ikke været helt nemt at finde en tilfredsstillende måde at gøre det på. 9

10 Årsrapport 2006 På den ene side har vi vores to hovedindsatsfelter, og dem skal vi holde fast i som omdrejningspunkt for vores virksomhed. På den anden side kunne unge-temaet godt holdes indenfor rammerne af disse felter. I 2006 lykkedes det dog bestyrelsen at finde en tilfredsstillende måde at arbejde med en tresidet strategi. DFS blev medlem af Center for Ungdomsforskning. Det giver medlemsorganisationerne ret til at deltage i CEFU s årlige møde for medlemmer, hvor der redegøres for den seneste forskning om unge. Desuden har DFS medlemsorganisationer mulighed for at benytte sig af CEFU s øvrige tilbud. Desuden vil DFS en gang om året indkalde til et netværksmøde for de medlemsorganisationer, der finder unge-temaet interessant og relevant. DFS vil således facilitere netværksdannelsen, men ikke selv stå for egentlige projekter. Endeligt vil DFS i det omfang det ligger naturligt indenfor de to hovedindsatsfelter have fokus på unge, f.eks. hvor det giver mening særligt at have et fokus på unge og demokrati. Det er bestyrelsens opfattelse, at denne måde at håndtere unge-temaet er tilfredsstillende i forhold til DFS ressourcer. 10. Medlemskab og partnerskab Repræsentantskabsmødet i 2006 vedtog at indføre en ekstra medlemskategori, så DFS nu har 3 medlemskategorier: store, mellemstore og små. Store medlemsorganisationer har 3 delegerede med hver 1 stemme, mellemstore 2 delegerede og 2 stemmer og små 1 delegeret og 1 stemme. Kontingentets størrelse afhænger af, hvilken medlemskategori man tilhører. Alle medlemsorganisationer indplaceres i medlemskategori ud fra bestyrelsens skøn. Det vil sige, at der er tale om en politisk beslutning. Det er på grund af medlemsorganisationernes forskellighed ikke muligt at foretage en entydig eller millimeterretfærdig opdeling ud fra rent objektive kriterier. Skønnet vil blive foretaget på baggrund af en vurdering af medlemsorganisationen ud fra følgende kriterier: Medlemsantal/lokalafdelinger, aktivitetsomfang, omsætning, indtægter, landskontorets størrelse. Når en organisation søger om medlemskab og indstilles hertil af bestyrelsen, vil bestyrelsen forelægge et forslag til indplacering for ansøgeren. Hvis denne har argumenter for en anden placering end den skønnede, sker der en forhandling med bestyrelsen herom. For eksisterende medlemsorganisationer gælder de samme regler om forhandling som for nye ansøgere. Bestyrelsen kan justere listen hvert år ud fra ændringer hos medlemsorganisationerne. Listen fremlægges sammen med regnskab og budget på repræsentantskabsmødet i forbindelse med kontingent-fastsættelse. Hvis en medlemsorganisation ønsker at ændre sin kategori for det næstfølgende år skal det meddeles bestyrelsen, så ændringen kan godkendes på repræsentantskabsmødet. Disse regler trådte i kraft med virkning fra 1. januar Den 1. januar 2007 var også den dag, hvor de nye regler for medlemskab trådte i kraft for eksisterende medlemsorganisationer. I de vedtægter, der trådte i kraft 1. januar 2005, var der en 2-årig overgangsperiode, så medlemsorganisationer, der ikke opfyldte de nye regler, kunne gennemføre de nødvendige ændringer. Resultatet af denne proces har været, at følgende medlemsorganisationer har forladt DFS med udgangen af 2006: 10

11 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Dansk Amatør Musik Union Dansk Amatør Kor Union Landbrugets Oplysnings- og Kursusvirksomhed Selskabet til Fremme af Levende Kultur i Skolen Komiteen for Sundhedsoplysning Demokratisk Oplysning Herudover har Danmarks Biblioteksforening valgt at træde ud som medlem. Bestyrelsen har samtidig med denne proces arbejdet på at styrke kontakten med samarbejdspartnere (de såkaldte 5 medlemmer). Det gælder bl.a. de organisationer, der er folkeoplysende, men ikke opfylder betingelserne for medlemskab. Her har det været meget glædeligt, at 4 af de tidligere medlemsorganisationer har valgt at fortsætte som partnerskabsorganisationer. Det gælder: Dansk Amatør Musik Union Dansk Amatør Kor Union Landbrugets Oplysnings- og Kursusvirksomhed Danmarks Biblioteksforening På repræsentantskabsmødet 2006 blev Demokrati i Europa optaget som nyt medlem af DFS. Og i efteråret 2006 søgte Dansk Amatør Orkester Samvirke (DAOS) og Dansk Amatør Orkesterforbund (DAO) om optagelse. 11. Puljer Tipsmidler Pulje A modellen fungerede i 2006 på sit 5. år og uddelte kr. i tilskud til medlemsorganisationerne. Pulje B fik i ansøgninger, og der blev givet 8 bevillinger på i alt kr. Pulje C fik ca kr. til de fælles prioriterede opgaver. De 3 puljer er på i alt kr. årligt. Ny fordeling af tipsmidler På repræsentantskabsmødet i april 2006 vedtog man et forslag fra medlemskabsudvalget om en justering af tipsmidlernes fordeling. Justeringen var en konsekvens af vedtagelserne i 2005 om Fremtidens Folkeoplysning og den øgede fokus på fælles aktiviteterne. Tipsmidler/Pulje A Det automatiske driftstilskud i den tidligere pulje A bortfaldt. I stedet oprettedes en søgbar pulje på kr. Der var i medlemskabsudvalget og i bestyrelsen enighed om, at det har været problematisk at have en sammenkobling mellem medlemskab og et automatisk driftstilskud. Men samtidig er der en række af Samrådets mindre medlemsorganisationer, der kan have brug for et tilskud til drift, ordinær aktivitet, uddannelse etc. Derfor vedtog man at omdanne Pulje A til en søgbar pulje, hvor der kan søges om tilskud til drift, ordinær aktivitet, uddannelse etc. Målgruppen er værdigt trængende. Det er ikke et fast tilskud, men et tilskud der skal søges om, argumenteres for og opstilles budget for. 11

