Børne- og ungdomsudvalget DAGSORDEN

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget DAGSORDEN Sted: Kattegatskolen Skolebakken 20 i Grenaa Dato: Onsdag den 22. februar 2017 Start kl.: 15:15 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Skoleindskrivning for skoleåret 2017/ Handleplan for udviklingen i elevtallet på Toubroskolen Ansøgninger fra Auning Skole om kortere skoledag Kvalitetsstandard og indsatskatalog for sundhedsplejen Kvalitetsstandarder for tilsyn i kommunale og private daginstitutioner Tilsynsrapporter for kommunale daginstitutioner Tilsynsrapporter for kommunale daginstitutioner Status på arbejdet med indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan Orientering Ankeafgørelser Ankeafgørelser...20 Bilagsoversigt...21 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Skoleindskrivning for skoleåret 2017/ G01 17/3 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Skoleindskrivningen til 0. klasse for skoleåret 2017/2018 er nu afsluttet, og forvaltningen har i den forbindelse udarbejdet en oversigt over klassedannelsen for det kommende skoleår. En oversigt over skoleindskrivningen for skoleåret 2017/2018 og over de enkelte skolers optag af børn fra andre skoledistrikter er vedlagt som bilag. I tilknytning til oversigten er der ligeledes udarbejdet to oversigter, der viser det forventede antal skolestartere i 0. klasse i de kommende år, dels baseret på folkeregisteroplysninger pr. 9. februar 2017, og dels baseret på befolkningsprognosen for Det kan oplyses, at befolkningsprognosen for 2017 er under udarbejdelse og vil foreligge i løbet af 2. kvaltal De to oversigter over det forventede antal skolestartere i 0. klasse og en oversigt over differencen mellem de to prognoser er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om skoleindskrivningen til 0. klasse for skoleåret 2017/18 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Oversigt over skoleindskrivning /17 2 Åben Forventet antal skolestartere i 0. klasse - folkeregisteroplysninger pr /17 februar

4 Børne- og ungdomsudvalget Åben Forventet antal skolestartere i 0. klasse - befolkningsprognose /17 4 Åben Forventet antal skolestartere i 0. klasse - forskel mellem prognoser 24050/17 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Handleplan for udviklingen i elevtallet på Toubroskolen A00 16/19035 Åben sag Sagsgang: BUU, dialogmøde, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 blev det besluttet, at: Børne- og ungdomsudvalget skal med udgangspunkt i dialog med bestyrelsen på Toubro Skole udarbejde en handleplan for, hvordan det faldende elevtal kan vendes. På denne baggrund har børne- og ungdomsudvalget den 25. januar 2017 afholdt et dialogmøde med bestyrelsen på Toubroskolen, hvor det bl.a. blev drøftet, dels hvilke aktiviteter og indsatser, skolen på nuværende tidspunkt har igangsat for at forhindre et yderligere fald i antallet af elever, og dels hvilke muligheder, der på sigt kan være for at øge skolens elevtal. En oversigt over det aktuelle antal elever i Norddjurs Kommunes distriktsskoler og hvor børnene fra de enkelte distrikter går i skole samt en oversigt over antallet af elever på Toubroskolen pr. 19. januar 2017 fordelt på klassetrin er vedlagt som bilag. Desuden er en oversigt over antallet af skolestartere i 0. klasse i skoleåret 2017/18 vedlagt som bilag sammen med to oversigter, der viser det forventede antal skolestartere i 0. klasse i de kommende år, dels baseret på folkeregisteroplysninger pr. 9. februar 2017, og dels baseret på befolkningsprognosen for Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter hvilke aktiviteter og indsatser, der skal indgå i en handleplan for at vende det faldende antal elever på Toubroskolen. 3

6 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Antal elever i skoledistrikterne, januar /17 2 Åben Antal elever på Toubroskolen, januar /17 3 Åben Toubro distriktselevernes fordeling pr. 31. januar /17 4 Åben Oversigt over skoleindskrivning /17 5 Åben Forventet antal skolestartere i 0. klasse - folkeregisteroplysninger pr /17 februar Åben Forventet antal skolestartere i 0. klasse - befolkningsprognose /17 7 Åben Forventet antal skolestartere i 0. klasse - forskel mellem prognoser 24050/17 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Ansøgninger fra Auning Skole om kortere skoledag P00 16/6176 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 23. februar 2016, at der skal gives mulighed for at lave de forandringer og pædagogiske tiltag, herunder afkortning af skoledagen, som kan gennemføres inden for lovgivningen. Ansøgninger fra de enkelte skoler og børnebyer skal fremsendes fra skolebestyrelserne til behandling i børne- og ungdomsudvalget. Ifølge 16b i Folkeskoleloven kan der efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder i særlige tilfælde og for bestemte klasser gives tilladelse til at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i op til ét skoleår. Auning Skole har indsendt seks ansøgninger om reduktion af skoledagens længde mod, at der indsættes ekstra personale til øget faglig støtte og undervisningsdifferentiering i tre 4. klasser og tre 9. klasser. På Auning Skole er der i forvejen fire 7. klasser og én specialrækkeklasse, hvor skoledagens længde er reduceret. De fremsendte ansøgninger fra Auning Skole er vedlagt som bilag. Det er forvaltningens vurdering, at ansøgningerne fra Auning Skole opfylder de overordnede betingelser, som skal ligge til grund for godkendelse af en dispensation fra skoledagens længde jf. Folkeskolelovens 16 b. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at de seks ansøgninger fra Auning Skole om dispensation fra skoledagens længde i skoleåret 2016/17 imødekommes. 5

8 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Ansøgninger fra Auning Skole 23733/17 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsstandard og indsatskatalog for sundhedsplejen G01 17/2860 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU Sagsfremstilling Der er udarbejdet et forslag til en ny kvalitetsstandard med tilhørende indsatskatalog for sundhedsplejen i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden og indsatskataloget er vedlagt som bilag. I forhold til den nuværende kvalitetsstandard er der sket følgende ændringer: Tilbuddet om café til forældre med for tidligt fødte børn udgår, da der har vist sig ikke at være tilstrækkeligt med børn til tilbuddet. Der er dog fortsat stor opmærksomhed på, at der fødes mange præmature børn og at de hjemsendes med lavere og lavere fødselsvægt. Der er beskrevet et nyt tilbud om børneinkontinensklinik. Der er beskrevet et nyt tilbud om sundhedsplejens overvægtstilbud for børn i alderen 0-16 år, der er baseret på erfaringerne med den såkaldte Holbækmodel. Projektet behandling af svær overvægt Holbækmodellen, som udløber med udgangen af 2017, er beskrevet som en ny, fortsættende indsats. Projektet afvikles indtil årets udgang i samarbejde med Randers Kommune, Syddjurs Kommune, Favrskov Kommune og Regionshospitalet Randers. Herudover der alene foretaget en række sproglige tilretninger, så kvalitetsstandarden og indsatskataloget nu er indarbejdet i den nye fælles skabelon for kvalitetsstandarder og indsatskataloger, som fremover anvendes i Norddjurs Kommune. Forslaget til en ny kvalitetsstandard med tilhørende indsatskatalog for sundhedsplejen skal sendes til høring i bestyrelser og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 12. april

10 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en ny kvalitetsstandard med tilhørende indsatskatalog for sundhedsplejen sendes til høring i bestyrelser og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard - Sundhedsplejen 25112/17 2 Åben Indsatskatalog - Sundhedsplejen 25114/17 8

11 Børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsstandarder for tilsyn i kommunale og private daginstitutioner P23 16/20179 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med såvel offentlige som private pasningstilbud på 0-6 års området. Det betyder konkret, at kommunalbestyrelsen via tilsynsforpligtelsen skal sikre, at pasningstilbuddene løser deres opgaver og tager vare på børnene i overensstemmelse med de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt i Norddjurs Kommune. Kommunalbestyrelsen har i 2013 vedtaget fire kvalitetsstandarder mål og rammer for tilsynet med alle pasningstilbud på 0-6 års området: Mål og rammer for tilsyn med kommunale daginstitutioner Mål og rammer for tilsyn med kommunale dagplejere Mål og rammer for tilsyn med private daginstitutioner Mål og rammer for tilsyn med private børnepassere. Tilsynskonceptet skal understøtte en høj kvalitet i dagtilbuddenes pædagogiske arbejde og udvikling, og bygger derfor på dialog mellem dagtilbud og forvaltning. Tilsynet skal skabe en gensidigt forpligtende dialog om den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene og om mulighederne for i fællesskab at udvikle kvaliteten yderligere. Tilsynet indeholder således både en myndighedsopgave og en udviklingsopgave. Forvaltningen har foretaget en revision af de to kvalitetsstandarder vedrørende Mål og rammer for tilsyn med kommunale daginstitutioner og Mål og rammer for tilsyn med private daginstitutioner. På denne baggrund foreslås det, at der indføres en forpligtelse hos dagtilbudslederen til at udforme en kortfattet handleplan på baggrund af den tilsynsførendes anbefalinger. 9

12 Børne- og ungdomsudvalget Skabelonen til denne handleplan er indsat som bilag 3 i Mål og rammer for tilsyn med kommunale daginstitutioner og Mål og rammer for tilsyn med private daginstitutioner. Derudover foreslås følgende ændringer i de to kvalitetsstandarder: At årshjulet i begge kvalitetsstandarder tilrettes. At den hidtidige skelnen mellem åben og lukket dagsorden slettes, således at tilsynsrapporterne og konklusioner derfra fremover alene behandles på en åben dagsorden. At behandlingen af tilsynsrapporterne fremover kun finder sted i børne- og ungdomsudvalget og ikke i kommunalbestyrelsen. Følgende bilag er vedlagt: Forslag til reviderede Mål og rammer for tilsyn med kommunale daginstitutioner. Ændringerne er markeret med rødt, og findes på siderne 19, 20 og 22. Forslag til reviderede Mål og rammer for tilsyn med private daginstitutioner. Ændringerne er markeret med rødt, og findes på siderne 20, 21 og 23. Forslagene har været sendt til høring i bestyrelser og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslagene til reviderede mål og rammer for tilsyn med kommunale institutioner og private institutioner godkendes. 10

13 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Forslag til reviderede mål og rammer for tilsyn med kommunale /16 daginstitutioner 2 Åben Forslag til reviderede mål og rammer for tilsyn med private /16 daginstitutioner 3 Åben Høringssvar fra handicaprådet 7118/17 4 Åben Høringssvar - Område Grenaa 21590/17 5 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby 20979/17 6 Åben Høringssvar - Distrikt Ørum 21277/17 7 Åben Høringssvar - Toubro Børneby 21237/17 8 Åben Høringssvar - Område Auning 21021/17 9 Åben Høringssvar - Børneby Mølle 21012/17 10 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg 20989/17 11

14 Børne- og ungdomsudvalget Tilsynsrapporter for kommunale daginstitutioner K08 16/19897 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 21. maj 2013 i overensstemmelse med dagtilbudslovens 5 en række kvalitetsstandarder for tilsyn med dagtilbud herunder Mål og rammer for tilsyn med kommunale dagsinstitutioner. Forvaltningen har i perioden september til november 2016 gennemført det årlige tilsyn i de kommunale daginstitutioner. I forlængelse af tilsynsbesøgene er der udarbejdet en opsummerende vurdering af tilsynene, hvor der også er korte anbefalinger til det fremadrettede arbejde på daginstitutionsområdet. Den opsummerende vurdering af tilsynene er vedlagt som bilag. Jfr. de vedtagne Mål og rammer for tilsyn med kommunale daginstitutioner skal tilsynsrapporterne for de enkelte daginstitutioner behandles på et lukket dagsordenspunkt. Tilsynsrapporterne for de enkelte daginstitutioner er derfor vedlagt som bilag på det lukkede dagsordenspunkt om tilsynsrapporterne. Det skal bemærkes, at der i et selvstændigt dagsordenspunkt er fremlagt et forslag om en revideret kvalitetsstandard for tilsynet med daginstitutioner, hvor det indstilles, at tilsynsrapporterne for de enkelte daginstitutioner fremadrettet behandles på den åbne dagsorden. Tilsynsrapporterne for de enkelte daginstitutioner har været sendt til høring i de respektive bestyrelser sammen med den opsummerende vurdering af tilsynene. Samtidig er de enkelte institutioner blevet anmodet om at indsende en handleplan for, hvordan man vil imødekomme tilsynsrapportens anbefalinger. Høringssvarerne er vedlagt som bilag på det lukkede dagsordenspunkt om tilsynsrapporterne. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 12

15 Børne- og ungdomsudvalget

16 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at den opsummerende beskrivelse af tilsynsrapporterne godkendes. Bilag: 1 Åben Opsamling af tilsynene med kommunale dagtilbud /16 14

17 Børne- og ungdomsudvalget Tilsynsrapporter for kommunale daginstitutioner K08 16/19897 Lukket sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB 15

18 Børne- og ungdomsudvalget Status på arbejdet med indlicitering af specialskolekørsel A00 16/3923 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive givet en aktuel status på arbejdet med indlicitering af kørslen med elever til specialundervisning med virkning fra skoleåret 2017/2018. Det kan oplyses, at der på nuværende tidspunkt gennemføres et udbud af de busser, der skal anvendes til specialskolekørslen. Der er tale om et rammeudbud, som også omfatter busser til voksen handicapområdet og sundheds- og omsorgsområdet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget godkender orienteringen om arbejdet med indlicitering af specialskolekørsel. 16

19 Børne- og ungdomsudvalget Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal A00 17/94 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen udarbejder hver måned opgørelser over en række nøgletal, der belyser udviklingen på forebyggelses- og anbringelsesområdet. Opgørelserne med de seneste nøgletal vedrørende antal anbringelser og antal underretninger er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Anbringelser ultimo januar /17 2 Åben Underretninger - ultimo januar /17 17

20 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan A00 17/90 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for børne- og ungdomsudvalget i Arbejdsplanen for 2017 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan /17 18

21 Børne- og ungdomsudvalget Orientering A00 17/95 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Børne- og ungdomsudvalgets studietur til Bruxelles den marts KL afholder møde for kommunale børn- og ungeudvalg den 31. maj 2017 i Vejle. Materiale fra KL"s Børn & Unge Topmøde 2017: Publikationerne Godt på vej i samarbejde med forældrene og Godt på vej - dagtilbuddets betydning er vedlagt som bilag. Oplæggene Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde og Nye krav fra generation Z er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Godt på vej - i samarbejde med forældrene 18512/17 2 Åben Godt på vej - dagtilbuddets betydning 18513/17 3 Åben Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde 21841/17 4 Åben Nye krav fra generation Z 21842/17 19

22 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser A00 17/97 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om aktuelle ankeafgørelser fra Ankestyrelsen. Siden børne- og ungdomsudvalgets møde den 25. januar 2017 er der modtaget én ny ankeafgørelse, hvor socialområdets myndigheds- og visitationsenhed har truffet afgørelse. Sagen er hjemvist. Der er kommet to nye afgørelser, som vedrører anbringelsessager, der er behandlet i børn- og ungeudvalget. Begge sager er stadfæstet. En nærmere oversigt over indholdet i alle ankeafgørelser fremgår af det lukkede dagsordenspunkt vedrørende ankeafgørelser. Oversigten behandles under den lukkede dagsorden, idet beskrivelsen af afgørelserne kan indeholde personhenførbare oplysninger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 20

23 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser A00 17/97 Lukket sag Sagsgang: BUU 21

24 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 1. Skoleindskrivning for skoleåret 2017/ Oversigt over skoleindskrivning 2017 (24040/17) 2. Forventet antal skolestartere i 0. klasse - folkeregisteroplysninger pr. 9. februar 2017 (24045/17) 3. Forventet antal skolestartere i 0. klasse - befolkningsprognose 2016 (24048/17) 4. Forventet antal skolestartere i 0. klasse - forskel mellem prognoser (24050/17) 2. Handleplan for udviklingen i elevtallet på Toubroskolen 1. Antal elever i skoledistrikterne, januar 2017 (11021/17) 2. Antal elever på Toubroskolen, januar 2017 (11022/17) 3. Toubro distriktselevernes fordeling pr. 31. januar 2017 (20087/17) 4. Oversigt over skoleindskrivning 2017 (24040/17) 5. Forventet antal skolestartere i 0. klasse - folkeregisteroplysninger pr. 9. februar 2017 (24045/17) 6. Forventet antal skolestartere i 0. klasse - befolkningsprognose 2016 (24048/17) 7. Forventet antal skolestartere i 0. klasse - forskel mellem prognoser (24050/17) 3. Ansøgninger fra Auning Skole om kortere skoledag 1. Ansøgninger fra Auning Skole (23733/17) 4. Kvalitetsstandard og indsatskatalog for sundhedsplejen 1. Kvalitetsstandard - Sundhedsplejen (25112/17) 2. Indsatskatalog - Sundhedsplejen (25114/17) 5. Kvalitetsstandarder for tilsyn i kommunale og private daginstitutioner 1. Forslag til reviderede mål og rammer for tilsyn med kommunale daginstitutioner (171496/16) 2. Forslag til reviderede mål og rammer for tilsyn med private daginstitutioner (171498/16) 3. Høringssvar fra handicaprådet (7118/17) 4. Høringssvar - Område Grenaa (21590/17) 5. Høringssvar - Allingåbro Børneby (20979/17) 6. Høringssvar - Distrikt Ørum (21277/17) 7. Høringssvar - Toubro Børneby (21237/17) 8. Høringssvar - Område Auning (21021/17) 9. Høringssvar - Børneby Mølle (21012/17) 10. Høringssvar - Børneby Glesborg (20989/17) 6. Tilsynsrapporter for kommunale daginstitutioner 1. Opsamling af tilsynene med kommunale dagtilbud 2016 (167624/16) 9. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal 1. Anbringelser ultimo januar 2017 (21964/17) 2. Underretninger - ultimo januar 2017 (21966/17) 10. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 22

25 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2017 (24360/17) 11. Orientering 1. Godt på vej - i samarbejde med forældrene (18512/17) 2. Godt på vej - dagtilbuddets betydning (18513/17) 3. Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde (21841/17) 4. Nye krav fra generation Z (21842/17) 23

26 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (O) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) 24

27 Bilag: 1.4. Forventet antal skolestartere i 0. klasse - forskel mellem prognoser Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 24050/17

28 Forskel mellem de to prognoser Anholt Mølle Toubro Vestre Kattegat Glesborg Ørum Rougsø Langhøj Allingåbro Auning Sum Anm: + = data fra folkeregisteret feb er højere end data fra befolkningsprognosen. - = data fra folkeregisteret feb er mindre end data fra befolkningsprognosen.

29 Bilag: 1.3. Forventet antal skolestartere i 0. klasse - befolkningsprognose 2016 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 24048/17

30 Prognose 0. klasse elever bosiddende i de enkelte distrikter på grundlag af befolkningsprognosen fra 2016 Anholt Mølle Toubro Vestre Kattegat Glesborg Ørum Rougsø Langhøj Allingåbro Auning Sum Kilde: befolkningsprognosen fra Anholt Mølle Toubro Vestre Kattegat Glesborg Ørum Rougsø Langhøj Allingåbro Auning

31 Bilag: 1.2. Forventet antal skolestartere i 0. klasse - folkeregisteroplysninger pr. 9. februar 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 24045/17

32 Prognose 0. klasse elever bosiddende i de enkelte distrikter på baggrund af folkeregisteroplysninger, opgjort pr Anholt Mølle Toubro Vestre Kattegat Glesborg Ørum Rougsø Langhøj Allingåbro Auning Sum Kilde: folkeregisterdata, trukket i TEA Anholt Mølle Toubro Vestre Kattegat Glesborg Ørum Rougsø Langhøj Allingåbro Auning

33 Bilag: 1.1. Oversigt over skoleindskrivning 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 24040/17

34 Prognose Ønsket Skolekode Skolenavn Antal elever Antal klasser Antal elever Klassekvotient - alle Resultat Antal klasser Antal elever Klassekvotient Heraf optaget fra andre distikter Anholt Skole , , Mølleskolen , , Toubroskolen , , Vestre Skole , , Kattegatskolen , , Glesborg Skole , , Ørum Skole , , Allingåbroskolen , , Rougsøskolen , , Langhøjskolen , , Auning Skole , , Skoleforvaltningen Specialskoler og udsættelser ,0 52 Gjerrild Bønnerup Friskole 10 Skoleforvaltningen: Midtdjurs Friskole 1 Skoleudsættelser 17 Norddjurs Friskole 19 Fraflytter Norddjurs 3 Ryomgaard Realskole 3 Specialskoler/klasser 3 Skolen.com 5 23 Romalt Friskole 1 Skoler i Syddjurs Kommune Øvrige Optaget fra andre distrikter: Optaget fra andre distrikter: Mølle Toubro Vestre Skole Kattegatskolen Glesborg Ørum Allingåbro Rougsø Langhøj Auning Anholt Skole Mølleskolen Toubroskolen Vestre Skole Kattegatskolen Glesborg Skole Ørum Skole Allingåbroskolen Rougsøskolen Langhøjskolen Auning Skole Skoleforvaltningen I alt 52 Gjerrild Bønnerup Friskole Midtdjurs Friskole Norddjurs Friskole Ryomgaard Realskole Skolen.com Romalt Friskole Skoler i Syddjurs Kommune Øvrige Optaget fra distrikt: Mølle Toubro Vestre Skole Kattegatskolen Glesborg Ørum Allingåbro Rougsø Langhøj Auning

35 Bilag: 2.2. Antal elever på Toubroskolen, januar 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 11022/17

36 Elevtal Toubro Toubrosk. Toubrosk. Elever Elever 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt 74 75

37 Bilag: 2.1. Antal elever i skoledistrikterne, januar 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 11021/17

38 Antal elever i skoledistrikterne og hvor de går i skole. Antal Special/m elever Går på Indskrevet på Interne Kommunekrydsere odtage klasse bosat distriktsskolen % skolen distriktskrydsere % % klasser % Special-skoler % Privatskoler % Efterskoler % Total Allingåbroskolen , ,6 2 1,4 6 4,1 1 0,7 5 3, Anholt Skole 12 12,0 100, Auning Skole ,0 87, ,9 7 1,9 9 2,4 5 1,3 18 4, Glesborg Skole ,0 55, ,7 2 1,0 2 1,0 7 3, , Kattegatskolen ,0 46, ,2 2 0,3 50 7,9 12 1, ,0-633 Langhøjskolen ,0 74, ,2 4 1,8 8 3,7 1 0,5 14 6, Mølleskolen ,0 54, ,1 14 6,0 6 2,6 2 0, , Rougsøskolen ,0 75, , ,8 4 1,9 14 6, Toubroskolen ,0 48, , ,8 5 4,0 3 2,4 12 9, Vestre Skole ,0 68, ,8 3 0,8 10 2,7 4 1, ,0-370 Ørum Skole ,0 72, ,8-8 3,6 4 1, ,5-224 I alt , ,1 60 2, ,1 43 1, , Elever, anbragt i Norddjurs Kommune indgår ikke i tallene. Antal Special/m elever Går på Indskrevet på Interne Kommunekrydsere odtage klasse bosat distriktsskolen % skolen distriktskrydsere % % klasser % Special-skoler % Privatskoler % Efterskoler % Total Vestre Skole ,0 49, ,8 1 0,5 9 4,6 8 4, ,5 11 5, Auning i alt , ,4 16 3,6 26 5,9 18 4, ,3 22 5, Auning Skole ,1 1 0,6 8 4,9 6 3,7 6 3, ,3 9 5, Allingåbroskolen ,5 2 2,5 3 3,8 8 10,0 6 7,5 8 10,0 3 3, Langhøjskolen ,7 3 4,0 3 4,0 7 9,3 2 2,7 6 8,0 7 9, Rougsøskolen ,4-2 1,6 5 4,1 4 3, ,3 3 2, Kattegatskolen i alt , ,9 27 6,1 32 7,2 21 4, ,7 14 3, Kattegatskolen , ,5 7 2,6 24 9,0 9 3,4 26 9,7 9 3, Mølleskolen , , ,3 4 4,1 4 4, ,5 2 2, Toubroskolen ,6 3 3, ,7 4 5,1 8 10, ,9 3 3, Ørum i alt , ,1 1 0,4 10 4,1 14 5, , , Ørum Skole ,7 7 6,1 1 0,9 4 3,5 7 6, , , Glesborg Skole , ,8-6 4,7 7 5, , ,8 127 I alt , ,5 45 3,4 77 5,8 61 4, ,1 75 5, Elever, anbragt i Norddjurs Kommune indgår ikke i tallene. Opdateret /cs

39 Bilag: 2.3. Toubro distriktselevernes fordeling pr. 31. januar 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 20087/17

40 Antal elever i skoledistrikterne og hvor de går i skole. Antal Special/m elever Går på Indskrevet på Interne Kommunekrydsere odtage klasse bosat distriktsskolen % skolen distriktskrydsere % % klasser % Special-skoler % Privatskoler % Efterskoler % Total Toubroskolen , , ,6 5 4,0 3 2,4 12 9, klasse , , , , klasse , ,9 5 29, , klasse , ,5 7 36,8 1 5,3-3 15, klasse , ,0 1 10, , klasse , ,0 2 8,0 1 4,0 2 8,0 2 8, klasse , ,3 1 4,5 1 4, klasse , ,0 5 25,0 1 5,0-1 5,0-20 Elever, anbragt i Norddjurs Kommune indgår ikke i tallene. Antal Special/m elever Går på Indskrevet på Interne Kommunekrydsere odtage klasse bosat distriktsskolen % skolen distriktskrydsere % % klasser % Special-skoler % Privatskoler % Efterskoler % Total Toubroskolen ,4-3 3, ,7 4 5,1 8 10, ,9 4 5, klasse ,1 1 3,7 4 14,8 3 11,1 2 7,4 4 14, klasse ,4 2 6,5 3 9,7-5 16,1 5 16,1 1 3, klasse , ,3 1 4,8 1 4,8 2 9,5 3 14,3 21 Elever, anbragt i Norddjurs Kommune indgår ikke i tallene. Opdateret /cs Interne distriktskrydsere - hvor går de? Kommunekrydsere - hvor går de? I alt Vestre Kattegat Mølle Ørum Auning I alt Rosmus Skole Kolind Central Rundhøj Sk. 0. klasse klasse 0 1. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 0 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 0 9. klasse 3 3 I alt I alt

41 Bilag: 2.7. Forventet antal skolestartere i 0. klasse - forskel mellem prognoser Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 24050/17

42 Forskel mellem de to prognoser Anholt Mølle Toubro Vestre Kattegat Glesborg Ørum Rougsø Langhøj Allingåbro Auning Sum Anm: + = data fra folkeregisteret feb er højere end data fra befolkningsprognosen. - = data fra folkeregisteret feb er mindre end data fra befolkningsprognosen.

43 Bilag: 2.6. Forventet antal skolestartere i 0. klasse - befolkningsprognose 2016 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 24048/17

44 Prognose 0. klasse elever bosiddende i de enkelte distrikter på grundlag af befolkningsprognosen fra 2016 Anholt Mølle Toubro Vestre Kattegat Glesborg Ørum Rougsø Langhøj Allingåbro Auning Sum Kilde: befolkningsprognosen fra Anholt Mølle Toubro Vestre Kattegat Glesborg Ørum Rougsø Langhøj Allingåbro Auning

45 Bilag: 2.5. Forventet antal skolestartere i 0. klasse - folkeregisteroplysninger pr. 9. februar 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 24045/17

46 Prognose 0. klasse elever bosiddende i de enkelte distrikter på baggrund af folkeregisteroplysninger, opgjort pr Anholt Mølle Toubro Vestre Kattegat Glesborg Ørum Rougsø Langhøj Allingåbro Auning Sum Kilde: folkeregisterdata, trukket i TEA Anholt Mølle Toubro Vestre Kattegat Glesborg Ørum Rougsø Langhøj Allingåbro Auning

47 Bilag: 2.4. Oversigt over skoleindskrivning 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 24040/17

48 Prognose Ønsket Skolekode Skolenavn Antal elever Antal klasser Antal elever Klassekvotient - alle Resultat Antal klasser Antal elever Klassekvotient Heraf optaget fra andre distikter Anholt Skole , , Mølleskolen , , Toubroskolen , , Vestre Skole , , Kattegatskolen , , Glesborg Skole , , Ørum Skole , , Allingåbroskolen , , Rougsøskolen , , Langhøjskolen , , Auning Skole , , Skoleforvaltningen Specialskoler og udsættelser ,0 52 Gjerrild Bønnerup Friskole 10 Skoleforvaltningen: Midtdjurs Friskole 1 Skoleudsættelser 17 Norddjurs Friskole 19 Fraflytter Norddjurs 3 Ryomgaard Realskole 3 Specialskoler/klasser 3 Skolen.com 5 23 Romalt Friskole 1 Skoler i Syddjurs Kommune Øvrige Optaget fra andre distrikter: Optaget fra andre distrikter: Mølle Toubro Vestre Skole Kattegatskolen Glesborg Ørum Allingåbro Rougsø Langhøj Auning Anholt Skole Mølleskolen Toubroskolen Vestre Skole Kattegatskolen Glesborg Skole Ørum Skole Allingåbroskolen Rougsøskolen Langhøjskolen Auning Skole Skoleforvaltningen I alt 52 Gjerrild Bønnerup Friskole Midtdjurs Friskole Norddjurs Friskole Ryomgaard Realskole Skolen.com Romalt Friskole Skoler i Syddjurs Kommune Øvrige Optaget fra distrikt: Mølle Toubro Vestre Skole Kattegatskolen Glesborg Ørum Allingåbro Rougsø Langhøj Auning

49 Bilag: 3.1. Ansøgninger fra Auning Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 23733/17

50 Ansøgning om afkortning af skoledagen for 4B på Auning Skole 6/ Institution: Auning Skole Ansøgningen for klasse: 4.b Ansøgning: vedr. tre ugentlige lektioner i resten af skoleåret 2016/17 (30/6-2017). (jf. 16b) Evaluering: effekten af dette tiltag evalueres i forbindelse med skoleårets afslutning i juni b - en klasse med både faglige og sociale udfordringer Vi - årgangsteamet på 4. årgang - vil starte med at give en kort beskrivelse af 4.b, da det på den baggrund er nemmere at give en grundig begrundelse af, hvorledes vi i årgangsteamet vil bruge to-lærer-ordningen. 4.b er en klasse, hvor der både er store faglige og sociale udfordringer. De store udfordringer har gjort, at vi i januar 2017 har startet et samarbejde om med PPR (psykolog og specialvejleder), for at få den fornødne hjælp, vejledning og sparring til 4.b. Vi har længe været i arbejdstøjet, og vi har prøvet flere forskellige tiltag af, men vi er kommet der til, hvor vi har brug for sparring og rådgivning med andre fagpersoner. Dette er nok den største grund til, at vi ansøger om afkortning af skoledagene for 4.b. 4.b består 21 elever - 12 drenge og 9 piger. I 4.b er der en stor faglig svag elevgruppe, som hverken er aldersvarende i dansk eller matematik. 10 ud af de 21 elever har et læseniveau, der svarer til 1. eller 2. klasse. Ud af de 10 elever er der 4, som har it-rygsæk (se bilag med yderligere info om deres læsestatus). I november 2016 havde vi hele 4. årgang oppe på en lærings- og trivselskonference, hvor der kom input og ideer fra ledelsen og alle skolens vejledere. På baggrund af konferencen er vi lige startet op på niveaudelt læseundervisning for at tilgodese både de faglig dygtige og de udfordrede elever. Vi ønsker to-lærer-ordning for at optimere denne undervisning, så vi kan sikre os, at alle elever i 4.b rykker deres læseniveau. Der sidder ligeledes 4-5 drenge, som er udfordret på deres sanseapparater (sensorisk profil). Disse drenge har behov for ekstern støtte, konstant voksenguidning og lærerens fulde opmærksomhed ved indlæringsaktiviteter. Disse elever er bl.a. udfordret ved at være sansesøgende, sensorisk følsomme og ved at have en nedsat registrering, og de kræver ekstra støtte for at være med i den almindelige undervisning. Disse elever har brug for konstant voksenguidning igennem skoledagen, så de forhåbentlig tilegner sig de fornødne strategier, og derigennem får nemmere ved at gennemføre/overskue skoledagen. Disse elever skaber en del uro og forstyrrelser i klassen, og det har stor betydning for alle de andre elevers trivsel og læring.

