TILDELING OG DEMOGRAFI - HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE

Transkript

1 TILDELING OG DEMOGRAFI - HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE Afrapportering Faaborg-Midtfyn kommune Juli 2016

2 INDHOLD 1. Tildelingsmodeller Tildelingsmodel for hjemmepleje og sygepleje Processen Principper for tildelingsmodel Tilgang til tildelingsmodel Tildelingsmodel for hjemmepleje Parametre Forventet aktivitet i hjemmeplejen Input Budget Opfølgning Tildelingsmodel for sygepleje Parametre Forventet aktivitet sygepleje og delegeret sygepleje Input Budget Opfølgning Opsamling Anbefalinger for tildelingsmodel til plejeboliger 7 2. Demografi Udgifter på ældreområdet Aldersgrupper Fordelingsnøgler Scenarier Scenarie 1. Simpel befolkningsfremskrivning Scenarie 2. Sund aldring Scenarie 3. Socioøkonomi Yderligere parametre Opsamling Reference 18

3 2 TILDELING OG DEMOGRAFI I HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE JULI TILDELINGSMODELLER 1.1 TILDELINGSMODEL FOR HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE Faaborg-Midtfyn har som en del af temaanalysen haft et specifikt ønske om at se på tildelingsmodeller for hjemmeplejen og sygeplejen. Dette for at kunne redegøre for de anvendte principper for den årlige budgettildeling og den løbende regulering for ændringer i aktiviteten. Årsagen er, at Faaborg-Midtfyn Kommune i en årrække har haft vanskeligt ved at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed omkring sammenhængen mellem aktivitet og budget. BDO er via den indledende kortlægning af området ligeledes blevet bekendt med, at særligt ældreområdet har haft udfordringer med den nuværende rammetildeling. Det er endvidere BDO s opfattelse, at den organisationsændring, som Faaborg-Midtfyn Kommune har igangsat, vil kræve, at den kan understøttes af en tildelingsmodel, der kan allokere ressourcerne og budgettet hensigtsmæssigt. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker, at den nuværende rammetildeling ændres til en tildeling baseret på aktivitet. En sådan bestiller og udfører model medfører, at ansvaret for hjemmeplejens budget bliver delt. Myndighed får ansvaret for aktivitetsniveau, mens driftsenhederne får ansvaret for at holde den tildelte økonomi. Dette ændrer dog ikke ved, at der skal foretages et realistisk estimat for budgetrammen og aktivitetsniveauet, herunder udarbejdes principper for regulering. Det er BDO s vurdering, at en effektiv drift og styring - i en fremadrettet endnu strammere budgetramme - vil kræve klare og tydelige forudsætninger for budgettildelingen. Dette bl.a. fordi, ældreområdet er kendetegnet ved, at mange decentrale ledere har en stor opgave i at sikre budgetoverholdelse. Økonomistyring og budgettildeling er derfor et vigtigt redskab for at nå målet. En tildelingsmodel er dog efter BDO s opfattelse ikke et middel til at sikre eller kortlægge et økonomisk potentiale. Med andre ord giver en tildelingsmodel i sig selv ikke en besparelse. En tildelingsmodel kan dog anvendes i budgetlægningsfasen til at beregne effekten af omstilling eller besparelsesforslag, såvel som den kan medvirke til at tydeliggøre de forskellige budgetelementer. Herigennem kan der træffes kvalificerede beslutninger om besparelser eller omstillinger. Formålet med denne delanalyse er på denne baggrund, at skabe grundlaget for en forbedret budgetlægning og styring af ældreområdet. Dette forsøges opnået ved at øge gennemsigtigheden i økonomien igennem en tydeliggørelse af tildelingsparametrene og forudsætninger, for de aktører, tildelingen vedrører. Derudover er formålet med delanalysen at udvikle en tildelingsmodel, der sikre en tildelingen og styringen af ældreområdet, der er koblet med aktiviteten. Dette understøttes yderligere af en model for beregning af scenarier for demografi, der følger i afsnit 2. Demografi. 1.2 PROCESSEN BDO s overordnede tilgang til udarbejdelse af tildelingsmodeller er, at sikre en inddragende proces, hvor kendte begreber og parametre fastholdes, så der sikres ejerskab til budgettildelingen igennem en genkendelighed og en oplevelse af rimelighed i tildelingen. BDO har således en inddragende og dialogbaseret tilgang, da dette er med til at sikre størst mulig værdi for kommunen og den efterfølgende anvendelse af tildelingsmodellen. Udarbejdelse af tildelingsmodelen er konkret foretaget af BDO, men er sket med inddragelse af relevante nøglemedarbejdere fra Faaborg-Midtfyn Kommune i processen. Udarbejdelsen er baseret på: 1. De oplysninger, BDO har fået omkring budget og økonomistyring i forbindelse med interviews og indledende afdækning. 2. En gennemgang af de nuværende tildelingsmodeller, som BDO har fået tilsendt samt har gennemgået med Faaborg-Midtfyn Kommunens økonomikonsulenter. 3. Afholdelse af en workshop, hvor relevante medarbejdere, har bidraget med input og betragtninger omkring tildelingsmodeller, og hvor de overordnede principper for tildelingsmodeller blev drøftet. 4. Et valideringsmøde, hvor konkrete oplysninger og parametre blev tilrettet og Faaborg-Midtfyn Kommune blev præsenteret for en foreløbig skitse for tildelingsmodellen.