12 Årsrapport 2006 Tipsmidler/Pulje B: Den søgbare pulje til udviklingsprojekter blev ikke ændret og er fortsat på kr. Tipsmidler/Pulje C: De fælles prioriterede opgaver får fremover kr. Opgaverne er: - Demokrati og aktivt medborgerskab (udviklingsarbejde, videndeling, netværk, konsulentrådgivning etc. ) - Livslang læring og realkompetence (udviklingsarbejde, videndeling, netværk, konsulentrådgivning etc. ) - Synliggørelse og kommunikation (nyhedsbreve til beslutningstagere, lobby, intern og ekstern kommunikation, konsulentrådgivning) - Konkrete initiativer som realkompetenceforum, demokratiforum, lokaldemokratiindsats etc. - IT (webhotel, mailhotel, netværk, IT-rådgivning) Undervisningsministeriets Udviklingspu1je På repræsentantskabsmødet 2005 lovede Undervisningsminister Bertel Haarder at videreføre vores Udviklingsmidler. For 2005 og for 2006 var puljen på 1 mio. kr. pr. år. Midlerne er uddelt på baggrund af ansøgninger. DFS fik i ansøgninger, og der blev givet 13 bevillinger på i alt kr Medlemstilbud I årets løb har DFS udvidet listen af konkrete tilbud til medlemsorganisationerne. Artikeldatabase På kommunikationsområdet er det nu muligt for medlemsorganisationer at indgå i DFS abonnement på artikeldatabasen InfoMedia. Hver enkelt organisation skal stadig betale eget forbrug, men der ligger en økonomisk besparelse for organisationer med et årligt forbrug på under kr. Konsulenttilbud DFS tilbyder også medlemsorganisationerne råd og sparring på kommunikationsområdet, inkl. medvirken til udarbejdelse af kommunikationsplaner. I 2006 gjorde en enkelt medlemsorganisation brug af tilbuddet. DFS har ydet konsulentbistand til et udviklingsprojekt, som Folkevirke har taget initiativ til. Folkevirke inviterede Aktive Kvinder, Dansk Kvindesamfund og repræsentanter for andre kvindeorganisationer til at deltage i en seminarrække med det formål at afklare, om og i hvilket omfang disse organisationer kan udbygge deres samarbejde. Projektet har resulteret i, at organisationerne har givet hinanden håndslag på i højere grad at medtænke hinanden i arrangementer, kampagner og rent praktisk i det daglige. Projektet havde også eksterne bidrag, idet to kommunikationseksperter analyserede organisationernes værdigrundlag, som det fremtræder i blade, hjemmeside og andet materiale. DFS har også ydet konsulentbistand til Efterskoleforeningens realkompetencearbejde. Web- og mailservice Web- og mailservicen er forløbet uden de store problemer.

13 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Vi har igen i år arbejdet på at forbedre sikkerheden og har løbende implementeret nye løsninger til sikring af medlemsorganisationernes hjemmesider og konti. I 2006 udvidede vi sikkerheden med et Intrusion Detection System (sikring mod hackere). En af prioriteterne har været at sikre medlemsorganisationernes s, og igen i år har vi med stor succes bekæmpet både SPAM og baserede vira. Et par medlemsorganisationer har valgt open source content management systemet Umbraco til deres hjemmeside. Der var planlagt informationsmøde om Umbraco i slutningen af 2006, men en forsinkelse af den kommende version betyder, at informationsmødet først kan afholdes i (Læs mere på DFS hjemmeside: For Medlemmer IT Services Hosting) SKI og Indkøbsaftaler Gennem DFS har flere af medlemsorganisationerne en SKI indkøbsaftale. Vi har i årets løb også tilmeldt enkelte medlemmer fra vores medlemsorganisationer. Derudover valgte nogle få foreninger at gå med i en ny forpligtende aftale under SKI og Finansministeriet om indkøb af computere, printere og kopimaskiner med rabatter op til 70 %. DFS forsøgte endvidere i slutningen af 2006 at etablere et samarbejde med F-Secure Antivirus software, med rabatter på op til 75 %. Denne aftale blev dog ikke til noget, da der kom meget få tilbagemeldinger. (Læs mere på DFS hjemmeside: For Medlemmer IT Services Indkøb) 13. Internationalt organisationsarbejde DFS har tilpasset sit internationale arbejde til globaliseringen og dens tætte sammenhæng mellem lokalt, nationalt og globalt. Det vil sige, at vi ikke sætter grænser mellem det nationale og det internationale. Det internationale skal integreres i det nationale arbejde og omvendt. Som en naturlig følge af dette, er det de ansvarlige konsulenter, der har taget sig af de internationale kontakter i forbindelse med deres arbejdsområder. Konsulent Flemming Gjedde har repræsenteret DFS i det nordisk-baltiske samråds samarbejde samt i EAEA og ICAE. Samarbejde mellem samrådene i Norden/Baltikum Samarbejdet mellem de nordiske og baltiske samråd, som vi fik genoplivet i 2005, fortsatte i 2006 med et nordisk-baltisk møde i Helsinki i januar og et nordisk møde i Reykjavik i september. Senest har der været afholdt et nordisk-baltisk møde i Tallinn i januar Der afholdes 2 møder årligt. Det ene møde er for repræsentanter for de nordiske samråd, og her vil samrådenes bestyrelsesformænd fremover også blive inviteret med. Desuden vil man invitere repræsentanter for andre nordiske blokorganisationer. Det andet årlige møde strækker sig over 2 dage, og her deltager både de nordiske og de baltiske samråd samt lederen af NVL, Antra Carlsen. De nordiske samråd har valgt at kalde sig Folkbildning Norden og fremstår under dette navn på NVL s hjemmeside og i Nordisk Ministerråd. Møderne har efterhånden fundet en fast form. Som faste punkter er rapporter fra de enkelte lande. Desuden vedtager man en fælles udtalelse om et aktuelt emne, som udsendes til de relevante modtagere. Herudover har samrådene på de seneste møder behandlet emner som: - Konferencen om demokrati i Stockholm og fælles policy til Demos-antologien. - Forberedelse til EAEA s generalforsamling i Spanien og ICAE s generalforsamling i Nairobi. Man aftalte bl.a. at støtte de samme kandidater. 13

