13598/09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 1 DG H 2B

Transkript

1 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. september 2009 (06.10) (OR. en) 13598/09 COPEN 178 ENFOPOL 218 EUROJUST 55 EJN 35 NOTE fra: til: Vedr.: generalsekretariatet delegationerne Håndbog for fælles efterforskningshold I bilaget følger til delegationerne en håndbog for fælles efterforskningshold, som Eurojust og Europol har udarbejdet som led i de fælles efterforskningsholds fælles projekt /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 1

2 BILAG HÅNDBOG FOR FÆLLES EFTERFORSKNINGSHOLD 1 Indledning Hovedformålet med denne håndbog for fælles efterforskningshold, der supplerer det eksisterende Eurojust/Europoldokument "Guide to EU Member States' legislation on Joint Investigation Teams" er at orientere aktørerne om retsgrundlaget for og de krav, der skal opfyldes for at oprette et fælles efterforskningshold (i det følgende benævnt "holdet") og rådgive om, hvornår det kan være nyttigt at oprette et hold. Af andre formål kan nævnes at afklare eventuelle misforståelser om holdene for at tilskynde aktørerne til at gøre fuld brug af dette nye redskab, der kan tilføre deres efterforskninger en merværdi og medvirke til at udbygge det internationale strafferetlige samarbejde i almindelighed. Det er med denne håndbog tilstræbt at trække på alle de konkrete erfaringer og på materiale fra seminarer og møder. Håndbogen er et levende dokument og vil derfor blive opdateret jævnligt, navnlig med udgangspunkt i arbejdet med konkrete sager. Et JIT-hold er et efterforskningshold, der er oprettet ved en aftale mellem to eller flere medlemsstater med et bestemt formål og for et begrænset tidsrum Fordelene ved et hold sammenlignet med traditionelle former for international retshåndhævelse og internationalt retligt samarbejde såsom "spejlefterforskninger" eller "parallelefterforskninger" og skriftlige anmodninger er sammenfattet i tekstboksen herunder. Der vil også være mange specifikke fordele ved at arbejde i et hold, afhængigt af de særlige omstændigheder i den konkrete sag. 1 Gældende fra juni /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 2

3 Fordelene ved at benytte et JIT-hold: Mulighed for at dele oplysninger direkte mellem holdmedlemmerne uden at skulle fremsætte formelle anmodninger herom Mulighed for at rette direkte anmodninger om efterforskningsforanstaltninger til holdets øvrige medlemmer uden brug af retsanmodninger Dette gælder også anmodninger om tvangsindgreb Medlemmerne har mulighed for at være til stede under ransagninger, forhør osv. i alle de berørte jurisdiktionsområder Mulighed for at koordinere indsatsen på stedet og for uformel udveksling af specialviden Mulighed for at opbygge gensidig tillid mellem aktører fra forskellige jurisdiktionsområder, som arbejder sammen og fastlægger efterforskningsog retsforfølgningsstrategier Mulighed for, at Europol og Eurojust kan inddrages og yde direkte støtte og bistand Mulighed for at få tildelt potentielt tilgængelige midler Tanken bag JIT-holdene EU's Ministerråd vedtog den 29. maj 2000 konventionen om retshjælp i straffesager (2000- konventionen om retshjælp i straffesager) 2. Formålet med denne konvention er at tilskynde til og modernisere samarbejdet mellem retlige og retshåndhævende myndigheder i Den Europæiske Union samt i Norge og Island ved at udbygge bestemmelser i eksisterende retsakter og gøre det lettere at anvende dem. Da det har trukket ud med at få ratificeret 2000-konventionen om gensidig retshjælp, vedtog Rådet den 13. juni 2002 en rammeafgørelse om fælles efterforskningshold, som medlemsstaterne skulle gennemføre senest den 1. januar Medlemsstaterne var overbevist om, at især brugen af disse hold ville være til fordel for de retshåndhævende agenturer i Den Europæiske Union. 2 3 Rådets retsakt af 29. maj 2000 om udarbejdelse i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union af konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (EFT C 197 af , s. 1.) Rådets rammeafgørelse 2002/465/RIA om fælles efterforskningshold (EFT L 162 af ) /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 3

4 Tanken om JIT-hold opstod, fordi man fandt, at de eksisterende metoder i det internationale politisamarbejde og retlige samarbejde ikke i sig selv var tilstrækkelige til at tackle grov grænseoverskridende organiseret kriminalitet. Man mente, at et hold af efterforskere og judicielle myndigheder fra to eller flere stater, som arbejdede sammen med en klar juridisk myndighed og sikkerhed med hensyn til deltagernes rettigheder, pligter og forpligtelser, ville indebære en forbedring af bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet. Bestemmelser om JIT-hold i 2000-konventionen om retshjælp i straffesager På grund af den langsomme ratifikation af konventionen har medlemsstaterne fastlagt bestemmelser om JIT-hold i rammeafgørelsen fra 2002 for at fremskynde gennemførelsen De eksisterende metoder anses for at være utilstrækkelige til effektivt at bekæmpe grov grænseoverskridende kriminalitet i visse tilfælde Retlig ramme Den retlige ramme for oprettelsen af JIT-hold findes i artikel 13 i 2000-konventionen om retshjælp i straffesager samt i rammeafgørelsen. Rammeafgørelsen gentager faktisk næsten ord til andet artikel 13, 15 og 16 i 2000-konventionen om retshjælp i straffesager. Rammeafgørelsen er blevet gennemført i medlemsstaterne på forskellige måder. Nogle lande har vedtaget specifikke love om JIT-hold eller har indsat JIT-bestemmelser i deres respektive strafferetsplejelove, medens andre blot har gjort opmærksom på, at 2000-konventionen om retshjælp i straffesager finder direkte anvendelse i deres nationale ret. Konventionen er trådt i kraft i de fleste af medlemsstaterne. Selve rammeafgørelsen vil ophøre med at finde anvendelse, når 2000-konventionen om retshjælp i straffesager er trådt i kraft i samtlige medlemsstater. Italien har til dato (juni 2009) hverken gennemført rammeafgørelsen eller ratificeret konventionen om retshjælp i straffesager. Grækenland har gennemført rammeafgørelsen men ikke ratificeret 2000-konventionen om retshjælp i straffesager. I Bilag 1 findes henvisningerne til de respektive nationale lovgivninger /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 4