4 3 TILDELING OG DEMOGRAFI I HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE JULI 2016 Herudover er udarbejdelsen af tildelingsmodellen baseret på en række forskellige datakilder, som Faaborg-Midtfyn Kommune har bidraget med: Aktivitetsopgørelse i form af leverede timer i 2015 fordelt på timekategorier Timeprisberegning Regnskab 2015 (forbrugsrapporter fordelt på artkonti) Opgørelser af personaleforbrug Aktivitet fordelt på organisatoriske enheder Principper for tildelingsmodel Det har i styregruppen og på workshoppen omkring tildeling været vægtet højt, at budgettildelingen sker, så det er overskueligt og forståeligt for alle, hvorfor tildelingen er, som den er. På workshoppen blev det derfor drøftet og fastlagt hvilke principper, der skal være bærende for en ny tildelingsmodel. a) Simplicitet (gør det nemmere at forstå og ændre i modellen). Enkelthed bidrager til at understøtte gennemskueligheden ved at skabe en balance i nuancerne for tildeling af midler. Det må dog ikke blive for kompliceret. En tildelingsmodel skal sikre tildeling i henhold til parametre, der har væsentlig betydning for driften. Økonomi og aktivitet skal hænge sammen. Simplicitet vil endvidere medvirke til at modellen er fremtidssikret b) Gennemskuelighed (forbedre mulighederne for at styre). Driftsenhedernes/institutionernes mulighed for at gennemskue hvilke midler, der udgør den økonomiske ramme og hvorledes disse er fremkommet. Dette er væsentligt for at kunne prioritere midlerne og planlægge langsigtet. Det politiske serviceniveau skal indgå, således at de politiske krav til serviceniveau afspejles. c) Fairness (sikre motivation for overholdelse af budget). Modellen skal opleves som retfærdig, hvilket indebærer, at der i en tildelingsmodel skal være en tydelig sammenhæng mellem budgettet og aktiviteter/serviceniveau, forudsætninger og forpligtigelser. Dette vil også give de rette incitamentsstrukturer, herunder at helhedstanken bevares. BDO har i udarbejdelse af tildelingsmodellen, efter bedste evne, indarbejdet ovenstående principper, således at modellen afspejler en balance mellem simplicitet, gennemskuelighed og fairness Tilgang til tildelingsmodel Det er i samarbejde med Faaborg-Midtfyn blevet besluttet at foretage en opdeling af sygepleje og hjemmepleje, hvorfor der er udarbejdet en tildelingsmodel for hhv. hjemmeplejen og sygeplejen. Det er endvidere besluttet, at tildelingsmodellen til sygeplejen indeholder delegeret sygepleje (som dog udføres af hjemmeplejen). Baggrunden herfor er: At sikre et samlet overblik over sygeplejeydelser At det er sygeplejersker, der visiterer og definerer de delegerede sygeplejeydelser. Sygeplejerskerne har således en direkte mulighed for at påvirke omfanget af sygeplejeydelser At sikre incitamenter for delegering og LEON-princippet ved at kunne følge det samlede budget og forbrug til sygeplejeydelser. Dette bl.a. ved at sikre opfølgning og afslutning på delegerede ydelser. At alle udgifter til sygepleje skal konteres samlet på gruppering 004 og adskilt fra hjemmeplejen. Det er BDO s forståelse i arbejdet med tildelingsmodeller, at modellen baserer sig på en række inputdata og parametre, der via modellen fordeler og beregner et samlet budget samt foretager en fordeling/beregning af budgettet for de forskellige driftsenheder indenfor budgettet. Organisering Helt overordnet skal det indledningsvis defineres, hvilke driftsenheder tildelingsmodellen vedrører. Til organiseringen og driftsenhederne knytter sig endvidere en række allerede fastlagte/besluttede fordelinger, der er udgangspunkt for tildelingsmodellen. Faaborg-Midtfyn Kommune har igangsat en organisationsændring, hvor alle streger endnu ikke er fastlagt. Udgangspunktet for tildelingen er derfor baseret på dels nuværende, dels kendte ændringer af organiseringen.

5 4 TILDELING OG DEMOGRAFI I HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE JULI 2016 Serviceniveau Det er BDO s opfattelse, at en tildeling og beregning af budgettet til hjemmepleje og sygepleje kan tage udgangspunkt i et fastlagt serviceniveau. Dette i form af de timer, som nuværende borgere modtager, altså en tilgang ud fra den nuværende aktivitet. Tilgangen kunne beskrives som hvad koster det nuværende serviceniveau og hvordan kan det fordeles ud i en tildelingsmodel på decentrale enheder. Økonomisk ramme BDO er endvidere af den opfattelse, at tilgangen også kan være den økonomiske ramme, der er til rådighed i dag. Tildelingsmodellen sikre således en fordeling af en økonomisk ramme til de forskellige driftsenheder, ud fra en given model. Tilgangen kunne beskrives som hvilket serviceniveau er muligt indenfor den økonomiske ramme og hvor stort et budget kan de decentrale enheder så få. BDO har konstrueret tildelingsmodellen således, at begge tilgange kan anvendes i forbindelse med budgetudarbejdelse. Det er således både muligt at foretage en fordeling ved definering af det forventede aktivitetsniveau (serviceniveau) eller ved at indtaste den økonomisk ramme, der er til rådighed. I nedenstående er elementerne i tildelingsmodellerne for hhv. hjemmeplejen og sygeplejen gennemgået. Tildelingsmodellen er udarbejdet som en excel-fil, som Faaborg-Midtfyn Kommune får overleveret. 1.3 TILDELINGSMODEL FOR HJEMMEPLEJE Parametre Første trin er at definere og justere en række grundlæggende parametre. Disse omfatter: Timepriser Budgetsummer for rammebudgettet, fx Beklædning Kørsel Uddannelse Forsikringer APV-hjælpemidler Bygninger/huslejer Budgetsummerne kan evt. baseres på regnskabstal eller individuelle beregninger Herudover skal der fastsættes: Normering vedr. organiseringen, fx lederstillinger, planlægger og nattevagt Forventet gennemsnit løn for de fastsatte normeringer Forventet fordeling mellem driftsenhederne (her baseret på den aktuelle andel af leverede timer) En række fordelingsnøgler Ovenstående parametre danner til sammen grundlaget for tildelingsmodellen og vil i forbindelse med den årlige budgetudarbejdelse skulle gennemgås, justeres eller ændres alt afhængigt af, hvordan forudsætningerne ændrer sig Forventet aktivitet i hjemmeplejen Udtræk fra omsorgssystemet er et godt udgangspunkt for udarbejdelse af budgettets forudsætninger for det forventede aktivitetsniveau. I forhold til en budgetberegning vil historiske tal for aktiviteten dog ikke nødvendigvis være tilstrækkelige for en fastsættelse af forventninger. Det er BDO s erfaring, at en række forhold udefra kan påvirke aktivitetsniveauet i budgettet. Dette kunne være: Udviklingen i sundhedsvæsen, herunder ændrede snitflader og diagnoser Ændringer i serviceniveau Effekt af øget rehabilitering Indførelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler Effekterne af sådanne forhold er mulige at indarbejde i modellen særskilt. De enkelte hjemmeplejeydelser kan således op - eller nedjusteres med en given procent alt efter hvilken effekt, der forventes. Det bemærkes, at forventninger i relation til demografi, fastsættes ved anvendelse af modeller for beregning af scenarier for demografi (se nærmere herom i afsnit 2. Demografi).