14 Årsrapport Fælles projektsamarbejde under bl.a. Nordplus. - NVLs tænketank om fremtidens kompetencer. - Kontakt og samarbejde med NVL og Nordisk Minister Råd Folkbildning Norden var den 16. januar 2007 inviteret til møde i Nordisk Ministerråds sekretariat, hvor der blev givet en orientering om det i gangværende arbejde og lagt op til en tættere dialog med NGO erne og arbejdsmarkedets parter. Selv om samrådene overordnet hver især repræsenterer folkeoplysningen i de enkelte lande, er der stor forskel på opbygningen og på, hvordan folkeoplysningen i de enkelte lande er organiseret. Den personlige kontakt og den gensidige orientering om, hvad der foregår i de enkelte lande, er en stor fordel. Møderne er med til at skabe vigtige netværk og personkontakter. Europæisk og globalt netværk EAEA og ICAE DFS er medlem af European Associaton for Education of Adults (EAEA). Det er en forening, der repræsenterer 120 medlemsorganisationer i 41 europæiske lande (det geografiske Europa til Ural). Formålet er at arbejde for livslang læring på et overordnet europæisk plan samt udvikle praksis gennem projekter, publikationer og møder. EAEA arbejder for internationalt samarbejde og yder information og service til medlemmerne. Hovedkontoret ligger i Bruxelles, men der er filialkontorer i Finland, Spanien og Ungarn. EAEA driver en udbygget hjemmeside med masser af information. Se mere på I november 2006 afholdt EAEA generalforsamling i Aviles i Spanien. Søren Eigaard, Christine Sestoft og Flemming Gjedde deltog som DFS repræsentanter. I forbindelse med valget til ny bestyrelse havde vi i de nordiske samråd aftalt at opstille og stemme på de samme kandidater for at sikre en nordisk-baltisk repræsentation. De opstillede kandidater Eeva-Inkeri Sirelius, Finland og Tatjana Koke, Letland blev da også valgt til EAEA s bestyrelse. EAEA s økonomi er baseret på medlemskontingenter, EU-tilskud og projekter. Den store afhængighed af projekter udgør en økonomisk belastning og skaber lividitetsproblemer. Det medførte en intens debat på generalforsamlingen. Her blev det bl.a. kritiseret, at man har gjort sig afhængig af EU-projekter ligesom flere af de lande, der ikke er med i EU, kritiserede at EAEA primært forholder sig til EU-spørgsmål. Et godt netværk er grundlaget for DFS arbejde på det internationale område. Der har i årets løb været løbende kontakt til EAEA,og DFS har i dag gode personkontakter på europæisk plan. DFS er også medlem af International Council for Adult Education (ICAE). Foreningen repræsenterer mere end 700 foreninger og organisationer indenfor voksenundervisning og livslang læring. Den har 7 regionale medlemmer (bl.a. EAEA fra Europa) og nationale medlemmer fra mere end 50 lande. Se mere på Der afholdes generalforsamling hvert 4. år, og her vælges bestyrelsen på 9 medlemmer. ICAE afholdt generalforsamling i Nairobi i januar Sturla Bjerkaker, Norge, opstillede til bestyrelsesvalget anbefalet af bl.a. de nordiske og baltiske lande samt England og Irland. Han blev valgt til ICAE s bestyrelse og vil i de næste år sikre os information om, hvad der foregår på internationalt plan. ICAE s økonomi er baseret på medlemskontingenter og donationer. Men samtidig er ICAE afhængig af økonomisk støtte fra de canadiske og skandinaviske bistandsorganisationer På det nordiske samrådsmøde i Tallinn vedtog man en fælles henvendelse til de nordiske bistandsorganisationer, hvor vi anbefalede, at man øger støtten til ICAE s arbejde. Det 14

15 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D har resulteret i et møde den 23. maj 2007 hos Danida med deltagere fra de nordiske samråd og de nordiske bistandsorganisationer. 14. Bestyrelsen Efter at DFS bestyrelse i en årrække har haft stort set den samme personsammensætning, blev 2006/7 en valgperiode med udskiftninger. I november 2006 fratrådte Kim Hjerrild som generalsekretær i Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark. Han udtrådte af bestyrelsen og blev erstattet af FFD s konstituerede generalsekretær Thor West Nielsen. Ved årsskiftet besluttede Naser Khader sig for at trække sig som formand. Naser nåede at være formand for DFS i tæt på 2 fulde år, men samtidigt var de to år også turbulente for Naser på Christiansborg. Bestyrelsen har været glad for, at Naser har været en del af vores arbejde, og Naser vil også fremover være en god ambassadør for folkeoplysningen. Ifølge vedtægterne træder næstformanden ind som formand ved formandens varige forfald. Derfor blev Per Paludan Hansen formand for DFS pr. 1. januar Søren Eigaard erstattede Per Paludan Hansen som næstformand. I januar 2007 gik Leif Max Hansen, DFS næstformand/fu medlem igennem en lang årrække, på pension fra afdelingslederjobbet i AOF. Leif Max Hansen trådte ud af bestyrelsen og blev erstattet af AOF s nye forretningsfører John Meinert Jakobsen ind som bestyrelsesmedlem. Inge Vinther har valgt at gå på pension fra jobbet som direktør i FOF og forlader derfor DFS-bestyrelsen i forbindelse med repræsentantskabsmødet. Bortset fra de personmæssige udskiftninger har bestyrelsens møder været præget af den sædvanlige arbejdsro og stabilitet. Bestyrelsen har holdt 7 møder. Frekvensen er let stigende, og det er et udtryk for et oprigtigt engagement i DFS sager. 15. Sekretariatet I det meste af året havde sekretariatet en stabil sammensætning. Men den 1. november bevilligede bestyrelsen Christel Schaldemose orlov, så hun kunne varetage sit nye hverv som Europarlamentsmedlem. Bestyrelsen konstituerede Agnethe Nordentoft som sekretariatsleder, mens Christel Schaldemose fortsat var tilknyttet konsulent. Kort efter nytår måtte bestyrelsen på indstilling fra Agnethe Nordentoft konstatere, at denne model ikke fungerede, og i februar blev stillingen som midlertidig sekretariatsleder opslået, og bestyrelsen ansatte Henrik Christensen med start 1. april. I januar blev Marie Bergmann ansat som studentermedhjælper. Endelig blev Christine Sestoft og Agnethe Nordentoft i forbindelse med udløbet af den 2-årige udviklingsindsats fastansat som udviklingskonsulenter. 15