5 I nogle medlemsstater gælder bestemmelserne umiddelbart Nogle har vedtaget specifik lovgivning Situationen fremgår af bilag 1 En detaljeret analyse findes i "Guide to EU Member States legislation on Joint Investigation Teams" Krav til et hold I artikel 13, stk. 1, i 2000-konventionen om retshjælp i straffesager er udgangspunktet for tanken om et hold ikke så meget lovovertrædelsens grovhed, men snarere dens internationale og grænseoverskridende dimension. Ifølge artiklen kan fælles efterforskningshold især oprettes, hvis en medlemsstats efterforskning af strafbare handlinger nødvendiggør en vanskelig og krævende efterforskning, der har forbindelse til andre medlemsstater hvis flere medlemsstater er i færd med at efterforske strafbare handlinger, der som følge af sagens omstændigheder kræver, at de berørte medlemsstater koordinerer og afstemmer deres indsats. Holdene vil normalt kun blive oprettet med henblik på grovere former for kriminalitet, og det bør undersøges, om den nationale lovgivning eller gennemførelsesreglerne indeholder en grovhedstærskel eller andre afgrænsningskriterier. Holdene kan dog også være nyttige i forbindelse med mindre sager. Det skyldes, at et hold kan lette samarbejdet i det konkrete tilfælde og også bane vejen for fremtidige hold ved at opbygge gensidig tillid og skabe erfaringer med grænseoverskridende samarbejde. Der er mange konkrete tilfælde, hvor et hold kan være det rigtige redskab, men mindst to kriminalitetsområder kan nævnes som eksempler: Narkotikaefterforskninger, hvor man fra starten ved, at handlerne bor et andet sted end narkotikaens endelige bestemmelsessted, og terrorismesager, hvor et planlagt attentat skal finde sted et andet sted end der, hvor de første efterretninger vil blive indsamlet. Anmodningen om oprettelse af et hold vil ofte komme fra en medlemsstat, men vil også ofte kunne komme fra Europol og Eurojust. I nogle medlemsstater skal denne første anmodning komme i form af en retsanmodning /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 5

6 Når det overvejes at oprette et hold, anbefales det, at efterforskere, anklagere og dommere fra medlemsstaterne samt repræsentanter for Eurojust og Europol mødes for at drøfte spørgsmålet så tidligt som muligt, inden der udarbejdes et formelt forslag og en formel aftale. Da nogle lande har gennemført nationale administrative regler, der f.eks. foreskriver underretning af de kompetente ministerier i den forberedende fase, er det af største betydning, at alle de kompetente personer inddrages tidligt, så hele processen ikke forhindres eller forsinkes. Om et hold er velegnet i en specifik sag, afhænger af de konkrete omstændigheder, men oprettelse af et hold kan både overvejes i små og store sager. Inddrag Eurojust og Europol så tidligt som muligt for at drøfte de mulige fordele ved at oprette et hold og konkrete etaper i oprettelsen Holdet kan bane vejen for et fremtidigt samarbejde ved at skabe gensidig tillid og kontakter Oprettelsen af et hold kan foreslås af en medlemsstat eller af Eurojust eller Europol Et holds struktur og virkemåde Holdet Holdet oprettes i den medlemsstat, hvor efterforskningen formodes overvejende at skulle finde sted. Selv om der bør fastlægges et fast "hovedkvarter", er det ikke nødvendigt, at alle holdets medlemmer befinder sig samme sted. Det var naturligvis tanken, at en gruppe af efterforskere og andre medarbejdere fra to eller flere medlemsstater skulle være samlet tæt på hinanden for at efterforske sagen, og at et antal personer midlertidigt skulle arbejde uden for deres egen medlemsstat. Det er i hvert fald det, der synes at fremgå af artikel 13 i 2000-konventionen om retshjælp i straffesager, og det vil vel også i mange tilfælde være den ideelle ordning. Der er imidlertid ikke noget krav om, at et holdmedlem skal arbejde uden for sit hjemland, selv ikke hvis holdet midlertidigt er baseret i et andet land. Et hold kan således udmærket oprettes med medlemmer fra to eller flere medlemsstater, hvoraf ingen arbejder uden for deres egen medlemsstat. F.eks. kan Sverige og Finland beslutte at drive et hold baseret i 13598/09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 6