6 5 TILDELING OG DEMOGRAFI I HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE JULI Input Der er i tildelingsmodellen oprettet faner kaldet INPUT kroner og INPUT timer. Dette gør det muligt at anvende både en tilgang efter økonomisk ramme eller efter serviceniveau - ved enten at indtaste det beløb, der vurderes at være til rådighed, eller ved at indtaste et forventet aktivitetsniveau (leverede timer) i hjemmeplejen. Herved bliver det også muligt at sammenligne, hvad et givet serviceniveau koster - i forhold til hvilket aktivitetsniveau, en fastsat budgetramme kan finansiere Budget Fanen budget foretager en fordeling af budgetbeløb på alle driftsenheder. Fanen viser således hvilket budget, den enkelte driftsenhed kan forvente under de givne forudsætninger og parametre. Opdelingen er på et detaljeringsniveau, der direkte vil kunne overføres til kontoplanen. Det er vigtigt at bemærke, at budgetbeløbet angivet under aktivitets bestemtafregning kun er vejledende. Dette skyldes, at afregningen/tildelingen vil blive justeret løbende på baggrund af de leverede timer i perioden for driftsenheden Opfølgning Endelig er der til modellen udarbejdet en fane til løbende opfølgning. Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede et koncept for opfølgning, og der er ikke hensigten, at dette skal erstattes. Opfølgningen giver blot mulighed for, at der ved indtastning af nogle få tal for aktuelt forbrug, kan vises en indikation af, hvorledes dette er i overensstemmelse med tildelingen. Først vælges budgetversion (time eller krone tilgangen). Herefter vælges opfølgningsmåned via drop down1. Under kolonnen realiseret indsættes forbrugstal fra økonomisystem o.l., og en afvigelse vises herefter i absolutte tal og i procent. I relation til det forventede regnskab foretages der en vurdering/beregning, som indtastes under prognose, hvorefter afvigelser ligeledes vises hhv. i absolutte tal og i procent. 1.4 TILDELINGSMODEL FOR SYGEPLEJE Tildelingsmodellen for sygepleje er i store træk identisk med modellen for hjemmepleje. Sygeplejen adskiller sig dog ved, at en del af sygeplejeydelserne løses af hjemmeplejen med en afregning pr. time, og at en del af aktiviteten løses indenfor en fast ramme/normering til sygeplejersker. Ved at samle alle sygeplejeydelser et sted, opstår der en bedre mulighed for at se budgettet til området samlet Parametre Første trin i tildelingsmodellen er at definere og justere en række grundlæggende parametre. Disse omfatter: Timepriser Budgetsummer for rammebudget, fx Beklædning Kørsel Uddannelse Forsikringer Sygeplejeartikler Bygninger/huslejer Disse kan evt. baseres på regnskabstal eller individuelle beregninger Herudover skal der fastsættes: Normering til sygeplejersker (inkl. vikarer) Normering vedr. organiseringen, fx lederstillinger, sygeplejefaglig koordinator og nattevagt Forventet gennemsnit løn for de fastsatte normeringer Den forventede fordeling mellem driftsenhederne her baseret på den aktuelle andel af leverede timer Samt en række fordelingsnøgler 1 Under lister vedligeholdes indeks for den akkumulerede forbrugsprocent pr. måned, hhv. forbrug og timeafregning.

7 6 TILDELING OG DEMOGRAFI I HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE JULI 2016 Disse parametre danner grundlaget for tildelingsmodellen og vil i forbindelse med budgetudarbejdelsen skulle gennemgås, justeres eller ændres alt afhængigt af, hvilke forudsætninger man lægger til grund Forventet aktivitet sygepleje og delegeret sygepleje Udtræk fra omsorgssystemet er et godt udgangspunkt for udarbejdelse af budgettets forudsætninger for den forventede aktivitet. Det bemærkes, at aktiviteten består af sygeplejeydelser (ikke delegeret) og delegeret sygepleje, hvorfor også delegeringsgraden (altså forholdet mellem delegeret og ikke delegerede ydelser) bør vurderes. I forhold til en budgetberegning vil historiske tal for aktivitet, dog ikke nødvendigvis være tilstrækkelige for en fastsættelse af forventninger. Det er BDO s erfaring, at en række forhold kan påvirke aktivitetsniveauet i budgettet. Dette kunne ligesom ved hjemmepleje - være: Udviklingen i sundhedsvæsen, herunder ændrede snitflader og diagnoser Ændringer i serviceniveau Øget delegering Effekt af øget rehabilitering Indførelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler Effekten af sådanne forhold er også i denne model mulige at indlægge en effekt af. De enkelte sygeplejeydelser kan således op eller nedjusteres med en given procent Input Der er i tildelingsmodellen igen oprettet en fane kaldet INPUT kroner og INPUT timer, således at det også her er muligt at indtaste en forventet aktivitet (leverede timer) i sygepleje (hhv. delegeret og ikke delegeret) eller at indtaste det beløb, der vurderes at være til rådighed Budget Fanen budget foretager herefter en fordeling af budgetbeløb på alle driftsenheder. Fanen viser således, hvilket budget den enkelte driftsenhed kan forvente under de givne forudsætninger og parametre. Opdelingen er på et detaljeringsniveau, der direkte vil kunne overføres til kontoplanen. Det er vigtigt at bemærke, at budgetbeløb angivet under aktivitetsbestemt afregning igen kun er vejledende. Dette skyldes, at afregningen/tildelingen vil blive justeret løbende på baggrund af de leverede timer i perioden for driftsenheden Opfølgning Endelig er der til modellen også udarbejdet en fane til opfølgning. Faaborg-Midtfyn Kommune har allerede et koncept for opfølgning, og det er heller ikke her hensigten, at dette skal erstattes. Opfølgningen giver blot mulighed for, at der ved indtastning af nogle få tal for realiseret forbrug i sygeplejen, kan vises en indikation af hvorledes dette er i overensstemmelse med tildelingen. Først vælges budgetversion (time eller krone tilgangen). Herefter vælges opfølgningsmåned via drop down2. Under kolonnen realiseret indsættes forbrugstal fra økonomisystem o.l., og der vises herefter en afvigelse i absolutte tal og i procent. I relation til det forventede regnskab foretages der en vurdering/beregning, som indtastes under prognose, hvorefter afvigelser ligeledes vises som hhv. absolutte tal og i procent. 1.5 OPSAMLING Opsummerende kan det siges, at en færdig og godkendt udfyldelse af tildelingsmodellen vil kunne bidrage til øget gennemsigtighed for den enkelte leder med budgetansvar i hhv. hjemmeplejen og sygeplejen. Lederen vil eksempelvis have mulighed for at kunne gennemskue, hvilke midler, der udgør den økonomiske ramme og hvorledes disse er fremkommet. Ligeledes vil der være en tydelig sammenhæng mellem tildelingsmodellens tal og tallene i økonomisystemet, hvilket efter BDO s opfattelse yderligere vil styrke simpliciteten og gennemsigtigheden, idet genkendeligheden mellem budget og forbrug herved sikres. Sidst er det forventningen, at tildelingsmodellen også vil kunne bidrage til en god motivation for at overholde budgettet (fairness), da det netop er tydeligt for alle, hvorfor 2 Under lister vedligeholdes indeks for den akkumulerede forbrugsprocent pr. måned, hhv. forbrug og timeafregning.