16 Årsrapport BERETNINGER FRA RÅD, NÆVN OG UDVALG 2.1 REPRÆSENTATIONER NATIONALT Center for Information og Rådgivning om Internationale Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter, Cirius, bestyrelsen Ved Kim Hjerrild Den rådgivende bestyrelse for Cirius er nedlagt, der har kun været et møde i Et møde som var udelukkende af orienterende karakter vedr. regeringens globaliseringsarbejde. Den rådgivende bestyrelse kom aldrig til at udfylde rollen som leverandør af ideer og input til internationalisering af det danske uddannelsessystem. Det udvalgsarbejde, som skulle sættes i gang, hvor der bl.a. skulle gives indspark fra folkeoplysningen, blev nedlagt før det kom i gang. Nu har regeringen besluttet at lave et mindre, mere målrettet og ministerudpeget organ, der kan give en tættere faglig sparring til CIRIUS' direktør. Man kan se mere på Cirius, Udvalget for Voksenuddannelse og Folkeoplysningsområdet Af Flemming Gjedde I forbindelse med omdannelsen af Cirius til en statslig styrelse i 2005 blev der nedsat en række nye rådgivende udvalg til at bistå Cirius med videndeling og inspiration. Dansk Folkeoplysnings Samråd fik 3 medlemmer i det rådgivende udvalg vedrørende internationalisering af voksenuddannelse og folkeoplysningsområdet. Udvalget skulle mødes 2 gange årligt og det første møde afholdtes i november Det næste møde med Det nye EU-program for voksenlæring som tema blev afholdt hos Dansk Folkeoplysnings Samråd den 19. april Cirius orienterede om de nye uddannelsesprogrammer og vi gav udvalget en orientering om DFS og vore arbejdsområder. Det næste møde skulle afholdes den 28.november hos VUC-Vestegnen, men blev aflyst. Cirius ledelsen overvejer en ny struktur og der er uvist om udvalget fortsætter eller nedlægges. Udvalget fik gennem Cirius EU-kommissionens udkast til Meddelelse om voksnes læring til høring og den 26.juni 2006 afgav DFS sit høringssvar, hvor vi advarede mod at livslang læring blev defineret som systematic learning undertaken by adults who return to learning after having left initial education and training. Det kan læses som om læring kun kan finde sted I forbindelse med systematisk organiseret undervisning og er i modstrid med at LLL omfatter non formal and informal læring. I den endelige tekst blev definitionen ændret og vi modtog tak for vores høringssvar. Se mere under høringssvar på 16 CVU-MidtVest/Skals Håndarbejdsseminarium. Ved Ingolf Christensen. Det forløbne år har budt på store omvæltninger for Skals Håndarbejdsseminarium. For det første flyttede seminariet, som altid har haft til huse i Skals til Viborg, og for det andet fik seminariet som en naturlig konsekvens heraf nyt navn. Navnet er nu:

17 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Textilseminariet, Viborg CVU-MidtVest Textilseminariet er en del af VIA, University College Denmark, som har hovedsæde i Århus. Håbet om, at en placering som en del af et mere omfangsrigt studiemiljø, kunne give sig udslag i en øget tilgang af studerende, ser ud til at gå i opfyldelse. I hvert fald har der været god søgning til de informationsmøder, som er blevet afholdt rundt omkring i den vestlige del af Danmark. Efterfølgende har det også givet sig udslag i flere ansøgere til studiet, og den målrettede indsats ser nu ud til at bære frugt. Kampen for at få en bæredygtig økonomi fortsætter, men lykkes det mere permanent at hæve antallet af studerende, vil det også få en naturlig gunstig indvirkning på økonomien. Danmarks Evalueringsinstitut Af Inge Vinther Repræsentantskabet for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) holder møde 3 gange om året og vores primære opgave er at komme med forslag til og kommentere EVA s handlingsplaner. EVA er delt op i et videncenter og et evalueringscenter. Derudover har de en del indtægtsdækket virksomhed. Den klassiske folkeoplysning er ikke normalt dækket at EVA s ordinære evalueringer, derfor er det glædeligt, at der lægges meget vægt på videncenterdelen, ligesom begrebet livslang læring udgør et centralt element i EVA s strategi for aktiviteterne på hele voksenog efteruddannelsesområdet. I 2006 har der været programsat en undersøgelse af erfaringer med fjernundervisning har været præget af en del turbulens omkring instituttets fremtidige rolle. Man kan se mere på Det Danske Kulturinstitut Ved Bent Jacobsen Det Danske Kulturinstitut formidler kulturudveksling mellem Danmark og udlandet. Det sker gennem hovedkontoret i København og dets afdelinger i: Benelux, Estland, Letland, Litauen, Polen, Storbritannien, Rusland, Tyskland, Ungarn og Kina. Kulturinstituttet arbejder ud fra et bredt kulturbegreb der omfatter kunst, kultur og samfund. Aktiviteterne koordineres gennem hovedkontoret, udlandsafdelingerne og det globale netværk. Dommerudnævnelsesrådet Ved Kirsten Jensen Dommerudnævnelsesrådet får snart ny sammensætning. I stedet for undertegnede bliver Troels Mylenberg offentlighedsrepræsentant sammen med en offentlighedsrepræsentant fra kommuner/regioner. Dommerudnævnelsesrådet udnævnes for tre år af gangen, og der sker ikke genudnævnelser. Det har været en spændende verden at få indblik i, og jeg er glad for at have været medlem. Tak for det! Hovedparten af arbejdet i 2006 er fulgt af domstolsreformen. Retter er slået sammen til større byretter med bredere virkefelt. Vi har skullet udnævne nye præsidenter for disse retter, og det har været et stort puslespil, som har krævet et ekstraordinært arbejde. Medarbejdere har også skullet flytte rundt på samme måde som amtslige 17

18 Årsrapport 2006 medarbejdere, medarbejdere ved politiet o.s.v. har skullet finde nye pladser. Hovedsigtet med arbejdet er fortsat at sikre den bredest mulige rekruttering af dommerstanden uden at gå på kompromis med den faglige standard. Som man kan se af den næste årsberetning, kan vi stadig ikke udnævne mennesker til stillinger, som de ikke har søgt. Så med det materiale vi har, søger vi at leve op til intentionerne. Vi fortsætter også med at vise, ikke alene hvilken stilling de udnævnte umiddelbart kommer fra, men også hvilke stillinger de har haft, for at vise bredden i deres professionelle baggrund. Folkeuniversitetsnævnet Ved Eva Møller Folkeuniversitetsnævnet har i det forløbne år brugt tid på at gennemdrøfte principperne for virksomheden, herunder arbejdet med at præcisere og kvalificere kravene til såvel undervisningens indhold som til lærerne. Retningslinier herfor er udarbejdet. Det er nævnets håb, at vi hermed kan blive mere aktive i arbejdet med forskningsformidling og dermed bidrage til yderligere at udbrede forskningens resultater og metoder. Nævnet har siden de seneste nedskæringer i det offentlige tilskud haft øget fokus på økonomien, og da vi endvidere er kommet ind under rigsrevisionen har det betydet både et ønske og et krav om ensartede regnskabsprincipper. Disse er udarbejdet i et samarbejde med undervisningsministeriet. Det skulle gøre det muligt at sammenligne de forskellige enheders økonomi og dermed forhåbentlig samlet at få en bedre økonomi. Det kan dog konstateres, at der generelt er fremgang i alle enheder, og at regnskaberne derfor kan afsluttes med et positivt resultat. Der er valg af nye nævnsmedlemmer i foråret, og da en stor del af det nuværende nævns medlemmer ikke kan genudpeges, har nævnet som afslutning på perioden gennemført en evaluering af arbejdet, peget på nye muligheder og igangsat en række udviklingsprojekter. Dette er muliggjort, fordi vi har fået stillet udviklingsmidler til rådighed fra ministeriet. 18 Søfartsstyrelsens udvalg vedr. fritidssejleruddannelserne Ved Peter Petersen Udvalgsarbejdet i 2006 har omfattet opfølgning, orientering og information om forskellige nye tiltag i forbindelse med de forskellige uddannelser. Det blev således konstateret, at antallet af speedbådsprøver fortsat er stigende. Fra ordningens ikrafttræden og frem til foråret 2006 er der således aflagt mere end prøver. Endvidere er lovgivningen skærpet med bl.a. krav om at kørekortet skal forefindes i båden under sejlads. Der er indført promillegrænser for sejlere. Antallet af Duelighedsprøver er rimeligt stabilt med ca delprøver af henholdsvis teori- og praktikprøver. Et nyt system til elektronisk indberetning af afholdte prøver er udviklet. Systemet er blevet indført i løbet af Systemet sikrer større sikkerhed i den centrale edb-registrering af prøvedeltageres data samt udstedelse af beviser. Endvidere har der været fulgt op på yachtskipperuddannelserne, hvor der indført tværfaglige projekter i dele af yachtskipperuddannelserne. Endvidere har udvalget udtrykt beklagelse over de løbende forsinkelser af forskellige justeringer der daterer sig tilbage til 2002 og Søfartsstyrelsen begrunder forsinkelserne med stor travlhed i områder med større prioritet. Udvalgets medlemmer ser frem til, at Søfartsstyrelsen forhåbentligt kan finde tid i det kommende år til at virkelig- og færdiggøre de mange tiltag.