51 I klassen er der ligeledes 3-4 elever, som er udfordret på det sociale plan, eftersom de kommer fra socialt udsatte familie. Disse børn har brug for ekstra omsorg og opmærksomhed for at få deres hverdag til at fungere. 4.b er også en klasse, som er voldsomt udfordret på deres klassetrivsel. I Trivselsundersøgelsen (fra sidste skoleår) var det specielt fællesskabsfølelsen, uro i timerne, koncentrationsbesvær, for mange konflikter, der var fremtrædende. Der er alt for mange konflikter/skænderier i klassen, og det har en negativ påvirkning af fællesskabsfølelsen i klassen, hvilket naturligvis også har en negativ indflydelse på det faglige ud bytte af timerne. Det er en udfordring for de fleste at undervise 4.b, da der sidder en stor gruppe elever, som ikke er undervisningsparate (forlader deres plads, afbryder, forlader lokalet m.m.). De har ikke tilegnet sig de basale kundskaber fra de første år i deres skolegang, og det gør desværre, at der ikke er oparbejdet en stærk klassekultur endnu. Kontaktlæreren for 4.b har brugt utrolig meget tid på klassens generelle trivsel, siden hun overtog dem i august Hun har hver uge afsat to timer til individuelle elevsamtaler. Her har der været ulighed for at tale om elevernes personlige mål og ikke mindst arbejde målrettet med dem og give eleverne feedback med 14 dages mellemrum. Dette har haft en god effekt på den enkelte elevs trivsel og læring, men det er meget tidskrævende. Siden skoleårets begyndelse har der været tilkoblet 4 AKT-timer til klassen. Disse har primært været brugt på to-lærer-ordning i de kreative fag og på trivselsfremmende aktiviteter. Der har været et positiv fremskridt i disse timer, hvor der har været to lærere tilstede i klassen. 4.b er en klasse, hvor de fleste af udfordringerne kan løses ved flere hænder og de indsatser, som en ekstra professionel voksen kan medvirke til, og det er netop derfor, vi sender denne ansøgning om afkortning af skoledagen. 4.b - hvilke muligheder ser vi med to-lærer-ordningen? Vi har ansøgt om afkortning af skoledagen for denne klasse, da vi er sikre på, at det er den eneste rigtige beslutning for 4.b for både at fremme deres trivsel og læring. Faglige begrundelser (primære begrundelser) Niveaudelt læsehold på årgangen i dette skoleår for at fremme deres læseudvikling i en positiv retning. Næsten halvdelen af eleverne er ikke alderssvarende i læsning, og det har stor betydning for fagligheden i de andre fag. Det mest optimale vil være, hvis vi kan tilbyde 4 læsehold (nu er vi 3 lærere til 3 hold). Den ekstra person (vores læsevejleder) vil skulle undervise et mindre hold med de allersvageste læsere. Kvalificere det nystartede samarbejdet med PPR (psykolog og specialvejleder) så 4.b s trivsel og læring kan fremmes.

52 Ekstra hjælp og støtte til de 4-5 elever, som er sensorisk følsomme. Disse kræver konstant voksenguidning for at kunne gennemføre en skoledag. Vi vil således have mulighed for at tilbyde yderligere faglig støtte og undervisningsdifferencering til de forskellige elevgrupper. Sociale begrundelser (sekundære begrundelser) I samarbejde med AKT-læreren på skolen vil vi tilrettelægge flere trivselsfremmende aktiviteter så klassens fællesskab og klassekultur kan styrkes. Herunder vil der også arbejdes med undervisningsparathed, uroen i klassen og de mange konflikter. Flere individuelle elevsamtaler hvor der kan samlet op på de personlige mål. Eleverne kan her få feedback på deres læring og trivsel og ikke mindst fastholdes i det gode arbejde. Kvalificere det nystartede samarbejdet med PPR (psykolog og specialvejleder) så 4.b s trivsel og læring kan fremmes. Vi håber meget, at denne ansøgning bliver taget i betragtning Venlige hilsner Årgangsteamet omkring 4.b Auning Skole Tom B. Rasmussen Formand for skolebestyrelsen på Auning Skole Lars Sørensen Skoleleder, Auning Skole

53 Ansøgning om afkortning af skoledagen for 4C på Auning Skole 6/ Institution: Auning Skole Ansøgningen for klasse: 4.c Ansøgning: vedr. tre ugentlige lektioner i resten af skoleåret 2016/17 (30/6-2017). (jf. 16b) Evaluering: effekten af dette tiltag evalueres i forbindelse med skoleårets afslutning i juni Som årgangsteam omkring 4.c skriver vi denne ansøgning, da vi har et ønske om og en optagethed af, at styrke klassens faglige og sociale kompetencer. Ved at afkorte elevernes skoledag, kan det skabe mulighed for, at vi kan gøre brug af tolærerordning eller co-teaching. Hvorfor det er relevant i 4.c, vil jeg uddybe i nedstående. Baggrund - hvem er 4.c: (20 elever: 9 drenge og 11 piger) Nuværende 4.c har haft en rullende indskoling, det betyder, at deres klasse først er blevet etableret i 3. klasse. I skiftet fra indskoling til mellemtrin har eleverne endvidere fået mange nye lærere. Denne historie samt en tidligere periode med mange lærerskift har bevirket udfordringer i forhold til klassens fællesskabsfølelse. Herunder elevernes arbejdsmoral, læringsparathed og manglende respekt for lærere samt elever. Klassen har som sådan ikke en fælles kultur. Elever i vanskeligheder: - I 4.c er der én elev, der har markante koncentrationsvanskeligheder. Det er en elev, der har behov for individuel støtte i alle lektioner. Eleven kan blive fysisk over for de andre elever. Der er igangsat tiltag i form af visuelle støttesystemer og et kassesystem. - Der en gruppe bestående af tre elever. Denne gruppe kommer ofte i konflikter i undervisningen. Konflikterne skaber uro i klassen. Denne uro er i form af; råb og uhensigtsmæssig fysisk adfærd. Uroen bevirker, at den generelle arbejdsintensitet i undervisningen er lavere end forventet af elever i 4. klasse. I et forsøg på at nedtone konflikter samt uro i klassen, har jeg løbende afholdt elevsamtaler med de elever, der er i vanskeligheder. - Endvidere er der to elever der er i gang med et forløb i familiehuset. Begge grundet koncentrationsvanskeligheder. - Der er én elev der er i dyslektiske vanskeligheder. Eleven er tilknyttet IT-kompenserende hjælpemidler. I 4.c har 6 ud af 20 elever læsevanskeligheder i større eller mindre grad. Det betyder, at disse elever ikke er aldersvarende i dansk eller matematik. På nedenstående uddrag fra lærings- og trivselskonference i november 2016 kan man bl.a. se de elever der er i læsevanskeligheder. I efteråret 2016 tog eleverne i 4.c den frivillige nationaltest i dansk. Testens samlede resultat viser, at mere end halvdelen af elevernes præstation er; jævn, mangelfuld eller ikke tilstrækkelig. Set i forhold til landsresultatet, som ligger på 33 % er jeg bekymret for elevernes faglige udvikling. På baggrund af nationaltest samt en lærings- og trivselskonference efteråret 2016 er der på 4. årgang indgået et samarbejde med specialvejlederne.

54 Hvorfor afkorte elevernes skoledag? Hensigten med at afkorte skoledagen for eleverne i 4.c er at øge deres faglige og sociale kompetencer. Hvis elevernes skoledag bliver afkortet, kan vi gøre brug af to-lærer-ordning eller co-teaching. Det vil skabe mulighed for: - Holdopdelt undervisning. I læseundervisningen kan skolens læsevejleder have fokus på de elever med største vanskeligheder. - Co-teaching eller to-lærer-ordning kan give mulighed for mere støtte til de 6-7 elever, der har behov for meget individuel støtte. - Det skaber mulighed for at optimere det nystartede samarbejde med specialvejlederen. - Kontaktlærer vil fortsat kunne holde regelmæssige elevsamtaler med de elever, der er i vanskeligheder. - Der vil være større mulighed for, at implementere trivselsarbejde i den almene undervisning. Grundet ovenstående har vi på teamet et stort ønske om, at afkorte skoledagen for eleverne i 4.c. Vi håber denne ansøgning vil komme i betragtning. Venlig hilsen Årgangsteamet omkring 4.c på Auning Skole Tom B. Rasmussen Formand for skolebestyrelsen på Auning Skole Lars Sørensen Skoleleder, Auning Skole

55 Ansøgning om afkortning af skoledagen for 4A på Auning Skole 6/ Institution: Auning Skole Ansøgningen for klasse: 4.a Ansøgning: vedr. tre ugentlige lektioner i resten af skoleåret 2016/17 (30/6-2017). (jf. 16b) Evaluering: effekten af dette tiltag evalueres i forbindelse med skoleårets afslutning i juni Årgangsteamet omkring klassen ønsker at bruge de understøttende timer til tolærerordning da klassen har faglige, adfærdsmæssige, koncentrationsmæssige og sociale udfordringer. 4. a har 20 elever - 8 drenge og 12 piger. Klassen har en stor andel af elever der har særlige udfordringer, som kræver ekstra opmærksomhed og støtte fra lærerens side i den daglige undervisning. Det kan være efter instruktion til opgaver i klassen, hvor flere elever har brug for gentagne instruktioner eller hjælp til strukturering af opgaveløsning. Flere elever har behov for fysisk nærvær af læreren for at kunne løse opgaven og fastholde deres koncentration. Eleverne med læsekompenserende IT har stadig behov for hjælp og vejledning til brugen af pc i den daglige undervisning. Klassen har derudover svært ved at få et højt fagligt udbytte især i 7. og 8. lektion, da deres energi er opbrugt på det tidspunkt. Beskrivelse af elever, som kræver øget opmærksomhed fagligt, socialt, adfærdsmæssigt og/eller koncentrationsmæssigt: I 4.a er der fire elever der har behov for IT-kompenserende læse-skrive-programmer for at kunne arbejde med det faglige. Der er en elev med diagnosen Asperger, og der er fem elever, som er udfordrede fagligt, på koncentrationen og på sociale områder. Der er flere af disse elever og deres familier, der lige nu modtager støtte i forløb på Familiehuset. De mange elever med forskellige problemstillinger har haft og har indflydelse på klassens faglige niveau. Klassens faglige niveau i dansk ligger under gennemsnittet på landsplan. Klassens sidste frivillige nationale test i dansk, taget november 2016, viser at mere end halvdelen af klassen ligger under middel mod 33 % på landsplan. Derudover er klassens læsetestet med testen LUS som viser en spredning i læsehastighed på 5 år. Teamet omkring klassens ønsker at være to lærere for at give mulighed for: Holddeling: -støtte og vejledning i brugen af IT som læsekompenserende redskab -læsehastighedstræning, afkodningsøvelse -litteraturforståelse af sværere tekster for den dygtigste gruppe -undervisning i samarbejde og sociale kompetencer for dem som har ekstra svært ved det Enetimer: -korte forløb hvor individuelle faglige problemstillinger kan afhjælpes

56 Klasseundervisning: Individuelle samtaler: -hurtigere hjælp til den enkelte, f.eks. hjælp med instruktion, strukturering, kompenserende IT. -trivselsforløb, den ene instruere den anden hjælper med at fastholde og udføre opgaverne, da en gruppe elever har svært ved. -mulighed for over en længere periode at en lærer har samtaler om ovenstående problemstillinger mens resten af klassen bliver undervist af den anden. Kortere skoledag vil især for eleverne med koncentrationsbesvær give en øget trivsel, da de sidst på dagen ikke har flere kræfter til at få et fagligt udbytte af undervisningen. De bliver urolige, kommer i konflikt med hinanden og kommer dermed til at forstyrre de andre elever som dermed får et ringere fagligt udbytte. Lærerne omkring klassen ser timereduktion med brug af tolærerordning som den rigtige vej til at øge klassens faglige niveau og øge klassens trivsel. Årgangsteamet omkring 4.a på Auning Skole Tom B. Rasmussen Formand for skolebestyrelsen på Auning Skole Lars Sørensen Skoleleder, Auning Skole

57 Ansøgning om afkortning af skoledagen for 9B på Auning Skole 6/ Institution: Auning Skole Ansøgningen for klasse: 9B Ansøgning: vedr. tre ugentlige lektioner i resten af skoleåret 2016/17 (30/6-2017). Evaluering: effekten af dette tiltag evalueres i forbindelse med skoleårets afslutning i juni Auning Skole søger om at benytte 16b, om reduktion i det ugentlige timetal i 9B mod at der indsættes fagligt kvalificeret personale i to-lærer-lektioner i tilsvarende antal timer. Baggrunden for ansøgningen er, at der i 9B er syv elever, der er stærkt udfordret i forhold til læse/skrivevanskeligheder. De deltager i undervisningen på lige fod med de øvrige elever med hjælp fra ITkompenserende støtteforanstaltninger. De manglende kompetencer påvirker imidlertid disse elevers selvtillid i negativ retning. Eleverne giver hurtigt op og lever med en tillært hjælpeløshed. Dette har vi på forskellig vis forsøgt at gøre noget ved fra skolens side og vi ønsker at gøre mere! I lektioner med to lærere vil de syv elever kunne få endnu mere faglig målrettet opbakning og med kun få måneder tilbage inden afgangsprøverne vil det være hensigtsmæssigt med en ekstra intensiv indsats. Der vil være mulighed for at lave mere undervisningsdifferentiering med den rette tilrettelæggelse af de to læreres arbejde, og det vil også komme de dygtigste elever til gode. De vil også kunne modtage mere målrettet sparring og feedback på deres læringsaktiviteter. Fire af eleverne i 9B har store vanskeligheder i matematik, og det kræver en ekstra indsats. Eleverne er kognitivt normalt fungerende og har derfor mulighed for, med ekstra lærerstøtte og fokus på konkrete lærings- og færdighedsmål, at hæve det faglige niveau. Dette vil også bidrage til, at der vil være mulighed for, at disse elever kan erklæres uddannelsesparate. For en del af eleverne er der endvidere behov for at iværksætte tiltag, som kan medvirke til en større motivation. Værktøjet er her kontinuerligt at gennemføre personlige samtaler med eleven. Vi vil gerne kunne gøre det bedre for disse elever, og vi ønsker at kontaktlærerne, så vidt muligt i samarbejde med forældrene, får eleverne til at føle sig fagligt anerkendte og dermed mere forpligtet i det daglige samarbejde. Det vil forhåbentlig påvirke elevernes daglige mødestabilitet og skolearbejde. Med to-lærerordning vil det være muligt i højere grad at løfte denne opgave. Arbejdet med eleven er en kontinuerligt proces, hvor der uge efter uge skabes større tryghed og selvværd hos eleven, fordi denne mærker, at en voksen byder ind med hjælp til fastholdelse og fokus på de mål, der skal nås. Det er mål, som eleven egentlig gerne vil opnå, men som denne på egen hånd, kan have svært ved at finde værktøjerne til. To af eleverne udviser grænsesøgende adfærd, som ofte betyder at de bryder skolens regler. De er ikke selv i stand til at gennemskue konsekvenserne af deres handlinger, og de har i den forbindelse brug for regelmæssige sparringssamtaler med kontaktlærere, som de kan opbygge tillid til. Feedback-elementet i Synlig Læring er yderst virksomt og motiverende, men det får, for en gruppe elever kun virkelig effekt, hvis læreren har tid og rum til at skabe det nærvær, som der er behov for. En to-lærerordning kan hermed også gøre gavn i forbindelse med feedback til velfungerende elever.

58 Alt i alt håber vi, at en to-lærer-ordning i nogle lektioner kan medvirke til at gøre flere af vores elever uddannelsesparate. Venlige hilsner Årgangsteamet omkring 9B på Auning Skole Tom B. Rasmussen Formand for skolebestyrelsen på Auning Skole Lars Sørensen Skoleleder, Auning Skole

59 Ansøgning om afkortning af skoledagen for 9C på Auning Skole 6/ Institution: Auning Skole Ansøgningen for klasse: 9C Ansøgning: vedr. to ugentlige lektioner i resten af skoleåret 2016/17 (30/6-2017). Evaluering: effekten af dette tiltag evalueres i forbindelse med skoleårets afslutning i juni Auning Skole søger om at benytte 16b, om reduktion i det ugentlige timetal i 9C mod at der indsættes fagligt kvalificeret personale i to-lærer-lektioner i tilsvarende antal timer. Baggrunden for ansøgningen er, at der i 9c er fem elever, der enten er diagnosticeret ordblinde eller læser med usikker fonologisk kodning. Som følge heraf har eleverne også markante skrivevanskelig-heder. De deltager i undervisningen på lige fod med de øvrige elever med hjælp fra IT-kompenserende støtteforanstaltninger. Disse elever har i høj grad brug for læse- og skrivetræning med voksenstøtte. Dette har vi på forskellig vis forsøgt at gøre noget ved fra skolens side og vi ønsker at gøre mere! I lektioner med to lærere vil de fem elever kunne få endnu mere faglig målrettet opbakning og med kun få måneder tilbage inden afgangsprøverne vil det være hensigtsmæssigt med en ekstra intensiv indsats. Der vil være mulighed for at lave mere undervisningsdifferentiering med den rette tilrettelæggelse af de to læreres arbejde, og det vil også komme de dygtigste elever til gode. De vil også kunne modtage mere målrettet sparring og feedback på deres læringsaktiviteter. To af eleverne i 9C har store vanskeligheder i matematik, og det kræver en ekstra indsats. Eleverne er kognitivt normalt fungerende og har derfor mulighed for, med ekstra lærerstøtte og fokus på konkrete lærings- og færdighedsmål, at hæve det faglige niveau. For en del af eleverne er der endvidere behov for at iværksætte tiltag, som kan medvirke til en større motivation. Værktøjet er her kontinuerligt at gennemføre personlige samtaler med eleven. Vi vil gerne kunne gøre det bedre for disse elever, og vi ønsker at kontaktlærerne, så vidt muligt i samarbejde med forældrene, får eleverne til at føle sig fagligt anerkendte og dermed mere forpligtet i det daglige samarbejde. Det vil forhåbentlig påvirke elevernes daglige mødestabilitet og skolearbejde. Med to-lærerordning vil det være muligt i højere grad at løfte denne opgave. Arbejdet med eleven er en kontinuerligt proces, hvor der uge efter uge skabes større tryghed og selvværd hos eleven, fordi denne mærker, at en voksen byder ind med hjælp til fastholdelse og fokus på de mål, der skal nås. Det er mål, som eleven egentlig gerne vil opnå, men som denne på egen hånd, kan have svært ved at finde værktøjerne til. Fire af eleverne har brug for pædagogisk støtte til de sociale aspekter af skolegangen. Der er tale om elever med forskellige angst- og præstationsproblematikker. Feedback-elementet i Synlig Læring er yderst virksomt og motiverende, men det får, for en gruppe elever kun virkelig effekt, hvis læreren har tid og rum til at skabe det nærvær, som der er behov for. En to-lærerordning kan hermed også gøre gavn i forbindelse med feedback til velfungerende elever.

60 Alt i alt håber vi, at en to-lærer-ordning i nogle lektioner kan medvirke til at gøre flere af vores elever uddannelsesparate. Venlige hilsner Årgangsteamet omkring 9C på Auning Skole Tom B. Rasmussen Formand for skolebestyrelsen på Auning Skole Lars Sørensen Skoleleder, Auning Skole

61 Ansøgning om afkortning af skoledagen for 9E på Auning Skole 6/ Institution: Auning Skole Ansøgningen for klasse: 9E Ansøgning: vedr. tre ugentlige lektioner i resten af skoleåret 2016/17 (30/6-2017). Evaluering: effekten af dette tiltag evalueres i forbindelse med skoleårets afslutning i juni Auning Skole søger om at benytte 16b, om reduktion i det ugentlige timetal i 9E mod at der indsættes fagligt kvalificeret personale i to-lærer-lektioner i tilsvarende antal timer. Baggrunden for ansøgningen er, at der i 9E er syv elever, der er stærkt udfordret i forhold til læse/skrivevanskeligheder. De deltager i undervisningen på lige fod med de øvrige elever med hjælp fra ITkompenserende støtteforanstaltninger, men de har stærkt brug for voksenstøtte. Dette har vi på forskellig vis forsøgt at gøre noget ved fra skolens side og vi ønsker at gøre mere! I lektioner med to lærere vil de syv elever kunne få endnu mere faglig målrettet opbakning og med kun få måneder tilbage inden afgangsprøverne vil det være hensigtsmæssigt med en ekstra intensiv indsats. Der vil være mulighed for at lave mere undervisningsdifferentiering med den rette tilrettelæggelse af de to læreres arbejde, og det vil også komme de dygtigste elever til gode. De vil også kunne modtage mere målrettet sparring og feedback på deres læringsaktiviteter. Fem af eleverne i 9B har store vanskeligheder i matematik, og det kræver en ekstra indsats. Eleverne er kognitivt normalt fungerende og har derfor mulighed for, med ekstra lærerstøtte og fokus på konkrete lærings- og færdighedsmål, at hæve det faglige niveau. Dette vil også bidrage til, at der vil være mulighed for, at disse elever kan erklæres uddannelsesparate. For en del af eleverne er der endvidere behov for at iværksætte tiltag, som kan medvirke til en større motivation. Værktøjet er her kontinuerligt at gennemføre personlige samtaler med eleven. Vi vil gerne kunne gøre det bedre for disse elever, og vi ønsker at kontaktlærerne, så vidt muligt i samarbejde med forældrene, får eleverne til at føle sig fagligt anerkendte og dermed mere forpligtet i det daglige samarbejde. Det vil forhåbentlig påvirke elevernes daglige mødestabilitet og skolearbejde. Med to-lærerordning vil det være muligt i højere grad at løfte denne opgave. Arbejdet med eleven er en kontinuerligt proces, hvor der uge efter uge skabes større tryghed og selvværd hos eleven, fordi denne mærker, at en voksen byder ind med hjælp til fastholdelse og fokus på de mål, der skal nås. Det er mål, som eleven egentlig gerne vil opnå, men som denne på egen hånd, kan have svært ved at finde værktøjerne til. Syv af eleverne har brug for pædagogisk støtte til de sociale aspekter af skolegangen. Der er tale om elever med forskellige angst- og fraværsproblematikker. Feedback-elementet i Synlig Læring er yderst virksomt og motiverende, men det får, for en gruppe elever kun virkelig effekt, hvis læreren har tid og rum til at skabe det nærvær, som der er behov for. En to-lærerordning kan hermed også gøre gavn i forbindelse med feedback til velfungerende elever. Alt i alt håber vi, at en to-lærer-ordning i nogle lektioner kan medvirke til at gøre flere af vores elever uddannelsesparate.

62 Venlige hilsner Årgangsteamet omkring 9E på Auning Skole Tom B. Rasmussen Formand for skolebestyrelsen på Auning Skole Lars Sørensen Skoleleder, Auning Skole

63 Bilag: 4.2. Indsatskatalog - Sundhedsplejen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 25114/17

64 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Graviditetsbesøg Målgruppe Alle førstegangsgravide samt flergangsgravide som henvises af jordemoder, familieambulatorium, socialrådgiver, læge eller sundhedsplejen. Kvalitetsmål At bidrage til at etablere kontakt til familien og dermed bidrage til at øge familiens viden om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov, således at familien udvikler handlekompetencer til selv at mestre de udfordringer, der er forbundet med at have børn At medvirke til opsporing af særlige behov og evt. iværksættelse af indsats. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Under graviditetsbesøget kan følgende temaer drøftes: Forventninger til at få et barn Praktiske forberedelser Det nyfødte barn Amning Parforhold og forældreskab Forventning til forældrerollen og samværet med det nyfødte barn Spørgsmål der er relevant for den enkelte familie, f.eks. særlige bekymringer, tidligere efterfødselsreaktioner, ung mor, mv. Specifik opsporing i forhold til tidlig tilknytning og tidlig indsats Stillingtagen til det videre forløb, samt evt. iværksættelse af tværfaglig indsats. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på konkret faglig vurdering. Graviditetsbesøget tilbydes til det kommende forældrepar i eget hjem. Besøget tilbydes i 2. trimester i graviditeten. Gravide med særlige behov tilbydes flere kontakter, samt tværfaglig indsats. Graviditetsbesøget foregår ved hjemmebesøg. Det anbefales at den vordende far deltager. 1

65 Indsatskatalog, Sundhedsplejen dagsbesøg Målgruppe Forældre med nyfødte børn, der er 4-5 dage gamle, og udskrevet indenfor 72 timer efter fødslen. Kvalitetsmål At medvirke til at observere mor og barns tilstand, samt understøtte etablering af amning eller anden ernæring At medvirke til at styrke og støtte forældrene i omsorgen for deres barn i de første dage efter fødslen og dermed sikre barnets udvikling, sundhed og trivsel At forebygge genindlæggelser med en tidlig kommunal indsats. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Ved barselsbesøget vil der være fokus på: Amning Barnets trivsel (barnet vejes) Om barnet er sufficient ernæret Icterus Familiedannelse, familiens psykiske velbefindende Relationen mellem forældre og barn Mors psykiske tilstand. Der vejledes i: Amning Tegn på trivsel hos det spæde barn Barnets behov for mad, trøst, omsorg og kærlighed Evt. forebyggelse og behandling af icterus Evt. vejledning i anden form for ernæring end amning dvs. behov for at give tilskud på bæger eller flaske Flaskegivning. Stillingtagen til det videre forløb, herunder henvisning til yderligere indsatser fra Sundhedsplejen eller andre samarbejdspartnere. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på en konkret faglig vurdering. Indsatsen leveres på 4. eller 5. dagen efter barnets fødsel og leveres i dagtimerne. Besøget foregår i hjemmet. Indsatsen indgår i sundhedsplejens vagtberedskab på lørdage og udvalgte søgne- og helligdage. 2

66 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Etableringsbesøg Målgruppe Der tilbydes etableringsbesøg til alle familier med et nyfødt barn. Kvalitetsmål At biddrage til at øge familiens viden om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov, således at familien udvikler handlekompetencer til selv at mestre de udfordringer, der er forbundet med det at have børn At sikre barnets udvikling, sundhed og trivsel At medvirke til opsporing af særlige behov og evt. iværksættelse af indsats. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Vurdering af: Børneundersøgelse Vægt, længde og hovedomfang Barnets samspil med voksne Hovedfacon (asymmetri) Motorisk udvikling Barnets almentilstand. Vejledning i: Amning/flaskegivning Helbredsundersøgelse og vaccinationer Kropspleje Hygiejne At støtte barnet i en sund udvikling Søvn og døgnrytme Sikkerhed Aktuelle problemstillinger og/eller spørgsmål fra forældrene. Drøftelse af: Graviditet, fødsel, efterfødselsreaktioner Ressourcer, netværk, familiens trivsel Sundhedsplejersketilbud afhængig ag behov. Udlevering og gennemgang af relevant materiale, samt info om sundhedsplejens åbne tilbud (åben konsultation, kostgruppe). Stillingtagen til det videre forløb, herunder evt. henvisning til yderligere indsatser fra Sundhedsplejen samt evt. henvisning til andre faggrupper. 3

67 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på en konkret faglig vurdering. Etableringsbesøget tilbydes tidligst 7 dage (jfr. sundhedsaftalerne) efter udskrivelsen fra fødestedet. Etableringsbesøget finder sted i hjemmet. 4

68 Indsatskatalog, Sundhedsplejen 3 ugers besøg Målgruppe Kvalitetsmål Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Familier, der har børn i alderen 3 uger til 1 måned. At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksen tilværelse. Opfølgning på etableringsbesøget, med særligt fokus på barnets trivsel og opsporing af gulsot. Vurdering af: Vægt, længde og hovedomfang Barnets samspil med den voksne Hovedfacon (asymmetri) Motorisk udvikling Barnets almentilstand. Vejledning i: Amning/flaskegivning Helbredsundersøgelser og vaccinationer Kropspleje At støtte barnet i en sund udvikling Søvn og døgnrytme Aktuelle problemstillinger og/eller spørgsmål fra forældrene. Drøftelse af familiens trivsel. Stillingtagen til det videre forløb, samt evt. henvisning til andre faggrupper. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på konkret faglig vurdering. Indsatsen tilbydes inden barnet er en måned gammel og foregår i dagtimerne. Indsatsen foregår som udgangspunkt i sundhedsplejens klinikker, men kan ved særlige behov foregå i hjemmet. 5

69 Indsatskatalog, Sundhedsplejen 2 måneders besøg Målgruppe Denne ydelse tilbydes alle familier med et 2 måneder gammelt barn. Kvalitetsmål At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksen tilværelse At sikre kontinuerligt tilsyn med spædbarnets og familiens trivsel At opspore evt. fødselsdepression af begge forældre Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Opfølgning på barnets trivsel og udvikling samt familiedannelse. Der udføres funktionsundersøgelse af barnet. Der er særligt fokus på: Barnets opmærksomhed, evne til selvregulering og reaktionsmønstre Tilknytning mellem barn og forældre samt forældrenes psykiske velbefindende Forebyggelse af uønsket ammeophør. Tilbud om screening af begge forældre for evt. fødselsdepression (EPDS) I øvrigt er det muligt at drøfte de spørgsmål, der har relevans for familien, f.eks. parforhold, søskende og meget andet. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på en konkret faglig vurdering Indsatsen tilbydes når barnet er 2 måneder. Denne ydelse tilbydes i sundhedsplejens klinikker. 6

70 Indsatskatalog, Sundhedsplejen 5-6 måneders besøg Målgruppe Børn i 5-6 måneders alderen kun til førstefødte barn i familien. Kvalitetsmål Støtte i fortsat amning/flaskegivning En undersøgelse af barnets gennerelle udvikling En dialog med udgangspunkt i familiens ønsker, spørgsmål og behov At drøfte overgangen til anden mad end mælk. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Barnets generelle udvikling og sundhed vurderes og beskrives ud fra sundhedsplejerskens observationer, og forældrenes beskrivelse af deres barn. Besøget kan f.eks. indeholde vejledning i forhold til: Drøftelse af fortsat amning/flaskegivning i forhold ønsker og behov Kost, herunder at informere om supplerende jerntilskud Vurdere, beskrive og vejlede i forhold til forældre/barn samspil Søvn Vækst: barnet vejes og måles Udvikling Leg og bevægelse, der stimulerer barnets motoriske udvikling Sikkerhed Sproglig udvikling. Henvise til relevante samarbejdspartnere ved behov. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på en konkret faglig vurdering. Tidspunktet for aftalen om hvornår kontakten mellem 5-6 måneder skal finde sted afhænger af familiens behov. Indsatsen foregår som udgangspunkt i sundhedsplejens klinikker. 7

71 Indsatskatalog, Sundhedsplejen 8-10 måneders besøg/boel-besøg Målgruppe Familier med barn på 8-10 måneder. Kvalitetsmål At drøfte familiens trivsel og via dialog understøtte familien til en positiv udvikling for såvel barn som forældre At sundhedsplejersken i løbet af besøget gennemfører en vurdering af barnets udvikling såvel motorisk, sprogligt, sansemæssigt og temperamentsmæssigt. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Barnets generelle udvikling og sundhed vurderes og beskrives ud fra sundhedsplejerskens observationer, og forældrenes beskrivelse af deres barn. Besøget kan f.eks. indeholde vejledning i forhold til: Forældre/barn samspil Barnets tiltagende selvstændighed Barnets nysgerrighed for omverdenen Sproglig udvikling Leg og bevægelse der stimulerer barnets motoriske udvikling Amning/ernæring Søvn Søskende BOEL-prøve (blik orienteret efter lyd) Vækst: barnet vejes og måles Overgang til dagpasning Forebyggelse af ulykker. Der henvises til relevante samarbejdspartnere ved behov. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på konkret faglig vurdering. Indsatsen tilbydes når barnet er 8 10 måneder. Besøget foregår i familiens hjem. 8

72 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Åben konsultation spæd-småbørnssundhedsplejen Målgruppe Forældre med spæd- og småbørn Kvalitetsmål At bidrage til at øge familiens viden om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov, således at familien udvikler handlekompetencer til selv at mestre de udfordringer, der er forbundet med det at have børn At sikre barnets udvikling, sundhed og trivsel. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Konsultationerne kan omhandle en bred vifte af sundhedsmæssige emner, som f. eks.: Amning Vejning Søvn Uroligt barn Kost/måltider Hovedfacon Motorik Hudproblemer. Der henvises til andre instanser. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Ingen. Beror på konkret faglig vurdering. Forældre der tilhører spæd-småbørnssundhedsplejen kan møde op uden forudgående tidsbestilling. Tid og sted fremgår af sundhedsplejens hjemmeside, jfr. kvalitetsstandard for sundhedsplejen. Andet Indsatsen tilbydes i sundhedsplejens klinikker på onsdage fra kl Der dokumenteres i Novax elektronisk journal. 9

73 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Behovsbesøg Målgruppe Familier med børn i alderen 0-6 år, som har behov for ekstra besøg udover spæd-småbørnssundhedsplejens basistilbud. Kvalitetsmål At bidrage til at øge familiens viden om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov, således at familien udvikler handlekompetencer til selv at mestre de udfordringer, der er forbundet med at have børn At sikre barnets udvikling, sundhed og trivsel At medvirke til tidlig opsporing af særlige behov og evt. iværksættelse af indsats. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Ud fra faglig samtale og refleksion med forældre ydes rådgivning og vejledning, eksempelvis: Amning Ernæring/trivsel Uroligt barn Døgnrytme/søvnproblemer Udvikling Sygdom hos barnet Kontakt/samspil Sygdomme hos forældre Efterfødselsreaktioner Usikkerhed hos forældre Belastninger hos forældre Tegn på mistrivsel Forældres omsorgskapacitet. Stillingtagen til det videre forløb, evt. henvisning til yderligere indsatser fra sundhedsplejen, samt evt. henvisning til andre faggrupper. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på konkret faglig vurdering. Beror på konkret faglig vurdering. Indsatsen foregår i form af hjemmebesøg, men kan efter nærmere faglig vurdering også foregå i klinikkerne. 10

74 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Familier med præmature børn Målgruppe Forældre til for tidligt fødte børn før 37 fulde uger. Kvalitetsmål At yde sundhedspleje til forældre med et præmaturt barn med de særlige behov, barn og familie har. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Barnets generelle udvikling og sundhed vurderes og beskrives ud fra sundhedsplejerskens observationer, og forældrenes beskrivelse af deres barn. Besøget kan f.eks. indeholde vejledning i forhold til: Amning/ernæring i forhold til moderens, familiens ønsker og behov Kost, herunder at informere om supplerende jerntilskud, ACDdråber Forældre/barn samspil Barnets særlige sensitivitet Barnets spæde sprog og signaler Søvn Vækst: barnet vejes og måles Børn der er født før 34 fulde uger eller vejer mindre end 1700 gram, tilbydes henvisning til fysioterapeut Pladsanvisningen orienteres, efter aftale med forældrene, om at der er født et præmaturt barn, som evt. får behov for et særligt pasningstilbud. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Ingen. Opfølgning en gang ugentligt indtil barnet vejer 3 kg. Besøgene vil blive aflagt efter behov, hvilket afhænger af barnets reaktioner og udvikling og forældrenes behov for støtte. Varighed/tidsbegrænsning Andet Som ovenfor. Indsatsen tilbydes som udgangspunkt i form af hjemmebesøg. 11

75 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Adoptivbørn Målgruppe Alle kommende og nybagte adoptivfamilier. Kvalitetsmål At yde sundhedspleje til forældre med adoptivbarn med de særlige behov, barn og familie har. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Forbesøg - sundhedsplejen tilbyder forbesøg inden barnet modtages. I besøget kan der f.eks. tales om: Forventninger til barnet Forældrerollen og de kommende ændringer i familien Tilknytning Praktiske forberedelser Sundhedsplejens tilbud. Besøg i hjemmet - besøget kan indeholde samtaler om: Barnets trivsel og udvikling fysisk og psykisk Barnets reaktioner på den nye situation Tilknytning og kontakt Barnets ernæring Barnets søvnrytme Barnets leg og behov for stimulering Barnets helbred Sprog Det at blive forældre/forældrerollen Forhold til den nærmeste familie og venner Start i dagpleje eller institution Brug af PAS-ordning (post adoptiv service) via Familiestyrelsen. Der er mulighed for kontakt med fysioterapeut fra PPR. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Beror på en konkret faglig vurdering på baggrund af barnets reaktioner og udvikling og forældrenes behov for støtte. Som ovenfor. Indsatsen tilbydes i hjemmet. 12

76 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Kostvejledning i grupper Målgruppe Familier med børn i alderen fra ca. 4 måneder der har behov for viden om barnets kost. Kvalitetsmål At forældrene undervises i tegn og signaler på, at barnet er parat til at spise anden mad end modermælk/modermælkserstatninger, således at barnet kommer i gang med skemad på et tidspunkt, det er klar til det At forældrene får viden om alderssvarende og sufficient ernæring At forældrene føler sig velinformerede og trygge ved at begynde at tilbyde barnet anden mad end mælk, således at overgangsperioden forløber så problemfrit som muligt. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen I kostgruppen tilbydes forældre rådgivning om overgang til anden mad end modermælk/modermælkserstatning, herunder tegn og signaler på barnets parathed til skemad. Vejledning i spædbarnets kost i forhold til barnets alder og modenhed, sådan at barnet, når det er ca. 1 år, spiser som resten af familien. 1. Overgangskosten når barnet er under 6 måneder 2. Overgangskosten når barnet er 6-9 måneder 3. Overgangskosten når barnet er 9-12 måneder 4. Jerntilskud, vitaminer og mælkebehov. Stemningen omkring måltidet. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Vejledningen foregår i grupper, p.t. foregår vejledningen 2 steder i Norddjurs Kommune, henholdsvis på biblioteket i Grenaa og i Familiehusets afdeling i Allingåbro. (Se info på kommunens hjemmeside, jfr. kvalitetsstandard for sundhedsplejen). Familien deltager, når den skønner at barnet er ved at være parat til skemad. Det er muligt at deltage 1 eller flere gange. Som ovenfor. Ydelsen tilbydes som et åbent hus arrangement. 13

77 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Mødregruppe Målgruppe Alle nybagte mødre. Kvalitetsmål At øge og styrke mødrenes sociale netværk i lokalområdet At gruppen bidrager til at udveksle viden og erfaringer om børns fysiske, psykiske og sociale udvikling og behov, således at mor styrkes i at mestre de udfordringer, der er forbundet med at have børn. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Gruppen af mødre med børn på omtrent samme alder mødes hos hinanden på skift og tilrettelægger selv forløbet og er dermed selv ansvarlige for mødernes indhold. Som ovenfor. Sundhedsplejersken sammensætter gruppen, aftaler første møde, udsender invitation og deltagerliste, men deltager ikke selv. Gruppen af mødre mødes på skift hos hinanden efter aftale. Deltagerne aftaler kommende møder. Ingen. Mødregrupperne afvikles i private hjem. 14

78 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Mødregruppe unge, sårbare gravide og nybagte mødre Målgruppe Det er et åbent tilbud til unge, sårbare gravide og nybagte mødre med særlig behov for støtte. Denne mødregruppe er et tilbud til kommende og nybagte mødre, som har brug for et mere omfattende tilbud om støtte end en almindelig mødregruppe kan tilbyde. Det kan være mødre, der: Er usikre i forhold til at varetage forældrerollen Har svært ved at aflæse og forstå barnets signaler Har svært ved at knytte sig til barnet Er ensomme og mangler nogen at dele deres erfaringer med Har brug for at få nogle positive oplevelser med deres barn. Kvalitetsmål At styrke båndet mellem mor og barn og dermed være med til at sikre, at barnet får de bedste udviklingsbetingelser At øge deltagernes viden om børns behov og udvikling. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Borgerens opgaver Mødrene tilbydes: Samvær og aktiviteter med andre unge mødre, bl.a. babysvømning, juleafslutning og sommerudflugt Mulighed for rådgivning og vejledning vedrørende barnets udvikling Mulighed for at udveksle erfaringer med andre unge mødre Mulighed for at dele glæder og sorger med ligestillede Mulighed for at få nyt netværk Snak om fremtiden job/uddannelse? At hjælpe kvinderne til at kunne drage nytte af hinandens erfaringer At være relationsskabende Professionelle råd og vejledning i forhold til graviditet og fødsel Råd og vejledning i nyfødthedsperioden Råd og vejledning til at kvinderne får nogle positive oplevelser med deres barn og med det at være forælder. Ingen. Vejledende tidsforbrug Henvisning sker via sundhedsplejen. Gruppestørrelse max. 6 gravide/mødre. Der er løbende optag. Der kan indgå aktiviteter ud af huset. Grupperne mødes som udgangspunkt en gang om ugen i ca. 2 timer. 15

79 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Varighed/tidsbegrænsning Andet Deltagelse ophører efter eget ønske og senest ved barselsperiodens ophør. Mødregruppetilbuddet er et åbent tilbud og afvikles i familiehuset og sundhedsplejens lokaler. Grupperne ledes af en sundhedsplejerske og en familiebehandler. 16

80 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Mødregruppe til gravide og mødre med anden etnisk baggrund end dansk Målgruppe Det er et åbent ad hoc tilbud til gravide eller nybagte mødre af anden etnisk baggrund end dansk med børn i alderen 0-1 år. Kvinderne er kommet til Danmark af flere forskellige grunde og kan derfor have lidt mere omfattende behov for støtte end en almindelig mødregruppe kan tilbyde. Det kan være gravide eller mødre, der: Har brug for nogen at tale med Kan have svært ved at forstå det danske sundhedssystem Har brug for at tale om, hvad der forventes af at være forældre i Danmark Kvalitetsmål At øge deltagernes viden om børns behov og udvikling At øge deltagernes viden om det danske sundhedssystem og om forventningerne til det at være forældre i Danmark Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Deltagerne tilbydes: Socialt samvær og aktiviteter, bl.a. besøg af tandplejer, kostvejledning mad til spædbørn og ernæring, babymassage, leg med din baby Mulighed for at udveksle erfaringer med andre mødre Professionelle råd og vejledning i forhold til graviditet og fødsel Rådgivning og vejledning vedrørende barnets udvikling (eks. ernæring, kost, barnets sprog og søvn) Rådgivning og vejledning vedrørende større børn og søskende Mulighed for at tale om det at være forældre i et nyt land Mulighed for at tale om dagpleje/vuggestue og evt. få hjælp til at ansøge herom Mulighed for at tale om sprogskole, job og uddannelse Rådgivning og vejledning om prævention Mulighed for at tale om kulturer Mulighed for at få hjælp til små hverdagsting, såsom at få oversat et brev eller blive guidet til at kunne rette henvendelse til en anden offentlig instans o. lign. Ingen. Henvisning sker via sundhedsplejen. Gruppen etableres og sammentættes hvis behovet opstår og det vurderes hensigtsmæssigt at samle et antal gravide og nybagte mødre. Gruppen mødes som 17

81 Indsatskatalog, Sundhedsplejen udgangspunkt hver 14. dag i 2-3 timer. Der er tolkebistand når der er brug for det. Varighed/tidsbegrænsning Andet Mødregruppetilbuddet forløber under kvindernes barselsperiode. Mødregruppetilbuddet er et åbent tilbud og ledes af en sundhedsplejerske og en familiekonsulent og foregår i familiehusets og sundhedsplejens lokaler. 18

82 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Indsats 0. klasse Målgruppe Alle børn i 0. klasse og deres forældre. Kvalitetsmål At bidrage til generel sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på skolen At medvirke til at børn bliver bevidste om deres egen sundhed og bliver i stand til at handle i forhold til egen og andres sundhed og trivsel At opspore sygdom, mistrivsel og fejludvikling og at henvise til relevant udredning eller behandling. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Sundhedspædagogisk aktivitet i klassen - i 0. klasse inviterer skolesundhedsplejerskerne klassen med til Sundhedsmysteriet en opdagelsesrejse med hav- det-godt- detektiverne. Sundhedsmysteriet forløber over en hel skoledag, hvor klasselæren også deltager. Gennem leg og aktiv deltagelse beskæftiger børnene sig med emnerne: Mad og drikke At holde sig rask Venskaber Aktivitet og søvn. Funktionsundersøgelse af alle børn uden forældre (herunder konference med børnehaveklasselederen) hvor højde, vægt, syn og hørelse undersøges Behovsorienterende sundhedssamtaler med forældre og evt. barn. Der henvises videre til relevante sundhedstilbud samt behandling i tværfagligt regi. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Forældrene holder sig opdateret om sundhedsplejens indsats på skoleintra. De forældre, der ønsker det, kan booke en tid til en individuel samtale med sundhedsplejersken om barnets udvikling, sundhed og trivsel. Indsatsen planlægges i samarbejde med skolens børnehaveklasselærer. Ca. en uge før indsatsen hilser sundhedsplejersken på klassen og uddeler skriftligt materiale, som også lægges på Intra, ligesom der oprettes en side til booking af sundhedssamtaler på Intra. 19

83 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Varighed/tidsbegrænsning Andet Som ovenfor. Indsatsen udføres på skolerne i det lokale, der er stillet til rådighed for skolesundhedsplejersken, eller i andre af skolens lokaler/klasseværelser. 20

84 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Indsats 2. klasse Målgruppe Alle børn i 2. klasse og deres forældre. Kvalitetsmål At bidrage til generel sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på skolerne At medvirke til at børn bliver bevidste om deres egen sundhed og bliver i stand til at handle i forhold til egen og andres sundhed og trivsel At opspore sygdom, mistrivsel og fejludvikling så tidligt som muligt og at henvise til relevant udredning eller behandling. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Indsatsen på 2. klassetrin vil have fokus på: Trivselsproblemer (psykosomatiske problemer, lavt selvværd, negativ kropsopfattelse, ensomhed, tristhed, angst, mobning, selvskade, spiseforstyrrelser, problemer i forhold til skilsmisse, samvær og deleordninger, vold og andre former for omsorgssvigt) Overvægtsproblemer Kropsopfattelse, selvværd og klassekultur. Indsatsen sammensættes af følgende: Sundhedspædagogiske aktiviteter - formålet er at børnene: Får viden om krop og køn og ser kropsudviklingen som noget naturligt Ser forskelle som noget positivt, får øget selvbevidsthed og respekterer egne og andres grænser Oplever at være gode nok, som de er Får en forståelse for, at de tanker vi har, påvirker den måde vi føler på. Samtaler og undersøgelser Screening af højde og vægt samt individuel sundhedssamtale baseret på spørgeskema. Dette er udfyldt i hjemmet sammen med forældre, hvor forældre og børn sammen vurderer barnets trivsel. Dette kan samtidig give anledning til nye refleksioner omkring barnets trivsel. Åben konsultation Forældre har mulighed for at tage imod tilbud om samtale med sundhedsplejerske på baggrund af selvvurderet trivselsproblem hos barnet. Dette foregår 21

85 Indsatskatalog, Sundhedsplejen over skolens samtalebookingssystem, SkoleIntra. Sundhedsplejersken identificerer generelt ved ovenstående sundhedspædagogiske aktiviteter og screening, børn med overvægt og trivselsproblemer. Forældrene inviteres til samtale med sundhedsplejersken. På denne baggrund rådgives og henvises videre til relevante sundhedstilbud samt behandling i tværfagligt regi. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Udfylde spørgeskema sammen med barnet forud for sundhedsplejerskens indsats på 2. klassetrin. Forældrene har mulighed for at tage imod tilbud om samtale med sundhedsplejersken vedr. barnets trivsel. Bookning foregår over skolens samtalebookningssystem, Skoleintra. Indsatsen planlægges i samarbejde med klasselærer. Som ovenfor. Indsatsen udføres på skolerne i det lokale, der er stillet til rådighed for sundhedsplejerskerne, eller i andre af skolens lokaler/klasseværelser. 22

86 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Indsats 5. klasse Målgruppe Alle børn i 5. klasse og deres forældre. Kvalitetsmål At bidrage til generel sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på skolen At medvirke til at børn bliver bevidste om deres egen sundhed og bliver i stand til at handle i forhold til egen og andres sundhed og trivsel At opspore sygdom, mistrivsel og fejludvikling og at henvise til relevant udredning eller behandling. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Sundhedspædagogisk aktivitet i klassen - i 5. klasse kommer skolesundhedsplejersken ud i klassen og taler med børnene om de forandringer, der sker med kroppen i puberteten. Klassen bliver opdelt i pige- og drengegruppen, og børnene er selv medbestemmende om indholdet Individuel funktionsundersøgelse, hvor højde, vægt og syn undersøges Behovsorienterede sundhedssamtaler med børn og evt. forældre. De børn, som har behov, tilbydes desuden en individuel sundhedssamtale, hvor det er barnet selv, der evt. i samarbejde med forældrene - bestemmer, hvad der skal snakkes om. Der henvises til andre instanser ved behov, samt til behandling i tværfagligt regi. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Forældre har mulighed for at deltage i sundhedssamtale med eget barn. Indsatsen planlægges i samarbejde med klasselæreren. Som ovenfor. Indsatsen udføres på skolen i det lokale, der er stillet til rådighed for sundhedsplejersken, eller i andre af skolens lokaler/klasseværelser. 23

87 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Indsats 8. klasse Målgruppe Alle unge i 8. klasse. Kvalitetsmål At bidrage til generel sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på skolen At medvirke til at børn og unge bliver bevidste om deres egen sundhed og bliver i stand til at handle i forhold til egen og andres sundhed og trivsel At opspore sygdom, mistrivsel og fejludvikling og at henvise til relevant udredning eller behandling. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Sundhedspædagogisk aktivitet i samarbejde med SSP - på 8. årgang deltager skolesundhedsplejerskerne sammen med SSP og Ung Norddjurs i forebyggelsesdagen, som afholdes på alle overbygningsskoler på en skoledag i begyndelsen af året. Her tales med de unge om emner som: Seksualitet Forelskelse Følelser Grænser Prævention Alkohol Rygning Kommunens tilbud til de unge. Funktionsundersøgelse af alle unge (syn, hørelse, højde og vægt) herunder dele af sundhedseksperimentariet I forbindelse med disse undersøgelser deltager de unge i et sundhedseksperimentarium, hvor de får lov til selv at undersøge deres blodtryk, puls, kondital, farvesyn, balance, styrke og smidighed Behovsorienterede individuelle sundhedssamtaler med de unge, hvor det er den unge selv, der bestemmer, hvad der skal snakkes om. Ingen. Indsatsen planlægges i samarbejde med klasselæreren og forebyggelsesdagene med SSP og Ung Norddjurs. Som ovenfor. 24

88 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Andet Indsatsen udføres på skolen i det lokale, der er stillet til rådighed for sundhedsplejersken, eller andre af skolens lokaler/klasseværelser. 25

89 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Åben konsultation - skolesundhedsplejen Målgruppe Børn, unge og forældre. Kvalitetsmål At kunne støtte og vejlede, når børn af egen drift præsenterer behov og/eller problemer At bidrage til at børn, unge og forældre får ejerskab til problemet. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Både børn og forældre kan kontakte sundhedsplejersken ved behov for støtte og vejledning f.eks. i forhold til: Mad og spiseproblemer Over- og undervægt Syn og hørelse Motorik Hygiejne Motion Søvn og søvnproblemer Ufrivillig vandladning og afføringsproblemer Forældre/barn samspil og konflikthåndtering Kroppens forandringer, selvbillede og pubertet Seksuel sundhed Trivselsproblemer herunder hovedpine, mavepine, selvværdsproblemer, selvskadende adfærd, tristhed eller problemer i sociale relationer Forandringer og reaktioner i forbindelse med sorg, skilsmisse eller sygdom i familien Rygning, alkohol og stoffer. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Ingen. Forældre, børn og unge der tilhører skolesundhedsplejen kan kontakte den sundhedsplejerske, de er tilknyttet med henblik på, at aftale tid og sted. Kontaktoplysninger findes på hjemmesiden, jf. sundhedsplejens kvalitetsstandard og på skolernes Intra. Som ovenfor. Indsatsen tilbydes i sundhedsplejens lokale på skolen. 26

90 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Børneinkontinensklinikken Målgruppe Børn i alderen 3 16 år med ufrivillig vandladning om dagen og om natten. Kvalitetsmål Øge barnets muligheder for at opnå kontrolfærdigheder ift. ufrivillig vandladning om dagen og om natten gennem samarbejde med barnets forældre og det øvrige netværk, der er en del af barnets hverdagsliv At opspore sygdom At bidrage til generel sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Ift. barnet/den unge: Råd og vejleding til børn og forældre Udredning af problematikken Udfylde væske-vandladningsskema eller afføringsdagbog Stix af urinprøve Igangsætte behandlingsforløb, evt. med brug af ringeapparat. Evt. viderehenvisning til egen læge. Ift. personalet i daginstitutioner og skoler: Generel vidensformidling til personalet i daginstitutioner og skoler Afholdelse af netværksmøder med daginstitutioner og skoler ift. konkrete børn/unge efter samtykke med forældre. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Nødvendiggør den igangsatte behandling et ringeapparat anskaffes og betales denne af forældrene. Opfølgning på igangsatte behandlingsforløb foregår enten telefonisk eller ved konsultationsbesøg. Behandlingsforløbet ophører når målet er nået eller når behandlingsforløbet bringes til ophør af familien, f.eks. i forbindelse med viderehenvisning til egen læge. Indsatsen udføres at sundhedsplejersker med specialviden på området. Indsatsen foregår som udgangspunkt i sundhedsplejens klinikker, samt i form af telefonkonsultation. Praktiserende læger kan henvise til indsatsen. 27

91 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Sundhedsplejen overvægtstilbud Målgruppe Overvægtige børn i alderen 3 16 år. Kvalitetsmål At reducere overvægt blandt 3 16 årige børn At styrke barnets muligheder for at opnå vægttab/vægtstagnation. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Indsatsen indeholder: Første kontrol: Vægt Højde Vejledning Udarbejdelse af handleplan i samarbejde med barnet og forældre. Anden kontrol efter ca. 6-8 uger: Vægt Højde Vejledning Justering af handleplan. Efterfølgende kontrol med ca. 2 til 3 måneders intervaller. Der kan henvises til egen læge. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Varighed/tidsbegrænsning Andet Efter at barnet har været til samtale og funktionsundersøgelse modtager forældrene et brev med tilbud om vejning og kontrol. Under behandlingsforløb understøtter forældrene barnet med henblik på at opnå det ønskede vægttab/vægtstagnation. Beror på en konkret faglig vurdering. Der typisk vil være kontrol med ca. 6-8 ugers intervaller, andre gange med længere intervaller afhængig af det enkelte barn og families behov. Indsatsen foregår i sundhedsplejens klinikker og lokaler på skolerne og udføres af sundhedsplejersker med specialviden indenfor området. 28

92 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Behandling af svært overvægtige børn jfr. Holbækmodellen Målgruppe Kvalitetsmål Familier med svært overvægtige børn mellem 3 18 år. At reducere vægten blandt børn med svær overvægt i alderen 3-18 år ved at udvikle et effektivt regionalt/kommunalt familieorienteret shared care behandlingstilbud. Succeskriterier: At minimum 65 % af de deltagende børn har tabt sig og holdt vægttabet efter en 2 årig periode. At der udvikles et effektivt behandlingstilbud til børn med svær overvægt og opnås erfaring med at fastholde sårbare børn og familier i behandlingstilbuddet. Aktiviteter, der kan indgå i indsatsen Forløbet starter med samtale og undersøgelse på hospitalet, hvor barnet og familien får udarbejdet en handleplan i forhold til motion, kost, mv., der i det første år følges op på ved 4 efterfølgende besøg i Norddjurs Kommunes overvægtsklinik. Sideløbende med gøres en særlig indsats for, at barnet inkluderes i motions- og foreningslivet. I slutningen af det første år foretages et lægetjek på børneafdelingen på Regionshospitalet Randers. 2. år har barnet og familien 5 besøg i Norddjurs Kommunes overvægtsklinik. Afslutningsvis er der igen samtale og undersøgelse på hospitalet. Borgerens opgaver Vejledende tidsforbrug Forældrene skal indgå aktivt i behandlingsforløbet og understøtte barnet i at opnå den ønskede vægt. I behandlingsforløbets første år er der en samtale og undersøgelse på børneafdelingen, 4 efterfølgende besøg i Norddjurs Kommunes overvægtsklinik, samt lægetjek på hospitalet i slutningen af det første år. I behandlingsforløbets andet år har barnet og familien 5 besøg i overvægtsklinikken, samt afsluttende samtale og undersøgelse på hospitalet. 29

93 Indsatskatalog, Sundhedsplejen Varighed/tidsbegrænsning Norddjurs Kommune har 15 behandlingspladser. Behandlingsperioden for et svært overvægtigt barn og familie vil typisk strække sig over 2 år. Andet Samtale og undersøgelse på hospitalet varetages af læge, sygeplejerske og sundhedsplejerske fra Norddjurs Kommune. Opfølgning på handleplan og samtaler i Norddjurs Kommunes overvægtsklinik varetages af sundhedsplejerske og sundhedskonsulent. 30

94 Bilag: 4.1. Kvalitetsstandard - Sundhedsplejen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 25112/17

95 Kvalitetsstandard: Sundhedsplejen Målgruppe Målgruppen er: Alle børn og unge fra 0 16 år og deres familier, samt gravide med særlige behov, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Børn og unge, der går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, skal tilbydes sundhedspleje i den kommune, hvor skole er beliggende. Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens 66, pkt. 1-4, tilbydes sundhedspleje i den kommune, hvor barnet/den unge er anbragt. Børn, der opholder sig på døgninstitution under servicelovens 67 tilbydes sundhedspleje i den kommune, hvor institutionen er beliggende. Børn, der opholder sig med en af forældrene på en af kriminalforsorgens institutioner eller på et krisecenter, der er beliggende i en anden kommune end barnets bopælskommune tilbydes sundhedspleje i den kommune, hvor institutionen er beliggende. Kriterier og omfang Sundhedsplejen arbejder sundhedsfremmende og forebyggende ved at tilbyde ydelser til familien ud fra nedenstående hovedtemaer: Tilsyn med og vurdering af barnets fysiske og psykiske sundhed, udvikling og trivsel, samt råd og vejledning i relation til dette. Vurdering af samspillet og relationerne mellem barnet og forældrene. Opsporing af og forebyggelse af sygdomstilstande, samt psykiske helbredsproblemer. Opsporing af børn og familier med særlige sundhedsfaglige og sociale behov, samt intervention i relation til dette. Indsatsen tager altid udgangspunkt i familiens ressourcer og barnets behov og inddrager familiens private netværk og andre fagfolk, i samarbejdet emd familierne. Sundhedsplejens tilbud afsluttes efter behov og endeligt ved undervisningspligtens ophør. 1

96 Formål Sundhedsplejens formål er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. I barnealderen er tilbuddene rettet mod forældrene, der har den primære omsorg for børnene. Målet er at børn og unge gradvist gennem skoleforløbet lærer at tage ansvar for egen sundhed. Afgørelse Sundhedsplejen er et frivilligt og gratis tilbud til alle gravide, børn, unge og deres familier. Indsatsen foregår i private hjem, sundhedsplejeklinikker, dagtilbud, andre offentlige institutioner, hospital og skoler. Sundhedsplejens tilbud afsluttes efter behov og endeligt ved undervisningspligtens ophør. Levering Tilbud om sundhedspleje er gratis. Indsatsen udføres af sundhedsplejersker. Aktiviteter Sundhedsplejens indsatser er organiseret i en række basistilbud til børn, unge og deres familier, samt en række supplerende indsatser, der tilbydes med baggrund i en faglig vurdering og hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes motivation. Sundhedsplejens indsatser: Dialog Sparring Rådgivning Vejledning Undersøgelse Screening Undervisning Information Indsatserne uddybes i kommunens indsatskatalog. 2

97 Kvalitetskrav Indsatsen udføres af sundhedsplejersker. Sundhedsplejersken er uddannet sygeplejerske. Sundhedsplejersken har desuden gennemgået en videreuddannelse/specialuddannelse specielt med henblik på børn og deres fysiske, psykiske og sociale udvikling, opdragelse, samfundsforholdenes betydning for opvækst, ernæring, støtte og hjælpemuligheder for børn samt sundhedsfremme og forebyggelse generelt. Sundhedsplejerskerne er omfattet af reglerne om tavshedspligt. Sundhedsplejerskerne har desuden som offentligt ansatte en skærpet underretningspligt ifølge servicelovens 153. Der ydes sundhedspleje på alle hverdage mellem kl. 8 og 17. Barselsbesøg på 4. og 5. dagen ydes også på lørdage og udvalgte søgne-og helligdage mellem kl. 8 og 13. Sundhedsplejens Telefonvagt Region Midt er åben hver dag fra kl Sundhedsplejen tager kontakt til gravide og spædbørnsforældre, når der er modtaget elektronisk meddelelse om graviditet eller fødsel fra jordemødre og hospital. Opfølgning Barnets sundhedsmæssige tilstand og udvikling fra fødslen til barnet går ud af skolen registreres i en journal. Journalen er sundhedplejerskernes redskab til faglig dokumentation og kommunikation, samt giver et sammenhængende overblik over barnets sundhed og udvikling. Forældrene har adgang til journaloptegnelserne via hjemmesiden: Sundhedsplejens tilbud afsluttes efter behov og endeligt ved undervisningspligtens ophør. 3

98 Klage og ankemuligheder Klager over den måde, arbejdet i sundhedsplejen udføres på, rettes til sundhedsplejens leder på tlf Klager over forhold vedr. sundhedsplejen kan dog ikke føre til en formel afgørelse. Klager over den sundhedsfaglig virksomhed rettes til Styrelsen for Patientsikkerhed via en selvbetjeningsløsning på borger.dk: for klage over brud på patientrettighed for klage over sundhedsfaglig behandling Se yderligere information om klagemuligheder og digital klage på: Lovgrundlag Sundhedsplejens lovgrundlag er: Sundhedsloven Kontaktinformationer Sundhedsplejens information til børn, unge og familier foregår via forskellige informationskanaler: Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune træffes på tlf Sundhedsplejens tilbud bliver løbende opdateret på Norddjurs Kommunes hjemmeside. Jordemoderkonsultationerne i Randers og Grenaa har henvisningsskemaer til sundhedsplejen. Indsatsen ved sundhedsplejen i Norddjurs Kommune er beskrevet på Fødestedets (Randers Regionshospitals) hjemmeside, samt i informationsfoldere. Sundhedsplejersken udleverer relevant informationsmateriale. Sundhedsplejersken informerer forældrene om sine informationer omkring barnet og den unges udvikling og trivsel. Sundhedsplejen skriver i barnets og den unges journal i Novax. Forældrene kan læse og udskrive småbørnsjournalen på Sundhedsvejen.dk. Børn, unge og deres familier kan kontakte sundhedsplejersken via telefon og mail. 4

99 Vigtig information Følgende indsatser beskrives nærmere i indsatskataloget for området Spæd- og småbørnssundhedsplejen basistilbud: Graviditetsbesøg Barselsbesøg på dagen Etableringsbesøg 3 ugers besøg/konsultation 2 måneders konsultation med tilbud om screening for efterfødselsreaktion 5-6 måneders konsultation 8-10 måneders besøg/boel-besøg Supplerende indsatser: Behovsbesøg Familier med præmature børn Adoptivbørn Mødregruppe - unge, sårbare gravide og nybagte mødre Mødregruppe til gravide og mødre med anden etnisk baggrund end dansk Kostgruppe Åben konsultation Skolesundhedsplejens basistilbud: Indsats 0. klasse Indsats 2. klasse Indsats 5. klasse Indsats 8. klasse Supplerende indsatser: Behovssamtaler Åben konsultation - skolesundhedsplejen 5

100 Sundhedsplejen har desuden føgende indsatser: Konsulentfunktion ift. dagtilbud og skoler Børneinkontinensklinik Indsats for overvægtige børn 6

101 Bilag: 5.2. Forslag til reviderede mål og rammer for tilsyn med private daginstitutioner Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

102

103 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet. Det er i dagplejen, i vuggestuen og i børnehaven, at vores børn får lagt fundamentet til den motivation for læring, den personlige dannelse, den nysgerrighed og det mod, som skal bære dem igennem livet. Vi taler ikke om et kl perspektiv. Vi taler om et 0-90 års perspektiv. Det er med andre ord fundamentet til at kunne mestre hele livet, der lægges i dagtilbuddene. Derfor bestræber vi os på hele tiden at levere høj kvalitet i dagplejen, i vuggestuen og i børnehaven. En høj kvalitet, der viser sig ved, at de voksne arbejder bevidst med at skabe læringsmiljøer, hvor børnene kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt. En høj kvalitet, der viser sig ved, at de voksne skaber rammerne for et fællesskab, hvor alle har en værdi og hvor alle får mulighed for at bidrage. Høj kvalitet er med andre ord, at vi har fokus på læring og inklusion. For at understøtte den høje kvalitet, har vi et tilsynskoncept, der bygger på dialog mellem dagtilbud og forvaltning. Vi ønsker med tilsynet at skabe en gensidigt forpligtende dialog om den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene - og mulighederne for i fællesskab at udvikle kvaliteten yderligere. Tilsynet indeholder således to opgaver: en myndighedsopgave en udviklingsopgave To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. I dette materiale beskrives mål og rammer for tilsynet med de private daginstitutioner i Norddjurs Kommune. På kommunens hjemmeside findes endvidere beskrivelser for mål og rammer for tilsynet med: 1) de kommunale daginstitutioner, 2) de kommunale dagplejere og 3) de private børnepassere i kommunen. Læs mere her: God læselyst! Finn N. Mikkelsen Skole- og dagtilbudschef Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 1

104 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Indhold Baggrund for tilsyn... 3 Poltiske rammer og mål Politiske rammer for kommunale daginstitutioner i Norddjurs Kommune... 5 Mål for private daginstitutioner i Norddjurs Kommune... 6 Rammer for tilsynet Ramme for tilsyn... 9 Tilsynsførende Antal tilsyn om året Selve tilsynet Indhold i de uanmeldte tilsyn Indhold i de anmeldte tilsyn Observation i daginstitutionen Dialogmødet Skitse til dagsorden Tilsynsrapport Årshjul for tilsyn Politisk godkendelse Børne- og Ungdomsudvalgets godkendelse Bilag 1. Skema for evaluering af observationsdelen af tilsynet Bilag 2. Skema for evaluering af dialogmøde Mål og rammer for tilsyn - private daginstitutioner Skole- og dagtilbudsafdelingen Februar 2013 Billeder: colourbox.dk Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 2

105 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Baggrund for tilsyn Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med såvel offentlige som private pasningstilbud på 0-6 års området. Det betyder konkret, at kommunalbestyrelsen via tilsynsforpligtelsen skal sikre, at pasningstilbuddene løser deres opgaver og tager vare på børnene i overensstemmelse med de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt i Norddjurs Kommune. Tilsynsforpligtelsen Tilsynsforpligtelsen er fastsat i Dagtilbudsloven 5, stk Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 3

106 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Politiske rammer og mål Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 4

107 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Politiske rammer for private daginstitutioner i Norddjurs Kommune På landsplan og i Norddjurs Kommune er der en række politikker, der definerer rammerne for de private daginstitutioners virke. Disse rammer er konkretiseret i: Dagtilbudsloven Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering Dagtilbudslovens formålsparagraf Overordnet er de kommunale daginstitutioner underlagt Dagtilbudslovens formålsparagraf, der er fastlagt i 7, stk Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børnene omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børnene får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børnenes læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Herunder skal de bidrage til at udvikle børnenes selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 5

108 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Mål for private daginstitutioner i Norddjurs Kommune Udover at leve op til Dagtilbudslovens formålsparagraf skal de private daginstitutioner også leve op til en række konkrete mål for den faglige kvalitet. Mål, der udspringer af de ovenstående politiske rammer. Hvert 2. år skal alle daginstitutioner udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i alderen fra 3 år og til skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for læring og udvikling af børn i dagtilbud. Dagtilbudsloven Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 6

109 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Desuden skal de private daginstitutioner tilrettelægge hverdagen med børnene, således at den er i overensstemmelse med de visioner og strategiområder, der er beskrevet i Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for inklusion og tidlig indsats tilrettelægge hverdagen med børnene, således at den er i overensstemmelse med de visioner og strategiområder, der er beskrevet i Politik for it og læring Politik for it og læring sprogvurdere alle børn i alderen 0-3 år med materialet TRAS sprogvurdere alle børn på 3 år og 5 år med Center for Børnesprogs vurderingsmateriale Den systematiske sprogvurdering skal lede hen imod: Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering at børn, som ved sprogvurderingen i 3 års alderen havde brug for en fokuseret indsats, kun har brug for generel sprogstimulering i 5 års alderen. at maks. 5 % af børnene efter sprogvurderingen før skolestart har behov for en særlig indsats at børnene har tilstrækkelige sproglige forudsætninger for at lære at læse ved overgang fra børnehave til skole. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 7

110 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Rammer for tilsynet Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 8

111 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Ramme for tilsyn De ovenstående lovgivningsmæssige rammer og mål for daginstitutionernes faglige kvalitet udgør skelettet for tilsynet med de private daginstitutioner. Desuden er der i tilsynet også fokus på en række andre elementer, der alle er listet nedenfor: 1. faglig kvalitet 2. kompetenceudvikling 3. personale 4. forældresamarbejde 5. fysiske rammer 6. lokalt udvalgte fokusområder 7. lokale udfordringer Rammen eller skelettet for tilsynet er således primært rettet mod det pædagogiske indhold i daginstitutionernes virke. Det betyder samtidigt, at forhold vedr. legepladssikkerhed og økonomiske forhold ikke er en del af tilsynet. Andre tilsyn: Tilsynet med daginstitutionernes legepladssikkerhed foretages af en certificeret legepladsinspektør fra skole- og dagtilbudsafdelingen i Norddjurs Kommune. Tilsynet med daginstitutionernes økonomiske forhold foretages af skole- og dagtilbudschefen i forbindelse med den løbende budgetopfølgning. Institutionernes brandforhold inspiceres af brandmyndighederne. Alle daginstitutioner udarbejder en beredskabsplan, der gennemgås i forbindelse med tilsynet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 9

112 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Tilsynsførende Tilsynet varetages af en konsulent fra skole- og dagtilbudsafdelingen. Desuden besøger kommunens sprogkonsulent de private institutioner og informerer om sprogindsatsen i Norddjurs Kommune samt udleverer materiale. Endvidere vurderer og koordinerer sprogkonsulenten kompetenceudvikling vedr. sprogområdet i forhold til de private institutioner. Hvis der bliver behov for indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), skal den private daginstitution eller forældre selv etablere kontakten til PPR. Antal tilsyn om året Der udføres 2 tilsyn årligt. Det ene tilsyn er uanmeldt og ligger i foråret. Det andet tilsyn er anmeldt og gennemføres i august og september måned. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 10

113 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Selve tilsynet Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 11

114 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Indhold i de uanmeldte tilsyn Det uanmeldte tilsyn består af en observationsdel i daginstitutionen og en kort afrapportering. Den tilsynsførende besøger daginstitutionerne i sammenlagt ca. 1 ½ time. Besøget indledes med, at den tilsynsførende i ca. 1 time observerer: 1. hvordan den faglige kvalitet udspiller sig i hverdagen; herunder hvordan der arbejdes med de 6 obligatoriske læreplanstemaer, hvordan der arbejdes med børnenes sproglige udvikling osv. 2. hvordan personalet trives; herunder hvordan stemningen er personalet imellem og mellem børn og personale osv. 3. hvordan forældresamarbejdet fungerer i praksis; herunder fx hvordan forældre og personale kommunikerer med hinanden og med børnene 4. de fysiske rammer i daginstitutionen; herunder fx børnenes soveforhold, toiletforhold, transportforhold, legetøjets sikkerhed osv. Herefter afholdes et møde af ca. ½ times varighed mellem den tilsynsførende og personalet i daginstitutionen. Her formidler den tilsynsførende de umiddelbare tanker og observationer, som den tilsynsførende har gjort sig under besøget. Observationsdelen afsluttes med en kort evaluering af besøget. Evalueringen foregår via et spørgeskema, som den tilsynsførende har med på en Ipad. Evalueringen udarbejdes af så mange medarbejdere som muligt (se evalueringsskemaet i bilag 1). Efter observationsdelen udarbejder den tilsynsførende et kort notat omkring sine iagttagelser på ca. 1 side. Notatet sendes til daginstitutionslederen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 12

115 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Indhold i de anmeldte tilsyn Det anmeldte tilsyn består af en observationsdel i daginstitutionen efterfulgt af et dialogmøde. Forud for dialogmødet vil der være en forberedelse for både den tilsynsførende og for lederen af daginstitutionen. Tilsyn Observation Dialogmøde Tilsynsrapport Observation i daginstitutionen Den tilsynsførende besøger daginstitutionerne i sammenlagt ca. 2 timer. Besøget indledes med, at den tilsynsførende i ca. 1½ time observerer: 1. hvordan den faglige kvalitet udspiller sig i hverdagen; herunder hvordan der arbejdes med de 6 obligatoriske læreplanstemaer, hvordan der arbejdes med børnenes sproglige udvikling osv. 2. hvordan personalet trives; herunder hvordan stemningen er personalet imellem og mellem børn og personale osv. 3. hvordan forældresamarbejdet fungerer i praksis; herunder fx hvordan forældre og personale kommunikerer med hinanden og med børnene 4. de fysiske rammer i daginstitutionen; herunder fx børnenes soveforhold, toiletforhold, transportforhold, legetøjets sikkerhed osv. 5. hvordan personalet arbejder med de lokalt udvalgte fokusområder 6. hvordan personalet håndterer lokale udfordringer Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 13

116 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Herefter afholdes et møde af ca. ½ times varighed mellem den tilsynsførende og personalet i daginstitutionen. Her formidler den tilsynsførende de umiddelbare tanker og observationer, som den tilsynsførende har gjort sig under besøget. Observationsdelen afsluttes med en kort evaluering af besøget. Evalueringen foregår via et spørgeskema, som den tilsynsførende har med på en Ipad. Evalueringen udarbejdes af så mange medarbejdere som muligt (se evalueringsskemaet i bilag 1). Efter observationsdelen udarbejder den tilsynsførende et kort notat omkring sine iagttagelser på ca. 1 side. Notatet sendes til daginstitutionslederen forud for dialogmødet. Daginstitutionslederen skal sikre, at notatet sendes til de medarbejdere og forældrerepræsentanter, der skal deltage i dialogmødet. Desuden kan daginstitutionslederen vælge at sende notatet til de øvrige medarbejdere i institutionen, til forældrebestyrelsen og til forældrene i institutionen. Dialogmødet Der afholdes 1 dialogmøde pr. distrikt/område. Deltagerne i dialogmødet er: den tilsynsførende (mødeleder) daginstitutionslederen 1 medarbejderrepræsentant 1 repræsentant fra forældrebestyrelsen sprogkonsulenten fra PPR evt. 1 konsulent fra skole- og dagtilbudsafdelingen Dialogmødet varer 2 timer. Dagsordenen for dialogmødet udarbejdes af den tilsynsførende i samarbejde med daginstitutionslederen i god tid før både observationsdelen og dialogmødet. Se mere under afsnittet Årshjul for tilsyn. Dagsordenen følger den ovenfor skitserede ramme og har således 7 faste punkter med følgende overskrifter: 1. faglig kvalitet 2. kompetenceudvikling 3. personale 4. forældresamarbejde 5. fysiske rammer 6. lokalt udvalgte fokusområder 7. lokale udfordringer Den tilsynsførende udarbejder spørgsmålene til de 5 første punkter og daginstitutionslederen udarbejder spørgsmål til punkt 6 og 7. De konkrete spørgsmål til de 7 punkter vil variere fra dagtilbud til dagtilbud. Derfor er nedenstående blot en skitse til den endelige dagsorden og skal derfor ikke ses som fyldestgørende. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 14

117 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Skitse til dagsorden Punkt 1 FAGLIG KVALITET Pædagogiske læreplaner Sprogvurderinger Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Pædagogiske læreplaner Den tilsynsførende læser og vurderer daginstitutionens pædagogiske læreplan(er) og udarbejder på baggrund heraf en række spørgsmål til dagsordenen. Sprogvurderinger Den tilsynsførende laver i samarbejde med sprogkonsulenten en række analyser af de sprogvurderinger, der er lavet for alle 3- og 5 årige børn. Den tilsynsførende udarbejder på baggrund af analyserne en række spørgsmål til dagsordenen omkring daginstitutionens nuværende og fremtidige arbejde med sprogvurdering og sprogstimulering. Politik for inklusion og tidlig indsats Den tilsynsførende udarbejder en række spørgsmål vedr. daginstitutionens arbejde med at implementere Politik for inklusion og tidlig indsats. Politik for it og læring Den tilsynsførende udarbejder en række spørgsmål vedr. daginstitutionens arbejde med at implementere Politik for it og læring. Daginstitutionslederen m.fl. forbereder sig på de spørgsmål, der er stillet af den tilsynsførende. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 15

118 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Punkt 2 KOMPETENCEUDVIKLING Den tilsynsførende stiller en række spørgsmål omkring, hvilken kompetenceudvikling, der er aftalt i det kommende år og hvordan denne kompetenceudvikling støtter op om de lokale mål for den pædagogiske udvikling i dagtilbuddene i Norddjurs Kommune. Daginstitutionslederen m.fl. forbereder sig på de spørgsmål, der er stillet af den tilsynsførende. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 16

119 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Punkt 3 PERSONALE Den tilsynsførende udarbejder en række spørgsmål vedr. daginstitutionens/lederens: arbejde for at sikre en god trivsel i personalegruppen fordeling af pædagoger/medhjælpere i personalegruppen herunder hvor mange af medhjælperne, der er uddannet PAU, og hvor mange studerende institutionen har osv. sygefravær herunder hvordan der arbejdes med at mindske dette brug af vikarer herunder stabiliteten i daginstitutionens stab af vikarer afholdelse af MUS arbejde med at sikre, at medarbejderne er bekendte med de lokale politikker, kvalitetsstandarder osv., der gælder for 0-6 års området og at nye medarbejdere bliver introduceret hertil. daginstitutionens beredskabsplaner Daginstitutionslederen m.fl. forbereder sig på de spørgsmål, der er stillet af den tilsynsførende. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 17

120 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Punkt 4 FORÆLDRESAMARBEJDE Den tilsynsførende udarbejder en række konkrete spørgsmål vedr. daginstitutionens samarbejde med: forældrebestyrelsen herunder om der er særlige fokusområder pt. forældrene i hverdagen herunder hvordan forældrene informeres om forhold vedrørende deres eget barn og omkring nye tiltag i daginstitutionen fra både lokalt og centralt hold Daginstitutionslederen m.fl. forbereder sig på de spørgsmål, der er stillet af den tilsynsførende. Punkt 5 FYSISKE RAMMER Den tilsynsførende udarbejder en række konkrete spørgsmål vedr. daginstitutionens samarbejde med: at forebygge ulykker at opretholde en god hygiejne blandt personale og børn en rygepolitik førstehjælp herunder hvor mange i personalegruppen, der har et opdateret førstehjælpskursus Daginstitutionslederen m.fl. forbereder sig på de spørgsmål, der er stillet af den tilsynsførende. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 18

121 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Punkt 6 LOKALE FOKUSOMRÅDER Daginstitutionslederen beskriver kort området/distriktets lokale fokusområder. Hvis daginstitutionslederen ønsker sparring til arbejdet med disse områder, skal daginstitutionslederen skrive en række konkrete spørgsmål til dagsordenen. Den tilsynsførende forbereder sig på de spørgsmål, der eventuelt er stillet af daginstitutionslederen. Punkt 7 LOKALE UDFORDRINGER Daginstitutionslederen beskriver kort området/distriktets lokale udfordringer. Hvis daginstitutionslederen ønsker sparring til arbejdet med disse områder, skal daginstitutionslederen skrive en række konkrete spørgsmål til dagsordenen. Den tilsynsførende forbereder sig på de spørgsmål, der eventuelt er stillet af daginstitutionslederen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 19

122 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Under alle punkter på dagsordenen kan den tilsynsførende og de øvrige deltagere inddrage notatet fra observationsdelen, hvor det er relevant. Dialogmødet afsluttes med en kort evaluering. Evalueringen foregår via et spørgeskema, som den tilsynsførende har med på en Ipad. Evalueringen udarbejdes af så mange deltagere fra mødet som muligt. Se evalueringsskemaet i bilag 2. Tilsynsrapport Efter dialogmødet udarbejder den tilsynsførende en skriftlig rapport, der opsummerer de væsentligste konklusioner på baggrund af både det uanmeldte og det anmeldte tilsyn. Rapporten har et omfang på max 5 sider. Rapporten sendes til daginstitutionslederen, der får mulighed for at læse og eventuelt kommentere rapporten. Daginstitutionslederen udfylder kortfattet handleplan (SMTTE) på de anbefalinger, den tilsynsførende har peget på (se skabelon i bilag 3). Denne vedlægges tilsynsrapporten, inden den sendes til behandling i børne- og ungdomsudvalget og i kommunalbestyrelsen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 20

123 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Årshjul for tilsyn Januar - april: Den tilsynsførende foretager uanmeldte tilsynsbesøg i de private daginstitutioner 15.juni Den tilsynsførende sender mødetidspunkter for det anmeldte tilsynsbesøg til dagtilbudslederen 7 dage før tilsynsbesøg Den tilsynsførende sender den samlede dagsorden for tilsynsmødet til dagtilbudslederen Dagtilbudslederen sikrer, at medarbejderne orienteres om tilsynet samt rammerne herfor September-oktober Det konkrete tilsyn: Observationsdel Det konkrete tilsyn: Tilsynsmøde Senest 7 dage efter tilsynsbesøg Den tilsynsførende sender tilsynsrapport til dagtilbudslederen 15. november Dagtilbudslederen sender rapporten retur til den tilsynsførende med handleplan og eventuelle kommentarer December Konklusioner mv. fra tilsynsbesøgene forelægges børne- og ungdomsudvalget og sendes efterfølgende i høring og derefter til behandling i børne- og ungdomsudvalget Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 21

124 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Politisk godkendelse Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 22

125 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Børne- og Ungdomsudvalgets godkendelse Den tilsynsførende forbereder herefter en sag til børne- og ungdomsudvalget, der indeholder: En sammenfatning af konklusioner og tendenser i forhold til den faglige kvalitet - på tværs af kommunens private daginstitutioner. 1 De individuelle tilsynsrapporter fra daginstitutionerne. Daginstitutionernes pædagogiske læreplaner (disse indgår kun hvert 2. år, hvor de revideres). Alle punkter behandles på åben dagsorden. Efter behandlingen i børne- og ungdomsudvalget sendes sammenfatningen og tilsynsrapporterne til høring og derefter til behandling i børne- og ungdomsudvalget. 1 Denne sammenfatning vedr. den faglige kvalitet på tværs af kommunens institutioner udgør hermed kommunens Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 23

126 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Bilag 1. Skema for evaluering af observationsdelen af tilsynet Sæt kryds ud for den kategori, der passer bedst til din oplevelse af observationsdelen Meget enig Enig Både /og Lidt uenig Meget uenig Ved ikke 1: Jeg oplever, at observationsdelen er foregået i en tryg og tillidsfuld atmosfære 2: Jeg oplever, at den tilsynsførende har givet konstruktiv feedback 3: Jeg oplever, at observationsdelen har givet mig inspiration til nye vinkler på mit daglige arbejde 4: Jeg oplever, at tidsrammen for observationsdelen har været passende 5: Eventuelle kommentarer: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 24

127 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Bilag 2. Skema for evaluering af dialogmøde Sæt kryds ud for den kategori, der passer bedst til din oplevelse af dialogmødet Meget enig Enig Både /og Lidt uenig Meget uenig Ved ikke 1: Jeg oplever, at indholdet på dialogmødet har været udviklingsorienteret og relevant i forhold til institutionens praksis 2: Jeg oplever, at dialogen på mødet har været konstruktiv 3: Jeg oplever, at dialogmødet har givet mig inspiration til nye vinkler på mit daglige arbejde 4: Jeg oplever, at tidsrammen for dialogmødet har været passende 5: Eventuelle kommentarer: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 25

128 Mål og rammer for tilsyn private daginstitutioner 2013 Bilag 3. Skabelon til handleplan på baggrund af anbefalinger i tilsynsrapport (SMTTE) Sammenhæng Anbefaling fra tilsynsrapport skrives ind her Mål Hvad vil vi opnå ift. anbefalingen? Tiltag Hvad vil vi sætte i gang/gøre? Hvordan skal vi nå vores mål? Tegn Hvad skal vi registrere / se efter for at se om vi er på vej mod målet? Evaluering Arbejdet med anbefalingerne evalueres på næste tilsyn Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 26

129 Bilag: 5.1. Forslag til reviderede mål og rammer for tilsyn med kommunale daginstitutioner Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

130

131 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet. Det er i dagplejen, i vuggestuen og i børnehaven, at vores børn får lagt fundamentet til den motivation for læring, den personlige dannelse, den nysgerrighed og det mod, som skal bære dem igennem livet. Vi taler ikke om et kl perspektiv. Vi taler om et 0-90 års perspektiv. Det er med andre ord fundamentet til at kunne mestre hele livet, der lægges i dagtilbuddene. Derfor bestræber vi os på hele tiden at levere høj kvalitet i dagplejen, i vuggestuen og i børnehaven. En høj kvalitet, der viser sig ved, at de voksne arbejder bevidst med at skabe læringsmiljøer, hvor børnene kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt. En høj kvalitet, der viser sig ved, at de voksne skaber rammerne for et fællesskab, hvor alle har en værdi og hvor alle får mulighed for at bidrage. Høj kvalitet er med andre ord, at vi har fokus på læring og inklusion. For at understøtte den høje kvalitet, har vi et tilsynskoncept, der bygger på dialog mellem dagtilbud og forvaltning. Vi ønsker med tilsynet at skabe en gensidigt forpligtende dialog om den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene - og mulighederne for i fællesskab at udvikle kvaliteten yderligere. Tilsynet indeholder således to opgaver: en myndighedsopgave en udviklingsopgave To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. I dette materiale beskrives mål og rammer for tilsynet med de kommunale daginstitutioner i Norddjurs Kommune. På kommunens hjemmeside findes endvidere beskrivelser for mål og rammer for tilsynet med: 1) de private daginstitutioner, 2) de kommunale dagplejere og 3) de private børnepassere i kommunen. Læs mere her: God læselyst! Finn N. Mikkelsen Skole- og dagtilbudschef Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 1

132 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Indhold Baggrund for tilsyn... 3 Politiske rammer og mål Politiske rammer for kommunale daginstitutioner i Norddjurs Kommune... 5 Mål for kommunale daginstitutioner i Norddjurs Kommune... 6 Rammer for tilsynet Ramme for tilsyn... 9 Tilsynsførende Antal tilsyn om året Dataindsamling Selve tilsynet Indhold i tilsynet Observation i daginstitutionen Dialogmøde Tilsynsrapport Årshjul for tilsyn Politisk godkendelse Børne- og ungdomsudvalgets godkendelse Bilag 1. Skema for evaluering af observationsdelen af tilsynet Bilag 2. Skema for evaluering af dialogmøde Mål og rammer for tilsyn - kommunale daginstitutioner Skole- og dagtilbudsafdelingen Februar 2013 Billeder: colourbox.dk Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 2

133 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Baggrund for tilsyn Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med såvel offentlige som private pasningstilbud på 0-6 års området. Det betyder konkret, at kommunalbestyrelsen via tilsynsforpligtelsen skal sikre, at pasningstilbuddene løser deres opgaver og tager vare på børnene i overensstemmelse med de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt i Norddjurs Kommune. Tilsynsforpligtelsen Tilsynsforpligtelsen er fastsat i Dagtilbudsloven 5, stk Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 3

134 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Politiske rammer og mål Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 4

135 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Politiske rammer for kommunale daginstitutioner i Norddjurs Kommune På landsplan og i Norddjurs Kommune er der en række politikker, der definerer rammerne for daginstitutionernes virke. Disse rammer er konkretiseret i: Dagtilbudsloven Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering Dagtilbudslovens formålsparagraf Overordnet er de kommunale daginstitutioner underlagt Dagtilbudslovens formålsparagraf, der er fastlagt i 7, stk Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børnene omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børnene får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børnenes læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Herunder skal de bidrage til at udvikle børnenes selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 5

136 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Mål for kommunale daginstitutioner i Norddjurs Kommune Udover at leve op til Dagtilbudslovens formålsparagraf skal de kommunale daginstitutioner også leve op til en række konkrete mål for den faglige kvalitet. Mål, der udspringer af de ovenstående politiske rammer. Hvert 2. år skal alle daginstitutioner udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i alderen fra 3 år og til skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for læring og udvikling af børn i dagtilbud. Dagtilbudsloven Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 6

137 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 I perioden skal der i alle daginstitutioner ske en kontinuerlig stigning i antallet af børn, der har et godt inklusionsmiljø ske et kontinuerligt fald i antallet af børn, der er stagneret i et middel eller et dårligt inklusionsmiljø ske en kontinuerlig stigning i antallet af børn, der trives socialt ske et kontinuerligt fald i antallet af børn, der er stagneret i middel eller dårlig social trivsel Politik for inklusion og tidlig indsats ske en ændring i de læremidler, der bruges ske en ændring i den måde, pædagogerne er sammen med børnene på Politik for it og læring Desuden skal: alle børn i alderen 0-3 år sprogvurderes med materialet TRAS alle børn i alderen 3 år og 5 år sprogvurderes med Center for Børnesprogs vurderingsmateriale Den systematiske sprogvurdering skal lede hen imod: Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering at børn, som ved sprogvurderingen i 3 års alderen havde brug for en fokuseret indsats, har udviklet deres sprog, så de blot har brug for generel sprogstimulering i 5 års alderen. at maks. 5 % af børnene efter sprogvurderingen før skolestart har behov for en særlig indsats at børnene har tilstrækkelige sproglige forudsætninger for at lære at læse ved overgang fra børnehave til skole. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 7

138 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Rammer for tilsynet Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 8

139 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Ramme for tilsyn De ovenstående lovgivningsmæssige rammer og mål for daginstitutionernes faglige kvalitet udgør skelettet for tilsynet med de kommunale daginstitutioner. Desuden er der i tilsynet også fokus på en række andre elementer, der alle er listet nedenfor: 1. faglig kvalitet 2. kompetenceudvikling 3. personale 4. forældresamarbejde 5. fysiske rammer 6. lokalt udvalgte fokusområder 7. lokale udfordringer Rammen eller skelettet for tilsynet er således primært rettet mod det pædagogiske indhold i daginstitutionernes virke. Det betyder samtidigt, at forhold vedr. legepladssikkerhed og økonomiske forhold ikke er en del af tilsynet. Andre tilsyn: Tilsynet med daginstitutionernes legepladssikkerhed foretages af en certificeret legepladsinspektør fra skole- og dagtilbudsafdelingen i Norddjurs Kommune. Tilsynet med daginstitutionernes økonomiske forhold foretages af skole- og dagtilbudschefen i forbindelse med den løbende budgetopfølgning. Institutionernes brandforhold inspiceres af brandmyndighederne. Alle daginstitutioner udarbejder en beredskabsplan, der gennemgås i forbindelse med tilsynet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 9

140 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Tilsynsførende Tilsynet varetages af en konsulent fra skole- og dagtilbudsafdelingen. Antal tilsyn om året Tilsynet gennemføres 1 gang årligt i august og september måned. Tilsynet er anmeldt. Dataindsamling Alle kommunale daginstitutioner i Norddjurs Kommune bruger fem digitale redskaber i deres hverdag. Redskaberne sikrer, at medarbejderne løbende reflekterer over deres egen praksis og på baggrund deraf tilretter og udvikler deres praksis i forhold til børnene. Dataene fra de fem digitale redskaber indgår som en del af datagrundlaget for tilsynet. Læs mere om de digitale redskaber her: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 10

141 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Selve tilsynet Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 11

142 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Indhold i tilsynet Tilsynet med de kommunale daginstitutioner består af en observationsdel i daginstitutionen, et dialogmøde og en afrapporteringsdel. Forud for dialogmødet vil der være en forberedelse for både den tilsynsførende og for lederen af dagtilbuddet. Tilsyn Observation Dialogmøde Tilsynsrapport Observation i daginstitutionen Den tilsynsførende besøger daginstitutionerne i sammenlagt ca. 2 timer. Besøget indledes med, at den tilsynsførende i ca. 1½ time observerer: 1. hvordan den faglige kvalitet udspiller sig i hverdagen; herunder hvordan der arbejdes med de 6 obligatoriske læreplanstemaer, hvordan der arbejdes med inklusionsmiljøerne omkring børnene, om der arbejdes systemisk anerkendende, hvordan der arbejdes med børnenes sprog, hvordan der anvendes it og digitale læremidler osv. 2. hvordan personalet bruger den kompetenceudvikling, der indgår som en del af implementeringen af hhv. Politik for inklusion og tidlig indsats og Politik for it og læring i deres hverdag med børnene. 3. hvordan personalet trives; herunder hvordan stemningen er personalet imellem, og mellem børn og personale osv. 4. hvordan forældresamarbejdet fungerer i praksis; herunder fx hvordan forældre og personale kommunikerer med hinanden og med børnene 5. de fysiske rammer i daginstitutionen; herunder fx børnenes soveforhold, toiletforhold, transportforhold, legetøjets sikkerhed osv. 6. hvordan personalet arbejder med de lokalt udvalgte fokusområder 7. hvordan personalet håndterer lokale udfordringer Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 12

143 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Herefter afholdes et møde af ca. ½ times varighed mellem den tilsynsførende og personalet i daginstitutionen. Her formidler den tilsynsførende de umiddelbare tanker og observationer, som den tilsynsførende har gjort sig under besøget. Observationsdelen afsluttes med en kort evaluering af besøget. Evalueringen foregår via et spørgeskema, som den tilsynsførende har med på en Ipad. Evalueringen udarbejdes af så mange medarbejdere som muligt (se evalueringsskemaet i bilag 1). Efter observationsdelen udarbejder den tilsynsførende et kort notat omkring sine iagttagelser på ca. 2 sider. Notatet sendes til dagtilbudslederen forud for dialogmødet. Dagtilbudslederen skal sikre, at notatet sendes til de medarbejdere og forældrerepræsentanter, der skal deltage i dialogmødet. Desuden kan dagtilbudslederen vælge at sende notatet til de øvrige medarbejdere i institutionen, til forældrebestyrelsen og til forældrene i institutionen. Dialogmøde Der afholdes 1 dialogmøde pr. distrikt/område. Deltagerne i dialogmødet er: den tilsynsførende (mødeleder) dagtilbudslederen(erne) aftaleholderen i distriktet/området 1-2 medarbejderrepræsentanter 1 repræsentant fra forældrebestyrelsen sprogkonsulenten fra PPR evt. 1 konsulent fra skole- og dagtilbudsafdelingen Dialogmødet varer 2 timer. Dagsordenen for dialogmødet udarbejdes af den tilsynsførende i samarbejde med dagtilbudslederen i god tid før både observationsdelen og dialogmødet. Se mere under afsnittet Årshjul for tilsyn. Dagsordenen følger den ovenfor skitserede ramme og har således 7 faste punkter med følgende overskrifter: 1. faglig kvalitet 2. kompetenceudvikling 3. personale 4. forældresamarbejde 5. fysiske rammer 6. lokalt udvalgte fokusområder 7. lokale udfordringer Den tilsynsførende udarbejder spørgsmålene til de 5 første punkter og dagtilbudslederen udarbejder spørgsmål til punkt 6 og 7. De konkrete spørgsmål til de 7 punkter vil variere fra dagtilbud til dagtilbud. Derfor er nedenstående blot en skitse til den endelige dagsorden og skal derfor ikke ses som fyldestgørende. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 13

144 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Punkt 1 FAGLIG KVALITET Pædagogiske læreplaner Inklusionsmiljøvurderinger Trivselsvurderinger Sprogvurderinger It og digitale læremidler Pædagogiske læreplaner Den tilsynsførende henter daginstitutionens pædagogiske læreplaner via Infoba. Den tilsynsførende læser og vurderer den/de pædagogiske læreplan(er) og udarbejder på baggrund heraf en række spørgsmål til dagsordenen. Inklusionsmiljø- og trivselsvurderinger Den tilsynsførende laver en række analyser af de inklusionsmiljø- og trivselsvurderinger, som medarbejderne har lavet i Infoba. Analyserne skal afdække, om der tegner sig forskellige mønstre på tværs af børnegruppen. Eksempelvis om daginstitutionen er særlig god til at skabe gode inklusionsmiljøer for pigerne, men i mindre grad for drengene. Og i forlængelse heraf om der fx er forskel på de 3-årige og de 5-årige pigers inklusionsmiljøer. Tilsvarende analyser laves i forhold til trivselsvurderingerne. Den tilsynsførende udarbejder på baggrund af analyserne en række spørgsmål til dagsordenen omkring, hvordan daginstitutionen forholder sig hertil. Det skal i den forbindelse præciseres, at den tilsynsførende ikke kan se inklusionsmiljø- og trivselsvurderingerne for de enkelte børn. Den tilsynsførende har kun adgang til vurderingerne på institutionsniveau. Sprogvurderinger Den tilsynsførende laver i samarbejde med sprogkonsulenten en række analyser af de sprogvurderinger, der er lavet for alle 3- og 5 årige børn. Den tilsynsførende udarbejder på baggrund af analyserne en række spørgsmål til dagsordenen omkring daginstitutionens nuværende og fremtidige arbejde med sprogvurdering og sprogstimulering. It og digitale læremidler Den tilsynsførende læser distriktets/områdets lokale implementeringsplan for hvordan de implementerer Politik for it og læring. På baggrund heraf udarbejder den tilsynsførende en række spørgsmål til dagsordenen omkring daginstitutionens nuværende og fremtidige arbejde med sprogvurdering og sprogstimulering. Daginstitutionslederen m.fl. forbereder sig på de spørgsmål, der er stillet af den tilsynsførende. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 14

145 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Punkt 2 KOMPETENCEUDVIKLING Teamsamarbejde Faglige vejledere Systemisk anerkendende tilgang It og digitale læremidler Dette punkt tager afsæt i de elementer fra Politik for inklusion og tidlig indsats og fra Politik for it og læring, der lægges særlig vægt på, at dagtilbuddene skal have implementeret i perioden Teamsamarbejde Den tilsynsførende læser distriktets/områdets lokale implementeringsplan for hvordan de implementerer indsatsen Teamsamarbejde. På baggrund heraf udarbejder den tilsynsførende en række spørgsmål til dagsordenen. Eksempelvis hvordan lederen sikrer rum for faglig refleksion i team/gruppesamarbejdet. Faglige vejledere Den tilsynsførende læser distriktets/områdets lokale implementeringsplan for hvordan de implementerer indsatsen Faglige vejledere. På baggrund heraf udarbejder den tilsynsførende en række spørgsmål til dagsordenen. Eksempelvis hvordan de faglige vejledere indgår i sparring med kollegaer i hverdagen. Systemisk anerkendende tilgang Den tilsynsførende læser distriktets/områdets lokale implementeringsplan for hvordan de implementerer indsatsen Systemisk anerkendende tilgang. På baggrund heraf udarbejder den tilsynsførende en række spørgsmål til dagsordenen. Eksempelvis hvordan lederen sikrer, at den systemisk anerkendende tilgang bliver reelt integreret i medarbejdernes praksis sammen med børnene. It og digitale læremidler Den tilsynsførende læser distriktets/områdets lokale implementeringsplan for hvordan de implementerer indsatsen It og digitale læremidler. På baggrund heraf udarbejder den tilsynsførende en række spørgsmål til dagsordenen. Eksempelvis hvordan lederen sikrer, at it og digitale læremidler bliver reelt integreret i medarbejdernes praksis sammen med børnene. Desuden kan den tilsynsførende stille en række spørgsmål omkring, hvilken kompetenceudvikling, der ellers er aftalt i det kommende år. Daginstitutionslederen m.fl. forbereder sig på de spørgsmål, der er stillet af den tilsynsførende. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 15

146 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Punkt 3 PERSONALE Den tilsynsførende udarbejder en række spørgsmål vedr. daginstitutionens/lederens: arbejde for at sikre en god trivsel i personalegruppen fordeling af pædagoger/medhjælpere i personalegruppen herunder hvor mange af medhjælperne, der er uddannet PAU, og hvor mange studerende institutionen har osv. sygefravær herunder hvordan der arbejdes med at mindske dette brug af vikarer herunder stabiliteten i daginstitutionens stab af vikarer afholdelse af MUS arbejde med at sikre, at medarbejderne er bekendte med de lokale politikker, kvalitetsstandarder osv., der gælder for 0-6 års området og at nye medarbejdere bliver introduceret hertil. daginstitutionens beredskabsplaner Daginstitutionslederen m.fl. forbereder sig på de spørgsmål, der er stillet af den tilsynsførende. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 16

147 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Punkt 4 FORÆLDRESAMARBEJDE Den tilsynsførende udarbejder en række konkrete spørgsmål vedr. daginstitutionens samarbejde med: forældrebestyrelsen herunder om der er særlige fokusområder pt. forældrene i hverdagen herunder hvordan forældrene informeres om forhold vedrørende deres eget barn og omkring nye tiltag i daginstitutionen fra både lokalt og centralt hold Daginstitutionslederen m.fl. forbereder sig på de spørgsmål, der er stillet af den tilsynsførende. Punkt 5 FYSISKE RAMMER Den tilsynsførende udarbejder en række konkrete spørgsmål vedr. daginstitutionens samarbejde med: at forebygge ulykker at opretholde en god hygiejne blandt personale og børn en rygepolitik førstehjælp herunder hvor mange i personalegruppen, der har et opdateret førstehjælpskursus Daginstitutionslederen m.fl. forbereder sig på de spørgsmål, der er stillet af den tilsynsførende. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 17

148 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Punkt 6 LOKALE FOKUSOMRÅDER Daginstitutionslederen beskriver kort området/distriktets lokale fokusområder. Hvis daginstitutionslederen ønsker sparring til arbejdet med disse områder, skal daginstitutionslederen skrive en række konkrete spørgsmål til dagsordenen. Den tilsynsførende forbereder sig på de spørgsmål, der eventuelt er stillet af daginstitutionslederen. Punkt 7 LOKALE UDFORDRINGER Daginstitutionslederen beskriver kort området/distriktets lokale udfordringer. Hvis daginstitutionslederen ønsker sparring til arbejdet med disse områder, skal daginstitutionslederen skrive en række konkrete spørgsmål til dagsordenen. Den tilsynsførende forbereder sig på de spørgsmål, der eventuelt er stillet af daginstitutionslederen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 18

149 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Under alle punkter på dagsordenen kan den tilsynsførende og de øvrige deltagere inddrage notatet fra observationsdelen, hvor det er relevant. Dialogmødet afsluttes med en kort evaluering. Evalueringen foregår via et spørgeskema, som den tilsynsførende har med på en Ipad. Evalueringen udarbejdes af så mange deltagere fra mødet som muligt. Se evalueringsskemaet i bilag 2. Tilsynsrapport Efter dialogmødet udarbejder den tilsynsførende en skriftlig rapport, der opsummerer de væsentligste konklusioner på baggrund af både observationsdelen og dialogmødet. Rapporten har et omfang på max 5 sider heraf udgøres de 2 sider af notatet fra observationsdelen. Rapporten sendes til dagtilbudslederen, der får mulighed for at læse og eventuelt kommentere rapporten. Daginstitutionslederen udfylder kortfattet handleplan (SMTTE) på de anbefalinger, den tilsynsførende har peget på (se skabelon i bilag 3). Denne vedlægges tilsynsrapporten, inden den sendes til behandling i børne- og ungdomsudvalget og i kommunalbestyrelsen. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 19

150 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Årshjul for tilsyn 15.juni Den tilsynsførende sender mødetidspunkter for tilsynsbesøget til dagtilbudslederen 7 dage før tilsynsbesøg Den tilsynsførende sender den samlede dagsorden for tilsynsmødet til dagtilbudslederen Dagtilbudslederen sikrer, at medarbejderne orienteres om tilsynet samt rammerne herfor September-oktober Det konkrete tilsyn: Observationsdel Det konkrete tilsyn: Tilsynsmøde Senest 7 dage efter tilsynsbesøg Den tilsynsførende sender tilsynsrapport til dagtilbudslederen 15. november Dagtilbudslederen sender rapporten retur til den tilsynsførende med handleplan og eventuelle kommentarer December Konklusioner mv. fra tilsynsbesøgene forelægges børne- og ungdomsudvalget og sendes efterfølgende i høring og derefter til behandling i børne- og ungdomsudvalget Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 20

151 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Politisk godkendelse Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 21

152 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Børne- og ungdomsudvalgets godkendelse Den tilsynsførende forbereder herefter en sag til børne- og ungdomsudvalget, der indeholder: En sammenfatning af konklusioner og tendenser i forhold til den faglige kvalitet - på tværs af kommunens kommunale daginstitutioner. 1 De individuelle tilsynsrapporter fra daginstitutionerne. Daginstitutionernes pædagogiske læreplaner (disse indgår kun hvert 2. år, hvor de revideres). Alle punkter behandles på åben dagsorden. Efter behandlingen i børne- og ungdomsudvalget sendes sammenfatningen og tilsynsrapporterne til høring og derefter til behandling i børne- og ungdomsudvalget. 1 Denne sammenfatning vedr. den faglige kvalitet på tværs af kommunens institutioner udgør hermed kommunens Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 22

153 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Bilag 1. Skema for evaluering af observationsdelen af tilsynet Sæt kryds ud for den kategori, der passer bedst til din oplevelse af observationsdelen Meget enig Enig Både /og Lidt uenig Meget uenig Ved ikke 1: Jeg oplever, at observationsdelen er foregået i en tryg og tillidsfuld atmosfære 2: Jeg oplever, at den tilsynsførende har givet konstruktiv feedback 3: Jeg oplever, at observationsdelen har givet mig inspiration til nye vinkler på mit daglige arbejde 4: Jeg oplever, at tidsrammen for observationsdelen har været passende 5: Eventuelle kommentarer: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 23

154 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Bilag 2. Skema for evaluering af dialogmøde Sæt kryds ud for den kategori, der passer bedst til din oplevelse af dialogmødet Meget enig Enig Både /og Lidt uenig Meget uenig Ved ikke 1: Jeg oplever, at indholdet på dialogmødet har været udviklingsorienteret og relevant i forhold til institutionens praksis 2: Jeg oplever, at dialogen på mødet har været konstruktiv 3: Jeg oplever, at dialogmødet har givet mig inspiration til nye vinkler på mit daglige arbejde 4: Jeg oplever, at tidsrammen for dialogmødet har været passende 5: Eventuelle kommentarer: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 24

155 Mål og rammer for tilsyn kommunale daginstitutioner 2013 Bilag 3. Skabelon til handleplan på baggrund af anbefalinger i tilsynsrapport (SMTTE) Sammenhæng Anbefaling fra tilsynsrapport skrives ind her Mål Hvad vil vi opnå ift. anbefalingen? Tiltag Hvad vil vi sætte i gang/gøre? Hvordan skal vi nå vores mål? Tegn Hvad skal vi registrere / se efter for at se om vi er på vej mod målet? Evaluering Arbejdet med anbefalingerne evalueres på næste tilsyn Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 25

156 Bilag: 5.5. Høringssvar - Allingåbro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 20979/17

157 Allingåbro Børneby Til Børne- og ungdomsudvalget d. 6. februar 2017 Norddjurs Kommune Høringssvar vedr.: Mål og rammer for tilsyn med private og kommunale daginstitutioner. Fællesbestyrelsen ved Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Det er et meget stort og meget detaljeret materiale, som er sendt i høring. Vi ønsker, at der fokuseres mere på at have tillid til det pædagogiske personale i deres hverdagspraksis og ikke så meget på dokumentationen af pædagogernes arbejde. Fællesbestyrelsen tilslutter sig, at tilsynsrapporterne behandles i åbent forum. På Fællesbestyrelsens vegne. Jonna Madsen Formand for fællesbestyrelsen Allingåbro Børneby, Plantagevej og Granbakkevej, 8961 Allingåbro.

158 Bilag: 5.6. Høringssvar - Distrikt Ørum Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 21277/17

159 Ørum, den 10/ Børne- og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. Kvalitetstandarder for tilsyn i kommunale og private daginstitutioner MED-udvalget og bestyrelsen i distrikt Ørum har behandlet høringsmaterialet. Vi tager materialet til efterretning og har ikke yderligere kommentarer. På Bestyrelsens og MED-udvalgets vegne Birthe Ranker Karsten Refsgaard Formand for bestyrelsen Distriktsleder Næstformand MED-udvalget

160 Bilag: 5.7. Høringssvar - Toubro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 21237/17

161 Høringssvar Bestyrelse 14. februar 2017 Høringssvar vedrørende mål og rammer for tilsyn Toubro børnebys bestyrelse ønsker at udtale følgende: Vi mener, at forslagene til ændringerne i handleplanen for tilsyn med de kommunale og private daginstitutioner er rigtigt fornuftige. Vi har i flere år offentliggjort Toubro børnehaves tilsynsrapport på vores hjemmeside, og har haft god erfaring med det. Derudover mener vi, at det er hensigtsmæssigt med forslaget om, at dagtilbudslederen udarbejder en handleplan, som der efterfølgende kan gives sparring tilog evalueres på i samarbejde med tilsynsførende. Vi bakker desuden op om princippet om åbenhed på dagsordenen, når tilsynsrapporterne behandles på Børne- og ungdomsudvalgets møder. Jette Jensen Formand Bestyrelsen

162 Bilag: 5.8. Høringssvar - Område Auning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 21021/17

163 Att.: Børne- og Ungdomsudvalget OMRÅDE AUNING Høringssvar Mål og rammer for tilsyn Bestyrelsen i Område Auning har gennemgået høringsmaterialet: Reviderede mål og rammer for tilsyn med private daginstitutioner og reviderede mål og rammer for tilsyn med kommunale daginstitutioner: Bestyrelse kan tilslutte sig, at der udarbejdes en kortfattet handleplan på anbefalingen og den handleplan/ SMTTE, der evt. skal udarbejdes på baggrund af anbefalingerne fra tilsynet, foregår i et samarbejde mellem ledelse og medarbejderne, så der opnås størst muligt ejerskab. Bestyrelsen har dog sine forbehold omkring, at tilsynsrapporterne udelukkende skal behandles i Børne- og Ungdomsudvalget. Bestyrelsen er af den opfattelse, at dagtilbudsområdet på samme måde som skoleområdet har brug for fokus og opmærksomhed fra kommunalbestyrelsen, så kendskabet til Norddjurs Kommunes dagtilbuds udfordringer og udviklinger også bliver præsenteret og bredt ud i dette forum. Bestyrelsen kan tilslutte sig, at tilsynsrapporterne ønskes som en åben sag. Der kan dog være forhold, som kommer frem under tilsynene og som der ønskes en tillid baseret dialog med den/de der udfører tilsynene og som derfor ikke bør offentliggøres for andre end de berørte institutioner, ledelsen i skole- og dagtilbudsforvaltningen og Børne- og ungdomsudvalget. Det er væsentligt at indholdet og kvaliteten i tilsynsbesøgene på denne måde fastholdes. Bestyrelsen tager den fælles generelle opsamlingen af tilsynene til efterretning og opfordrer til, at der bakkes op omkring de foreslåede udviklingsforslag, som fremkommer deri. Med venlig hilsen formand for bestyrelsen i Område Auning Søren Hansen.

164 Bilag: 5.9. Høringssvar - Børneby Mølle Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 21012/17

165 Børneby Mølle Ålsrodevej Grenaa Dato: 14. februar 2017 Telefon: Jour. nr.: /skolebestyrelsen/ /høringssvar vedr. mål og rammer for tilsyn med kommunale daginstitutioner februar 2017 Til Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Høring om Mål og rammer for tilsyn med kommunale daginstitutioner. [Sagsnr.:16/20179] Ændringerne i Mål og rammer for tilsyn er: Daginstitutionslederen udfylder kortfattet handleplan (SMTTE) på de anbefalinger, den tilsynsførende har peget på (se skabelon i bilag 3). Denne vedlægges tilsynsrapporten. og Efter behandlingen i børne- og ungdomsudvalget sendes sammenfatningen og til-synsrapporterne til høring og derefter til behandling i børne- og ungdomsudvalget. Og ikke som tidligere til kommunalbestyrelsen. Tilføjelsen i Mål og rammer for tilsyn falder ganske naturlig da tilsynsrapporten allerede nu bliver præsenteret i forældrebestyrelsen og anbefalingerne fra tilsynet bliver indskrevet i indsatsområder for kommende år. At blive forpligtet til at udforme og indsende en kort handleplan om, hvordan vi vil imødekomme tilsynsrapportens anbefalinger, kræver at det bliver indsendt, hvilket vi hermed gerne gør. På Møllebestyrelsens vegne Nina Kaiser Andersen Formand 1

166 Bilag: Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 20989/17

167 Glesborg d. 6/ Høringssvar vedr. Kvalitetsstandarder for tilsyn i kommunale og private daginstitutioner. Bestyrelsen har drøftet det fremsendte høringsmateriale vedr. Kvalitetsstandarder for tilsyn i kommunale og private daginstitutioner. Bestyrelsen oplever, at tilsynsrapporterne, ud over at udgøre en kommunal kontrolfunktion, i høj grad også fungerer som et internt samarbejds- og udviklingsredskab mellem Norddjurs Kommune og den pågældende daginstitution. I den nuværende form henvises der i tilsynsrapporterne til specifikke iagttagelser ift. konkrete medarbejderes handlinger, med angivelse af medarbejdernes forbogstav. Selvom de pågældende medarbejdere kun er benævnt med forbogstav, er det lokalt helt åbenlyst for alle, hvilken medarbejder der her er tale om. Bestyrelsen mener ikke, at den slags beskrivelser skal offentliggøres ved åben dagsorden. Derudover beskrives udvalgte data fra Infoba, f.eks. i hvor høj grad de 2-årige drenge er inkluderet i forhold til drenge generelt i Norddjurs Kommune. Det er informationer, som bestyrelsen vurderer, skal bibeholdes som intern viden og ikke behandles på en åben dagsorden. Tilsynsrapporterne vil, ved offentliggørelse i den nuværende form, danne et alt for unuanceret billede af de enkelte institutioner, hvis de offentliggøres og således måske kan komme til at danne grundlag og fungere som vurderingsredskab for forældre i valget af daginstitution. I Børneby Glesborg opleves tilsynsbesøgene, tilsynsrapporterne og de efterfølgende dialoger således som meget brugbare i forhold til videreudvikling af institutionerne, men vi kan jf. ovenstående ikke bakke op om behandling heraf på åbne dagsordener. Bestyrelsen indstiller derfor til, at tilsynsrapporterne og konklusionerne fortsat behandles på en lukket dagsorden. Bestyrelsen stiller sig undrende overfor kravet om indsendelse af en SMTTE som opfølgning på tilsynsrapporterne. Vi går ud fra, at der er tillid til, at daginstitutionerne naturligvis følger op på anbefalingerne i tilsynsrapporterne, så der dermed ikke er behov for yderligere dokumentation og øget bureaukrati. I tilsynsrapporten for begge vores daginstitutioner fremgår det på side 3, at Gennem en opfølgning på anbefalingerne fra sidste tilsyn vurderes det, at der er blevet arbejdet ud fra anbefalingerne. Hvis dette ligeledes er gældende for de øvrige daginstitutioner i kommunen, ser vi absolut ingen grund til at indføre yderligere dokumentation/kontrol. I forvejen arbejder alle institutioner med det fælleskommunale ledelsesredskab Must Win Battles, som et SKAL-redskab i forhold til prioritering af ledelsesmæssige fokusområder, mål, indsatser, ansvarlige tovholdere, tidsperspektiver og evalueringer. Bestyrelsen opfordrer således til ikke at indføre yderligere dokumentation/kontrol.

168 Er politikernes/forvaltningens oplevelse mod vores forventning, at der generelt set ikke følges op på anbefalingerne fra tilsynsrapporterne, har vi fuld forståelse for nødvendigheden af yderligere dokumentation, kontrol og opfølgning. Men bestyrelsen vil gerne opfordre til, at det så kun indføres der, hvor der er et behov herfor og ikke generelt. Og når den tilsynsførende under hovedkonklusioner skriver, at Gennem en opfølgning på anbefalingerne fra sidste tilsyn vurderes det, at der er blevet arbejdet ud fra anbefalingerne så går vi naturligvis ud fra, at vi kan stole på denne udmelding og dermed altså ikke behov for yderligere dokumentation. Bestyrelsen indstiller således til, at der ikke fremsættes krav om indsendelse af SMTTE som opfølgning på tilsynsrapporterne. Bestyrelsen tager til efterretning, at tilsynsrapporterne fremover alene behandles i børneog ungdomsudvalget. Bestyrelsen henstiller til, at årshjulet tilrettes i forhold til ovenstående kommentarer. Med venlig hilsen Birgitte Aagaard Bønnerup Fmd. Bestyrelsen i Børneby Glesborg

169 Bilag: 5.3. Høringssvar fra handicaprådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 7118/17

170 Norddjurs Kommune Børne- og ungdomsudvalget Grenaa, den 12. januar 2017 Høringssvar Kvalitetsstandarder for tilsyn i kommunale og private daginstitutioner Handicaprådet tager forslagene til reviderede mål og rammer for tilsyn med kommunale institutioner og private institutioner til efterretning. Handicaprådet bemærker, at APV bør være til rådighed ved udarbejdelse af tilsynsrapporterne. På handicaprådets vegne Peter Hjulmand Formand Handicaprådet

171 Bilag: 5.4. Høringssvar - Område Grenaa Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 21590/17

172 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Grenaa den Høringssvar vedr. reviderede mål og rammer for tilsyn med kommunale institutioner og private institutioner Bestyrelsen for Område Grenaa har drøftet de reviderede mål og rammer for tilsyn med kommunale og private institutioner. Vi finder at der er tydelighed og overskuelighed i beskrivelserne. Det er meget positivt at tilsynsrapporterne nu behandles på åben dagsorden. En åbenhed og synlighed vil skabe mere fokus på rapporternes indhold. De vil i højere grad kunne bruges både som oplysning og som redskab til forståelse og indsatser på området og i de enkelte institutioner. Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne Diane V. Pedersen Område Grenaa, Dagtilbud 0-6 år, Chr. Winthers Vej 9, 8500 Grenaa....en del af Norddjurs Tlf Område Grenaa

173 Bilag: 6.1. Opsamling af tilsynene med kommunale dagtilbud 2016 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

174 Opmærksomhedspunkter på baggrund af det årlige tilsyn i kommunens kommunale tilbud Der er udført tilsyn i kommunale institutioner i perioden fra den 7. september 2016 til og med den 22. november Nedenstående er en kort opsamling på de tendenser, jeg har kunnet konstatere på baggrund af tilsynene. Der er efter hvert tilsyn udsendt et digitalt spørgeskema til deltagerne med henblik på, at blive klogere på formen af tilsynene. Denne opsamling er lavet den 24. november 2016 af Rikke Steffensen, pædagogisk konsulent, som afholdt alle tilsynene. Børnenes trivsels- og inklusionsmiljøvurderinger - Der er større ensartethed i anvendelsen af redskaberne. - Der gives udtryk for, at der arbejdes systemisk anerkendende. Dette ses i større stil i selve vurderingerne, end tidligere. - Flere steder italesætter personalet, at de i inklusionsmiljøvurderingerne skal have et fokus på dem selv og miljøet omkring barnet. Dette tyder på en større og bedre forståelse for redskabet. - I forhold til, at få systematiseret et handlings-flow i brugen af redskaberne er alle med. Dette ses f.eks. i, at der laves SMTTE/handleplan på de børn der er i gul eller rød trivsel. - Deadlines i forbindelse med vurderingerne bliver overvejende overholdt - Inklusionsmiljøvurderingen, i sin nuværende form, opleves som meningsløs og tidskrævende. Meldingerne er, at vurderingen ikke giver et reelt billede af, hvordan man arbejder. - At trække tal fra statistikken og analysere disse med henblik på at udvikle praksis har ingen gjort. Statistikken fra Inklusionsmiljøvurderingen er svær at læse og kræver tid, for at man kan hente brugbare tal. - SMTTE modellen, som bruges som handleplan i det pædagogiske arbejde, kan være svær for medarbejderne, at bruge optimalt. De kommer til, at opstille mål og tiltag, således disse er blandet sammen. Ligeledes er der sjældent skrevet noget under punktet evaluering. Evalueringskulturen trænger til at blive udviklet, således det pædagogiske personale samt ledelse bevidst evaluerer, analyserer og sætter ny viden i spil. Fremadrettet perspektiv: - I starten af det kommende år får vi adgang til det ny-udviklede Inklusionsmiljø. På baggrund af medarbejdernes frustration og det faktum, at redskabet bare ikke gav mening, har vi udviklet en ny og bedre version. Denne version prøvekøres i november og december 2016 og er herefter tilgængelig for alle medarbejderne. For at hele redskabet, fra starten af, bliver forstået og rigtigt anvendt vil jeg aftale og indlægge besøg i institutionerne, hvor fokus vil være på redskabet. 1

175 - Til en ny version af inklusionsmiljøvurderingen følger en opdateret statistikdel. Denne statistikdel vil jeg introducere for ledere og evt. medarbejderne, således de forstår at læse statistikkerne og opnår evne til, at trække tal ud til analyse. Der vil være oplæring i og fokus på statistikdelen både for Trivsel og for Inklusion. - I forhold til SMTTE modellen vil det være nærliggende, at kompetenceudvikle medarbejdere og ledere. De pædagogiske læreplaner, som er lavet i SMTTE modeller viser generelt, at det vil være hensigtsmæssigt, at kompetenceudvikle både ledere og medarbejdere. Nogle af disse SMTTE r er meget blandet i sin opstilling. Jeg vil stå for denne kompetenceudvikling. - Med udviklingsprojektet En forskel for livet, hvor et af målene er En stærk evalueringskultur får alle medarbejdere et løft i forhold til, at evaluere. Børnenes sprogudvikling - Der er fortsat en fin systematik i at få lavet børnenes sprogvurderinger. - Flere steder er der lavet SMTTE/handleplan på baggrund af børnenes sprogvurderinger. - Der bliver arbejdet meget med børns sprog og det vægtes højt i dagligdagen. Det vurderes stadig, at der i højere grad arbejdes med læringsmål for børnenes sprog end med læringsmål for de andre læreplanstemaer. Fremadrettet perspektiv: - Fart på sproget åben fortsætter. Sprogkonsulent Kim Mortensen følger processen, og understøtter vejlederne løbende. Det er uvist hvad der sker med Velfærdsmidlerne falder de væk, kan børnebyerne og områderne på egen hånd fortsætte med strukturen for Fart på sproget åben. De pædagogiske læreplaner - Enkelte steder har man den pædagogiske læreplan fremme, når man planlægger aktiviteter. Således kommer der en tråd fra læreplanen til aktiviteterne. Langt de fleste steder er den pædagogiske læreplan dog ikke et levende dokument. - Det er sjældent, at aktiviteter planlægges og følges i en SMTTE/handleplan. - Der er en klar tendens til, at lave et årshjul, hvori det er beskrevet i hvilke måneder, der arbejdes med hvilke temaer. - Nogle har i den nyeste pædagogiske læreplan ( planen) opstillet færre mål pr. tema og også konkretiseret målene. Medarbejderne disse steder mener, at læreplanen bliver mere nærværende og levende på denne vis. Fremadrettet perspektiv: - Med udviklingsplanen følger et pilotprojekt i forhold til dynamiske læreplaner. På den måde skulle læreplanen gerne udvikles til, at være et redskab, der anvendes i hverdagen, og som afspejler den aktuelle praksis. - At lave SMTTE/handleplan for aktiviteter i direkte tråd med læreplanen vil være en del af pilotprojektet. 2

176 - Regeringen har besluttet, at de pædagogiske læreplaner skal styrkes og en mastergruppe har lavet et udspil hertil. Vi afventer og hører hvilke ændringer en styrkelse af læreplanerne vil betyde og medtager selvfølgelig disse i arbejdet i pilotprojektet. Læringsindhold i hverdagen - Mange steder beskriver man et HVAD når man laver aktivitetsplaner, ugeplaner og nyhedsbreve til forældrene. Der er en begyndende forståelse for og interesse i, at beskrive et HVORFOR i forbindelse med læringsmålene for aktiviteterne. Man beskriver, at det hovedsageligt er i den daglige dialog, at man fortæller forældrene om børnenes læringsmål. - Der udarbejdes meget forskelligt dokumentation. Mange steder er det mest billeddokumentationen der lever disse er oftest uden tilknyttet tekst og når der er tekst tilknyttet, er det hovedsageligt bagud beskrivende tekst med fokus på HVAD der sker på billedet. Fremadrettet perspektiv: - I pilotprojektet omkring dynamiske læreplaner, bør dokumentation være et opmærksomhedspunkt. At kunne dokumentere direkte i forhold til læreplanstemaerne vil være en optimal mulighed således både læreplaner og tilknyttet dokumentation er samlet. Personaleforhold - Tid er en faktor der nævnes meget. Der er stor forskellighed i forhold til, hvor meget tid til refleksion ledere faciliterer. I tiden til refleksion skal der laves vurderinger i Infoba, planlægges aktiviteter, skrives nyhedsbreve, arbejdes ud fra lokale metoder, dokumenteres mm. De fleste steder gives der udtryk for, at man er presset af skal-opgaver. - I forhold til kompetenceudvikling af medarbejderne er der bred enighed om, at med tiltagene i udviklingsprojektet En forskel for livet, er man godt dækket ind. Fremadrettet perspektiv: - Ovenstående bør være et opmærksomhedspunkt i forbindelse med diverse tiltag i både udviklingsplaner og generelt. Forældresamarbejde - Det vurderes, at der i institutionerne er en opmærksomhed på børns hjemmelæringsmiljø. De fleste steder understøtter personalet hjemmelæringsmiljøet gennem den daglige dialog med forældrene. - Forældresamarbejdet vægtes højt og den daglige dialog har høj prioritet. - I områder med en del tosprogede børn kan kommunikationen være en udfordring. Fremadrettet perspektiv: - Hele udviklingsprojektet En forskel for livet skulle gerne tage højde for, at personalet bliver styrket i at arbejde bevidst i forhold til hjemmelæringsmiljø og forældresamarbejde. 3

177 Bilag: 9.2. Underretninger - ultimo januar 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 21966/17

178 Udvikling i antallet af underretninger 2017 Underretter jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Anden kommunal afdeling 7 7 Anden kommunal myndighed 9 9 Flytning ml kommuner 0 Skole SFO 0 Dagpleje 0 Daginstitution 2 2 Sundhedsplejerske 0 Døgnvagt/UngNorddjurs 3 3 PPR 0 Kontaktperson 3 3 Klub 0 Psykiatri 3 3 Læge 4 4 Dansk Røde Kors 0 Politi 4 4 Sygehus 2 2 Domstol 0 Tandplejen 0 Familie 0 Familierådgivning 3 3 Anonym 0 Naboer 0 Foreninger 0 Krisecenter 0 Øvrige sundhedsvæsen 3 3 Øvrige* 3 3 I alt * Underretning fra øvrige omfatter underretning fra bl.a jobcenter, boligforeninger, anbringelsessteder Underretninger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Årlige underretninger I alt Underretninger

179 Bilag: 9.1. Anbringelser ultimo januar 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 21964/17

180 Nøgletal anbringelser Anbringelser udenfor socialområdet Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. I året 2013 Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Plejefamilier Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Netværksfamilie Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Opholdssteder Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Kost/efterskole Eget værelse Eget værelse Eget værelse Eget værelse Eget værelse Døgninst Døgninst Døgninst Døgninst Døgninst Sikret inst Sikret inst , Sikret inst , Sikret inst , Sikret inst Side 1 af 3

181 Anbringelser i Socialområdet Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. I året Norddjurs Børnecenter Børneafd. 10 pladser Norddjurs Børnecenter 2013, aflastning 13 pladser Norddjurs Børnecenter Børneafd. 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2014, aflastning. 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter Børneafd. 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2015, aflastning.18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2016, Børneafd Norddjurs Børnecenter 2016, aflastning. 18 pladser i alt Norddjurs Børnecenter 2017, Børneafd Norddjurs Børnecenter 2017, aflastning. 18 pladser i alt 4 4 Unghuse Unghuse Unghuse Unghuse Unghuse Anbringelser, socialområdet Anbringelser udenfor socialområdet Anbringelser inden- og udenfor socialområdet år år år År År Side 2 af 3

182 år 2013 år 2014 år 2015 År 2016 År Side 3 af 3

183 Bilag: Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2017 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 24360/17

184 Norddjurs Kommune 13. feb RBJ Børne- og ungdomsudvalget - arbejdsplan januar 2017 kl på Børne- og Ungecenter Norddjurs, Trekanten 34 i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Besøg på Børne- og Ungecenter Norddjurs Dialogmøde med forældrerådet fra Regnbuen samt bestyrelsesformanden for område Grenaa Forældrehenvendelser vedr. normering på dagtilbudsområdet Generel forøgelse af normeringen på dagtilbudsområdet. Drøftelse af samarbejdet mellem børnebyerne på baggrund af forslag fra børnebyerne Resultater af nationale trivselsmålinger foråret 2016 Økonomi forbundet med standsede anlægsprojekter vedr. Djurslandsskolen Anlægsregnskab for etablering af lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen Budgetopfølgning ultimo december 2016/forventet regnskab 2016 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Drøftelse af årligt dialogmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og områdeudvalgene Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Orientering om, hvor mange kommuner, der bruger Easy IQ 1

185 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Redegørelse for resultater i de nationale test i dansk og matematik (lukket dagsorden) 25. januar 2017 kl på Børne- og Ungecenter Norddjurs, Trekanten 34 i Grenaa 22. februar 2017 kl på Kattegatskolen, Skolebakken 20 i Grenaa Dialogmøde med Toubroskolen Møde i børne- og ungdomsudvalget Orientering om skoleindskrivning for skoleåret 2017/2018 Opfølgning på dialogmødet med forældrene fra Toubroskolen Ansøgninger fra Auning Skole vedr. kortere skoledag Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for sundhedsplejen (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Behandling af justerede retningslinjer for fremsendelse af tilsynsrapporter for dagtilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af tilsynsrapport for dagtilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af tilsynsrapport for de enkelte dagtilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) (lukket dagsorden) Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Studietur den marts 2017 o KL møde for kommunale børn- og ungeudvalg den 31. maj i Vejle o Materiale fra KL s børne- og ungetopmøde

186 Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 1. marts 2017 kl i rådssalen på rådhuset i Grenaa 1. marts 2017 kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med handicaprådet Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder Hvordan arbejdes med læreplaner i dagtilbud. Hvordan arbejdes med at gøre læreplaner mindre i omfang 22. marts 2017 Kl hos enheden for forebyggelse og tidlig indsats 22. marts 2017 kl hos enheden for forebyggelse og tidlig indsats Dialogmøde med fælleselevrådet Møde i børne- og ungdomsudvalget Status på implementering af ny organisering på Socialområdet. Herunder status på etablering af særlig enhed til forebyggelse og tidlig indsats på børne- og ungeområdet samt udvidelsen af ungetilbuddet Hverdagsliv Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for PPR (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for børn og unge (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser, handicaprådet og fælleselevrådet) Drøftelse af besparelsesforslag vedrørende specialundervisning (sendes efterfølgende til høring) Specialskoleundervisning undersøgelse af alternativer til realisering af besparelser. Task Force-rapport 3

187 Juniorklubber/SFO oplæg om alternativ tilrettelæggelse af tilbuddet Orientering om antal tilmeldte til 10. klasse i skoleåret 2017/18 Budgetkontrol for februar 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 29. marts kl marts maj 2017 kl i Arresten i Grenaa 2. maj 2017 Kl i Familiehuset på Åboulevarden 68 i Grenaa Studietur til Bruxelles Dialogmøde med ungdomsrådet Møde i børne- og ungdomsudvalget Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for anbringelse af børn og unge 0-18 år (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for behandling af underretninger (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for handicapkompenserende ydelser på børne- og ungeområdet - børn og unge med handicap og med særlige behov 0-18 år (sendes efterfølgende til høring i handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for 4

188 kommunikationsområdet (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for familiehusets samlede servicetilbud (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger 0-18 år (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af forslag til kvalitetsstandard for familieundervisning (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for sundhedsplejen (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Orientering om status på projekt opkvalificering af inklusionsindsatsen i Norddjurs og Skanderborg kommuner Budgetkontrol for marts 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 24. maj 2017 kl i Adm. bygningen, Glesborg Bygade 1 i Glesborg Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af forslag til kvalitetsstandard for PPR (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) 5

189 Behandling af forslag til kvalitetsstandard for tandplejetilbud for børn og unge (inkl. høringssvar fra bestyrelser, handicaprådet og fælleselevrådet) Drøftelse af forslag til ny organisering af tildelingen af specialpædagogisk støtte på 0-6 års området (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Orientering om resultat af frivillige nationale test (lukket dagsorden) Budgetkontrol for april 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 21. juni 2017 kl på Vestre Skole, Vestergade 7 i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af forslag til kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger 0-18 år (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for anbringelse af børn og unge 0-18 år (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for behandling af underretninger (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for handicapkompenserende ydelser på børne- og ungeområdet - børn og unge med handicap og med særlige behov 0-18 år (inkl. høringssvar fra handicaprådet) 6

190 Behandling af forslag til kvalitetsstandard for kommunikationsområdet (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for familiehusets samlede servicetilbud (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til kvalitetsstandard for familieundervisning (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af handleplan for matematik (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser) Drøftelse af revidering af handleplan for læsning (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser) Budgetkontrol for maj 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 16. august 2017 kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af forslag til ny organisering af tildelingen af specialpædagogisk støtte på 0-6 års området (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Drøftelse af evaluering af ordning vedr. frit skolevalg (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser) Samarbejdet om børnebyerne 7

191 Budgetkontrol for juni/juli 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Behandling af halvårsregnskab på børne- og ungdomsudvalgets område Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 4. september 2017 Kl i Arresten i Grenaa 4. september 2017 Kl i rådssalen på rådhuset i Grenaa 4. september 2017 Kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa 20. september 2017 kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Dialogmøde med ungdomsrådet Dialogmøde med handicaprådet Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd og ledere for skoler, børnebyer og områder Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af handleplan for matematik (inkl. høringssvar fra bestyrelser) Behandling af revidering af handleplan for læsning (inkl. høringssvar fra bestyrelser) Budgetkontrol for august 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i 8

192 døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 25. oktober 2017 Kl i rådssalen på rådhuset på Grenaa 25. oktober 2017 kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Fællesmøde mellem børne- og ungdomsudvalget og arbejdsmarkedsudvalget Møde i børne- og ungdomsudvalget Behandling af evaluering af ordning vedr. frit skolevalg (inkl. høringssvar fra bestyrelser) Status på kompetencedækningen i Norddjurs Kommunes folkeskoler og vurdering af behovet for yderligere kompetenceudvikling Budgetkontrol for september 2017 Status på arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering o Orientering om arbejdet med implementering af indlicitering af specialskolekørsel Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgøresler fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) 15. november 2017 Møde i børne- og ungdomsudvalget 9

193 kl i Gæstekantinen på rådhuset i Grenaa Kvalitetsrapport på skole- og dagtilbudsområdet Budgetkontrol for oktober 2017 Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt s tilsynsbesøg i døgninstitutioner Forebyggelses- og anbringelsesområdet aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for 2017 Orientering Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen Ankeafgørelser fra Ankestyrelsen (lukket dagsorden) Afslutning/juleafslutning 21. november 2017 KOMMUNALVALG Dagsordenspunkter 2017 Kvalitetsstandard og indsatskatalog for alkoholbehandling (servicelovens 101) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) Kvalitetsstandard og indsatskatalog for stofmisbrugsbehandling (servicelovens 101) (sendes efterfølgende til høring i ældrerådet og handicaprådet) September 2018 Tre åbne møde vedr. emner for skole- og dagtilbudspolitik Februar 2018 Evaluering af puljen på kr. til en ekstra indsats i dagtilbud med mange flygtning/to-sprogede børn, flere børn end forventet og langtidssygemeldinger Dagsordenspunkter i 2018 November 2018 Opfølgning på førskoleindsats iværksat på baggrund af budget 2016 Drøftelse af forslag til emner for den overordnede skole- og dagtilbudspolitik (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) 10

194 December 2018 Behandling af forslag til emner for den overordnede skole- og dagtilbudspolitik (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) Marts 2019 Døgnseminar vedr. skole- og dagtilbudspolitikken Dagsordenspunkter i 2019 Marts 2019 Maj 2019 Drøftelse af forslag til overordnet skole- og dagtilbudspolitik (sendes efterfølgende til høring i bestyrelser og handicaprådet) Behandling af forslag til overordnet skole- og dagtilbudspolitik (inkl. høringssvar fra bestyrelser og handicaprådet) 11

195 Bilag: Godt på vej - dagtilbuddets betydning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 18513/17

196 GODT PÅ VEJ DAGTILBUDDETS BETYDNING GODT PÅ VEJ GODT PÅ VEJ DAGTILBUDDETS BETYDNING

197 Godt på vej Dagtilbuddets betydning KL 1. udgave, 1. oplag 2017 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Foto: Simon Klein-Knudsen KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN

198 Indhold Godt på vej Dagtilbuddets betydning 3 INDHOLD GODT PÅ VEJ... 4 EN LANDSDÆKKENDE RETNING FOR DAGTILBUD OPFORDRINGER TIL REGERINGEN... 6 SYV PERSPEKTIVER PÅ KVALITET I DAGTILBUD ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE / Dagtilbud og forældre samarbejder om børns læring og trivsel / Dagtilbud skal fremme børns læring / Faglig ledelse styrker kvaliteten i dagtilbud / Dagtilbud skal fremme social mobilitet / Dagtilbud udnytter muligheder ved digitale redskaber / Gode rammer og organisering styrker kvaliteten i dagtilbud / Sammenhængende læringsforløb er nødvendige...16 KL I SPIDSEN FOR AT FØRE ÆNDRINGERNE UD I LIVET LITTERATURLISTE... 19

199 4 Godt på vej Godt på vej Dagtilbuddets betydning GODT PÅ VEJ I Danmark går næsten alle børn i dagtilbud 1. Det giver kommunerne og de professionelle i de enkelte institutioner et stort ansvar for børns læring, trivsel og udvikling. Alle kommuner, dagtilbud og professionelle gør i dag et stort arbejde for at skabe gode dagtilbud til alle børn. Vi ved, at dagtilbud af høj kvalitet gør en positiv forskel for alle børn på den korte bane såvel som i et livslangt perspektiv. Den viden har vi fra forskning og den forpligter. Kommunerne har ansvaret for at udvikle og drive daginstitutioner og dagpleje i Danmark. Det er en kommunalpolitisk forpligtigelse at tage ansvar for at udvikle kvaliteten på dagtilbudsområdet. Hvert år bruger kommunerne omkring 25,5 mia. kr. (2015) på dagtilbud til de 0-5 årige, hvilket svarer til knap kr. pr. indskrevet barn. Kommunerne investerer derfor mange penge i de mindste børn. Det gør de for at give alle børn et rigt børneliv, som har en stor værdi i sig selv. Samtidig er det 1 Ca. 97 pct. 2 Bleses (2016) 3 Landersø og Heckman (2016) vigtigt for Danmark, at alle børn opdrages til at være medskabere af et demokratisk samfund med gode sociale fællesskaber. Fra forskning ved vi, at der er op til to års forskel på børns kompetencer, når de begynder i skole på trods af, at alle børn har været i dagtilbud 2 at Danmark ikke er god nok til at bryde den negative sociale arv 3. Derfor skal og kan vi gøre det bedre. Vi skal blive bedre til at løfte alle børn og give alle børn de bedste livsmuligheder. Det gælder det enkelte barn, men det gælder også samfundets sammenhængskraft. Alle samfundsborgere skal have et godt liv. Et godt liv omfatter også at være aktive deltagere i det danske samfund og bidrage til Danmarks vækst og beskæftigelse. KL s udspil Godt på vej Dagtilbuddets betydning er dermed et signal til alle ansvarlige parter i både stat og kommune om, at der er behov for en markant opmærksomhed på at udvikle kvaliteten i dagtilbud til de yngste børn. Det gælder både dagplejen og daginstitutioner og såvel kommunale som selvejende og private dagtilbud.

200 Godt på vej Godt på vej Dagtilbuddets betydning 5 Det er samtidig et signal om, at der er behov for en konstant udvikling af hele 0-18-årsområdet. Denne udvikling begynder i den tidlige indsats og gør det bl.a. relevant at drøfte, om ressourcerne og midlerne bruges hensigtsmæssigt på hele 0-18-årsområdet. Udspillet er først og fremmest en klar opfordring til alle kommuner om at tage ansvar for kvaliteten i dagtilbud. Det gælder både det faglige ansvar for at udvikle læringsmiljøer og nysgerrighed til livet for alle børn og det økonomiske ansvar for at prioritere den nødvendige økonomi til dagtilbudsområdet. Med udspillet ønsker KL også at give en tydelig kommunal stemme i den vigtige debat om fremtiden for vores dagtilbud. Regeringen forventes at komme med et dagtilbudsudspil i foråret 2017, og KL ser frem til at indgå i dialog med regeringen om, hvordan midlerne de eksisterende såvel som de nye anvendes bedst muligt, og hvordan rammerne hertil skabes. Derfor vil KL med udspillet pege på en række områder, hvor staten er nødt til at sætte ind, så alle børn bliver sikret de mest optimale betingelser for at komme godt på vej i livet. livet. Januar 2017 præsenterer KL et udspil om unge og uddannelse, der bl.a. kommer med anbefalinger til at sikre en nemmere vej fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne, forenkling og målretning af 10. klasse samt bedre kvalitet og styring af de særlige uddannelsestilbud. Derudover præsenterer KL i januar 2017 et inspirationsmateriale, der sætter fokus på forældrenes og kommunernes fælles ansvar for, at alle børn og unge lærer, trives og udvikler sig så meget, de kan. KL opfordrer til, at udspillet om god kvalitet i dagtilbud drøftes og anvendes af kommunalpolitikere og forvaltninger i alle kommuner, på tværs af kommunerne og i samarbejdet mellem KL og staten. København, januar 2017 Udspillet er det første af en række indsatser, der skal markere behovet for en øget opmærksomhed på børn og unges vej i Martin Damm Formand for KL Kristian Wendelboe Administrerende direktør

201 6 En landsdækkende retning for dagtilbud opfordringer til regeringen Godt på vej Dagtilbuddets betydning EN LANDSDÆKKENDE RETNING FOR DAGTILBUD OPFORDRINGER TIL REGERINGEN Kommunerne har ansvaret for at give dagtilbudsområdet den nødvendige prioritering og retning. Opgaven med at løfte kvaliteten løses på forskellige måder afhængigt af lokale værdier og vilkår. Men retningen skal være den samme. KL foreslår derfor, at der sættes en landsdækkende retning for, hvad vi skal med vores dagtilbud. Ikke som bureaukratiske mål, men fire landsdækkende pejlemærker, der kan give en fælles retning for kommunernes fortsatte arbejde med at udvikle gode dagtilbud. KL anbefaler, at de fire landsdækkende pejlemærker og den styrkede pædagogiske læreplan, som er under revision, danner grundlag for at udvikle kvaliteten i alle dagtilbud fremover. Vi har brug for en fælles retning, som aktørerne på området skal tage ansvaret for, og som dermed overflødiggør udviklingen af andre mere bureaukratiske mål på nationalt og kommunalt niveau. KL S BUD PÅ FIRE LANDSDÆKKENDE PEJLEMÆRKER De landsdækkende pejlemærker skal give retning og en fælles vision for Danmarks dagtilbud. Dagtilbuddene skal understøtte alle børns trivsel i trygge og omsorgsfulde rammer udfordre alle børn, så de lærer, så meget de kan, og udnytter deres potentiale understøtte alle børns muligheder for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der fremmer social mobilitet kvalificere de pædagogiske indsatser med professionel viden, så alle børn oplever gode rammer, miljøer og sammenhænge

202 En landsdækkende retning for dagtilbud opfordringer til regeringen Godt på vej Dagtilbuddets betydning 7 Staten skal sikre kommunerne de optimale rammer for at drive dagtilbuddene. Det kræver bl.a. regelforenklinger til gavn for samarbejde, organiseringer og lokale løsninger. Derudover skal grunduddannelse af pædagoger være tidssvarende og relevant i forhold til de udfordringer vores dygtige fagprofessionelle står med, og efteruddannelsestilbud skal være fleksible og praksisnære. Finanslovsaftalen for 2017 afsætter 580 millioner kr. over fire år til at udvikle de danske dagtilbud. KL anbefaler, at midlerne bruges til: praksisnær kompetenceudvikling af professionelle, da forskning peger på, at praksisnær kompetenceudvikling er effektiv, især når det omhandler forbedringer af praksisser til fordel for børns læring 4 særlige tiltag, der styrker social mobilitet, fordi vi i Danmark ikke bryder den negative sociale arv. Førende forskere har fundet ud af, at Danmark er på samme niveau som USA 5. KL ANBEFALER at 3/4 af de 580 millioner kr. anvendes til praksisnær kompetenceudvikling rettet mod de professionelle på området. Kompetenceudviklingen bør tage udgangspunkt i KL s syv perspektiver på kvalitet i dagtilbud. Praksisnær kompetenceudvikling skal tage udgangspunkt i, at barnets læring hænger tæt sammen med trivsel, udvikling og dannelse alle professionelle skal iagttage, vurdere og justere læringsmiljøerne med afsæt i barnet alle professionelle kan identificere og handle på børn i udsatte positioner alle professionelle kan indgå i et differentieret samarbejde med forældre alle professionelle er digitalt kompetente alle professionelle samarbejder tværfagligt og sikrer kontinuitet for barnet KL ANBEFALER at 1/4 af de 580 millioner kr. bruges til målrettede landsdækkende indsatser rettet mod børn i udsatte positioner. Det gøres ved, at kommunerne tilbyder målrettede trivselsforløb rettet mod barnet og dets betydningsfulde voksne har dialogorienterede underretninger på tværs af børn og ungeområdet 4 Rambøll Management Consulting, et. al. (2014) 5 Landersø og Heckman (2016) arrangerer besøg af sundhedsplejen til de børn, der ikke går i dagtilbud samtænker indsatser på tværs af familie og de kommunale tilbud fra 0-18 år

203 8 Syv perspektiver på kvalitet i dagtilbud anbefalinger til kommunerne Godt på vej Dagtilbuddets betydning SYV PERSPEKTIVER PÅ KVALITET I DAGTILBUD ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE Næsten alle børn går i dagtilbud fra de er helt små. Danmark har verdensrekord i, at både mor og far er på arbejdsmarkedet. Derfor går næsten alle børn i dagtilbud. Kommunerne har et stort ansvar for børnenes udvikling og en stor mulighed for at fremme deres læring og trivsel. Gennem de seneste år er der opstået en fælles erkendelse af betydningen af dagtilbud af høj kvalitet. Kvalitet er et begreb, der anvendes og tænkes som en meget bred betegnelse for god praksis i dagtilbud. Det er nødvendigt med en klar forståelse af, hvad god kvalitet er, og hvilke faktorer der er væsentlige for kvalitet.

204 Syv perspektiver på kvalitet i dagtilbud anbefalinger til kommunerne Godt på vej Dagtilbuddets betydning 9 deres børn. Dagtilbud af høj kvalitet kan være en klog investering i kommunens bosætningsstrategi. KL vil med dette udspil fremhæve syv vigtige perspektiver på kvalitetsudviklingen, som vil indgå i de fremadrettede drøftelser på området. KL opfordrer til, at de syv perspektiver drøftes og anvendes af kommunalpolitikere, forvaltninger og ledere i alle kommuner. Viden fra forskning skal formidles målrettet og meningsfuldt til politikskabere, til ledere og til praktikere på dagtilbudsområdet. KL opfordrer til, at staten og alle forskningsmiljøer påtager sig dette ansvar og sikrer, at viden fremadrettet i langt højere grad når ud til gavn for alle børn. Den pædagogiske forskning og den pædagogiske praksis skal knyttes endnu tættere sammen i en gensidig afhængighed 8. KL opfordrer kommunalpolitikere i alle kommuner til at prioritere videreudvikling af kvaliteten i dagtilbud. Det kræver omprioritering af midler nogle steder. Og det kræver uden tvivl en tydelig politisk retning, en dygtig og engageret ledelse og høj faglighed hos medarbejderne. Og det kræver, at forældre og dagtilbud arbejder tæt sammen om barnets læring, sundhed og trivsel. En prioritering af dagtilbud er nødvendig og er en klog kommunal investering Investering i høj kvalitet i dagtilbud er at tage ansvar for at give alle børn en god start på livet. Dagtilbud skal give barnet så gode muligheder som muligt for at udnytte deres potentiale, lære, trives og udvikle sig. Økonomiske eksperter peger ligeledes på, at en investering i dagtilbud er en investering med højt afkast 6. En krone investeret i kvalitet på 0-6-årsområdet giver højere effekt end samme investering senere i barnets liv. De syv perspektiver på kvalitet i dagtilbud er: 1. Dagtilbud og forældre samarbejder om børns trivsel og læring 2. Dagtilbud skal fremme børns læring 3. Faglig ledelse styrker kvaliteten i dagtilbud 4. Dagtilbud skal fremme social mobilitet 5. Dagtilbud udnytter muligheder ved digitale redskaber 6. Gode rammer og organisering styrker kvaliteten i dagtilbud 7. Sammenhængende læringsforløb er nødvendige. Der vil i Godt på vej Dagtilbuddets betydning overordnet refereres til dagtilbud. Dagtilbud omfatter både daginstitutioner og dagpleje. Investering i mere viden og forskning Et af resultaterne i den seneste forskning er, at der i Danmark tilsyneladende er relativ stor forskel på kvaliteten mellem de enkelte dagtilbud 7. Det er en viden, som forpligter til kommunalpolitisk handling. Det er ikke godt nok, at udviklingen af den pædagogiske praksis sker på baggrund af synsninger eller med afsæt i personlige præferencer. Alle politikere, ledere og fagprofessionelle skal forpligte sig på at sætte tilgængelig viden i spil og kunne begrunde den valgte pædagogiske praksis. KL opfordrer til, at alle parter med ansvar for forskningsområdet prioriterer dette område og investerer i at skaffe mere viden om, hvordan vi kan give børnene de bedste muligheder for at lære og trives i dagtilbud, så de lykkes i livet. En fælles forståelse af kvalitet Synet på kvalitet er forskellig afhængig af blikket, der ser. Politikere, forskere, forældre og børn har forskellige opfattelser af god kvalitet. En fælles forståelse af, hvad kvalitet er, vil have betydning for dialogen om kvalitet, samt hvordan det fælles arbejde med kvalitet bliver bedst muligt for børnene, forældrene og de professionelle. Erfaringer viser, at det er en fordel at være klar over, hvornår der tales om strukturel kvalitet, processuel kvalitet og resultatkvalitet. Disse tre dimensioner har betydning for og indflydelse på, hvilke facetter af kvalitet der tales om og arbejdes ud fra. Når man anlægger det strukturelle perspektiv, handler det fx om uddannelseskrav, institutions- og gruppestørrelser, normeringer og fysisk indretning. Den processuelle kvalitet beskriver interaktionen mellem voksne og børn, børn imellem og de pædagogiske tilgange. Resultatkvaliteten omfatter barnets kognitive, sociale og personlige læringsudbytte af at være i dagtilbud. Kvalitet i dagtilbud er fx også et parameter for, hvor småbørnsforældre ønsker at bo, mens de har brug for dagtilbud til 6 Heckman (2006) 7 Hansen et. al. (2016) 8 EVA (2016a)

205 10 01 / Dagtilbud og forældre samarbejder om børns trivsel og læring Godt på vej Dagtilbuddets betydning 01 / DAGTILBUD OG FORÆLDRE SAMARBEJDER OM BØRNS LÆRING OG TRIVSEL Forældrene er de vigtigste personer i et barns liv. Alle forældre vil deres børn det bedste og skal have mulighed for at bidrage bedst muligt til barnets læring, trivsel og udvikling i samarbejde med dagtilbuddet. Forskning viser, at et godt hjemmelæringsmiljø øger barnets sandsynlighed for at klare sig godt i skolen og videre i livet 9. Derfor skal samarbejdet med forældrene allerede i dagtilbud være målrettet og differentieret og tage afsæt i barnets læring og trivsel. Samarbejdet skal handle om barnet og tage afsæt i, at børn og familier er forskellige. Familiernes behov er forskellige, og det betyder, at samarbejdet skal være differentieret og inkluderende. Dialogen mellem forældre og professionelle skal være båret af tillid. Forældrene informerer dagtilbuddene om deres viden og erfaringer, og dagtilbuddet deler vurderinger samt aktivt benytter forældrenes kompetencer. Forældrene har ansvaret for barnet og skal være en aktiv del af hele barnets liv også når det gælder om at udvikle læring og trivsel i dagtilbud. Som nævnt ovenfor er hjemmelæringsmiljøet afgørende for barnets senere kompetencer, og at forældrenes bevidsthed om egen rolle i barnets læring har en effekt på barnets videre udvikling 11. Samarbejde med forældre forløber bedre, når der er en fælles strategi, og når samarbejdet er målrettet og indeholder klare mål og gensidige forventninger. Et samarbejde kræver en fælles indsats både fra forældre og professionelle. Forældre skal have mulighed for aktivt at deltage i deres barns læring og trivsel. Undersøgelser viser, at forældre ofte efterspørger viden om, hvordan de bedst muligt kan bidrage til at understøtte barnets læring 10. Det er derfor vigtigt med respektfuld dialog mellem forældre og professionelle. I samtale med forældrene skal de professionelle bruge deres faglighed for at understøtte barnets læring og trivsel. KL er udkommet med et inspirationsmateriale om samarbejdet med forældre om børn og unges læring, trivsel og udvikling. Materialet indgår i en række KL-indsatser, der markerer behovet for en øget opmærksomhed på børn og unges udvikling fra fødslen til de bliver voksne. DET ER DERFOR AFGØRENDE, AT ALLE KOMMUNER OG DAGTILBUD påtager sig en professionel rolle med at inspirere og vejlede forældrene om deres muligheder for at understøtte barnets læring og trivsel. DET BETYDER, AT ALLE DAGTILBUD har en konkret strategi for samarbejdet med forældre om barnets læring og trivsel, der tager afsæt i børnene har en differentieret tilgang til samarbejdet med forældre giver mulighed for, at alle forældre kan deltage aktivt i samarbejdet om deres børns læring og trivsel. KL ANBEFALER 9 Bleses et. al. (2015) 10 EVA (2016b) 11 Andersen og Nielsen (2016) at der er lokal gennemsigtighed i forhold til informationer om de kommunale tilbud. Beslutningerne om hvilke informationer der videregives og hvordan, bliver taget lokalt

206 02 / Dagtilbud skal fremme børns læring Godt på vej Dagtilbuddets betydning / DAGTILBUD SKAL FREMME BØRNS LÆRING De børn, der går i dagtilbud nu, skal tage en uddannelse og klare sig som voksne i et helt andet samfund end det, vi kender i dag. Det er vanskeligt præcist at vide, hvilke kompetencer der er brug for i det 21. århundrede. Derfor er det afgørende, at dagtilbud ikke bare skal være pasning, men at dagtilbud først og fremmest giver børn gode erfaringer med at lære nyt og mestre noget, de ikke kunne for lidt siden. Disse erfaringer skal hjælpe alle børn til at bevare lysten til at lære mere resten af livet. I dagtilbud skal der tages afsæt i et bredt læringsbegreb, hvor børns læring hænger tæt sammen med trivsel, udvikling, dannelse og omsorg. Det er en essentiel opgave for alle dagtilbud at fremme det enkelte barns læring, trivsel og udvikling, fordi vi ved, at stimuli har stor betydning for udvikling af det lille barns hjerne 12. Læring i dagtilbud skal introducere barnet til tal og geometriske figurer, bogstaver og ord. Børn skal også lære at slå kolbøtter og kravle op på rutsjebanen. Leg og læring i dagtilbud hænger sammen 13. Børn skal lege og lære, og de skal udfordres både i børnefællesskaber, i strukturerede voksenstyrede aktiviteter og i de mange rutinesituationer, som hverdagen i dagtilbud er præget af. Børn skal lære at mestre livet. Læringsmiljøer skal være fleksible, så de understøtter arbejdet med børns læring og trivsel. Læringsmiljøet skal ligeledes afspejle, at de voksnes tilgange til at støtte og opmuntre barnet bliver tilpasset barnets udvikling og alder. De professionelle skal systematisk på baggrund af iagttagelser og vurderinger sætte mål, evaluere og følge op på henholdsvis læringsmiljøet og barnets progression. De professionelle skal udfordre og støtte alle børn både de børn, der lærer hurtigt, og de børn der har brug for mere støtte. I den sammenhæng spiller den styrkede pædagogiske læreplan en afgørende rolle. Børnene skal lære noget, de skal trives, og der skal være et tydeligt fokus på, hvordan leg og læring understøtter hinanden i overensstemmelse med den danske dagtilbudstradition. Dagtilbuddet skal inddrage det omgivende samfund i de pædagogiske aktiviteter i hverdagen og bringe ressourcer og muligheder derfra i spil i forhold til barnets læring og trivsel. Det betyder, at eksterne partnere skal inviteres ind i det pædagogiske samarbejde. Den samarbejdsform kan kaldes for åbent dagtilbud, og det kan i høj grad lade sig inspirere af begrebet åben skole i folkeskolereformen. Samarbejdsformer med eksterne partnere kræver åbenhed, villighed og nye måder at planlægge og gennemføre læringsforløb på. Det er ikke nyt at arbejde på den måde i dagtilbud. Forskellen er, at samarbejdet skal gøres systematisk, og at barnets læring skal være i centrum. DET ER DERFOR AFGØRENDE, AT ALLE KOMMUNER OG DAGTILBUD udvikler motiverende og differentierede læringsmiljøer af høj kvalitet. DET BETYDER, AT ALLE DAGTILBUD indsamler viden om og skaber læringsmiljøer, der fremmer alle børns progression arbejder systematisk med mål og evaluering giver alle børn passende udfordringer og understøtter alle børns muligheder for at få erfaringer med at kunne mestre. KL ANBEFALER 12 Ringsmose (2012) 13 Johansson og Pramling (2011) at staten og forskningsmiljøerne påtager sig ansvar for, at ny viden kan benyttes i praksis til gavn for alle børn

207 12 03 / Faglig ledelse styrker kvaliteten i dagtilbud Godt på vej Dagtilbuddets betydning 03 / FAGLIG LEDELSE STYRKER KVALITETEN I DAGTILBUD Faglig ledelse på børne- og ungeområdet handler om ledelse tæt på kerneopgaven. Det vil sige ledelse af de pædagogiske og didaktiske processer, som fremmer børns læring og trivsel gennem fokus på interaktionerne mellem børnene og de voksne og mellem børnene. Faglig ledelse er nødvendig for at kunne nå målene for kvalitet og udvikle en fagprofessionel kultur. Gennem faglig ledelse sker koblingen mellem de politiske mål og den pædagogiske praksis. og i børnenes læring, trivsel og udvikling. Den faglige leder skal have indsigt i og redskaber til at inspirere og facilitere tilrettelæggelsen af læringsmiljøer, også i børnegrupper med store socioøkonomiske forskelle. Den faglige leder har ansvaret for, at medarbejderne har den viden og de kompetencer, det kræver at arbejde med børns læring, trivsel og udvikling og indgå i et differentieret og ligeværdigt forældresamarbejde. Derudover skal den faglige leder skabe rum for sparring og faglige refleksioner for alle medarbejderne. Dette er ikke mindst vigtigt i dagplejen, da der kan være ekstra brug for sparring med andre professionelle. Faglig ledelse kan se forskellig ud afhængig af, om udgangspunktet er de ledere, som skal lede den faglige udvikling via andre ledere, eller ledere, som skal lede medarbejdere. Faglig ledelse er en central del af ledelsesopgaven på alle niveauer. Det handler i høj grad om at lede den faglige udvikling og ledelse af fagligheder med udgangspunkt i de politiske mål. Faglig ledelse skal facilitere faglige refleksioner ved at inddrage data og vurderinger om barnets faglige og sociale progression og løbende følge op på praksis. Faglig ledelse omfatter også at inddrage og samarbejde med relevante aktører uden for dagtilbud fx Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), det sociale børneområde, sundhedsområdet, fritidsområdet mv. Faglig ledelse skal kunne implementere det pædagogiske grundlag og etablere en praksis for systematisk dokumentation og evaluering. Der er behov for at kunne udvikle de læringsmiljøer, der danner rammen om børnenes hverdag, og sikrer progression i den pædagogiske praksis DET ER DERFOR AFGØRENDE, AT ALLE KOMMUNER OG DAGTILBUD fremmer ledelsens fokus på, hvordan tilrettelæggelsen af de pædagogiske aktiviteter, børns leg og de mange hverdagssituationer kan fremme alle børns læring og trivsel. DET BETYDER, AT ALLE DAGTILBUD har en klar fælles forståelse af dagtilbuddets børnesyn og et højt niveau for faglig refleksion mellem ledelse og medarbejdere har medarbejdere, der kan begrunde de pædagogiske valg med afsæt i erfaring fra praksis og viden fra forskning har en fagprofessionel kultur, der er understøttet af målrettet og praksisnær kompetenceudvikling. KL ANBEFALER at styrke pædagoguddannelsen, så de studerende bliver dygtigere til at bruge pædagogiske og didaktiske redskaber ikke mindst i den tidlige indsats

208 04 / Dagtilbud skal fremme social mobilitet Godt på vej Dagtilbuddets betydning / DAGTILBUD SKAL FREMME SOCIAL MOBILITET Tidlig indsats og høj kvalitet i dagtilbud skal fremme, at det ikke er afgørende, hvilket uddannelsesniveau forældrene har. En amerikansk undersøgelse viser, at et treårigt barn af højtuddannede forældre har hørt 30 millioner flere ord end jævnaldrende børn af forældre på overførselsindkomst 14. Danske undersøgelser bekræfter dette billede. Det er problematisk, at dagtilbuddene endnu ikke i tilstrækkelig grad har mindsket læringsuligheden blandt børn. Det har stadig stor betydning for børn i Danmark, hvilken uddannelsesbaggrund forældrene har 15. De kommunale dagtilbud skal understøtte, at barnets baggrund ikke alene bestemmer dets fremtid. Alle børn skal have mulighed for at udnytte deres potentiale, og derfor er social mobilitet et nationalt fokus. Grundlaget for en række basale kompetencer og færdigheder fremmes i barnets første år 16. Det betyder, at dagtilbud har en forpligtelse til, at give alle børn de bedste muligheder. Dagtilbuddets afgørende betydning gælder især for udsatte børn. Det er derfor kommunen, dagtilbuddet og de professionelles ansvar at have blik for social mobilitet. Den sociale mobilitet styrkes ved, at de professionelle, der omgiver barnet, ser alle børn og identificerer og handler kvalificeret på barnets læring og trivsel. Fx har børns sprogudvikling stor betydning for, hvorvidt udsatte børn udvikler sig positivt. Danske undersøgelser har vist, at en af de store barrierer i forhold til at bryde den negative sociale arv er, at der er mangel på uddannet personale i dagtilbud 17. Det er derfor vigtigt at opprioritere andelen af DET ER DERFOR AFGØRENDE, AT ALLE KOMMUNER OG DAGTILBUD aktivt fremmer social mobilitet og øger muligheden for, at alle børn får de bedste forudsætninger for at klare sig i livet uanset familiebaggrund. DET BETYDER, AT ALLE DAGTILBUD identificerer og handler på alle børn i udsatte positioner arbejder med at styrke alle børns sproglige kompetencer uddannet personale, hvis Danmark skal styrke den sociale mobilitet blandt børn. En styrket opmærksomhed på social mobilitet kræver, at forældre og professionelle, der omgiver barnet, har et fælles fokus og fælles sprog og samlet kan understøtte barnet. Det er forældre, sundhedsplejersken, tandplejen, pædagoger, lærere mm. Den sociale mobilitet understøttes, når alle har høje ambitioner for børnene. har fælles sprog og opgaveforståelse for hele det samlede børne- og ungeområde. KL ANBEFALER 14 Hart og Risley (2003) 15 Rockwool Fonden (2016) 16 SFI (2014) 17 SFI (2006) at alle treårige børn skal sprogvurderes, og at der derefter skal følges op på vurderingerne. En god udvikling i talesproget er en vigtig forudsætning for, at børn udvikler gode læse- og skriveegenskaber også i overgangen mellem dagtilbud og skole

209 14 05 / Dagtilbud udnytter muligheder ved digitale redskaber Godt på vej Dagtilbuddets betydning 05 / DAGTILBUD UDNYTTER MULIGHEDER VED DIGITALE REDSKABER Alle børn, unge og voksne skal kunne begå sig i en digital virkelighed. Udviklingen går stærkt, og de kommende generationer skal have kompetencer, der ikke tidligere har været kendt, og som ikke engang er kendte i dag. Langt størstedelen af danske børn stifter bekendtskab med digitale redskaber, længe før de starter i skole. Derfor har kommunerne og KL også et ansvar for at rejse debatten om digital dannelse i dagtilbud og om digitale redskaber som et centralt element i at udvikle dagtilbud af høj kvalitet. At være en del af et fællesskab og at være en god ven, også på nettet, bliver udfordret af sociale medier. Det er en ny virkelighed, som børnene skal lære at trives og begå sig i. Den læring begynder i dagtilbud. Digitale redskaber er ikke et mål i sig selv, men skal indgå som en naturlig del af en udviklende hverdag i dagtilbud. De skal anvendes og give merværdi i en velovervejet pædagogisk praksis 18, hvor digitale redskaber understøtter læring, leg, motorik, nysgerrighed og gode fællesskaber mellem børnene. I mange dagtilbud indgår digitale redskaber allerede i en legende og eksperimenterende pædagogisk praksis, som stimulerer børnenes nysgerrighed og læring. 18 SUS et. al. (2015) Det er helt centralt, at børnene ikke står alene med at navigere i den digitale virkelighed. Forældre og professionelle skal være gode rollemodeller og sammen have en positiv reflekterende tilgang til, hvordan de digitale redskaber anvendes i hverdagen. Digitalt kompetente medarbejdere skal indgå i en konstruktiv dialog med forældrene om børnenes digitale læring og dannelse. Kommunikationen med forældrene er central i samarbejdet mellem hjem og dagtilbud. Her tilbyder den digitale udvikling nye muligheder, som mange dagtilbud og kommuner allerede benytter. Der er potentiale for, at alle dagtilbud forbedrer den digitale kommunikation til gavn for børns læring og udvikling. Det har stor betydning for barnets læring og trivsel, at der er sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud og skole. Dette kan digitale platforme understøtte. Enkelte kommuner er allerede langt med at anvende digitale platforme til at skabe bedre sammenhænge for børnene, men alle kommuner skal med. Digitale platforme kan understøtte, at barnets vigtige oplevelser fra dagtilbud følger barnet digitalt til skolen. På den måde har de professionelle kendskab til barnets interesser fra dagtilbud og kan dermed justere hverdagens rammer og rutiner, så det tager højde for det, barnet genkender fra dagtilbuddet. Dette vil øge sammenhængen og være til gavn for barnet. DET ER DERFOR AFGØRENDE, AT ALLE KOMMUNER OG DAGTILBUD udnytter de digitale redskaber til at styrke kvaliteten i dagtilbud. DET BETYDER, AT ALLE DAGTILBUD understøtter det legende og nysgerrighedsskabende element i læring gennem brug af digitale redskaber giver børnene en begyndende reflekteret tilgang og adfærd i forhold til digitale medier har digitalt kompetente medarbejdere. KL ANBEFALER at pædagoguddannelsen rettes mod de udfordringer, der er i den daglige pædagogiske praksis, fx digitalisering

210 06 / Gode rammer og organisering styrker kvaliteten i dagtilbud Godt på vej Dagtilbuddets betydning / GODE RAMMER OG ORGANISERING STYRKER KVALITETEN I DAGTILBUD Kvalitet i dagtilbud handler om meget mere end antal lukkedage, åbningstider og normeringer. Selvfølgelig betyder disse aspekter noget for dagtilbud, men organisering og planlægning har ligeledes betydning og stor effekt på kvaliteten i dagtilbud 19. Miljø og læring hænger sammen og derfor har rummenes indretning og miljøet stor betydning for barnets læringsmuligheder. Et læringsmiljø skal både inde og ude være med til at skabe gode rammer for leg i små og store børnefællesskaber. Læringsrummet skal være dynamisk og fleksibelt, da det skal kunne justeres efter barnet og børnegruppens behov. Rummets indretning og æstetiske udformning er afgørende for, hvordan og hvilke aktiviteter der kan foregå. De professionelle skal kunne iagttage og vurdere rummets muligheder. Rum er ikke en given størrelse, men de skal kunne omskabes og genskabes på baggrund af pædagogiske refleksioner med afsæt i barnet. God organisering viser sig ved, at der er en bevidst tilgang til, hvordan personalets kompetencer kommer i spil, og hvordan personalet fordeler og organiserer sig sammen med børnene. Ligeledes har personalets muligheder for videndeling og faglig refleksion stor betydning for læringsmiljøet og udnyttelsen af læringsrummets muligheder. 19 Hansen (2013) Det er afgørende, at der er tilstrækkeligt med kompetente voksne. De kompetente voksne skal gennemføre bevidst og vidensinformeret anvendelse af ressourcerne. Bevidstheden får betydning for, hvordan man bedst udnytter muligheder, der er til stede i hverdagen både mht. struktur, proces og indhold. Det kan fx være at prioritere arbejdskraften, der hvor spidsbelastningerne er i hverdagen, eller at dagplejer organiserer fælles legestuer. Rammer og organisering skal være med til at skabe optimale læringsmiljøer. Det er afgørende, at organisering af børnegrupper, tilrettelæggelse af hverdagens rytme og den fysiske indretning i dagtilbuddet medtænkes i udvikling af kvaliteten. Det fordrer, at der i institutionen er en velkendt og reflekteret retning, og at de professionelle støtter og supplerer hinanden i hverdagen. DET ER DERFOR AFGØRENDE, AT ALLE KOMMUNER OG DAGTILBUD organiserer det pædagogiske arbejde, så ressourcerne udnyttes optimalt til gavn for alle børns læring og trivsel. DET BETYDER, AT ALLE DAGTILBUD organiserer arbejdet og dagen, så ressourcerne bedst muligt fremmer alle børns læring og trivsel på en reflekteret måde sætter de faglige kompetencer i medarbejdergruppen i spil benytter dagtilbuddets rammer til at skabe inspirerende og motiverende miljøer, som giver alle børn mulighed for at lære, lege og eksperimentere. KL ANBEFALER at staten ikke laver yderligere lovgivningsmæssige bindinger på dagtilbudsområdet, og fremadrettet sikrer fleksible rammer til lokale løsninger

211 16 07 / Sammenhængende læringsforløb er nødvendige Godt på vej Dagtilbuddets betydning 07 / SAMMENHÆNGENDE LÆRINGSFORLØB ER NØDVENDIGE Sammenhængen i overgange er afgørende for barnets udvikling og trivsel i de livsfaser, som rummer skiftet fra det kendte til det ukendte. Kommunerne skal have et samlet overblik over 0-18-årsområdet, da det vil have indflydelse på barnets oplevelse af sammenhæng samt på vellykkede fremtidige overgange. Politiske mål om sammenhængende læringsforløb skal sætte retning for kontinuiteten på hele børne- og ungeområdet. Derfor er det afgørende, at der er truffet nogle overordnede beslutninger om, hvad der karakteriserer gode overgange i kommunen, og hvordan der arbejdes i et forpligtende samarbejde på tværs af kommunernes tilbud samt tværfagligt. Den første overgang er fra hjem til dagpleje eller vuggestue. Det er vigtigt, at forældrene oplever tryghed og tillid. Den betydningsfulde viden fra sundhedsplejen skal ligeledes bringes i spil til gavn for barnet og familien. Der skal arbejdes med gode overgange i hele barnets tid i dagtilbud. Overgang sker ikke kun ved institutionelle skift, men sker også ofte for barnet både i form af små og store forandringer og i mødet med nye udfordringer og rammer. Dagtilbud skal ruste barnet og gøre barnet spændt på at opleve alt det nye. Børn skal have positive læringsoplevelser, og det skal sikres ved sammenhængende læringsforløb ikke blot for at være klar 20 Larsen (2014) til skole, men fordi det er en vigtig del af et børneliv at erfare glæde og sejre ved at anstrenge sig og mestre nye kompetencer. Alle kommuner har etableret samarbejde mellem dagtilbud og skole. Det gøres forskelligt, men formålet er, at der bliver skabt en tryg og smidig sammenhæng til en ny start. Forældre og børn skal opleve den bedst mulige overgang og et godt samarbejde mellem de professionelle. Det gælder også for overgange til ungdomsuddannelser. Forskning har flere gange undersøgt børns overgange, fx overgangen fra dagtilbud til skole. Her bliver det påpeget, at der kan mangle sammenhæng i forståelsen af de kommunale tilbuds fælles opgave i forhold til barnet 20. De professionelle i dagtilbud og skole skal således i højere grad koordinere og anvende fælles metoder på tværs af dagtilbud og skole. Men det omhandler også hele kommunens tilgang til barnet og familien. DET ER DERFOR AFGØRENDE, AT ALLE KOMMUNER OG DAGTILBUD har et forpligtende samarbejde om et sammenhængende læringsforløb i barnets liv i samarbejde med skolen. DET BETYDER, AT ALLE DAGTILBUD på tværs af professionerne samarbejder om, at børn og forældre skal opleve den bedst mulige overgang på en reflekteret måde har udviklende læringsmiljøer i dagtilbud, hvor barnet bliver klogere på sig selv og verden hver eneste dag systematisk er i dialog også digitalt med forældre, skole og sundhedsplejerne, sagsbehandlerne m.fl. om barnets læring og trivsel. KL ANBEFALER at lovgivningen stiller samme krav til de private pasningsordninger som til de kommunale tilbud om barnets læring og trivsel, så alle børn møder kvalitet

212 KL i spidsen for at føre ændringerne ud i livet Godt på vej Dagtilbuddets betydning 17 KL I SPIDSEN FOR AT FØRE ÆNDRINGERNE UD I LIVET De seneste år har der været mange store reformer på velfærdsområderne. Nu er tiden kommet til dagtilbudsområdet. KL sætter sig i spidsen for en stor og nødvendig bevægelse på dagtilbudsområdet i og på tværs af de 98 kommuner. Godt på vej Dagtilbuddets betydning er startskuddet og vil blive fulgt op af en række initiativer målrettet kommunalpolitikere med ansvar for dagtilbudsområdet samt forvaltninger og institutionsledere. Initiativerne har til hensigt at understøtte den enkelte kommune i at videreudvikle kvaliteten i dagtilbuddene, så dagtilbud lykkes med at udfordre alle børn og modvirke, at nogle børn allerede er to år bagefter, inden de begynder i skole 21. Det kræver politisk bevågenhed og prioritering. Derfor agter KL at igangsætte den første bølge af aktiviteter, som skal være målrettet kommunalpolitikere med ansvar for 0-6-årsområdet. Men det er ikke tilstrækkeligt med politisk forankring og engagement. Der kræves også faglig viden og målrettet ledelse. Derfor vil KL målrette den anden bølge af aktiviteter til forvaltningschefer og institutionsledere. Inspiration med kommunale eksempler kan findes i KL s inspirationsmateriale Inspiration til at udvikle kvaliteten i dagtilbud fra politisk vision til pædagogisk praksis 22. KL agter at invitere Børne- og Socialministeriet samt COK til dialog og samarbejde om disse initiativer. Afsættet for tilrettelæggelsen af initiativerne vil bl.a. være viden fra KL s forvaltningsundersøgelse, der er gennemført i december Bleses (2016) 22 KL (2016)

213 18 KL i spidsen for at føre ændringerne ud i livet Godt på vej Dagtilbuddets betydning Konkrete initiativer BUDSKABER TIL STATEN OG KOMMUNERNE Første halvår KL foreslår at invitere lokalpolitikere på børne- og ungeområdet til møder, hvor kommende udviklingsmuligheder på dagtilbudsområdet drøftes. Udgangspunkt vil være i nye lovændringer, den styrkede pædagogiske læreplan og viden fra forskning. 2. Præsentation af resultaterne fra forvaltningsundersøgelse på dagtilbud primo Dette vil give anledning til at drøfte lokal opfølgning og handling på baggrund af resultaterne, samt at kommuner lokalt kan inspirere hinanden med gode eksempler til at arbejde med virkningsfulde indsatser. Andet halvår På baggrund af de lokale indsatser og implementering af den styrkede pædagogiske læreplan og lovændringer på området foreslår KL, at KL, Børneog Socialministeriet samt COK står i spidsen for praksisnær kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere. Statens initiativer Ministeriet med ansvar for dagtilbudsområdet har styrket fokus på dagtilbudsområdet og har bl.a. nedsat Kvalitetsforum for Dagtilbud. KL indgår heri sammen med Børne- og Kulturchefforeningen, de faglige organisationer og andre interesseorganisationer. Staten Kommunerne Budskaber Følg KL s anbefalinger vedrørende fire landsdækkende pejlemærker Prioriter finanslovens 580 millioner kr. på at lave praksisnær kompetenceudvikling Prioriter finanslovens 580 millioner kr. på landsdækkende indsatser rettet mod børn i udsatte positioner Styrk pædagoguddannelsen Gør sprogvurderinger af treårige obligatoriske Budskaber Samarbejd med forældre om børns læring, trivsel og udvikling Frem børns læring Led kvaliteten i dagtilbud Frem social mobilitet Udnyt muligheder ved digitale redskaber Styrk rammer og organiseringer Gør læringsforløb sammenhængende Ministeriet har også igangsat et udviklingsarbejde af den pædagogiske læreplan, som beskriver et revideret pædagogisk grundlag for det videre arbejde med at styrke den pædagogiske læreplan fx i forhold til udfoldelse af læreplanstemaerne og nye brede læringsmål. Det forventes, at ministeren kommer med et dagtilbudsudspil i foråret af Derudover er der afsat 580 millioner kr. i perioden til at fremme børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud.

214 Litteraturliste Godt på vej Dagtilbuddets betydning 19 LITTERATURLISTE Andersen, S. C. og Nielsen, H. S. (2016): Reading intervention with a growth mindset approach improves children s skills Bleses, D., Højen, A., Andersen, M. K., Dybdal, L. og Sehested, K. (2015). Rapport om SPELL og Fart på sproget. Undersøgelser af effekten af to sprogsprogindsatser. Center for Child Language e-prints, No. 17 Danmarks Evalueringsinstitut (2016a): Forskningsinspireret pædagogisk praksis Danmarks Evalueringsinstitut (2016b): Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Hansen, O. H. (2013): Stemmer i fællesskabet. ph.d.-afhandling. København: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU Hansen, O. H., Nordahl, T., Nordahl, S. Ø., Hansen, L. S. og Hansen, O. (2016): Læringsrapport Uligheder og variationer i dagtilbud. Aalborg Universitetsforlag Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Professionshøjskolen og VIA University College (2014): Forskningsbaseret viden om pædagogisk ledelse Ringsmose, C. (2012): Udsatte børn har mindre hjerner. I: Asterisk, marts 2012 Rockwool Fonden (2016): app/uploads/2016/06/rff-nyt-social-mobilitet-web2.pdf SFI (2014): Daginstitutionens betydning for børns udvikling en forskningsoversigt. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI (2006): Socialt udsatte børn i dagtilbud. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SUS et.al. (2015): Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Hart, B. og Risley, T. R. (2003): The Early Catastrophe The 30 Million Word Gab by Age 3. American Educator, Spring 2003 Heckman J. J. (2006): Skill Formation and the Economics of Investing in Disadvantaged Children. SCIENCE, 30 JUNE 2006, VOL 312 Johansson, E. og Pramling, I. (2011): Lærerig leg børns læring gennem samspil Lærerig leg børns læring gennem samspil. Dafolo KL (2016): Inspiration til at udvikle kvaliteten i dagtilbud fra politisk vision til pædagogisk praksis. KL inspiration 2016 Larsen, I. S. (2014): Samarbejde om det skolestartende barn. København: Akademisk Forlag Landersø, R. og Heckman J. J. (2016): The Scandinavian Fantasy: The Sources of Intergenerational Mobility in Denmark and the U.S. Study Paper no. 112 from the Rockwool Foundation Research Unit

215 KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN

216 Bilag: Godt på vej - i samarbejde med forældrene Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 18512/17

217 GODT PÅ VEJ I SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE GODT PÅ VEJ GODT PÅ VEJ I SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE

218 Godt på vej I samarbejde med forældrene KL 1. udgave, 1. oplag 2017 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Foto: Simon Klein-Knudsen KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN

219 Indhold Godt på vej I samarbejde med forældrene 3 INDHOLD GODT PÅ VEJ... 4 FORÆLDRE OG KOMMUNALE TILBUD HAR ET FÆLLES ANSVAR... 6 BRUG FOR TYDELIG KOMMUNAL SAMMENHÆNG I SAMARBEJDET MED FORÆLDRE LITTERATURLISTE SAMARBEJDET MED FORÆLDRE SKAL VÆRE TYDELIGT, LIGEVÆRDIGT OG KONKRET... 9

220 4 Godt på vej Godt på vej I samarbejde med forældrene GODT PÅ VEJ Alle børn og unge skal lære og trives så meget, som de kan og udvikle sig til demokratiske samfundsborgere. Forældrene og de kommunale tilbud har et fælles ansvar for, at det sker. Der er brug for at tydeliggøre både det kommunale ansvar og forældrenes ansvar. Forskning og kommunale erfaringer viser, at børnene rykker markant, når samarbejdet mellem forældrene og de fagprofessionelle bliver mere tydeligt, ligeværdigt og konkret. Her ligger et potentiale, der skal udnyttes. Derfor er der behov for at styrke og forny samarbejdet. Et meningsfuldt samarbejde om børnene og de unge er også en forudsætning for, at forældrene har tillid til de kommunale tilbud, vælger dem aktivt til og bakker op om dem i hverdagen. Samarbejdet er vigtigt, uanset om forældrene har mange eller færre ressourcer, og uanset om børnene lærer og trives godt eller oplever udfordringer. Der er en række aktuelle anledninger til, at KL sætter fokus på samarbejdet mellem forældrene og de kommunale tilbud: Kvalitetsdebatten på dagtilbudsområdet handler i høj grad om, hvordan vuggestuer, børnehaver og dagpleje i højere grad kan fremme alle børns læring, trivsel og udvikling Folkeskolereformen har sat et nationalt mål om, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan Den digitale udvikling giver nye muligheder for at vise forældrene, hvad deres børn er i gang med at lære. Og for digitalt at understøtte dialogen mellem forældre og fx dagtilbud og skoler Mange kommuner arbejder med at inddrage borgerne på nye måder i udviklingen af velfærdsopgaverne. Forældre er en stor borgergruppe, som det er vigtigt at have fokus på.

221 Godt på vej Godt på vej I samarbejde med forældrene 5 Dette inspirationsmateriale sætter fokus på tre temaer: 1. Forældre og kommunale tilbud har et fælles ansvar for, at alle børn lærer, trives og udvikler sig 2. Samarbejdet mellem forældre og fagprofessionelle skal være tydeligt, ligeværdigt og konkret 3. Der er brug for tydelig kommunal sammenhæng i samarbejdet med forældre. Under hvert tema præsenteres vigtige pointer fra viden fra forskning og praksis samt lovgivning. Hvert tema afsluttes med anbefalinger fra KL og refleksionsspørgsmål til kommunernes videre arbejde. styrke det konkrete samarbejde mellem forældre og fagprofessionelle. Materialet indgår i en række KL-indsatser, der markerer behovet for en øget opmærksomhed på børn og unges udvikling fra fødslen, til de bliver voksne. I 2017 præsenterer KL således også udspil på dagtilbudsområdet og på ungeområdet. For alle børn og unge gælder, at deres nære omsorgsmiljø også består af andre voksne end deres forældre. Og for en mindre gruppe børn er forældrene ikke en del af deres hverdag. Når der igennem materialet står forældrene tænkes på de voksne, der indgår i barnets og den unges nære omsorgsmiljø. København, januar 2017 KL ønsker med inspirationsmaterialet at bringe samarbejdet med forældre om børn og unges læring, trivsel og udvikling højere op på den kommunalpolitiske dagsorden og bidrage til at Martin Damm Formand for KL Kristian Wendelboe Administrerende direktør

222 6 Forældre og kommunale tilbud har et fælles ansvar Godt på vej I samarbejde med forældrene FORÆLDRE OG KOMMUNALE TILBUD HAR ET FÆLLES ANSVAR Forholdet mellem forældrenes og kommunens ansvar og opgaver i forhold til børn og unges læring, trivsel og udvikling er under forandring. Viden fra forskning understøtter en tilgang, der ser forældrene som nødvendige og ligeværdige daglige samarbejdspartnere for de kommunale tilbud til børn og unge. HOVEDPOINTER Forældrene har ansvar for at gøre deres bedste for at give deres eget barn gode muligheder for læring, trivsel og udvikling tage et aktivt medansvar for de børnefællesskaber, barnet indgår i. De fagprofessionelle voksne i de kommunale tilbud har ansvar for at samarbejde systematisk med alle forældre om børn og unges læring, trivsel og udvikling med afsæt i viden fra forskning stille tydelige og differentierede forventninger til forældrenes indsats og afstemme forventningerne med forældrene gøre det muligt for alle forældre at deltage aktivt i deres barns læring og udvikling fra fødslen og frem give forældrene viden om deres egen betydning for deres børns læring, trivsel og udvikling. Forældrene og de fagprofessionelle har et fælles ansvar for at samarbejde konkret om barnets læring, trivsel og udvikling. Viden fra forskning og undersøgelser Forældrenes måde at være sammen med deres børn på det, forskerne kalder hjemmelæringsmiljøet har stor betydning for børns læring, udvikling og trivsel, fra de er helt små (Bleses et al., 2015). Fx er det afgørende for barnets videre udvikling, at forældrene taler meget med det. Det gælder samtaler om hverdagens rutiner og oplevelser, fx at forældre ved middagsbordet taler om maden og på skovturen taler om naturen. Men det handler også om snakke om fx kulturelle emner, hvor man inddrager andre ord og begreber, som fremmer barnets videre udvikling af faglige kompetencer (Rangvid, 2009). Forældre og børn kan fx læse sammen og undersøge og tale om, hvad nye ord betyder. Børn, hvis forældre interesserer sig for og snakker med barnet om det faglige indhold i skolen, klarer sig bedre end andre børn. Når forældre ved, at barnets forudsætninger kan styrkes, og at de selv kan gøre en positiv forskel for barnet uanset forudsætninger så gør de typisk flere af de ting, der fremmer barnets udvikling (Andersen og Nielsen, 2016). Senere i livet har forældre stor betydning for deres børns uddannelsesvalg. Generelt vil forældrene gerne støtte de unge i deres ønsker, men de ser det også som deres opgave at udfordre de unge. Forældrenes viden om de forskellige ungdomsuddannelser og hvad de kan føre til, er ofte begrænset og forældet. Konkret efterspørger forældre mulighed for dialog med andre forældre, vejledere og unge om mulige veje i uddannelsessystemet (Juul, et. al. 2016). Forældrene og de kommunale tilbuds fælles ansvar kan styrkes ved forskellige

223 Forældre og kommunale tilbud har et fælles ansvar Godt på vej I samarbejde med forældrene 7 tiltag. En undersøgelse viser, at følgende initiativer har positiv effekt på inklusion og forebygger mobning i dagtilbud: At forældrene laver legeaftaler med forskellige børn i børnegruppen, at forældrene lærer navnene på alle børn i gruppen, at der er kontaktforældre, samt at erfarne forældre introducerer nye forældre til institutionen. Denne positive effekt skyldes, at tiltagene understøtter, at forældrene opbygger en ansvarsfølelse for institutionen og hele børnegruppen (Knudsen, et. al, 2008). Lovgivning om forældrenes og kommunens ansvar Både dagtilbudsloven og folkeskoleloven slår fast, at der skal være et samarbejde mellem de kommunale tilbud og forældrene. Dagtilbudslovens 7, stk. 2 lægger vægt på, at samarbejdet i dagtilbud skal handle om omsorg og understøtte barnets udvikling og selvværd. Folkeskolelovens formålsparagraf tager afsæt i samarbejdet mellem skole og forældre om elevers kundskaber og færdigheder. I vejledningen til lov om social service er der fokus på, at forældrene som udgangspunkt skal inddrages, når barnet skal udredes, samt at forældrenes viden skal indgå i eventuel udredning og behandling. Forældresamarbejdet fremhæves som vigtigt for barnets udvikling og trivsel. I folkeskolelovens 44, stk. 2 er der med folkeskolereformen kommet en ny bestemmelse om, at skolebestyrelsen, ud over at fastsætte principper for samarbejdet mellem skole og hjem, også skal fastsætte principper for skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet. Der findes ikke en tilsvarende formulering i dagtilbudsloven. Det fremgår af vejledningslovens 3, stk. 4 og 5, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældrene til årige får orientering om den unges vejledning om valg af uddannelse og erhverv og selv får orientering om de unges uddannelsesmuligheder. Forældrene, ungdomsuddannelserne og den unge skal i samarbejde tilrettelægge det fremtidige uddannelsesforløb. Endelig er det beskrevet i bekendtgørelsen om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, at forældrene er ansvarlige for at underskrive barnets uddannelsesplan.

224 8 Forældre og kommunale tilbud har et fælles ansvar Godt på vej I samarbejde med forældrene Eksempler på kommunale politikker om forældreansvar Uddrag af Københavns Kommunes børne- og ungepolitik Børn og unges vigtigste omsorgsgiver er forældrene, som har hovedansvaret for deres barns trivsel, sundhed, opdragelse og udvikling. [ ] Forældre skal være positive rollemodeller for egne og andres børn [ ]. Forældre, dagtilbud, skole- og fritidstilbud skal indgå i et tæt og ligeværdigt partnerskab og samarbejde om barnets eller den unges udvikling og trivsel. Forældrenes aktive deltagelse i deres barns læring og øvrige udvikling er en helt central forudsætning for, at barnet eller den unge kan klare sig nu og senere i livet. Uddrag af Gladsaxe Kommunes dagtilbudspolitik Dagtilbudsområdet er forpligtet til at samarbejde med og inddrage forældrene i barnets læring i et tæt samspil. Formål: At styrke det fælles ansvar for barnets læring gennem øget forældreinddragelse. Samarbejdet skal bygge på en gensidig respekt for dagtilbuddets pædagogfaglige tilgang og for forældrenes unikke viden om barnet. Uddrag af Kalundborg Kommunes børn- og ungepolitik Forældre er ansvarlige og har størst betydning for børnenes udvikling og trivsel. Enhver kommunal indsats er et supplement til forældrenes varetagelse af denne rolle REFLEKSIONSSPØRGSMÅL OM FORÆLDRENES OG DE KOMMUNALE TILBUDS ANSVAR og ikke en erstatning [ ] Forældrene medvirker til, at barnet og den unge udvikler sig i forhold til de mål, de sammen med de professionelle opstiller for barnets færdigheder og personlige kompetencer. Hvad forventer de kommunale tilbud af forældrene i samarbejdet om deres barns og hele børnegruppens læring, trivsel og udvikling til demokratiske medborgere? Er der konkrete forventninger til forældrene, fx at de understøtter deres barns sproglige udvikling ved at tale, synge og læse med barnet? Hvordan ved forældrene, hvad de kommunale tilbud forventer af dem? Hvordan sætter de kommunale politikker på børne- og ungeområdet en tydelig ramme om henholdsvis forældrenes og kommunens ansvar? Hvordan er ledere og medarbejdere i kommunen med til løbende at udvikle, formidle og forankre en strategi for samarbejdet med forældre om børn og unges læring, trivsel og udvikling i de kommunale tilbud? Hvordan er forældrene i skole- og forældrebestyrelser med til løbende at udvikle en strategi for forældresamarbejdet og formidle og forankre den blandt alle forældre? Hvad er næste skridt for at tydeliggøre forældrenes og de kommunale tilbuds fælles ansvar for børn og unges læring og trivsel? KL ANBEFALER Alle kommuner gennemfører en politisk drøftelse af, hvilke forventninger, de kommunale tilbud kan have til forældrene i samarbejdet om børnene og de unges læring, trivsel og udvikling og af, hvad forældrene kan forvente i samarbejdet De kommunale tilbud afstemmer forventningerne til samarbejdet om børn og unges læring, trivsel og udvikling med forældrene, differentieret efter forældrenes baggrund og ressourcer Forældrene tager aktivt medansvar for deres eget barns læring, trivsel og udvikling og for de fællesskaber, barnet indgår i

225 Samarbejdet med forældre skal være tydeligt, ligeværdigt og konkret Godt på vej I samarbejde med forældrene 9 SAMARBEJDET MED FORÆLDRE SKAL VÆRE TYDELIGT, LIGEVÆRDIGT OG KONKRET Der findes en del viden om, hvad det er væsentligt at have fokus på i samarbejdet med forældre om børns læring og trivsel. Der er også viden om, hvordan samarbejdet kan ledes, organiseres og tilrettelægges, så både børn, forældre og fagprofessionelle oplever det som meningsfuldt. Denne viden skal i spil i praksis. HOVEDPOINTER Det konkrete samarbejde mellem forældre og fagprofessionelle bør kendetegnes ved at omfatte alle forældre og være differentieret i forhold til forældrenes baggrund og ressourcer være præget af høje forventninger til alle børn og forældre tage afsæt i børnenes og de unges konkrete og aktuelle behov for at lære, trives og udvikle sig både handle om det enkelte barns og om børnegruppens læring og trivsel have fokus på, at hjemmelæringsmiljøet understøtter arbejdet med læring i dagtilbud, skole og overgang til ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt at understøtte forældre konkret, fx ved at tydeliggøre, hvad forældrene kan gøre i forskellige situationer med barnet gribe forældrene, når kontakten er der, fx når sundhedsplejersken er på besøg i hjemmet, i hente/bringe-situationer i dagtilbud og når forældrene deltager i møder og samtaler på skolen inddrage tilgængelige digitale løsninger som redskaber i og afsæt for dialogen de fagprofessionelle har kompetencer til at indgå i et systematisk og ligeværdigt samarbejde med forældrene. Viden fra forskning og undersøgelser Effektive indsatser i samarbejdet med forældre er bl.a. karakteriseret ved at: Begynde så tidligt som muligt Involvere både forældre og børn og mange forskellige indsatser Ikke italesætte nogle familier som problemfamilier Være differentierede, herunder tilpasset kulturelle og sociale behov. (Evangelou, 2016) Forældre efterspørger viden om, hvordan de kan bidrage til barnets læring og udvikling. Forældrene vil gerne bidrage, men mangler viden om, hvordan de bedst muligt understøtter deres barn. EVA har i en undersøgelse fundet, at forældre til børn i daginstitutioner efterspørger mere vejledning i at styrke deres barns trivsel, udvikling og læring, end de oplever at få i dag. De vil bl.a. gerne have vejledning om barnets skoleparathed, læring, sociale

226 10 Samarbejdet med forældre skal være tydeligt, ligeværdigt og konkret Godt på vej I samarbejde med forældrene relationer og sprog. Samtidig frabeder flertallet af forældre sig at få vejledning om barnets primære omsorg og opdragelse, herunder om kost, søvn og grænser. Kortuddannede forældre og tosprogede forældre er dog mere positive over for vejledning om opdragelse og omsorg end andre forældregrupper (EVA, 2016a). Tidligere forskning viser, at et effektivt samarbejde om barnets læring og udvikling fremmes af, at de fagprofessionelle giver specifikke og målrettede informationer til forældrene (Goodall og Vorhaus, 2011). Andre undersøgelser viser, at fx lærernes kompetencer har afgørende betydning for samarbejdet med forældrene. Sproglige, kulturelle og miljømæssige forskelle i familierne skal medtænkes i de fagprofessionelles samarbejde med forældrene (Kofoed, 2013). Det er væsentligt, at de fagprofessionelle har kompetencer og viden om, hvordan de bedst muligt kan inddrage familiernes baggrund på en differentieret og inkluderende måde. Undersøgelser har vist, at det i institutioner er udbredt at tale om relationen mellem forældre og fagprofessionelle på en måde, der signalerer, at de fagprofessionelle er eksperterne og forældrene er amatørerne (Karlsson, 2006). Derudover er det vist, at selv om personalet bestræber sig på ikke at gøre forskel på minoritets- og majoritetsfamilier, er der stadig subtile måder, hvorpå forskellene kommer til udtryk (Bundgaard og Gulløv, 2008). De digitale læringsplatforme, som implementeres i folkeskolen i disse år, kan give forældre nye muligheder for at følge med i børnenes skoledag. Flere forældre ser frem til at kunne følge deres barns progression og få viden om de næste skridt i forhold til barnets læring (EVA, 2016b). Lovgivning om samarbejdet mellem forældre og fagprofessionelle Der findes kun lidt lovgivning om det konkrete samarbejde mellem fagprofessionelle og forældre. Det fremgår af dagtilbudslovens 11 stk. 7, at forældre skal inddrages ved sprogvurderinger og at de skal have vejledning om hjemmets støtte til sproglig udvikling. Det fremgår af folkeskolelovens 13 og 13b, at forældrene skal have regelmæssig information om skolens syn på elevens udbytte af skolegangen. Det skal (bl.a.) ske gennem digitale elevplaner. Af bekendtgørelsen om digitale elevplaner fremgår, at både medarbejdere, forældre og elever skal kunne skrive i elevplanen. Eksempler på det konkrete samarbejde mellem forældre og fagprofessionelle Forældreinddragelse i det pædagogiske arbejde I Næstved Kommune arbejder institutionerne systematisk med at øge forældreinddragelsen i det pædagogiske arbejde og gøre forældrene bevidste om, hvor og hvordan de kan understøtte barnets læring og udvikling. Indsatsen er politisk forankret. Konkret betyder det, at der på institutionerne bliver afprøvet forskellige former for forældremøder og samtaler, som skal øge sammenhængen mellem dagtilbud og hjem. De er opmærksomme på at arbejde differentieret, så ikke alle forældre får tilbudt det samme. Fx er der et tilbud til fædre om at deltage i en fædrecafé, hvor formålet er at styrke kommunikationen med fædrene. Der arbejdes med tilsvarende målrettede tiltag til andre forældregrupper. For at disse nye tiltag kan lykkes, er der behov for at udvikle personalets kommunikation med forældre. Fokus er på, hvordan der tales om barnets læring og understøttelse i hjemmet samt gensidige forventninger til samarbejdet herom. Lokale aftaler om udvikling af forældresamarbejdet I Randers indgår forvaltningen lokale aftaler med konkrete skoler og dagtilbud om at udvikle forældresamarbejdet. Konkret har det resulteret i tre spor for samarbejdet, som bliver kaldt Forældre i Spil: 1. Forældremøder fra vuggestue til skole. Der planlægges seks møder, hvor der veksles mellem korte oplæg og forældreaktivitet/debat mv. Tilgangen skal være levende og engagerende i modsætning til orienterende/belærende. Hvert møde har sit fokusområde. 2. Forældresamtaler og overleveringer. Forældrene er oftest med ved overleveringer og fungerer som kulturbærere fra institution til institution. Der er også udarbejdet et simpelt overleveringsskema, som forældrene kan tage med sig i overgangene. 3. Broer, som hjælper børn med at forlade det gamle og vokse ind i det nye: En lokal kanon med sange, historier/bøger og rim/remser, der går igen hele vejen fra vuggestue/dagpleje til skolestart Strukturerede besøg før og efter overgangene Besøg og udlån af medarbejdere på tværs af dagtilbud og mellem skole og dagtilbud indgår som en fast del af arbejdet i overgangen. Flere områder i Randers ønsker, at udlånet skal gå over en længere tidsperiode, og det bliver sat i gang som forsøg i nærmeste fremtid. Forældrene har adgang til deres barns elektroniske elevplan i den digitale læringsplatform I en læringsplatform kan det pædagogiske personale præsentere læringsforløb og faglige og alsidige læringsmål for den enkelte elev. Det er også muligt at uploade elevprodukter. Flere kommuner, fx Aalborg og Syddjurs, har i 2016 udarbejdet en videoguide, der orienterer forældrene om, hvad de kan finde under deres barns elevplan på læringsplatformen. Filmene understreger, at skolerne er i en udviklingsfase, hvor de eksperimenterer med, hvad der lægges på læringsplatformen, og hvordan den kan og skal bruges af medarbejdere,

227 Samarbejdet med forældre skal være tydeligt, ligeværdigt og konkret Godt på vej I samarbejde med forældrene 11 forældre og elever. Forældrene bliver gjort opmærksomme på, at den digitale elevplan er dynamisk. Når forældrene senere går ind på læringsplatformen, vil den fx være opdateret med markeringer af, hvilke mål eleven nu har opnået, og der vil være opstillet nye mål. I Aalborg Kommune har skolerne en fælles forventning om, at forældrene som minimum orienterer sig i deres barns digitale elevplan forud for skole-hjemsamtaler. Forældreinddragelse med afsæt i eleven På Løgstrup skole i Viborg Kommune har et lærerteam tilrettelagt et forløb, hvor eleverne sender sms er eller små film, som optages med mobiltelefonen, til deres forældre. Her fortæller eleverne om deres læringsmål og beskriver, hvordan forældrene kan hjælpe dem med det, de skal lære. Forældrene oplever det meget positivt at blive inddraget i deres børns læring på denne måde. Forældrefernisering På Sophienborgskolen i Hillerød Kommune har man udviklet konceptet forældrefernisering som et alternativ til traditionelle møder. Ved ferniseringen viser eleverne deres forældre, hvad de har lært. Det er eleverne, der styrer samtalen, og undervejs benytter de plancher, de selv har lavet. Forældrene bakker massivt op om tiltaget. De sætter stor pris på at få et konkret indblik i, hvad der foregår i skolen og kunne tale med deres børn om det. Kompetenceudvikling om dialog med forældre Københavns Kommune har i 2015/16 gennemført et kompetenceløft af ledere og medarbejdere på fire folkeskoler. Indsatsen havde fokus på kommunikation og dialog med forældre, særligt i relation til skole-hjem-samtalen. I forlængelse af indsatsen bliver der udviklet kommunikative anbefalinger for skole-hjemsamarbejdet og uddannet 15 tværfaglige supportmedarbejdere, der skal bidrage til at formidle og implementere anbefalingerne på kommunens øvrige skoler. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Hvordan er det muligt for alle forældre at deltage aktivt i samarbejdet om deres barns læring og trivsel? Hvordan er samarbejdet differentieret med afsæt i barnets og forældrenes behov og muligheder? Hvilke tiltag findes fx i forhold til samarbejdet med forældre til særligt talentfulde børn og til forældre i udsatte positioner? Hvordan ved forældrene, om de er velkomne til at deltage i dagtilbuddets og skolens hverdag? Hvordan understøtter ledelsen i fx dagtilbud og folkeskole samarbejdet med forældrene? Hvilken viden har kommunen om forældrenes oplevelse af samarbejdet, fx fra brugertilfredshedsundersøgelser? Hvordan understøttes samarbejdet med forældrene digitalt? Hvordan klæder de kommunale tilbud forældre og medarbejdere på til at udnytte de digitale muligheder i samarbejdet om barnets læring og trivsel? I hvilken udstrækning tager skolebestyrelsernes principper for samarbejdet mellem skole og hjem højde for, at samarbejdet i stigende grad understøttes digitalt? Hvad er næste skridt i at videreudvikle et tydeligt, ligeværdigt og konkret samarbejde? KL ANBEFALER Samarbejdet med forældrene er tydeligt, konkret og ligeværdigt og tager afsæt i børnenes og de unges aktuelle behov for at lære, trives og udvikle sig Samarbejdet med forældrene har fokus på, at alle børn og unge bliver så dygtige, som de kan. De gælder både de børn og unge, der har let ved at lære og dem, der oplever udfordringer Samarbejdet mellem forældre og fagprofessionelle giver alle forældre mulighed for aktivt at bidrage til deres barns læring, trivsel og udvikling med afsæt i forældrenes baggrund og ressourcer De fagprofessionelle har gennem deres grunduddannelser og eventuelt efterfølgende kompetenceudvikling opnået kompetencer til at indgå i et systematisk og ligeværdigt samarbejde med forældrene

228 12 Brug for tydelig kommunal sammenhæng i samarbejdet med forældre Godt på vej I samarbejde med forældrene BRUG FOR TYDELIG KOMMUNAL SAMMENHÆNG I SAMARBEJDET MED FORÆLDRE Mange kommuner har et mål om at skabe sammenhæng i indsatsen på 0-18-årsområdet. I den forbindelse er forældrene en vigtig samarbejdspartner hele vejen igennem. Der er brug for tydelig kommunal sammenhæng i samarbejdet med forældre. HOVEDPOINTER En tydelig kommunal sammenhæng i samarbejdet med forældre kommer til udtryk ved, at samarbejdet med forældrene begynder, når graviditeten er indtruffet, og de vordende forældre møder de kommunale tilbud til familier der er en klar bevidsthed om forældrenes betydning samt et fælles afsæt og sprog for et ligeværdigt samarbejde med forældre på tværs af de kommunale tilbud sammenhængen i samarbejdet med forældrene viser sig, både når barnet i løbet af sin opvækst skifter fra dagtilbud til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. Men det viser sig også i den konkrete tilgang til et barn eller en børnegruppe, som fx dagtilbud, sundhedspleje og det specialiserede børneområde samarbejder om på et givet tidspunkt de kommunale tilbud samarbejder, så børn og forældre skal forholde sig til færrest mulige fagprofessionelle voksne og tilbud ad gangen kompetenceudvikling om samarbejde med forældre tænkes på tværs af faggrupper og tilbud relevant viden om børn og familier deles mellem de ansvarlige fagprofessionelle i videst muligt omfang hvis et barn både har en social handleplan og en elevplan/uddannelsesplan, tænkes planerne sammen og understøtter hinanden. Viden fra forskning og undersøgelser Der er ikke gennemført megen forskning i kommunal sammenhæng i forældresamarbejdet. Den tilgængelige viden handler om konkrete overgange og peger på, at det fremmer børns læring og trivsel, at der er sammenhæng i tilgangen til forældresamarbejdet. International forskning viser, at det er hensigtsmæssigt med en fælles strategi, hvor der er velovervejede og ensartede tilgange til, hvordan forældrene kan deltage og engagere sig (Goodall og Vorhaus, 2011). Dansk forskning har flere gange undersøgt børns overgange fra fx dagtilbud til skole. Her påpeges det, at der grundlæggende mangler sammenhæng i forståelsen af de kommunale tilbuds fælles opgave i forhold til barnet og dermed også i forhold til forældrene (Larsen, 2014).

229 Brug for tydelig kommunal sammenhæng i samarbejdet med forældre Godt på vej I samarbejde med forældrene 13 I den konkrete overgang fra børnehave til skole er der et stort positivt potentiale for, at barnet kan udvikle sig og lære. Men på den anden side er der også risiko for usikkerhed og kompetencetab. Hvordan det går for barnet afhænger af samarbejdet rundt om barnet. I forskningen argumenteres der derfor for, at desto bedre samarbejde, der er mellem de voksne, der omgiver barnet, desto bedre overgange (Larsen, 2014). Lovgivning om sammenhænge i samarbejdet med forældre Både serviceloven og dagtilbudsloven har fokus på at skabe sammenhæng i de kommunale tilbud til børn og forældre. Det fremgår af serviceloven 19, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der sikrer sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. I dagtilbudsloven er der fokus på at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud og på at gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene (dagtilbudslovens 1, stk. 4). Derudover fremgår det, at dagtilbuddene i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Endelig skal dagtilbud i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud (dagtilbudsloven 7, stk. 5). Folkeskoleloven har ikke et tilsvarende fokus på at skabe sammenhæng til dagtilbuddene, heller ikke i forhold til forældrene. Derimod har folkeskoleloven og vejledningsloven fokus på, at forældrene skal inddrages i vejledningsindsatsen ved overgang til ungdomsuddannelse.

230 14 Brug for tydelig kommunal sammenhæng i samarbejdet med forældre Godt på vej I samarbejde med forældrene Eksempler på sammenhænge i samarbejdet med forældre Forældrekurser Mange kommuner udbyder forældrekurser, ofte i samarbejde mellem den offentlige, den private og den frivillige sektor. I Holstebro Kommune bliver alle førstegangsforældre tilbudt fødsels- og forberedelseskurset Familie med Hjerte. Indholdet er oplæg og diskussion om fx graviditet, fødsel, fars rolle/ mors rolle, parforholdets betydning for barnets trivsel, barnets ernæring samt sproglige og sansemotoriske udvikling, start i dagtilbud, opdragelse mm. Familie med Hjerte fungerer som en indgang, hvor familier møder forskellige undervisere fra både kommune (sundhedsplejerske, socialrådgiver, pædagog, psykolog, fysioterapeut, tale/hørekonsulent), region (jordemoder) og frivillige fra det private erhvervsmarked (jurist/advokat). Målet er, at familien oplever sammenhæng i informationer og vejledning og koordinering mellem forskellige indsatser. Familie med Hjerte understøtter også etablering af forældrenetværk, som muliggør gensidig støtte og erfaringsudveksling familierne imellem. Netværkene består af 8-10 familier og kører fra uge 26 i graviditeten og frem til barnet fylder 1,5 år. En fast sundhedsplejerske følger gruppen gennem forløbet. Erfaringerne er positive og kommunen har over 95 % deltagelse blandt alle førstegangsfødende. Fælles forståelse af vigtige kompetencer for 0-16-årige Hedensted Kommune har udviklet materialet KLAR til læring, som henvender sig til forældre og fagprofessionelle med ansvar for 0-16-årige. KLAR til læring beskriver syv vigtige kompetencer: Robusthed Behovsudsættelse Nysgerrighed Vedholdenhed Automatisering Selvregulering/selvdisciplin Gode omgangsformer. På kan forældre og fagprofessionelle gå ind under en kompetence og læse, hvordan de konkret kan understøtte børn og unge med at opnå kompetencerne, differentieret efter barnets alder. Om kompetencen robusthed står der fx i forhold til det 6-9-årige barn, at forældrene kan rose barnet for at øve sig på det, der er svært, og at fagprofessionelle kan tilrettelægge aktiviteter med passende udfordringer og støtte barnet i at være så selvhjulpent som muligt. Samarbejde med forældre om vejledning om uddannelse og erhverv I projektet Udsyn i skolen har 17 skoler afprøvet forskellige typer samarbejde med forældre om valg af uddannelse REFLEKSIONSSPØRGSMÅL og erhverv. På en skole skulle eleverne lave et stamtræ over uddannelses- og erhvervshistorien i deres egen familie to generationer tilbage. Opgaven gav anledning til, at eleverne drøftede uddannelses- og erhvervsvalg med deres forældre. På en anden skole har man arbejdet systematisk med, at forældre formidler viden og erfaringer om deres uddannelse og erhverv til andre elever i klassen. På en tredje skole har man afprøvet en cafémodel som led i et forældremøde, hvor UU-vejlederen holdt oplæg om uddannelsessystemet. Modellen sikrede, at alle forældre reflekterede og kom til orde. Hvilke fælles mål for børnenes læring, trivsel og udvikling gælder på tværs af de kommunale tilbud? Fx mål om sociale kompetencer, forandringsrobusthed og vedholdenhed? Hvad er fælles for tilgangen til samarbejdet med forældrene på tværs af de kommunale tilbud? Hvordan ved dagtilbuddene og skolen, hvordan sundhedsplejen samarbejder med forældrene om børns læring, udvikling og trivsel? Hvordan samarbejder folkeskolen, UU og ungdomsuddannelserne om at tydeliggøre forventninger til forældrene og understøtte forældreansvaret i overgangen til ungdomsuddannelserne? Hvordan kan sammenhæng i forældresamarbejdet på tværs af de kommunale tilbud understøttes digitalt? Hvordan kan kommunen nå forældrene på andre måder end gennem de fagprofessionelle i de kommunale tilbud? Kunne fx foreninger, kulturliv, frivillige organisationer og andre indgå i partnerskaber? Hvad er det næste skridt for at udvikle forældresamarbejdet på tværs af kommunale tilbud? KL ANBEFALER Det er et politisk og ledelsesmæssigt ansvar, at der er en tydelig sammenhæng i de kommunale tilbuds samarbejde med forældre Relevant viden om børn og familier deles i videst muligt omfang på tværs af de kommunale tilbud for at kvalificere det konkrete samarbejde med forældrene om deres børn og unges læring, trivsel og udvikling

231 Brug for tydelig kommunal sammenhæng i samarbejdet med forældre Godt på vej I samarbejde med forældrene 15 LITTERATURLISTE Andersen, S. C. og Nielsen, H. S. (2016): Reading intervention with a growth mindset approach improves children s skills. Bleses, D., Højen, A., Andersen, M. K., Dybdal, L. og Sehested, K. (2015). Rapport om SPELL og Fart på sproget. Undersøgelser af effekten af to sprogindsatser. Center for Child Language e-prints, No. 17. Bundgaard, H. & Gulløv, E. (2008): Forskel og fællesskab: Minoritetsbørn i daginstitution. København: Hans Reitzels Forlag. Larsen, Inge Schoug (2014): SAMARBEJDE OM DET SKOLESTAR- TENDE BARN. København: Akademisk Forlag. Poulsen, B. K., Thomsen, R., Buhl, R. og Hagmayer, I. A. (2016): Udsyn i udskolingen. KL og Danmarks Lærerforening. Rangvid, B. S. (2009): The Impact of Home Culture, Parental Involvement and Attitudes on Cognitive Skills of Immigrant Students in Denmark. AKF, Danish Institute of Governmental Research. EVA (2016a): Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner. EVA (2016b): Implementering af digitale læringsplatforme - De første erfaringer. Evangelou, M. (2016): Supporting parents involvement with their children s learning: Evidence of effective interventions from England. University of Oxford, oplæg for Rådet for Børns Læring d. 8. april Goodall, J. og Vorhaus, J. (2011): Review of Best Practice in Parental Engagement. Research Report DFE-RR156, Department for Education. Juul, T. M., Pless, M. og Katznelson, N. (2016): Uddannelsesvalg, vejledning og karrierelæring i et ungeperspektiv. Aalborg Universitet. Karlsson, M. (2006): Föräldraidentiteter i livsberättelser. Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis. Kofoed, U. (2013): At knytte elevernes læring tæt sammen med skolehjemsamarbejdet I: Sigrun Aamodt og An-Magritt Hauge (red.) Snakk med oss! Samarbeid mellom foreldre, barnhage og skole i et flerkulturelt perspektiv. Knudsen, R. K., Kampmann, J. og Lindberg, S. (2008): Fri for Mobberi: Delrapport 1, 2 og 3. Roskilde: Roskilde Universitetscenter.

232 KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN

233 Bilag: Nye krav fra generation Z Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 21842/17

234 Nye krav fra generation Z - Fra kedsomhed til trivsel KL s Børn og Unge Topmøde 2017 Hans Henrik Knoop, professor v/aarhus Universitet & Jannie Moon Lindskov, centerleder, DCUM

235 Fra kedsomhed til trivsel Børn skal lære at kede sig? Det er sundt at kede sig? Rapporten er udarbejdet af: Hans Henrik Knoop, Aarhus Universitet Bjørn E. Holstein, Syddansk Universitet Hanne Viskum, Professionshøjskolen Metropol Jannie Moon Lindskov, DCUM

236 Agenda 1. Sund/usund kedsomhed 2. Sammenhængen ml. kedsomhed og parametre af skoletrivsel 3. Variation af kedsomhed på landsplan 4. Anbefalinger til arbejdet med trivsel og trivselsmålingerne 5. Opsamling og tak for nu

237 Sund og usund kedsomhed

238 Sund og usund kedsomhed Kedsomhed er akut inspirerende Længerevarende kedsomhed er et forfaldstegn: Mildt stressende Hæmmer læring og hukommelse Hæmmer kreativiteten Anti-socialiserer via negativ betingning Etc. Hans Henrik Knoop, 2016

239 Kedsomhed som springbræt - eller barriere Kedsomhed er mildt stressende og bør derfor kun forekomme i små doser som inspiration. Længerevarende kedsomhed er utvetydig træning i kedelige vaner dvs. træning i at leve kedeligt. Og jo længere det står på, des sværere vil det være at ændre vanerne. Hans Henrik Knoop, 2016

240 Hans Henrik Knoop, 2016 Bad Boredom It [boredom, ed.] seems to be a specific mental state that people find unpleasant a lack of stimulation that leaves them craving relief, with a host of behavioural, medical and social consequences. Nature Magazine, January 18, 2016

241 Hans Henrik Knoop, 2016 Det kan være mere ubehageligt ikke at opleve noget, end at opleve noget ubehageligt! Forsøgspersoner foretrak at give sig selv ubehagelige elektriske stød frem for at kede sig i 15 minutter.

242 Hans Henrik Knoop, 2016 Elevernes hemmelige indsigt? En 15-årig elevrådsformand, som ønsker at være anonym, fortalte fx fornylig på et møde, at eleverne var nået frem til, at noget af det vigtigste for at klare sig godt i skolen var, at man kunne kede sig, uden at nogen opdagede det Hvis det er rigtigt, er det ensbetydende med, at elever lærer at ignorere en følelse af at kunne lære mere, uden at få lov, og således acceptere at spilde tid på let ubehagelig vis Og at elever lærer at vende et problem indad, uden at kunne gøre noget ved det. Begge dele er usundt og sænker humøret.

243 Ekspert i kedsomhed som kæmper

244 Ekspert i kedsomhed - som har opgivet

245 ?

246 Bæredygtig læring - låser ikke folk fast i usundhed 1. prioritet: Vokse med opgaven hvis meningsfuldt 1. prioritet: Øge udfordringerne meningsfuldt

247 Kedsomhed Hvor meget og hvilke sammenhænge?

248 Den Nationale Trivselsmåling 2015: Drenge Piger Kedsomheden stiger - år for år! 5 0 Fjerde Femte Sjette Syende Ottende Niende Procent af eleverne på hvert klassetrin, som synes undervisningen tit eller meget tit er kedelig. Kedsomheden stiger år for år, og flere drenge end piger keder sig. N: ca Hans Henrik Knoop, 2016

249 Kan eleverne gøre noget? 1/3 siger nej! Piger Drenge Alle Sjældent 26,2 % 23,5 % 24,8 % Aldrig 6,4 % 7,8 % 7,0 % Svarfordeling for spørgsmålet Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det bliver spændende. Hans Henrik Knoop, 2016

250 Gennemsnitsberegning af 8 figurer fra rapporten: sammenligner de elever, som svarer aldrig til følgende: Er du glad for din skole? Er du glad for din klasse? Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? Lykkes det for dig at lære det, du gerne vil? Kan du koncentrere dig i timerne? Jeg gør gode fremskridt i skolen Undervisningen giver mig lyst til at lære mere - med de elever, som svarer meget tit.

251 Procent som synes, undervisningen er kedelig

252 Kedsomhed er et alarmsignal! Elever som svarer at de Blandt elever, som ikke keder sig i undervisningen (%) Blandt elever, som keder sig i undervisningen (%) er glade for at gå i skole synes at det lykkes for dem at lære det, de gere vil i skolen synes at de gør gode fremskridt i skolen synes at undervisningen giver dem lyst til at lære mere synes at lærerne bruger elevernes ideer i undervisningen

253 Gennemsnitsberegning af 9 andre figurer fra rapporten: Sammenligner de elever, som svarer aldrig til følgende: Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i timerne? Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen Hvis der er larm i klassen kan læreren så hurtigt få skabt ro? Er det let at høre, hvad lærerne siger i timerne? Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne? Er du blevet mobbet i dette skoleår? (svarkategorierne vendt) Jeg føler, jeg hører til på min skole Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme - med de elever, som svarer meget tit.

254 Procent som synes, undervisningen er kedelig

255 Konklusion: Længerevarende kedsomhed er tegn på, at folkeskolens formål forsømmes!

256 Hvordan er kedsomheden fordelt? Variation i kedsomhed (2015) Landsgennemsnit - 26% oplever at kede sig Minimal forskel mellem kommuner Men stor forskel mellem skoler Variation på tværs af små og store skoler - mange skoler ligger under 15%, tæt på det halve af gennemsnittet - mange skoler ligger over 40 %, halv gang mere end gennemsnittet Stor variation fra ét klassetrin til et andet

257 Eksempel på variation i kedsomhed

258 Opmærksomhedspunkter Vi kan og skal reagere! Variationen giver os håb for arbejdet med kedsomhed Vær nysgerrige på hvad de skoler/klasser gør, hvor et minimum af eleverne oplever at kede sig Brug trivselsmålingen lokalt kom bag om tallene og del viden Tallene siger ikke noget om årsagen - Brug tallene som afsæt for pædagogiske drøftelser og sammenhængende tiltag/handlinger

259 Uddrag af anbefalinger til forvaltninger Skab rammer for spændende liv i skolen. Rammer der frisætter skolens indre engagement for at udføre et godt arbejde. Styring skal opleves reelt frisættende for dem, der styres Brug trivselsmålingen - der er guldkorn at hente både i forhold til kvalitetsrapporter, tilsyn/dialog og udvikling

260 Uddrag af anbefalinger til politikere Bemærk at I har ansvar for en hel generation af elever, som i stigende grad oplever at spilde deres tid i en af de vigtigste perioder i deres liv. Husk generelt at også borgernes trivsel er jeres primære ansvar både her og nu og på langt sigt. En national trivselsmåling er en slags immaterielt nationalregnskab. Glæd jer over at trivsel i skolen fremmer opfyldelsen af ethvert aspekt af skolens formål. Tag gerne en del af æren for at trivsel omsider er blevet en menneskeret i skolen.

261 Hans Henrik Knoop, 2016 Anbefaling: En god kritik-kultur i skolen kan baseres på to trivselsfremmende, etiske principper: at man for skolens skyld har pligt at påpege problemer i/for skolen, man ikke selv er i stand til at løse at man kritiserer på måder, som ikke i sig selv skaber mistrivsel

262 Curious learning not only makes unpleasant things less unpleasant but also makes pleasant things more pleasant Bertrand Russell

263 jeg ser med Vemod paa de gutter smaa, hvis Kinder gløde, og hvis Øine tindre, thi de skal brat i Skole gaae, og immer, mens de voxe, blive mindre! Nikolaj Frederik Severin Grundtvig i Aabent Brev til mine Børn, 1839

264 Alt imens man vokse blive mindre? Hans Henrik Knoop, 2016

265

266 Evigheden er frygtelig langtrukken især hen mod slutningen. Woody Allen

267 - eller kunne man forestille sig helt at glemme tiden, selvom der var meget af den? Hans Henrik Knoop, 2016

268 Alt imens man voxe?

269 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012

270 Tak for opmærksomheden! Læs mere på dcum.dk

271 Bilag: Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 22. februar Kl. 15:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 21841/17

272 Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL's Børn og unge topmøde Aalborg 3. februar, 2017

273 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og hvad kan der gøres for at forbedre understøttelse i hverdagen? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen og konsekvenserne gennem resten af livet.

274 Hovedpointer:

275 Hovedpointer: 1. En indsats er mere eektiv tidligere i livet.

276 Hovedpointer: 1. En indsats er mere eektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet i dagtilbud.

277 Hovedpointer: 1. En indsats er mere eektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet i dagtilbud. 3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværs af deres baggrund. Forskellene opstår tidligt i livet, og består resten af livet. Det gælder størstedelen af børn og ikke kun en særlig udsat gruppe - alle har brug for læring og hjælp til at udvikle sig.

278 Hvorfor tidlige indsatser, og hvad kan der gøres for at forbedre understøttelse i hverdagen?

279 Kilde: Heckman, 2006 Hvorfor tidlige indsatser?

280 Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet

281 Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet Udfordring: Ved lige 'formelle' muligheder får de, der har meget, endnu mere

282 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle

283 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder

284 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder

285 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden

286 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden Der er kritiske 'vinduer' i løbet af barndommen, hvor de forskellige facetter er særlig formbare = Mulighederne for at udnytte sneboldseekt er langt større tidligt

287 Hvorfor tidlige indsatser? Løn og ikke-kognitive færdigheder Ikke-kognitive færdigheder er vigtige Kilde: Heckman, Stixtud og Urzua (2009)

288 Hvorfor tidlige indsatser? Løn og ikke-kognitive færdigheder Ikke-kognitive færdigheder er vigtige Lønforskel på laveste og højeste niveau er ca. 50% Kilde: Heckman, Stixtud og Urzua (2009)

289 Hvorfor tidlige indsatser? Løn og ikke-kognitive færdigheder Ikke-kognitive færdigheder er vigtige Løn og kognitive færdigheder Men det er kognitive også! Kilde: Heckman, Stixtud og Urzua (2009)

290 Hvorfor tidlige indsatser? `Sammenhæng' mellem års fuldført uddannelse og IQ / socio-emotionelle færdigheder, drenge Kilde: Almlund et al. 2011

291 Hvorfor tidlige indsatser? `Sammenhæng' mellem års fuldført uddannelse og IQ / socio-emotionelle færdigheder, drenge Kilde: Almlund et al Lignende ses for sammenhængene mellem helbred / kriminalitet / indkomst og IQ / socio-emotionelle færdigheder.

292 Hvorfor tidlige indsatser? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i 'conscientiousness'?

293 Hvorfor tidlige indsatser? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i 'conscientiousness'? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Kilde: Gads Psykologi Leksikon

294 Hvorfor tidlige indsatser? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i 'conscientiousness'? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Kilde: Gads Psykologi Leksikon Analogen i barndommen er: Vedholdenhed; Opmærksomhed / evne til at fastholde koncentration; Bevidst selvkontrol og impulskontrol. Kilde: Oversat fra Kautz et al. 2014

295 Hvorfor tidlige indsatser? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i 'conscientiousness'? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Kilde: Gads Psykologi Leksikon Analogen i barndommen er: Vedholdenhed; Opmærksomhed / evne til at fastholde koncentration; Bevidst selvkontrol og impulskontrol. Kilde: Oversat fra Kautz et al Dvs. at lære at fordybe sig, og at lære at lære

296 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser.

297 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til `universelle' indsatser

298 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til `universelle' indsatser Gennemsnitligt kun små eekter af universelle indsatser

299 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til `universelle' indsatser Gennemsnitligt kun små eekter af universelle indsatser Børn med den svageste baggund klarer sig bedre Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt

300 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til `universelle' indsatser Gennemsnitligt kun små eekter af universelle indsatser Børn med den svageste baggund klarer sig bedre Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt Det handler ikke om dagtilbud i sig selv - Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får

301 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår.

302 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; dvs. roden til ulighed. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne; dvs. en mulig løsning.

303 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; dvs. roden til ulighed. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne; dvs. en mulig løsning. Videregiv viden til forældre - `Tal med dit barn', `Udfordre dit barn', `Læs med dit barn'

304 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; dvs. roden til ulighed. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne; dvs. en mulig løsning. Videregiv viden til forældre - `Tal med dit barn', `Udfordre dit barn', `Læs med dit barn', `nu fylder dit barn 5, så nu bør I arbejde med...'

305 Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære.

306 Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Soft skills / Ikke-kognitive færdigheder: Det handler både om `nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet'. Men specielt om vedholdenhed og fordybelse

307 Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Soft skills / Ikke-kognitive færdigheder: Det handler både om `nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet'. Men specielt om vedholdenhed og fordybelse Hard skills / kognitive færdigheder: Det handler også om `faglig' læring.

308 Hvorfor tidlige indsatser? Læring er ikke at `stjæle' barndommen. Men som alle andre udfordrende opgaver kræver det planlægning.

309 Hvorfor tidlige indsatser? Læring er ikke at `stjæle' barndommen. Men som alle andre udfordrende opgaver kræver det planlægning. Ressourcer er ikke uvæsentlige; men det vigtige er kvaliteten af tilbuddene.

310 Hvorfor tidlige indsatser? Læring er ikke at `stjæle' barndommen. Men som alle andre udfordrende opgaver kræver det planlægning. Ressourcer er ikke uvæsentlige; men det vigtige er kvaliteten af tilbuddene. Og her er der mulighed for forbedring.

311 Ulighed i evner gennem barndommen

312 Ulighed i evner gennem barndommen To pointer: 1. Markante forskelle i børns evner (både `hard' og `soft' skills.) 2. Forskelle består gennem hele barndommen og resten af livet.

313 Ulighed i evner gennem barndommen Vurderet evne til `selvregulering og samarbejde', 3-5 år Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.) ,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Kilde: Børns tidlige udvikling og læring (2016)

314 Ulighed i evner gennem barndommen Dansk testresulater i nationale tests fra klasse, opdelt på mors uddannelsesniveau Kilde: Beuchert & Nandrup, 2016

315 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.) ,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag.

316 Ulighed i evner gennem barndommen Andel med en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.

317 Ulighed i evner gennem barndommen Andel uden en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.

318 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år Vurderede Test resultater, Ingen dom færdigheder læsning for kriminalitet Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.)

319 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.)

320 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.)

321 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet minalitet uddannelse hospital Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.)

322 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.)

323 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.)

324 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.)

325 Opsummering Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne...

326 Opsummering Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne

327 Opsummering Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne De forskelle der stadig eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik

328 Opsummering Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne De forskelle der stadig eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen 'skylden' - det handler om at nde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre?

329 Opsummering Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne De forskelle der stadig eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen 'skylden' - det handler om at nde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?

330 Opsummering Lige muligheder i livet opnås ikke ved lige formel adgang til fx uddannelse i løbet af ungdommen eller som voksen Lige muligheder i livet opnås først, når der er lige muligheder gennem hele barndommen