8 7 TILDELING OG DEMOGRAFI I HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE JULI 2016 budgettet er som det er, samt hvorfor budgetforudsætningerne eksempelvis ændrer sig over året og må føre til korrigerende handlinger. Udgangspunktet for udarbejdelse tildelingsmodellerne har været, at levere et redskab til brug i forbindelse med budgetlægningen. Det er BDO s opfattelse, at nærværende tildelingsmodel sammen med nedenfor beskrevne demografi beregning vil kunne bidrage hertil. BDO vurderer dog, at tildelingsmodellen har yderligere anvendelsesmuligheder. For det første vil tildelingsmodellen kunne anvendes til beregning af besparelses- og omstillingsforslag. Effekten af fx en reduktion i praktisk hjælp vil hurtigt kunne aflæses. For det andet vil tildelingsmodellen kunne anvendes til at sikre et løbende overblik over budgetændringer. Ved at indlægge beslutninger og justeringer og gemme historiske versioner, vil der kunne dels dannes overblik over foretagne ændringer samtidig med, at der sikres et opdateret budgetgrundlag Anbefalinger for tildelingsmodel til plejeboliger BDO har udarbejdet konkrete tildelingsmodeller på hjemmepleje og sygepleje, idet det blev besluttet, at det primære fokus skulle ligge her. Det blev dog samtidigt på workshop vedrørende tildelingsmodeller drøftet, hvorledes en tildelingsmodel til plejeboliger kunne konstrueres, bl.a. set i lyset af den certificering, som Faaborg-Midtfyn Kommune har igangsat på området. På denne baggrund blev det aftalt, at BDO kort skulle beskrive anbefalinger omkring relevante elementer for en tildelingsmodel til plejeboliger. Dette følger her. Generelt kan det siges, at BDO ser en stor variation og bredde i tildelingsmodeller på plejecenterområdet gående fra meget enkle til meget detaljerede modeller, som illustreret i figur 1. nedenfor. Figur 1. Forskellige tildelingsmodeller VARIATION OG DETALJENIVEAU I TILDELINGSMODELLER - PLEJEBOLIGER Afregning på visiterede timer som i hjemmeplejen Afregning i pakker Afregning på niveauer grundtakst, tillæg 1 og tillæg 2 Døgntakst (ens for alle) pr. dag, hvor en bolig er beboet Fast sum pr. bolig eventuelt forskel fra type bolig eller regulering ved tomgang Fast sum pr. bolig ingen regulering flat rate Med udgangspunkt i de principper, som Faaborg-Midtfyn Kommune har drøftet (se afsnit 1.2.1), finder BDO det relevant, at en tildelingsmodel i Faaborg-Midtfyn Kommune kommer til at indeholde en grad af differentiering i INDLEVELSE SKABER UDVIKLING tildelingen, idet særligt princippet omkring retfærdighed eller fairness herved fastholdes. En differentiering kan begrundes i mange forhold, men bør afspejle eventuelle forskellige driftsmæssige forhold, der kan relatere sig til de fysiske rammer og de konkrete beboere i plejeboligerne. Over for dette er står principperne om simpelhed og gennemsigtighed i tildelingen. En høj grad af differentiering og mange parametre i beregningen vil nemlig kunne mindske gennemsigtigheden og simpliciteten. Der er således ikke en entydig optimal model for budgettildeling til plejecentre, og mange forskellige forhold kan derfor inddrages alt efter de lokale ønsker til en model. I et styringsmæssigt perspektiv vurderer BDO dog, at manglende gennemsigtighed i tildelingsparametre kan være uhensigtsmæssig, idet det således ikke står klart, hvilke driftsmæssige forhold der eventuelt udløser ekstra budgetmidler. Der skal med andre ord findes en hensigtsmæssig balance. Tildeling til basisfunktioner BDO anbefaler med afsæt i ovenstående, at der sker en tildeling af budgetmidler til fx nattevagt, ledelse og administrativt personale samt eventuelle specialist funktioner ud fra fastlagte parametre. Vel at mærke parametre,

9 8 TILDELING OG DEMOGRAFI I HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE JULI 2016 der ikke nødvendigvis følger antallet af plejeboliger proportionalt. Herved kan der nemlig sikres basis drift på ensartede vilkår for alle plejecentre, til trods for forskelle i drifts- og bygningsmæssige udformning. Tildeling til plejeopgave Det er BDO s anbefaling, at der ved tildeling af budgetmidler til plejeopgaven bør ske en vis differentiering i forhold til beboernes konkrete plejetyngde. BDO vurderer, at dette kan sikre den bedste overensstemmelse mellem det tildelte budget og de krav og det serviceniveau, som det enkelte plejecenter skal agere indenfor. BDO ser følgende muligheder for at indarbejde dette i en tildelingsmodel: Tildeling efter funktionsniveau eller målgruppe. BDO finder det mere hensigtsmæssigt, at den differentierede tildeling rettes mod borgeren fremfor mod boligtypen. BDO oplever generelt, at tildelingen i kommunerne kan variere på baggrund af den tiltænkte målgruppe for boligerne. BDO oplever dog også, at kommunerne kan have vanskeligt ved at sikre den tætte sammenhæng mellem borgere visiteret til en bolig og boligtypen. Dette skyldes blandet andet, at styringen ift. behov for en plejebolig og ledig kapacitet kan være meget vanskelig. Ligeledes kan lejelovens rettigheder også vanskeliggøre en tilpasning, hvis der sker ændringer i borgerens behov efter indflytning i en plejebolig. Plejebehovet for en dement borger, bør således være det samme i en plejebolig som i en skærmet plejebolig. Tildeling efter belægningsprocent. Dette er særligt relevant, hvor der er en overkapacitet og/eller stor forskel på søgning. Alt efter hvorledes Faaborg-Midtfyn Kommune oplever sådanne udfordringer, bør det overvejes, om tildelingsmodellen skal justeres i forhold hertil. Størrelse på plejecentre kan dog have en betydning for hensigtsmæssigheden heri. Tildeling efter speciale. BDO finder det relevant, at en tildelingsmodel indeholder en afvejning ift. specialer. Tildeling til specialfunktioner som fx demenskonsulenter kan ske via en basistildeling, men forudsættes det fx, at et plejecenter har en større andel sygeplejersker eller har akutpladser med beredskab, bør dette også afspejles i tildelingen. Tildeling ved særlige situationer. BDO oplever, at det i nogle situationer er relevant at afsætte en pulje indenfor tildelingsmodellen, der kan anvendes til håndtering af de få situationer, der adskiller sig væsentligt fra det normale. Særlige situationer med beboere kan være vanskelige at håndtere indenfor det tildelte budget og disse kan ramme forskelligt. Derfor kan en pulje her være en løsning. Puljer kan her ses som en fælles forsikring mod særlige situationer. Tildeling til plejeopgaven kan ske ved inddragelse af en eller flere af ovenstående parametre. Tildeling af øvrige midler Lønudgifter udgør hovedparten af budgetmidlerne til plejeboligerne. Det er BDO vurdering, at øvrige midler bør tildeles efter fastlagte parametre og fordelingsnøgler, hvor andre relevante forhold kan inddrages, således at tildelingen ikke følger basisfunktioner og plejepersonale. BDO ser en variation i omfanget af øvrige udgifter, hvor fx bygningsudgifter nogle steder er en del af tildeling og andre steder henhøres under andre afdelinger. Bygningsudgifter er dog et godt eksempel på, at der bør overvejes konkrete fordelingsnøgler. Et gammelt plejecenter kan således have et større behov for vedligeholdelse end et nybygget. Lignede forhold kan gælde for rengøring, aktivitet og materiale, inventarer og anskaffelser mv. Samlet set anbefaler BDO, at der sker en opdeling af budgetmidler i hhv. basisfunktioner, plejepersonale og øvrige midler. Derudover anbefaler BDO, at der sker en differentiering ift. det konkrete plejebehov for beboere i plejeboligerne. BDO finder det endvidere relevant, at de forudsætninger, der ligger i den angivne lønsum, tydeliggøres og kortlægges, herunder forventninger til personalefordeling, andel af sygeplejetimer mv. Dette kan gøres på baggrund af den nuværende opgaveløsning. Dette vil i givet fald fremme styringen og tydeliggøre sammenhængen mellem budgettildeling og serviceniveau og kravet til opgaveløsningen. BDO bemærker, at ovenstående anbefalinger er af mere generel karakter, hvorfor de ikke specifikt retter sig mod Faaborg-Midtfyns plejecentre og nuværende tildelingsmetode.