19 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Følgegruppen om kortlægning af den frivillige sektor i Danmark Ved Eva Møller Arbejdet med at tilrettelægge undersøgelsen blev tilendebragt i 2005, og skemaer sendt ud til besvarelse. Resultaterne blev bearbejdet og sammen med en rapport fremlagt på en velbesøgt konference i Odense i september Rapporten indeholder facts om den frivillige sektor, der belyser det store arbejde sektoren yder til gavn for samfundet, og at en meget stor del af befolkningen er inddraget. Der er for os, der er involveret i sektoren ingen overraskelser, men god dokumentation. Denne kan forhåbentlig bruges til at give den frivillige sektor i Danmark bedre vilkår. Offentlighedskommissionen Ved Kim Hjerrild og Jette Kammer Jensen Offentlighedskommissionens opgave er, at komme med et udkast til en ny Offentlighedslov - eller som den formelt hedder: Lov om offentlighed i forvaltningen. Baggrunden for at Danmark har en Offentlighedslov er, at offentligheden skal have mulighed for at få indsigt i, hvad der foregår i den offentlige forvaltning. En sådan offentlighed er en del af den danske demokratimodel. Den lov, der gælder i dag, har sit oprindelige afsæt i 1970, og der er jo sket meget siden da. Offentligheden er selvfølgelig den enkelte borger, grupper af borgere, virksomheder, men bestemt også pressen, der jo fungerer, som en slags vogter af demokratiet. I vores beretningsbidrag sidste år, berettede vi i særlig grad om behovet for ændring af den nuværende lov som følge af den teknologiske udvikling og de ændrede skel mellem offentlig virksomhed og privat virksomhed (udliciteringer, privatiseringer og offentligt ejede virksomheder, der drives på privatretligt grundlag). I år vil vi kort berette om et behov affødt af regelforvirringen. Det oprindelige lovkompleks bestod af 2 hovedlove: Offentlighedsloven, der giver borgerne ret til generel indsigt, og Forvaltningsloven, der giver den enkelte borger ret til aktindsigt i egen sag. Det var sådan set umiddelbart logisk. Men siden da er der i en mængde særlovgivninger, herunder EU-direktiver indført særlige regler for offentlighed. Det har vel udviklet sig til en jungle af regler, som den enkelte borger må have svært ved at finde rundt i. Det kan såmænd også være vanskeligt for pressen. Kommissionen har arbejdet meget med at afdække denne jungle af særregler. Kan man teknisk få det altsammen ned i eet regelsæt? Et andet spørgsmål, der har været arbejdet med er grænserne for hvem man kræve offentlighed af og på hvilken måde. Den første handler eks. om, hvorvidt en folkeoplysende institution (en folkehøjskole, en aftenskole etc.) kan pålægges at være omfattet som institution af offentlighedsloven,og hvor det vel næppe kan undre DFS's medlemmer, at vi plæderer for, at en folkeoplysende institution ikke skal være omfattet, men at den tilskud og hvad dertil hører, vil være omfattet af offentlighedsloven via den offentlige forvaltning, der har tilskudsansvaret. Det handler også om den "fri" folkeoplysning. Den anden handler om, hvorvidt den enkelte borger skal opleve, at enhver henvendelse til offentligheden skal indebære, at offentligheden bliver bekendt med navn m.v. på den pågældende, og vil en sådan model føre til, at den enkelte borger ikke henvender sig, altså at den enkelte borger ikke udnytter sine borgerrettigheder. 19

20 Årsrapport 2006 Og endelig handler det om, i hvilket omfang offentligheden skal have indsigt i det politiske arbejde, især de politiske processer. Der skal selvfølgelig udvises et hensyn til de politiske processer, men spørgsmålet er så, hvor vidtrækkende det hensyn skal være. Som i alle kommissionsarbejder om nye love, så sker der også det, at mange klamrer sig til gældende lov, som nu pludselig bare er noget så god - det oplever vi også i kommissionsarbejdet. Hvor det hidtidige arbejde i overvejende grad har handlet om at afdække virkeligheden, så vil kommissionen her i 2007 skulle beskæftige sig med den fremtidige lovgivning. Pressenævnet Af Marianne Druedahl og Ole Askvig Pressenævnet er et uafhængigt offentligt nævn, der er oprettet ved medieansvarsloven. Nævnet behandler klager over pressen, dvs. radio, tv, dagblade, ugeblade, magasiner og andre massemedier. Pressenævnet består af 8 medlemmer, der hver har en stedfortræder. Nævnet afholder ca. 15 ordinære møder om året, hvor klagesagerne behandles. Ved behandlingen af en klagesag medvirker 4 medlemmer: En jurist (formand eller næstformand), en redaktør, en journalist og en repræsentant for offentligheden. I 2006 har offentlighedens repræsentanter været Marianne Druedahl, LOF og Ole Askvig, AOF, som er beskikket af justitsministeriet efter udtalelse af Dansk Folkeoplysnings Samråd. Disse to repræsentanter har hver deres personlige stedfortrædere som i 2006 har været henholdsvis Inge Winther, FOF og Leif Max Hansen, AOF. I det forgangne år er der indgået 177 sager til pressenævnet, hvilket er et stigende antal i forhold til Pressenævnet behandler klager over overtrædelse af god presseskik og spørgsmål om genmæle. Nævnet har et sekretariat, der består af to jurister og en kontorfunktionær og er åbent Mandag til torsdag kl og fredag kl På hjemmesiden kan man læse mere om pressenævnet bl.a. om hvordan man klager og hvem der er berettiget til at få sager behandlet. Her kan man også se den seneste statistik over de indgåede sager foruden kendelser, der er afsagt af Pressenævnet. Rådet for Menneskerettigheder. Ved Ingolf Christensen. Rådet for Menneskerettigheder er tilknyttet Institut for Menneskerettigheder ved Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder. Rådet informeres om og deltager i drøftelser i forbindelse med en række udgivelser fra Institut for Menneskerettigheder. Ligeledes informeres der om arbejdet i en række underudvalg f.eks. Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling. Rådet afholder kun ganske få møder, men inviteres til gengæld til at være med i en lang række konferencer, seminarer eller endagsmøder, hvor specifikke problemstillinger tages op og diskuteres. Netop her i foråret 2007 afholdes der en lang række seminarer om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. (Fortsat eksistens og berettigelse). Seminarrækken skal ses som en del af Institut for Menneskerettigheders involvering i The European Master s Degree in Human Rights and Democratisation. 20