7 Helsingfors og kun have et enkelt svensk medlem, der foretager undersøgelser i Stockholm og aldrig tager til Finland. Tilsvarende kunne nogle få medlemmer udgøre den gruppe, der er samlet i et "hovedkvarter", medens de øvrige holdmedlemmer arbejder i deres hjemlande. I betragtning af omkostningerne og engagementet ved at udstationere personale i udlandet, vil medlemsstaterne muligvis føle sympati for denne type arrangementer. Det er nødvendigt at overveje det geografiske grundlag og tillade fleksibilitet, hvis efterforskningen afslører et andet operationsområde Ingen forpligtelse til at udstationere medlemmer i udlandet Der bør tages hensyn til holdmedlemmernes sprogkundskaber for at fremme kommunikationen 5.2. Holdlederen Hvert hold skal have en eller flere holdledere. I henhold til artikel 13 i 2000-konventionen om retshjælp i straffesager er der flere muligheder og også plads til en national fortolkning. Det specificeres ikke, om holdlederen skal være offentlig anklager, dommer eller højtstående politi- eller toldfunktionær. Da dette spørgsmål i vid udstrækning afhænger af den nationale lovgivning, skal der ikke nævnes nogen forslag her. Men da holdet i nogle medlemsstater betragtes som en særlig form for gensidig juridisk bistand, anbefales det, at en repræsentant for retsvæsenet bliver leder i sager, hvor det er en undersøgelsesdommer eller en anklager, der leder operationerne. I andre jurisdiktioner og afhængigt af den nationale ramme kan det være hensigtsmæssigt, at det er en retshåndhævelsesperson, der leder holdet. Det hedder i artikel 13 i 2000-konventionen om retshjælp i straffesager: "... Lederen af holdet skal repræsentere den kompetente myndighed, der deltager i kriminalefterforskningen fra den medlemsstat, hvor holdet arbejder.". En måde at fortolke dette på er, at holdet har et permanent lederskab baseret på hovedsædet for holdets operationer. Ifølge en anden fortolkning bør holdlederen komme fra den medlemsstat, hvor holdet til enhver given tid befinder sig under udførelsen af sine operationer. Denne fortolkning støttes til dels af aftalemodellen (jf. afsnit 6 og bilag 2), hvori det hedder, at en leder skal være en "repræsentant for de kompetente myndigheder i den medlemsstat (de medlemsstater), hvor holdet indsættes (...), og medlemmerne af holdet udfører deres opgaver under denne persons ledelse i den medlemsstat, hvor den pågældende er hjemmehørende". De hidtidige erfaringer tyder på, at medlemsstaterne foretrækker muligheden for at have mere end en holdleder frem for at overlade hele ansvaret til en enkelt holdleder /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 7

8 En klar lederskabsstruktur er meget vigtig for holdets medlemmer En flydende lederskabsstruktur, der er afhængig af operationernes geografiske operationsområde, er tilladt, så længe lederskabsstrukturen er klar Det bør overvejes, hvilken type leder der ønskes, dvs. politi- eller toldfunktionær, dommer, anklager - afhængigt af deres respektive roller i de berørte medlemsstaters retssystemer 5.3. Aktiviteter Holdmedlemmerne udfører deres opgaver under holdlederens ledelse under hensyntagen til de betingelser, som deres egne myndigheder har fastsat i aftalen om oprettelse af holdet. Dette er et spørgsmål, som der må tages fuldt hensyn til, når aftalen om holdet udarbejdes, så holdmedlemmerne, især hvis de er udlånt fra en anden medlemsstat, kan være klar over, hvilken "linemanagement"-struktur eller hvilke "line-management"-strukturer der gælder. I artikel 13, stk. 4, skelnes der mellem "medlemmer" af og "udlånte medlemmer" til et hold. Holdets udlånte medlemmer er fra andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor holdet opererer.de kan i overensstemmelse med retten i den medlemsstat, hvor holdet opererer, af holdlederen/-lederne få tilladelse til at være til stede, når der udføres operationelle aktiviteter som f.eks. ransagninger, og kan endog af holdets leder få til opgave at gennemføre visse efterforskningsforanstaltninger, hvis dette er blevet godkendt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor holdet opererer, og i den medlemsstat, der har udlånt medlemmet.holdlederen har ret til at gøre undtagelser fra denne generelle regel.godkendelsen til at kunne være til stede og/eller gennemføre efterforskningsforanstaltninger bør også være omhandlet i den formelle aftale. De mest innovative og nok mest nyttige elementer i artikel 13 i 2000-konventionen om gensidig retshjælp er indeholdt i stk. 7 og 9. Hvis et hold finder det nødvendigt at træffe efterforskningsforanstaltninger i en af medlemsstaterne, kan de medlemmer, der er udlånt til holdet, anmode deres egne kompetente myndigheder om at træffe disse foranstaltninger. Anmodningen bør overvejes på de betingelser, der ville gælde i forbindelse med en national efterforskning. Formålet med denne bestemmelse er at undgå behovet for retsanmodninger, selv når efterforskningsforanstaltningen kræver udøvelse af en tvangsbeføjelse, f.eks. gennemførelse af en ransagning. Dette er en af de vigtigste fordele ved et hold. F.eks. kan en nederlandsk polititjenestemand, der er udlånt til et hold, som opererer i Tyskland, anmode sine kolleger inden for politiet i Nederlandene om at gennemføre 13598/09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 8