10 9 TILDELING OG DEMOGRAFI I HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE JULI DEMOGRAFI En demografimodel er en model, der beregner de økonomiske konsekvenser, der følger af demografiske ændringer efter fastlagte principper og under forudsætning af et uændret serviceniveau. Demografimodeller kan med andre ord bidrage til at give et overblik over de forventede økonomiske konsekvenser af den demografiske udvikling i kommunen. Derudover kan demografimodeller styrke det politiske beslutningsgrundlag, når budgettet skal fordeles, og når der skal foretages økonomiske prioriteringer på både kort og lang sigt. Fundamentet for demografimodeller er en kobling af økonomi og aktivitet via viden om priser og mængder. Set i et større perspektiv kan viden fra demografimodellerne derfor bidrage til at kvalificere forudsætningerne for budgetteringen og budgetopfølgningen i kommunen. Beslutningen om, hvorvidt kommunen ønsker at arbejde med demografimodeller, er en politisk beslutning. De fleste kommuner arbejder med demografimodeller på et eller flere sektorområder, men der er stor forskel på, hvordan kommunerne har valgt at indrette demografimodellerne, og hvordan demografimodellerne anvendes i den økonomiske styring. Ved indretningen af demografimodeller er det blandt andet relevant at tage stilling til: Hvilke opgaver (udgifter) omfattes af modellerne? Hvordan fastsættes forudsætninger om mængder og priser for de omfattede opgaver? Nedenstående figur 1 viser, hvordan demografimodeller kan indgå i budgetprocessen, når der er taget stilling til mængder og priser. Demografimodellen kan beregne forventede merudgifter relateret til demografi, hvorefter udgiften kan tillægges og eventuelt indarbejdes i en tildelingsmodel, jf. afsnit 1. Tildeling. I nærværende afsnit ses der på en demografimodel på hjemmepleje og sygepleje i Faaborg-Midtfyn Kommune. Figur 1. Definition og afgrænsning af demografimodel Note: Egen figur Udgifter på ældreområdet Først bestemmes det, hvilke udgifter der skal være med i modellen og dermed ved hjælp af en demografimodel fremskrives, når der kommer flere ældre borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune. BDO har valgt at medtage alle de udgifter der indgår i tildelingsmodellen, udgifterne omfatter således løn til plejepersonale samt sygeplejersker, ledelse, nattevagt samt en række øvrige omkostninger. Der anvendes 2016-priser i analysen, for at give et øjebliksbillede af prisudviklingen fremadrettet. Faaborg-Midtfyn Kommune kan dog selv korrigere for ændret PL-fremadrettet i modellen, hvis de ønsker det.

11 10 TILDELING OG DEMOGRAFI I HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE JULI Aldersgrupper fordelingsnøgler Herefter beregnes der en fordelingsnøgle, som anvendes til at fordele de inkluderede udgifter på forskellige aldersgrupper for at sikre sammenhæng mellem demografi og udgiftsbehov for et givent aldersinterval. Der er trukket tal fra omsorgssystem for leverede timer til hjemmehjælp og visiterede timer til sygepleje, da der ikke findes tal for leveret timer sygepleje. BDO ønsker at se på udgifterne fordelt på relativt små aldersintervaller. Ved at fordele udgifterne på mindre aldersintervaller tages der nemlig højde for, at plejebehovet generelt er stigende med stigende alder der gives altså flere penge til ældreområdet, når der fx kommer en ny borger på 90 år sammenlignet med en borger på 70 år. I data fra omsorgssystemet i Faaborg-Midtfyn Kommune er aldersintervallerne angivet som: 0-19, 20-29, 30-39, 40-59, 60-64, 65-66, 67-74, 75-79, 80-84, 85-89, 90+ år, jf. tabel 1. BDO anvender disse aldersintervaller i demografimodellen med det forbehold, at år slås sammen med år til ét aldersinterval gående fra år. Grunden til dette er, at år ellers bliver et meget lille aldersinterval, der kan være sårbart over for ekstreme tilfælde. Antallet af timer til hhv. hjemmepleje og sygepleje fordelt på aldersintervallerne fremgår af tabellen nedenfor. Som det fremgår af tabellen, er det de ældste borgere, der får visiteret/leveret allerflest antal timer. 90+ år modtager således 28,5 % af hjemmeplejetimerne og 21,2 % af sygeplejetimerne. Tabel 1. Antal timer hjemmepleje og sygepleje i aldersintervaller fra omsorgssystem (% i parentes) Aldersintervaller (år) Hjemmepleje Sygepleje (0,0) 99 (0,1) (0,0) (0,9) (0,7) (1,1) (4,9) (7,7) (3,2) (4,3) (3,1) (2,1) (11,2) (13,1) (12,0) (12,5) (16,0) (16,9) (20,3) (20,0) (28,5) (21,2) Timer i alt (100) (100) Note: Inkluderer personlig pleje dag, aften, weekend. Sygepleje inkluderer både delegeret og almindelig sygepleje. Antal timer fra omsorgssystem. OBS: Timer leveret af private leverandører indgår ikke, da udtrækket er uden private leverandører. Herudover er der behov for viden om, hvor mange borgere Faaborg-Midtfyn Kommune har og forventer i de forskellige aldersintervaller, således udgifterne kan fordeles og fremskrives i en aldersfordelt demografimodel. Faaborg-Midtfyn Kommune har en befolkningsprognose, som COWI har udarbejdet. COWIs fremskrivning bygger på informationer om planer for boligudbygning, og tager desuden udgangspunkt i opdaterede befolkningstal (pr ). COWI s fremskrivning vurderes derfor i høj grad at være tilpasset lokale forhold og det mest retvisende bud på en befolkningsfremskrivning, der kan findes for Faaborg-Midtfyn Kommune. Derfor anvendes denne. Nedenfor fremgår antallet af borgere i aldersintervallerne samt den beregnede enhedspris for borgerne i aldersintervallet. Som det fremgår, er enhedsprisen stigende med stigende alder (som forventet). Beregningerne viser, at en ekstra borger på 90+ år koster kr., mens én ekstra borger på år kun koster kr., når der ses på udgifter til hjemmepleje. Det samme gør sig gældende for sygepleje, hvor udgifterne eksempelvis stiger fra kr. for årige til kr. for 90+ årige. Tabel 2. Enhedspriser hjemmepleje og sygepleje samt antal borgere fordelt på aldersintervaller Aldersinterval Antal borgere Enhedspris hjemmepleje (kr.) Enhedspris sygepleje (kr.) 0-19 år år år år år år år år