Tilstede: Sekretariatet foretog optælling af delegerede. Resultatet var 42 delegerede fra 23 medlemsorganisationer.

Tilstede: Sekretariatet foretog optælling af delegerede. Resultatet var 42 delegerede fra 23 medlemsorganisationer. DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Gl. Kongevej 39 E, 2. tv, 1610 København V Tlf. 33 15 14 66 Fax 33 15 09 83 www.dfs.dk dfs@dfs.dk Den 23. april 2009 Beslutningsreferat af Dansk Folkeoplysnings Samråds repræsentantskabsmøde

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Handlingsplan Bestyrelsen

Handlingsplan Bestyrelsen Handlingsplan 2019 07-12-2018 Bestyrelsen Interessevaretagelse Interessevaretagelse over for beslutningstagere (især politikere og embedsmænd), lokalt, landsplan og internationalt Netværk og samarbejde

Læs mere

Årsberetning DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD

Årsberetning DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Årsberetning 2007 DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Årsberetning 2007 Dansk Folkeoplysnings Samråd Gl. Kongevej 39 E, 2. tv.,1610 København V Tlf: 33 15 14 66 dfs@dfs.dk - www.dfs.dk INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Bestyrelsens

Læs mere

DFS årsberetning 2016

DFS årsberetning 2016 DFS årsberetning 2016 Den samlede bestyrelsesberetning I denne publikation har vi trykt overbliksafsnittet i DFS bestyrelses beretning for 2016. Den samlede beretning kan læses på www.dfs.dk/om-dfs/repraesentantskab/2017.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Beslutningsreferat fra DFSs repræsentantskabsmøde

Beslutningsreferat fra DFSs repræsentantskabsmøde Beslutningsreferat fra DFSs repræsentantskabsmøde Torsdag den 12. april 2005 på Vartov. Formanden Eva Møller bød velkommen til repræsentantskabsmødet. Tilstede: Sekretariatslederen foretog optælling af

Læs mere

Idégrundlag og vedtægter

Idégrundlag og vedtægter Idégrundlag og vedtægter Folkebevægelsen mod EU Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K Telefon 35 36 37 40 * Fax 35 82 18 06 E-post fb@folkebevaegelsen.dk * www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE Krav til foreninger, der søger tilskud eller låner lokaler hos kommunen Udskrevet: 2019 Indhold Krav til foreninger, der søger tilskud eller låner lokaler hos kommunen................... 3 2 Guide

Læs mere

Vedtægter for Partnerskab for Termisk Forgasning

Vedtægter for Partnerskab for Termisk Forgasning 1/6 Vedtægter for Partnerskab for Termisk Forgasning 1 Navn Partnerskabets navn er Partnerskab for Termisk Forgasning. Partnerskabet er stiftet som en forening i 2014 og er hjemmehørende i Danmark. 2 Formål

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Repræsentantskabet

DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Repræsentantskabet Repræsentantskabet Dagsorden for Dansk Folkeoplysnings Samråds repræsentantskabsmøde Mandag den 24. april 2006 kl. 10.30 i Salen på Vartov Farvergade 27, opgang H, 1463 København K. 28. marts 2006 A: Valg

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Notat Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Afsættet for dette notat er, at Folketinget har vedtaget en ny Folkeoplysningslov der træder i kraft

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark. Forum for sikkerhedspolitik

Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark. Forum for sikkerhedspolitik Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark Forum for sikkerhedspolitik I NAVN 1 Sammenslutningens navn er: Atlantsammenslutningen i Danmark -forum for sikkerhedspolitik 2 Sammenslutningens hjemsted

Læs mere

2. Formål: 3. Medlemskab:

2. Formål: 3. Medlemskab: VEDTÆGTER FOR LANDSORGANISATIONEN MUSIK & UNGDOM 1. Navn: Organisationens navn er. s hjemsted er Københavns Kommune. er medlem af Dansk Ungdoms fællesråd (DUF) og Jeunesses Musicales International (JMI).

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

- At bidrage til fælles interessevaretagelse ift. Danmark, EU og FN, ift. vilkår, rammebetingelser m.v. af betydning for foreningens vision.

- At bidrage til fælles interessevaretagelse ift. Danmark, EU og FN, ift. vilkår, rammebetingelser m.v. af betydning for foreningens vision. Vedtægter 1 Navn Foreningens navn er Globalt Fokus Hjemsted: København, Danmark 2 Vision og formål Den overordnede vision for Globalt Fokus er: en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker kan

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,

Læs mere

Vedtægter for LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Vedtægter for LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre Vedtægter for LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre 1 Organisationens navn og hjemsted 1. Organisationens navn er: LOKK Landsorganisation af Kvindekrisecentre. 2. Organisationens hjemsted følger

Læs mere

Vedtægt for FrivilligVest

Vedtægt for FrivilligVest Vedtægt for FrivilligVest 1 Organisationen Foreningens navn er FrivilligVest og har hjemsted i Ringkøbing-Skjern Kommune. Adressen er Ringkøbing- Skjern Kulturcenter, Ranunkelvej 1-3, 6900 Skjern. Foreningens

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd

Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd 1 NAVN OG FORMÅL 1. Foreningens navn er Ringkøbing Fjord Erhvervsråd med hjemsted i Ringkøbing Skjern kommune. 2. Formålet med Ringkøbing Fjord Erhvervsråds arbejde