9 en ransagning på grundlag af en ransagningskendelse, der er udstedt i overensstemmelse med nederlandsk ret, i Nederlandene på holdets vegne. Der gøres dog opmærksom på, at artikel 13 i konventionen om gensidig retshjælp ikke tilsidesætter national ret. En nederlandsk tjenestemand kan f.eks. bede sin britiske kollega om at anmode om telefonaflytninger i UK. Om der efterfølgende vil være mulighed for at anvende disse oplysninger i forbindelse med retssager, vil dog altid afhænge af national ret i de to relevante lande, og dette må derfor undersøges meget nøje. Dette behov for at inddrage national ret gælder også i forbindelse med stk. 9 og 10, selv om disse bestemmelser giver en anden værdifuld fordel for efterforskerne: medlemmer af et hold kan, igen i overensstemmelse med deres nationale ret, give holdet oplysninger, som er til rådighed i deres land. Et holdmedlem kan f.eks. give oplysninger om abonnentdetaljer, bilindregistreringer og strafferegistre fra sit eget land direkte til holdet uden at skulle kanalisere oplysningerne via de kompetente nationale centrale organer. Kravene til antagelighed bør dog overvejes, hvis de givne oplysninger også anvendes som bevismateriale i en straffesag. Mens det kun er relevante myndigheder i den Europæiske Unions medlemsstater, der kan være medlemmer af et hold, kan tredjeparter, uanset om de er fra EU eller ej, deltage i holdets operation. I et hold mellem Belgien og Nederlandene kan en FBI-tjenestemand fra USA f.eks. være deltager, men aldrig medlem eller udlånt medlem. De rettigheder, der er tillagt medlemmer af et hold i henhold til artikel 13 (f.eks. retten til at være til stede, når der gennemføres efterforskningsforanstaltninger), gælder ikke for disse personer, medmindre aftalen udtrykkeligt indeholder bestemmelse om noget andet. Hold generelt og aftaler om hold kan ikke tilsidesætte og tilsidesætter ikke national ret og nationale forpligtelser Deltagerne skal have klare oplysninger og retningslinjer, især vedrørende: o forskelle med hensyn til krævede beføjelser i forbindelse med tvangsforanstaltninger o betingelser for faktisk anvendelse som bevismateriale i eventuelle retssager o hvad der kan gives af oplysninger i forbindelse med eventuelle efterfølgende retsmøder o interne "line-management"-strukturer Mulighed for tredjeparter for at være "deltagere" i hold, men ikke medlemmer: o deltagernes roller, formål og opgaver skal være beskrevet klart i aftalen om hold, især bestemmelser om ansvar o deltagerne kan komme ikke kun fra EU-organer/-agenturer, f.eks. Europol, Eurojust, OLAF osv., men også fra f.eks. FBI 13598/09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 9

10 Deltagelse af Eurojust og Europol Da begge institutioner er blevet oprettet for at støtte medlemsstaterne i deres bekæmpelse af organiseret grov grænseoverskridende kriminalitet, indebærer deres respektive beføjelser og opgaver, at Eurojust og Europol spiller en central rolle i forbindelse med fælles efterforskningshold. I overensstemmelse med artikel 12 i rammeafgørelsen og bestemmelser i 2000-konventionen om gensidig retshjælp kan Eurojust og Europol deltage i hold, hver for sig eller sammen. Artikel 6 i samarbejdsaftalen mellem Europol og Eurojust gør det desuden muligt for begge parter, efter anmodning fra en eller flere medlemsstater, sammen at deltage i oprettelsen af hold og at støtte nationale retlige og retshåndhævende myndigheder i de indledende drøftelser om oprettelse af hold. De to organisationer vil således i tæt samarbejde være til rådighed for anmodende medlemsstater, når de overvejer at oprette et hold. Især i den forberedende vurderingsfase og forhandlingsfasen kan de begge støtte medlemsstaterne med juridisk rådgivning og ekspertise fra tidligere deltagelse i hold. Der er desuden møde- og tolkefaciliteter til rådighed for medlemsstaterne. I kraft af deres rolle i forbindelse med udveksling af oplysninger og koordinering af gensidig retshjælp vil Europol og Eurojust herudover være i stand til at identificere passende sager med henblik på et hold og dermed bede medlemsstaterne om at imødekomme en sådan anmodning. Det er ikke obligatorisk at inddrage Eurojust og Europol i forbindelse med oprettelse af et hold og et sådant holds operation, men de vil begge kunne spille en meget vigtig rolle ved at sikre holdets effektivitet og operationelle kapacitet og generel succes for efterforskningen. Begge organisationer kan også bidrage til den administrative ledelse af holdet. Begge parter kan desuden være formidler med henblik på at opnå finansiering og rådgive om, hvor der kan findes midler. Med hensyn til specifikke eksempler henvises der til tekstboksen nedenfor. Eurojust's nationale medlemmer, der handler på grundlag af deres nationale ret, kan være medlemmer af et hold. Tjenestemænd fra Europol, Eurojust og OLAF, der ikke handler på grundlag af deres nationale ret, kan deltage i et holds operation, men kan dog ikke lede eller være medlem af det. I overensstemmelse med artikel 3a 4 i Europolkonventionen kan Europoltjenestemænd deltage i et hold som "støttefunktion", men kan ikke deltage i nogen tvangsforanstaltninger. 4 Se især artikel 5, stk. 1, litra d), og artikel 6 i Rådets afgørelse af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol), EUT L 121 af 15. maj 2009, s. 37. Denne nye afgørelse finder anvendelse fra den 1. januar /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 10