12 11 TILDELING OG DEMOGRAFI I HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE JULI år år Note: Data fra omsorgssystem, beregnet enhedspris og COWI s befolkningsprognose. 2.2 SCENARIER Demografimodellerne kan betragtes som en teknisk beregning, der kan understøtte den politiske prioritering ved at synliggøre udvalgte omkostningsstrukturer og konsekvenserne af udvalgte demografiske udviklingstendenser. Demografimodellerne kan inkludere mere end blot befolkningsudviklingen ved eksempelvis at korrigere for sund aldring, socioøkonomi og lignende. Det er i princippet muligt at korrigere for mange forskellige forhold eller faktorer alt efter, hvorvidt man har data til rådighed på området samt en formodning om, at forholdet kan have en betydning for udgifterne på området fremadrettet. Det er vigtigt ikke at betragte demografimodellernes beregninger som et facit, men derimod som et kvalificeret skøn, der kan anvendes i forbindelse med budgetprocessen. Der kan beregnes forskellige scenarier alt efter, hvilke kvalificerede skøn man lægger til grund for modellerne. Herudover er det vigtigt at være opmærksom på, at der også er en masse andre ting, der påvirker budgettet på ældreområdet (fx sygehusenes udskrivningspraksis, rehabilitering, ny lovgivning mv.). Disse faktorer tager demografimodeller ikke højde for - og skal derfor inddrages særskilt i budgetprocessen og indarbejdes særskilt i tildelingsmodellen (jf. også afsnit 1. Tildeling). Nedenfor er fremhævet forskellige scenarier for den demografiske udvikling. Formålet med de forskellige scenarier er, at Faaborg-Midtfyn Kommune kan få et billede af, hvordan demografiberegningerne kan gøres mere eller mindre detaljerede alt efter, hvor meget der inkluderes i demografimodellen. I forlængelse af hvert scenarie er tilgangen i beregningen indsat i en tekstboks.

13 12 TILDELING OG DEMOGRAFI I HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE JULI SCENARIE 1. SIMPEL BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING I scenarie 1 ses der på en simpel befolkningsfremskrivning, der alene baserer sig på befolkningsprognosen fra COWI, og dermed udviklingen i antal borgere i de forskellige aldersintervaller og det forventede (historiske) udgiftsniveau for borgerne i disse aldersintervaller. Udgiftsudviklingen fra 2016 til 2021 er med denne metode 12,1 % for hjemmepleje og 10,1 % for sygepleje svarende til hhv. 11,2 mio. kr. og 6,8 mio. kr., jf. tabel 3. Tabel 3. Udvikling i udgifter fra (% i parentes) Hjemmepleje (12,1) Sygepleje (10,1) Note: Beregnet timepris og COWI befolkningsprognose. Figur 2 viser, hvordan korrektionen for demografi flytter udgiftskurven opad for både hjemmepleje og sygepleje i scenarie 1. Figur 2. Udvikling i udgifter (kr.) til hjemmepleje og sygepleje på baggrund af simpel befolkningsfremskrivning Hjemmepleje scenarie 1 Sygepleje Scenarie 1 Hjemmepleje uden korrektion Sygepleje uden korrektion Note: Beregnet timepris og COWI s befolkningsprognose. Tilgangen er nærmere beskrevet i tekstboks nedenfor, således at Faaborg-Midtfyn Kommune selv kan arbejde med modellen efterfølgende. Tilgang - Simpel befolkningsformskrivning En simpel befolkningsfremskrivning tager udgangspunkt i den forventede befolkningsudvikling (antallet af nye borgere i aldersintervallet), som ganges med enhedsprisen pr. borger i aldersintervallet. COWI s befolkningsfremskrivning er anvendt. Herved inkluderes bl.a. bygge og boligprogram, boligsammensætning og til- og fraflytning Enhedsprisen er den beregnede, som også er anvendt i tildelingsmodellerne, jf. afsnit 1. Tildeling.

14 13 TILDELING OG DEMOGRAFI I HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE JULI SCENARIE 2. SUND ALDRING I scenarie 2 indarbejdes der en korrektion for sund aldring i demografimodellen. Det Økonomiske Råds Sekretariat peger på, at udgifterne i den sidste periode af borgernes liv ikke er afhængige af alder, men derimod af restlevetiden (DØR, 2010). Stiger befolkningens middellevealder som følge af bedre behandlingsmetoder, ændret livsstil, forebyggelse mv. fx fra 85 til 90 år, vil den alder, hvor borgerne gennemsnitligt får behov for kommunal pleje, også kunne forventes at stige med 5 år. Denne udskydelse af udgifterne kalder man sund aldring. Sund aldring kan generelt betragtes på to måder: Dels som udskydelsen af højere udgifter, der vil være forbundet med den sidste periode af borgernes liv (i takt med en øget restlevetid) Dels som et generelt bedre funktionsniveau hos den enkelte borger på alle alderstrin De to perspektiver er illustreret i figuren nedenfor. Figur 3 viser, at ældreudgifterne stiger med alder ved at en øget restlevetid forskyder ældreudgifterne mod højre, mens et bedret funktionsniveau forskyder udgiftsniveauerne nedad. Figur 3. Illustration af effekten af aktiv aldring Note: Egen tegning. DØR (2010)

15 14 TILDELING OG DEMOGRAFI I HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE JULI 2016 I beregningerne i nærværende analyse benyttes det første perspektiv, hvor udgifterne i borgerens sidste leveår forskydes til højre i takt med øget levetid. Effekten af sund aldring beregnes på baggrund af en udskydelse af borgernes plejehov, hvorfor det antages, at perioden i en borgers liv med behov for pleje samlet set er den samme. Det vurderes, at denne metode er den mest underbyggede ift. at beregne på effekten af sund aldring. Beregningsmetoden reducerer derved ældreområdets budget, så lang tid der kan forventes en stigning i danskernes middellevetid/restlevetid. Tilgang - Beregning af sund aldring I beregningen tages der udgangspunkt i den forventede middellevetid i Den forventede middellevetid findes på Danmarks statistik (tabel FRDK416) og er ikke specificere til Faaborg-Midtfyn Kommune. Det antages derfor, at Faaborg-Midtfyn Kommune har en middellevetid på niveau med middellevetiden i hele Danmark. Herefter beregnes der en procentvis stigningen i middellevetiden med 2016 som fast basisår. Efterfølgende beregnes der en reduktion i enhedsprisen for hjemmepleje og sygepleje på baggrund af den procentvise stigning i middellevetiden. Hvis middellevetiden fx stiger med 2 %, beregnes der en enhedspris som 98 % af den oprindelige enhedspris for aldersintervallet. Herudover lægges der 2 % af enhedsprisen til fra aldersintervallet under, idet det antages, at plejebehovet ændres i retningen af den yngre borger. Den anvendte formel kan opstilles således: Ny enhedspris aktiv aldring aldersinterval x = (1-Ændring i middellevetid aldersinterval x (%) * enhedspris aldersinterval x) + (Ændring i middellevetid aldersinterval x-1 (%) * enhedspris aldersinterval -1) Det bemærkes, at der kun beregnes aktiv aldring for borgere over 65+ år, da det er her der bliver leveret/visiteret flest timer, samt at timeantallet er forholdsvis påvirkeligt af enkelte borgere, som får bevilliget et stor antal timer, når man ser på borgere under 65 år. Herudover kan prognosen for restlevetid for borgere under 65+ år betragtes som relativ usikker. Nedenfor fremgår det, at korrektionen for sund aldring reducerer den demografiske udgiftsvækst fra den simple fremskrivning i scenarie 1 med kr. for hjemmepleje i 2017 stigende til kr. i For Sygepleje er effekten kr. i 2017 stigende til kr. i Figur 4. Effekt ved korrektion for sund aldring hjemmepleje (2016-priser) Note: Egne beregninger Figur 5. Effekt ved korrektion for sund aldring sygepleje (2016-priser) Note: Egne beregninger Den samlede udgiftsstigning som følge af flere ældre bliver i scenarie 2 således kun kr. for hjemmepleje fra mod en forventning på kr. i scenarie 1. For Sygepleje bliver udgiftsstigningen kr. i scenarie 2 mod en forventning på kr. i scenarie 1. Tabel 4. Udgiftsstigning inkl. korrektion for sund aldring Udgiftsstigning Effekten af Sund aldring (Scenarie 1) (Scenarie 2) Udgiftsstigning med korrektion Hjemmepleje Sygepleje

16 15 TILDELING OG DEMOGRAFI I HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE JULI SCENARIE 3. SOCIOØKONOMI Det er muligt at korrigere for endnu et forhold nemlig socioøkonomi. I dette tilfælde tages der højde for socioøkonomiske faktorer som uddannelsesniveau, andel kvinder/mænd samt andelen af alene-boende ud fra en forventning om, at disse forhold også kan have en betydning for udgiftsniveauet i fremtiden. Kort fortalt er forventningen, at plejehovet stiger, hvis andelen af kvinder stiger. Dette skyldes, at kvinder oftere end mænd visiteres til hjemmepleje. Herudover forventes det, at plejebehovet stiger, hvis andelen af enlige stiger, da der således ikke er en ægtefælle til at støtte eller hjælpe i dagligdagen. Sidst forventes det, at plejebehovet falder, hvis erhvervserfaringen eller uddannelsesniveauet stiger. Dette skyldes, at uddannelsesniveau forventes at være forbundet med højere levealder og flere sunde leveår (Jakobsen et al., 2014). BDO er opmærksom på, at der er begrænsede data for, hvordan man forventer den sociale og økonomiske baggrund ændrer sig i fremtiden, men Danmarks Statistik har en række historiske oplysninger, der gør det muligt at give et billede af, hvordan budgettet kan korrigeres for socioøkonomi ved at se på, hvordan forholdene har været historisk (se nærmere under tilgang). Af tabellen nedenfor fremgår det, at Faaborg-Midtfyn Kommune fra har forholdsvis stabile socioøkonomiske faktorer defineret som andel kvinder, andel, der bor alene, samt andel med grundskole som det højeste uddannelsesniveau. Alle faktorerne er dog en lille smule faldende, hvilket betyder, at der kan forventes en lidt lavere enhedspris i fremtiden til hhv. hjemmepleje og sygepleje som følge af ændrede socioøkonomiske forhold. De forskellige forventninger til budgeteffekten fremgår af tabellen nedenfor 3. Tabel 5. Udvalgte socioøkonomiske faktorer for 65+-årige i Faarborg-Midtfyn Kommune ( ). % Forventet budgeteffekt Fortolkning Faaborg-Midtfyn Andel kvinder Belaster 53,48% 53,36% 53,09% 52,68% Plejebehovet sænkes over tid Andel, der bor alene Belaster 40,60% 40,25% 40,01% 40,16% Plejebehovet sænkes over tid Andel med grundskole som højeste uddannelsesniveau Forbedrer 58,24% 54,96% 50,62% 45,18% Plejebehovet sænkes over tid Note: Danmarks statistik. Oplysninger om uddannelsesniveau findes kun for de årige. For at tage højde for de socioøkonomiske forhold, er der lavet en indeks, der korrigerer for en forventet lidt mindre økonomisk byrde fremadrettet. 3 Det er ikke muligt at finde data for antal års erhvervserfaring, derfor anvendes andelen af 65+ årige med grundskole som højeste uddannelsesniveau i stedet.