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Vedtægter for LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Vedtægter for LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre Vedtægter for LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre 1 Organisationens navn og hjemsted 1. Organisationens navn er: LOKK Landsorganisation af Kvindekrisecentre. 2. Organisationens hjemsted følger

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning 1 2 Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU) etc. Med henblik på at styrke indsatsen for at

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Mødetidspunkt 31-10-2018 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse G Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget 31-10-2018 17:00 1 (Åben) Regnskab

Læs mere

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde

Globalt Fokus - folkelige organisationer for udviklingssamarbejde Vedtægter 1 Navn Foreningens navn er Globalt Fokus Hjemsted: København, Danmark 2 Vision og formål Den overordnede vision for den Globalt Fokus er en mere retfærdig og bæredygtig verden, hvor mennesker

Læs mere

Generalforsamling 2016 Formandens beretning

Generalforsamling 2016 Formandens beretning Generalforsamling 2016 Formandens beretning Mødeaktivitet Bestyrelsen konstituerede sig på bestyrelsesmøde den 7. maj 2015 og fik samme aften et bestyrelseskursus, så alle var klædt på til opgaverne. Bestyrelsen

Læs mere

Forslag til ændringer af Vedtægter for Dansk Folkeoplysnings Samråd

Forslag til ændringer af Vedtægter for Dansk Folkeoplysnings Samråd Forslag til ændringer af Vedtægter for Dansk Folkeoplysnings Samråd Stillet af DFS bestyrelse til repræsentantskabet for DFS, april 2012 Nuværende vedtægt Forslag Begrundelse/bemærkning Navn 1. Navn: Dansk

Læs mere

Undervisningsministeriet har modtaget høringssvar fra 29 myndigheder og organisationer m.fl., heraf flere fællessvar.

Undervisningsministeriet har modtaget høringssvar fra 29 myndigheder og organisationer m.fl., heraf flere fællessvar. Undervisningsministeriet Den 17. september 2008 Notat om høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler, lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om erhvervsskoler,

Læs mere

Friluftsrådets vedtægter

Friluftsrådets vedtægter Friluftsrådets vedtægter 1 NAVN Friluftsrådet (Friluftsorganisationernes paraply) er en landsforening med hjemsted i København. Internationalt anvendes navnet Danish Outdoor Council. 2 FORMÅL Friluftsrådet

Læs mere

Årsberetning DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD

Årsberetning DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Årsberetning 2008 DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Årsberetning 2008 Dansk Folkeoplysnings Samråd Gl. Kongevej 39 E, 2. tv.,1610 København V Tlf: 33 15 14 66 - dfs@dfs.dk - www.dfs.dk INDHOLDSFORTEGNELSE 1

Læs mere

VEDTÆGTER FOR AOF CENTER MIDTJYLLAND. 1.1 Centerets navn er AOF Center Midtjylland (AOF MIDT), og er en forening i henhold til folkeoplysningsloven.

VEDTÆGTER FOR AOF CENTER MIDTJYLLAND. 1.1 Centerets navn er AOF Center Midtjylland (AOF MIDT), og er en forening i henhold til folkeoplysningsloven. VEDTÆGTER FOR AOF CENTER MIDTJYLLAND 1 NAVN 1.1 Centerets navn er AOF Center Midtjylland (AOF MIDT), og er en forening i henhold til folkeoplysningsloven. 2 HJEMSTED 2.1 Centerets dækningsområde er følgende

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,

Læs mere

2 Formål. 3 Organisation

2 Formål. 3 Organisation Forslag til ændringer til VEDTÆGTER FOR Organisationen Danske Museer Vedtægter af 22. maj 2017 Slettet og ændret tekst fremhævet med rødt: 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER. 2

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Præsentation af det danske formandskab på uddannelsesog ungdomsområdet i Europa-Parlamentets kulturudvalg (CULT) Præsentation

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018

Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018 Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018 1. Navn Foreningens navn er Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland. Foreningen har hjemsted i Holstebro

Læs mere

Frivilligrådets beretning til årsmødet d

Frivilligrådets beretning til årsmødet d Kontakt mellem Mennesker Att. Frivilligrådet Toldbodvej 5 5700 Svendborg Tlf. 6220 1130 Formand Karen Strandhave Tlf. 62 26 11 50 (privat) Tlf. 72 53 65 34 (arbejde) e.mail:strandhave@post.tele.dk Frivilligrådets

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber

Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber Rapport over udviklingsprojektets forløb og resultater September 2013 AOF, LOF og NETOP Indhold Resumé:... 2 Projektets

Læs mere

Vedtægter for Det Frivillige Kulturelle Samråd

Vedtægter for Det Frivillige Kulturelle Samråd Det Frivillige Kulturelle Samråd Vedtægter for Det Frivillige Kulturelle Samråd 1 Navn Stk. 1 Det Frivillige Kulturelle Samråd (FKS). FKS hjemsted er formandens eller sekretariatets adresse. 2 Formål Stk.

Læs mere

Styregruppen for fusionsprojektet holdt møde den Her kan du læse om mødets resultater og de næste skridt i arbejdet med at forberede fusionen.

Styregruppen for fusionsprojektet holdt møde den Her kan du læse om mødets resultater og de næste skridt i arbejdet med at forberede fusionen. Marts april 2014 5. udgave Nu tegner der sig en råskitse til en politisk organisationsmodel for en kommende afdeling. En organisation, der har fokus på at samle organisationens kræfter dér hvor det giver

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 27. oktober 2011

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 27. oktober 2011 Referat torsdag den 27. oktober 2011 Kl. 18:00 Bramsnæs Sejlklub, Nagels Rende, Ejby Strand, 4070 Kr. Hyllinge. Parkering på Ejby Strandvej. Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en

Læs mere

Undervisningsministeriet Fredag den 8. april 2011

Undervisningsministeriet Fredag den 8. april 2011 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet liz.nymann.lausten@udst.dk Fredag den 8. april 2011 Dansk Folkeoplysnings Samråds høringssvar til forslag til Lov om ændring

Læs mere

VEDTÆGTER. for Mino Danmark 1 / 8

VEDTÆGTER. for Mino Danmark 1 / 8 VEDTÆGTER for Mino Danmark 1 / 8 1 FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED... 3 2 FORENINGENS FORMÅL OG AKTIVITETER:... 3 3 MEDLEMSKREDS OG KONTINGENT... 3 4 EKSKLUSION... 4 5 GENERALFORSAMLING... 4 6 EKSTRAORDINÆR

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

NORDIC MARINE THINK-TANK

NORDIC MARINE THINK-TANK Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Årsberetning Integrationsrådet

Årsberetning Integrationsrådet Årsberetning 2017 Integrationsrådet ÅRSBERETNING 2017 Integrationsrådet FORORD 3 VISIONEN 2014-2017 4 INTEGRATIONSRÅDETS MØDER I 2017 4 AKTIVITETER I 2017 5 INTEGRATIONSRÅDETS MEDLEMMER 2014 2017 9 2 FORORD

Læs mere

VEDTÆGTER FOR 92-GRUPPEN. 1 NAVN Foreningens navn er 92-gruppen. Betegnelsen 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling anvendes også.