11 Tidlig rådgivning om, hvorvidt en sag egner sig til et hold, vs. traditionelle midler (koordinationsmøder, parallelle efterforskninger osv.) Tidlig praktisk og juridisk rådgivning om en aftale om et hold og bestemmelser, som skal være indeholdt i aftalen Tilrådighedsstillelse af faciliteter til møder, herunder oversættelse og sikre omgivelser, til forhandlinger om en aftale og koordinationsmøder Tilrådighedsstillelse af tidligere erfaringer i forbindelse med hold og kerneopgaver med koordination og støtte i forbindelse med grænseoverskridende efterforskninger Tilrådighedsstillelse af analytisk støtte Lettelse af udveksling af oplysninger og ydelse af international gensidig retshjælp med andre ikke-deltagende lande Rådgivning om, hvor der kan findes midler, og om betingelserne og procedurerne for finansiering Aftale om hold 2000-konventionen om gensidig retshjælp indeholder bestemmelse om, at hold skal oprettes på grundlag en skriftlig aftale. Som tidligere forklaret giver de retlige rammer for oprettelse af et hold og for dets operation vide muligheder for skønsbeføjelser, og aftalen er derfor af afgørende betydning for alle parter. På den ene side viser de hidtidige erfaringer, at det er at foretrække, at der fra starten vedtages detaljerede ordninger, så tidkrævende drøftelser under holdets operation undgås. På den anden side gøres der opmærksom på, at efterforskninger og indsamling af bevismateriale ofte skal påbegyndes hurtigt, så langvarige drøftelser om aftalen kan undgås. Da aftalen ifølge artikel 13 i konventionen om gensidig retshjælp til enhver tid kan ændres, bør det foretrækkes, at aftalen bliver behandlet hurtigt i stedet for under langvarige drøftelser om hver eneste detalje. På denne baggrund er et formål for denne håndbog at gøre det muligt for de kompetente myndigheder og de praktiske aktører at kunne overveje alle elementer i lovgivningen i den skriftlige aftale og samtidig gøre det muligt for dem at påbegynde en efterforskning så hurtigt som muligt. Den 8. maj 2003 vedtog Rådet for Den Europæiske Union en henstilling vedrørende en model til aftale 5. Nogle medlemsstater har desuden allerede vedtaget udkast til skabeloner for aftaler om hold mellem sig indbyrdes for at fremskynde aftaleprocessen. 5 Rådets henstilling af 8. maj 2003 vedrørende en model tilaftale om oprettelse af et fælles efterforskningshold (EUT C 121 af ) 13598/09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 11

12 I bilag 2 henvises der til en modelaftale, herunder forslag, der skal behandles inden for de relevante afsnit af aftalen. Desuden er der forslag til affattelsen af aftalen. I betragtning af kriminalefterforskningens sammensatte natur og forskelligartedhed og forskelle i lovgivning er det næsten umuligt at give endelige råd og henstillinger med hensyn til aftalens indhold. Ikke desto mindre afspejler den tilknyttede aftale Rådet for Den Europæiske Unions modelaftale samt praktiske erfaringer og skriftlige aftaler, som Europol og Eurojust har indsamlet indtil nu. Det skal understreges, at begge organisationer er parat til når som helst at bistå medlemsstaterne med at udarbejde deres aftale. Aftalen om fælles efterforskningshold kan skulle afsløres under visse omstændigheder under efterfølgende retsager; derfor skal følgende overvejes: o definitionen af formålet med holdet for at undgå at afsløre andre mulige mistænkte, der stadig underkastes efterforskning o identiteten af holdmedlemmer kan vedlægges eller sendes separat og eventuelt fjerne behovet for at afsløre f.eks. identiteten af undercover-agenter, specialister osv. Aftalen skal indeholde de vigtigste bestemmelser og klare definitioner af medlemmernes og deltagernes roller.. Under forhandlingerne af en aftale skal man være opmærksom på hovedformålet med holdet såvel som forskelle i retlige fremgangsmåder, regler om bevisbyrde og påkrævet myndighed for visse tvangsforanstaltninger. Da ethvert hold er individuelt, kan holdmodelaftalen ikke passe til alle omstændigheder; den giver dog en nyttig vejledning til spørgsmål, der skal dækkes i alle aftaler /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 12

13 Konklusion JIT-hold er et værktøj til at bistå og lette en specifik efterforskning, der omfatter grænseoverskridende kriminalitet og til at opbygge gensidig tillid. Lande, der har deltaget i et hold, har ofte udvist en markant øget vilje til at bruge hold og andre former for grænseoverskridende samarbejde. JIT-hold er ikke det passende værktøj i enhver grænseoverskridende efterforskning, men aktørerne skal være klar over deres betragtelige fordele og være i stand til at træffe kvalificerede beslutninger om deres brug. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Deres nationale Eurojust/Europol-kontor eller på hjemmesiden via links fra både Europols ( and Eurojusts ( websted /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 13

14 Bilag 1 National lovgivning vedrørende fælles efterforskningshold Østrig Forbundslov om gensidig retshjælp i straffesager (Bundesgesetz über die justizielle Zusammenarbeit in Strafsachen mit den Mitgliedstaaten der Europäischen Union), artikel og EU- JZG. Belgien Art i lov af 9. december 2004 vedrørende gensidig international retshjælp i straffesager og om ændring af artikel 90 i strafferetsplejeloven. Bulgarien Art. 476, stk. 1, i strafferetsplejeloven og art. 13 i 2000-konventionen. Cypern Lov om fælles efterforskning, lov nr. 244 (I)/2004. Den Tjekkiske Republik Strafferetsplejeloven, afsnit 442 og 443 (Lov nr. 141/1961 Sml. ændret ved lov nr. 539/2004 Sml.). Danmark Gennemførelse ved særbestemmelser blev anset for unødvendig. Det er sket inden for begrundelsen til udkastet til gennemførelse af konventionen om gensidig retshjælp i straffesager af Estland Del 3 (gensidig retshjælp i straffesager) i strafferetsplejeloven, afsnit /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 14

15 Finland Finsk lov nr. 1313/2002, afsnit 8. Frankrig Artikel 17 i lov vedtaget den 9. marts 2004 om indførelse af to nye artikler i strafferetsplejeloven, nemlig artikel og Art. D Tyskland Artikel 93 i lov om gensidig retshjælp i straffesager (Gesetz über die internationale Rechtshilfe in Strafsachen; IRG) og art. 13 i 2000-konventionen om retshjælp i straffesager. Grækenland Grækenland har endnu ikke ratificeret 2000-konventionen. Gennemførelsen af rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold kan dog findes i lov 3663/2008, artikel Ungarn Artikel og i lov nr. CXXX af 2003 om samarbejde i straffesager med Den Europæiske Unions medlemsstater. Artikel i lov nr. LIV af 2002 om internationalt samarbejde mellem retshåndhævelsesmyndighederne. Irland Lov om strafferetligt samarbejde. Loven ændrer afsnit 3 og 4 i Garda Síochána-loven af Den ophæver afsnit 5 i Europolloven af Italien Italien har endnu ikke gennemført rammeafgørelse nr. 465/2002 om fælles efterforskningshold eller ratificeret 2000-konventionen om retshjælp i straffesager. Letland Letlands strafferetsplejelov, artikel /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 15

16 Litauen Strafferetsplejeloven, artikel 171, stk. 3, og "Henstillinger om oprettelse og drift af fælles internationale efterforskningshold" godkendt ved Republikken Litauens anklagemyndigheds kendelse af (offentliggjort nr ). Luxembourg Lov af 21. marts 2006 om fælles efterforskningshold (Memorial A nr. O 57, 31/3/2006). Malta Artikel 435E, stk. 5, i Maltas straffelov (tilføjet ved IX og ændret ved III ); derudover henviser afsnit 628A og 628B i straffeloven til gensidig retshjælp i straffesager (tilføjet ved IX ). Nederlandene Strafferetsplejeloven, artikel 552qa qe. Norge Der er ingen særlig lov om deltagelse i fælles efterforskningshold i Norge. Norge vil gennemføre 2000-konventionen og dermed også art. 13. Gennemførelsen/ratifikationen vil formentlig være på plads i løbet af I princippet er der dog i den norske lovgivning ingen formelle hindringer for, at Norge kan deltage i et fælles efterforskningshold, hvis det bliver opfordret til det. Polen Artikel 589b, 589c, 589d, 589e og 589f i den polske strafferetsplejelov. Portugal Lov 48/2003 (gensidig retshjælp i straffesager). Kapitlet om gensidig retshjælp i straffesager (kapitel I) er en del af loven om "internationalt retligt samarbejde i straffesager "(lov nr. 144/1999). Lov nr. 48/2003 indfører nye artikler (145 A & B) i dette kapitel. Derudover henviser artikel 145 i lov 148/2003 til fælles efterforskningshold /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 16

17 Rumænien Lov nr. 302/2004 om internationalt retligt samarbejde på straffeområdet ændret ved lov 224/ artikel 169; lov nr. 368/2004, der ratificerede anden tillægsprotokol til den europæiske konvention om retshjælp på straffeområdet - bilag - artikel 20. Slovakiet Strafferetsplejeloven (lov nr. 301/2005), artikel 10, stk. 9, straffeloven (lov nr. 300/2005), artikel 128, stk. 1). Strafferetsplejeloven (lov nr. 301/2005), artikel 10, stk. 9, - beskriver reglerne vedrørende et fælles efterforskningshold (medlemmer af et fælles efterforskningshold betragtes som politifolk; hvem leder et fælles efterforskningshold; grunden til at det kan oprettes osv.). Straffeloven (lov nr. 300/2005), artikel 128, stk. 1, - definerer, hvem der er en offentlig instans (blandt andre også medlemmer af et fælles efterforskningshold, fordi de betragtes som politifolk; Slovenien Artikel 160.b i strafferetsplejeloven. Spanien Lov 11/2003 af 21. maj om fælles efterretningshold inden for Den Europæiske Unions rammer og organisk lov 3/2003 af 21. maj om en ordning for strafansvar for medlemmer af fælles efterforskningshold, der arbejder i Spanien. Sverige Lov om visse former for internationalt samarbejde inden for strafferetlig efterforskning, afsnit 1, afsnit 2-9 og forordning om visse former for internationalt samarbejde inden for strafferetlig efterforskning. Det Forenede Kongerige Rådets rammeafgørelse og/eller art. 13 i 2000-konventionen, også loven om politireform af 2002, afsnit 103 og 104, og straffeloven (internationalt samarbejde) af 2003, afsnit /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 17

18 Bilag 2 Teksten til Rådets henstilling af 8. maj 2003 vedrørende en model til aftale om oprettelse af et fælles efterforskningshold samt eksempler på affattelse, der kan lette anvendelsen af denne model til aftale [* NB: Bemærk. at man i EUT finder såvel Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om styrkelse af Eurojust og om ændring af afgørelse 2002/187/RIA om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet (EUT L 138 af , s. 14) som Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) ( EUT L 121 af , s. 37)] I overensstemmelse med artikel 13 i konventionen af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater 1 (i det følgende benævnt "konventionen"), og Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold 2 (i det følgende benævnt "rammeafgørelsen") 1. Aftalens parter har følgende parter indgået en aftale om at oprette et fælles efterforskningshold (i det følgende benævnt "holdet"): 1. [Navn på første myndighed/administration i en medlemsstat, der er part i aftalen] og [Navn på anden myndighed/administration i en medlemsstat, der er part i aftalen] ( ) 1 2 EFT C 197 af , s. 3. EFT L 162 af , s /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 18

19 [Navn på sidste myndighed/administration i en medlemsstat, der er part i aftalen] Parterne i aftalen kan ved fælles overenskomst beslutte at opfordre andre medlemsstaters myndigheder/administrationer til at blive parter i aftalen. For så vidt angår eventuelle ordninger med tredjelande, organer, som har kompetence i medfør af bestemmelser vedtaget inden for rammerne af traktaterne, og internationale organer, der deltager i det fælles efterforskningsholds arbejde, henvises der til tillægget. 2. Formålet med holdet Aftalen vedrører oprettelse af et hold med følgende formål: [Beskrivelse af det særlige formål med holdet] Parterne kan ved fælles overenskomst omdefinere det specifikke formål med holdet. Forslag til affattelse: Holdet er oprettet til efterforskning af den kriminelle organisation x's strafbare handling(er)/aktiviteter med det formål at fremskaffe oplysninger og bevismateriale med henblik på retsforfølgning. Holdet etableres med henblik på optrevling af den kriminelle organisation x. 3. Aftalen gælder for følgende periode I overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i konventionen og artikel 1, stk. 1, i rammeafgørelsen skal fælles efterforskningshold oprettes for en begrænset periode. I henhold til denne aftale kan dette fælles efterforskningshold indsættes i følgende periode: fra [dato] 13598/09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 19

20 til [dato] Datoen for denne aftales udløb kan udskydes efter fælles overenskomst. I så fald skal aftalen ajourføres. Forslag til affattelse: Holdet indsættes for en periode på seks (6) måneder fra den dato, hvor denne aftale undertegnes. Holdet kan når som helst nedlægges efter fælles overenskomst mellem de involverede parter, og aftaleperioden kan efter fælles overenskomst forlænges for et nærmere fastsat tidsrum. 4. Medlemsstat(er), på hvis område holdet skal indsættes Det fælles efterforskningshold indsættes i følgende medlemsstat(er). [Navnet på den eller de medlemsstat(er), på hvis område holdet skal indsættes] I overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, litra b), i konventionen og artikel 1, stk. 3, litra b), i rammeafgørelsen udfører holdet sine opgaver i overensstemmelse med national ret i den medlemsstat, hvor det indsættes. Flyttes holdet til en anden medlemsstat, finder lovgivningen i denne medlemsstat anvendelse. 5. Holdets leder(e) 6 Parterne har udpeget følgende repræsentant(er) for de kompetente myndigheder i den medlemsstat (de medlemsstater), hvor holdet indsættes, til at være leder(e) af holdet. Medlemmerne af holdet udfører deres opgaver under denne persons ledelse i den medlemsstat, hvor den pågældende er hjemmehørende: 6 Artikel 1, stk. 3, litra a), i rammeafgørelsen finder anvendelse, dvs. at holdet ledes af en repræsentant for den kompetente myndighed, der deltager i den strafferetlige efterforskning, fra den medlemsstat, hvor holdet indsættes /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 20

21 MEDLEMSSTAT NAVN GRAD UDLÅNT FRA [MYNDIHEDENS NAVN] Såfremt en af de ovennævnte personer er forhindret i at udføre sit hverv, underretter den pågældendes foresatte skriftligt de øvrige parter om navnet på den pågældendes stedfortræder. 6. Medlemmer af holdet Følgende personer er medlemmer af holdet:nb: Med hensyn til det ansvar, der påhviler medlemmerne af holdet, uanset om de er udlånt (men ikke deltagerne), henvises til artikel 2 og 3 i rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold samt de tilsvarende bestemmelser i artikel 15 og 16 i 2000-konventionen om retshjælp i straffesager 6.1. Retlige myndigheder NAVN GRAD FUNKTION UDLÅNT FRA [MYNDIHEDENS NAVN] Såfremt en af de ovennævnte personer er forhindret i at udføre sit hverv, underretter den pågældendes foresatte skriftligt de øvrige parter om navnet på den pågældendes stedfortræder Politimyndigheder 7 NAVN GRAD FUNKTION UDLÅNT FRA [MYNDIHEDENS NAVN] 7 Disse politimyndigheder kan også omfatte medlemmer af Europols nationale enheder i medlemsstaterne. Disse nationale enheder har base i medlemsstaterne og er nationale politimyndigheder. Selv medlemsstaternes forbindelsesofficerer i Europol beholder i princippet deres ret til at handle som nationale politimyndigheder /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 21

22 Såfremt en af de ovennævnte personer er forhindret i at udføre sit hverv, underretter den pågældendes foresatte skriftligt de øvrige parter om navnet på den pågældendes stedfortræder Nationale medlemmer af Eurojust, der handler på grundlag af deres nationale lovgivning 8 Navn ROLLE: OPERATIONEL ELLER STØTTENDE MEDLEMSSTAT Såfremt en af de ovennævnte personer er forhindret i at udføre sit hverv, underretter den pågældendes foresatte skriftligt de øvrige parter om navnet på den pågældendes stedfortræder. 7. Deltagelse af personale fra Europol/Eurojust/Kommissionen (OLAF) eller andre organer, der er oprettet i henhold til EU-traktaten, samt embedsmænd fra tredjelande. Parterne i denne aftale har besluttet at anmode/acceptere forslaget 9 10 om deltagelse af Europol/Eurojust/Kommissionen (OLAF) i henhold til de ordninger, der er fastlagt i tillægget til denne aftale.[såfremt personale fra Europol/Eurojust/Kommissionen (OLAF) deltager i det fælles efterforskningshold, vil dette kunne nævnes i dette punkt. For så vidt angår Eurojust vedrører dette dog Eurojusts deltagelse, når det handler som kollegium og ikke gennem de nationale medlemmer. Parterne Det følger af artikel 9, stk. 3, i Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet (EFT L 63 af , s. 1), at de nationale medlemmer af Eurojust har ret til at handle i forhold til udenlandske retslige myndigheder (dvs. også deltage i fælles efterforskningshold), som defineret af hver medlemsstat. Eurojust kan i overensstemmelse med artikel 7, litra a), på eget initiativ foreslå oprettelse af et fælles efterforskningshold. Derfor vil den artikel 3b i Europolkonventionen, der vil blive indsat, efter at protokollen om ændring af Europolkonventionen, som udarbejdet ved Rådets retsakt af 28. november 2002 (EFT C 312 af , s. 3) er trådt i kraft, give Europol ret til at anmode en medlemsstat om at indlede eller samordne strafferetlig efterforskning. Det skal bemærkes, at disse organers deltagelse ikke er obligatorisk, men vil afhænge af omstændighederne i forbindelse med efterforskningen og de enkelte organers kompetence til at deltage i et fælles efterforskningsholds arbejde /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 22

23 er enige om, at ordningerne for Europol-/Eurojust-/OLAF-personalets deltagelse i det fælles efterforskningshold skal fastlægges i en særskilt aftale 11 med Europol/Eurojust/OLAF, der knyttes som bilag til denne aftale.] 8. Aftalens almindelige betingelser Generelt finder bestemmelserne i artikel 13 i konventionen og i rammeafgørelsen anvendelse, således som de er gennemført i hver af de medlemsstater, hvor holdet indsættes. 9. Særlige ordninger fastlagt i aftalen Følgende særlige ordninger kan finde anvendelse i henhold til denne aftale (idet det skal bemærkes, at der ligeledes er fastlagt bestemmelser om en række af disse aspekter i konventionen og i rammeafgørelsen): (Indsættes efter behov. Formålet med følgende underpunkter er at påpege eventuelle områder, der skal beskrives nærmere) Betingelser for eventuel udelukkelse af udlånte medlemmer, hvis der træffes efterforskningsmæssige foranstaltninger 9.2. Særlige betingelser for udlånte medlemmers udførelse af efterforskningsopgaver i den medlemsstat, hvor holdet opererer 9.3. Særlige betingelser for udlånte medlemmers anmodning til egne nationale myndigheder om at træffe foranstaltninger, som holdet anmoder om uden skriftlig anmodning 9.4. Betingelser for, at der kan ydes bistand, hvorom der anmodes i henhold til konventionen og andre ordninger 11 Det skal i den særskilte aftale bl.a. præciseres, om de rettigheder, der i medfør af rammeafgørelsen eller artikel 13 i konventionen tilkendes medlemmer af holdet eller medlemmer, der er udlånt til holdet, også skal gælde for personalet fra det organ, der deltager i det fælles efterforskningshold /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 23

24 9.5. Betingelser for, at udlånte medlemmer kan udlevere oplysninger fra myndighederne i den medlemsstat, hvorfra de er udlånt 9.6. Særlige regler for beskyttelse af oplysninger 9.7. Betingelser for, at udlånte medlemmer kan bære/anvende våben 9.8. Henvisning til andre gældende bestemmelser eller ordninger for fælles efterforskningsholds oprettelse eller indsats. 10. Organisatoriske foranstaltninger De kompetente myndigheder i [medlemsstat] træffer de organisatoriske foranstaltninger, der er nødvendige, for at holdet kan udføre sine opgaver. Nedenfor følger en liste over de områder, hvor enten [medlemsstat] eller de øvrige parter har enekompetence, eller hvor de kompetente myndigheder i [medlemsstat] og de øvrige parter har fælles kompetence. (Følgende liste er blot et eksempel på områder, der eventuelt skal beskrives nærmere) Det fælles efterforskningsholds omkostninger under indsatsen Kontorfaciliteter Køretøjer 10.4 Andet teknisk udstyr Godtgørelse til udlånte medlemmer 10.6 Forsikring af udlånte medlemmer Brug af forbindelsesofficerer 13598/09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 24

25 10.8. Brug af det europæiske retlige netværk Kommunikationssprog, der skal anvendes Udfærdiget i [sted], [dato] [Alle parters underskrift] 13598/09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 25

26 TILLÆG TIL MODEL TIL AFTALE OM OPRETTELSE AF ET FÆLLES EFTERFORSKNINGSHOLD Ordning med Europol/Eurojust/Kommissionen (OLAF), organer, der har kompetence i medfør af bestemmelser vedtaget inden for rammerne af traktaterne, andre internationale organer eller tredjelande 1. Aftalens parter Eurojust/Europol/Kommissionen (OLAF)... og [navnet på den første myndighed/administration i en medlemsstat, der er part i aftalen], [navnet på den anden myndighed/administration i en medlemsstat, der er part i aftalen] og [navnet på den... myndighed/administration i en medlemsstat, der er part i aftalen] har aftalt, at personale fra [Euro-just]/[Europol]/[Kommissionen (OLAF)] 12 deltager i det fælles efterforskningshold, som de har besluttet at oprette i henhold til aftale af... [dato og sted for indgåelsen af aftalen, hvortil denne ordning er knyttet som bilag]. Deltagelsen vil finde sted på følgende betingelser. 2. Deltagende embedsmænd Følgende embedsmænd fra Europol/Eurojust/Kommissionen (OLAF) deltager i holdet: Navn Grad Funktion Udlånt fra [myndighedens navn] Såfremt en af de ovennævnte personer er forhindret i at udføre sit hverv, underretter den pågældendes foresatte skriftligt de øvrige parter om navnet på den pågældendes stedfortræder. 12 Det ikke gældende overstreges /09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 26

27 3. Særlige ordninger 3.1. Bistandens art 3.2. Tilrådighedsstillelse af teknisk udstyr 4. Rettigheder tilkendt de embedsmænd fra Eurojust/Europol/Kommissionen (OLAF)/organer, der har kompetence i medfør af bestemmelser vedtaget inden for rammerne af traktaterne, andre internationale organer eller tredjelande, der deltager i det fælles efterforskningshold. 5. Ordninger for tredjelandes deltagelse i det fælles efterforskningshold. Dato/underskrifter 13598/09 sol/pms/pfw/lb/bhc/alp 27