17 16 TILDELING OG DEMOGRAFI I HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE JULI 2016 Tilgang - Beregning af socioøkonomi Udgangspunktet for beregningerne er konstruktionen af et socioøkonomisk indeks, der beskriver den socioøkonomiske baggrund blandt de ældre i Faaborg-Midtfyn Kommune, sådan at man kan sammenligne udviklingen over tid ud fra et indeks, dvs. ud fra et enkelt nøgletal. Indekset er konstrueret på baggrund af nøgletal fra Danmarks startstik (tabel FOLK1 og HFUDD10), hvor der er trukket oplysninger om køn (andel kvinder 65+-årige), uddannelsesniveau (andel med grundskole som højeste uddannelsesniveau år) og civiltilstand (andel, der bor alene 65+-årig). Oplysningerne er trukket for , for at have et historisk fundament at fremskrive fra. Faktorerne indgår med lige vægt i indekset. Indekset fremskrevet lineært til , hvor 2016 er sat til indeks 100. Hvis indeksværdien fx er 104 i 2017, så er der tale om et 4 % større plejebehov i 2017 i forhold til Enhedsbeløbene vil derfor blive justeret opad med 4 % i Tallene i indekset for Faaborg-Midtfyn Kommune er dog meget mindre en 4 %, jf. tabel 6. Det bemærkes, at der kun indregnes socioøkonomi for de 65+-årige. Dette skyldes, at det kun har været muligt at få historiske oplysninger om uddannelsesniveau for de årige og årige, samt at der kun kan observeres en egentlig udvikling i andelen med en uddannelse ud over grundskoleniveau for de årige. Der vurderes med andre ord ikke at have en særskilt budgeteffekt at korrigere for de årige. Herudover er det ikke muligt at korrigere anderledes for de 70+-årige, da der ikke findes særskilte data for ældres uddannelsesniveau over 70 år. Derfor laver BDO kun ét indeks, som så bruges til at korrigere på alle aldersintervaller over 65 år velvidende, at dette er en metodisk tilnærmelse til de virkelige forhold. Omvendt vurderes dette at være den bedst mulige metode på baggrund af de foreliggende tilgængelige data. Det socioøkonomiske indeks fremgår af tabellen nedenfor. Det ses, at der forventes et forholdsvist stabilt socioøkonomisk niveau svingende fra indeks 100 i 2016 til 99,71 i Tabel 6. Indeks for udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommunes socioøkonomi for 65+-årige i År Fremskrivning af indeks 100,00 99,94 99,88 99,82 99,76 99,71 Note: Danmarks statistik. Der ses et let faldende udgiftsniveau med en belastning fra indeks 100 i 2016 til indeks 99,71 i Effekten ved at indarbejde socioøkonomi er ikke markant. Som det fremgår af figurerne nedenfor, er effekten eller reduktionen for hjemmepleje kr. i 2017 stigende til kr. i For sygepleje er effekten kr. i 2017 stigende til kr. i Figur 6. Effekt ved korrektion for socioøkonomi hjemmepleje (2016-priser) Note: Egne beregninger Figur 7. Effekt ved korrektion for socioøkonomi sygepleje (2016-priser) Note: Egne beregninger Den samlede udgiftsstigning som følge af flere ældre bliver i scenarie 3 således kun kr. for hjemmepleje fra mod en forventning på kr. i scenarie 1. For Sygepleje bliver udgiftsstigningen kr. i scenarie 3 mod en forventning på kr. i scenarie 1. Tabel 7. Samlet oversigt over udgiftsstigning inkl. korrektion for sund aldring og socioøkonomi

18 17 TILDELING OG DEMOGRAFI I HJEMMEPLEJE OG SYGEPLEJE JULI 2016 Udgiftsstigning (Scenarie 1) Effekt af Sund aldring (Scenarie 2) Effekt af Socioøkonomi (Scenarie 3) Udgiftsstigning med korrektion Hjemmepleje Sygepleje Nedenstående figurer viser, hvordan befolkningsudviklingen forventes at påvirke udgiftsniveauet i scenarie 1, 2 og 3 for både hjemmepleje og sygepleje. Som det fremgår, forventes udgiftsniveauet at stige kraftigt i scenarie 1, hvis der kun laves en simpel befolkningsfremskrivning, mens udgiftsniveauet dæmpes i scenarie 2, når der korrigeres for sund aldring og en smule mere i scenarie 3, når der også korrigeres for socioøkonomi. Figur 8. Effekt ved korrektion for socioøkonomi hjemmepleje (2016-priser) Figur 9. Effekt ved korrektion for socioøkonomi sygepleje (2016-priser) Note: Egne beregninger. Scenarie 1 (Simpel befolkningsfremskrivning) Scenarie 2 (befolkningsfremskrivning og sund aldring) Scenarie 3 (Befolkningsfremskrivning, sund aldring og socioøkonomi) Note: Egne beregninger. Scenarie 1 (Simpel befolkningsfremskrivning) Scenarie 2 (befolkningsfremskrivning og sund aldring) Scenarie 3 (Befolkningsfremskrivning, sund aldring og socioøkonomi) 2.6 YDERLIGERE PARAMETRE Herudover er det muligt at forfine demografimodellerne yderligere ved fx at indregne effekten af/eller tage højde for følgende forhold: Diagnoser. Ud over de ovenstående scenarier, er det også muligt at indregne forskellige diagnoser i demografimodeller ud fra en tankegang om, at patienter med fx demens, KOL eller diabetes kræver flere pleje - eller sygeplejetimer, hvorfor de belaster økonomien relativt mere end almindelige ældre. For at kunne indregne sådan en effekt skal man kende udviklingen i forskellige diagnoser blandt ældre i kommunen samt hvor meget sygepleje/hjemmepleje, der bliver leveret til ældre med de forskellige diagnoser i dag. Rehabilitering. Herudover er det også muligt, at øget indsats vedr. rehabilitering kan have en positiv effekt på kommunens økonomi fremadrettet. Det er dog vanskeligt, at indregne rehabilitering i demografimodeller, da rehabiliteringsindsatser overordnet målrettet konkrete brugergrupper, mens fokus i en demografimodel er på udviklingen i hele befolkningen i en kommune. Herudover er der begrænset viden om rehabiliteringens effekt på hjemmeplejen og andre områder i kommunerne, herunder de økonomiske effekter. Det bemærkes derfor udelukkende i denne rapport, at rehabilitering kan have en effekt på det fremadrettede udgiftspres, men hvor meget, der skal indregnes, er for vanskeligt at estimere på en valid måde. Det er muligt at lægge nogle betragtninger ind i tildelingsmodellen. Velfærdsteknologi. Sidst kan velfærdsteknologi også bidrage til et lavere udgiftspres i fremtiden på trods af et stigende antal ældre. Omvendt er det svært at beregne en pris pr. borger, som kommunen kan spare ved velfærdsteknologi. Derfor egner velfærdsteknologiske gevinster sig ikke til at blive indarbejdet i en demografimodel, men der kan ligeledes her lægges nogle kvalificerede skøn ind i tildelingsmodellen. Volumen og gevinster vil her være afhængige af politiske og organisatoriske valg og indsatser i Faaborg-Midtfyn Kommune.