VEDTÆGTER FOR 92-GRUPPEN. 1 NAVN Foreningens navn er 92-gruppen. Betegnelsen 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling anvendes også. VEDTÆGTER FOR 92-GRUPPEN 1 NAVN Foreningens navn er 92-gruppen. Betegnelsen 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling anvendes også. Internationalt anvendes navnet Danish 92 Group eller Danish 92 Group

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt 1. Navn: Landsorganisationens navn er Dansk Skoleidræt med hjemsted i Nyborg. 2. Formål: 1. Dansk Skoleidræt har som mål at fremme folkesundheden ved:

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

VEDTÆGTER FORDI FORUM FOR RETTIGHEDER OG DIVERSITET

VEDTÆGTER FORDI FORUM FOR RETTIGHEDER OG DIVERSITET VEDTÆGTER FORDI FORUM FOR RETTIGHEDER OG DIVERSITET 1. Forummets mål FORDI - Forum for Rettigheder og Diversitet vil arbejde med kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed ud fra en rettighedsbaseret og

Læs mere

22. maj 17 VEDTÆGTER FOR. Organisationen Danske Museer. 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER.

22. maj 17 VEDTÆGTER FOR. Organisationen Danske Museer. 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER. 22. maj 17 VEDTÆGTER FOR Organisationen Danske Museer 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER. 2 Formål Organisationen er en interesseorganisation for danske museer og tilsvarende institutioner.

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

25. juni 09 VEDTÆGTER FOR. Organisationen Danske Museer. 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER.

25. juni 09 VEDTÆGTER FOR. Organisationen Danske Museer. 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER. 25. juni 09 VEDTÆGTER FOR Organisationen Danske Museer 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER. 2 Formål Organisationen er en interesseorganisation og et samarbejdsorgan for danske

Læs mere

at koble medlemmernes erfaringer med foreningens erfaringer på miljøområdet til gavn for både miljøet og foreningens medlemmer.

at koble medlemmernes erfaringer med foreningens erfaringer på miljøområdet til gavn for både miljøet og foreningens medlemmer. VEDTÆGTER FOR GREENET Esbjerg d. 1. august 2013 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er GREENET. Foreningens hjemsted er Esbjerg Kommune. 2. Formål Formålet med GREENET er på almennyttig og non-profit

Læs mere

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet. Analyse af fremtidig organisering af Folkeoplysningsområdet. Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde. Onsdag d. 4. september 2013 kl. 10-17 Fiskergade 41,4, Århus C

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde. Onsdag d. 4. september 2013 kl. 10-17 Fiskergade 41,4, Århus C FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Onsdag d. 4. september 2013 kl. 10-17 Fiskergade 41,4, Århus C Dagsorden Deltagelse: Referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden Vi konstituerer ny sekretær og mødeleder,

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Vi har brug for hinanden

Vi har brug for hinanden Vedtaget på repræsentantsskabsmødet d. 20. april DFS strategi -2019: Vi har brug for hinanden www.dfs.dk DFS strategi -2019 Vi har brug for hinanden Vi har brug for hinanden. I hele Danmark: Udkant og

Læs mere

Vedtægter for Dansk Folkeoplysnings Samråd

Vedtægter for Dansk Folkeoplysnings Samråd 17-04-2015 Vedtægter for Dansk Folkeoplysnings Samråd Navn 1. Navn: Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) stk. 2. DFS hjemsted er København. Formål 2. DFS ser det som folkeoplysningens formål at bidrage til

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Mål- og strategiplan

Mål- og strategiplan Mål- og strategiplan 2016-2018 Overordnet: Dansk Epilepsiforenings formål er grundlæggende at arbejde for, at mennesker med epilepsi skal begrænses mindst muligt i deres levevilkår. Det arbejder foreningen

Læs mere

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve Lokalt Beskæftigelsesråd Greve Mandag den 04.12.06 kl. 18.30 i Job- og Erhvervsservice 3. sal Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt Tekst Side 1. Præsentationsrunde...3 2. Godkendelse af forretningsorden...4

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Vedtægter for Dansklærerforeningen

Vedtægter for Dansklærerforeningen Vedtægter for Dansklærerforeningen I. Navn og formål 1 Dansklærerforeningens navn er Dansklærerforeningen. 2.1 Dansklærerforeningens formål er at tjene og udvikle faget dansk alle steder hvor danskundervisning

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Fortolkninger til folkeoplysningsloven

Fortolkninger til folkeoplysningsloven Lederhåndbog side 2.3.1 Fortolkninger til folkeoplysningsloven Følgeskrivelse til folkeoplysningsbekendtgørelsen Uddrag af Undervisningsministeriets følgeskrivelse til BEK nr. 990 af 03/11/2000 Generelt

Læs mere

Vedtægter for foreningen SMYK2000. Erstatter i sin helhed seneste vedtægter vedtaget på

Vedtægter for foreningen SMYK2000. Erstatter i sin helhed seneste vedtægter vedtaget på Vedtægter for foreningen SMYK2000 Erstatter i sin helhed seneste vedtægter vedtaget på generalforsamlingen 5.oktober 2006 1 Foreningens Formål Foreningens primære formål er at forestå folkeoplysende voksenundervisning,

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Osteoporoseforeningen / Landsforeningen mod Knogleskørhed

VEDTÆGTER. for. Osteoporoseforeningen / Landsforeningen mod Knogleskørhed VEDTÆGTER for Osteoporoseforeningen / Landsforeningen mod Knogleskørhed Vedtaget på repræsentantskabets ordinære møde den 26. maj 1998 og med ændringsforslag vedtaget på senere repræsentantskabsmøder -

Læs mere

Vedtægter for Foreningen NORDEN

Vedtægter for Foreningen NORDEN Vedtægter for Foreningen NORDEN 1 Formål Foreningen NORDEN, dansk forening for nordisk samarbejde, har til formål på alle områder at styrke og udvikle de nordiske folks samarbejde indadtil og udadtil.

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening

Dansk Cøliaki Forening Dansk Cøliaki Forening Forretningsorden 1. Indledning I dette dokument fastlægger bestyrelsen mandat samt beføjelser for: - Bestyrelsen - Forretningsudvalget - Sekretariatslederen med sekretariat - Aktivgrupper

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere